OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED

Transkript

1 APRIL 2012 RENO DJURS I/S OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED RAPPORT - UDKAST

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk APRIL 2012 RENU DJURS OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED RAPPORT - UDKAST PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION 01 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET STMO KONTROLLERET KLM GODKENDT SNS

4

5 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 5 INDHOLD 1 Formål og situationsbeskrivelse 7 2 Miljøbeskrivelse Klimatiske forhold Klimaforandringer Geologi Potentialekort Hydrogeologi 12 3 Kildestyrker Grundvandskoncentrationer Beregnet perkolatdannelse 16 4 Valg af modelværktøj og metodebeskrivelse Fortyndingsmodel 19 5 Miljøpåvirkning Perkolatfortynding i grundvandet Påvirkning af den marine recipient 25 6 Referencer 29 TABELLER TABEL 1: FORDELING AF AFFALD SAMT FYSISKE FORHOLD TABEL 2: BEREGNING AF HYDRAULISK LEDNINGSEVNE TABEL 3: ANVENDTE KILDESTYRKER FOR GRUNDVAND (M1) OG AFFALDSTYPER TABEL 4: KILDESTYRKER FOR DE FORSKELLIGE FRAKTIONER AF KILDESTYRKER SAMT DEN RESULTERENDE KILDESTYRKE FOR PERKOLATFORURENET GRUNDVAND TABEL 5: FYSISKE FORHOLD FOR ZONERNE

6 6 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED TABEL 6: KONCENTRATIONER AF STOFFER I GRUNDVANDET VED UDSIVNINGSSTEDET I BRÆNDINGSZONEN SAMMENHOLDT MED MILJØSTYRELSENS UDLEDERKRAV OG KVALITETSKRAV FOR SALTVAND FIGURER FIGUR 1: PRINCIPSKITSE FOR MILJØRISIKOVURDERING FIGUR 2: KONCEPTUEL MODEL FIGUR 3: SAMMENHÆNG MELLEM AKTUEL OG POTENTIEL FORDAMPNING SOM FUNKTION AF JORDENS VANDDEFICIT OG MÆTTET KAPACITET

7 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 7 1 Formål og situationsbeskrivelse Formålet med opstilling af en fortyndingsmodel for Reno Djurs I/S fremtidige deponeringsanlæg ved Glatved er at: give et detaljeret overblik over geologi, hydrogeologi, infiltration og spredningsveje beregne den maksimale teoretiske årlige belastning af grundvandsmagasinet via lækage og nedsivning af perkolat i nærområdet fastlægge den maksimale teoretiske opblanding for udsivning af perkolat i kystzonen Områdebeskrivelse Det nye deponi ved Reno Djurs er vist som delområde 2 umiddelbart nordøst for det nuværende deponi (delområde 1) i Bilag A. Nord og vest for deponiet er der spredt bebyggelse og landbrug. Mod øst ligger en gammel grusgrav (delområde 3) og umiddelbart efter kystlinjen mod Kattegat. Delområde 2 har form som en vifte og en arealmæssig størrelse på m 2. Når deponiet etableres vil der blive etableret en række underenheder, der alle er membranbelagt så perkolatet kan opsamles. Membransystemet under hele området skal dimensioneres efter DS/R-info 466 med et designkriterium på maksimalt 1 % lækage. Deponering og affaldstyper Det er planlagt, at der skal deponeres fem typer affald på det fremtidige deponi. Antaget mængder og placering af de forskellige typer er procentuelt fordelt ud over hele området (Tabel 1).

8 8 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Tabel 1: Fordeling af affald samt fysiske forhold. Affaldstype Membran % af total areal Shredder affald Ja 30 % Nej Forurenet jord Ja 20 % Ja Blandet affald Ja 30 % Nej Mineralsk affald Ja 10 % Nej Asbest affald Ja 10 % Ja Totalt Ja 100 % Areal Perkolat nedsives i lokalområdet? (m 2) Nedsivningsanlæg på området Perkolat fra forurenet jord samt asbest affald skal nedsives for så vidt perkolatstyrken overholder gældende kvalitetskriterier for nedsivning (Hansen et. al., Juli 2011). Denne nedsivning er forudsat at ske gennem tre nedsivningsanlæg placeret opstrøms delområde 2.

9 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 9 2 Miljøbeskrivelse Vejrdata 2.1 Klimatiske forhold De nærmeste målestationer, udvalgt som repræsentative for den oprindelige fortyndingsmodel (COWI, Fortyndingsmodel for deponeringsanlæg ved Glatved. Teknisk bagrundsrapport. Reno Djurs I/S, April 1999) og dækkende referenceperioden , ligger henholdsvis nord for Glatved ved Fornæs Fyr og sydvest for Ebeltoft. For disse stationer var gennemsnitsnedbøren i referenceperioden henholdsvis 643 mm/år og 595 mm/år og dermed altså betydeligt under gennemsnittet for landet som helhed. For referenceperioden var landsgennemsnittet 712 mm/år (Raulund Rasmussen, s. ill.). I 1981 blev Gravlev station, beliggende ved Glatved strand ca. 8 km SV for det fremtidige deponi, taget i brug. I overlapsperioden er den registrerede nedbør målt til 627 mm svarende til 96 % af gennemsnittet for Fornæs og Ebeltoft. Denne station vurderes som den mest repræsentative for området. Der er foretaget en simpel vurdering af udviklingen i nedbørsmængden i området. Udviklingen i Gravlev følger overordnet en tendens til stigende nedbørsmænge, som også er set i resten af landet. Således var nedbøren i perioderne 82-90, 91-00, henholdsvis 627 mm, 671 mm og 730 mm. Jf. (Miljøstyrelsen, 1998), vil der ske en gennemsnitlig øgning af nedbøren med 8-10 % sammenholdt med referenceperioden samt forekomme mere vinternedbør og mindre men kraftigere sommernedbør. Modelberegninger indikerer jf. (Miljøstyrelsen, 1998) at der kan forventes stigninger i nettonedbør på mellem %. Der er i nærværende undersøgelse valgt at anvende den gennemsnitlige nedbør for perioden , som værende den mest repræsentative i forhold til de nuværende forhold. Den årlige ukorrigerede gennemsnitsnedbør i denne periode er i Gravlev målt til 687 mm, svarende til en stigning på ca % i forhold til referenceperioden Denne nedbør forventes også at være repræsentativ for de næste 50 år, idet nedbørsmængden er 5-10 % højere end for referenceperioden Der er dog ikke taget hensyn til en evt. ændring i nedbørsfordeling mellem sommer og vintermåneder, men eventuelle ændringer dette måtte betyde

10 10 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED for beregnet perkolatdannelse vurderes at være inden for usikkerheden på beregningerne generelt. Evapotranspiration Potentiel evapotranspiration er den maksimale vandfordampning fra et areal med en homogen grøn afgrøde, der i forhold til den bedste plantevækst er optimalt forsynet med vand. I rådføring med Danmarks Jordbrugsforskningscenter i Foulum og med DMI er det vurderet, at den mest repræsentative fordampningsstation er den kystnære målestation i Tystofte ved Skælskør, hvor klimaforholdene ligner forholdene ved Glatved, dvs. et tørt og solrigt klima med høj indstråling. For perioden er der indhentet data beregnet ud fra Makkinks formel fra DMI, som viser et årligt gennemsnit på 620 mm pr. år. Da nedbøren i sommermånederne ofte er lavere end den potentielle evapotranspiration, opstår der et deficit (underskud) af vand i jordens rodzone. Dette nedsætter den faktiske evapotranspiration (aktuelle fordampning) og planteudvikling. Den aktuelle fordampning kan overslagsmæssigt beregnes ud fra jordens vanddeficit og den potentielle fordampning (Miljøstyrelsen, 1995). Overfladeafstrømning Overfladeafstrømning forekommer ved regnskyl, hvor det øverste jordlag bliver mættet med vand, dvs. at regnintensiteten overstiger jordens mættede hydrauliske ledningsevne. I perioder hvor jorden er udtørret som følge af fordampning, skal der falde mere regn for at mætte de øverste jordlag inden der sker overfladisk afstrømning. Da Glatved ligger i et meget tørt og solrigt klima, vurderes overfladeafstrømningen ved selv kraftige regnskyl at være begrænset. Overfladeafstrømning ved sneafsmeltning når jorden er frossen vurderes at udgøre ca. 45 mm/år. (Miljøstyrelsen, 1995) Det er på den baggrund vurderet, at en afstrømning på 15 % jævnt fordelt over året er et rimeligt konservativt skøn. Nedsivning Perkolatdannelse Da fordampning er størst i sommermånederne og lavest i vintermånederne, sker den største nedsivning til grundvandet om vinteren. Typisk vil sommerhalvåret fra april til oktober kun bidrage med % af den samlede nedsivning. Perkolat dannes af den del af nedbøren, som siver ned gennem affaldet og dermed udvasker kemiske stoffer i affaldet. Mængden af perkolat kan bestemmes ved hjælp af vandbalanceberegninger, f.eks. vha. toplagsmodellen. I forbindelse med etablering af deponiet etableres bundmembran under hele arealet. Det opsamlede perkolat kan via et ventilarrangement blive pumpet til et perkolat opsamlingsbassin og herfra videre til rensning, eller blive tilledt nedsivningsanlæg i lokalområdet. Nettonedbør Nettonedbøren er beregnet ud fra en toplagsmodel, programmeret i MS Excel 2007,. Nedbørs og beregnede fordampningsdata er indhentet fra DMI og korrektionsfaktorer for fremtidige regnevents i Danmark er anvendt (2003).

11 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Klimaforandringer Det vurderes, at , hvor nedbøren er ca. 20 % højere end i DMIs referenceperiode , er repræsentativ i forhold til klimaforandringer indtil I "Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer" (August 2007) forventes en yderligere stigning i nedbør, med nogle få procent af det anvendte. Da denne ændring i nedbøren ikke ændrer væsentligt på forholdet mellem perkolatmængde og grundvandsdannelse, bibeholdes fortyndingsfaktorerne i grundvandsmagasinet i al væsentlighed. Derimod kan strømningsmønsteret ændres som følge af højere grundvandsstand som til dels styres af havniveauet. Balanceforholdet mellem grundvand og den marine recipient vil ændres, men det udstrømmende vand set i forhold til den marine recipient er stadig meget begrænset, så dette vurderes af mindre betydning. Der er til gengæld stor usikkerhed for, hvilken effekt klimaforandring har på vandniveauet og vandstrøm i de indre danske farvande og dermed betydningen for fortyndingen langs den berørte kyststrækning. Geologi Geologiske tværsnit 2.3 Geologi Området består af kvartære aflejringer aflejret på Danien-kalk, hvis overflade i området ligger i kote -10 til -30 m. Udbredte kvartære aflejringer bestående af sand, grus, sten og blokke er baggrunden for etablering af grusgraven som i dag delvis er indrettet som Reno Djurs' deponeringsanlæg for affald. De geologiske forhold ved Glatved er yderligere beskrevet i VVM-redegørelsen (COWI, 1998). Der er udarbejdet et nyt geologisk tværsnit (Bilag D) baseret på boringer i området. Desuden er vist 3 geologiske tværsnit udarbejdet i forbindelse med tidligere undersøgelser (Bilag BC). På de geologiske tværsnit ses en variation af kalkoverfladen mellem kote -10 m og -30 m. Under deponi for etape III varierer kalkoverfladen fra korte -20 m til kote - 30 m. Over kalken er hovedsagelig aflejret grovkornede glaciale sedimenter af sand, grus, sten og blokke. De mest grovkornede aflejringer forekommer formodentlig i øst-vest gående erosionskanaler. Placeringen af disse erosionskanaler er ikke veldefineret, men det vurderes, at de kvartære aflejringer er stort set uforstyrrede, og ligger omtrent horisontalt. Med hensyn til den horisontale udbredelse tyder de geologiske data på, at der generelt forekommer relativt mere finkornede sedimenter (sand) mod syd mod Hoed Å, mens de mere grovkornede sedimenter forekommer under områderne med råstofgravningen. Det er nærliggende at antage, at de mest grovkornede lag ligger netop der hvor der graves eller er blevet gravet efter råstoffer. Denne antagelse støttes af potentialekort for området (Bilag B). Aflejringerne under deponi Etape III består af varierende lag af sand, grus, sten og blokke. De meget grovkornede lag af grus og sten veksler med relativt mindre grovkornede lag af sand. De meget grovkornede lag har ikke kunnet følges i et bestemt niveau under depotet (Bilag D) Det vurderes dog at lagene i størrelsesorden

12 12 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED m under depotet består af højpermeable aflejringer hvorigennem der kan strømme betydelige vandmængder. 2.4 Potentialekort På basis af synkronpejlerunde udført d.18. juni 2008 er der udarbejdet et potentialekort, der viser strømnings- vandspejlsforholdene i området. Selvom der er udarbejdet potentialekort for 2010 og 2011 vurderes det, at datagrundlaget for potentialekortet fra 2008 er det bedste og det mest gennemarbejdede, hvorfor dette kort er anvendt i de følgende vurderinger (Bilag B). Det gælder, at potentialekurverne i områder længere inde i landet vest og nordvest for Reno Djurs' deponeringsområde hovedsagelig er baseret på ældre pejlinger, heriblandt enkelte der går helt tilbage til boringernes udførselstidspunkt. Det er vurderet at disse ældre pejlinger dog tilføjer kortet væsentlig værdi. Grundvandets generelle strømningsretning går fra nordvest og mod sydøst ud mod Kattegat. Det fremgår tydeligt, at grundvandet fra omgivelserne fra begge sider bevæger sig mod det centralt beliggende delområde 3, hvor der tidligere blev gravet grus. Det fremgår af potentialekortet, at grundvandet, der strømmer under Etape III kun i meget ringe grad bliver opblandet med grundvandet, der strømmer under de tidligere etaper I og II beliggende syd og sydvest for etape III. De hydrauliske gradienter er højst i den vestlige del og aftagende mod øst. Det vil sige, at de lave gradienter findes i depotområdet og ud mod Kattegat. De lave hydrauliske gradienter svarer til høje transmissivitetsværdier (T-værdier) og omvendt. Dette er i overensstemmelse med T-værdier beregnet på basis af prøvepumpningstest. 2.5 Hydrogeologi Beskrivelsen af de hydrogeologiske forhold ved Glatved er opdateret på basis af nærværende undersøgelser og i henhold til VVM-redegørelsen (COWI, 1998). Årlig grundvandsstrøm Den årlige grundvandsstrømning pr. meter strømningstværsnit er beregnet på grundlag af ligningen for Darcy-strømning som q = k * i * M hvor k er den hydrauliske ledningsevne (m/s) i hældningen af grundvandspotentialet (-) M mægtigheden af opblandingsdybden i grundvandsmagasinet (m) Det alluviale dannelsesforløb af sand- og grus aflejringerne gør, at det er rimeligt at antage, at den vertikale grundvandsstrømning er størrelsesordner mindre end den horisontale.

