Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
|
|
- Alma Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen. Hvordan fordelingen af planter og mennesker i rumstationen skal være for at der bliver den rigtige balance af ilt og kuldioxid. B. Vandforsyning. Hvor meget vand der skal bruges, og hvor meget energi koster det at lave det. C. Elforsyning. Er det muligt at få energien til produktion af vand, til opvarmning og til elektriske apparater fra Solen? D. Køretøjerne. Er brintbiler effektive nok som transportmiddel eller er der bedre alternativer? E. Wellness. Hvad skal der til for at mennesker kan holde ud at bo isoleret på en rumstation i 1½ år? Jeres klasse skal komme med bud på ovenstående spørgsmål. Sådan gør vi Der er ikke ilt i luften (også kaldet atmosfæren) på Mars, så mennesker kan ikke ånde der. Derfor skal der bygges en rumstation, der kan indeholde ilt. Ilten kan vi få vi fra planters fotosyntese. Samtidig omdanner planterne den kuldioxid, der frigives ved menneskernes respiration. Planterne har også den fordel at de kan spises. Vi ønsker at undersøge, hvor mange planter der skal være i rumstationen, for at vi får dannet den rette mængde ilt. Vi bruger måler på melorme i stedet for mennesker. Mennesker kan ikke overleve uden vand. Heldigvis kan kuldioxiden i Mars atmosfære, sammen med medbragt brint, laves om til vand, men dette koster energi. Vi skal finde ud af hvor meget vand der skal bruges pr. dag og hvad det koster af energi at fremstille det. På Mars svinger temperaturen voldsomt og om natten bliver det ned til -90 ºC. Derfor skal der bruges energi til opvarmning af basen. Der skal bruges energi til køretøjerne, som skal bruges når besætningen skal ud og undersøge Mars overflade, og der skal også bruges energi til elektriske apparater så som computere og andet. Energien kan vi få fra Solen via solceller, men da Mars er længere fra Solen end Jorden er solindstrålingen på Mars mindre end på Jorden. Vi må tage hensyn til dette, når vi undersøger, hvor meget energi vi kan få fra Solen. Med Solcellerne kan vi også omdanne vand til brint og ilt, som kan drive brændselsceller, der kan give energi til både opvarmning, køretøjer og elektriske 1/7
2 apparater. Vi bør dog overveje om dette er den bedste måde at få energien på. Køretøjerne er brintbiler. Vi skal finde ud af hvor effektive de er. Vi vil altså undersøge hvor gode de er til at udnytte den energi, der er bundet i den brint, som bilerne bruger. Man tænker sig at den bemandede mission skal være i 1½ år. Det er derfor væsentligt at der medbringes ting, der kan gøre opholdet udholdeligt. Det er fx nødvendigt med forskellig mad og motion. I skal overveje hvilke ting, der er vigtigst for at mission bliver udholdelig. På de følgende sider er der nærmere instruktioner til undersøgelserne. 2/7
3 A. Iltforsyning Planter kan lave kuldioxid og vand om til sukker (glukose) og ilt. Det kaldes fotosyntese og kræver ligesom elektriske solceller også, at der er lys til stede. Planterne laver fotosyntese for selv at få sukker og ilt. Er der lys nok, laver planterne mere ilt end de selv skal bruge, og det kan vi (og alt andet levende) jo heldigvis udnytte. Planterne laver altså solens lys om til energi men i stedet for strøm, får vi sukker og ilt. Derfor kan vi ikke måle fotosyntesen ved hjælp af et voltmeter, men må bruge andre metoder. Det skal vi undersøge i forsøg A. Til rådighed har vi en lille plante og nogle astronaut-melorme. Astronaut-melormen bruger ilt til at lave deres glukose (økologisk havregryn) om til energi, kuldioxid og vand. Det kaldes respiration og er præcist det modsatte af, hvad planterne laver i fotosyntesen. I jeres forsøg skal I finde ud af, hvor mange melorme, der skal til, for at bruge lige præcist den mængde ilt, som jeres plante producerer. Vi har lavet en lille beboelseskasse, hvor vi kan placere planten og melormene. I toppen af kassen er placeret en iltmåler og en kuldioxidmåler. 1. Start med friske og aktive melorme. 2. Placér ormene på en petriskål ved siden af planten, luk kassen til og start målingerne. Ligevægt? 3. Efter 5 minutter kigger I på målingerne hvis ilt stiger og kuldioxid falder, så laver planten mere fotosyntese end ormene kan respirere. Tilsæt flere orme og genstart. Hvis ilt falder og kuldioxid stiger, så kan plantens fotosyntese ikke følge med fjern nogle orme. 4. Når I har fundet en balance, så ved I lige præcist, hvor mange astronaut-melorme jeres plante kan forsyne med ilt. 5. Så skal antal astronaut-melorme pr. plante omsættes til antal kvadratmeter planter per astronaut-menneske. I skal veje melormene og tælle antallet af blade på planten. Tallene sætter I ind i tabellen i regnearket. Herefter vil I vide præcist, hvor mange kvadratmeter grønne planter, der skal til, for at levere ilt (og faktisk også mad!) til et menneske. 3/7
4 B. Vandforsyning Med brændselsceller kan vi lave elektricitet, der kan bruges til opvarmning, køretøjer og elektriske apparater. Brændselscellerne omdanner brint og ilt til vand. Brinten og ilten kan vi få ved at splitte vand til brint og ilt. Der skal dog bruges energi til dette. Vi har altså brug for vand (også til at drikke). Det kan vi få ved at lade kuldioxid fra luften på Mars reagere med brint, men der skal også bruges energi til dette. Ud over vand får vi også naturgas ud af det, som kan afbrændes for at få energi ud af det. Alt i alt kan vi opstille det sådan: I skal forsøge at besvare følgende, som kun drejer sig om den del der er vist herunder: 1. Undersøg hvor mange liter vand der skal bruges pr. dag til drikkelse, vask, planter og andet. I skal regne med, at der skal bo 4 personer i rumstationen. 2. Indtast tallet i regnearket. I kan så se hvor meget energi der skal til for at danne denne mængde energi. 4/7
5 C. Elforsyning I skal undersøge om vi kan få al den energi, som rumstationen skal bruge, fra Solen. Derfor skal I foretage nogle enkle målinger på solceller. Solcellerne omdanner energien i Solens stråler til elektrisk energi. Effekten af solcellerne afhænger af hvor meget vi belaster dem. Hvis vi giver den elektriske strøm modstand kan vi ændre effektiviteten af solcellerne. Lille modstand giver lille effekt. For modstand giver også en lille effekten. Vi skal altså finde en tilpas modstand, som giver den optimale effekt. 1. Tænd for lampen. 2. Placer solcellen så den står ca. ½ meter fra lampen. 3. I nu variere modstanden indtil den største effekt er fundet (på billedet ses solcellerne og modstanden). 4. Indtast effekten i regnearket. I skal nu undersøge hvor store solcellerne skal være, for at de giver energi nok til at lave den mængde vand vi skal bruge. 5. Indtast først et antal timer, som solcellerne skal være rettet mod Solen. 6. Find nu den størrelse solcellerne skal have, for at de giver den mængde energi, der skal bruges til at lave vand. Men vi skal jo også bruge energi til opvarmning og til elektriske apparater. 7. prøv at finde ud af hvor meget energi der skal bruges til elektriske apparater (computere og måleudstyr). 8. I kan nu ændre størrelsen af solcellerne, så de giver energi nok til apparaterne (ud over det der skal bruges til at lave vand). 5/7
6 D. Køretøjerne I skal nu undersøge hvor effektive brintbilerne er. Der bliver brugt en vis mængde energi til at oplade bilerne. I skal undersøge hvor stor en del af denne energi bilerne faktisk udnytter. Det drejer sig om det der sker på figuren her. Når bilen oplades laves vand om til brint og ilt. Når bilen kører bruges elektricitet, som kommer af at brint og ilt kan give vand plus elektrisk energi. Vi undersøger først hvor meget energi der bruges til opladning: Strømforsyningen til brintbilen 1. Læs på strømforsyningen hvor stor strømstyrke bilen oplades med. Indtast tallet i regnearket. 