Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest"

Transkript

1 Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 4. august 2017

2 INDHOLD Indledning Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer ved den subakutte form... 6 Symptomer ved den kroniske form... 6 Smittespredning... 6 Diagnose Personbeskyttelse Epidemiologisk undersøgelse... 9 Spørgeskema for den epidemiologiske undersøgelse Smitte med afrikansk svinepest i en besætning Foranstaltninger i et smittet husdyrbrug Prøveudtagning ved aflivning Udtagning af supplerende prøver ved aflivning af svin i besætningen Prøvetagning når svin aflives forebyggende Udtagning af prøver ved aflivning af svin på slagteriet Udtagning af materiale Emballering og mærkning af prøver Indsendelse af materiale Andre dyr i husdyrbruget Specielle forhold ved rengøring og desinfektion Zoner Størrelse Beskyttelseszonen Ophævelse af beskyttelseszone Overvågningszonen Ophævelse af overvågningszonen Slagtning i beskyttelses- og overvågningszone Omsætning af kød fra beskyttelses- og overvågningszonen Screening

3 Klinisk undersøgelse i beskyttelses- og overvågningszonen Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i beskyttelseszonen Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i overvågningszonen Flytterestriktioner Flytning af dyr i beskyttelseszonen Flytning af dyr i overvågningszonen Genindsættelse af dyr Udbrud på slagterier, samlesteder, grænsekontrolsteder og transportmidler Genåbning af slagteri Genanvendelse af samlested Genanvendelse af grænsekontrolsted Genanvendelse af transportmiddel Udbrud i vildtlevende dyr Det decentrale krisecenter Det centrale krisecenter Vaccination Samarbejde med andre myndigheder samt eksterne parter Naturstyrelsen Danmarks Jægerforbund Ekspertgruppe Bilag 1 Lovgivning Bilag 2 Informationsmateriale Bilag 3, tabel 1a og 1b Antal blodprøver eller temperaturmålinger ved sikkerhedsniveau 95 % Antal blodprøver eller temperaturmålinger ved sikkerhedsniveau 99 %

4 INDLEDNING Denne udbrudsmanual for afrikansk svinepest omfatter håndtering af udbrud af afrikansk svinepest centralt som decentralt i Fødevarestyrelsen. Den supplerer den Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme for de særlige forhold, der gør sig gældende for afrikansk svinepest. Målgruppen for udbrudsmanualen er primært Fødevarestyrelsens medarbejdere i Veterinærenhederne og i Dyresundhed. Andre parter, såvel interne som eksterne, der medvirker ved bekæmpelse af udbrud, anvender manualen, i de situationer hvor det er relevant. Manualen omfatter ikke håndtering af mistanker før et udbrud er konstateret, da dette er dækket af Fødevarestyrelsens action card for mistankehåndtering af afrikansk svinepest. 4

5 1. SYGDOMSBESKRIVELSE Afrikansk svinepest er en eksotisk virussygdom, som hører til de alvorlige smitsomme sygdomme hos svin. Man skelner mellem afrikansk svinepest i en akut, subakut og kronisk form. Sygdommen kan smitte alle svineracer. Til forskel fra klassisk svinepest kan afrikansk svinepest overføres af vektorer. Stikkende og bidende insekter kan fungere som mekaniske vektorer. Det drejer sig om stikfluer (f.eks. den almindelig staldflue) og tabanider (f.eks. klæger). Flåter af arten Ornithodorus erraticus er biologiske vektorer, dvs. virus repliceres i flåten. Mekaniske vektorer bærer virus i et par dage, hvorimod biologiske vektorer er permanent inficeret. Der er kun rapporteret om forekomst af biologiske vektorer i visse områder på den Iberiske Halvø. I områder hvor sygdommen er endemisk forekommende, kan svinene gennemgå infektionen uden nævneværdige sygdomssymptomer. Der rapporteres om forekomst af afrikansk svinepest i Europa og Afrika. På Sardinien (Italien) er sygdommen endemisk forekommende. I 90érne har der været udbrud i Spanien (1994) og i Portugal (1999). I 2007 blev sygdommen for første gang konstateret i Georgien. Sygdommen blev spredt til Armenien, Azerbaijan og Rusland. I 2012 blev sygdommen spredt fra Rusland til Ukraine og til Hviderusland i I 2014 blev afrikansk svinepest spredt til Litauen, Polen, Letland og Estland. Afrikansk svinepest er aldrig konstateret i Danmark. VIRUS OG INKUBATIONSTID Afrikansk svinepest fremkaldes af et DNA-virus, som tilhører Asfivirus-familien. De kliniske tegn på afrikansk svinepest er meget forskelligartede og kan forveksles med mange andre sygdomme. Inkubationstiden hos det enkelte dyr er på 4-19 dage. Men under naturlige betingelser ses de kliniske symptomer i en besætning måske først flere uger efter virus introduktion eller endog senere, hvis der er tale om virusstammer, som fremkalder et svagere symptombillede. Virusstammernes virulens varierer. Svin som opnår klinisk helbredelse efter infektion, er viræmiske i 40 til 60 dage. Afrikansk svinepestvirus er blevet isoleret fra smittebærende svin op til 6 måneder efter infektionen. Afrikansk svinepestvirus er især et problem i farmede svin, hvor virus har en mortalitet tæt på 100 % indenfor 1 uge. Hos svin, der overlever infektionen, vil der indenfor 7-10 dage dannes antistoffer. Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i ekskrementer fra inficerede svin og i svinekroppe, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, som opbevares ved kølerumstemperatur. Varmebehandling ved en temperatur over 70 C i 30 minutter vil ødelægge virus. SYMPTOMER VED DEN AKUTTE FORM Det første kliniske tegn på sygdommen plejer at være høj feber (over 40 C) efterfulgt af nedstemthed, manglende ædelyst, en hurtig og besværet vejrtrækning samt flåd fra næse og øjne. Smittede svin får ukoordinerede bevægelser og klumper sig tæt sammen. I berørte stalde vil svinene være påfaldende stille. Søer kan abortere på ethvert tidspunkt i drægtighedsperioden. Nogle svin kaster op og har forstoppelse, mens andre får blodig diarré. Rødlige eller blålige misfarvninger ses i huden, især på ben og ører. Svinene kan blive bevidstløse, inden døden indtræffer, hvilket sker en til syv dage efter udviklingen af de kliniske tegn. Morbiditeten og mortaliteten i en besætning kan nå op på 100 %. 5

6 Ved obduktion ses i nogle tilfælde hæmoragisk syndrom med omfattende indre blødninger i hele kroppen, blodig væske i bryst- og bughule, forstørret mørk milt, hæmoragiske lymfeknuder, som ligner blodkoagler, specielt de renale og gastrohepatiske lymfeknuder. Herudover ses petekkier i nyrer (nyrebark, nyrepapiller og nyrebækken), på serøse hinder i bughulen, mave- og tarmslimhinder, hjertet (i epicardium og endocardium), hydrothorax og i lungehinder. I de tilfælde hvor der forekommer blødninger i hud og organer, ligner symptomerne for klassisk og afrikansk svinepest meget hinanden, klinisk og patologisk. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at der ikke i alle tilfælde vil optræde tydelige kliniske symptomer. DIFFERENTIALDIAGNOSER Akut afrikansk svinepest må også tages i betragtning i tilfælde af mistanke om rødsyge, porcint reproduktions- og respirationssyndrom(prrs), kumarinforgiftning, purpura haemorrhagica, post-weaning multisystemic wasting syndrome (PMWS), porcin dermatitis og nephropati-syndrom (PDNS), salmonellose, pasteurellose eller tarm- eller luftvejssyndromer med feber, som ikke reagerer på antibiotikabehandling. SYMPTOMER VED DEN SUBAKUTTE FORM Subakutte former af sygdommen er mere almindelige i endemiske områder. Den subakutte infektion er kendetegnet ved svingende feber, nedstemthed og lungebetændelse. Døden kan indtræffe som følge af hjerteinsufficiens. Ved de subakutte former ligner de patologiske læsionerne dem, som forekommer ved den akutte form, men er ikke så markante. Karakteristiske læsioner er store blødninger i lymfeknuder, nyrer og milt samt lungestase og -ødem og i visse tilfælde interstitiel pneumoni. SYMPTOMER VED DEN KRONISKE FORM Kroniske former af sygdommen forekommer sjældent. Ved kroniske former kan der ses bakterielle sekundærinfektioner. Da de kliniske tegn på kronisk afrikansk svinepest er uspecifikke, må andre sygdomme som for eksempel klassisk svinepest og bakteriel septikæmi, tages i betragtning som differentialdiagnoser. Forhøjet kropstemperatur optræder ikke nødvendigvis hos alle dyr, men i en inficeret besætning kan feber i det mindste påvises hos nogle svin. Blandt kliniske symptomer på kronisk afrikansk svinepest ses vejrtrækningsbesvær, aborter, arthritis, kroniske hudsår eller nekroser, som ikke ligner det typiske kliniske billede på en infektion med afrikansk svinepestvirus. Læsionerne kan være ganske små eller helt mangle. Karakteristisk for de histopatologiske fund er forstørrede lymfeknuder og forstørret milt, pleuritis og fibrinøs pericarditis og interstitiel pneumoni. Der findes også beskrivelser af fokal kaseøs nekrose og mineralisering af lungen. SMITTESPREDNING Den vigtigste naturlige infektionsvej for svin i Europa, er oro-nasal ved direkte eller indirekte kontakt med inficerede svin, eventuelt vildsvin, eller ved fodring med viruskontamineret foder. Vektorer spiller også en rolle. Mekaniske vektorer mistænkes for, at viderebringe smitten fra nabobesætninger eller fra vildsvin i den omkringliggende natur, og ind i besætninger med et ellers højt smittebeskyttelsesniveau. Biologiske vektorer som flåter af arten Ornithodorus erraticus kan ligeledes overføre virus. Virus overlever i flåterne i flere år, også selvom de ikke har kontakt til svin. I områder, hvor flåterne findes (på den Iberiske Halvø), spiller overførsel via disse derfor en væsentlig rolle for virus persistens og spredning. Flåten forekommer ikke i Danmark. 6

7 Smitten overføres i den enkelte besætning fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med husdyrgødning. Virus kan også overføres med sæd. Smitte mellem husdyrbrug sker oftest ved handel med svin, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportmidler, der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Personer kan også videreføre smitten. Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Det er forbudt at anvende madaffald til fodring af svin i EU. DIAGNOSE Kliniske symptomer, obduktionsfund og spredningsforløb kan danne grundlag for en begrundet mistanke om afrikansk svinepest. Da symptomerne og obduktionsfundet imidlertid også kan ses ved andre lidelser, er det nødvendigt at gennemføre en specifik laboratorieundersøgelse. Undersøgelsen følger retningslinjer i EU-direktiv nr. 2002/60/EF om afrikansk svinepest. Diagnosen kan stilles enten ved direkte påvisning af virusantigen eller af virusnukleinsyre direkte i væv fra inficerede svin samt ved podning af cellekulturer med vævsekstrakt. DTU Veterinærinstituttet anvender PCR-undersøgelse i forbindelse med mistanke om afrikansk svinepest. Denne undersøgelse varer timer. Det foretrukne materiale til undersøgelse er lymfatisk væv (milt, tonsil, og/eller lymfeknuder) fra aflivede eller nyligt selvdøde dyr. Herudover suppleres med ustabiliserede og EDTA stabiliserede blodprøver. 7

8 2. PERSONBESKYTTELSE Afrikansk svinepest er ikke en zoonose. Der er på denne baggrund ikke behov for særlig personbeskyttelsesudstyr. 8

9 3. EPIDEMIOLOGISK UNDERSØGELSE Den epidemiologiske undersøgelse skal afdække den kliniske situation i besætningen, samt det hidtidige sygdomsforløb. I den forbindelse, skal det skønnede tidspunkt for smitteintroduktion i besætningen fastlægges og alle kontakter til besætningen mindst 30 dage forud for mistankedatoen gennemgås med henblik på at afklare, hvorledes besætningen er blevet smittet (dyr, dyretransporter, materiel, personer, beliggenhed, madaffald, vektorer, m.v.). Endvidere skal alle kontakter fra besætningen gennemgås med henblik på at afklare, hvilke andre besætninger (indenlands og udenlands) der kan være blevet smittet, hvis det viser sig, at der er tale om afrikansk svinepest. Er der flere svinebesætninger på husdyrbruget, foretages der en epidemiologisk undersøgelse (hver sit skema) for hver besætning. SPØRGESKEMA FOR DEN EPIDEMIOLOGISKE UNDERSØGELSE I. BASISOPLYSNINGER (Se evt. udskrift af CHR) Ejers navn: Adresse: Tlf.nr/mobil nr.: CHR-nr.: Husdyrbrugets adresse: Leveringserklæring med følgende CHR-nr.: Andre ejendomme, CHR-nr.: Er der dyr på disse ejendomme/hvilke? Besætningsdyrlæge (navn, tlf. nr.): Evt. sundhedsrådgivningsaftale: Evt. flere ejere: II. HUSDYRBRUGET Produktionsform: Flere besætninger, besætningsnr.: Antal svin i husdyrsbruget: Aldersfordeling: Andre dyrarter: 9

10 Husdyrgødningshåndtering: Fodring (foderemner, færdigfoder, hjemmeblandet foder, foderleverandør, leverancedatoer, affaldsfordring): Personale og andre med daglig kontakt til husdyrsbruget (navn, funktion, tlf.nr/mobil nr.): Husbondafløsning (datoer og navne): Kantineforhold, samt hvorvidt det er tilladt at medbringe egen mad: Karantæne efter besøg i udlandet, især relevant for udenlandske medarbejdere: III. LAV SKITSE OVER EJENDOMMEN MED ANGIVELSE AF: Indgang til staldområdet. Staldafsnit, dyrenes placering, og de afrikansk svinepestmistænkte dyrs placering. Udleveringsområde for dyr. Modtageområde for dyr. Placering af kadavere til destruktion. Møddingsplads/gyllebeholder. Foderindlevering. Ventilation, mekanisk/naturlig. Afstand til skov, udegående svin, hegnet vildsvind, andet. 10

11 IV. BESÆTNINGSANSVARLIGES OPLYSNINGER OM SYGDOMMEN Tidspunkt for observation af første symptomer (hvilke og hos hvilke grupper af dyr)? Er der indkøbte dyr blandt de syge/døde dyr? Hvis ja, hvornår er de indsat? Sidste flytning indenfor husdyrbruget af de syge/døde dyr (tidspunkt, hvorfra og hvortil)? Behandling med lægemidler, herunder vacciner, af de syge/døde dyr? Sygdomsforekomst og behandling i husdyrbruget de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt? Mistanken blev anmeldt af: Dato: kl.: På grund af (symptomer, anamnese): Veterinærenhedens undersøgelse Embedsdyrlægens navn: Dato: kl.: Staldafsnit, angrebne dyr, antal, alder og kliniske symptomer: Materiale indsendt til DTU Veterinærinstituttet: 11

12 V. KONTAKTER a. Køb af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt Købsdato, antal dyr og sælger CHR-nr., besætnings nr., tlf. nr. (evt. vedlæg liste): Formidler/handelsmand/marked: Vognmand/transportør: b. Salg af dyr de seneste 30 dage fra skønnet smittetidspunkt Salgsdato, antal dyr og modtagerbesætning CHR-nr., besætnings nr., tlf. nr. (evt. vedlæg liste): Formidler/handelsmand/marked: Transportør, TRACES numre, transportmidlers registreringsnumre, evt. kopi af vaskecertifikater: c. Personkontakter I husdyrbruget: Dato, navn, anledning til besøget: Til andre husdyrbrug: Dato, navn, husdyrbrugsadresse, CHR-nr.: Besøg i udlandet: Dato, navn, land: Kontakt til udenlandske dyrehold: Hjembringelse af levnedsmidler: 12

13 Gæster, turister på husdyrbruget: Dato, navn, nationalitet: Medbragt levnedsmidler til husdyrbruget?: Kontakt med husdyrbrugets dyr?: Vedlæg evt. kopi af besøgslist VI. VEKTORER Er der let adgang for, at flyvende vektorer kan komme ind i stalden?: Kan der konstateres vektorer i stalden, stikfluer, klæger?: VII. VILDSVIN Er der observeret tegn på eller konstateret vildsvin i området omkring besætningen? Hvor, hvornår?: 13

14 SVINEBESÆTNINGSOPTÆLLINGSSKEMA NR.: (I tilfælde af at der er flere besætninger på husdyrbruget, udfyldes et skema pr. besætning) STALD- AFSNIT SØER GYLTE SOPOLTE FRAV. GRISE PATTEGRISE ORNER SLAGTESVIN IALT 14

15 4. SMITTE MED AFRIKANSK SVINEPEST I EN BESÆTNING FORANSTALTNINGER I ET SMITTET HUSDYRBRUG Konstateres en besætning smittet med afrikansk svinepest skal besætningen takseres, aflives og bortskaffes, og husdyrbruget skal rengøres og desinficeres. Besætningen skal fortsat være under offentligt tilsyn, men nu på grund af konstateret smitte med afrikansk svinepest. Besætningen skal skriftligt have påbudt aflivning af dyrene. Veterinærenheden sørger for følgende: Alle svin på husdyrbruget aflives omgående under officielt tilsyn og på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af afrikansk svinepestvirus under transport eller aflivning minimeres. Kroppene af døde eller aflivede svin underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn. Sæd, æg eller embryoner fra svin, som er indsamlet på husdyrbruget fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på husdyrbruget, til det tidspunkt, hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, spores og destrueres under officielt tilsyn på en sådan måde, at enhver risiko for spredning af afrikansk svinepestvirus minimeres. Alt materiale og alt affald, som kan være kontamineret, såsom foder, strøelse mv., underkastes forarbejdning; alle engangsmaterialer, der kan være kontamineret, og navnlig dem, der anvendes til aflivninger, destrueres. Svinestaldene, de transportmidler, der har været anvendt til transport af svinene eller svinekroppene og udstyr, som kan være kontamineret, rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel, efter at svinene er fjernet. Den, under mistanken foretagne, epidemiologiske undersøgelse valideres. Fødevarestyrelsen skal opspore alle dyr af modtagelige arter, der er fraført husdyrbruget i den periode, hvor det antages, at smitten har været på husdyrbruget. Det omfatter både dyr, der er flyttet nationalt som dyr, der er flyttet til andre lande. Fødevarestyrelsen skal opspore kød fra svin, der er slagtet i den periode, hvor det antages, at smitten har været på husdyrbruget. Kødet skal behandles eller destrueres efter Fødevarestyrelsen anvisning. Veterinærenheden sætter slagterier, der har modtaget dyr fra det tidspunkt hvor sygdommen er introduceret til smittede husdyrbrug, under OT. For Kødkontrollens håndtering på slagteriet henvises til kapitel 12. I tilfælde, hvor et udbrud er blevet konstateret på et laboratorium, en zoologisk have, en dyrepark eller et indhegnet område, hvor der holdes svin til videnskabelige formål eller med henblik på bevarelse af arter, kontaktes Dyresundhed medhenblik på det videre forløb. 15

