Flåtbårne sygdomme i Skandinavien Borrelia

Transkript

1 Skandinavien.qxd :22 Side 1 Borrelia Værtsdyr: Hund og hest. Geografisk udbredelse: Ubikvitær. Vektor: Skovflåten Ixodes ricinus. Biologi: Tilhører ordenen Rickettsiales. Prævalens: Både dansk 1 og svensk 2 undersøgelse fra 2000 angiver sammenstemmende en seroprævalens hos symptomfrie hunde på hhv. 6 og 4%. En undersøgelse af seroprævalensen blandt heste 3 lå på 17% Symptomer hund 1 : - Kronisk eller intermitterende halthed, som kan associeres med tegn på ledhævelse og smerte - Feber - Lymphadenopathi - Depression - Anorexia og multiple organ affektioner Symptomer hest 4 : - Længerevarende nedsat præstationsevne. - Varierende grader af uspecifik halthed. Patogenese: Flåternes livscyklus består af en række forskellige stadier, der alle suger blod. Alt efter hvilket udviklingsstadie flåten befinder sig i, er det mus, småfugle, fasaner, hunde, rådyr og mennesker, der er oplagte værter. Mus smitter hinanden med borrelia via urinen, og er raske smittebærere heraf. De mindste flåtlarver suger hovedsagelig blod på mus, og her eksponeres de for agens. En undersøgelse 5 har vist, at 90% af flåtlarverne fra endemiske områder er inficeret med borrelia. Når skovflåten ved næste måltid suger blod hos et andet værtsdyr, transmitteres smitten. Diagnostik: Diagnostikken er vanskelig, men kliniske symptomer sammenholdt med enten en titerstigning eller en særdeles høj titermåling, giver anledning til at stille arbejdsdiagnosen - akut infektion. Denne kan verificeres ved en positiv PCR-bestemmelse af antigenet, men selv ved en negativ PCRbestemmelse er diagnosen IKKE afkræftet. En anden vigtig markør er respons på iværksat behandling. Behandling: Doxycyclin-behandling og repellerende flåtbehandling. 1

2 Skandinavien.qxd :22 Side 2 Anaplasma phagocytophilia (tidl. Granulocytær ehrlichia) 2 Værtsdyr: Hund, kat og hest. Geografisk udbredelse: Nordeuropa, Canada, nordlige del af USA. Vektor: Skovflåten Ixodes ricinus.trækfugle menes at spille en rolle ved smitteoverførsel til ikke inficerede områder. Biologi: En obligat intracellulær parasit tilhørende ordenen Rickettsiales. Seroprævalens: To svenske undersøgelser fandt henholdsvis en seroprævalens hos hunde på 18 og 31% 2,6. Dette er i overensstemmelse med en dansk undersøgelse1, som påviste 17% seropositive hunde. En af de svenske undersøgelse fandt tilmed 10% af kattene seropositive 6, og seroprævalens hos en undersøgelse af svenske heste er 17%3. Symptomer hund 7 : - Nedstemthed - Nedsat appetit - Feber - I ca. 50% af tilfældene ses halthed og ledaffektion - Trombocytopeni og anæmi Symptomer kat 8 : - Anorexi - Træthed - Muskel og ledsmerte - Hævede lymfeknuder - Blege slimhinder (anæmi) Symptomer hest 9 : - Høj feber - Nedstemthed - Nedsat appetit - Hævede led og ataxi - Icterus Diagnostik: - PCR i den akutte fase. - Påvisning af inklusionslegemer (morula) i neutrofile granulocytter (PR) - Titerbestemmelse på antistoffer 2-3 uger pi 10. Behandling: - Doxycylin-behandling og repellerende flåtbehandling.

3 Skandinavien.qxd :22 Side 3 Tick Borne Encephalitis; TBE Værtsdyr: Hund. Vektor: Skovflåten Ixodes ricinus. Geografisk udbredelse: Danmark, Sverige, Norge, Mellemeuropa og langs Baltikum. Biologi: Enkeltstrenget RNA virus tilhørende familien Flaviviridae. Udbredelse: I Sverige ses udbredelse langs Østersøkysten, samt i Syd- og mellemsverige. Undersøgelse fra Norge 11 viser positiv titer hos 16% af hundene i område med diagnosticerede humane tilfælde. I Danmark var TBE tidligere begrænset til Bornholm, men påvisning hos rådyr i den øvrige del af landet vidner om landsdækkende udbredelse 12. Symptomer 13,14 : - Perakutte og dødelige forløb er beskrevet - Subakutte og kroniske forløb kan ses, og ikke alle TBE-infektioner fører til kliniske symptomer - Feber - Kramper - Parese - Skæv hovedholdning og synsforstyrrelser - Sæsonbetinget relateret til flåtaktivitet - Post mortem ses karakteristiske histopatologiske forandringer i hjernen. Diagnostik: - Titerbestemmelse - PCR på cerebrospinal væske Behandling: Høje doser steroid og flåtrepellerende behandling. Da flåter ofte overfører blandingsinfektioner med f.eks. borrelia eller ehrlichia, er det tilrådeligt at kombinere med doxycyclinbehandling. 3

4 Skandinavien.qxd :22 Side 4 Humane flåtoverførte sygdomme Baggrund: Indenfor de seneste få år, er man blevet opmærksom på, at flåter ofte overfører blandingsinfektioner bestående af både bakterier og vira. Derfor er det diagnostisk af stor vigtighed, at man ikke underkender en lidt atypisk anamnese, som responderer delvis på behandling. Flerediagnostiske metoder bør anvendes for at udelukke sådanne blandingsinfektioner hos mennesker efter et eller flere flåtbid af den almindelige skovflåt.. Bakterier: Borrelia burgdorferi sensu stricto er den hyppigste flåtbårne bakterielle sygdom, som giver anledning til sygdommen borrelia også kaldet Lymes disease. Også bakterier som Anaplasma phagocytophilia, Rickettsia helvetica, R. conorii og Coxiella er anledning til humanpatogene flåtbårne infektioner i Europa. Symptomer er uspecifikke influenzalignende symptomer med feber, træthed og stærk hovedpine. Virussygdomme: Tick Borne Encephalitis er den hyppigste flåtoverførte virus. Inkubationstid 7-14 dage, 30% af patienterne har et bifasisk forløb. Feber mellem 38 og 39 garder celcius, derefter feberfri periode i 3 uger. Feberforhøjelse til over 40 grader, meningitis, hovedpine, lysoverfølsomhed, meningoencephaltis, smerter i ekstremiteter, paralyse, paraplegi ca. 2% ender dødeligt. Udenfor Skandinavien er listen over humane flåtbårne sygdomme længere. Louping Ill virus findes i 4 subtyper: Irske, brittiske, spanske og tyrkiske subtyper. Oftest et bifasisk forløb: meningoencephaltis med hovedpine, nakkestivhed, konjunktivitis, retrobulbære smerter, lysoverfølsomhed, Derudover overføres Bhanjavirus, Avalonvirus, Nairovirus, Soldadovirus, Phlebovirus, Reovirus, Orbivirus, Coltivirus,Thogotovirus,Togavirus, Ortomyxovirus med flere forskellige flåter. Udenfor Europas grænser er antallet af flåtbårne vira langt større. 4

5 Skandinavien.qxd :23 Side 5 Kilder: 1 Østergård N H. Borreliose og ehrlichiose hos jagthunde i Vendsyssel. Dansk Vet Tidskr 2000, Egenvall A. et al. Sero-prevalence of granulocytic Ehrlichia spp. and Borrelia burg dorferi sensu lato in Swedish dogs Scand J Infect Dis. 2000;32(1): Egenvall A. et al. Cross sectional study of the seroprevalence to Borrelia burgdorferi sensu lato and granulocytic Ehrlichia spp. and demographic, clinical and tickexposure factors in Sweden. Prev Vet Med 2001 May 1;49(3-4): Gall Y. and Pfister K. Survey on the subject of equine lyme borreliosis. Int. J Med Microbiol May;296 suppl 40: Thostrup L. Skovflåten spreder borrelia fra mus til menneske. Bioinfo Nyt, KVL Nov Artursson et al. Diagnostik av borrelios och granulocytär ehrlichios hos häst, hund och katt i Sverige. Svensk Veterinärtidning, 1994,Vol.46, Nr.7, s Rasmussen P. et Østergaard NH. Ehrlichiosis hos hund. Dansk Vet Tidskr. 2000, Tarello W. Microscopic and clinical evidence for Anaplasma (Ehrlichia) phagocytophilum infection in Italian cats.vet Rec. 2005, Jun 11;156(24): Madigan JE et Pusteria N. Ehrlichial diseases.vet Clin North Am Equine Pract Dec;16(3): Franzen P. et al.acute clinical hematological, serologic, and polymerase chain reaction findings in horses experimentally infected with a European strain of Anaplasma phagocytophilum. J Vet Intern Med Mar-Apr;19(2): Csango PA et al.tick-borne encephalitis in southern Norway. Emerg Infect Dis Mar;10(3): Skarphedinsson S. et al. Survey of Tickborne Infections in Denmark. Emerging Infectious Diseases, 2005, 11,(7) Stadtbaumer K et al.tick-borne encephalitis virus as a possible cause of optic neuritis in a dog.vet Ophthalmol Jul-Aug;7(4): Leschnik MW et al.tick-borne encephalitis (TBE) in dogs. Int J Med Microbiol Jun;291 Suppl 33:

6 Skandinavien.qxd :23 Side 6 Bayvantic Vet. spot-on Til hunde Bayvantic Vet. spot-on Opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikation: Til behandling og forebyggelse af loppe- og flåtangreb hos hund. Afskrækkende (repellerende) effekt mod flåter og myg. Kan indgå i behandling af loppeallergi. Administrationsmåde: Kun til brug på huden. Dosering hund: 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; kg: 1 pipette a 2,5 ml; kg: 1 pipette a 4,0 ml. En behandling forebygger nye loppe- og flåtangreb i 4 uger. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte. Hvalpe under 7 uger bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer. Bivirkninger: I sjældne tilfælde kan ses hudreaktioner, såsom kløe, rødme og hårtab på applikationsstedet samt sløvhed. For yderligere information læs indlægssedlen. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden.tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. 6

7 Skandinavien.qxd :23 Side 7 Bayvantic Vet. spot-on Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen.vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme over for dette præparat. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør, specielt af børn, omgås med forsigtighed, indtil påføringsstedet er tørt. Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Bayvantic Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre, inden kontakt med disse materialer tillades. Pakninger: Bayvantic Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml - 1,0 ml - 2,5 ml - 4,0 ml. Udl: V-mærket. 7