Slutrapport til Region Hovedstaden

Transkript

1 14. februar 2013 Slutrapport til 1. Fakta om projektet Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet i Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Projektets finansiering: Tilskud fra : 9,65 mio. kr. Projektejer: Helsingør Gymnasium Deltagende institutioner: Startår: Gymnasium: Ballerup Tekniske Gymnasium Espergærde Gymnasium Frederiksberg Tekniske Gymnasium Helsingør Gymnasium Ishøj tekniske Gymnasium Lyngby Tekniske Gymnasium Rungsted Gymnasium Skt. Annæ Gymnasium Aurehøj Gymnasium Christianshavns Gymnasium Erhvervsskolen Nordsjælland Falkonergårdens Gymnasium Frederiksborg Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Gribskov Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre G Ordrup Gymnasium Rysensteen Gymnasium Tårnby Gymnasium Virum gymnasium Ørestad Gymnasium Østre Borgerdyd Gymnasium/Gefion Københavns åbne Gymnasium

2 Projektet er gennemført i samarbejde med Danske Science Gymnasier (DASG). Deltagende lærere og elever: Projektet har omfattet 57 hold på studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B, i alt elever jf. bilag 1. Undervisningen i Bioteknologi A har som hovedregel været varetaget af to lærere med undervisningskompetence i hhv. biologi og kemi, i alt lærere. De fleste har deltaget i flere af de udbudte kurser, hvor der i alt har været 289 kursusdeltagere. 2. Projektets overordnede formål Søgningen til de videregående naturvidenskabelig og tekniske uddannelser er fortsat svag i forhold til både behovet på arbejdsmarkedet og uddannelseskapaciteten. Virksomhederne indenfor lægemiddel-, medico- og biotekindustrien ser med bekymring på virksomhedernes muligheder for at få tilstrækkeligt mange velkvalificerede medarbejdere i de kommende år, hvor industrien har udsigt til en fortsættelse af den vækst, der har været i de senere år. Det er en forudsætning for at sikre den fremtidige arbejdskraft, at studerende vælger de naturvidenskabelige fag på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er her af afgørende betydning, at ungdomsuddannelserne tilbyder attraktive studieretninger, som giver direkte adgang til de naturvidenskabelige videregående uddannelser. I dag tilbyder det almene gymnasium (stx) kun én sådan studieretning. Studieretningsfagene er: Matematik A, Fysik B, Kemi B. I projekt Bioteknologi i gymnasiet udvikles en ny studieretning, som giver direkte adgang til disse uddannelser. I denne studieretning indgår det nye fag bioteknologi, og studieretningsfagene er her: Matematik A, Fysik B, Bioteknologi A. Formålet med dette projekt er at etablere en forsøgsundervisning i bioteknologi i gymnasiet (stx og htx) med henblik på at skabe motivation blandt gymnasieelever for videregående uddannelse i det naturvidenskabelige område. Med projektet vil sikre, at regionens gymnasier får optimale rammer i forhold til udvikling af bioteknologi i gymnasiet. Projektet kan være med til at sikre, at flere unge vælger en naturvidenskabelig uddannelse i pagt med regionens behov. Målsætningen er, at minimum 15 gymnasier i regionen skal deltage i projektet og fremover skal kunne udbyde en studieretning inden for bioteknologi. 3. Projektets leverancer Lærernes kompetencer og viden styrkes gennem efteruddannelse. Erfaringsudveksling og vidensdelingen understøttes gennem kurser og netbaserede konferencer. Der udvikles en meget stor mængde undervisningsmaterialer, som er frit tilgængelige.

3 Antallet af elever, som vælger en studieretning, der giver direkte adgang til de naturvidenskabelige videreuddannelser, øges betydeligt. 4. Projektets aktiviteter Efteruddannelse: I samarbejde med DASG og relevante afdelinger ved de fire universiteter AU, SDU, KU og DTU er der udbudt i alt 6 kursustyper. Det enkelte kursus varer 3 dage og har deltagere. For lærere, der underviser i bioteknologi er der udbudt kurserne: A. Biostrukturkemi (ved AU), afholdt 9 gange B. Bioteknologiske modelsystemer (ved SDU), afholdt 6 gange C. Biostruktur og biofunktion (ved KU), afholdt 8 gange D. Bioinformatik (ved DTU), afholdt 6 gange For lærere, der underviser i fysik eller matematik på bioteknologi-studieretningen er der udbudt kurserne: E. Fysikken i biologien (ved SDU) for fysiklærere, afholdt 1 gang. F. Bioinformatik (ved DTU) for matematiklærere, afholdt 1 gang. Antallet af deltagende lærere fra region Hovedstaden i de enkelte efteruddannelseskurser fremgår af nedenstående oversigt. Efteruddannelseskursus Deltagere A. Biostrukturkemi (ved AU) 87 B. Bioteknologiske modelsystemer (ved SDU) 49 C. Biostruktur og biofunktion (ved KU) 82 D. Bioinformatik (ved DTU) 60 E. Fysikken i biologien (ved SDU) for fysiklærere 3 F. Bioinformatik (ved DTU) for matematiklærere 8 I alt 289 En deltaljeret oversigt findes i bilag 2. Blandet studieretning: Der er givet tilskud på kr.pr. gymnasium til oprettelse af en blandet studieretning. Tilskuddet er betinget af, at der i studieretningsklassen er mindst 10 og højst 23 elever med bioteknologi-studieretningen. Dette tilskud gives kun første gang, studieretningen oprettes. 17 af de 25 deltagende gymnasier har modtaget dette tilskud. Undervisningsmaterialer og særligt udstyr: Projektgruppen har udarbejdet en oversigt over undervisningsmaterialer og -udstyr, som anbefales anskaffet. Projektgruppen har desuden opnået rabataftaler med leverandører af udstyr til bioteknologiundervisningen. Styregruppen har efter ansøgning bevilget de deltagende gymnasier et tilskud på op til kr. pr. gymnasium til indkøb af undervisningsmaterialer og særligt udstyr. Alle 25 deltagende gymnasier har modtaget dette tilskud.

4 5. Projektets økonomi Projektet administreres af DASG gennem LMFK-sekretariatet. Hovedstadsregionens Biotek Projektkonto har i 2009, 2010 og 2011 modtaget i alt kr. fra. Regnskabsoversigt Pr. 31/ Udgift Tilskud Rest Projektledelse Efteruddannelse Udstyr/materialer Tilskud til blandede SR I alt Udgifterne til projektledelse er mindre end budgetteret. Det skyldes, at langt flere gymnasier end forventet fra alle landets regioner har oprettet studieretningen med bioteknologi. Udgifterne til projektledelse er derfor blevet fordelt på flere deltagende gymnasier/regioner end forventet. Udgifterne til efteruddannelse er væsentligt mindre end budgetteret. Årsagen er først og fremmest, at antallet af kursusdeltagere er lavere end forventet. Antallet af deltagere i kurserne A, B, C og D er budgetteret til 6 lærere for de gymnasier, som deltager i projektet i alle tre år 4 lærere, for de gymnasier, som deltager i to år 2 lærere for de gymnasier, som deltager i et år I alt 456 kursusdeltager. Det faktiske deltagerantal er 278, dvs. 61 % af det budgetterede antal. Desuden er ca. halvdelen af de budgetterede udgifterne til overnatning sparet, da kurserne C og D afholdes på hhv. KU og DTU. De deltagende gymnasier har afholdt udgifterne til lærernes tidsforbrug. Hertil kommer udgifter til transport, laboratorieudstyr mm. 6. Projektets organisering I er etableret en styregruppe med fire (fem) medlemmer, og der er udpeget tre medlemmer fra til den fælles projektorganisation under DASG. Styregruppen, : Kristian Jacobsen, Helsingør Gymnasium (formand) Troels Vang Andersen, Christianshavns Gymnasium

5 Knud-Erik Hansen, CPH WEST Carl P. Knudsen, Danske Science Gymnasier Søren Ring, (til 30/9 2010) Projektgruppen, medlemmer fra : Carl P. Knudsen, Danske Science Gymnasier (projektleder) Birgit Sandemann Justesen, Nærum Gymnasium Erik Pawlik, Rysensteen Gymnasium 7. Projektets resultater og effekter Succeskriteriet er, at mindst 15 gymnasieskoler i opretter studieretningen med bioteknologi. Allerede i projektets andet år har projektet opfyldt dette kriterium, idet der blev opnået tilslutning fra 25 gymnasier, hvilket er det maksimale antal, som regionen har bevilget støtte til. Dog måtte et enkelt gymnasium efterfølgende udskyde sin deltagelse i projektet til det tredje år. I dag udbyder næsten alle regionens gymnasier bioteknologistudieretningen. En undersøgelse af elevernes valg af studieretning på de 25 deltagende gymnasier (se bilag 3) viser en betydelig vækst i antallet af elever, der vælger en studieretning, som giver direkte adgang til (de fleste) tekniske og naturvidenskabelige videreuddannelse. Antallet af elever, som vælger en sådan studieretning, vokser fra elever i 2008 til elever i 2011, altså en vækst på 54 % i forhold til I samme periode vokser det samlede elevtal i 1g med 27 %. På de tekniske gymnasier er hovedparten af studieretningerne allerede direkte adgangsgivende til de tekniske og naturvidenskabelige videreuddannelser. Derfor sker der her ingen væsentlig ændring i andelen af elever, der vælger en sådan studieretning. På de 20 almene gymnasier, der medvirker i denne undersøgelse, vokser andelen af elever, som vælger en sådan studieretning, fra 18,7 % i 2008 til 24,3 % i 2011, altså med 30 % i forhold til Andelen af piger på disse studieretninger vokser fra 39,8 % i 2008 til 50,8 % i 2011, altså med 28 % i forhold til Projektets fremtid Etableringen af forsøgsfaget bioteknologi i gymnasiet har været en succes langt de fleste af landets gymnasier udbyder i dag bioteknologi-studieretningen. Der er således ikke tvivl om, at bioteknologi også vil være på gymnasiernes program, når forsøgsperioden afsluttes, men det er ikke afgjort, hvordan det skal ske. Forsøget blev oprindeligt udmeldt således, at sidste optag af elever skulle ske i skoleåret 2011/12. Det er dog blevet vedtaget, at forsøget forlænges med yderligere et skoleår. Forsøget

6 kan derfor gennemføres med optagelse af elever i skoleårene 2008/9, 2009/10, 2010/11, 2011/12 og 2012/13. Der kan således ventes en afklaring i løbet af Kommunikation om projektet Til skolerne og lærerne: Styregruppen er i løbende kontakt med rektorerne ved de deltagende gymnasier. Der er oprettet en bioteknologi-konference på Skolekom, og de enkelte efteruddannelseskurser annonceres og tilmeldes på nettet. Til offentligheden: Projektet omtales på s hjemmeside. Gennem samarbejdet med DASG omtales projektet på DASG s hjemmeside Her publiceres projektets resultater, herunder de web-baserede undervisningsmaterialer, som udvikles gennem projektet. Inddragelse af : Kommunikationen drøftes løbende i projektets styregruppe. I forbindelse med information til de forskellige grupper lægger projektledelsen vægt på at omtale den støtte, som projektet modtager fra. Bilag 1. Deltagende gymnasier og lærere 2. Efteruddannelse antal deltagende lærere 3. Bioteknologi i gymnasiet en undersøgelse af elevernes valg af studieretning 4. Revideret regnskab Carl P. Knudsen Projektleder

7 Bilag 1 Deltagende gymnasier og elever Startår Gymnasium Elever Elever Elever Ballerup Tekniske Gymnasium Espergærde Gymnasium Frederiksberg Tekniske Gymnasium Helsingør Gymnasium Ishøj Tekniske Gymnasium Lyngby Tekniske Gymnasium Rungsted Gymnasium Skt. Annæ Gymnasium I alt Aurehøj Gymnasium Christianshavns Gymnasium Erhvervsskolen Nordsjælland Falkonergårdens Gymnasium Frederiksborg Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Gribskov Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre G Ordrup Gymnasium Rysensteen Gymnasium Tårnby Gymnasium 8 16 Virum Gymnasium Ørestad Gymnasium Østre Borgerdyd Gymnasium/Gefion I alt Københavns Åbne Gymnasium 10 I alt pr. januar pr. januar pr. januar

8 Bilag 2 Efteruddannelse antal deltagende lærere Startår Gymnasium A B C D E F I alt Ballerup Tekniske Gymnasium Espergærde Gymnasium Frederiksberg Tekniske Gymnasium Helsingør Gymnasium Ishøj Tekniske Gymnasium Lyngby Tekniske Gymnasium Rungsted Gymnasium Skt. Annæ Gymnasium I alt Aurehøj Gymnasium Christianshavns Gymnasium Erhvervsskolen Nordsjælland Falkonergårdens Gymnasium Frederiksborg Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Gribskov Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre G Ordrup Gymnasium Rysensteen Gymnasium Tårnby Gymnasium Virum Gymnasium Ørestad Gymnasium Østre Borgerdyd Gymnasium/Gefion I alt Københavns Åbne Gymnasium I alt