Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Transkript

1 Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever, der mister eller er udsat for alvorlige hændelser. Disse elever har brug for, at skolen er et trygt sted at komme tilbage til. Det påhviler derfor skolens ansatte at sikre, at man fra skolens side udviser omsorg og omtanke for den, der har mistet. Vi har både en dagskole og kostskole, som for eleverne er tæt forbundne, men kræver forskellige tiltag. Derfor er handleplanen opdelt i en dagskole del og kostskole del. Dagskolen: Handleplan i tilfælde af dødsfald blandt forældre og nærmeste familie: Lige efter dødsfaldet er blevet kendt Den person, der først får meddelelsen, at en elev har mistet sin far/stedfar, mor/stedmor, søster/bror eller anden person, der står eleven nær informerer skolens ledelse. Ledelsen videregiver meddelelsen til elevens lærerteam/netwerkslærer, gymnasievejleder, lærerne, køkken- og kontorpersonale. Ledelsen aftaler med eleven (evt. med elevens familie), hvorvidt og hvornår klassekammeraterne orienteres om dødsfaldet. Aftalens kommunikeres ud til klassens lærere. Ved dødsfald i forbindelse med ulykker eller forbrydelse skal al pressekontakt ske gennem rektor. Ledelsen orienterer omgående elevens gymnasievejleder, lærere og Helle Mieritz om dødsfaldet mundtligt eller via en skriftlig, fortrolig besked i Lectio. Beskeden markeres tydeligt fortroligt. Efterfølgende i klassen (teamlærer, gymnasievejleder, Helle Mieritz, eller eleven står for samtalen) Ledelsen sørger for at en af ovennævnte personer følger op i klassen. Der tales åbent om det skete i klassen og det fortælles, hvad der helt konkret er hændt. Fortæl eleverne, hvor vigtigt det er at tilkendegive, at man føler med eleven. Dette kan ske ved et knus, en bemærkning jeg føler med dig eller hvordan har du det? Det værste er, hvis den, der har mistet, mødes med tavshed om emnet. Forbered klassekammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at reaktioner kan forekomme lang tid efter. Der kan forekomme stærke reaktioner blandt kammeraterne, især hvis dødsfaldet skyldes pludselig sygdom eller en ulykke. Den lærer, der har til opgave at bistå eleven med at meddele dødsfaldet, må afbryde undervisningen for at give mulighed for, at eleverne kan reagere. Der vil være forskellig grad af berørthed blandt eleverne; men det er vigtigt, at klassen viser respekt over for forskellige reaktioner. 1

2 Hvis eleven ikke kommer i skole med det samme, er det er en god ide at drøfte, hvordan klassen bedst viser den sørgende elev deltagelse og støtte. Det kan dreje sig om indsamling til et brev til klassekammeraten, en buket til begravelsen eller en aftale om, hvem der sørger for at kontakte eleven i hjemmet for at give information om lektier mv. Læreren sætter denne debat i gang og meddeler alle elevens øvrige lærere, hvilke initiativer der er taget. Opfølgning Gymnasievejlederen taler med eleven om muligheden for at deltage i en sorggruppe fx Børn, Unge og Sorg, samtaler hos Helle Mieritz eller skolens egen sorggruppe. En op følgende samtale med eleven efter en måned, familien inddrages evt. Skolen udviser passende forståelse med hensyn til fravær og opgaver. Sker dødsfaldet/hændelsen i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren i ferien. Opfølgning sker hurtigst mulig efter skolestart. Handleplan i tilfælde af dødsfald blandt elever: Lige efter dødsfaldet er blevet kendt: Den person, der først får meddelelsen, kontakter skolens ledelse. Rektor mødes med klassens lærere, gymnasievejleder og Helle Mieritz for at lægge en plan for det videre forløb. Skolens flag sættes på halv stang. Rektor afvikler en mindehøjtidelighed, og der holdes 1 minuts stilhed, når det er muligt at samle alle i Festsalen. Forældre inviteres med. Resten af dagen afholdes som normalt, da det er vigtigt, at man bliver sammen og ikke går hjem. De ansatte, der har skemafri, skal telefonisk eller skriftligt have besked om dødsfaldet, da ingen ansatte skal møde op uden at have modtaget informationen. De klasser, der pga. ekskursion el. lign ikke modtager den fælles information, skal ved det førstkommende modul orienteres om dødsfaldet. Denne opgave har den lærer, der efter skemaet har modulet. I klassen: Når eleverne vender tilbage til den almindelige undervisning, er det lærerens ansvar, at der er tid til at tale om det, der er sket, inden man går videre med dagens program. Læreren skal være opmærksom på, hvorvidt der er elever, der har behov for særlig støtte. Disse elever sendes til gymnasievejlederen eller Helle Mieritz. Klassesamværet umiddelbart efter en meddelelse om et dødsfald blandt eleverne kan struktureres efter nedenstående plan, men det vigtigste er, at læreren selv fornemmer, hvordan samtalen bedst struktureres. (Se bilag). Hvis en lærer ikke ønsker at gennemføre denne samtale, meddeles dette til ledelsen, og en anden person foretager samtalen. 2

3 I løbet af de første dage efter dødsfaldet kontakter rektor hjemmet for at drøfte, hvilke forventninger hjemmet har til skolen. Spørgsmålet om skolens deltagelse ved bisættelsen skal afklares. Med mindre der er tale om en bisættelse i stilhed, skal de elever og ansatte, der måtte ønske det, have fri til at deltage i begravelsen. Der flages fra skolens flagstang efter gældende regler for begravelsesdage. Skolen sender en bårebuket til begravelsen, og der arrangeres fanevagt ved kisten, hvis familien ønsker det. I dagene derefter gives den fornødne plads til sorgarbejdet i klasserne. Teamet er særligt opmærksom på klassens reaktioner f.eks. ændret adfærd, snak m.m. Gymnasievejlederen og teamet beslutter sammen, hvem der skal stå for en op følgende samtale efter en 7-14 dage. Der kan være brug for flere samtaler. Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren i ferien. Opfølgning sker hurtigst mulig efter skolestart. Handleplan i tilfælde af dødsfald blandt ansatte: Ved dødsfald blandt skolens ansatte informerer rektor alle medarbejdere via Lectio. Alle klasser informeres umiddelbart herefter af den lærer, de skal have i den pågældende time. Flaget sættes på halv stang. Skolen sender blomster til hjemmet samme dag fulgt op af en personlig hilsen. Rektor afvikler en mindehøjtidelighed, og der holdes 1 minuts stilhed, når det er muligt at samle alle i Festsalen. De efterladte inviteres med. De ansatte, der har skemafri, skal telefonisk eller skriftligt have besked om dødsfaldet, da ingen ansatte skal møde op uden at have modtaget informationen. De klasser, der pga. ekskursion el. lign ikke modtager den fælles information, skal ved det førstkommende modul orienteres om dødsfaldet. Ledelsen tager efterfølgende kontakt til hjemmet for at høre, hvornår bisættelsen finder sted, og for at spørge, om hjemmet ønsker, at lærere og elever deltager. Hvis dette er tilfældet, orienteres lærerne og berørte elever. De, der ønsker det, gives fri til at deltage i bisættelsen. Skolen sender en bårebuket og stiller fanevagt, hvis det ønskes. Dødsfaldet kan meddeles på skolens hjemmeside efter aftale med familien. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp til nærtstående kolleger. Her kan skolens arbejdsmiljørepræsentant kontaktes. Teamet taler med berørte klasser, hvor der sættes ord på tanker og følelser i forbindelse med det, der er sket. Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren i ferien. Opfølgning sker hurtigst mulig efter skolestart. 3

4 Kostskolen: Handleplan i tilfælde af dødsfald blandt forældre og nærmeste familie: Lige efter dødsfaldet er blevet kendt: Den person, der først får meddelelsen, at en alumne har mistet sin far/stedfar, mor/stedmor, søster eller bror informerer skolens ledelse, samt vagthavende kostlærer. Ledelsen kontakter alle kostlærerne. Rektor og præceptor aftaler med alumnen (evt. med alumnens familie), hvorvidt og hvornår kostskolen orienteres om dødsfaldet. Ledelsen orienterer omgående kostskolekøkkenet, og alumnens gymnasievejleder, lærere og Helle Mieritz om dødsfaldet mundtligt eller via en skriftlig, fortrolig besked i Lectio. Beskeden markeres tydeligt fortroligt. Kostskolekøkkenet skal have meddelelsen, fordi man har ofte tæt kontakt til alumnerne, der kommer ned og spiser og snakker. På huset: Alumnens hus samles til husmøde, og der tales åbent om, hvad der helt konkret er sket. Fortæl alumnerne, hvor vigtigt det er at tilkendegive, at man føler med eleven. Dette kan ske ved et knus, en bemærkning jeg føler med dig, eller hvordan har du det. Det værste er, hvis den der har mistet, mødes med tavshed om emnet. Forbered alumnerne på, at vedkommende kan være mere sårbar end ellers, og at reaktioner kan forekomme lang tid efter. Det er en god ide at lave en ordning, hvor huset sørger for, alumnen kommer med til spisning og op om morgenen. Hvis alumnen ikke kommer på kostskolen med det samme, er det er en god ide at drøfte, hvordan huset bedst viser den sørgende alumne deltagelse og støtte. Det kan dreje sig om indsamling til et brev, en buket til bisættelsen eller en aftale om, hvem der sørger for at kontakte alumnen i hjemmet for at give information om lektier mv. Præceptor sætter denne debat i gang og meddeler de andre kostlærere, hvilke initiativer der er taget. Præceptor koordinerer med gymnasievejleder ang. alumnes muligheder for at deltage i en sorggruppe fx Børn, Unge og Sorg, samtaler hos Helle Mieritz eller skolens egen sorggruppe. En op følgende samtale med alumnen efter en måned, familien inddrages evt. Sker dødsfaldet/hændelsen i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren i ferien. Opfølgning sker hurtigst mulig efter skolestart. Handleplan i tilfælde af dødsfald blandt alumner: Lige efter dødsfaldet er blevet kendt: Den person, der først får meddelelsen, kontakter skolens ledelse. Rektor mødes med alle kostlærerne for at lægge en plan for det videre forløb. 4

5 På huset: Der indkaldes til husmøde på alle husene samtidigt efter skoletid eller efter aftensmaden. Alle alumner, der ikke er til stede, ringes op efter husmødet. Husmødet kan struktureres efter nedenstående planen i bilag, men det vigtigste er, at kostlæreren selv fornemmer, hvordan samtalen bedst struktureres. (Se bilag). Der tages en individuel samtale med den døde alumnes værelseskammerat. I løbet af de første dage efter dødsfaldet kontakter rektor hjemmet for at drøfte, hvilke forventninger hjemmet har til skolen. Spørgsmålet om skolens deltagelse ved bisættelsen skal afklares. Med mindre der er tale om en bisættelse i stilhed, skal de elever og ansatte, der måtte ønske det, have fri til at deltage. Der flages fra skolens flagstang efter gældende regler for begravelsesdage. Skolen sender en bårebuket til begravelsen, og der deltager en fanevagt, hvis det ønskes. I dagene derefter gives den fornødne plads til sorgarbejdet på husene. Kostlærerne er særligt opmærksom på alumnernes reaktioner f.eks. ændret adfærd, snak m.m. Der skal ske opfølgende samtaler i dagene efter dødsfaldet. Helle Mieritz kan indkaldes. Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres det, der er muligt af proceduren i ferien. Opfølgning sker hurtigst mulig efter skolestart. 5

6 Bilag til handleplan Retningslinjer i forbindelse med samtalen i klassen Det forventes, at alle lærere almindeligvis vil kunne lede en samtale med elever, der på den ene eller anden måde er i krise. Det kræver i princippet ingen forkundskaber andet end almindelig medmenneskelig indsigt og erfaring, samt naturligvis viljen til at yde medmenneskelig omsorg. Det må dog på den anden side også accepteres, at enkelte af forskellige personlige grunde siger fra. Ingen må tvinges! Læreren indleder med at forklare, hvad tanken er med samtalen: - et dødsfald medfører mange indtryk og reaktioner. - det er vigtigt at tale sammen, da det hjælper én med at rumme det, der er sket. - ved dødsfald fyldes vi med følelser og tanker, der gør os kede af det. - ved at samtale forstår vi bedre andres følelser, og vi kan bedre hjælpe hinanden. Der gælder nogle regler for samtalen: - ingen må fortælle nogen uden for klassen, hvad der er sagt i timen. - ingen må efterfølgende blive kritiseret for det, de har sagt. - det er naturligt, hvis nogen græder eller giver udtryk for vrede over det, der er sket. - hver enkelt kan kun tale for sig selv, og det er helt i orden kun at lytte. Begynd samtalen med nogle indledende spørgsmål som alle i princippet kan svare på: Hvor var du, da du hørte om dødsfaldet? Hvornår fik du det at vide? Hvordan fik du det at vide - fik du ordentlig besked? Det kan være en god ide at tage en runde, hvor den enkelte elev får mulighed for at fortælle "sin egen historie". Stil spørgsmål, hvor eleven kan svare i stil med Det første jeg tænkte på, da jeg hørte om dødsfaldet, var... Det værste ved det, der er sket, er... Jeg er mest ked af det når jeg tænker på... Som afslutning på runden kan læreren evt. forsøge at lave en opsummering, hvor der dels påpeges ligheder i elevernes oplevelser/reaktioner, men hvor der samtidig gøres klart, at vores måde at opleve/reagere på er forskellig, ligesom der ikke er noget "rigtigt" og "forkert". Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at gøre eleverne klart, at deres oplevelser meget vel kan ændre sig senere hen, og at det derfor hele tiden er vigtigt at få sat ord på vrede, angst, selvbebrejdelser, og lign. Endelig vil det være fornuftigt at give eleverne råd om at bearbejde deres egen sorg, f. eks. gennem samtaler med forældre, søskende og kammerater, ved at deltage i bisættelsen, ved at besøge den dødes familie og tale om den døde, ved at skrive dagbog, digte til den afdøde el. lign. Ligeledes kan man opfordre eleverne til selv at læse om, hvad sorg er, og hvordan det påvirker mennesker. Her findes 6

7 der meget brugbar litteratur. Samtalen i klassen bør afslutningsvis munde ud i en snak om, hvad der skal gøres mht. bisættelsen og tiden efter: hvad gør skolen/lærerne, er der nogen elever, der deltager, skal der sendes blomster til kirken og/eller den efterladte familie, hvad er passende påklædning, skal man også deltage i en efterfølgende samling, osv. Måske også læreren skal fortælle, hvordan en begravelse/bisættelse foregår. Er der nogen, der besøger gravstedet og familien? Er der nogen, der besøger dødsstedet (f.eks. ved et trafikdrab)? Osv. osv. 7