ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

Transkript

1 ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter side 1

2 Godkendt af Miljø- og Teknikudvalget Dokument nr. : Indhold Indledning... 3 Fokus på grøftekanter... 3 Planens indhold... 3 Hvad er en grøfekant?... 3 Trafiksikkerhed... 3 Grøftekanternes betydning i det åbne land... 4 Praksis for slåningen af grøftekanterne i dag... 5 Privates regulering af grøftekanter... 8 side 2

3 Indledning Fokus på grøftekanter I Odder Kommunes Grønne Råd er vedligeholdet af kommunens grøftekanter blevet drøftet med speciel fokus på, hvordan man kunne opnå en højere biodiversitet i grøftekanterne. Som opfølgning på debatten blev det besluttet, at indstille til Miljø- og Teknikudvalget, at praksis for vedligehold af grøftekanter blev optaget som et projekt i Idé-kataloget. I arbejdet med en praksis for vedligehold af grøftekanter skulle det undersøges, hvad vedligeholdet af grøftekanten har af betydning for grøftekantens vegetation, samt hvilke konsekvenser det har, at private lodsejere slår eller anvender sprøjtemidler i grøftekanterne. Planens indhold Nærværende praksis for vedligehold af grøftekanter i Odder Kommune beskriver hvorledes plejen af grøftekanterne foregår i dag, og hvorledes fremadrettet slåningspraksis forsøgsvis ændres på de store kommuneveje. Målet er at øge grøftekanternes botaniske indhold og dermed forbedre grøftekanternes funktion som spredningskorridorer for planter og dyr i det åbne land, uden at give afkald på hverken trafiksikkerhed og eller vejvedligehold. Ydermere beskrives det omfang, hvorledes private lodsejere kan pleje grøftekantsarealerne ud for deres ejendomme, og den generelle praksis for brug af sprøjtemidler på kommunens arealer. Hvad er en grøftekant? Grøftekanterne er en del af det vejtekniske anlæg og grøftekanternes primære funktion er : Grøftekanterne skal sikre vejkassen mod at skride ud med afbrækkede asfaltkanter til følge. Grøftekanterne skal sikre afledning af vandet fra vejene og vejkanterne, således at der hverken står vand på eller langs vejen. Nedenstående figur viser en klassisk grøftekant med vejrabat, kronekant, grøft og skråningsanlæg og skel. Figur 1: Klassisk grøftekantsprofil med skel, skråning, grøft, kronekant, yderrabat og vejareal side 3

