Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl
|
|
|
- Lærke Kristoffersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Bilag B Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl
2 2 Det danske landskab er præget af landbrug. Områder med oprindelig natur er få og små, idet det i høj grad er et kulturlandskab. At drive økologisk biavl udelukkende med naturlig dansk flora vil kræve en del større naturområder, end der typisk findes i Danmark. For at illustrere problemet har vi lavet en serie af kort. Antallet af kort er for omfangsrigt til at gennemgå i detaljer, men alle vises for at fremme biavlernes forståelse for problematikken. De følgende sider indeholder udsnit af et kortmateriale, der viser hvor stor en andel af konventionelt dyrket areal, der er indenfor en 3 km radius af hver 25*25 m celle i kortet. Kortet kan bruges til at udpege områder med stort potentiale for økologisk biavl, hvor kun ganske få hektar konventionelt dyrkede arealer skal konverteres til miljøvenlig eller økologisk dyrkning for at muliggøre økologisk biavl. Kortet kan også bruges til at forklare, hvorfor enkelte naturområder i Danmark ikke kan anvendes til økologisk biavl. Kortenes lyseblå signatur er særlig interessant, idet den viser områder, hvor der indenfor en radius på 3 km skal omlægges mindre end 50 ha for at området kan udpeges til økologisk biavl. Kortene er endvidere vist med en signatur, der angiver konventionelle, miljøvenlige eller økologisk dyrkede arealer. De grå områder på kortet er områder, hvor der er mindre end 3 km til motorvej, bymæssig bebyggelse, og industri, eller mere end 5 % spredt bebyggelse.
3 3 Indhold Flakkebjerg... 4 Rold Skov... 5 Gribskov... 6 Lille Vildmose... 7 Anholt... 8 Asnæs... 9 Bøgnæs Endelave Feddet, Nyord og Ulvshale Gedhus og Kompedal Plantager Hanstholm og Torup Klitplantager Henne Strand og Kallesmærsk Hede Hvidbjerg Klitplantage Klosterheden Plantage Knudshoved, Svinø og Dybsø Læsø Nordskoven Rømø Samsø Skagens Odde Skallingen og Fanø Skramsø Plantage og Mols Bjerge Stråsø Plantage Sydfynske Øhav Tipperne Tønder Marsk Tranum Strand Trelde Næs Vester Torup og Lild Strand... 32
4 4 Det er oplagt at starte i Flakkebjerg, hvor Offentlig Bisygdomsbekæmpelse har hjemme, et sted en del biavlere har besøgt i forbindelse med kurser. Forskningscenter Flakkebjerg ligger cirka 10 km syd for Slagelse, men er omgivet af en række landsbyer, der alene begrænser mulighederne for økologisk biavl. Ser vi bort fra disse bebyggelser, er Flakkebjerg ellers omgivet af marker, der næsten alle dyrkes konventionelt. Der er ganske få marker, der drives økologisk, og endnu færre arealer drives som Miljøvenlig Jordbrug. Derfor er økologisk biavl ikke muligt omkring Flakkebjerg, og det er sikkert den typiske situation i landdistrikterne i Danmark. Arealanvendelsen er præget af konventionelt landbrug. Det gør, at Flakkebjerg ikke kan bruges til økologisk biavl, og situation er meget ens i store dele af Danmark, dels er der megen bebyggelse, dels er landbruget stadigt altovervejende konventionelt og ikke som krævet i EU's forordning om økologi, enten økologisk dyrket eller miljøvenligt jordbrug. Flakkebjerg
5 5 Rold Skov, Gribskov og Lille Vildmose er kendte naturområder i Danmark. Men ingen af disse områder lever op til EU forordningens krav om afstand til konventionelt landbrug, til bebyggelse eller til motorveje. Kortene på denne og næste side viser problematikker for de nævnte områder. Rold Skov Selve skoven er indenfor den sorte afgrænsning. For området gælder, at der er megen natur, som er egnet til økologisk biavl, men dels er området langstrakt, og inde i skovområdet er der små lommer med konventionelt dyrkede afgrøder. Rundt om hver af disse ligger en 3 km buffer, som udelukker økologisk biavl. Der er forsøgt angivet med forskellige farver hvor store arealer, der skal omlægges til miljøvenligt eller økologisk drift.
6 Gribskov Gribskov på Sjælland ligner situationen Rold Skov. Der er et stort område med natur, som er omgivet af konventionelt landbrug, og inde i området er der små konventionelt dyrkede arealer. Det er dog under 50 ha, der skal omlægges for at gøre det muligt at drive økologisk biavl i området. Bebyggelsen Nødebo er endnu et element, der hindrer økologisk biavl i området. 6
7 Lille Vildmose Lille Vildmose er et område, der udnyttes af biavlere på grund af lyngen i området. Men der er igen inde i området nogle få konventionelt dyrkede arealer, der gør, at området ikke kan godkendes til økologisk biavl. Her skal mellem 50 og 100 ha omlægges for at gøre det muligt at anlægge økologisk biavl. 7
8 Anholt I kortlægningen af mulige områder til økologisk biavl blev østenden af Anholt udpeget som et egnet område til økologisk biavl. På nedenstående kort kan ses, at vestenden kun kræver omlægning af et meget lille område (det konventionelt dyrkede grønbrune område nederst til venstre) for at hele øen kan udpeges. 8
9 Asnæs Området, der er egnet til økologisk biavl på Asnæs kan udvides, hvis et areal omlægges til økologisk eller miljøvenligt jordbrug. 9
10 Nu følger en række ubeskrevne eksempler på naturlignende områder i Danmark, der ikke kan udpeges til økologisk biavl. Bøgnæs 10
11 Endelave 11
12 Feddet, Nyord og Ulvshale 12
13 Gedhus og Kompedal Plantager 13
14 Hanstholm og Torup Klitplantager 14
15 Henne Strand og Kallesmærsk Hede 15
16 Hvidbjerg Klitplantage 16
17 Klosterheden Plantage 17
18 Knudshoved, Svinø og Dybsø 18
19 Læsø 19
20 Nordskoven 20
21 Rømø 21
22 Samsø 22
23 Skagens Odde 23
24 Skallingen og Fanø 24
25 Skramsø Plantage og Mols Bjerge 25
26 Stråsø Plantage 26
27 Sydfynske Øhav 27
28 Tipperne 28
29 Tønder Marsk 29
30 Tranum Strand 30
31 Trelde Næs 31
32 Vester Torup og Lild Strand 32
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3
SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T
Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark (BL 7-15) Udgave 1, 24. september 2012
BEK nr 9524 af 24/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Journalnummer: TS30302-00001 Transport- og Bygningsministeriet Senere ændringer til forskriften Ingen Bestemmelser om flyvning
Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark
Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Udgave 1, 24. september 2012 I medfør af luftfartslovens 82, jf. lovbekendtgørelse nr.
BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark 1)
BEK nr 9413 af 28/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 6. april 2019 Ministerium: Journalnummer: TS30302-00094 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Senere ændringer til forskriften Ingen BL 7-15 Bestemmelser
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Afgrænsning af yderområder
11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Dansk Landbrugs Fremtid
Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets
FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE
FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN Bilag 3 REGISTRERING OG ANALYSE MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE AARHUS KOMMUNE, Center for Byudvikling og Mobilitet i samarbejde med OPDRAG
Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:
Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt
Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til
Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?
Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &
Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Undtagelse af 3 områder fra områdeklassificering i Greve Kommune
Bilag 2 til Regulativ for jord: Undtagelse af 3 områder fra områdeklassificering i Greve Kommune De 3 områder beskrevet i dette udkast, Tune Nordøst, Tværhøjgård og Langagergård, ønskes alle undtages fra
08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft
AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt
Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.
Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede
Dit lokalområde. Hej med dig!
Dit lokalområde Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk jeg elsker teknik og natur. Jeg skal lære dig en masse om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Skema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering
Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder
Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Tekst og redaktion: NaturErhvervstyrelsen
AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området
Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås
Notater med mulig konkretisering af ønsker fra PMU-drøftelse juni 2019
Notater med mulig konkretisering af ønsker fra PMU-drøftelse juni 2019 På Plan- og Miljøudvalgets møde d. 19. juni 2019 blev der fremsat en række principielle ønsker om ændringer af udpegningerne i administrationens
Temarute: The Big Five (37 km) Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø.
Temarute: The Big Five (37 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø. Bjergene er naturligvis ikke rigtige bjerge, men klittoppe. De 5 klitter er spredt ud over hele Fanø. De
Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
Drænvandsvirkemidler i et delopland
Drænvandsvirkemidler i et delopland Af Frank Bondgaard og Sebastian Piet Zacho Når der arbejdes med drænvandsvirkemidler, er det vigtigt at vide hvor stort et opland der afdræner til det enkelte miljøtiltag,
REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009
Tørdeposition af ammoniak til udvalgte områder - 2009 Oversigt over kort Forklaring 1 Tabel: Kvælstofdeposition hidrørende fra ammoniak samt andre bidrag 3 Anholt 5 Frederiksborg 6 Keldsnor 7 Lindet 8
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Energipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013
Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22
Bekendtgørelse om særlig fiskeriregulering i marine Natura 2000 områder for beskyttelse af revstrukturer 1)
BEK nr 1389 af 03/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2018 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 2017-45845 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009
Stormrådet Stormflods skadestatistik - maj 2009 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Generel statistik 4 Antal skader 4 Ramte kyststrækninger 4 Antal skader pr. kommune 5 Erstatning pr. kommune 6 Sager
For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Herning Kommune
Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og områder til placering af store husdyrbrug i Kommunerne er med ændringen af planloven blevet forpligtet til i større grad at lave en afvejning af arealforbruget,
Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) men de er helt skjult bag bevoksning.
Seks eksisterende vindmøller på Københavnerhede Fem eksisterende vindmøller på Isen Bjerg Bakkeø (ikke synlige) 6 Nærzone - Klinkhøjvej, eksisterende forhold. Vindmølleområdets vestlige halvdel af nærzonen
Bevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN
LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100
Grønne rekreative områder i Danmark
Kopi: [Navn] d. 24.02.2014 Cathrine Ulla Jensen Dok. Nr. [xxxx] Grønne rekreative områder i Danmark Notatet beskriver, hvordan de grønne rekreative områder, som er indgået i rejseomkostningsstudiet, er
Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Blå Flag strande - Handicapfaciliteter
Kommune Strand Handicapfaciliteter Assens Assens Næs strand Badebro er gjort kørestolsvenlig med vigeplader Bornholm Dueodde strand Brønderslev Aså Strand Faxe Feddet ved campingpladsen ved livreddertårnet
Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet
Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål
Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
4 Hirsholmene, havet vest herfor og 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ellinge Å s udløb Ny 9 Strandenge på Læsø og havet syd 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken
Anmeldelse af VVM for forskønnelsesprojekt ved Årslev Engsø
Til. Århus Kommune - [email protected] Kopi til: Miljøcenter Århus - Sune Ribergaard Henriksen, [email protected] Århus Kommune - Henning Hermansen, [email protected] Århus Kommune - Ole Skou Rasmussen, [email protected]
Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
