Biodiversitet i vandløb

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen, FEVØ, AU Tenna Riis, Plantebiologi, AU

2 Der er klar fremgang for smådyr der kræver rent vand (EPT) samt ørred EPT taxa er døgnfluer, slørvinger og vårfluer 70 Udvikling i udbredelse af EPT taxa i fynske vandløb Antal yngel per 100 m Antal besatte stationer Agapetus 250 Heptagenia sulphurea 200 Leuctra fusca

3 Det skyldes især indsatsen mod organisk stof i vandmiljøplan I fra1987 Udbygning af rensningsanlæg i byer Regler for opbevaringskapacitet af husdyrgødning Derudover centralisering af mejerier og slagterier i 1960 erne og 70 erne

4 I dag er antallet af taxa indenfor døgnfluer og slørvinger som i perioden Gennemsnitligt antal taxa/lokalitet 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Udvikling i biodiversitet ved 12 danske vandløbslokaliteter Døgnfluer Slørvinger

5 Der er fortsat tilbagegang for en række andre vandløbsarter snæbel, stalling og ål er i tilbagegang tykskallet malermusling er i tilbagegang hvidfinnet ferskvandsulk er forsvundet en række tidligere meget udbredte plantearter er i dag i hastig tilbagegang

6 Vandaks-arter er fortsat i tilbagegang Undersøgelsen er lavet på de samme 13 lokaliteter i de 3 undersøgelser 5 ud af 6 arter er i fortsat tilbagegang Flere steder er der kun robuste vandaks-arter tilbage eller slet ingen

7 Hvorfor er der tilbagegang? Der er sket en markant reduktion i udbuddet af levesteder i vandløbsøkosystemet Levestederne har ændret sig nogle typer er næsten forsvundet Høje målebordskort ( ) Nyeste kortdata (tidligere Fyns Amt 2003 og Kort ) Ændring Ændring i % Samlet km vandløb, plus grøfter 1540 km 877 km 662 km 43,0 % Samlet areal, vådområder 49,9 km 2 25,7 km 2 24,2 km 2 48,5 % Vådomr. i 50 m. buffer (vandløb) 35,7 km 2 10,8 km 2 24,9 km 2 70,0 %

8 Færre levesteder Mere end 90% af vandløbene er kanaliserede Mange km vandløb er rørlagte

9 Nogle levesteder er næsten forsvundet Stillestående ende vande og diffuse vådomrv dområder der i forskellig grad af tilgroning Levesteder med stærk strøm m og levesteder med strøml mlæ

10

11 Hvad mener vi skal til for at skabe mulighed for at vende udviklingen? Mere vandløbs-dynamik og naturlig hydrologi Mindre grødeskæring Meget mere plads til naturnær vegetation langs vandløbene Færre næringsstoffer i vandløb og på vandløbsnære arealer

12 Hvorfor mere vandløbs-dynamik og naturlig hydrologi? Bidrager med nye levesteder og skaber variation i eksisterende levesteder Kan bidrage med nye arter

13 Oversvømmelse ved Odense å Afstand fra vandløb (m) Antal spirer (m 2 ) 1367 ±1198 a 1183 ±176 a 3817 ±3595 a 1050 ±467 a 1175 ±992 a 2067 ±651 a Antal arter 6.7 ±3.1 b 10.7 ±1.5 c 4.0 ±2.0 ab 3.0 ±1.0 a 4.7 ±1.5 ab 4.7 ±1.2 ab Shannon diversitet 1.37 ±0.30 b 2.13 ±0.13 c 0.61 ±0.11 a 0.55 ±0.14 a 0.88 ±0.53 a 0.52 ±0.15 a Fra: Riis, T., Baattrup-Pedersen, A., Kronvang, B. in prep.

14 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen Opvækst af snæbel yngel foregår i områder med stillestående vand Biodiversitetssymposiet 2011

15 Hvorfor mindre grødeskæring? Plantediversitet falder med intensiveret grødeskæring Ørredtæthed samt EPT taxa rigdom og tæthed falder med intensiveret grødeskæring Fra: Baattrup-Pedersen, A., Friberg, N., Pedersen, M.L., Skriver, J., Kronvang, B. & Larsen, S.E. 2004

16 Det er ikke gået i den rigtige retning: flere grødeskæringer efter ændring af vandløbslov i 1982 Opgørelse for km vandløb i de tidligere amter Fra: Baattrup-Pedersen, A., Skriver, J. & Wiberg-Larsen, P

17 og det kan blive værre Uddrag af MJA august 2010: Tal fra DMI viser, at der i sommeren 2009 og 2010 faldt hhv 217 mm og 246 mm regn. Det er markant mere i forhold til kontrolperioden mellem , hvor der i gennemsnit faldt 188 mm. Vandstanden i Gudenåen ved Kongensbro er steget med ca. 30 cm på få dage... Derfor har Silkeborg Kommune nu besluttet, at der skal gennemføres en ekstra grødeskæring vælger vi derfor at slå grøden dér, hvor vi har administrative beføjelser til det, selvom de fastsatte vandstandskoter i vandløbsregulativet stadig er overholdt Silkeborg Kommune har allerede i juli måned anmodet By- og Landskabsstyrelsen om en udtalelse med henblik på at kunne gennemføre en ekstra grødeskæring på strækningen fra Silkeborg Langsø til Kongensbro

18 Hvorfor mere plads til naturnær vegetation langs vandløbene? Vandløbsstørrelse Naturnær vegetation Størrelse x naturnær veg. Planter F F F Antal arter 14,72*** 0,04 0,53 Antal submergente arter 44,92*** 2,18 0,75 Antal amfibiske arter 10,99*** 3,48* 0,19 Antal terrestriske arter 2,53 0,37 0,92 Smådyr Naturnær vegetation på de vandløbsnære arealer har en direkte og positiv effekt på de biologiske samfund i vandløb Antal arter 25,99*** 0,06 2,63 Antal EPT taxa 16,32*** 32,62*** 1,12 Antal EPT individer 5,30** 13,47*** 3,25* Faunaklasse (DVFI) 1,78 25,52*** 3,38 Fisk Antal arter 3,10* 0,59 1,36 Densitet, alle 7,03** 2,24 0,91 Densitet, ørredyngel 6,90** 4,33* 0,33 Densitet, ældre ørred 6,61** 1,32 0,32 Fra: Baattrup-Pedersen, A., Wiberg-Larsen, P., Larsen, S. E. & Kristensen, E. A. 2010

19 Døgnfluer, slørvinger og vårfluer er alle insekter med et voksent stadium, som tilbringes uden for vandløbet Foto: Biopix

20 Hvorfor færre næringsstoffer? Næringsstoffer spiller en rolle for plantesammensætning i vandløb og på vandløbsnære arealer Arter i tilbagegang er knyttet til næringsfattige levesteder f.eks. langbladet vandaks og rust-vandaks

21 Vandplaner kommer til at spille en vigtig rolle i forvaltningen af vandløb Op til 7300 km (24%) vandløb skal fysisk forbedres For en stor del vurderes det at ophør med grødeskæring eller ændring vil være nok til at opnå god økologisk tilstand For nogle vandløb vil det være nødvendigt med supplerede restaureringstiltag Rørlagte strækninger skal åbnes Spærringer skal fjernes de steder hvor de er en barriere for spredning af fisk og smådyr

22 Det er vigtigt at have særlig fokus på vandløbsdynamik og naturlig hydrologi i valg af restaureringsmetoder det hydromorfologiske udgangspunkt øst og vest naturlige levesteder sammenhængende natur

23

24

25