Børneundersøgelse. Anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse af barn som er mistænkt for helbredsmæssigt problem med henblik på at afklare:

Transkript

1 INDIKATION Børneundersøgelse Anamneseoptagelse og objektiv undersøgelse af barn som er mistænkt for helbredsmæssigt problem med henblik på at afklare: årsagen til undersøgelsen, dvs. barnets symptomer barnets generelle helbredstilstand barnets psykomotoriske udvikling familiens ressourcer tegn på sygdom hos barnet plan for evt. supplerende undersøgelser FORBEREDELSE AF PATIENTEN Der etableres gensidig kontakt med barn og forældre. Dette er vigtigt, idet barnet meget hurtigt fornemmer stemningen og forældrenes reaktioner. En afslappet og venlig atmosfære er nødvendig for et godt undersøgelsesforløb og resultat. Følgende forløb kan anbefales: Vær rolig og venlig Fortæl hvem du er og hvad du vil Spørge om og gerne notere barnets navn vær sikker på barnets køn Hilse på barnet med ord og smil og omtal/tiltal fremover barnet med dets navn INSTRUKTION AF PATIENTEN Fortæl hvad du gør. Vis evt. stetoskopi o.a. på en dukke afhængig af barnets alder. REDSKABER OG UTENSILIER Til almindelig undersøgelse: Barnevægt Længdemåler Målebånd Højde/vægt skema for piger og drenge Skema over den normal udvikling Undersøgelsesbriks Steteoskop Lille klokke Til specielle undersøgelser desuden evt. behov for: Otoskop* Oftalmoskop Reflekshammer Spatel* Blodtryksapparat med lille manchet Eksplorationshandske og kreme*

2 PROCEDURE Anamneseoptagelse og samtale om trivsel og udvikling Læger udvikler egne veje til at opnå den nødvendige viden. Men du kan indlede anamneseoptagelsen med at fokusere på eventuelle problemstillinger. Anvend åbne spørgsmål som: Har Peter det godt?, er der noget, der bekymrer jer? eller Har Peter været syg? Lad forældrene fortælle Lyt opmærksomt Stil supplerende spørgsmål til uddybelse af eventuel problemstilling Er der associerede problemstillinger? Tag altid forældrene alvorligt for de taler i princippet altid sandt om deres barn. Du behøver ikke foretage en regelret organrelateret anamnese men din anamnese skal være dækkende den/de problemstilling/er, der er bragt på bane. Når det drejer sig om større børn spørges også børnene om deres opfattelse af symptomerne. Støt dig eventuelt til vaccinationskort, barnets bog og/eller kopi af udskrivningskort eller andet informationsmateriale, forældrene har med. Efterfølgende udvider du anamneseoptagelsen med nævnte punkter. Du behøver ikke følge opstillingen slavisk men det kan være godt at have dette forløb at støtte sig til: Fokusér på barnets liv og trivsel til nu. Spørg og samtal om: Graviditetsforløb og gestationsalder (infektioner, blødning, tobak, eventuelt spørge om alkohol/medicin) Fødselsforløb og Apgar score Fødselsvægt og længde De første dage efter fødslen Brysternæring, afvænningsforløb, modermælkserstatning, ernæring nu Legemsvækst Infektioner Vaccinationer Eventuel indlæggelse for hvad, hvor og hvornår Fokusér på barnets udvikling til nu. Spørg og samtal om: Grovmotoriske færdigheder (rulle fra bugleje til rygleje og omvendt, sidde selv, rejse sig, gå) Finmotoriske færdigheder (holde hænder sammen, rækker ud, hånd-til-hånd, pincet greb) Sociale udvikling (smiler spontant, spiser med fingre, reserveret for fremmede, drikker fra krus) Sproglige udvikling (lytter til klokke, hviner, drejer sig mod stemme, siger enkelte ord) Fokusér dernæst på familien. Spørg og samtal om: Arvelige sygdomme i familien

3 Andre sygdomme i familien (kronisk sygdomme, handicap, eventuelt uventet dødsfald) Infektionssygdomme i barnets omgangskreds (luftveje diaré, børnesygdomme, TB, udlandsophold) Sociale forhold (familiesammensætning, bolig, eventuelt opvarmningskilde, tobak, husdyr) Observation Observation af barnets færdigheder, sprog og sociale adfærd samt forhold mellem forældre og barn/forældre indbyrdes og forhold til dig er meget centrale elementer af den objektive undersøgelse. Barnets neurologiske status og udvikling af færdigheder skal ses i relation til de spontane aktiviteter, barnet udfører og kan derfor kun i ringe grad standardiseres hos det mindre barn. Observationen begynder ved første kontakt med familien og slutter først, når familien forlader rummet igen. Anamnese, observation og undersøgelse er således i hele forløbet nært knyttede elementer. Du skal anvende: Legetøj på bord (til observation af grovmotorik, finmotorik, koordination, syn, hørelse, opmærksomhed, interesse, samspil, sprog) Barnet sat alene på tæppe på gulv med legesager (til observation af grovmotorik, finmotorik, koordination, syn, hørelse, opmærksomhed, interesse, samspil, sprog, adskillelse, tryghed) Undersøgelse Undersøgelsen inddeles i: Almindelig undersøgelse Udvidet undersøgelse ved specielle behov Den almindelige undersøgelse er enkel i sin opbygning og indbefatter ikke instrumentering af nogen art ud over at måle, veje og anvende steteoskop. Undersøgelsen indbefatter som anført observation. Det er hensigtsmæssigt, at en væsentlig del af observationen har fundet sted og du har dannet dig et indtryk af barnets færdigheder, før du begynder selve undersøgelsen og dermed for første gang rører ved barnet. Til undersøgelsen skal du have/være/udføre: Barnet sidder først på en forældres skød med front mod dig Du er i det væsentlige i øjenhøjde med barnet og har kontakt med det Til undersøgelse af abdomen og genitalier lægger du barnet på ryggen på en undersøgelsesbriks, placerer dig lige for barnet og har en forælder til siden Forælder klæder barnet af etagevis Du skal altid lytte på den nøgne brystkasse men kan starte med at lytte udenpå en undetrøje for at vænne barnet til det. Du kan se legemsdele successivt men du skal have set alle legemsdele overalt Du må gerne tale med barnet under undersøgelsen (pludselig tavshed skaber frygt) Du må gerne røre ved barnet med rygfladen af din hånd før du steteoskoperer (skaber tryghed) Du må gerne røre med flad hånd, flere fingre ad gangen samt runde og rolige bevægelser Du må gerne starte undersøgelsen med at fortælle, hvad og hvordan du vil foretage undersøgelsen Du må ikke udføre ortolani prøven (for medfødt hofteluksation) hos et barn ældre end 3 uger. Det kan ikke lade sig gøre og er smertefuldt, hvis du forsøger Du foretager undersøgelsen i følgende rækkefølge: Hoved (form, suturer, fontanelle)

4 Øjne (lejring, synsakser, sklera, pupiller) Ansigt (form, bid, tænder) Ører (form, placering, hørelse) Hals (form, thyroidea, jugulum, stilling, klavikler) Brystkasse (form, symmetri, st c, puls, ictus cordis, st p, respiration, thoraxbevægelser) Abdomen (lever, milt, nyrer, blære) Genitalier (udseende, testikler, brokporte, anus, femoralis pulse) Ryg (form) Ekstremiteter (form, længde, negle, led, muskelfunktioner, muskelfylde, muskelkraft) Hud (struktur, farve, behåring, elementer) Eventuelt supplerende undersøgelse af færdigheder (trække op i arme, støtte kravlen, støtte gang med mere) Den specielle undersøgelse udføres kun, hvor der er behov herfor. Det vil sige, at der er fundet forhold ved den almindelige undersøgelse, som nødvendiggør supplerende undersøgelse/er. I så fald må evt. udføres undersøgelse med instrumenter. De med * mærkede instrumenter må dog kun anvendes med en læge som hosstående vejleder. Der må kun udføres én undersøgelse pr barn og kun efter tilladelse af forælder. Der kan være behov for: Otoskop* Oftalmoskop Reflekshammer Spatel* Blodtryksapparat med lille manchet Eksplorationshandske og kreme* Eksempler på supplerende undersøgelser Mistanke om nedsat hørelse - otoskopi (trommehinder, væske i mellemøre) Skelen oftalmoskopi (rød lysrefleks, pupilreaktion) Ændret muskeltonus reflekshammer (patella, biceps, achilles) Feber, udslet spatel (tonsiller, tungeslimhinde, mundslimhinde) Udfyldning i nyreloger blodtryk (hypertension ved nyrepåvirkning) Forandringer i ryg/hudforandringer på ryg og/eller stor blære sfinktertonus (lammelse) Konklusion og plan Afslut undersøgelsesforløbet med konklusion: Rund forløbet af med en kort resume Meddel normalitet hvor det er tilfældet og begrund Er du i tvivl om noget så henvis til egen læge eller bed om hjælp. Brotforklar ikke din eventuelle tvivl Sig tak for hjælpen og meddel, at videobåndet vil blive slettet efter endt undervisningsbrug EFTERFØLGENDE KONTROL AF PATIENTEN Ikke nødvendig

5 RISICI Ingen Litteratur Godkendt af og faglig ansvarlig: klinisk lektor Susanne Halken, Forskningsenheden for Pædiatri, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet