Pr november Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade København og
|
|
- Elisabeth Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pr november 2013 Erhvervs- og Vækstministeriet Slotholmsgade København og Høring over udkast til forslag til ændring af lov om realkreditobligationer og realkreditlån og lov om finansiel virksomhed (regulering af refinansieringsrisiko) Realkreditrådet og Realkreditforeningen har den 13. november 2013 modtaget udkast lovforslag om regulering af refinansieringsrisiko, som I beder om vores bemærkninger til. Til den foreslåede løsning til håndtering af refinansieringsrisiko er knyttet en høj grad af kompleksitet. Vi har i høringsperioden haft en positiv dialog med jer om forslaget. Vi har derfor ikke fundet behov for at gå ind i en dybere teknisk kommentering af udkastet. Vi har nedenstående kommentarer til de mest centrale punkter i lovudkastet. Kommentarerne er også uddybet og suppleret i bilaget. Vores kommentarer til centrale punkter er: Vi finder det positivt, at erhvervs- og vækstministeren har taget initiativ til at håndtere refinansieringsrisikoen knyttet til lån finansieret med obligationer med kortere løbetid end lånet. Forslaget forsøger at afklare forholdene for låntager, investorer og realkreditinstitutter, hvis der skulle opstå en situation, hvor et realkreditinstitut ikke kan gennemføre refinansieringen af udløbne obligationer på markedsvilkår. Den finansielle krise har vist, at centralbankerne og myndighederne mere generelt kan komme i en situation, hvor intervention for at sikre finansiel stabilitet i form af fx lender of last resort eller market maker of last resort - i valget mellem flere onder er det mindste onde. Forslaget udelukker ikke sådanne tiltag i en eventuel fremtidig krise, men specificerer en alternativ vej gennem en ekstrem krise. Det reducerer risikoen og fremmer muligheden for at vurdere, om der er bedre løsninger i forløbet op til en konkret situation.
2 Med lovforslaget etableres et kriseberedskab. Det må være målet, at kriseberedskabet ikke kommer i anvendelse. Dels indebærer kriseberedskabet ved en fejlet refinansiering, at låntagere i en periode må betale meget høje renter. Dels er det naturligvis generelt ikke ønskeligt, at realkreditinstitutterne ikke kan udstede obligationer på markedsvilkår. Det er derfor vigtigt, at der ikke konstrueres en model, hvor investorerne får incitamenter til at ville frasælge obligationer ramt af en almindelig rentestigning i stort omfang. Ellers risikerer man, at få en forstærkende effekt, der leder til aktivering af kriseberedskabet. Ligeledes er det vigtigt, at bemærke, at der ikke er tale om en rentesikring for låntagere, som har valgt lån, der skal refinansieres eller har variabel rente. Opfyldelse af formålet med forslaget forudsætter, at minimum fire forhold falder på plads: 1. At de danske myndigheder får bekræftet fra ratinginstitutter, at modellen løser aktuelle problemstillinger. Vi har noteret, at S&P den 19. november 2013 har udtalt, at forslaget (indtil det i indhold er endeligt) ikke har nogen umiddelbar betydning for rating af danske banker og deres covered bond ratings. Dog uden at give nogen præcise eller endelige tilkendegivelser. Fitch har endvidere den 27. november 2013 udtalt, at forslaget kan imødegå refinansieringsrisici, men at Fitch s vurdering af kreditforholdene afhænger af, i hvilket omfang der sker adressering af de spørgsmål, som den nye lov rejser, herunder den juridiske definition af den endelige løbetid på obligationerne. Vi har fuld forståelse for, at det kan være svært at få en forhåndsgodkendelse fra ratingbureauerne. Der ligger imidlertid en national opgave i at sikre, at dette kommer på plads før lovforslaget vedtages. Det er en opgave, som vi gerne vil bidrage til at løse, men hvor de danske myndigheder nødvendigvis må spille en hovedrolle og bidrage med den autoritet og det mandat på landets vegne, som det ifølge sagens natur kun er myndighederne, der besidder. 2. At de danske myndigheder, når tiden oprinder, får godkendt modellen i relation til de kommende EU standarder, både LCR og NSFR. Det vurderes for afgørende for efterspørgslen af obligationerne, at disse kan medregnes som ekstremt likvide aktiver i fremtidig LCR lovgivning og meget vigtigt for NSFR, at refinansieringsrisikoen anses som adresseret. Selv om implementeringen først sker senere er det sektorens indtryk, at analyser og forhandlinger i relation til denne er godt i gang. 3. Det skal også fra myndighedsside sikres, at afsætningen af de nye obligationer ikke forhindres af anden lovgivning, herunder kapitalbelastnings- og placeringsregler for investorerne, ligesom det skal sikres, at lovforslaget ikke får EBA til 2
3 at ændre holdning til danske realkreditobligationer i EBA s tekniske standarder fx hvis lovforslaget har betydning for deres accept af markedshistorik etc. Obligationer omfattet af lovforslaget ejes i stort omfang af danske finansielle institutioner. Det er af afgørende betydning at disse institutioner fortsat ønsker og har mulighed for at investere i de nye obligationer med rentetrigger. I den forbindelse skal det sikres, at investorernes rating ikke negativt berøres af investering i de nye obligationer. 4. At låntager ikke aktivt skal tiltræde en aftale om anvendelse af de nye obligationer, hvori de nye vilkår fremgår. Forslaget bidrager således positivt til den finansielle stabilitet i den situation, hvor det står klart, at et realkreditinstitut ikke kan gennemføre en refinansiering. Til gengæld er den samlede effekt af rentetriggeren mere usikker, da den øger kompleksiteten for investorerne uden, at give låntagerne en effektiv beskyttelse mod rentestigninger. Overordnet mener vi, at en model uden rentetrigger er en umiddelbart bedre løsning. Den er mindre kompleks bl.a. for investorerne og giver ingen falsk tryghed om rentesikring hos låntagerne. Endvidere adresseres refinansieringsrisikoen uden at ændre fundamentalt på realkreditmodellen, da en fejlet refinansiering udløser en ordinær 1-årig løbetidsforlængelse i stedet for at udløse en default og potentielt successiv løbetidsforlængelse. En sådan løsning vil medvirke til at bevare den transparente og simple realkreditmodel samt bidrage til finansiel stabilitet i scenariet, hvor refinansieringerne ikke kan gennemføres fuldt ud. Hvis det politiske ønske om at begrænse ydelsesrisikoen ikke kan adresseres direkte overfor låntager eller fx ved en tilsynsdiamant, men skal ske gennem en rentetrigger lægger vi vægt på, at der ikke indføres en rentetrigger for lån finansieret med variabelt forrentede obligationer, da det vil ramme allerede gennemførte initiativer til at adressere refinansieringsrisikoen. H Hvis rentetriggeren på trods af ovennævnte fastholdes, vil det for både låntager og investor være forbundet med betydelig kompleksitet, hvis der anvendes en rentetrigger på lån, hvor der sker refinansiering hvert tredje år eller sjældnere. Vi finder det derfor nødvendigt alene at se på en løsning, som kun omfatter lån med hyppig rentetilpasning. Vi vil i den situation foretrække, at en rentetrigger alene gælder for F1 og F2-lån (eller for obligationer med løbetid på højst 2 år). Friholdes længere lån, herunder F3-lån fra en rentetrigger, vil obligationerne bag dette lån muligvis blive prissat således, at de bliver mere attraktive for låntager. Det kan bidrage til at flytte låntagere med især F1 og F2-lån til lån med længere rentebinding. En friholdelse af obligationer med en løbetid på 3 år og derover vil endvidere understøtte 3
4 sektorens igangværende initiativer på lånesiden med henblik på at få fundingen længere ud på rentekurven, herunder udbud af cita/ciborbaserede lån initialt baseret på 3-årige obligationer, hvor den løbende refinansiering kan ske i løbetider op til 10 år. Endelig savner vi en begrundelse for at lade realkreditlån finansieret med variabelt forrentede obligationer være omfattet af en rentetrigger sammenholdt med variabelt forrentede pengeinstitutlån, som også følger fx cita-renten. Alene at lade lån med rentefixing i realkreditsektoren være omfattet er tvivlsomt ud fra et ønske om level playing field samt ønsket om at sikre handlemulighed med fastkurspolitikken. Kun en beskeden del af variabelt forrentede lån i samfundet er ydet af realkreditsektoren, ligesom mange erhvervskunder kan have swappet deres fastrentelån i realkredit til variabel rente i en bank. Fastholdes rentetriggeren foreslår vi for at sikre størst mulig klarhed i de nye regler, at der med en større grad af tydelighed sondres mellem rentetriggeren og det forhold, at der ikke er mulighed for at gennemføre en refinansiering. En fejlet refinansiering eller rentetrigger kan også ramme solvente institutter, hvorfor det er vigtigt, at reguleringen ikke udformes som om, at instituttet er insolvent, eller bliver tvunget til at opføre sig på en måde overfor kreditorer, som kan ligne en default. Klarheden omkring de nye regler er vigtig for låntagerne, men også for investorerne for at understøtte et fortsat velfungerende og likvidt marked for danske realkreditobligationer. I forhold til fælles funding skal det sikres, at mindre pengeinstitutter uden reel adgang til selv at udstede SDO fra eget register fortsat kan benytte et realkreditinstituts kapitalcentre, som det var intentionen og beskrevet i lovbemærkningerne til SDO-loven fra Også her bør der være level playing field baseret på samme vilkår, uanset om der udstedes ud af et penge- eller realkreditinstitut. Vi er tilfredse med, at ministeren har oplyst, at ikrafttrædelsen udskydes til 1. april Med en tidligere ikrafttrædelse ville det blive vanskeligt at sikre, at løsningen får den rette juridiske og tekniske udformning. Det bør også være samtidighed i en løsning til håndtering af refinansieringsrisiko og tiltag i form af en tilsynsdiamant, som myndighederne har varslet vil komme. Det skal sikres, at markedet, ratingbureauer m.fl. en klar forståelse af den danske realkreditmodel, herunder de nye regler. I rådgivningsmæssig sammenhæng kan der heller ikke gives en konsistent rådgivning, så længe der ikke er klarhed over de samlede nye tiltag. Vi ser gerne, at ministeren tager initiativ til at skabe større gennemsigtighed om omkostningerne ved boliglån i penge- og realkreditinstitutter med henblik på at styrke konkurrencen og gøre det nemmere for forbrugerne at finde det mest fordelagtige boliglån. 4
5 Vi stiller spørgsmål ved, om kravet om løbetidsforlængelse af JCB er, jf. 15a er hensigtsmæssigt, hvis instituttet er solvent. I konkurs eller rekonstruktionsfasen ser vi gerne, at der overvejes en model, hvor kurator kunne prøve først at udstede refinansieringsobligationer (hvor solvensprocenten ikke ligger for meget under tilsynets krav) og hvis det ikke lykkedes, så kunne kurator omdanne disse til 30 årig konverterbar obligation med fast rente. Vi skal understrege, at det er afgørende, at institutterne med tiltaget til håndtering af refinansieringsrisikoen ikke bliver frataget muligheden for at anvende prisdifferentiering som et styringsværktøj. Uagtet lovforslaget bærer realkreditinstitutterne et stort ansvar for at nedbringe omfanget af lån, der skal refinansieres, og til det formål er prisdifferentiering et vigtigt værktøj. Vi har noteret, at Nationalbanken også støtter op herom i deres høringssvar over lovudkastet. Det er vigtigt for realkreditsektoren, at vilkårene for banker, der finansierer lån via udstedelser af egne SDO er og på den anden side banker, der finansierer lån via en fælles fundingstruktur i et realkreditinstitut, eller realkreditinstitutter, der finansierer lån ved udstedelse af SDRO er, SDO er eller RO er, er ensartede. Det er centralt, at lovforslaget ikke fremmer forretningsmodeller, som ikke kan modstå stress scenarier og/eller skaber risikoforskydninger i den finansielle sektor og medfører nye systemiske risici. Det foreslås derfor, at ministeriet - med inddragelse af den finansielle sektorer - igangsætter et arbejde, der sikrer, at forskellene i bestemmelserne i loven om udstedelse af særligt dækkede obligationer fra henholdsvis en bankbalance og en realkreditbalance ikke skaber ulige konkurrencevilkår i den finansielle sektor, samt at der ikke opstår nye systemiske risici i den finansielle sektor. Arbejdet bør afsluttes inden udgangen af Herudover bør der igen tre år efter lovens vedtagelse gennemføres en analyse af konsekvenserne af loven. I begge tilfælde vil arbejdet vedrøre nye lån og ikke lån, der var ydet før lovens vedtagelse. Endelig er det vigtigt, at lovændringen er transparent og forståelig for både låntager, udsteder og investor, således at funktionaliteten, stabiliteten og styrken i det danske realkreditmarked bevares. Der er en betydelig operationel risiko involveret i overgangen til det nye system. Vi vil derfor foreslå, at der nedsættes arbejdsgrupper med repræsentanter fra både myndigheder og sektoren, der gennemgår, hvordan loven er tiltænkt at fungere i relation til både de forskellige obligationstyper og de forskellige lånetyper. 5
6 ********** Vi imødeser en indarbejdelse af vores bemærkninger i lovudkastet, inden forslaget bliver fremsat i Folketinget. Vi uddyber også gerne vores bemærkninger på et møde. Med venlig hilsen Ane Arnth Jensen Realkreditrådet Karsten Beltoft Realkreditforeningen 6
7 Bilag I bilaget er uddybninger til vores centrale kommentarer og supplerende kommentarer. Anvendelsesområde for rentetrigger mv. Model uden rentetrigger Vi har forstået, at der er et politisk ønske om at begrænse låntagers ydelsesrisiko. En model med en rentetrigger på de udstedte SDO/SDRO/RO er imidlertid ikke en god løsning af følgende grunde: o Den store mængde af indlåns- og seniorgældsfinansierede variabelt forrentede pengeinstitutudlån omfattes ikke dvs. ydelsesrisikoen på disse lån begrænses ikke, og der er ikke level playing field. o En række andre kunder omfattes heller ikke fx. kunder, der (a) swapper fastrenteprodukter, (b) finansieres med erhvervsobligationer, (c) har udenlandsk bank. o Det bliver mindre attraktivt at udstede variabelt forrentede CITA-obligationer og dermed rammes de initiativer, som nogle institutter allerede har igangsat for at nedbringe refinansieringsrisikoen o Kompleksiteten forøges for låntager, investor og udsteder. Det gælder særligt for de låntyper, hvor ydelsesrisikoen begrænses gennem lån, hvor rentetilpasningen er spredt jævnt ud over hele lånets løbetid med lige store årlige rentetilpasningsandele (såkaldte P-lån) og lån med længere fastrenteperioder (fx F2/F3-F10). Det kan ikke være hensigten. Ingen rentetrigger på variabelt forrentede obligationer Hvis det fastholdes i lovforslaget, at der skal være en rentetrigger, ser vi store problemer med en rentetrigger på variabelt forrentede obligationer. Det er begrundet i følgende: 1. Renterne på variabelt forrentede obligationer er kortere end renterne på tilpasningslån (F1-F10). Der anvendes pt. ned til 3 måneders renter. Volatiliteten er større ved disse korte renter, hvilket alt andet lige øger risikoen for, at rentetriggeren bliver ramt (se graf). 7
8 2. Forslaget må forventes at ramme kursdannelsen på variabelt forrentede obligationer hårdere end kursdannelsen på korte, fastforrentede obligationer, der finansierer rentetilpasningslån på grund af obligationernes længere løbetid. Dermed opstår en risiko for, at lån baseret på variabelt forrentede obligationer ikke længere kan konkurrere med rentetilpasningslån, der refinansieres hvert år, hvormed omfanget af refinansieringer vil stige stik imod intentionerne med lovforslaget 3. Netop for at begrænse refinansieringsrisikoen har flere realkreditinstitutter introduceret lån baseret på variabelt forrentede obligationer. Der er risiko for, at disse initiativer undermineres med forslaget 4. Forslaget vil endvidere gøre det vanskeligt at anvende cita som referencerente. Som anerkendt i aftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og finanssektoren findes der ikke et marked til afdækning af optionsrisiko knyttet til cita renten. Forslaget må derfor ledsages med en ny aftale om, at cibor også igen frit kan anvendes som referencerente, og at myndighederne medvirker til at styrke troværdigheden omkring fastsættelse af cibor. Supplerende hertil kan bemærkes, at det fra Ministeriets side er blevet tilkendegivet, at det ikke var hensigten at udelukke nogen produkter med løsningen. Det vil efter vores vurdering blive konsekvensen, hvis forslaget om en rentetrigger på variabelt forrentede udstedelser, der skal refinansieres, med rentefixing mindst hvert 3. år fastholdes. 8
9 Anvendelse af effektiv rente som målepunkt I vurderingen af om rentetriggeren udløses, lægger vi vægt på, at det for fastforrentede obligationer sker med baggrund i de effektive renter på en obligation med tilsvarende løbetid 1 år tidligere. Såfremt lovforslaget også indfører rentetrigger på variabelt forrentede obligationer bør der anvendes sidste rentefixing og et renteindeks som målepunkt for disse lån. Vi har forstået, at Erhvervs- og Vækstministeriet ser positivt på dette forslagfra realkreditsektoren. Kuponrente ved successive forlængelser Ifølge forslaget fastholdes kuponrenten fra første forlængelse ved yderligere forlængelser. Det indebærer en risiko for, at investor reelt modtager en fast kuponrente over en længere periode. Dermed har investor en voksende rentefølsomhed og er i risiko for et stort kurstab, til en vis grad ligesom det var tilfældet under den førstforeslåede løsning, hvor forlængelse skete til en fastforrentet, konverterbar obligation. Kuponrenten kan alternativt fastsættes efter ens retningslinjer ved enhver forlængelse, hvormed kuponrenten vil kunne stige fra forlængelse til forlængelse. Dette forventes at gøre den indbyggede option væsentligt billigere for låntager. Omvendt vil risikoen for og konsekvensen for låntager ved fejlet refinansiering blive markant større. Holdningen hos investorerne, der skal sikre likviditet og efterspørgsel efter de nye obligationer, samt hos ratingbureauerne til hvordan refinansieringen og den relaterede kreditrisiko påvirker ratingen, bør være afgørende for den valgte model. Fastsættelse af nærmere regler I tilknytning til lovforslaget skal der fastsættes detailregler på en række områder. Vi ser frem til at deltage i en nærmere drøftelse heraf med henblik på at få de bedst mulige løsninger for både låntagere og obligationsinvestorer samtidig med, at forslagets overordnede præmisser fastholdes. Supplerende sikkerhed Vi finder, at kravet om løbetidsforlængelse af JCB er (junior covered bond)/ssb er (senior secured bond), jf. 15a unødvendigt, hvis instituttet er solvent. Man risikerer, at disse 15 obligationer ender som uanvendelige instrumenter, da de kan ses som de facto strukturelt subordineret i forhold til lavere rangerede instrumenter som seniorgæld mv. 9
10 Hvis en forlængelse af JCB/SSB fastholdes, er det vores indtryk, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil overveje forslag til nødvendige justeringer. Vi foreslår på den baggrund: 1. Krav til løbetidsforlængelser fastsættes i obligationsvilkårene med virkning for nyudstedte JCB/SSB frem for i lovgivningen, således at forlængelse ikke betragtes som default.. 2. Forlængelsen alene udløses af en fejlet auktion og ikke af en rentetrigger 3. JCB/SSB-hovedstolen ikke nedbringes i forlængelsesperioden, således at der a. kun sker en forlængelse for de JCB/SSB, der ellers udløber i forlængelsesperioden på 1 år (JCB/SSB længere end 1 år påvirkes ikke) medmindre de kan refinansieres b. forlænges kortest muligt og ikke automatisk 1 år (for alle JCB/SSB) 4. Det klart fremgår, at der godt kan betales renter i den periode, hvor JCB erne er forlænget. 5. Samt at dette sker på en måde, der overholder EU-regler om troværdige afviklingsmekanismer. Vi går ud fra, at disse 15 obligationer fortsat vil indgå i Nationalbankens belåningsgrundlag på uændrede vilkår. Vi vurderer desuden, at såfremt løbetiden på 15 obligationer kan forlænges på grund af likviditetsrisiko, så bør formålsbestemmelsen for udstedelse af 15 obligationer også ændres til at omfatte likviditetsrisiko i forbindelse med refinansiering af RO/SDO/SDRO. Løsning i konkurs og rekonstruktion I drøftelser med Erhvervs- og Vækstministeriet har vi forstået, at der overvejes en model, hvor kurator kan prøve først at udstede refinansieringsobligationer (hvor solvensprocenten ikke ligger for meget under tilsynets krav) og hvis det ikke lykkes, så kan kurator omdanne til 30 årig konverterbar obligation med fast rente. Realkreditsektoren er ikke positivt indstillet til lovforslagets justering af 32 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Hvis modellen bibeholdes ser vi gerne, at 1. at det ideelt set bør være en mulighed for kurator at omdanne til 30 årig konverterbar fastrente og ikke en automatisk trigger, 2. at kurator således bør have muligheden for først at prøve at udstede refinansieringsobligationer (fx. hvor solvensprocenten ikke ligger for meget under tilsynets krav), 3. at det omvendt bør være muligt for kurator at omdanne med det samme, uden nødvendigvis at skulle prøve at sælge refinansieringsobligationer, 10
11 4. at denne mulighed for at omdanne dermed bør være på lige fod med at udstede refinansieringsobligationer - dvs. endnu et muligt værktøj i værktøjskassen. Med en sådan justering ser vi, at det måske kan dæmpe investorernes frygt for, at denne obligation altid ultimativt ender som en 30 årig obligation, og at det (når kurator (frit) har denne mulighed for at omdanne), rent ratingmæssigt (forhåbentligt) vil blive godskrevet. Hvis der fastholdes en model, som den der er lagt op til i 32, stk. 6 vil der imidlertid være tale om en model, som afviger fra internationale standarder, hvor kreditorer vil blive tilfredsstillet af kurator i forhold til oprindelige forfald af kravog i forhold til, hvad covered pool en kan klare. S&P og andre udenlandske aktører og myndigheder kan derfor have problemer med forståelsen af den valgte simple danske model. Den vil også ultimativt give investorerne en stor risikoforøgelse, hvis den indtræder. Det vil øge prisen på optionen/triggeren og dermed renten på realkrediitlånene og de nye obligationer i kortrenteprodukterne. Fælles funding Vi går ud fra, at både koncernintern fælles funding mellem to realkreditselskaber og fælles funding mellem ikke-koncernforbundne penge- og realkreditinstitutter kan fortsætte under de nye vilkår. Lån på udenlandske vilkår Ved lån ydet på baggrund af udenlandsk lovgivning kan lånevilkårene ikke ændres på baggrund af dansk lovgivning. En ændring af obligationerne kan således ikke implementeres på lånesiden. Det bør i lovgivningen fremgå, at lån givet på udenlandske vilkår er undtaget fra lovforslaget. Dispensationsmulighed Vi har forstået, at den i lovudkastet foreslåede dispensationsmulighed vil udgå af forslaget. Ellers bør det præciseres, at anvendelsen af den foreslåede dispensationsadgang begrænses mest muligt. Kun gældende for nye obligationer Det bør for god ordens skyld fremgå eksplicit af lovteksten, at den ikke omfatter obligationer, der er udstedt før lovens ikrafttræden den 1. april 2014 dvs. både obligationer omfattet af 21a og 15a. Skattemæssige konsekvenser Det bør præciseres, hvordan de skattemæssige konsekvenser er for låntager ved en forlængelse af hans/hendes lån. 11
Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!
Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel
Læs mererealkreditobligationer
Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,
Læs mereOnsdag den 13. november blev der fremlagt et lovforslag til ny realkreditlov.
Erhvervs- og Vækstministeriet Att. Jacob Thomassen Slotholmsgade 12 1216 København K 20. november 2013 PEM Høring over forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og Onsdag den 13. november blev
Læs mereFORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER
FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER OKTOBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Lov om håndtering
Læs mereEvaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Resumé Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne
Læs mereInkonverterbare lån til andelsboligforeninger
135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.
Læs mereFinansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og ændring af en række andre love
Finanstilsynet Mail: ministebetjening@ftnet.dk c.c.: lvi@ftnet.dk og lef@ftnet.dk 31. oktober 2014 Høring over udkast til forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
Læs mereKurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs
Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs Den Danske Finansanalytikerforening Vicedirektør Jørgen Wohnsen Nykredit Baggrund for nye reguleringer Behov for at imødekomme ønsker om præciseringer af
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed
Forslag til Lov om ændring af lov om reakreditlån og realkreditobligationer og lov om finansiel virksomhed (Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
Læs mereEn tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at
Læs mereudsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån
Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede
Læs mereDet er i den forbindelse vigtigt, at der i lovgivningen tilgodeses en række vigtige hensyn:
1/6 Fredag den 23. marts 2007 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om indførelsen af særlige dækkede obligationer Der er enighed
Læs mere8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade København Ø
8. oktober 2014 Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Ulrik Nødgaard Sendt pr. e-mail: uln@ftnet.dk Forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet har den 11. september
Læs mereAsset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013
Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad
Læs mere1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10
Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets
Læs mereAFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDIT- INSTITUTTER
AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDIT- INSTITUTTER JANUAR 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og baggrund... 4 2. Fundingstrukturer og konkurrencevilkår...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed
2013/1 LSF 89 (Gældende) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Fremsat den 28. november 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14
Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Fremsat den 28. november 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Læs mereFlest SDO-baserede realkreditlån
NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,
Læs mereHøj udlånsaktivitet på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller
Læs mereLad markedet bestemme prisen
Lad markedet bestemme prisen Finansanalytikerforeningen, 12. december, 2013 Presse, politisk korrekt, citat m.m. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes egen regning og er derfor ikke nødvendigvis
Læs mereLikviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet
S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag
Læs mereTirsdag den 23. oktober 2012
Tirsdag den 23. oktober 2012 Dagsorden Velkommen! Ejendomsinvestering hvorfor investering i fast ejendom? Cheføkonom Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark. Udfordringer & muligheder i det danske
Læs mereDanske covered bonds - set med investorøjne
Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter
Læs mereErhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007
Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko
Læs mereTil OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007
Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,
Læs mereSTATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER
STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. Fundingstrukturer... 7 2.1 Pengeinstitutternes
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereHenrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen
Henrik Hjortshøj-Nielsen, vicedirektør Finansafdelingen Lovgivning og produktudvikling Københavns brand (1795) Første realkredit institut (1797) Første realkredit lovgivning (1850) Hypotekforeningslov,
Læs mereFormanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.
Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens
Læs mereTil Københavns Fondsbørs. 20. september 2005. Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer
Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S åbner tre nye obligationer 20. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 tre nye fondskoder til finansiering af udlån i udlandet.
Læs mereFlere vælger fastforrentede lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed
Læs mereHvad er en obligation?
Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder
Læs mereDet skandinaviske boligmarked
NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene
Læs mereLad os få ro om dansk boligfinansiering
NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:
25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereUdkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 8 Offentligt (03) Til lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 00. februar 2014 Udkast
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov
Læs mere40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente
NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket
Læs mereBilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi
Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål
Læs mereAnmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser foretaget af Københavns Andelskasse
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning
Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel
Læs mereFinanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage
Pr. e-mail Finanstilsynet 13. januar 2014 Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Underdirektør Lars Stage Vejledning om individuelle nedskrivninger og hensættelser Vi har den 13. december 2013 fra jer modtaget
Læs mereFinanstilsynet 7. november 2014 Mail: c.c.: og
Finanstilsynet 7. november 2014 Mail: ministerbetjening@ftnet.dk c.c.: lvi@ftnet.dk og lef@ftnet.dk Høring over udkast til 2. del af forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
Læs mereHøringssvar. Finanstilsynet Århusgade København Ø Att.: Benjamin Juul Johansen
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Benjamin Juul Johansen Sendt pr. mail til: hoeringer@ftnet.dk, bjj@ftnet.dk, tff@ftnet.dk til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,
Læs mereDen samlede udbudsmængde fordeler sig med 66 mia. kr. i DKK-denominerede tilpasningsobligationer
Til Nasdaq Copenhagen og pressen 6. august 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af Cibor- og Euribor-baserede
Læs mereLov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed
LOV nr 244 af 19/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 13/09717 Senere ændringer til forskriften LBK nr
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love
Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereOrdforklaring til Långuide
20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...
Læs mereSkatteudvalget L 45 Bilag 3 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 45 Bilag 3 Offentligt 16. november 2015 J.nr. 15-1432243 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mereTillæg nr. 2 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013
Tillæg nr. 2 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013 Dato: 5. december 2014 I forbindelse med ikrafttræden den 1. januar 2015 af dele af lov om
Læs mereRealkreditudlånet tilbage på sporet
P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne
Læs mereBoligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån
Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne
Læs mereErhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over
Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af
Læs mereCovered bonds. Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er?
Covered bonds Usikkert om køreplanen for covered bonds holder Får vi SDO-udstedelse i 2007? Hvilke realkreditobligationer erstattes af SDO er? Af Martin Hagelskjær Nielsen, marn@nykredit.dk, 33 42 11 56
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler
Læs mereVejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter
VEJ nr 9540 af 16/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juli 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet, j.nr. 122-0027 Senere ændringer til forskriften
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 165 Bilag 1 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 Bilag 1 Offentligt København, den 24. februar 2017 J.nr. H.23-647 Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov
Læs mereOMTRYK. Til lovforslag nr. L 89 Folketinget OMTRYK Ændret indstilling
Til lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 OMTRYK Ændret indstilling Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. februar 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været
Læs mereHver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!
30. januar 2018. Ulven kommer eller hvad? Kan indlåsningseffekt blive en realitet? Hver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 21. september 2005. Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån
Til Københavns Fondsbørs og pressen Nykredit lancerer euro-udgave af to populære erhvervs- og landbrugslån 21. september 2005 Nykredit Realkredit A/S åbner pr. 21. september 2005 to nye obligationer til
Læs mereECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104)
DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) Indledning og retsgrundlag Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 5. november
Læs mereNasdaq Copenhagen og pressen. 5. november 2015. Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner
Til Nasdaq Copenhagen og pressen 5. november 2015 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af RenteMax-lån på
Læs mereVejledende udtalelse om NEPinstrumenter
Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter
Læs mereI auktionsperioden offentliggør Nykredit Realkredit A/S dagens udbud i de enkelte fondskoder på nykredit.com/ir.
Til Nasdaq Copenhagen 1. februar 2019 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af variabelt forrentede lån på
Læs mereEKSPERTUDVALG OM GENNEMSIGTIGHED OG MOBILITET FORMAND NINA DIETZ LEGIND
EKSPERTUDVALG OM GENNEMSIGTIGHED OG MOBILITET FORMAND NINA DIETZ LEGIND AGENDA Ekspertudvalgets konklusioner i forhold til kommissoriet Ekspertudvalgets anbefalinger KONKLUSIONER IFT. KOMMISSORIUM Punkt
Læs merefor kreditinstitutter, COM (2013) 520
EU- specialudvalget Att.: Helene Gyldenløve EU-mail (EU.mail@ftnet.dk) Høring over forslag til forordning om fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter, COM (2013) 520 Finansrådet vil gerne takke
Læs mereVedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer
Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer
Læs mereÆndring af lov om andelsboligforeninger mere robuste andelsboligforeninger
Erhvervsstyrelsen Att.: Julie Rytter Jakobsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til boligreguleringogejendomsmaegling@erst.dk, julryt@erst.dk og hendav@erst.dk Ændring af lov om
Læs mereDen klassiske danske realkreditmodel
Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 3332 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...
Læs mereFormanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2014. 3.
Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2014 3. april 2014 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007
HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche
Læs mereIshøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012
Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,
Læs mereMarkant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion
8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)
Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mere2% 2050 kommer i Nykredits indeks til april: Indeksets varigheds stiger med blot 4%, hvis omlægningen skulle ske i dag.
Hovedpunkter Næste varighedschok skal komme fra 2,5% erne og 3% erne: Der er kun 187 mia. 2,5% ere og 105 mia. 3% ere, mens der er 400 mia. 2% ere så et nyt varighedschok fra 2,5% erne og 3% erne bliver
Læs mereLåntagerne vælger fastforrentede realkreditlån
Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen
Læs mereOp eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker
Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger
Læs mereListe over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk
marts 2010 Liste over acceptable låntyper Gældende for Energinet.dk Listen omfatter de finansielle transaktioner, Energinet.dk (virksomheden) kan benytte i relation til låntagning, herunder lån og afledte
Læs mereJeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.
Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets
Læs mereRisikomærkning af lån
NR. 10 DECEMBER 2010 Risikomærkning af lån Nu skal lån risikomærkes! Men hvad er risiko, og hvad skal mærkes over for hvem? Det, der er en risiko for den ene låntager, vil ikke nødvendigvis være det for
Læs mereSamråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016
Læs mereBeslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51
Læs mereAfdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.
P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån
Læs mereI auktionsperioden offentliggør Nykredit Realkredit A/S dagens udbud i de enkelte fondskoder på nykredit.com/ir.
Til Nasdaq Copenhagen 3. maj 2019 Vilkår for Nykredits og Totalkredits auktioner Det samlede obligationsudbud ved rentetilpasning af tilpasningslån og refinansiering af variabelt forrentede lån på Nykredit-koncernens
Læs mereKræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel
NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen
Læs mereVejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet
18. juli 2018 Nyhedsbrev Vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent personprincippet Introduktion I januar sendte Finanstilsynet et udkast til vejledning om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (Regulering af bestemmelser om rentestigninger (»rentetriggeren«))
Læs mereFald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde
P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret
Læs mere