Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Transkript

1 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse for fortællinger fra mennesker med svære psykiske lidelser om at komme sig. Tidligere havde tilgangen hos både mennesker med psykiske lidelser og de professionelle ofte været præget af forestillinger om, at svære psykiske lidelser var kroniske tilstande, som man skulle indstille sig på at leve med resten af livet. I dag har vi viden fra store forskningsstudier, der viser, at mellem 46 og 68 % kommer sig helt eller delvist. Et forskerhold under WHO kunne i 2001 konkludere at skizofreni ikke mere kan betragtes som en kronisk sygdom, men at det derimod skal ses som en sygdom af en mere periodisk karakter. (Jens David Kofoed Mogensen, Socialpsykiatrisk konsulent, Ergoterapeut, Master i Rehabilitering på Den øgede bevidsthed om, at det faktisk er muligt at komme sig efter en svær psykisk lidelse, repræsenterer derfor et håb men kræver også en omstilling til en anderledes tilgang fra behandlingssystemerne. Den viden der fremkom gennem brugernes egne erfaringer med at komme sig efter svære psykiske lidelser viser også, at de forhold der har betydning for, om den enkelte kommer sig, sjældent kan henføres direkte til den professionelle indsats (Jens David Kofoed Mogensen, Socialpsykiatrisk konsulent, Ergoterapeut, Master i Rehabilitering på Den nye viden kalder derfor på refleksion i både hospitalspsykiatrien og den kommunale psykiatri over, hvordan indsatsen kan tilrettelægges, så den i højere grad støtter borgerens egen proces med at komme sig. Socialpsykiatrien i Ballerup Kommune har siden 2011 arbejdet målrettet hen imod, at recoveryperspektivet bliver italesat, formidlet og afspejlet i praksis. Der henvises til tidligere statusnotater til Social- og Forebyggelsesudvalget, senest på udvalgets møde 5. marts 2013 samt til Udviklingsplan for Socialpsykiatrien fra oktober 2013, der også er forelagt udvalget. Nedenfor bliver det beskrevet, hvordan recovery-tilgangen tager form i praksis i Socialpsykiatrien gennem konkrete aktiviteter.

2 I Udviklingsplan for Socialpsykiatrien fra oktober 2013 er det formuleret som målsætning, at Socialpsykiatriens arbejde skal bygge på en stærk recovery-orienteret tilgang til rehabilitering, og at dette blandt andet kommer til udtryk ved, at borgeren skal mødes med en grundlæggende tro på, at psykisk sårbare kan komme sig, samt at borgeren er ekspert i eget liv og har ansvar for egen recovery-proces. Det beskrives endvidere, at det indebærer en omlægning fra omsorgskultur til aktivkultur med fokus på borgerens ressourcer og selvstændighed. Det stiller også krav til, at Socialpsykiatriens tilbud er fleksible, så brugerne har mulighed for at involvere sig og få indflydelse. For at klæde medarbejderne på til at implementere tilgangen i praksis, har alle medarbejdere deltaget i et 5-dages kursus i recovery i 2013, og i 2014 er der afholdt et 2-dages opfølgningskursus. På kurserne er der blandt andet arbejdet med konkrete redskaber, der kan understøtte recovery-perspektivet, ex. forandringskompasset, motivationscirklen og recovery-trappen. Forandringskompasset En naturlig forlængelse af recovery-tanken, om at skabe positive resultater for borgerens situation, er, at den støtte Socialpsykiatrien tilbyder bygges op omkring klare mål for borgerens udvikling. Som et led i at fremme borgerens recovery-proces og sikre en mål-orienteret og tidsafgrænset proces, er der fra efteråret 2013 indført dialog- og dokumentationsredskabet Forandringskompasset. Kompasset er primært et dialogredskab, der skal sikre fokus på borgerens ressourcer samt afdække hvor borgeren har barrierer i forhold til de enkelte temaer (se model af Forandringskompasset nedenfor). Samtidig er det også et dokumentationsredskab, der skal sikre, at der opstilles velovervejede og velbeskrevne mål for den enkelte borger.

3

4 Forandringskompasset udfyldes sammen med borgeren, ved at borgeren scorer sig selv på de forskellige parametre, og nye mål og handleplaner for opfyldelse af målene opstilles sammen med borgeren. Forandringskompasset kan bruges til at måle progression for den enkelte borger over tid, ligesom det kan bruges til at måle den gennemsnitlige progression for gruppen af borgere tilknyttet Socialpsykiatrien. Forandringskompasset er fortsat under implementering. Aktivitets- og væresteder Socialpsykiatrien har aktivitets- og væresteder til både unge og voksne borgere, hvor der er fokus på at finde borgerens stærke sider og på at støtte borgeren i at udnytte dem. I disse tilbud er der arbejdet med at indarbejde en mere brugerdrevet kultur, hvor brugerne bidrager med idéer på fællesmøder og er med til at planlægge nye aktiviteter. For eksempel er der brugere, der har indført nye kreative aktiviteter i Støberiets kreative værksted. Brugerne hjælper og underviser også hinanden i det kreative værksted, når der er nogen, der er blevet særligt gode til en kreativ aktivitet. Mentortilbud Uddannelse og meningsfuld beskæftigelse spiller en afgørende rolle i en recovery-proces. Derfor er der i Socialpsykiatrien fokus på, at psykisk sårbarhed ikke skal være en barriere for at få en uddannelse eller en plads på arbejdsmarkedet. Tilgangen i Socialpsykiatrien er præget af en tro på, at alle har ressourcer til at tage kontrol over eget liv, men at man kan have brug for hjælp til at finde dem og bruge dem bedst muligt. Derfor har Socialpsykiatrien mentorer, der støtter brugerne i at finde deres ressourcer og blive afklaret omkring hvilket job og hvilken uddannelse, der passer til den enkelte. Recovery-perspektivet består her i, at brugeren skal handle aktivt selv for at få kontrol over situationen og deltage aktivt i processen for at få et kvalitets- og meningsfuldt liv. Interne jobs i Sundhedshuset

5 Socialpsykiatrien vil fra maj 2015 tilbyde brugere at blive ansat i interne jobs i Sundhedshuset til varetagelse af forskellige praktiske og serviceorienterede opgaver, ex. tømning af postkasser og fordeling af post samt sørge for kaffe og oprydning i caféområdet. 1. maj starter der således tre borgere i arbejde, to i job med løntilskud og en i praktik med henblik på flexjob. Alle skal arbejde seks timer om ugen som servicemedarbejdere i Sundhedshusets forhal. Bruger-/medarbejderråd Formålet med tilbuddene og støtten i Socialpsykiatrien skal altid være at støtte borgerens personlige forløb og recovery-proces. Da sådan et forløb sjældent er lineært, men derimod et forløb med både fremskridt og tilbagegang, er det vigtigt, at Socialpsykiatrien kan tilpasse sig og tilbyde fleksible tilbud, som møder den enkelte der, hvor han eller hun er i sin proces. Blandt andet på den baggrund har Socialpsykiatrien et bruger-/medarbejderråd, der består af seks brugere og fire medarbejdere. Rådet holder møde en gang om måneden og generalforsamling med valg af nye medlemmer en gang årligt. I bruger-/medarbejderrådet har brugerne mulighed for at få indflydelse på Socialpsykiatriens tilbud. Botilbuddet Skolehaven Skolehavens beboere involverer sig og har indflydelse på hverdagen i Skolehaven. For eksempel er der dagligt fællesspisning, hvor beboerne har et medansvar for at lave madplaner, købe ind og lave mad. Skolehaven har også deres egen bestyrelse, der fungerer som en almindelig bestyrelse på samme måde som i andre boligforeninger, og hvor beboerne kan stille op og blive valgt ind for to år ad gangen. Projekt Åben Dialog Projekt Åben Dialog har været i gang siden Tilgangen er netværksorienteret, og målet er at skabe positive forandringer hos borgere med psykiske lidelser. Borgeren og det private og professionelle netværk ses som ressourcer, der skal aktiveres i et samspil for at sikre en positiv udvikling og understøtte borgerens recovery-proces. Projekt MinVej App en MinVej er et værktøj, man kan bruge til at lave en kriseplan og understøtte sin

6 individuelle recovery-proces. Ballerup Ungeindsats har i 2015 startet et pilotprojekt, hvor app en bliver afprøvet.