VIRKLUND VOLDBY- GÅRDE VANDVÆRK

Transkript

1 VIRKLUND VOLDBY- GÅRDE VANDVÆRK

2 VIRKLUND VOLDBYGÅRDE VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

3 INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 6 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold Råvand Rentvand Vandbehandling 9 5. Geologi og Indvindingsforhold Geologi Hydrologi Arealanvendelse og forureningskilder Boringsnære beskyttelsesområder bnbo Indledning Udredning af BNBO Beregning af BNBO Risikovurdering og foranstaltninger Arealfordeling inden for Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO Forureningstrusler indenfor BNBO: Anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider: Spildevandsledninger Konklusion Fremtidsplaner Referencer 22

4 1 1. GENERELT er beliggende i Silkeborg Kommune, og det er et af de to vandværker (det andet vandværk hedder Virklund Højbo Vandværk), der tilhører Virklund Vandværk a.m.b.a., der er et andelsselskab med begrænset ansvar. Vandværket er opført i 1996, og det erstatter et ældre vandværk med samme beliggenhed. Kildepladsen består af to aktive indvindingsboringer, der er højtbeliggende umiddelbart ved vandværket. Mod syd er vandværksgrunden omgivet af et stort sammenhængende skovområde, og mod nord lidt spredt bebyggelse, se Figur 1.1. Figur 1.1 Oversigt over s nærområde med placering af vandværk og boringer. Der tages forbehold for fejlplaceringer af vandværk og boringer, der skyldes forkert koordinatsætning i Jupiter. ligger uden for de af Naturstyrelsen udpegede områder med Særlige Drikkevandsinteresser, OSD /1-4/. Jf. Silkeborg Kommunes vandforsyningsplan var der i 2008 i alt tilsluttede ejendomme, der aftog vand fra de to Virklund vandværker. I det samlede forsyningsområde lå der på samme tid 9 mindre enkeltanlæg. Der forventes i planperioden en tilvækst på ca. 106 husstande, svarende til en stigning i vandbehovet på ca. 9 % /1-1/. Anlægsbedømmelsen af bygning og de tekniske forhold i Kommunens Vandforsyningsplan er: Særdeles God, hvilket er den bedst mulige bedømmelse /1-5/.

5 2 har etableret ringforbindelse til Virklund Højbo Vandværk. Kildepladsen er ikke indhegnet, men boringerne er aflåste, og der er monteret elektronisk alarm på døre, rentvandstank og boringer. Der findes ingen nødstrømsgenerator på vandværket, men der er installeret SRO-anlæg til elektronisk overvågning af driften, og der er lavet en procedure for nødberedskab /1-1/. Begge vandværker har kapacitet til at forsyne det samlede forsyningsområde i tilfælde af udfald på det ene vandværk.

6 3 2. VANDINDVINDING Den nuværende tilladte indvindingsmængde er på m 3 om året. Indvindingstilladelsen er gældende fra den 9/ til den 9/ Indvindingstilladelsen har været uændret siden 1983, og den er ikke blevet efter reguleret siden, som det er tilfældet for mange andre vandværker. Den årlige indvindingsmængde for perioden kan ses i Tabel 2.1. Figur 2.1 Registreret indvinding samt indvindingstilladelse for, Virklund Vandværk a.m.b.a. Graferne viser perioden fra 1994 til 2011 /1-6/. I den viste periode ( ) ses på figur 2.1, at den lavest registrerede indvinding var i 1996 med m 3, og den højeste indvinding i perioden var m 3 /år, se Den nuværende tilladte indvindingsmængde er på m3 om året. Indvindingstilladelsen er gældende fra den 9/ til den 9/ Indvindingstilladelsen har været uændret siden 1983, og den er ikke blevet efter reguleret siden, som det er tilfældet for mange andre vandværker. Den årlige indvindingsmængde for perioden kan ses i Tabel 2.1.

7 4 Figur 2.1. Betragter man hele forløbet fra 1995 og til 2011, har indvindingen samlet set en svagt stigende ind til 2009, herefter har indvindingen været markant faldende. Vandværkets indvinding har to markante dyk, der strækker sig over flere år. Det første ses i 1996 ( ), og det næste ses i 2004 (2003 til 2006). Indvindingskurven kan ses at være i modfase med indvindingskurven fra Virklund Højbo Vandværk, der ledningsmæssigt er i forbindelse med hinanden. Der eksisterer ingen konkret registrering af, at der visse år er udvekslet vand mellem de to vandværker, men netop det, at kurverne for de to vandværker er i modfase viser, at dette er sandsynligt. År Indvindingsmængde (m 3 ) År Indvindingsmængde (m 3 ) Tabel 2.1 Indvindingsmængder for. Vandværkets to boringer er begge installeret med en dykpumpe af typen SP 27-7.

8 5 Vandværket har haft automatisk skift mellem pumperne siden Pumperne skifter ved start. Indvindingsfordelingen fra de aktive boringer fremgår af Tabel 2.2. DGU nr. Pumpekapacitet (m 3 /t) Pr. døgn (m 3 ) Pr. år (m 3 ) ukendt ukendt Tabel 2.2 Indvindingsfordeling på boringer pr. døgn og år. Fordeling af døgn og årsmængder er beregnet ud fra indvindingsmængden i 2012.

9 6 3. BORINGER Vandværket råder over to aktive indvindingsboringer, og det er gennem tiderne sløjfet i alt 5 boringer, se Tabel 3.1. Sløjfningsårsagen er ukendt for alle sløjfede boringer. Boringerne, DGU nr og er sløjfet i henholdsvis 1946 og Sløjfningsåret er ukendt for de resterende af de sløjfede boringer. De nuværende indvindingsboringer, DGU nr og , er etableret i 1982 og 1996, og de er udført med forerør og filter i 200 mm, PVC. Filtersætningerne er udført henholdsvis over 60,5-65,5 og m u.t., og efter jordlagsbeskrivelsen at dømme er der filtersat i henholdsvis et magasin af kvartssand eller glimmersand og et magasin af smeltevandssand. Boring, DGU nr er afsluttet i terræn med tørbrønd. Boring DGU nr er afsluttet med en terrænliggende råvandsstation. DGU nr. Status aktiv/sløjfet/- pejle 2 Etableringsår 1 Filterinterval m u.t. 1 Lertykkelse 3 Ydelse 1 Terræn til magasin (m 3 /t) Sænkning 1 (m) Magasin-forhold (sand/fritspændt) sløjfet ,8 0,8 11 0,9 Sand/frit sløjfet ukendt ukendt Sand/spændt sløjfet 1959 Terræn til filtertop 44,25-49,25 9,1 9,1 12 5,7 Sand/Spændt sløjfet ,5-51,5 1,5 1,5 12 3,1 Sand/Spændt sløjfet Sand/Frit aktiv ,5-65,5 6,5 6, , aktiv ,3 *Målt ved boringens etablering 1,5 3,5 2,5 Kvartssand eller glimmersand/spændt Smeltevandssand/Spændt Tabel 3.1 Boringer, som er tilknyttet. 1 Oplysninger fra Jupiter databasen /1-6/. 2 Oplysninger fra Vandværk. 3 Tolket af Rambøll. s indvindingsopland er illustreret på Figur 3.1. Det ses, at indvindingsoplandet strækker sig i syd-sydvestlig retning i forhold til byen. Forurenede grunde i nærområdet omkring vandværket er ligeledes illustreret på Figur 3.1.

10 7 Figur 3.1 s indvindingsopland med placering af vandværket, boringer og forurenede grunde.

11 8 4. VANDKVALITET OG VANDBEHANDLINGSFORHOLD 4.1 Råvand I indvindingsboringerne, DGU nr og , er der foretaget henholdsvis 7 og 4 råvandsanalyser i perioden fra 1982 til 2011 og henholdsvis 6 og 4 pesticidanalyser i perioden fra 1994 til Råvandsanalyserne er gennemgået og viser, at indvinder reduceret vand fra de to boringer, Tabel 4.1. Der er ikke konstateret nitrat i vandet, og indholdet af sulfat ligger på et forholdsvist lavt niveau. Der er dog tegn på, at der sker en svag, men stabil stigning i sulfatkoncentrationen i boring, DGU nr , fra oprindeligt 21 mg/l i 1982 til 40 mg/l i den seneste analyse fra Dette indikerer, at der forekommer nitratreduktion i oplandet til vandværket (syd for kildepladsen) og, at der til magasinet til stadighed men langsomt tilføres yngre og yngre grundvand. Den overordnede vurdering er dog, at der i dæklagene ved boringerne og indvindingsoplandet stadig findes en stor nitratreduktionskapacitet (indhold af jern, pyrit og organisk stof). I boring, DGU nr og , er der påvist aggressiv kuldioxid, jern og mangan over grænseværdien for drikkevand /1-7/, i seneste analyse. Der er ikke påvist organisk mikroforurening eller sporstoffer i betydende mængde for de to boringer, DGU nr og Grundvandskemien for de to sløjfede boringer, DGU nr og , afviger ikke i betydelig grad fra de aktive boringer, DGU nr og Der er i 1990 påvist aluminium over grænseværdien for drikkevand i boringerne DGU nr og Der er ikke indberettet analyser for organisk mikroforurening for de to boringer, DGU nr og Der er ikke indberettet råvandsanalyser for den sløjfede boring, DGU nr DGU nr. Vandtype Potentielle problemparametre Uorganiske parametre Sporstoffer Organiske mikroforureninger Aggressiv kuldioxid 59 mg/l (V) Reduceret Jern 3,5 mg/l (V) - i.p. - Mangan 0,063 mg/l (V) ph 6,1 (V) Aggressiv kuldioxid 24 mg/l (V) Reduceret Jern 3,6 mg/l (V) - i.p. - Mangan 0,069 mg/l (V) ph 6,4 (V) S/F: Stigende faldende tendens siden boringens etablering. V: varierende (ingen tendens). i.p.: ikke påvist, i.a.: ikke analyseret, -: ingen bemærkninger Andet Tabel 4.1 Vandtype og vandkvalitet i aktive boringer, tilknyttet. Værdier i tabellen er fra seneste analyse i boringen /1-8/. 4.2 Rentvand Der er foretaget i alt 25 udvidede analyser af rentvandet i perioden 1989 til 2012 og 11 pesticidanalyser i perioden 2002 til Vandværket leverer generelt drikkevand, som overholder gældende drikkevandskrav /1-7/. Der har været enkelte overskridelser af drikkevandskvalitetskriteriet for aggressiv kuldioxid og jern, senest overskridelser var i henholdsvis 2005 og Som det fremgår af figur 4.1, ligger sulfatindholdet på et ret lavt niveau med en generel, svag stigende tendens.

12 9 Figur 4.1 Tidsserie for sulfat i perioden fra 1981 til Vandbehandling Råvandet iltes på iltningstrappe, inden det ledes gennem vandværkets 2 akdolitfiltre og efterfølgende gennem 2 åbne sandfiltre, hvor det første filter fungerer som forfilter, og det andet filter fungerer som efterfilter. Filtrenes nuværende, samlede kapacitet er på 52 m 3 /time. Det filtrerede vand ledes til en højdebeholder (rentvandstank) med et volumen på ca. 400 m 3. Vandspejlet i højdebeholderen giver trykket hos forbrugerne. Vandet pumpes ud til forbrugerne på baggrund af 4 trykzoner. Vand til zone 1 foregår gravimetrisk. Til zonerne 2, 3 og 4 udpumpes vandet med 2 stk. rentvandspumper med en ydelse hver på 5,8 m 3 /time. Filtrene skylles automatisk. Der skylles med en pumpe, som har en ydeevne på 300 m 3 /time. Filterskyllevandet ledes efter bundfældning til nedsivning.

13 10 5. GEOLOGI OG INDVINDINGSFORHOLD 5.1 Geologi For at belyse geologien omkring s kildeplads, er der udarbejdet et tværsnitsprofil gennem kildepladsen og det foreliggende indvindingsopland. Tværsnitsprofilet er tegnet i Geoscene3D-modellen, som er opstillet i forbindelse med den geologiske forståelsesmodel i Trin 1 rapporten. På Figur 5.1 ses profilets placering, og profilsnittet ses på Figur 5.2. Den overordnede geologiske opbygning i området viser, at vandværket indvinder fra lag bestående af antageligt kvartssand i boring, DGU nr og smeltevandssand i boring, DGU nr Der er således tale om en delvis indvinding fra en begravet dal i undergrunden, hvor flanken med højtliggende miocæne lag ligger i umiddelbar nærhed. Tidligere har indvindingen udelukkende fundet sted fra miocæne lag, primært bestående af kvartssand. I vandværkets nyeste boring, DGU nr , findes et øvre magasin, som er frit (de øverste ca. 16 m består af sand). Herunder findes vekslende lag af silt og sand, som udgør en hydraulisk barriere ned til indvindingsmagasinet, m u.t. I den ældste boring, DGU nr , indvindes fra et noget højere liggende kvartssandslag, m under terræn. Forskellen i indvindingsniveau for de 2 boringer kan også ses i forskellen på sulfatindholdet i de 2 boringer. Sandlagenes horisontale udbredelse erkendes i boringer omkring indvindingsboringerne. De geofysiske data indikerer sandede sedimenter i dybden m u.t. (lilla farver, som tolkes til at repræsentere sandede aflejringer), se figur 5.2. Den nedre grænse for grundvandsinteresser ligger sandsynligvis 130 m u.t.

14 11 Figur 5.1 Boringer og indvindingsopland omkring. Boringer er angivet med en stor rød prik og DGU nr. Det skraverede område er indvindingsoplandet. Den sorte linje viser forløbet af profilsnittet på Figur 5.2. Legende med farvekode kan ses i bilag 8.3.

15 12 Figur 5.2 Et geologisk profilsnit fra syd til nord gennem indvindingsoplandet til Virklund Voldbygårde Vandværk. Boringer er vist med DGU nr., og vandværkets boring er markeret med en blå trekant. Legende med farvekoder ses i bilag Hydrologi råder over to aktive indvindingsboringer, der indvinder fra et spændt magasin, som er sammensat af glacialt smeltevandssand og miocænt kvartssand og glimmersand. Der formodes at være hydraulisk forbindelse mellem de to magasiner selv om, der er tale om indvinding fra to forskellige magasinbjergarter og samtidigt fra forskellige dybder, idet grundvandsspejlet i begge boringer ligger ca. 40 m u.t.. Tabel 5.1 og Figur 5. til Figur 5. viser de af vandværkets pejlinger, der er indberettet til Jupiter /1-6/, og de pejlinger som vandværket har oplyst ved et interview. DGU nr. Dato Ro/drift Pejling (m u.t.) Vandspejlskote (DVR90) ,4 36,6 Jupiter ,44 Jupiter Kilde Ro 41,48 Vandværk Drift 42,15 Vandværk Tabel 5.1 Pejlinger for s boringer, indberettet til Jupiter /1-6/. Det fremgår af Tabel 5.1, at sænkningen i boring, DGU nr er 0,67 m ved drift. Af Figur 5. til Figur 5. fremgår det af ro- og driftspejlinger fra samme dato, at sænkningen i to af vandværkets sløjfede boringer og en af de aktive boringer er/var hhv. 3-5,5 m (DGU nr ), 3-5 m (DGU nr ) og 2,5-5 m (DGU nr ).

16 13 Figur 5.3 Indberettet pejleserie fra Jupiter for boring, DGU nr /1-6/. Pejleniveauet for boring, DGU nr i figur 5.3 er lavere i pejlingen fra 1961, end det er i de senere rovandspejlinger. Det er uvist, hvad grunden er til denne forskel. Figur 5.4 Indberettet pejleserie fra Jupiter for boring, DGU nr /1-6/. På samme måde som i figur 3 ses der i figur 4, at den tidlige pejling afviger fra de senere rovandspejlinger.

17 14 Figur 5.5 Indberettet pejleserie fra Jupiter for boring, DGU nr /1-6/. I figur 5.5 ses der to spring i pejleniveauer, fra 1984 til 1985 og fra 1988 til Når pejleserien og indvindingsmængden sammenlignes, ser det ud til, at en mulig grund til springene kunne være en øget indvinding fra 1984 til Øget indvinding burde dog medføre et fald i vandstanden. Derfor det kan se ud til, at der er sket en fejl ved indberetningen af pejlingerne, således at nedstik er blevet til kote, og kote er blevet til nedstik. 5.3 Arealanvendelse og forureningskilder s boringer og vandværksbygning ligger umiddelbart syd for Virklund. Vandværksgrunden er græsbevokset med et areal på ca m 2. Grunden og kildepladsen er omgivet af skov og spredt villabebyggelse mod nord, se Figur 1.1. Indvindingsoplandet, der er langt og smalt, strækker sig mod syd, ud i landbrugsområder (figur 5.1). Der er ikke registreret nogen V1- eller V2-kortlagte lokaliteter inden for indvindingsoplandet til, men der ligger en enkelt V1-lokalitet umiddelbart udenfor, se Figur 3.1 og Tabel 5.2. Kortlægningsnr Kortlægningsniveau V1 Navn Trussel (stoffer) Jord/Poreluft Grundvand Autoværksted, fyldplads, materialgård Tjære X Tabel 5.2 Trusler i form af V1- og V2-kortlagte lokaliteter i nærheden af.

18 15 6. BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER BNBO 6.1 Indledning Silkeborg Kommune udlægger Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene indvindingsboringer for Virklund Vandværk A.m.b.a. (Voldbygårde) se Figur 6.1. Inden for BNBO risikovurderes mulige forureningskilder med henblik på at vurdere behovet for beskyttende foranstaltninger for at sikre indvindingsanlægget. For nogle foranstaltninger er der behov for at lave en konkret vurdering, f.eks. ved tilsyn af anlæg eller aktiviteter, for at afgøre om disse foranstaltninger udgør en risiko for forurening af indvindingsanlægget. Formålet med BNBO: At forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvandet i boringens nærområde og dermed at beskytte drikkevandet. Hvad kan BNBO anvendes til: Inden for BNBO kan lovlige bestående forhold, som vurderes at udgøre en konkret trussel for vandforsyningsboringerne, reguleres gennem tinglyste aftaler eller påbud efter miljøbeskyttelseslovens 24, mod fuld kompensation til lodsejeren. Navnlig risikoen for spild, uheld eller fejldosering indgår i vurderingen af, om der er behov for at sætte ind over for en mulig forureningskilde. Endvidere giver risikovurderingen af forureningskilder i BNBO myndighederne et grundlag for at prioritere foranstaltninger, som f.eks. oprydning på forurenede grunde, tilsyn på virksomheder, olietanke og renovering af spildevandsanlæg. Figur 6.1 viser det boringsnære beskyttelses område (BNBO) inden for den røde afgrænsning. 25 m zonen omkring hver Indvindingsboring, udlagt i forbindelse med "Grøn vækst" er vist med blå afgrænsning.

19 Udredning af BNBO Beregning af BNBO Beregningen af BNBO er foretaget på baggrund af Vejledningen fra Miljøstyrelsen Nr Arealet af BNBO er beregnet på baggrund indvindingsmængden fra boringen, magasinets tykkelse, strømningstiden til boringen og magasinets effektive porøsitet. Formen på BNBO afhænger af grundvandets strømningsretning og transmissiviteten (magasinets evne til at transportere vandet) /1-10/ Risikovurdering og foranstaltninger Indenfor BNBO er der gennemført en kortlægning af mulige forureningskilder, som fremgår af Tabel 6.1. Forureningskilderne risikovurderes ved at kombinere effekten af en given forurening og sandsynligheden for, at der forekommer en hændelse som forårsager udslip af miljøfremmede stoffer /1-11/, /1-12/. Risikovurderingen giver anledning til opgørelser over foranstaltninger, der enten kan iværksættes umiddelbart eller som afhænger af supplerende konkrete vurderinger, som f.eks. tilsyn. Det vurderes om de opgjorte foranstaltninger til sikring af indvindingsanlægget mod forurening, udgør en så stor grundvandstrussel, at disse bør iværksættes snarest og ikke nødvendigvis skal afvente en samlet opgørelse af beskyttelsesbehovet i oplandet til vandværkets kildeplads i forbindelse med indsatsplanlægningen. Denne vurdering vil inddrage forhold omkring vandværket, som f.eks. indvindingens størrelse og mulighed for alternativ forsyning. På baggrund af erfaringstal og afgørelser i taksationskommissionen er der opgjort en samlet erstatning for BNBO-arealet /1-11/. Den endelige erstatning vil sandsynligvis afvige herfor f.eks. pga. udlægning af mere hensigtsmæssige afgrænsninger og lokale forhold. Udgifterne til erstatning for foranstaltninger der kan påbydes gennemført i BNBO, afholdes som udgangspunkt af vandværket.

20 17 Tabel 6.1 er en fuldstændig liste af kortlagte forureningskilder med angivelse af foranstaltninger og hvem der har ansvaret for gennemførslen. Forureningskilder Foranstaltninger Ansvar og evt. økonomi Anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider i landbrugsdrift Anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider på landbrugsejendomme med erhvervsmæssig drift Anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider omkring parcelhuse og øvrige ejendomme Virksomheder Spildevandsanlæg Regnvandsbassin Private nedsivningsanlæg Gylletanke Jordvarmeanlæg Olietanke Aftaler eller påbud om ophør med anvendelse af pesticider Aftaler eller påbud om ophør med anvendelse af pesticider Aftaler eller påbud om ophør med anvendelse af pesticider Grundvandstilsyn og evt. revision af godkendelser Prioritering af renovering af spildevandsledninger Tilsyn og konkret vurdering som evt. kan udløse et påbud om fjernelse eller udbedring af anlægget Tilsyn og konkret vurdering som evt. kan udløse et påbud om fjernelse eller udbedring af anlægget Tilsyn og konkret vurdering som evt. kan udløse et påbud om fjernelse eller udbedring af anlægget Tilsyn og konkret vurdering som evt. kan udløse et påbud om fjernelse eller udbedring af anlægget Tilsyn og konkret vurdering som evt. kan udløse et påbud om fjernelse eller udbedring af anlægget Vandværk og myndighed. Vandværk afholder erstatning Vandværk og myndighed. Vandværk afholder erstatning Vandværk og myndighed. Vandværk afholder erstatning Myndighed og virksomhed Myndighed og spildevandsselskab Myndighed og spildevandsselskab Myndighed og grundejer Myndighed og grundejer Myndighed og grundejer Myndighed og grundejer

21 Arealfordeling inden for Boringsnære beskyttelsesområder - BNBO Figur 6.2 viser den samlede arealanvendelsen inden for BNBO samt fordelingen af arealanvendelsen med ejendomsnummer.

22 19 Tabel 6.2 viser arealtyper hvor der anvendes pesticider /1-13/. Areal/ antal 0,10 ha Skov 1 Parcelhus Arealtype hvor indsats er nødvendig Arealanvendelsen inden for BNBO udgør primært natur og et enkelt parcelhus, se Figur 6.2 /1-13/. 6.4 Forureningstrusler indenfor BNBO: Silkeborg Kommune har med udgangspunkt i en kortlægning af de forureningstrusler i BNBO, der er opstillet i Tabel 6.1 vurderet, hvilke der kan risikere at føre til en overskridelse af drikkevandskvalitetskravene i vandværkets boringer (bilag 2). For anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider og oliestoffer inden for BNBO, er der foretaget en risikovurdering i forhold til den nuværende arealanvendelse og de hydrogeologiske forhold /1-12/. For spildevandsledninger inden for BNBO er der lavet en opgørelse af ledninger, der bør prioriteres med hensyn til renovering (bilag 2). Tabel 6.3 Forureningstrusler inden for BNBO til Virklund Vandværk A.m.b.a. (Voldbygårde), samt foranstaltninger, omfang og erstatning for forbud mod anvendelse af pesticider Forureningstrusler Foranstaltninger Omfang/Økonomi Anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider i skov Anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider omkring 1 parcelhus Aftale/påbud Aftale/påbud kr. 0 kr. Spildevandsledninger - Høj og mellem risiko Vurdering om behov for renovering 10 m ledning Anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider: Arealet inden for BNBO består primært af natur og et enkelt parcelhus, se Figur 6.2. Risikovurderingen viser at spild og uheld i forbindelse med anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider omkring et parcelhus, kan forurene indvindingsanlægget /1-11/, /1-12/. Arealer: Det er muligt at udstede forbud mod anvendelse af pesticider på landbrugsarealer, i dette tilfælde skov. Rammebeløbet for erstatninger er grupperet efter arealtype. Erstatningen er anslået til at udgøre ca kr. Parcelhuse: Der er muligt at udstede forbud til parcelhusejerne mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider. Forbud mod anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider i parcelhushaver og omkring erhvervsejendomme vurderes ikke at have betydning for ejendommens anvendelse og dens handelsværdi. Derfor udbetales der kun erstatning for den udgift, som selve tinglysningen af servitutten medfører Spildevandsledninger Inden for BNBO findes der spildevandsledninger. Risikovurderingen viser at lækage på spildevandsledninger kan forurene indvindingsanlægget med bakterier og virus. Beregninger af forurening med øvrige stoffer der typisk findes i spildevandet, viser at disse ikke udgør en trussel for indvindingsanlægget /1-11/. Spildevandsledningerne er kategoriseret i forhold til alder og materiale, således at sandsynligheden for lækage på spildevandsledninger af beton og mursten, ældre end 1980, er større end sandsynlighed for lækage fra spildevandsledninger udført i PVC/PE/PEH, nyere end 1980 /1-11/.

23 20 Silkeborg Kommune vil prioritere renovering af spildevandsledningerne i spildevandsplanlægningen under hensyntagen til risikoen for forurening af indvindingsanlægget. 6.5 Konklusion Inden for Virklund (Voldbygårde) Vandværks boringsnære beskyttelsesområde er den primære arealanvendelse natur, hvor der er beliggende et parcelhus og skov. Anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider omkring parcelhuset og i forbindelse med skovbrug, kan udgøre en høj risiko for forurening af indvindingsanlægget. Der er endvidere registreret 10 m spildevandsledning som også kan udgøre en risiko. Der er ikke tidsmæssig sammenhæng mellem BNBO-udredningerne og indsatsplanerne. BNBOudredningerne afsluttes i foråret Indsatsplanerne forventes vedtaget i perioden Derfor vil der ikke være et samlet overblik over foranstaltninger og omkostninger til sikring af både indvindingsanlæg og grundvandsressource før indsatsplanerne er udarbejdet og dermed ikke være et fyldestgørende grundlag for udstedelse af forbud/påbud som følge af BNBOudredningen. Imidlertid vurderer Silkeborg Kommune i forhold til Virklund (Voldbygårde) Vandværks indvindingsboringer, at den relative store risiko for forurening, sammenholdt med en stor og vigtig forsyning, der ikke har planer om udflytning betyder, at de opstillede foranstaltninger iværksættes, og ikke afventer indsatsplanlægningen.

24 21 7. FREMTIDSPLANER Der er ikke aktuelle planer om en nødforbindelse til andre nabo vandværker, idet Virklunds to vandværker fungerer som hinandens nødforbindelse. En forbindelse til et nabovandværk har dog været diskuteret på bestyrelsesmøder. En ny pumpestyring er den eneste større investering, der er planer om i den nærmeste fremtid. Der er ingen umiddelbare planer om at flytte eller udbygge kildepladsen. Silkeborg Kommune anbefaler vandværket: at der etableres en nødforsyning, at der opretholdes en reservekapacitet, så kan forsyne de vandværker, hvortil der etableres ringforsyning at udarbejde/ajourføre vandværkets takstblad i henhold til gældende regulativ /1-1/.

25 22 8. REFERENCER /1-1/ Silkeborg Kommune 2009: Vandforsyningsplan , Bilag 5. /1-2/ Vandværksinterview foretaget per telefon af Rambøll den 2/ /1-3/ s hjemmeside: /1-4/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Færdiggørelsesplan, 1/4 2013: /1-5/ Silkeborg Kommune 2009: Forslag til Vandforsyningsplan , Status og forudsætningsdel, oktober /1-6/ GEUS online Jupiterdatabase: /1-7/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. BEK nr 1024 af 31/10/2011. /1-8/ Jupiter udtræk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. /1-9/ Notat om arealkortlægning inden for BNBO, ConTerra 2014 /1-10/ Notat data til beregning af BNBO, Rambøll 2014 /1-11/ Notat om vurdering af sandsynligheder, konsekvens og risiko /1-12/ BRIBE, beregningsværktøj til risikovurdering af forureninger i boringsnærebeskyttelsesområder, COWI 2013 /1-13/ Arealanvendelse og erstatningsopgørelse inden for BNBO, ConTerra 28. januar 2014 Bilag 1: Dataark for BNBO udbredelsen Bilag 2: Dataark for eksisterende anlæg