En del unge førtidspensionister
|
|
|
- Sofia Clausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne, der har arbejdsindkomst ved siden af pensionen -- de fleste dog kun i begrænset omfang. Det er navnlig mange unge, der har arbejdsindkomst ved siden af pensionen. Ser man på de årige, der ikke havde nogen arbejdsindkomst på det tidspunkt, hvor de fik tilkendt pensionen, viser det sig, at omkring hver fjerde begynder at arbejde lidt igen. Det tyder på, at navnlig en del unge førtidspensionister genvinder noget af den tabte arbejdsevne i årene efter, at de har fået tilkendt ydelsen. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 24. februar 212 Analysens hovedkonklusioner Blandt årige, der tilkendendes førtidspension (uden arbejdsindkomst i årene omkring tilkendelsestidspunktet), er det omkring 2 pct., der efter år er begyndt at arbejde mange dog i meget begrænset omfang. Blandt de -9-årige, der tilkendes førtidspension, er det under pct., der begynder at arbejde efter, de har fået tilkendt ydelsen. Det tyder på, at navnlig en del unge førtidspensionister genvinder noget af den tabte arbejdsevne. Vurderet ud fra førtidspensionisternes arbejdsindkomst i 21 er der klare tegn på, at de personer, der har fået tilkendt førtidspension i en ung alder, i forholdsvis høj grad har arbejdsindkomst, både mens de er unge, og når de bliver ældre. Derimod er andelen med arbejdsindkomst betydeligt lavere blandt personer, der har fået tilkendt førtidspension i en højere alder. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Arbejdsomfang blandt førtidspensionister Blandt modtagere af førtidspension i 21 er det 16 pct., som har arbejdsindkomst ved siden af pensionen dvs. enten lønindkomst eller indkomst fra selvstændig virksomhed. Denne andel dækker både over personer, der får løntilskud (skånejob) og personer, der er ansat og har job på ordinære vilkår. Det svarer til, at omkring 3. førtidspensionister har arbejdsindkomst ved siden af pensionen. Der er store aldersmæssige forskelle på hvor stor en andel af førtidspensionisterne, der har arbejdsindkomst. Det fremgår at figur 1, der viser, at det blandt de 2-29-årige er over 3 pct. af førtidspensionisterne, der har arbejdsindkomst, mens det kun er 11 pct. af de 6-64-årige førtidspensionister, der har arbejdsindkomst. Ser man bort fra de årige, er der en klar tendens til, at andelen af førtidspensionister med arbejdsindkomst falder med alderen. Figur 1. Andel førtidspensionister, der har arbejdsindkomst - opdelt på køn og alder, år 2-29 år 3-34 år 3-39 år 4-44 år4-49 år -4 år -9 år 6-64 år I alt Anm: Der er taget udgangspunkt i personer, der i henhold til DREAM modtager førtidspension eller var på skånejob 21, og som er tilgået førtidspension før 21. Personer, der er overgået til førtidspension i 21, er således ikke medtaget. Det anvendte indkomstbegreb er erhvervsindkomst (lønindkomst + Hovedparten af de arbejdende førtidspensionister tjener små beløb Mens beskæftigelsesandelen blandt førtidspensionister falder med alderen, er der en klar tendens til, at arbejdsindkomsten er størst blandt de ældre førtidspensionister med arbejdsindkomst. Blandt de -64-årige førtidspensionister med arbejdsindkomst er arbejdsindkomsten i gennemsnit på omkring 4. kr. i 21. Til sammenligning er arbejdsindkomsten kun i gennemsnit 1. kr. blandt de årige førtidspensionister med arbejdsindkomst. Det fremgår af figur 2. 2
3 Figur 2. Gennemsnitlig arbejdsindkomst blandt førtidspensionister i arbejde, år 2-29 år 3-34 år 3-39 år 4-44 år 4-49 år -4 år -9 år 6-64 år I alt Anm: Der er taget udgangspunkt i personer der i henhold til DREAM modtager førtidspension i 21 og som er tilgået førtidspension før 21. Personer der er overgået til førtidspension i 21 er således ikke medtaget. Det anvendte indkomstbegreb er erhvervsindkomst (lønindkomst + Der er stor forskel på arbejdsindkomstens størrelse blandt de førtidspensionister, der har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen. Blandt de godt 3. førtidspensionister, der har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen, har knap 4 pct. en arbejdsindkomst under 1. kr. i 21, mens omkring 1 pct. har en arbejdsindkomst på mere end 1. kr. Det fremgår af tabel 1. Samtidig viser tabellen, at andelen af førtidspensionister med forholdsvis høje arbejdsindkomster er størst blandt de ældre førtidspensionister med arbejdsindkomst. Tabel 1 Fordeling af arbejdsindkomst blandt førtidspensionister med arbejdsindkomst, kr kr. 3-. kr. -1. kr. Over 1. kr. I alt år 4,8 26,3 9,3 8,7,9 1, 3-39 år 42,6 27,3 13, 12,4 4,2 1, 4-49 år 38,4 2,7 12, 14,7 8,8 1, -9 år 36,8 22,9 12,8 1, 12, 1, 6-64 år 37,9 22,7 12, 14,1 13,4 1, I alt 39, 24, 12,4 13,9 9,7 1, Anm: Der er taget udgangspunkt i personer der i henhold til DREAM modtager førtidspension i 21 og som er tilgået førtidspension før 21. Personer der er overgået til førtidspension i 21 er således ikke medtaget. Det anvendte indkomstbegreb er erhvervsindkomst (lønindkomst + Hovedparten af de førtidspensionister, der har arbejdsindkomst, tjener således forholdsvis små beløb. Hovedforklaringen på det begrænsede arbejdsomfang blandt førtidspensionister er formentlig den begrænsede arbejdsevne, som mange førtidspensionister har. Blandt de førtidspensionister, der har (genvundet) en vis arbejdsevne, kan begrænsede økonomiske incitamenter imidlertid også spille en rolle. Aftrapningen af førtidspensionen med supplerende indkomst (herunder arbejdsindkomst) indebærer, at mange førtidspensionister har en forholdsvis høj sammensat marginalskat. Samtidig modta- 3
4 ger mange førtidspensionister boligstøtte, som ligeledes aftrappes med indkomsten og dermed også bidrager til en forholdsvis høj sammensat marginalskat. Endelig kan der være aftrapning af børnetilskud og økonomisk friplads, som ligeledes bidrager til højere sammensat marginalskat. Størst arbejdsomfang blandt personer, der tilkendes førtidspension som ung Der er en klar tendens til, at de førtidspensionister, der har modtaget pension i mange år, i højere grad har arbejdsindkomst end tilfældet er for personer, der kun har modtaget førtidspension i få år. Det fremgår af figur 3, der viser, at det blandt de personer, der overgik til førtidspension før 199, er mere end 2 pct., der har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen i 21. Til sammenligning er det kun omkring 12 pct. af de førtidspensionister, der er overgået til førtidspension i 28 og 29, der har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen i 21. Figur 3 Andel førtidspensionister der arbejder opdelt efter år for overgang til førtidspension, År for overgang til førtidspension Anm: Der er taget udgangspunkt i personer, der i henhold til DREAM modtager førtidspension i 21, og som er tilgået førtidspension før 21. Personer, der er overgået til førtidspension i 21, er således ikke medtaget. Det anvendte indkomstbegreb er erhvervsindkomst (lønindkomst + Vi har ovenfor set, at det blandt de unge førtidspensionister er en forholdsvis stor andel, der har arbejdsindkomst ved siden at førtidspensionen. Vurderet ud fra arbejdsomfanget blandt førtidspensionister i 21 er der noget, der tyder på, at førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspensionen i en ung alder, har en relativ høj andel med arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen også når de bliver ældre. Blandt de førtidspensionister i 21, som fik tilkendt førtidspensionen i års alderen, er det således 28, pct., der har arbejdsindkomst i 21. Denne gruppe dækker både over nogle nuværende unge, som for nylig er tilkendt førtidspension, men den dækker også over personer i erne, der fik tilkendt førtidspension som unge for over 2 år siden. En opdeling af gruppen efter den aktuelle alder (i 21) viser, at beskæftigelsesandelen er stort set lige høj for alle aldersgrupperne (18-29 år, 3-39 år, 4-49 år og -9 år). 4
5 Samtidig viser tabellen, at andelen, der har arbejdsindkomst ved siden er førtidspensionen, er forholdsvis lav blandt de personer, der har fået tilkendt førtidspension efter -års alderen. Tabel 2. Andel førtidspensionister, der arbejder opdelt på alder i 21 og alder ved overgang til førtidspension, 21 Alder ved tilkendelse af førtidspension år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-64 år I alt Alder år 27, , år 3, 14, , år 3,2 17,1 12, ,7-9 år 24,3 16,1 14,2 11,1-14, år. 12,8 11,6 1, 11,6 11,3 I alt 28, 1,7 13, 1,8 11,6 16,1 Anm: Der er taget udgangspunkt i personer, der i henhold til DREAM modtager førtidspension i 21, og som er tilgået førtidspension før 21. Personer, der er overgået til førtidspension i 21, er således ikke medtaget. Det anvendte indkomstbegreb er erhvervsindkomst (lønindkomst + Mange unge begynder at arbejde efter få år på førtidspension Det er i sagens natur ikke muligt ud fra registeroplysninger at give et fuldt dækkende billede af, hvor stor en andel af førtidspensionisterne, der helt eller delvist genvinder arbejdsevnen. Det er imidlertid muligt at undersøge hvor stor en andel af førtidspensionisterne, der begynder at optjene arbejdsindkomst efter en kortere eller længere periode som førtidspensionist uden arbejdsindkomst. Mens vi ovenfor udelukkende har set på arbejdsindkomsten blandt førtidspensionister i ét år (21), følger vi nedenfor de samme personer over tid og undersøger hvor mange førtidspensionister, der begynder at optjene arbejdsindkomst. I figur 4 har vi set på de førtidspensionister, der ikke havde arbejdsindkomst i de to år op til året, hvor førtidspensionen tilkendes. Det undersøges så, om disse personer begynder at have arbejdsindkomst i de efterfølgende år. Som det fremgår af figuren, er det i størrelsesordenen 1 pct. af disse førtidspensionister, som efter år har arbejdsindkomst. Det skal understreges, at der er tale om personer, der i udgangssituationen ikke havde arbejdsindkomst men som efter nogle år begynder at optjene arbejdsindkomst. Påbegyndelsen af optjeningen af erhvervsindkomst er en indikation af, at en stor del af denne gruppe formentlig har genvundet en del af den tabte erhvervsevne. Som tidligere nævnt er der for de fleste førtidspensionister med arbejdsindkomst tale om forholdsvis små arbejdsindkomster.
6 Figur 4 Andel førtidspensionister, der begynder at arbejde opdelt efter tilgangsår og antal år på førtidspension år 1 år 2 år 3 år 4 år år 6 år 7 år 8 år Antal år efter overgang til førtidspension Anm: Figuren omfatter personer, der ikke havde arbejdsindkomst i året, hvor førtidspensionen tilkendes og ingen arbejdsindkomst året før tilkendelsen. Der er meget store aldersmæssige forskelle på hvor mange førtidspensionister, der begynder at arbejde efter nogle år på førtidspension. Blandt førtidspensionister, der får tilkendt pension inden 3-års alderen, er det således op mod 2 pct., der begynder at have arbejdsindkomst omkring år efter tilgangen til førtidspension. Til sammenligning er det under pct. af de personer, der bliver førtidspensionister i -års alderen, som efterfølgende begynder at tjene lidt. Disse aldersmæssige forskelle fremgår af figur a.-d. Det skal bemærkes, at der her kun er set på de personer, der ikke havde arbejdsindkomst i de to år op til tilkendelsestidspunktet. Der er imidlertid en del førtidspensionister, der har arbejdsindkomst i disse år, og en del af dem ophører med at have arbejdsindkomst efter en årrække på førtidspension. Figur a. Andel førtidspensionister, der begynder at arbejde, år Figur b. Andel førtidspensionister, der begynder at arbejde, 3-39 år år 1 år 2 år 3 år 4 år år 6 år 7 år 8 år år 1 år 2 år 3 år 4 år år 6 år 7 år 8 år
7 Figur c. Andel førtidspensionister, der begynder at arbejde, 4-49 år Figur d. Andel førtidspensionister, der begynder at arbejde, -9 år år 1 år 2 år 3 år 4 år år 6 år 7 år 8 år år 1 år 2 år 3 år 4 år år 6 år 7 år 8 år Branchetilknytning blandt arbejdende førtidspensionister Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database er en forholdsvis stor andel (knap 4 pct.) af de arbejdende førtidspensionister ansat indenfor hovederhvervet Offentlig administration, undervisning og sundhed. Det fremgår af tabel 3. De bagvedliggende tal viser, at det navnlig er indenfor Revalideringsinstitutioner, Dagcentre og Døgninstitutioner at en del førtidspensionister finder lønarbejde. Samtidig viser tabellen, at omkring 2 pct. af de beskæftigede førtidspensionister arbejder indenfor handel- og transportområdet. Tabel 3. Branchetilknytning blandt førtidspensionister, der arbejder som lønmodtager, 211 Landbrug, skovbrug og fiskeri 2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 4, Bygge og anlæg 1,7 Handel og transport mv. 2, Information og kommunikation 1,6 Finansiering og forsikring,4 Ejendomshandel og udlejning 1,8 Erhvervsservice 4,7 Offentlig administration, undervisning og sundhed 44,6 Kultur, fritid og anden service,3 Uoplyst aktivitet 13,4 I alt 1, Anm: Opgørelsen viser branchefordelingen for de førtidspensionister der arbejder som lønmodtager i oktober 211. Førtidspensionister der har arbejdsindkomst (udelukkende) fra egen virksomhed optræder ikke i opgørelsen. Kilde: AE på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database. 7
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil
I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Halvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.
Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Øget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Stigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
