flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

Transkript

1 Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set modtagere af offentlig forsørgelse i juni 2011 (opgjort i fuldtidspersoner). Af den offentlige debat kan man til tider få det indtryk, at dette tal er udtryk for, hvor mange danskere i den erhvervsaktive alder, der mere eller mindre permanent er parkeret på sidelinjen af samfundet. Mange optræder imidlertid kun i en kortere periode fx i forbindelse med korterevarende ledighed, sygdom eller barsel personer har således været offentligt forsørget i mindst 12 sammenhængende måned. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 27. februar 2012 & kommunikationschef Janus Breck Analysens hovedkonklusioner Siden medio 2009 er antallet af langvarigt offentligt forsørgede steget med knap personer. Ud af det samlede antal offentligt forsørgede på , har personer været offentligt forsørget i mindst 12 sammenhængende måned. Udelades førtidspension, efterløn og barselsdagpenge af opgørelsen er der 26 der er langvarigt offentligt forsørget - og dette antal er steget med omkring personer under krisen. Stigningen i antal langvarigt offentligt forsørgede har således været større, når førtidspension, efterløn og barselsdagpenge udelades af opgørelsen. Det skyldes, at der i de senere år er sket et betydeligt fald i antal efterlønsmodtagere. Udfordringen er særlig stor for den gruppe, der i dag er på mere langvarig offentlig forsørgelse, fordi længerevarende perioder uden beskæftigelse øger risikoen for at den enkelte mere permanent mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Krisen har sendt næsten flere på langvarig offentlig forsørgelse Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set modtagere af offentlig forsørgelse i juni 2011 (opgjort i fuldtidspersoner). Af den offentlige debat kan man til tider få det indtryk, at dette tal er udtryk for, hvor mange danskere i den erhvervsaktive alder, der mere eller mindre permanent er parkeret på sidelinjen af samfundet. Sagen er imidlertid den, at det der forholdsvis store bevægelser ind og ud af denne gruppe. Af samme grund er der er mange personer, som kun i en korterevarende periode optræder i statistikken fx i forbindelse med korterevarende ledighed, sygdom eller barsel. I gruppen af offentlig forsørgede indgår med andre ord en del berørte personer som for nylig har haft tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Der er imidlertid også en gruppe, der mere vedvarende modtager offentlige forsørgelsesydelser. Over voksne danskere er langtidsforsørgede På baggrund af Danmarks Statistiks register over offentligt forsørgede er det muligt at belyse, hvor mange sammenhængende måneder hver enkelt dansker i alderen år har modtaget offentlige forsørgelsesydelser. På den måde er det muligt at kortlægge, hvor mange personer, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser igennem længere tid fx i et helt år. AE har adgang til dette register frem til og med 2. kvartal 2011, og det er disse data, der danner grundlag for denne analyse. Ud af det samlede antal offentligt forsørgede på , viser de bagvedliggende tal, at personer har været offentligt forsørget i mindst 12 sammenhængende måned. Det svarer til 73 pct. af det samlede antal offentligt forsørgede. En stor del af disse langvarigt forsørgede er personer på efterløn og førtidspension. Udelades disse tilbagetrækningsordninger samt modtagelse af barselsdagpenge fra opgørelsen, er der tale om langvarigt forsørgede. I dette tal indgår personer på typiske midlertidige ydelser/aktiviteter som fx dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, revalidering samt feriedagpenge. Det skal ses i sammenhæng med, at der samlet set var fuldtidspersoner på disse offentlige forsørgelsesydelser i juni Det er således lidt over 60 pct., der har modtaget disse ydelser i mindst 12 sammenhængende måneder, mens de resterende 40 pct. har modtaget ydelserne i mindre end 12 sammenhængende måneder. Tabel 1 Modtagere af offentlig forsørgelse fordelt på varighed juni 2011, fuldtidspersoner 1-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder måneder Mindst 12 mdr. Bruttoledighed Feriedagpenge Passive midlertidige ydelser Støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering Førtidspension Efterløn Alle offentligt forsørgede(inkl. barsel) Anm: Tabellen viser modtagere af offentlige forsørgelsesydelser i juni 2011 fordelt efter antal sammenhængende måneder ydelsen er modtaget. Læses tabellen oppefra og ned udvides antallet af forsørgelsesydelser der indgår i beregningen gradvist. I den første række ses udelukkende på bruttoledighed. I 2. række medtages feriedagpenge. I 3. række medtages (passiv) kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering mv. I 4. række medtages støttet beskæftigelse herunder fleksjob. I 5. række medtages førtidspension. I 6. række medtages efterløn. I række 7 medtages barselsdagpenge og denne række indehold dermed alle offentlige forsørgede der indgår i statistikken. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I alt 2

3 Stigning i antal langvarigt forsørgede på knap personer under krisen Registeret over offentligt forsørgede dækker perioden fra januar 2007 og frem. Det er således muligt at belyse udviklingen i antallet af langvarigt offentlige forsørgede fra primo 2008 og frem. Medtages alle typer af offentlige forsørgelsesydelser, fremgår det af figur 1, at der siden medio 2009 er sket en stigning i antallet af langvarigt offentligt forsørgede på knap fuldtidspersoner. Figur 1. Udvikling i antal langvarigt offentligt forsørgede, fuldtidspersoner (alle offentligt forsørgede) jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 Faktisk sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 Sæsonkorrigeret sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Hvis man udelader førtidspension, efterløn og barselsdagpenge af opgørelsen, fremgår det endvidere, at der siden sommeren 2008 er sket en stigning i antal langvarigt offentligt forsørgede på omkring personer. Stigningen i antal langvarigt forsørgede er således større, når man udelader tilbagetrækningsordningerne og barselsdagpenge af opgørelsen. Det skyldes navnlig, at antallet af efterlønsmodtagere er faldet forholdsvis meget i perioden. Figur 2. Udvikling i antal personer med mindst 12 sammenhængende måneders modtagelse af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, feriedagpenge, starthjælp mv jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 Faktisk Sæsonkorrigeret Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 3

4 Gruppen på kanten af arbejdsmarkedet trækker stigningen I tabel 1 er der foretaget en dekomponering af de enkelte overførselskategoriers isolerede bidrag til stigningen i antallet af langvarigt offentligt forsørgede. Tager man udelukkende udgangspunkt i de bruttoledige, dvs. dagpengemodtagerne og de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, viser tabellen, at antallet af langvarigt offentlige forsørgede er steget fra til personer svarende til en stigning på personer. Medregnes feriedagpenge øges denne stigning til personer, mens stigningen øges til personer, når man også medtager typiske midlertidige passive overførsler til opgørelsen fx ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, samt modtagere af sygedagpenge, starthjælp og revalidering. Tabel 1. Bidrag til ændring i antal langvarigt offentligt forsørgede, (juni) Ændring fuldtidspersoner Isoleret bidrag fra de enkelte overførselstyper Bruttoledighed Feriedagpenge Passive midlertidige ydelser Støttet beskæftigelse samt vejledning og opkvalificering Førtidspension Efterløn Alle offentligt forsørgede(inkl. barsel) Anm: Anm: Tabellen viser modtagere af offentlige forsørgelsesydelser i juni 2011 fordelt efter antal sammenhængende måneder ydelsen er modtaget. Læses tabellen oppefra og ned udvides antallet af forsørgelsesydelser der indgår i beregningen gradvist. I den første række ses udelukkende på bruttoledighed. I 2. række medtages feriedagpenge. I 3. række medtages (passiv) kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering mv. I 4. række medtages støttet beskæftigelse herunder fleksjob. I 5. række medtages førtidspension. I 6. række medtages efterløn. I række 7 medtages barselsdagpenge og denne række indehold dermed alle offentlige forsørgede der indgår i statistikken. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks register over offentligt forsørgede. Bredes overførselsbegrebet yderligere ud ved at medtage personer i støttet beskæftigelse samt vejledning og opkvalificering øges antallet af langvarigt offentligt forsørgede med personer fra juni 2008 til juni Medtages samtlige typer af offentligt forsørgede der optræder i statistikken, stiger antallet af langvarigt offentligt forsørgede fra fuldtidspersoner i juni 2008 til personer i 2011 (juni) dvs. en stigning på personer. Grunden til, at stigningen bliver mindre, når man medtager alle typer af offentlige forsørgelsesydelser, er, at der i perioden er sket et fald i antal efterlønsmodtagere, der isoleret set reducerer stigningen i antal langvarigt offentligt forsørgede med personer. 4

5 Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse Hvilke udfordringer stiller det stigende antal langtidsforsørgede os? For det første illustrerer tallene, at vi ikke alene står med et alvorligt samfundsproblem, når det handler om ledige, der for nylig har haft en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Udfordringen er særlig stor for den gruppe, der i dag er på mere langvarig offentlig forsørgelse, fordi længerevarende perioder uden beskæftigelse øger risikoen for at den enkelte mere permanent mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Som analysen viser, så er det, der trækker udviklingen i denne gruppe, at flere personer som konsekvens af krisen i dag (set under ét) modtager dagpenge og kontanthjælp samt midlertidige passive ydelser som sygedagpenge, starthjælp og revalidering. Omvendt har efterlønsordningen trukket i den modsatte retning. Det er en stærk ambition at lave målrettede reformer af førtidspension og fleksjob samt af andre midlertidige overførselsydelser. Ikke kun for samfundet og statskassens skyld, men i ligeså høj grad af rent medmenneskelige hensyn, fordi en stor del formentlig gerne vil tage del i arbejdslivet, hvis de får muligheden for det og ressourcerne til det. Det er imidlertid alfa omega, at det samtidig lykkes at få gang i væksten og jobskabelsen. Der er i øjeblikket ikke mangel på hænder, man mangel på job. Skal arbejdsmarkedet være i stand til at opsuge det ekstra arbejdsudbud, som reformer på længere sigt kan give, så skal arbejdsløshedskurven for alvor knækkes og beskæftigelsen tilbage på sporet. 5