FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 46 Udskrevet

Transkript

1 FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side / 3316 OLUF / OLLE / OLE MORTENSEN PLOUGMAND OG 3277 / 3317 KIRSTEN MORTENSDATTER Se Efterslægtstavlw 8.6 side 19 og deres aneblade. Oluf var gårdmand og tredingfoged i Ørslev på gård nr. 12 fra Om gården i familiens fæste, se nedenfor. Ridefogedens hjælpere var ladefogederne og også tredingsfogeder og sognefogeder. Landsbyerne til Vordingborg og Jungshoved slotte og til Beldringe og Lekkene hovedgårde var delt i 3 kredse, tredinger, og hver treding havde sin tredingsfoged, der skulle påse at bønderne i hans treding udførte det dem påhvilende hoveriarbejde, lukkede gærder, betalte skatter og holdt deres gårde i hævd (i orden). Ligeledes fandtes der trindt om i de forskellige sogne sognefogeder, der skulle have tilsyn med veje og broer, samt sørge for at fæld og udsættelser (beskadigelser) på disse blev afhjulpne. Kilde: Severin Kjær: Kulturbilleder: Fra Vornedskabets Tider. Også et par historier herunder fra denne kilde. Der var ingen tvivl om at det var forhadt at have soldater indkvarteret. I 1679 blev degnen Hans Frandsen i Ørslev overfaldet af Rasmus Stage (også i Ørslev) fordi den sidste troede at den første havde skrevet nogle indkvarteringsbiletter (til soldater). I det samme kom tredingsfoged Ole Plougmand, og degnen spurgte Har jeg skrevet de baletter den dag rytterne var her?, hvortil Ole Plougmand svarede Nej I haver intet. Efter Oluf Plougmand havde overgivet sin gård til sønnen, kom en ordning med at lave diger eller stensætninger mellem markerne, så der ikke hele tiden skulle laves nye gærder. Alle burde være glade for den nye ordning, men nogle holdt ved det gamle, bl. a. den gamle Oluf Plovmand, han sagde til formanden for synsmændene, Ole Kimer i Bakkebølle: I er ikkun en Sinke!. Ole Kimer spurgte, hvad en sinke var, og Ole Plovmand svarede: Ved I ikke det, det er ligesom en Tyv og en Skælm, at I kommer her og bryder gammel Vedtægt og volder Ufred med vore Gærder. Ole Kimer sagde til sine medfølgere at de skulle huske disse ord, men en af dem udbrød: Derfor skal I vorde straffet, Ole Plovmand, at I haver saadanne Ord til os otte Mand. Dertil Ole Plovmand dog kun spottelig svarede; Ja, ja! er Moder bange for det! Men også det nye blev snart en lovprist og skattet forandring. Oluf og hans kone Kirsten var anerkendte folk, det ses blandt andet af at Kirsten ustandseligt var gudmor til landsbyens børn, jeg har optalt i Ørslevs ældst bevarede kirkebog ( ), at i denne periode blev der døbt 50 børn i Ørslev, Kirsten Plougmands var gudmor til de 32 af dem. Hun kan derfor også meget vel have været gudmor til hovedpersonen i et dåbsgilde i 1677, hvorom Severin Kjær beretter: En søndag i høsten 1677 var der dåbsgilde hos Bo Olsen i Ørslev. Mange af by mændene med koner var til stede, spiste og drak overmåde. Og så sloges de, både mænd og kvinder. Det var Søren Jensen, der først yppede klammeri med Ole Plovmand, og de gav hinanden både onde ord og slem tiltale. Imidlertid råbte Søren Jensens kone: Vil du slaa min Mand, vil jeg hjælpe ham.

2 FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 47 Vil du det, din Ting! råbte Ole igen, og kaldte han hende med et forsmædeligt skældsord. Men da rev Sørens kone sin hat af sit hoved og sagde: Her kan du se, at jeg ikke er det, du skælder mig ud for! Og råbte hun ydermere: Gertrud flytter eder! Det var kvinden, der sad ijævne med hende, hun mente. Og da denne hummede sig, sprang Sørens kvinde frem, men i det samme også Ole Plovmands kvinde, de grebe hinanden i håret og droges skammelig i haare. Ole Plovmands kvinde blev siden syg og sengeliggende af de hug og stød-prygl og hårdrag, som hun annammede ved det værtskab. De sloges alle, mænd og kvinder, nogle brugte kårder, andre kæppe og stænger. Niels Skræder fra Røstofte, der tilfældigt kom ind på gildestedet, og blev skænket en gang, siger at som han havde sat sig, begyndte gæsterne at ympe klammeri. Han kunne ikke se eller høre, hvem der begyndte. Degnen kom hen til barslet for at synge og læse til og fra bords, da han kom ind i gildestuen, så han, at de lå på gulvet hulter til bulter mellem hverandre, mænd og kvinder der sloges og droges. Han lyste fred og sagde: Ville I ikke give eder tilfreds, fanger dog ro og forliges. Da de ikke hørte på ham, gik han bort Oluf var vurderingsmand i boet efter Niels Olsen Svan (ane / 3318.) og også i 1671 i boet efter Rasmus Lauritsen i Ørslev samt i boet efter Inger Olufdatter oo Mads Jensen i Ørslev, og sikkert flere gange. Når han skrev under på skifterne (de to i 1771), skrev han under med sit bomærke, se det herunder. Oelle) - (Plougmands Bomerke Det siges at have været lidt fint at have et bomærke. I skiftet efter Niels Svan stod Oluf med en mindre gæld til boet, 2 Rigsdaler 2 Mark.

3 FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 48 Om gård nr. 12 i Ørslev, Vestergaard. Ifølge F. Vestergaards: Bidrag til Ørslev Bys Historie fra 1782 til vore Dage kom gården til at hedde Vestergård, fik matrikelnummer 22. Ved matriklen 1662 havde Morten Nielsen denne gård. Hartkorn var 7 Tønder, og landgilde var ½ kornpund rug (godt 1 tønde rug), 1 kornpund byg (3 tønder byg), 1 tønde havre, ½ bolsvin (opfedet svin), 1 lam, 1 gås, 1 skæppe havre. Morten Nielsen døde før , hvor der var skifte efter ham og hans kone Kirsten Mortensdatter. De er ikke vore aner, de havde kun én datter, Anna Mortensdatter, enke efter Niels Frandsen i Vordingborg. I en note til Morten Nielsens skifte står der: d 10 8tb bekom Olle Plougmand her efter Skiftets For Retning, etc. (den 8. oktober fik Olle Plougmand her efter skifteforretningen, og så videre), skriveren var for doven til at skrive hele teksten om at Olle Plougmand fik fæste på gården, det var åbenbart noget han tit skulle skrive. I matriklen 1664 havde så Oluf Plougmand gård 12 i Ørslev. Hartkorn var lidt ændret, som det var for mange gårde, her til 7 Tønder 5 Skæpper 2 Fjerdingkar. Landgilde var til gengæld helt det samme: ½ kornpund rug, 1 kornpund byg, 1 tønde havre, ½ bolsvin, 1 lam, 1 gås, 1 skæppe havre. I løbet af 1684 overlod Oluf gården til sin søn Laurs Plougmand, som i dette år betalte det halve landgilde. Olufs del står som gæld i hans skifte. I matriklen 1688, hvor Oluf stadig står som indehaver af gården, selv om han 4 år før havde overgivet den til sin søn, skiftede gården hartkorn fra 7 Tønder 5 Skæpper 2 Fjerdingkar til 7 Tønder 2 Skæpper 3 Fjerdingkar. I skiftet efter Oluf står der, at ved den lejlighed blev gården overdraget til sønnen Laurs, men Oluf havde jo allerede i 1684 overdraget gården til Laurs. I jordebøgerne 1709 og 1710 (enslydende for Laurs gård) står at: Laurs Olsen Plougmand havde gård 12. med hartkorn 7 Tønder 2 Skæpper 3 Fjerdingkar. Han betalte i landgilde 3 Rigsdaler 3 Mark 8 Skilling samt i naturalier: 1 tønde 5 skæpper 3 fjerdingkar rug, 4 tønder 1 skæppe byg, 1 tønde 4 skæpper 2 fjerdingkar 1 album havre. Af dyr havde Laurs 8 heste, 1 plag, 4 køer, 2 unge køer, 20 får og 8 svin. Han havde betalt / afleveret 3 tønder rug, 8 tønder byg, 1 tønde havre og 3 skæpper ærter, og han havde betalt skatter. Gårdens bygninger bestod af søndre længe på 16 fag, af østre længe på 11 fag og vestre længe på 12 fag, og gården var i god stand. Gården havde skorsten, bageovn, kølle (rum til tørring af malt), 1 tøndes bryggerkedel og en jernovn. Ude var der frugt- og humlehave.

4 FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 49 Ved Laurs død i 1712 overtog sønnen Niels Laursen (Plougmand) gården, i første omgang sammen med sin mor, ifølge skiftet efter Laurs Plougmand under Vordingborg Amtstue.. Niels Laursen havde gården både i 1718 og Han havde ifølge jordebogen en gård i Ørslev på 7 Tønder 2 Skæpper 3 Fjerdingkar. Bygningerne var på 40 fag, og de var i stand, trængte altså ikke til reparation! Af dyr var der 8 heste, 5 køer, 8 unge køer, 4 får. Han såede hvert år 4 tønder rug, 8 tønder byg, 2 tønder havre. Han havde græsning til 8 heste 5 køer. Han avlede hvert år 6 gode 4 dårlige læs hø. Gårdens tilstand var god. Han betalte i landegilde 29 Rigsdaler 36 Skilling samt 2 tønder byg, 18 lispund 1½ pund hø I jordebogen 1739 står gården med samme hartkorn, der var nu 48 fag bygninger, som skulle repareres for 12 Rigsdaler. Af dyr havde han: 6 heste 4 køer, 2 unge køer, 10 får, 10 svin. Han havde græsning til 15 store dyr og kunne avle 22 læs hø, 5 tønder rug, 6 tønder byg, 2 tønder havre. Han havde til hjælp en tjenestedreng, Daniel Nielsen, på 14 år. Gården var i mådelig tilstand, men havde dog kakkelovn og bryggerkedel. Ifølge Vagn Boberg Nielsen havde Niels også gården i 1750 og Niels Lauresen døde 1763, skifte ikke bevaret, men hans enke Mette Søfrensdatter beholdt gården uden at gifte sig igen. I Oeders 1771 havde Niels Laursens enke Mette Søfrensdatter stadig gården, Ørslev Gaardkone står der. Hun har nok drevet gården sammen med sønnen Ole Nielsen, døbt i Ørslev kirke , han var altså 16 år ved faderens død, og 25 år i Ifølge Vordingborg Rytterdistrikts Fæsteprotokol (dagen efter hans mors begravelse) fæstede Ole Nielsen (Plougmand) den gård i Ørslev, som faderen Niels Laursen forhen havde haft. Gårdens hartkorn: 8 Tønder. Det fremgår af fæsteprotokollen at Niels Laursen oprindelig havde lovet at overdrage sit fæste til ældste søn (Søren), og at Ole derfor måtte ordne dette mellemværende med ham (Søren) og søsteren indbyrdes. Ole betegnes som en god og retskaffen fæster. Ole Nielsen skrev selv under i fæsteprotokollen. (Søren fæstede i 1774 Vestre Skovgård i Udby, den gård som tidligere vores ane / Niels Olsen under Skoven og hans far havde haft, se evt. afsnit 1F5-D side 45 og efterslægtstavle 8.6 side 16 og 18). I 1774 kom gården under Iselingen Gods. I 1782 blev Ørslev bys gårde udskiftet, det vil sige at de enkelte gårde fik deres jorde samlede ved gården. På udskiftningskortet på næste side (fra F. Vestergaard: Bidrag til Ørslev Bys Historie fra 1782 til vore dage ) ses at man i Ørslevs lagde jordene til de enkelte gårde strålende ud fra byen (angivet med B), mens selve gårdbygningerne stadig lå inde i byen, hvilket gælder for Vestergaard. Jeg har markeret Vestergårds jorder med rødt.

5 FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 50 Ved folketællingen 1787 havde Ole og hans kone Birthe Nielsdatter 3 børn hjemme alder 2-10 år, og de havde 2 tjenestefolk. Ole Nielsen druknede i januar 1800, da han ville vade over isen til Falster. Hans enke Birthe Nielsdatter må have beholdt gården i nogle år, så sønnen Niels kunne blive gammel nok til at overtage. I folketællingen 1801 sad hun med gården, sønnen Niels var da 21 år. Ole Nielsen Plougmand afstod ifølge Iselingen Fæsteprotokol per gården til sin søn Niels Olsen (Plougmand), men det må jo være moderen, der gjorde det. Gårdens hartkorn var ved overtagelsen 6 Tønder 3 Skæpper 2 Fjerdingkar ager og eng samt 1 Skæppe 1 Fjerdingkar 3 Album skov. Der var frugttræer i haven, og han blev opfordret til at plante flere, han måtte ikke skære træ i skoven eller skære tørv uden tilladelse, hans landgilde var 2 tønder rug, 3 tønder byg, 2 tønder 4 skæpper havre samt i penge 16 Rigsdaler, Han skulle udføre hoveri og rejser. Han skrev selv under på sit fæstebrev.

6 FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 51 Ved folketællingen 1834 var han stadig gårdmand, hans kone på 50 år hed Karen Pedersdatter og de havde 3 sønner på år hjemme, de havde også hans gamle mor på aftægt. Niels Olsen døde i december Hans enke Karen Pedersdatter beholdt måske gården i et par år, men der var åbenbart ingen af de tre sønner, der var interesseret i at overtage gården. Man kan tænke sig at gården var konkurs, eller måske var det på dette tidspunkt mindre problemfyldt at være husmand end at være gårdmand. Jeg ved det ikke, kun ved jeg at allerede ved faderens død var ældste søn Ole Nielsen gift husmand Dermed gik så Vestergaard efter 173 år fra vores familie til en anden familie, og i denne families eje mener jeg stadig at den er. Gården gik efter Niels Olsen Plougmands død ifølge Iselingen Fæsteprotokol per (som jo er seneste dato) til Isak Petersen, kirkesanger og skolelærer. Isak Petersen havde gården til 1854, hvor den gik til hans søn Siegfred Petersen, som købte gården i Derefter er den gået videre i denne familie. Herunder foto af maleri af Vestergaard, malet af min Farfar, Johannes Lars Peder Johansen, Oluf Plougmands tip-tip-tip-tip-tip-oldebarn. Jeg gætter på at maleriet er malet i 1930-erne. Jeg har fået fotoet af Lise Raalund, som er i familie med de nuværende ejere af Vestergaard.

7 FAMILIEN JOHANSEN: AFSNIT 1F5-D side 52 Oluf og Kirsten som aftægtsfolk. Oluf døde i 1697, og selv om de var aftægtsfolk, med en ifølge hustruen liden undertægt, var der skifte. Det fremgår, at 4 af deres børn havde levet til voksenalder, deraf var dog en datter død før faderen. Men Oluf og Kirsten havde altså deres egne ting, ganske mange dyr, synes jeg: 2 heste, 3 køer (hvoraf dog de 2 var gamle og elendige) og en kviekalv, 5 får med 2 lam, 1 ung gris og 1 gås. De havde åbenbart ingen vogn, kun 3 hjul til en vogn, så de må have lånt en vogn, hvis de ville ud at køre. Sengen var en gammel himmelseng, den var som senge dengang fuld af dyner og sengetøj. De havde en jernkakkelovn at varme sig ved, et lille bord og 2 små stole. Så havde de 1 gammel egekiste med lås, diverse messingkedler, øl tønder og 1 spinderok, der var også noget kobber, der havde været brugt til en brændevinspande. Hele boet blev vurderet til 63 Rigsdaler 3 Mark 8 Skilling. Der var også gæld, Oluf havde restance i landgilde fra 1683, og han havde slet ikke betalt for det halve år af 1684, hvor han stadig havde gården. Desuden var der tjenesteløn til gode hos 2 tjenestepiger, Inger Hansdatter og Johanne Michelsdatter (den sidste kan ifølge navnet være en datterdatter). Endelig var der begravelsen, kisten alene havde kostet 3 Rigsdaler 8 Skilling, i alt blev det til 17 Rigsdaler 3 Mark for begravelsen. Gæld i alt: 60 Rigsdaler 15 Mark. Overskud 3 Rigsdaler 2 Mark 9 Skilling, hvoraf enken skulle have det halve plus en broderlod, en broderlod blev således på 1 Mark 13 1/8 Skilling og en søsterlod på 14 9/16 Skilling, ikke meget at dele for den afdøde datters 6 efterladte børn. Arven blev udlagt straks med ting fra boet. Kirsten overlevede sin mand med 7 år..