A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

Transkript

1 A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer en beregning af de samlede udgifter til etablering af anlægget samt et overslag over den prismæssige og energimæssige besparelse i forhold til et alternativt anlæg. Overslagsprisen for solfangeranlægget beregnes vha. programmet Solfangerpris.xls, der forefindes på vedlagte på cd-rom. A.1 Økonomisk overslag I dette afsnit foretages et økonomisk overslag over solfangeranlægget. Dette omfatter et samlet overslag over udgiften ved etablering af solfangeranlægget. Overslaget foretages vha. programmet Solfangerpris.xls. Først forklares hvad de enkelte udgifter består af, og til sidst opsummeres udgifterne i et skema. Udgifterne opstilles i samme rækkefølge, som der anvendes i programmet, og betegnelserne på de enkelte udgifter stammer ligeledes fra programmet. A.1.1 Byggeplads Et økonomisk overslag over byggepladsen indebærer prisen for etableringsomkostninger på byggepladsen samt transportomkostninger. Etableringsomkostninger omfatter opsætning af solfangere med kran og klargøring på taget. Transporten af solfangerne antages at udgøre transporten fra solfangerfabrikanten Nilsol i Tylstrup nord for Aalborg. Dette indebærer en samlet kørselslængde på 18 km. Udgifterne er fastlagt ud fra skønnede værdier, idet udgifterne afhænger af hvordan etableringen og transporten foretages. A.1.2 Stillads og tagarbejde Der anvendes det samme stillads, som placeres ved opførelsen af hotellet og derfor medtages udgiften til dette ikke her. Der skal ikke fjernes eksisterende tagdækning, der skal ikke etableres ekstra undertag, og der spares ikke tagdækning. Der er derfor ingen udgifter i forbindelse med dette. A.1.3 Solfangerfelt Solfangerfeltet indebærer udgifter for solfangermodulerne og et tillæg for bæringsstativer. 1

2 A.1.4 Solfangerkreds Udgifterne til solfangerkredsen omfatter bl.a. alle rør i solkredsen. Programmet regner rørene som dobbeltrør i plast, men det antages, at dobbeltrørenes pris kan sidestilles med prisen for dobbelte stålrør. Derfor er det kun den halve rørlængde, der indgår. Ydermere er der udgifter til etablering af en enkelt rørgennemføring i tag-betondækket samt udgifter til komponenter og solfangervæske. A.1.5 Varmtvandsbeholder Udgifterne til varmtvandsbeholder indeholder udgiften til opsvejsning af beholder, solvekslerspiral samt suppleringsspiral. A.1.6 Diverse komponenter Udgifter til diverse komponenter omfatter skoldningssikringen, der består af to termostatiske ventiler, rørtilslutninger til eksisterende anlæg, el-arbejder, elektrolyseanlæg og energimåler. A.1.7 Alternativt brugsvandsanlæg Udgifterne til det alternative brugsvandsanlæg udregnes for at kunne sammenligne med udgifterne for det etablerede anlæg. Udgifterne består af en varmtvandsbeholder samt et elektrolyseapparat. A.1.8 Opsummering af udgifter I Tabel R.1 er de samlede udgifter til solfangeranlægget, vedligehold og projektering opsummeret. 2

3 Tabel A.1: Samlede udgifter til solfangeranlægget. Komponent Udgift [kr] Samlet udgift [kr] Udgifter i alt til byggeplads stk solfangermoduler inklusiv bæringsstativ Udendørs rør (dobbeltrør), 319 m Indendørs rør (dobbeltrør), 34 m Rørgennemføring i betondæk, 1 stk. 375 Komponenter Solfangervæske Udgifter i alt til solfangerkreds Beholder ekskl. Veksler Opsvejsning Veksler solkreds Veksler supplerende Udgifter i alt til beholder Skoldningssikring, 2 stk. termostatiske ventiler Rør m.m. brugsvand, rørtilslutninger til eksisterende 5163 brugsvandssystem El-arbejder 9373 Korrosionsbeskyttelse, elektrolyseanlæg Energimåler Udgifter til komponenter i alt Solvarmeanlæg i alt Projekteringsudgifter Udgifter til solvarmeanlæg i alt, inkl. Byggeplads og projektering Moms % Anlæg i alt inkl. moms

4 A.1.9 Prismæssig besparelse til komponenter i forhold til alternativt anlæg I Tabel A.2 er besparelserne ved anvendelse af solfangeranlægget anført. Med besparelser menes den sparede udgift der opnås, når der ikke etableres et traditionelt anlæg samtidig med solfangeranlægget. Tabel A.2: Besparelser ved anvendelse af solfangeranlæg. Komponent Udgift [kr] Samlet udgift [kr] Alternativ beholder Elektrolyse Sparet udgift Moms % Anlægsbesparelse inkl. moms A.1.10 Samlet investering Den samlede investering ved etablering af solfangeranlægget er differensen mellem anlægsomkostningerne og den sparede udgift i forhold til et alternativt anlæg. Den samlede investering er dermed: kr kr. = kr. A.1.11 Driftsudgifter Driftsudgifterne til solfangeranlægget omfatter udgifter til pumpedrift og andet elforbrug. Ydermere antages øvrige driftsudgifter pr. år at udgøre 0,2 % af anlægsudgiften, eksklusiv moms og projekteringsudgifter. Driftsudgifterne er anført i Tabel A.3. Prisen for el regnes at være 1,48 kr/kwh [ Tabel A.3: Driftsudgifter til solfangeranlægget. Forbrug [kwh/år] Udgift [kr/år] Samlet udgift [kr/år] Pumpe á 2700 W Øvrig elforbrug Øvrige driftsudgifter Driftsudgifter i alt A.2 Fjernvarmepris og prisudvikling Den økonomiske besparelse, der muliggøres ved anvendelse af solfangeranlægget, afhænger af fjernvarmeprisen. Da fjernvarmepriserne i Aalborg Kommune er blandt landets laveste, er solfangeranlæg normalt ikke rentable i Aalborg. Ved de efterfølgende beregninger og 4

5 vurderinger antages det, at fjernvarmeprisen er 0,6875 kr/kwh (inklusiv moms), vel vidende denne pris er gældende for Aulum Kommune [priser]. Det er valgt at anvende en fast pris pr. kwh, selvom afregningen i Aalborg foregår ved forbrug pr. m 3. Fastlæggelsen af energimængden pr. m 3 er vanskelig at bestemme idet fremløbs- og returtemperatur på fjernvarmevandet varierer efter årstiden. Solfangeranlægget forventes at have en levetid på år, hvilket betyder, at der udarbejdes en prognose for hvordan fjernvarmepriserne udvikler sig gennem denne levetid. En sådan prognose er meget usikker. Det er f.eks. svært at vurdere om der kommer nye afgifter på fjernvarme, eller om der kommer prisstigninger på kul. I det følgende antages det, at udviklingen af fjernvarmepriserne stiger med en vis procentdel hver år. Der opstilles to scenarier, hvor procentdelen sættes til henholdsvis 0,0 % pr. år og 2,0 % pr. år, for både at undersøge et tilfælde hvor energipriserne er stagnerende og hvor de stiger forholdsvis hurtigt. Bygherren kan herefter vurdere hvilken af prognoserne for prisstigningen, han mener afspejler udviklingen bedst. Rentabiliteten af solfangeranlægget øges, jo højere prisen på fjernvarme er, idet den opnåede besparelse herved øges. A.3 Fortjeneste ved etablering af solfangeranlæg I det følgende undersøges det, hvordan fortjenesten for bygherren bliver ved anskaffelse af solfangeranlægget. Rentabilitetsberegningerne foretages vha. en investeringskalkulation (diskonteringsmetoden), som regner anlæggets indtjening og pris om til nuværdi. Nuværdien udregnes ved at flytte diskontere alle beløb til starttidspunktet og her addere alle beløbene regnet med fortegn. Efterfølgende foretages en følsomhedsanalyse, hvor det undersøges, hvad levetiden for anlægget skal være, for at besparelsen modsvarer udgiften. Tilsvarende undersøges det, hvor lille forrentningen skal være andetsteds, så det ikke bedre kan betale sig at investere der. Der er i det følgende set bort fra inflation og skattemæssige fordele ved bestemmelse af pengestrømmene. I afsnit A.1 blev den samlede investering for solfangeranlægget beregnet til kr. Den årlige besparelse ved anskaffelse af anlægget består i besparelsen ved fjervarme fratrukket udgifterne til drift og vedligeholdelse. Besparelsen findes til: kr kr Årlig besparelse = (86270 kwh 0,6875 ) = år kwh år Pengestrømsbillede for investeringen er vist på Figur A.1. 5

6 Årlig besparelse År kr Investering Figur A.1: Pengestrømsbilledet for besparelser og investeringer til solfangeranlægget. For at vurdere hvilken fortjeneste, der opnås ved brug af solfangeranlægget, regnes alle udgifter og fortjenester tilbage til samme år. Det antages, at kalkulationsrenten på den årlige besparelse kan sættes til 12%, ud fra information om, at en investering i værdipapirer vil kunne give denne forrentning. Ved anvendelse af prognosen med en stigning på 2% i fjernvarmepriserne, anvendes derfor en diskonteringsrente, der er 10% og ved prognosen med stagnation anvendes 12%. Det vælges, at lade den 1 januar år 2003 svare til tiden 0 i Figur A.1, idet det forventes at lånet optages i dette år. Alle besparelser og investeringer regnes tilbage til år nul, dvs. der findes en nuværdi af investeringen. Nuværdien bestemmes ud fra følgende udtryk [Virk. øko, s. 6.3]: S 0(a) n (1 + i) 1 = a (A.1) n i (1 + i) Hvor: S 0(a) Nuværdien ved år 0 [kr.] a Årlige annuitet [kr.] n Antal år i perioden [-] i Diskonteringsrenten [%] Nuværdien af besparelsen ved 0% prognosen bestemmes til: (1+ 0,12) 1 = 0,12 (1 + 0, 12) S0 (a) = kr Nuværdien af besparelsen ved 2% prognosen bestemmes til: 6 (1+ 0,10) 1 = 0,10 (1 + 0, 10) S0 (a) = kr

7 Idet den samlede investering for solfangeranlægget er beregnet til kr., ses det, at investeringen ikke er rentabel ved nogen af de to prognoser. A.4 Følsomhedsanalyse Idet det i afsnit A.3 er fundet, at solfangeranlægget ikke er rentabelt med de skønnede værdier af diskonteringsrenten for de to prognoser, undersøges det hvilke ændringer i økonomien, der skal foretages, for at anlægget bliver rentabelt. Det undersøges til dels, hvor lang levetiden for solfangeranlægget skal være for, at indtægterne modsvarer udgifterne, og dels størrelsen af diskonteringsrenten for at anlægget bliver rentabelt. Afslutningsvis fastlægges den årlige fjernvarmebesparelse, der mindst skal opnås hvis anlægget skal give overskud. Analysen foretages ved, at der for udtrykket til beregning af nuværdien fastlægges sammenhænge mellem to af de indgående parametre. I Figur A.2 ses sammenhængen mellem solfangeranlæggets levetid og den forventede besparelse. Den vandrette kurve angiver anlægsudgiften, således at skæringspunktet mellem de to kurver angiver den levetid, anlægget minimum skal have, før det giver overskud [kr] n [år] Forventet besparelse Anlægsudgift Figur A.2: Sammenhæng mellem solfangeranlæggets levetid og besparelsen ved anvendelse af anlægget. Ud fra Figur A.2 ses det, at det ikke er muligt at opnå en levetid, der sikrer rentabilitet af anlægget. Ud fra den fastlagte anlægsudgift på kr. fastlægges den nødvendige besparelse for at anlægget ikke giver underskud når levetiden fastholdes til år og diskonteringsrenten til 10%, jf. formel (A.1). 7