Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Transkript

1 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne

2 Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune beskrives i det følgende, hvordan den recovery-orienterede tilgang konkretiseres i forhold til henholdsvis et borgerperspektiv og et professionelt rehabiliteringsperspektiv. I Socialforvaltningen i Aarhus Kommune har der siden 2006 pågået et intensivt arbejde med at styrke en recoveryorienteret tilgang i rehabiliteringsarbejdet. Der efterspørges aktuelt en konkretisering af, hvordan vi i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne skal tolke og omsætte de grundlæggende værdier. I det følgende præsenteres søjleledelsens konkretisering af en Aarhus model, der er dækkende for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Det fællesfaglige grundlag danner fremover afsæt for kompetenceudvikling og faglig udvikling i søjlen. Ramme Handicapkonventionen beskriver rettigheder for borgere med fysiske såvel som psykiske handicaps. Den fremadrettede organisering af tilbud og konkrete udvikling af faglige tilgange og metoder skal således tage udgangspunkt i Handicapkonventionen samt Vejledningen om Kommunal Rehabilitering 1 Recovery er borgerens personlige proces, mens recovery-orienteret rehabilitering er den professionelle fællesfaglige tilgang til arbejdet i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats 2 Den recovery-orienterede rehabilitering er ikke en model eller metode men derimod en ressourcefokuseret tilgang, der tager afsæt i 4 grundlæggende værdier; 1. Selvbestemmelse 2. Personorientering 1 Læs Handicapkonventionen her: og Vejledningen om Kommunal Rehabilitering her: 2 Johansen JS, Rahbek J, Møller K: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Aarhus: Marselisborgcenteret og Rehabiliteringsforum Danmark; 2004 samt Hjortbak, BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H (2011): Udfordringer til rehabilitering i Danmark.Rehabiliteringsforum Danmark, November 2011

3 3. Personinvolvering 4. Håb Den recovery-orienterede tilgang bygger på viden om, at mennesker kan komme videre i livet selv efter svære sindslidelser, stof-/alkoholafhængighed eller hjemløseproblematikker. 3 At komme sig og få det bedre handler om, at borgeren i stigende grad formår at mestre udfordringerne ved egne funktionsbegrænsninger, får genopbygget oplevelsen af integritet og mening og bliver i stand til at deltage i det sociale liv ift. arbejde/uddannelse, sociale netværk, sociale aktiviteter mv. Den professionelle opgave består i at facilitere en rehabilitering, som understøtter borgerens recoveryproces mhp. at opnå størst mulig livskvalitet og inklusion. I praksis betyder det, at rehabiliteringen: 1) bygger på velovervejet, systematisk og eksplicit brug af aktuelt bedste viden om hvilke indsatser, metoder og værktøjer, der har den største effekt for borgeren 2) kobler sig til det recovery-orienterede værdigrundlag (se figur 1). Det handler således ikke kun om, hvilke metoder eller værktøjer der bruges i samarbejdet med borgeren men også om, hvordan disse vælges og bruges. 4 I den recovery-orienterede rehabilitering er det med udgangspunkt i de fire værdier, at medarbejderne møder, samarbejder og bringer metoderne i spil sammen med borgeren. Figur 1. Sammenhæng ml. recoveryorienteret rehabilitering og metoder mv. (eksempler fra praksis) 3 Mellem 46 % - 68 % af mennesker med endog svære sindslidelser kommer sig helt eller delvist (Harding et al 1995). Mellem 20 % til 55 % af de som kommer sig over alkohol- og stofafhængighed har gjort det uden behandling eller professionel støtte og hjælp også kaldt spontan remission/ helbredelse (Hecksher 2007). Af de som får behandling kommer ca % af de stofafhængige samt % af de alkoholafhængige sig, når kriteriet er et kontrolleret forbrug (Center for Rusmiddelforskning 2009) 4 CARe-uddannelsen tilbyder i overensstemmelse hermed både en systematik, evidensbaserede værktøjer samt bud på, hvordan værdierne omsættes i praksis

4 Konkretisering af værdier De grundlæggende værdiers betydning kan beskrives fra forskellige perspektiver. I det følgende fokuseres på værdiernes betydning fra hhv. et borgerperspektiv og et rehabiliteringsperspektiv. Selvbestemmelse Fra et borgerperspektiv handler selvbestemmelse om retten til at bestemme over eget liv. Alle har ret til at have håb og drømme for fremtiden og dermed retten til arbejde for og vælge en position i samfundet (Handicapkonventionen artikel 19). Ligeledes har borgere ret til at vælge de behandlings- og støtteformer, der er mest virksomme for den enkelte. Borgere med sindslidelser, stof-/alkohol-problemer eller socialt udsatte er naturligvis underlagt de samme begrænsninger af sociale, kulturelle og lovgivningsmæssige art, som er gældende for alle mennesker, der lever i et samfund. Fra et professionelt perspektiv handler selvbestemmelse om, at borgerens perspektiv altid er tilstrækkeligt udredt, er synligt og i udgangspunktet styrende for rehabiliteringen. Den professionelle skal stille sin professionelle viden og faglighed til rådighed og kunne sætte den i spil, så den professionelle og borgeren i fællesskab kan tilrettelægge indsatsen indenfor den aktuelle lovgivning og de givne organisatoriske og politiske rammer. For den professionelle betyder det: at der arbejdes med udgangspunkt i Shared Decision Making og alternativt Informed Choice, hvis enighed ikke kan opnås at der kun arbejdes efter en paternalistisk tilgang i de tilfælde, hvor det er aftalt med borgeren (kriseplaner) eller hvor det er lovpligtigt at intervenere at samarbejdet bygger på et møde mellem to eksperter. Borgeren er ekspert på eget liv og den professionelle er ekspert på faglige metoder og redskaber at man er i stand til at møde og samtale med borgeren på en respektfuld og ligeværdig måde at man ikke underkender borgerens drømme, men med udgangspunkt i sin faglighed udfolder og udfordrer disse sammen med borgeren og understøtter, at håbet/drømmen bliver til formulerede ønsker og konkrete mål at der tages udgangspunkt i aktuelt bedste praksis, herunder viden om både organisatoriske forhold og evidensbaserede metoder og værktøjer, som man er i stand til at videreformidle og bringe i spil sammen med borgeren at man altid forholder sig aktivt og respektfuldt til, om en metode er virksom for den enkelte. Man er ikke styret ift. opnå compliance i forhold til en bestemt metode, men tilbyder borgeren at udforske virkningen af forskellige metoder

5 at der arbejdes tværsektorielt og anvises alternative støttemuligheder ved behov Figur 2. Samarbejdsmodeller - fra paternalisme til laissez faire Personorientering Fra et borgerperspektiv handler personorientering om, at ethvert menneske er en unik person, med en særlig livshistorie, konkrete problemer/udfordringer samt drømme og håb for fremtiden. Personorientering handler om at opleve sig mødt for alt det man er - som et helt menneske og ikke blot en diagnose eller et socialt problem. Fra et rehabiliteringsperspektiv betyder personorientering, at der er fokus på borgerens hele situation og funktionsniveau - herunder også de ressourcer borgeren har. Professionelle skal have respekt for forskellighed og kunne understøtte de individuelle processer. Professionelle skal være villige til at ændre position, og sætte både personlige og professionelle kompetencer i spil. Borgerens er ekspert på eget liv, den professionelle er ekspert på faglige tilgange og metoder. For den professionelle betyder det: at man er i stand til sammen med borgeren at udrede/undersøge borgerens hele situation, håb og drømme - frem for udelukkende en diagnose eller en snæver definition af et problemfelt. at der tages udgangspunkt i borgerens livshistorie at der i kommunikationen vises respekt, og at det evnes at lytte til og aflæse borgerens signaler. Det handler om at være udforskende, nysgerrig og ægte interesseret at man er autentisk og bruger sig selv som spejl i samarbejdet, og på en måde tilbyder andre billeder på den virkelighed, borgeren befinder sig i. at der inddrages, for borgeren, relevante ressourcer f.eks. venner, familie, ressourcepersoner i lokalområde mv.

6 at der samarbejdes med øvrige indsatser omkring borgeren med henblik på, at borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet i indsatsen at der sammen med borgeren arbejdes med kreativitet og mod til at udfordre de strukturelle og organisatoriske rammer med henblik på tilpasning til borgeres aktuelle behov Personinvolvering Fra et borgerperspektiv handler personinvolvering om, at borgeren i udgangspunktet altid er involveret i planlægning og tilrettelæggelse af eget rehabiliteringsforløb. Borgeren oplever at være en central og aktiv medspiller, som altid involveres, når indsatsen drøftes, og der tages nye beslutninger. Fra et rehabiliteringsperspektiv betyder personinvolvering, at alle dele af indsatsen fra udredning, plan til støtte og evaluering så vidt muligt gennemføres i en inddragende proces, som baseres på et ligeværdigt samarbejde med borgeren. For den professionelle betyder det: at mestre kontaktskabende kommunikations- og motivationsmetoder at informere borgeren, hvis der tales om borgeren at alle handleplaner udarbejdes i et samarbejde med borgeren at der følges op på handleplaner sammen med borgeren at der udarbejdes kriseplaner sammen med borgeren at borgeren altid er inddraget i beslutninger at der arbejdes målrettet for at motivere borgeren til at indgå i samarbejdet, hvis dette nødvendigt og i udgangspunktet ikke ønskes at borgeren har en fleksibel adgang til kontakt med en professionel Håb Fra et borgerperspektiv handler værdien håb om, at ethvert menneske har potentiale for forandring og udvikling. Det er en dybt forankret anerkendelse af, at intet er statisk, og at det vi ser lige nu er et øjebliksbillede, dvs. at alle uanset den aktuelle situation, alder mm. kan udvikle sig. Ingen skal mødes med hæmmende, begrænsende og lave forventninger. I mødet med den professionelle oplever borgeren støtte til at genvinde mod og energi og til at turde tage chancer, der igen øger muligheden for oplevelser, der kan skabe fornyet håb. I en recovery-orienteret organisation mødes borgeren altid med en oprigtig interesse for, hvordan den aktuelle situation er opstået, og samtidig med en tro på, at situationen kan forandres til det bedre. Selvom borgeren har mistet håbet for en lysere fremtid, vil den professio-

7 nelle altid bære håbet, indtil borgeren selv kan bære det igen. For den professionelle betyder det: at tage udgangspunkt i borgerens ressourcer at tro på og møde borgeren med en forventning om, at det på sigt er muligt for ham eller hende at opnå en meningsfuld rolle i samfundet at italesætte, at borgeren kan udvikle sig og komme videre i livet med eller efter en sindslidelse, en alkohol/ stofafhængighed eller en hjemløshedsproblematik at hjælpe borgeren med at opretholde eller genfinde tabt håb at understøtte borgeren i at formulere sit håb om forandring til konkrete ønsker og realistiske mål at ruste borgeren til at finde mod og prøve nyt at fremme borgerens mulighed for udvikling og inklusion