16 5. PRØVEUDTAGNING VED AFLIVNING UDTAGNING AF SUPPLERENDE PRØVER VED AFLIVNING AF SVIN I BESÆTNINGEN For at fastslå, hvordan afrikansk svinepestvirus er kommet ind i en inficeret besætning, og hvor lang tid der er gået siden virus introduktion, skal der ved aflivningen af svin efter bekræftelse af et udbrud, tages blodprøver fra tilfældigt udvalgte svin til serologisk og virologisk undersøgelse. Der skal tages prøver fra så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver epidemiologisk underenhed i besætningen, se tabel 1a. Der skal også tages prøver til virologisk undersøgelse efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Når der er tale om sekundære udbrud, kan det besluttes at fravige ovennævnte. Hvis vurderingen er foretaget på klinisk grundlag, kan ad hoc-prøvetagning fastlægges under hensyntagen til de allerede foreliggende epidemiologiske oplysninger om, hvordan virus er kommet ind i besætningen og om den potentielle videre sygdomsspredning. PRØVETAGNING NÅR SVIN AFLIVES FOREBYGGENDE For at be- eller afkræfte afrikansk svinepest og opnå supplerende epidemiologiske oplysninger skal der, når svin aflives som forebyggende foranstaltning, tages blodprøver til serologisk undersøgelse og blodprøver til virologisk undersøgelse, som følger: Der skal først og fremmest tages blodprøver fra: svin, som viser tegn eller post mortem-læsioner, der tyder på afrikansk svinepest, og andre svin, der kan have været i kontakt med inficerede eller mistænkte svin, eller som mistænkes for at være blevet kontamineret med afrikansk svinepestvirus. Desuden skal der tages prøver fra tilfældigt udvalgte svin fra hver enkelt af de epidemiologiske underenheder i besætningen. I dette tilfælde skal der mindst tages så mange prøver til serologisk undersøgelse samt undersøgelse for ASFV ved PCR, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en virus- /serumprævalens på 10 % i den pågældende epidemiologiske underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. UDTAGNING AF PRØVER VED AFLIVNING AF SVIN PÅ SLAGTERIET Hvis der konstateres kliniske tegn eller post mortem-læsioner, som tyder på afrikansk svinepest, når svinene slagtes eller aflives, skal der tages blodprøver til serologisk undersøgelse og blod- eller miltprøver til virologisk undersøgelse. Opstår mistanken først efter dyret er afblødt, er det tilstrækkeligt at udtage en miltprøve. UDTAGNING AF MATERIALE DTU Veterinærinstituttet har på deres hjemmeside (vet.dtu.dk), under dyrlægens indgang -> blanketter, et indsendelsesskema med udtagelsesvejledning for svinepest. Vejledningen skal også anvendes ved udbrud, på trods af at der står mistanke i titlen. 16

17 Der skal udtages organmateriale fra mindst et sygt eller netop dødt/aflivet svin Hvis svinet er levende, udtages før aflivning en EDTA stabiliseret blodprøve samt en ustabiliseret blodprøve (rød prop). Hvis svinet er dødt opsamles 2 ustabiliserede blodprøver, der begge sendes sammen med det forsvarligt indpakkede organmateriale. Drejer det sig om smågrise fra samme kuld aflives disse og der indsendes derudover en ustabiliseret blodprøve fra moderdyret. I nogle tilfælde vil man desuden vælge at udtage blodprøver af et større antal grise, der så undersøges for antistoffer overfor afrikansk svinepest samt eventuelt for virus. Til denne undersøgelse udtages kun ustabiliserede blodprøver. Ved obduktion af grisen udtages: Tonsiller Et stykke af milten Lymfeknude (f.eks. krøslymfeknude) Et stykke af en nyre Hvis der er alvorlige blødninger eller patologiske forandringer i andre væv (f.eks. blære eller tarm) indsendes materiale herfra også. EMBALLERING OG MÆRKNING AF PRØVER De udtagne prøver (for organmateriale er 5-10 g er tilstrækkeligt) anbringes enkeltvis i prøverør med tætsluttende låg eller plastpose og mærkes med dyrets og prøvens identitet. Rør og/eller plastposer omvikles med væskesugende materiale og anbringes i en solid yderemballage, sammen med indsendelsesskema. Det er meget vigtigt at dyr, hvorfra der udtages blodprøve, mærkes individuelt. De udtagne prøver skal forsynes med dyrenes individmærker. INDSENDELSE AF MATERIALE Prøverne skal ledsages af indsendelsesskemaet, der findes på DTU Veterinærinstituttets hjemmeside. Alle prøver transporteres til: Kalvehave Havnevej 51 Lindholm 4771 Kalvehave DTU Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst på følgende telefonnumre: Indenfor normal arbejdstid ringes på DTU Veterinærinstituttets hovednummer Udenfor normal arbejdstid kontaktes bådførervagten på tlf Hvis bådførervagten ikke kan kontaktes, ringes til Kristian Møller på tlf

18 6. ANDRE DYR I HUSDYRBRUGET Udelukkende dyr af svinerace er modtagelige for afrikansk svinepestvirus. Er der andre dyr på ejendommen, foretages en nøje risikovurdering med henblik på, om dyrene kan blive stående på ejendommen, om de skal udsluses til en anden og tom ejendom eller om de skal aflives. 18

19 7. SPECIELLE FORHOLD VED RENGØRING OG DESINFEKTION Ingen specielle forhold gør sig gældende i forbindelse med rengøring og desinfektion efter udbrud af afrikansk svinepest. Man bør dog være opmærksom på evt. forekomst af mekaniske vektorer. Mekaniske vektorer, som stikfluer, holder til, hvor der er dyr. I det øjeblik man fjerner dyrene (f.eks. ved aflivning), og derved stikfluernes mad, risikere man, at de straks søger væk. Hvis der er vektorer tilstede, skal der iværksættes en bekæmpelse af disse. For mekaniske vektorer, gælder det, at det kun er de voksne vektorer, der skal bekæmpes. Disse findes indtil de sidste værter er aflivet og lidt efter. 19

20 8. ZONER STØRRELSE Så snart diagnosen afrikansk svinepest er blevet officielt bekræftet hos svin på et husdyrbrug, opretter Fødevarestyrelsen en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km omkring udbruddet og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km. Dette er beskrevet i den Veterinær beredskabsplan ved udbrud af alvorlige husdyrsygdomme. BESKYTTELSESZONEN Der skal foretages en tælling af alle svinebesætninger i beskyttelseszonen hvilket kan ske ved en gennemgang af besætningsdata fra CHR for alle besætninger i zonerne, med henblik på at validere disse. Svinebesætningerne i beskyttelseszonen skal besøge minimum to gange. Første gang indenfor 7 dage efter oprettelse af beskyttelseszonen. Anden gang tidligst 45 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion samt eventuel insektbekæmpelse på den berørte besætning. Anden gang skal der, ud over den kliniske undersøgelse af dyrene, også udtages prøver som beskrevet under afsnittet om ophævelse af beskyttelseszonen. Under besøget skal der foretages en klinisk undersøgelse af svinene, efter procedurerne beskrevet under Screening. Der skal foretages gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger samt kontrolleres øremærker for så vidt angår søer og orner. Der er forbud mod flytning af dyr, sæd, æg og embryoner i beskyttelseszonen, uden Veterinærenhedens tilladelse. Dette er beskrevet under Flytterestriktioner. Døde og syge svin, skal straks anmeldes til Veterinærenheden. OPHÆVELSE AF BESKYTTELSESZONE Ophævelse af beskyttelseszonen vil tidligst kunne ske efter, at samtlige svinebesætninger i beskyttelseszonen er fundet klinisk fri for afrikansk svinepest. Ophævelsen forudsætter, at svinene er undersøgt klinisk (som beskrevet under Screening) og der er gennemført laboratorieundersøgelse på alle svinebesætninger. Begge undersøgelser må tidligst finde sted 45 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion samt eventuel insektbekæmpelse på det/de inficerede husdyrbrug. Der tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Veterinærenheden kan nedsætte den fastsatte frist på 45 dage til 30 dage, hvis der gennemføres et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram. Dette omfatter, at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på samtlige husdyrbrug i beskyttelseszonen, se tabel 1a. 20

21 OVERVÅGNINGSZONEN Der skal foretages en tælling af alle svinebesætninger i overvågningszonen, hvilket kan ske ved en gennemgang af besætningsdata fra CHR for alle besætninger i zonerne, med henblik på at validere disse. Besætningerne skal være besøgt, forud for ophævelse af zonen. Der er forbud mod flytning af dyr, sæd, æg og embryoner i overvågningszonen, uden Veterinærenhedens tilladelse. Dette er beskrevet under Flytterestriktioner. Døde og syge svin, skal straks anmeldes til Veterinærenheden. OPHÆVELSE AF OVERVÅGNINGSZONEN Ophævelse af overvågningszonen vil tidligst kunne ske efter, at samtlige svinebesætninger i overvågningszonen er fundet klinisk fri for afrikansk svinepest. Ophævelsen forudsætter, at svinene er undersøgt klinisk (som beskrevet under Screening), og der om nødvendigt er foretaget laboratorieundersøgelse til påvisning af eventuel tilstedeværelse af afrikansk svinepest. Begge undersøgelser må tidligst finde sted 40 dage efter afslutningen af den indledende rengøring, desinfektion og eventuel insektbekæmpelse på det/de inficerede husdyrsbrug. I de tilfælde, hvor der vurderes behov for laboratorieundersøgelse, tages der så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Veterinærenheden kan nedsætte den fastsatte frist på 40 dage til 20 dage, hvis der gennemføres et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram. Dette omfatter, at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på samtlige husdyrbrug i overvågningszonen, se tabel 1a. SLAGTNING I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONE Ud over de undersøgelser der skal udføres i besætningen, i forbindelse med flytning af svin til et slagteri (se kapitel 10), skal der på slagteriet, forud for slagtningen, tages blodprøver til serologisk undersøgelse eller blod- eller miltprøver til virologisk undersøgelse. Der skal tages prøver fra svinene fra hver enkelt af de, i besætningen definerede, epidemiologiske underenheder, der har leveret svin til slagt. Der skal mindst tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens eller virusprævalens på 10 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed, se tabel 1a. Ved ankomst til slagteriet skal disse svin holdes adskilt fra andre svin. Kødkontrolenheden skal ved undersøgelsen før og efter slagtning på det udpegede slagteri tage eventuelle tegn på tilstedeværelse af afrikansk svinepestvirus i betragtning. OMSÆTNING AF KØD FRA BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONEN Fersk kød fra svin fra beskyttelses- og overvågningszonen skal mærkes med det særlige stempel (krydsmærkes), der er nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer. I henhold til samme bekendtgørelse må omsætning og anvendelse af alle dele af dyr, der hidrører fra områder, der er pålagt restriktioner, kun ske efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Såfremt de 21

22 dyresygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som er fastsat i medfør af lov om hold af dyr, iagttages, kan Fødevarestyrelsen give tilladelse til behandling og markedsføring af animalske produkter, der kommer fra et område eller delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og produkter, men som ikke kommer fra en bedrift, der er smittet eller mistænkt for at være smittet, på følgende betingelser: Produkterne skal, inden de underkastes nedennævnte behandling, fremstilles, håndteres, transporteres og oplagres adskilt fra eller på andre tidspunkter end produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser, og transportforholdene ud af det område, der er omfattet af dyresundhedsrestriktioner, skal godkendes af Fødevarestyrelsen. De produkter, der skal underkastes behandling, skal være behørigt identificeret. Produkterne undergår en behandling, der er tilstrækkelig til at udelukke den pågældende dyresundhedsmæssige risiko. Behandlingen skal foretages på en virksomhed, der er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen. Produkterne skal være mærket i overensstemmelse med førnævnte bilag 2. Kødkontrolenheden skal skriftligt orientere slagteriet om håndtering, mærkning og omsætning af kød fra svin som kommer fra beskyttelses- eller overvågningszonen. Det krydsmærkede kød kan anvendes ved produktion af kødprodukter som er godkendt til fri cirkulation, hvis det har været underkastet en af følgende behandlinger: a. en varmebehandling i en hermetisk lukket beholder, til en Fo-værdi på mindst 3,00. b. en anden varmebehandling ved en minimumstemperatur på 80 C, der skal opnås overalt i kødet. c. varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til mindst 60 C i mindst 4 timer, idet centrumstemperaturen indenfor denne periode i mindst 30 minutter skal være på 70 C. d. for udbenet kød en behandling bestående af naturlig gæring og modning i mindst 9 måneder, således at følgende egenskaber fremkommer: - en Aw-værdi på højst 0,93. - en ph-værdi på højst 6,0. e. skinke og kam, der har undergået naturlig gæring og modning i mindst 190 dage for skinke og 140 dage for kam. Behandlingen skal foregå på en virksomhed, der er udpeget af myndighederne. For at kødet kan sendes til den nævnte virksomhed, skal sendingen plomberes inden afsendelsen og være plomberet under hele transporten (Rådets direktiv 2002/60). Kød af svin, der er slagtet fra det tidspunkt, hvor sygdommen sandsynligvis er blevet introduceret på bedriften, til det tidspunkt hvor der iværksættes officielle foranstaltninger, skal så vidt muligt spores og underkastes en forarbejdning under officielt tilsyn eller destrueres med henblik på inaktivering af eventuelt tilstedeværende virus (Rådets direktiv 2002/60). Medlemsstaterne sikrer eller Kommissionen beslutter, at animalske produkter, der er bestemt til konsum, ledsages af et veterinærcertifikat i henhold til Rådets direktiv 2002/99 EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum, kapitel 1, artikel 5, som en nødvendig forebyggende foranstaltning ved omsætning af produkterne. 22

23 Ophævelse af zoner Beskyttelseszone Overvågningszone Zonen kan tidligst ophæves efter: klinisk undersøgelse, inkl. temperatur måling, i besætningen, blodprøvning (altid i beskyttelseszonen, om nødvendigt i overvågningszonen) samt afslutning af den indledende rengøring og desinfektion Opretholdelse af zonen kan efter nedenstående, afkortes til: gennemførelse af et intensivt undersøgelses- og prøvetagningsprogram, samt afslutning af den indledende rengøring og desinfektion 45 dage 40 dage 30 dage 20 dage 23

24 9. SCREENING Screening gennemføres i beskyttelseszonen kort efter oprettelse af zonen og igen inden ophævelse af zonen, samt i overvågningszonen inden ophævelsen af denne. Med baggrund i besætningslisterne fra CHR, produceres besøgslister til brug for de dyrlæger, der skal aflægge besøg i besætningerne. På samme besøgsliste, for hver dyrlæge, bør kun anføres besætninger med samme sundhedsmæssige status. Besøgene planlægges efter samme principper som i fredstid, og følger vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg. Besøgene aflægges fortrinsvis udefra i zonen, og ind mod udbrudsbesætningen. Hvis der ses kliniske symptomer ved et screeningsbesøg, skal besøget håndteres som et mistankebesøg. KLINISK UNDERSØGELSE I BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONEN Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger samt kontrollere øremærker for så vidt angår søer og orner. Der skal foretages en gennemgang af hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrsbruget for at udvælge de svin, der skal undersøges klinisk. Afrikansk svinepest er en klynge infektion. Det betyder, at et udbrud typisk vil starte i den ene ende af stalden, og samtidig ikke vil være at finde i den anden ende af stalden. Det er derfor vigtigt, at alle dyr i alle epidemiologiske underenheder i besætningen tilses, da man ellers kan risikere at overse et udbrud. Den kliniske undersøgelse skal i alle tilfælde omfatte måling af kropstemperaturen og vedrører hovedsagelig følgende svin eller grupper af svin: syge eller anorektiske svin, svin, der for nylig er indsat fra bekræftede udbrud eller fra andre mistænkte kilder, svin, der holdes i epidemiologiske underenheder, hvor der for nylig er kommet personer udefra, som inden for den seneste tid har været i nær kontakt med svin, der mistænkes for at være eller er inficeret med afrikansk svinepest, eller hvor der for nylig er kommet personer udefra, hvorom det er blevet fastslået, at de har haft anden risikabel kontakt med en potentiel kilde til afrikansk svinepestvirus, svin, som allerede har undergået prøvetagning og serologiske undersøgelser for afrikansk svinepest, hvis resultaterne af disse test ikke gør det muligt at udelukke afrikansk svinepest, og svin fra kontaktbesætninger til disse, og svin, der for nylig er kommet sig efter en sygdom. Hvis der ved inspektionen på husdyrbruget ikke konstateres svin eller grupper af svin som omhandlet i ovennævnte afsnit, skal Veterinærenheden, under hensyntagen til den epidemiologiske situation, foretage kliniske undersøgelse på tilfældigt udvalgte svin i de epidemiologiske underenheder, hvor der er identificeret eller er mistanke om en risiko for introduktion af afrikansk svinepestvirus. Der skal mindst undersøges så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i disse epidemiologiske underenheder, se tabel 1a. 24

25 BLODPRØVETAGNING TIL SEROLOGISK UNDERSØGELSE I BESKYTTELSESZONEN Der er ikke krav om, at der tages blodprøver ved det første screeningsbesøg, der skal foretages indenfor 7 dage efter zonens oprettelse. Hvis der ses kliniske symptomer ved et screeningsbesøg, skal besøget dog håndteres som et mistankebesøg. Ved andet screeningsbesøg, forud for zonens ophævelse, skal blodprøvetagning hovedsageligt omfatte ovennævnte gruppe af svin. Hvis der ved inspektionen på husdyrbruget ikke konstateres svin eller grupper af svin som omhandlet i ovennævnte afsnit, skal Veterinærenheden, under hensyntagen til den epidemiologiske situation sørge for, at der tages så mange blodprøver, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % hos svinene i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. BLODPRØVETAGNING TIL SEROLOGISK UNDERSØGELSE I OVERVÅGNINGSZONEN Der er ikke krav om blodprøvetagning ved samtlige screeningsbesøg i overvågningszonen, med mindre myndighederne finder det nødvendigt. Evt. prøvetagning skal ske efter samme fremgangsmåde som beskrevet under Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i beskyttelseszonen, og foretages: i alle svinebesætninger, hvor myndighederne finder prøvetagning nødvendig, efter samme fremgangsmåde som beskrevet under Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i beskyttelseszonen, og på alle ornestationer, efter samme fremgangsmøde som det er beskrevet under Blodprøvetagning til serologisk undersøgelse i beskyttelseszonen. 25

26 10. FLYTTERESTRIKTIONER FLYTNING AF DYR I BESKYTTELSESZONEN I beskyttelseszonen må svin som udgangspunkt ikke flyttes, af offentlig eller privat vej. Andre husdyrarter må kun flyttes til eller fra et husdyrbrug efter tilladelse fra Veterinærenheden. Veterinærenheden kan dog på nærmere fastsatte vilkår give tilladelse til, at svin flyttes, fra det husdyrbrug hvor de holdes, tidligst 40 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion af og i givet fald insektbekæmpelse på det/de inficerede husdyrbrug i zonen. Veterinærenheden kan give tilladelse til, at dyrene flyttes direkte til et af følgende: Et af myndighederne udpeget slagteri, helst beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen. En destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under Fødevarestyrelsens tilsyn. Under særlige omstændigheder til et andet husdyrbrug i beskyttelseszonen. Denne tilladelse kan gives såfremt følgende er opfyldt: Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger, samt kontrollere øremærker, øremærke umærkede dyr samt foretager en klinisk undersøgelse inkl. temperaturmåling af svinene i hver af de epidemiologiske underenheder i besætningen på husdyrbruget, og navnlig hvor de svin, der skal flyttes, holdes. Den kliniske undersøgelse skal finde sted indenfor 24 timer forud for svinenes flytning. I tilfælde af at svin flyttes til et andet husdyrbrug, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes se tabel 1a. I tilfælde af, at svinene skal slagtes eller aflives, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 20 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes se tabel 1a. Dyrene skal føres direkte til bestemmelsesstedet i et transportmiddel, der er plomberet af Veterinærenheden og under ledsagelse af en passérseddel. Plomberede transportmidler skal åbnes af Fødevarestyrelsens personale. Ved transport af dyr til slagteri, skal der ske gensidig orientering om afsendelse og modtagelse. Transportmidlet og udstyr, brugt ved transport af svin skal straks efter brug rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning. Sæd, æg og embryoner fra svin må ikke flyttes fra husdyrsbrug i beskyttelseszonen. For håndtering af animalske biprodukter samt husdyrgødning, kontakt Dyresundhed. Fødevarestyrelsen kan nedsætte den fastsatte frist på 40 dage til 30 dage for flytning af svin, såfremt der er gennemført et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram, der har gjort det muligt at udelukke tilstedeværelsen af afrikansk svinepest i det pågældende husdyrbrug. Dette omfatter, at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan 26

27 påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Hvis forbuddene opretholdes i mere end 40 dage på grund af yderligere udbrud og der derved opstår dyrevelfærdsproblemer eller andre problemer med at holde svin på husdyrbruget, kan svin, efter der er forløbet 40 dage, flyttes fra det husdyrsbrug hvor de holdes og til et af følgende: Et af myndighederne udpeget slagteri, helst beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen. En destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under Fødevarestyrelsens tilsyn. Under særlige omstændigheder, til et andet husdyrbrug i beskyttelseszonen, efter begrundet anmodning fra ejeren. Denne tilladelse kan gives, såfremt følgende er opfyldt: Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger, samt kontrollere øremærker, øremærke umærkede dyr samt foretager en klinisk undersøgelse inkl. temperaturmåling af svinene i hver af de epidemiologiske underenheder i besætningen på husdyrbruget, og navnligt hvor de svin, der skal flyttes, holdes. Den kliniske undersøgelse skal finde sted indenfor 24 timer forud for svinenes flytning. I tilfælde af at svin flyttes til et andet husdyrbrug, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. I tilfælde af, at svinene skal slagtes eller aflives, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 20 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dyrene skal føres direkte til bestemmelsesstedet i et transportmiddel, der er plomberet af Veterinærenheden og under ledsagelse af en passérseddel. Plomberede transportmidler skal åbnes af Fødevarestyrelsens personale. Ved transport af dyr til slagteri, skal der ske gensidig orientering om afsendelse og modtagelse. Transportmidlet og udstyr, brugt ved transport af svin skal straks efter brug rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning. Fødevarestyrelsen kan nedsætte den fastsatte frist på 40 dage til 30 dage, såfremt der er gennemført et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram, der har gjort det muligt at udelukke tilstedeværelsen af afrikansk svinepest i det pågældende husdyrbrug. Dette omfatter, at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. FLYTNING AF DYR I OVERVÅGNINGSZONEN I overvågningszonen må svin som udgangspunkt ikke flyttes, af offentlig eller privat vej. Andre husdyrarter må, i de første 7 dage efter zonens oprettelse, kun flyttes til eller fra et husdyrbrug efter tilladelse fra Veterinærenheden. 27

28 Veterinærenheden kan dog på nærmere fastsatte vilkår give tilladelse til, at svin flyttes, fra det husdyrbrug hvor de holdes, 30 dage efter afslutningen af den indledende rengøring og desinfektion af og i givet fald insektbekæmpelse på det/de inficerede husdyrbrug i zonen. Veterinærenheden kan give tilladelse til, at dyrene flyttes direkte til et af følgende: Et af myndighederne udpeget slagteri, helst beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen. En destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under Fødevarestyrelsens tilsyn. Under særlige omstændigheder, til et andet husdyrbrug i beskyttelseszonen eller overvågningszonen, efter begrundet anmodning fra ejeren. Denne tilladelse kan gives såfremt følgende er opfyldt: Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger, samt kontrollere øremærker, øremærke umærkede dyr samt foretager en klinisk undersøgelse inkl. temperaturmåling af svinene i hver af de epidemiologiske underenheder i besætningen på husdyrbruget, og navnlig hvor de svin, der skal flyttes, holdes. Den kliniske undersøgelse skal finde sted indenfor 24 timer forud for svinenes flytning. I tilfælde af at svin flyttes til et andet husdyrbrug, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. I tilfælde af, at svinene skal slagtes eller aflives, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 20 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dyrene skal føres direkte til bestemmelsesstedet i et transportmiddel, der er plomberet af Veterinærenheden og under ledsagelse af en passérseddel. Plomberede transportmidler skal åbnes af Fødevarestyrelsens personale. Transportmidlet og udstyr, brugt ved transport af svin skal straks efter brug rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning. Sæd, æg og embryoner fra svin må ikke flyttes fra husdyrsbrug i overvågningszonen. For håndtering af animalske biprodukter samt husdyrgødning, kontakt Dyresundhed. Fødevarestyrelsen kan nedsætte den fastsatte frist på 30 dage til 21 dage, såfremt der er gennemført et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram, der har gjort det muligt at udelukke tilstedeværelsen af afrikansk svinepest i det pågældende husdyrbrug. Dette omfatter at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Hvis forbuddene opretholdes i mere end 40 dage på grund af yderligere udbrud og der derved opstår dyrevelfærdsproblemer eller andre problemer med at holde svin på husdyrbruget, kan svin, efter der er forløbet 40 dage flyttes fra det husdyrsbrug, hvor de holdes og til et af følgende: 28

29 Et af myndighederne udpeget slagteri, helst beliggende i beskyttelses- eller overvågningszonen. En destruktionsanstalt eller et egnet sted, hvor svinene omgående aflives og kroppene forarbejdes under Fødevarestyrelsens tilsyn. Under særlige omstændigheder, til et andet husdyrbrug i beskyttelseszonen eller overvågningszonen, efter begrundet anmodning fra ejeren. Denne tilladelse kan gives såfremt følgende er opfyldt: Veterinærenheden skal foretage gennemgang af husdyrbrugets registre over produktion og sundhedstilstand, hvis sådanne registre foreligger, samt kontrollere øremærker, øremærke umærkede dyr samt foretager en klinisk undersøgelse inkl. temperaturmåling af svinene i hver af de epidemiologiske underenheder i besætningen på husdyrbruget, og navnlig hvor de svin, der skal flyttes, holdes. Den kliniske undersøgelse skal finde sted indenfor 24 timer forud for svinenes flytning. I tilfælde af at svin flyttes til et andet husdyrbrug, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 10 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. I tilfælde af, at svinene skal slagtes eller aflives, skal der mindst kontrolleres så mange svin, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feberprævalens på 20 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. Dyrene skal føres direkte til bestemmelsesstedet i et transportmiddel, der er plomberet af Veterinærenheden og under ledsagelse af en passérseddel. Plomberede transportmidler skal åbnes af Fødevarestyrelsens personale. Transportmidlet og udstyr, brugt ved transport af svin skal straks efter brug rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning. Fødevarestyrelsen kan nedsætte den fastsatte frist på 40 dage til 30 dage, såfremt der er gennemført et intensivt prøvetagnings- og undersøgelsesprogram, der har gjort det muligt at udelukke tilstedeværelsen af afrikansk svinepest i det pågældende husdyrbrug. Dette omfatter at der mindst skal kontrolleres så mange svin, ved klinisk undersøgelse og blodprøvetagning, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en feber- og serumprævalens på 5 % i de epidemiologiske underenheder, hvorfra svin der påtænkes flyttet, holdes, se tabel 1a. 29

30 Flytning af svin fra husdyrbruget Beskyttelseszonen Overvågningszonen Flytterestriktionerne kan tidligst ophæves efter: klinisk undersøgelse, inkl. temperaturmåling, i besætningen. Antal afhænger af, hvor svinene flyttes hen, samt afslutning af den indledende rengøring og desinfektion Opretholdelse af flytterestriktionerne kan efter nedenstående, afkortes til: gennemførelse af et intensivt undersøgelses- og prøvetagningsprogram, samt afslutning af den indledende rengøring og desinfektion 40 dage 30 dage 30 dage 21 dage Flytning af dyrevelfærdsmæssige årsager Beskyttelseszonen Overvågningszonen Flytning af svin, af dyrevelfærdsmæssige årsager, kan tidligst finde sted efter: klinisk undersøgelse, inkl. temperaturmåling, i besætningen. Antal afhænger af, hvor svinene flyttes hen, samt afslutning af den indledende rengøring og desinfektion i den første udbrudsbesætning i zonen Flytning af svin, af dyrevelfærdsmæssige årsager, kan efter nedenstående, finde sted efter: gennemførelse af et intensivt undersøgelses- og prøvetagningsprogram, samt afslutning af den indledende rengøring og desinfektion i den første udbrudsbesætning i zonen 40 dage 40 dage 30 dage 30 dage 30

31 11. GENINDSÆTTELSE AF DYR Genindsættelse af svin på et husdyrbrug med konstateret udbrud af afrikansk svinepest, må tidligst ske 40 dage efter, at Fødevarestyrelsen har godkendt den endelige rengøring og desinfektion. Der skal ved genindsættelsen af svin tages hensyn til produktionstypen på det pågældende husdyrsbrug. Genindsættelse af svin kan ske på en af følgende måder: 1. Der skal indsættes kontrolsvin, der indenfor 14 dage forud for indsættelse er, kontrolleret for tilstedeværelsen af antistoffer mod afrikansk svinepestvirus med negativt resultat, eller svinene kommer fra husdyrsbrug, der ikke er omfattet af restriktioner for afrikansk svinepest. Kontrolsvinene anbringes efter Veterinærenhedens anvisninger og kontrolleres for tilstedeværelsen af antistoffer tidligst 45 dage efter indsættelsen på husdyrsbruget. Prøvetagningsproceduren foretages efter nedenstående retningslinjer, jf. litra a. 2. Alle svinene ankommer inden for en periode på 20 dage og kommer fra husdyrsbrug, der ikke er omfattet af restriktioner for afrikansk svinepest. Der skal foretages serologisk undersøgelse af svinene efter nedenstående retningslinjer, jf. litra b. Undersøgelsen foretages tidligst 45 dage efter, at de sidste svin er ankommet. Ingen svin må flyttes fra husdyrbruget førend de negative resultater af de serologiske undersøgelser foreligger. Hvis ingen af svinene har udviklet antistoffer mod afrikansk svinepestvirus, kan der genindsættes en hel besætning. Hvis der er gået mere end 6 måneder, siden rengøringen og desinfektionen på husdyrbruget er godkendt af Veterinærenheden, kan Veterinærenheden i særlige tilfælde og på nærmere fastsatte vilkår, dispensere fra ovennævnte krav vedrørende indsættelse af svin. Følgende prøvetagningsprocedure anvendes: a. Ved genindsættelse af kontrolsvin skal der tages blodprøver til serologisk undersøgelse fra et så stort antal tilfældigt udvalgte svin i husdyrbruget, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 10 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. b. Ved genindsættelse af en hel besætning skal der tages blodprøver til serologisk undersøgelse fra et så stort antal tilfældigt udvalgte svin i husdyrbruget, at der med 95 % sikkerhed kan påvises en serumprævalens på 20 % i hver enkelt epidemiologisk underenhed i besætningen på husdyrbruget, se tabel 1a. Genindsættelse af svin på friland sker efter retningslinjerne under punkt 1 samt efter nærmere aftale med Veterinærenheden. Efter genindsættelsen sørger Veterinærenheden for, at der, hvis der forekommer sygdom eller højere dødelighed i besætningen af ukendte årsager, straks foretages en undersøgelse af de pågældende svin for afrikansk svinepest. Dette gælder indtil ovenstående retningslinjer for genindsættelse er opfyldt, og restriktionerne er ophævet af Veterinærenheden. 31

32 12. UDBRUD PÅ SLAGTERIER, SAMLESTEDER, GRÆNSEKONTROLSTEDER OG TRANSPORTMIDLER Alle svin på slagteriet, samlestedet eller grænsekontrolstedet aflives straks. Ved udbrud på et transportmiddel aflives dyrene efter Veterinærenhedens anvisning. Bygninger og udstyr, herunder transportmidlet, rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning. For udbrud på et slagteri er følgende gældende: Der stoppes for tilførsel af flere dyr og hele situationen fryses. Dyr som allerede befinder sig på slagteriet skal slagtes. Slagteriet rengøres og desinficeres og om nødvendigt behandles med insektbekæmpelsesmiddel (start udefra og ind). Dette gælder hele virksomheden: slagteanlægget, gulv- og vægflader, maskiner, staldafsnit og transportarealer. Slagtekroppe, produkter heraf, slagteaffald og affald af dyr, der kan være inficeret eller kontamineret, skal spores og underkastes en forarbejdning på et godkendt forarbejdningsanlæg. Dette vedrører også kød fra dyr som kunne være kontamineret på slagteriet. Er adskillelse mellem kød fra de smittede svin og kød fra raske svin ikke muligt, skal hele den relevante produktionsmængde trækkes tilbage/underkastes forarbejdning. Eksport af svinekød til andre EU lande eller til tredje lande skal øjeblikkeligt stoppes, og der må ikke underskrives eksportcertifikater. Arbejdstøj/overtrækstøj og andet der direkte eller indirekte har været i kontakt med mistænkte dyr, produkter m.v. efterlades på virksomheden. Tøjet opbevares under veterinært beslag eller sendes til vask og desinfektion efter aftale. (Det anvendte tøj varmebehandles ved 80⁰ C i mindst 10 minutter og vaskes herefter i 60⁰ C varmt sæbevand). Hænder og ansigt vaskes grundigt inden virksomheden forlades. Fodtøj rengøres og desinficeres inden virksomheden forlades. Det pålægges personalet at tage direkte hjem, hvor der skal tages bad og skiftes tøj fra yderst til inderst. Det anvendte tøj vaskes i 60⁰ C varmt sæbevand. Det pålægges personalet i 48 timer: o ikke at have kontakt med dyr af modtagelige arter, o ikke at aflægge besøg på ejendomme og lignende, hvor der holdes dyr af modtagelige arter. Dog må personer med bopæl på ejendomme med dyr af modtagelige arter tage hjem, men ikke komme i stalden/i kontakt med modtagelige dyr i 48 timer. Veterinærenheden foretager en epidemiologisk undersøgelse for at opklare, hvorfor smitten har optrådt på slagteriet. I særlige tilfælde kan et udbrud opstå på et slagteri, uden forudgående mistanke. I disse tilfælde anvendes Fødevarestyrelsens Action card for slagterimistanker, til information af personale, transportører m.fl. 32

33 GENÅBNING AF SLAGTERI Veterinærenheden påbyder slagteriet lukket indtil der er gået mindst 24 timer efter slagteriet er rengjort og desinficeret og om nødvendigt behandlet med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning og godkendelse. GENANVENDELSE AF SAMLESTED Veterinærenheden sikrer, at der ikke føres dyr ind på samlestedet, før der er gået mindst 48 timer, efter at samlestedet er rengjort og desinficeret og om nødvendigt behandlet med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning og godkendelse. GENANVENDELSE AF GRÆNSEKONTROLSTED Veterinærenheden sikrer, at der ikke føres dyr ind på grænsekontrolstedet med henblik kontrol, før der er gået mindst 48 timer, efter at grænsekontrolstedet er rengjort og desinficeret og om nødvendigt behandlet med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning og godkendelse. GENANVENDELSE AF TRANSPORTMIDDEL Ingen dyr må transporteres med transportmidlet, før der er gået mindst 48 timer efter transportmidlet er rengjort, desinficeret og om nødvendigt behandlet med insektbekæmpelsesmiddel efter Veterinærenhedens anvisning og godkendelse. 33

34 13. UDBRUD I VILDTLEVENDE DYR DET DECENTRALE KRISECENTER Når der er konstateret afrikansk svinepest hos vildtlevende svin, opretter det decentrale krisecenter i samarbejde med det centrale krisecenter en bekæmpelseszone, der udgør det inficerede område. Vildtlevende svin, der er nedskudt eller fundet døde i bekæmpelseszonen, skal inspiceres af Veterinærenheden, og der skal udtages prøver til undersøgelse for afrikansk svinepest. Udtagning af prøver foretages efter DTU Veterinærinstituttets anvisning. Veterinærenheden sætter alle husdyrbrug med svin i bekæmpelseszonen under offentligt tilsyn. Husdyrbrug med svin i zonen underkastes en klinisk inspektion med henblik på, at husdyrbruget kan erklæres fri for afrikansk svinepest. Den kliniske inspektion kan suppleres med udtagning af blod- og evt. vævsprøver. Lokale jagtforeninger kontaktes og informeres. Bekæmpelseszonen og det offentlige tilsyn på husdyrbrug med svin i zonen kan ophæves af Fødevarestyrelsen, når det findes smittemæssigt forsvarligt. DET CENTRALE KRISECENTER Det centrale krisecenter opretter en særlig ekspertgruppe bestående af dyrlæger, jægere, epidemiologer og biologer med speciale i vildtlevende dyr. Gruppen skal: Bistå med at undersøge den epidemiologiske situation og afgrænse det inficerede område, der skal udgøre bekæmpelseszonen, fastsætte passende foranstaltninger, der skal anvendes i det inficerede område ud over de foranstaltninger, der er pålagt i det offentlige tilsyn. Foranstaltninger kan f.eks. omfatte suspendering af jagt, udarbejde en bekæmpelsesplan, som skal forelægges EU-kommissionen, og fastlægge kontrolforanstaltninger til at bedømme effektiviteten af de iværksatte foranstaltninger. 34

35 14. VACCINATION På nuværende tidspunkt findes der ikke en vaccine mod afrikansk svinepest. Det er ej heller tilladt at vaccinere mod afrikansk svinepest. 35

36 15. SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER SAMT EKSTERNE PARTER Det centrale krisecenter sikrer indledningsvis kontakt til de eksterne parter. På sigt vil det decentrale krisecenter samarbejde med lokale repræsentanter fra andre myndigheder eller eksterne parter. NATURSTYRELSEN Jagt og vildtforvaltning er reguleret i Naturstyrelsens lov om jagt og vildtforvaltning nr. 735 af Efter 38, kan Naturstyrelsen pålægge en grundejer at nedskyde vildsvin, hvis de ses på deres jorde. DANMARKS JÆGERFORBUND I en udbrudssituation kan det være nyttigt at kontakte Danmarks jægerforbund. 36

37 16. EKSPERTGRUPPE Der er nedsat en national ekspertgruppe for afrikansk svinepest. Gruppens medlemmer er: Jens Peter Nielsen, Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, formand for ekspertgruppen Tlf. nr.: / jpni@sund.ku.dk Vagn Nielsen, udpeget af Den Danske Dyrlægeforening Tlf. nr.: / VNE@lf.dk Jørgen Westergaard, Veterinær konsulent Tlf. nr.: / adc-consult@youmail.dk Anette Bøtner, virolog, souschef Tlf. nr.: / aneb@vet.dtu.dk Anette Boklund, epidemiolog, senior rådgiver Tlf. nr.: anebo@vet.dtu.dk 37

38 BILAG 1 LOVGIVNING Bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest er fastsat i: EU lovgivning: Rådets Direktiv nr. 2002/60 af 27. juni 2002 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest Kommissionens beslutning nr. 2003/422 af 26. maj 2003 om godkendelse af en diagnostisk manual for afrikansk svinepest Rådets direktiv nr. 2002/99 af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum Dansk lovgivning: Bekendtgørelse nr. 498 af 13. juni 2003 om bekæmpelse af afrikansk svinepest Cirkulæreskrivelse nr af 31. marts 2004 om beskyttelses- og bekæmpelsesforanstaltninger på et slagteri ved mistanke om og ved udbrud af mund- og klovesyge eller svinepest Bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer 38

39 BILAG 2 INFORMATIONSMATERIALE Information om afrikansk svinepest på fvst.dk Leksikonopslag om afrikansk svinepest Den aktuelle situation, opdateres løbende af Dyresundhed. 39

40 BILAG 3, TABEL 1A OG 1B ANTAL BLODPRØVER ELLER TEMPERATURMÅLINGER VED SIKKERHEDSNIVEAU 95 % Populationsstørrelse Forventet prævalens (%) Anvendt formel: n= (1-(1-a) 1/(P*N) )*(N-((P*N)-1)/2) n= stikprøvestørrelsen, N= besætningsstørrelsen, P= prævalens (antal positive/n), a= konfidensniveau (95%) Tabel 1a 40

41 ANTAL BLODPRØVER ELLER TEMPERATURMÅLINGER VED SIKKERHEDSNIVEAU 99 % Populationsstørrelse 10 Forventet prævalens (%) Anvendt formel: n= (1-(1-a) 1/(P*N) )*(N-((P*N)-1)/2) n= stikprøvestørrelsen, N= besætningsstørrelsen, P= prævalens (antal positive/n), a= konfidensniveau (99%) Tabel 1b 41

42

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 26. oktober 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 2. juli 2015 Fødevarestyrelsen Dyresundhed INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer

Læs mere

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest

Udbrudsmanual. for. afrikansk svinepest Udbrudsmanual for afrikansk svinepest 20. december 2018 INDHOLD Indledning... 5 1. Sygdomsbeskrivelse... 6 Virus og inkubationstid... 6 Symptomer ved den akutte form... 6 Symptomer ved den subakutte form...

Læs mere

Udbrudsmanual. for. klassisk svinepest

Udbrudsmanual. for. klassisk svinepest Udbrudsmanual for klassisk svinepest 7. december 2016 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Symptomer ved den akutte form... 5 Symptomer ved den kroniske form...

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR EPIZOOTISK HÆMORAGI

UDBRUDSMANUAL FOR EPIZOOTISK HÆMORAGI UDBRUDSMANUAL FOR EPIZOOTISK HÆMORAGI December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Differentialdiagnoser...

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2002L0060 DA 03.09.2008 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af hestepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af hestepest 1) BEK nr 1429 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1) BEK nr 933 af 17/09/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. maj 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2012-14-2301-01061 Senere ændringer til

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER

UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER UDBRUDSMANUAL FOR RIFT VALLEY-FEBER December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Diffentialdiagnoser...

Læs mere

Afrikansk Svinepest (ASF)

Afrikansk Svinepest (ASF) Afrikansk Svinepest (ASF) Dialogmøde AFRIKANSK SVINEPEST Tania Rubin, tanru@fvst.dk Karsten Aagaard, kaaag@fvst.dk Det Veterinære Beredskab Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration /

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual

Klassisk svinepest beredskabsplan. Operationel manual Klassisk svinepest beredskabsplan Operationel manual Januar 2004 Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til Kontor for Husdyrsygdomme ( va1@fdir.dk)

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST

UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST UDBRUDSMANUAL FOR AFRIKANSK HESTEPEST August 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 6 Virusudskillelse og smittespredning... 6 Kliniske Symptomer... 7 Differentialdiagnoser...

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. (EFT L 316 af , s.

RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. (EFT L 316 af , s. 2001L0089 DA 13.11.2007 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 7.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 211/5 AFGØRELSER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 5. august 2013 om forholdsregler mod indslæbning af afrikansk svinepest-virus til Unionen fra visse tredjelande

Læs mere

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg Bekendtgørelse om BVD hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3, og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1) BEK nr 20 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Udkast til bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj af 2014, fastsættes

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark Marts 2018 Aftale om styrket indsats mod afrikansk svinepest Afrikansk Svinepest (ASP) er en alvorlig smitsom

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende KOMMISSIONEN

De Europæiske Fællesskabers Tidende KOMMISSIONEN 9.2.2002 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 39/71 KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS BESLUTNING af 1. februar 2002 om godkendelse af en diagnostisk manual med beskrivelse af diagnosticeringsprocedurer, prøvetagningsmetoder

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1433 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00240 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr I medfør af 29, 30, stk. 1 og 3, 33, 34, stk. 1, 35, 37, og 70, stk. 3 og 5, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998466 af 152. julimaj af 20148,

Læs mere

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Dyresundhed 5. december 2014 J.nr.: 2014-14-81-00616 Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1 Regler vedrørende scrapie i forbindelse med ind- og udførsel af får og geder, også kaldet scrapie-udførsels-programmet.