4 Trafiksikkerhed Kommunen er forpligtiget til at sikre vejenes tilstand, således der ikke opstår fare for trafikanterne. For at sikre vejkanterne, skal der laves løbende kontrol af, at der ikke i overgangen mellem asfalt og rabat bliver for store huller/render. I givet fald skal der tilføres materiale således, at vejkassen sikres mod afbræk eller udskridning Af samme årsag skal kommunen også sikre at vejvand kan komme væk fra vejen og videre ud i rabatten. Det kræver, at der føres kontrol løbende for at sikre, at rabatterne ikke er højere end vejbanen. Ved højere rabatter står vejvandet og samler sig enten på vejen eller i overgangen mellem vej og rabat. Dette afhjælpes ved at rabatterne afhøvles og at det afhøvlede materiale fjernes fra stedet. Kommunen skal sikre, at der ikke opstår farlige situationer på grund af, at høje græsser/planter vælter ud på veje og cykelstier. Ligeledes skal det til enhver tid sikres, at høje græsser og planter ikke forringer oversigten langs vejene i forbindelse med vejkryds, sving, rastepladser mv. Ydermere skal alle færdselstavler friholdes for græs og planter, således at de til enhver tid er synlige. Grøftekanternes ejerforhold En stor del af grøftekanterne langs de større veje i Odder Kommune er udmatrikulerede. Det betyder, at grøftekanten er Odder Kommunes ejendom og at grøftekanten indgår som en del af vejarealet. På en del af de mindre veje er vejen inklusiv grøftekanten ikke udmatrikuleret. Grøftekanten indgår dog stadig som en del af vejarealet. Da det ikke er alle veje og grøftekanter i Odder kommune, der er udmatrikulerede, kan der opstå behov for at få afklaret matrikelgrænsen ved, at enten Odder Kommune eller lodsejer iværksætter en udmatrikulering. Grøftekanternes betydning i det åbne land Grøftekanter fungerer ikke kun som stabilisator for vejkassen og til at sikre vandafledningen fra vejene. Grøftekanterne har også en vigtig sekundær funktion som det tørre agerlands vandløb. Grøftekanterne ligger langs vejene som udyrkede grønne bræmmer, og grøftekanterne fungerer dermed som spredningskorridorer for en del af det åbne lands planter og dyr. Førhen var grøftekanterne en upåvirket biotop, som ikke modtog gødning fra landbrugsproduktionen. Samtidig var det ikke usædvanligt, at folk slog grøftekanterne og anvendte grøftekantens planteopvækst til høproduktion. Derfor voksede der i grøftekanterne en lang række plantearter, som alle var kendetegnet ved at kunne klare sig uden stor tilførsel af næringsstoffer, og som var tilpasset store mængder sollys. Det gav gode levesteder for rigtig mange forskellige insekter. Mange af de planter vi førhen fandt i grøftekanterne, finder vi i dag kun på enge og overdrev. I dag er mange grøftekanter næringsstofbelastede pga. næringsstoftilførsel fra driften af de tilstødende landbrugsarealer. I kombination med, at man ikke længere anvender grøftekanternes planter til hø, akkumuleres næringen i grøftekanterne. Næringen giver de hurtigt voksende, næringstolerante plantearter rigtig gode vækstbetingelser, og de langsomt voksende planter udkonkurreres. I dag består grøftekanterne derfor af få, høje arter som vild kørvel, stor nælde, agertidsel, gråbynke og græsser som almindelig rajgræs, almindelig kvik og draphavre. side 4

5 Foto 1: Grøftekant i Odder Kommune primært bestående af høje græsser. Ændringen i grøftekanternes plantesammensætning fra plantearter tilpasset næringsfattige forhold til plantearter tilpasset næringsrige forhold betyder, at grøftekanternes ikke længere fungerer som effektive spredningskorridorer for de planter og insekter, som vi naturligt finder på naturtyperne enge og overdrev. Derfor er grøftekanterne ikke længere er med til at sikre spredningen mellem vores naturområder og dermed til sikringen af den biologiske mangfoldighed. Praksis for slåningen af grøftekanterne i dag I dag følges følgende praksis for klipning af grøftekanterne i Odder Kommune. - Om foråret klippes grøftekanterne i et skår på ca. 1 meter. De steder hvor der er en bræmme mellem vej og cykelsti klippes i fuld bredde. Denne praksis sikrer, at der ikke vælter højt græs langt ud på veje og cykelstier. - Oversigtsarealerne klippes helt og fuldt, hvilket sikrer et ordentligt udsyn for trafikanterne ved vejkryds, sving, rundkørsler mv. - Om efteråret klippes alle grøftekanter/rabatter i fuld bredde, hvilket skal sikre, at arealerne ikke springer i skov. side 5

6 Foto2: Grøftekant slås helt til bagkant Brug af sprøjtemidler Odder Kommune anvender som hovedregel ikke sprøjtemidler på grøftekantsarealerne. I de tilfælde hvor invasive arter som japansk pileurt og kæmpe-bjørneklo udgør et lokalt problem, kan sprøjtemidler anvendes til bekæmpelse. De to nævnte invasive arter udgør generelt ikke et problem i kommunens grøftekanter. Frøgræsspredning Odder kommune hjælper med til at minimere risikoen for frø spredning fra grøftekanterne til marker med produktion af frøgræs. Ved anmodning fra en frøavler klipper kommunen grøftekanten helt til bagkant inden frø spredningen af græsfrø fra grøftekanten til marken bliver et problem. Typisk bliver hele grøftekanten slået inden slutningen af maj måned. Dette arbejde foregår udelukkende efter henvendelse fra de berørte frøgræsavlere, idet der avles frøgræs på skiftende marker fra år til år. Henvendelse kan ske til Vej- og Park Ifølge landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 542 af 28. juni 1995 skal alle dyrkede og udyrkede arealer holdes fri for frøbærende flyvehavreplanter, og for at begrænse omfanget af krydsbestøvning bør arealer i nærheden af frømarker slås, såfremt de tilgrænsende ejere eller brugere fremsættes anmodning herom med henvisning til fare for krydsbestøvning. side 6

7 Mål for fremtidig forvaltning af de større grøftekanter i Odder Kommune Mål Odder Kommune ønsker med en ændret praksis af slåning på kommunens grøftekanter, at ændre sammensætningen af grøftekantens planter. Målet er, at grøftekanterne får et højere indhold af blomstrende plantearter, i stedet for, som i dag, af nogle få dominerende næringstolerante blomsterplanter og høje græsser. Når der kommer flere forskellige planter i grøftekanterne, vil grøftekanten tiltrække flere insekter, da mange smådyr i agerlandet, lever i specifikke samspil med enkelte plantearter. Kort sagt; jo flere forskellige planter, jo flere forskellige dyr, jo større artsdiversitet. Grøftekanternes funktion som spredningskorridor for planter og dyr mellem naturområder vil dermed forbedres. Fremadrettet slåningspraksis Odder Kommune ligger i et område af Danmark, som domineres af lerjord, med et naturligt højt indhold af næringsstoffer. Dette betyder, at jorden i grøftekanterne i Odder naturligt ligger i den næringsrige ende. Erfaringer fra en undersøgelse (kilde 1) foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, i Herlev Kommune over en periode på 12 år på næringsrige vejstrækninger har vist, at en bestemt slåningspraksis kan fremme en blomstrende grøftekantsvegetation med en høj artsdiversitet på bekostning af høje græsser og vild kørvel. I undersøgelsen viste det sig, at grøftekanter hvor man slog grøftekanten i forsommeren, før den vilde kørvel blomstrede og igen i september gav en høj frekvens af de blomstrende plantearter, hvorimod den vilde kørvel og kulturgræsserne klarede sig dårligt. Sideløbende lavede man forsøgsfelter i områder, hvor man kun slog om foråret og ikke om efteråret. Denne undersøgelse gav et resultat, som ikke var helt så højt med hensyn til antal af blomstrende plantearter, men det gav et signifikant resultat med hensyn til at nedbringe de hurtigt voksende arter som vild kørvel og draphavre. Med baggrund i ovennævnte undersøgelse ønsker Odder Kommune at indfører følgende praksis på de gamle amtsveje (kort 1) og på oversigtsarealer: Om foråret klippes alle grøftekanter/rabatter i fuld bredde, hvilket skal sikre, at arealerne ikke springer i skov. Klipningen starter tidligst 15. maj. Der klippes i en højde på minimum 10 cm. Om efteråret klippes alle grøftekanter/rabatter i et skår på ca. 1 meter. De steder hvor der er en bræmme mellem vej og cykelsti klippes i fuld bredde. Denne praksis sikrer, at der ikke vælter højt græs langt ud på veje og cykelstier. Minimum klippehøjde 10 cm. Oversigtsarealerne klippes helt og fuldt både forår og efterår, hvilket sikrer et ordentligt udsyn for trafikanterne ved vejkryds, sving, rundkørsler mv. Minimum klippehøjde 10 cm. Den ændrede praksis opstartes på de gamle amtsveje, fordi vejarealet på disse veje er udmatrikulerede, og grøftekanterne er brede. Odder kommune vil i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i løbet af 2015 og 2016 kortlægge grøftekantens botaniske indhold på de strækninger, hvor man af trafikale hensyn i mange år har slået helt til bagkant én gang om året og sammenligne disse strækninger med områder, hvor man om foråret kun har side 7

8 taget et skærbredde og har slået til bagkant om efteråret. Hvis denne undersøgelse vier, at der på de vejstrækninger, hvor der af trafikale årsager er blevet foretaget to fulde slet, vokser langt flere blomstrende plantearter sammenlignet med vejtstrækningerne, hvor man har foretaget et fuldt slet og et slet med et skær, vil praksis blive genovervejet og holdt op mod merudgiften på to årlige fulde slet Herudover vil Odder Kommune i samarbejde med DN opstarte en kort forsøgsstrækning, hvor der fremadrettet foretages to årlige høslet til bagkant og hvor det afslåede materiale opsamles. Denne stræknings botaniske indhold vil blive overvåget. Forsøgsstrækningen med to årlige slet, hvor det afslåede materiale borttages vil blive udvalgt senere i samarbejde med DN. Kort 1: Oversigt over kommunens amtsveje. Den fremadrettede praksis med klipning til bagkant om foråret og klipning i et skærs bredde om efteråret konflikter ikke med vejens øvrige vedligehold og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Privates regulering af grøftekanter Enkelte lodsejere kan have stor interesse i, at grøftekanter/rabatter ud for deres egen ejendom er tæt afklippede. Da grøftekanten udover at støtte vejkassen og aflede vandet også fungerer som spredningskorridorer for planter og dyr i det åbne land, ønsker Odder Kommune ikke, at grøftekanterne plejes som kortklippede græsplæner. Dette forbud gælder ikke for ejendomme beliggende indenfor byskiltet i byer.. side 8

9 Ønsker en lodsejer at klippe kommunalt ejede grøftekanter og vejrabatter i det åbne land gælder følgende: - Ligger en ejendom med dertil tilknyttet haveanlæg umiddelbart op af vejen, må grøftekantsarealet klippes ud for hus/haveanlæg, hvis lodsejer ønsker det. - Ligger en ejendom med dertil knyttet haveanlæg ikke umiddelbart op af grøftekanten, må der ikke foretages privat klipning af grøftekanten. Dvs. hvis der ligger dyrket mark, afgræssede enge, udyrkede arealer, frugtplantager, skove mm., mellem ejendom og vejstrækning, må man som privat lodsejer ikke klippe grøftekantsarealet. Hvor man må klippe og hvor man ikke må klippe illustreres nedenunder af figur 2, samt billedeksempler. Figur 2: Diagram som viser, hvor man som privat ejer må slå grøftekanten og hvor man ikke må slå grøftekanten. Erhverv i det åbne land Odder kommune vil i særlige tilfælde kunne meddele dispensation til slåning af grøftekanter ved erhverv i det åbne land. Dispensation vil kunne meddeles i tilfælde af, at det sandsynliggøres at tiltaget vil kunne virke fremmende for virksomheden drift. side 9

10 Nedenstående fotoeksempler viser, hvor lodsejer gerne må klippe grøftekanten: Foto 3: Ejendom med tilknyttet haveanlæg, her må lodsejer gerne klippe grøftekanten Foto 4: Ejendom med tilknyttet haveanlæg, her må lodsejer gerne klippe grøftekanten side 10

11 Fotoeksempler på, hvor Odder Kommune ikke accepterer, at lodsejer klipper grøftekanten:. Foto 5: Her tillades privat klipning af grøftekantsarealet ikke, da der et markareal mellem ejendom/haveanlæg og vejarealet. Foto 6: Her tillades privat klipning af grøftekanten ikke, da der støder et åbent græsareal op til grøftekanten. side 11

12 Anvendelse af sprøjtemidler Odder Kommune accepterer ikke anvendelse af nogen form for sprøjtemidler i grøftekanterne. Hvis private oplever problemer med enten kæmpe-bjørneklo eller japansk pileurt på grøftekantsarealet, kan Odder Kommunes Vej- og Park kontaktes, som derefter vil foretage bekæmpelse. Fremadrettet praksis på kommunens grøftekantsarealer Privat klipning af grøftekantsarealet, undtaget ud for egen beboelse med haveanlæg, og anvendelse af sprøjtemidler på Odder Kommunes grøftekantsarealer vil medføre, at kommunen i første omgang orienterer den pågældende lodsejer om, at klipningen eller sprøjtningen er i strid med praksis for grøftekanterne i Odder Kommune. Fortsætter en borger med at klippe eller anvende sprøjtemidler på kommunens grøftekantsareal, vil det medføre, at kommunen indgiver en politianmeldelse. Kilde 1: Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Univeristet; Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botaninsk udvikling. side 12