13 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 13 Derfor er omsætningen fra T til k beregnet ud fra længden af filtersætningen i boringerne tillagt 0,50 meter (svarende til gennemsnitsafstanden fra grundvandsspejlet til top af filter under prøvepumpningen). I tabel 1 er angivet permeabiliteter (k) beregnet på basis af prøvepumpninger i boringer. Disse boringer er placeret i et område syd og sydvest for Etape III. De hydrogeologiske forhold i området hvor boringerne er placeret og området under etape III vurderes at være forholdsvis ensartede. Derfor vurderes forholdene og resultaterne fra disse test at kunne repræsentere forholdene under Etape III. Der er ikke udføre brugbare prøvepumpningstest i boringer i Etape III området. Tabel 2: Beregning af hydraulisk ledningsevne DGU nr. Lokal nr. T sænkning (m 2 /s) T stigning (m 2 /s) Aktivt aquifer k (m/s) x M M M Bemærkninger M M Note: k = T / Aktivt aquifer Disse værdier ligger indenfor det forventede interval på 0,001-0,01 m/s som angivet i Krügers undersøgelse (August 2007), men giver et mere detaljeret billede af den horisontale variation. En gennemsnitsværdi for den horisontale permeabilitet under etape III er 1,4 x 10-3 m/s. På basis af potentialkortet (Bilag B) ligger gradienten af grundvandsspejlet i de kvartære aflejringer under deponiet i på gennemsnit omkring 2 0 / 00.beregnet som gennemsnitsgradienten mellem 0,5 m og 2 m potentialkurverne. Der er direkte hydraulisk forbindelse mellem magasinet for det ferske grundvand og havet via de grovkornede glaciale sedimenter. Dette fremgår dels af geologiske opbygning af området og dels af den konstaterede saltvandsindtrængning i forbindelse med den tidligere kystnære oppumpning af grundvand til vaskning af råstofmaterialer (August 2007). Udsivning af grundvand til havet Som nævnt er grundvandsmagasinet frit, og der er derfor ikke mulighed for opbygning af et kraftigt hydraulisk tryk ud mod havet, men derimod et fladt potentiale med en grundvandskote på ca. 0 m i kystzonen. Der er således ikke tilstrækkeligt tryk på grundvandet til, at opsivningen til havet vil foregå længere ude end i brændingszonen som følge af saltvandets større densitet. Udledning til havet vil være betinget af sedimenternes kornstørrelsesfordeling, og en evt. kanaldannelse ud mod havet (opfyldt med grove sedimenter), der vil medføre en større lokal vandtransport.

14 14 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Initialfortynding i den marine recipient Fortyndingen i slutrecipienten Kattegat beregnes på grundlag af Miljøstyrelsens fortynding langs de danske kyster (Miljøstyrelsen, Juni 2006). Som grundlag anvendes 95 % fraktilen for fortyndingen i brændingszonen i det påvirkede område øst for Reno Djurs, som er angivet til [9].

15 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 15 3 Kildestyrker I denne rapport er der medtaget de stoffer, hvorpå der ligger maritime kvalitetskrav til udledning (Miljøministeriet, 25/08/2010 ). Kildestyrker for hver enkelt affaldstype er estimeret ud fra målinger fra Etape I og II (Bilag F). Hvor der ikke er målt en værdi er konservativt inkluderet detektionsgrænsen for stoffet (Tabel 3). 3.1 Grundvandskoncentrationer Grundvandstypen i området kan beskrives som hårdt forvitringsvand (GEUS). Som baggrundsværdi er brugt den højeste målte værdi fra en række vandprøver taget i perioden fra boring M1 (DGU nr ) der er lokaliseret opstrøms delområde 1 sydvest for delområde 2 (Tabel 3). Tabel 3: Anvendte kildestyrker for grundvand (M1) og affaldstyper Stof/Perkolattype (µg/l) Grundvand (M1 ) Schredder Forurenet jord Blandet affald Mineralsk affald Asbest affald Acenaphthen - 0,20 0,15 0,15 0,01 0,05 Acenaphthylen - 0,07 0,04 0,04 0,01 0,02 Anthracen - 0,18 0,02 0,02 0,01 0,02 Benz(b+j+k)fluoranthen - 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Benzen - 12,00 8,00 8,00 0,54 9,20 Benzen-C Benzo(a)anthracen - 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Benzo(a)pyren - 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Benzo(g,h,i)perylen - 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Chrysen/ Triphenylen - 0,02 0,01 0,01 0,01 0,02 Diethylhexylphthalat (DEHP) - 0,50 0,50 0, Ethylbenzen - 26,0 13,0 13,0 1,0 16,0 Fluoranthen - 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Fluoren - 0,48 0,25 0,25 0,03 0,25 Indeno(1,2,3-cd)pyren - 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 LAS m+p-xylen - 46,0 27,0 27,0 1,9 31,0 Naphthalen 0,02 2,30 0,84 0,84 0,06 0,97 Nonylphenoler o-xylen - 28,0 17,0 17,0 1,2 20,0

16 16 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Phenanthren - 2,00 0,03 0,03 0,01 0,02 Pyren - 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 Sum BTEX - 150,0 0,08 0,08 0,90 33,00 Sum PAH (16 EPA) - 2,90 1,30 1,30 0,06 1,30 Sum Xylener - 99,00 0,08 0,08 0,32 21,00 Toluen - 43,00 79,00 79,00 4,20 77,00 Arsen (As)* 0 60,00 65,00 65,00 460,00 64,00 Bly (Pb) 3,30 24,00 23,00 23,00 2,60 23,00 Cadmium (Cd) 0,53 1,30 0,94 0,94 23,00 0,82 Chrom-3 8,10 26,00 34,00 34,00 45,00 34,00 Chrom-6 1,60 17,00 1,60 1,60 1,00 4,80 Kobber (Cu) 18,00 98,00 64,00 64,00 120,00 64,00 Kviksølv (Hg) - 0,45 0,45 0,50 3,90 1,70 Mangan 0, Nikkel (Ni) 6,80 190,00 120,00 120,00 83,00 120,00 Vanadium (V) 1, Zink (Zn) 88,00 160,00 71,00 71,00 510,00 96,00 Note: grundet et højt arsenindhold i grundvandet er valgt udelukkende at regne på deponiets bidrag til baggrundskoncentrationen i det det ellers ikke er muligt at overholde miljøkvalitetskravet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav 1044 Skønnet nedsivning Behandling af opsamlet perkolat 3.2 Beregnet perkolatdannelse På baggrund af vandbalancen skønnes det, at der årligt dannes 202 mm perkolat for de slutafdækkede områder (Bilag E). Jf. [12] anvendes konservativt en lækage på 5 % diffust over hele deponiet, mens resten opsamles og pumpes over i perkolattanke. Perkolat for Shredder, blandet og mineralsk affald eksporteres ud af området til et nærliggende rensningsanlæg og behandles der. Det opsamlede perkolat for forurenet jord og asbest udgør ca m 3 /år som nedsives vest for deponiet igennem tre nedsivningsanlæg. Beregningsmæssigt er dette behandlet som vægtet gennemsnit af den nedsivede perkolatmængde i et anlæg (ca m3/år) og grundvandsfluxen på ca m 3 (Tabel 4) Tabel 4: Kildestyrker for de forskellige fraktioner af kildestyrker samt den resulterende kildestyrke for perkolatforurenet grundvand Stof/Perkolat (µg/l) Blandingsforhold for nedsivet perkolat (Forurenet jord og asbest, %) Perkolat kildestyrke (%) Grundvand kildstyrke (%) 66% 33% 4,34% 95,7% Perkolat og grundvand samlet (µg/l) Acenaphthen 0,15 0,05 0,12-0,0017 Acenaphthylen 0,04 0,02 0,03-0,0005 Anthracen 0,02 0,02 0,02-0,0003 Benz(b+j+k)fluoranthen 0,01 0,01 0,01-0,0001 Benzen 8,00 9,20 8,40-0,1199 Benzen-C ,7 Benzo(a)anthracen 0,01 0,01 0,01-0,0001 Benzo(a)pyren 0,01 0,01 0,01-0,0001 Benzo(g,h,i)perylen 0,01 0,01 0,01-0,0001

17 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 17 Chrysen/ Triphenylen 0,01 0,02 0,01-0,0002 Diethylhexylphthalat (DEHP) 0,50-0,33-0,0048 Ethylbenzen 13,0 16,0 14,0-0,200 Fluoranthen 0,01 0,01 0,01-0,0002 Fluoren 0,25 0,25 0,25-0,0036 Indeno(1,2,3-cd)pyren 0,01 0,01 0,01-0,0001 LAS m+p-xylen 27,0 31,0 28,3-0,40 Naphthalen 0,84 0,97 0,88 0,02 0,030 Nonylphenoler o-xylen 17,0 20,0 18,0-0,257 Phenanthren 0,03 0,02 0,02-0,000 Pyren 0,01 0,01 0,01-0,0001 Sum BTEX 0,08 33,0 11,1-0,158 Sum PAH (16 EPA) 1,30 1,30 1,30-0,019 Sum Xylener 0,08 21,00 7,05-0,101 Toluen 79,0 77,0 78,3-1,118 Arsen (As) 65,0 64,0 64,7-0,92 Bly (Pb) 23,0 23,0 23,0 3,30 3,58 Cadmium (Cd) 0,94 0,82 0,90 0,53 0,54 Chrom-3 34,0 34,0 34,0 8,10 8,47 Chrom-6 1,60 4,80 2,67 1,60 1,62 Kobber (Cu) 64,0 64,0 64,0 18,0 18,7 Kviksølv (Hg) 0,45 1,70 0,87-0,01 Mangan ,09 0,09 Nikkel (Ni) ,80 8,4 Vanadium (V) ,80 1,77 Zink (Zn) 71,0 96,0 79,3 88,0 87,9

18 18 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Modeltype 4 Valg af modelværktøj og metodebeskrivelse Med udgangspunkt i det foregående afsnit vurderes det, at en konceptuel hydrogeologisk model, som beskriver geologien, hydrogeologi, infiltration, grundvandsstrømning og overfladeafstrømning for området er fyldestgørende (Figur 1). Beregningsgrundlag Begrænsninger Figur 1: Principskitse for miljørisikovurdering. I beregningerne indgår vandføring i magasinet, baggrundskoncentrationerne, den tilførte stofmængde fra perkolatgennemsivningen, opblanding af grundvand med perkolat, samt den dybde i grundvandsmagasinet, hvor der kan antages fuld opblanding. Opblandingsdybden h 1 beregnes ud fra længden af strømlinjen til slut af deponi. Der findes ikke data for perkolatets densitet eller detailkendskab til den horisontale og vertikale kornstørrelsesfordeling, porøsitet og dispersivitet for området. Der er således ikke grundlag for etablering af et detaljeret billede af stofspredningen nedstrøms det fremtidige deponi. Da der ikke er drikkevandsinteresser nedstrøms deponeringsanlægget, og da afstanden til kysten er lille, vurderes det at en detaljeret beskrivelse af stofspredningen ikke er af afgørende betydning.

19 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 19 Konceptuel model 4.1 Fortyndingsmodel På baggrund af grundvandets strømning samt den vifteformede udbredelse af deponiet, som præges af gradvist aftagende hydrauliske gradienter, er der defineret 3 zoner, der løber i en 200 m bred fane gennem området (Figur 2). Denne fane repræsenterer den længde passage for grundvand gennem deponiet og dermed også den største tilførsel af perkolat. På begge sider af fanen er passagen kortere, hvilket medfører mindre tilførsel af perkolatet til grundvandet. Zonerne flugter vinkelret på grundvandets strømningsretning med gradvist aftagende hydraulisk gradient og varierende længde, men samme bredde, afdækning og lækage, ud mod havet. Fanen definerer den værst tænkelige påvirkning af den marine recipient med perkolatbelastet grundvand (Tabel 5). Sidst er der antaget en opblanding af perkolat fra forurenet jord og asbest med grundvand opstrøms Zone I for at vurderer om det er muligt at overholde kriterierne, hvis der nedsives perkolat på området fremover. Tabel 5: Fysiske forhold for zonerne. Zone Hydraulic gradient (- ) Længde (m) Bredde (m) Afdækning Lækage* (%) I 0, Slutafdækket 5 % II 0, Slutafdækket 5 % Nej III 0, Slutafdækket 5 % Nej * Bemærk at lækage konservativt er defineret til 5 % efter anbefaling fra Miljøstyrelsen [7] ** Perkolat er opsamlet fra forurenet jord og asbest. Nedsivning af opsamlet perkolat** Opstrøms

20 20 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED SØ C0 Bredde (B) 200 m Zone 1 Blandet affald Areal (A): m 2 Længde (L) 200 m Infiltration (I) 202 mm/år Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0004 m/s Hydraulisk gradient (i) 0, Lækage membran: 5% Membran e eff 0, GV andel 100% Afdækning: Ja Perkolattype: Blanding af 5 typer Bredde (B) Zone m Blandet affald Areal (A): m 2 Længde (L) 330 m Infiltration (I) 202 mm/år Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0010 m/s Hydraulisk gradient (i) 0, Lækage membran: 5% Membran eeff 0, GV andel 0% Afdækning: Ja Perkolattype: blanding af 5 typer Bredde (B) Zone m Blandet affald Areal (A): m 2 Længde (L) 400 m Infiltration (I) 202 mm/år Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Hydraulisk gradient (i) 0, Lækage membran: 5% Membran e eff 0, GV andel 0% Afdækning: Ja Perkolattype: Blanding af 5 typer Total område Midt m 2 total område m² Kystlængde (LK): CM 200 m ca. 415 m Fortynding langs danske kyster: Figur 2: Konceptuel model Perkolatdannelse Som estimat for dannelse af perkolat i deponeringsanlægget er det relevant at betragte de væsentligste tilførsler og dræninger af vand.

21 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 21 I de øvre, ikke grundvandspåvirkede jordlag er vandbalancen givet ved: NB + OT = EA + OA + PK + ÆV Hvor NB Nedbør OT Overfladetilstrømning EA Evapotranspiration OA Overfaldeafstrømning PK perkolat ÆV Ændring i affaldets vandindhold (øgning regnes positivt) Nettonedbør Se Bilag E. Overfladetilstrømning Evapotranspiration Overfladetilstrømningen er ubetydeligt, da deponeringsanlægget vil blive anlagt som en forhøjning/bakke i området og/eller er omgivet af jordvolde Data fra Tystofte ved Skælskør er anvendt til beregning af potentiel fordampning, idet klimaforholdene ligner forholdene ved Glatved, dvs. kystnært med et tørt og solrigt klima med høj indstråling. Figur 3: Sammenhæng mellem aktuel og potentiel fordampning som funktion af jordens vanddeficit og mættet kapacitet. Den aktuelle evapotranspiration vil normalt ikke overstige den potentielle fordampning og i perioder, hvor nedbøren er mindre end den potentielle fordamp-

22 22 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED ning vil der opstå et vanddeficit i jorden, hvorved evaporationen aftager. Sammenhængene mellem potentiel og aktuel fordampning og jordens vanddeficit gældende for rodzonen er illustreret i Figur 3 efter miljøstyrelsens vejledninger (Miljøstyrelsen, Kildestyrkevurdering af gamle lossepladser, Projekt om jord og grundvand, 1995). Overfladeafstrømning Ændringer i affaldets vandindhold Overfladeafstrømning sker når de øverste jordlag er vandmættede, og ved sneafsmeltning når jorden er frossen. Denne er som tidligere nævnt vurderet i størrelsesorden 15 % jævnt fordelt over året. Da affaldet ikke er vandmættet ved deponering vil der ske en ændring af affaldets vandindhold. En del af nedsivningen kan således optages af affaldet, men set over en længere periode vurderes fejlen at være ubetydelig og er derfor negligeret i nærværende undersøgelse.

23 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 23 5 Miljøpåvirkning Perkolat fra deponiet vil via grundvandet i fortyndet form føres til havet. Det bemærkes at strømpilene antyder et grundvandsskel mellem det nuværende og det fremtidige deponi. Det vurderes derfor at perkolatet fra delområde 1 og 2 ikke blandes på vej mod havet eller i brændingszonen. 5.1 Perkolatopblanding i grundvandet Til beregning af opblanding under deponeringsanlægget er der taget udgangspunkt i JAGG formelsættet i henhold til vejledning fra miljøstyrelsen angivet i (Miljøstyrelsen, Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning nr. 7., 1998),(Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse nr. 5, Vejledning om overgangsplaner, udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg,, 2002). Det forudsættes at: Der sker en momental opblanding af det udsivende perkolat med grundvandet Der sker en yderligere opblanding i grundvandet nedstrøms deponeringsanlægget. Der sker ikke tilbageholdelse i jorden. Der skelnes imellem kildenær og kildefjern opblanding og beregningerne gennemføres i følgende to trin: Trin 1: Stofkoncentrationen beregnes i grundvand under deponeringsanlægget i nedstrøms skel. Trin 2: Stofkoncentrationen beregnes i en afstand svarende til et års transportafstand (dog max. 100 m) fra deponeringsanlægget. Forøgelsen af stofkoncentration under deponeringsanlægget som følge af udsivning beregnes efter følgende formel, hvor C 2 betegner den resulterende kildestyrkekoncentration i nedstrøms skel på anlægget

24 24 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED C 2 = C 1 * (A * I * r) / (b * h 1 * K * i) Hvor C 2 Forøgelse af stofkoncentrationen i deponeringsanlægget nedstrøms skel C 1 A Stofkoncentrationen i perkolatet. Deponiets fladeareal (bredde x længde) I Nettoinfiltration per. areal- og tidsenhed (nettoinfiltration = perkolatproduktion). r b Den procentdel af perkolatproduktionen der siver gennem membransystemet. Bredden af deponeringsanlægget på tværs af grundvandets strømningsretning. h 1 Opblandingsdybden i grundvandsmagasinet i nedstrøms skel (se figur 1). K I Den hydrauliske ledningsevne i grundvandsmagasinet. Den hydrauliske gradient i grundvandsmagasinet. I det der henvises til Figur 1 kan opblandingsdybden i nedstrøms skel, h 1, beregnes vha. Miljøstyrelsens risikoberegningsprogram JAGG med udgangspunkt i en opblandingsdybde, h 0, i opstrøms skel på 0.25 m samt længden af deponeringsanlægget i grundvandets strømningsretning. Opblandingsdybden, h 1, beregnes ud fra JAGG formelsættet til: h 1 = Hvor α L Langsgående dispersivitet (varierer med afstand fra forureningskilde) V p e eff t Porevandshastigheden V D /e eff Effektive porøsitet Grundvandets transporttid Miljøstyrelsens standardværdier for α L og e eff som angivet i (Miljøstyrelsen, Kildestyrkevurdering af gamle lossepladser, Projekt om jord og grundvand, 1995) er benyttet, hvor α L beregnes ud fra afstanden fra opstrøms grænse for deponiet. Forøgelsen af stofkoncentrationen i grundvandet, C 2, beregnes således som resultatet af en opblanding af det udsivende perkolat i grundvandsstrømmen under den fulde længde af de enkelte etaper for deponeringsanlægget.

25 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 25 Grundvandsstrømmen under deponeringsanlægget beregnes efter Darcy's strømningsbetragtningen ved hjælp af den hydrauliske gradient i strømningsretningen og grundvandsmagasinets hydrauliske ledningsevne. Der tages højde for opblanding med grundvand ved simpel massebalance over blandingsdybden. Trin 2: Forøgelsen af stofkoncentrationen i grundvandet, C 3, i afstanden fra deponiets nedstrøms skel beregnes efter samme formel som angivet under Trin 1, hvor der tages udgangspunkt i en afstand svarende til længden af etapen plus et års transportsafstand (dog max. 100 m) fra deponiet. Opblandingsdybden i denne afstand, h 2, beregnes ligeledes ud fra JAGG formelsættet: h 2 = Der tages igen højde for opblanding med grundvand ved simpel massebalance over blandingsdybden. Tilbageholdelse Begrænsning I de beregnede koncentrationer er der ikke taget hensyn til, at der vil ske en vis tilbageholdelse på grund af udfældning og sorption til eventuelt organisk materiale og finpartikulært mineralsk materiale (især ler) i undergrunden. Indholdet af anioner vil være påvirket af en række ionbytningsprocesser som foregår i perkolatfanen. Dette bevirker at koncentrationerne vil variere meget over tiden, og at det umiddelbart ikke kan fastslås hvorvidt en opblandingsberegning vil over- eller underestimere indholdet i grundvandet i deponiets levetid. 5.2 Påvirkning af den marine recipient Som initialkoncentrationen er anvendt det vægtet gennemsnit (Bilag G) af udsivningen fra deponiet svarende til det koncentrationerne i det teoretiske beregningspunkt 100 m nedstrøms depotet. Koncentrationer i kystzonen Koncentrationer i havet af forskellige tungmetaller, der er udsivet fra deponiets bund, er estimeret ud fra en stofflux-betragtning, der kun fordrer kendskab til: Mængden af perkolatforurenet grundvand, der passerer under deponeringsanlægget og vil være påvirket af perkolatet Koncentrationen af tungmetaller i det påvirkede grundvand Fortyndingsfaktor i brændingszonen ved udsivning af 0,1 l/s Fortyndingen beregnes proportionalt med udledningen: S 1 = S * q/ q 1

26 26 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Hvor S 1 S fortyndingsfaktor fortyndingsfaktor for standard udledning q standardudledning (0,1 l/s over 100 m) q 1 aktuel udledning Beregningerne er udført på baggrund af følgende forudsætninger: Den relevante grundvandsstrøm over den påvirkede kyststrækning på 200 m (se bilag 1) er beregnet til m 3 /år svarende til 7.21 l/s pr. 100 m kyststrækning. Initial kildestyrke i grundvandet er konservativt antaget som den maksimale koncentration af de teoretiske beregningspunkter 100 m nedstrøms for modelområdet for år S sættes konservativt til 2,000 Den resulterende fortyndingsfaktor er beregnet til 139 og den resulterende påvirkning af den marine recipient med 100 % af opsamlet perkolat fra forurenet jord og asbest under alle tre etaper er vist i Tabel 6. Konklusion Det fremgår af Tabel 6 at Miljøministeriets kvalitetskrav for alle stoffer, hvortil der er stillet krav overholdes i det marine miljø.

27 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 27 Tabel 6: Koncentrationer af stoffer i grundvandet ved udsivningsstedet i brændingszonen sammenholdt med Miljøstyrelsens udlederkrav og kvalitetskrav for saltvand. Stof/Perkolat (µg/l) Udsivning fra deponi Påvirkning af recipienten Kriterium¹ Acenaphthen 0,003 0,0001 0,38 0,0% Acenaphthylen 0,001 0,0000 0,13 0,0% Anthracen 0,001 0,0000 0,10 0,0% Benz(b+j+k)fluoranthen 0,000 0, ,03 0,0% Benzen 0,201 0,007 8,00 0,1% Benzen-C10 6,170 0,226-0,0% Benzo(a)anthracen 0,000 0, ,001 0,7% Benzo(a)pyren 0,000 0, ,050 0,0% Benzo(g,h,i)perylen 0,000 0, ,002 0,4% Chrysen/ Triphenylen 0,000 0, ,001 0,8% Diethylhexylphthalat (DEHP) 0,009 0,000 1,30 0,0% Ethylbenzen 0,351 0,013 2,00 0,6% Fluoranthen 0,000 0,000 0,10 0,0% Fluoren 0,006 0,0002 0,23 0,1% Indeno(1,2,3-cd)pyren 0,000 0, ,00 0,4% LAS ,00 0,0% % af miljø kvalitetskrav Bemærkning m+p-xylen 0,694 0,025 1,00 2,5% j) Naphthalen 0,042 0,002 1,20 0,1% Nonylphenoler - - 0,30 0,0% o-xylen 0,437 0,016 1,00 1,6% j) Phenanthren 0,006 0,0002 1,30 0,0% Pyren 0,000 0, ,0017 0,5% Sum BTEX 0,620 0,023 38,00 0,1% Sum PAH (16 EPA) 0,034 0,001-0,0% Sum Xylener 0,405 0,015 1,00 1,5% Toluen 1,688 0,062 7,40 0,8% Arsen (As) 1,90 0,070 0,111 63% b) Bly (Pb) 3,75 0,14 0,34 40,4% c) og f) Cadmium (Cd) 0,56 0,02 0,20 10,3% h) Chrom-3 8,71 0,32 3,40 9,4% c) Chrom-6 1,66 0,06 3,40 1,8% c) Kobber (Cu) 19,25 0,71 2,90 24,3% d) Kviksølv (Hg) 0,02 0,001 0,05 1,6% i) og h) Mangan 0,09 0,003 0,15 2,2% c) og d) Nikkel (Ni) 9,66 0,35 3,00 11,8% c) og d) Vanadium (V) 1,76 0,06 4,10 1,6% c) og d) Zink (Zn) 88,46 3,24 7,80 41,6% c) og d) Noter (b) For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af korttidskvalitetskravet, at den koncentration, der er målt ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet, ikke er højere end kravværdien. I vurderingsmetoden kan der indgå statistiske metoder, som f.eks. percentil

28 28 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED beregning, for at opnå et acceptabelt konfidensniveau og en acceptabel præcision med henblik på at fastslå, om korttidskvalitetskravet er overholdt. Anvendes statistiske metoder skal de være i overensstemmelse med fastsatte bestemmelser herom. (c) Miljøkvalitetskravet gælder for koncentrationen i opløsning, dvs. den opløste fase af en vandprøve, der er filtreret gennem et 0,45 µm filter eller behandlet tilsvarende. (d) Ved vurdering af overvågningsresultater eller beregnede koncentrationer i et vandområde tages der hensyn til den naturlige baggrundskoncentration, hvis den gør det umuligt at overholde miljøkvalitetskravet. (e) Nationalt miljøkvalitetskrav for forurenende stof med EU-miljøkvalitetskrav, jf. bilag 3, (f) Ved vurdering af overvågningsresultater i forhold til miljøkvalitetskravene jævnfør Bilag 3, del B, punkt 3. (g) Korttidskvalitetskrav er ikke fastsat (h) Gældende værdi i bilag 3 (i) Miljøkvalitetskravet gælder for blødt vand (H<24 mg CaCO3/l): (j) Sum af m+p+o må ikke overstige samlet sum på 1 mikrogram/liter

29 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 29 6 Referencer [1] Hansen et. al.,»deponering af Shredderaffald, Statusrapport DHI,«Juli [2] COWI,»Fortyndingsmodel for deponeringsanlæg ved Glatved. Teknisk bagrundsrapport. Reno Djurs I/S,«April [3] H. Raulund Rasmussen,»Grundvand fra Skove - muligheder og problemer.,«skov & Landskab, Hørsholm, s. ill.. [4] Miljøstyrelsen,»Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning nr. 7.,«1998. [5] Miljøstyrelsen,»Kildestyrkevurdering af gamle lossepladser, Projekt om jord og grundvand,«nr. 16, [6]»Ferskvandets kredsløb, temarapport, NOVA,«GEUS, [7]»Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning,,«udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning, August [8] COWI,»VVM redegørelse,«1998. [9] Miljøstyrelsen,»Fortynding langs danske kyster, endelig rapport.,«dhi, Juni [10] GEUS,»Drikkevandets hårdhed,«[online]. Available: [Senest hentet eller vist den 17 April 2012]. [11] Miljøministeriet,»BEK nr 1022,«25/08/2010. [12] Miljøstyrelsen,»Bekendtgørelse nr. 5, Vejledning om overgangsplaner, udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg,,«2002. [13]»Opdateret hydrogeologisk model for Reno Djurs I/S deponeringsanlæg ved Glatved,«COWI A/S, København, November [14]»Norddjurs Kommune, Nedsivningstilladelse. Tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven. Nedsivning af perkolat og overfladevand fra deponeringsanlæg etape IIa meddelt til Reno Djurs I/S, Nymandsvej 11, 8444 Balle.,«2009.

30 30 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Bilag A Oversigtskort

31 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 31

32 32 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Bilag B Potentialekort

33 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 33

34 34 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Bilag C Geologiske tværsnit rapport 2008

35 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 35

36 36 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED

37 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 37

38 38 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED

39 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 39 Bilag D Geologisk tværsnit delområde 2

40 40 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED

41 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 41 Bilag E Toplagsmodel

42 42 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED

43 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 43 Bilag F Kildestyrke - Analysemetoder og antal analyser.

44 44 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED sort.n r.: Kildestyrker til JAGG - Etape III Parameter Btg n. Reg.nr.: Dato.: Prøve nr.: Betegnelse: dtg. Test Shred der Forurenet jord Antal analyser Blandet affald Mineralsk affald Asbest 1 ph ph - DS 287: ms/ 2 Ledningsevne m 0.1 DS/EN Total-N mg/l 0.0 DSENI Auto Total-P mg/l 0.0 DS/EN I aut Ammonium, filtreret mg/l 0.0 SM 17 udg TOC, totalt organisk kulstof 6 mg/l 0.5 DS/EN ISO15705/LC5 7 COD, Kemisk iltforbrug mg/l Chlorid mg/l SM 17 udg SM 17 udg. 9 Sulfat mg/l Natrium (Na) ISO17294mmg/l 0.5 ICPMS Calcium (Ca) ISO17294mmg/l 0.5 ICPMS NVOC, ikkeflygt.org.kulstof 12 mg/l 0.1 SM 5310 A+B DIN EN ISO 13 AOX, som Cl mg/l Benzen-C10 µg/l 2 GC/FID C10-C25 µg/l 8 GC/FID C25-C35 µg/l 10 GC/FID Sum (Benzen-C35) µg/l # GC/FID Naphthalen µg/l 0.0 MK GC/MS Phenanthren µg/l 0.0 MK GC/MS Anthracen µg/l 0.0 MK GC/MS Acenaphthen µg/l 0.0 MK GC/MS Fluoranthen µg/l 0.0 MK GC/MS Pyren µg/l 0.0 MK GC/MS Benzo(a)anthracen µg/l 0.0 MK GC/MS Chrysen/ Triphenylen µg/l 0.0 MK GC/MS Benz(b+j+k)fluoranthen µg/l 0.0 MK GC/MS Benzo(a)pyren µg/l 0.0 MK GC/MS Indeno(1,2,3-cd)pyren µg/l 0.0 MK GC/MS Benzo(g,h,i)perylen µg/l 0.0 MK GC/MS Dibenzo(a,h)anthracen µg/l 0.0 MK GC/MS

45 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Fluoren µg/l 0.0 MK GC/MS Acenaphthylen µg/l 0.0 MK GC/MS MK Sum PAH (16 EPA) µg/l # GC/MS Diethylhexylphthalat MK (DEHP) µg/l 0.1 GC/MS Cyanid, total µg/l DS/EN ISO Arsen (As) µg/l ISO17294m- 0.8 ICPMS Chrom (Cr) µg/l ISO17294m- 0.5 ICPMS Chrom-VI µg/l 0.1 SM3500D/VKI Kobber (Cu) µg/l 0.0 ISO17294m- 4 ICPMS Bly (Pb) µg/l 0.0 ISO17294m- 25 ICPMS Zink (Zn) µg/l ISO17294m- 0.5 ICPMS Cadmium (Cd) µg/l 0.0 ISO17294m- 04 ICPMS Nikkel (Ni) µg/l 0.0 ISO17294m- 3 ICPMS Kviksølv (Hg) µg/l 0.0 ISO17294m- 5 ICPMS Tørstof mg/l 20 DS 204: Glødetab, total mg/l 20 DS 204: BI5 mg/l 0.5 DS/EN Ammoniak+ammonium-N, 0.0 SM 17 udg. 48 filtreret mg/l Alkalinitet, total mmo l/l DS/EN I MK4261DS/EN 50 VOC, flygtigt org. kulstof mg/l Hydrogencarbonat mg/l 3 DS/EN I SM 17 udg. 52 Nitrat mg/l Sulfid-S mg/l 2 DS 278:1/ Magnesium (Mg) mg/l ISO17294m- 1 ICPMS ISO17294m- 55 Kalium (K) mg/l 0.2 ICPMS ISO17294m- 56 Jern (Fe) mg/l 1 ICPMS Mangan mg/l 0.0 ISO17294m- 05 ICPMS ISO17294m- 58 Vanadium (V) mg/l 0.5 ICPMS MK PCB nr. 28 µg/l 1 GC/MS PCB nr. 52 µg/l 0.0 MK GC/MS PCB nr. 101 µg/l 0.0 MK GC/MS PCB nr. 118 µg/l 0.0 MK GC/MS PCB nr. 138 µg/l 0.0 MK GC/MS PCB nr. 153 µg/l 0.0 MK GC/MS PCB nr. 180 µg/l 0.0 MK GC/MS Benzen µg/l 0.2 GC/MS Toluen µg/l 0.2 GC/MS

46 46 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 68 Ethylbenzen µg/l 0.2 GC/MS m+p-xylen µg/l 0.2 GC/MS o-xylen µg/l 0.2 GC/MS ISO17294m- 71 Chrom-6 µg/l 0.1 ICPMS Chrom-3 µg/l 0.1 Beregning Fortynding ml/ LAS µg/l 100 HPLC Nitrifikat.hæm 1 75 konc/std.slam % 20 ISO/ MK Nonylphenoldiethoxylater µg/l 0.1 GC/MS MK Nonylphenoler µg/l 0.1 GC/MS Nonylphenolmonoethoxylater 78 µg/l MK GC/MS Sum Nonylphenoler+ethoxylater 79 µg/l Olie + fedt (total) mg/l 0.1 DS/R209 mod Suspenderede stoffer mg/l 0.5 DS/EN Sum BTEX µg/l # GC/MS Sum Xylener µg/l # GC/MS

47 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 47 Bilag G Fortyndingsberegninger

48 48 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED Renu Djurs Affaldsdeponi Beregning af grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og under Zone 1 Cgv = baggrundskoncentration i grundvand C1E1 = Middelkildestyrke Zone 1 C2E1= beregnet koncentration under deponeringsanlægget Zone 1 C3E1= beregnet koncentration under deponeringsanlægget Zone 1 Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,005 0,995 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,001 0,999 C gv Variabel (enhed µg/l) (blanding) C1 e1 C2 e1 C3 E1 Beregningsgrundlag Etape 1 Acenaphthen 0,002 0,14 0,00 0,00 A m 2 Areal af Etape Acenaphthylen 0,000 0,05 0,00 0,00 B 200 m Bredde vinkelret på strømretning Anthracen 0,000 0,07 0,00 0,00 L 200 m Længde af etape Benz(b+j+k)fluoranthen 0,0001 0,01 0,00 0,00 I 202 mm/år Infiltration fra toplagsmodel Benzen 0,12 8,57 0,16 0,13 K 0,0004 m/s Hydraulisk ledningsevne Benzen-C10 3,66 265,10 5,03 3,89 i 0, Hydraulisk gradient Benzo(a)anthracen 0,0001 0,01 0,00 0,00 Nedsivning ved start af etape ,36 m3/år Benzo(a)pyren 0,0001 0,01 0,00 0,00 e eff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Benzo(g,h,i)perylen 0,0001 0,01 0,00 0,00 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Midt E1.2 Chrysen/ Triphenylen 0,0002 0,01 0,00 0,00 Diethylhexylphthalat 0,00 0,40 0,01 0,01 (DEHP) α L (l) 0,76 α L= -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Ethylbenzen 0,20 16,00 0,28 0,21 h m 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) 404 m 3 /år Fluoranthen 0,00 0,01 0,00 0,00 t 0,006 år Flux GV c) m 3 /år Fluoren 0,00 0,30 0,01 0,00 h 1 3,49 m Indeno(1,2,3-cd)pyren 0,0001 0,01 0,00 0,00 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) LAS Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi m+p-xylen 0,40 30,59 0,56 0,43 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Naphthalen 0,03 1,21 0,04 0,03 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Nonylphenoler r 5% lækage o-xylen 0,26 19,02 0,35 0,27 Phenanthren 0,000 0,616 0,004 0,001 Teoretisk beregningspunkt: 1230 m* Flux Total m 3 /år Pyren 0,00 0,01 0,00 0,00 α L (l) 3,68 Flux Perkolat b) 404 m 3 /år Sum BTEX 0,16 48,43 0,41 0,20 t 0,042 år Flux GV m 3 /år Sum PAH (16 EPA) 0,02 1,66 0,03 0,02 h l 20,52 Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Sum Xylener 0,10 31,87 0,27 0,13 Toluen 1,12 60,52 1,43 1,17 Trin 2 Arsen (As) 0,92 102,90 1,45 1,01 Bly (Pb) 3,58 21,26 3,67 3,60 Cadmium (Cd) 0,54 3,24 0,55 0,54 Chrom-6 1,62 6,48 1,64 1,62 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) Kobber (Cu) 18,66 79,80 18,98 18,71 C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1/h l * C2 Kviksølv (Hg) 0,01 0,94 0,02 0,01 Mangan 0,09-0,09 0,09 * Dette sat sammenfaldende med E1.2 teoretisk Vanadium (V) 1,77-1,77 1,77 Zink (Zn) 87,88 144,10 88,21 87,93

49 OPBLANDINGSMODEL FOR NYT DEPONERINGS-ANLÆG VED GLATVED 49 Renu Djurs Affaldsdeponi Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og under Zone 2 C0 = baggrundskoncentration grundvand C1E2 = baggrundskoncentration under Zone 2 C2E2= Kildestyrke under Zone 2 C3E2= Beregnet koncentration under deponeringsanlæggets Zone 2 Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,006 0,994 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,002 0,998 GV andel 0% Baggrunds belastning Variabel (enhed µg/l) C gv (blandet) C E1 C 0 C1 E2 C2 E2 C3 E2 Beregningsgrundlag Etape 2 Acenaphthen 0,0017 0,0024 0,0024 0,1410 0,0032 0,003 A m 2 Areal af Etape Acenaphthylen 0,0005 0,0007 0,0007 0,0463 0,0010 0,001 B 200 m Bredde vinkelret på strømretning Anthracen 0,0003 0,0006 0,0006 0,0659 0,0010 0,001 L 330 m Længde af etape Benz(b+j+k)fluoranthen 0,0001 0,0002 0,0002 0,0100 0,0003 0,000 I 202 mm Infiltration fra toplagsmodel Benzen 0,1199 0,1640 0,1640 8,5740 0,2148 0,180 K 0,0010 m/s Hydraulisk ledningsevne Benzen-C10 3,6632 5,0269 5, ,1000 6,5969 5,511 i 0, Hydraulisk gradient Benzo(a)anthracen 0,0001 0,0002 0,0002 0,0100 0,0003 0,000 Nedsivning fra infiltrationsanlæg i etape m³/år Benzo(a)pyren 0,0001 0,0002 0,0002 0,0100 0,0003 0,000 eeff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C3 Benzo(g,h,i)perylen 0,0001 0,0002 0,0002 0,0100 0,0003 0,000 Vp m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Chrysen/ Triphenylen 0,0002 0,0002 0,0002 0,0132 0,0003 0,000 Diethylhexylphthalat 0,0048 0,0068 0,0068 0,4000 0,0092 0,008 (DEHP) αl (l) 1,21 αl= -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Ethylbenzen 0,1998 0,2822 0, ,0000 0,3771 0,311 hm 72 / 900 * αl * Vp * t Flux Perkolat b) 667 m 3 /år Fluoranthen 0,0002 0,0002 0,0002 0,0116 0,0003 0,000 t 0,011 år Flux GV c) m 3 /år Fluoren 0,0036 0,0051 0,0051 0,2969 0,0069 0,006 h1 5,65 m Indeno(1,2,3-cd)pyren 0,0001 0,0002 0,0002 0,0100 0,0003 0,000 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) LAS 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,000 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi m+p-xylen 0,4044 0,5618 0, ,5900 0,7431 0,618 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Naphthalen 0,0304 0,0365 0,0365 1,2126 0,0436 0,039 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Nonylphenoler 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,0000 0,000 r 5% lækage o-xylen 0,2569 0,3548 0, ,0200 0,4674 0,389 Phenanthren 0,0004 0,0036 0,0036 0,6159 0,0073 0,005 Teoretisk beregningspunkt: 900 m Flux Total m 3 /år Pyren 0,0001 0,0002 0,0002 0,0100 0,0003 0,000 αl (l) 3,41 Flux Perkolat b) 667 m 3 /år Sum BTEX 0,1578 0,4093 0, ,4300 0,6990 0,499 t 0,041 år Flux GV m 3 /år Sum PAH (16 EPA) 0,0186 0,0271 0,0271 1,6556 0,0369 0,030 hl 18,32 b) Denne i h1 + minimum af tl (1 år) eller 100 m Sum Xylener 0,1007 0,2663 0, ,8720 0,4569 0,325 Toluen 1,1180 1,4280 1, ,5200 1,7848 1,538 Trin 2 Arsen (As) 0,9229 1,4547 1, ,9000 2,0669 1,643 Bly (Pb) 3,5812 3,6747 3, ,2600 3,7820 3,708 Cadmium (Cd) 0,5353 0,5496 0,5496 3,2420 0,5660 0,555 Chrom-6 1,6152 1,6412 1,6412 6,4800 1,6710 1,650 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) Kobber (Cu) 18, , , , , ,096 C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h1/hl * C2 Kviksølv (Hg) 0,0124 0,0172 0,0172 0,9350 0,0227 0,019 Mangan 0,0907 0,0903 0,0903 0,0000 0,0897 0,090 * Dette sat sammenfaldende med E3 teoretisk Nikkel (Ni) 8,4156 9,0906 9, ,3000 9,8668 9,329 beregningspunkt Vanadium (V) 1,7743 1,7658 1,7658 0,0000 1,7557 1,763 Zink (Zn) 87, , , , , ,312