Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Transkript

1 Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig hårdt. Når man renser for, at antallet for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende i de seneste to år, viser det sig, at beskæftigelsesfaldet blandt indvandrere har været mere end dobbelt så stort som for danskere. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 7. februar 211 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra august 28 til august 21 er beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande faldet med 12,8 pct., når der renses for den underliggende befolkningsudvikling. Til sammenligning er beskæftigelsen blandt danskere faldet med,3 pct. i samme periode. Beskæftigelsesfaldet for efterkommere fra ikke-vestlige lande har været endnu større, når der renses for demografi, men det modsvares af en markant stigning i antallet af studerende (SUmodtagere uden beskæftigelse). I perioden fra 1994 til 27 er integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet gradvist blevet bedre, og forskellen i (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere er reduceret markant. Det særligt kraftige beskæftigelsesfald blandt ikke-vestlige indvandrere i de seneste par år har imidlertid medført, at det nu igen går den forkerte vej med integrationen, idet forskellen mellem danskeres og indvandreres beskæftigelsesfrekvens er steget. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere Til at belyse beskæftigelsesudviklingen for forskellige befolkningsgrupper anvendes beskæftigelsesoplysningerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. Ved at kombinere disse data med registeroplysninger i Danmarks Statistik er det muligt at belyse udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for specifikke grupper frem til august 21. Det skal understreges, at beskæftigelsen blandt selvstændige ikke indgår i analysen. I boks 1 sidst i analysen er de anvendte data nærmere beskrevet. Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM-databasen viser, at det samlede antal lønmodtagere mellem år er faldet med 139. personer fra august 28 til august 21. Det svarer til et fald i (lønmodtager) beskæftigelsen på,9 pct. Dette fremgår af tabel 1 1. Tabel 1. Udvikling i antal lønmodtagere og befolkningstal, Lønmodtagere (18-64 år) Befolkning (18-64 år) Ændring 8-1 Ændring Ændring 8-1 Ændring personer 1. personer Dansk 2173,7 237,1-136,6-6,3 36, 323,8-32,2-1,1 Indvandrere, vestlige lande 6,7 69, 3,8,8 116,3 13,7 14,4 12,4 Indvandrere, ikke-vestlige lande 9,9 89,3-6,7-6,9 27,3 221,2 13,9 6,7 Efterkommere, vestlige lande 4,7 4,4 -,3-6,1 7,3 7,,2 2,4 Efterkommere, ikke-vestlige lande 12,2 12,8,6, 22, 28,6 6,1 27, All 232,2 2213, -139,1 -,9 349, 3411,9 2,3,1 Anm.: Opgørelsen vedrører august måned. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. Samtidig viser tabellen, at antallet af lønmodtagere fra ikke vestlige lande procentvist er faldet omtrent lige så meget som blandt danskere. Det peger umiddelbart på, at indvandrere fra ikke-vestlige lande ikke er hårdere ramt af krisen end danskere. I perioden er der imidlertid samtidig sket en stigning i antallet af årige ikke-vestlige indvandrere på 6,7 pct., hvilket har dæmpet det antalsmæssige fald i beskæftigelsen for denne gruppe. Til at belyse, hvordan forskellige befolkningsgrupper er ramt af beskæftigelsesfaldet, bør udviklingen i beskæftigelsen derfor ses i sammenhæng med befolkningsudviklingen for den pågældende gruppe. Det er derfor udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen, der er det relevante mål. 1 Heri er indregnet personer i støttet beskæftigelse, herunder personer i fleksjob, løntilskud mv. Da der i perioden her været en stigning i antal personer i støttet beskæftigelse, har det underliggende fald i den ordinære beskæftigelse været endnu større end de 139. personer, der nævnes ovenfor. 2

3 Dobbelt så stort beskæftigelsesfald blandt indvandrere I tabel 2 er der netop vist udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen fra 28 til 21 fordelt på herkomst. Tabellen viser bl.a., at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i beskæftigelse blandt de årige, er faldet fra 46,3 pct. til 4,4 pct. i perioden. Det svarer til et procentvist fald i beskæftigelsesfrekvensen på 12,8 pct. Faldet i beskæftigelsesfrekvensen svarer til, at lønmodtagerbeskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i august 21 er ca. 13. personer lavere, end den ville have været ved uændret beskæftigelsesfrekvens. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen faldet med,3 pct. blandt danskere. Beskæftigelsesfaldet (renset for befolkningsudviklingen) har derfor været dobbelt så stort blandt indvandrere fra ikkevestlige lande sammenlignet med danskere. Hvis faldet i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere havde været det samme (målt i pct. point) som blandt danskere, ville beskæftigelsesfaldet blandt ikke-vestlige indvandrere kun have været på omkring 8. personer dvs.. personer mindre, end de 13. personer som den faktiske udvikling i beskæftigelsesfrekvensen tilsiger 2. Tabel 2. Beskæftigelsesfrekvens årige opdelt på herkomst Ændring point Dansk 71,1 67,4-3,8 -,3 Indvandrere, vestlige lande 6, 3,2-3,3 -,8 Indvandrere, ikke-vestlige lande 46,3 4,4 -,9-12,8 Efterkommere, vestlige lande 63,8 8,6 -,3-8,3 Efterkommere, ikke-vestlige lande 4,1 44,7-9,4-17,3 I alt 69, 64,9-4,1-6, Anm.: Opgørelsen vedrører august måned. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. Unge og efterkommere hårdest ramt For både danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande har beskæftigelsesfaldet været klart størst blandt de unge. For begge grupper er (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen således faldet med over 1 pct. point blandt de årige. Det fremgår af figur 1A og 1B, der viser ændringen i beskæftigelsesfrekvensen fra 28 til 21 (august) fordelt på alder både opgjort i procent og procentpoint. Samtidig viser figurerne, at beskæftigelsesfaldet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande for stort set alle aldersgrupper under 6 år har været større end blandt danskere. 2 Det bemærkes, at beregningen af, hvor meget beskæftigelsesfaldet ville have været blandt ikke-vestlige indvandrere, hvis beskæftigelsesfaldet blandt ikke-vestlige indvandrere svarede til faldet i beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere, afhænger af, om der tages udgangspunkt i ændringen i beskæftigelsesfrekvensen målt i pct. point eller pct. 3

4 Figur 1A. Procentvis ændring i beskæftigelsesfrekvens opdelt på alder, Figur 1B. Ændring i beskæftigelsesfrekvens opdelt på alder, Danskere Indvandrere, ikke-vestlige point point Danskere Indvandrere, ikke-vestlige Anm.: årige indgår i opgørelsen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Anm.: årige indgår i opgørelsen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Efterkommere fra ikke-vestlige lande er klart den gruppe, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen, idet beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe er faldet med hele 17,3 pct. Dette fald dækker over, at beskæftigelsesantallet kun er steget med, pct. på trods af, at antallet af ikke-vestlige efterkommere er steget med 27, pct. i perioden fra 28 til 21. Modstykket til, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet for både danskere, indvandrere og efterkommere, er, at der i samme periode er sket en stigning i andelen af de årige, der modtager overførselsindkomst mv. For eksempel dækker faldet i beskæftigelsesfrekvensen på,9 pct. point for indvandrere fra ikke-vestlige lande over en stigning i andelen på dagpenge/kontanthjælp på 2,2 pct. point samt en stigning i SU-modtagere og førtidspensionister på henholdsvis 1, og 1,4 pct. point. Det fremgår af tabel 3. Samtidige fremgår det, at den markante reduktion i beskæftigelsen blandt efterkommere fra ikkevestlige lande modsvares af en kraftig stigning i andelen på dagpenge/kontanthjælp og andelen på SU. Den stigende andel, der modtager SU, afspejler en af de få positive sidegevinster, der er af krisen nemlig at flere vælger at tage en uddannelse. Tabel 3. Ændring i beskæftigelses- og overførselsfrekvenser fra opdelt på herkomst Dagpenge, kontanthjælp SU Beskæftigelse Førtidspension Efterløn Øvrige point Dansk -3,8 2,6 1,1,1 -,4, Indvandrere, vestlige lande -3,3 2,,7 -, -,6 1,2 Indvandrere, ikke-vestlige lande -,9 2,2 1, 1,4 -,2 1, Efterkommere, vestlige lande -,3 3, 3,,1,2 -,9 Efterkommere, ikke-vestlige lande -9,4 4,8 4,4,2,,1 All -4,1 2,6 1,1,1 -,4,7 Anm.: Opgørelsen vedrører august måned. Dagpenge/kontanthjælp indeholder også perioder i aktivering. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. 4

5 Det er ikke alle grupper af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er lige hårdt ramt af krisen beskæftigelsesmæssigt. Som det fremgår af figur 2A, er indvandrere fra Somalia og Afghanistan blandt de grupper, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen, idet beskæftigelsesfrekvensen for disse grupper er reduceret med mere end 2 pct. fra 28 til 21. Derimod har indvandrere fra Marokko kun oplevet et fald i beskæftigelsesfrekvensen på, pct. omtrent svarende til beskæftigelsesfaldet blandt danskere. Figur 2A. Procentvis ændring i beskæftigelsesfrekvens opdelt på oprindelsesland Figur 2B. Ændring i beskæftigelsesfrekvens opdelt på oprindelsesland, point -2 point Somalia Afghanistan Filippinerne Irak Libanon Bosnien Sri Lanka Tyrkiet Iran Kina Jugoslavien Vietnam Thailand Pakistan Marokko Afghanistan Filippinerne Somalia Sri Lanka Bosnien Thailand Vietnam Kina Irak Tyrkiet Iran Jugoslavien Libanon Pakistan Marokko Anm.: Opgørelsen vedrører august måned og omfatter årige. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. Anm.: Opgørelsen vedrører august måned og omfatter årige. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. I perioden fra midten af 199 erne til 27 er (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen steget markant for gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 1994 var det således kun 27,3 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der var lønmodtagere, mens denne andel i 27 var steget til 1, pct. Det viser den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Der er således sket en betydelig forbedring af indvandreres integration på arbejdsmarkedet i denne periode, som har medført, at forskellen i lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens mellem danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er reduceret fra omkring 4 til 24 pct. point i perioden. De seneste to års kraftige fald i beskæftigelsen for navnlig indvandrere fra ikke-vestlige lande har imidlertid medført, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem danskere og indvandrere fra ikkevestlige lande igen er blevet udvidet. Hvis man forlænger lønmodtagerfrekvenserne fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) med de seneste knap 2 års udvikling i beskæftigelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database, så viser det sig, at forskellen mellem (lønmodtager) beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere er steget fra 24,2 pct. point til 26,7 pct. point. Man skal tilbage til november 2 for at finde en tilsvarende stor forskel i lønmodtagerfrekvensen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere. Dette fremgår af figur 3B. I bilag 1 er forskellen mellem lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS og DREAM-databasen nærmere belyst.

6 Figur 3A. Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvens opdelt på herkomst Figur 3B. Forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Danskere Indvandrere, ikke-vestlige point point Anm.: Frem til 28 (november) er opgørelsen baseret på lønmodtagerandelen blandt de årige ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik(ras). Denne tidsserie er forlænget med de årlige ændringer i beskæftigelsesfrekvensen ifølge DREAM. Ændringen fra 29 til 21 vedrører perioden november 29 til august 21, da der endnu ikke foreligger data for november 21. Faldet i lønmodtagerandelen fra november 27 til november 28 er påvirket af ændringer i datagrundlaget til dannelse af RAS. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. Boks 1. Nærmere om beskæftigelsesoplysningerne i DREAM Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er baseret på eindkomstregisteret i SKAT. Dette register indeholder bl.a. månedlige oplysninger om udbetaling af løn og indkomstoverførsler, ATP-indbetalinger mv. Disse oplysninger indberettes for alle personer med meget lille forsinkelse i forhold til optjeningsperioden. I DREAM er beskæftigelsesoplysningerne baseret på de månedlige ATP-indbetalinger i eindkomstregisteret. Det er således kun beskæftigelse, som udløser ATP-indbetalinger, der indgår. Det indebærer som udgangspunkt, at selvstændige ikke indgår, og at lønmodtagere med et lille beskæftigelsesomfang (under 9 timer om ugen) heller ikke optræder som beskæftiget i DREAM. Det forhold, at beskæftigelsesoplysningerne er baseret på ATP-indbetalinger, gør, at statistikker baseret på disse oplysninger har visse lighedspunkter med den tidligere statistik om ATP-beskæftigelsen fra Danmarks Statistik. En afgørende forskel er imidlertid, at oplysningerne nu foreligger på individniveau, så det via CPR-nummeret er muligt at koble med andre registre. Beskæftigelsesoplysningerne foreligger i DREAM på månedsniveau fra januar 28 til september 21. Erfaringsmæssigt er beskæftigelsesniveauet i (navnlig) den sidste måned undervurderet på grund af forsinkelser i indberetninger. I denne analyse er derfor valgt at se på beskæftigelsesoplysninger for august måned 21 sammenholdt med august måned 28. Beskæftigelsesoplysningerne er koblet med befolkningsstatistikken i Danmarks Statistik, så det kun er de personer, der har bopæl i Danmark primo det pågældende kvartal. Opgørelsen for august måned 21 baseres således på personer med bopæl i Danmark pr. 1. juni 21. Analysen medtager kun personer mellem 18 og 64 år. 6

7 Bilag 1. Sammenligning mellem RAS og DREAM Som nævnt indledningsvis er analysen baseret på beskæftigelsesoplysninger fra DREAM, som omfatter lønmodtagere, der indbetaler ATP. Lønmodtagere med lav arbejdstid (under 9 timer om ugen) betaler som udgangspunkt ikke ATP-bidrag og vil dermed ikke optræde som lønmodtagere i DREAM. Det er en af grundene til, at lønmodtagerandelen i DREAM er (lidt) lavere end lønmodtagerandelen ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Forskellen i lønmodtagerandelen mellem DREAM og RAS i november 28 er vist i figur B1. Som det fremgår, er lønmodtagerandelen i RAS kun lidt højere end i DREAM for aldersgrupperne over 3 år. Derimod er der en forholdsvis stor forskel i lønmodtagerandelen blandt de unge i de to opgørelser. At forskellen er særlig stor blandt de unge, afspejler formentlig primært, at mange unge har kort arbejdstid (fx blandt studerende), og disse indgår som udgangspunkt ikke i DREAM (hvis arbejdstiden er under 9 timer om ugen), men vil indgå i RAS. Figur B1. Lønmodtagerandel i DREAM og RAS fordelt på alder, november RAS DREAM Anm.: Opgørelsen vedrører november 28. Kilde: AE på baggrund af DREAM september 21 og Danmarks Statistik. 7