Skolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Skolerne og deres distrikter Skolernes ordning og deres omfang Specialundervisningens placering Ordningen af den skolepsykologiske virksomhed Skolebiblioteker/ Pædagogisk Servicecenter Tjenestemands- eller overenskomstansættelse Undervisningens ordning: Timepuljer/timeplaner Praktikudsendelse Erhvervspraktik Lejrskole og skolerejser Sponsorstøtte til undervisningsmidler m.v. Specialundervisning Kommentarer til timefordelingsplan for Gl. Hjortespringskole Undervisningstid Ferieplan Skole-hjem samarbejde Ikrafttrædelse Skolerne og deres distrikter Stk. 1 Skolens navn Registernummer Lindehøjskolen Hammergårdskolen Elverhøjens Skole Engskolen Hjortespring Skole Gamle Hjortespringskole Fastsættelse af skoledistrikterne Til hver skole hører et skoledistrikt, hvis grænser ved hvert skoleårs begyndelse kan fastsættes af kommunalbestyrelsen. Ændringer i distrikterne kan foretages under hensyn til forandringer af børnetallet i de forskellige dele af kommunen og til længden og farligheden af elevernes skoleveje. Det overordnede mål med skoledistrikterne Skoledistrikterne skal medvirke til en klassedannelse, hvor man kommer

2 så tæt som muligt på 21 elever pr. klasse, og samtidig sikre eleverne en så god og trafikforsvarlig skolevej som muligt. Frit skolevalg Pr er der indført frit skolevalg både indenfor og udenfor kommunegrænsen. Det betyder, at der er mulighed for frit at vælge, hvilken skole et barn skal gå på i bopælskommunen eller i en anden kommune. Således gives også ret til optagelse i skolefritidsordning på den valgte skole. Ønske om optagelse på enten distriktsskolen eller en anden skole sker ved at rette henvendelse til den ønskede skole. Skolen kan afvise elever fra andre skoledistrikter, såfremt antallet af elever på det ønskede klassetrin er 21elever pr klasse eller derover. Skoleindskrivning til børnehaveklasse Indskrivning til skole administreres i henhold til politisk beslutning, således at der etableres bæredygtige klasser ud fra en ideel klassestørrelse på 21 elever (+/- 3 elever). Hvis der kan imødekommes nogle, men ikke alle ønsker om anden skole end distriktsskolen, anvendes følgende kriterier: Først indskrives distriktets børn samt søskende, dernæst børn fra de børneinstitutioner, hvorfra hovedparten af børnegruppen går til samme skole, dernæst andre børn fra kommunen - og såfremt der er ledig plads indskrives fremover børn fra andre kommuner. Udarbejdelse og vedtagelse af de kommende skoleårs elev- og klassetal Oplysninger om indskrevne elever til de kommende børnehaveklasser sendes til Børne- og Kulturforvaltningen, der udarbejder et forslag til forventet klasse- og elevtal for børnehaveklasserne. Børne- og Kulturudvalget vedtager både det forventede antal børnehaveklasser og det forventede antal elever i disse klasser i marts måned. Ca. 1. marts sender de enkelte skoler deres forventede elev- og klassetal på 1. til 10. klassetrin til Børne- og Kulturforvaltningen. På baggrund af opgørelserne fra de enkelte skoler udarbejder Børne- og Kulturforvaltningen et samlet forslag. Skolerådet og Børne- og Kulturudvalget orienteres i marts måned om klasse- og elevtal på klassetrin for det kommende skoleår. Skolernes ordning og omfang Stk. 1. Skolerne omfatter følgende

3 Skolernes navn og registernr. Lindehøj skolen Hammergå rd skolen Elverhøjens Skole Engskolen Hjortesprin g Skole Børnehaveklasse - 9. klassetrin Gl. Hjortespring 1.-9.kl. skole klasse trin Stk.2 Der gives i fornødent omfang særlig undervisning af tosprogede elever, jf. folkeskolelovens 5, stk. 7. Undervisningen iværksættes inden for den tidsramme skolen tildeles til særlig tilrettelagt danskundervisning for tosprogede elever. Undervisning i tosprogede elevers modersmål (borgere fra EU-lande) sker enten i Herlev Kommune eller ved henvisning til andre kommuner, hvor sådanne hold oprettes. Stk. 3 Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har været uden undervisning gennem længere tid, eller som har skiftet skole, jf. folke-skolelovens 5,stk. 6. Stk. 4 På de enkelte skoler kan der i henhold til folkeskolelovens 3, stk. 3 tilbydes eleverne undervisning i deres fritid, f korsang. Stk. 5 Samordnet indskoling er blevet etableret på alle skoler, dog undtaget Gamle Hjortespringskole. Et samordnet indskolingsforløb omfatter eleverne i børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse.

4 I et samordnet indskolingsforløb sker et koordineret samarbejde om eleverne i børnehaveklasse - 1. og 2. klasse, således at eleverne ved holddannelse blandt andet deltager i aktiviteter på tværs af klassetrinsopdeling i fællesskab Klasser, der indgår i den samordnede indskoling, skal gå i skole i tiden I Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige er et supplement til folkeskolelovens bestemmelser beskrevet. I rammeplanen beskrives arbejdet med udviklingen af barnets personlige, sociale og faglige kompetencer. Stk. 6 I henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4 er der etableret skolefritidsordninger på nedennævnte skoler efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelser. SFO I er skolefritidsordninger, der er placeret på folkeskolen eller i umiddelbar nærhed heraf. De er til børn i indskolingsklasserne (børnehaveklasse, 1. og 2. klasse) og 3. klasse. Der føres fremmødekontrol med børn, der er tilmeldt SFO I. Det overordnede tilsyn med skolefritidsordninger føres af skolebestyrelsen. Der etableres forældreråd ved hver skole. Skolebestyrelsen skal høre forældrerådet i alle sager, der vedrører skolefritidsordningen. Skoleinspektøren har den overordnede pædagogiske og administrative ledelse af skolefritidsordninger. Den daglige pædagogiske og administrative ledelse af skolefritidsordningen varetages af en SFOleder med direkte reference til skoleinspektøren. SFOlederen er en del af skolens ledelse Nærmere bestemmelser vedrørende normeret elevtal, tilmelding, betaling, bemanding mv. fastsættes af kommunalbestyrelsen. Elever til det følgende skoleårs børnehaveklasser overflyttes pr. 1. maj fra børneinstitutionerne til den SFO I, som er tilknyttet elevens skole.

5 Specialundervisningens placering Stk. 1 Der er ved skolevæsenet oprettet følgende specialcentre: Skolens navn og registernr Special-pædagogisk udvik-lingscenter Lindehøjskolen Hammergårdskolen Elverhøjens Skole Engskolen Hjortespring Skole Gamle Hjortespringskole Specialcenter Stk. 2 Der gives specialundervisning i henhold til bestemmelsen i folkeskolelovens 3, stk. 2. Stk. 3 Elever, som har behov for vidtgående specialundervisning, henvises i henhold til folkeskolelovens 20, stk. 2, til undervisning ved amtets foranstaltning. Ordningen af den skolepsykologiske virksomhed Stk. 1 I kommunen er oprettet en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvorfra der ydes skolerne skolepsykologisk rådgivning. Stk. 2 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning yder vederlagsfri skolepsykologisk bistand til eleverne på Herlev Privatskole og på Herlev Gymnasium. Skolebiblioteker/Pædagogisk Servicecenter Stk. 1 Efter reglerne i folkeskolelovens 19, stk. 2, og i bekendtgørelse nr. 174 af stk. 1, vedrørende skolebiblioteker i folkeskolen oprettes der et skolebibliotek som pædagogisk servicecenter ved hver

6 selvstændig skole i kommunen. På Pædagogisk Central oprettes en fællessamling, jf. bekendtgørelsens 2 stk. 3 og 4. Stk. 2 Samarbejdet med folkebiblioteket omfatter Lånesamarbejde de to institutioner imellem Gensidig information om materialeanskaffelser til de respektive biblioteker Information til folkeskolens elever/klasser om folkebiblioteket. Stk. 3 På alle skoler skal åbningstiden være mindst 5 klokketimer pr. skoledag, dog på Gl. Hjortespringskole skal åbningstiden være mindst 2,5 time pr. skoledag. Åbningstiden kan skemalægges sammenhængende henover lektioner og frikvarterer. Stk. 4 Funktionslærer vedr. Pædagogisk Servicecenter udpeges blandt skolebibliotekarerne. Stk. 5 Biblioteks- og materialekundskab Undervisningen forestås af dansklæreren, jf. bekendtgørelsens 8 stk. 1 og 2. Tjenestemands- eller overenskomstansættelse Skoleinspektører ansættes som tjenestemænd. Alle øvrige i folkeskolen overenskomstansættes, med mindre der i det konkrete tilfælde træffes beslutning om kommunal tjenestemandsansættelse. Undervisningens ordning Timepuljer/timeplaner Ved fastlæggelse af undervisningstiden beregnes timetallet på årsplan som undervisningstimer a 60 minutter. Normalundervisning i klasse. Hver enkelt skole tildeles en timepulje for eleverne på klassetrin, som beregnes på grundlag af minimumstimetallet plus en lektion, der bl.a. kan anvendes til holddannelse m.m. Desuden tildeles ethvert klassetrin en timekvotient fra elev nr. 19 ved en skole med 1 spor, fra elev nr. 37 ved skoler med to spor, fra elev nr. 55 ved skoler med tre spor, fra elev nr. 73 ved skoler med fire spor osv. Elever på 10. klassetrin tildeles 1,87 lektioner pr. elev pr. uge. For eleverne på klassetrin gælder det: Først beregnes antallet af klasser for hvert trin således: Antal elever fra 1-27 giver 1 spor, antal elever fra giver 2 spor, fra elever

7 giver 3 spor, fra elever giver 4 spor, fra elever giver 5 spor og fra elever giver 6 spor. Hver klasse får minimumstimetallet for klassetrinnet. Hver klasse får herudover 1 lektion. Desuden tildeles ethvert klassetrin en timekvotient på 1,58 lektioner pr. uge pr. elev fra elev nr. 19 ved en skole med et spor, fra elev nr. 37 ved skoler med to spor, fra elev nr. 55 ved skoler med tre spor, fra elev nr. 73 ved skoler med fire spor, fra elev nr. 91 ved skoler med fem spor osv. Summen af det udmeldte timetal skal dække alle skolens lektioner bortset fra lektioner til specialundervisning, undervisning af fremmedsprogede elever samt lektioner til eventuel forsøgs- og udviklingsarbejder. Skolen danner selv klasser uafhængigt af denne model for timetildeling. Skolen bestemmer selv anvendelsen af timepuljen inden for folkeskolens rammer med den begrænsning, at minimumstimeplanen skal opfyldes. Minimumstimeplanen angiver det mindste timetal. En klasse skal have et minimumstimetal for fagblokke over en 3-årig periode samt et minimumstimetal for hvert fag i hele skoleforløbet. Alle skoler arbejder med fleksibel planlægning. Det betyder at antallet af timer i de forskellige fag og fagblokke kan være forskelligt fra uge til uge. Børnehaveklasser Timerne til børnehaveklasserne indgår ikke i skolernes timepuljer. Som led i den samordnede indskoling undervises børnehaveklasserne 25 timer ugentlig. For at sikre og styrke samarbejdet mellem skole og SFO og af hensyn til bevarelse af fuldtidsstillinger i SFO 1 ordninger, er det en del af normeringsaftalen, at børnehaveklasseassistenttimerne som udgangspunkt deles mellem 2 assistenter, men på den enkelte skole kan der aftales anden fordeling. Svømmeundervisning Der undervises i svømning 1 time ugentlig på 4., 5. og 6. klassetrin eller på 3., 4. og 5. klassetrin. Til svømmeundervisning bruges 1 lektion a 45 minutter pr. hold på 15 elever. Der kan undervises i 2 sammenhængende timer ugentlig i en del af skoleåret, hvis der i en anden - lige så stor - del af skoleåret undervises i de øvrige idrætsdiscipliner i de 2 timer ugentlig.

8 Konfirmationsforberedelse Konfirmationsforberedelsen placeres på 8. klassetrin. Den nærmere placering på ugedag og tidspunkter på dagen skal respektere den mellem kommunens præster og forvaltningen indgåede aftale. 10. klassetrin 10. klasserne samles på Hjortespring Skole Det er hensigten at give et tilbud på 10. klassetrin, der er anderledes end undervisningen på 8. og 9. klassetrin. På Ungdomsskolen findes en erhvervsklasse for de elever, der vil få mere udbytte af en klasse, der veksler mellem praktik og faglig undervisning. Valgfag Valgfag tilbydes eleverne i 8., 9. og 10. klasse, jf. folkeskolelovens 9, efter den enkelte skolebestyrelses principper. Praktikudsendelse Dette sker i følgende omfang: 8. klasse (forår) i 1 uge 9. klasse (vinter) i 1 uge Praktikken på 10. klassetrin tilbydes som præsentationskurser/brobygningsforløb. Her indgår eleverne i undervisningen på en eller flere uddannelsesinstitutioner og får på den måde indblik i ungdomsuddannelserne. Elever, der har behov for praktik i 10. klasse, vil stadig kunne få det. Erhvervspraktik i forbindelse med alternativ undervisning på klassetrin. Efter ansøgning fra skoleleder og skolebestyrelse kan elever, der ikke er motiverede for normal undervisning, i en del af skoleåret tilbydes at komme i erhvervspraktik i nogle af ugens dage normalt 1-3 dage. Eleven beholder samme ugeskema som klassens øvrige elever, men han/hun tildeles desuden et antal støttetimer - ½ time ugentlig pr. elev pr. praktikdag - i de af fagene dansk - engelsk - matematik - fysik/kemi, hvor det skønnes nødvendigt, for at eleven kan opfylde kravene til folkeskolens afgangsprøve. Retningslinier for afholdelse af lejrskole og skolerejser Herlev Kommune afsætter hvert år i budgettet et beløb til afholdelse af lejrskole og skolerejser.

9 Beløbet indgår i den enkelte skoles rammebevilling, således at skolen selv fastsætter sin beløbsramme for afholdelse af lejrskole og skolerejser. Der skal på den enkelte skole afsættes et beløb til mindst 11lejrskole/skolerejse dage i et forløb fra børnehaveklasse-9. klasse. Skolebestyrelsen fastsætter principper for afholdelse af lejrskoler og skolerejser i henhold til Undervisningsministeriets vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser. Skolebestyrelsen træffer endvidere beslutning om hvilket beløb, som forældrene kan betale til dækning af udgifter til elevens forplejning ved deltagelse i lejrskoler og skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået sparet hjemmeforbrug. Sponsorstøtte til undervisningsmidler mv. Alle undervisningsmidler skal, jf. folkeskolelovens 19 og 49, stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Tilbud om sponsorstøtte skal fremsendes til skolebestyrelsen, som beslutter om sponsorstøtten kan modtages eller afvises. Er der tale om sponsorstøtte i større omfang, skal dette tilbud forelægges Børne- og Kulturdirektøren til endelig afgørelse efter indstilling fra skoleleder, skolebestyrelse eller pædagogisk råd. Skolebestyrelsen kan i øvrigt, jf. folkeskolelovens 44, stk. 2-4, fastsætte nærmere retningslinier for modtagelse af sådanne ydelser samt deres fordeling på skolen. I forbindelse med sponsorering af undervisningsmidler el.lign. forudsættes det, at de pågældende sponsorer ikke får indflydelse på undervisningens indhold eller tilrettelæggelse. Som modydelse for sponsorstøtte må der ikke stilles indholdsmæssige eller metodiske krav til skolen, herunder krav til elever og personale. Ligeledes må der ikke indgås aftaler, der berører lærernes løn- og arbejdsvilkår. Den enkelte lærer kan ikke pålægges at skulle undervise ved brug af sponsorstøttede undervisningsmaterialer. Skolerne må ikke annoncere efter sponsorer, men kan i særlige tilfælde med forvaltningens godkendelse være opsøgende i forbindelse med finansiering af projekter. Det gælder ligeledes for alle skoler i Herlev, at en eventuel sponsorstøtte kun må ydes på en måde, der er i overensstemmelse med skolevæsenets mål og dets naturlige opgaver. Særligt gælder det, at sponsorstøtte ikke må modtages i forbindelse med materialer, der giver: partipolitiske budskaber religiøse eller racistiske budskaber eller reklame for sundhedsskadelige produkter.

10 Tvivlsspørgsmål herom afgøres af Børne- og Kulturdirektøren efter indstilling fra den enkelte skolebestyrelse. Specialundervisning Lovgrundlag Specialundervisning oprettes i henhold til lov om folkeskolen 3, stk. 2: "Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Herlev Kommune opretter specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand jf. folkeskolelovens 20, stk. 1, og henviser børn med behov for vidtgående specialundervisning til undervisning i Københavns Amt jf Nærmere bestemmelser om specialundervisning er fastsat i "Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand" (Bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000.) Målgruppe/organisering De specialpædagogiske foranstaltninger, der iværksættes for at fremme et barns faglige og/eller personlige udvikling, søges placeret så tæt på barnets eget miljø, som det er muligt. Foranstaltningen med det mindste indgreb skal forsøges først. Elever, hvis specialundervisningsbehov kan tilgodeses af distriktsskolen, støttes gennem skolens specialcenter. Til specialundervisning kan henvises børn med faglige vanskeligheder - fortrinsvis i dansk - som ikke ved individuel hensyntagen i den almindelige undervisning kan få et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Børn, der har så alvorlige socialt-emotionelle problemer, at problemerne ikke kan klares i den almindelige klasse, kan støttes på skolen gennem specialcentret i et antal timer om ugen. Elever, hvis specialundervisningsbehov er så omfattende, at undervisningen må gives uden for distriktsskolen, støttes gennem kommunens specialpædagogiske udviklingscenter på Gamle Hjortespringskole. Her kan undervises elever på klassetrin med generelle indlæringsvanskeligheder og en afdeling for elever med socialtemotionelle vanskeligheder samt en afdeling for elever med ADHDproblemer På Engskolen er der etableret amtsgrupper for elever med hhv. kontaktvanskeligheder og ADHD samt en læseklasserække for elever på klassetrin med læsevanskeligheder. Eleverne til ovennævnte tilbud visiteres af et udvalg under PPR i samarbejde med afdelingslederen for folkeskoleområdet. Elever, der har behov for vidtgående specialundervisning jf. folkeskolelovens 20, stk. 2, får som nævnt dækket specialundervisningsbehovet gennem amtskommunen. Nogle af disse elever kan integreres i et kommunalt

11 skoletilbud eller i en særlig gruppeordning, således at eleven fortsat undervises i Herlev. I tilfælde, hvor specialundervisningsbehovet er så stort, f i forbindelse med vidtgående specialundervisning, at undervisningen ikke kan gives i Herlev Kommunes skolevæsen, finder elevens undervisning sted uden for kommunen. Ressourcer Kommunalbestyrelsen fastlægger kvotienten for beregning af det samlede timetal til specialundervisning. Børne- og Kulturudvalget fastlægger hvert år fordelingen af timerne. Fordelingen af timetallet finder sted efter indstilling fra Børne- og Kulturdirektøren. Indstilling/henvisning Hvis det antages, at en elev har brug for specialundervisning, indstilles eleven til PPR af klasselæreren (evt. på initiativ af elevens øvrige lærere), skolesundhedstjenesten eller skolelederen. Indstilling afgives i samarbejde med forældrene og eleven, og disse kan selv anmode om pædagogisk psykologisk rådgivning. Tale-/hørepædagogisk bistand vil som oftest være iværksat på baggrund af indstilling allerede i småbørnsalderen og fortsættes for et mindre antals vedkommende i skoleforløbet. Beslutning om almindelig specialundervisning Beslutning om vidtgående specialundervisning træffes af Børne- og Kulturforvaltningen på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering. Beslutningen kan indbringes for Kommunalbestyrelsen til endelig afgørelse. Der henvises i øvrigt til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. I bekendtgørelsen findes bl.a. bestemmelser om forældrenes rettigheder. Tilrettelæggelse Specialundervisningen varetages af lærere som er specielt uddannet hertil, og den bør indgå som en væsentlig del af de pågældende læreres arbejde - almindeligvis ikke under 10 timer ugentlig. Den enkelte specialundervisningslærer tager pædagogiske prøver på egne elever, og alle elever skal revurderes mindst en gang årligt. Omkring de socialtemotionelt truede elever skal der finde et samarbejde sted mellem involverede parter som f skole, skolefritidsordning, PPR og social- og sundhedsforvaltningen. Vedrørende tilrettelæggelsen af undervisningen bør følgende iagttages:

12 Specialundervisningen af børn med faglige vanskeligheder gives fortrinsvis i dansk, og undervisningen kan lægges uden for elevens skoletid, specialundervisningen i matematik anbefales placeret i aldersopdelte grupper, og kan lægges uden for elevens skoletid. Specialundervisning i sprogfag bør begrænses mest muligt Sprog- og taleundervisning gives til børn med så store talevanskeligheder og/eller specifikke sproglige vanskeligheder, at disse ikke kan rettes gennem den almindelige undervisning, Undervisningen bør primært foregå i hold, - dog kan enkeltmandsundervisning være nødvendig over for visse elever, Specialundervisningen bør - i en vis udstrækning organiseres i korte intensive kurser, f læsekursus, stavekursus, matematikkursus, selvtillidskursus, Ved fordelingen af ressourcerne bør svage elever tilgodeses frem for tiltag af mere forebyggende karakter. I det omfang det under hensyntagen til foranstående er muligt, iværksættes - inden for de til specialundervisningen afsatte ressourcer - forebyggende tiltag i almenundervisningen, f medansvarlighed/socialtræning, sproglig opmærksomhedstræning i indskolingen, læsekurser for hele klasser, supplerende undervisning. Andre bestemmelser Den daglige undervisningstid I henhold til Folkeskoleloven og Tjenestetidsaftale mv. for lærere fastsætter skolen selv sin lektionslængde og ringetider. Skolerne kan anvende nedenstående eksempel: Kl lektion Kl lektion Kl lektion Kl lektion Kl spisepause Kl frikvarter Kl lektion Kl lektion Kl lektion Kl lektion Adgang til at henlægge undervisning til en lørdag Omfanget af lørdagsundervisning afgøres af skolebestyrelsen. Det er dog en forudsætning, at undervisning om lørdagen fortsat har undtagelsens karakter, ligesom det forudsættes, at der gives erstatningsfridage både til elever og lærere.

13 Ferieplan Undervisningsministeren har fastsat sommerferiens begyndelsestidspunkt til at være den sidste lørdag i juni og udsender en vejledning om ferie og fridages placering. Den enkelte skolebestyrelse vedtager skolens ferieplan. Ferieplanen for et skoleår skal vedtages et år forud for skoleåret. Børne- og Kulturforvaltningen orienteres om vedtagne ferieplaner. Skole-hjem -samarbejde Bestemmelser vedrørende standpunktsmeddelelser, forældresamtaler og forældremøder. Ifølge folkeskolelovens 44 stk. 2 nr. 3 er det skolebestyrelsen, der fastsætter principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen. Som led i undervisningen skal der på alle klassetrin løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. I medfør af folkeskolelovens 13, stk.2 skal alle elever have en skriftlig elevplan. Planen skal styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Elevplanen indgår i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevens udbytte af skolegangen klassetrin Skriftlig standpunktsmeddelelse (karaktergivning) 2 gange årligt (efterår og forår). I forbindelse hermed skal såvel hjem som lærer have mulighed for at ønske forældre-samtale. Som led i den rådgivning angående valg af fag, vejledning samt elevens videre uddannelsesforløb afholdes årligt et orienterende møde i 9. og 10. klasse om elevernes videre uddannelsesforløb. Ikrafttrædelse Nærværende skole- og undervisningsplan træder i kraft fra januar Revideret September 2006 Christian Holm