2. Læs også hvor stor spænding bilen oplades med og indtast tallet i regnearket. 3. I skal også indtaste hvor lang tid i oplader bilen (max. 60 sekunder). 4. Nu kan I se hvor meget energi, der bruges til at oplade bilen. Så undersøger vi hvor meget energi bilen får ud af det i bevægelse. 5. I skal finde ud af hvor stor kraft bilens motor leverer. I kan gøre dette ved at finde ud af hvor stejl en bakke bilen kan køre op ad. Lad bilen køre på et bord som er vippet. Når bilen lige netop ikke kan køre op skal i finde det antal grader som bordet vipper. Indtast dette tal i regnearket. 6. Vej bilen med vand og indtast tallet i regnearket. 7. Når bilen er opladet (det antal sekunder som I har indtastet) skal I måle hvor langt den kan køre. Indtast denne længde i regnearket. 8. Gentag målingen af hvor langt bilen kan køre mindst 5 gange. Prøv evt. på forskellige underlag (glat gulv, fliser indenfor, fliser udenfor, ). I regnearket står nu hvor mange procent af den energi, som vi brugte til at oplade den, den rent faktisk har omsat til bevægelse. Overvej om dette er godt eller skidt. 6/7
7 E. Wellness Hvilke ting er vigtige for, at rumstationens beboere kan holde ud at være på Mars i 1½ år? Overvej nødvendigheden af følgende: 1. Skal beboerne have motion? 2. Hvad med underholdning (spil, film, ). 3. Slik, sodavand, øl? 4. I skal lave en liste med de 5 ting, som I syntes der er de vigtigste at have i rumstationen, for at det er udholdeligt at bo der i 1½ år. 7/7
Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereIndledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.
1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs mereProjekt Sluk efter brug. Proces
3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereVindlaboratoriet. Vindenergi
Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende
Læs mereFYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI
FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både
Læs mereEnergiform. Opgave 1: Energi og energi-former
Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi
Læs mereMaterialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse
Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mere2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse
2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereinspirerende undervisning
laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder
Læs mereBYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:
BYGNINGER SMART ENERGI I private hjem bliver el-forbruget sænket ved at udskifte elektriske apparater til moderne apparater med lavt og intelligent energiforbrug. SMART ENERGI I private hjem bliver der
Læs mereUDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?
MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center
Læs mereBrombærsolcellens Fysik
Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof
Læs mereMATEMATIK. Ballonen #1. Albertslund Ungdomsskole. MATEMATIK Problemløsning. Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo
MATEMATIK MATEMATIK Problemløsning Opgaver bygget over en ungdomsskoles logo Albertslund Ungdomsskole Ballonen #1 Introduktion Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Det er en
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Side 1 af 7 Dato: 19-03-2003 Indholdsfortegnelse: Hvad er ESD?...2 Hvor er der problemer med ESD?...2 Hvordan kan man nedsætte ESD-problemer ved generel håndtering?...3 Hvorfor bruges sort skum/ledende
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereBatterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer)
Batterier i autocamperen Lidt historie og teknik omkring batterier (akkumulatorer) Bly/syre batteri blev opfundet i 1859, og bruges stadig uden de store ændringer. Det består af blyplader nedsænket i en
Læs mereUndersøgelse teknologi og resurser: Eleverne skal lære om enkel produktudvikling fra ide til implementering.
Forløbets titel Design og byg en solcelle racerbil Intro: Solcellelamper findes i mange forskellige versioner til haven. Solcellen omdanner solens energi til elektrisk strøm, så man kan bruge den til fx
Læs mereIntegreret energisystem Elevvejledning
Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereSolcellelaboratoriet
Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereMOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling
Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver
Læs mere4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA
Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:
Læs mereLitium-ion batterimanual. Ebike Elcykler
Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereSolenergi indstrålingsvinkel
Solenergi indstrålingsvinkel Af Forsøg : solenergi - indstrålingsvinkel 1/19 Inhoud 1. Generelle factsom om solenergi... 3 Indledning... 3 Begyndelsen... 3 Et kort indblik i solenergiens historie... 3
Læs mereLokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.
Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret
Læs mereEnergikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance
Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereElektrisk golfvogn 1-7
Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereClorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort
99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereSilkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg
Silkeborg Varme solvarmeanlæg Verdens største solvarmeanlæg Hvorfor solvarme? Solen er den reneste af alle energikilder, og den er den mest kraftfulde af de bæredygtige energikilder. Der udledes ingen
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mereVerdens første brintby
Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.
Læs mereOMEGA-opgave for indskoling
OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear
BRUGERVEJLEDNING El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear INDHOLDSFORTEGNELSE Kære kunde 5 Motor 6 Display 6 Batteriindikator 7 Assistfunktionen 7 Fejlindikator
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier
Læs mereUdnyttelse af energi fra motionscykel
Udnyttelse af energi fra motionscykel Med dette forsøg vil vi gerne undersøge hvor meget energi man kan udvinde fra en motionscykel. Vi vil gerne i det lange forløb kunne udnytte og omdanne den mekaniske
Læs mereForsyn dig selv med energi
Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger
Læs mereFotosyntese, ånding og kulstofskredsløb
Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...
Læs mereKrop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mereFlex Ultra solceller. Ren og uafhængig strøm på din vej!
Flex Ultra solceller Ren og uafhængig strøm på din vej! X-Sol Danmark Siden 2010 har X-Sol Danmark produceret og leveret fleksible solceller til opladning af batterier, altså off-grid løsninger. Vi har
Læs mereOpgaver i solens indstråling
Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med
Læs mereManual til NE batteri
Manual til NE batteri Batteriet SKAL oplades flere gange om måneden OGSÅ selv om det ikke bliver brugt. Ellers aflader det helt og kan ikke genoplades. Når du modtager batteriet, start da med at sætte
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereInvesteringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.
28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet
Læs mereSund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk
Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med
Læs mereStart pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul
Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear
BRUGERVEJLEDNING El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear INDHOLDSFORTEGNELSE Kære kunde 5 Motor 6 Display 6 Batteriindikator 7 Assistfunktionen 7 Fejlindikator
Læs mereFremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Læs mereCLEVER TEMA: Opladning
Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle
Læs mereSct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?
Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas
Læs mereHTX 1.4 Biologi C 06-11-2012. Fotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Indledning: I denne rapport vil vi arbejde med at påvise fotosyntese og respiration. Det vil vi gøre vha. BTB (Bromthymolblåt) opløst i vand. Det skal hjælpe os med at bevise
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereFarmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.
1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst
Læs mereNår enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.
E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne
Læs mereEnergi og Læringstrailer Praktisk undersøgelsesbaseret læring. Energi og læring. Oversigt over kasser - undersøgelser/aktiviteter
Energi og læring Oversigt over kasser - undersøgelser/aktiviteter 1 Oversigt der viser udstyr antal grupper tidsforbrug Nr. Titel - Fagligt stikord Målgruppe Udstyr Tid 1 Hit med vinden Lav små vindmøller
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereHusk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned
Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet
Læs mereSundhedskonsulenterne
Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet
Læs mereInfrarød byggesæt med karbonpaneler
Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereIndeklima. i min bolig
Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet
Læs mereQUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.
ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges
Læs mere