Energipil. Din fremtid?
|
|
|
- Ingvar Jespersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem ved dyrkning og salg af energipil. Et projekt i samarbejde med Landbo Syd, Sønderjysk Landboforening og Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig. De nyudviklede sorter af energipil har medført et vækstpotentiale, der gør energipilen til en attraktiv og miljøvenlig energiform, som varmeværket omdanner til fjernvarme. Hvis du vælger at plante pil på din mark kan du høste første gang efter måneder. Herefter skyder pilen endnu kraftigere op og kan høstes ca. hvert andet år. Pilens levetid er omkring år og kræver i starten en del pasning og lugning, men efter et par år er afgrøderne stort set vedligeholdelsesfri. I denne brochure har vi prøvet at anskueliggøre din evt. indtjening ved at satse på pil, som en afgrøde på din mark.
2 2010 / 2 Energipil Ved piledyrkning er, som ved dyrkning af alle andre former for afgrøder, udbyttets størrelse afhængig af bl.a. jordens bonitet, samt den enkelte avlers faglige dygtighed og omhu. Erfaringer viser udbytter op til 17 tons tørstof pr. hektar pr. år ved piledyrkning.under normale forhold regnes med, at en gennemsnitlig mark giver et årligt udbytte på 8-12 ton tørstof pr. hektar. 1 ton tørstof har et energi-indhold på ca.18,5 GJ liter fyringsolie har et energiindhold på 35,6 GJ. 1 hektar gennemsnits mark med pil giver en energimængde på ca. 10 ton x 18,5 GJ = 185 GJ. 185 GJ svarer til (ved 38,- kr./gj) kr./ha/år. Udplantning af pil. Eksempler på udbytte Prisen på hvede har erfaringsmæssig gennem årene ligget mellem 60 og 140 kr. pr. tønde med et gennemsnit på ca. 80,- kr./tønde. Nedenstående priser er retningsgivende! Udbytte af hvede Område ved Haderslev Næs Ideel jord 100 tønder/ha á 80, ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar pr. år 4.800,- kr. Nyplantet pil efter få uger. Område på Løjt Land God jord 75 tønder/ha á 80,- kr ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar pr. år 2.800,- kr. Område ved motorvej nord for Aabenraa Alm. jord 60 tønder/ha á 80,- kr ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar pr. år 1.600,- kr. Nyplantet pil efter et par måneder. Område ved Røllum Sandjord 50 tønder/ha á 80,- kr ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar pr. år.. 800,- kr.
3 2010 / 3 Udbytte af energipil For energipilens vedkommende, er der tale om en investering til: Plantning.. ca ,- kr./ha Sprøjtning i to år.ca ,- kr./ha Gødning pr. årca. 500,- kr./ha Sammenlagt over 20 år, giver det en gennemsnitlig årlig omkostning på 8.000/ / ,- kr./ha Der er i nedenstående ikke taget højde for forrentning af indskud frem til høst. Udbytte for energipil pr. år ved 20 års drift (der regnes med 18,5 GJ/tons tørstof). Alle priser er ca. priser, hvor plejen af jorden er af afgørende betydning. Priserne er fastsat i nutidsværdi og pristalsreguleres hvert år. Område Haderslev Næs Ideel jord 17 tons/ha/år á 38,- kr./gj ,- kr. EU ha tilskud ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år ,- kr. Område på Løjt Land God jord 13 tons/ha/år á 38,- kr./gj ,- kr. EU ha tilskud ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år 7.489,- kr. Tilvækst efter 1 år af nyplantet pil. Område ved motorvej nord for Aabenraa Alm. jord Område ved Røllum Sandjord 11 tons/ha/år á 38,- kr./gj ,- kr. EU ha tilskud ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år 6.083,- kr. 9 tons/ha/år á 38,- kr./gj 6.327,- kr. EU ha tilskud ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år 4.677,- kr. Område ved Hadsten (realiseret) Våd og dårlig jord 17 ha 7,3 tons/ha/år á 38,- kr./gj 5.132,- kr. EU ha tilskud ,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år 3.482,- kr. Tilvækst efter 1 år af tidl. høstet pil. Regeringen har i 2009 vedtaget en tilskudsordning, der giver 32 mio. kr. pr. år i med et beløb på ca ,- kr./hektar, efter først til mølle princippet. Indtjening ved udkørsel af slam og aske samt øget jagtleje kan tilføre en værdi op mod 2000,- kr./hektar. Disse ekstra indtægter er ikke indregnet i ovenstående eksempel.
4 2010 / 4 Mulighed for yderligere indtjening Endnu et plus: Pil kan høstes hele vinterhalvåret. Ved udkørsel af slam fra kommunen er der mulighed for ekstra indtjening, idet energipil er særlig velegnet til at nedbryde skadelige stoffer i slam. For pilens vedkommende er der kun omkostninger til plantning første år og sprøjtning i de første 2 år. Herefter forventes maskinomkostninger at være ca ,- kr./ha/år. Erfaringstal fra en ejendom ved Hadsten, der har tilplantet 17 hektar, oplyser at omkostningerne har været ca ,- kr./ha til høst og ca. 825,- kr./ha til transport til varmeværk. Her er tale om vådområde og forholdsvis små arealer. Ligeledes viser erfaringstal fra ejendommen ved Hadsten, at udbyttet i 17 hektar vådområder og marginaljorder, for deres vedkommende, viser et udbytte på 135 GJ/ha/år ved høst efter tre år. Udbyttet forventes forbedret efterfølgende år, idet der sættes flere skud efter første høst. En god høst Nyt biomassefyr Aabenraa-Rødekro Fjernvarme bygger i nær fremtid et biomassefyret fjernvarmeanlæg. For at kunne udnytte størst mulig mængde energipil, er det nødvendig at designe kedlerne specielt til afbrænding af energipilen. Da anlægget herved bliver væsentligt dyrere, er det vigtigt at få et overblik over mængderne af energipilen og indgåede aftaler omkring dyrkning og levering heraf i god tid inden anlægget købes hjem. I forbindelse med etablering af nyt varme produktionsanlæg, kan vi tilbyde at tegne 20 års kontrakter på levering af flis fra energipil. Fjernvarmen er en økonomisk og stærk samarbejdspartner uden risiko! Sådan ser marken ud ved manglende pasning i de første par år.
5 2010 / 5 Fordele for piledyrkning n Kan dyrkes på alle jordtyper. Trives ved god vandforsyning og tåler periodisk oversvømmelser. n Bekæmpelse af ukrudt de første to år efter plantning, herefter ikke nødvendig i en veletableret kultur. n Harmoniareal ændrer ikke status når der plantes pil. n Pil er EU støtteberettiget afgrøde i forhold til enkeltbetalingsordningen (går under lav skov). n Der kan søges etableringstilskud på ca. 3200,- kr./hektar på udpegede områder i efter først til mølle princippet. n N-normen for piledrift er 120 kg N/ha uanset produktionsår. n Næringsstoffer kan tilføres i form af gylle, rejektvand fra separeret gylle, slam, aske og/eller handelsgødning. Markerne kan tilføres 30 kg fosfor/ha/år eller 90 kg fosfor/ha/3. år. n Høstes første gang efter ca. 30 til 32 måneder, herefter ca. hvert andet år. Pilen trives også fint i våde områder. En stor sidegevinst ved dyrkning af pil er det rige dyreliv, som søger hertil. Dermed også gode muligheder for jagt. n Høstes i vintermånederne som helskud eller direkte høst med flisning. n Giver et jævnt afkast over hele levetiden på 20 til 25 år. n Fugle, dyreliv og jagtmuligheder forøges væsentligt ved piledyrkning. Det er ikke ualmindeligt med en årlig jagtleje på mellem 500,- og 1.000,- kr./hektar. Pileområdet tiltrækker dyrelivet - på den måde får du som jæger endnu en fordel ved at dyrke pil!
6 2010 / 6 Overvejelser ved piledyrkning n Arealet bliver taget ud af sædskiftet i en periode på 20 år. n Høj vækst, der kan genere udsigt for naboer. n Store og velarronderede arealer giver bedst udbytte. Små ukurante arealer er ineffektive, men giver dog en positiv økonomi samtidig med de er interessante som vildtremisser. n Pilerødder kan gå i markdræn. De klonede sorter til energipil menes ikke at få dybtgående rødder, der går i dræn. n Opmærksom på sorter af energipil. Der er sorter/kloninger på vej, der formentlig kan høstes hvert år og giver bedre udbytte. n Bliver vejret varmere og vådere, forbedres forholdet mellem pil og normal afgrøde til pilens fordel. For yderligere oplysninger bedes henvendelse ske til Aabenraa Rødekro Humlehaven 2, 6200 Aabenraaa Kontaktperson: Peter Sørensen Mobil Telefon [email protected] Billundvej 3, 6500 Vojens Telefon Kontaktperson: Torben Føns Mobil [email protected] Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Telefon Kontaktperson: Kresten Mathiasen Mobil [email protected] Industriparken 1, 6360 Tinglev Telefon Kontaktperson: Kurt Wriedt Madsen Mobil [email protected] Kom godt i gang med energipil med hjælp og støtte af de rigtige folk.
1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Flerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland
Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis
Pilehøst 2012. Biobrændsel Assens A/S
Pilehøst 2012 24-05-2012/jj Biobrændsel Assens A/S Konklusion: Piledyrkning indebærer mange agro-tekniske udfordringer, som overstiger normale kompetencer ved en energiproducent. Derfor bør entreprisen
Pilehøst vinteren 2012/2013
04-04-2013/jj Pilehøst vinteren 2012/2013 Biobrændsel assens A/S Konklusion: Høsten i år var 1. rotation på kontrakttype II. Udbyttet dette år har været bedre end sidste år. Udbyttet beregnes vækstmæssigt
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders
Dyrkning af energipil. S l 1
Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech
Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser
university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg
Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen
Side 1 af 5 Pil Pil (Salix sp.) kan anvendes til en række formål, f.eks. flethegn, faskiner, flettede kurve og biobrændsel. Dyrkningsvejledningen er udarbejdet med henblik på afsætning af biomassen som
Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der
Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,
Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012
Høst og økonomi i piledyrkning Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012 Kort oversigt hvad taler vi om? Arealet med energipil i DK er nu ca. 4.800 ha Dyrkes over hele landet stort set! Typiske udbytter
Dyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522
Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU
Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...
Tema. Hvad skal majs til biogas koste?
Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!
Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12
Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...
Nye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug
Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug December 2010 Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning
Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte. Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej Vodskov
Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Økonomi i kartoffelavl - Hvad afgør afregningspris som avler modtager fra fabrik? Indflydelse nu Indflydelse
Nye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen
Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning
Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet
Indhold 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet 2. Indlæg Heinrich Lüllau, LandboSyd Aabenraa Hvilke tal kan jeg klare
En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.
Vestjylland Nr. 165 Temanummer energipil Fokus på energipil Dyrkning Tilskud til etablering af energiafgrøder Værdikædens sidste led Tørstofproduktion Økonomi Udover bundlinjen Alternativer til pil Konklusion
Vejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, [email protected] Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Kend din grovfoder pris. Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver
Kend din grovfoder pris Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver Agenda Fakta Værktøjskassen Hvad kan du gøre? Maskinomkostninger Forpagtning Alternativer Opsummering Hvad
FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord
FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen
Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan
Kvalitetskorn fra såning til salg
Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle
Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?
Mikroflis - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil? Mikroflis Overordnet problemstilling Hvordan anvendes mikroflis mest hensigtsmæssigt mhp. at løse CO2-reduktionsopgaven
afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.
afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Bilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET
LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske
VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh
Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang
C12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Hellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Det økonomiske økosædskifte
Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag
28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi
Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at
Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler
14. december 2015 Notat projekt nr. 2462 Intelligente virkemidler Referat af dialog møde med landmænd 9. december 2015 Deltagere: Carl Ejner Baastrup. Østerskovvej 20, Låsby. Holstebrovej 101 Hjerm. Martin
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD
Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD Eller: Har energiafgrøder en fremtid i Norge? Biomasseproduktion til energiformål Raps Sukkerroe
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Fosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl
Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
