Dansk Transfusionsdatabase

Transkript

1 Dansk Transfusionsdatabase Rapport 2 Anvendelse af erytrocytkomponenter Amts-, sygehus- og afdelingsniveau 2001 DTDB juli 2003

2 - 2 - DTDB - Rapport 2 Indholdsfortegnelse side Indledning...3 Data...4 Indikator for transfusion med erytrocytter ( Transfusionstrigger )...4 Statistik - Sikkerhedsgrænser...4 Resultater...5 Tolkning...5 Konklusioner...5 Tabeller og figurer...6 Tabel 1. Tabel 2 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehus...6 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehusafdeling a. Sygehuse i Hovedstadens Sygehusfællesskab...7 b. Sygehuse i Fyns Amt...8 c. Sygehuse i Århus Amt: Århus Universitetshospital...9 d. Sygehuse i Århus Amt: Øvrige sygehuse...10 e. Sygehuse i Nordjyllands Amt: Aalborg Sygehus...11 f. Sygehuse i Nordjyllands Amt: Øvrige sygehuse...12 Figur 1. Udskrivningshæmoglobiner med en værdi >7 mmol/l. a. Opgørelse pr. amt/h:s b. Opgørelse pr. sygehus... 14

3 - 3 - Indledning Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) er en landsdækkende kvalitetssikringsdatabase, hvis formål er at synliggøre og detaljeret beskrive anvendelsen af blodkomponenter i Danmark. DTDB er fagligt tilknyttet Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og administrativt Amtsrådsforeningens Databasesekretariat. DTDB er placeret i Klinisk Immunologisk afd., Skejby Sygehus. DTDB arbejder sammen med Kompetencecentret for Kliniske Databaser (Nord), Klinisk Epidemiologisk afd., Århus Universitetshospital. DTDB er oprettet af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (DSKI) med henblik på at få en mere detailleret registrering af anvendelsen af blodkomponenter, for evt. at kunne forklare hvorfor blodforbruget pr. indbygger i Danmark ligger højt i forhold til en del andre lande i Nordeuropa. Databasens data fremkommer ved, at hvert enkelt amt/hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) indsamler egne data iht. DTDBs specifikationer og sender dem til DTDB. De enkelte sygehusejere afholder selv udgifter til indsamling af egne data, mens Amtsrådsforeningen afholder udgifter til drift af den centrale database. DTDB anvender udelukkende data, der allerede findes elektronisk registreret. Indtil nu har DTDB modtaget data fra Hovedstadens Sygehusfællesskab samt fra Fyns, Nordjyllands og Århus amter. DTDBs mål er at blive landsdækkende. I øjeblikket er ca. 1/3 af de erytrocytkomponenter, der transfunderes i Danmark, registreret i databasen. En nødvendig forudsætning for indrapportering af data fra et amt er, at data findes i elektronisk form. For flere af de registre, som amterne benytter, er der allerede udviklet udtræksprogrammel, der kan levere de data, som skal anvendes i DTDB. DTDB indeholder oplysninger om diagnose, behandling, blodtransfusion og klinisk/kemiske parametre for ca. 1,4 mill. indlæggelser for årene DTDB sammenholder information fra blodbanksregistre, patientadministrative systemer og klinisk-biokemiske registre. Efter inddatering i databasen samles data i indlæggelsesforløb med angivelse af alle registrerede data for hver indlæggelse. Dataudtræk fra DTDB vil udgøre en væsentlig informationskilde for de transfusionsråd og -komitéer, der iflg. Sundhedsstyrelsen skal medvirke til at sikre korrekt klinisk brug af blod og blodkomponenter i det danske sundhedsvæsen. DTDB planlægger at udsende rapporter flere gange årligt. Rapporterne skal belyse anvendelsen af blod dels generelt, dels inden for specielle områder efter aftale med de enkelte amters blodforbrugende afdelinger, transfusionscentre og forvaltninger. Rapport 1 fra DTDB belyste anvendelsen af erytrocytkomponenter i 2001 på sygehusniveau i de 3 amter (Fyns, Nordjyllands og Århus amter), der havde indberettet data. Rapport 2 omfatter: de samme data opgjort på afdelingsniveau, data fra Rigshospitalet, sikkerhedsgrænser for de angivne procenter.

4 - 4 - Data Data er indsendt af de enkelte amter/h:s og stammer fra de edb-registre, der anvendes lokalt. Data er registreret i DTDB med anvendelse af SKS- og IUPAC-koder, hvor dette er muligt, og med personnummer som fællesnøgle til sammenkædning af data. Følgende data er til rådighed: 1. Patientadministrative systemer Dato for indlæggelse og udskrivning, sygehus og afdeling, diagnoser og bidiagnoser, behandlinger 2. Blodbankregistre Dato for transfusioner, udleveringstidspunkter, komponenttyper, tappenumre 3. Klinisk biokemisk registre Dato, tidspunkt og resultat af følgende analyser: hæmoglobinkoncentration, trombocytkoncentration, og koagulationsparametre. Indikator for transfusion med erytrocytter ( Transfusionstrigger ) En transfusionstrigger er en klinisk biokemisk parameter, der har afgørende betydning for, om der er indikation for transfusion af en blodkomponent. Transfusionstriggeren for transfusion af erytrocytkomponenter er hæmoglobinkoncentrationen. Almindeligvis angives den grænseværdi, hvorunder der er indikation for transfusion af erytrocytkomponenter til 6,0 mmol/l for patienter med lunge- eller hjertekarsygdomme, for øvrige patienter til 4,5 mmol/l. En portion erytrocytter vil hos en voksen person medføre en stigning i hæmoglobinkoncentrationen på ca. 0,6 mmol/l. Hvis hæmoglobinindholdet i blodet efter sidste transfusion af erytrocytter f.eks. er 7,0 mmol/l eller derover, er der sandsynligvis givet mindst 1 portion erytrocytter på et tidspunkt, hvor hæmoglobinkoncentrationen i blodet var højere end 6,0 mmol/l. Dette ræsonnement forudsætter, at der i perioden ikke har været ændringer i patientens væskebalance i form af hæmodilution eller hæmokoncentrering. Som et overordnet mål for hensigtsmæssig brug af erytrocytkomponenter kan man derfor f.eks. fokusere på andelen af indlæggelser, hvor der blev givet transfusion med erytrocytter, og hvor hæmoglobinkoncentrationen (UHb) efterfølgende blev målt og fundet >7 mmol/l. Det skal bemærkes, at der også kan argumenteres for at anvende andre grænseværdier end 6 mmol/l, ligesom der hos den individuelle patient ikke nødvendigvis har været tale om en uhensigtsmæssig brug af erytrocytkomponenter, selv om UHb-hæmoglobinkoncentrationen efterfølgende var >7 mmol/l. Ud fra en faglig vurdering skønnes en grænseværdi på 6 mmol/l dog at være relevant, når der ønskes et overordnet mål for indikation for transfusion af erytrocytkomponenter. Afdelinger eller sygehuse, som anvender en anden transfusionstrigger end 6,0 mmol/l i et officielt regelsæt for transfusion af erytrocytkomponenter, kan få vurderet anvendelsen af dette regelsæt i deres daglige transfusionspraksis ud fra værdierne af UHb. DTDB er gerne behjælpelig hermed. Statistik Sikkerhedsgrænser For procentværdierne i tabellerne er der beregnet sikkerhedsgrænser (95% CI). Ved gentagne målinger vil der være <=5% sandsynlighed for at få en procentværdi der falder udenfor sikkerhedsgrænserne pga.. tilfældig variation. Det betyder, at de fundne procentværdier er statistisk signifikant forskellige (på 5%-niveau), hvis der er manglende overlap mellem de to sikkerhedsintervaller, f.eks. for to forskellige afdelinger eller for samme afdeling i to forskellige tidsperioder.