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 708/2008 af 24. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår betingelserne for undtagelse af

Læs mere

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst)

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst) 4.2.2017 DA L 31/13 FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/193 af 3. februar 2017 om ændring af bilag II til beslutning 2007/777/EF og af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) L 74/24 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/448 af 17. marts 2015 om fastsættelse af særlige dyresundhedsbestemmelser for indførsel til Unionen af visse animalske produkter fra Japan bestemt

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1) BEK nr 25 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1280 af 14/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og fødevaremin., Fødevarstyrelsen, j.nr. 2018-14-31-00449 Senere ændringer

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 22.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 163/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 532/2012 af 21. juni 2012 om ændring af bilag II til

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner

Udkast til Bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner Udkast til Bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner I medfør af 5, 8, stk. 2, 27, stk. 2, 30, stk. 1 og stk. 3, 32-34, 35, 37, 58, stk. 1 og 2, 61, 66 a og 70, stk. 3, i lov

Læs mere

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien 14.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 314/5 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1063/2012 af 13. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1) BEK nr 502 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2012-20-2301-00900 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin

Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR BLUETONGUE

UDBRUDSMANUAL FOR BLUETONGUE UDBRUDSMANUAL FOR BLUETONGUE AUGUST 2017 INDHOLD Indledning... 4 Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Differentialdiagnoser...

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE

UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE Oktober 2016 2 UDBRUDSMANUAL FOR MUND- OG KLOVESYGE INDHOLD Indledning... 6 1. Sygdomsbeskrivelse... 7 Virus og inkubationstid... 8 Virusudskillelse og smittespredning...

Læs mere

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. maj 2003 om godkendelse af en diagnostisk manual for afrikansk svinepest (meddelt under nummer K(2003) 1696)

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. maj 2003 om godkendelse af en diagnostisk manual for afrikansk svinepest (meddelt under nummer K(2003) 1696) 11.6.2003 L 143/35 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 26. maj 2003 om godkendelse af en diagnostisk manual for afrikansk svinepest (meddelt under nummer K(2003) 1696) (EØS-relevant tekst) (2003/422/EF) KOMMISSIONEN

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) L 37/50 Den Europæiske Unions Tidende 10.2.2012 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 110/2012 af 9. februar 2012 om ændring af bilag II til beslutning 2007/777/EF og bilag I til forordning (EF)

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) L 203/4 DA KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1414 af 3. august 2017 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne vedrørende den tidligere jugoslaviske

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR LUMPY SKIN DISEASE

UDBRUDSMANUAL FOR LUMPY SKIN DISEASE UDBRUDSMANUAL FOR LUMPY SKIN DISEASE Februar 2018 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og smittespredning... 6 Kliniske symptomer... 8 Differentialdiagnoser...

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Konsekvens og forebyggelse af Afrikansk Svinepest Hvordan sikre jeg min egen bedrift?

Konsekvens og forebyggelse af Afrikansk Svinepest Hvordan sikre jeg min egen bedrift? Konsekvens og forebyggelse af Afrikansk Svinepest Hvordan sikre jeg min egen bedrift? Pia Conradsen Pia@svinevet.dk Hvad kan vi gøre??? Skabe forståelse for vores alvorlige situation Fra Skrald til Gris!!

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

KONSEKVENS OG FOREBYGGELSE AF AFRIKANSK SVINEPEST. Fyraftensmøde den 11. oktober 2018 kl

KONSEKVENS OG FOREBYGGELSE AF AFRIKANSK SVINEPEST. Fyraftensmøde den 11. oktober 2018 kl KONSEKVENS OG FOREBYGGELSE AF AFRIKANSK SVINEPEST Fyraftensmøde den 11. oktober 2018 kl. 16.00 PROGRAM Kl. 16.00-16.10 Indledning v/anders Andersen, adm. direktør, LandboSyd Kl. 16.10-16.40 Hvad er sandsynligheden

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

Bekendtgørelse om ind- og udførsel af salamandre 1

Bekendtgørelse om ind- og udførsel af salamandre 1 Lovtidende A Bekendtgørelse om ind- og udførsel af salamandre 1 I medfør af 30, stk. 3, 34, stk. 1, 37, 53, 66a, 67, 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 2. juli 2018, fastsættes

Læs mere

UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER

UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER UDBRUDSMANUAL FOR VESTNILFEBER December 2017 INDHOLD Indledning... 4 1. Sygdomsbeskrivelse... 5 Virus og inkubationstid... 5 Virusudskillelse og Smittespredning... 5 Kliniske symptomer... 6 Heste... 6

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Forslag til direktiv (KOM(2002) 736 C5-0029/2003 2002/0299(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Forslag til direktiv (KOM(2002) 736 C5-0029/2003 2002/0299(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. marts 2003 PE 322.174/21-69 ÆNDRINGSFORSLAG 21-69 Udkast til betænkning (PE 322.174) Wolfgang Kreissl-Dörfler EF-foranstaltninger

Læs mere

Svært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team.

Svært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team. Svært, men vigtigt emne Hvad tænker I, når emnet er smittebeskyttelse? www.vet- Smittebeskyttelse er flere ting: Eksterne smitte vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse

Læs mere

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen

Læs mere

MARKEDSNYT For grisekød

MARKEDSNYT For grisekød MARKEDSNYT For grisekød Markedsanalyser 26. november 2018 Uge 48 MARKEDSSITUATIONEN På det europæiske marked handles ferske skinker til svagt stigende eller uforandret prisniveau i denne uge. For øvrige

Læs mere

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.4.2010 KOM(2010)176 endelig 2010/0097 (CNS) C7-0136/10 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union fra

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING

BAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING BAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING NOTAT NR. 1832 Branchen vurderer, at der vil være behov for at importere 1-1,5 mio. tons korn og majs i

Læs mere

Foderforbuddets regler om registrering, godkendelse og tilladelse juli 2017

Foderforbuddets regler om registrering, godkendelse og tilladelse juli 2017 NOTAT 140, 140 Dyresundhed J.nr. 2017-14-33-00149 Ref. LMH Dato: 13-07-2017 Foderforbuddets regler om registrering, godkendelse og tilladelse juli 2017 TSE forordningens bilag IV (foderforbuddet) 1 indeholder

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende L 284/20 Den Europæiske Unions Tidende 30.10.2007 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1278/2007 af 29. oktober 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 16.11.2016 L 308/29 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/2002 af 8. november 2016 om ændring af bilag E til Rådets direktiv 91/68/EØF, bilag III til Kommissionens afgørelse 2010/470/EU og bilag

Læs mere

Bluetongue beredskabsplan. Operationel manual

Bluetongue beredskabsplan. Operationel manual Bluetongue beredskabsplan Operationel manual April 2007 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til kontor for Husdyrsundhed (1kontor@fvst.dk) Indholdsfortegnelse

Læs mere

International handel med bier

International handel med bier International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Kød af får og opdrættede rensdyr

Kød af får og opdrættede rensdyr Bilag 6 Kød af får og opdrættede rensdyr Kapitel I: Transport af levende dyr til slagteriet Fødevarevirksomheden, der transporterer levende dyr til slagteriet, skal sikre, at følgende krav er opfyldt:

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) L 100/60 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/604 af 16. april 2015 om ændring af bilag I og II til forordning (EU) nr. 206/2010 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende kvægtuberkulose

Læs mere

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1)

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder 1) BEK nr 1288 af 20/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2010-20-762-00039 Senere ændringer

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) 1.4.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 89/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 289/2008 af 31. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 8.9.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 237/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 790/2010 af 7. september 2010 om ændring af bilag VII, X og XI til Europa-Parlamentets

Læs mere

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg

Mund- og klovesyge beredskabsplan. Operationel manual. juni 2004. Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Mund- og klovesyge beredskabsplan Operationel manual juni 2004 Husdyrsygdomskontoret Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til va1@fdir.dk Definitionsliste...12

Læs mere

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring

om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring 13. 8. 96 fdal De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 203/ 13 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 22. juli 1996 om dyresundhedsbetingelser og udstedelse af certifikat eller officiel erklæring ved indførsel

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige krav til samlesteder og handelsbesætninger 1)

Udkast til. Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige krav til samlesteder og handelsbesætninger 1) Udkast til Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige krav til samlesteder og handelsbesætninger 1) I medfør af 5, 7-8, 30, stk. 1 og 3, 32, 34-35, 37, 58, stk. 1 og 2, 61, 66 a, 67 og 70, stk. 3, i lov om

Læs mere

L 230/20 Den Europæiske Unions Tidende (2007/598/EF)

L 230/20 Den Europæiske Unions Tidende (2007/598/EF) L 230/20 Den Europæiske Unions Tidende 1.9.2007 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. august 2007 om foranstaltninger for at forebygge spredning af højpatogen aviær influenza til andre fugle i fangenskab, der

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2019 C(2019) 595 final KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af 6.2.2019 om ændring af bilag IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og bilag

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 24.11.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 326/3 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1097/2012 af 23. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere