Strategi- og ressourceplan Til forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme

Transkript

1 Strategi- og ressourceplan Til forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme Version 7 September 2007 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til ([email protected])

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Bekæmpelsesstrategi mod alvorlige smitsomme husdyrsygdomme...5 Det forebyggende beredskab...5 Udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme i Danmark...6 Målsætninger for bekæmpelsesaktiviteter Lovgrundlag...8 Love...8 Bekendtgørelser og meddelelser...9 EU bestemmelser der danner grundlag for bekæmpelsesmæssige regler...11 Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme, indberetning og bekæmpelse Finansielle foranstaltninger...19 Erstatningskontoen...19 EU tilskud til bekæmpelse af husdyrsygdomme via markedsordninger...22 Fødevarestyrelsens budget...22 Administration og udbetaling af erstatning og udgifter til sygdomsbekæmpelse under et udbrud Kommandoveje...25 Kommandoveje i fredstid...25 Kriseberedskab...27 Kriseberedskab relationer til andre ministerier/styrelser Det veterinære beredskab...29 Regionale krisecentre / Fødevareregionerne...35 Permanent national ekspertgruppe for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme...38 Ad hoc ekspertgrupper...38 Intern Controller-enhed Krisecentre...39 Det nationale krisecenter...39 De regionale krisecentre Personale Aftaler, udstyr og materiel...43 Centralt indgåede eksterne aftaler...43 De veterinære beredskabskasser...44 Beredskabskuverten Manualer og instruktioner...48 Central håndtering af mistanker...48 Krisemøder...49 Operationel manual...50 Taksationsvejledning for besætninger og driftstab...50 Rapportering vedrørende udbrud Diagnostiske laboratorier Nødvaccination

3 12. Uddannelse og træning...56 Træning af ekspert gruppen...56 Træning af personale ansat i Fødevarestyrelsen...56 Beredskabsøvelser...57 Træning af personel i den private sektor Oplysninger om sygdomsforebyggelse, sygdomsovervågning og sygdomsudbrud...58 Bilag...59 Bilag 1. Vejledning om taksation af besætninger med klovbærende dyr...59 Bilag 2. Vejledning om taksation af besætninger med fjerkræ...67 Bilag 3. Klassisk svinepest. Opdateret 15. januar Bilag 4. Afrikansk svinepest. Opdateret 11. juni Bilag 5. Mund- og klovesyge. Opdateret 11. juni Bilag 6. Aviær influenza. Opdateret 28. september

4 0. Indledning Ministeriet har et beredskab, der i krigs- eller krisesituationer skal sikre kontrol med fødevarer og foderstoffer, opretholdelse af landbrugs- og fiskeriproduktion samt bekæmpe husdyrsygdomme. Organiseringen af beredskabet følger Ministeriets almindelige opbygning, således at ansvaret for beredskabet m.v. for de enkelte områder varetages af de respektive styrelser, mens Departementet har det koordinerende ansvar. Beredskabet i en krigs- eller krisesituation bygger på ministeriets fredstidsberedskab. Dette beredskab betyder, at ministeriet har viden til at vurdere relevante risici, laboratoriekapacitet til at analysere relevante prøver, samt har forberedt planer for, hvordan man i ministeriet skal håndtere krigs- eller krisesituationer. 4

5 1. Bekæmpelsesstrategi mod alvorlige smitsomme husdyrsygdomme I dette afsnit redegøres i korte træk for hvordan det forebyggende beredskab optrappes i takt med risiko for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme i Danmark og hvad bekæmpelsesstrategien er ved udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme i Danmark. Kun hovedlinien i strategien er beskrevet her. Det forebyggende beredskab Det forebyggende beredskab omfatter smittebeskyttende foranstaltninger, der minimerer risikoen for introduktion af sygdommen, samt foranstaltninger der minimerer risikoen for spredning af sygdommen indenfor Danmark. Risikoen for spredning skal mindskes i takt med at risikoen for introduktion stiger. Følgende tre risikoniveauer, der afspejler den stigende risiko for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, er derfor blevet defineret: Risiko-niveau 0: Risikoen for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er lav. Sygdommen er ikke konstateret i nogen af de lande der er nævnt i niveau 1-2. I dette tilfælde er alvorlige smitsomme husdyrsygdomme ikke konstateret i lande, hvor det begrunder at Danmark iværksætter foranstaltninger ud over det normale, dvs. de foranstaltninger der er indført af EU eller som Kommissionen normalt vil indføre. Risiko-niveau 1: Risikoen for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er moderat. Sygdommen er konstateret i lande i EU og kandidatlande hvortil den fysiske afstand er lang og hvortil der er få kontakter til den lokale landbrugsproduktion i form af lastbiler, personer, m.v. Der gennemføres en opsporing af dyr og produkter fra zoner, som de er deklareret af de nationale veterinære myndigheder. Der informeres i Danmark om udbruddet (bl.a. ). Der foretages en risiko-vurdering og på den baggrund overvejes iværksættelse af moderate forebyggende midlertidige foranstaltninger, udover de af EU indførte foranstaltninger. Risiko-niveau 2: Risikoen for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er høj. Sygdommen er konstateret i lande i EU og kandidatlande hvortil den fysiske afstand er kort eller hvortil der er mange kontakter til den lokale landbrugsproduktion i form af lastbiler, personer, m.v. Der gennemføres opsporing af dyr og produkter fra de pågældende lande. Der gennemføres en fuld risikovurdering af alle kontakter til udlandet (dyr, produkter, køretøjer, personer). Der informeres i Danmark (bl.a. og risikovurderingen gøres tilgængelig for veterinærmyndighederne på 3.land-markederne. På dette niveau er sygdommen konstateret i lande og i et omfang der begrunder, at Danmark iværksætter omfattende forebyggende midlertidige foranstaltninger, udover de af EU indførte foranstaltninger. For visse sygdomme er der lavet specifikke risiko-niveauer, se bilag om aktuelle sygdom. 5

6 Udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme i Danmark Foranstaltningerne beskrevet i de respektive direktiver beskrevet i afsnittet om lovgrundlaget, EU bestemmelser, iværksættes. Ved udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme i Danmark vil sygdommen blive bekæmpet med aflivning af smittede besætninger og kontaktbesætninger som førstevalg (se nødvaccination), restriktioner på omsætning af dyr og produkter samt smittebeskyttende foranstaltninger. Den smittede besætning skal aflives og kontaktbesætninger spores. De besætninger som kan være kontamineret med virus, vil blive aflivet. Besætninger, med modtagelige dyr, som ligger i nærheden (op til 1 km) af den smittede besætning vil blive aflivet, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at de kan være blevet kontamineret med virus. Der vil blive oprettet en beskyttelseszone med radius på minimum 3 km om den smittede besætning og en overvågningszone med radius på minimum 10 km omkring den smittede besætning. Fødevarestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for transporter af modtagelige arter og eventuelt forbyde sådanne transporter i zonerne som minimum den første måned. For vektorbårne sygdomme som bluetongue, rift valley fever, lumpy skin disease og afrikansk hestepest oprettes zoner efter anvisning fra Fødevarestyrelsen. Antallet af besætninger i begge zoner gøres op. Zonerne kan ophæves, når samtlige besætninger i zonerne har været undersøgt efter Fødevarestyrelsens anvisninger og med tilfredsstillende resultat. Der vil straks blive forbud mod at eksportere levende dyr af modtagelige arter. Ved det første udbrud kan der straks iværksættes et forbud mod flytning af alle dyrearter (stand still) i store dele af landet eller i hele landet, med mindre der helt klart er tale om et enkeltstående tilfælde. Forbuddet mod dyretransporter skal straks håndhæves af politimyndighederne. Forbuddet mod transport af andre dyr end modtagelige arter bør hæves senest efter 72 timer. Forbuddet mod transport af modtagelige arter udenfor zonerne vil blive lempet i takt med, at den epidemiologiske situation afklares og under skærpede smittebeskyttelsesforanstaltninger. Først tillades transport af modtagelige arter til slagteri, dernæst transport af modtagelige arter til opfedning, til sidst omsætning af avlsdyr. Skærpede smittebeskyttelsesforanstaltninger ved flytning af modtagelige arter betyder, at alle transporter foregår fra én besætning til én destination og at bilen efter hvert læs skal vaskes og desinficeres. Skærpede smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer betyder, at ethvert besøg i en besætning skal følges af vask, tøjskifte og desinfektion. 6

7 Bortskaffelse af kadavere fra aflivnings aktiviteter skal om muligt foregå ved destruktion. Transport til destruktion skal foregå under betryggende smitteforebyggende foranstaltninger. Nødvaccination vil efter nærmere fastsatte regler kunne anvendes som bekæmpelsesforanstaltning ved udbrud af visse sygdomme i besætninger, der er udpeget til aflivning, men hvor aflivning og destruktion ikke kan effektueres tilstrækkeligt hurtigt. Målsætninger for bekæmpelsesaktiviteter De generelle målsætninger for beredskabet er at minimere risikoen for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme i Danmark, minimere risikoen for omfattende sygdomsspredning i Danmark før 1. udbrud diagnosticeres, så hurtigt som muligt etablere bekæmpelsesforanstaltninger som er tilstrækkelige til at kontrollere et udbrud og så hurtigt og økonomisk effektivt som muligt generhverve frihed for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. Der er endvidere formuleret følgende specifikke målsætninger for beredskabet: 1. Anmeldelse af en klinisk mistanke om alvorlige smitsomme husdyrsygdomme skal følges op af et besætningsbesøg indenfor 3 timer (både i fredstid og under udbrud). o Hvor det er relevant, skal prøver indsendes til diagnostisk undersøgelse indenfor 8 timer efter anmeldelsen 2. Aflivning af en smittet besætning skal finde sted inden 24 timer. 3. Aflivning af en kontaktbesætning skal finde sted inden 48 timer. 4. Den foreløbige rengøring og desinfektion af smittede besætninger og kontaktbesætninger skal være godkendt inden 2-8 dage, med mindre særlige individuelle besætningsforhold gør det umuligt. 5. Udbetaling af erstatning for dyr skal ske senest 30 dage efter nedslagning. 6. Løbende afrapportering til kommissionen jf. kommissions forordning nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF. 7

8 2. Lovgrundlag Love Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr Bestemmelser for bekæmpelse af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er fastsat i lov nr. 432 af 9. juni Denne lov fastsætter de overordnede regler for håndtering af mistanke, anmeldelse og konstatering af smitsomme sygdomme samt regler for bekæmpelse, forebyggelse, omsætning af dyr, anvendelse af animalsk affald, sera, vacciner samt betaling og erstatning. I lovens bilag angives hvilke sygdomme der er anmeldepligtige, samt hvilke sygdomme der i bekæmpelsesmæssig øjemed anses for at være af samfundsøkonomisk betydning, og hvilke der anses for at være af produktionsmæssig betydning. I henhold til ovennævnte bestemmelser er der anmeldepligt for sygdomme nævnt på liste 1, dvs. at ejeren straks skal tilkalde dyrlæge ved mistanke om forekomst af en af disse sygdomme. Kan dyrlægen efter undersøgelse af besætningen ikke afvise mistanken, skal dyrlægen straks underrette den lokale fødevareregion. En embedsdyrlæge fra fødevareregionens beredskabscenter gennemgår besætningen, og såfremt mistanken ikke umiddelbart kan afvises, udtager embedsdyrlægen materiale der indsendes til undersøgelse Veterinærinstituttet. Besætningen sættes under tilsyn af fødevareregionens beredskabscenter, hvilket som minimum medfører at: dyr af modtagelige arter ikke må fjernes fra ejendommen, færdsel til eller fra ejendommen af mennesker og til- eller fraførsel af andre dyr, produkter, maskiner, transportmidler m.v. må kun ske med tilladelse fra fødevareregionen og der skal ske desinfektion ved indgange og udgange til staldene og ved ejendommens ind- og udgange. Fødevareregionen foretager en foreløbig kortlægning af mulige smittefarlige kontakter. Fødevarestyrelsen har udarbejdet specifikke bekendtgørelser for bekæmpelse eller overvågning af de sygdomme der er nævnt sidst i dette kapitel i oversigt over smitsomme husdyrsygdomme, indberetning og bekæmpelse som er mærket med, og specifikke bekæmpelsesplaner for de i listen nævnte sygdomme der er mærket med *. Såfremt der konstateres udbrud af andre sygdomme vil disse blive bekæmpet under anvendelse af hjemlen i 30 stk. 4. Lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger Loven indeholder bestemmelser om retten til at udøve dyrlægegerning, dyrlægens rettigheder og pligter samt det Veterinære Sundhedsråd. Loven er, bortset fra bestemmelserne omkring det Veterinære Sundhedsråd, trådt i kraft den 1. juli

9 Loven fastslår at dyrlæger under udøvelse af deres gerning er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Desuden indeholder loven bestemmelser om de praktiserende dyrlægers pligt til at deltage i den offentlige bekæmpelse af husdyrsygdomme, jf. 10, samt pligt til afgive indberetninger, anmeldelser mv. jf. 11. Endvidere indeholder loven hjemmel til fastlæggelse af regler om vederlaget for praktiserende dyrlægers udførelse af veterinært arbejde. Lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005 om dyreværns loven Bestemmelserne om forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse af dyr mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe er fastsat i loven. I loven omtales blandt andet krav til aflivning af dyr som er det grundlag der anvendes ved aflivning af dyr i forbindelse med sygdomsbekæmpelse. Bekendtgørelser og meddelelser Bekendtgørelse nr. 908 af 15. december 1987 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme hos husdyrene Omfatter bl.a. fjernelse af klovbærende dyr fra slagterier samt rengøring og desinfektion af transportmidler. Bekendtgørelse nr. 788 af 13. december 1989 om dyrlægers anmeldelse af husdyrsygdomme m.v. Bekendtgørelsen omhandler dyrlægers pligt til at anmelde mistanker om forekomst af visse husdyrsygdomme. Bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Bekendtgørelsen omfatter retningslinjer for udpegning af vurderingsmænd, idet dyr der aflives ved offentlig foranstaltning, forinden skal takseres af tre vurderingsmænd. Fødevarestyrelsen udpeger de to og ejeren af dyrene den tredje vurderingsmand. Såfremt der er tale om aflivning af et enkelte dyr samt når dyr aflives i undersøgelsesøjemed, kan taksationen dog foretages af Fødevarestyrelsen alene. Bekendtgørelse nr af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr Ved aflivning i forbindelse med offentlig sygdomsbekæmpelse skal 1 og 3 i nævnte bekendtgørelse anvendes. 9

10 Bekendtgørelse nr af 15. december 2000 om betaling af dyrlæger for offentlige forretninger I denne bekendtgørelse fastlægges hvilken betaling der tilkommer dyrlæger for udførelse af offentlige opgaver, der pålægges dyrlægen af veterinærmyndighederne i medfør af lov om sygdomme og infektioner hos dyr samt i henhold til regler udstedt i medfør af eller opretholdt ved lov om husdyrsygdomme og lov om zoonoser. Bekendtgørelse nr. 773 af 29. august 2001 om rengøring og desinfektion af transportmidler til klovbærende dyr samt om afhentning af klovbærende dyr. I denne bekendtgørelse fastsættes regler for rengøring og desinfektion af vogne der har været anvendt til transport af klovbærende dyr. Bekendtgørelse nr. 148 af 6. marts 2001 om rengøring og desinfektion af transportmidler til hovbærende dyr. I denne bekendtgørelse fastsættes regler for rengøring og desinfektion af transportmidler anvendt til transport af hovbærende dyr i områder med forekomst af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. Bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003 om bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter. I denne bekendtgørelse fastsættes regler for bortskaffelse og forarbejdning af animalske biprodukter. Bekendtgørelse nr. 43 af 29. januar 2004 om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ I denne bekendtgørelse fastsættes supplerende krav for omsætning af fjerkræ, idet alt fjerkræ der har været samlet på marked, skue og lignende skal registreres. Såfremt der sælges dyr skal dette tillige registreres. Det er kun tilladt at sælge dyr såfremt sælgeren forud er registreret i fødevareregionen. Der skal efterfølgende foretages indberetning til Fødevaredirektoratet. Desuden er der fastsat regler om at såfremt en besætning er tilført dyr indenfor de seneste 30 dage kan der ikke fraføres dyr til levebrug i Danmark. Bekendtgørelse nr af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin får og geder I denne bekendtgørelse fastlægges regler for registrering af besætninger der har enten kvæg, svin, får eller geder, samt regler for mærkning af disse dyr. Endvidere er heri fastsat reglerne for indberetning af flytninger af disse dyr. Bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr 10

11 Bekendtgørelsen indeholder regler om at der til en besætning hvortil der er tilført klovbærende dyr ikke må fraføres dyr til levebrug i Danmark før efter 7 dage. Selve dyret må først fraføres efter 30 dage. Bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om fødevareregionerne I denne bekendtgørelse fastlægges fødevareregionernes organisering og beføjelser. Bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser I denne bekendtgørelse fastlægges Fødevarestyrelsens organisering og beføjelser, herunder veterinærdirektørens beføjelser til ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme at referere direkte til departementet. Vejledning af november 1983 om smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer der i udlandet har haft kontakt med klovbærende dyr Retningslinier vedrørende smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer, der har haft kontakt med klovbærende dyr i forbindelse med arbejde eller ophold af anden årsag i udlandet for at undgå overførsel af smitte til danske husdyr. Meddelelse angående tilkald af embedsdyrlæger ved mistanke om udbrud af smitsomme husdyrsygdomme m.v. I meddelelsen beskrives hvordan vagthavende dyrlæger i fødevareregionerne skal agerer såfremt der opstår mistanke om udbrud af en smitsom husdyrsygdom. Meddelelsen opdateres løbende når der sker ændringer af telefonnumre, adresser m.v. Meddelelse til praktiserende dyrlæger angående tilkald af embedsdyrlæger ved mistanke om udbrud af smitsomme husdyrsygdomme m.v. De praktiserende dyrlæger er orienteret om proceduren med at rette henvendelse til Fødevareregionen telefonisk ved mistanke om udbrud af en smitsom sygdom via styrelsens hjemmeside. EU bestemmelser der danner grundlag for bekæmpelsesmæssige regler Rådets direktiv 64/432/EØF 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin. Rådets direktiv 82/894/EØF om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet. Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet. 11

12 Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest. Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om Fællesskabs foranstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease. Rådets direktiv 92/102/EØF, om identifikation og registrering af dyr. Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle Fællesskabs foranstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende smitsom blæreudslet hos svin. Rådets direktiv 93/119/EF om beskyttelse af dyr på slagte- og aflivningstidspunktet. Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/15/EF, om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1760/2000, om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter Rådets Direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. Kommissionens beslutning 2002/106/EF af 1. februar 2002 om godkendelse af en diagnostisk manual med beskrivelse af diagnosticeringsprocedurer, prøvetagningsmetoder og kriterier for evaluering af laboratorieprøver til bekræftelse af klassisk svinepest. Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest. 12

13 Kommissionens beslutning 2003/422/EF af 26. maj 2003 om godkendelse af en diagnostisk manual for afrikansk svinepest. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Rådets direktiv 2003/85/EG(EF) af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (EØS-relevant tekst.) Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF. Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF. Kommissionens beslutning 2006/437/EF af 4. august 2006 om godkendelse af en diagnosticeringsmanual for aviær influenza. Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme, indberetning og bekæmpelse Liste 1 omfatter sygdomme, der skal indberettes til myndighederne i henhold til 25, jf. 28, stk. 2. Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter Bluetongue Miltbrand Mund- og klovesyge Rabies hos andre dyr end flagermus Rift Valley fever Vesikulær stomatitis Brucellose Tuberkulose (bovin og human type) Transmissibel spongiform encephalopati (TSE), herunder BSE hos kvæg og Scrapie hos små drøvtyggere Sygdomme hos hjortedyr Epizootisk hæmorrhagi Kvægsygdomme 13

14 Kvægpest Lumpy skin disease Oksens ondartede lungesyge Svinesygdomme Afrikansk svinepest Klassisk svinepest Smitsom blæreudslæt hos svin (SVD) Smitsom svinelammelse (Teschener-syge) Sygdomme, der fortrinsvis forekommer hos små drøvtyggere Fåre- og gedekopper Fåre- og gedepest Hestesygdomme Afrikansk hestepest Snive Dourine (ondartet beskelersyge) Heste encephaliter, herunder West Nile Fever Equin infektiøs anæmi Fjerkræsygdomme Aviær influenza såvel høj- som lavpatogen Newcastle disease Hønsetyfus (Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum) Sygdomme hos akvakulturdyr Infektiøs Lakse Anæmi (ISA) Hæmorrhagisk virusspetikæmi (VHS) ( Egtved-syge ) Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) Enzootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN) Haplosporidiose (MSX-syge og SSO-syge) Perkinsose Mikrocytose Iridovirose Marteiliose Bonamiose Whitering syndrom hos abalone Andre sygdomme der af Fødevarestyrelsen vurderes at kunne have væsentlig samfundsmæssig betydning. Fødevarestyrelsen har udarbejdet specifikke bekendtgørelser for bekæmpelse eller overvågning af de sygdomme som er mærket med. 14

15 Liste 2 omfatter sygdomme, der skal indberettes til myndighederne i henhold til 25 jf. 28 stk. 3. Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter Hydatidose (Echinococcus granulosus) Salmonellose Trikinose Fjerkrætuberkulose Aujeszkys sygdom Leptospirose Q-fever Echinococcus multilocularis Kvægsygdomme Cysticerkose hos kvæg (Cysticercus bovis sive inermis) Enzootisk leukose Infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV) Oksebremselarve-invasion Parafilaria bovicola-invasion Bovin virusdiarre (BVD) Svinesygdomme Cysticerkose hos svin (Cysticercus cellulosae) Overførbar gastroenteritis (TGE) Porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) Hestesygdomme Contagiøs equin metritis (CEM) Epizootisk lymphangitis Fjerkræsygdomme Fjerkrækopper Fjerkrækolera Ornitose (Clamydiose) Infektiøs laryngotracheitis hos høns Paramyxovirus 1-infektion (PMV-1) hos duer Sygdomme hos får og geder Lungeadenomatose (Jaaksiekte) Kaseøs lymphadenitis (Corynebacterium pseudotuberkulosis) Byldesyge (Staphylococcus aureus, anaerobius) Maedi-visna Pelsdyr- og kaninsygdomme Fødevarestyrelsen har udarbejdet specifikke bekendtgørelser for bekæmpelse eller overvågning af de sygdomme som er mærket med. 15

16 Hvalpesyge hos pelsdyr Virus enteritis hos mink Myxomatose Tularæmi Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner Plasmacytose hos pelsdyr Sygdomme hos flagermus Rabies Sygdomme hos akvakulturdyr Bakteriel nyresygdom (BKD) Infektiøs pancreasnekrose (IPN) Forårsviræmi hos karper (SVC) Liste 3 omfatter sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, som kan bekæmpes efter 30. Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter Bluetongue* Miltbrand Mund- og klovesyge* Rabies hos andre dyr end flagermus Rift Valley fever* Vesikulær stomatitis* Brucellose Tuberkulose (bovin og human type) Transmissible spongiform encephalopati (TSE), herunder BSE hos kvæg og Scrapie hos små drøvtyggere* Sygdomme hos hjortedyr Epizootisk hæmorrhagi* Kvægsygdomme Kvægpest* Lumpy skin disease* Oksens ondartede lungesyge Svinesygdomme Afrikansk svinepest* Klassisk svinepest* Smitsom bæreudslæt hos svin (SVD)* Smitsom svinelammelse (Teschener-syge) Sygdomme, der fortrinsvis forekommer hos små drøvtyggere Fåre- og gedekopper* Fåre- og gedepest* 16

17 Hestesygdomme Afrikansk hestepest* Snive Fjerkræsygdomme Aviær influenza (høj patogen) *Newcastle disease* Hønsetyfus (Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum) Sygdomme hos akvakulturdyr Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)* Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) Liste 4 omfatter sygdomme af produktionsmæssig betydning, som kan bekæmpes efter 30 Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter Aujeszkys sygdom Trikinose Salmonellose Kvægsygdomme Enzootisk leukose Infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV) Oksebremselarve-invasion Bovin virusdiarre (BVD) Mastitis Svinesygdomme Overførbar gastroenteritis (TGE) Porcin reproduktions- og respirationssygdom (PRRS) Hestesygdomme Infektiøs anæmi Dourine (ondartet beskelersyge) Hesteencephalitis f.eks. West Nile Fever Epizootisk lymphangitis Fjerkræsygdomme Fjerkrækopper Fjerkrækolera Ornitose (Clamydiose) Infektiøs laryngotracheitis hos høns Paramyxovirus 1-infektion (PMV-1) hos duer Sygdomme hos får og geder Lungeadenomatose (Jaaksiekte) Kaseøs lymphadenitis (Corynebacterium pseudotuberkulosis) 17

18 Byldesyge (Staphylococcus aureus, anaerobius) Pelsdyr- og kaninsygdomme Hvalpesyge hos pelsdyr Myxomatose Tularæmi Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner Plasmacytose hos pelsdyr Sygdomme hos flagermus Rabies Sygdomme hos akvakulturdyr Hæmorrhagisk virusseptikæmi (VHS) ("Egtved-syge") Enzootisk hæmatopoietisk nekrose (EHN) Bakteriel nyresygdom (BKD) Infektiøs pancreasnekrose (IPN). Forårsviræmi hos karper 18

19 3. Finansielle foranstaltninger Erstatningskontoen På hvert års finanslov, , er afsat en lovbunden bevilling på 8 millioner danske kroner, som er det beløb der er umiddelbart tilgængeligt for Fødevarestyrelsen til brug ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, der ikke er omfattet af andre regler. Bevillingsafholdelsen er ikke styret af finansloven, men derimod af den underliggende materielle lovgivning, dette betyder at bevillingen kan overskrides. Såfremt der bliver tale om en større epidemi vil departementet tage nærmere beslutning om overskridelsen. I almindelighed vil der blive udarbejdet et aktstykke som forelægges for finansudvalget. Der er således ikke under Fødevarestyrelsen afsat særskilte midler i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Lov om hold af dyr I henhold til 56 stk. 5 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, kan en besætningsejer, hvis denne selv ved sit forhold har givet anledning til at et dyr, der er blevet slået ned, er blevet smittet, eller ikke har søgt at mindske tabet som følge af et angreb af de sygdomme der er nævnt i 25, liste 3 og 4, helt eller delvist miste retten til erstatning eller pålægges selv helt eller delvist at afholde udgifterne til rengøring og desinfektion. Dette er i bemærkningerne til loven eksemplificeret ved manglende godt landmandskab. Det betyder, at såfremt der på en del af en ejendom som skal rengøres og desinficeres er uryddeligt, kan det besluttes at udgiften, til den oprydning der er en forudsætning for at rengøring og desinfektion kan påbegyndes, pålægges besætningsejeren. Rengøring og desinfektion af ejendomme er inddelt i en foreløbig og endelig rengøring og desinfektion. Den foreløbige rengøring, samt fjernelse af gødning, iværksættes straks. Planlægning, tidsskema og budgetudkast indsendes til Fødevarestyrelsen, med henblik på direktionens behandling og godkendelse, førend arbejdet med endelig rengøring og desinfektion kan fortsættes. Der skal erindres om, at det er en målsætning at den foreløbige rengøring og desinfektion skal være godkendt indenfor 2-8 dage efter dyrene er aflivet og fjernet. Det skal fremgå af det fremsendte materiale, at det er overvejet hvad den billigste løsning vil være totalt set. Såfremt der er tale om staldbygninger i meget dårlig stand, kan det eksempelvis være billigst at nedrive staldbygningen eller at udskifte inventar frem for at adskille og rengøre dette. Såfremt en lokalitet ikke skønnes at kunne rengøres og desinficeres tilstrækkeligt, og der ikke er mulighed for at nedrive lokaliteten, skal muligheden for at forsegle lokaliteten i eksempelvis 1 år overvejes. Det vil indgå i de videre overvejelser hvilken type virus der er tale om samt hvor stor en driftstabserstatning det offentlige pådrager sig i den forbindelse. 19

20 Hvad angår hobby besætninger skal der for hver enkelt besætning udarbejdes en arbejdsplan og et budget. Såvel budget som arbejdsplan skal indsendes til 1. kontor til godkendelse, med mindre anden udmelding er givet. EU tilskud til bekæmpelse af husdyrsygdomme Fællesskabet refunderer i overensstemmelse med Rådets beslutning 90/424/EØF og Kommissions forordning 349/2005 op til 50 % (for MKS 60%) af udgifterne til: nedslagning rengøring og desinfektion, samt erstatning af foder, æg mv. etablering af zoner Øvrige udgifter afholdes af Danmark. Herunder udgifter i forbindelse med nedrivning eller renovering af landbrugsbygninger. Denne mulighed for at få EU-refusion, den såkaldte fællesskabsstøtte ved nedslagning i forbindelse med bekæmpelse af visse husdyrsygdomme og zoonoser, er indregnet i finansloven. Fællesskabsstøtten ydes i almindelighed, med års forskydning, på grundlag af afholdte refusionsberettigede erstatningsudgifter, og med en sats, der i almindelighed udgør op til 50 % af ydet erstatning af dyr i forbindelse med aflivning m.v. Efter afslutning af et sygdomsudbrud får Kommissionen, ved et møde i den Stående Veterinære Komite, vedtaget en beslutning, hvoraf det fremgår hvilke udgifter Danmark kan søge refusion for. Udskiftning af inventar frem for rengøring af dette er almindeligvis ikke omfattet af refusions muligheden. Det betyder, at refusionen kan blive betragtelig mindre end den udgift Danmark pådrager sig. Det er nødvendigt, at der i hvert enkelt tilfælde nøje overvejes hvilke mulighed der totalt set er sikrest og billigst for så vidt angår rengøring og desinfektion af inventar eller nedrivning af bygninger, uanset at der ikke kan opnås refusion for udgiften. Erstatninger og udgifter, som dækkes af erstatningskontoen, FL ) Dyrenes værdi Dyrene vil af en taksationskommission blive vurderet til almindelig handelsværdi med et transporttillæg, så ejeren i princippet for erstatningen kan anskaffe et erstatningsdyr leveret på gårdspladsen. Det er afgørende, at taksation af dyrene sker, før dyrene aflives. Så vidt det er muligt bør mindst én af taksatorerne have deltaget i andre takseringer, så der kan opretholdes en gennemgående linie i taksationerne. Hvis der er tale om aflivning af et eller nogle få dyr, f.eks. til diagnostiske formål, kan værdiansættelsen foretages af beredskabscentrene. (Bemærk, at der gælder særlige regler ved aflivning af fjerkræ på grundlag af bekendtgørelse nr. 45 af 23. januar 2003 om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og opdræt hertil. 20

21 Efter denne bekendtgørelses 17, stk. 2 erstattes dyrene med en skalaværdi fastlagt af Fødevarestyrelsen efter forslag af Det Danske Fjerkræraad.) 2) Driftstab Ved aflivning af hele besætningen kan udbetales delvis driftstabserstatning. For de almindelige hønsetyper (Gallus gallus) foreligger skalaværdier, hvor driftstab er opgivet ved forskellige aldre. Hvis der ikke foreligger skalaværdier (bl.a. for avlsdyr) anvendes taksation som nedenfor nævnt. For andre dyretyper fastlægges driftstabet ved en opgørelse foretaget af 3 personer, som er fortrolige med husdyravl indenfor den pågældende husdyrart. Af det opgjorte driftstab kan udbetales et beløb svarende til 20 % af tabet. 3) Andre udgifter og erstatninger Andre udgifter/erstatninger vedrører bl.a. erstatning for påbudt destruerede æg, påbudt destrueret mælk, påbudt destrueret foder, bortskaffelse af dyrisk materiale, affald og foder, aflivning og taksation, rengøring og desinfektion m.m.. Det skal understreges, at det kun er efter påbud om destruktion eller efter direkte aftale med beredskabscentrene, at der kan afholdes udgifter/erstatninger. Da aftaler kan opfattes forskelligt, anbefales det, at der udarbejdes skriftlige aftaler, som parterne underskriver. Derved sikres mod senere fortolkningsproblemer og evt. hukommelsesforskydninger. Taksation Når en besætning påbydes aflivet i forbindelse med bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, skal der som nævnt ske en taksation/opgørelse af henholdsvis: Besætningen, taksationen af besætningen foretages ved beredskabscentrenes foranstaltning Driftstabet, opgørelse af driftstabet sker efter fastlagt skala eller foretages ved ejerens foranstaltning Taksation af dyrene skal foretages før aflivningen. Det er ikke nødvendigvis den samme kommission, der skal foretage taksering og opgørelse af driftstab. Det kan ofte med fordel være to forskellige kommissioner der takserer henholdsvis besætning og driftstab, idet taksationerne har forskelligt indhold og efter definitionen egentlig ikke påvirker hinanden. Det vil dog være en fordel, hvis der er mindst et gennemgående medlem for at sikre sammenhæng. Beredskabscentrene kan henvende sig til den relevante organisation, når de har brug for taksatorer i forbindelse med offentligt foranstaltet aflivning af en besætning. Dette kan ske på følgende telefonnumre: Landskontoret for Kvæg, tlf.: Landsudvalget for Svin/ DANSKE SLAGTERIER, tlf.: Det Danske Fjerkræraad, tlf.:

22 EU tilskud til bekæmpelse af husdyrsygdomme via markedsordninger Ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme vil Direktoratet for Fødevareerhverv og Fødevareministeriet undersøge, hvilke EU støtteforanstaltninger der måtte foreligge og sammen med repræsentanter for erhvervet udforme ansøgninger om særlig støtte, hvis det er muligt. I forbindelse med udbrud (epidemier) af klassisk svinepest i andre medlemsstater har EU i nogle tilfælde anvendt særlige støtteforanstaltninger i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 gældende for svinekød. Støtteforanstaltninger bestod i opkøb af slagtesvin og smågrise, som blev trukket ud af markedet og for de flestes vedkommende sendt til destruktion. Fødevarestyrelsens budget Fødevarestyrelsen har selvstændigt budget. Det samlede nettobudget udgør i mio. kr. Aktiviteterne i kontor for husdyrsundhed i Mørkhøj vedrører i høj grad det veterinære beredskab. Kontorets budget til beredskab i 2006 er 11,7 mio. kr. Fødevarestyrelsens 3 beredskabscentre varetager bl.a. det veterinære beredskab. Summen af budgetterne for 2006 for beredskabscentrene er ca. 6,6 mio. kr. Under enhver epidemi vil der forekomme løbende udgifter, som skal afholdes af Fødevarestyrelsen. Det vil være udgifter til administration og overvågning ved eget personale, samt eventuel rekvireret personale (indland og udland). Endvidere vil der forekomme visse driftsudgifter (f.eks. kørsel) og analyseomkostninger for diagnostiske undersøgelser. Udgifterne er svære at vurdere og vil være af begrænset omfang i forhold til udgifterne til erstatning samt rengøring og desinfektion. Der laves derfor ikke noget overslag over udgifter for dette område. Hvis antallet af udbrud får et omfang ud over et vist niveau, med deraf følgende ikke-budgetterede udgifter, rettes der henvendelse til Fødevarestyrelsens administration med oplysning om forventet forbrug af økonomiske ressourcer, og der vil derefter blive taget stilling til, hvorledes udgifterne dækkes. Administration og udbetaling af erstatning og udgifter til sygdomsbekæmpelse under et udbrud I modsætning til mange praktiske aktiviteter i beredskabet, er det ikke alene beredskabscentrene, men også Mørkhøj, som er ansvarlig for erstatningsudbetaling til de ramte besætninger. Beredskabscentrene er ansvarlig for at iværksætte taksation af dyr, aftale erstatningsbeløb for foder mv., samt aftale andre omkostningskrævende aktiviteter med ejeren. Mørkhøj er ansvarlig for fakturakontrol og udbetaling af penge. Opdelingen er nødvendig, fordi det kun er Mørkhøj, der kan udbetale erstatninger og afholde andre udgifter fra den generelle erstatningskonto (den stående bevilling på finansloven med overskriften Erstatning ved aflivning og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger(lovbunden)). Ifølge EU-reglerne skal erstatning for dyr m.v. senest udbetales til ejeren 90 dage efter at dyrene er aflivet. Fødevarestyrelsens ambition er imidlertid at udbetale erstatning indenfor 30 dage. 22

23 Vejledning til håndtering af fakturaer og udgifter vedr. påbudt aflivning samt destruktion Alle fakturaer som har forbindelse til et påbud om aflivning af en besætning samt destruktion af eksempelvis æg eller lignende skal i første omgang betales over erstatningskontoen i Fødevarestyrelsen. Efterfølgende bliver udgifterne refunderet af Finansministeriet, hvorved Fødevarestyrelsens basisbevilling ikke bliver belastet. Denne procedure kræver dog, at vi konterer fakturaerne korrekt, således at vi kan skelne, om udgifter skal afholdes af erstatningskontoen eller af basisbevillingen. Hertil kommer, at en væsentlig del af erstatningsudgifterne bliver refunderet af Kommissionen, men det kræver, at alle relevante bilag og fakturaer er til rådighed i 1. kontor eller 4. kontor. Erstatning for driftstab og destruerede dyr/æg: 2 Alle taksationsrapporter vedr. driftstab og erstatning for aflivede dyr skal sendes til Mørkhøj. Herefter udarbejder det ansvarlige kontor i Mørkhøj et udbetalingsbrev, som eksempelvis sendes til besætningsejeren og konteres på erstatningskontoen. Udgifter i forbindelse med aflivning: 3 Alle fakturaer og bilag som har forbindelse til aflivning skal sendes til Mørkhøj, hvorefter de konteres på erstatningskontoen: Rengøringsudgifter ISS, HM Stald og Facadevask mv. Transport af aflivede dyr/æg DAKA Konsulentbistand TNT arkitekterne Taksationsudgifter - skemaet vedr. honorar til taksatorer Alle faktura som kan henføres til nedslagning eller destruktion dyrlæge assistance, ekstra forplejning, dragter mv. Inden faktura eller bilag sendes til Mørkhøj, skal de godkendes af en chef, hvilket sker ved at beredskabschefen stempler og underskrive fakturaen/taksationen. Hvis det ikke fremgår tydeligt af fakturaen, hvilket udbrud det vedrører, skal dette påføres. Derved sikres, at et bilag, som beredskabscentret godkender reelt vedrører aflivnings- og saneringsaktiviteten i forbindelse med sygdommen. For hver enkelt producent påføres fakturaen det projektnummer der er opgivet fra Mørkhøj, så det er let at afgøre hvilken besætning fakturaen/taksationen vedrører. Fakturaen skal altid indeholde et CVR-nummer og konto-nummer til udbetaling af pengene. CVRnummeret skal anvendes i forbindelse med den snarlige overgang til udbetaling over NemKonto. (For privatpersoner skal i stedet for CVR anvendes CPR-nummer ved udbetaling over NemKonto). Hvis fakturaen modtages i GateTrade skal fakturakopien først printes, hvorefter fakturaen afvises i GateTrade (I kommentarfeltet skrives evt., at fakturaen skal konteres manuelt på erstatningskontoen). Herefter sendes fakturakopien til Mørkhøj, som konterer udgiften på erstatningskontoen. Herved undgår vi, at den samme faktura bliver betalt to gange. Kontostreng for erstatninger (vedr. kun 1. og 4. kontor): 2 BEK 239 af 12/04/1991 og BEK af 812 af 29/10/ BEK 239 af 12/04/

24 Udgifter ekskl. moms eksempelvis erstatning for aflivede dyr sted-formål aktivitet evt. projekt nr. Udgifter inkl. moms eksempelvis udgifter til transport, ISS mv sted-formål aktivitet evt. projekt nr. Disse udgifter skal konteres Uden For Selvstændig Likviditet, derfor skal man skrive UFSL eller lignende med rødt, således at bogholderiet ikke er i tvivl ved kontering. De konterede bilag scannes og sendes med mail til ØKO Mørkhøj, Att. Kristian Bøtker-Fabrin (KBFA) 24

25 4. Kommandoveje Kommandoveje i fredstid Fødevarestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender. Styrelsen ledes af en direktion, der bestås af en direktør, en veterinærdirektør og to vicedirektører (se organisationsdiagrammet nedenfor). Under styrelsen er oprettet 3 regionale myndigheder, Fødevareregioner, der ledes af en regionschef. De tre fødevareregioner består af et sekretariat, et beredskabscenter og et laboratorium samt 2-4 kontrolafdelinger. Fødevarestyrelsen har til opgave at koordinere, styre og føre tilsyn med landets fødevarekontrol og veterinærvæsen. Styrelsen skal endvidere følge sundhedstilstanden blandt husdyrene og den vilde fauna i Danmark og i fornødent omfang i andre lande. Indberetning om smitsomme husdyrsygdomme i andre lande, herunder i nabolande, indgår således til styrelsen, der på basis deraf vurderer behovet for at øge det veterinære beredskab. Fødevarestyrelsen deltager i behandlingen af EU-sager og internationale sager og udarbejder generelle retsforskrifter, som vedrører gennemførelse og administration af EF-retsakter, herunder retsakter udstedt som følge af blandt andet udbrud af smitsomme husdyrsygdomme i andre medlemsstater eller tredjelande. De 3 fødevareregioner er selvstændige myndigheder, der inden for hvert sit geografiske område varetager kontrol, tilsyn og undersøgelser samt information og rådgivning inden for veterinær- og fødevareområdet. Fødevarestyrelsen har pålagt regionerne opgaver i henhold til lovgivningen om: - Forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme og zoonoser, herunder kontrol og tilsyn med produkter af dyr. - Kontrol og tilsyn med primærproduktion, behandling og salg af fødevarer samt animalske produkter, avlsmateriale og animalske non food produkter. - Kontrol og tilsyn med indførsel og udførsel af fødevarer samt levende dyr og produkter heraf. - Kontrol og tilsyn på det dyrevelfærdsmæssige område. Dette betyder at mistanker om smitsomme husdyrsygdomme normalt skal indgå til det regionale beredskabscenter. Regionen træffer de fornødne skridt til undersøgelse af mistanken og underretter samtidig Fødevarestyrelsen om mistanken. 25

26 Fødevarestyrelsens organisation Organisationsdiagram for hovedkontoret i Mørkhøj 26

27 Organisationsdiagram for en region Kriseberedskab Da mange smitsomme husdyrsygdomme kan spredes meget hurtigt, er det nødvendigt med en kort og klar kommandostruktur til styring af forebyggelses- og bekæmpelsesprocessen. Det er ligeledes nødvendigt, at alle fødevareregioner fungerer efter det samme mønster. Centralt I henhold til 17 i bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser, udøver veterinærdirektøren beføjelserne om bekæmpelse af husdyrsygdomme i kapitel 2 (undersøgelse og konstatering) og kapitel 6 (bekæmpelse og forebyggelse) i lov om hold af dyr. Veterinærdirektøren refererer i disse sager direkte til ministeren, departementet og holder løbende direktøren for Fødevarestyrelsen orienteret. Ved veterinærdirektørens fravær varetages beføjelserne af en på forhånd udpeget kontorchef i styrelsen. Veterinærdirektøren kan iværksætte det veterinære kriseberedskab (se kapitel 5) og oprette et nationalt krisecenter (se kapitel 6) ved mistanke om eller konstatering af udbrud af smitsomme husdyrsygdomme i Danmark eller i vore nabolande. Regionalt I henhold til 5 i bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om fødevareregionerne udøver regionschefen en del beføjelser i medfør af lov om sygdomme og infektioner. Herunder beføjelser i relation til mistanker om husdyrsygdomme. Da beredskabschefen i praksis har ovennævnte ansvar og kompetence, træffer beredskabschefen beslutninger inden for egen afdeling samt i forhold til andre myndigheder i fødevareregionen. 27

28 Beredskabschefen holder løbende regionschefen orienteret. Regionschefen inddrages når der er behov for flere ressourcer, som f.eks. økonomiske ressourcer eller personalemæssige ressourcer fra andre afdelinger i regionen, fra andre regioner samt praktiserende dyrlæger i større omfang. Opgørelse af tilgængeligt personale skal foreligge i hver region jf. notat af 14. marts 2005 om krisestyring, krisecentre, ekspertgrupper og personaleressourcer samt uddybet ved notat af 20. februar Beredskabschefen kan oprette et regionalt krisecenter ved konstatering af udbrud af smitsomme husdyrsygdomme i Danmark (se kapitel 5 og 6). Ved regionschefens fravær uddelegeres den fulde kompetence vedrørende økonomiske og personalemæssige ressourcer til beredskabschefen eller en i forvejen udpeget stedfortræder for regionschefen. Ved beredskabschefens fravær varetages beredskabscenterets opgaver af beredskabschefens stedfortræder, en på forhånd udpeget medarbejder i beredskabscenteret eller en beredskabschef i en anden region. Ved fravær af både regionschefen og beredskabschefen uddelegeres den fulde kompetence til en udpeget stedfortræder. Hver fødevareregion skal redegøre for og udarbejde liste over hvem der har kompetencen i de ovennævnte situationer, herunder også eventuelt aftaler med andre regioner. Listen skal til enhver tid være ajour ført. Kriseberedskab relationer til andre ministerier/styrelser Politiet er ansvarlig for at håndhæve restriktioner på transport af dyr og produkter på vejnettet. Politiet kontaktes vedrørende assistance ved opsætning af skilte, varetagelse af kontrol med færdsel i zonerne, assistance ved nedslagning af besætninger m.v. Assistance til operationelle opgaver i det veterinære beredskab kan fås fra Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscentre ( 28

29 5. Det veterinære beredskab Veterinærdirektøren kan iværksætte det veterinære kriseberedskab ved mistanke om udbrud af smitsomme husdyrsygdomme i Danmark eller ved udbrud af sygdom i et naboland. Ved udbrud i Danmark skal kriseberedskabet iværksættes. Det veterinære kriseberedskab opbygges, så alle opgaver der kan varetages udenfor kontoret for husdyrsundhed og kontoret for international omsætning, placeres i et kriseberedskab for administrative anliggender. Det er den administrative vicedirektør, der er ansvarlig for en administrativ krisestyringsgruppe. Der etableres en koordinerende krisestyringsgruppe. Krisestyringsgruppen består af Fødevarestyrelsens direktør samt den ansvarlige for henholdsvis den veterinære krisestyringsgruppe og den administrative krisestyringsgruppe. Krisestyringsgruppen kan om nødvendigt udvides med en repræsentant fra departementet. Alle større beslutninger skal forelægges den koordinerende krisestyringsgruppe, før en endelig beslutning tages. Det er de to krisestyringsgruppers ansvar at udarbejde det fornødne beslutningsmateriale til den koordinerende krisestyringsgruppe. 29

30 Krisemanagementplan på centralt niveau Mørkhøj Laboratorier og ekspertgruppe Ministeren Branchen Veterinærdirektøren Stabschef Koordinerende krisestyringsgruppe Admin. vicedirektør Stabschef Dokumentation, Log Dokumentation journalisering & catering Epidemiologi og bekæmpelse Økonomistyring Pressekontakt, info, national - international Personaleallokering ansættelser, rejser og indkvartering Flytterestriktioner levende dyr og produkter Information og internationale forhold IT 30

31 Centrale krisecenter / Mørkhøj Den veterinære krisestyringsgruppe skal primært har ansvar for den egentlige bekæmpelse, hvilket vil sige: Veterinærdirektøren i samarbejde med stabschef o Planlægning af det daglige arbejde, herunder afholdelse af nødvendige krisemøder såvel internt som med eksterne parter, så som DDD, Landbrugsrådet, relevante brancheorganisationer, ekspertgruppe, VETERINÆRINSTITUTTET, DFFE, departementet, samt efter behov møder med politi, beredskabsstyrelse, forsvaret, miljøministeriet og indenrigs- og sundhedsministeriet o Mistankehåndtering o Ansvarlig for bekræftelse af det første udbrud o Deltage i arbejdet i den administrative krisegruppe, når dette kræver særlig faglig indsigt, eksempelvis kan nævnes rengøring og desinfektion o Ansvarlig for udpegning af deltagere til de enkelte grupper Dokumentation, log o Ansvarlig for at opbygge et entydigt fælles log system der kan læses såvel fra Mørkhøj som fra regionerne o Ansvarlig for at den fornødne faglige dokumentation indsamles fra regionerne og koordineres o Ansvarlig for at få samlet alle relevante oplysninger indenfor veterinærdirektørens område, og formidle disse videre til journalisering Epidemiologi og bekæmpelse o Epidemiologi funktion Etablering af diagnostiske kriterier og kategorisering af mistanke og kontakt besætninger Koordinering af epidemiologisk follow-up i smittede besætninger Kontrol af om alle epidemiologisk relevante kontakter i smittede besætninger er blevet sporet Etablering af sandsynlighedsforklaring for smitte i hver enkelt besætning samt beskrive smittegangen mellem besætninger som et netværk Daglig vurdering af den epidemiologiske situation o Bekæmpelses funktion Etablere og administrere et elektronisk system til registrering af bekæmpelsesaktiviteter i hver enkelt besætning (besøgsrapport, lab. Resultater, taksation, aflivning, rengøring og desinfektion m.v.) Sporing af kontakter Koordinering af taksation, destruktion og aflivning 31

32 Fastlæggelse af faglige kriterier for rengøring og desinfektion, såvel generelt som i enkelt tilfælde o Strategi funktion Ansvarlig for at udarbejde beslutningsoplæg om bekæmpelsesstrategien, på baggrund af indsamlede epidemiologiske oplysninger, herunder endelig fastlæggelse af zoner i GIS Fremsætte regionaliserings forslag Planlægning af screeninger Konsekvensvurderinger af alternative bekæmpelsesforanstaltninger gennem modellering Ansvarlig for at udarbejde beslutningsgrundlag for at påbegynde vaccination Planlægning af nødvaccinations kampagner o GIS funktion Fremstilling af kort på ad hoc basis Lave geografiske analyser og udtræk Information til offentligheden, branchen og FVST s eget personale om zoner via Web-GIS o Daglig situationsrapport Produktion af daglig national sygdoms rapport liste over smittede besætninger Ansvarlig for at udarbejde beslutningsoplæg om bekæmpelsesstrategien, på baggrund af indsamlede epidemiologiske oplysninger, herunder endelig fastlæggelse af zoner i GIS Information o Ansvarlig for kommunikation med ministeren, departement, branchen og andre myndigheder o Ansvarlig for at videreformidle trufne beslutninger og øvrige indsamlede informationer til regionerne (intranet) og øvrige involverede myndigheder o Ansvarlig for international orientering, herunder orientering af EU via Animal Disease Notifikation System samt orientering af OIE o Ansvarlig for at orienterer EU ved møder i den stående veterinærkomite o Ansvarlig for øvrig international kommunikation udover hjemmesiden o Ansvarlig for at udarbejde en opdateret telefonliste med relevante numre på såvel centrale som regionale aktører Opgaver der skal løses i samarbejde mellem kontoret for international omsætning / kontor for fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse og kontoret for husdyrsundhed, Mørkhøj Udstedelse af retningslinjer for hvilke produkter der skal tilbagekaldes Overblik over hvor mange produkter der er tilbagekaldt, og hvor disse er oplagret Information af udenlandske veterinær administrationer om produkter der skal tilbagekaldes 32

33 Retningslinjer for handel med 3. lande, herunder eventuelle ændringer i certifikater Retningslinjer for samhandel herunder eventuelle ændringer i certifikater Retningslinjer for handel med produkter i Danmark, herunder særlig krav til kød, mælk og æg fra dyr der stammer fra zonerne eller fra vaccinerede dyr Flytterestriktioner o Stand-still o Nationale flytte restriktioner, levende dyr o Internationale flytterestriktioner, levende dyr o Samhandels flytterestriktioner, levende dyr Følgende opgaver, der løses i Mørkhøj er af mere administrativ karakter og kræver ikke veterinærfaglig indsigt: Administrativ vicedirektør i samarbejde med stabschef o Koordinering af den praktiske del af arbejdet vedrørende endelig rengøring og desinfektion af ramte besætninger, herunder udarbejdelse af indstillinger til direktionen i forbindelse med godkendelse af budgetter for endelig rengøring og desinfektion af besætninger, når dette beløb overstiger en nærmere fastsat grænse. o Sikring af det juridiske grundlag der ageres på er korrekt. I tvivlstilfælde skal kammeradvokaten kontaktes, og afgørelsen skal indgå i denne gruppes arbejde. o Juridisk behandling af erstatningssager, herunder varetage og koordinerer kontakt til kammeradvokaten o Juridisk back-up ved udstedelse af nye bekendtgørelser Dokumentation og catering o Mødearrangering, herunder lokale bookning, indkaldelse, afholdelse samt referatskrivning, der skal skrives beslutningsreferat under alle møder, som senest 3 timer efter skal gøres tilgængelige på intranettet o Catering sikre forplejning af folk på kontorerne o Bistand til journalisering o Videreformidling til veterinærdirektørens dokumentationsgruppe af oplysninger der skal indgå i styrelsens logbog Økonomistyring o Leje af biler og andet udstyr, der ikke er omfattet af SKI-rammeaftaler o Bogføring af bilag og udbetaling og udbetaling af erstatning mv., herunder foretage løbende afrapportering til EU o Udarbejdelse af refusions ansøgning til EU, herunder være ansvarlig for løbende fremsendelse af bilag, udarbejdelse og fremsendelse af det samlede regnskab der skal fremsendes til Kommissionen, samt for planlægning af EU inspektionen i forbindelse med refusions ansøgningen 33

34 o Indgåelse af aftaler med eksterne parter, i det omfang de ikke allerede foreligger som rammeaftaler Personaleallokeringer og ansættelser o Annoncering, ansættelse og aflønning af praktiserende dyrlæger. o Annoncering, ansættelse og aflønning af udenlandske dyrlæger, o Omrokering af styrelsens administrative personale på baggrund af behov, der meldes ind fra VA, herunder særlig aflønning o Udarbejdelse af ressourceoversigter m.v. Rejser og indkvartering, samt leje af yderligere udstyr o Leje/indkøb af yderligere tøj og fodtøj samt vask heraf o Planlægning og bestilling af rejser, leje af biler, forsikringer, indkvartering, og for udenlandske dyrlæger eventuelle formaliteter omkring aflæggelse af dyrlægeløfte og Den Danske Dyrlægeforening o Indkvartering af personale fra andre regioner i samarbejde med den berørte region. o Kontraktindgåelse og afledt administration i forbindelse med behov for etablering af midlertidige regionale krisecentre Information og internationale forhold o Etablering og bemanding af telefonsluse o Etablering og drift af pressekontakt center o Etablering og ajourføring af krisehjemmeside, herunder opdatering med ofte stillede spørgsmål og svar derpå o Etablering af krisekommunikation via Intranet, hvor alle medarbejderne kan blive opdateret o Etablering af krise Intranet, så enhver beslutning truffet i Mørkhøj umiddelbart efter kan gøres tilgængelig for regionerne på intranettet o Etablering af en engelsksproget hjemmeside o Ansvarlig for krisekommunikation herunder pressestrategi samt koordinering af nationale og internationale pressekontakter, pressemøder, hjemmesiden, oversættelse og udpegning af kontaktpersoner, jf. kommunikationsmanualen (bilag XX) o Udarbejdelse af engelsksproget oplysningsmateriale, samt formidling heraf o Arrangering og drift af møder med internationale delegationer o Koordination med Udenrigsministeriet og Danmarks Eksportråd IT o Etablering af IT til regionale krisecentre o Udvidelse af IT kapacitet, herunder etablering af særlige postkasser o Udpegning af fast IT kontaktperson, der kan løse de opgaver, som løbende opstår, således at unødig forsinkelse undgås, eksempelvis at give adgang til afdelingspostkasser o Koordinering af og hjælp til IT-konsulenter, der hentes ind til specifikke veterinærfaglige opgaver o IT-hjælp til journalisering, dokumentation, log, deling af dokumenter m.m. o IT-hjælp til udarbejdelse af ledelsesinformation via dataware-house. 34

35 Regionale krisecentre / Fødevareregionerne Fødevareregionerne/regionale krisecentre er ansvarlige for alle aktiviteter vedrørende kontrol og overvågning af smitsomme husdyrsygdomme. Ved fuld uddelegering vil det regionale krisecenters primære opgaver være at koordinere de samlede bekæmpelsesaktiviteter i den pågældende region, den kliniske overvågning af besætninger, screening af besætninger, etablering af zoner, administration af restriktioner for virksomheder, besætninger, dyr og produkter, presse og information samt tilvejebringelse af ressourcer, materiel og udstyr. Krisemanagementplan på regionalt niveau Beredskabschef Stabschef Koordinerende krisestyringsgruppe Regionschef Stabschef Dyrehåndtering Dokumentation og journalisering Epidemiologi og screening Assistance ved mistanke/bekæmpelse og screening Pressekontakt, information og log Personalemæssige ressourcer, service og administration Flytterestriktioner levende dyr og produkter Assistance ved omsætning 35

36 Opgaver, der skal løses indenfor beredskabscentrene i regionerne Beredskabschef i samarbejde med stabschef o Koordinering af dyrehåndtering, epidemiologi og information Dyrehåndtering o Besætningshåndtering Offentligt tilsyn Afspærring Prøveudtagning Taksering Aflivning Destruktion Prøveudtagning i forbindelse med aflivning Beslutninger vedrørende foreløbig rengøring og desinfektion, herunder godkendelse af foreløbige rengøring Beslutninger vedrørende endelig rengøring og desinfektion: Planlægning, tidsskema og udarbejdelse af budget, evt. i samarbejde med konsulenter. Dette skal fremsendes til Mørkhøj til godkendelse før arbejdet kan iværksættes Endelig godkendelse Genindsættelse af dyr o Transport af levende dyr Vurdering af ansøgninger om omsætning af levende dyr Syning af dyr før transport Plombering og tilbagemeldinger Syning af rengjorte biler Epidemiologi o GIS, foreløbig etablering af zoner o Kontakt til politiet med henblik på skiltning i zonerne o Zonefastlæggelses i samarbejde med Mørkhøj, herunder kommunikation med politiet om opsætning af skilte o Planlægning og praktisk udførelse af screening i felten o Praktisk planlægning og udførelse af lokal vaccinations kampagne Syning og registrering af besætninger Øremærkning og registrering af enkelt dyr Vaccination Information o Til offentligheden o Kommunikation med Mørkhøj o Etablering af krisekommunikation via Intranet, hvor alle medarbejderne kan blive opdateret så intern videreformidling af information fra Mørkhøj sikres o Føring af log 36

37 Opgaver, der skal løses indenfor kontrolafdelingen i regionerne Transport af produkter Plomberinger, tilbagemeldinger Dispensationer Sporing og tilbagekaldelse af produkter Opbevaring og beslaglæggelse af tilbagekaldte produkter Opgaver, der kan løses uden for beredskabscentrene og kontrolafdelingerne i regionerne Regionschef i samarbejde med stabschef o Praktisk koordinering af arbejdet vedrørende rengøring og desinfektion af ramte besætninger, herunder udarbejdelse af budgetter der skal fremsendes til Mørkhøj. I visse tilfælde skal de indgå i direktionens arbejde med godkendelse af budgetter for rengøring og desinfektion af besætninger. Dette arbejde kan foregå i samarbejde med eksterne eksperter. o Etablering af midlertidige regionale krisecentre o Etablering og bemanding af telefonsluse o Håndtering af pressekontakter, enten ved lokal besvarelse eller ved henvisning til centrale pressecenter Dokumentation o Samling af al dokumentation for hele regionen o Bistand til journalisering for hele regionen o Regnskab/økonomistyring For hvad der bruges af ressourcer i regionen På besætningsniveau, samling af bilag på udgifter der er i forbindelse med de enkelte udbrud, Kommunikation med Mørkhøjs administrative søjle omkring regnskab såvel overordnet som på besætningsniveau. Praktisk assistance ved mistanke/bekæmpelse og ved screening o Referent ved planlægningsmøder o.l. o Klargøring af taksationsskemaer o Pakning af udstyr til brug ved nedslagning herunder til lab. undersøgelser o Kontaktsporing via CHR o Udskrivning af standard breve til besætninger beliggende i zonerne Pakning af udstyr til brug ved screenings undersøgelser o Udfærdigelse af besøgslister og ruteplanlægning, efter oplæg fra epidemiologi gruppen i forbindelse med planlægning af screening o Assistance til dyrlæger i felten o Pakning og afsendelse af prøver Personalemæssige ressource allokering, service og øvrig administration o Indkøb o Proviantering o Catering sikre forplejning af folk på kontoret og i felten o Overnatning 37

38 o Biler o Teknik o Rekruttering af ressourcer o Udarbejdelse ar ressource behov o Lønindberetning til Mørkhøj o Arrangering af møder og skrivning af beslutningsreferater Støttefunktion til omsætning af dyr o Besætningsudtræk via CHR o Modtagelse af dispensationsansøgninger o Udfærdige efter indstilling fra dyrlæge i beredskabsafdelingen o Udsendelse af kopier af dispensationsskrivelser til myndigheder og berørte virksomheder Permanent national ekspertgruppe for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme Der vil for hver enkelt af de alvorlige smitsomme husdyrsygdomme blive nedsat en permanent nationale ekspertgruppe som har ansvar for at vurdere den epidemiologiske situation, samt at rådgive med hensyn til prøver og analyser til diagnosticering samt foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen. Ad hoc ekspertgrupper Veterinærdirektøren kan på ad hoc basis etablere andre ekspertgrupper (f.eks. risiko-analyse, modellering.) Intern Controller-enhed Fødevarestyrelsens interne controller-enhed varetager controller-funktionen for det veterinære beredskab i fredstid. Hvis det veterinære kriseberedskab iværksættes, er den interne controllerenhed ansvarlig for controller-funktionen for kriseberedskabsplanen. 38

39 6. Krisecentre Formålet med krisecentre er at sikre de nødvendige fysiske rammer for koordination og styring af de forskellige opgaver der skal udføres i forbindelse med sygdomsudbrud. I Rådets forskellige direktiver for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, er der specifikke krav til medlemslandene om oprettelse af krisecentre såvel nationalt (centralt) som lokalt (regionalt). Endvidere er der guidelines hvor minimumskravene til centrene er specificeret. Det nationale krisecenter Etablering Der etableres et permanent nationalt sygdomskontrol center. Veterinærdirektøren er ansvarlig for centret. Den daglige drift uddelegeres til en veterinærinspektør i husdyrsundhedskontoret. Centret skal til stadighed være forberedt på sygdomsudbrud. I forbindelse med sygdomsudbrud oprettes der centrale funktionsgrupper, deres opgaver er beskrevet i kapitel 5. Brancheorganisationerne Landsudvalget for svin/danske SLAGTERIER, Dansk Kvæg, Landbrugsrådet og Fjerkræraadet kontaktes med henblik på rekruttering af personale til centeret. Udstyr Centret skal være udstyret med: Passende kommunikationsmidler i tilstrækkeligt omfang, herunder telefon, telefax og e- mail. En direkte telefonforbindelse til regionale centre. Kort dækkende hele landet, såvel i papirudgaver som elektronisk tilgængelige. Lister over organisationer, brancher og andre der skal kontaktes ved udbrud fra centralt krisecenter. Liste over tilgængeligt personale til det centrale center. Styrelsens øvrige kontorer udarbejder lister over medarbejdere, som kan indgå i arbejdet i det nationale krisecenter. Disse lister opdateres mindst hver 3. måned. Lister over tilgængeligt personale og andre personer der straks kan tilkaldes til at assistere en region. Liste over ekspertgruppe. 39

40 De regionale krisecentre Etablering I hver fødevareregion skal der være skriftlige planer over, hvorledes der med meget kort varsel kan etableres et regionalt krisecenter. Initialt kan der eventuelt være tale om aflukning af beredskabscentret, men der må påregnes også at kunne blive tale om en placering af krisecentret udenfor de normale kontorfaciliteter. Hvis den danske politik er at slå alle dyr ned i 1 km-zonen, vil der meget hurtigt opstå et behov for fysiske og personalemæssige rammer, der er så omfattende, at det vil være utænkeligt, at det kan rummes i regionens egne bygninger. Den praktiske opbygning af krisecentret ( borde, stole, telefoner osv.) bør overgives til aftalepartnere. De bestående faciliteter bør kun fungere som nødcenter i den periode, hvor det blivende krisecenter etableres. Centrets størrelse/kapacitet vil være afhængig af, hvor mange opgaver der lægges ud til eksterne partnere. De skriftlige planer for etablering af regionalt krisecenter skal omfatte et kort, hvoraf den påtænkte placering af centret fremgår. Brancheorganisationerne Landsudvalget for svin/danske SLAGTERIER og Dansk Kvæg, Landbrugsrådet og Fjerkræraadet kontaktes med henblik på rekruttering af personale til centeret. Udstyr Centret skal være udstyret med: Passende kommunikationsmidler i tilstrækkeligt omfang, herunder telefon, telefax og e- mail. En telefonforbindelse der er forbeholdt direkte kommunikation med det nationale krisecenter. Kort over det område centret dækker, såvel i papirudgaver som elektronisk tilgængelige i målestoksforholdet 1:50000 og helst tillige 1: Lister over lokale organisationer, brancher og andre, som det forventes, at man får behov for at kontakte under et udbrud: a. de lokale myndigheder der kan være ansvarlige for kontrol foranstaltninger, eksempelvis beredskabsstyrelsen b. politiet c. tolderne d. offentlige tjenester der almindeligvis besøger besætningerne, f.eks. postvæsen, hjemmepleje, renovationsvæsen etc. e. transportører af levende dyr f. slagterier g. markeder og husdyr-auktioner h. privat praktiserende dyrlæger i. maskinstationer 40

41 j. vurderingsmænd k. destruktionsanstalter og vognmænd l. foder leverandører m. firmaer der udfører vedligehold og service i stalde n. jagt og skyde organisationer o. skadedyrs bekæmpelses firmaer p. lokale dyrlæge foreninger q. landbrugets rådgivnings centre, og r. telefon selskabet Lister over tilgængeligt personale og andre personer der straks kan tilkaldes til at assistere centret. Faciliteter der kan anvendes til information af pressen og andre medier, så det sikres at lokalbefolkningen er bekendt med de iværksatte restriktioner. Navn, adresse og telefonnummer på butikker der forhandler det udstyr der skal anvendes ved bekæmpelsen. Faciliteter til rengøring og desinfektion af personer, tøj og køretøjer. 41

42 7. Personale Dyrlæger i Danmark Der er 2248 autoriserede dyrlæger i Danmark (tal fra 2004). Heraf er : 524 i ministerier og styrelser, 314 i laboratorier og universiteter, dyrlæger i privat praksis, 233 med anden beskæftigelse. 42

43 8. Aftaler, udstyr og materiel Centralt indgåede eksterne aftaler Smittebeskyttelse og indledende desinfektion Beredskabsstyrelsen kan bistå med etablering af smittebeskyttelses-barrierer for personale og køretøjer ved smittede besætninger. Beredskabsstyrelsen kan ligeledes bistå ved det praktiske arbejde med at indlede desinfektion af bygninger samt ved fjernelse af aflivede dyr fra bygningerne. Beredskabsstyrelsen har hjemmel til deltagelse i bekæmpelsesarbejdet via den lov som styrer styrelsens virke. Der er indgået en rammeaftale mellem Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsen om bistand ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Beredskabsstyrelsens regionale beredskabscentre ( kontaktes. Zoner, afspærring af besætninger og transport af prøver Politiet skal bistå ved etablering af zoner samt afspærring af besætninger. Politiet kan medvirke til transport af prøver til laboratoriet. Der er indgået en aftale mellem Politiet og Fødevarestyrelsen og udarbejdet retningslinjer for politiets medvirken ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Rengøring og desinfektion Rammeaftaler er under forberedelse ISS kan assistere i tilfælde af udbrud af en smitsomme husdyrsygdomme. Diagnostik Veterinærinstituttet, under Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har en laboratoriemæssig beredskabsplan for smitsomme sygdomme. Planens formål er at sikre, at Veterinærinstituttet så hurtigt som muligt kan stille en korrekt diagnose ved mistanke om udbrud af smitsomme sygdomme hos husdyr. Endvidere skal planen sikre, at arbejde med potentielt smitsomt materiale sker under iagttagelse af sådanne sikkerhedsforanstaltninger, at smittespredning til dyr, mennesker og omgivelser forebygges. Planen indgår i Veterinærinstituttets kvalitetsstyringssystem. Veterinærinstituttet har en "Biosafety officer" på Afdeling for Virologi, Lindholm. Destruktion af kadavere DAKA. En aftale er under forhandling. DAKA har følgende produktionsanlæg: 43

44 Produktion Kapacitet (tons/uge) Ekstra ved krise (tons/uge) Ortved Kat Randers 1 Kat Randers 2 Kat Løsning* Kat 3 (+2) 9000 *Anlægget i Løsning kan ikke behandle hele kreaturer. DANPO (fjerkræ) har følgende produktionsanlæg: Produktion Kapacitet (tons/uge) Ekstra ved krise (tons/uge) Løgstør Kat Ny? Kat 2? 280? 210? Kategori 1 materiale er kort fortalt det mest risikable materiale ud fra en BSE/TSE betragtning, bl.a. nervevæv fra kreaturer og dyr som mistænkes for BSE. Kategori 2 materiale er kort fortalt materiale som hverken er kategori 1 eller 3. Kategori 3 materiale er kort fortalt biprodukter fra raske dyr, som ikke ender som fødevarer, bl.a. indvolde fra slagtede dyr. I tilfælde af udbrud af en alvorlig smitsom husdyrsygdom, der er opført på OIE s liste, kan animalske biprodukter bortskaffes som affald ved brænding eller nedgravning på stedet, hvis myndighederne afviser transport til det nærmeste forarbejdningsanlæg på grund af fare for spredning af sundhedsrisici, eller fordi et omfattende udbrud af en epizooti har ført til manglende kapacitet i de pågældende anlæg. Der er fastsat visse begrænsninger i forbindelse med denne mulighed, når det drejer sig om dyr, der er mistænkt for eller har fået konstateret TSE. Ved brænding eller nedgravning skal myndighederne sikre, at mennesker eller dyrs sundhed ikke bringes i fare. GIS ekspertise og GPS udstyr Landinspektør-firmaet LE34 kan levere mandskab til betjening af Fødevarestyrelsens GIS system i Mørkhøj samt GPS-udstyr til stedfæstelse af smittede besætninger. De veterinære beredskabskasser Beredskabskasser består af moduler fra Dansk Niels BO Vognmagervej 10, Snoghøj, 7000 Fredericia, tlf , dnb@niels bo.dk eks: P liter m låg og EUROkuffert Bl , eller tilsvarende kasser. Hver fødevareregion bør have 4 sæt kasser i beredskab. Antallet af beredskabskasser skal forøges ved første konstaterede udbrud af sygdom, så der til enhver tid er friske kasser. 44

45 Indholdet kan eventuelt organiseres i flere mindre kasser til f.eks Påklædning og desinfektion, Aflivning, Undersøgelse og obduktion, Mund- og klovesyge, Svinepest, Fjerkræsygdomme. I fredstid gennemgås udstyret med passende tidsintervaller for at sikre, at kassen er korrekt udstyret, og at evt. udløbsdatoer medfører udskiftning. Indhold Hver region skal have 4 sæt beredskabskasser, der indeholder følgende: Påklædning m.v.: 5 engangsdragter m. hætte (ass. str.) 2 plastik overtræksdragter 8 plastik overtræksstøvler 4 engangshuer 5 par kraftige gummihandsker (2xS, 1xM, 2xL) 15 par latexhandsker (5xS, 5xM, 5xL) 10 engangshåndklæder 1 rulle elefanttape 10 affaldssække, kraftige 10 kraftige plasticposer 50 m snor til afspærring NAOH 1 kg Citronsyre 5 stk. á100 g Virkon S 5 stk. á 50 g Vejledning til desinfektion Blomstersprøjte til desinfektion Udstyr til brug ved aflivning: 1 boltpistol patroner 3 grain til store dyr og 1,25 grain til mindre dyr. Slagtesvin 2,5 grain. 1 obduktionskniv (skarp) 1 rygmarvsstøder (lang) 500 ml pentobarbital 30% 50 ml Rompun 5 stk. 5 ml injektionssprøjter 5 stk. 20 ml injektionssprøjter 5 stk. 60 ml injektionssprøjter 10 stk. kanyler 18 G x 1½ (40 mm lange) 20 stk. kanyler 14 G x 1½ (40 mm lange) 20 stk. kanyler 14 G x 2½ (60 mm lange) Udstyr til undersøgelse af dyr: Høreværn Trynebrems 2 digital termometer, Omron Flex Temp 1 Maglite håndlygte 45

46 1 pincet (m. hager) 1 saks (Cooper SP/ST 14 cm P) 1 skarp ske, dobbelt 7 og 9 mm lgd. 15 cm 10 paragon skalpeller nr obduktionskniv Specielt vedr. mund- og klovesyge: 100 ml flaske med fysiologisk kogsaltopløsning 10 venojectglas 10 ml plain 10 venojectkanyler 18 G x 1,5 10 kraftige plastposer Strips 4 dobbelte prøvebeholdere, transportsikrede (f.eks. Nunc 30 ml, fås hos Nunc A/S ) 5 m reb Sprittusch, vandfast 2 kraftige papkasser til forsendelse Specielt vedr. svinepest: 10 venojectglas 10 ml EDTA 100 venojectglas 10 ml plain 100 venojectkanyler 18 G x 1,5 4 venojectholder 10 ml øremærketang 100 øremærker med fortløbende numre Mærkefarve 20 dobbeltbeholdere til organmateriale, transportsikrede 2 blodprøvebokse (á 48 glas) 10 kraftige plastposer Strips 2 kraftige papkasser til forsendelse Sprittusch, vandfast Affaldsboks til kanyler/skalpeller Specielt vedr. AI/Newcastle disease: 5 støvmasker FFP3 60 blodprøveglas til fjerkræ 10 paragon skalpelblade nr paragon skalpeller nr. 24 blodprøveglas til brugte skalpeller 10 kraftige plastposer Strips 2 kraftige papkasser til forsendelse Sprittusch, vandfast Regionen disponerer under en epidemi over et passende antal færdigpakkede beredskabskasser og derudover: 46

47 25 par gummistøvler 25 par gummiovertrækstøj (regnsæt) 50 ekstra plastovertræksstøvler, huer og støvmasker Et lager af Virkon-S (500 stk. á 50g) Et lager af NaOH (mindst 20 kg) 5 bundter hver af 10 m reb Beredskabskuverten I beredskabskasserne skal der være en kuvert eller et ringbind med følgende indhold, rettet mod den relevante sygdom: Veterinærafdelingens checkliste. Henvisning til relevant lovgivning Telefonliste med relevante telefonnumre 2-5 telefonnotatark Påbud til den praktiserende dyrlæge med kopi Brev til besætningsejeren om forholdsregler under offentligt tilsyn, med kopi Vejledning i indsendelse af materiale Indsendelsesblanket til Veterinærinstituttet med kopi Vejledning til chaufføren om forsendelse af smittefarligt materiale Spørgeskema Epidemiologi Konvolut Kraftig plastikpose Kuglepen / blyant 47

48 9. Manualer og instruktioner Central håndtering af mistanker Huskeliste til håndtering af mistanke om smitsom husdyrsygdom. Mistanken håndteres i tæt samarbejde med den involverede region og det er vigtigt at have kontaktpersoner, så begge parter hele tiden er opdaterede om forløbet. 1) Regionen informerer 1. kontor om mistanken (Dag 1) 1. Ansvarlig chef udpeges 2. Ansvarlig sagsbehandler udpeges (log, journalisering aftales) 3. Information om mistanken til veterinærdirektør, direktionen, departementet, personer i 1. kontor, øvrige relevante kontorer i Mørkhøj, relevante branche/brancher, beredskabschefer, Veterinærinstituttet, ekspertgruppe. 4. Kontakt til KOMS a. Eventuel dansk pressemeddelelse og information til hjemmesiden b. Eventuel information til hjemmesiden på engelsk (kan desuden bruges til information internationalt) 5. Information til kommissionen 6. Ved svinebesætning undersøges besætningens flytninger ved hjælp af svineflytningsdatabasen/chr 7. Hjemmesiden opdateres om mistanken, skemaet 8. Kontakt til region mht. videre håndtering (ved slagteri desuden kontakt til embedsdyrlæge og branche). 9. Kontakt til INTS om eventuel information til statskonsulenter 10. Information til ambassader mm. efter aftale 11. Den videre kriseopbygning og håndtering Det kan være nødvendigt at informere og udsende pressemeddelelse flere gange i starten af en mistanke; når mistanken opstår, og når mistanken opretholdes/afvises efter besøg i besætningen og/eller på slagteriet. Oftest vil informationen til Kommissionen og internationalt først ske efter opretholdt mistanke. 2) Foreløbigt resultat foreligger 1. Der holdes tæt kontakt til regionen mht. kontakter, sundhedsstatus i besætninger mm. (eventuel kontakt til embedsdyrlæge og branche). Videre håndtering aftales 2. Information om mistanken til veterinærdirektør, direktionen, departementet, personer i 1. kontor, øvrige relevante kontorer i Mørkhøj, relevant branche/brancher, beredskabschefer, Veterinærinstituttet, ekspertgruppe. 3. Kontakt til KOMS a. Eventuel dansk pressemeddelelse og information til hjemmesiden b. Eventuel information til hjemmesiden på engelsk (kan desuden bruges til information internationalt) 4. Information til kommissionen 5. Hjemmesiden opdateres om mistanken, skemaet 48

49 6. Kontakt til INTS om eventuel information til statskonsulenter 7. Information til ambassader mm. efter aftale 8. Journalisering og log videreføres 9. Videre krisehåndtering aftales 3) Endeligt resultat 1. Der holdes tæt kontakt til regionen mht. kontakter, sundhedsstatus i besætninger mm. (eventuel kontakt til embedsdyrlæge og branche). Videre håndtering aftales. 2. Information om mistanken til veterinærdirektør, direktionen, departementet, personer i 1. kontor, øvrige relevante kontorer i Mørkhøj, relevant branche/brancher, beredskabschefer, Veterinærinstituttet, ekspertgruppe. 3. Kontakt til KOMS a. Eventuel dansk pressemeddelelse og information til hjemmesiden b. Eventuel information til hjemmesiden på engelsk (kan desuden bruges til information internationalt) 4. Information til kommissionen 5. Hjemmesiden opdateres om mistanken, skemaet 6. Kontakt til INTS om eventuel information til statskonsulenter 7. Information til ambassader mm. efter aftale 8. Journalisering og log videreføres 9. Videre krisehåndtering aftales Krisemøder I forbindelse med håndteringen af en krisesituation vil der være behov for at afholde møder såvel internt i FVST som med eksterne parter. Når det veterinære kriseberedskab er aktiveret har veterinærdirektøren i samarbejde med stabschefen ansvaret for afholdelse af nødvendige møder. Mødeomfanget vil variere alt efter krisens omfang og risikoniveau (se kapitel 1). Som hovedregel afholdes møderne efter følgende plan: 1) Risikoniveau 2: Tre gange dagligt holdes interne møder i den veterinære krisestyringsgruppe. En gang dagligt holdes telefonmøde med beredskabscheferne. Møder i den koordinerende krisestyringsgruppe afholdes mindst en gang dagligt. Møder med branchen afholdes efter behov. 2) Mistanke i Danmark: Tre gange dagligt holdes interne møder i den veterinære krisestyringsgruppe. En gang dagligt holdes telefonmøde med den aktuelle beredskabschef. Møder i den koordinerende krisestyringsgruppe afholdes efter behov. Møder med branchen afholdes efter behov. 3) Udbrud i Danmark: Tre gange dagligt holdes interne møder i den veterinære krisestyringsgruppe. En gang dagligt holdes telefonmøde med beredskabschef(er). Møder i den koordinerende krisestyringsgruppe afholdes mindst en gang dagligt. Møder med branchen afholdes initialt dagligt og derefter ved behov. 49

50 Operationel manual Der er udarbejdet en operationel manual (beredskabsmanualen) som giver detaljer og praktiske oplysninger om de procedurer, der skal anvendes i forbindelse med bekæmpelse af hver enkelt alvorlige smitsom husdyrsygdom. Beredskabsmanualen indgår som en integreret del af beredskabsplanen. De opgaver og emner, som beredskabsmanualen vedrører, er angivet nedenfor. o Det veterinære kriseberedskab o Beskrivelse af den enkelte sygdom o Områder i Danmark med høj husdyrtæthed o Bestemmelser om bekæmpelse af den enkelte sygdom o Mistanke om den enkelte sygdom o Klinisk undersøgelse, udtagning og indsendelse af materiale o Udbrud af den enkelte sygdom o Epidemiologisk undersøgelse ved mistanke om eller udbrud af den enkelte sygdom o Opsporing af dyreflytninger o Kontrolzone, beskyttelseszone og overvågningszone o Aflivning af dyr i kontaktbesætninger o Aflivning af dyr pga. dyrevelfærdsproblemer o Destruktionsanstalt o Rengøring og desinfektion o Genindsættelse af dyr o Andre virksomheder i forbindelse med udbrud o Mistanke og udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme på slagteri eller et transportmiddel o Udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme hos vildtlevende modtagelige arter o Informationsmateriale til befolkningen o Nødvaccination Beredskabsmanualer forefindes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. htm. Oplysningerne i beredskabsmanualerne bliver løbende opdateret. Ændringer til beredskabsmanualer på Fødevarestyrelsens hjemmeside kan alene foretages af den centrale veterinær administration. Taksationsvejledning for besætninger og driftstab Se bilag 1. 50

51 Rapportering vedrørende udbrud 1. Meddelelse ved første udbrud afgives til personer / institutioner i Danmark således: Omgående (telefonisk/telefax/ ) meddelelse til: Departementet Fødevarestyrelsens direktør og vicedirektører Fødevarestyrelsens øvrige afdelinger Beredskabschefer / regionschefer Den relevante ekspertgruppe Veterinærinstituttet Den Danske Dyrlægeforening Landbrugsrådet Danske Slagterier 1 Dansk Kvæg 1 Fjerkrærådet 1 Relevante ambassader Skriftlig meddelelse til: Pressen (pressemeddelelse) Samtlige dyrlæger Ambassader 2. Meddelelse ved første udbrud afgives til personer / institutioner i udlandet således: Inden 24 timer (telefonisk/telefax/ ) meddelelse om udbrud til: EU kommissionen (orienteres også via ADNS) Øvrige EU medlemsstater (orienteres også via ADNS) Nordiske lande OIE FAO (mund- og klovesyge) Skriftlig meddelelse til: Statskonsulenter Veterinæradministrationer i lande, med hvem der er indgået aftale om rapportering om sygdomsudbrud Lande der importerer større mængder af danske landbrugsprodukter Oplysninger der afgives til EU ved første udbrud via ADNS (Animal Disease Notification System). 1 Afhængigt af sygdommen 51

52 I henhold til artikel 3 i Rådets Direktiv 82/894/EØF om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet skal medlemsstaterne inden 24 timer anmelde direkte til kommissionen og de øvrige medlemsstater udbrud på deres område. Meddelelsen skal indeholde følgende oplysninger: 1. afsendelsesdato 2. afsendelsestidspunkt 3. medlemsstatens navn 4. a) sygdommens navn b) eventuelt virustype 5. dato for bekræftelse af sygdommen 6. bedriftens geografiske beliggenhed 7. antal modtagelige dyr på bedriften a) kvæg, b) svin, c) får, d) geder, e) fjerkræ, f) dyr af hesterace, g) fisk, h) vildtlevende arter 8. antal nedslåede dyr a) kvæg, b) svin, c) får, d) geder, e) fjerkræ, f) dyr af hesterace, g) fisk, h) vildtlevende arter 9. antal destruerede slagtekroppe a) kvæg, b) svin, c) får, d) geder, e) fjerkræ, f) dyr af hesterace, g) fisk, h) vildtlevende arter 10. dato for nedslagning (evt. planlagt) 11. dato for destruktion (evt. planlagt) Oplysninger der afgives til OIE ved første udbrud. I henhold til artikel i OIE s International Animal Health Code skal OIE modtage rapport om udbrud indenfor 24 timer. Rapporten skal skrives i en særlige skabelon, jf. Manual for Animal Disease Reporting to the OIE og sendes via eller telefax. Rapporten skal indeholde følgende oplysninger: 1. dato for rapportering 2. afsendelsesland 3. sygdommens navn 4. geografisk lokalitet på angrebet besætning 5. antal udbrud 6. dyrearter angrebet 7. antal dyr pr. dyreart angrebet 8. beskrivelse af besætning 9. laboratorium 10. diagnostisk test 11. virustype 12. oprindelse af infektionen 13. smittespredning 14. andre epidemiologiske detaljer 15. kontrolforanstaltninger smittebeskyttelsesforanstaltninger etableret 3. Meddelelse ved sekundære udbrud afgives til personer / institutioner i Danmark således: 52

53 Ved følgende udbrud afsendes som ved 1. udbrud eller som følger Omgående (telefonisk/telefax/ ) meddelelse til: Departementet Fødevarestyrelsens øvrige afdelinger Landbrugsrådet Skriftlige meddelelser til: Dyrlæger Pressen (pressemeddelelse) Udvalgte ambassader 4. Meddelelse ved følgende udbrud afgives til personer / institutioner i udlandet således: EU-kommissionen: I henhold til artikel 4 i Direktiv 82/894/EØF skal medlemsstaterne på ugens første arbejdsdag anmelde direkte til kommissionen udbrud på deres område. BEMÆRK at der i denne sammenhæng er forskel på "handelsmæssige" sekundærudbrud og "epidemiologiske" sekundærudbrud. Disse anmeldelser foretages via ADNS. OIE: I henhold til artikel i OIE's International Animal Health Code skal OIE modtage ugentlige rapporter om sygdomssituationen, indtil sygdomssituationen er stabiliseret. Disse rapporter skal skrives i særlige skabeloner, jf. Manual for Animal Disease Reporting to the OIE og sendes via eller telefax. Skriftlig meddelelse til: Statskonsulenter Veterinæradministrationer i lande, med hvem der er indgået aftale om rapportering om sygdomsudbrud Lande der importerer større mængder af danske landbrugsprodukter 53

54 10. Diagnostiske laboratorier Veterinærinstituttet er placeret under Danmarks Tekniske Institut, DTU. Veterinærinstituttet er placeret på fire geografiske lokaliteter i København, Mørkhøj, Århus og på Lindholm. Institutionsadressen er: Veterinærinstituttet Bülowsvej København V Rammerne for Veterinærinstituttets virke udgøres bl.a. af lovgivningen om fødevarer og om sygdomme hos dyr samt om veterinære lægemidler. Veterinærinstituttet er ansvarlig for det diagnostiske beredskab for en række alvorlige smitsomme husdyrsygdomme og er i medfør heraf nationalt referencelaboratorium for disse husdyrsygdomme. Veterinærinstituttet deltager i samtlige sammenlignende undersøgelser af diagnosticeringsprocedurer på EU-niveau, der planlægges og varetages af EU-referencelaboratoriet for hver enkelt alvorlig husdyrsygdom. De diagnostiske procedurer er for disse sygdomme kvalitetssikrede, og de enkelte analyser er akkrediterede af DANAK i henhold til international standard (ISO/EN 17025) under DANAK s akkrediteringsnumre 408, 412, 413 og 459. Ansvaret for de enkelte sygdomme varetages af én af de veterinærfaglige afdelinger i Veterinærinstituttet. Afdeling for Virologi på Lindholm tager sig af de eksotiske virussygdomme hos huspattedyr (bl.a. mund- og klovesyge, klassisk og afrikansk svinepest, smitsom blæreudslæt hos svin), mens de eksotiske virussygdomme hos fjerkræ (Newcastle disease og aviær influenza) samt fiskesygdomme varetages af Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr i Århus. De bakterielle sygdomme hos pattedyr så som brucellose, tuberkulose og miltbrand er henlagt til Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning i København, serologiske analyser for Newcastle disease og aviær influenza udføres også her. I udbrudssituationer med klassisk svinepest kan dele af de serologiske analyser endvidere udføres i København. Veterinærinstituttet har et udgiftsbudget på 440,3 mio. kr. (FL 2006), heraf er udgifter til lønninger på i alt 244,8 mio. kr. Institutionen har ca. 660 medarbejdere i 2006, heraf 260 AC-medarbejdere og 400 laboranter og øvrige medarbejdere. Personalet i de veterinærfaglige afdelinger er uddannet og trænet til at håndtere diagnostiske procedurer vedr. smitsomme husdyrsygdomme, zoonoser og produktionsbetingede sygdomme hos husdyr. Endvidere er de trænet til udbrudssituationer. I afdelingerne findes elektroniske journalsystemer til at håndtere foreløbige svar og store mængder prøver. I 2006 etableres et sammenhængende journalsystem for alle diagnostiske afdelinger i Veterinærinstituttet. I tilfælde af udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme kan laboratorieresultater sendes i et elektronisk format til Fødevarestyrelsen. Der er for de enkelte alvorlige smitsomme husdyrsygdomme et bilag med specifikke oplysninger om de laboratoriemæssige forhold. 54

55 11. Nødvaccination Generelt er det forbudt at foretage vaccination mod f.eks. klassisk svinepest og mund- og klovesyge, følgelig er der ikke registreret nogle vacciner i Danmark af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det bliver nødvendigt at udarbejde en nødvaccinationsplan for et bestemt område, vil planen blive udarbejdet på baggrund af en beslutning på: (a) politisk niveau, Ministeren for Familie og Forbrugeranliggender, (b) den centrale veterinær administration og (c) repræsentanter fra landbrugets brancheorganisationer. De hovedkriterier og risikofaktorer der vil blive lagt til grund for beslutningen om nødvaccination er de kriterier og risikofaktorer der er anført i den gældende EU lovgivning, ligesom udarbejdelsen af en nødvaccinationsplan for et bestemt område samt implementering af planen vil blive på grundlag af gældende EU bestemmelse. Nødvaccinationsplanen vil blive forelagt EU Kommissionen med henblik på godkendelse før vaccination vil blive påbegyndt. Vacciner skal distribueres gennem Dianova efter bestemmelser fra Lægemiddelstyrelsen. Ifølge bekendtgørelsen nr. 299 af 30. april 1997 fra Miljø - og Energiministeriet er vacciner at betragte som farligt affald og indsamlingsordninger af ubrugte vacciner varetages af Kommunalbestyrelser. Særlige bestemmelser vil blive vedtaget vedrørende destruktion af ubrugt svinepestvaccine. Der er for de enkelte alvorlige smitsomme husdyrsygdomme udarbejdet et afsnit om nødvaccination, se i bilag for de respektive sygdomme. 55

56 12. Uddannelse og træning Træning af ekspert gruppen Medlemmerne af ekspert gruppen, der skal bistå myndighederne med epidemiologiske undersøgelser, laboratoriemæssige forhold og bekæmpelsesforanstaltninger, vil modtage træning i forbindelse med: - de sammenlignende undersøgelser af diagnosticeringsprocedurer der finder sted på EU plan ( ringtest) - deltagelse i studie/arbejds ophold i lande, hvor sygdommen optræder - deltagelse i internationale konferencer omhandlende forebyggelse, kontrol og bekæmpelse af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme - deltagelse i samtlige beredskabsøvelser, der afholdes vedr. bekæmpelse af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme Træning af personale ansat i Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen udgiver hvert år at kursuskatalog hvor personale ansat i Fødevarestyrelsen bliver tilbudt nedenstående relevante kurser: - Beredskabskursus der omhandler det veterinære beredskab. Dette kursus, der er et 2 dages internat kursus behandler emnerne: sygdomsovervågning, kliniske symptomer, epidemiologiske forhold, patologi og bekæmpelsesforhold ved udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, den operationelle beredskabsplan samt opgaverne på regionale og det nationale krisecenter i forbindelse med udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. - Beredskabskursus for dyrlæger i fødevareregionerne samt kødkontrollen. Dette kursus henvender sig mere specifikt til dyrlæger tilknyttet fødevareregionerne og især slagterierne og behandler emnerne: kliniske symptomer, epidemiologiske forhold, patologi og bekæmpelsesforhold, den operationelle og den lokale beredskabsplan samt forhold der gør sig specielt gældende ved mistanke om og udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme på slagteri. - Kursus i rengøring og desinfektion af stalde. Et 2 dages kursus der omhandler rengørings og desinfektions-principper, desinfektionsmidler og metoder m.v. for at opnå en tilstrækkelig og hurtig håndtering af rengørings- og desinfektionskravene efter udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. - Grundkursus i CHR. Et kursus der henvender sig til personale der dagligt beskæftiger sig med CHR. Emner som introduktion til CHR, opbygning af CHR, ajourføring af data, søgning m.v. gennemgås. Der føres lister over personale og deres deltagelse på ovennævnte kurser. Disse lister opbevares af Fødevarestyrelsen og opdateres kvartalsvis. 56

57 Beredskabsøvelser Der afholdes hvert andet år en generel beredskabsøvelse, som simulerer en epidemi der varer fra 1 til 3 måneder. Alle veterinære, dyrevelfærds- og handelsmæssige forhold, der måtte forekomme i forbindelse med det primære udbrud, en række sekundære udbrud og den umiddelbare post epidemiske periode, vil blive behandlet. For hver beredskabsøvelse vil der blive udarbejdet en drejebog. Udover den generelle beredskabsøvelse vil der hvert år blive afholdt en eller flere tidstro øvelser, som vil omfatte emner som: anmeldelse af sygdomme (bilag I af Direktiv 2000/89/EF); oprettelse af og foranstaltninger i beskyttelseszoner og overvågningszoner; epidemiologiske undersøgelser; rengøring og desinfektion af stalde, markeder og slagterier; registrering og flytning af husdyr; opsporing i forbindelse med import og eksport af levende dyr og produkter af animalsk oprindelse. En generel beredskabsøvelse vil ikke blive afholdt, hvis der i året forinden har været et større udbrud af en smitsom husdyrsygdom. Træning af personel i den private sektor Træning af personer i den private sektor (landmænd, agronomer, dyrlæger) vil foregå på to niveauer. Lederne indenfor de faglige organisationer, der varetager interesserne for landbrug, slagterier og dyrlæger, vil deltage i den generelle beredskabsøvelse. De faglige organisationer vil igennem konferencer, møder, tidsskrifter, kampagner og websites informere menige medlemmer om foranstaltninger til forebyggelse, kontrol og bekæmpelse af sygdomme. 57

58 13. Oplysninger om sygdomsforebyggelse, sygdomsovervågning og sygdomsudbrud Veterinærmyndighederne er med hensyn til en effektiv sygdomsforebyggelse, sygdomsovervågning og bekæmpelse afhængigt af et veletableret og tæt samarbejde med landmænd, dyrlæger, diagnostiske laboratorier og andre der er beskæftiget i husdyr sektoren. En hurtig og præcis rapportering vedr. forekomst af tegn eller symptomer på en eksotisk sygdom er af den største betydning for iværksættelse af en målrettet sygdomsbekæmpelse. En forudsætning for, at veterinærmyndighedernes mange samarbejdspartnere kan varetage opgaverne, er en løbende undervisning, orientering eller opdatering af viden vedrørende sygdomsforebyggelse og bekæmpelse. De foranstaltninger, der er iværksat på dette område, omfatter: - Information om alvorlige smitsomme husdyrsygdomme og beredskab på internettet ( - Foredragsaktivitet for praktiserende dyrlæger - Foredragsaktivitet for landmænd og svinebranchens organisationer - Pressemeddelelser - Ved behov: til praktiserende dyrlæger via den danske dyrlægeforenings mail-liste - Ved behov: direkte mail til praktiserende dyrlæger Til brug for Fødevarestyrelsens eget personale, kan oplysninger, instruktioner m.v. findes på intranettet. 58

59 Bilag Bilag 1. Vejledning om taksation af besætninger med klovbærende dyr Taksation samt erstatning og udgifter i øvrigt Når en besætning eller enkelt dyr på en bedrift påbydes aflivet, skal der ske en taksation af dyrenes værdi samt en beregning/ansættelse af driftstabet. Reglerne for taksation, erstatning m.v. fremgår af bekendtgørelse nr. 239 af 12/ om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme samt ændringsbekendtgørelse nr. 812 af 2)/ med samme titel. Dyrene skal takseres af 3 sagkyndige personer, hvor Beredskabschefen udvælger de to vurderingsmænd, mens ejeren selv vælger én vurderingsmand. Hvis der ikke foreligger udarbejdede skalaværdier eller beregningsmodel for ejerens driftstab, opgøres driftstabet ved ejerens foranstaltning af 3 personer valgt på samme måde som foran nævnt. De to taksationskommissioner kan godt have forskellig personsammensætning. Levende dyr Fødevareregionerne skal henvende sig telefonisk til Landsudvalget for svin /Danske Slagterier (LU/DS) og / eller Dansk Kvæg (alt efter involverede dyrearter), når de har brug for taksatorer. De lokale landbrugsorganisationer kan også tilbyde ejeren en af de listede taksatorer som ejerens repræsentant i kommissionen. Ejeren vil naturligvis altid være frit stillet i sit valg, bortset fra at han ikke kan vælge en af de allerede offentligt udpegede taksatorer. Regionen bør telefonisk og med kontakte de taksatorer, regionen ønsker at benytte ved taksationsforretningen. Dyrene skal takseres før de aflives Driftstab Hvis en hel besætning er aflivet, skal staten udbetale driftstabserstatning på 20% af det opgjorte tab. Vurdering af driftstab kan være en vanskelig sag at håndtere, og antallet af kvalificerede taksatorer er begrænset. Det er vigtigt, at der er udvalgt nogle få landsdækkende taksatorer, hvoraf der ved enhver taksering af driftstab deltager mindst en, således at der sikres ensartethed i opgørelserne. LU/DS og/ eller Dansk Kvæg udpeger nogle få personer, som kan dække vurdering af driftstab i hele landet. Ejerens repræsentant ved opgørelsen vil som oftest være han lokale regnskabskonsulent eller hans revisor. Liste over taksatorer kan fås ved telefonisk henvendelse til LU/DS eller Dansk Kvæg. Det skal bemærkes, at det er ejeren, der skal tage initiativ til at samle en taksationskommission til ansættelse af driftstab. Det er vigtigt, at regionen gør ejeren opmærksom herpå, da mange er af den opfattelse, at det er samme kommission, der foretaget begge vurderinger. Regionen bør i denne 59

60 forbindelse oplyse ejeren om, hvilke taksatorer regionen ønsker at benytte og i øvrigt være behjælpelig i den udstrækning det skønnes nødvendigt. Erstatning for foder, mælk, æg og lignede produkter Det offentlige yder erstatning for foder, mælk, æg eller lignede produkter, der påbydes destrueret. Det er beredskabschefen i samarbejde med bedriftsejeren, der foretager kvalitetsvurderingen af disse produkter. Hvis der er tvivl har beredskabschefen den endelige afgørelse. Værdien dokumenteres i mulig omfang ved købsfakturaer, tidligere afregninger og lignende relevant dokumentation. Udgifter i forbindelse med rengøring og desinfektion Fødevarestyrelsen afholder udgifter til den rengøring og desinfektion, som Fødevarestyrelsen påbyder som led i bekæmpelse af en smitsom husdyrsygdom. Såfremt det er ejeren eller brugeren, der forestår rengøringen skal aflønningen (beløbsstørrelsen) herfor være aftalt inden arbejdet påbegyndes. Evt. rentetab Det offentlige dækker ikke evt. rentetab eller finansieringsomkostningerne i forbindelse med anskaffelse af ny besætning. Rådgivning Det offentlige afholder ikke udgifter i forbindelse med rådgivning hos konsulenter (f.eks. krisehjælp), advokater eller lignende. Tabt arbejdsfortjeneste Det offentlige yder ikke kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med afspærring af ejendommen eller af anden årsag. Regler for supplerende driftstabsstøtte fra erhvervets egne fonde Der er regler for supplerende driftstabsstøtte fra erhvervets egne fonde ved nedslagning eller nedslagtning af dyr i forbindelse med offentlig bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Reglerne for svin er fastsat af Svineafgiftsfondens bestyrelse og administreres i henhold til administrationsinstruks for produktions- og promilleafgiftsfonde. Sagsbehandlingen varetages af Danske Slagterier, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. Reglerne for kvæg, får og geder er fastsat af Dansk Kvæg. 60

61 Skema 1: Taksationsforretning i anledning af beordret nedslagning af besætning Taksationsoversigten udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf det ene omgående sendes til fødevareregionen, og det andet overlades til ejeren. Taksationsforretningen skal dateres og underskrives af alle 3 taksationsmænd. Besætningsejer: Navn: Adresse: Postnr. og by: Fødevareregion: CHR-nr. Pengeinstitut, spærret konto 4 : Navn: Adresse: Postnr. og by: Spærret konto, reg. nr: Spærret konto, konto nr.: Besætningen er takseret på grund af (sygdom): Undertegnede taksatorer har jf. 1 i bekendtgørelse nr. 239 af 12/ om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme ansat værdien af de pågældende dyr til det neden for angivne beløb. Den anførte værdi for de enkelte dyr er bestemt efter deres tilstand ved nedslagningen, dog således at der ikke er taget hensyn til den sygdom eller den mistanke herom, der har foranlediget nedslagningen. Der er ikke indregnet godtgørelse for driftstab. Undertegnede taksatorer er bekendt med, at hele beløbet vil blive udbetalt til ejeren, såfremt denne ikke ved sit forhold måtte have givet anledning til, at de pågældende dyr er blevet angrebet af den nævnte sygdom. Hvis dyrene er ansat til en værdi, der ligger over gennemsnitsværdien for den pågældende type brugsdyr, henvises til den bemærkningsrubrikken anførte grund. 4 Til erstatning for dyrenes værdi beløbet kan frigives efter anskaffelse af ny besætning eller accept fra evt. panthavere. 61

62 Opgørelse af erstatning for svin Dyrekategori Antal Kr. pr. stk. Kr. i alt Søer og gylte (drægtige) 1)3) Søer (diegivende og golde) 1)3) Sopolte til avl, over 60 kg 1)3) Orner til avl 1)3) Pattegrise (indtil fravænning) 7 kg notering +/- kg-regulering 2)3) Smågrise (fravænning 30 kg) 30 kg notering +/- kg-regulering 2)3) Ungsvin Basispris-slagtesvin + kg-regulering 1)3) Slagtesvin over 60 kg Basis-slagtesvin + kg-regulering 1)3) Besætningsværdi, i alt 1) Statusværdi (telefax) fra LU/DS for den måned hvori grisene slås ned 2) Beregnet smågrisenotering for den uge hvor grisene slås ned 3) Avlsdyr vurderes udfra deres aktuelle værdi. Værdien af smågrise, ungsvin og slagtesvin reguleres for evt. tillæg i henhold til kontakt. Værdien tillægges transportomkostninger i det omgang der er tale om indkøbte dyr Beløbsstørrelsen bekræftes ved vores underskrifter og kan ikke gøres til genstand for yderligere forhandling. Sted og dato Taksators underskrift Taksators underskrift 62

63 Taksators underskrift 63

64 Opgørelse af erstatning for kvæg, får og ged (- kopieres i passende antal) CKR nr. Race Køn Alder Taksationsværdi kr. Bemærkninger 64

65 Subtotal CKR nr. Race Køn Alder Taksationsværdi kr. Bemærkninger Total Sted og dato Taksators underskrift Taksators underskrift Taksators underskrift 65

66 Skema 2: Opgørelse af honorar og befordringsgodtgørelse for taksator Taksation foretaget den i anledning af Taksator: Navn: Adresse: Postnr. og by: Pengeinstitut, spærret konto: Navn: Adresse: Postnr. og by: Spærret konto, reg. nr: Spærret konto, konto nr: Besætningsejer: Navn: Adresse: Postnr. og by: CHR-nr: Fastlæggelse af perioden hvor forretningen er foretaget: Er foretaget uden for perioden kl : Er foretaget i perioden mellem kl : Tidsforbrug (antal timer): Kr. Befordringsgodtgørelse egen bil km: (bilag vedlægges for udlæg) Evt. udlæg til broafgift eller færge Anden transportform (bilag vedlægges) Udbetaling i alt Kr. Kr. Kr. Kr. Taksators oplysninger om tidsforbrug m.v. attesteres herved. Sted og dato Embedsdyrlæge Embedsdyrlægen indsender skemaet til husdyrsundhedskontoret, 1. kontor, i Fødevarestyrelsen, Mørkhøj, som beregner taksatorens tilgodehavende og overfører beløbet til det valgte pengeinstitut. 66

67 Bilag 2. Vejledning om taksation af besætninger med fjerkræ Levende dyr og æg I forbindelse med værdifastlæggelsen af dyr og æg findes forskellige fremgangsmåder. For slagtefjerkræ bruges noteringen der udkommer hver uge. Denne kan fås ved henvendelse til Det Danske Fjerkræraad. Thorkil Ambrosen er kontaktperson link til telefonbog til Thorkil Ambrosen For konsumæg- og rugeægs besætninger og for forældredyr til disse bruges skalaværdier, der udarbejdes hvert kvartal af Det Danske Fjerkræraad. Denne kan fås ved henvendelse til Thorkil Ambrosen link til telefonbog til Thorkil Ambrosen Dyr eller æg, handlet for nyligt som skal tilbagetrækkes som følge af sygdomsudbruddet, kan prisfastsættes ved brug af værdien anvendt ved salget. I tilfælde af fuglearter der ikke omsættes regelmæssigt, og hvor der ikke findes effektiv prisfastsættelse, må taksation med taksatorer benyttes. Dyrene skal takseres af 3 sagkyndige personer, hvor Beredskabscenteret udvælger de to taksatorer, mens ejeren selv vælger én taksator. Der bør stræbes efter, at den ene af de to taksatorer udvalgt af Beredskabscenteret, benyttes ved alle taksationer, for at sikre ensartethed i takseringen, og den anden taksator er specialist i den aktuelle fugleart. Besætningsejeren har mulighed for at vælge sig selv som taksator. Det er god dokumentation af taksationen, at tage billeder af især fuglearter der ikke omsættes regelmæssigt. Hvis der efterfølgende opstår tvivl om taksatorernes bedømmelse, vil der eventuelt kunne rekvireres ekspert bistand til taksationen på grundlag af billedmaterialet. Taksatorerne skal inden afgang modtage instruktion i taksation, human smittebeskyttelse og smitteforebyggende foranstaltninger i forhold til andet fjerkræ. Driftstab Der kan ifølge bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelsen om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme nr. 812 af kun ydes driftstab, hvis hele besætningen er aflivet. En hel besætning er defineret i bekendtgørelse om registrering af husdyrbrug i CHR nr. 815 af stk. 3 som en samling dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Indberetning af samlede omkostninger for besætningsejeren Alle fakturaer som har forbindelse til et påbud om aflivning af en besætning samt destruktion af eksempelvis æg eller lignende skal i første omgang betales over erstatningskontoen i Fødevarestyrelsen. Efterfølgende bliver udgifterne refunderet af Finansministeriet. Desuden refunderes en væsentlig del af erstatningsudgifterne af Kommissionen. Det er derfor særdeles vigtigt, at alle taksationsrapporter vedr. driftstab og erstatning for aflivede dyr og andre relevante bilag i forbindelse med aflivningen sendes til Mørkhøj hurtigst muligt (evt scannes ind og sendes med mail), se Vejledning til håndtering af fakturaer og udgifter vedr. påbudt aflivning samt destruktion. 67

68 En indstilling fra regionen til Mørkhøj om betaling af dyrenes værdi skal indeholde et udfyldt taksationsskema (underskrevet af taksatorer og godkendt af regionen) en kopi af laboratoriesvaret fra besætningen en indstilling fra regionen om udbetaling med henvisning til relevant lovgivning. Det hele sendes samlet til Det er regionens ansvar, at det indsendte er korrekt, og regionen bør tjekke beregningerne inden indsendelse. 68

69 Taksationsforretning i anledning af beordret nedslagning af _(dyreart) besætning Taksationsoversigten udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf det ene sendes omgående til involverede Beredskabscenter og det andet overlades til ejeren. Taksationsforretningen skal dateres og underskrives af alle tre taksationsmænd. Besætningsejer: Navn: Adresse: Postnr. og By: CHR-nummer: Beredskabsregion: Bankoplysninger m. v.: Bank Registreringsnummer Kontonummer CVR-nummer CVR-nummeret anvendelse i forbindelse med udbetalingen af erstatningen gennem NemKonto. Indtil NemKonto-ordningen kan anvendes, skal besætningsejeren sørge for oprettelse af en spærret konto. Efter gennemførelse af NemKonto sørger Fødevarestyrelsen for oprettelse af spærret konto. Besætningen er takseret på grund af følgende sygdom: Taksation : Forudsætninger: Udfyldes 69

70 Fjerkræ type: Dyrenes alder i uge Antal udruget Antal dyr Skønnet antal døde Optalt antal aflivet Værdi kr. pr. stk. (ex. moms) Værdi i alt kr. Bemærkninger Antal æg: I alt Fjerkræ type: Dyrenes alder i uge Antal udruget Antal dyr Skønnet antal døde Optalt antal aflivet Værdi kr. pr. stk. (ex. moms) Værdi i alt kr. Bemærkninger Antal æg: I alt Fjerkræ type: Dyrenes alder i uge Antal udruget Antal dyr Skønnet antal døde Optalt antal aflivet Værdi kr. pr. stk. (ex. moms) Værdi i alt kr. Bemærkninger Antal æg: I alt 70

71 Fjerkræ type: Dyrenes alder i uge Antal udruget Antal dyr Skønnet antal døde Optalt antal aflivet Værdi kr. pr. stk. (ex. moms) Værdi i alt kr. Bemærkninger Antal æg: I alt Fjerkræ type: Dyrenes alder i uge Antal udruget Antal dyr Skønnet antal døde Optalte antal aflivet Værdi kr. pr. stk. (ex. moms) Værdi i alt kr. Bemærkninger Antal æg: I alt Fjerkræ type: Dyrenes alder i uge Antal udruget Antal dyr Skønnet antal døde Optalte antal aflivet Værdi kr. pr. stk. (ex. moms) Værdi i alt kr. Bemærkninger Antal æg: I alt 71

72 Samlet erstatning for aflivede dyr: Undertegnede taksatorer har jf. 1 i bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme ansat værdien af de pågældende dyr til det oven for angivne beløb. Den anførte værdi for dyrene er bestemt efter deres tilstand ved nedslagningen, dog således at der ikke er taget hensyn til den sygdom eller den mistanke herom, der har foranlediget nedslagningen. Den ansatte værdi indbefatter en vis udgift til transport af erstatningsdyr til ejendommen. Der er ikke indregnet godtgørelse for driftstab. Undertegnede taksatorer er bekendt med, at hele beløbet vil blive udbetalt til ejeren, såfremt denne ikke ved sit forhold måtte have givet anledning til, at de pågældende dyr er blevet angrebet af den nævnte sygdom. Beløbsstørrelsen bekræftes ved vores underskrifter og kan ikke gøres til genstand for yderligere forhandling. Sted og dato taksators underskrift taksators underskrift taksators underskrift 72

73 Bilag 3. Klassisk svinepest. Opdateret 15. januar I dette bilag skal henvisningen til kapitel X opfattes som en henvisning til nærværende Strategi og ressourceplan ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Kapitel 1 - bekæmpelsesstrategi Risikoniveau 0: Kun udbrud af svinepest i lande, som ikke er nævnt under niveau 1 og 2 Risikoniveau 1: Klassisk svinepest er konstateret i Irland, Storbritannien, Frankrig, Luxembourg, Belgien, Østrig, Schweiz, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern, Malta, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Slovakiet, Estland, Letland eller Litauen, Norge, Finland, eller som enkelt-udbrud blandt tamsvin i områder af Tyskland med kendt smitte blandt vildsvin. Risikoniveau 2: Klassisk svinepest er konstateret i Sverige, Polen, Tyskland eller Holland. Kapitel 10 diagnostiske laboratorier Det danske reference laboratorium for klassisk svinepest er anført i Bilag II i Rådets Direktiv 2001/89/EF. Veterinærinstituttet, Lindholm er det eneste laboratorium i Danmark der er godkendt til at varetager forsknings opgaver vedrørende svinepest virus samt foretage det laboratoriemæssige arbejde i forbindelse med diagnosen klassisk svinepest omtalt i Rådets Direktiv 2001/89/EF og Kommissionens Beslutning 2002/106/EF. Laboratoriet for undersøgelser for svinepest er en del af Veterinærinstituttet under DTU, og ligger på øen Lindholm i Stege Bugt. Der afgår færge fra Kalvehave Havn efter nærmere aftale. Laboratoriet er indrettet som sikkerhedslaboratorium (P3 laboratorium); som en ekstra sikkerhed håndteres svinepest virus i fredstid kun i særligt dedikerede områder. Derudover er et område af laboratoriet forbeholdt rent arbejde med fremstilling af dyrkningsmedier til cellekulturer samt fremstilling og vedligehold af cellekulturer, der er helt afgørende for at kunne stille en diagnose. Alle cellekulturer fremstilles her og overflyttes derefter til svinepest laboratoriet for podning. Disse procedurer minimerer risikoen for kontamination med laboratoriestammer af svinepest virus. Ved et udbrud af svinepest vil alle diagnostiske laboratorier på Lindholm kunne anvendes til diagnostisk arbejde. Personaledækning ved analyse for mistanke om svinepest Laboratoriet har døgnåbent på telefonvagten på , ved forespørgsler om svinepest vil der blive stillet om til dyrlægevagten, der er åben alle dag inklusive søn- og helligdage fra kl. 8 til 22. Dyrlægevagten er behjælpelig med vejledning i tvivlsspørgsmål og arrangerer modtagelse i Kalvehave og undersøgelse af materiale fra besætninger, der er mistænkt for svinepest. 73

74 Laboratoriets diagnostiske enhed har en bemanding på 5 videnskabelige medarbejdere og 15 laboranter, der er erfarne i de procedurer, der skal udføres i forbindelse med en svinepestmistanke. Analyserne Laboratorieanalyserne ved en svinepest mistanke er underlagt EU regulativ 2001/89/EC (on community measures for the control of classical swine fever), i hvilken Veterinærinstituttets Lindholm-afdeling autoriseres som det danske nationale svinepestlaboratorium. Prøveudtagelse, valg af analyser samt retningslinier for tolkning af resultater er beskrevet i den diagnostiske manual 2002/106/EC. Endelig udgives fra Det Centrale Referencelaboratoriet i Hannover (CRL) en laboratoriediagnostisk manual med vejledende laboratorieforskrifter. Ifølge direktivet kan en mistanke tidligst afkræftes efter 3 døgn (dvs. 72 timer) dyrkning på cellekulturer fra svin. Da dette er den analyse der tager længst tid vil tilrettelæggelsen af øvrige nødvendige analyser være således at alle analyser er færdige indenfor de 3 døgn. Selve mistankeanalysen er afhængig af, hvilket materiale der er sendt ind, normalt vil den indeholde følgende analyser: 1. Dyrkning af organmateriale på primære og etablerede cellekulturer fra svin. Disse plader farves efterfølgende med både polyklonalt serum fra svin og monoklonalt serum med reaktion udelukkende overfor svinepest, dette monoklonale serum er fremstillet i mus. 2. Antistof ELISA på serum, analyse af medsendte blodprøver i en pestivirus ELISA. Hvis serumprøven indeholder antistoffer overfor pestivirus i ELISA er det nødvendigt at opsætte et sæt af differentierende neutralisationstests. 3. Dyrkning af blodprøver, hvis der er generelle sygdomsproblemer blandt de grise der er udtaget blodprøver fra, kan disse opsættes til dyrkning for virus. Selve opsætningen tager 3 til 5 timer afhængigt af det tilsendte materiale. De 72 timers dyrkning påbegyndes når opsætningen er slut; efter fiksering af de færdige cellekulturer går der nogen timer med farvning, aflæsning og vurdering før der foreligger et svar. Disse arbejdsprocesser medfører at en prøve der modtages i Kalvehave fredag aften kan slutaflæses tirsdag middag, idet fiksering påbegyndes kl tirsdag morgen. Personaledækning og laboratorieforhold ved udbrud af svinepest Sikkerhedslaboratoriet på Lindholm er bygget så svinepestvirus kan håndteres i alle laboratorier (P3 laboratorium). Det er således muligt ved akut behov at inddrage yderligere personale på Lindholm i fremstilling af cellekulturer samt analyse af materiale i forbindelse med et svinepest udbrud. Det vil sige ca. 45 laboranter og 15 videnskabelige medarbejdere. Alle ansatte på Lindholm er ansat på vilkår, der hindrer kontakt til klovbærende dyr. I tilfælde af svinepestmistanke vil en store arbejdsbyrde opstå, når området igen skal deklareres frit for svinepest. Dette sker ved analyse af blodprøver for frihed for antistoffer; blodprøver udtaget udenfor de opsatte zonearealer kan håndteres i P2 laboratorier, hvorfor en del af disse analyser kan foretages på serologilaboratoriet på Veterinærinstituttet i København. 74

75 Laboratoriets kapacitet kan opstilles skematisk således: Antal analyser pr uge Kapacitet i fredstid Kapacitet ved udbrud Virus isolation 100 prøver 500 prøver Antistof ELISA 500 serumprøver * serumprøver Ved inddragelse af serologilaboratoriet i København, kan der yderligere analyseres prøver pr. uge for antistoffer. I forbindelse med udbrud af svinepest vil undersøgelsesresultaterne udelukkende blive sendt elektronisk direkte til Fødevarestyrelsen. Veterinærinstituttet deltager i samtlige sammenlignende undersøgelser af diagnosticeringsprocedurer på EF-plan, som planlægges og varetages af EF-reference laboratoriet for klassisk svinepest (Institut for Virologie, der Tierarztlichen Hochschule Hannover, Bunteweg 17, Hannover, Tyskland). Laboratoriet opbevarer pestivirus isolater, der repræsenterer såvel ældre som nyere stammer af klassisk svinepest, samt øvrige pestivirus fra får og kvæg, der krydsreagerer med klassisk svinepest. Kapitel 11 nødvaccination Brug af klassisk svinepestvaccine er forbudt og vaccination har aldrig været anvendt i Danmark. Der er ingen svinepest vaccine registreret af Lægemiddelstyrelsen i Danmark. En eventuel brug af vacciner imod svinepest på svinebedrifter ved nødvaccination vil kun finde sted indenfor rammerne af artikel 19 af Rådets Direktiv 2001/89/EF, mens en eventuel vaccination af vildtlevende svin vil følge bestemmelserne i Artikel 20 af det samme Direktiv. Såfremt det bliver nødvendigt at udarbejde en nødvaccinationsplan for et bestemt område, vil planen blive udarbejdet på baggrund af en beslutning på: (a) politisk niveau, Ministeren (b) den centrale veterinær administration og (c) repræsentanter fra den danske svinesektor. De hovedkriterier og risikofaktorer, der vil blive lagt til grund for beslutningen om nødvaccination på svinebedrifter, er de kriterier og risikofaktorer der er anført i bilag VI af Rådets Direktiv 2001/89/EF. Udarbejdelsen af en nødvaccinationsplan for et bestemt område samt implementering af planen vil blive på grundlag af bestemmelserne i Artikel 19 af Rådets Direktiv 2001/89/EF. Nødvaccinationsplanen vil blive forelagt EU Kommissionen med henblik på godkendelse før vaccination vil blive påbegyndt. Vaccine til nødvaccination Indenfor rammerne af Kommissions Beslutning 2003/22/EF skal Kommissionen indkøbe doser levende svækket klassisk svinepest vaccine. Denne mængde vaccine vil være tilstrækkeligt til at vaccinere 8% af den danske svine-produktion eller hvad der svarer til alle besætninger i et typisk amt i (ca ejendomme med svin med i gennemsnit 700 svin). 75

76 Det forventes at dette lager vil blive udvidet til også at omfatte markørvacciner, så snart de differential diagnostiske forhold er forbedret mht. brugen af serologiske tests ved anvendelse af markørvacciner. Det er imidlertid ikke aktuelt på nuværende tidspunkt. De vacciner der kunne påregnes at blive anvendt ved en nødvaccination er primært vacciner, der hidrører fra EU s svinepest vaccine lager. I forbindelse med en evt. brug af vacciner bør det fremhæves, at ved udbrud af svinepest vil der straks blive anvendt forebyggende nedslagning i en periode af mindst 10 til 15 dage. Svinepestvacciner til brug ved nødvaccination vil blive indbragt til og indtil brug blive opbevaret af Danmarks Fødevareforskning. Bestemmelser om distribuering og brug af vaccine vil blive fastlagt af Fødevarestyrelsen. Der skal træffes foranstaltninger til at kunne opbevare vaccine på køl i alle faser fra modtagelse af vaccine på Veterinærinstituttet til distribution til de regionale krisecentre og videre derfra til brug i besætningerne. Ifølge bekendtgørelsen nr. 299 af 30. april 1997 fra Miljø- og Energiministeriet, er vacciner at betragte som farligt affald og indsamlingsordninger af ubrugt vacciner varetages af Kommunalbestyrelser. Særlige bestemmelser vil blive vedtaget vedrørende destruktion af ubrugt svinepestvaccine. Scenarier De første 10 til 15 dage af en epidemi af klassisk svinepest vil der blive anvendt forebyggende aflivning, og vaccination vil først komme på tale herefter. De hovedkriterier og risikofaktorer der vil blive lagt til grund for beslutningen om nødvaccination på svinebedrifter, er de kriterier og risikofaktorer der er anført i bilag VI af Rådets direktiv 2001/89/EF: Tiltagende hastighed af epidemien i de forudgående dage, område med stor svinebelægningsgrad (se kapitel 3 i den operationelle manual for KSP), sandsynligheden for flere udbrud i området i de næste to måneder eller mere, samt mangel på forarbejdningskapacitet. Realistisk scenarium. I det mest realistiske scenarium kan det blive nødvendigt at vaccinere alle besætninger i et 20 gange 20 km stort område (størrelsen af en overvågningszone) eller ca. 200 besætninger med svin. Det skal tilstræbes, at vaccinationen gennemføres på 5 dage. Der skal således etableres 8 vaccinations-teams (se nedenfor). Værst tænkelige scenarium. I det værst tænkelige scenarium kan det blive nødvendigt at vaccinere alle besætninger i et område som svarer til størrelsen af et amt eller ca besætninger med svin. Det skal tilstræbes, at vaccinationen gennemføres på 10 dage. Der skal således etableres 30 vaccinationsteams (se nedenfor). Vaccination og øremærkning For hvert enkelt område vil der, under hensyntagen til svinepopulationens sammensætning, blive udarbejdet en detaljeret plan for hvilke dyr der skal vaccineres. Der vil blive fastlagt en strategi der sikrer at vaccination på bedst mulig måde understøtter aflivning. Aflivning vil blive iværksat fra et 76

77 udbrud og ud af, mens vaccination vil kunne iværksættes udefra og ind mod udbruddet, således at vaccinationshold og aflivningshold arbejder imod hinanden og på et tidspunkt mødes. Forud for vaccination skal bedriften undersøges klinisk så det sikres at der ikke er tegn på svinepest. Vaccinationen skal foretages hurtigt og i overensstemmelse med principperne for hygiejne og biosikkerhed for så vidt muligt at undgå, at svinepest virusset spredes. Derudover skal de vaccinerede dyr øremærkes med et specielt permanent øremærke, således at der ikke kan herske tvivl om hvilke dyr der er vaccineret mod klassisk svinepest. Der skal udarbejdes en liste over hvilke dyr der er vaccineret. Listen skal gemmes i 5 år hos det regionale krisecenter. Mandskab Der vil skulle sammensættes teams der kan varetage såvel den kliniske undersøgelse af bedrifterne forud for vaccination selve vaccinationen øremærkning og registrering af de øremærkede og vaccinerede dyr. Det skønnes at de enkelte teams maksimalt vil kunne besøge 5 bedrifter pr dag (3.500 svin), som følge af de nødvendige øgede biosikkerheds foranstaltninger. Størrelsen og den faglige sammensætning af de enkelte teams vil blive fastlagt under hensyntagen til svinepopulationens sammensætning i det enkelte område og de enkelte teams vil kunne bestå af både dyrlæger og teknikere. Hvad skal der ske med dyr der er blevet vaccineret Levende svin må ikke flyttes fra vaccinationsområdet, medmindre de skal transporteres til et slagteri til omgående slagtning eller til en destruktionsanstalt. Transport af sådanne dyr kan kun finde sted efter aftale med embedsdyrlægen. Alle vaccinerede dyr skal enten slagtes eller aflives og destrueres. Såfremt dyrene slagtes skal kødet forarbejdes (varmebehandles eller lign.) eller mærkes med det særlige stempel der er nævnt i artikel 5a i direktiv 72/461/EØF (ovalt stempel med kryds over) og derefter behandles i henhold til artikel 4, stk. 1 i direktiv 80/215/EØF (varmebehandling eller lign.). 77

78 Bilag 4. Afrikansk svinepest. Opdateret 11. juni I dette bilag skal henvisningen til kapitel X opfattes som en henvisning til nærværende Strategi og ressourceplan ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Kapitel 1 - bekæmpelsesstrategi Risikoniveau 0: Kun udbrud af afrikansk svinepest i lande, som ikke er nævnt under niveau 1 og 2 Risikoniveau 1: Afrikansk svinepest er konstateret i Irland, Storbritannien, Frankrig, Luxembourg, Belgien, Østrig, Schweiz, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern, Malta, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Slovakiet, Estland, Letland eller Litauen, Norge, Finland. Risikoniveau 2: Afrikansk svinepest er konstateret i Sverige, Polen, Tyskland eller Holland Kapitel 10 diagnostiske laboratorier Diagnostiske laboratoriemæssige forhold vedrørende afrikansk svinepest. Det danske reference laboratorium for afrikansk svinepest er anført i Bilag IV i Rådets Direktiv 2002/60/EF. Laboratoriet er: Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi, Lindholm, 4771 Kalvehave Veterinærinstituttet, Lindholm er det eneste laboratorium i Danmark der er godkendt til at varetager forsknings opgaver vedrørende svinepest virus samt foretage det laboratoriemæssige arbejde i forbindelse med diagnosen afrikansk svinepest omtalt i Rådets Direktiv 2002/60/EF og Kommissionens Beslutning 2003/422 om godkendelse af en diagnostisk manual for afrikansk svinepest. Veterinærinstituttet deltager i samtlige sammenlignende undersøgelser af diagnosticeringsprocedurer på EF-plan, som planlægges og varetages af EF-reference laboratoriet for afrikansk svinepest (Centro de Investigación en Sanidad Animal, Valdeolmos, Madrid, Spanien). Derudover deltager VETERINÆRINSTITUTTET i de årlige møder for nationale referencelaboratorier for afrikansk svinepest Veterinærinstituttet har: Personale, der arbejder med afrikansk svinepest: 3 videnskabelige medarbejdere (2 seniorforskere, 1 dyrlæge) og 4 laboranter. I udbrudssituationer kan antallet øges dels på Lindholm, dels i København med yderligere 5 videnskabelige medarbejdere og ca. 20 laboranter. 78

79 Kapacitet med hensyn til virologiske undersøgelser: 50 dyrkninger pr. dag og 96 PCR analyser pr dag. Dyrkning og PCR kan anvendes såvel på materiale fra svin som på flåthomogenater. Serologiske undersøgelser: 1500 immunpereoxidase analyser på serumprøver pr. dag. I spidsbelastninger kan kapaciteten midlertidigt øges til IPT analyser pr. dag. Journalsystem findes til håndtering af foreløbige svar og store mængder prøver. Laboratoriet opbevarer isolater af afrikansk svinepest, der repræsenterer adskillige kendte europæiske udbrud samt stammer fra udbrud i Afrika. Referencelaboratoriet i Valdeolmos forsyner Veterinærinstituttet med nyere typer af ASFV, - isoleret i områder hvor afrikansk svinepest er endemisk. Personale uddannet til nødsituationer inden for EF. Kapitel 11 nødvaccination Der findes ingen vacciner mod afrikansk svinepest p.t. 79

80 Bilag 5. Mund- og klovesyge. Opdateret 11. juni I dette bilag skal henvisningen til kapitel X opfattes som en henvisning til nærværende Strategi og ressourceplan ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Kapitel 1 - bekæmpelsesstrategi Risikoniveau 0: Kun udbrud af mund- og klovesyge i lande, som ikke er nævnt under niveau 1 og 2 Risikoniveau 1: Mund- og klovesyge er konstateret i Irland, Storbritannien, Frankrig, Luxembourg, Belgien, Østrig, Schweiz, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern, Malta, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Slovakiet, Estland, Letland eller Litauen, Norge eller Finland. Risikoniveau 2: Mund- og klovesyge er konstateret i Sverige, Polen, Tyskland eller Holland. Kapitel 10 diagnostiske laboratorier Det danske reference laboratorium for mund- og klovesyge. Veterinærinstituttet, Lindholm er det eneste laboratorium i Danmark der er godkendt til at varetager forsknings opgaver vedrørende mund- og klovesyge virus samt foretage det laboratoriemæssige arbejde i forbindelse med diagnosen mund- og klovesyge. Laboratoriet for undersøgelser for mund- og klovesyge er en del af Veterinærinstituttet under DTU og ligger på øen Lindholm i Stege Bugt. Der afgår færge fra Kalvehave Havn efter nærmere aftale. Laboratoriet er indrettet som sikkerhedslaboratorium (P3 laboratorium); Kapitel 11 nødvaccination Brug af mund og klovesyge vaccine er forbudt. Der er ingen mund- og klovesyge vaccine registreret af Lægemiddelstyrelsen i Danmark. En eventuel brug af vacciner imod mund- og klovesyge på bedrifter ved nødvaccination vil kun finde sted indenfor rammerne af afsnit 8 i Rådets Direktiv 2003/85/(EG). Såfremt det bliver nødvendigt at udarbejde en nødvaccinationsplan for et bestemt område, vil planen blive udarbejdet på baggrund af en beslutning på: (a) politisk niveau, Ministeren for Familie og Forbrugeranliggender, (b) den centrale veterinær administration og (c) repræsentanter fra landbrugets brancheorganisationer. De hovedkriterier og risikofaktorer, der vil blive lagt til grund for beslutningen om nødvaccination på bedrifter, er de kriterier og risikofaktorer der er anført i bilag X af Rådets Direktiv 2003/85/(EG). Nødvaccinationsplanen vil blive forelagt EU Kommissionen med henblik på godkendelse før vaccination vil blive påbegyndt. Nødvaccination kan enten anvendes som beskyttende (protective) vaccination eller som smittespredningshæmmende (suppressiv) vaccination. Ved beskyttende vaccination menes 80

81 vaccination af husdyr i geografisk afgrænset områder med mulighed for at lade de vaccinerede dyr leve efter afslutningen af udbruddet, hvis diagnostiske undersøgelser af de vaccinerede dyr viser, at de er fri for infektion. Ved smittespredningshæmmende vaccination menes vaccination af husdyr i besætninger indenfor et afgrænset område, som efterfølgende aflives og destrueres. Danmark har ikke et nationalt mund- og klovesygevaccinelager, da den Europæiske Unions vaccinebanks størrelse og sammensætning anses for at være tilstrækkelig til at dække Danmarks behov for adgang til mund- og klovesygevaccine. 81

82 Bilag 6. Aviær influenza. Opdateret 28. september I dette bilag skal henvisningen til kapitel X opfattes som en henvisning til kapitlet i nærværende Strategi og ressourceplan ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme. Kapitel 1 - bekæmpelsesstrategi Risikoniveau 0: Kun udbrud af højpatogen aviær influenza i lande, som ikke er nævnt under niveau 1 og 2 Risikoniveau 1: Højpatogen aviær influenza er konstateret i Irland, Storbritannien, Frankrig, Luxembourg, Belgien, Østrig, Schweiz, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Cypern, Malta, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Slovakiet, Estland, Letland eller Litauen, Norge eller Finland. Risikoniveau 2: Højpatogen aviær influenza er konstateret i besætninger i Sverige, Polen, Tyskland eller Holland. Kapitel 10 diagnostiske laboratorier Det danske nationale reference laboratorium for aviær influenza er Veterinærinstituttet, Afd. for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Hangøvej 2, 8200 Århus N. Serologiske undersøgelser udføres på Veterinærinstituttet Bülowsvej 2, 8200 Århus. Veterinærinstituttet er en del af Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Veterinærinstituttet er det eneste laboratorium i Danmark der er godkendt til at varetager forsknings opgaver vedrørende aviær influenza virus samt til at varetager det laboratoriemæssige arbejde i forbindelse med diagnosen aviær influenza. Kapitel 11 nødvaccination mv. Brug af aviær influenza vaccine som en forebyggende foranstaltning (bortset fra vaccination fugle i zoologiske anlæg) er forbudt. Anvendelse af nødvaccination ved udbrud af sygdommen, eller som forebyggende vaccination i områder med særlig høj risiko for udbrud af aviær influenza er dog en mulighed, der kræver forelæggelse af vaccinationsplan til godkendelse af Kommissionen. Såfremt det bliver nødvendigt at udarbejde en nødvaccinationsplan for et bestemt område, vil planen blive udarbejdet på baggrund af en beslutning på: (a) politisk niveau, Ministeren for Familie og Forbrugeranliggender, (b) den centrale veterinær administration og (c) repræsentanter fra landbrugets brancheorganisationer. Nødvaccinationsplanen vil blive forelagt EU Kommissionen med henblik på godkendelse før vaccination vil blive påbegyndt. Der findes ikke en EU vaccinebank til brug for nødvaccination mod aviær influenza således som det er tilfældet mod klassisk svinepest og mund- og klovesyge. Der er enkelte vacciner mod aviær influenza tilgængelige på kommercielle vilkår. 82

83 Det er muligt for godkendte zoologiske anlæg, at få tilladelse hos Fødevarestyrelsen til vaccination af fugle mod aviær influenza. Danmark har en plan for forebyggende vaccination af fugle i zoologiske anlæg, planen er godkendt i henhold il Kommissionens beslutning 2006/474/EF. Derved bliver det muligt at beskytte fugle, som af dyrevelfærdsmæssige årsager ikke kan holdes indendørs samt truede fuglearter. To inaktiverede vacciner af type H5N9 er godkendt til vaccination af fugle i godkendte zoologiske anlæg. Vaccinerne er effektive mod HP H5N1. Efter vaccination med disse vacciner er det muligt serologisk at teste dyrene for tegn på infektion ved at undersøge for antistoffer mod N1. Fuglene skal vaccineres 2 gange med 6 ugers mellemrum og dernæst én gang årligt. Nye fugle vaccineres ligeledes. Efter vaccination skal 10% af de vaccinerede fugle undersøges for antistoffer for at dokumentere effekt af vaccination samt for at dokumentere fravær af naturlig infektion. Alle vaccinerede fugle skal være individuelt mærkede og der skal gøres optegnelser der over de vaccinerede fugle. Fødevarestyrelsen skal jævnligt informeres om hvor mange fugle der er vaccineret og om resultatet af serologiske tests. Vaccinerede fugle kan kun handles til andre godkendte zoologiske anlæg, der har tilladelse til at vaccinere. Vaccinerede fugle kan ikke indgå i fødevareproduktion. 83