RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Transkript

1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortenelse FORORD TIL KOMPENDIUM RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER ENERGIMÆRKNINGSDATA RUDERS ENERGIKLASSE... 7 BESKRIVELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BAGGRUND ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER ORIENTERING OM RELEVANTE STANDARDER I FORBINDELSE MED ENERGIMÆRKNING ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDER Varmetransmissionskoefficient for ruder Sollystransmittans o total soleneritransmittans for ruder ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER Varmetransmissionskoefficient for vinduer Sollystransmittans o total soleneritransmittans for vinduer METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE OG KLASSIFIKATION AF RUDER OPLYSTE ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØRER BASERET PÅ GODKENDT BEREGNINGSPROGRAM Spectrum Calumen LISTE MED ENERGIMÆRKNINGSDATA FRA GLASLEVERANDØR METODE TIL KLASSIFIKATION AF RUDER Eneritilskud Klassifikation af ruder METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONEN SAMT RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN METODER TIL BESTEMMELSE AF ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, K, FOR KANTKONSTRUKTIONER Tabeloversit over ækvivalente varmeledninsevner, k TABELOVERSIGT OVER U R -VÆRDIEN FOR RAMME-KARMKONSTRUKTIONEN Ramme-karm af træ eller beklædt træ Ramme-karm af plast eller metal METODER TIL BESTEMMELSE AF DEN LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT FOR RUDENS AFSTANDSPROFIL, G Tabeloversit over linietabskoefficienter METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER FORENKLEDE METODER TIL BEREGNING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER DS Sollystransmittans for vinduer Den total soleneritransmittans for vinduer PROGRAMMET UVINDUE Prorammæssie informationer Bereninsmetoder o berænsniner Bestemmelse af eometri for vindue OVERSIGT OVER FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA

4 8 BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RUDERS MIDTE EKSEMPLER BEREGNING HOS GLASPRODUCENT KLASSIFIKATION AF RUDER - EKSEMPLER BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR KANTKONSTRUKTIONER EKSEMPLER ÆKVIVALENT VARMELEDNINGSEVNE, K BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR RAMME- KARMKONSTRUKTIONER EKSEMPLER U-VÆRDI Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktion af plast Ramme-karmkonstruktion af metal Ramme-karmkonstruktion af blandede materialer LINEÆRE TRANSMISSIONSKOEFFICIENT, G Ramme-karmkonstruktioner af træ Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Ramme-karmkonstruktioner af plast Ramme-karmkonstruktioner af metal Ramme-karmkonstruktioner af blandede materialer BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA FOR VINDUER - EKSEMPLER DS Eksempel: Vindue nr Eksempel Vindue nr Eksempel: Vindue nr Eksempel: Dør UVINDUE MÅLING AF ENERGIMÆRKNINGSDATA LITTERATUR... 4 ADRESSER A. SAMMENFATNING AF ENERGIMÆRKNINGSORDNINGEN FOR RUDER OG VINDUER A.1 RUDER A.1.1 PRODUKTBESKRIVELSE (ENERGIMÆRKNINGSDATA) A.1. ENERGIKLASSIFIKATION (PERMANENT MÆRKNING) A.1.3 SAMMENFATNING RUDER A. VINDUER A..1 PRODUKTBESKRIVELSE A.. PERMANENT MÆRKNING A..3 SAMMENFATNING VINDUER

5 Forord til kompendium Målruppen for kompendium er hovedsaelit producenter af ruder o vinduer. Målet med kompendiet er at ive et overblik over forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruder o vinduer. I kompendiet beskrives enerimærkninsordninen o forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata baseret på relevante standarder. De forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata består af opsla i diarammer o tabeller samt bereninsprorammer med et lavt behov for oplysniner fra brueren. Udover standarder der beskriver forenklede metoder findes standarder, der beskriver detaljerede metoder. De detaljerede metoder omtales i kompendium 3 o består af metoder til detaljeret modellerin i bereninsprorammer. I forbindelse med forenklede bereniner for ruder, vinduer o døre omtales forskellie prorammer. Der ives en kort enneman af metoden til klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud. Kompendiets indhold er senest revideret marts 001. En liste over hvilke ændriner der er foretaet i kompendiet siden første version findes i Error! Reference source not found.. Denne version af kompendiet med nr. U-00 erstatter den tidliere version 3 nr. U-045. Copyriht Copyriht DTU By, Danmarks Tekniske Universitet, 009 Materialet må i sin helhed frit kopieres o distribueres uden vederla. Eftertryk i uddra er tilladt, men kun med kildeanivelsen: Ruder o vinduers enerimæssie eenskaber. Kompendium : Forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata. DTU By, Danmarks Tekniske Universitet, 009 Sidst i kompendiet ives en kort sammenfatnin af enerimærkninsordninen for ruder o vinduer. Følende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Morten Møller Moensen, Toke Rammer Nielsen, Svend Svendsen Karsten Duer, Jesper Krah o Jacob Birck Laustsen. Herudover har Lars Olsen, Teknoloisk Institut, bidraet med beskrivelsen af prorammet UVindue. Konstruktiv kritik o forsla til forbedriner modtaes erne o kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU By Bynin 118, Brovej DK-800 Ks. Lynby 5

6 Vinduer Ruder 1 Ruder o vinduers enerimæssie eenskaber Udanspunktet for kompendierne er "Enerimærkninsordninen for vinduer o ruder", der sætter fokus på ruder o vinduers termiske o optiske eenskaber (bestemmelserne for enerimærkninsordninen er beskrevet i ordninens vedtæter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] o ruder []). Dette har medført et enerelt informationsbehov på området. Kompendierne skal ive læserne enerel information om enerimæssie eenskaber af ruder o vinduer. Herunder oplysnin om forenklede o detaljerede metoder til bestemmelse af ruder o vinduers enerimærkninsdata samt eventuelt ruders eneriklasse. Desuden behandler kompendierne eneriritit val af ruder o vinduer samt udviklin af eneriritie ruder o vinduer. I appendiks A er retninslinierne for selve enerimærkninsordninen sammenfattet. I enerimærkninsordninen opereres med følende tre benævnelser: 1. Enerimæssie eenskaber: Fællesbetenelse for enerimærkninsdata o eneriklasse.. Enerimærkninsdata: De rundlæende enerimæssie data for ruder/vinduer. 3. Eneriklasse: Bostavbenævnelse for ruder på basis af eneritilskuddet. 1.1 Enerimærkninsdata En oversit over ruder o vinduers enerimærkninsdata er vist i Tabel 1. Ruders enerimærkninsdata omfatter: varmetransmissionskoefficienten (U - værdien) for rudens midte der aniver rudens evne til at berænse varmetabet ennem ruden. sollystransmittansen ( t -værdien) for ruden der aniver rudens evne til at transmittere den synlie del af solstrålinen. den totale soleneritransmittans (værdien) for ruden der aniver rudens evne til at transmittere solstrålin både direkte som solstrålin o indirekte som varme. kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne ( k ) der aniver kantkonstruktionens indflydelse på varmetabet i samlinen mellem ruden o rammekarmkonstruktionen. Vinduers enerimærkninsdata - alle baseret på vinduets udvendie areal - omfatter: varmetransmissionskoefficienten (Uværdien) der aniver vinduets evne til at berænse varmetabet ennem vinduet. sollystransmittansen ( t -værdien) der aniver vinduets evne til at transmittere den synlie del af solstrålinen den totale soleneritransmittans (værdien) der aniver vinduets evne til at transmittere solstrålin både direkte som solstrålin o indirekte som varme. Ruder o vinduers U-værdi o -værdi er tilsammen bestemmende for eneritilskuddet til byninen de sidder i. Sollystransmittansen har indflydelse på lysindfaldet. Den ækvivalente varmeledninsevne for rudernes kantkonstruktion karakteriserer kantkonstruktionen o benyttes til at bestemme størrelsen af kuldebroen i samlinen mellem rude o ramme-karm. Tabel 1. Oversit over enerimærkninsdata for ruder o vinduer Enerimærkninsdata - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans - Ækvivalent varmeledninsevne af kantkonstruktionen - Varmetransmissionskoefficient - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans 6

7 1. Ruders eneriklasse Eneritilskuddet ennem ruden til byninen er den tilførte soleneri minus varmetabet ud ennem ruden. Hvis der tilføres mere soleneri ind ennem ruden end der ledes ud som varmetab, er eneritilskuddet positivt, o det resulterer i en opvarmnin af byninen. Eneritilskuddet for en rude kan altså indikere, hvor od ruden samlet er til at mindske varmetabet fra o tilføre solvarme til en bynin. Dette udnyttes i den enerimæssie klassifikation af ruder, som baseres på rudernes eneritilskud til et referencehus. Der opstilles tre eneriklasser som vist i Tabel : Tabel Klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud Eneriklasse Grænseværdier A Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² B Eneritilskud større end 10,0 kwh/m² til o med 0,0 kwh/m² C Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² til o med 10,0 kwh/m² Eneriklassifikation af ruder bør kun anvendes i forbindelse med ruder i opvarmninsdominerede bolier, hvor et positivt eneritilskud er ønsket. I f.eks. kontorbyerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort eneritilskud ive anlednin til overtemperaturer. I kontorbyerier er det altså ikke nødvendivis fordelatit at anvende ruder med stort eneritilskud. 7

8 Beskrivelse af enerimærkninsdata.1 Barund Enerimærkninsordninen er etableret af brancheoranisationerne med støtte fra Eneristyrelsen. Bestemmelserne for enerimærkninsordninen er beskrevet i ordninens vedtæter [1] samt tekniske bestemmelser for vinduer [3] o ruder []. Formålet med enerimærkninsordninen er - at ive forbruerne et dokumenteret retvisende rundla for bedømmelse af de enerimæssie eenskaber ved vinduer/yderdøre o ruder - at tilskynde til øet anvendelse af komponenter med de bedste enerio miljømæssie eenskaber Endvidere er formålet med enerimærkninsordninen at tilvejebrine et fælles rundla for efterprøvnin af de tilsluttede virksomheders aktiviteter til sikrin af, at enerimærkede vinduer o ruder opfylder de krav, der er anivet i de ældende tekniske bestemmelser. De opivne enerimærkninsdata skal være anivet ved standardforhold for at oplysniner fra forskellie producenter er sammenlinelie. Standardforholdene for bereniner er defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 m K/W o 0,13 m K/W o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 o C o 0 o C. Ved måliner tilstræbes samme forhold, idet der do ikke skelnes mellem indvendi o udvendi overansisolans, men søes opnået en samlet overansmodstand på 0,17 m K/W. Varmetransmissionskoefficient Rudens varmetransmissionskoefficient (U - værdi) kan bestemmes med bereninsprorammer udfra oplysniner om assen eller asblandinen ruden er fyldt med o laslaenes eller belæniners emissivitet. Desuden kan rudens varmetransmissionskoefficient bestemmes ved målin. Rudens U -værdi anives for rudens midte som vist i Fiur 1.. Enerimærkninsdata for ruder Bestemmelserne i forbindelse med enerimærknin af ruder er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for ruder" []. I forbindelse med enerimærkninen af ruder skal der forelie en beskrivelse, der som minimum indeholder følende størrelser - varmetransmissionskoefficienten 1 U midt på ruden - sollystransmittansen t ældende for vinkelret indfald af sollys - den totale soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin - kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne k Fiur 1. U-værdien for ruden bestemmes for rudens midte. 1 Betenelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betenelsen transmissionskoefficient i DS

9 Sollystransmittans Sollystransmittansen aniver den del af den synlie solstrålin på ruden, der transmitteres ennem ruden som skitseret i Fiur. Sollystransmittansen bestemmes på rundla af oplysniner om de enkelte laslas transmittans, reflektans o absorptans for den synlie del af solstrålinen. Total soleneritransmittans Den totale soleneritransmittans aniver den del af solstrålinen på ruden, der tilføres det bavedliende rum som skitseret i Fiur 3. Den totale soleneritransmittans bestemmes på rundla af oplysniner om de enkelte laslas transmittans, reflektans o absorptans for solstrålin samt rudens varmetransmissionsforhold. Rudens varmetransmissionsforhold har betydnin for hvor stor en del af den soleneri, der absorberes i ruden, som tilføres det bavedliende rum. Fiur. Sollystransmittans for ruder. Fiur 3. Total soleneritransmittans for ruder. 9

10 Fiur 4. Ækvivalent varmeledninsevne for kantkonstruktionen. Ækvivalent varmeledninsevne Den ækvivalente varmeledninsevne for kantkonstruktionen benyttes til at beskrive den resulterende effekt af de forskellie dele i rudens kantkonstruktion som skitseret i Fiur 4. Størrelsen af den ækvivalente varmeledninsevne kan bestemmes med detaljerede bereninsprorammer på basis af oplysniner om afstandsprofil, tørremiddel o forselinsmasser. Størrelsen kan oså bestemmes ved målin. Oplysnin af den ækvivalente varmeledninsevne ør det nemmere for vinduesproducenterne at foretae detaljerede bereniner af den lineære varmetransmissionskoefficient for samlinen mellem rude o ramme. Den lineære varmetransmissionskoefficient omtales i afsnit.3. Desuden ør oplysninen om den ækvivalente varmeledninsevne det nemmere for rudeproducenterne at anive sammenlinelie oplysniner om deres produkter..3 Enerimærkninsdata for vinduer Bestemmelserne i forbindelse med enerimærknin af vinduer er beskrevet i "Tekniske bestemmelser for vinduer" [3]. Bestemmelserne dækker alle sædvanlie vindueskonstruktioner herunder vinduer med koblede rammer samt ovenlysvinduer. For yderdøre dækker bestemmelserne alle sædvanlie konstruktioner til terrasse- o hoveddøre. For døre uden ruder stilles kun krav om oplysnin af varmetransmissionskoefficienten. I forbindelse med enerimærkninen af de enkelte produkter skal som et minimum følende størrelser opives - varmetransmissionskoefficient U - sollystransmittansen t ældende for vinkelret indfald af sollys - den totale soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin Alle størrelser opives som totalværdier baseret på de udvendie mål af det aktuelle produkt. 10 Betenelsen varmetransmissionskoefficient er identisk med betenelsen transmissionskoefficient i DS 418.

11 Der skal endvidere forelie oplysniner om enerimærkninsdata for ruder, der indår i vinduet. Kun vinduer som indeholder ruder, der er mærket med eneriklasse kan påføres permanent enerimærknin. Se oså appendiks A. De opivne enerimærkninsdata skal være anivet ved standardforhold for at oplysniner fra forskellie producenter er sammenlinelie. Standardforholdene er defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 m K/W o 0,13 m K/W o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 o C o 0 o C. Varmetransmissionskoefficient Varmetransmissionskoefficienten for vinduer bestemmes på barund af varmetransmissionskoefficienten for ruden o ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient af samlinen mellem rude o ramme. Bidraene er vist i Fiur 5. Størrelsen kan bestemmes ved hjælp af detaljerede bereninsprorammer eller mere forenklede metoder omtalt i DS udave [4]. Desuden kan varmetransmissionskoefficienten måles. Lineær transmissionskoefficient Den lineære transmissionskoefficient står for det ekstra varmetab, der skyldes samlinen mellem rude o ramme. Det ekstra varmetab opstår på rund af kuldebrovirkninen i rudens kantkonstruktion o rammens eometri. Den lineære transmissionskoefficient er således resultatet af både rudekantens o rammens varmetekniske eenskaber. For en række typiske konstruktioner kan størrelsen af den lineære transmissionskoefficient bestemmes udfra tabelværdier i DS udave [4]. For alle konstruktioner kan den lineære transmissionskoefficient oså berenes detaljeret eller måles. Fiur 5 U-værdien for vinduer 11

12 Sollystransmittans o den totale soleneritransmittans Sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans for vinduet er afhæni af lasarealet o vinduesarealet. Vinduets værdier for sollystransmittans o den totale soleneritransmittans fremkommer som rudens sollystransmittans o totale soleneritransmittans multipliceret med forholdet mellem lasarealet o vinduesarealet. Med detaljerede bereninsprorammer vil den totale soleneritransmittans for vinduet kunne bestemmes mere præcist, da disse ikke kun taer hensyn til hvilken rude der anvendes i vinduet, men oså baserer resultatet på den soleneri, der absorberes i rammekarmkonstruktionen. Sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans er vist i Fiur 6 o Fiur 7. Fiur 6. Sollystransmittans for vinduer. Fiur 7 Total soleneritransmittans for vinduer 1

13 3 Orienterin om relevante standarder i forbindelse med enerimærknin I dette afsnit ennemås danske o internationale standarder, der beskriver forenklede metoder til bestemmelse af de værdier, der indår i enerimærkninsordninen. 3.1 Enerimærkninsdata for ruder Varmetransmissionskoefficient for ruder Den forenklede metode til berenin af varmetransmissionskoefficienten (U - værdien) for ruder fremår af den europæiske standard EN 673 [5]. Metoden kan brues på las med o uden belæniner samt ruder bestående af flere la las. Metoden bestemmer U -værdien midt på ruden uden indvirknin fra kantkonstruktionen. Materialeværdier opivet i standarden for visse typer las o asser kan benyttes, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. U -værdien findes ved at bestemme isolerinsevnen af de enkelte dele der indår i ruden. Udfra oplysnin om lastype o lastykkelse findes isolerinsevnen af laslaene i ruden. Oplysniner om hvilken as eller asblandin ruden er fyldt med, tykkelsen af mellemrum mellem lassene o emissivitet af lasoverfladerne, der vender mod mellemrummet mellem lassene, bestemmer isolerinsevnen af mellemrummene mellem laslaene. Den samlede U -værdi findes udfra den samlede virknin af lasla o lasmellemrum samt indvendi o udvendi varmeoveranstal Sollystransmittans o total soleneritransmittans for ruder Den europæiske standard EN 410 [7] beskriver hvordan sollystransmittansen o den totale soleneritransmittans bestemmes for ruder udfra spektrale data for de las der indår i ruden. Sollystransmittansen t findes ved at væte bidraene fra transmittansen ved forskellie bølelænder i den synlie del af solens spektrum under hensyntaen til øjets spektrale følsomhed o fordelinen af solens spektrum i det synlie område. Soleneritransmittansen e findes ved at væte bidraene fra transmittansen ved forskellie bølelænder over hele solens spektrum under hensyntaen til fordelinen af solens spektrum. Den totale soleneritransmittans findes som summen af soleneritransmittansen o den sekundære varmestrøm pa. absorption i laslaene. Den sekundære varmestrøm findes på barund af solenerien absorberet i rudens lasla, varmeoveranen mellem laslaene o overansisolanser udvendit o indvendit. 3. Enerimærkninsdata for vinduer 3..1 Varmetransmissionskoefficient for vinduer Metoden til berenin af varmetransmissionskoefficienten (U-værdien) for vinduer o yderdøre fremår af den danske standard DS udave [4], der er baseret på den europæiske standard EN [6]. Metoden er baseret på benyttelse af tabeller o diarammer til bestemmelse af U-værdien for ruden o ramme-karmkonstruktionen samt den lineære transmissionskoefficient. Oplysnin om de benyttede værdier kan oså komme fra producenter eller bestemmes ved detaljerede bereniner. For berenin af yderdøre skal endvidere benyttes en U-værdi for dørpladen. Denne metode vil kunne benyttes for almindelie vindues- o dørtyper. DS udave [4] er udivet i 00 o har til formål at opdatere relerne for berenin af varmetab ennem vinduer o yderdøre U-værdien for vinduer o yderdøre U bestemmes iføle DS udave af 13

14 U hvor A U l Ψ A' A lasarealet [m ]. l omkredsen af lasarealet [m]. A f fyldninens areal [m ]. A r ramme-karmarealet [m ]. A' vinduets eller dørens areal i [m ]. U varmetransmissionskoefficienten midt på ruden [W/m K]. den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil [W/mK]. U f varmetransmissionskoefficienten for fyldninen [W/m K]. U r varmetransmissionskoefficienten for ramme-karmarealet [W/m K]. Som det fremår af formlen til bestemmelse af U-værdien, findes denne ved en vætnin af U-værdien for de enkelte dele i vinduet eller døren med hensyn til delenes areal samt et tillæ for kuldebrovirkninen af samlinen mellem ramme o rude. U-værdien midt på ruden U aniver U- værdien for ruden uden påvirkniner fra kantkonstruktionen. For rudens U-værdi anvendes aflæste værdier fra diarammer i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. En nøjatiere værdi for den benyttede rude kan være opivet af rudeproucenten. For andre rudetyper end anivet i fiurerne o teksten må U- værdien bestemmes på anden vis. Den lineære transmissionskoefficient aniver varmetabet, der skyldes rudens kantkonstruktion o samlinsdetaljer mellem ramme o rude. For den lineære transmissionskoefficient anvendes aflæste værdier fra tabeller i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For andre ramme-karmkonstruktioner end anivet i teksten o tabellen må den lineære transmissionskoefficient bestemmes på anden vis. U-værdien U r for almindelie rammekarmkonstruktioner findes udfra diarammer i DS udave [4], medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. Oplysninerne i DS udave [4] dækker almindelie ramme-karmkonstruktioner. For andre ramme-karmkonstruktioner end beskrevet må U- værdien bestemmes på anden vis. A r U r A f U f U-værdien U f for fyldniner benyttes, hvis der i vinduer eller yderdøre indår en ikke ennemsiti del udover rammekarmkonstruktionen. I yderdøre vil fyldninen udøres af dørpladen. U-værdien for fyldniner bestemmes som for andre byninsdele udfra relerne i DS Sollystransmittans o total soleneritransmittans for vinduer Den totale soleneritransmittans o sollystransmittansen for vinduer bestemmes som beskrevet i præstandarden ISO [8]. Denne standard er ikke en europæisk standard, men bereninsmetoderne beskrevet i standarden benyttes i europæiske prorammer såsom WIS [9]. Sollystransmittansen t for vinduer bestemmes af t hvor t, A' A t, er sollystransmittans for ruden. A er lasarealet. A' er vinduesarealet. Den totale soleneritransmittans for vinduer bestemmes af hvor A A' r A r er den totale soleneritransmittans for ruden. A lasarealet. [m ] r den totale soleneritransmittans for ramme-karmkonstruktionen. A r arealet af ramme-karmkonstruktionen [m ] A' vinduesarealet. [m ] Den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen kan berenes med detaljerede bereninsprorammer. I en forenklet berenin udelades den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen, da denne i praksis er meet lav. 14

15 4 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruders midte o klassifikation af ruder Ruders enerimærkninsdata kan bestemmes på to måder, ved hjælp af: - Oplyste enerimærkninsdata fra lasleverandører baseret på odkendt bereninsproram. - Liste med enerimærkninsdata fra lasleverandør. Der øres opmærksom på, at DS 418 [4] alene kan benyttes til at bestemme U- værdien o ikke øvrie enerimærkninsdata. Derfor indår DS 418 ikke som metode til bestemmelse af ruders enerimærkninsdata. 4.1 Oplyste enerimærkninsdata fra lasleverandører baseret på odkendt bereninsproram 3 Efter undersøelse o test af forskellie prorammer, vil følende seks bereninsprorammer kunne odkendes o benyttes til berenin af ruders enerimærkninsdata 3 : - Spectrum - Calumen5.0 - GLAD 99 - WIS - Vision4 - Window4.1 Prorammerne skal opfylde kravene i EN 410 [7] o EN 673 [5] De tre sidstnævnte kræver et indående kendskab til inddata, såsom de spektrale data for hvert las der indår i ruden. Derfor er disse prorammer ikke medtaet i dette kompendium over forenklede metoder, men beskrevet i kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata Spectrum Pilkinton har udviklet prorammet Spectrum, der kan rene på forskellie kombinationer af las fra deres produktsortiment. Prorammet kan blandt andet berene varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans o den totale soleneritransmittans for forskellie ruder. Prorammet udnytter en database, der indeholder spektrale o varmetekniske data for de forskellie lastyper i Pilkintons produktsortiment. Spectrum er ikke offentlit tilænelit, men prorammet er odkendt o oplyste værdier fra Pilkinton baseret på prorammet kan benyttes som dokumentation af enerimærkninsdata for ruders midte Calumen 5.0 Scanlas har udviklet prorammet Calumen5.0, der kan rene på forskellie kombinationer af las fra deres produktsortiment. Prorammet kan blandt andet berene varmetransmissionskoefficienten, sollystransmittans o den totale soleneritransmittans for forskellie ruder. Prorammet udnytter en database, der indeholder spektrale o varmetekniske data for de forskellie lastyper i Scanlas produktsortiment. Prorammet er ikke offentlit tilænelit, men prorammet er odkendt o oplyste værdier fra Scanlas baseret på prorammet kan benyttes som dokumentation af enerimærkninsdata for ruders midte. 4. Liste med enerimærkninsdata fra lasleverandør Glasleverandøren kan ved hjælp af odkendt bereninsproram udarbejde en liste over sine produkters enerimærkninsdata. Denne liste odkendes derpå af enerimærkninssekretariatet, hvorefter rudeproducenten kan henvise til denne liste som dokumentation for rudens enerimærkninsdata. I Tabel 3 er vist et eksempel på hvorledes en liste over forskellie rudetyper kan se ud. 3 Prorammet Spectrum er endnu ikke ennemtestet, men forventes odkendt primo juni

16 Tabel 3. Oversit over de mest almindelie rudetyper på markedet med anivelse af varmetransmissionskoefficient, sollystransmittans o total soleneritransmittans. Varmetransmissionskoefficienten er anivet for tre luftarter. Aron90 o krypton90 er en blandin af 90% aron hhv. krypton o 10% luft. Den totale soleneritransmittans er anivet i tilfældet med luftfyldnin, men er næsten uafhæni af asfyldninens type. Rudetype Glastykkelse o afstande Belænin Belat overflade talt udefra Varmetransmissionskoefficient Sollystransmittans Total Soleneritransmittans U t mm Position W/m K luft-aron90-krypton90 luft Almindelit floatlas ,8 -,9 -,7-1,9-1,8-0,90 0,8 0,74 0,86 0,76 0,68 Almindelit floatlas + * enerilas (type 1, eller 3) 4-koblet- * 4 (1) koblet- * 4 (1) 4-1- * 4 (1) * 4 (1) 4-4- * 4 (1) 4-1- * 4 () * 4 () 4-4- * 4 () * 4 (3) * 6 () 4 * () * 4 () * 4 (3) 4 * * 4 (3) ,8-1,3-1,9-1,6-1,5 1,7-1,5-1,5 1,7-1,5-1,5 1,8-1,5-1,3 1,6-1,3-1,3 1,6-1,4-1,4 1,4-1,1-1,1 1,6-1,3-1,6-1,3-1,4-1,1-1,1-0,9-0,8 0,8-0,6-0,5 Solafskærmende las (ennemfarvet) + * enerilas () 6 rå-15- * 6 () 6 røn-15- * 6 () 3 3 1,6-1,3-1,6-1,3 - Solafskærmende las (belat) + * enerilas () 6 silver-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 blå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-6 rå-15- * 6 () 3 1,5-1,3-0,75 0,69 0,75 0,75 0,75 0,77 0,77 0,77 0,75 0,75 0,77 0,70 0,68 0,6 0,36 0,63 0,71 0,63 0,71 0,71 0,71 0,66 0,66 0,66 0,59 0,63 0,61 0,59 0,53 0,40 0,37 0,39 0,17 0,17 0,6 0, 0,7 0,7 Solafskærmende las (belat inkl. eneribelænin) + almindelit floatlas (eller * enerilas ()) 4 klar klar neutral silver klar-15- * 6 () 6 klar * 6 () ,4-1,1-1,4-1,1-1,6-1,3-1,4-1, ,1-1,1-0,8-0,6 0,65 0,65 0,54 0,41 0,61 0,55 0,44 0,44 0,44 0,7 0,39 0,36 Solafskærmende las (ennemfarvet) + solafskærmende las (belat inkl. eneribelænin) 6 rå-15-klar 4 6 rå-15-silver 6 6 røn-15-klar 4 6 røn-15-silver ,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1-1,4-1,1 - Enerilas er betenelsen for las med en emissivitet < 0, Enerilas type 1: Hård lavemissionsbelænin Enerilas type : Blød lavemissionsbelænin = 0,1 Enerilas type 3: Blød lavemissionsbelænin = 0,04 0,31 0,0 0,54 0,35 0,30 0, 0,3 0,3 16

17 4.3 Metode til klassifikation af ruder G Gradtimer i fyrinssæsonen baseret på indetemperatur på 0 C Eneritilskud En rudes eneritilskud til byninen er den nyttijorte soleneri, som transmitteres ind i byninen minus varmetabet ud ennem ruden. Eneritilskuddet for en rude afhæner derfor af både rudens U-værdi o -værdi o er således en størrelse, som kan indikere om ruden yder et positivt eller neativt bidra til byninens varmebalance. Et positivt eneritilskud betyder, at ruden i fyrinssæsonen netto iver en tilførsel af eneri til byninens opvarmnin. Eneritilskuddet for forskellie ruder er interessant i tilfælde, hvor der er tale om en udskiftnin af ruder i eksisterende vinduer, o i situationer hvor man ønsker at væle en rude til bru i en vindueskonstruktion. For at bestemme eneritilskuddet skal solindfaldet ved den aktuelle orienterin samt antallet af radtimer i fyrinsperioden benyttes. På basis af referenceåret DRY [15] bestemmes solindfaldet for orienterinerne nord, syd o øst/vest, samt antallet af radtimer i fyrinssæsonen. Solindfaldet korrieres for -værdiens afhænihed af indfaldsvinklen. Det berenede korrierede solindfald for lodrette vinduer, samt antallet af radtimer er vist i Tabel 4 Tabel 4. Korrieret solindfald ved forskellie orienteriner samt radtimer i fyrinssæsonen. Orienterin Korrieret solindfald I kor [kwh/m²] Gradtimer G [kkh] Nord 104,5 90,36 Syd 431,4 90,36 Øst/vest 3,1 90,36 Udfra værdierne i Tabel 4 kan eneritilskuddet E for en bestemt rude i en iven orienterin bestemmes som: E = I korr G U hvor U I korr [kwh/m²] Total soleneritransmittans for vinkeret indfald af solstrålin Varmetransmissionskoefficient for rudens midte Solindfald korrieret for -værdiens afhænihed af indfaldsvinklen Metoden til bestemmelse af det korrierede solindfald o antallet af radtimer er yderliere beskrevet i appendiks A i kompendium Klassifikation af ruder For at øre det mere overskuelit, o for hurtit at kunne vurdere ruders enerimæssie eenskaber, er der indført en klassifikation af ruder på basis af deres eneritilskud. Klassifikationen tjener primært det formål at karakterisere ruder ved et enkelt symbol på en retvisende måde. For at opnå et entydit sammenlininsrundla baseres klassifikationen af ruder på eneritilskuddet til et referencehus med følende vinduesfordelin: Nord: 6 % Syd: 41 % Øst/vest: 33 % Det samlede eneritilskud fra alle husets vinduer berenes ved at væte eneritilskuddet fra de tre orienteriner. Der renes med en skyefaktor på F s = 0,7, hvilket ifl. SBI- anvisnin 184 [16] svarer til 10 horisontalafskærin o lille taudhæn. Soleneritransmittansen korrieres med hensyn til skyefaktoren F s : korr = F s Eneritilskuddet til referencehuset for en iven rude berenes således ved: E reference = E nord + E syd + E øst/vest E reference = 0,6 U) + 0,41 U) + 0,33 U) som samles til: E reference = 196,4 90,36 U Denne formel danner rundlaet for eneriklassifikationen. For at forenkle o tydeliøre enerimærkninen af ruder, omformes værdien for eneritilskuddet til en af eneriklasserne A, B eller C som vist i Tabel 5. 17

18 Tabel 5. Eneriklassifikation af ruder Eneriklasse A B C Grænseværdier Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² Eneritilskud større end 10,0 kwh/m² til o med 0,0 kwh/m² Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² til o med 10,0 kwh/m² Til opvarmninsdominerede bolier er ruder i eneriklasse A altså de enerimæssit bedste. Klassifikationen bør kun anvendes i forbindelse med val af ruder til opvarmninsdominerede byniner. I f.eks. kontorbyerier, hvor der ofte er stor intern varmeproduktion, kan ruder med stort eneritilskud ive anlednin til overtemperaturer. En rude i eneriklasse A er derfor ikke at foretrække her. Klassifikationen er således ikke enet til val af ruder i kontorbyeri. Ruder med eneritilskud mindre end 0 kwh/m² klassificeres ikke. Klassificerinen baseres på U- o -værdier for ruder med en lasafstand på 15 mm uanset at den faktiske lasafstand er anderledes. 18

19 5 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for kantkonstruktionen samt rammekarmkonstruktionen I dette afsnit bestemmes den ækvivalente varmeledninsevne for kantkonstruktioner, k, samt enerimærkninsdata for rammekarmkonstruktioner, herunder U-værdi o -værdi. -værdier er ikke eentlie enerimærkninsdata, men den skal benyttes ved bestemmelse af U-værdien for hele vinduet. Tabelværdierne kan benyttes for alle afstandsprofiler af aluminium, rustfrit stål eller almindelit stål. For aluminium kan værdierne benyttes når odstykkelsen er mindre end 0,5 mm o højden er 6,5 mm. For rustfrit stål kan værdierne benyttes når odstykkelsen er mindre end 0,5 mm o højden er 6,5 mm Tabeloversit over ækvivalente varmeledninsevner, k Den ækvivalente varmeledninsevne for forskellie kantkonstruktioner er vist i Tabel Metoder til bestemmelse af ækvivalent varmeledninsevne, k, for kantkonstruktioner Kantkonstruktioner kan have mane forskellie udformniner o være lavet af mane forskellie materialer. For at bestemme en nøjati værdi for den ækvivalente varmeledninsevne af kantkonstruktioner er det nødvendit at foretae en detaljeret berenin (se kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata). Men hvis sådanne bereniner ikke kan udføres eller værdien ikke kan oplyses af profilfabrikant, kan værdierne i Tabel 6 benyttes. En detaljeret berenin vil føre til mere præcise o bedre værdier end i Tabel 6, da disse værdier er berenet således at de dækker over mane forskellie typer kantkonstruktioner o værdierne er på den sikre side, dvs. de lier højere end de værdier der vil fremkomme ved de detaljerede bereniner. Tabel 6. Ækvivalent varmeledninsevne for forskellie kantkonstruktioner. Materiale Aluminium Stål Rustfrit stål Mellemrum mellem [W/mK] [W/mK] [W/mK] las 10,4 1,8 0,83 1,7,1 0, ,1,3 0, ,3,4 0, ,5,5 0,9 4 4,6 3,0 0,97 19

20 5. Tabeloversit over U r -værdien for ramme-karmkonstruktionen 5..1 Ramme-karm af træ eller beklædt træ For rammer o karme af træ eller beklædt træ bestemmes transmissionskoefficienten ved fiur i DS udave, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. Ved bestemmelse af tykkelsen af rammer o karme af træ ses der bort fra eventuelle inddækniner af metal eller plast. Ved forskellie tykkelser af f.eks. rammer o karm anvendes middelværdien. Middelværdien bestemmes ved en arealvætnin af rammens o karmens tykkelse o bredde som: t d = r b b r r t k b k b k På Fiur 8 er vist hvorledes disse dimensioner fastlæes o i et eksempel i afsnit bestemmes U-værdien af konstruktionen. Ved koblede rammer anvendes den samlede tykkelse af rammerne. 5.. Ramme-karm af plast eller metal For rammer o karme af plast eller metal bestemmes transmissionskoefficienterne ud fra tabel 6.8. i DS udave, her enivet i Tabel 7, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For PUR-profiler forudsættes metalforstærkniner dækket med mindst 5 mm polyuretanskum. For PVCprofiler forudsættes, at der højest er metalforstærkniner i ét kammer, o at afstanden mellem væoverfladerne i alle kamre er mindst 5 mm. Transmissionskoefficienten for metalprofiler med brudt kuldebro afhæner meet af detailudformnin o må derfor bestemmes specifikt for det enkelte profil. Fiur 8. Arealvætnin af ramme- o karmtykkelse Tabel 7. U r -værdien for rammekarmkonstruktioner af plast eller metal Plastprofil U r (W/m K) PUR,6 -kammer PVC-profiler,1 3-kammer PVC-profiler 1,9 Metalprofiler Uden brudte kuldebroer 5,9 0

21 Tabel 8. Den lineære transmissions-koefficient i W/mK for vinduer med afstandsprofiler af aluminium eller almindelit stål i afhænihed af rudens U-værdi. Der kan interpoleres i tabellen. Rudens U-værdi [W/m²K] Lineære transmissionskoefficient [W/mK] 1,0 1, 0,10,7 3,0 0, Metoder til bestemmelse af den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil, Den lineære transmissionskoefficient for ruden afstandsprofil er afstandsprofilets forøelse af vinduets eller dørens varmetransmission. Værdien for bestemmes udfra tabel i DS udave, her enivet i Tabel 8, medmindre der er bestemt en nøjatiere værdi. For vinduer med enkelt lasla eller med enkelte lasla i koblede eller selvstændie rammer sættes = Tabeloversit over linietabskoefficienter Tabel 8 viser den lineære transmissionskoefficient i W/mK for afstandsprofiler af aluminium eller almindeli stål i afhænihed af rudens U-værdi. 1

22 6 Metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for vinduer 6.1 Forenklede metoder til berenin af enerimærkninsdata for vinduer DS 418 U-værdien for vinduer o yderdøre U bestemmes iføle DS udave [4] af U A U l Ψ A' hvor A er lasarealet [m ]. l omkredsen af lasarealet [m]. A f fyldninens areal [m ]. A r ramme-karmarealet [m ]. A vinduets eller dørens areal [m ]. U varmetransmissionskoefficienten midt på ruden [W/m K]. den lineære transmissionskoefficient for rudens afstandsprofil [W/m K]. U f varmetransmissionskoefficienten for fyldninen [W/m K]. U r varmetransmissionskoefficienten for ramme-karmarealet [W/m K]. Som det fremår af formlen til bestemmelse af U-værdien, findes denne ved en vætnin af U-værdien for de enkelte dele i vinduet eller døren med hensyn til delenes areal samt et tillæ for kuldebrovirkninen af samlinen mellem ramme o rude. U-værdien midt på ruden U aniver U- værdien for ruden uden påvirkniner fra kantkonstruktionen. U-værdien kan findes udfra tabelopsla omtalt i afsnit 4, ved bereniner i odkendt bereninsproram udført af producent eller være opivet fra rudeproducentens liste. Endvidere kan U bestemmes ved detaljerede bereniner omtalt i kompendium 3. A r U r A f U f Den lineære transmissionskoefficient aniver varmetabet, der skyldes rudens kantkonstruktion o samlinsdetaljer mellem ramme o rude. Den lineære transmissionskoefficient kan findes udfra tabelopsla omtalt i afsnit 5.3 eller berenes ved detaljerede bereniner som omtalt i kompendium 3. U-værdien U r for typiske rammekarmkonstruktioner findes udfra tabelopsla i afsnit 5 eller berenes ved detaljerede bereniner omtalt i kompendium 3. U-værdien U f for fyldniner benyttes, hvis der i vinduer eller yderdøre indår en ikke ennemsiti del udover rammekarmkonstruktionen. I yderdøre vil fyldninen udøres af dørpladen. U-værdien for fyldniner bestemmes som for andre byninsdele udfra relerne i DS 418. I forbindelse med vinduer vil A f ofte være Sollystransmittans for vinduer Den totale soleneritransmittans o sollystransmittansen for vinduer bestemmes som beskrevet i præstandarden ISO [8]. Denne standard er ikke en europæisk standard, men bereninsmetoderne beskrevet i standarden benyttes i europæiske prorammer såsom WIS [9]. Sollystransmittansen t for vinduer bestemmes af t hvor t, A' A t, er sollystransmittans for ruden. A er lasarealet. A er vinduesarealet Den total soleneritransmittans for vinduer Den totale soleneritransmittans for vinduer bestemmes af hvor A A' r A r er den totale soleneritransmittans for ruden. A lasarealet. [m ] r den totale soleneritransmittans for ramme-karmkonstruktionen. A r arealet af ramme-karmkonstruktionen. [m ] A vinduesarealet. [m ]

23 Den totale soleneritransmittans for rammekarmkonstruktionen kan berenes med detaljerede bereninsprorammer, men da den ofte er meet lav sættes den i praksis til Prorammet UVindue 6..1 Prorammæssie informationer Prorammet er udviklet af Teknoloisk Institut, hvor prorammet oså kan købes. De inddata der er behov for ved anvendelse af prorammet er normalt tilænelie fra leverandører af ruder o vinduer. 6.. Bereninsmetoder o berænsniner Prorammet berener et vindues U-værdi ved at foretae en arealvætnin af rudens o ramme-karmkonstruktionens U-værdi på samme måde som omtalt i afsnit Prorammet ener si i sin nuværende form ikke til at berene den totale soleneritransmittans o sollystransmittans for hverken vinduer eller ruder. Årsaen er, at bereninerne ikke føler CEN 673 ved berenin af ruders U-værdi o CEN 410 ved berenin af -værdi o -værdi. Prorammet kan således kun brues som hjælperedskab til at berene U-værdien for vinduer, når U-værdien for en rude er fundet ved hjælp af tabelopsla (se afsnit 4) eller fundet på anden vis o derpå indtastes i prorammet. I prorammet foretaes kun afrundin af talværdierne ved præsentationen på skærmen. I prorammet behandles fyldniner ikke særskilt men berenes som en rude. Det vil sie at størrelserne A f o U f i formlen for U-værdi omtalt i afsnit ikke benyttes særskilt i denne sammenhæn Bestemmelse af eometri for vindue I prorammet skal de udvendie dimensioner af vinduet o bredden af rammekarmprofiler indtastes. Er der postersprosser specificeres antallet o bredden af disse. Dimensionerne indtastes i mm. På rundla af disse dimensioner fordeler prorammet de resterende arealer på arealer til ruderne. Den eometriske udformnin kan ses af en skitse der opdateres løbende med ændriner i dimensionerne (se skærmbillede i Fiur 18). Den måde arealerne af rammer-karme o poster-sprosser fordeles på er vist på Fiur 9. Det ses at ved samliner mellem lodrette o vandrette ramme-karmarealer foretaes en fordelin svarende til et skråt snit som vist på fiuren mellem udvendit hjørne o indvendit hjørne mod rude. Det vil sie, at ved den vandrette ramme-karm medtaes der en lænde af profilerne som svarer til de udvendie mål fratrukket halvdelen af bredden af de lodrette ramme-karmdele. Transmissionskoefficienten for rammekarmkonstruktionen i vinduet skal lieledes indtastes efter at denne er bestemt ved tabelopsla (se afsnit 5) eller fundet på anden vis. U-værdierne skal indtastes i rubrikker ud for de enkelte ramme-karmprofiler o postersprosser. For samlinen mellem rude o rammekarmprofil indtastes, den lineære transmissionskofficient for rudens afstandsprofil (se afsnit 5.3). 3

24 Ved berenin af poste-sprossearealer benyttes derimod en anden opdelin idet, som det ses af Fiur 9 de lodrette poster anbrines først mellem ramme-karmprofilerne. Dernæst anbrines de vandrette postersprosser. Dvs. at de lodrette poster-sprosser antaes at være ennemående o at U- værdien i krydsninspunktet mellem postersprosser dermed tildeles den lodrette postsprosse. På skærmbilledet udskrives følende arealrelaterede størrelser der er berenet på rundla af inddata: - Vinduets samlede areal A [m ] - Arealer af de enkelte lodrette o vandrette poster-sprosser o rammekarmprofiler A r [m ] - Andelen af ramme-karmareal, incl. Poster-sprosser i forhold til det samlede vinduesareal. [m ] - Glasareal A [m ] - Omkreds af lasareal, l [m] - Højde o bredde af ruder [mm] Fiur 9. Arealopdelin Er vinduets eometri mere kompliceret end prorammet umiddelbart kan rene på, er det som reel mulit at underopdele vinduet i flere delområder. Det kan fx være at der anvendes sprosser med varierende bredde eller det kan skyldes forskelle i U-værdi for ruder eller fyldniner. I disse tilfælde kan der læes en skillelinie i poste-sprosser mellem de to eller evt. flere delområder. Hvert delområde kan så berenes særskilt. Derefter er det nødvendit manuelt at sammenrene værdierne for delområderne ved hjælp af en arealvætnin. Dvs. brue formlen: U = (A 1 U 1 + A U ) / (A 1 + A ) Disse muliheder for opdelin der ør det mulit på enkelt vis at rene på større vinduespartier vil blive tilføjet i en fremtidi version af prorammet. Det skal oså nævnes at en alternativ mulihed er manuelt at foretae en arealvætnin af inddata, dvs. inden der foretaes indtastniner til prorammet. Note til opdaterin af kompendium 009: Bemærk, at der er udivet en nyere version af Uvindue. Ovenstående prorambeskrivelse ælder den første version af prorammet o der kan derfor være forskelle til den nyeste version. 4

25 Samlet Ramme-karm 7 Oversit over forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata I Tabel 9 o Tabel 10 er vist en oversit over forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruder o vinduer. størrelser. Derudover er anivet hvilke inddata de enkelte værktøjer behøver for at bestemme den ønskede størrelse. Værktøjerne i tabellerne er baseret på opsla i diarammer o tabeller eller anvendelse af prorammer, der er enkle at benytte. I tabellerne anives hvilke værktøjer, der kan benyttes til at bestemme de anivne Tabel 9. Forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for ruder. Størrelser Varmetransmissionskoefficienten, U -værdi Metode: Oplyste værdier Liste Fra lasfabrikant Enerimærknins-sekretariatet o lasfabrikant Sollystransmittans, -værdi Oplyste værdier Fra lasfabrikant Liste Enerimærknins-sekretariatet o lasfabrikant Den totale soleneritransmittans, -værdi Ækvivalent varmeledninsevne for kantkonstruktioner Oplyste værdier Liste Liste Oplyst Fra lasfabrikant Enerimærknins-sekretariatet o lasfabrikant Enerimærknins-sekretariatet Fra profilfabrikant Tabel 10. Forenklede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata for vinduer. Størrelser Værktøj Inddata U r -værdi DS418 (Diaram, tabel) Ramme-karmtykkelse -værdi DS418 (tabel) Rudetype o ramme-karmtype r -værdi r =0 Inen soleneritransmittans ennem ramme-karm U-værdi DS418 U, U r o bestemt med forenklede eller UVindue detaljerede metoder Sollystransmittans ISO (arealvætnin) Sollystransmittans for ruden DS418 (arealvætnin) UVindue -værdi ISO (arealvætnin) -værdi for ruden DS418 (arealvætnin) UVindue 5

26 8 Bestemmelse af enerimærkninsdata for ruders midte eksempler Det ønskes at bestemme enerimærkninsdataene for 4 forskellie rudetyper. De 4 rudetyper er alle to-las eneri ruder bestående af 4 mm Klar Float yderst o 4 mm Kappa Eneri Super inderst, med en lavemissionsbelænin på 0,04. Glassene kommer fra Pilkinton. Gasfyldninen er en 90/10 aron/luft blandin. Forskellen på de 4 rudetyper består udelukkende i tykkelsen af mellemrummet mellem lassene. De 4 rudetyper har følende afstand mellem lassene: mm. 15 mm mm 4. 4 mm I afsnit 11 vil disse ruder blive sat sammen med en ramme-karmkonstruktion til et vindue, o eksempler på berenin af enerimærkninsdata for vinduer vises. 8.1 Berenin hos lasproducent Ruders enerimærkninsdata kan bestemmes ved henvendelse til forskellie lasproduecenter, som bruer hver deres bereninsprorammer. Se kapitel 4. Alle prorammerne skal overholde kravene i EN 410 [7] o EN 673 [5]. Spectrum I dette eksempel, hvor de anvendte las er fra Pilkinton, er bereninerne af enerimærkninsdata foretaet af Pilkinton i deres proram Spectrum. De berenede værdier for rude 1 er: Varmetransmissionskoefficient: U = 1, W/m K Sollystransmittans: t = 0,75 Total soleneritransmittans: = 0,59 Enerimærknin af rudeeksempler Med Spectrum er næsten alle enerimærkninsdata for ruden bestemt. Foruden de tre ovennævnte værdier skal den ækvivalente varmeledninsevne af kantkonstruktionen, k, lieledes anives ved enerimærknin. Denne bestemmes udfra afsnit 5.1 som vist i afsnit 9.1. Tabel 11 viser de enerimærkninsdata der skal anives hvis de 4 ruder fra eksemplet skal indå i enerimærkninsordninen. Tabel 11. Enerimærkninsdata for rudeeksempler. Rude nr. U-værdi (W/m K) - værdi - værdi 1 1, 0,75 0,59 3,1 1,1 0,75 0,59 3,3 3 1,1 0,75 0,59 3,5 4 1, 0,75 0,59 4,6 k (W/mK) Udover ovenstående enerimærkninsdata kan ruder klassificeres på basis af deres eneritilskud. Et eksempel på dette ennemås i næste afsnit. 6

27 8. Klassifikation af ruder - Eksempler Der ønskes foretaet en klassifikation af fire forskellie ruder. De første to svarer til rude 1 o fra forrie eksempel. Rude 3 er en tre-las enerirude med lasafstand på 15 mm o en blød lavemissionsbelænin på 0,04 på det inderste la las. Rude 4 er en to-las enerirude med lasafstand på 1 mm o hård lavemissionsbelænin på det inderste la las. Gasfyldninen i alle fire ruder er en 90/10 aron/luft blandin. U- o -værdierne for ruderne ses i Tabel 1 nedefor. Tabel 1 U- o -værdi for de fire ruder. Rude nr. U-værdi [W/m K] -værdi 1 1, 0,59 1,1 0,59 3 0,9 0,53 4 1,6 0,71 Ved anvendelse af formlen E reference = 196,4 90,36 U kan eneritilskuddet til byninen for de fire ruder o dermed deres eneriklasse bestemmes (se afsnit 4.3). De fundne værdier for eneritilskud o eneriklasse fremår af Tabel 13 Tabel 13. Eneritilskud o eneriklasse for de fire ruder. Rude Eneritilskud [kwh/m ] Eneriklasse 1 7,4 C 16,5 B 3,8 A 4-5,1 Da det kun er ruder med positivt eneritilskud, som må påføres permanent mærknin, er det kun rude 1, o 3 som kan mærkes med eneriklasse. 7

28 9 Bestemmelse af enerimærkninsdata for kantkonstruktioner eksempler 9.1 Ækvivalent varmeledninsevne, k For de 4 rudetyper beskrevet i afsnit 8 skal den ækvivalente varmeledninsevne bestemmes. Da værdien ikke kan oplyses af producent o ikke er berenet ved detaljerede bereninsmetoder, bestemmes værdien ved hjælp af Tabel 6. Kantkonstruktionerne er alle lavet af aluminium o derved er det kun afstanden mellem lassene der er aførende for den ækvivalente varmeledninsevne. Tabel 14 aniver værdierne for kantkonstruktionerne benyttet i de 4 rudeeksempler. Værdierne er fundet udfra Tabel 6. Tabel 14. Ækvivalent varmeledninsevne for kantkonstruktioner benyttet i 4 rudeeksempler. Kantkonstruktion i k (W/mK) rude nr. 1 3,1 3,3 3 3,5 4 4,6 8

29 10 Bestemmelse af enerimærkninsdata for rammekarmkonstruktioner eksempler I dette afsnit vil enerimærkninsdataene for 5 typiske ramme-karmkonstruktioner blive bestemt udfra metoderne anivet i afsnit 5. De fem ramme-karmkonstruktioner er vist i Fiur 10 -Fiur U-værdi Ramme-karmkonstruktioner af træ Fiur 10 viser en typisk rammekarmkonstruktion i træ. For at bestemme U-værdien for en sådan konstruktion benyttes fiur i DS udave, der aniver U-værdien som funktion af tykkelsen af konstruktionen. Som det ses af fiuren er tykkelsen af ramme o karm forskelli, hvilket betyder at middelværdien af de to tykkelser skal anvendes. Middelværdien berenes som anivet i afsnit 5..1 ved en arealvætnin af rammen o karmen. Fiur 10. Ramme-karmkonstruktion af træ (venstre side vender udad). På Fiur 10 kan det aflæses at karmens tykkelse er 116 mm o bredden er 43 mm o at rammens tykkelse er 54 mm o bredden 53 mm. Bredden er 91 mm. Middelværdien af tykkelsen på konstruktionen berenes således: d = = 81 mm. Ved aflæsnin i fiur fås U-værdien for denne tykkelse til 1,63 W/m K hvis konstruktionen er af fyr eller ran o 1,9 W/m K hvis konstruktionen er af hårdtræ. 9

30 10.1. Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Fiur 11 viser en typisk rammekarmkonstruktion i træ beklædt med aluminium. For at bestemme U-værdien for en sådan konstruktion benyttes fiur i DS udave, der aniver U-værdien som funktion af tykkelsen af konstruktionen. Som det ses af fiuren er tykkelsen af ramme o karm forskelli, hvilket betyder at middelværdien af de to tykkelser skal anvendes. For konstruktioner med beklædt træ skal der ved bestemmelse af tykkelsen ses bort fra beklædninen. På fiuren kan det aflæses at karmens tykkelse uden beklædnin er 115 mm o bredden er 54 mm. Rammens tykkelse, lieledes uden beklædnin, er 60 mm o bredden er 50 mm. Fiur 11. Ramme-karmkonstruktion af beklædt træ (venstre side vender udad). Middelværdien af tykkelsen på konstruktionen bliver således: d = = 89 mm. Ved aflæsnin i fiur i DS udavefås U-værdien for denne tykkelse til 1,57 W/m K hvis konstruktionen er af fyr eller ran eller 1,8 W/m K hvis konstruktionen er af hårdtræ Ramme-karmkonstruktion af plast Fiur 1 viser en typisk rammekarmkonstruktion i plast. For at bestemme U-værdien for en sådan konstruktion benyttes Tabel 7, der aniver U-værdien for plast o metal konstruktioner. For konstruktioner af PVC afhæner U- værdien endvidere af antal kamre i konstruktionen. Fiur 1. Ramme-karmkonstruktion af plast (venstre side vender udad). I dette tilfælde har konstruktionen et kammer på hver side af kammeret med stålforstærkninen o konstruktionen har 30

31 således i alt tre kamre på tværs af konstruktionen. For en sådan konstruktion er U-værdien 1,9 W/m K Ramme-karmkonstruktion af metal Fiur 13 viser en typisk rammekarmkonstruktion i aluminium. Fiur 13. Ramme-karmkonstruktion af metal (venstre side vender udad). For ramme-karmkonstruktioner af metal er det i føle Tabel 7 kun mulit at anive U- værdien for konstruktioner uden brudt kuldebro. Konstruktionen på Fiur 13 er med brudt kuldebro, o det er på basis af tabeller ikke mulit at anive U-værdien for en sådan konstruktion. Ønskes U-værdien bestemt for metalkonstruktioner med brudt kuldebro må der foretaes detaljerede bereniner. For metoder o bereninsprorammer til at foretae disse detaljerede bereniner henvises til kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata Ramme-karmkonstruktion af blandede materialer Fiur 14. Ramme-karmkonstruktion af blandede materialer (venstre side vender udad) Fiur 14 viser en ramme-karmkonstruktion bestående af forskellie materialer. For en sådan konstruktion er det ikke mulit at bestemme U-værdien ved hjælp af tabeller. Det skal bemærkes at konstruktionen ikke kan behandles som træ beklædt med metal. Ønskes U-værdien bestemt for metalkonstruktioner med brudt kuldebro må der foretaes detaljerede bereniner. For metoder o bereninsprorammer til at foretae disse detaljerede bereniner henvises til kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata. 31

32 10. Lineære transmissionskoefficient, Som det ses af Tabel 8, er den lineære transmissionskoefficient både afhæni af rudetypen o ramme-karmkonstruktionen. Som rude benyttes ruderne fra afsnit 8. Disse ruder er alle med lavemissionsbelænin i position Ramme-karmkonstruktioner af træ For en ramme-karmkonstruktion af træ med en rude med lavemissionsbelænin aniver Tabel 8 en lineær transmissionskoefficient til 0,06 W/mK Ramme-karmkonstruktioner af blandede materialer For ramme-karmkonstruktioner af blandede materialer er det ikke mulit at anive en værdi for den lineære transmissionskoefficient ved hjælp af tabelopsla. Ønskes bestemt for sådanne konstruktioner må der foretaes detaljerede bereniner. For metoder o bereninsprorammer til at foretae disse detaljerede bereniner henvises til kompendium 3: Detaljerede metoder til bestemmelse af enerimærkninsdata Ramme-karmkonstruktioner af beklædt træ Som i tilfældet med bestemmelse af U- værdien, ses der i forbindelse med at bestemme den lineære transmissionskoefficient lieledes bort fra eventuelle metalbeklædniner i ramme-karmkonstruktionen. For ramme-karmkonstruktionen af træ beklædt med aluminium o med en rude med lavemissionsbelænin benyttes derfor en værdi for den lineær transmissionskoefficient på 0,06 W/mK Ramme-karmkonstruktioner af plast For en ramme-karmkonstruktion af plast med en rude med lavemissionsbelænin aniver Tabel 8 en lineær transmissionskoefficient til 0,06 W/mK Ramme-karmkonstruktioner af metal For en ramme-karmkonstruktion af metal med en rude med lavemissionsbelænin aniver Tabel 8 en lineær transmissionskoefficient til 0,08 W/mK. 3

33 11 Bestemmelse af enerimærkninsdata for vinduer - eksempler I de følende eksempler taes udanspunkt i de ruder o ramme-karmkonstruktioner der er beskrevet i afsnit 8 o 10. De 4 ruder o 5 ramme-karmkonstruktioner sættes sammen til vinduer o enerimærkninsdata berenes ved hjælp af DS udave o prorammet Uvindue., som beskrevet i afsnit 6.1 o 6.. I den forbindelse skal rudernes o rammekarmkonstruktionernes enerimærkninsdata bestemt i afsnit 8 o 10 benyttes. Ruderne o ramme-karmkonstruktionerne sammensættes som vist i Tabel 15. Tabel 15. Sammensætnin af ruder o ramme-karmkonstruktioner Vindue Rude nr. Ramme-karm 1 1 Træ 4 Træ beklædt med aluminium 3 Plast 4 Metal 5 3 Blandet materiale Det er ikke mulit at berene enerimærkninsdata for vinduerne nr. 4 o 5 her, da de forenklede metoder ikke tillader at bestemme U-værdien for rammekarmkonstruktionerne af metal med brudt kuldebro o af blandede materialer. Der vil således indå 3 eksempler i dette afsnit DS Eksempel: Vindue nr. 1 Vinduet består af laveneriruden nr. 1 fra afsnit 8 samt ramme-karmkonstruktionen af fyrretræ vist i Fiur 10 afsnit Fiur 15. Dannebrosvindue Vinduet er et dannebrosvindue med udvendie mål: 130mm 1480mm. Vinduet placeres lodret. Vinduet kan ses i Fiur

34 U-værdi Til berenin af vinduets enerimærkninsdata er det nødvendit at kende værdierne anivet i Tabel 16. Rude A r = 1,80 m 1,015 m 0,346m = 0,459 m l = 4 (1,30-0,091-0,158)m + 4 (1,480-0,091-0,158)m = 8,10 m Berenin af U-værdien for vinduet U-værdien af ruden er fundet i afsnit 8. Ramme-karmkonstruktion Ramme-karmkonstruktionens U-værdi er fundet i afsnit Poster U-værdien for de lodrette o vandrette poster findes som for rammekarmkonstruktioner ved middelværdien af tykkelsen af rammen o posten. Rammes tykkelse er 54 mm o højden sammenlat 10 mm mens postens tykkelse er 100 mm o højden 54 mm. Postens bredde er 158 mm. Den arealvætede middelværdien på 70 mm iver en U-værdi på 1,78 ved opsla i fiur i DS udave. Den lineære transmissionskoefficient Den lineære transmissionskoefficient aflæses i Tabel 8 til = 0,06 W/mK. Arealer Arealerne o omkredsen af lasarealet bestemmes: A = 1,30 m 1,480 m = 1,80 m A = (1,30-0,091-0,158)m (1,480-0, )m = 1,015 m A post = 0,158 (1,30-0,091)+0,158 (1,480-0,091-0,158) = 0,346 m 34 U-værdien med tillæ for den lodrette o vandrette post bliver: U A U l Ψ A A' r U r A post Ved indsættelse fås efter afrundin til en decimal: U = 1,7 W/m K Sollystransmittans Sollystransmittansen for ruden er fundet i afsnit 8 til t, = 0,75. For vinduet bliver sollystransmittansen ved indsættelse i formlen omtalt i afsnit 6.1. således: t 0,75 1,015m 1,80m 0,4 Total soleneritransmittans Den totale soleneritransmittans for ruden er fundet i afsnit 8 til = 0,59. For vinduet bliver den totale soleneritransmittans ved indsættelse i formlen omtalt i afsnit 6.1.3: 0,59 1,015m 1,80m Tabel 16. Inddata til berenin af enerimærkninsdata for Vindue nr. 1. U- Værdi - værdi - værdi Areal (m ) l [m] Rude 1, 0,75 0,59 1,015 0,06 8,10 Rammekarm 1,63-0 0,459 Poster 1,73-0 0,346 0,33 Det skal bemærkes, at soleneritransmittansen for ramme-karmkonstruktionen antaes at være 0. U post

35 11.1. Eksempel Vindue nr. Vinduet består af laveneriruden nr. 4 fra afsnit 8 samt ramme-karmkonstruktionen af fyrretræ beklædt med aluminium vist i Fiur 11 afsnit Vinduets mål er 130 mm Vinduet placeres lodret. Vinduet kan ses i Fiur U-værdi 1480 mm. Til berenin af vinduets enerimærkninsdata er det nødvendit at kende værdierne anivet i Tabel 17. Arealer Arealerne o omkredsen af lasarealet bestemmes: A = 1,0 m 1,480 m = 1,80 m A = (1,30-0,104)m (1,480-0,104)m = 1,300 m A r = 1,80 m 1,300 m = 0,5 m l = (1,30-0,104)m+ (1,480-0,104)m = 4,59 m. Berenin af U-værdien for vinduet Indsættes de fundne værdier i formlen for U- værdien omtalt afsnit fås efter afrundin til en decimal: U = 1,5 W/m K Vinduet vil således opfylde kravet til U- værdien for enerimærknin Sollystransmittans Sollystransmittansen for ruden er fundet i afsnit 8 til t, = 0,75. For vinduet bliver sollystransmittansen ved indsættelse i formlen omtalt i afsnit 6.1. således: t 0,75 1,300m 1,80m 0, Total soleneritransmittans Den totale soleneritransmittans for ruden er fundet i afsnit 8 til = 0,59. For vinduet bliver den totale soleneritransmittans ved indsættelse i formlen omtalt i afsnit 6.1.3: 0,59 1,300m 1,80m 0,4 Det skal bemærkes, at soleneritransmittansen for ramme-karmkonstruktionen antaes at være 0. Fiur 16. Eksempel Vindue nr. Tabel 17. Inddata til berenin af enerimærkninsdata for Vindue nr.. U- værdi - værdi - værdi Areal (m ) l (m) Rude 1, 0,75 0,59 1,300 0,06 4,59 Rammekarm 1,57-0 0,5 35

36 Eksempel: Vindue nr. 3 Vinduet består af laveneriruden nr. fra afsnit 8 samt ramme-karmkonstruktionen af PVC med 3 kamre som vist i Fiur 1 afsnit Vinduets mål er 130 mm 1480 mm. Vinduet placeres lodret. Vinduet kan ses i Fiur 17. Fiur 17. Eksempel Vindue nr U-værdi Til berenin af vinduets enerimærkninsdata er det nødvendit at kende værdierne anivet i Tabel 18. Tabel 18. Inddata til berenin af enerimærkninsdata for Vindue nr. 3. U- værdi - værdi - værdi Areal [m ] l [m] Rude 1,1 0,75 0,59 1,68 0,06 4,53 Rammekarm 1,9-0 0,55 Arealer Arealerne o omkredsen af lasarealet bestemmes: A = 1,30 m 1,480 m = 1,80 m A = (1,30-0,111)m (1,480-0,111)m = 1,68 m A r = 1,80 m 1,68 m = 0,55 m l = (1,30-0,111)m+ (1,480-0,111)m = 4,53 m. Berenin af U-værdien for vinduet Indsættes de fundne værdier i formlen for U- værdien omtalt afsnit fås efter afrundin til en decimal: U = 1,5 W/m K Vinduet vil således opfylde kravet til U- værdien for enerimærknin. 36

37 Sollystransmittans Sollystransmittansen for ruden er fundet i afsnit 8 til t, = 0,75. For vinduet bliver sollystransmittansen ved indsættelse i formlen omtalt i afsnit 6.1. således: t 0,75 1,68m 1,80m 0, Total soleneritransmittans Den totale soleneritransmittans for ruden er fundet i afsnit 8 til = 0,59. For vinduet bliver den totale soleneritransmittans ved indsættelse i formlen omtalt i afsnit 6.1.3: 0,59 1,68m 1,80m 0,41 Det skal bemærkes, at soleneritransmittansen for ramme-karmkonstruktionen antaes at være 0. 37

38 Eksempel: Dør Der betrates en yderdør med målene 948mm 118mm. Dørpladen med tykkelsen 50mm er ophænt i en ramme-karm af fyrretræ med bredden 100mm o tykkelsen 150mm. I dørpladen er indsat en to-las termorude med lasafstand 1mm uden laveneribelæniner o luft i hulrummet. Rudens synlie mål er 500mm 500mm. Aflæsnin af U-værdier udfra tabeller o diarammer i DS udave: U-værdien for ruden findes af fiur til U =,85 W/m K. U-værdien for ramme-karmkonstruktionen findes af fiur i DS udave til U r = 1,15 W/m K. Den lineære transmissionskoefficient aflæses i Tabel 8 til = 0,04 W/mK. Dørpladen antaes at være af massiv fyrretræ hvilket medfører en U-værdi af fyldninen på U f = 1,70 W/m K. Arealerne o omkredsen af lasarealet bestemmes: A ' A A A l f r 0,948m,118m 0,5m 0,5m 1,18m,01m 0,5m (0,948m 0,m) (,118m,01m 0,5m 1,18m 0,5m 0,5m m 0,m) 0,58m 0,5m Indsættes de fundne værdier i formlen for U- værien fås: U = 1,7 W/m K Døren vil således opfylde kravet til U- værdien for enerimærknin. 38

39 11. UVindue For at undå at skulle foretae bereninen af U-værdier for vinduer i hånden, kan prorammet UVindue benyttes. Prorammet kan ikke brues til at berene -værdien o -værdien for vinduer, da denne funktion endnu ikke er indbyet i prorammet. På Fiur 18 ses skærmbilledet i prorammet. Som eksempel på bru af prorammet benyttes dannebrosvinduet beskrevet i afsnit Som det ses af Fiur 18 berener prorammet vinduets U-værdi til 1,66 W/m K som afrundes til 1,7 W/m K. Resultatet er identisk med det fundne i afsnit For eksemplet med vindue nr. o 3 fås henholdsvis en U-værdi på 1,46 W/m K o 1,49 W/m K, som bee afrundes til en decimal til 1,5 W/m K. Målene for hele vinduets højde o bredde samt ramme-karmkonstruktionens o lodrette o vandrette posters bredde indtastes. Udfra disse oplysniner berener prorammet vinduets, rudens, rammekarmkonstruktionens o posternes areal samt omkredsen af ruden, l. Ved at indtaste rammekarmkonstruktionens, posternes o rudens U-værdier, berener prorammet dernæst vinduets samlede U-værdi. Fiur 18. Dannebrosvindue i prorammet UVindue 39

40 Enerimærknin af vindueseksempler Enerimærkninsdataene for de tre vindues eksempler er nu bestemt. Tabel 19 viser de enerimærkninsdata der skal anives hvis vinduerne fra de tre vindueseksempler skal indå i enerimærkninsordninen. Tabel 19. Enerimærkninsdata for vindueseksempler. Vindue U-værdi -værdi -værdi nr. (W/m K) 1 vindue 1,7 0,4 0,33 Rude 1, 0,75 0,59 vindue 1,5 0,54 0,4 rude 1, 0,75 0,59 3 vindue 1,5 0,5 0,41 rude 1,1 0,75 0,59 40

41 1 Målin af enerimærkninsdata Indholdet i dette kompendium o det efterfølende kompendium nr. 3 omhandler forenklede o detaljerede bereninsmetoder til bestemmelse af enerimærkninsdata. Udover at benytte bereninsmetoder til bestemmelse af enerimærkninsdata er der mulihed for at benytte målemetoder. I kompendierne bliver målemetoderne ikke omtalt nærmere, men det skal kort nævnes at denne mulihed forelier. De europæiske standarder EN 674 [10] o EN 675 [11], samt den europæiske præstandard pren 1098 [1] omtaler metoder til bestemmelse af U -værdien for ruder ved målin. Den europæiske præstandard pren [13] omtaler en metode til bestemmelse af U-værdien for vinduer o døre ved målin. Den europæiske præstandard pren 141- [14] omtaler en metode til bestemmelse af U-værdien for ramme-karmkonstruktioner ved målin. Der forelier på nuværende tidspunkt inen standarder vedrørende målin af sollystransmittansen, t o den totale soleneritransmittans,. 41

42 Litteratur [1] Vedtæt for mærkninsordninen. Enerimærknin af vinduer o ruder. April 000 [] Enerimærknin.. Tekniske Bestemmelser for ruder. April 000 [3] Enerimærknin.. Tekniske Bestemmelser for vinduer. April 000 [4] Tillæ 1 til DS 418 Berenin af byniners varmetab. Tillæ omhandlende vinduer o yderdøre. Dansk Standard, 1997 [5] EN 673. Glass in buildin - Determination of thermal transmittance (U value) - Calculation method. [6] EN ISO Thermal performance of windows, doors and shutters - Calculation of thermal transmittance - Part 1: Simplified method. [7] EN 410. Glass in buildin - Determination of luminous and solar characteristics of lazin. [8] ISO TC163/WG. Windows and doors - Thermal transmission properties - Detailed calculations. Workin Draft. [9] WIS reference manual Dick van Dijk o John Gouldin (eds.), 1996 [10] EN 674. Glass in buildin - Determination of thermal transmittance (U value) - Guarded hot plate method. [11] EN 675. Glass in buildin - Determination of thermal transmittance (U value) - Heat flow meter method [1] pren Glass in buildin - Determination of thermal transmittance (U value) Calibrated and uarded hot box method [13] pren Windows, doors and shutters - Determination of thermal transmittance by hot box method - Part 1: Windows and doors [14] pren Windows, doors and shutters - Determination of thermal transmittance by hot box method - Part : Frames [15] Desin Reference Year, DRY - et nyt dansk referenceår Jerry Møller Jensen o Hans Lund Institut for Byniner o Eneri, Danmarks Tekniske Universitet, 1995 [16] Byniners eneribehov. SBI-anvisnin 184. Statens byeforskninsinstitut, 1995 [17] Eneri 1, Reerinens enerihandlinsplan 1996, Miljø- o Eneriministeriet [18] KLIMA 01, Status o perspektiver for dansk klimapolitik, Miljø- o Eneriministeriet, marts

43 Adresser Adresse: DTU By Danmarks Tekniske Universitet Bynin 118, Brovej 800 Ks. Lynby Tlf Enerimærkninsordninens sekretariat TI Byeri Teknoloiparken 8000 Århus C Tlf Vinduesproducenternes Samarbejdsoranisation TI Byeri Teknoloiparken 8000 Århus C Tlf Glasbranche Foreninen Gothersade København K Tlf Glasindustriens Samarbejdsoranisation Naverland 600 Glostrup Tlf Dansk Standard Kolleievej 6 90 Charlottenlund Tlf Statens Byeforsknins Institut Postboks Hørsholm Tlf Teknoloisk Institut Teknoloiparken Konsvans Alle Århus C Tlf Institut for Byninsteknik Aalbor Universitet Sohnårdsholmsvej Aalbor Tlf Eneristyrelsen Amalieade København K Tlf Greersensvej Postboks Taastrup Tlf Kontaktpersoner: Svend Svendsen ( ) Toke Rammer Nielsen ( ) Hans Nielsen Peter Vesteraard Århus: Robert Knudsen, komponentcentret Taastrup: Lars Olsen Tommy Nielsen Henrik Brohus 43

44 A. Sammenfatnin af enerimærkninsordninen for ruder o vinduer Enerimærkninsordninen er etableret af brancheoranisationerne med støtte fra Eneristyrelsen. Formålet med enerimærkninsordninen er - at ive forbruerne et dokumenteret retvisende rundla for bedømmelse af de enerimæssie eenskaber ved vinduer/yderdøre o ruder - at tilskynde til øet anvendelse af komponenter med de bedste enerio miljømæssie eenskaber Endvidere er formålet med enerimærkninsordninen at tilvejebrine et fælles rundla for o efterprøvnin af de tilsluttede virksomheders produktionskontrol, der skal sikre, at enerimærkede vinduer o ruder opfylder de krav, der er anivet i ordninens ældende tekniske bestemmelser. I enerimærkninsordninen opereres med følende tre benævnelser: 1. Enerimærkninsdata: De rundlæende enerimæssie data for ruder/vinduer.. Eneriklasse: Bostavbenævnelse for ruder på basis af eneritilskuddet. 3. Enerimæssie eenskaber: Fællesbetenelse for enerimærkninsdata o eneriklasse. A.1 Ruder Enerimærkninsproceduren for ruder er opdelt i to dele: A.1.1 Produktbeskrivelse (enerimærkninsdata) For alle ruder, som er underlat enerimærkninsordninen, skal der forelie en beskrivelse, der som minimum indeholder følende størrelser (enerimærkninsdata) anivet i Tabel 0 Produktbeskrivelsen kan forelie i form af et dokument eller i elektronisk form. A.1. Eneriklassifikation (permanent mærknin) Eneriklassifikation af ruder foretaes på rundla af rudens eneritilskud til et referencehus. Eneritilskuddet bestemmes ved hjælp af følende udtryk: E reference = 196,4 90,36 U Bereniner for ruders eneritilskud baseres på en mm rudeopbynin. Rudens eneriklasse (A, B eller C) bestemmes udfra eneritilskuddet som vist i Tabel 1. Ruder med eneritilskud mindre end eller li med nul kan ikke klassificeres o mærkes. Tabel 0. Enerimærkninsdata for ruder Symbol U t k Beskrivelse Varmetransmissionskoefficient midt på ruden Sollystransmittans for vinkelret indfald af sollys ældende for rudens midte Total soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin ældende for rudens midte Kantkonstruktionens ækvivalente varmeledninsevne Tabel 1. Eneriklasser for ruder Eneriklasse Grænseværdier A Eneritilskud større end 0,0 kwh/m² B Eneritilskud større end 10,0 til o med 0,0 kwh/m² C Eneritilskud større end 0,0 til o med 10,0 kwh/m² 44

45 Ruder som kan klassificeres o mærkes påføres en permanent mærknin, som skal indeholde følende: Enerimærkninsordninens loo i farven blå eller sort Rudens eneriklasse (A, B eller C) Producentens identitetsnr. i relation til en anerkendt kontrol/certificerinsordnin Produktionsår o -måned Den permanente mærknin anføres på rudens afstandsprofil. A.1.3 Sammenfatnin ruder Enerimærkninsordninen for ruder betyder således, at der for alle ruder, der er med i ordninen, vil forelie oplysniner om deres enerimærkninsdata. For de ruder, der har et positivt eneritilskud, vil der desuden være oplysniner om eneriklasse. Oplysniner om enerimærkninsdata vil kunne fås ved henvendelse til producenten o vil så vidt mulit blive påført tilbud, ordrebekræftelse samt føleseddel. Enerimærkninsdata vil eventuelt blive påført produktet på en mærkeseddel. Permanent mærknin af ruder med ordninens loo samt oplysniner om eneriklasse sker kun for ruder med positivt eneritilskud. A. Vinduer Enerimærkninsproceduren for vinduer er lieledes opdelt i to dele: A..1 Produktbeskrivelse For alle vinduer, som er underlat enerimærkninsordninen, skal der forelie en beskrivelse, der som minimum indeholder størrelserne (enerimærkninsdata) anivet i Tabel. Produktbeskrivelsen kan forelie i form af et dokument eller i elektronisk form. A.. Permanent mærknin Permanent mærknin af vinduer kan kun ske for elementer, hvor der anvendes eneriklassificerede ruder samt for elementer uden rudeareal. Den permanente mærknin skal som minimum indeholde følende: Ordninens loo i farven blå eller sort Producentens navn Produktionsår o -måned Endvidere kan vinduer, som er underlat enerimærkninsordninen, forsynes med en mærkat med oplysniner om vinduets o rudens enerimæssie eenskaber som vist i Tabel samt eventuelt rudens eneriklasse. A..3 Sammenfatnin vinduer Enerimærkninsordninen for vinduer betyder således, at der for alle vinduer, der er med i ordninen, vil forelie oplysniner om deres enerimærkninsdata o eventuelt rudens eneriklasse. Oplysniner om enerimærkninsdata vil kunne fås ved henvendelse til producenten o vil så vidt mulit blive påført tilbud, ordrebekræftelse samt føleseddel. Enerimærkninsdata vil eventuelt blive påført produktet på en mærkeseddel. Permanent mærknin af vinduer sker kun når der anvendes ruder med positivt eneritilskud. Den permanente mærknin omfatter loo samt oplysniner om producenten. Tabel. Enerimærkninsdata for vinduer Symbol Beskrivelse U Varmetransmissionskoefficient for den samlede konstruktion Vindue t Sollystransmittans for vinkelret indfald af sollys for den samlede konstruktion Total soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin for den samlede konstruktion U Varmetransmissionskoefficient midt på ruden Rude t Sollystransmittans for vinkelret indfald af sollys ældende for rudens midte Total soleneritransmittans for vinkelret indfald af solstrålin ældende for rudens midte 45