5 - 5 - Resultater Tabel 1 og 2 viser data for 2001 fordelt på de indrapporterende amter/h:s, sygehus og afdelinger. Det samlede materiale for 2001 omfatter oplysninger om indlæggelser (inklusiv ambulante kontakter i hæmatologisk ambulatorium og/eller dialyseafsnit) og transfusioner af erytrocytkomponenter. UHb blev i alt målt ved 64% (95% CI: 64-65) af de indlæggelser, hvor der var blevet givet en erytrocytkomponent. Der var dog stor variation de enkelte sygehuse og kliniske afdelinger imellem. UHb>7 mmol/l blev målt ved 32% (95% CI: 32-33) af de patienter, der havde fået transfunderet en erytrocytkomponent og målt en UHb. Der var også her en betydelig variation de forskellige sygehuse og kliniske afdelinger imellem, også selv om det drejede sig om afdelinger med samme kliniske speciale. Disse forskelle kan ud fra de beregnede sikkerhedsgrænser ikke umiddelbart forklares som en tilfældig variation. Tolkning Resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Unøjagtigheder i de indrapporterede data kan ikke afvises. Disse problemer vil primært vedrøre data fra de patientadministrative systemer. Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, at analyserne er baseret på rutinemæssigt indsamlede administrative data, som ikke indeholder detaljerede kliniske oplysninger om den enkelte patient. En tilsyneladende uheldig anvendelse af blodkomponenter kan således hos den enkelte patient vise sig at være velbegrundet, når de nærmere omstændigheder bliver klarlagt. Logistiske forskelle imellem forskellige sygehuse og afdelinger vil også i et vist omfang kunne have påvirket resultaterne. For eksempel viste en nærmere analyse af data fra to afdelinger, hvor der var forskel i hyppigheden af måling af UHb hos de transfunderede patienter, at afdelingen med få målinger havde mange patienter, der fik transfusion i et ambulatorium. Jo flere ambulante behandlinger, der indgår i antallet af indlæggelser med blodtransfusion, desto færre (procentvis) vil have fået målt UHb, fordi ambulante patienter sjældent når at blive undersøgt igen indenfor 1 uge. Konklusioner Med ovennævnte forbehold in mente, kan der dog drages følgende konklusioner vedrørende data registreret i DTDB i 2001: Ved en betydelig del af indlæggelserne (ca. ⅓), hvor der blev givet transfusion af erytrocytkomponenter, blev der ikke efterfølgende foretaget en bestemmelse af hæmoglobinkoncentrationen. Ved ⅓ af de indlæggelser, hvor der var transfunderet en erytrocytkomponent, og efterfølgende målt en hæmoglobinkoncentration, blev der fundet en UHb >7 mmol/l. Der var stor variation imellem de enkelte sygehuse og afdelinger. Resultaterne kan indikere, at praksis vedrørende anvendelse af erytrocytkomponenter måske ikke er hensigtsmæssig. Der kan derfor måske være brug for at revurdere transfusionspraksis lokalt. DTDB stiller sig meget gerne til rådighed med yderligere vurdering af data. Jan Jørgensen DTDB

6 - 6 - Tabeller og figurer Tabel 1 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehus i 2001 Amt/hospital Indlæggelser E-transfusioner Indl. med UHb UHb>7 mmol/l E-transfusion antal % (95% CI) antal % (95% CI) Rigshospitalet (54-56) (27-30) Hovedstadens Sygehusfællesskab (54-56) (27-30) Odense Universitetshospital (54-57) (32-35) Sygehus Fyn (71-74) (32-37) Fyns Amt (59-61) (33-35) Silkeborg Centralsygehus (77-82) (31-38) Aarhus Kommunehospital (66-70) (30-35) Aarhus Amtssygehus (53-57) (23-28) Randers Centralsygehus (68-73) (39-45) Marselisborg Hospital (00-16) Odder Centralsygehus (73-81) (29-39) Grenaa Centralsygehus (57-66) (37-48) Hammel Neurocenter Samsø Sygehus (00-26) Skejby Sygehus (69-72) (23-26) Århus Amt (66-68) (30-32) Aalborg Sygehus (79-82) (30-33) Hjørring-Brønderslev (68-74) (51-59) Hobro-Terndrup Sygehus (76-83) (61-70) Farsø Sygehus (79-86) (35-45) Dronninglund Sygehus (60-77) (38-60) Frederikshavn-Skagen Sygehus (79-86) (33-43) Brovst Sygehus (79-93) (22-42) Kamilianergaarden (00-84) Nordjyllands Amt (78-80) (37-40) I alt (64-65) (32-33) Indlæggelser Antal indlæggelser inklusiv ambulante kontakter i hæmatologisk ambulatorium og/eller dialyseafsnit. E-transfusioner Antal transfunderede portioner erytrocytsuspension. Indl. med E-transfusion Antal indlæggelser, hvor der blev givet mindst 1 portion erytrocytsuspension. UHb Antal indlæggelser med E-transfusion, hvor koncentrationen af hæmoglobin (UHb) blev målt inden udskrivning (tidligst dag 1 efter og senest dag 7 efter sidst givne E-transfusion). Procentsatsen angiver den andel af indlæggelser med E-transfusion, hvor der blev målt UHb. UHb>7 mmol/l Antal indlægggelser med E-transfusion, hvor UHb blev målt og fundet >7 mmol/l. Procentsatsen angiver andel af indlæggelser med E-transfusion, hvor UHb blev målt og fundet >7 mmol/l. 95% CI Angiver 95% sikkerhedsgrænser, d.v.s. det interval som er foreneligt med data ved en statistisk test på 5% niveau.

7 - 7 - Tabel 2 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehusafdeling i 2001 a. Sygehuse i Hovedstadens Sygehusfællesskab Hovedstadens Sygehusfællesskab SKS-kode Indl. E-transf. Indl med E-transf Antal % (95% CI) Antal % (95% CI) Rigshospitalet 1301 A Hepatologisk klinik (53-69) (17-35) B Hjertemedicinsk klinik (57-65) (27-37) C Kir. gastroent. & transplant. klinik (72-79) (36-45) CA Med. gastroenterologisk klinik (59-76) (39-61) CE Endokrin- og mammaekir. klinik (52-98) 4 50 (16-84) D Urologisk klinik (70-81) (33-47) E Øjenklinikken B (48-100) 0 0 (00-52) F Øre-, næse- og halskirurgisk klinik (68-85) (24-47) GGK Børnekardiologi (54-63) (41-52) GGK Børnekirurgi (63-93) 8 40 (19-64) GN Neonatal klinikken (00-07) (16-100) L Hæmatologisk klinik (25-29) (12-17) M Epidemiklinikken (62-74) (27-42) N Neurologisk klinik (46-78) (34-77) NK Neurokirurgisk klinik (71-81) (25-38) O Psykiatrisk klinik (30-89) 1 17 (00-64) ONK Onkologisk klinik (42-49) (51-62) P Nefrologisk klinik (55-62) (17-25) PE Medicinsk endokrinologisk klinik (54-100) 0 0 (00-46) R Respirationscenter Øst 22A (15-91) 1 33 (01-91) RK Karkirurgisk klinik (75-85) (32-47) RT Thoraxkirurgisk klinik (80-84) (15-20) S Klinik for plastikkir., sår, brandsår, (68-81) (19-35) T Klinik for med. ortopædi og rehab (00-98) TA Reumatologisk klinik (56-85) 7 28 (12-49) TH Klinik for para- og tetraplegi (00-98) U Ortopædkirurgisk klinik 25* (73-80) (12-19) Y Gynækologiisk & Obstetrisk klinik (55-67) (06-16) Z Tand-, mund- og kæbekirurgisk klin (10-82) 0 0 (00-71) I alt (54-56) (27-30) Hovedstadens Sygehusfællesskab i alt (54-56) (27-30) UHb UHb>7 mmol/l

8 - 8 - Tabel 2 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehusafdeling i 2001 b. Sygehuse i Fyns Amt Fyns Amt SKS-kode Indl. E-transf. Indl med E-transf Antal % (95% CI) Antal % (95% CI) Odense Universitetshospital 4202 A Kirurgisk afd (72-79) (28-38) B Kardiologisk afd (61-73) (39-55) D Gyn.-obst. afd (69-81) (14-27) D Medicinsk afd (54-63) (41-53) E Øjenafd (02-100) (02-100) F Øre-, næse- og halsafd (39-70) 6 26 (10-48) G Geriatrisk afd (65-78) (44-61) H Børneafd (32-42) (43-61) I Dermato-venerologisk afd (48-100) 2 40 (05-85) L Urologisk afd (68-80) (22-37) M Endokrinologisk afd (51-72) (30-59) N Neuromedicinsk afd (41-75) 6 32 (13-57) O Ortopædisk afd (82-88) (24-32) R Onkologisk afd (27-31) (32-39) S Gastro-enterologisk afd (69-77) (28-39) T Thorax./karkir.afd (85-90) (20-26) U Neurokirurgisk afd (83-92) (31-46) Y Nefrologisk afd (15-23) (13-31) Z Plastikkirurgisk afd (69-90) (28-59) I alt (54-57) (32-35) Sygehus Fyn 4212 Bogense Medicinsk afd (43-63) (50-77) Fåborg Medicinsk afd (55-68) (36-54) Middelfart Medicinsk afd (65-80) (36-56) Middelfart Organkirurgisk afd (77-88) (34-50) Middelfart Ortopæd-kirurgisk afd (82-91) (13-23) Nyborg Kirurgisk afd (66-82) (17-36) Nyborg Medicinsk afd (44-57) (27-45) Ringe Neurorehabiliteringen (00-95) Rudkøbing Geriatrisk afd (60-85) (34-69) Rudkøbing Medicinsk afdeling M (55-74) (35-61) Svendborg Gyn.-obst. afd (70-89) 7 14 (06-27) Svendborg Medicinsk afd (56-68) (32-47) Svendborg Organkirurgisk afd (78-86) (29-40) Svendborg Ortopæd-kirurgisk afd (88-94) (20-31) Svendborg Øre-næse- og halsafd (35-93) 3 50 (12-88) ÆrøskøbingMedicinsk-kirurgisk afd (49-65) (22-43) I alt (71-74) (32-37) Fyns Amt i alt (59-61) (33-35) UHb UHb>7 mmol/l

9 - 9 - Tabel 2 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehusafdeling i 2001 c. Sygehuse i Århus Amt: Århus Universitetshospital Århus Amt SKS-kode Indl. E-transf. Indl med E-transf Antal % (95% CI) Antal % (95% CI) Århus Universitetshospital Århus Kommunehospital 7003 B Lungemedicinsk afd (50-80) 9 35 (17-56) D Onkologisk afd (35-41) (59-69) E Ortopædkirurgisk afd (87-92) (17-25) F Neurologisk afd (54-93) 4 31 (09-61) GS Neurokirurgisk afd (73-84) (19-32) H Øre-, næse- og halsafd (70-90) (13-39) L Gastroenterologisk afd (84-90) (14-22) M Medicinsk afd (76-88) (46-63) N Intensiv afd (00-98) O Tand-, mund- og kæbekir. afd (42-97) 0 0 (00-46) U Reumatologisk afd (51-89) 6 40 (16-68) V Medicinsk afd (66-80) (12-27) Z Plastikkirurgisk afd (84-99) 5 16 (05-33) I alt (66-70) (30-35) Aarhus Amtssygehus 7004 A Med.-kardiologisk afd (59-74) (33-53) B Hæmatologisk afd (40-46) (18-24) C Med.-endokrinologisk afd (49-63) (31-50) D Dermato-venerologisk afd (23-82) 0 0 (00-46) E Ortopædkir. afd (83-91) (17-28) GS Geriatrisk afd (61-86) (37-71) L Kirurgisk afd (66-77) (14-26) I alt (53-57) (23-28) Skejby Sygehus 7026 A Pædiatrisk afd (49-57) (45-55) B Kardiologisk afd (41-53) (27-43) C Medicinsk afd. + Dialyseamb (72-80) (30-42) K Urinvejskirurgisk afd (68-79) (11-22) Q Infektionsmedicinsk afd (54-78) (23-55) T Thoraxkir. og karkir. afd (86-90) (09-13) Y Gynækol./obstetrisk afd. Y (65-78) 12 9 (04-14) I alt (69-72) (23-26) Århus Universitetshospital i alt (64-66) (26-29) UHb UHb>7 mmol/l

10 Tabel 2 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehusafdeling i 2001 d. Sygehuse i Århus Amt: Øvrige sygehuse Århus Amt SKS-kode Indl. E-transf. Indl med E-transf Antal % (95% CI) Antal % (95% CI) Silkeborg Centralsygehus 7002 Gynækologisk afdeling (64-93) 9 43 (22-66) Obstetrisk afdeling (65-95) 1 5 (00-26) Medicinsk afdeling (57-66) (46-59) Medicinsk børneafsnit K Ortopædkirurgisk afdeling K (92-96) (21-30) Ortopædkirurgisk børneafsnit P Parenkymkirurgisk afdeling (76-87) (27-42) Parenkymkirurgisk børneafsnit Øreafdeling I alt (77-82) (31-38) Randers Centralsygehus 7005 B Pædiatrisk afdeling (01-96) (02-100) GS Gynækol./obstetrisk afd (70-88) (12-33) H Øre-, næse- og halsklinik (01-91) 0 0 (00-98) K Organkirurgisk afdeling (68-76) (35-46) M Medicinsk afdeling (55-62) (44-55) O Ortopædkirurgisk afdeling (84-91) (32-43) I alt (68-73) (39-45) Marselisborg Hospital 7007 A Medicinsk-epidemisk afd (00-65) C Geriatrisk afd I alt (00-65) Odder Centralsygehus 7008 Medicinsk afd (57-71) (45-64) Gynækologisk / obstetrisk afsn. 04A (65-96) 2 13 (02-38) Parenkymkirurgisk afsn. 04B (72-86) (17-35) Ortopædkirurgisk afsn. 04C (83-94) (17-34) I alt (73-81) (29-39) Grenaa Centralsygehus 7009 Medicinsk afdeling (43-56) (48-67) Kirurgisk afdeling (66-76) (27-41) I alt (57-66) (37-48) Hammel Neurocenter 7010 Fysiurgisk afd., Neurohabilitering I alt Samsø Sygehus 7013 Medicinsk-kirurgisk afdeling (00-77) I alt (00-77) Øvrige sygehuse i alt (71-74) (37-40) Århus Amt i alt (66-68) (30-32) UHb UHb>7 mmol/l

11 Tabel 2 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehusafdeling i 2001 e. Sygehuse i Nordjyllands Amt: Aalborg Sygehus Nordjyllands Amt SKS-kode Indl. E-transf. Indl med E-transf Antal % (95% CI) Antal % (95% CI) Aalborg Sygehus 8001 Børneafdeling (66-82) (31-53) Kardiologisk afdeling (46-65) (23-47) Dialyse i hjemmet, Aalborg Fysioterapien (48-00) 0 0 (00-52) Geriatrisk afdeling (44-80) (36-83) Gynækologisk-obstetrisk afd (76-88) (07-19) Infektionsmedicinsk sengeafd (21-78) 3 50 (12-88) Karkirurgisk sengeafd. V (82-92) (06-17) Kir. gastroenterol. afd. A (85-89) (35-43) Kæbekirurgisk afdeling (35-93) 1 17 (00-64) Kæbekirurgisk sengeafdeling Lungemedicinsk afdeling (52-81) (22-59) Med.-endokrinologisk afdeling (73-88) (44-67) Med.-gastroenterologisk afd (60-76) (30-51) Med.-hæmatologisk afdeling (48-62) (44-63) Med.-hæmatologisk ambulatorium (46-92) 4 40 (12-74) Med.-nefrologisk afdeling (66-79) (17-33) Med.-nefrologisk ambulatorium (36-68) 5 24 (08-47) Med.-nefrologisk dagafsnit C (03-66) 0 0 (00-84) Neurokirurgisk afdeling (88-96) (21-35) Neurologisk afdeling (42-97) 3 50 (12-88) Ortopæd-kirurgisk afdeling (86-91) (26-34) Palliativt team (15-91) 1 33 (01-91) Radiumstation (47-65) (42-68) Rheumatologisk afdeling (26-85) 2 33 (04-78) Skadestuen (00-63) Thoraxkirurgisk sengeafd. T (93-97) (10-17) Urologisk afdeling (72-84) (38-55) Vuggeafd. Aalborg (00-77) Øjenafdeling Øre-, næse- og halsafdeling (81-98) (31-66) I alt (79-82) (30-33) UHb UHb>7 mmol/l

12 Tabel 2 Anvendelse af erytrocytkomponenter pr. sygehusafdeling i 2001 f. Sygehuse i Nordjyllands Amt: Øvrige sygehuse Nordjyllands Amt SKS-kode Indl. E-transf. Indl med E-transf Antal % (95% CI) Antal % (95% CI) Hjørring-Brønderslev Sygehus 8003 Dialyse i hjemmet, Hjørring (00-93) Gynækologisk-obstetrisk afd (80-95) (10-33) Lungemedicinsk afdeling (59-81) (40-71) Medicinsk afdeling B (52-62) (70-82) Medicinsk afdeling, Brønderslev Organ-kirurgisk afdeling A (83-90) (39-51) Pædiatrisk afdeling (27-78) 7 88 (47-100) Reumatologisk afdeling (00-95) Skadestuen (00-85) Øjenafdeling Øre-næse-halsafdeling I alt (68-74) (51-59) Hobro-Terndrup Sygehus 8004 Kirurgisk afdeling (82-90) (39-53) Langtidsmedicinsk afsnit (00-95) Medicinsk afdeling (68-79) (80-90) Skadestue (00-98) Vuggeafd., Hobro I alt (76-82) (61-70) Farsø Sygehus 8005 Genoptræningsafsnit (01-86) (02-100) Kirurgisk afdeling (82-90) (21-33) Medicinsk afdeling (70-84) (62-80) Skadestue (00-98) I alt (79-86) (35-45) Dronninglund Sygehus 8007 Kirurgisk afdeling (81-98) (18-52) Medicinsk afdeling (49-69) (44-72) Skadestue Dronninglund (00-98) I alt (60-77) (38-60) Frederikshavn-Skagen Sygehus 8008 Fysioterapi område, Frederikshavn (68-98) 2 14 (02-43) Gyn./obst. sengeafdeling (83-98) 6 13 (05-27) Kirurgisk afdeling (84-95) (24-44) Medicinsk afdeling (70-83) (49-67) Parenkymkirurgisk sengeafdeling (70-85) (21-40) Skadestue Vuggeafd., Frederikshavn I alt (79-86) (33-43) Brovst Sygehus 8009 Medicinsk-kirurgisk afd (79-92) (22-42) Skadestuen I alt (79-92) (22-42) Kamilianergaarden 8025 Hospiceafdelingen (00-95) I alt (00-95) Nordjyllands Amt i alt (78-80) (38-40) UHb UHb>7 mmol/l

13 Figur 1 Udskrivningshæmoglobiner med en værdi >7 mmol/l angivet i procent af målte værdier ved indlæggelser, hvor der blev transfunderet erytrocytkomponenter a. Opgørelse pr. amt/h:s 41 Amter/H:S UHb >7 mmol/l (%) Rigshospitalet Århus Amt Fyns Amt Nordjyllands Amt Danmark

14 Figur 1 Udskrivningshæmoglobiner med en værdi >7 mmol/l angivet i procent af målte værdier ved indlæggelser, hvor der blev transfunderet erytrocytkomponenter b. Opgørelse pr. sygehus 80 Sygehuse UHb >7 mmol/l Skejby Sygehus Aarhus Amtssygehus Rigshospitalet Aalborg Sygehus Brovst Sygehus Aarhus Kommunehospital Danmark Odense Universitetshospital Odder Centralsygehus Sygehus Fyn Silkeborg Centralsygehus Frederikshavn-Skagen Sygehus Farsø Sygehus Randers Centralsygehus Grenaa Centralsygehus Dronninglund Sygehus Hjørring-Brønderslev Hobro-Terndrup Sygehus