Skabelon for handlingsplan 2012
|
|
|
- Olivia Astrup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning for organisationen indenfor rammerne af Strategi 2015 og landsmødets beslutninger. Styregruppens prioriteter i 2012 (drift og udvikling) a. Læringsstrategi b. Fortalerstrategi c. URK som velfærdspartner d. National strategi e. Børn og unge i konflikt Prioritet a: Læringsstrategi Landsstyrelsen vil i det kommende år udvikle en national læringsstrategi. Der er behov for en samlet og styrket tilgang til læring i URK. Hvis vi skal sikre, at de frivillige er klædt på til at løfte de stadigt mere komplekse opgaver, som de stilles, må vi øge kompetenceudviklingen. Med prioriteten vil landsstyrelsen gøre URK til en foregangsorganisation når det kommer til kompetenceudvikling af frivillige. Et særligt fokus er kompetenceudvikling af frivillige ledere og en styrket tilgang til frivilligledelse. Læringsstrategien skal udvikle en fælles metodisk tilgang til læring, som tager udgangspunkt i de behov, der findes på aktiviteterne og i den forandring, man søger at skabe. Strategien skal ligeledes forholde sig til organiseringen af området fremadrettet. Læring er et gennemgående tema i Strategi 2015, og for mange af strategiens prioriteter er det en grundlæggende forudsætning, at vi styrker vores kompetenceudvikling. I Strategi 2015 s afsnit om Rammer for Frivilligheden er læring et helt centralt element: Vi vil tage Ungdommens Røde Kors Skabelon for handlingsplan
2 kompetenceudvikling alvorligt, og vi vil kendes for vores kompetencer. Afsnittet nævner direkte et uddannelsesprogram. Også i forhold til afsnittet om Målrettet udvikling, er læring et centralt element. I afsnittet står, at vi vil skabe en læringskultur med fokus på evaluering og udvikling, og dette kræver en styrket tilgang til læring i URK. Endvidere er øget læring centralt, hvis vi vil bedre til at træffe valg til gavn for de udsatte børn og unge. Læring er også et centralt element i forhold til social innovation. Innovationskraften kommer ikke af sig selv, og skal vi skabe grobund for innovative ideer, kræver det, at vi skaber et læringsrum, der fremmer netop det. Kun ved at dele vores ideer og erfaringer med hinanden, kan vi udvikle os. Læring er i øvrigt en naturlig del af strategiens øvrige elementer hvis vi skal være bedre til kommunikation, fortalerarbejde og fundraising kræver det naturligvis, at de frivilliges kompetencer indenfor disse områder styrkes. Der nedsættes en arbejdsgruppe under LS bestående af relevante interne og eksterne parter. Arbejdsgruppen ledes af landsstyrelsen, og arbejdsgruppen holder løbende landsstyrelsen orienteret. Landsstyrelsen træffer diskuterer og beslutninger på baggrund af indstillinger fra arbejdsgruppen. Der udvikles et omfattende uddannelsesprogram, der har fokus på de frivilliges specifikke udfordringer og erfaringer fra aktiviteterne og med udgangspunkt i brugernes behov. Den organisatoriske forankring af dette program skal præciseres. Der etableres endvidere bedre rum for erfaringsudveksling, og rammerne for ideudvikling på tværs af aktiviteter styrkes markant. Ansvarsperson(er) for Arbejdsgruppen sammensættes med interne og eksterne ressourcepersoner. Mikkel fra landsstyrelsen er tovholder. Desuden er Amalie og Frederik medlemmer af gruppen. 2
3 Deadline for prioriteten Læringsstrategien skal være klar til landsstyrelsens godkendelse til juni-mødet Frem til landsmødet 2012 påbegyndes implementeringen, og dialog med styregrupper, temaudvalg og lokale udviklingsråd iværksættes. Efter godkendelse af strategien udvikles et baseline studie baseret på de læringsmål, som strategien fokuserer på. Der vil fremover måles på disse læringsmål årligt, og effekten skal løbende forbedres i forhold til baseline studiet. Der udvikles endvidere fælles evalueringskriterier og redskaber for uddannelsestilbud i URK, og disse danner fremadrettet grundlag for evaluering og forbedring af URK s uddannelsestilbud. Prioritet b: Fortalerstrategi URK har de senere år opprioriteret rollen som fortaler for udsatte børn og unge. Der er skabt en intern forståelse for vigtigheden af fortalerarbejdet, men der er nu behov for at arbejde mere strategisk med fortalerrollen. Derfor vil landsstyrelsen i det kommende år udvikle en fortalerstrategi, som skal sætte de overordnede fokus, mål og metoder for fortalerarbejdet. Strategien skal ligeledes forholde sig til den fremtidige organisering af området. Fortalerarbejdet er et selvstændigt fokusområde i Strategi I dette afsnit er der fokus på, at vi vil sætte en dagsorden. 15 % af danske børn og unge er udsatte og har tilmed svært ved at tale deres egen sag. Derfor har URK en forpligtelse til at give dem en stemme i debatten. Endvidere vil vi arbejde med det langsigtede fortalerarbejde og ikke blot fokusere på kortsigtede enkeltsager. Det kræver bl.a. samarbejde på tværs, fx med andre organisationer, og gennem ind- og opsamling af viden og erfaringer. Et centralt element er ligeledes at styrke vores politiske netværk og kontakter. Også internationalt skal URK arbejde for at sætte udsatte børn og unge på dagsordenen. Det gør vi gennem et stærkt engagement i den internationale Røde Kors bevægelse i tæt samarbejd med Dansk Røde Kors. Et vigtigt fokusområde er fortsat at arbejde for, at endnu flere frivillige og medlemmer i URK tager aktivt stilling til de udsatte børn og unge, som de hver dag møder på 3
4 aktiviteterne. Fortalerarbejdet skal således gøres folkeligt i URK. Der nedsættes en arbejdsgruppe under LS bestående af relevante interne og eksterne parter. Arbejdsgruppen ledes af landsstyrelsen, og arbejdsgruppen holder løbende landsstyrelsen orienteret. Landsstyrelsen træffer beslutninger på baggrund af indstillinger fra arbejdsgruppen. Der udarbejdes en fortalerstrategi, som sætter rammen for URK s fortalerarbejde i de kommende år. Strategien skal forholde sig til målgrupper, metoder og temaer i URK s fortalerarbejde, ligesom en ressourceprioritering og forslag til fremtidig organisering er nødvendig. Ansvarsperson(er) for Arbejdsgruppen sammensættes med interne og eksterne ressourcepersoner. Jeppe fra landsstyrelsen er tovholder. Desuden er Mathias medlem af gruppen. Deadline for prioriteten Et endelig udkast til fortalerstrategi forelægges landsstyrelsen til april-mødet I forbindelse med udvikling af fortalerstrategien udvikles en række indikatorer, hvorpå succesen af URK s fortalerarbejde kan måles og evalueres. Det kan fx være konkrete politiske resultater, en øget kendskabsgrad til en politisk sag i befolkningen eller lignende. Indikatorerne afhænger naturligvis af strategiens fokus. Fremadrettet måles der løbende på effekten af URK s fortalerindsats. Prioritet c: URK som velfærdspartner URK har oplevet en massiv vækst i de seneste år, både hvad angår antallet af frivillige og aktiviteter, og vi har styrket vores interne organisering væsentligt. Det betyder, at URK i dag er i stand til at løfte større opgaver end tidligere. Samtidig er vores velfærdssamfund under stigende pres. De sociale udfordringer for udsatte børn og unge bliver større og større, og den offentlige sektor er ikke i stand til at løfte den 4
5 samlede velfærdsudfordring. Det betyder, at URK fremadrettet har potentiale for at udvikle sig som en strategisk velfærdspartner. Der er dog en række vigtige forhold som organisationen må forholde sig til i denne forbindelse, og der er behov for en samlet tilgang til denne nye rolle for organisationen. URK må særligt forholde sig til, hvilke opgaver, organisationen ønsker at påtage sig og hvor grænsen for vores engagement går. Endvidere er der behov for at udvikle en strategi for vores samarbejde med det offentlige, private og andre velfærdsaktører. Prioriteten vedrører primært strategiens afsnit om målrettet udvikling, særligt delafsnittet om, at vi vil være til stede over alt, hvor der er brug for os, og at vi vil favne bredere. Som en strategisk velfærdspartner må vi i højere grad være med til at sikre, at vores fremtidsdrøm efterleves: at ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. Det indebærer også, at vi højere grad styrker vores faglighed og udvikler vores evne til at tænke nyt for at imødekomme nye behov eller tilgå eksisterende behov på en ny og bedre måde. Dermed vedrører prioriteten også Strategi 2015 s afsnit om Social Innovation, fx i forbindelse med kreative partnerskaber med den private sektor, det offentlige eller andre organisationer. URK skal turde udfordre vanetænkningen, men vi skal gøre det med udgangspunkt i brugernes behov. Et centralt element i denne prioritet er også, at vi bliver bedre til at kommunikere, hvilken rolle vi er i stand til at løfte. Desværre er der ofte en tendens i samfundet til at undervurdere den rolle, som den frivillige sektor er i stand til at løfte, og landsstyrelsen vil med denne prioritet arbejde målrettet på at se skabe det modsatte billede gennem fortællinger om vores arbejde at URK er i stand til at håndtere relevante og virkelige samfundsproblemer. Der nedsættes en arbejdsgruppe under LS bestående af relevante interne og eksterne parter. Arbejdsgruppen ledes af landsstyrelsen, og arbejdsgruppen holder løbende landsstyrelsen orienteret. Landsstyrelsen diskuterer og træffer beslutninger på baggrund af indstillinger fra arbejdsgruppen. 5
6 Der udarbejdes et tanke- og handlingspapir for URK som velfærdspartner. Dette handler dels om grænserne mellem den offentlige og frivillige sektor, dels om hvad URK kan gøre for at blive en mere attraktiv velfærdspartner for den offentlige sektor og dels om hvilke ændrede offentlige rammevilkår for den frivillige sektor, der er behov for at fremme og skabe fremover. Der planlægges en konference med fokus på civilsamfundets rolle i løsningen af de socialpolitiske børne- og ungeudfordringer. Ansvarsperson(er) for Arbejdsgruppen sammensættes med interne og eksterne ressourcepersoner. Anne fra landsstyrelsen er tovholder. Desuden er Amalie medlem af gruppen. Deadline for prioriteten Inden sommerferien har landsstyrelsen på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen defineret grænserne for den frivillige indsats på velfærdsområdet. En del af denne proces indebærer afholdelsen af en åben konference i foråret Efter sommerferien og frem til landsmødet 2012 udarbejdes en plan for, hvordan URK styrker sin rolle som velfærdspartner med udgangspunkt i forårets drøftelser. Udviklingen af indikatorer er en del af arbejdsgruppens mandat, men som minimum skal der udvikles indikatorer for, i hvilket omfang URK indgår strategiske samarbejder og disse indikatorer forventes at vise en opadgående tendens i de kommende år. Evalueringsgruppen arbejder allerede målrettet med udviklingen af indikatorer gennem udviklingen af forandringsteorier for de enkelte styregrupper, og landsstyrelsen vil fortsat bakke op om dette arbejde. Prioritet d: National strategi De sociale udfordringer for danske børn og unge er massive det ved vi. Men skal vi tage vores medmenneskelighed alvorligt, kræver det, at vi i højere grad forholder os til, hvem der har mest brug for vores hjælp og udvikler vores aktiviteter og tiltag mod disse børn og unge. 6
7 For at kunne foretage denne løbende vurdering, kræver det, at vi udvikler en national målgruppestrategi, der beskriver de målgrupper, som vi ønsker at rette vores aktiviteter imod i de kommende år. Prioriteten er allerede igangsat fra sekretariatet, men landsstyrelsen ønsker at blive inddraget aktivt i arbejdet i det kommende år, da målgruppestrategien har stor strategisk betydning for organisationens fremtidige udvikling. Formålet med den nationale strategi er dels at udvikle et mere præcist og sammenhængende sprog om URK's nationale arbejde på tværs af organisationens mange aktuelle aktiviteter og dels at udvikle og skabe enighed om nogle konkrete nationale udviklingsprioriteter for de kommende år." Prioriteten vedrører særligt Strategi 2015 s afsnit om Målrettet Udvikling. Hvis vi skal være i stand til at sætte nye mål og være bevidste om vores valg, kræver det, at vi i højere grad bliver bevidst om, hvor vores kompetencer er krævet. Prioriteten vil ligeledes bidrage til at øge vores tilstedeværelse hos de udsatte børn og unge, som har behov for det, og ved at definere særlige målgrupper kan vi således favne bredere, end vi gør i dag. Der udarbejdes en national målgruppestrategi. Strategien skal forholde sig til to emner: 1) Hvilke udsatte grupper af børn og unge findes der i det danske samfund; 2) Hvilke af disse grupper har URK en særlig forudsætning for at hjælpe. Del 1) gøres så vidt muligt evidensbaseret, og et centralt redskab er SFI s rapport om Børn og Unge i Danmark Velfærd og Trivsel (2010). Det er af største nødvendighed, at styregrupperne inddrages i arbejdet med at definere fremtidige målgrupper. Fremtidige udviklingstiltag vil fremadrettet tage udgangspunkt i denne strategi. 7
8 Ansvarsperson(er) for Arbejdsgruppen sammensættes med interne og eksterne ressourcepersoner. Vibeke fra landsstyrelsen er tovholder. Desuden er Semine medlem af gruppen. Deadline for prioriteten Der udarbejdes en national strategi til landsstyrelsens godkendelse senest i juni Styregrupper og andre relevante partnere inddrages i løbet af foråret Der skal løbende kunne måles på, om de udsatte grupper, som er defineret i målgruppestrategien, oplever sociale forbedringer. Endvidere evalueres det løbende, om nye udviklingstiltag i URK er i overensstemmelse med strategien. Prioritet e: Børn og unge i konflikt Landsstyrelsen vil frem mod landsmødet i 2012 sætte fokus på børn og unge i væbnede konflikter med særligt fokus på rekruttering og rehabilitering af børnesoldater. Vi vil arbejde for et totalforbud mod både frivillig og ufrivillig rekruttering af børn og unge under 18 år til deltagelse i væbnede konflikter ved at sikre, at de danske politikere og/eller den brede befolkning får øjnene op for vigtigheden af at indføre international lovgivning, der gør det muligt at retsforfølge alle, der rekrutterer børnesoldater. Vi vil desuden sætte fokus på vigtigheden af rehabilitering i forhold til at skabe bæredygtig genopbygning og udvikling af postkonfliktområder både gennem vores fortalerarbejde og konkrete projekter. I samarbejde med vores internationale partnere vil vi arbejde for at udvikle og styrke indsatsen rettet mod børn og unge i genopbygningen efter væbnede konflikter. Samtidig med at vi i det kommende år vil sætte fokus på vigtigheden af at prioritere denne indsats i udviklingsbistanden. Prioriteten vedrører primært Strategi 2015 s afsnit om Fortalerarbejde. Vi vil med prioriteten sætte en dagsorden og arbejder for en konkret politisk mærkesag med et klart mål. Prioriteten er 8
9 blevet til i et tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande, og dette nordiske samarbejde vil vi i høj grad også bruge til at påvirke Røde Kors bevægelsen, bl.a. på de internationale møder i november Der nedsættes en arbejdsgruppe i landsstyrelsen, som skal koordinere prioriteten på tværs. Da vi allerede har fokus på børn og unge i konflikt i vores internationale arbejde, er det primært gruppens opgave at sikre, at prioriteten og erfaringerne fra det internationale arbejde indarbejdes og gøres til en prioritet i vores fortalerarbejde, herunder vores engagement i den internationale Røde Kors bevægelse. De nærmere konkrete prioriteter planlægges i fx Politisk Styregruppe, OPIN, den Internationale Styregruppe etc. Ansvarsperson(er) for Deadline for prioriteten De ovenfor nævnte styregrupper er ansvarlige for de konkrete aktiviteter, imens Semine fra landsstyrelsen udpeges som tovholder for gruppens arbejde. Landsstyrelsen præsenteres for arbejdsgruppens foreløbige arbejde og konkrete prioriteter i de enkelte styregrupper senest i april Arbejdsgruppen opsætter konkrete indikatorer for de enkelte prioriteter. 9
Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015
Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen
Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising
Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising 1 2 Indhold Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation
Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur
Handlingsplan 2014 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Landsstyrelsens prioriteter i 2014 Udvikling: A) Intern kvalitet 1. Social innovation 2. Brugeren i fokus 3. Organisationsstruktur B) Ekstern
Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors
Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors Side 1 af 10 1. Indledning Udviklingen af læringsstrategien sker som led i arbejdet med at implementere Strategi 2015, hvor fællesnævneren er at skabe
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
INDHOLD. Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis
NATIONAL STRATEGI 2012-2015 INDHOLD 1 2 3 6 Strategiske ambitioner Vores metode Strategiske udviklingsprioriteter Anvendelse af strategien i praksis 1 STRATEGISKE AMBITIONER Ungdommens Røde Kors fremtidsdrøm
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...
Løsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN
UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede
Digitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:
VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på
KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI
KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte
SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den
NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Forandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Strategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Opstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012
Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Vand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.
1 of 5 Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet Side 1 af 1 Beslutningsoplæg 1. Indledning Principperne i nærværende udkast er drøftet i den administrative styregruppe den
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, [email protected] Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Velfærdspolitik Fanø Kommune
Velfærdspolitik Fanø Kommune Indledning I Fanø Kommune skal vi sikre velfærd for alle borgere. Vi ønsker at alle borgere, uanset udgangspunkt skal kunne vælge det sunde liv, hvor borgeren støttes i at
Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept
VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder
Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet [email protected]
Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet [email protected] Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Strategi for kommunikation om EPJ
Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 [email protected] www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN
DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det
Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!
Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets
Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?
Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising
