Eksempel 1. Kommentarer

Transkript

1 Beskæftigelsesudvalget, Socialudvalget BEU alm. del Bilag 193, SOU alm. del Bilag 289 Offentligt Eksempel 1 Lærer 39 år gift, aktuel årlig indtægt inkl. pension: Resterhvervsevne 6t/uge Førtidspension (aktuelt) Reformforslag Uden fleksjobordning Lærernes Pension Staten Løn Borger Nedgang i indtægt*# 17% 46% 17% Resterhvervsevne ca. en tredjedel Lærernes Pension Staten Løn Borger Nedgang i indtægt* 11% 34% 9% Resterhvervsevne knap halvdelen Lærernes Pension Staten Løn Borger Nedgang i indtægt* 9% 27% 22% *Korrigeret for arbejdsmarkedsbidrag # Bemærk at hvis borgeren var enlig ville den årlige nedgang i indtægt som førtidspensionist være 0% Kommentarer Det ses at Statens finanser er bedre stillet uden en fleksjobordning end i reformforslaget. Det ses, at læreren altid er dårligere stillet efter reformen end før reformen, og også hvis der sammenlignes med en situation uden en fleksjobordning. Vi ser på en borger, der har forsikret sig imod et erhvervsevnetab. I det værste tilfælde gift og førtidspension - opleves en indtægtsnedgang på 17%. Dette værste tilfælde kan man sammenligne med reformforslaget hvor nedganen i bedste tilfælde er 27%, og værste tilfælde er kontanthjælp. Det bemærkes, at der er tale om en lærer der har forsøgt at forsikre sig mod en indtægtsnedgang i en solidarisk/kollektiv ordning. Netop det som Mette Frederiksen synes en god borger bør gøre. I den nuværende ordning har læreren et økonomisk incitament til at vælge et fleksjob og merbeskæftigelse frem for passiv forsørgelse. Hvis reformen vedtages har Lærernes Pension ingen udgifter til erstatninger. Ved at sammenligne kolonnen med de aktuelle regler og kolonnen uden en fleksjobordning ses det, at fleksjobordningen har som konsekvens, at Staten har overtaget pensionsselskabernes udgifter. Den syge /handicappede borger er ikke vinderen.

2 Efter reformen er Statens udgifter faldende når erhvervsevnen øges (fra tkr. 175 til tkr. 116). Men man har nok overset, at man i udgangspunktet, måske har været lidt for flinke ved Pensionsselskaberne vel nærmest gavmilde. Der er et men, nemlig at læreren i et tilfælde efter reformen er tæt på at lide et indtægtstab på 50% inklusiv tilskud, hvilket kan/burde udløse halv invalideforsikringsudbetaling. Hvis man forestiller sig at pensionskassen accepterede at betale halv invalideforsikring, ville betalingen bortfalde, når/hvis læreren blev vurderet til en beskeden forbedring i resterhvervsevnen. I de nyeste forsikringsbetingelser er men'et væk, da Lærernes Pension har udelukket denne mulighed, ved at gøre tilkendelsen af førtidspension udløsende for pension. En førtidspension man ikke kan opnå hvis reformen vedtages.

3 Gymnasielærer gift, aktuel årlig indtægt inkl. pension: Resterhvervsevne 6t/uge Førtidspension (aktuelt) Reformforslag Uden fleksjobordning Pensionskasse Staten Løn Borger Nedgang i indtægt*# 21% 52% 21% Resterhvervsevne ca. en tredjedel Pensionskasse Staten Løn Borger Nedgang i indtægt* 16% 41% 3% Resterhvervsevne knap halvdelen Pensionskasse Staten Løn Borger Nedgang i indtægt* 13% 34% 19% *Korrigeret for arbejdsmarkedsbidrag # Bemærk at hvis borgeren var enlig ville den årlige nedgang i indtægt som førtidspensionist være ca 10% Konklusionerne er stort set enslydende med lærereksemplet. Det oversete er, at gymnasielæreren har en stor indtægtsnedgang både som førtidspensionist og som fleksjobber. Forklaringen på den høje indtægt i fleksjobbet er en meget høj indtægt før fleksjobbet. Man kan kun få en høj løn som fleksjobber hvis man har høje og efterspurgte kvalifikationer. Igen udstilles reformen som underminerende overfor en borger, der har forsikret sig mod en indtægtsnedgang. Man kan ikke som yngre højtuddannet forsvare at sætte sig i faste udgifter hvis reformen vedtages. Gymnasielæreren har forsikret sig så han maksimalt oplever en indtægtsnedgang på 21%. Reformforslaget indebærer at han skal have nedsat sin indtægt med 34% i det bedste tilfælde. Det værste tilfælde efter reformen er igen kontanthjælp. Igen ses det, at pensionskasserne/forsikringsselskaberne aktuelt er begunstigede af fleksjobordningen. Når gymnasielæreren er i fleksjob har pensionskassen ingen udgifter, det har Staten derimod. Der er svært at fortolke ovenstående som at en højtuddannet gymnasielærer udnytter systemet ved at få et urimeligt løntilskud. Fortolkningen er snarere, at gymnasielæreren får den indtægt han har forsikret sig til (og betalt skat til). At Staten har valgt at træde til og dække Pensionskassens potentielle udgift er ikke gymnasielærerens skyld. Som i det foranstående eksempel er der et grænsetilfælde hvor indtægtstaber er omkring

4 50%, hvilket kan udløse halv invalideforsikring. Det er en teoretisk mulighed, for der skal kun en lille skrivebords-forbedring til i erhvervsevnen for at gymnasielæreren mister denne livline. Man kan i øvrigt sammenligne gymnasielæreren med læreren i reformkolonnen. Her ses det at udbyttet ved at tage en længere uddannelse er væk. At tro at handicappede vil gå gennem ild og vand for at tage en videregående uddannelse uden at få et merudbytte er nok naivt. Det er i hvertfald i modstrid med økonomisks modeller.

5 Højtlønnet, hvor fleksjob indebærer lavere timeløn Resterhvervsevne 6t/uge Førtidspension (aktuelt) Reformforslag Uden fleksjobordning Pensionskasse Staten Løn Borger Nedgang i indtægt*# 21% 56% 21% Resterhvervsevne ca. en tredjedel Pensionskasse Staten Løn Borger Nedgang i indtægt* 42% 48% 14% Resterhvervsevne knap halvdelen Pensionskasse Staten Løn Borger Nedgang i indtægt* 41% 42% 36% *Korrigeret for arbejdsmarkedsbidrag # Bemærk at hvis borgeren var enlig ville den årlige nedgang i indtægt som førtidspensionist være ca 10% Kommentarer: Ved at sammenligne med gymnasielæreren ses det, at Beskæftigelsesministeren måske overdriver de tidligere højtlønnedes fleksjobløn. Skifter man jobfunktion/branche er det ikke helt så attraktivt. Igen er Staten taberen på fleksjobordningen og Pensionskassen er den store vinder. Tabellen kan illustrere de økonomiske incitamenter for en nuværende førtidspensionist, der har en udbetaling fra en erhvervsevnetabsforsikring. Hvis han får det bedre, bliver visiteret til et fleksjob (nuværende ordning) og kommer i beskæftigelse, vil han opleve en indtægtsnedgang på over 25% (i forhold til nu). Hvis reformen vedtages, så er et et 6 timers fleksjob det oplagte at starte med. Det vil give et indtægtstab på 45% i forhold til at forblive førtidspensionist. Så idealistiske er ingen heller ikke Mette Frederiksen. I princippet er borgeren berettiget til halv forsikringsudbetaling, men det er igen en teoretisk betragtning, da det er en skrivebordsafgørelse og borgeren har et stort incitament til at lyve om sin erhvervsevne. Hvis man kigger i den sidste kolonne, uden fleksjobordning, og ser i de tilfælde hvor borgeren udnytter noget erhvervsevne, så kan man få en fornemmelse af hvor der kan findes

6 en løsning som tilgodeser samfundet. Nemlig ved at reglerne laves sådan, at borgeren kan arbejde samtidig med at han modtager en delvis udbetaling fra sin erhvervsevnetabsforsikring.