Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge

Transkript

1 Forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge

2 Denne skrivelse informerer om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn. Forholdsreglerne gælder for alle dagtilbud, skoler og skolefritidsordninger i Aabenraa Kommune. Der kan være forskel i forholdsreglerne for førskole-børn og skolebørn. Undtagelserne er markeret således * Skolebørn: Informationen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse og vejledning om forholdsregler mod smitsomme sygdomme hos børn i daginstitutioner og skoler. Informationen henvender sig først og fremmest til fagpersonalet i dagtilbud og skoler og informerer om, hvorledes fagpersonalet skal handle og forholde sig til børn, der rammes af en smitsom sygdom, og hvorledes smittespredning forebygges. Generelt om smitsomme sygdomme Børn med en smitsom sygdom må ikke komme i dagtilbud eller skole, når barnet kan smitte andre. Bliver barnet sygt i institutionen, eller bliver institutionen bekymret for, om barnet har en smitsom sygdom, kontaktes forældrene med henblik på at hente barnet hjem - eller til undersøgelse/behandling hos lægen. Indtil barnet bliver hentet, sørger institutionen for at tilgodese barnets behov for omsorg. Barnet skal om nødvendigt holdes adskilt fra de andre børn, til barnet hentes. Symptomer på, at barnet kan være sygt: Der kan være forskellige tegn på, at barnet er sygt. De første tegn kan være, at barnet bliver mat, pylret, urolig, ked af det, eller føles varm. Barnet kan få ondt i maven eller kaste op, også selv om det ikke er sygdom i maven (diarré). Forældrene kontaktes, når barnet har symptomer på sygdom Feber: Når temperaturen er over 37,5, har barnet feber, og det er tegn på en infektion. Et barn, der har feber, modtages ikke i institutionen, og bliver barnet syg i løbet af dagen, kontaktes forældrene med henblik på hjemtagelse. Små børn får let feber, og der kan der være tilfælde, hvor barnet ikke er påvirket af feberen. Personalet vurderer ud fra barnets almene tilstand, om det kan blive til den normale hentetid. Forældre kontaktes dog altid. Er barnets temperatur høj, skal barnet have tøjet af og ikke ligge for varmt. Ved feber vil barnet typisk virke mat, pirrelig eller føles varmt. Tilbyd barnet at hvile i kølige omgivelser. Feber er ikke farlig, hvis barnets almene tilstand er OK. Kontakt straks lægen: Når barnet virker sløvt, slapt eller fraværende, hvis huden trods feber virker kølig bleg eller blålig. Hvis der forekommer kramper, besvær med vejrtrækningen eller på anden måde dårlig almen tilstand. Særligt alvorligt tegn! Punktformede blodudtrædninger på huden. Feberkramper Nogle børn, primært mindre børn, har tendens til at få kramper i forbindelse med temperaturstigning. Første gang et barn får kramper, bør man straks kontakte læge. Det kan være foruroligende at se et barn med krampeanfald, men feberkramper er i sig selv ikke farlige. Der findes forskellige former for medicin, som kan forebygge nye krampeanfald. Forældrene informeres af lægen om, hvordan forebyggende behandling iværksættes. Information til andre forældre og personale: I institutioner for 0-6 årige skal lederen eller en anden medarbejder give meddelelse om, hvilken smitsom sygdom, der er konstateret til forældre og personale. Informationen skal være et opslag i institutionen og kan suppleres med information på institutionens hjemmeside eller en skriftlig meddelelse til alle forældre. Medicin gives normalt ikke i dagtilbuddet i forbindelse med en smitsom sygdom. Lægen vil i langt de fleste tilfælde kunne ordinere en dosis svarende til 2 x dagligt. Er barnet smittefri og rask nok til at komme i institution, men fortsat med behov for medicin, der skal gives mere end 2 gange dagligt, skal reglerne for medicin ved kronisk sygdom følges. Ved en kronisk sygdom gives lægeordineret medicin medbragt i original emballage, som fra lægelig side skal være forsynet med tydelig oplysning om barnets navn, medicinens art og den ordinerede dosis. Medicin opbevares utilgængeligt for børn. Forholdsregler til at hindre spredning af smitsomme sygdomme Personalet tager først og fremmest hensyn til det syge barn, dernæst har dagtilbuddet en vigtig opgave i at begrænse smittefaren, så færrest mulige børn og voksne bliver smittet. Især god håndhygiejne kan mindske smittefaren, ligeledes korte og rene negle (gælder både børn og voksne). Vær særlig opmærksom omkring hjælp ved barnets toiletbesøg (anvend engangshandsker). Specielt ved maveinfektioner er det meget vigtig at være opmærksom på hygiejnen. Foretag altid håndvask: efter næsepudsning efter toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg og bleskift før spisning efter udendørsaktiviteter evt. når børnene møder og før de går hjem Benyt engangshåndklæder til at tørre hænder i og til børn med behov for bleskift. Ligeledes er det vigtigt med rengøring af legetøj 1 gang månedlig, hyppigere, når det er snavset eller ved infektioner i institutionen.

3 Indeklimaet har stor betydning for smittespredning, og det er vigtigt at lufte ud 5-10 min hver anden time med gennemtræk. En smitsom sygdom kan overføres ved: Berøring fra menneske til menneske (f.eks. forkølelse, maveinfektioner, børnesår og børnesygdomme f.eks. skoldkopper ) Via genstande som sutter, legetøj, dørhåndtag, toiletsæder og håndklæder (f.eks. børnesår, øjenbetændelse, tarminfektioner) Via små-dråber, nys, hoste og tale (f.eks. luftvejsinfektioner, og nogle børnesygdomme) Hyppigt forekommende smitsomme sygdomme. Sygdom Inkubationstid Smitter fra Smitter til Møde i dagplejen/ bh/skole Børneorm 2-6 uger 2 uger efter Behandling Ingen begrænsning smitte iværksat Børnesår 1-3 døgn Sårene begynder at væske Sårene er tørret ind og skorperne er faldet af Når sårene er ophelede dvs. skorperne faldet af* Feber /feberkrampe Når barnet er feberfri Forkølelse (virus) 1-7 dage 1 døgn inden 5 døgn Når barnet er udbrud efter rask, og almen udbrud tilstand er OK Forkølelsessår (Herpes) Halsbetændelse/ Skarlagensfeber 2-12 dage Dannelse af blærer 1-3 døgn Barnet er smittet Hand, foot and mouth disease 3-8 dage Udbrud af sygdommen Influenza 1-5 dage 1 døgn inden udbrud Kyssesyge 4-6 uger Udbrud af sygdommen Lus 2-8 uger Smitte tidspunkt Lussingesyge 1-2 uger Få dage før udslættets udbrud Maveinfektion (diarré) Når barnet er rask Når barnet er rask Når barnet er rask Når behandling er iværksat Når barnet er rask Særlige forholdsregler for gravide se uddybning af Når barnet er rask Kan også smitte fra raske smittebærere Afhængig af smitterisiko ellers når barnet er rask Mellemørebetændelse m. øreflåd Oftest 1-2 dage Komplikation til luftvejsinfektion Diarréens udbrud Kun i sjældne tilfælde Skoldkopper 2-3 uger Få dage før udslettets udbrud Blærerne er tørret ind Der er givet penicillin i 2 dage Udbrud er på retur Barnet er rask Barnet er rask Behandling iværksat Udslættet er brudt ud Afføringen er normaliseret Indtil der ikke kommer nye blærer i 2 dage, og blærerne skal være tørret ind Ingen begrænsning Efter 2 dages penicillin, såfremt barnet er rask Særlige forhold *skolebørn: må møde, hvis de forstår forholdsregler Når baret er rask og smittefrit Skovflåt (borreliose) Dage-uger Vorter (inkl. vandvorter og fodvorter) Smitter ikke mellem mennesker 2-3- mdr. Udbrud Behandling iværksat Øjenbetændelse 1-3 døgn Kan smitte, når der er pusflåd, Undersøges ved læge Når barnet er rask Ingen begrænsning, dog tilrådes, at vorterne tildækkes Når barnet er rask og der kun er lidt pusflåd Hyppig smitte fra raske smittebærere

4 Uddybning af sygdomme vedr. særlige forhold I alfabetisk rækkefølge. Børnesår: Børnesår (stafylokokker eller streptokokker) en MEGET SMITSOMME, og der bør tages særlige forholdsregler i institutionen og i familien. Et børnesår begynder oftest som en lille rød plet der hurtigt udvikler sig til et væskende sår. Sårene kan sidde overalt på kroppen, men hyppigst omkring næse og mund. Ved mistanke om børnesår, skal barnet undersøges af læge. Sår kan behandles med salve, der indeholder et bakteriedræbende middel, eller i alvorligere tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika. Der er særlige forholdsregler omkring hygiejne, egen vaskeklud m.v. indhent evt. nærmere information. *For skolebørn gælder følgende: Børn i skolealderen kan bedre overholde renlighed, og må derfor modtages i skole og institution, hvis ikke sårene er meget udbredte. Et myggestik eller andet sår kan udvikle sig til børnesår, da bakterier kan påføres et åbent sår. Smitten overføres via direkte berøring og via genstande. For at reducere risikoen for spredning, er det vigtigt at være ekstra opmærksomme på hygiejnen, herunder rengøring af legetøj når der er konstateret børnesår i institutionen. Derudover er det vigtigt at forældre holder børns negle rene og kortklippede så de undgår at pille i små sår fra f.eks. myggestik. Smitte sker fra væskende sår, men også fra sår med skorper, hvilket får den konsekvens at skorperne skal være faldet af, før barnet igen kan modtages i institutionen. Dagtilbuddets primære opgave er at beskytte raske børn mod smitte, og kan desværre ikke hjælpe forældrene i denne situation. Der kan kun opfordres til, at barnet kommer i behandling så hurtig som muligt. For skolebørn gælder: Skolebørn, der forstår, hvordan forholdsregler overholdes (ikke pille i sårene, god håndhygiejne) må møde i skolen. Forkølelse: Forkølelse forekommer ofte hos mindre børn og skyldes oftest en virus. Sygdommen spredes gennem luftvejene når vi taler, hoster eller nyser. Kan også spredes via hænder eller genstande. Symptomer kan være snue, hæshed, hoste, ondt i halsen og synkesmerter. Da små børn ofte får feber ved forkølelse, kan sygdommen minde om influenza. Sygdommen kan ikke behandles, og ved lettere forkølelse kan børn modtages i institution, men udvikler en forkølelse sig til kraftig snue med pusflåd eller kraftig hoste, der hindrer barnets almindelige aktivitet og kræver særlig pasning eller omsorg, da skal barnet ikke være i dagtilbudet. Vær ekstra opmærksom på hygiejnen, hyppig håndvask og altid efter at have tørret næse, husk udluftning og rengøring af legetøj. Kontakt lægen hvis symptomerne udvikler sig til: Hvæsende vejrtrækning Gøende hoste Åndenød Blåfarvning af læber Stærke synkesmerter, hvor barnet ikke vil synke sit spyt og savler. Forkølelsessår (herpes): Viser sig som små blærer på huden, og udvikler sig til store væskefyldte tætsiddende blærer hyppigst omkring munden. Efter ca. 1 uge tørrer udbruddet ind. Smitten kan komme fra raske smittebærere. Vær særlig opmærksom på god hygiejne, et herpessår kan forurenes med bakterie og kan udvikle sig til børnesår. Et barn med herpesudbrud må modtages i institution, når dets almene tilstand er ok, og barnet kan deltage i leg og aktiviteter. Behandling: virusdræbende salve efter forældres aftale med egen læge Halsbetændelse/ skarlagensfeber Halsbetændelse: feber ondt i halsen belægninger på mandlerne. Skarlagensfeber: halsbetændelse + udslet. Skarlagensfeber forårsages af en bakterie. Udslettet får man kun 1 gang i livet. Behandling: penicillin eller anden antibiotika. Hand, foot, and mouth disease: En kortvarig virussygdom med udslet på hud og slimhinder. Virus spredes gennem luften, fra blærerne, fra afføring, ofte sker smitten fra raske smittebærere. Barnet kan føle utilpashed og have let feber- ofte er udslettet det første tegn på sygdom, små røde pletter specielt på hænder og fødder, der udvikler sig til væskefyldte blærer. Der er ingen behandling og forløbet varer ca. en uges tid. Barnet må møde i institutionen, når det er rask, og dets almen tilstand er normal. Influenza: Sygdommen skyldes et influenzavirus, som primært kommer i vinterhalvåret. Smitten spredes gennem luften ved små dråber, hoste og via hænder, er meget smitsom. Symptomerne er bl.a. høj feber, hovedpine, muskelsmerter, almen svækkelse og - evt. snue, synkesmerte og hoste. Der er ingen behandling, men barnet skal helst forholde sig i ro. Barnet kan møde i daginstitution og skole, når det er rask og kan deltage i en almindelig dagligdag. Kyssesyge: En virusinfektion med halsbetændelse og evt. hævede lymfeknuder. Forekommer fortrinsvis hos større børn. Smitten sker gennem mundsekret. Symptomer kan være træthed, appetitløshed, og hovedpine herefter halsbetændelse med hævelse og belægning af mandlerne. Der er ingen behandling for sygdommen, men pga. træthed er det vigtigt, at barnet har mulighed for ro og hvile. Det er individuelt, hvornår barnet kan klare at være i institution/skole.

5 Lus: Hovedlus er små, grålige insekter på 2-3 mm, der suger blod. Lus lever kun på mennesker og spredes ved direkte kontakt mellem mennesker. Æggene er ca. 1 mm og klæber til håret. Lus kan give anledning til mange frustrationer hos forældre og personale, men af hensyn til ikke-smittede børn skal personalet følge vedtagne regler: Et barn med lus modtages ikke i dagtilbuddet eller skole, før behandling er startet Opdages lus på barnet i løbet af dagen, gives besked, når barnet hentes eller forældrene kontaktes, så de kan nå at forberede en behandling samme dag Barnet må møde i daginstitutionen, når behandlingen er sat i gang også samme dag. Personalet bør have information liggende i institution om bekæmpelsesmetoder, som kan formidles til forældrene Der er flere måder at bekæmpe lus på. Det er vigtigt, at behandlingsvejledningen følges nøje. I tilfælde af at forældre trods flere opfordringer ikke sørger for at barnet bliver behandlet, bør institutionslederen /skolelederen gøre forældrene opmærksomme på, at der rettes henvendelse til socialforvaltningen med henblik på iværksættelse af hjælp. Det bør dog altid forgå i et samarbejde med forældrene. Hvor dette ikke er muligt, er det barnets tarv, der skal varetages. Lussingesyge: (parvovirusinfektion, erythema infectiosum) En virussygdom, der er mildt forløbende hos børn. Hvis en gravid kvinde smittes, kan der være risiko for fosteret. Ca. 70 % af voksne har antistoffer mod sygdommen på grund af tidligere infektion. Har en gravid medarbejder ikke haft sygdommen, skal hun fraværsmeldes eller omplaceres ind til 6 uger efter det sidste udbrud i institutionen. Smitten spredes gennem luften. Sygdommen viser sig ved rødme af kinderne efterfulgt af udslæt, specielt på arme og ben. På kroppen ses lyserøde pletter. Udslættet består et par dage, men kan komme frem igen i løbet af nogle uger. Der kan være let temperaturforhøjelse, men sygdommen kan forløbe helt uden udslæt eller andre symptomer. Hos voksne er der undertiden ledsmerter. Der er ingen behandling for sygdommen. Maveinfektion og diarré Maveinfektioner forårsages oftest af virus, men kan også forårsages af bakterier f.eks. salmonella. Ved diarre forstås pludselig opståede vandtynde afføringer eller flere løse afføringer. Der skal være en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til det normale. Børn kan også få tynd mave som overfølsomhedsreaktion overfor visse madvarer. Ved længerevarende diarre bør forældre henvende sig til lægen. Mellemørebetændelse: En betændelse i mellemørets slimhinde. Øreflåd indeholder bakterie men smitter almindeligvis ikke. Lægen tager stilling til om der skal iværksættes behandling. Barnet må modtages i institution hvis det i øvrigt er rask og ikke har behov for særlig pasning. Får barnet pludselig øreflåd i institutionen, skal forældre kontaktes. Skovflåtoverført borreliainfektion En infektion forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi, som kan findes i skovflåter. Smitten overføres med bid af skovflåt, som er inficeret med borrelia. Borrelia overføres først til mennesket, når skovflåten har siddet på huden i et døgn. Der forekommer ikke smitte fra menneske til menneske. Skovflåten ses i starten som en 2 mm stor sort prik på huden. Når flåten har suget blod, bliver den noget større. Efter flåtbiddet kan der være en let hævelse af området. Symptomer på borreliainfektion er udslæt, der kan opstå nogle dage eller op til flere uger efter flåtbiddet. Udslættet er rødt, velafgrænset og vokser efterhånden i omkreds. Efterhånden afbleger udslættet i midten og får ringstruktur. Ca. halvdelen får desuden almensymptomer i form af muskelsmerter, ledsmerter og hovedpine og eventuelt smerter svarende til udslættet. Uden behandling kan udslættet vare i uger til måneder. Hvis man ikke bliver behandlet for borreliainfektion, kan der komme symptomer fra nervesystem, hjerte eller led. Behandling Skovflåten kan fjernes ved at nulre den i et par minutter, så den slipper grebet. Det er vigtigt, at hele flåten fjernes. Hvis der ikke kommer tegn på borreliainfektion, skal man ikke behandle. Infektion med borrelia skal behandles med antibiotikum for at undgå komplikationer. Forholdsregler Skovflåten findes i skovbundens vegetation. Når man har opholdt sig i skoven, bør man se huden efter for skovflåter for at undgå borreliainfektion. Hvis der opstår rødme efter skovflåtbid, bør man henvende sig til lægen. Øjenbetændelse: Øjenbetændelse kan forårsages af virus eller bakterier. Virus øjenbetændelse: Ses sammen med anden virus - infektion oftest forkølelse, og er kun lidt smitsom og barnet må modtages i institutionen, hvis dets almene tilstand i øvrigt er god. Øjenbetændelse forårsaget af bakterie: Øjet driver med pus og der er rødme og hævelse i det hvide af øjet og på det indvendige af øjenlågene. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom og kræver behandling. Barnet må møde efter 2 x behandling. Vær ekstra opmærksom på hygiejnen omkring børn med øjenbetændelse.

6 Embedslægeinstitutionen i Region Syddanmark modtager mange forespørgsler om smitsomme sygdomme. Embedslægeinstitutionen har ikke mulighed for at yde denne service og henviser i stedet for til den kommunale sundhedstjeneste og til Sundhedsstyrelsens vejledning. Ved forekomst af farligere smitsomme sygdomme hjernehindebetændelse og smitsom leversygdom bør institutioner og skoler fortsat kontakte Embedslægeinstitutionen direkte og den kommunale sundhedstjeneste orienteres. Ofte vil henvendelsen i disse tilfælde komme fra Embedslægeinstitutionen og/eller den kommunale sundhedstjeneste.

7 Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge I medfør af 22 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 14. juni 2007 og 19 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed fastsættes: Formål og område 1. Formålet med bekendtgørelsens regler er at opstille forholdsregler for 1) at hindre spredningen af alment farlige sygdomme og øvrige smitsomme sygdomme, der fremgår af liste A og liste B og/eller er anmeldelsespligtige i medfør af 26 i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme samt 2) at begrænse spredningen af andre smitsomme sygdomme. 2. Forholdsreglerne gælder for daginstitutioner for børn og unge, skolefritidsordninger samt fritidsklubber og ungdomsklubber, offentlige og private skoler. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for andre formidlede dagtilbud. Generelle forholdsregler ved forekomst af smitsomme sygdomme 3. Børn og personale med smitsom sygdom må ikke modtages i institution/skole, når de frembyder smitterisiko. Stk. 2. Opstår der under opholdet i institutionen/skolen tegn på smitsom sygdom hos et barn, skal hjemmet underrettes med henblik på hjemtagelse, og barnet skal om fornødent holdes adskilt fra de øvrige børn, indtil hjemtagelse finder sted. Stk. 3. Ved forekomst af en smitsom sygdom hos børn eller personale eller i disses husstand afgør embedslægeinstitutionen i tvivlstilfælde, hvornår de pågældende kan modtages i institutionen/skolen. 4. Forekomst af smitsomme sygdomme hos børn eller personale i daginstitutioner, der søges af 0-6-årige, bekendtgøres ved opslag. 6. Ved forekomst af eller mistanke om en af de smitsomme sygdomme, der er omfattet af 1 nr. 1, gælder de i 7-10 anførte bestemmelser om anmeldelse og underretning. 7. Den behandlende læge anmelder hurtigst muligt til embedslægeinstitutionen ethvert tilfælde af sådanne sygdomme, der forekommer hos børn eller personale. I tilfælde af sygdomme omfattet af liste A i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, skal underretningen tillige ske, hvis sygdomstilfældet opstår hos husstandsmedlemmer. Stk. 2. Anmeldelse i øvrigt sker efter de regler, som sundhedsstyrelsen fastsætter i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. 8. Embedslægeinstitutionen underretter hurtigst muligt 1) lederen af de berørte institutioner/skoler samt 2) den kommunale sundhedstjeneste om et i henhold til 7, stk. 1, anmeldt sygdomstilfælde. Stk. 2. Embedslægeinstitutionen træffer beslutning om, hvilken personkreds, der skal informeres, samt om indholdet af denne information. 9. Lederen af institutionen/skolen formidler den i 8, stk. 2, omhandlede information til børns og personales hjem. Stk. 2. I kombinerede institutioner underretter lederen af den institution, hvor sygdommen forekommer, tillige den kombinerede institutions øvrige ledere. 10. I tilfælde af institutions-/skolelederens fravær varetages dennes opgaver i henhold til denne bekendtgørelse af lederens stedfortræder. Forskellige bestemmelser 11. Sundhedsstyrelsen udarbejder i tilslutning til denne bekendtgørelse en Vejledning om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge. 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves Indenrigs- og sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 100 af 7. marts 1983 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge. Sundhedsstyrelsen, den 13. december 2007 Jesper Fisker/ Else Smith 5. Embedslægeinstitutionen varetager opgaverne beskrevet i 1 nr. 1. Den kommunale sundhedstjeneste varetager opgaverne beskrevet i 1 nr. 2 om fornødent efter bistand fra embedslægeinstitutionen. Stk. 2. Hel eller delvis lukning af institution/skole kan besluttes af embedslægeinstitutionen. Under lukningen foretages de foranstaltninger, som embedslægeinstitutionen påbyder af hensyn til smitterisikoen. Genåbning kan kun ske med embedslægeinstitutionens godkendelse. Stk. 3. Embedslægeinstitutionen kan bestemme, at der ved forekomst af smitsomme sygdomme ikke må optages nye børn på institutionen/ skolen. Anmeldelse og underretning

8