Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål"

Transkript

1 Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret mødeforum, hvor forældrene i en klasse kan mødes og diskuterer emner der vedrører deres børn - det kan være trivsel, faglige spørgsmål, opdragelsesmæssige spørgsmål, m.m. Formålet er at styrke dialogen forældrene imellem, for på den måde at styrke klassens trivsel. Trivsel i forældregruppen smitter af på børnene. Børn gengiver deres forældre i sprog og adfærd. Jo bedre forståelse og respekt forældrene har for hinandens forskelligheder, jo bedre vil børnene trives. Hvorfor? Forældre præger børns adfærd/sprog på godt og ondt Et sundt forældresamarbejde skaber trivsel i klassen Børnegruppens samspil og trivsel er i fokus i forældresamarbejdet Forældrene motiverer børnene til at være gode klassekammerater Forældrenes rolle for klassen diskuteres Skabe større forståelse, respekt og omsorg mellem børn og voksne Formål Formålet med møderne er følgende: at styrke trivslen i klassen. at styrke dialogen i forældregruppen. Det kan være spørgsmål af opdragelsesmæssig karakter, hvordan og hvornår man kontakter hinanden, håndteringen af mobiltelefonens mange muligheder eller hvornår man er gammel nok til at drikke spiritus. at styrke forældrenes handlemuligheder i forhold til børnenes sociale liv. at styrke samarbejdet mellem skole og hjem.

2 Hvordan? Hvert år afsættes der tid til to forældremøder. Mødet forberedes og gennemføres i samarbejde mellem forældrerådet og klasselæreren, - med forældrerådet som initiativtager. Det er altid en fra forældregruppen, som er mødeleder. Forældregruppen kan efter behov holde flere møder i løbet at skoleåret, evt. med klasselærerens deltagelse. Et eksempel kan være at pigeforældre taler sammen og efterfølgende holder møde med pigerne i klassen. Forældremøderne bør være karakteriseret ved en åben, tillidsfuld, ukritisk samtale, hvor alle kan tale frit. Det er ikke altid, at en forældregruppe vil kunne nå til enighed, men gensidig respekt og forståelse i forældregruppen vil have en positiv afsmitning i børnegruppen. Målet er, at processen omkring skabelse og vedligeholdelse af Den gode klasse fortsætter op gennem hele skoleforløbet i såvel forældregruppen som børnegruppen. Struktur og indhold Forældrene har et fælles ansvar for, at alle klassens elever udvikler sig og trives gennem skolelivet. Forældresamarbejdet betyder, at dette ansvar ikke alene gælder for ens eget barn, men at der også er et ansvar for klassens øvrige elever og dermed for fællesskabet. En god forældredialog omkring klassens børn og deres trivsel har en forebyggende effekt, og gør det lettere at handle, når behovet opstår. I modsætning til de traditionelle forældremøder, hvor læreren er mødeleder og indkalder til mødet, er mødet i Den gode klasse forældrenes eget møde og handler om elevernes generelle trivsel. Møderne medvirker til, at forældrene lærer hinanden bedre at kende, så det bliver lettere at tage kontakt til de andre forældre og snakke om de lidt svære ting, som dukker op i løbet af skoletiden. Desuden er det positivt, at eleverne ved, at der er et godt forældresammenhold, og at deres trivsel følges af klassens samlede forældregruppe. Strukturen for møder i Den Gode Klasse kan se således ud: Forældrerådet indkalder til forældremøde i Den gode klasse, udformer evt. dagsorden og tager referat. Forældrerådet kan på eget initiativ eller på baggrund af henvendelser fra andre forældre indkalde til møde i Den gode klasse. Det er altid en af forældrene, der er ordstyrer. Det anbefales at vælge ordstyrer forud for mødet. Der er udarbejdet en guide som støtte for ordstyreren. Fælles beslutninger føres til referat, og formidles til forældregruppen f.eks. via forældreintra.

3 Klasselæreren og kontaktpædagogen deltager i mødet efter behov, ingen af dem er ordstyrer, og de har intet ansvar for mødets afvikling. Læreren / pædagogen er primært med for at lytte, men må gerne kommentere under de enkelte punkter. På møderne sidder alle forældrene i en rundkreds. Det er forældrerådets opgave at stille et passende antal stole frem. Møderne har en varighed på 1 til 2 timer, og det er vigtigt, at møderne ikke forlænges ud over det aftalte. Etik for møder i Den gode klasse : Hvis møderne omkring den gode klasse skal blive en succes, er det meget vigtigt, at deltagerne møder op med et åbent sind og samtidig respekterer de øvrige forældres holdninger og synspunkter. På møderne vil der blive drøftet emner, som der kan opnås en fælles holdning til. Men der vil også være emner, som vil blive diskuteret, uden der opnås enighed. Respekten for forskelligheden i forældregruppen er her lige så vigtig, som den er blandt eleverne. Derfor skal tonen være venlig og meningsudvekslingerne afvikles med respekt for andres meninger. Forældremødet er af stor betydning for klassens daglige liv, idet den måde, hvorpå forældre taler med hinanden i en respektfuld og omsorgsfuld tone bliver til børnenes måde at VÆRE sammen på. Ordstyreren vil forsøge at lade alle komme til orde, men det er også de øvrige forældres ansvar at give plads til, at alle, der ønsker ordet, også får det. Da det er vores fælles børn, vi er sammen om, kan det være nødvendigt at tale om børn, som ikke er repræsenteret på mødet.

4 Guide til ordstyrer Ordstyrerens opgave er: At finde en referent, som minimum tager beslutningsreferat, der sendes til forældrene. Sikre at alle kommer til orde. Prøve at holde styr på rækkefølgen af oprakte fingre. Mødet foregår i en pæn og sober tone. At sikre en respektfuld og ligeværdig dialog. Sådan kan I komme i gang: Lav en runde hvor forældrene præsenterer sig, og fortæller kort om hvordan deres barn trives i klassen. Læreres og evt. pædagogens rolle: Der må gerne stilles spørgsmål, men meningen er at forældrene skal diskuterer og evt. spørge lærer/pædagog til råds. Lærer/pædagog skal ikke være ordstyrer. De har ikke ansvaret for mødets indhold. Må man det? Snakke om børn der ikke er repræsenteret til mødet? Ja, det må man godt. Det er vigtig at alle klassens børn er vores fælles børn Snakke om forældre der ikke er til stede? Ja, hvis der nødvendigt for at få løst op for nogle ting. HUSK VI BEHØVER IKKE VÆRE ENIGE. Vi skal respekterer hinandens holdninger. Et møde i en god tone hjælper godt på vej. Det er et fælles ansvar, at vi får en god klasse. Stop diskussioner der bliver for heftige. Vi skal gerne være gode eksempler for vores børn. Indlæg en 10 minutters pause midt i mødet. Overhold tiden, hvis der er sat afslutningstidspunkt på mødeindkaldelsen. Oplys evt. når der er et kvarter tilbage.

5 Husk at afrunde mødet på en positiv måde. Lav evt. en opsummering af mødet.

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Sammen kan vi mere! SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk. Et godt forældresamarbejde er af stor betydning for at kunne styrke den sociale kapital

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Trivsel i Fællesskabet (TIF)

Trivsel i Fællesskabet (TIF) Trivsel i Fællesskabet (TIF) På Antvorskov Skole ønsker vi at sikre et godt læringsmiljø. Vi ved, at jo bedre eleverne trives, des bedre er deres mulighed for læring. Både forældre og skolens medarbejdere

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Trivselsplan (Antimobbestrategi) Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER

RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER RAMMER, OPGAVER OG FORSLAG TIL TEMAER PÅ FORÆLDREMØDER Formål: Formålet med skole-hjem-samarbejdet er at sikre, at man som forældre får et indblik, hvordan ens barn/børn fungerer, lærer, trives og udvikler

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Forældremøder & Forældresamtaler

Forældremøder & Forældresamtaler Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?

Bækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Den 18.12.2007 Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Bækkegårds Plads 2 3650 Ølstykke Vi ønsker alle, at vores børn får en positiv og udviklende

Læs mere

Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde

Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde Den gode Klasse projekt om forældresamarbejde Det moderne samfund og børnene Svagere fællesnormer Individualisering Medierne og de idoler der optræder dér Mindre familie mere institution Børn udskilt

Læs mere

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?

DIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Velkommen på Vester Hassing Skole

Velkommen på Vester Hassing Skole Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Forventninger. Skåde Skole

Forventninger. Skåde Skole Forventninger Skåde Skole Indledning Hvorfor denne folder Vi tror på: At en god skole er en skole, hvor børnene trives og har lyst til at være. At en god skole er en skole, hvor alle børn indgår i et forpligtende

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

PALS REGLER FOR FORÆLDRE

PALS REGLER FOR FORÆLDRE Kontaktforældre TRIVSELSRÅD Trivselsråd Sammenhold omkring børn Giver sammenhold mellem børn PALS REGLER FOR FORÆLDRE Som forældre på Sdr. Felding skole kommer vi til forældremøder og - arrangementer.

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere