Møn - Fase 2 kortlægning

Transkript

1 Storstrøms Amt Møn - Fase kortlægning Hovedrapport Februar 007

2 Storstrøms Amt Møn - Fase kortlægning Hovedrapport Februar 007 Ref ) Version Dato Udarbejdet af CLAK/JAWL/MATH/NLR Kontrolleret af NLR Godkendt af CLAK Rambøll Danmark A/S Bredevej DK-30 Virum Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund 1 1. Formål. Kort resumé af resultater fra fase Materialer og metoder Nye undersøgelsesboringer 6 3. Borehulslogning 3.3 Synkronpejlerunde Baggrund Formål Datagrundlag Potentialekort Vandprøvetagning og analyse 1 4. Resultater og diskussion Geologi Overordnet geologi på Møn Geologi i de udførte boringer Hydrogeologi Potentialekort Grundvandskemi Redoxforhold Metan Svovlbrinte og sulfat Redoxforhold sammenfatning Ammonium NVOC Fluorid Klorid Sammenfatning Betydning for vandværker og drikkevand Bissinge Vandværk 4 5. Borre Vandværk Damme-Askeby Vandværk Frenderup Vandværk Gammelsø Vandværk Hjertebjerg Vandværk Hårbølle Strand Vandværk 5 5. Hårbølle-Vindebæk Vandværk Keldby Vandværk Klintholm Havn Vandværk Lendemarke Vandværk Magleby Vandværk 66 I Ref / )

4 5.13 Neble og omegns Vandværk Røddinge-Sprove Vandværk Råbylille Vandværk Stege Vandværk 5.17 Sømarke Vandværk Udby Vandværk Ulfshale Vandværk 7 6. Betydning for indsatsområder og indsatsplanlægning Revurdering af indsatsområder 0 6. Forhold af betydning for indsatsplanlægningen på Møn 3 7. Konklusioner 5. Anbefalinger til videre arbejde 6 9. Referencer 9 II Ref / )

5 Figurer Figur 1.1 Almene vandværker på Møn og deres indvindingsboringer Figur 3.1 Placering af nye boringer etableret i fase. Figur 3. Semivariogram udarbejdet på baggrund af synkronpejling i det primære magasin Figur 3.3 Boringer, hvorfra der er udtaget vandprøver i fase. Figur 4.1 Principskitse for Møn med geologiske lag Figur 4. Prækvartæroverfladen i den geologiske model for Møn Figur 4.3 Potentialekort optegnet af Krüger i 1976 Figur 4.4 Metanindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af sulfatindholdet. Figur 4.5 Metanindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af ammoniumindholdet. Figur 4.6 Bikarbonatindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af ammoniumindholdet. Figur 4.7 Ammoniumindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af NVOC-indholdet. Figur 4. SI Fluorit som funktion af fluoridkoncentrationen på Møn Figur 4.9 Fluoridkoncentrationen i skrivekridtmagasinet som funktion af natriumkoncentrationen Figur 4.10 Filtersætning og kloridkoncentration for indvindingsboringer til Gammelsø og Frenderup vandværker Figur 4.11 Filtersætning og kloridkoncentration for indvindingsboringer omkring Damsholte og Råbylille Figur 4.1 Tolket tidligere havdækkede områder og tolkede dalstrukturer på Møn Figur 4.13 Filtersætning og kloridkoncentrationer for på prøvetagningstidspunktet aktive indvindingsboringer ved Hjertebjerg og Råbylille Figur 5.1 Placering af Bissinge Vandværk Figur 5. Placering af Borre Vandværk Figur 5.3 Placering af Damme-Askeby Vandværk Figur 5.4 Placering af Frenderup Vandværk Figur 5.5 Placering af Gammelsø Vandværk Figur 5.6 Placering af Hjertebjerg Vandværk Figur 5.7 Placering af Hårbølle Strand Vandværk Figur 5. Placering af Hårbølle-Vindebæk Vandværk Figur 5.9 Placering af Keldby Vandværk Figur 5.10 Placering af Klintholm Vandværk Figur 5.11 Placering af Lendemarke Vandværk Figur 5.1 Placering af Magleby Vandværk Figur 5.13 Placering af Neble og omegns Vandværk Figur 5.14 Placering af Røddinge-Sprove Vandværk Figur 5.15 Placering af Råbylille Vandværk Figur 5.16 Placering af Stege Vandværk Figur 5.17 Placering af Sømarke Vandværk Figur 5.1 Placering af Udby Vandværk Figur 5.19 Placering af Ulfshale Vandværk Figur 6.1 Indsatsområder og forslag til udvidelse af indsatsområder Figur.1 Forslag til nye undersøgelser III Ref / )

6 Tabeller Tabel 3.1 Resultat af boringslokalisering Bilag Bilag 3.1a Brøndborers borejournal for boring.7 Bilag 3.1b Brøndborers borejournal for boring Bilag 3.a Rambølls geologbedømmelse af sedimentprøver fra boring.7 Bilag 3.b Rambølls geologbedømmelse af sedimentprøver fra boring Bilag 3.3a Geofysiske logs og geologiske synteseprofiler for boring.7 Bialg 3.3b Geofysiske logs og geologiske synteseprofiler for boring Bilag 3.4a Liste over til- og fravalg af boringer i forbindelse med vandprøvetagning Bilag 3.4b Oplysninger vedrørende pejleboringer Bilag 3.5 Placering af pejlede boringer i synkronpejlerunde Bilag 4.1a Data og tolkning fra renpumpning af boring.7 Bilag 4.1b Data og tolkning fra renpumpning af boring Bilag 4. Tolket potentialekort for Møn 006) Bilag 4.3 Beregnede standardafvigelser fra kriging af potentialer Bilag 4.4 Potentialekort med tolkede grundvandsskel og strømbaner Bilag 4.5 Målte potentialer i sekundære magasiner Bilag 4.6a Metan primært magasin Bilag 4.6b Metan primært magasin tolket) Bilag 4.7a Svovlbrinte primært magasin Bilag 4.7b Svovlbrinte primært magasin tolket) Bilag 4.a Sulfat primært magasin Bilag 4.b Sulfat primært magasin tolket) Bilag 4.9a Ammonium primært magasin Bilag 4.9b Ammonium primært magasin tolket) Bilag 4.9c Ammonium sekundært magasin Bilag 4.10a Bikarbonat primært magasin Bilag 4.10b Bikarbonat primært magasin tolket) Bilag 4.11a NVOC primært magasin Bilag 4.11b NVOC primært magasin tolket) Bilag 4.1a Fluorid primært magasin Bilag 4.1b Fluorid primært magasin tolket) Bilag 4.1c Fluorid sekundært magasin Bilag 4.13a Ionbytningsgrad primært magasin Bilag 4.13b Ionbytningsgrad primært magasin tolket) Bilag 4.14 Resultater af fluxintegreret prøvetagning i boring.7 Bilag 4.15a Klorid primært magasin Bilag 4.15b Klorid primært magasin tolket) IV Ref / )

7 1. Indledning 1.1 Baggrund I 005 påbegyndte Storstrøms Amt den gebyrfinansierede kortlægning af grundvandsressourcen på Møn. Grundvandskortlægningen er rettet mod at skabe et grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse på øen. Det er hensigten, at indsatsplanerne i sidste ende skal sikre øen en tilstrækkelig stor grundvandsressource med en vandkvalitet, der kan anvendes til drikkevand. Der findes knap 0 almene vandværker på Møn jf. figur 1.1). De har til sammen tilladelse til at indvinde godt en million m 3 grundvand, mens andre vandindvindere har tilladelse til at indvinde ca. en halv million m 3. Storstrøms Amt har tidligere udpeget fem adskilte indsatsområder, der til sammen dækker ca. 73 km af øens 17 km. I disse områder skal der ydes en indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse for at sikre en grundvandskvalitet, der er egnet til drikkevandsproduktion. Figur 1.1 Almene vandværker på Møn og deres indvindingsboringer. Afgrænsning af indsatsområder er vist med stiplet streg. 1/93 1/90 Ref / )

8 Prækvartæroverfladen på Møn udgøres over alt af Skrivekridt, som er den eneste prækvartære bjergart, der er relevant for grundvandsindvinding på øen. Det overlejrende kvartære dække har en meget kompleks geologi, som blandt andet er præget af hyppige istektoniske forstyrrelser i store områder. Vandindvindingen på Møn foregår i altovervejende grad fra skrivekridtmagasinet. Magasinet fremtræder geologisk set generelt velbeskyttet med et betydeligt lerdække, selvom de istektoniske forstyrrelser potentielt kan medføre hydrauliske kortslutninger mellem terræn og skrivekridtmagasinet i visse områder af øen. Vandkvalitetsproblemer på Møn er i høj grad knyttet til udviklingen i den naturligt betingede vandkemi snarere end til menneskeligt betingede problemer, som er forårsaget af belastning med nitrat og miljøfremmede stoffer. Udpegningen af nitratsårbare områder begrænser sig således til to mindre områder ved henholdsvis Borre og Sømarke /1/. De naturlige vandkvalitetsproblemer på Møn bevirker derimod, at indvindingssituationen i en række områder på øen er problematisk. Grundvandskortlægningen på Møn blev i fase 1, som er baseret på de eksisterende geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske data fra Møn, afsluttet med en række anbefalinger til videre arbejde, der vil kunne forbedre vidensgrundlaget for en revurdering af de udpegede indsatsområder på øen /1/. Anbefalingerne rummer en række forslag til undersøgelser, der forventes at kunne forbedre forståelsen af de grundvandskvalitetsproblemer, der findes på øen. Som følge af anbefalingerne i fase 1 undersøgelserne, har Storstrøms Amt gennemført supplerende undersøgelser fase ) på Møn med Rambøll som udførende rådgiver. Det er resultatet af fase- undersøgelserne, der beskrives i denne rapport. For fuldstændighedens skyld gives dog et kort resumé af fase 1 undersøgelsens resultater i kapitel. 1. Formål Det overordnede formål med fase undersøgelserne er at supplere resultaterne fra fase 1 kortlægningen /1/, så der tilvejebringes et detaljeret grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse på Møn. På baggrund af den begrænsede påvirkning af skrivekridtmagasinet fra overfladen og den ofte problematiske naturlige vandkvalitet, har Storstrøms Amt valgt at lægge stor vægt på, hvordan man får en bedre forståelse af den rumlige fordeling af problemer med den naturlige vandkvalitet, og mindre vægt på den traditionelle sårbarhedsvurdering. Mere specifikt er formålet med fase undersøgelserne på Møn således at forbedre vidensgrundlaget, hvad angår hydrologi og grundvandskemi og i anden række hvad angår geologi og sårbarhed overfor nitrat. Med udgangspunkt i disse formål, anbefalingerne fra fase 1 og den udbudte opgave fra Storstrøms Amt har Rambøll udarbejdet et forslag til gennemførelse af fase undersøgelserne på Møn //, som i overensstemmelse med udbudsmaterialet /3/ /93 /90 Ref / )

9 bl.a. omfatter etablering af 4-6 nye undersøgelsesboringer og eventuel geofysisk kortlægning i området omkring det nitratfølsomme område ved Borre. Storstrøms Amt har efterfølgende, bl.a. af økonomiske grunde, valgt at reducere det oprindeligt opstillede undersøgelsesprogram. Dette har eksempelvis resulteret i at antallet af nye undersøgelsesboringer i det endelige undersøgelsesprogram er reduceret til to boringer, og at boringer med umiddelbar vandindvindingsinteresse i denne sammenhæng er blevet opprioriteret i forhold til boringer, der i første omgang hovedsageligt er af interesse i forbindelse med forbedring af det geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske vidensgrundlag. Således er undersøgelserne ved Klintholm Havn Vandværk prioriteret højt, da der er behov for en ny boring på grund af problemer med for højt indhold af fluorid i de eksisterende boringer. Som en naturlig konsekvens af at det oprindelige undersøgelsesprogram er reduceret, har det været usikkert, om det oprindelige formål har kunnet opfyldes til fulde. Et delformål med de udførte undersøgelser har således været at give anbefalinger til eventuelt videre arbejde, der kan resultere i opfyldelse af det oprindelige formål for fase undersøgelserne. Denne rapport afsluttes med sådanne vurderinger og anbefalinger. 3/93 3/90 Ref / )

10 . Kort resumé af resultater fra fase 1 Fase 1 kortlægningen har på Møn bestået af følgende elementer: Opstilling af rumlig geologisk model, beskrivelse og tolkning af grundvands- og geokemi, vandværkstjek, boringslokalisering, beskrivelse af arealanvendelse og forureningskilder samt sammenstilling af ovenstående punkter med henblik på anbefalinger til det videre kortlægningsarbejde. De hydrogeologiske forhold på Møn blev ikke behandlet i fase 1 kortlægningen. Resultaterne af fase 1 kortlægningen viser, at skrivekridtmagasinet geologisk set fremtræder generelt velbeskyttet med et betydeligt lerdække. Undtagelser fra dette ses i en række dale og lavninger, hvor de formodede gradientforhold bevirker, at en eventuel geologisk sårbarhed formentlig ofte neutraliseres af ingen eller meget lille grundvandsdannelse. Endvidere ses der generelt tynde dæklag i nogle mindre områder syd for Stege Nor. Der ses dog på Møn mange istektoniske forstyrrelser i den kvartære lagpakke. Disse forstyrrelser kan potentielt medføre kortslutninger mellem terræn og skrivekridtmagasinet. På store dele af Møn er den geologiske datadækning tilfredsstillende, men der eksisterer også områder med dårlig eller ingen datadækning. I disse områder bliver den geologiske model naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed, og i nogle af disse områder kommer den geologiske model på grund af manglende data til at fremtræde mere simpel, end den sandsynligvis ville være, hvis datagrundlaget var bedre. Trods muligheden for kortslutning mellem terræn og skrivekridtmagasinet gennem de mange istektoniske forstyrrelser fremstår grundvandskemien i skrivekridtmagasinet ikke som påvirket af nedsivning af stoffer fra overfladen men snarere som velbeskyttet i overensstemmelse med de betydelige tykkelser af lerdækket over magasinet. I stedet optræder en række naturlige vandkvalitetsproblemer, der kan sammenkædes med stærkt reduceret grundvand og med gammelt eventuelt stagnerende grundvand. De naturlige vandkvalitetsproblemer i skrivekridtmagasinet inkluderer de redoxfølsomme parametre svovlbrinte, metan og ammonium. Endvidere ses der i magasinet ofte endog meget høje koncentrationer af bikarbonat/alkalinitet, der kan hidrøre enten fra karbonatopløsning eller visse af redoxprocesserne. Herudover er en væsentlig problemparameter i området fluorid, der ofte kædes sammen med gammelt stagnerende grundvand f.eks. /4/). Endelig ses enkelte steder et forhøjet kloridindhold. På grundlag af fase 1 kortlægningens resultater har det ikke været muligt at forklare fordelingen af de vandkvalitetsmæssige problemer. Dette skyldes primært en manglende forståelse af de hydrogeologiske forhold, ikke mindst potentialet i skrivekridtmagasinet. 4/93 4/90 Ref / )

11 Der blev derfor, som et resultat af fase 1, udarbejdet en række anbefalinger til videre aktiviteter på Møn. Herunder er det anbefalet, at der udføres en generel hydrogeologisk kortlægning af Møn, samt at der udføres en række kortlægningsaktiviteter i de fem indsatsområder på øen med henblik på at forbedre vidensgrundlaget inden for fagområderne geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. 5/93 5/90 Ref / )

12 3. Materialer og metoder 3.1 Nye undersøgelsesboringer I forbindelse med nærværende opgave er der udført to undersøgelsesboringer på Møn ved henholdsvis Liseby DGU-nr ) og Mandemarke DGU-nr..7)jf. figur 3.1). Figur 3.1 Placering af nye boringer etableret i fase. Formålet med etablering af de nye boringer har primært været at skaffe oplysninger om geologi, grundvandspotentiale og grundvandskemi i datatynde område, hvor der ikke eksisterer boringer. Sekundært var formålet med boringen ved Mandemarke, at undersøge muligheden for etablering af en ny indvindingsboring til Klintholm Havn Vandværk. Boringerne er udført som omvendte skylleboringer lufthæveboringer) af brøndboringsfirmaet Brøker under tilsyn af Rambøll. Der er udført geofysisk logning i boringerne jf. afsnit 3.). 6/93 6/90 Ref / )

13 Under borearbejdet er der udtaget to sæt sedimentprøver for hver anden meter, dog minimum et sæt jordprøver pr. lag. Det ene sæt sedimentprøver er indleveret til GEUS, og det andet sæt er beskrevet af Rambølls faggeolog. Dermed foreligger der original borejournal fra Brøker bilag 3.1) og geologbeskrevet borejournal fra Rambøll bilag 3.). Sammen med den geofysiske borehulslogning har der dermed været et godt grundlag for at beskrive geologien og bestemme filtersætningen i boringerne. De originale borejournaler fra brøndboreren ses i bilag 3.1, og Rambølls geologbedømmelser af boreprøver er vist i bilag 3.. Endelig er resultater af den geofysiske borehulslogning samt en geologisk syntese for boringerne givet i bilag 3.3. De litologiske beskrivelser i den geologiske syntese i bilag 3.3 er baseret på geologbedømmelserne i bilag 3., mens grænserne mellem de bestemte litologier i den geologiske syntese hovedsageligt er baseret på tolkning af de geofysiske logs samt på brøndborerens observationer. Den vestlige boring ved Liseby med DGU-nr er udført til 65 meter under terræn jf. bilag 3.3b). Boringen er udbygget med Ø15 mm PVC i primært magasin Skrivekridt) og Ø63 mm PVC i sekundært magasin smeltevandsgrus). Den østlige boring ved Mandemarke med DGU-nr..7 er udført til 0 meter under terræn jf. bilag 3.3a). Der er boret med en dimension på Ø405 mm til,5 meter under terræn, hvorefter der er foretaget en bagstøbning og boret videre med en dimension på Ø0 mm. Boringen er udbygget med Ø165 mm PVC i en sekundær kalkflage samt formentlig i primært magasin faststående Skrivekridt) og Ø63 mm PVC i sekundært magasin smeltevandsgrus). Filteret i kalkmagasinet er opdelt i to filterintervaller afbrudt af lerede aflejringer. Det øverste interval er filtersat i et åbentstående hul, og det nederste interval er gruskastet omkring filtersætningen. Denne konstruktion muliggør en senere afsnøring af det øverste filterinterval såfremt dette måtte ønskes f.eks. på baggrund af dårlig vandkemi i dette niveau. Ud for de hydrauliske barrierer bestående af lerede aflejringer er der afproppet med cementhærdende bentonit. Boringerne er afsluttet med tørbrønde bestående af beton med aflåselige aluminiumsdæksler. Boringerne er indmålt med GPS-udstyr, der har en nøjagtighed af X- og Y-koordinater på ca. 1 cm, mens Z måles med en nøjagtighed på ca. cm. Der er foretaget indmåling af top forerør samt terræn. De indmålte koordinater og koter er angivet i bilag 3.3. Ved boring.7 er der artesiske forhold i kalkmagasinet, hvorfor der efter boringsafslutningen er foretaget en forsegling af boringen for at forhindre overløb. Oprindeligt var det planlagt, at der skulle udføres prøvepumpning i de dybe filtre fra de nye boringer, men det viste sig imidlertid, at begge boringer er så dårligt ydende, at prøvepumpningerne blev sløjfet. Der er således kun foretaget kortvarige renpumpninger af boringerne. Formålet med disse renpumpninger er udover selve renpumpningen at estimere reservoirets transmissivitet. 7/93 7/90 Ref / )

14 Resultater fra renpumpningen af boringerne er vist i bilag 4.1 og nærmere diskuteret i kapitel 4. Det dybe filter i boring er renpumpet i 5 timer med en konstant pumpeydelse på m 3 /time jf. bilag 4.1b). Set i forhold til den generelt lave ydelse af skrivekridtmagasinet på Møn, svarer dette til en rimeligt ydende boring. Det dybe filter i boring.7 er renpumpet i døgn med en konstant pumpeydelse på 3 m 3 /time jf. bilag 4.1a). Set i forhold til den generelle ydelse af skrivekridtmagasinet på Møn, svarer dette til en relativt lavt ydende boring. Boringerne er ikke udsyret. Udsyring vil formentlig kunne forøge boringernes ydelse. Under renpumpningen er vandspejlet i boringerne registreret med tryktransducer og datalogger indtil en time efter pumpestop. Vandspejlet er pejlet manuelt ved opsætning af datalogger, ved pumpe start og stop samt ved optagning af datalogger. På baggrund af sænknings- og stigningsdata fra renpumpningen er skrivekridtmagasinets transmissivitet tolket. Til tolkning af sænkningsdata er der anvendt Cooper & Jacob s metode for spændt magasin, og til tolkning af stigningsdata er der anvendt Theis & Jacob s metode. Filtrene i de sekundære magasiner er af Rambøll blevet renpumpet i forbindelse med den efterfølgende vandprøvetagning. Renpumpning er foretaget indtil vandet var frit for slam og sand. 3. Borehulslogning I de nyetablerede boringer med DGU-nr..7 og er der udført geofysisk borehulslogning med følgende sonder: naturlig gamma, porøsitet, fokuseret resistivitet og induktion. Der er endvidere udført en flowlog i boring.7 under naturlige forhold i boringen det vil sige uden pumpning. Formålet med den geofysiske borehulslogning er at støtte den geologiske tolkning af boreprofilet og klarlægge de lokale geologiske forhold. Logresultaterne anvendes dermed ikke til en regional kortlægning i form af en logstratigrafisk tolkning, hvor karakteristiske logmarkører følges fra boring til boring. Årsagen til dette er, at det ikke vurderes at være realistisk at korrelere logmønstre i de kvartære aflejringer fra boring til boring på grund af den meget komplekst opbyggede kvartære lagpakke. Den geofysiske logning er foretaget af Rambøll efter boringsudbygningen er afsluttet. De øverste,5 meter i boring.7 er endvidere logget i åbentstående hul forinden bagstøbning og boringsudbygning var etableret. Logresultaterne fremgår af bilag 3.3. Nedenfor er der givet en kort beskrivelse af egenskaberne af de anvendte logs, mens resultaterne af borehulslogningen er diskuteret i kapitel 4. /93 /90 Ref / )

15 Naturlig gamma Den naturlige gammalog afspejler variationer i gammastrålingen fra de geologiske lag. Ler har en høj naturlig gammastråling og ren kvarts-)sand og kalk har en meget lav naturlig gammastråling. Gammastrålingen fra sandaflejringer kan dog variere en del afhængigt af det aktuelle mineralindhold i sandet dvs. indhold af blandt andet lermineraler og feldspater). Grusaflejringer kan i visse tilfælde have en høj naturlig gammastråling på grund af et højt indhold af mineralet feldspat. Den naturlige gammastråling kan måles gennem foring af både stål og plastik. Porøsitet I lerede/sandede aflejringer er de relative variationer af porøsitetsloggen benyttet til geologisk tolkning. Moræneler viser ofte en relativt lav porøsitet, sand en relativt høj porøsitet, mens fed ler viser meget høje porøsitetsværdier på grund af bundet vand i lerpartiklerne. Porøsitetsloggen er således meget velegnet som supplement til gammaloggen ved den geologiske tolkning. Loggen kan ligesom naturlig gamma måles gennem foring af både stål og plastik og kombinationen af de to logs kan ofte benyttes til at overkomme eventuelle usikkerheder i den geologiske tolkning. Fokuseret resistivitet Den fokuserede resistivitetslog måler modstandsforholdene i de geologiske lag. Sandede aflejringer og kalk med fersk grundvand har en høj elektrisk modstand, mens lerede lag og for eksempel sand eller kalk med salt grundvand har en lav elektrisk modstand. Den fokuserede induktionslog kræver et åbent borehul. Til gengæld er loggen kun i mindre grad påvirket af boremudder i borehullet. Induktion Induktionsloggen afspejler modstandsforholdene i de geologiske lag, og formationsresistiviteter kan beregnes ud fra loggen. Der gælder de samme forhold omkring forskellige litologiers resistivitet, som beskrevet under den fokuserede resistivitetslog. Sammenlignet med den fokuserede resistivitetslog giver induktionsloggen et mere udglattet logmønster. Induktionsloggen kan måle gennem forerør af plastik men kan ikke benyttes i en foring af stål. Flowlog Flowloggen, der er anvendt i boring.7, er foretaget uden pumpning, og formålet med flowloggen har således været, at vurdere om der sker intern strømning i boringen. 9/93 9/90 Ref / )

16 3.3 Synkronpejlerunde Baggrund Der er ikke tidligere udarbejdet et detaljeret potentialekort for Møn. I fase 1 kortlægningen har det derfor ikke været muligt at forklare fordelingen af de vandkvalitetsmæssige problemer - primært på grund af den manglende forståelse af de hydrogeologiske forhold Formål Det primære formål med synkronpejlerunden har været, at skabe et solidt grundlag til at bestemme grundvandsstrømningen i skrivekridtmagasinet og dermed konstruere et troværdigt potentialekort, der belyser nuancerne i grundvandets strømningsmønster i det primære magasin. Det opnåede potentialebillede giver således det bedst mulige øjebliksbillede af potentialeforholdene i det primære grundvandsmagasin på grundlag af de tilgængelige datamateriale. Endvidere er den hydrauliske interaktion mellem grundvandet i relevante sekundære sandlag og skrivekridtmagasinet vurderet ud fra synkronpejlerunden Datagrundlag For at skabe et solidt grundlag for potentialekortet i skrivekridtmagasinet er det tilstræbt at inkludere samtlige pejlbare boringer i synkronpejlerunden. Dog er boringer, der ligger på Høje Møn ikke medtaget, da dette område er så geologisk forstyrret, at det vil være uhyre vanskeligt at samtolke potentialeforholdende med den resterende del af Møn. Udvælgelsen af pejleboringer er foretaget ud fra tidligere lokaliseringer af boringer i området /5/. Af tabel 3.1 fremgår antallet af boringer, som er indgået i pejlerunden. Det fremgår, at der efter etablering af pejlestudser i fire private boringer er forsøgt pejlet i alt 9 boringer. Pejlingen af 9 boringer blev opgivet, da boringerne enten var sløjfet eller manglede pejlestuds. Dermed er der i alt pejlet 0 boringer, hvoraf de 70 boringer er filtersat i det primære kalkmagasin. Placeringen af disse boringer fremgår af bilag 3.5. Område/metode Pejling foretaget i primært Pejling foretaget i sekundært Pejling forsøgt men opgivet magasin magasin Vandforsyningsboringer Private boringer Tabel 3.1 Resultat af boringslokalisering. Det er tilstræbt, at vandforsyningsboringerne er taget ud af drift mindst 3 timer forinden pejling. Ved pejlingen er vandspejlet registreret løbende over en periode på 10 min., så eventuel ikke-stationaritet identificeres. Pejlerunden er udført i perioden 10/93 10/90 Ref / )

17 mellem den 1. og 0. september 006. Dog er Ulfshale Vandværk s fire vandforsyningsboringer pejlet den. september 006. I flere tilfælde er der konstateret fejl og mangler i oplysningerne vedrørende pejlepunktskoter. I disse tilfælde er vandspejlskoten tilnærmet ved aflæsning af terrænkoten fra topografiske kort og vurderet i forhold til eventuelle oplysninger fra PC Jupiter. Ved disse boringer forøges usikkerheden på den benyttede potentialemåling til potentialekortet i forhold til boringer, hvor der er foretaget nøjagtig indmåling af målepunkter. Oplysninger vedrørende pejleboringerne findes i bilag 3.4b. 3.4 Potentialekort Der er indledende foretaget en variansanalyse af pejledata i form af et variogram jf. figur 3.. Variogrammet beskriver den rumlige korrelation mellem afstand mellem to observationer og forskellen mellem de målte værdier udtrykt som varians. 45 Semivarians = 0.005*afstand Variogram Figur Afstand m) Semivariogram udarbejdet på baggrund af synkronpejling i det primære magasin. Potentialekortet er indledningsvist baseret på en objektiv matematisk interpolationsrutine kaldet kriging /6/. Ved krigingen er variogrammet anvendt i selve interpolationsrutinen, så a priori-viden om den observerede rumlige korrelation er styrende for vægtningen af den enkelte observation. På baggrund af variogrammet for det samlede datasæt er der udarbejdet et fladekort over kriging-standardafvigelser, som udtrykker standardafvigelsen eller usikkerheden i ethvert punkt på potentialefladen jf. bilag 4.3). 11/93 11/90 Ref / )

18 Det endelige potentialekort er baseret på den matematisk/geostatistisk beregnede potentialeflade kombineret med konkrete hydrogeologiske vurderinger. Der er foretaget en vurdering af potentialefladens tre-dimensionale udbredelse morfologi) sammenholdt med den geologiske model, oplysninger fra Jupiter-databasen, cirkeldiagramkort, terrænoverfladen og øvrige tilgængelige kilder indeholdende oplysninger om områdets hydrogeologi. Den matematisk/geostatistisk beregnede potentialeflade er justeret inden for rammerne af den geostatistiske standardafvigelse i forhold til en konkret hydrogeologisk vurdering af forventede gradienter, transmissivitetsforhold, hydrauliske barrierer og sænkninger mv. De primære justeringer, som er foretaget, knytter sig til indvindingspåvirkede boringer samt områder med særpræget topografi. I Borre-lavningen fra Borre Sømose over Borre Enge til Busemarke Mose findes der en række moser og området er generelt drænet ved en række drængrøfter. Det vurderes at potentialet i det primære magasin er beliggende i terræn i dette område, hvilket kan verificeres i en enkelt boring som er pejlet i den sydlige del af området. Elmelundemassivet er et topografisk højtliggende område, der findes umiddelbart vest for Borrelavningen. I dette område er der foretaget en justering af potentialemaksima på baggrund af terrænoverfladen. Der findes ingen pejleobservationer nær det forventede toppunkt, men på baggrund af den vandspejlsgradient, som ses fra Pollerup til Hjertebjerg, vurderes toppunktet af ligge omkring kote 3-4 m. En tilsvarende justering i forhold til terrænoverfladen er foretaget ved det højtliggende potentiale i den sydlige del af Møn i området, der strækker sig fra Liseby til Nørre Frenderup. I dette område antages grundvandspotentialets morfologi at afspejle overfladetopografien. Ved Store Damme er toppunktet i potentialet vurderet til ca. 14 m på baggrund af pejlinger i den nye boring ved Liseby DGUnr ), og pejlinger fra omkringliggende boringer. Udstrækningen af det højtliggende område er også her vurderet på baggrund af terrænoverfladen. 3.5 Vandprøvetagning og analyse For at forbedre det grundvandskemiske vidensgrundlag er der udtaget vandprøve fra i alt 16 boringer, som ikke tidligere er prøvetaget. Boringerne er udvalgt på grundlag af boringslokaliseringen, der blev udført som en del af fase 1 kortlægningen på Møn /1/. I forbindelse med fase 1 kortlægningen blev der lokaliseret 31 boringer. Dels på grund af boringernes stand eller filtersætning og dels på grund af manglende accept af vandprøvetagningen fra boringsejere blev 15 boringer imidlertid frasorteret jf. 1/93 1/90 Ref / )

19 bilag 3.4), og der blev derfor kun udtaget vandprøve fra de 16 eksisterende boringer, der er vist i figur 3.3. Figur 3.3 Boringer, hvorfra der er udtaget vandprøver i fase. Blå symboler angiver boringer filtersat i Skrivekridt. Røde symboler angiver boringer filtersat i sekundære sandmagasiner. Grønne symboler angiver de to nyetablerede boringer med filter i både primært og sekundært magasin. Boring med sort symbol er prøvetaget, men siden hen er data fra denne boring kasseret jf. tekst). Vandprøverne er udtaget enten med MP-1 pumpe og tilkoblet PE-slange eller via prøvetagningshane på den eksisterende boringsinstallation. I begge tilfælde er der før prøvetagning forpumpet, og der er under forpumpningen i en flowcelle kontinuerligt målt ph, temperatur, iltindhold og elektrisk ledningsevne i det oppumpede vand. Det er tilstræbt, at forpumpe minimum 10 gange det vandvolumen, der findes i boringen, og vandprøver er ikke udtaget før end de målte feltparametre har været konstante. Ved prøveudtagning i boring syd for Stege Nor blev det konstateret, at der var risiko for nedtrængning af overfladevand i forerøret. Trods forpumpning i 3 timer til relativt stabile feltparametre er det efterfølgende som resultat af vandanalyserne 13/93 13/90 Ref / )

20 konstateret, at vandprøverne fra denne boring har været forurenet med nitratholdigt overfladevand. Vandprøverne fra denne boring er derfor ikke medtaget i analysen af de indsamlede data i kapitel 4. Udover de 16 boringer fra boringslokaliseringen i fase 1 er der udtaget vandprøve fra de to nyetablerede boringer ved henholdsvis Liseby DGU-nr ) og Mandemarke DGU-nr..7) jf. figur 3.1). Begge disse boringer er filtersat i både sekundært og primært magasin. Vandprøver fra sekundært magasin er udtaget som beskrevet ovenfor med MP-1 pumpe, mens vandprøver fra det primære grundvandsmagasin er udtaget med en noget højere ydende pumpe af SQ-type). Endelig er der i den nyetablerede boring.7 ved Mandemarke udtaget to fluxintegrerede vandprøver fra borestammen, der er filtersat i primært magasin jf. afsnit 3.1). Prøverne er udtaget ved at placere en Jetsub pumpe 50 m.u.t., hvor der i boringen findes blindrør. Jetsub-pumpen har herefter pumpet med en ydelse på ca. 4 m 3 /time. Under fortsat pumpning med Jetsub-pumpen, er de fluxintegrerede vandprøver efterfølgende udtaget med en MP-1 pumpe, der har ydet mellem 0, m 3 /time og 0,3 m 3 /time. De fluxintegrerede vandprøver er udtaget henholdsvis 4 m.u.t. og 5 m.u.t. og repræsenterer således vand, der strømmer til boringen fra henholdsvis toppen af skrivekridtet den øverste kridtflage) og bunden af den filtersatte del af skrivekridtet. Alle vandprøver er filtreret i felten 0, µm celluloseacetat filter) og efterfølgende analyseret for de parametre, der indgår i en boringskontrolanalyse inkl. indhold af metan og svovlbrinte). Vandprøver fra følgende boringer er endvidere analyseret for indhold af miljøfremmede stoffer pesticider, klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf samt BTEX er og MTBE): Boring.7 Mandemarkeboringen): Både filter 1 primært magasin) og filter sekundært magasin). Denne boring er udvalgt for at vurdere eventuel vertikal transport af miljøfremmede stoffer i området med kalkflager. Boring Lisebyboringen): Både filter 1 primært magasin) og filter sekundært magasin). Denne boring er udvalgt for at vurdere eventuel vertikal transport af miljøfremmede stoffer i området med stor grundvandsdannelse. Boring 33.36: Boringen er filtersat i et sekundært sandmagasin. Denne boring er udvalgt, fordi den ligger nedstrøms i et område med sekundære sandmagasiner af en vis mægtighed og udbredelse. Boring 33.41: Boringen er filtersat i et gruslag, som er tolket at være direkte overlejret skrivekridtet. Det vil sige, at boringen er filtersat i primært grundvandsmagasin. Denne boring er udvalgt for at vurdere udvaskningen af særligt pesticider til S1. Boring 7.135: Boringen er filtersat i et sekundært sandmagasin. Denne boring er udvalgt på grund af dens beliggenhed i et datatyndt område. 14/93 14/90 Ref / )

21 4. Resultater og diskussion På baggrund af de indsamlede data gives i dette afsnit en gennemgang af de opnåede resultater ved fase undersøgelserne på Møn, og resultaterne diskuteres i relation til resultaterne opnået i fase 1. Det er så vidt muligt tilstræbt, at undgå for mange gentagelser fra fase 1-rapporteringen, hvorfor der generelt henvises til rapporten for fase 1 undersøgelserne, hvor et givent emne menes at være belyst i god detalje under fase 1 undersøgelserne. 4.1 Geologi Overordnet geologi på Møn Nedenfor er den overordnede geologiske ramme for Møn gengivet på grundlag af den detaljerede gennemgang af Møns geologi fra fase 1-kortlægningen /1/. I figur 4.1 ses en principskitse, der viser de relevante geologiske lag og strukturer, der er identificeret ved gennemgang af litteratur og boringer. Skitsen kan ses som et stærkt forsimplet vest-øst-snit gennem Møn, således at område 1 ligger længst mod vest, mens område 5 repræsenterer Høje Møn længst mod øst. På skitsen ses, at det prækvartære Skrivekridt overlejres af en kvartær lagserie, der domineres af lerede bjergarter. Den kvartære lagserie indeholder dog også lag og linser af sand og grus samt opskudte flager af Skrivekridt. Øverst i lagserien ses der flere steder postglaciale aflejringer, både havaflejringer og ferskvandsaflejringer. Område 1 jf. figur 4.1) indeholder relativt store volumener af sand og grus i den kvartære lagserie, både terrænnært og i større dybde. Dele af disse sand- og gruslag kan være knyttet til tunneldalstrøg. Området er i mindre omfang præget af dybtgående istektoniske forstyrrelser, hvilket letter kortlægningen af sand- og grusmagasiner. Område er præget af meget intense istektoniske forstyrrelser. I principskitsen er kun vist flager af Skrivekridt, men flager af kvartære bjergarter forekommer også. Morfologisk/genetisk er der overvejende tale om randmorænestrøg. Område 3 er domineret af moræneler. Der forekommer spredte flager af Skrivekridt og kvartære bjergarter og spredte sandlag og linser. Morfologisk kan der være tale om randmorænestrøg, overskredne randmorænestrøg eller andre morænelandskaber. Område 4 viser en dal i prækvartæroverfladen. Dalen har et sammensat fyld med flere sand/gruslegemer og med en øvre postglacial lagserie med marine og ferske aflejringer. Dalen er sandsynligvis en tunneldal dannet under isen under én eller flere nedisninger. Dalen kan være tektonisk betinget. Område 5 er præget af ekstremt kraftige istektoniske forstyrrelser med meget store flager af Skrivekridt og kvartære bjergarter. 15/93 15/90 Ref / )

22 Figur 4.1 Principskitse for Møn med geologiske lag og strukturer identificeret ved gennemgang af litteratur og boringer /1/. Principskitsen er inspireret af /7/. Skrivekridt grøn) overlejres af en kvartær lagpakke med lerede aflejringer brun), der indeholder lag af sand og grus rød) og opskudte flager af Skrivekridt og kvartære aflejringer, og som øverst indeholder en postglacial lagserie med både marine blå) og ferske grønne) aflejringer Geologi i de udførte boringer Nye geologiske resultater er i fase opnået ved de to nye undersøgelsesboringer, der er boret ved henholdsvis Mandemarke og Liseby. Resultaterne er opnået både ved geofysisk logning af boringerne samt ved litologisk beskrivelse af sedimentprøver udtaget ved etableringen af boringerne jf. afsnit 3.1 og 3. samt bilag ). Sedimentprøvebeskrivelser af Rambølls faggeolog stemmer generelt overens med brøndborerbeskrivelserne. Sedimentprøverne er dog beskrevet i større detaljeringsgrad af Rambølls faggeolog i forhold til brøndborerbeskrivelserne foretaget i felten under borearbejdet. Geologien i de to udførte boringer stemmer godt overens med de geologiske karakteristika, der kunne forventes for de pågældende områder på grundlag af den geologiske model /1/. Boring Boring er udført i den sydvestlige del af Møn, svarende til område 1 i figur 4.1. Af boreprofilerne fra hhv. brøndboreren og Rambølls faggeolog fremgår det, at der under et mindre muldlag forekommer smeltevandsler til 14 meter under terræn jf. bilag 3.3b). Herunder træffes der sandet og gruset moræneler til meter under terræn, som afløses af smeltevandssand og grus til 31 meter under terræn. Smeltevandsaflejringerne underlejres af sandet moræneler til 54 meter under terræn, hvor prækvartæroverfladen er beliggende, repræsenteret ved Skrivekridt. Ovenstående laggrænser og de enkelte enheders variationer i indholdet af ler og sand/grus stemmer, som de er beskrevet i Rambølls prøvebeskrivelser bilag 3.), 16/93 16/90 Ref / )

23 godt overnes med de geofysiske logs. Der er f.eks. tydelig korrelation mellem sandog grusindholdet i moræneleren og induktionsloggen konduktivitet og beregnet resistivitet). Ligeledes er der en god overensstemmelse mellem disse logs og det sekundære sand- og grusmagasin. De geofysiske logs kunne dog indikere, at smeltevandsmagasinet har en udbredelse til større dybde end beskrevet i boreprofilerne, men dette sløres til dels af, at den underliggende moræneler er sandet og gruset. Det er derfor valgt at fastholde de laggrænser, der fremgår af prøvebeskrivelserne i bilag 3.1b. Skrivekridtet kan ligeledes tydeligt identificeres ved et lavt niveau i gammaloggen og en høj resistivitet. Umiddelbart over prækvartæroverfladen er der ved prøvebeskrivelsen registreret moræneler med et kraftigt indhold kalk i form af oparbejdet Skrivekridt kridtmoræne ), hvilket også kan erkendes ved et jævnt faldende gammaniveau i den nedre del af moræneleren. Rambølls prøvebeskrivelse af de udtagne jordprøver har vist sig at bidrage til en bedre opløsning af geologien i kombination med de geofysiske logs. Der ses en god overensstemmelse mellem prøvebeskrivelserne og de geofysiske logs i fastlæggelsen af laggrænser samt variationer i ler og sand/grusindhold i de enkelte enheder. Det har været muligt at fastlægge om der i enkelte tilfælde har været tale om deciderede sandlag eller blot et niveau med stærkt sandet moræneler, som det f.eks. er tilfældet ca. 15 meter under terræn. Dermed er laggrænserne samt geologiske variationer i de enkelte geologiske enheder bestemt i større detalje, end det ville være muligt uden prøvebeskrivelserne. Geologien i boring stemmer rimeligt overens med områdets generelle geologiske opbygning og den geologiske model for området jf. figur 4.1 og bilag 3.3b). Det ses dog af bilag 3.3b, at der ifølge den geologiske model skulle være en kridtflage på lokaliteten for boring Dette er, som det ses af synteseprofilet bilag 3.3b) ikke tilfældet, ligesom tykkelsen af laget af smeltevandssand/-grus overestimeres i den geologiske model. Det kan derfor på sigt overvejes at opdatere den geologiske model med den nye viden der er opnået som følge af etableringen af boring Endvidere er der i forhold til den generelle beskrivelse af områdets geologi i de øvre jordlag observeret relativt store mængder smeltevandsler. Koten for prækvartæret/kridtoverfladen bekræfter til dels, at boringen er boret i et område, hvor der er en sænkning i skrivekridtoverfladen. Denne sænkning er tidligere, på et usikkert grundlag, foreslået at kunne udgøre en begravet dal /1/. Tolkningen af den begravede dals udbredelse i fase 1 rapporten er gengivet i figur 4.. Kridtoverfladen er i den geologiske model tolket til at have et depressionsminimum i området ved boringen svarende til kote ca. -40 til -45 meter. Uden for depressionen ligger kidtoverfladen på denne del af Vestmøn generelt i kote -5 til 30 meter. I boring er overfladen truffet i kote -34 meter. Den registrerede skrivekridtoverflade i boringen underbygger derfor teorien om tilstedeværelsen af en depressi- 17/93 17/90 Ref / )

24 on i kridtoverfladen. Derimod afviger forløbet og udbredelsen af depressionen tilsyneladende en smule i forhold til den geologiske model. Figur 4. Prækvartæroverfladen i den geologiske model, gengivet fra fase 1 rapporten /1/. Placeringen af de nye boringer er markeret med sort signatur på figuren. Boring.7 Boring.7 er udført på den østlige del af Møn, svarende til område 5 ved grænsen til område 4 jf. figur 4.1). Af boreprofilet, der er baseret på prøvebeskrivelser af Rambølls faggeolog bilag 3.3a), fremgår det, at der er truffet kvartære aflejringer af moræneler, -sand og grus samt smeltevandssand og grus til 1 meter under terræn. Herunder er der truffet flager af Skrivekridt mellemlejret af moræneler til 66 meter under terræn. Fra 66 meter under terræn til bunden af boringen svarende til 0 meter under terræn) er der truffet Skrivekridt. Det er uvist, om der er tale om faststående Skrivekridt eller endnu en flage. Ifølge brøndborerbeskrivelsen er der beskrevet en kridtoverflade flage) ca. 17 meter under terræn. Faggeologbeskrivelserne resulterer i en justeret kridtoverflade til ca. 1/93 1/90 Ref / )

25 1 meter under terræn, hvilket er den eneste tolkningsmæssige divergens mellem de to beskrivelser. Placeringen af denne kridtoverflade er vanskelig at bestemme, da den overliggende moræneler indeholder meget store mængder oparbejdet Skrivekridt. At der er tale om en moræneler kan dog fastlægges ved tilstedeværelsen af gruskorn, som ikke består af flint. I boring ses der samme oparbejdning af kalkmateriale i den nederste del af moræneleren umiddelbart over skrivekridtet, men i denne boring er der overensstemmelse mellem brøndborerens og faggeologens beskrivelser. Boringens mange flager af Skrivekridt stemmer godt overens med områdets generelle geologi, som tidligere er tolket som et område med mange flager og af samme grund ligger på grænsen til det område, hvor opbygningen af den kvartære lagpakke ikke er tolket i den geologiske model. Den tolkede prækvartæroverflade i /1/ er beliggende mellem kote -30 og -35 meter i området, hvor boringen er placeret, jf. figur 4.. Ved direkte udtræk fra den geologiske model forudsiges prækvartæroverfladen i kote -3 meter. Den nederste kridtsekvens i boringen findes fra kote -31 til minimum -45 meter jf. bilag 3.3a). Dermed er den tolkede prækvartæroverflade i den geologiske model og toppen af den nederste kridtsekvens i boring.7 nærmest sammenfaldende. Det er derfor fristende at tolke, at den nederste kridtsekvens i boring.7 er faststående Skrivekridt, men det kan ikke fastslås med fuldstændig sikkerhed. Af de geologiske logs fremgår det, at der er god overensstemmelse mellem placeringen af de øverste smeltevandsgrus og sand aflejringer samt resistivitetsloggen. Resistiviteten viser en tydelig stigning ved overgangen til meget kridtholdig moræneler fra 17 meter under terræn og yderligere stigning ved toppen af kridtflagen beliggende meter under terræn. Gammaloggen viser et markant fald ved overgangen til den stærkt kridtholdige moræneler men ikke noget udpræget fald ved overgangen til kridtflagen. Morænelersaflejringerne mellem kridtflagerne fremgår tydeligt af både gamma- og resistivitetsloggen ved henholdvis stigning og fald i de målte niveauer. Prøvebeskrivelserne af Rambølls faggeolog har bevirket at laggrænsen for den øverste kridtflage er blevet justeret og sammensætningen af de enkelte geologiske enheder er blevet detaljeret i forhold til brøndborebeskrivelserne. 4. Hydrogeologi De udførte boringers relativt ringe hydrauliske egenskaber medførte, at der ikke blev gennemført prøvepumpninger i magasinet. Dermed har fase -undersøgelserne hovedsagelig skabt ny hydrogeologisk viden via synkronpejlerunden og det resulterende potentialekort. Der er tidligere optegnet et potentialekort over kalkmagasinet på Møn i 1976 //. Potentialekortet fra 1976 dækker et større område af Storstrøms Amt og er dermed optegnet på et overordnet niveau med en ækvidistance på 5 meter mellem potentialekurverne. Bortset fra den østlige del af Møn, hvor potentialet er højtliggende, ud- 19/93 19/90 Ref / )

26 mærker Møn sig med, at have et potentiale, som generelt er beliggende få meter over havniveau. På potentialekortet fra 1976 // er der endvidere anført transmissivitetsbestemmelser i kalkmagasinet. Det fremgår, at transmissiviteten generelt ligger under m/s, med undtagelse af nogle små områder henholdsvis nordøst og sydvest for Stege Nor. I disse områder er transmissiviteten bestemt til m/s med enkelte boringer, hvor transmissiviteten er bestemt til mere end m/s. På sydvest Møn er der endvidere et mindre nord/syd-gående strøg, hvor transmissiviteten er bestemt til m/s. Ved de udførte renpumpninger af filtrene fra de nye boringer i kalkmagasinet er der udført en transmissivitetsbestemmelse, som fremgår af bilag 4.1a og 4.1b. Disse resultater viser en transmissivitet på 9, m /s for boring.7 og, m /s for boring Transmissiviteterne er således i forhold til genrelle danske forhold relativt lave, men i forhold til den generelle transmissivitet af skrivekridtmagasinet på Møn kan boring karakteriseres som rimeligt ydende jf. kapitel 3). Den beregnede transmissivitet ved boring.7 er dog relativt lav og viser, at boringen ikke umiddelbart er indvindingsegnet. Ydelsen/virkningsgraden af begge boringer kan dog formentlig forbedres ved en udsyring af boringerne. Transmissivitetsberegningerne er foretaget på baggrund af stigningsdata, da det ikke var muligt at udføre en entydig bestemmelse på baggrund af sænkningsdata jf. bilag 4.1). I boring mangler sænkningsforløbet da dataloggeren ikke havde lagret data fra dette forløb. Transmissivitetsværdierne stemmer overens med de tidligere optegnelser af transmissiviteten i området jf. //), som dog ikke er detaljeret for værdier under m /s. I boring.7 er der udført en flowlog i den udbyggede boring. Da der var artesiske forhold i boringen foregik der en naturlig opadrettet strømning gennem boringen og ud af forerøret. Flowloggen er udført ved nedadrettet måling under disse naturlige forhold. Resultaterne viser, at den interne strømning i boringen er mindre end måleusikkerheden. Det kan dermed ikke afgøres, om der foregår en strømning mellem de to filtersatte niveauer i kalken, men hvis den forekommer, er den mindre end måleusikkerheden på ca. 0,5 m/s. I boring er der ikke udført flowlog Potentialekort På baggrund af synkronpejlerunden er der udarbejdet et potentialekort over Møn, som fremgår af bilag 4.. Som det fremgår af bilag 4., ses der generelt meget lave gradienter i potentialet på Møn. Potentialet er påvirket af områdets kystnære beliggenhed, hvilket medfører et potentiale, der generelt ligger mellem havniveau og maksimalt ca. 4 meters højde. 0/93 0/90 Ref / )

27 På den sydlige del af Møn omkring Store Damme er der dog et område med potentiale op til kote ca. 14 meter, hvilket til dels er betinget af, at området er topografisk højtliggende, og til dels formentligt af at der sker en stor infiltration til skrivekridtmagasinet i dette område. Den store infiltration kan være koblet til de regionalt udbredte sekundære sandmagasiner i området omkring Store Damme. Den østlige del af øen Høje Møn) indgår ikke i pejlegrundlaget, men i dette område stiger potentialet tilsyneladende til et væsentligt højere niveau, hvilket ligeledes hænger sammen med den, for danske forhold, meget højtliggende terrænkote. Usikkerheden i det tolkede potentiale er illustreret ved at plotte standardafvigelsen for det kriggede potentiale i bilag 4.3. Generelt ses der størst usikkerheder i de områder, hvor der er længst afstand til pejlinger af grundvandsstanden, hvilket er en logisk konsekvens af metoden til bestemmelse af usikkerheden. Det fremgår, at der generelt er mindre end 3 meters usikkerhed på det krigede potentiale, hvilket svarer til en relativt lille usikkerhed. Dette skal dog ses i forhold til det flade potentiale med få meters forskelle i potentialet over hovedparten af øen. Med så lave potentialegradienter skal der kun få meters ændringer i potentialet til at ændre strømningsbilledet i området. Der er derfor en ret betydelig usikkerhed på tolkningen af strømningsbilledet på dele af øen, selv om standardafvigelserne i bilag 4.3 umiddelbart kan forekomme små. Det optegnede potentialekort stemmer godt overens med det tidligere potentialekort, som dog er væsentligt mindre detaljeret jf. figur 4.3). Det højtliggende potentiale på den sydvestlige del af Møn og lavningen i potentialet ved Røddinge kan, som overordnede strukturer, erkendes i begge potentialekort. Det nye potentialekort viser dog et væsentligt større potentialemaksimum på den sydvestlige del af Møn, hvilket hovedsageligt skyldes informationer fra den nye boring, der er etableret som en del af fase -undersøgelserne. Flere af de øvrige strukturer kan ikke erkendes i det tidligere potentialekort figur 4.3), da strukturerne er baseret på mindre ændringer i potentialet, som ikke kan detaljeres med en ækvidistance på 5 meter. Dermed viser det nye kort detaljerede oplysninger om potentialeforholdene f.eks. ved Elmelundemassivet og området syd for Stege Nor, som ikke er i strid med det tidligere kort, men som ikke er detaljeret beskrevet tidligere figur 4.3). Særligt ved Elmelundsmassivet skal det dog bemærkes at det nyligt udarbejde potentialekort bilag 4.) udelukkende er baseret på tolkninger, hvorfor potentialebestemmelsen i dette område er usikker. 1/93 1/90 Ref / )

28 Figur 4.3 Potentialekort optegnet af Krüger i 1976 //. Strømningsveje og vandskel Af bilag 4.4 fremgår det, at der formentlig er et grundvandsdannende område øst for Store Damme, hvor potentialet er relativt højtliggende. På grundlag af det tolkede potentialekort vurderes det, at grundvandsstrømningen foregår herfra og ud i området til alle sider, med undtagelse af området sydvest for Store Damme, hvor indvindingen skaber et grundvandsskel. Der går endvidere et grundvandsskel fra vigen ved Røddinge over potentialehøjdepunktet og videre mod nordøst mellem kysten og Stege Nor og op til Elmelundemassivet vest for Borre. Vinkelret på dette grundvandsskel øst for Damsholte går der at vurdere ud fra det tolkede potentialekort et yderligere grundvandsskel mod nordvest til kysten sydvest for Stege. Ved Elmelundemassivet er der et nord-sydgående grundvandsskel samt et grundvandsskel mod vest til kysten umiddelbart nord for Stege. Der foregår en vis grundvandsdannelse og dermed udstrømning fra Elmelundemassivet samt i området ved Udby. Øst for Elmelundemassivet er der et nord-sydgående lavning i potentialet svarende til Borre-lavningen, hvortil der foregår tilstrømning af grundvand fra Elmelundemassivet og fra Høje Møn, som udgør et markant højdepunkt i potentialebilledet. Det vurderes at det relativt beskedne potentiale ved Elmelundsmassivet skyldes, at der foregår en markant bortstrømning af grundvand via sekundære magasiner - primært til Borre-lavningen, hvor der lejlighedsvist kan konstateres kildevæld i skråningerne ned mod lavningen /pers. komm. K.C. Hansen, Storstrøms Amt/. /93 /90 Ref / )

29 Sekundært grundvand I bilag 4.5 fremgår de målte potentialer i sekundære magasiner på Møn. På Høje Møn er der målt et potentiale mellem kote 39 og 64 meter. På Høje Møn ses der endvidere store variationer i potentialet for det primære magasin, og det er dermed svært at konkludere på den vertikale gradient i området. I den nye boring ved Mandemarke DGU-nr..7) er der dog målt en svagt opadrettet gradient mellem det primære og sekundære magasin. Tilsvarende må der forventes opadrettede gradienter i områderne ved Kostervig og Borre Sømose jf. bilag 4.5) Vest for Borre er der målt et potentiale i det sekundære magasin på mellem ca. 1 og 16 meter og potentialet i det primære magasin er tolket til at være beliggende i kote ca. 3 meter. I dette område er der dermed en nedadrettet gradient som er relativt kraftigere end på Høje Møn. Sydøst for Stege Nor er der målt et potentiale i sekundære grundvand, som er beliggende mellem ca. og 3 meter højere end det primære potentiale, hvilket indikerer en relativ beskeden nedadrettet gradient. På den sydlige del af Møn er der målt et potentiale i det sekundære grundvandsmagasin som er beliggende mellem kote ca. 10 og 4 meter. Målingerne i det sekundære magasin er knyttet til områder med relativ høj topografisk beliggenhed. Øst for Store Damme er der påvist en nedadrettet gradient, og potentialet i det sekundære grundvand er beliggende ca. 5 meter højere end potentialet i det primære grundvand. Nordøst herfor ved Hvideklint er der målt en relativ kraftig nedadrettet gradient med en potentialeforskel på ca. 0 meter mellem sekundært og primært grundvand. I dette område er der dog relativ stor usikkerhed omkring bestemmelsen af potentialet i det primære grundvandsmagasin, da der ikke foreligger målinger på det topografiske højdepunkt, hvor der er målt et relativt højt potentiale i det sekundære grundvand. Generelt foreligger der relativt få pejlinger af det sekundære grundvandsspejl, hvilket bevirker, at der ses relativt store forskelle i gradienterne mellem sekundært og primært grundvand. I flere områder foreligger der ikke pejlinger både i sekundært og primært grundvand fra samme lokalområde, hvilket bevirker at der er relativ stor usikkerhed forbundet med de tilsyneladende gradientforhold beskrevet ovenfor. 4.3 Grundvandskemi Grundvandskemien i skrivekridtmagasinet på Møn viser helt overordnet en stærkt reduceret vandtype. Af de boringer, hvorfra der er udtaget vandprøve, er sulfatindholdet i det oppumpede grundvand under 0 mg/l i 65 % af boringerne, mens metanindholdet er over 0,1 mg/l i 94 % af boringerne. Følges den kategorisering i grundvandstyper, der findes i zoneringsvejledningen /9/, vil mellem 65 % og 94 % af vandprøverne således kunne klassificeres som tilhørende metanzonen. 3/93 3/90 Ref / )

30 Det vurderes på grundlag heraf, at en gennemgang og klassificering af grundvandet på Møn i henhold til zoneringsvejledningen ikke vil give nogen forbedret forståelse for de vandkvalitetsproblemer, der findes på øen. En sådan klassificering vil derfor heller ikke hjælpe til at kunne foretage en bedre fagligt begrundet afgrænsning af indsatsområderne eller beskrive indsatser for de enkelte vandværker, der kan sikre den mest hensigtsmæssige udnyttelse af grundvandsressourcen på Møn. Det er derfor i denne fase rapport valgt, at fokusere på fordelingen af de potentielle problemstoffer i stedet for på fordelingen af grundvandstyper. Denne tilgang til de grundvandskemiske problemstillinger, svarer til tilgangen fra fase 1. De kemiske parametre, der udgør et problem eller et potentielt problem for vandkvaliteten på Møn er: Fluorid NVOC Ammonium Klorid Som det vil fremgå af nedenstående, indeholder en stor del af grundvandet på Møn også høje koncentrationer over grænseværdien i drikkevand af stoffer som metan og svovlbrinte, som ofte kræver, at råvandet skal beluftes særligt intensivt, før det kan bruges til drikkevand. Der ses dog sjældent overskridelser af grænseværdien på rentvandssiden for disse parametre, idet de ofte forsvinder fra vandet ved den eksisterende simple vandbehandling på vandværkerne. Derfor er metan og svovlbrinte ikke sidestillet med ovenstående fire problemstoffer, som alle kan udgøre et problem på rentvandssiden. Den gængse opfattelse er, at forhøjede indhold af fluorid, ammonium og NVOC typisk findes i grundvandsmagasiner, hvor der er lang opholdstid for grundvandet, og hvor der indvindes stærkt reduceret grundvand. Som nævnt ovenfor, er skrivekridtmagasinet på Møn netop et sådant grundvandsmagasin, og det er derfor ikke overraskende, at der i dette grundvandsmagasin optræder forhøjede indhold af disse tre parametre i grundvandet. Fokus i fase undersøgelsernes kemiske del har derfor været rettet mod at vurdere, om der med rimelig sikkerhed kan udpeges områder, hvor der sker større gennemstrømning i skrivekridtmagasinet. I sådanne områder må det, alt andet lige, forventes, at der er sandsynlighed for at finde en mindre reduceret vandtype med generelt lavere indhold af de nævnte problemstoffer. Tilsvarende kan en årsag til, at der indvindes grundvand med forhøjede indhold af klorid være, at boringerne er filtersat i dele af grundvandsmagasinet, hvor der findes residualt havvand i kalkmatrix. Det residuale havvand stammer fra tidspunktet, hvor sedimenterne blev aflejret, og forhøjede kloridindhold, der er forårsaget af residualt havvand skyldes ofte, at der ikke har været tilstrækkelig gennemstrømning i grundvandsmagasinet, til at dette er blevet helt opfersket endnu /10/. Problemer med forhøjede indhold af klorid, som følge af tilstedeværelsen/optrængning af residualt havvand, forøges ofte jo mere grundvand der indvindes. Dette skyldes, at der ved en 4/93 4/90 Ref / )

31 større indvinding skabes en øget advektiv sprækkestrømning fra området med residualt havvand til den pågældende indvindingsboring. Forhøjede kloridindhold i grundvandet kan i kystnære boringer alternativt forklares ved indtrængning af saltvand fra havet - eller på Møn fra Stege Nor. I den efterfølgende præsentation og diskussion af data er fordelingen af andre grundvandskemiske parametre end de fire ovennævnte problemstoffer medtaget i det omfang, det er vurderet, at de kan bidrage til at forklare forekomsten af problemstofferne. Der indledes af denne grund med en overordnet beskrivelse af redox-kemien i grundvandsmagasinet på Møn. Som grundlag for beskrivelsen af grundvandskemien på Møn er der udarbejdet en række temakort bilag ), som er baseret på de tidligere udarbejdede temakort i fase 1 samt den nye viden indhentet under fase. For hver kemisk parameter er der udarbejdet kort over fordelingen i både det primære skrivekridtmagasin og sekundære sandmagasiner. I den forbindelse er data fra fase 1 kortlægningen revurderet, så boringer, der vises i temakortene kun repræsenterer et magasin. I temakortene for det primære magasin jf. eksempelvis bilag 4.1) er der - udover temakort, der udelukkende indeholder de målte værdier bilag 4.1a) - vist en subjektivt tolket fordeling af den enkelte parameter i det primære magasin bilag 4.1b). I områder, hvor der ikke konkret findes data, er den tolkede fordeling primært baseret på forventede sammenhænge mellem hydrogeologi og vandkemi. Hvor disse tolkninger er af betydning for de senere anbefalinger kapitel 5, 6 og ) er dette diskuteret i teksten. Den tolkede fordeling af kvalitetsparametrene i det primære magasin er endvidere gengivet som underlag for temakortene, der viser de målte indhold af kemiske parametre i de sekundære magasiner jf. bilag 4.1c). Dette er gjort primært med henblik på at illustrere forskelle i vandkvaliteten mellem det primære grundvandsmagasin og sekundære grundvandsmagasiner. Det skal bemærkes, at temakort over indholdet af kemiske parametre i de sekundære magasiner kun er medtaget, hvor disse er diskuteret i teksten. Med hensyn til analyserne fra det primære magasin findes 5 af de 15 nye analyser inden for de eksisterende indsatsområder, mens 10 af de boringer, der er prøvetaget i fase, findes uden for de eksisterende indsatsområder. Opdateringen af viden er således hovedsageligt sket uden for indsatsområderne og særligt i området syd for Stege Nor. Dog er der også tre nye datapunkter inden for indsatsområdet på det sydvestlige Møn mellem Liseby og Damsholte jf. eksempelvis bilag 4.1a) Redoxforhold Som tidligere beskrevet, er en meget stor del af det grundvand, der findes i skrivekridtmagasinet på Møn, stærkt reduceret og kan derfor i henhold til zoneringsvejledningens vandtypeklassificering /9/ karakteriseres som tilhørende metanzonen. Kortlægning af Møns grundvandsressource på grundlag af den klassiske vandtype- 5/93 5/90 Ref / )

32 klassificering giver således ikke resultater, der umiddelbart er anvendelige i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for øen. Ved en mere detaljeret analyse af grundvandets kemiske sammensætning og fordelingen af specifikke grundvandskemiske parametre på Møn, kan en række karakterisitika og udviklingstendenser imidlertid uddrages også i relation til redoxforholdene i grundvandsmagasinet. Der gives derfor i dette afsnit først en beskrivelse af de enkelte redoxfølsomme parametre, hvorefter de generelle redoxforhold sammenfattes Metan Indhold af metan over 5 mg/l i det oppumpede grundvand findes i en stor del af de prøvetagede boringer på Møn, mens metankoncentrationer over 1 mg/l ses i langt størstedelen af boringerne jf. bilag 4.6). Dette reflekterer den eksisterende viden om at grundvandet i skrivekridtmagasinet overvejende udgøres af en stærkt reduceret vandtype. Ved Store Damme samt øst og nordøst herfor ses der lavere indhold af metan i grundvandet. Dette illustreres blandt andet af et metanindhold på under 0,1 mg/l i begge de to nye vandprøver, der er udtaget i dette område som en del af fase undersøgelserne jf. bilag 4.6). Tilsvarende ses der tre boringer i området syd og øst for Stege Nor med metanindhold under 0,1 mg/l. Sammenlignes placeringen af boringer med, et for Møn, relativt lavt metanindhold med potentialekortet og de tolkede strømningsveje bilag 4. og bilag 4.4), ses det, at boringerne med god tilnærmelse ligger langs det tolkede regionale grundvandsskel, der strækker sig fra Store Damme i syd til området nord for Hjertebjerg og nordvest for Borre. Dette stemmer godt overens med en forventning om, at det yngste og derfor mindst reducerede grundvand findes langs grundvandsskellet. Det er med denne begrundelse valgt, at strække den tolkede fordeling af metan langs med føromtalte grundvandsskel i hele den sydlige del af Møn jf. bilag 4.6b). Særligt i området øst for Damsholte findes der imidlertid ikke nogen boringer, der kan bekræfte denne tolkede fordeling langs det formodede regionale grundvandsskel. Det er derfor usikkert, hvad metanindholdet i denne del af grundvandsmagasinet reelt er. Tilsvarende findes der kun ganske få boringer med analysedata i henholdsvis et stort område øst for Råbylille og nord for Hjertebjerg samt i området nordvest for Store Damme. I disse områder er det vurderet, at der må forventes metankoncentrationer i grundvandet i størrelsesordenen 5-10 mg/l. Det er dog sandsynligt, at der, hvor der sker en større grundvandsdannelse, er lavere metanindhold. Dette gælder eksempelvis i området nordvest for Borre/nord for Hjertebjerg, hvor der formentlig findes et højdepunkt i potentialet jf. bilag 4. og 4.4). Høje koncentrationer af metan over 10 mg/l i grundvandet ses særligt ved Damsholte og nordøst herfor samt omkring Stege. Herudover ses der enkelte boringer med metanindhold over 10 mg/l ved Hjertebjerg, Hårbølle og øst for Borre jf. bilag 4.6). Sammenlignes fordelingen af boringer med metanindhold over 10 mg/l med bilag 4. og 4.4, ses det, at den hydrauliske gradient er meget lav i størrelsesordenen 0,01-6/93 6/90 Ref / )

33 0,03 %) i området ved Damsholte, hvor der er høje metankoncentrationer. Det må derfor formodes, at strømningshastighederne i dette område er endog meget lave. Dette kan indikere, at de særligt høje metanindhold forekommer i områder med stagnerende grundvand og særligt lange opholdstider i skrivekridtmagasinet. Tilsvarende sammenhæng mellem en meget lav hydraulisk gradient, forventet høj opholdstid i magasinet og særligt høje metanindhold ses også i området sydøst for Udby jf. bilag 4.6b og bilag 4.4). For de øvrige områder med metanindhold over 10 mg/l ses ikke en lige så tydelig sammenhæng mellem høje metanindhold og lave hydrauliske gradienter, som det er gældende for disse to områder. Dette kan eventuelt skyldes den relativt lille datatæthed Svovlbrinte og sulfat De målte indhold samt den tolkede fordeling af svovlbrinte og sulfat i skrivekridtmagasinet er vist i henholdsvis bilag 4.7 og 4.. Sammenlignes de tolkede fordelinger af svovlbrinte og sulfat i skrivekridtmagasinet med fordelingen af metan, ses der en række af de samme strukturer, som der er diskuteret i afsnit Det ses således, at der i området nordøst for Damsholte er tegn på at grundvandet er særligt reduceret, idet der her er både meget lave sulfatindhold < 5 mg/l) og høje indhold af svovlbrinte > 1 mg/l). Tilsvarende ses der ved Stege meget lave indhold af sulfat i det område, hvor der kan konstateres indhold af metan over 10 mg/l jf. bilag 4.6 og 4.). I dette område ses der dog ikke nogen klar tendens, hvad angår indholdet af svovlbrinte i grundvandet jf. temakort 4.7a og 4.7b). Ved Store Damme og i flere af de boringer, der er prøvetaget syd for Stege Nor i forbindelse med fase undersøgelserne ses der generelt højere sulfatindhold og lavere indhold af svovlbrinte. Dette svarer omtrent til området langs med det forventede grundvandsskel, hvor der også ses generelt lavere metankoncentrationer i grundvandet. Sulfat- og svovlbrintekoncentrationerne underbygger således, at der langs dette grundvandsskel på den sydlige del af øen med rimelig sandsynlighed kan forventes at være yngre grundvand, der bærer præg af at være mindre reduceret end i store dele af resten af skrivekridtmagasinet på Møn. Afbildes indholdet af metan i grundvandet som funktion af sulfatkoncentrationerne i skrivekridtmagasinet, ses der kun en svag tendens til, at jo højere sulfatindholdet er des lavere et metanindhold - og vice versa jf. figur 4.4). 7/93 7/90 Ref / )

34 30 5 Metan mg/l) Sulfat mg/l) Figur 4.4 Metanindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af sulfatindholdet. De blå symboler angiver data fra fase undersøgelserne i 006, mens de røde symboler angiver alle øvrige vandkemiske data fra skrivekridtmagasinet. For hver af de analyserede boringer på Møn er kun medtaget den seneste vandanalyse. Det ses af figur 4.4, at den tilsyneladende sammenhæng mellem metanindhold og sulfatkoncentrationer der ses i nogle delområder af Møn ikke kan beskrives kvantitativt, og således tilsyneladende heller ikke gælder overalt i skrivekridtmagasinet. Udover de ovenfor beskrevne områder, hvor der overordnet er sammenfald mellem fordelingen af metan, svovlbrinte og sulfat i skrivekridtmagasinet, ses der derfor også en række steder, hvor der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem metanindholdet og de svovlholdige kemiske parametre. Dette gælder eksempelvis i et nordvest-sydøst orienteret område, der strækker sig fra Kostervig til Damsholte samt i et område, der strækker sig fra Stege Nor ind over Råbylille og til Råbylille Strand. I begge disse områder ses der let forhøjede sulfatindhold i forhold til det generelle niveau i skrivekridtmagasinet, som er under 0 mg/l jf. bilag 4.). De let forhøjede indhold af sulfat i disse områder hænger formentlig sammen med, at der også er forhøjede indhold af klorid jf. bilag 4.15). Flere steder skyldes de forhøjede sulfat- og kloridindhold sandsynligvis, at boringerne er særligt dybe, mens forklaringen på de forhøjede indhold af klorid og sulfat i området nord for Råbylille Strand formentlig er, at der tidligere har været havoverskridelser i den begravede dal, der findes i dette område /1/. Det er derfor muligt, at der findes residualt havvand i de kvartære aflejringer i dette område, og at der som følge af lækage af dette salte vand er forhøjede indhold af klorid og sulfat i boringerne, der ligger i området, der /93 /90 Ref / )

35 har været havdækket. En mere detaljeret diskussion af disse forhold gives i afsnittet om klorid jf. afsnit 4.3.5). Endelig kan de lidt højere sulfatindhold, som ses spredt på Høje Møn, være et resultat af, at geologien på Høje Møn er præget af stor istektonisk aktivitet og tilstedeværelsen af en mængde kalkflager. Disse forhold giver formentlig visse steder anledning til, at der er god hydraulisk kontakt fra overfladen til det niveau, hvor vandprøven er udtaget. I sådanne tilfælde er det muligt, at sulfatkoncentrationen ikke vil være påvirket af sulfatreduktion i samme grad som det er tilfældet på resten af Møn. Sulfatindholdet i grundvandet må derfor sådanne steder forventes at være lettere forhøjet i forhold til det normale niveau i grundvandet på Møn fordi der sker en hurtigere vertikal vandtransport i de forstyrrede områder. Andre steder kan indslag af ler i de geologisk forstyrrede områder formentlig give anledning til, at der sker lille grundvandsdannelse og derfor også ses noget lavere sulfatkoncentrationer jf. bilag 4.) Redoxforhold sammenfatning Sammenfattende viser den overordnede fordeling af de redoxfølsomme parametre metan, svovlbrinte og sulfat) i skrivekridtmagasinet, at det mest reducerede grundvand findes i området nordøst for Damsholte samt nordøst for Stege. Grunden til, at der i disse områder ses særligt reduceret grundvand, er formentlig, at strømningshastigheden af grundvandet er særligt lille som følge af en meget lav hydraulisk gradient i skrivekridtmagasinet. Grundvandet er således i de omtalte områder tæt på at være stagnant grundvand det vil sige grundvand, der står stille i kalkmagasinet. Den fysiske årsag til, at der i disse områder er en meget lille hydraulisk gradient, kendes ikke, men en mulig forklaring kan være, at oplandene i de nævnte områder bliver bredere jo længere nedstrøms fra grundvandsskellet, grundvandet strømmer. Det mindst reducerede grundvand findes i boringer ved Store Damme samt i området syd for Stege Nor. I de tolkede grundvandskemikort er det vurderet, at denne vandtype også findes i et nordøst-sydvest orienteret strøg mellem Store Damme og Råbylille, da der her formodes at være et regionalt grundvandsskel, der formentlig er årsagen til, at den mindre reducerede vandtype findes i dette strøg. Der findes dog pt. ingen faktiske målinger, der kan bekræfte dette. På trods af, at der således kan registreres forskelle i skrivekridtmagasinets redoxkemi, er det generelle billede, at grundvandet på Møn er stærkt reduceret med generelt forhøjede indhold af metan >0,1 mg/l) og lave sulfatkoncentrationer <0 mg/l). Undtagelserne er henholdsvis øst og syd for Store Damme samt syd for den østligste del af Stege Nor. I disse områder ses højere sulfatindhold og lave metanindhold i enkelte boringer, og denne vandtype kan, som tidligere omtalt, eventuelt genfindes langs det regionale grundvandsskel i den sydlige del af øen. Dannelsen af den karakteristiske reducerede vandtype, der findes i størstedelen af skrivekridtmagasinet, sker formentlig allerede ved infiltrationen gennem de kvartære dæklag. Ved strømningen i skrivekridtmagasinet, sker der herefter yderligere reduktion og omsætning af organisk stof, og der dannes en endog særdeles reduceret 9/93 9/90 Ref / )

36 vandtype i områder, hvor grundvandets strømningshastighed er lav. Dette indikerer, at det ikke kun er i de kvartære aflejringer, at der findes reaktivt organisk materiale, men at der også findes organisk materiale, der kan indgå i redox-reaktioner i skrivekridtet. Det er sandsynligt, at reaktiviteten af det organiske materiale i skrivekridtmagasinet er væsentligt lavere end reaktiviteten af det organiske materiale i de kvartære aflejringer /11/. Årsagen til, at der i skrivekridtmagasinet dannes så reducerede forhold, som det eksempelvis er tilfældet ved Damsholte er derfor formentlig betinget af de meget lave strømningshastigheder og deraf følgende høje opholdstider, snarere end af en særligt høj reaktivitet af det organiske materiale i skrivekridtmagasinet. Det organiske materiale i skrivekridtmagasinet findes formentlig i forbindelse med horisonter, hvor der generelt findes en større andel af finklastisk materiale. I visse tilfælde kan disse lag eventuelt udgøre deciderede mergellag. En del af de ovenstående tolkninger vedrørende redoxkemien i skrivekridtmagasinet på Møn er allerede erkendt i forbindelse med fase 1 undersøgelserne på øen. Den opnåede viden under fase 1 er dog i fase blevet konsolideret og/eller forbedret for områderne mellem Store Damme og Damsholte, nordvest for Damsholte samt nord og øst for Udby. Derudover er der i fase undersøgelserne opnået kendskab til, at magasinet i området sydøst for Stege Nor fremstår mindre reduceret samt i hvilke områder af øen, det er mest påkrævende at indsamle nye data for at opnå yderligere erkendelse i henhold til grundvandskemien i skrivekridmagasinet Ammonium Indholdet af ammonium i skrivekridtmagasinet på Møn er hovedsageligt over 0,5 mg/l og i en stor del af grundvandsmagasinet så højt som over mg/l jf. bilag 4.9). Da ammoniumindhold over mg/l kan være særdeles vanskelige at fjerne i den almindelige vandbehandling på vandværkerne /1/, er der flere steder på Møn, hvor ammoniumindholdet i skrivekridtmagasinet er problematisk. Områder med særligt høje ammoniumindhold > 4 mg/l, jf. bilag 4.9b) ses i et nordvest-sydøst orienteret strøg fra Ulvshale til Råbylille Strand, ved Borre samt i to boringer øst for Damsholte. Sammenlignes placeringen af disse områder med områderne, hvor der kan konstateres de højeste indhold af metan jf. bilag 4.6), ses der visse steder sammenfald. Dette gælder særligt ved Damsholte og i området mellem Udby og Stege Nor. I modsætning hertil ses der ved Ulvshale, Borre og mellem Råbylille Strand og Stege Nor meget høje ammoniumindhold over 4 mg/l, men ikke tilsvarende meget høje metankoncentrationer. For boringer med mere moderate ammonium- og metankoncentrationer ses der flere steder en rimelig sammenhæng mellem fordelingen af de to parametre i skrivekridtmagasinet. Særligt skal det bemærkes, at der i de nye fase analyser fra boringerne øst for Store Damme og i to boringer syd for Stege Nor er sammenfald mellem lave metan- og ammoniumindhold. Dette indikerer, at der er en vis sandsynlighed for, at der også er relativt lavere indhold af ammonium i grundvandet langs med det regionale grundvandskel, der findes i området syd for Stege Nor. 30/93 30/90 Ref / )

37 De moderat til lave indhold af ammonium, der ses på Høje Møn samt i området mellem Borre, Råbylille Strand og Klintholm Havn, genspejles umiddelbart ikke i fordelingen af metan. Dette kan skyldes, at der i dette område er relativt få metananalyser fra skrivekridtmagasinet. Endelig ses der i den nyetablerede undersøgelsesboring ved Mandemarke boring.7) lave metanindhold, men moderate indhold af ammonium. Overordnet findes der således både områder, hvor der er sammenfald mellem stærkt reducerende forhold karakteriseret ved et højt metanindhold) og forhøjede indhold af ammonium, og områder, hvor der er mindre god sammenhæng mellem koncentrationen af metan og ammonium. Der ses derfor heller ikke nogen generel kobling mellem ammoniumindholdet og metanindholdet i skrivekridtmagasinet jf. figur 4.5), hvorfor der ikke umiddelbart er noget, der indikerer, at metandannelse og frigivelse af ammonium er koblet til den samme kilde. Dette er på trods af, at én af betingelserne for dannelsen af begge parametre er de stærkt reducerende forhold og det langsomt strømmende grundvand i skrivekridtmagasinet. Der er formentlig flere ting, der er årsag til det tilsyneladende misforhold mellem metan og ammonium, der ses visse steder. Dette kan eksempelvis være forkert prøvehåndtering af gamle vandprøver med oxidation af metan eller ammonium til følge og forskellig reaktivitet af det organiske materiale i skrivekridtmagasinet, som f.eks. kan resultere i, at der frigives ammonium, men at metandannelsen er langsom Metan mg/l) Ammonium mg/l) Figur 4.5 Metanindhold i skrivekridtmagasinet som funktion af ammoniumindholdet. De blå symboler angiver data fra fase undersøgelserne i 006, mens de røde symboler angiver alle øvrige vandkemiske data fra skrivekridtmagasinet. For hver af de analyserede boringer på Møn er kun medtaget den seneste vandanalyse. 31/93 31/90 Ref / )

38 Traditionelt forklares forhøjede indhold af ammonium i dybe grundvandsmagasiner som resultatet af nedbrydning af organisk materiale det være sig til enten mindre komplekse organiske former eller til uorganisk kulstof. Nedbrydningen kan eventuelt ske i stærkt reducerende miljøer. Hvor der findes forhøjede indhold af ammonium, er der derfor også en vis sandsynlighed for, at der i grundvandet er forhøjede indhold af NVOC og eventuelt også bikarbonat /13/. NVOC antages i denne sammenhæng, at stamme fra nedbrydning af fast organisk materiale til mere let omsætteligt organisk materiale på opløst form. Hvorvidt der er en sammenhæng mellem NVOCog ammoniumindhold vil således variere afhængigt af karakteren af det organiske stof, der nedbrydes under frigivelse af ammonium. De mulige forhøjede koncentrationer af bikarbonat kan i denne sammenhæng skyldes omdannelsen af organisk kulstof til uorganisk kulstof samt opløsning af kalk, som følge af, at mange redoxprocesser er syreproducerende /14/. Sammenlignes fordelingen af bikarbonat i skrivekridtmagasinet bilag 4.10) med fordelingen af ammonium bilag 4.9), ses det, at der generelt er sammenfald mellem områder med de laveste bikarbonatindhold og de laveste ammoniumindhold. Området med ammoniumindhold under mg/l, der strækker sig fra den sydvestlige del af øen ved Store Damme, syd om Stege Nor og nordpå til Maglemose, kan således overordnet genfindes som et område, hvor bikarbonatkoncentrationen er under 500 mg/l. Ligeledes er der rimeligt sammenfald mellem ammoniumindhold under mg/l og bikarbonatkoncentrationer under 500 mg/l på Høje Møn. For områder, hvor der er høje koncentrationer af ammonium og bikarbonat, ses der en mindre god overensstemmelse. Dette gælder særligt ved Udby, hvor der er høje koncentrationer af ammonium og moderate koncentrationer af bikarbonat samt ved Råbylille og Kostervig, hvor der omvendt er høje indhold af bikarbonat, men moderate indhold af ammonium jf. bilag 4.9b og 4.10b). Overordnet vurderes det dog, at variationer i ammonium- og bikarbonatindholdet i skrivekridtmagasinet generelt følger hinanden. Dette illustreres også af den rimelige sammenhæng ved en afbildning af bikarbonatindholdet som funktion af ammoniumindholdet jf. figur 4.6). 3/93 3/90 Ref / )

39 Bikarbonat mg/l) Ammonium mg/l) Figur 4.6 Bikarbonatindholdet i skrivekridtmagasinet som funktion af ammoniumindholdet. De blå symboler angiver data fra fase undersøgelserne i 006, mens de røde symboler angiver alle øvrige vandkemiske data fra skrivekridtmagasinet. For hver af de analyserede boringer på Møn er kun medtaget den seneste vandanalyse. Den rimelige sammenhæng mellem ammonium- og bikarbonatstigninger indikerer, at stigninger i grundvandets indhold af disse to parametre, er koblet til den samme kilde. Sammenlignes den tolkede fordeling af ammonium i skrivekridtmagasinet med de kemiske analyser, der findes fra sekundære sandmagasiner på øen jf. bilag 4.9c), ses det, at der i de sekundære magasiner ikke er tilsvarende høje indhold af ammonium. Ses der bort fra det sekundære magasin ved den nye boring ved Liseby DGU-nr , filter ), hvor der er et ammoniumindhold på 1,4 mg/l, er ammoniumindholdet i de sekundære magasiner således, at dømme ud fra de eksisterende data, generelt under 0,5 mg/l. Til sammenligning er ammoniumindholdet i skrivekridtmagasinet som nævnt generelt over 0,5 mg/l. Der findes dog ikke analyser fra sekundære magasiner i områderne, hvor der er særligt høje ammoniumindhold i skrivekridtmagasinet, hvorfor denne tendens ikke kan bekræftes fuldstændigt. Vurderet på grundlag af ovenstående er det således mest sandsynligt, at de høje ammoniumindhold dannes i selve skrivekridtmagasinet. Hvis kilden til ammonium er nedbrydning af organisk stof i selve kalksedimenterne, må det forventes at en forudsætning for, at de høje ammoniumindhold dannes, er, at grundvandets opholdstid i grundvandsmagasinet er meget høj. Selvom der, som diskuteret ovenfor, ikke ses nogen generel sammenhæng mellem stigninger i metanindholdet og ammoniumindholdet i skrivekridtmagasinet, bekræfter fordelingen af ammonium i skrivekridtmagasinet med rimelighed denne argumentation. De laveste ammoniumindhold ses således generelt i områder, hvor der findes grundvandsskel sammenlign bilag 4.9b 33/93 33/90 Ref / )

40 og 4.4), mens de højeste ammoniumindhold typisk ses for enden af strømbaner i skrivekridtmagasinet eksempelvis ved Ulvshale, syd for Råbylille og ved Borre. Undtagelsen er ved Udby, hvor der ses høje koncentrationer af ammonium i et område, hvor der er et højdepunkt i grundvandspotentialet. Hvorfor dette er tilfældet vides ikke. Hvis kilden til ammoniumindholdet i skrivekridtmagasinet er organisk stof i kalksedimenterne, er det sandsynligt, at der også i visse tilfælde kan ses forhøjede indhold af NVOC, hvor der ses høje ammoniumindhold. Hvorvidt dette er tilfældet diskuteres i afsnit Det skal endelig bemærkes, at bikarbonatindholdet i skrivekridtmagasinet generelt er højt, formentlig som følge af omdannelse af organisk kulstof til uorganisk kulstof ved syreproducerende redoxprocesser, som beskrevet ovenfor NVOC Fordelingen af NVOC i skrivekridtmagasinet på Møn er vist i temakort Som det ses er NVOC-indholdet generelt mellem mg/l og 4 mg/l. Følgende steder ses dog indhold over 4 mg/l, som er den gældende grænseværdi ved afgang fra vandværk: I området øst for Stege og syd for Udby Ved Damsholte og nordvest herfor Ved Råbylille og vest herfor I enkelte boringer ved Borre, mellem Udby og Ulvshale og på Høje Møn Øst for Damsholte én boring) samt ved Borre og i området vest for Råbylille ligger boringerne inden for de større tunneldalsstrøg på Møn jf. /1/), og en mulig forklaring på de forhøjede NVOC-indhold i grundvandet i disse områder kan være, at der ved infiltration gennem aflejringerne i dalstrøgene tilføres vandet NVOC, fordi der i disse strøg findes organisk rige ferskvandsaflejringer. Det kræver dog mere detaljerede lokale studier i disse områder for at kunne fastlægge, hvorvidt dette er tilfældet. Som det vil fremgå af det efterfølgende, er der flere ting, der indikerer, at de høje indhold af NVOC generelt dannes i selve skrivekridtmagasinet. Områderne ved Damsholte, syd for Udby og ved Borre, hvor der er høje indhold af NVOC i skrivekridtmagasinet er til dels sammenfaldende med områder, hvor der er høje indhold af ammonium i grundvandet og væsentlige indhold af metan jf. bilag 4.6 og 4.9). Dette indikerer, at også de høje NVOC indhold over grænseværdien på 4 mg/l bliver dannet i dele af grundvandsmagasinet, hvor der sker langsom grundvandsstrømning, og hvor opholdstiden derfor er høj. Tilsvarende ses de laveste koncentrationer af NVOC i området ved Store Damme samt på Høje Møn, svarende til områder hvor det også ud fra både redoxkemien og ammoniumindholdet i grundvandet er vurderet, at det yngste og mindst problemati- 34/93 34/90 Ref / )

41 ske grundvand findes. Undtagelsen er dog langs det regionale grundvandsskel i området syd for Stege Nor, hvor der tilsyneladende findes relativt høje NVOC-indhold i grundvandet, i forhold til hvad der kan forventes ud fra den øvrige kemi i dette område jf. afsnit og 4.3.). Koncentrationen af NVOC i dette område er dog under grænseværdien på 4 mg/l, og der er intet, der indikerer, at den skulle være højere, såfremt der etableres nye boringer i området. De relativt høje indhold af NVOC i området syd for Stege Nor forårsager, at der tilsyneladende ved sammenligning af bilag 4.9b og bilag 4.11b ikke er nogen god sammenhæng mellem fordelingen af ammonium og NVOC. Det kan derfor ikke på baggrund af en sådan sammenligning vurderes, hvorvidt det er sandsynligt, at NVOC og ammonium i skrivekridtmagasinet stammer fra den samme kilde. Afbildes ammoniumindholdet i skrivekridtmagasinet imidlertid som funktion af NVOC-indholdet jf. figur 4.7), ses det, at der er en svag tendens til, at der ved stigende ammoniumindhold også er stigende indhold af NVOC i grundvandet. Det er derfor sandsynligt, at kilden til forhøjede indhold af både ammonium og NVOC i mange tilfælde er den samme. 7 ammonium mg/l) NVOC mg/l) Figur 4.7 Ammoniumindholdet i skrivekridtmagasinet som funktion af NVOCindholdet. De blå symboler angiver data fra fase undersøgelserne i 006, mens de røde symboler angiver alle øvrige vandkemiske data fra skrivekridtmagasinet. For hver af de analyserede boringer på Møn er kun medtaget den seneste vandanalyse. 35/93 35/90 Ref / )

42 Det skal bemærkes, at der i en enkelt boring, der ligger inden for indsatsområdet nord for Udby DGU-nr ) ses et meget højt indhold af NVOC. I vandprøven fra 006 ses der også et indhold af sulfat på 11 mg/l, hvilket indikerer at denne vandprøve er påvirket af nedsivning af overfladevand ved boringen, selv om der ved prøvetagningen ikke kunne konstateres synlige tegn på dette. At der ved denne boring er tale om nedsivning af overfladevand underbygges af, at en tidligere analyse fra 197) viser et sulfatindhold på 0 mg/l. I vandanalysen fra 197 er der ikke foretaget analyse for NVOC Fluorid De mest almindelige mineraler, der indeholder fluor er fluorit CaF ) og fluorapatit Ca 5 FPO 4 ) 3 ). Herudover kan visse lermineraler indeholde betragtelige mængder fluor. Principielt kan opløsning af alle disse mineraler være årsag til, at der tilføres grundvandet fluorid /15/. Forhøjede fluoridindhold over grænseværdien kædes ofte sammen med forekomsten af gammelt grundvand og lange opholdstider i grundvandsmagasinet. Det skyldes, at opløsning af de fluorholdige mineraler generelt betragtes som en langsom proces. Kinetikken for opløsning af ovennævnte mineraler er således langsom set i forhold til typiske opholdstider i grundvandsmagasiner, og samtidig er mineralerne ofte heterogent fordelt i kalkmagasinerne. Forhøjede fluoridkoncentrationer ses derfor oftest i de dybe og ældre dele af grundvandsmagasinerne. På Møn er der dog, vurderet på grundlag af det tilgængelige datamateriale, ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem dybder af indvindingsfiltre og indhold af fluorid i det oppumpede grundvand jf. også /1/). I både danske studier /4/ og udenlandske studier /16,17/ synes fluoridindholdet i grundvand, ved fluoridkoncentrationer over 1,5-,0 mg/l, til dels at være styret af ligevægt med mineralet fluorit: 4.1) Ca + + F - CaF En afbildning af det beregnede mætningsindeks for fluorit som funktion af fluoridkoncentrationen viser, at den øvre grænse for fluoridkoncentrationen i skrivekridtmagasinet med stor sandsynlighed er betinget af ligevægt med fluorit, idet de fleste vandprøver med et fluoridindhold over grænseværdien på 1,5 mg/l falder inden for et område, hvor SI = ±0, jf. figur 4.). Teoretisk svarer kun SI=0 til mætning, men når man tager analyseusikkerheder, antagelser om at koncentrationer er lig aktiviteter, manglende temperaturkorrektioner, mv. i betragtning, antages det, at SI = ±0, svarer omtrent til mætning med fluorit. 36/93 36/90 Ref / )

43 0,5 0-0,5 SI Fluorit -1-1,5 - -,5-3 -3,5 0 0,5 1 1,5,5 3 3,5 Fluoridkoncentration mg/l) Figur 4. SI Fluorit som funktion af fluoridkoncentrationen på Møn. Den fuldt optrukne blå linie angiver ligevægt med fluorit SI=0), mens de stiplede blå linier angiver henholdsvis svag overmætning SI=0,) og svag undermætning SI=-0,). Den røde linie angiver grænseværdein for fluorit på 1,5 mg/l. Datagrundlaget udgør samtlige prøvetagede boringer, hvor der til samme dato foreligger analyse for både indhold af calcium og fluorid. Boringer med grundvand, der har forhøjede koncentrationer af fluorid > 1,5 mg/l) findes hovedsageligt i et strøg fra Hårbølle til Hvideklint samt i området mellem Store Damme og Damsholte jf. bilag 4.1). Herudover ses der forhøjede fluoridindhold i tre af de under fase prøvetagede boringer, der er beliggende syd for Stege Nor samt spredt i enkeltboringer, bl.a. ved Stege, Hjertebjerg, Borre og Klintholm Havn. Det skal bemærkes, at der også er et forhøjet indhold af fluorid i den nyetablerede boring.7 ved Mandemarke, nordøst for Klintholm Havn. Boringen blev netop placeret opstrøms for Klintholm Havn med det formål at undersøge muligheden for at etablere en ny indvindingsboring til Klintholm Havn, idet der er forhøjede fluoridindhold i den eksisterende indvindingsboring. Den nye undersøgelsesboring blev placeret i det opstrøms område for Klintholm, fordi det forventedes, at der her var lavere indhold af fluorid, som følge af at vandet på dette sted har haft en kortere opholdstid i grundvandsmagasinet. Som det ses af bilag 4.1 er der imidlertid et fluoridindhold i den nyetablerede boring, der er i samme størrelsesorden som ved Klintholm Havn. Boringen blev endvidere separat prøvetaget for vand, der strømmer til boringen henholdsvis fra bunden og fra toppen af den filtersatte del af boringen. Dette blev gjort for at undersøge, om der ved boringen er forskellige fluoridindhold i den øvre ind- 37/93 37/90 Ref / )

44 strømningszone og den nedre del af boringen. Fluoridindholdet i den øvre vandprøve var en smule lavere end i den nedre vandprøve, hvilket indikerer, at grundvandet, der strømmer til boringen i den øverste del ikke overraskende er yngre end i den nedre del af boringen. Begge vandprøver viste dog et fluoridindhold over 1,5 mg/l jf. bilag 4.14), og det er således muligt, at det forhøjede fluoridindhold i boringen hænger sammen med, at der er artesiske forhold i det primære magasin, og samtidig en opadrettet gradient til overliggende magasiner. Dette kan dog ikke fastslås med sikkerhed. Eksemplet ved Klintholm Havn illustrerer udmærket den komplekse fordeling af fluorid i skrivekridtmagasinet, og i hvor høj grad det kan være vanskeligt at beskrive nogle generelle tendenser og sammenhænge for udviklingen i fluoridindholdet på Møn. Tilsvarende ses der således forhøjede indhold af fluorid i en boring ved Udby samt øst herfor, hvor det umiddelbart ud fra potentialet kunne forventes, at der skete en vis grundvandsdannelse jf. bilag 4.4). Enkelte steder ses dog tendenser, der er sammenfaldende med de tendenser, der er beskrevet for flere af de ovenstående kvalitetsparametre. Således ses der, med undtagelse af de føromtalte tre boringer syd for den østlige ende af Stege Nor, generelt lave koncentrationer af fluorid < 1 mg/l) langs grundvandsskellet, der formodes at strække sig fra Store Damme til Hjertebjerg jf. temakort 4.1b). I samme område ses der lavere indhold af både ammonium, NVOC, metan og bikarbonat, og det er tidligere blevet nævnt at grundvandet tilsyneladende er relativt friskt i dette område på grund af tilstedeværelsen af grundvandsskellet og den nære beliggenhed på området ved Store Damme, hvor der forventes at være stor grundvandsdannelse. Tilsvarende ses der generelt og med undtagelse af boringen ved Mandemarke) lave indhold af fluorid i grundvandsmagasinet på Høje Møn. De forhøjede indhold af fluorid, der ses ved Damsholte, er sammenfaldende med området, hvor der ses høje indhold af svovlbrinte og metan jf. bilag 4.6 og 4.7), som formentlig er forårsaget af stagnerende grundvand i dette nedstrøms område. Tilsvarende ses der en stigning i fluoridindholdet langs en strømbane fra Store Damme mod Hårbølle. Der er således flere steder indikationer, der peger på, at der sker en stigning i fluoridindholdet langs strømbaner i skrivekridtmagasinet. En afbildning af fluoridkoncentrationen i skrivekridtmagasinet som funktion af natriumkoncentrationen viser en rimelig sammenhæng mellem disse to parametre for natriumindhold under 50 mg/l og fluoridindhold under 1-1,5 mg/l jf. figur 4.9). Dette indikerer, at kilden til fluorid i grundvandet på Møn generelt er koblet til en kilde, hvorfra der også frigives natrium. En sådan kilde kan eksempelvis udgøres af lermineraler, og det er derfor sandsynligt, at frigivelsen af fluorid til grundvandet på Møn i mange tilfælde er koblet til forvitring af lermineraler i skrivekridtmagasinet. I denne forbindelse er den ringe sammenhæng mellem natrium- og fluroidkoncentrationer, der ses for natriumkoncentrationer over 50 mg/l, formentlig forårsaget af, at fluoridkoncentrationen ved koncentrationer over 1-1,5 mg/l er styret af udfældning/ligevægt med fluorit. 3/93 3/90 Ref / )

45 ,5 Fluorid mg/l) 1,5 1 0, Na mg/l) Figur 4.9 Fluoridkoncentration som funktion af natriumkoncentration i skrivekridtmagasinet på Møn. I figuren er vist data fra boringer med fluoridindhold under,5 mg/l og natriumindhold under 50 mg/l. I fase 1-rapporten /1/ er det foreslået, at en yderligere stigning i fluoridindholdet, såfremt der er ligevægt med fluorit, kan forekomme ved en kobling af fluoritopløsning ligning 4.1) med ionbytning i et opferskende grundvandsmagasin: 4.) ½Ca + + Na-X Na + + ½Ca-X Ud over opløsning af fluorit, såfremt der er ligevægt med dette mineral, vil der ske opløsning af kalcit som følge af ionbytningen: 4.3) CaCO 3 + CO g) + H O Ca + + HCO 3 - Ved nedbrydning af organisk stof, vil der ske en produktion af uorganisk kulstof, som her er eksemplificeret ved sulfatreduktion: 4.4) CH O + SO 4 - HCO H S Når der ved oxidationen af organisk kulstof produceres alkalinitet HCO - 3 ), vil der ifølge reaktion 4.3) udfælde kalcit, og calciumkoncentrationen mindskes herved. Er dette tilfældet, vil der som følge af den lavere calciumkoncentration kunne opløses yderligere fluorit, hvis det er tilstede i grundvandsmagasinet. Dette er stadigvæk en mulighed lokalt i skrivekridtmagasinet, men generelt ses der i det nye datasæt - efter der er foretaget nye analyser i fase - ikke nogen sammenhæng mellem fluoridindhold i grundvandsmagasinet og indhold af bikarbonat eller 39/93 39/90 Ref / )

46 ionbytningsgraden. Skrivekridtmagasinet fremstår således overordnet som indeholdende grundvand, der ikke bærer præg af væsentlig ionbytning jf. bilag 4.13). Det skal endelig bemærkes, at de forhøjede fluoridindhold få steder - ved Kostervig og umiddelbart øst for Stege eventuelt hænger sammen med, at grundvandsmagasinet er saltvandspåvirket jf. afsnit 4.3.5) Klorid Indholdet af klorid i skrivekridtmagasinet på Møn er generelt lavt og under 100 mg/l jf. bilag 4.15), hvorfor forhøjede indhold af klorid ikke er et stort problem for vandforsyningen på øen. Ved Hårbølle Hestehave, Damsholte, Stege, Råbylille, Borre og Klintholm Havn ses der dog i flere boringer et relativt højt kloridindhold over 00 mg/l. Forhøjet indhold af klorid forklares typisk ved saltvandsindtrængning i kystnære områder, eller ved at der grundet oppumpning trækkes dybereliggende saltvand op til den påvirkede boring. Endelig kan forhøjede kloridindhold også skyldes, at der andre steder i den geologiske lagserie end i skrivekridtet findes marine aflejringer, der kan indeholde residualt saltvand eksempelvis bundet i en matrix), der frigives til grundvandet ved diffusion. På Møn skyldes kloridproblemerne formentlig en kombination af de nævnte processer. De forhøjede indhold af klorid ved Stege, Klintholm Havn og i boring umiddelbart øst for Stege Nor kan således alle henføres til den kystnære beliggenhed og er formentlig forårsaget af indtrængning af saltvand fra henholdsvis havet og Stege Nor. For de øvrige områder, hvor der ses forhøjede indhold af klorid, er saltvandsindtrængning ikke umiddelbart en mulighed. Dog ligger boringerne ved Hårbølle Strand og Kostervig relativt tæt på havet, og det kan ikke uden nærmere undersøgelse kategorisk udelukkes, at saltvandsindtrængning kan have en betydning for kloridindholdet i disse boringer. På baggrund af de eksisterende data er der imidlertid også andre mulige forklaringer på de forhøjede kloridindhold ved Hårbølle Strand og Kostervig. For størstedelen af boringerne med forhøjede kloridindhold jf. bilag 4.15) peger de tilgængelige data dog på, at kloridindholdet skyldes, at boringerne er dybe, og at der derfor fra dybere dele af skrivekridtmagasinet trænger residualt saltvand op i boringerne, når der pumpes på disse. Det resulterende indhold af klorid i disse boringer er således et koblet resultat af filterdybden og den oppumpede vandmængde fra boringen eller kildepladsen, hvor boringen er placeret. Et eksempel på at ovenstående er tilfældet, er givet i figur 4.10, som viser filtersætningen for indvindingsboringer til henholdsvis Gammelsø og Frenderup vandværker som funktion af kloridindholdet. 40/93 40/90 Ref / )

47 -0 Klorid mg/l) Kote m) Frenderup Gammelsø Figur 4.10 Filtersætning og kloridkoncentrationer for indvindingsboringer til henholdsvis Gammelsø og Frenderup vandværker. Boring til Frenderup Vandværk var ved prøvetagningstidspunktet endnu ikke taget i brug. Som det ses af figur 4.10, stiger kloridindholdet generelt i de to vandværkers indvindingsboringer, jo dybere disse er filtersat. Den mest iøjnefaldende undtagelse fra dette er, at der i boring , som er filtersat med bunden af boringen i en dybde svarende til kote -39 m, kun ses kloridindhold på 3 mg/l, mens der i de øvrige indvindingsboringer til Frenderup Vandværk ses væsentligt højere kloridindhold. Skulle kloridindholdet i boring svare til trenden i de øvrige indvindingsboringer, ville man forvente et kloridindhold i boring , der var over grænseværdien på 50 mg/l jf. figur 4.10). Årsagen til, at der ses væsentligt lavere kloridindhold i boring , er formentlig, at der endnu ikke indvindes fra denne boring. Af samme grund trækkes der endnu ikke residualt saltvand til boringen fra dybere dele af grundvandsmagasinet. Man må derfor forvente, at såfremt boring sættes i drift med den nuværende filtersætning, vil kloridindholdet i det oppumpede vand fra denne boring stige væsentligt og formentlig til et indhold, der er over grænseværdien på 50 mg/l. Ved en sammenligning af kloridindholdet i indvindingsboringerne til henholdsvis Gammelsø og Frenderup vandværker jf. figur 4.10) ses der ligeledes indikationer på, at kloridindholdet, ud over afhængigheden af filterdybden, også er betinget af, hvor stor en mængde grundvand, der indvindes ved den pågældende kildeplads. Til 41/93 41/90 Ref / )

48 en given filterdybde ses der således væsentligt højere kloridindhold i boringerne ved Frenderup Vandværk, der årligt indvinder ca m 3 grundvand, end i boringerne ved Gammelsø Vandværk, der årligt indvinder omkring m 3 grundvand. Tendensen til, at indholdet af klorid i indvindingsboringer er afhængigt af både filterdybde og den indvundne mængde grundvand, ses også på mere regional skala. I figur 4.11 er således afbildet filterdybden som funktion af kloridindholdet i idriftværende indvindingsboringer ved henholdsvis Damsholte og Råbylille. Af figuren ses det, at den samme tendens som ved Frenderup/Gammelsø også kan erkendes på mere regional skala: Stor filterdybde og høj indvinding giver høje kloridkoncentrationer, mens mere moderat indvinding og mindre filterdybder giver et mere acceptabelt indhold af klorid i det oppumpede grundvand. Det skal bemærkes, at der ud fra de tilgængelige data ikke umiddelbart kan udledes nogen kvantitativ sammenhæng, og at der lokalt ses afvigelser fra den overordnede tendens. I figur 4.11 ses det således at én af boringerne ved Gammelsø Vandværk DGU-nr ) har et væsentligt højere kloridindhold ca. 40 mg/l) end begge indvindingsboringer ved Råbylille Vandværk ca. 110 mg/l) på trods af at Råbylille Vandværk indvinder ca m 3 /år mod ca m 3 /år ved Gammelsø, og at indvindingsboringerne ved Råbylille generelt er filtersat dybere end boringen ved Gammelsø. Årsagen til dette kan være forskelle i indvindingsmønstret for enkeltboringer ved vandværkerne, eller at der er særlige hydrogeologiske forhold dybtliggende sprækkezoner eller lignende), der betinger det højere kloridindhold ved Gammelsø. Tilsvarende er der særligt i en af indvindingsboringerne ved Neble Vandværk, som ligger nord for Damsholte jf. figur 1.1 for beliggenhed; data ikke vist i figur 4.11) lavere kloridindhold, end hvad der umiddelbart ville forventes ud fra filtersætning, indvindingsmængde og den overordnede tendens i figur 4.10 og Afvigelserne ved Neble skyldes formentlig også indvindingsmønstret fra enkeltboringer eller særlige hydrogeologiske forhold. 4/93 4/90 Ref / )

49 Klorid mg/l) Kote m) Stor indvinding Frenderup Gammelsø Marienborg Gods Råbylille Hjertebjerg Lille indvinding Figur 4.11 Filtersætning og kloridkoncentrationer på prøvetagningstidspunktet for aktive indvindingsboringer omkring Damsholte og Råbylille. Som nævnt tidligere, ses det af bilag 4.15, at der er særligt høje indhold af klorid i grundvandet ved henholdsvis Borre, Hårbølle Hestehave og Kostervig. Hvad angår boringerne ved Borre og Kostervig er disse alle filtersat til en dybde af kote 55 m eller dybere, og alene ud fra filtersætningen vil man på baggrund af ovenstående forvente et kloridindhold, der er væsentligt over 50 mg/l jf. eksempelvis figur 4.11). Det er derfor sandsynligt at det høje kloridindhold i boringerne ved Borre og Kostervig skyldes residualt havvand i Skrivekridtet. Både ved Borre og Kostervig samt ved Hårbølle Hestehave er en mulig supplerende kilde til de høje kloridindhold, at området tidligere kan have været havdækket jf. figur 4.1). 43/93 43/90 Ref / )

50 Figur 4.1 Tolket tidligere havdækkede områder og tolkede dalstrukturer på Møn. I kortet er også angivet en række boringer, hvor det forhøjede indhold af klorid kan skyldes, at området, hvor de ligger, tidligere har været havdækket. Tidligere havdække og deraf følgende tilstedeværelse af residualt saltvand i den geologiske lagserie er formentlig også forklaringen på, at der i boring og ses et væsentligt højere kloridindhold, end hvad der umiddelbart ville forventes på grundlag af disse boringers filtersætning og grundvandsindvinding jf. figur 4.13). Boringerne ligger således på kanten af det område, der i fase 1 undersøgelserne er tolket som et område med en begravet dal, der i hvert fald for en del af dalens vedkommende har været transgrederet af havet jf. figur 4.1). Det relativt høje indhold af klorid i boring og indikerer således også, at det tidligere havdække i området ved Råbylille Strand har haft en større udbredelse i den begravede dal end tolket i fase 1. Hvor meget større denne udbredelse har været kan ikke siges med sikkerhed på grundlag af de tilgængelige data, men på grundlag af de kemiske data er det sandsynligt, at udbredelsen af havet i dalstrukturen har været til området mellem boring og Råbylille. Der findes ikke nogen boringer til sekundære magasiner, der kan verificere denne hypotese jf. bilag 4.15 c). 44/93 44/90 Ref / )

51 Råbylille Klorid mg/l) Kote m) Hjertebjerg Råbylille -45 Figur 4.13 Filtersætning og kloridkoncentrationer på prøvetagningstidspunktet for aktive indvindingsboringer ved Hjertebjerg og Råbylille. Sammenfattende er kloridindholdet i størstedelen af skrivekridtmagasinet på Møn acceptabelt og under 100 mg/l. I områder, hvor der ses forhøjede indhold af klorid >00 mg/l) kan forklaringen være: Indtrængning af nutidigt havvand sandsynligt ved Stege, Klintholm Havn, boring og eventuelt Hårbølle Hestehave og Kostervig) Residualt havvand i den øvre del af lagserien, som følge af tidligere havdække af nuværende landområder sandsynligt mellem Råbylille og Råbylille Strand samt eventuelt ved Borre, Kostervig og Hårbølle Hestehave). Optrængning af residualt havvand fra de dybe dele af skrivekridtmagasinet sandsynligt i områderne ved Damsholte og Råbylille samt eventuelt ved Borre og Kostervig). På grundlag af det tilgængelige datamateriale synes det dog generelt muligt at indvinde grundvand med acceptable indhold af klorid <50 mg/l) såfremt boringer ikke filtersættes dybere end mellem kote -30 og -40 m afhængigt af indvindingsmængden), og såfremt nye indvindingsboringer ikke placeres tæt på den nuværende kyst eller i områder, hvor der tidligere har været havdække. Hvor dybt, der i det enkelte tilfælde kan filtersættes, afhænger endvidere af indvindingsmængden ved det pågældende vandværk. 45/93 45/90 Ref / )

52 4.3.6 Sammenfatning Sammenfattende er der flere steder på Møn, hvor den naturlige grundvandskvalitet er problematisk, som følge af forhøjede indhold af en eller flere af parametrene: ammonium, NVOC, fluorid og klorid. Hvad angår ammonium, NVOC og fluorid er den generelle tendens, at de højeste indhold af disse stoffer typisk ses i områder, som ligger nedstrøms i grundvandsmagasinet, og/eller hvor der sker særligt langsom grundvandsstrømning. I området omkring Damsholte findes alle tre parametre således i særligt problematiske koncentrationer. Herudover ses der specielt høje indhold af fluorid på den sydlige del af Møn samt sydøst for Stege Nor og i enkeltboringer spredt på øen. Høje fluoridindhold er således ikke altid sammenfaldende med høje koncentrationer af de øvrige problemparametre. Dette illustreres udmærket af resultaterne fra den nyetablerede undersøgelsesboring ved Mandemarke DGU_Nr..7), hvor der kunne konstateres fluoridkoncentrationer over 1,5 mg/l på trods af, at vandet i området ellers synes at være præget af acceptable koncentrationer af ammonium og NVOC. Hvad angår ammonium og NVOC, ses der, udover området ved Damsholte, særligt høje indhold i områderne ved Udby og Råbylille samt i enkeltboringer, der ligger mere spredt i området. For ammonium, NVOC og fluorid, ses tilsvarende de generelt laveste indhold omkring Store Damme og på Høje Møn, hvor der også sker en væsentlig grundvandsdannelse. Med baggrund i ovenstående fordeling, samt i de nye data, der er indsamlet under fase i området syd for Stege Nor, antages det, at det mindst problematiske grundvand på Møn formentlig findes i områder med grundvandsskel, og hvor der sker en vis grundvandsdannelse. Er dette tilfældet, vil det derfor også være at forvente, at der findes grundvand af acceptabel kvalitet i områderne henholdsvis langs det formodede grundvandsskel, der strækker sig fra sydvest ved Store Damme til Råbylille mod nordøst samt i området nord for Hjertebjerg. Der findes dog pt. ikke data i disse områder, der kan be- eller afkræfte denne hypotese. Hvad angår klorid, indikerer de gennemførte undersøgelser, at det generelt er muligt at indvinde grundvand med acceptable indhold af klorid <50 mg/l) såfremt boringer ikke filtersættes dybere end til ca. kote -35 m. Endvidere bør nye indvindingsboringer ikke placeres i områder, hvor der tidligere har været havdække eller tæt på den nuværende kyststrækning. Hvor dybt, der i det enkelte tilfælde kan filtersættes, afhænger af indvindingsmængden ved det pågældende vandværk. 46/93 46/90 Ref / )

53 5. Betydning for vandværker og drikkevand Som det fremgår af ovenstående, er der ved fase undersøgelserne tilført ny viden om de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold på Møn. Derudover har nogle vandværker i perioden mellem afslutningen af fase 1 i 005 og afslutningen af fase i december 006 udført forbedringer som resultat af borings- og vandværkstjekket under fase 1. Dette kapitel indeholder en beskrivelse af forholdene på de enkelte vandværker samt for hvert vandværk en overordnet vurdering af mulighederne for etablering eller opretholdelse af en drikkevandslevering med acceptabel kvalitet. Beskrivelserne af forholdene på vandværkerne, herunder de tekniske installationer, er generelt baseret på de gennemførte undersøgelser i fase 1 /1, 5/. For enkelte vandværker er der dog foretaget opdateringer i forhold til vidensniveauet i fase 1. Beskrivelser, der i dette kapitel vedrører grundvand og råvand samt løsningsforslag og vurderinger, der relaterer sig til ressourcen eksempelvis udpegning af lokaliteter til nye indvindingsboringer) er generelt tilføjelser, som er en følge af arbejdet under fase -undersøgelserne. For en mere fuldstændig gennemgang af vandværkerne henvises der til fase 1- rapporten /1/ og borings- og vandværkstjekket /5/. 47/93 47/90 Ref / )

54 5.1 Bissinge Vandværk Vandværket er opført i 1940 og ombygget Vandværket har kun én indvindingsboring DGU-nr ). Vandværkets og boringens beliggenhed fremgår af figur 5.1. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i 004 på 5.63 m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen fra boring sker fra skrivekridtmagasinet. Vandværket er velfungerende og i god stand, men forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket er sårbart i tilfælde af nedbrud på indvindings-, behandlings- eller beholderanlæg. Vandværket er således afhængigt af vandkvaliteten og den fysiske kvalitet af én enkelt boring. Grundvandet, der indvindes i boring er af acceptabel kvalitet, idet det ikke giver anledning til overskridelse af nogen grænseværdier på rentvandssiden /1, 5/. Der ses dog et let forhøjet kloridindhold i indvindingsboringen på mg/l, og det vurderes på grundlag af fase -undersøgelserne, at der kan være risiko for et stigende kloridindhold i fremtiden. Dette skyldes den nære beliggenhed af indvindingsboringen på Stege Nor. Det anbefales derfor at intensivere moniteringen for klorid, så der eksempelvis analyseres for indholdet af klorid i råvandet én gang hvert år. Derudover bør det overvejes, om der på sigt skal etableres en erstatnings- /reserveboring i området syd for vandværket og selve byen, hvor det som følge af fase -undersøgelserne vurderes, at der findes grundvand af god kvalitet. Figur 5.1 Placering af Bissinge Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boring stjerne med DGU nummer). 4/93 4/90 Ref / )

55 5. Borre Vandværk Vandværket er opført i 19, men ombygget og renoveret i Vandværket har to indvindingsboringer DGU-nr og 7.160). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen fra den ene boring DGU-nr ) sker fra skrivekridtet, mens der i boring indvindes fra et sekundært sandmagasin. Forsyningssikkerheden er acceptabel, da der er dublering af flere anlægsafsnit. Grundvandet, der indvindes til boring er generelt karakteriseret ved et relativt højt indhold af ammonium > 4 mg/l), NVOC ca. 4 mg/l) og fluorid 1,3 mg/l). I boring ses der et forhøjet indhold af nitrat > 40 mg/l). Drikkevandskravene overholdes imidlertid ved at sikre en passende fordeling af indvindingen på de to boringer. Det skal dog i den sammenhæng bemærkes, at overholdelse af kvalitetskravene for drikkevand udelukkende sikres ved blanding af vandet fra de to boringer. Vandværket er i god stand, men er sårbart i forhold til nedbrud på en af boringerne /1, 5/. Ønsker vandværket at etablere nye indvindingsboringer, er det muligt, at der findes grundvand af en acceptabel kvalitet i området mod nordvest, hvor der, som beskrevet i kapitel 4, forventes at være en vis grundvandsdannelse. Området nordvest for Borre er imidlertid et af de meget datatynde områder på Møn, hvorfor det, uanset om vandværket ønsker etableret nye indvindingsboringer, anbefales, at der på sigt etableres en undersøgelsesboring, for at verificere eller afvise hypotesen om, at der i dette område er grundvand af acceptabel kvalitet jf. også kapitel ). Ønsker vandværket at opretholde indvindingen fra boring 7.159, kan det endvidere overvejes at gennemføre en undersøgelse af oplandets nitratsårbarhed på grundlag af en overfladegeofysisk undersøgelse jf //). 49/93 49/90 Ref / )

56 Figur 5. Placering af Borre Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 50/93 50/90 Ref / )

57 5.3 Damme-Askeby Vandværk Vandværket er opført i 1936, men ombygget og renoveret i 196. Der indvindes grundvand til vandværket fra fire indvindingsboringer DGU-nr. 33.5B, 33.3, og 33.79). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.3. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen sker i alle boringer fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er acceptabel /1, 5/. Vandkvaliteten af det indvundne grundvand til vandværket er acceptabel med et generelt ammoniumindhold under mg/l og et metanindhold, der generelt er under 1 mg/l. Et sådant metanindhold er lavt sammenlignet med det normale metanindhold i grundvandet på Møn. Til gengæld ses der indhold af fluorid over grænseværdien for drikkevand 1,5 mg/l) i boring 33.5B. Vandet fra denne boring skal derfor altid blandes med vand fra andre boringer, for at drikkevandskravene kan overholdes. De eksisterende rentvandsanalyser overholder overordnet de gældende kvalitetskrav ved afgang fra vandværk. Dog ses der jævnligt lave, men målelige indhold af nitrit i rentvandet. Det vurderes i /1/, at vandbehandlingen vil kunne optimeres, så der aldrig forekommer måleligt indhold af nitrit i drikkevandet. Endvidere er det nævnt i fase 1 rapporten /1/, at hygiejnen kan forbedres ved udbedring af enkelte mangler omkring dæksler til rentvandsbeholder samt ved udbedring af råvandsstationen for boring 33.5B. Ifølge /1/ er boring 33.5B ca. 70 år, hvorfor der er risiko for gennemtæring af forerøret og hermed indtrængning af overfladevand i boringen. Da denne boring ligeledes er den boring, der indvinder råvand med et forhøjet indhold af fluorid, bør det overvejes om denne boring skal sløjfes. Ønskes der etableret en erstatningsboring for boring 33.5B, anbefales det på grundlag af fase -undersøgelserne, at denne boring etableres i området umiddelbart syd eller sydøst for Store Damme, da der her formentlig er god sandsynlighed for at indvinde råvand af acceptabel kvalitet. 51/93 51/90 Ref / )

58 Figur 5.3 Placering af Damme-Askeby Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 5/93 5/90 Ref / )

59 5.4 Frenderup Vandværk Vandværket er opført i 1976 som hjælpevandværk til Stege Vandværk. Der leveres ikke vand direkte fra Frenderup Vandværk til forbrugerne. Vandet pumpet til Stege Vandværk, hvor det opblandes og pumpes ud til forbrugerne. Vandværket er ombygget og renoveret i Der findes fire indvindingsboringer til vandværket DGU-nr , 33.06, og ). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.4. Boring er ny og først udbygget med råvandsstation, pumpe mv. i løbet af 006. Vandværket har fælles forsyningsområde med Stege Vandværk. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen fra alle indvindingsboringer sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er god, da der sker fælles forsyning med Stege Vandværk. Grundvandet, der indvindes i de tre gamle indvindingsboringer DGU-nr , og 33.07) har et højt indhold af metan >10 mg/l) og et relativt højt indhold af ammonium over 4 mg/l i boring og over mg/l i boring og 33.07). Vandbehandlingen på vandværket er imidlertid effektiv, og der ses derfor ikke nogen kvalitetsproblemer i drikkevandet med nogen af disse potentielle problemparametre. Derimod giver forhøjede indhold af fluorid i råvandet ved boring og mellem 1,5 mg/l og,0 mg/l) anledning til overskridelse af kvalitetskravet i drikkevand på 1,5 mg/l. Problemerne med at overholde grænseværdien for drikkevand mht. indhold af fluorid kan ikke løses ved justering af den vandbehandling, der findes på vandværket. Overholdelse af kvalitetskravet i drikkevand for fluorid i det vand, der leveres til forbrugerne sikres ved opblanding med vand på Stege Vandværk. Udover de forhøjede indhold af fluorid, ammonium og metan, er der i råvandet ved boring et forhøjet indhold af klorid over grænseværdien på 50 mg/l. Det er muligt, at de høje kloridindhold kan reduceres ved tilbagestøbning af boringen. Dette er dog under forudsætning af, at de hydrogeologiske forhold ved boringen muliggør dette, uden boringens ydelse reduceres væsentligt. Dette vil kunne undersøges ved borehulslogning og niveauspecifik vandprøvetagning. Det bør indgå i overvejelser omkring tilbagestøbning af boring 33.06, om et bedre alternativ vil være at etablere en erstatningsboring for boringen, da det indvundne vand fra boringen også har forhøjede indhold af fluorid. Ifølge resultaterne af fase 1 undersøgelserne /1/, er det hensigten at etablere en mere jævn belastning af boringer og behandlingsanlæg ved at tilpasse pumpekapaciteten i de enkelte boringer. Samtidig forventes det, at idriftsættelsen af boring vil medføre en væsentligt bedre vandkvalitet, og det forventes herved, at drikkevandskravene kan overholdes. Dette er hverken be- eller afkræftet i fase. Såfremt der er behov for yderligere etablering af nye indvindingsboringer/erstatningsboringer til vandværket, anbefales det, som et resultat af fase - undersøgelserne, at egnede lokaliteter udvælges i området øst for de eksisterende 53/93 53/90 Ref / )

60 boringer. I dette område findes der formentlig lavere fluoridindhold i grundvandet. Derudover er det også sandsynligt, at der i dette område findes grundvand, som er mindre reduceret, hvilket vil mindske energibehovet til beluftning på vandværket. Såfremt der etableres nye boringer til vandværket, anbefales det, at den maksimale dybde af boringen svarer til kote -3 m jf. afsnit 4.3.5). Figur 5.4 Placering af Frenderup Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringerstjerner med DGU nummer). 54/93 54/90 Ref / )

61 5.5 Gammelsø Vandværk Vandværket er opført i 1979, men renoveret og udvidet i Der indvindes normalt grundvand til vandværket fra to boringer DGU-nr og 33.61), mens en tredje boring DGU-nr. 33.6) udelukkende opretholdes som reserveboring, idet vandkvaliteten i denne boring er påvirket af forhøjede indhold af fluorid, NVOC og metan. Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.5. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen fra alle boringer sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er acceptabel. Boring har en alder, hvor der ofte ses gennemtæringer af forerør, hvilket medfører risiko for indtrængning af overfladevand. Det bør overvejes at kontrollere boringens tilstand. Indholdet af klorid i boringen er endvidere meget tæt på grænseværdien 43 mg/l i 003), fordi boringen er relativt dyb jf. afsnit 4.3.5). Afhængigt af tilstandsvurderingen af boringen, bør denne derfor enten afproppes i bunden, eller der bør etableres en erstatningsboring. Grundvandet, der indvindes i boring 33.61, har et højt indhold af ammonium mellem mg/l og 4 mg/l) og metan > 10 mg/l), men det giver tilsyneladende ikke problemer for kvaliteten af det leverede rentvand. Vandbehandlingen på vandværket fungerer således tilfredsstillende. Såfremt vandværket ønsker at etablere nye indvindingsboringer i lokalområdet, synes det mest sandsynligt at finde grundvand af rimelig kvalitet mod sydvest. Alternativt kan der etableres indvindingsboringer i større afstand op til -3 km) ved det regionale grundvandsskel mod sydøst. Figur 5.5 Placering af Gammelsø Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 55/93 55/90 Ref / )

62 5.6 Hjertebjerg Vandværk Vandværket er opført i 1979, men siden procesmæssigt ombygget. Der er tre indvindingsboringer ved vandværket DGU-nr. 7.14, 7.14 og 7.166). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.6. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen i boring 7.14 og sker fra skrivekridtmagasinet, mens der i boring 7.14 indvindes fra et glacialt lag af smeltevandssand og -grus. Forsyningssikkerheden er god, da der etableres ringforbindelse med Råbylille Vandværk. Grundvandet, der indvindes fra de tre indvindingsboringer, er generelt af rimelig kvalitet. Der ses dog relativt høje indhold af NVOC mellem 3 mg/l og 4 mg/l) i boring og tilsvarende høje indhold af metan mellem 5 mg/l og 10 mg/l) i boring og Råvandskvaliteten giver imidlertid pt. ikke anledning til kvalitetsproblemer i drikkevandet, der leveres af vandværket. Ifølge fase 1-undersøgelserne /1, 5/ er vandværket velfungerende og i god stand. Tidligere problemer med omsætning af ammonium og for højt indhold af nitrit i drikkevandet ser ud til at være løst med den seneste justering af vandbehandlingen. Der var i 005 behov for sikring af råvandsstationerne ved boring og mod indtrængning af vand, og for sidstnævnte også snegle mv. /1, 5/. Resultaterne af fase -undersøgelserne viser, at såfremt vandværket ønsker at etablere nye undersøgelsesboringer, bør disse etableres i området vest for de eksisterende indvindingsboringer, men øst for Keldby Vandværk, da der i dette område ses en acceptabel vandkvalitet. Det er også muligt, at der findes en rimelig vandkvalitet i området opstrøms mod nordøst, men der findes pt. ikke grundvandskemiske data fra dette område jf. beskrivelse af Borre Vandværk i afsnit 5.). Vandværket bør, grundet det høje indhold af NVOC i råvandet ved boring 7.166, være opmærksomme på udviklingen i NVOC-indholdet i det oppumpede grundvand. Det anbefales derfor, at der for NVOC moniteres hyppigere end den almindelige borings-/kvalitetskontrol. 56/93 56/90 Ref / )

63 Figur 5.6 Placering af Hjertebjerg Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 57/93 57/90 Ref / )

64 5.7 Hårbølle Strand Vandværk Vandværket er opført i 1969, men renoveret i Vandværket har to indvindingsboringer DGU-nr og 33.67). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.7. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen fra begge boringer sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er god, da der kan nødforsynes fra Hårbølle-Vindebæk Vandværk. Råvandets kvalitet i den nordlige boring DGU-nr ) er rimelig, idet ammoniumindholdet er under mg/l og indholdet af de øvrige vandkvalitetsparametre ligeledes er acceptabelt. Ifølge borings- og vandværkstjekket i fase 1 /5/ leverede vandværket i 005 rentvand, hvor kvalitetskravet for både ammonium og nitrit var overskredet. Som følge heraf er det i fase 1-rapporten /1/ vurderet, at der formentlig kan opnås en acceptabel kvalitet af rentvandet fra vandværket såfremt vandbehandlingen optimeres og boring sløjfes. Herudover er det i fase 1-rapporten anbefalet, at hygiejnen på vandværket forbedres ved udbedring af enkelte mangler samt effektiv affugtning af vandværket. Ovenstående forbedringer vurderes stadigvæk, at kunne medføre, at der på sigt kan leveres vand med acceptabel vandkvalitet fra vandværket. Såfremt vandværket ønsker at etablere en ny boring til erstatning for boring 33.51, anbefales det som følge af resultaterne i fase, at en sådan boring etableres i området omkring boring eller nord herfor. Alternativt kan vandværket overveje en sammenlægning med Damme-Askeby Vandværk. Figur 5.7 Placering af Hårbølle Strand Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 5/93 5/90 Ref / )

65 5. Hårbølle-Vindebæk Vandværk Vandværket er opført i 1973, og der indvindes kun fra én boring DGU-nr. 33.9). Vandværkets og boringens beliggenhed fremgår af figur 5.. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på.000 m³/år. Indvindingen sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er acceptabel, da der kan nødforsynes fra Hårbølle Strand Vandværk, selvom en sådan nødforsyning er begrænset af kapaciteten på Hårbølle Strand Vandværk. Grundvandet, der indvindes i boring 33.9, har et højt indhold af ammonium mellem mg/l og 4 mg/l) og metan > 5 mg/l), og boringen indvinder pt. grundvand med et fluoridindhold over 1,5 mg/l, hvorfor der er behov for lokalisering af grundvand med lavere indhold af fluorid. Med henblik på en strategi, hvor der etableres en ny indvindingsboring til vandværket, er det sandsynligt, at der ca. km mod nord kan findes grundvand af acceptabel kvalitet jf. bilag 4.1). Alternativt kan vandværket overveje en sammenlægning med Damme-Askeby Vandværk. Såfremt det vælges at satse på indvinding fra en nyetableret boring mod nord, bør der foretages nye investeringer i hydroforanlæg og udpumpningsanlæg /1, 5/. Endvidere anbefales hygiejnen på vandværket på enkelte punkter forbedret /1, 5/. Figur 5. Placering af Hårbølle-Vindebæk Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boring stjerne med DGU nummer). 59/93 59/90 Ref / )

66 5.9 Keldby Vandværk Vandværket er opført i 1951, men ombygget og renoveret i 199. Vandværket har to indvindingsboringer DGU-nr. 7.1 og 7.161). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.9. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er god, da der er mulighed for forsyning fra Stege Vandværk. Kvaliteten af det grundvand, der indvindes ved vandværket, er generelt acceptabel. Der ses dog et relativt højt indhold af NVOC på mellem 3 mg/l og 4 mg/l. Endvidere er råvandets indhold af fluorid let stigende, om end det er under grænseværdien på 1,5 mg/l jf. også /5/). Endelig ses der let forhøjede ammoniumindhold ca. mg/l) i råvandet ved vandværket. Ifølge fase 1-rapporten /1/ er vandværket generelt velfungerende og i middel stand. Tidligere problemer med omsætning af ammonium ser ud til at være løst. I /1/ vurderes det endvidere, at der er behov for forbedring af hygiejnen specielt omkring efterfiltret og ved sikring af råvandsstationen mod indtrængning af overfladevand. Forerørsforseglinger skal endvidere være tætte omkring el-gennemføringer. Der er behov at øge iltindholdet i det rene vand, hvilket formentlig kan ske med en simpel beluftning ved tilledning til rentvandsbeholderen /1/. Da råvandet generelt har en rimelig vandkvalitet giver resultaterne af fase - undersøgelserne ikke anledning til, at der umiddelbart kan findes bedre egnede lokaliteter for indvinding af grundvand til vandværket. Vandværket bør dog være opmærksomme på udviklingen i fluorid- og NVOC indholdet i det oppumpede grundvand, hvorfor det anbefales, at der for disse stoffer moniteres hyppigere end den almindelige borings-/kvalitetskontrol. 60/93 60/90 Ref / )

67 Figur 5.9 Placering af Keldby Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 61/93 61/90 Ref / )

68 5.10 Klintholm Havn Vandværk Vandværket er opført i 1964, men renoveret i 199. Der indvindes grundvand fra to indvindingsboringer DGU-nr..40 og.6). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket er sårbart i tilfælde af nedbrud på specielt behandlings- eller beholderanlæg. Grundvandet, der indvindes ved vandværket, er præget af forhøjede indhold af fluorid > mg/l). Dette giver anledning til overskridelse af drikkevandskvalitetskravet på 1,5 mg/l i rentvandet. De øvrige problemparametre findes i acceptable indhold, om end kloridindholdet er let forhøjet som følge af den kystnære beliggenhed af vandværkets indvindingsboringer. Ifølge fase 1-undersøgelserne er vandværket i acceptabel stand, men behov for renovering må forventes indenfor en kortere årrække. Utæthed ved afblæsning eller filteranlæg medfører, at vand strømmer ud gennem murværk ved sokkel /1, 5/. Det er endvidere vurderet i fase 1, at tilstanden af den gamle boring.40 er problematisk /1, 5/. Der er ikke forerørsforsegling og råvandsstationen er utæt. Der er endvidere risiko for, at forerøret er begyndende gennemtæret. Disse forhold medfører risiko for indtrængning af overfladevand og hermed forurening af drikkevandet. Som følge af de forhøjede fluoridindhold og den dårlige forsyningssikkerhed blev det prioriteret højt i nærværende fase -undersøgelse at etablere en moniteringsboring ved Klintholm Havn, der på sigt kunne være en potentiel indvindingsboring. Derfor blev boring.7 etableret ved Mandemarke, nordøst for Klintholm Havn jf. kapitel 3). Analyser af grundvandet ved boring.7 viser imidlertid et fluoridindhold, der er over 1,5 mg/l, og den nyetablerede boring kan derfor ikke umiddelbart anvendes som ny indvindingsboring til Klintholm Havn Vandværk. I forlængelse af erfaringerne fra boring.7, samt ud fra den betragning, at etablering af en indvindingsboring i selve Borre Lavningen formentlig kan give kvalitetsproblemer i relation til forhøjede indhold af NVOC og klorid, anbefales det at etablere endnu en undersøgelsesboring i området nord for de eksisterende indvindingsboringer og i en afstand af ca 1- km. Dette med henblik på senere at have mulighed for at inddrage boringen som indvindingsboring til vandværket. 6/93 6/90 Ref / )

69 Figur 5.10 Placering af Klintholm Havn Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 63/93 63/90 Ref / )

70 5.11 Lendemarke Vandværk Vandværket er opført i 1937, men ombygget og renoveret i Indenfor de seneste år er beluftningsanlægget renoveret. Der er fire indvindingsboringer ved vandværket DGU-nr. 33.6A, 33.6B, og 33.63). Vandværket ejer endvidere en pejleboring DGU-nr ). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen sker fra skrivekridtmagasinet og forsyningssikkerheden er acceptabel /1/. Råvandet, der indvindes til vandværket har generelt et højt indhold af metan >10 mg/l i boring 33.34, og ellers generelt mellem 5 mg/l og 10 mg/l) og et relativt højt indhold af ammonium over mg/l). Som følge heraf, har vandværket tidligere haft problemer med forhøjede indhold af nitrit og ammonium i rentvandet /1, 5/. Det anbefales i /1/, at undersøge mulighederne for ombygning af anlægget til dobbeltfiltrering med mellembeluftning. Vandværket har derfor i løbet af 006 iværksat tiltag til optimering af den oprindelige drift, for at undgå disse rentvandsproblemer. For de øvrige problemparametre ses der acceptable indhold i råvandet om end klorid- og fluoridindholdet i enkelte af boringerne er relativt højt fluorid op til 1, mg/l og klorid op til 30 mg/l). Da vandspejlet ved vandværket endvidere er under kote 0 i driftssituationen, anbefales det, at der moniteres hyppigere for fluorid og klorid, end der kræves i den eksisterende kvalitets-/boringskontrol. I fase 1-rapporten /1/ angives det, at flere af vandværkets boringer er gamle, hvorfor der er risiko for gennemtæring af forerørene og hermed indtrængning af overfladevand i boringerne. Desuden nævnes det, at råvandsstationen ved boring 33.6B mangler udluftning. Lendemarke Vandværk var et af de vandværker, hvortil det i det oprindelige oplæg til fase -undersøgelserne på Møn var påtænkt at etablere en ny undersøgelsesboring med henblik på senere inddragelse til indvindingsboring. En sådan boring er ikke etableret som en del af fase -undersøgelserne. Boringen var oprindeligt planlagt til at skulle etableres i området sydvest for de eksisterende indvindingsboringer. Dette område ligger umiddelbart opstrøms området ved Damsholte og Neble, hvor der ses generelt stagnerende grundvand og associerede kvalitetsproblemer. Der er derfor en vis risiko for, at en ny boring i området sydvest for Lendemarkes eksisterende indvindingsboringer, vil have relativt dårlig vandkvalitet. Dette kan dog ikke siges med sikkerhed førend en sådan boring etableres. Det anbefales derfor stadigvæk, at der etableres en undersøgelsesboring i dette område jf. kapitel ). 64/93 64/90 Ref / )

71 Figur 5.11 Placering af Lendemarke Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 65/93 65/90 Ref / )

72 5.1 Magleby Vandværk Vandværket er etableret i 1939, men det nuværende anlæg er opført i 199. Der er tre indvindingsboringer til vandværket DGU-nr..1,.65 og.70). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.1. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er acceptabel, idet der er dublering af flere anlægsafsnit. Grundvandet, der indvindes ved vandværket, har et meget højt indhold af metan >10 mg/l) og et relativt højt indhold af ammonium mellem mg/l og 4 mg/l). Endvidere er fluoridindholdet i boring.65 over grænseværdien på 1,5 mg/l. Som følge af vandbehandling og opblanding er der ikke nogen rentvandsproblemer ved vandværket, der relaterer til fluorid eller metan. Omvendt giver ammoniumindholdet anledning til overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for ammonium og jern. Det er i fase 1 vurderet, at vandbehandlingen kan justeres, så der ikke forekommer overskridelser af drikkevandskravene for nogen stoffer /1, 5/. Magleby Vandværk har i 005 igangsat undersøgelser til belysning af hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre en optimal vandbehandling. Ligeledes ifølge /1/ og /5/ kan der være risiko for gennemtæring af forerøret ved den gamle boring.1, og hermed indtrængning af overfladevand i boringen. Der er behov for sikring mod indtrængning af overfladevand i råvandsstationer og sikring af tæt forerørsforsegling i boring.65. Det anbefales i øvrigt, at indvindingen fra boring 7.65 reduceres mest muligt med henblik på at opnå den bedst mulige råvandskvalitet. Som følge af den komplekse geologiske setting på Høje Møn kan det være vanskeligt, at udpege egnede lokaliteter til etablering af nye boringer for vandværket. Et forsigtigt bud kan være, at der mod øst kan findes grundvand af bedre kvalitet end det eksisterende. 66/93 66/90 Ref / )

73 Figur 5.1 Placering af Magleby Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 67/93 67/90 Ref / )

74 5.13 Neble og omegns Vandværk Vandværket er opført i 1939, men renoveret i 1996 og 005. Vandværket indvinder grundvand fra to boringer DGU-nr og 33.6). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen fra begge indvindingsboringer sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er acceptabel. Råvandet, der indvindes ved de to boringer er generelt stærkt reduceret med høje indhold af metan >10 mg/l) og ammonium mellem mg/l og 4 mg/l). Vandværket har af denne grund tidligere haft problemer med ammonium og nitrit i rentvandet. Disse problemer synes dog løst rimeligt, om end en yderligere optimering af vandværkets drift kan blive nødvendig /5/. Grundvandets indhold af fluorid i de to indvindingsboringer ligger henholdsvis lige over og lige under kvalitetskravet til drikkevand på 1,5 mg/l, og der ses en stigende tendens i rentvandets fluoridindhold /5/, om end kvalitetskravet pt. lige netop overholdes ved opblanding af vandet fra de to boringer. Jf. fase 1-rapporten er der behov for lokalisering af grundvand med lavere indhold af fluorid /1/. Endvidere nævnes det i /1/, at der kan være risiko for gennemtæring af forerøret og indtrængning af overfladevand i den gamle boring 33.10, og det bør derfor overvejes at kontrollere boringens tilstand. På grundlag af de gennemførte undersøgelser i fase er det vanskeligt at udpege mulige områder, hvor vandkvaliteten vil være bedre end i de eksisterende indvindingsboringer. Dette skyldes, at Neble er ligger i et af de områder på Møn, hvor der ses en særligt lav hydraulisk gradient, og derfor meget langsomt strømmende grundvand, med hvad der deraf følger af vandkvalitetsproblemer. Det er dog muligt, at der kan findes bedre råvandskvalitet, hvis der etableres en ny boring i det eksisterende grundvandsskel, nord/nordvest for de eksisterende indvindingsboringer. Dette er imidlertid usikkert, og kan kun verificeres ved faktisk etablering af en boring. Såfremt det ikke er muligt, at etablere egnede erstatningsboringer, er en anden mulighed for nedsættelse af fluoridindholdet i vandværkets rentvand, at blive koblet på hovedledningen til Frenderup Vandværk og sikre en god vandkvalitet ved opblanding med vand fra dette vandværk. Dette forudsætter dog at rentvandet fra Frenderup Vandværk forinden er opblandet med vand på Stege Vandværk. 6/93 6/90 Ref / )

75 Figur 5.13 Placering af Neble og Omegns Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 69/93 69/90 Ref / )

76 5.14 Røddinge-Sprove Vandværk I foråret 005 oplyste Møn Kommune, at Røddinge-Sprove Vandværk forventede at overgå til forsyning fra andet vandværk. Vandværket blev derfor ikke besøgt i forbindelse med borings- og vandværkstjekket, der var en del af fase 1- undersøgelserne på Møn /1, 5/. Senere har kommunen dog oplyst, at Røddinge- Sprove Vandværk regner med at fortsætte som selvstændigt vandværk med egen indvinding og vandbehandling. Vandværket er derfor medtaget i nærværende fase - rapport, om end anlæggets indretning og anbefalinger til driften af dette ikke er baseret på et besøg, som tilfældet er for de øvrige vandværker. Vandværket er opført i 1939 og har tilknyttet to boringer DGU-nr og 33.44). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Begge indvindingsboringer er udbygget, så de står åbne i skrivekridtmagasinet. Grundvandet, der indvindes ved Røddinge-Sprove Vandværk er meget reduceret grundvand med metanindhold mellem 5 mg/l og 10 mg/l. Endvidere indeholder det indvundne råvand ammonium i koncentrationer på mellem mg/l og 3 mg/l. Særligt ammoniumindholdet i råvandet har givet problemer for vandkvaliteten på rentvandssiden. Der er ikke umiddelbart andre vandkvalitetsparametre, der findes i problematiske koncentrationer i det indvundne råvand. Det vurderes, at såfremt vandbehandlingen kan optimeres, så der sker en effektiv fjernelse af ammonium i vandbehandlingen, vil vandkvaliteten være god. Alternativt er det muligt, at der kan indvindes råvand med lavere ammoniumindhold i en afstand af ca. 1,5 km mod nordøst. Ved Sprove, der ligger ca. km øst for de eksisterende indvindingsboringer ses dog relativt høje indhold af både fluorid, NVOC og klorid, hvorfor det i første omgang anbefales, at forsøge at optimere vandbehandlingen på de eksisterende anlæg. 70/93 70/90 Ref / )

77 Figur 5.14 Placering af Røddinge-Sprove Vandværk og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 71/93 71/90 Ref / )

78 5.15 Råbylille Vandværk Vandværket er opført i 1991, men siden løbende ombygget for at få optimeret vandbehandlingen. Ved vandværket indvindes der vand fra to indvindingsboringer DGUnr og 7.144). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen sker fra skrivekridtmagasinet i begge indvindingsboringer. Forsyningssikkerheden er god, idet der bl.a. er sikret to selvstændige behandlingslinier gennem vandværket samt en ringforbindelse til Hjertebjerg Vandværk. Råvandets indhold af NVOC er i begge boringer over kvalitetskravet på 4 mg/l op til 7 mg/l) og NVOC-indholdet reduceres ikke ved vandbehandlingen. Derudover ses der i råvandet ved vandværket et forhøjet indhold af klorid mellem 150 mg/l og 00 mg/l) i begge boringer. Det vurderes ikke at være muligt at reducere rentvandets indhold af NVOC med det eksisterende anlæg /1, 5/, og det anbefales derfor, at vandværket undersøger muligheden for at etablerer nye indvindingsboringer. På grundlag af fase - undersøgelsens resultater vurderes det, at nye indvindingsboringer formentlig både kan placeres mod nord og sydvest, så længe de ikke placeres inden for de eksisterende begravede dalsystemer på øen. Der findes dog ikke eksisterende dat, der kan bekræfte dette. Figur 5.15 Placering af Råbylille Vandværk mørkeblå stjerne midt på kortet) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 7/93 7/90 Ref / )

79 5.16 Stege Vandværk Vandværket er oprindeligt etableret i 190. Det nuværende værk er opført i 1936 og siden renoveret og ændret flere gange. Senest er udpumpningsanlægget blevet renoveret /1/. Ifølge fase-1 rapporten forventedes vandbehandlingsanlægget renoveret i 006. Renoveringen er derfor også langt og forventes endeligt afsluttet i januar 007. Der er fem indvindingsboringer ved vandværket DGU-nr. 7.56, 7.10, 7.165, 7.19 og 7.0), hvoraf boring 7.56 blev sløjfet i 006. Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur Boring 7.0 er ny og var i 005 endnu ikke udbygget med råvandsstation, pumpe mv. /1/. Vandværket har fælles forsyningsområde med Frenderup Vandværk. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen sker fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er god, da der sker fælles forsyning med Frenderup Vandværk. Grundvandet, der indvindes ved vandværket, er af varierende kvalitet. Der ses således meget høje indhold af klorid over grænseværdien på 50 mg/l i de to kystnære boringer DGU-nr og 7.10). Ligeledes ses der et relativt højt indhold af NVOC >3 mg/l) i boring I de øvrige tre boringer har det indvundne grundvand generelt en acceptabel kvalitet. Dog er der et meget højt indhold af NVOC > 4 mg/l) i den nyetablerede boring 7.0, hvilket vandværket bør være opmærksom på i forbindelse med inddragelse af denne boring i driften. Der er ikke aktuelle problemer med at overholde kvalitetskravene for drikkevand /1, 5/. Ifølge fase 1-rapporten /1/ trængte vandbehandlingsanlægget i 005 til renovering, og en sådan renovering er gennemført i 006. Der er ved renoveringen etableret en mere jævn belastning af boringer og behandlingsanlæg ved at tilpasse pumpekapaciteten i de enkelte boringer. Samtidig er der idriftsat en ny boring med en væsentlig bedre vandkvalitet, og drikkevandskvaliteten er således forbedret mht. indhold af klorid, natrium og fluorid. På selve vandværket er det ene filter taget ud af drift og fjernes. De andre har fået skiftet filtermateriale og er nu under indkøring. Meningen er at de i fremtiden skal fungere som for- og efterfilter. Henstandstanken er reduceret til 1/5 del og resten er medtaget i rentvandsbeholderen. En del gamle tanke er fyldt op og sløjfet. Til næste år skiftes taget på rentvandstanken. 73/93 73/90 Ref / )

80 Delvist grundet det høje kloridindhold, kan der være risiko for begyndende gennemtæring af forerørene ved de ældste boringer og hermed indtrængning af overfladevand i boringerne. Da vandkvaliteten i boring 7.10 endvidere er ringe bør vandværket overveje at sløjfe denne boring. På grundlag af fase -undersøgelserne vurderes området, hvor den nyetablerede boring 7.0 er placeret, at være et udmærket område til etablering af yderligere nye boringer, såfremt dette ønskes. Der er dog generelt høje indhold af NVOC i området øst for Stege, hvor vandværket ligger. Placeres nye boringer mellem boring 7.0 og Stege by, er der derfor størst sandsynlighed for acceptable indhold af NVOC. Figur 5.16 Placering af Stege Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 74/93 74/90 Ref / )

81 5.17 Sømarke Vandværk Vandværket er opført i 1976 og har to indvindingsboringer DGU-nr..60 og.67). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Indvindingen sker fra et terrænnært, kvartært sandlag. Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket er sårbart i tilfælde af nedbrud på indvindings-, behandlings- eller beholderanlæg. Råvandet, der indvindes til vandværket er af acceptabel kvalitet på trods af den terrænnære beliggenhed af det grundvandsmagasin, der indvindes fra. Sandmagasinet er endvidere udpeget som nitratsårbart område, men der ses ikke forhøjede indhold af nitrat i råvandet. Der er, ifølge fase 1-undersøgelsen /1, 5/, behov for forbedring af vandbehandlingen, så der opnås en effektiv fjernelse af jern til niveau under grænseværdien for drikkevand. Endvidere anbefales hygiejnen på vandværket forbedret, bl.a. ved at ændre iltningen til et lukket system. Såfremt der på sigt opstår overfladerelaterede vandkvalitetsproblemer ved vandværket, kan det overvejes at etablere en ny boring til større dybde og filtersætte denne i en kalkflage. På grundlag af erfaringerne fra fase -undersøgelserne, kan det imidlertid være vanskeligt at vurdere, om der ved Sømarke findes grundvand af god kvalitet i kalkflagerne. Figur 5.17 Placering af Sømarke Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 75/93 75/90 Ref / )

82 5.1 Udby Vandværk Vandværket er opført i 1939, men renoveret flere gange og senest i Der findes ved vandværket to indvindingsboringer DGU-nr. 7.11B og 7.134), men indvindingen foregår stort set kun fra boring Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur 5.1. Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år. Begge indvindingsboringer indvinder grundvand fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er dårlig, da vandværket er sårbart i tilfælde af nedbrud på behandlingseller beholderanlæg /1/. I fase 1-rapporten /1/ beskrives vandværket som værende generelt i god stand, men hygiejnen omkring filteranlæggene anbefales forbedret. Råvandet, der indvindes i de to indvindingsboringer har forhøjet indhold af fluorid over grænseværdien på 1,5 mg/l samt et meget højt indhold af ammonium > 4 mg/l). Derudover er der i boring 7.11B et kloridindhold over grænseværdien på 50 mg/l. Det høje ammoniumindhold i råvandet giver anledning til, at der ses forhøjede indhold af nitrit i rentvandet. Indholdet af nitrit skal således reduceres ved optimering af vandbehandlingen, hvilket da også er anbefalet i fase 1-rapporten /1/. Det høje kloridindhold i boring 7.11B giver anledning til, at der sjældent indvindes fra denne boring, og såfremt det er tilfældet, indvindes der samtidigt fra boring Det høje kloridindhold gør, at der kan være risiko for begyndende gennemtæring af forerøret ved den ældste boring boring 7.11B) og hermed indtrængning af overfladevand i boringen jf. /1/). Begge boringer er relativt dybe, og det er muligt, at der findes højtliggende indstrømningszoner i skrivekridtet, hvorfra der kan indvindes vand med lavere indhold af henholdsvis klorid og fluorid. Dette er muligt at undersøge ved borehulslogning. Såfremt en borehulslogning viser, at det er muligt, at indvinde vand af bedre kvalitet fra sådanne højtliggende indstrømningszoner, anbefales det, at tilbagestøbe og renovere de eksisterende indvindingsboringer. Alternativt er det sandsynligt, at vandværket kan opnå bedre råvandskvalitet ved at etablere en ny indvindingsboring i området mod sydvest, hvor Stege Vandværk også har indvindingsboringer. 76/93 76/90 Ref / )

83 Figur 5.1 Placering af Udby Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 77/93 77/90 Ref / )

84 5.19 Ulfshale Vandværk Vandværket er opført i 196, men ombygget og renoveret i væsentligt omfang 1991, hvorefter der fortsat er sket løbende renovering af værket. Vandværket har fire indvindingsboringer DGU-nr. 7.13, 7.130, 7.13 og 7.137). Vandværkets og boringernes beliggenhed fremgår af figur Vandværket indgår jf. vandforsyningsplanen i den fremtidige forsyningsstruktur. Indvindingen var i m³. Indvindingstilladelsen er på m³/år og indvindingen sker i alle boringer fra skrivekridtmagasinet. Forsyningssikkerheden er acceptabel. Råvandet, der indvindes ved vandværket er generelt af acceptabel kvalitet, om end indholdet af ammonium er meget højt > 4 mg/l) og indholdet af klorid ca. 00 mg/l) og NVOC ca. 3,5 mg/l) er relativt højt, men dog under grænseværdierne i drikkevand. Det høje indhold af ammonium giver anledning til både ammonium- og nitritproblemer på vandværket. Det vurderes imidlertid ifølge borings- og vandværkstjekket /5/, at vandbehandlingen kan optimeres, så der ikke forekommer overskridelser for indhold af disse stoffer i drikkevandet. I den forbindelse bør det kontrolleres, om mellembeluftningen er effektiv og tilstrækkelig for omsætning af ammonium til nitrat /1, 5/. Der kan være begyndende risiko for gennemtæring af forerørene ved de ældste boringer og hermed indtrængning af overfladevand i boringerne. På grundlag af undersøgelserne i fase er der umiddelbart ikke nogen bedre alternativer til indvinding i ressourcen inden for en rimelig afstand af vandværket. Det anbefales dog, at overveje en revurdering af pumpestrategien fra de fire indvindingsboringer med henblik på at opnå den bedst mulige og mest stabile råvandskvalitet. 7/93 7/90 Ref / )

85 Figur 5.19 Placering af Ulvshale Vandværk mørkeblå stjerne) og vandværkets boringer stjerner med DGU nummer). 79/93 79/90 Ref / )

86 6. Betydning for indsatsområder og indsatsplanlægning Som et resultat af fase 1-kortlægningen på Møn blev der for hvert af de fem eksisterende indsatsområder udarbejdet en række anbefalinger til videre undersøgelser med henblik på at forbedre vidensgrundlaget inden for fagområderne geologi, hydrogeologi og grundvandskemi /1/. Dette skyldes, at et forbedret vidensgrundlag vil kunne ligge til grund for en mere sikker afgrænsning af indsatsområderne og en bedre fagligt begrundet prioritering af indsatserne for at sikre en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen inden for disse områder. I fase er nogle af de anbefalede undersøgelser gennemført og vidensgrundlaget inden for både geologi, hydrogeologi og grundvandskemi er således forbedret. I dette kapitel gives en beskrivelse af betydningen af fase -kortlægningens resultater for afgrænsningen af indsatsområderne og prioriteringen af indsatserne på Møn. Indsatsområdernes geografiske udbredelse er således på et tolkningsseminar med Rambøll og Storstrøms Amt som deltagere blevet revurderet. Denne revurdering beskrives i afsnit 6.1. Herefter gives i afsnit 6. en kort beskrivelse af de væsentligste forhold, der er af betydning for den fremtidige indsatsplanlægning på Møn. 6.1 Revurdering af indsatsområder På et tolkningsseminar, hvor medarbejdere fra Storstrøms Amt og fra Rambøll har vurderet og tolket resultaterne af fase -undersøgelserne, er udbredelsen af de eksisterende indsatsområder blevet revurderet. De foreslåede nye afgrænsninger af indsatsområderne er vist i figur 6.1. I figur 6.1 er også vist de foreslåede ændringer/udvidelser af indsatsområderne efter afslutningen af fase 1-undersøgelserne. Som det ses er der flere steder sket ændringer fra fase 1 til fase. Især er flere af de efter fase 1 foreslåede udvidelser i fase blevet vurderet ikke at indeholde acceptabel grundvandskvalitet, hvorfor de ikke medtages i de nye foreslåede indsatsområder. 0/93 0/90 Ref / )

87 Figur 6.1 Indsatsområder og forslag til udvidelse af indsatsområder efter henholdsvis fase 1 og fase. Numrene i figuren referer til områdernes numre i teksten. Område 1 nord for Rødding Sø) Udgangspunktet for diskussionerne på tolkningsseminaret var, at Røddinge-Sprove Vandværk alligevel ikke nedlægges, selv om dette tidligere har været meddelt. Da Røddinge-Sprove Vandværk er det eneste vandværk i området, og da vandkvaliteten i området ikke vurderes at være bedre end så mange andre steder på Møn, foreslås den eksiterende udbredelse af området opretholdt. I fase 1 /1/ er det foreslået, at området kan benyttes som reserveområde, men lavt prioriteret, da område mod syd og øst er mere nærliggende i forhold til de øvrige vandværker på Vestmøn. Derudover viser fase -undersøgelserne at vandkvaliteten i område ved Store Damme er væsentligt bedre end i område 1. Det er endvidere foreslået i /1/, at landområdet fra Damsholte ud mod område 1 kan være reserve- 1/93 1/90 Ref / )

88 område jf. figur 6.1). På grundlag af fase -undersøgelserne, synes dette ikke at være aktuelt, idet der i vandanalyser fra boringer i dette mulige udvidelsesområde ses høje indhold af både fluorid og klorid. Område store indsatsområde, der indeholder Store Damme og Damsholte) Området indeholder et stort delområde ved Store Damme, hvor der umiddelbart kan konstateres en for Møn god grundvandskvalitet med relativt lave indhold af alle potentielle problemparametre. På grundlag af potentialekortet indeholder dette område også et potentielt område med god vandkvalitet, der strækker sig fra Store Damme til Hvideklint. Det kan dog ikke siges med sikkerhed om dette område har god vandkvalitet før der etableres yderligere undersøgelsesboringer. Området indeholder også et delområde omkring Damsholte, hvor der ses stagnerende grundvand og høje indhold af både fluorid, NVOC; metan og ammonium. På trods af dette lykkes det flere af vandværkerne ved Damsholte at levere rentvand af rimelig kvalitet. Endelig indeholder området indvindingsboringerne ved Lendemarke Vandværk. Som det ses af figur 6.1 foreslås området udvidet i delområdet ved Store Damme, fordi der her forventes at være en god vandkvalitet. I forhold til den under fase 1 foreslåede udvidelse er udbredelsen af området justeret en smule på grundlag af potentialekortet, der er udarbejdet i fase. Området foreslås endvidere, som i fase 1, udvidet ved Lendemarke, såfremt det viser sig, at der god grundvandskvalitet sydvest for Lendemarke. Område 3 område, som inkluderer Udby) Området indeholder Stege Vandværks indvinding mod syd og Ulvshale Vandværks indvinding mod nord. Det er i fase 1 foreslået, at området mellem område 3 og område 4 eventuelt kan inddrages som reserveområde eller som en udvidelse af de eksisterende områder. Der ses imidlertid både høje indhold af metan, ammonium og NVOC i dette område samt i en enkelt af de under fase prøvetagede boringer også et forhøjet indhold af fluorid. Det anbefales derfor ikke at udvide dette indsatsområde. Område 4 område, der inkluderer Råbylille og Elmelunde) Den grundvandskemiske datadækning i dette område er ringe med undtagelse af viden fra indvindingsboringerne til Råbylille og Hjertebjerg vandværker. Særligt i den nordøstlige del af området, vurderes det på grundlag af potentialebilledet, at der er sandsynlighed for at finde grundvand af rimelig kvalitet. Det er som følge af vandkvaliteten ved Råbylille foreslået at Råbylille Vandværk eventuelt kan etablere en ny indvindingsboring i området mod sydvest, hvor der er rimelig sandsynlighed for at finde egnet vand til drikkevandsindvinding. Såfremt Rå- /93 /90 Ref / )

89 bylille Vandværk etablerer en sådan boring foreslås indsatsområdet udvidet mod sydvest. Den i fase 1 foreslåede udvidelse af indsatsområdet mod sydøst, synes derimod ikke at tjene noget formål, idet der umiddelbart ikke findes større vandværker, der kan drage nytte af en sådan udvidelse. Område 5 område øst for Borrelavningen) Område 5 ligger i området med meget stærk påvirkning af istektoniske forstyrrelser i den kvartære lagpakke. Fundet af forhøjede fluoridindhold i den under fase etablerede boring.7 samt nye forslag om etablering af en undersøgelsesboring umiddelbart nord for Klintholm Havn giver anledning til den viste foreslåede udvidelse af indsatsområdet. 6. Forhold af betydning for indsatsplanlægningen på Møn Møn er ikke et traditionelt indsatsområde, idet det hverken er kemiske stoffer, der tilføres overfladen dvs. arealanvendelsen eller anden menneskelig aktivitet, såsom grundvandssænkning som følge af intensiv indvinding, der er styrende for den vandkvalitet, der indvindes til vandværkerne i indsatsområdet. Den mest iøjnefaldende undtagelse er klorid, der i nogle tilfælde ses i problematiske koncentrationer som følge af vandindvinding. Endvidere er to mindre delområder ved Borre og Sømarke udpeget som nitratsårbare områder. Overordnet er de vandkvalitetsproblemer der ses på Møn således, med undtagelse af de nævnte nitratproblemer ved Borre, forårsaget af naturlige kemiske processer, der er knyttet til de særlige geologiske, hydrogeologiske og grundvandsgeokemiske forhold, der findes i grundvandsmagasinet af Skrivekridt på Møn. Set i ovenstående sammenhæng er det således heller ikke traditionelle indsatser, såsom regulering af arealanvendelsen inden for nitratsårbare områder, der typisk vil kunne sikre en mere bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen. Det er derimod det naturlige systems begrænsninger, der ofte udgør en begrænsning for de mulige indsatser, der kan gennemføres til sikring af grundvandsressourcen. Indsatserne må derfor også ses i denne sammenhæng. Da de fleste vandkvalitetsproblemer er forbundet med tilstedeværelsen af gammelt eller stagnerende grundvand i skrivekridtmagasinet, er det derfor også af betydning, at indsatserne prioriteres, så den størst mulige andel af indvindingen foregår i områder, hvor det yngste grundvand findes eller der hvor den største grundvandsdannelse sker. Der bør derfor sigtes mod så vidt muligt at placere nye indvindingsboringer i områder, hvor der sker grundvandsdannelse, svarende til områder, omkring de overordnede grundvandsskel ses på øen. Visse steder er det dog usikkert, om der eksisterer den foreslåede sammenhæng mellem beliggenheden af grundvandsskel og tilstedeværelsen af områder med relativt god vandkvalitet. Dette gælder eksempelvis i området sydvest for Stege Nor ved Hvideklint, hvor der tilsyneladende findes et vandskel, og grundvandskemien af denne grund er tolket at være yngre og mindre reduceret end i den øvrige del af grund- 3/93 3/90 Ref / )

90 vandsmagasinet. Tilsvarende er det muligt, at en sådan yngre og mindre reduceret vandtype findes på den nordøstlige del af Møn i området mellem Maglemose og Borre Sømose Elmelundemassivet). I begge tilfælde er det hydrogeologiske og grundvandskemiske vidensgrundlag imidlertid mangelfuldt, hvorfor der bør indsamles supplerende data i disse områder, hvis man ønsker at verificere ovenstående hypotese. Tilsvarende vides der ikke meget om grundvandskemien i området mellem Råbylille og Klintholm Havn. Som problemparameter adskiller klorid sig fra de øvrige problematiske kvalitetsparametre på Møn. Dette skyldes, at kloridproblemerne på øen ikke er særligt korreleret til det ældre og stagnerende grundvand, men at de skyldes en af eller en kombination af tre ting: For) kystnær beliggenhed, for) dybe boringer og/eller for) intensiv indvinding i forhold til bæredygtigheden af grundvandsressourcen. Indsatser i forhold til kloridproblemerne på øen bør derfor sigte imod at optimere eller ændre de eksisterende driftsstrategier så der, populært sagt, generelt indvindes mindre, højere og længere væk fra kysten. Undtagelserne for det generelle trusselsbillede for grundvandet på Møn er ved Borre og Sømarke. Ved Borre ses der således forhøjede nitratindhold i det sekundære grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes grundvand til drikkevandsformål. Endvidere er oplandet til Sømarke Vandværk, som nævnt, tidligere blevet udpeget som nitratsårbart område /1/. I disse områder kan mere traditionelle indsatser, som anvendes i andre kortlægningsområder med potentielle nitratproblemer, tages i anvendelse. Der bør dog i første omgang fokuseres på en forbedret viden i områderne, idet der særligt ved Borre er et mangelfuldt datagrundlag hvad angår geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. 4/93 4/90 Ref / )

91 7. Konklusioner På grundlag af det udførte arbejde i fase, kan det konkluderes, at vidensgrundlaget for gennemførelse af indsatsplanlægningen på Møn er forbedret i forhold til det vidensgrundlag, der forelå før fase -undersøgelserne blev gennemført. Vidensgrundlaget er især forbedret på følgende punkter: Hydrogeologi: Synkronpejlerunden og udarbejdelsen af et forbedret potentialekort for øen har bidraget væsentligt til forståelsen af grundvandets strømningsveje på øen. Herved skaber den forbedrede hydrogeologiske viden grundlaget for en forbedret samtolkning med de grundvandskemiske data. Grundvandskemi: Via etableringen af nye undersøgelsesboringer samt indsamling af nye vandanalyser fra eksisterende boringer er det grundvandskemiske vidensgrundlag forbedret, og der er ved retolkning af data i den nye hydrogeologiske sammenhæng opnået større forståelse for de naturlige vandkvalitetsproblemer, der ses på Møn. Særligt er vidensniveauet højnet i relation til vandkvalitetsproblemer med fluorid, NVOC og klorid. Der er således opstillet hypoteser for forekomsten af disse potentielle problemstoffer i skrivekridtmagasinet på Møn, om end det ikke har været muligt på det foreliggende datagrundlag, at angive de eksakte kilder til grundvandets indhold af fluorid og NVOC. Kilden til forhøjede indhold af klorid synes at være havvandsintrængning i kystnære områder og residualt havvand i skrivekridtformationen på den øvrige del af øen. Undersøgelserne viser endvidere, at om end det er en relativt omkostningstung måde at skaffe nye data på, så giver informationer ved etablering af nye boringer yderst brugbare resultater i relation til forståelsen af Møns grundvandsressource og dermed også til udarbejdelsen af indsatsplaner for øen. Det er derfor tydeligt, at det oprindeligt planlagte undersøgelsesprogram med etablering af 4-6 nye boringer samt gennemførelse af geofysisk kortlægning ved Borre ville have givet et væsentligt bedre grundlag for udarbejdelsen af nærværende rapport end de udførte to boringer. 5/93 5/90 Ref / )

92 . Anbefalinger til videre arbejde På grundlag af ovenstående resultater og konklusioner anbefales det, at der udføres en række supplerende undersøgelse for at opnå det bedst mulige vidensgrundlag til udarbejdelse af indsatsplaner for Møn. Følgende undersøgelser foreslås: Geofysiske undersøgelser: I Borre indvindes der i det kvartære S3 sandmagasinet i en boring og i skrivekridtmagasinet i en anden boring. Der er meget høje nitratindhold i det indvundne vand fra S3 sandmagasinet og høje koncentrationer af NVOC, ammonium og til dels fluorid i skrivekridtmagasinet. Det vurderes derfor, at være fornuftigt at bibeholde indvindingen fra de to forskellige magasiner. Dette kræver imidlertid en forbedret kortlægning af S3 sandmagasinet og dets dæklag med henblik på at justere det allerede udpegede nitratfølsomme område. Denne kortlægning kan som tidligere foreslået // udføres ved hjælp af geofysiske geoelektriske) metoder, eventuelt suppleret af opsporing af brønde, som går til S3 sandmagasinet. Området, der foreslås kortlagt er skitseret i figur.1. Der er tidligere i området udført geoelektriske sonderinger. I forbindelse med kortlægningen bør det overvejes, i hvilket omfang en retolkning af disse tidligere undersøgelse kan bidrage til den endelige kortlægning af det nitratsårbare område. Nye undersøgelsesboringer: Som nævnt ovenfor viser resultaterne af nærværende undersøgelse at etablering af nye undersøgelsesboringer bidrager med yderst værdifulde resultater hvad angår både geologi, hydrogeologi/grundvandspotentiale og grundvandskemi. Det anbefales derfor at udføre en række nye boringer til forbedring af vidensgrundlaget i de datatynde områder af øen. Boringernes placering og prioritet er gennemgået på det tidligere beskrevne tolkningsseminar med deltagelse af både Rambøll og Storstrøms Amt. Forslagene til boringerne er angivet med prioriteret nummer i figur.1. Som det ses af figur.1 foreslås det prioriteret højt, at etablere nye undersøgelsesboringer i de mulige nye indvindingsområder med formodet godt grundvand nord for Hjertebjerg prioritet 1) og øst for Damsholte prioritet og 3). Særligt vil indhentning af nye data i disse datatynde eller rettere datatomme - områder kunne bidrage i væsentlig grad til at be- eller afkræfte hypotesen om, at der findes grundvand af god kvalitet ved de formodede grundvandsskel henholdsvis syd for Stege Nor og nord for Hjertebjerg jf. kapitel 4). Etablering af boringerne med prioritet 1-3 er således nødvendigt for at kunne teste den i denne rapport opstillede nøglehypotese vedrørende i hvilke områder på Møn, der med størst sandsynlighed kan findes grundvand af rimelig kvalitet. Såfremt de nye boringer viser sig at bekræfte den opstillede hypotese, kan dette efterfølgende være af stor betydning for den fremtidige vandforsyningsstruktur på øen. For på tilsvarende vis at indhente ny viden i et datatomt område er det valgt som prioritet 4, at foreslå etablering af en undersøgelsesboring i området sydøst for Rå- 6/93 6/90 Ref / )

93 bylille for at skabe viden om vandkvaliteten i dette område. Der findes ingen data i dette område, hvor det i øvrigt ikke umiddelbart er muligt at give et kvalificeret bud på vandkvaliteten ud fra de i fase opnåede resultater. Endelig prioriteres det sidst, men ikke uvæsentligt, at etablere undersøgelsesboringer, der på sigt kan blive indvindingsboringer til henholdsvis Lendemarke Vandværk prioritet 5) og Klintholm Havn Vandværk prioritet 6). Prioritet 5-boringen kan endvidere bidrage til at vurdere om det grundvand, der ses ved Damsholte, og som generelt er af ringe kvalitet, strømmer mod nordøst til Lendemarke eller om grundvandsstrømningen snarere sker fra Damsholte til Stege Nor. Prioritet 6-boringen kan bidrage med information særligt om fluoridindholdet i området, der grænser op mod Høje Møn. Figur.1 Forslag til nye undersøgelsesboringer samt område, hvor der foreslås udført geofysisk kortlægning og foreslåede ændringer af indsatsområder. 7/93 7/90 Ref / )

94 Numerisk grundvandsmodel: I forlængelse af erkendelsen af vigtigheden af samtolkningen mellem hydrogeologi og grundvandskemi i forbindelse med forståelsen af de naturlige vandkvalitetsproblemer på Møn, bør det overvejes at opstille en numerisk grundvandsmodel på grundlag af den i fase 1 opstillede geologiske model samt en fornyet synkronpejlerunde efter etablering af de nye undersøgelsesboringer er gennemført. En numerisk model vil kunne forme grundlaget for en væsentligt bedre beskrivelse af vandudvekslingen mellem jordoverfladen, sekundære grundvandsmagasiner og skrivekridtmagasinet og kan derfor være et væsentligt værktøj i udpegningen af grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande. I et område som på Møn, hvor der ses en kompleks geologisk opbygning af den kvartære lagserie, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at en begrænsende faktor for en succesfuld beskrivelse af grundvandsstrømning og grundvandsdannende områder kan være muligheden for at give en tilpas detaljeret beskrivelse af den geologiske setting. Som følge heraf anbefales det, at opstilling af en numerisk model afventer resultaterne fra de foreslåede nye undersøgelsesboringer, så såvel geologisk som hydrogeologisk viden fra boringerne kan implementeres i den numeriske model. Implementering af en numerisk grundvandsmodel i arbejdet med sårbarhedskortlægningen er gennemført af Rambøll flere steder med gode resultater til følge eksempelvis ved Bjergsted i Vestsjælland /1/, hvor der også ses en kompleks kvartærgeologi. Såfremt opstillingen af den numeriske model er succesfuld kan modellen efterfølgende udbygges til at beskrive saltvandsproblematikken på øen, hvis dette ønskes. Detailkemiske studier: Endelig kan det overvejes at gennemføre detailstudier vedrørende forekomsten af fluorid og NVOC i skrivekridtmagasinet på Møn. Som det fremgår af ovenstående, findes der ikke tilbundsgående viden om årsagerne til, at disse parametre findes i grundvandet, og forklaringer på forekomsten af forhøjede indhold af fluorid og NVOC bygger ofte på indikationer, snarere end reel viden. Forhøjede indhold af fluorid findes også andre steder, hvor der indvindes grundvand fra Skrivekridt /19/ og det er således yderst relevant at opnå større generel viden om denne grundvandskvalitetsparameter. Tilsvarende er gældende for NVOC. Detailstudierne kan omfatte alt fra feltstudier til kontrollerede laboratorieforsøg, men ønskes der anvendelige resultater, må der også påregnes relativt store udgifter i forbindelse med sådanne detailstudier. /93 /90 Ref / )

95 9. Referencer /1/ Storstrøms Amt, 006a. Møn Fase 1 kortlægning. Hovedrapport. Udarbejdet af Rambøll. // Rambøll, 006. Storstrøms Amt Fase undersøgelser i indsatsområderne på Møn. Tilbud. /3/ Storstrøms Amt 006b. Fase på Møn udbud af konsulentopgave. Ydelsesbeskrivelse af den 0. april /4/ Larsen. F. og Berger, K., 006. Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 5 Grundvandstyper i kalkmagasinerne. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse rapport 006/0. /5/ Storstrøms Amt, 005. Borings- og vandværkstjek på Møn. Udarbejdet af Watertech. /6/ Isaaks, E.H. og Srivrastava, R.H., 199. An Introduction to Applied Geostatistics. Oxford University Press. /7/ Faurbye, M., En kvartærgeologisk og strukturgeologisk undersøgelse af klintprofilet Feriehjemmet på det sydlige Møn, Danmark. Speciale, Københavns Universitet. // Storstrøms Amtskommune Kort over transmisivitetsintervaller, grundvandspotentialkurver og grundvandets afstrømningsområder. Udarbejdet af Krüger. /9/ Miljøstyrelsen, 000. Zonering detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 3, 000. /10/ Klitten,K., Larsen, F. og Sonnenborg, T.O., 006. Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, hovedrapport resume af delprojekternes resultater og konklusioner samt perspektivering. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. /11/ Jakobsen, R. og Postma, D., In situ rates of of sulfate reduction in an aquifer Rømø, Denmark) and implications for the reactivity of organic matter. Geology,, /1/ Karlby, H. og Sørensen, I. Eds), 00. Vandforsyning. Ingeniørenbøger. /13/ Pedersen, J.B., 19. Grundvandskemi. Kompendium. N&R Terraqua. 9/93 9/90 Ref / )

96 /14/ Appelo, C.A.J. og Postma, D., 005. Geochemistry, groundwater and pollution. nd Ed. A.A.Balkema. /15/ Hem, J.D., 199. Study and Interpretation of the Chemical Characteristics of Natural Water. U.S. Geological Survey Water-Supply Paper 54. /16/ Handa, B.K., Geochemistry and genesis of fluoride-containing groundwaters of India. Groundwater, 13, /17/ Nordstrom, D.K. og Jenne, E.A., Fluorite solubility equilibria in selected geothermal waters. Geochim. Cosmochim. Acta, 41, /1/ Vestsjællands Amt, 006. Bjergsted Indsatsområde. Fase : Detailkortlægning - Delrapport 16: Detaljeret hydrogeologisk model. Udarbejdet af Rambøll. /19/ Vestegnens Vandsamarbejde I/S, 006. Beskrivelse af erkendte trusler og overordnet risikovurdering. Udarbejdet af Rambøll. 90/93 90/90 Ref / )

97 BILAG 3.1a Brøndborers borejournal for boring.7

98 Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Udskrevet 3/9 006 Side 1 BRØNDBORER-BORERAPPORT DGU arkivnr:. 7 Lokal nr: Lerspærre Cement 9 10Gruskastning -3,55mm 10 Filter i3) 1mm 1 15 Lerspærre Cement ,5 Filter i1) 1mm ø405 ø165 ø63 ler grs ler kri kri meter u.t. 0 Moræneler Grus 6 Grus og ral 1 Sand 13 Moræneler 17 Blød kridt og flint 4 Ler 5 Rekvirent : Storstrøms Amt Borested : Rakkerbanken, Mandemarke Kommune : Møn UTM-koord. : 733, , zone 3 Boringsdato : 3/ 006 Brøndborer : Thomas Brøker, Holbæk BB-journr : Terrænkote : 36,1 meter o. DNN Formål : Vandværksboring Boremetode : Indirekte skyllebor Dimension : 405 mm til,5 m 0 mm til 0 m Udbygning : Stamme 1 0-,5 m: 165mm pvc mm), Gevind 0-,5 m: 50mm pvc 1mm), Gevind 46-5 m: 165mm pvc mm), Gevind,5-46 m: 165mm pvc mm), Gevind 5-0 m: 165mm pvc mm), Gevind Stamme 0-10 m: 63mm pvc 5,5mm), Gevind 10-1 m: 63mm pvc 5,5mm), Gevind 35 Kridt flint, knoldekalk Vandstand og Ydelse : Indtag 1 Vandstand i ro 0 meter u.t. 4/ 006 Indtag Vandstand i ro 0,5 meter u.t. 4/ Lerspærre Cement ler 4 53 Gruskastning -3,55mm Filter i) 1mm kri Stenfri mørkegrå ler 56 Blød kridt 60 Knoldekalk kri 64,5 ler 65,5 Knolkekalk 6 75 Blød kridt og flint 0 0 BB Firma : Brøndboringsfirmaet Brøker Adresse : Spånnebæk 7, 4300 Holbæk Telefon : Fax : [email protected]

99 BILAG 3.1b Brøndborers borejournal for boring

100

101 BILAG 3.a Rambølls geologbedømmelse af sedimentprøver fra boring.7

102 Geologisk prøvebeskrivelse af Rambøll Udført den 7/ Storstrøms Amt MATH Fase II, Møn kortlægningsområde Boring.7 - Mandemarke Prøveniveau m u. t.) Geologbeskrivelse ML, st. sandet, khl + rodfragmenter, gråbrun, Gl Gc 4 MS, leret, gruset, khl, gulbrun, Gl Gc 6 SAND, gruset, sorteret, lys rødbrun, Sm Gc GRUS, sv. sandet, sorteret, brunt, Sm Gc 10 GRUS, groft, enkelte sten, velsorteret, gråbrun, Sm Gc 1 MG, sv. leret, sv. sandet, khl, gråbrun, Gl Gc 14 ML, sandet, gruset, khl, gulbrun, Gl Gc 16 ML, sandet, gruset, khl, gråbrun, Gl Gc 1 ML, st. khl + flint fragmenter, lys gråbrun, "kridtmoræne" Gl Gc 0 d.o. SKRIVEKRIDT + flint fragmenter, lys grå svagt lerholdig) 4 Prøve mangler - Ler, jf. brøndborebeskrivelse 6 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 30 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 3 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 34 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 36 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 3 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 40 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 4 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 44 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 46 SKRIVEKRIDT + flint fragmenter 4 ML, sandet, gruset, khl, grå, Gl Gc 50 d.o. 5 ML, sv. sandet, sv. gruset, khl, mørk grå, Gl Gc 54 d.o. 56 ML, sandet, gruset, st. khl, lys grå, Gl Gc 5 Skrivekridt 60 d.o. 6 Skrivekridt + flint fragmenter 64 d.o. 66 ML, st. khl + kalk klaster, lys grå, Gl Gc 6 Skrivekridt + flint fragmenter 70 Skrivekridt 7 d.o. 74 Skrivekridt + flint fragmenter 76 Skrivekridt 7 d.o. 0 Skrivekridt + flint fragmenter

103 BILAG 3.b Rambølls geologbedømmelse af sedimentprøver fra boring

104 Geologisk prøvebeskrivelse af Rambøll Udført den 7/ Storstrøms Amt MATH Fase II, Møn kortlægningsområde Boring Lisby Prøveniveau m u. t.) Geologbeskrivelse LER, siltet, sv. sandet, khl, lys gulbrun, Sm Gc 4 LER, siltet, sv. sandet, khl + kalkkorn, lys grå, Sm Gc 6 LER, siltet, sv. sandet, khl, grå, Sm Gc d.o 10 LER, siltet, sv. sandet + enkelte gruskorn, khl + kalkkorn, mørk grå, Sm Gc 1 LER, siltet, sv. sandet, khl + kalkkorn, mørk grå, Sm Gc 14 LER, siltet, sv. sandet + enkelte gruskorn, khl + kalkkorn, svagt brunlig grå, Sm Gc 16 ML, sandet, st. gruset, khl, grå, Gl Gc 1 ML, sandet, gruset, khl, grå, Gl Gc 0 ML, sandet, st. gruset, khl, grå, Gl Gc SAND, mellem-grov kornet, gruset, sorteret, gråbrun, Sm Gc 4 GRUS, sv. sandet, velsorteret, gråbrun, Sm Gc 6 d.o. d.o. 30 GRUS, sandet, sorteret, grå, Sm Gc 3 ML, sandet, gruset, khl, grå, Gl Gc 34 d.o. 36 ML, sv. sandet, sv. gruset, khl, grå, Gl Gc 3 ML, sv. sandet, gruset, khl, grå, Gl Gc 40 ML, sv. sandet, khl, grå, Gl Gc 4 d.o. 44 ML, sv. sandet, khl + kalkkorn, grå, Gl Gc 46 ML, sandet, khl + kalkkorn, grå, Gl Gc 4 ML, sandet, sv. gruset, st. khl, lys grå, Gl Gc 50 ML, sandet + enkelte gruskorn, st. khl + kalkkorn, lys grå, Gl Gc 5 d.o. 54 ML, sandet, sv. gruset, st. khl + kalkkorn, lys grå, Gl Gc 56 Skrivekridt 5 d.o. 60 d.o. 6 d.o. 64 d.o. 66 d.o. 6 d.o. 70 d.o. 7 d.o. 74 d.o. 76 d.o. 7 d.o. 0 d.o.

105 BILAG 3.3a Geofysiske logs og geologiske synteseprofiler for boring.7

106 Rev. 0 Projektnr Dato Tegnet af KLD Skala 1:400 Geofysisk borehulslogning og geologisk syntese Boring.7 Mandemarke Kontrol MATH Godkendt NLR Bredevej DK-30 Virum Tlf Fax Bilag.: 3.3a Boringsoplysninger Boringsnavn Mandemarke DGU-nr..7 Målepunkt Terræn Lokalitet Møn Terrænkote m. Koordinater ; Projektion, datum - Brøndborer Brøker Boremetode Omvendt skylleboring Boringsdiameter - Boringsvæske Vand Forerør - Udbygning - Dybde 0.0 Pejledato Pumpevandspejl - Pumpeydelse [m³/t] - Logging program Navn GAMMA POR NEU) COND RES Beskrivelse Formationens naturlige gamma stråling Formationens neutron porøsistet Elektromagnetisk induktion Resistivitet fra EM-sonde Enhed cps % ms/m ohm-m RES DG) Fokuseret resistivitet ohm-m RES FL) Resistivitet af borehulsvæsken ohm-m FLOW Flowlog m/s TEMP Temperatur af borehulsvæsken Deg C. Depth GAMNAT) PORNEU) filtersat RESDG) åben hul TEMP SYNTESEPROFIL 1:400 0 CPS % 100 PORNEU) åben hul 5 ohm-m 5 RES 15. Deg C 15.6 RESFL) FILTERSÆTNING KOTE JORDARTS KARAKTERISERING 0 % 100 COND 0 ohm-m ohm-m 1.15 FLOW 0 ms/m m/s 0.1 LITHOLOGI Ifølge geologisk model 0 KVARTÆR: St. forstyrret KRIDT: Skrivekridt 0 Ifølge geologisk model LITHOLOGI COND FLOW 0 ms/m 0 PORNEU) åben hul RES -0.1 m/s 0.1 RESFL) FILTERSÆTNING KOTE JORDARTS KARAKTERISERING Depth GAMNAT) 0 % 100 PORNEU) filtersat 0 ohm-m 10 RESDG) åben hul 1.1 ohm-m 1.15 TEMP SYNTESEPROFIL 1:400 0 CPS % ohm-m Deg C 15.6

107 BILAG 3.3b Geofysiske logs og geologiske synteseprofiler for boring

108

109 BILAG 3.4a Liste over til- og fravalg af boringer i forbindelse med vandprøvetagning

110 Rambøll - Sag Møn Fase kortlægning Bilag 3.4a: Liste over til- og fravalg af boringer i forbindelse med vandprøvetagning DGU_nr UTMX UTMY Ejer navn Ejer adresse EjerPostnr EjerPostby EjerTlf EjerMobil Geologi filter Kommentarer ved Ejer oplysninger i telefon EUREF9 zone 3) gennemgang af billeder samt øvrige kommentarer ID , ,65 Benjamin Berner Christensen Hovgårdsvej Borre NLR vurderer kalk ud fra bundpejling PH skal etableres Vandet filtreres inden det anvendes ID , ,1 Knud Hovgaard Jensen Nordfeldvej Stege smeltevandssand Sekundært magasin PH kan etableres - det er sandsynligt, at der er Ejer vil have garanti for, at det ikke får 7. 5E 7154, 60953,3 Finn Henning Stenersen Jørgen Klintevej 145 A 470 Stege smeltevandsgrus råvandshane i hus konsekvenser - boringen udgår derfor Boring kasseret pga. tæt beliggenhed til 7.1 og dårlig , , Glenn Gregers Hansen Ullemarkvej 9 A 470 Stege skrivekridt stand Uffe Winther Nielsen Klintevej Stege kalk Skal renoveres - pumpe + rør op Behøver ikke besked om, hvornår vi kommer. OK at amtet overtager sløjfning mv. mod at den bruges som permanent moniteringsboring. Talt med Teknisk serviceleder Jens Erik Mathiasen - Mob eller #16. Prøvetagning droppes pga. for høj renoveringspris Amtets beslutning). Pejles kun. Pumpe istykker -ejer bruger ikke boringen, men vi må gerne tage pumpe op , 61004,7 Lars Peter Jørgensen Hovedskovvej Stege skrivekridt Pumpe op Tommy Kort Søndre Landevej Borre smeltevandssand Sekundært magasin Kirsten Escherich Nordfeldvej Stege sand PH skal etableres Vandprøvetagning OK, Pejling OK ,11 Møn Golfcenter Klintevej Stege kalk Ring til Flemming: om morgenen inden vandprøvetagning. Mandag d.6/6 eller onsdag den /6 passer bedst , , Møn Golfcenter Klintevej Stege skrivekridt Ring til Flemming: om morgenen inden vandprøvetagning. Mandag d.6/6 eller onsdag den /6 passer bedst , ,3 Ebbe Schou Hansen Ullemarkvej Stege kalk PH skal etableres i hus Vandprøvetagning OK, pejling OK , , Tonny Albert Jørgensen Klintholm Havnevej Borre skrivekridt PH kan etableres Vandprøvetagning ikke OK med ejer , Carl Peter B Scavenius Klintholm Alle 1 A 4791 Borre grus Sekundært magasin A , ,6 Otto Villy Larsen Lindegårdsvej Stege skrivekridt Brønd - kan evt. prøvetages med MP1 - prøvehane skal ikke etableres Damsholte Pelsberederi ApS Grønsundvej Stege kalk Boringen skal besigtiges Kan ikke komme i kontakt med ejer. Har ringet gange. Vandprøve OK. Ring vedr. nøgle til hus. Boring udgår da det er dyrt at gøre den prøvetagningsklar , ,41 Preben Olsen Rødkildevej Stege kalk PH skal muligvis etableres Pumpe OK. Der findes formentlig en prøvetagningshane før hydrofor i hus. Check først denne. Hvis OK skal der bare monteres pejlestuds , ,57 Torben Heien Hansen Bringtoftevej Stege skrivekridt Prøvetagning og pejling OK , ,1 Flemming Guldager Larsen Mysundegade 7 0 th 166 KBH V smeltevandssand Sekundært magasin , ,67 Birthe Rasmussen Hinrichsen Sivvej Stege skrivekridt Kan prøvetages fra råvandshane til havevanding Der er hane. Vandprøvetagning og pejling OK. HEA sender garantibrev til lodsejer , ,9 Jens-Frederik Elm Larsen Lindegårdsvej Stege skrivekridt PH skal muligvis etableres Vandprøvetagning OK, pejling OK Ring inden til Finn Elm Larsen , ,75 Keld Kristian Mortensen Grønvedvej 470 Stege sand PH kan etableres Ingen vandprøve - pejling OK , ,61 Bent Henriksen Baunehøjvej Stege sand PH kan etableres Vandprøvetagning ikke OK. Pejling ikke OK Birgitte Natorp Marienborg Alle 3A 470 Stege sand PH skal etableres Vandprøvetagning og pejling OK , ,91 Børge Spohr Søndre Landevej Stege smeltevandssand Sekundært magasin Henrik Rasmussen Søndersognsvej Stege kalk/grus Rør og pumpe skal op Rør skal op og med "hjem". Vil ikke forstyrres på lokaliteten. Flink og alt er OK, så længe vi bare "passer os selv". Skal have besked, når vi er færdige Finn Henning Stenersen Jørgen Klintevej 145 A 470 Stege smeltevandssand Sekundært magasin , , Sven Erik Hertz Martinsen Peter Hansens Vej Stege kalk Rør + pumpe skal afmonteres Kontakt mobil LIC har talt med forvalter Jens Refstrup på Møns Museum Att. Edith Marie RStoregade Stege kalk Rør skal afmonteres vandprøvetagning og pejling OK , ,6 Hans Bagge Hansen St Lind Gade 470 Stege kalk Indkørsel fra Vigenvej , ,77 Birgitte Natorp Marienborg Alle 3A 470 Stege skrivekridt Vandprøvetagning og pejling OK , ,04 Morten Bomholt Røddingevej Askeby NLR vurderer kalk PH kan etableres Vandprøve ikke OK. Pejling OK. Boringer som ikke skal prøvetages Boringer, som prøvetages

111 BILAG 3.4b Oplysninger vedrørende pejleboringer

112 Rambøll - Sag Møn Fase kortlægning Bilag 3.4b: Oplysninger vedrørende pejleboringer Side 1/ PEJLEDE BORINGER PRIMÆRT MAGASIN) Boring Stednavn Pejling m.u.mp) MP-kote vsp-kote Vandværksborin Bemærkning vedr. MP Andet Lars Peter Jørgensen 1,7 13,7 1,17 Nej Dækselkote 7.11B Udby Vandværk 11,61 13,5 1,64 Ja 7.1 Keldby Vandværk 9,09 10,31 1, Ja 7.10 Stege Vandværk,9 1,554-1,346 Ja 7.13 Ulfshale Vandværk,515,9 0,374 Ja MP-kote samme som for Ulfshale Vandværk 7,55,9 1,304 Ja MP-kote samme som for evt. fejl i indmåling 7.13 Ulfshale Vandværk 14,695 15,055 0,36 Ja Udby Vandværk 10,3 14,334 3,504 Ja Ulfshale Vandværk 16,75 17, 0,437 Ja 7.14 Hjertebjerg Vandværk,95 6,47 3,97 Ja Evt. fejl i indmåling ; MP-kote = 5,47 anvendt Råbylille Vandværk 14,1 9,73-4,7 Ja Boring i drift Råbylille Vandværk 7,74 7,1-0,6 Ja 7.14 Hjertebjerg Vandværk 4,43 6,47 1,17 Ja Borre Vandværk I/S 14,37 15,074 0,704 Ja Boring i drift Keldby Vandværk 10,4 11,637 1,37 Ja Møn Golfcenter 10,4 10,3 0,35 Nej Stege Vandværk 4,9 4,359-0,61 Ja Hjertebjerg Vandværk 1,565 3,349 1,74 Ja 7.19 Stege Vandværk 3,11,07-1,04 Ja 7.09 Møn Golfcenter 14,3 15,7 0,95 Nej 7.0 Stege Vandværk 10,645 1,49,04 Ja Unøjagtig måling - nye installationer- oplysninger fra vv-bestyrer, pejling den 6/ Ebbe Schou Hansen 7,735,99 1,55 Nej 7.99 Uffe Winther Nielsen 4,55 7,0,53 Nej.1 Magleby Vandværk 1,69 36,517 3,7 Ja.40 Klintholm Havn Vandværk 4,6,5 3,99 Ja.63 H.W. Larsen & Sønner Aps 1,67 1,5-0,17 Nej Målt i slutning af pumpestop.65 Magleby Vandværk 1,69 3,155 19,465 Ja.6 Klintholm Havn Vandværk 6,7 10,3 4,11 Ja.70 Magleby Vandværk 1,93 36,597 3,667 Ja.79 Allan Jensen 0,96 4,5 3,54 Nej MP = terræn.7 NY BORING-Magleby -,75 35, 3,55 Nej MP = Flange med manometer ca. 0,5 m o.t.) 3.37 Siglund Fiskeopdræt 5,015 5,5 0,35 Nej Unøjagtig måling, MP=terræn Neble Og Omegns Vandvæ 6,53,01 1,4 Ja 33.16A Otto Villy Larsen 14,69 17,9,6 Nej Lendemark Vandværk 19,91 1-1,91 Ja MP = terræn Frenderup Vandværk 1,34 13,973 1,633 Ja Frenderup Vandværk 6,75,46 1,71 Ja Frenderup Vandværk,31 10,03 1,7 Ja 33.0 Marienborg Gods 5, ,405 Ja Koordinater aflæst på flyfoto, z aflæst på topografisk kort pumpe i drift) Gammelsø Vandværk 9,615 11,66 1,651 Ja Torben Heien Hansen 1,97 15,99 3,0 Nej 33.1 Birthe Rasmussen Hinrichsen 6,65,37 1,7 Nej 33.0 Jens-Frederik Elm Larsen 9,5 11,6 1,77 Nej Lendemark Vandværk 17,0 16,441-0,639 Ja Røddinge-Sprove Vandvær 6,5 7 0,5 Ja Unøjagtig måling, MP=terræn Sven Erik Hertz Martinsen 6,735 7,73 0,995 Nej Hårbølle Strand Vandværk 4,11 5,16 1,016 Ja Bissinge Vandværk 3,1 5,104 1,94 Ja Møns Museum 9,44 10,69 1,5 Nej

113 Rambøll - Sag Møn Fase kortlægning Bilag 3.4b: Oplysninger vedrørende pejleboringer Side / PEJLEDE BORINGER PRIMÆRT MAGASIN) Boring Stednavn Pejling m.u.mp) MP-kote vsp-kote Vandværksborin Bemærkning vedr. MP Andet Gammelsø Vandværk 11,14 1,73 1,733 Ja 33.6 Neble Og Omegns Vandvæ,505 10,01 1,505 Ja Lendemark Vandværk 3,99 1-5,99 Ja I drift - MP baseret på terræn - formentlig fejl i Watertech rapport Hans Bagge Hansen 4,145 5,35 1,05 Nej Damme Og Askeby Vandvæ 1,15 7,713 6,563 Ja Hårbølle Strand Vandværk 4,0 7,665 3,55 Ja 33.6 Gammelsø Vandværk 10,16 11,34 1,674 Ja Damme Og Askeby Vandvæ 0,9 16,946-4,034 Ja 33.9 Hårbølle-Vindebæk Vandvæ 5,3 5,3-0,0 Ja MP = pejlestuds Birgitte Natorp 11,05 16,76 4,955 Nej Morten Bomholt 1,55 1,69,35 Nej Frenderup Vandværk 14,4 15,979 1,559 Ja Unøjagtig måling, ny installation antaget: pejlepkt=tidl. top dæksel) 33.3 Damme Og Askeby Vandvæ 13, 19 5, Ja MP = terræn NY BORING-Lisby 9, 0,364 11,144 Nej MP = top forerør 33.5B Damme Og Askeby Vandvæ 0, ,65 Ja MP = terræn 33.6A Lendemark Vandværk 17,3 17,36-0,46 Ja 33.6B Lendemark Vandværk 1,36 17,13-0,547 Ja 33.9 Røddinge-Sprove Vandvær 5,66 6 0,34 Ja Unøjagtig måling, MP=terræn ID56 Benjamin Berner Christensen 3,95 4,7 0,775 Nej PEJLEDE BORINGER SEKUNDÆRT MAGASIN) Boring Stednavn Pejling m.u.mp) MP-kote vsp-kote Vandværksborin Bemærkning vedr. MP Andet Kirsten Escherich 19,6 31,77 1,17 Nej Borre Vandværk I/S 9,5 6,179 16,39 Ja.69 Carl Peter B Scavenius 1,37,43 64,06 Nej 33.1 Koster Vig Campingplads 1, 6 4,1 Nej MP = terræn Brønd Flemming Guldager Larsen 4,33,77 4,44 Nej 33.3 Keld Kristian Mortensen 6,665 16,47 9,05 Nej Birgitte Natorp 14,505 16,04 1,537 Nej Formentlig i drift Børge Spohr,0 1,11 4,09 Nej Henrik Rasmussen 13,74 16,75 3,01 Nej NY BORING-Lisby 3, 0,364 16,44 Nej MP = top forerør.60 Sømarke Vandværk 0,45 5,07 57,33 Ja I drift.67 Sømarke Vandværk 1,6 5,004 56,744 JA I drift IKKE-PEJLEDE BORINGER Boring Stednavn Pejling m.u.mp) MP-kote vsp-kote Vandværksborin Bemærkning vedr. MP Andet 7.45 Råbymagle Vandværk Ja Boring kunne ikke findes Råbylille Vandværk Ja Sløjfet Råbylille Vandværk Ja Sløjfet 7.56 Stege Vandværk Ja Sløjfet 33.0 Stege Sukkerfabrik Nej ikke pejlbar 33.5 Hårbølle Vindebæk Vandværk Ja ikke pejlbar Hårbølle Vindebæk Vandværk Ja ikke pejlbar Jupiter Ål Nej ikke pejlbar Tommy Kort Nej ikke pejlbar

114 BILAG 3.5 Placering af pejlede boringer i synkronpejlerunde

115 Maglemose Borre Klintholm Havn Borre Sømose Råbylille STEGE Udby Lendemarke NYORD Ulvshale Koster Stege Nor Damsholte Store Damme Hårbølle Kostervig Hvideklint Borren Røddinge Sø Fanefjord 33.5B 33.5B 33.5B 33.5B 33.5B 33.5B 33.5B 33.5B 33.5B A 33.6A 33.6A 33.6A 33.6A 33.6A 33.6A 33.6A 33.6A B 33.6B 33.6B 33.6B 33.6B 33.6B 33.6B 33.6B 33.6B A 33.16A 33.16A 33.16A 33.16A 33.16A 33.16A 33.16A 33.16A ID56 ID56 ID56 ID56 ID56 ID56 ID56 ID56 ID Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH JAWL CLAK Pejlegrundlag.WOR Pejlegrundlag Bilag 3.5 Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web: Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Pejlepunkt i primært magasin DGU-nr. angivet) Pejlepunkt i sekundært magasin DGU-nr. angivet) Pejlepunkt i primært og sekundært magasin DGU-nr. angivet) 1: km

116 BILAG 4.1a Data og tolkning fra renpumpning af boring.7

117 Bilag 4.1a Prøvepumpning af boring DGU nr..7, Mandemarke BRØNDBORINGSFIRMAET BRØKER I.S HOLBÆK Vandstand i m under målepunkt Ydelse, m³/t Tid efter pumpestart, min -5 Sænkning i pumpeperiode, m 0.0 Specifik kapacitet, m³/t)/m Tid efter start af pumpeperiode, min Q, m³/t Afsænkning under stigningsperiode, m Beregningerne er baseret på følgende forudsætninger Boringsradius, R = 0,10 m Magasinkoefficient, S = 0,0005 og giver følgende resultater: Transmissivitet, T = 9.6E-5 m²/s Effektivitet, V = 7 % 0 Anbefalet pumpe Initialer Godkendt Sagsnr Dato Dato Tid efter stop af pumpe, min PDF created with pdffactory trial version PDPWin version 1., Copyright 000 POLYTEC

118 BILAG 4.1b Data og tolkning fra renpumpning af boring

119 10 Storestrøms Amt. Liseby DGU Nr BRØNDBORINGSFIRMAET BRØKER I.S HOLBÆK Vandstand i m under målepunkt Ydelse, m³/t Tid efter pumpestart, min 0 Sænkning i pumpeperiode, m 0.0 Specifik kapacitet, m³/t)/m Tid efter start af pumpeperiode, min Q, m³/t Afsænkning under stigningsperiode, m Beregningerne er baseret på følgende forudsætninger Boringsradius, R = 0,10 m Magasinkoefficient, S = 0,0005 og giver følgende resultater: Transmissivitet, T =.5E-4 m²/s Effektivitet, V = 75 % 10 Anbefalet pumpe Initialer Godkendt Sagsnr Dato Dato Tid efter stop af pumpe, min PDF created with pdffactory trial version PDPWin version 1., Copyright 000 POLYTEC

120 BILAG 4. Tolket potentialekort for Møn 006)

121 Pejlepunkt med angivelse af målt potentiale Potentialekurve i primært magasin NYORD Ulvshale 0,374 0,374 0,374 0,374 0,374 0,374 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 1,304 1,304 1,304 1,304 1,304 0,437 0,437 0,437 0,437 0,437 0,437 1,17 1,17 1,17 1,17 1,17 Borre Sømose 33 Maglemose 3,504 3,504 3,504 3,504 3,504 3,504 Udby 0,704 0,704 0,704 0,704 0,704 Borre 1,55 1,55 1,55 1,55 1,55 1,74 1,74 1,74 1,74 1,74 1,17 1,17 1,17 1,17 1,17 1,17,04,04,04,04,04-0,61-0,61-0,61-0,61-0,61-1,04-1,04-1,346-1,346-1,04-1,04-1,346-1,346-1,346-1,04 STEGE -0,547-0,547-0,547-0,547-0,547-0, Borren 1,505 1,505 1,505 1,505 1,505 1,505 Kostervig 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 0,995 0,995 0,995 0,995 0,995 0,5 0,5 0,5 0,34 0,34 0,34 0,5 0,5 0,5 0,34 0,34 0,34 1,559 1,559 1,559 1,559 1,559 1,559 1,674 1,674 1,674 1,674 1,674 1,651 1,651 1,651 1,651 1,651 1,651 1,405 1,405 Røddinge Sø1,405 1,405 1,405 1,405,3,3,3,3,3-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6 Råbylille -4,7-4,7-4,7-4,7-4,7,6,6,6,6,6 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,667 3,667 3,667 3,667 3,667 3,667 3,54 3,54 3,54 3,54 3,54 3,54 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,94 1,94 1,94 1,94 1, ,4 1,4 1,4 1,4 1,4 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,95 0,95 0,95 0,95 0,95-1,91-1,91-1,91-1,91-1,91-5,99-5,99-5,99-5,99-5,99-5,99 19,465 19,465 19,465 19,465 19,465 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 1, 1, 1, 1, 1, 1, -0,639-0,639-0,639-0,639-0,639-0,639 Lendemarke -0,46-0,46-0,46-0,46-0,46-0,46 Koster Stege Nor 1,37 1,37 1,37 1,37 1,37 1,37 0,775 0,775 0,775 0,775 0,775 Kortet viser et potentialekort, der er baseret på data fra synkronpejlerunden i 006.,53,53,53,53,53 Tolkninger er hovedsageligt baseret på kriging af det målte potentiale, samt topografien i området jf. tekst for yderligere forklaring). 11 1,77 1,77 1,77 1,77 1,77 3,55 3,55 3,55 3,55 3,55 3,99 3,99 3,99 3,99 3,99 3,99-0,17-0,17-0,17-0,17-0,17-0,17 4,11 4,11 4,11 4,11 4,11 4,11 Klintholm Havn 1,633 1,633 1,633 1,633 1,633 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,71 1,71 1,71 1,71 1, ,733 1,733 1,733 1,733 1,733 Damsholte 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7,35,35,35,35,35 Hvideklint ,955 4,955 4,955 4,955 4,955-1,65-1,65-1,65-1,65-1,65-4,034-4,034-4,034-4,034-4,034 5, 5, 5, 5, 5, Store Damme 1: ,144 11,144 11,144 11,144 11,144 11,144 4km 6,563 6,563 6,563 6,563 6,563 3,55 3,55 3,55 3,55 3,55 3,55 Fanefjord Bilag 4. -0,0-0,0-0,0-0,0-0,0 1,016 1,016 1,016 1,016 1,016 Hårbølle Potentialekort Dato : Udarb.: MATH Kontrol : JAWL Godk.: tolket) Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser CLAK Sag : Fil : Potentialekort.WOR Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

122 BILAG 4.3 Beregnede standardafvigelser fra kriging af potentialer

123 Usikkerhed i potentialebestemmelsen standard afvigelse) - meter NYORD 0,0-0,5 Ulvshale 0,5-1,0 1,0-1,5 1,5 -,0 Borre Sømose,0 -,5 Maglemose Udby,5-3,0 Borre STEGE Råbylille Kortet viser standardafvigelser i potentialet bilag 4.), beregnet på grundlag af det kriggede potentiale jf. tekst for yderligere forklaring). Stege Nor Lendemarke Koster Borren Kostervig Klintholm Havn Røddinge Sø Damsholte Hvideklint 1: km Store Damme Bilag 4.3 Fanefjord Hårbølle Standardafvigelser i potentiale Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Dato : Udarb.: MATH Kontrol : JAWL Godk.: CLAK Sag : Fil : Potentialekort.WOR Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

124 BILAG 4.4 Potentialekort med tolkede grundvandsskel og strømbaner

125 NYORD Potentialekurve i primært magasin Ulvshale Grundvandsskel Strømningsretning Borre Sømose Maglemose Udby Borre STEGE Råbylille Stege Nor Lendemarke Koster Borren Kostervig Klintholm Havn Røddinge Sø Kortet viser tolkede grundvandsskel og overordnede strømningsveje i skrivekridtmagasinet på Møn. Kortet er baseret på potentialekortet, der er udarbejdet som en del af fase undersøgelserne på Møn jf. bilag 4.). Damsholte Hvideklint Store Damme Fanefjord 1: km Hårbølle Bilag 4.4 Potentialekort med tolkede vandskel Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Dato : Udarb.: MATH Kontrol : JAWL Godk.: CLAK Sag : Fil : Potentialekort.WOR Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

126 BILAG 4.5 Målte potentialer i sekundære magasiner

127 Pejlepunkt i primært magasin med angivelse af målt potentiale Pejlepunkt i sekundært magasin med angivelse af målt potentiale NYORD Ulvshale 1,304 1,304 1,304 1,304 1,304 1,304 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,36 0,374 0,374 0,374 0,374 0,374 0,374 Områder med opadrettet gradient 1,17 1,17 1,17 1,17 1,17 1,17 0,437 0,437 0,437 0,437 0,437 0,437 Borre Sømose Maglemose 3,504 3,504 3,504 3,504 3,504 3,504 Udby Borre ,55 1,55 1,55 1,55 1,55,04,04,04,04,04-0,61-0,61-0,61-0,61-0,61-1,04-1,04-1,04-1,04-1,04 1,37 1,37 1,37 1,37 1,37 1,37 1, 1, 1, 1, 1, 1, 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 0,95 0,95 0,95 0,95 0,95 0,95-0,46-0,46-0,46-0,46-0,46-0,46-0,547-0,547-0,547-0,547-0,547-0,547-0,639-0,639-0,639-0,639-0,639-0,639 Koster Lendemarke -1,91-1,91-1,91-1,91-1,91,6,6,6,6,6 1,94 1,94 1,94 1,94 1,94 Kostervig 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,505 1,505 1,505 1,505 1,505 1,505 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 1,674 1,674 1,674 1,674 1,674 1,674 1,651 1,651 1,651 1,651 1,651 1,651 0,995 0,995 0,995 0,995 0,995 0,995 0,34 0,34 0,34 0,34 0,34 0,34 1,405 1,405 1,405 1,405 Røddinge Sø1,405,35,35,35,35,35 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,77 1,77 1,77 1,77 1,77 19,465 19,465 19,465 19,465 19,465 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7,3,3,3,3,3 Råbylille -0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-0,6-4,7-4,7-4,7-4,7-4,7-4,7 3,667 3,667 3,667 3,667 3,667 3,667 3,54 3,54 3,54 3,54 3,54 3, ,775 0,775 0,775 0,775 0,775 0,775 Kortet viser det tolkede potentiale i skrivekridtmagasinet samt målte potentialer i henholdsvis skrivekridtmagasinet og sekundære magasiner. 3,55 3,55 3,55 3,55 3,55-0,17-0,17-0,17-0,17-0,17-0,17 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3, ,99 3,99 3,99 4,11 4,11 3,99 3,99 4,11 4,11 4,11 Derudover er også vist områder, hvor der formodes at være opadrettet gradient fra skrivekridtmagasinet. 1,633 1,633 1,633 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,71 1,71 1,71 1,71 1,71 1,71 1,733 1,733 1,733 1,733 1,733 Damsholte ,5 1,5 1,5 1,5 1,5,53,53,53,53,53 1,17 1,17 1,17 1,17 1,17 1,17 Klintholm Havn 1,559 1,559 1,559 1,559 1,559 1,633 1,633 1, ,99-5,99-5,99-5,99-5,99-5,99 Borren Stege Nor ,74 1,74 1,74 1,74 1,74 1,74-1,346-1,346-1,346-1,346-1,346-1,346 STEGE Isopotentiale primært magasin 0,704 0,704 0,704 0,704 0,704 0, Hvideklint 4,955 4,955 4,955 4,955 4,955-1,65-1,65-1,65-1,65-1,65-1,65-4,034-4,034-4,034-4,034-4,034-4,034 5, Store Damme 5, 5, 5, 5, 5, ,144 11,144 11,144 11,144 11,144 11,144 6,563 6,563 6,563 6,563 6,563 6,563 3,55 3,55 3,55 3,55 3,55 Fanefjord 1: ,016 1,016 1,016 1,016 1,016 1, km Hårbølle -0,0-0,0-0,0-0,0-0,0-0,0 Bilag 4.5 Målt potentiale i Dato : Udarb.: MATH Kontrol : JAWL Godk.: sekundært magasin Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser CLAK Sag : Fil : Potentiale_sek.WOR Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

128 BILAG 4.6a Metan primært magasin

129 Nye data fra 006 Vandværker, data fra NYORD Øvrige boringer, data fra Ulvshale Alle boringer, data ældre end 190 Udby Maglemose Borre Sømose Borre Metan mg/l 0-0,1 > 0,1-1,0 > 1,0-5,0 > 5,0-10,0 > 10 STEGE Råbylille Stege Nor Koster Lendemarke Borren Kostervig Kortet viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Klintholm Havn Grænseværdien for metan i drikkevand ved afgang fra vandværk er 0,1 mg/l Røddinge Sø Damsholte Hvideklint Store Damme 1: Fanefjord 0 4km Hårbølle Bilag 4.6a Metan primært magasin Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH JAWL CLAK Bilag 4.6a Metan.WOR Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

130 BILAG 4.6b Metan primært magasin tolket)

131 Nye data fra 006 Vandværker, data fra NYORD Øvrige boringer, data fra Ulvshale Alle boringer, data ældre end 190 Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Damsholte STEGE Maglemose Borre Sømose Udby Borre Råbylille Stege Nor Lendemarke Hvideklint Klintholm Havn Metan mg/l 0-0,1 > 0,1-1,0 > 1,0-5,0 > 5,0-10,0 > 10 Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af metan i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Grænseværdien for metan i drikkevand ved afgang fra vandværk er 0,1 mg/l Store Damme Fanefjord 1: km Hårbølle Bilag 4.6b Metan primært magasin Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : MATH JAWL CLAK tolket) Fil : Bilag 4.6b Metan tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

132 BILAG 4.7a Svovlbrinte primært magasin

133 Nye data fra 006 NYORD Ulvshale Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra Alle boringer, data ældre end 190 Udby Maglemose Borre Sømose Borre Svovlbrinte mg/l 0-0,01 > 0,01-0,05 > 0,05-0,5 > 0,5-5 > 5 STEGE Råbylille Stege Nor Koster Lendemarke Borren Kostervig Kortet viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Klintholm Havn Grænseværdien for svovlbrinte i drikkevand ved afgang fra vandværk er 0,05 mg/l Røddinge Sø Damsholte Hvideklint Store Damme 1: Fanefjord 0 4km Hårbølle Bilag 4.7a Svovlbrinte primært magasin Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH JAWL CLAK Bilag 4.7a svovlbr.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

134 BILAG 4.7b Svovlbrinte primært magasin tolket)

135 Nye data fra 006 NYORD Ulvshale Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra Alle boringer, data ældre end 190 Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Damsholte STEGE Maglemose Borre Sømose Udby Borre Råbylille Stege Nor Lendemarke Hvideklint Klintholm Havn Svovlbrinte mg/l 0-0,01 > 0,01-0,05 > 0,05-0,5 > 0,5-5 > 5 Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af svovlbrinte i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Grænseværdien for svovlbrinte i drikkevand ved afgang fra vandværk er 0,05 mg/l Store Damme Fanefjord 1: km Hårbølle Bilag 4.7b Svovlbrinte Dato : Udarb.: MATH primært magasin tolket) Kontrol : Godk.: Sag : Fil : JAWL CLAK Bilag 4.7b svovlbr tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

136 BILAG 4.a Sulfat primært magasin

137 Nye data fra 006 NYORD Vandværker, data fra Ulvshale Øvrige boringer, data fra Alle boringer, data ældre end 190 Borre Sømose Sulfat mg/l Udby Maglemose Borre 0-5 > 5-0 > 0-50 > > 100 STEGE Råbylille Stege Nor Koster Lendemarke Borren Kostervig Klintholm Havn Kortet viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Grænseværdien for sulfat i drikkevand ved afgang fra vandværk er 50 mg/l Røddinge Sø Damsholte Hvideklint Store Damme Fanefjord 1: km Hårbølle Bilag 4.a Sulfat primært magasin Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH JAWL CLAK Bilag 4.a sulfat.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

138 BILAG 4.b Sulfat primært magasin tolket)

139 Nye data fra 006 NYORD Vandværker, data fra Ulvshale Øvrige boringer, data fra Alle boringer, data ældre end 190 Koster Borren Kostervig Røddinge Sø Damsholte STEGE Stege Nor Lendemarke Udby Maglemose Borre Sømose Borre Råbylille Klintholm Havn Sulfat mg/l 0-5 > 5-0 > 0-50 > > 100 Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af sulfat i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Hvideklint Grænseværdien for sulfat i drikkevand ved afgang fra vandværk er 50 mg/l Store Damme Fanefjord 1: km Hårbølle Bilag 4.b Sulfat primært magasin tolket) Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH JAWL CLAK Bilag 4.b sulfat tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

140 BILAG 4.9a Ammonium primært magasin

141 Nye data fra 006 Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra NYORD Alle boringer, data ældre end 190 Ulvshale Maglemose Borre Sømose Ammonium mg/l < 0,05 > 0,05-0,5 > 0,5 - > - 4 > 4 Udby Borre STEGE Råbylille Koster Stege Nor Lendemarke Kortet viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Borren Kostervig Grænseværdien for ammonium i drikkevand ved afgang fra vandværk er 0,05 mg/l Klintholm Havn Røddinge Sø Damsholte Hvideklint Store Damme 1: km Fanefjord Bilag 4.9a Hårbølle Ammonium Dato : Udarb.: Kontrol : MATH JAWL Godk.: CLAK primært magasin Sag : Fil : Bilag 4.9a ammonium.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

142 BILAG 4.9b Ammonium primært magasin tolket)

143 Nye data fra 006 Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra NYORD Alle boringer, data ældre end 190 Ulvshale Maglemose Borre Sømose Ammonium mg/l < 0,05 > 0,05-0,5 > 0,5 - > - 4 > 4 Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Udby STEGE Råbylille Damsholte Stege Nor Lendemarke Borre Klintholm Havn Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af ammonium i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Grænseværdien for ammonium i drikkevand ved afgang fra vandværk er 0,05 mg/l Hvideklint Store Damme 1: km Fanefjord Bilag 4.9b Hårbølle Ammonium primært magasin tolket) Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH JAWL CLAK Bilag 4.9b ammonium tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

144 BILAG 4.9c Ammonium sekundært magasin

145 Nye data fra 006 Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra NYORD Alle boringer, data ældre end 190 Ulvshale Ammonium mg/l Udby Maglemose Borre Sømose Borre < 0,05 > 0,05-0,5 > 0,5 - > - 4 > 4 Borren Kostervig Koster STEGE Stege Nor Lendemarke Råbylille Klintholm Havn Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer, der er filtersat i sekundære sandmagasiner. Den konturerede baggrund angiver til sammmenligning den "håndtolkede" fordeling af ammonium i skrivekridtmagasinet svarende til bilag 4.9b). Røddinge Sø Damsholte Hvideklint Grænseværdien for ammonium i drikkevand ved afgang fra vandværk er 0,05 mg/l Store Damme 1: km Fanefjord Hårbølle Ammonium sekundært magasin Bilag 4.9c Dato : Udarb.: MATH Kontrol : JAWL Godk.: CLAK Sag : Fil : Bilag 4.9c ammonium sekundær.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

146 BILAG 4.10a Bikarbonat primært magasin

147 Nye data fra 006 Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra Alle boringer, data ældre end 190 NYORD Ulvshale Bicarbonat mg/l Borre Sømose 0 til 400 > 400 til 450 > 450 til 500 > 500 til 550 > 550 Maglemose Udby Borre STEGE Råbylille Koster Stege Nor Lendemarke Kortet viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Der findes ingen grænseværdi for bikarbonat i drikkevand Borren Kostervig Klintholm Havn Røddinge Sø Damsholte Hvideklint 1: km Store Damme Bilag 4.10a Fanefjord Dato : Hårbølle Bikarbonat primært magasin Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH JAWL CLAK Bilag 4.10a bikarbonat.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

148 BILAG 4.10b Bikarbonat primært magasin tolket)

149 Nye data fra 006 Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra NYORD Alle boringer, data ældre end 190 Ulvshale Maglemose Borre Sømose Bicarbonat mg/l 0 til 400 > 400 til 450 > 450 til 500 > 500 til 550 > 550 Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Damsholte STEGE Udby Borre Råbylille Stege Nor Lendemarke Klintholm Havn Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af bikarbonat i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Der findes ingen grænseværdi for bikarbonat i drikkevand. Hvideklint Store Damme 1: km Fanefjord Bilag 4.10b Hårbølle Bikarbonat primært magasin tolket) Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH JAWL CLAK Bilag 4.10b bikarbonat tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

150 BILAG 4.11a NVOC primært magasin

151 Nye data fra 006 Vandværker, data fra NYORD Øvrige boringer, data fra Ulvshale Alle boringer, data ældre end 190 NVOC mg/l Udby Maglemose Borre Sømose Borre 0 - > -,5 >,5-3 > 3-4 > 4 STEGE Råbylille Koster Stege Nor Lendemarke Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Borren Kostervig Klintholm Havn Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af NVOC i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Røddinge Sø Damsholte Grænseværdien for NVOC i drikkevand ved afgang fra vandværk er 4 mg/l Hvideklint Store Damme 1: km Fanefjord Hårbølle Bilag 4.11a NVOC primært magasin Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH CLAK CLAK Bilag 4.11a NVOC.WOR Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

152 BILAG 4.11b NVOC primært magasin tolket)

153 Nye data fra 006 Vandværker, data fra NYORD Øvrige boringer, data fra Ulvshale Alle boringer, data ældre end 190 Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Damsholte Udby STEGE Stege Nor Lendemarke Maglemose Råbylille Borre Sømose Borre Klintholm Havn NVOC mg/l 0 - > -,5 >,5-3 > 3-4 > 4 Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af NVOC i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Grænseværdien for NVOC i drikkevand ved afgang fra vandværk er 4 mg/l Hvideklint Fanefjord Store Damme 1: km Hårbølle NVOC primært magasin tolket) Bilag 4.11b Dato : Udarb.: MATH Kontrol : CLAK Godk.: CLAK Sag : Fil : Bilag 4.11b NVOC tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

154 BILAG 4.1a Fluorid primært magasin

155 Nye data fra 006 Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra NYORD Alle boringer, data ældre end 190 Ulvshale Maglemose Borre Sømose Fluorid mg/l 0-0,5 >0,5-1 > 1-1,5 > 1,5 - > Udby Borre STEGE Råbylille Koster Stege Nor Lendemarke Kortet viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Borren Kostervig Grænseværdien for fluorid i drikkevand ved afgang fra vandværk er 1,5 mg/l Klintholm Havn Røddinge Sø Damsholte Hvideklint Store Damme 1: km Fanefjord Bilag 4.1a Hårbølle Fluorid primært magasin Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH CLAK CLAK Bilag 4.1a Fluorid.WOR Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

156 BILAG 4.1b Fluorid primært magasin tolket)

157 Nye data fra 006 Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra NYORD Alle boringer, data ældre end 190 Ulvshale Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Damsholte Udby STEGE Stege Nor Lendemarke Maglemose Råbylille Borre Sømose Borre Klintholm Havn Fluorid mg/l 0-0,5 >0,5-1 > 1-1,5 > 1,5 - > Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af fluorid i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Grænseværdien for fluorid i drikkevand ved afgang fra vandværk er 1,5 mg/l Hvideklint Fanefjord Store Damme 1: km Bilag 4.1b Hårbølle Fluorid primært magasin tolket) Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH CLAK CLAK Bilag 4.1b Fluorid tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

158 BILAG 4.1c Fluorid sekundært magasin

159 NYORD Nye data fra 006 Ulvshale Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra Alle boringer, data ældre end 190 Koster STEGE Stege Nor Lendemarke Udby Maglemose Råbylille Borre Sømose Borre Fluorid mg/l < 0,5 > 0,5-1,0 > 1,0-1,5 > 1,5 -,0 >,0 Borren Kostervig Klintholm Havn Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer, der er filtersat i sekundære sandmagasiner. Røddinge Sø Damsholte Hvideklint Den konturerede baggrund angiver til sammenligning den "håndtolkede" fordeling af fluorid i skrivekridtmagasinet svarende til bilag 4.1b). Grænseværdien for fluorid i drikkevand ved afgang fra vandværk er 1,5 mg/l Store Damme Fanefjord Hårbølle 1: km Bilag 4.1c Fluorid sekundært magasin Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH CLAK CLAK Bilag 4.1c fluorid sekundær.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

160 BILAG 4.13a Ionbytningsgrad primært magasin

161 Nye data fra 006 Alle boringer, data ældre end 006 NYORD Ulvshale Na / Cl - forholdet Borre Sømose 0-0,7 saltvandsindtræng > 0,7-1,5 ingen ionbytning) >1,5 -,0 let ionbytning) >,0 -,5 nogen ionbytning) >,5 kraftig ionbytning) Maglemose Udby Borre STEGE Råbylille Kortet viser det beregnede Na/Cl forhold molbasis) på grundlag af de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Stege Nor Borren Kostervig Koster Lendemarke Na/Cl forholdet er endvidere tolket i form af en "ionbytningsgrad". Denne tolkning er kun vejledende, da der kan være andre forhold, der er af betydning for om vandet er ionbyttet. Klintholm Havn Røddinge Sø Damsholte Hvideklint Store Damme 1: km Fanefjord Bilag 4.13a Hårbølle Dato : Na/Cl molbasis) Udarb.: Kontrol : MATH CLAK primært magasin Godk.: Sag : Fil : CLAK Bilag 4.13a ionbytning.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

162 BILAG 4.13b Ionbytningsgrad primært magasin tolket)

163 Nye data fra 006 Alle boringer, data ældre end 006 NYORD Ulvshale Maglemose Borre Sømose Na / Cl - forholdet 0-0,7 saltvandsindt)ræng > 0,7-1,5 ingen ionbytning) >1,5 -,0 let ionbyttet) >,0 -,5 noget ionbyttet) >,5 kraftigt ionbyttet) Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Damsholte Udby STEGE Stege Nor Lendemarke Råbylille Borre Klintholm Havn Symboler viser det beregnede Na/Cl forhold molbasis) på grundlag af de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af Na/Cl i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Na/Cl forholdet er endvidere tolket i form af en "ionbytningsgrad". Denne tolkning er kun vejledende, da der kan være andre forhold, der er af betydning for om vandet er ionbyttet. Hvideklint Fanefjord Store Damme 1: km Hårbølle Na/Cl molbasis) primært magasin tolket) Bilag 4.13b Dato : Udarb.: MATH Kontrol : CLAK Godk.: CLAK Sag : Fil : Bilag 4.13b ionbytning tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

164 BILAG 4.14 Resultater af fluxintegreret prøvetagning i boring.7

165 Bilag 4.14 Resultater af fluxintegreret prøvetagning i boring.7 Kote Tolket geologi ML DS Udbygning +5 DG +0 ML +15 SK +10 ML +5 0 SK -5 Koncentrationer i mg/l -10 Ca Cl - NO 3 - F Øvre vandprøve: ,046 1,7 ML Pumpe -0 Ca Cl - NO 3 - F - -5 SK Nedre vandprøve: ,031,01-30 ML SK -45

166 BILAG 4.15a Klorid primært magasin

167 Nye data fra 006 NYORD Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra Ulvshale Alle boringer, data ældre end 190 Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Damsholte STEGE Maglemose Udby Råbylille Stege Nor Lendemarke Borre Sømose Borre Klintholm Havn Klorid mg/l > > > > 50 Kortet viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Grænseværdien for klorid i drikkevand ved afgang fra vandværk er 50 mg/l Hvideklint Store Damme Fanefjord 1: km Hårbølle Bilag 4.15a Klorid Dato : Udarb.: MATH primært magasin Kontrol : Godk.: Sag : CLAK CLAK Fil : Bilag 4.15a klorid.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web:

168 BILAG 4.15b Klorid primært magasin tolket)

169 Nye data fra 006 NYORD Vandværker, data fra Øvrige boringer, data fra Ulvshale Alle boringer, data ældre end 190 Borren Kostervig Røddinge Sø Koster Damsholte STEGE Maglemose Udby Råbylille Stege Nor Lendemarke Hvideklint Borre Sømose Borre Klintholm Havn Klorid mg/l > > > > 50 Symboler viser de seneste analysedata fra alle prøvetagede boringer. Den konturerede baggrund angiver den "håndtolkede" fordeling af klorid i skrivekridtmagasinet jf. tekst for yderligere forklaring). Grænseværdien for klorid i drikkevand ved afgang fra vandværk er 50 mg/l Store Damme Fanefjord 1: km Hårbølle Bilag 4.15b Klorid primært magasin tolket) Dato : Udarb.: Kontrol : Godk.: Sag : Fil : MATH CLAK CLAK Bilag 4.15b klorid tolket.wor Indsatsområderne på Møn Fase undersøgelser Bredevej 30 Virum Tlf Fax Web: