Drænvandsvirkemidler i et delopland

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Drænvandsvirkemidler i et delopland"

Lotte Strøm
8 år siden
Visninger:

1 Drænvandsvirkemidler i et delopland Af Frank Bondgaard og Sebastian Piet Zacho Når der arbejdes med drænvandsvirkemidler, er det vigtigt at vide hvor stort et opland der afdræner til det enkelte miljøtiltag, ellers er det umuligt at vurdere hvilken effekt miljøtiltaget har. Den enkelte mark kan have flere drænoplande. Kortet viser et udsnit af et større delopland med flere drænoplande, som er markeret med sorte afgræsninger og nummereret. Ved hjælp af drænkort er de enkelte drænoplande på markerne, og på tværs af dem, udpeget. Mulige placeringer af minivådområder er markeret med orange cirkler og mulige placeringer af intelligente bufferzoner er markeret med lilla cirkler. De blå og brune linjer i landskabet markerer grøfter og mindre vandløb. Drænvandsvirkemidlerne er fortrinsvis placeret for enden af en hoveddrænledning, men dette forhold gælder ikke altid. Det er vigtigt at bemærke, at der kan laves miljøtiltag ved de fleste hovedledninger, men nogle steder vil det være væsentligt dyrere end andre steder, fordi det vil kræve pumpning af drænandet.. I første omgang drejer det sig om at finde de steder, hvor vandet kan løbe væk af sig selv, altså hvor der er en god terrænhældning. Der kan laves minivådområder på flade arealer, men det vil være billigst, hvor vandet alligevel pumpes væk. Drænoplande kan ofte kun verificers ved at se nøje på drænkortene. Mange dræn i Danmark har ikke et stort opland på f.eks hektar. Bemærk på kortet, at der på 2 marker, som i alt er 65 hektar, er 11 forskellige drænoplande (oplandene med numrene 21-31). Måske kan de enkelte drænoplande forbindes med nye drænledninger, så vandet kan samles et sted og dermed gøres mere effektivt. Det er terrænforholdene, der afgør om det er en mulighed.

2 Drænopland 2 Der kunne etableres et minivådområde, da træerne i alléen alligevel skygger meget for afgrøderne. Området anvendes i dag til vildtager/miljøfokusareal. Det vil kræve meget jordarbejde at etablere et minivådområde her og der ikke er nogen naturlig hældning, som kan udnyttes. Drænvandet i minivådområdet vil sandsynligvis skulle pumpes ud. Drænopland 2 med minivådområde

3 Drænopland 2. Minivådområdet kunne placeres, hvor der i dag er et miljøfokusareal. Foto: Frank Bondgaard Drænopland 3 Drænopland 3 er meget velegnet til et minivådområde på 0,5-1,0 hektar, men der skal flyttes en del jord og vådområdet vil måske blive meget langstrakt, hvis jordflytning skal minimeres. Der afvandes ca. 119 hektar i dette drænopland. Placeringen er god i relation til terrænfald, men markdriften vil besværliggøres, da marken bliver delt af minivådområdet. Der kan også blive en udfordring med naboarealet, da dette også ligger lavt.

4 Drænopland 3. Placering af minivådområde for enden af hoveddræn med 119 ha. drænopland.

5 Drænopland nr. 3. Godt terrænfald til et minivådområde. Foto Frank Bondgaard Drænopland 3. Et mindre naboareal skal måske være en del af minivådområdet. Foto Frank Bondgaard

6 Drænopland 3. Lavning i terrænet kan udnyttes til et minivådområde. Foto Frank Bondgaard Drænopland 3. Terrænhældning i 3D på Arealinfo, højdemodel Hillshade 1,6

Drænopland 4 Inden markbesøget har der i projektet været forsøgt at forudbestemme placeringen ved at se på hovedledningens fald. De orange markeringer viser teoretiske muligheder for placering.

7 Drænopland 4 Inden markbesøget har der i projektet været forsøgt at forudbestemme placeringen ved at se på hovedledningens fald. De orange markeringer viser teoretiske muligheder for placering. Det skal bemærkes, at den eksakte drændybde ikke kendes. Det kunne konstateres ved markbesøget, at denne forudsigelse kun kunne anvendes i nogle tilfælde. Drænopland 4 Der kan etableres et minivådområde foran vildtremisen, mens det er uaktuelt efter remisen, da terrænfaldet vil betyde, at minivådområdet i så fald skulle ligge ude midt i marken. Der skal graves en del jord væk for at etablere minivådområdet, men en naturlig lavning kan til dels udnyttes. Placeringen vil kunne accepteres, da den i princippet vil øge arealet på remisen og ikke ødelægge den nuværende markdrift. Udfordringen med denne placering er, at kun 1/3 af drænoplandets areal afdræner til dette område.

8 Drænopland 4 med minivådområde placeret på 1/3 stykke af hovedledningen.

9 Drænopland 4. Terrænfaldet før vildtremisen er ikke særlig synligt. Foto Frank Bondgaard Drænopland 4. Naturlig lavning foran vildtremise er egnet til et minivådområde. Foto Frank Bondgaard

intelligent randzone. Der skal dog fjernes en del jord.

10 Drænopland 4. Terrænhældning i 3D på Arealinfo, højdemodel Hillshade 1,6 Drænopland 9 & 10 Området er egnet til et minivådområde og en intelligent randzone. Der skal dog fjernes en del jord. Placeringen her vil ikke genere markdriften, da minivådområdet bliver placeret i et hjørne af marken og den intelligente randzone kan placeres i et areal uden for omdriften. Kort med højdekurver og hovedledningers placering er en stor hjælp ved besigtigelse i felten. På kortet herunder indikerer de lyse områder lavere liggende arealer

Det kunne konstateres ved markbesøget, at denne forudsigelse kun kunne anvendes i nogle tilfælde, mens det i andre tilfælde var mere tvivlsomt.

11 Inden markbesøget har det i projektet været forsøgt at forudbestemme placeringen ved at se på hovedledningen fald. De orange markeringer viser teoretiske muligheder for placering. Det skal bemærkes, at den eksakte drændybde ikke kendes. Det er arealets hældning, der er arbejdet med. Det kunne konstateres ved markbesøget, at denne forudsigelse kun kunne anvendes i nogle tilfælde, mens det i andre tilfælde var mere tvivlsomt. Erfaringen fra besøget er, at der skal være ret markante terrænfald for, at en lokalitet er egnet til drænvandsvirkemidler, såfremt vandet ikke skal pumpes bort. I drænopland 9 & 10 har det været muligt at forudsige egnede placeringer. Drænopland 10 Drænopland 9

12 Drænopland 9 & 10. Placering af minivådområde (blå) i opland 10 og intelligent randzone (lilla) i opland 9. Drænopland 10. God hældning i terrænet mod vandløbet, så bagvand i drænsystemet undgås. Foto Frank Bondgaard

13 Drænopland 10. Placering af minivådområde i et hjørne af marken. Foto Frank Bondgaard Drænopland 9. Perfekt sted og terrænhældning ned mod vandløb til en intelligent randzone. Foto Frank Bondgaard.

14 Drænopland 18 Placeringen af minivådområdet er alene sket ud fra kortmateriale, og placeringen er baseret på terrænhældninger. På kortet ses en lavning, som måske kan udnyttes til at et minivådområde. Der vil måske kunne være et problem med bagvand, da faldet i terrænet måske er for svagt. Kun en besigtigelse og opmåling af eksakt drændybde kan afgøre dette. Drænopland 18 tæt på hovedledningen ses lavning som måske kan udnyttes.

På kortet ses en lavning, som måske kan udnyttes til at et minivådområde.

15 Drænopland 18. Terrænhældning i 3D på Arealinfo, højdemodel Hillshade 1,6. Drænopland 25 Placeringen af minivådområdet er alene sket ud fra kortmateriale og placeringen er baseret på terrænhældninger. På kortet ses en lavning, som måske kan udnyttes til at et minivådområde. Der vil måske være et problem med bagvand, da faldet i terrænet måske er for svagt. Kun en besigtigelse og opmåling af eksakt drændybde kan afgøre dette. Bemærk, 11 forskellige drænoplande på i alt 65 hektar (opland nr )

16 Drænopland 25

Vandet kunne pumpes op i et opgravet minivådområde med diger.

17 Drænopland 25 Terrænhældning i 3D på Arealinfo, højdemodel Hillshade 1,6. Drænopland 36 I drænopland 36 kan der laves et minivådområde på et fladt areal. Vandet kunne pumpes op i et opgravet minivådområde med diger. Punpningen ville ikke være en meromkostning, da vandet alligevel pumpes væk fra arealet via en pumpestation Drænopland 36 med et minivådområde på et fladt areal.

18 . Drænopland 36. Placering af minivådområde ved siden af vejen, tæt på pumpehus. Vandløbet er ude til højre i billedet. Foto Frank Bondgaard Eksempel på minivådområde på fladt areal i Nordjylland. Bemærk diger og vandstanden som er højere end den omkringliggende mark. Foto Anna Birgitte Thing LandboNord

19 Eksempler fra et andet delopland Oplagt sted til minivådområde, men tidligere dyrket mark er blevet udpeget til 3 område. Tidligere dyrket mark, som er blevet udpeget til 3 område. Foto Frank Bondgaard

20 Oplagt sted til en intelligent randzone. Stedet vil ikke give bagvand i drænsystemet. Foto Frank Bondgaard Minivådområde placeret højt i kuperet areal. Foto Frank Bondgaard

21 Bilag 1. Opdeling af samlet delopland med drænoplande og beregning af udbredelsen af drænvandsvirkemidler og dækning af samlet delopland. Drænopland nr. Ha Miljøtiltag Drænoplandets størrelse i ha Procentdel af hovedledning Miljøtiltagets størrelse (1 % af drænopland) Besigtiget/ vurderet Minivådområde ,46 Besigtiget Minivådområde ,19 Besigtiget 4 48 Minivådområde 15, ,16 Besigtiget Intelligent bufferzone ,19 Besigtiget Minivådområde ,32 Besigtiget Minivådområde ,14 Vurderet på kort Minivådområde ,18 Vurderet på kort Minivådområde ,97 Besigtiget I alt ,61

Relaterede dokumenter

Minivådområder på flade arealer

Minivådområder på flade arealer Oplandsstørrelse og dræning Et minivådområde skal gerne have et vist opland, der afvander til samme drænudløb, eller nemt kan komme til det, sådan at udgifterne til dræning