Projekt og Anlægsbeskrivelse

Transkript

1 Køge Bugt Projekt og Anlægsbeskrivelse 1. november 2012 XLGI/MPK Dok /12, Sag 11/1494 1/20

2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund for projektet... 3 Eksisterende anlæg... 4 Kabellægning Kabelstrækningen ISH - FLA Kabelstrækningen FLA - MOSØ Kabelstrækningen MOSØ - KRL Kabelanlægget Kabeltype Demontering af luftledning og master Demontering af luftledninger generelt Demontering af master generelt Dok /12, Sag 11/1494 2/20

3 1. Indledning 1.1 Baggrund for projektet Medio 2010 vedtog Folketinget en lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge med idriftsættelse i Denne jernbanestrækning kommer til at influere på el-nettet i Køge Bugt området, som vist Figur 1. Fakta om projektet Projektområdets placering: Mellem station Ishøj og station Karlstrup Berørte strækninger Kabellængde: Ca. 14 km Forventet antal underboringer: Ca. XX Antal master der nedtages: 58 master St ISH-FLA 12 master St FLA-MOSØ 19 master St MOSØ-KRL 27 master Figur 1: Det nuværende elnet ved Køge Bugt. De 400 kv og 132 kv forbindelser, som bliver berørt af den kommende jernbane mellem København og Ringsted, er indrammet. Banedanmarks "Ny bane, København - Ringsted" projekt handler om etablering af kørestrømsforsyning til ny høj højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Nærmere information omkring Banedanmark "Ny bane" projekt kan ses på Banedanmarks nye bane vil komme til at køre igennem to 132/10 kv stationer hhv. Flaskegård og Mosedegård. En del af banestrækningen vil være sammenfaldende med 132 kv luftledningsnettet mellem Ishøj og Jersie, som er i SEAS- NVE forsyningsområde (overtaget af Energinet.dk ). Derudover skal der foretages ændring af andre ledningsstrækninger, fx tracéomlægning af 400 kv forbindelsen ved Bjæverskov. Siden 2008 har Banedanmarks projekt været i gang og forsyningsselskaberne, SEAS-NVE, DONG ENERGY og Energinet.dk (herefter ENDK) har været en del af forprojektet, som skulle danne grundlang for en Ledningsprotokolaftale. En del af Energinet.dk s anlægsopgaver er indbefattet i Banedanmarks miljøredegørelse og nærværende projekt og anlægsbeskrivelse beskæftiger sig udelukkende med de ændringer som Energinet.dk skal anmelde i henhold til VVMbekendtgørelsen. Dok /12, Sag 11/1494 3/20

4 2. Eksisterende anlæg Luftledningssystemet fra Ishøj til Jersie består af én masterække med to 132 kv luftledningssystem. Selve projektområdet omfatter en strækning på ca. 14 km, som i nord starter ved station Ishøj og stopper i syd ved station Karlstrup. Projektområdet er opdelt i nedenstående 3 delstrækninger: 1. St. Ishøj St. Flaskegård 2. St. Flaskegård St. Mosedegård 3. St. Mosedegård St. Karlstrup Figur 2: Oversigtskort Bæremasten på luftledningsforbindelsen er en tre etagers mast (tre treverser), som er en gittermast af galvaniseret stål med en højde på mellem 25 og 40 meter. Bæremasten er primært konstrueret til at bære ledningerne og kan ikke klare det træk, som masten får, hvis ledningstracéet skifter retning eller knækkes til siden. Derfor er bæremasterne enkelte steder erstattet med de forstærkede og visuelt mere markante knækmaster. Dok /12, Sag 11/1494 4/20

5 3. Kabellægning I det følgende vil der blive redegjort for baggrunden for valg af kabelstrækning samt de anlægstekniske forhold omkring et kabelanlæg. Sammen med de involverede kommuner er der blevet udlagt et foreløbigt projektområde, som er blevet besigtiget. På de nedenstående kort er projektområdet markeret med "brun" og kortene er opdelt på de nævnte delstrækninger. Projektområdet danner grundlaget for alle kabelaktiviteter fra ISH-FLA-MOSØ-KRL. Kabeltracéet er ligeledes gennemgået i samarbejde med SEAS-NVE. 3.1 Kabelstrækningen ISH - FLA Dok /12, Sag 11/1494 5/20

6 Strækningen udføres som et 2-system kabelanlæg med et forventet kabeltværsnit på hver 2000 mm 2 og kan lægges i flad forlægning på hele strækningen. Af hensyn til gensidig varmepåvirkning af kabelanlæggene skal afstanden mellem de to systemers centerlinjer være 6 m. Ca m forlægges i flad forlægning på mark. En del af strækningen planlægges installeret i foringsrør af hensyn til Ishøj Kommunes planer om fremtidig skovrejsning. Installationen i foringsrør medfører, at begrænsningerne i beplantningen, oven på kabeltracéet, mindskes. Der skal udføres 5 styrede underboringer, af varierende længde og dybde, og 1 krydsning af grusvej, i henhold til nedenstående tabel. Lokalitet/betegnelse Beskyttelse, habitater Aktiviteter/påvirkning 29 Lille Vejleå Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m 30 Pilemarksvej 40 Vej Styret underboring under vej, 20 m 32 Baldersbæk + Ishøj Bygade Vej + Vandløb + planlagt fremtidig sø 31 Pilemarksvej Vej Styret underboring under vej, 20 m Styret underboring under vej + vandløb, 300 m 33 Ishøj Stationsvej Vej Styret underboring under vej, 30 m 34 Toftevænget 15 Grusvej Krydsning af grusvej Tabel 1: Underboringer på strækningen ISH - FLA ved gravning, < 10 m Dok /12, Sag 11/1494 6/20

7 3.2 Kabelstrækningen FLA - MOSØ Strækningen udføres som et 1-system kabelanlæg med et forventet kabeltværsnit på 1600 mm 2 og kan ligeledes lægges i flad forlægning på store dele af strækningen. Kabeltraceet ud af MOSØ mod FLA går mod nord op mod Ventrupparken. Det vil også her, af pladshensyn, være nødvendigt at forlægge kablerne i tæt trekant, indtil traceet kommer ud af industriområdet. Ca m forlægges i flad forlægning på mark. Ca m forlægges i tæt trekant i tæt bebygget område. Dok /12, Sag 11/1494 7/20

8 Der skal udføres 9 styrede underboringer, af varierende længde og dybde, og 4 krydsninger af grusveje, i henhold til nedenstående tabel. De styrede underboringer ud af MOSØ, mod FLA, lokalitet 16, vil være af en længde og dybde, som kræver, at underboringsentreprenøren besidder en vis erfaring samt har kraftigt boreudstyr til sin rådighed. Lokalitet/betegnelse Beskyttelse, habitater Aktiviteter/påvirkning 16 St. Mosedegård Cykelsti + eksisterende station Mosedegård (MOSØ) Styret underboring under vej, 300 m 17 Ventrupparken 8 Indkørsel Styret underboring under vej, 20 m 18 Ventrupparken Vej Styret underboring under vej, 30 m 19 Degnestræde + Hederenden Cykelsti + Vandløb Styret underboring under vej + vandløb, 30 m 20 Ventrupvej Vej Styret underboring under vej, 30 m 21 Greve Centervej Vej Styret underboring under vej, 30 m 22 Olsbæk Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m 23 Bag Kirken Grusvej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m 24 Drænrende Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m 25 Kildebrøndevej Vej Styret underboring under vej, 20 m 26 Kringsholmvej 2 Grusvej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m 27 Kringsholmvej Grusvej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m 28 Kappelevvej Grusvej Krydsning af grusvej Tabel 2: Underboringer på strækningen FLA MOSØ. ved gravning, < 10 m Dok /12, Sag 11/1494 8/20

9 3.3 Kabelstrækningen MOSØ - KRL Strækningen udføres som et 1-system kabelanlæg med et forventet kabeltværsnit på 1600 mm 2 og kan lægges i flad forlægning på store dele af strækningen. I området omkring Greve Main vil det dog, af pladshensyn, være nødvendigt at forlægge kablerne i tæt trekant, da området må betragtes som tæt bebygget område. Ca m forlægges i flad forlægning på mark. Ca m forlægges i tæt trekant i tæt bebygget område. Dok /12, Sag 11/1494 9/20

10 Der skal udføres 12 styrede underboringer, af varierende længde og dybde, og krydsning af 2 grusveje, i henhold til nedenstående tabel. De styrede underboringer ind mod MOSØ, lokalitet 14, vil være af en længde og dybde, som kræver, at underboringsentreprenøren besidder en vis erfaring samt har kraftigt boreudstyr til sin rådighed. Lokalitet/betegnelse Beskyttelse, habitater Aktiviteter/påvirkning 1 Nordmarksvej Vej Styret underboring under vej, 20 m 2 Brændmosevej Vej Styret underboring under vej, 20 m 3 Drænrende, bæk Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m 4 Drænrende, bæk Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m 5 Hastrupvejen Vej Styret underboring under vej, 30 m 6 Karlslunde Centervej 7 Hulbæk + Karlslunde Centervej Vej Vandløb + Vej Styret underboring under vej, 30 m Styret underboring under vandløb, 30 m 8 Møllevej Grusvej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m 9 Greve Landevej Grusvej Krydsning af grusvej ved gravning, < 10 m 10 Greve Landevej Vej Styret underboring under vej, 30 m 11 Greve Main Vej Styret underboring under vej, 30 m 12 Drænrende, bæk Vandløb Styret underboring under vandløb, 20 m 13 Greve Main Vej Styret underboring under vej, 30 m Tabel 3: Underboringer på strækningen MOSØ - KRL 14 Mosede Landevej Vej Styret underboring under vej, 300 m 3.4 Kabelanlægget Et kabelanlæg karakteriseres ved: Spændingsniveauet. Antallet af kabelsystemer og højspændingskabler. Lysledere. Jordledere. Forlægningsmønsteret, - der er et udtryk for hvordan højspændingskablerne placeres i kabelgraven. Kabelmaterialer og kabellængder. Bredde af arbejdsbælte langs kabelanlægget i anlægsfasen og bredde af deklarationsbæltet i driftsfasen. Dok /12, Sag 11/ /20

11 Til etablering af kabelanlægget vil der være behov for et antal anlægsmaskiner herunder entreprenørmaskiner til udgravning af kabelgrav, spil til udtrækning af kablerne, vogne med sand og en rendegraver til tildækning af kablet og lukning af kabelgraven. Hertil kommer et antal traktorer, lastbiler og rendegravere til alle de logistiske opgaver. De vil ikke være permanent på pladsen, men kun på de tidspunkter, hvor deres tilstedeværelse er påkrævet. Kabelanlægget mellem station Ishøj og station Flaskegård består af et 2- systems 132 kv kabelanlæg. De to sæt 132 kv kabler ligger i hver deres kabelgrav, og består af: 1 sæt á 3 stk. én leder kabler (1x1600 mm² 132 kv Al PEX) med en diameter på ca. 115 mm, lagt i flad forlægning med op til 6 m afstand mellem kabelgravene. 2-3 tomrør til trækning af lyslederkabel til kommunikation og temperaturmålinger. 1 jordlederkabel (1x120mm² Cu). Kabelanlægget mellem station Flaskegård og station Jersie består af et 1- systems 132 kv kabelanlæg. Jævnstrøm / vekselstrøm Vekselstrøm Spændingsniveau [kv] 132 kv Kabelsystemer [stk.] 1 Højspændingskabler [stk.] 3 (2 x 3 stk. ml. FLA og ISH) Lysleder [stk.] 2-3 Jordleder [stk.] 1 Lægningsmønster Flad forlægning Kabelmateriale Al leder med PEX isolation Kabellængder [m] ca. 800 m m Tabel 4: Tekniske data for 132 kv kabelsystemet Højspændingskablerne leveres fra fabrikken som enkeltledere på tromler. Hver kabeltromle indeholder én kabellængde, der forventes at blive på mellem m pr. tromle og har en vægt på op til 16 tons. Figur 3: Eksempel på opbygning af et højspændingslandkabel Hvert kabel består af en aluminiumsleder omgivet af et trippelekstruderet isolerende plastmateriale. Herefter er der lagt en skærm omgivet af en lag af vandstoppende bånd på hver side, og som en sikring mod vandgennemtrængning er der lagt en aluminiumsfolie. Den yderste kappe er i polyethylen og fungerer som mekanisk beskyttelse. Dok /12, Sag 11/ /20

12 3.4.1 Lyslederkabler Lyslederkabler ligger i samme kabelgrav som højspændingskablerne. Udover muffesamlingerne (se afsnit Muffearbejde) vil der få steder indenfor projektområdet være behov for at etablere en brønd til lyslederkablet. Brøndene bliver nedgravet i 1,5 m dybde, de vil være ca. 1,5 m i diameter og vil have samme omfang som nedenstående brønde til link boksene Link bokse I forbindelse med kabelmufferne (se afsnit Muffearbejde) er det nødvendigt at installere link bokse, som indeholder udstyr til jording af kabelskærmene og tilhørende overspændingsafledere. For at kunne efterse disse link bokse, vil de blive placeret i nedgravede brøndringe, som er lukket af med et brønddæksel. De øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel vil være synligt over jorden Anlægsarbejdet generelt Kablerne vil blive placeret i hhv. én og to kabelgrave med en indbyrdes afstand på 6 m mellem st. Flaskegård og st. Ishøj. I anlægsfasen vil der være behov for et arbejdsbælte omkring kabeltraceet på op til ca. 18 m, og efter etablering af kablet vil der være et servitutareal på hhv. 7 og 13 m omkring kabelsystemet. Ved underboringer vil servitutbæltet dog være tilpasset de enkelte boringer. Figur 4: Kabelanlægget mellem st. Flaskegård og st. Karlstrup med et arbejdsbælte på 14 m Dok /12, Sag 11/ /20

13 Figur 5: Kabelanlægget mellem st. Ishøj og st. Flaskegård med et arbejdsbælte på 18 m Anlægsarbejdet opdeles i etaper, der svarer til én kabellængde ad gangen. Først udlægges jernkøreplader midt i tracéet, og herefter rømmes muldjorden over det ene kabeltracé samt det areal hvorpå råjorden efterfølgende vil blive opbevaret. Muldjorden lægges i en bunke for sig langs arbejdsbæltet og danner grænse for arbejdsarealet. Herefter graves råjorden op, så kabelgraven får den ønskede profil. Råjorden lægges på samme side af kabelgraven som muldjorden, men således at muldjord og råjord ikke kan blandes sammen. Figur 6: Eksempel på arbejdsbælte med afrømmet muldjord og køreplader I bunden af kabelgraven lægges et ca. 10 cm komprimeret sandlag, hvorpå kablet udtrækkes og udlægges. Efter at kabler og lyslederrør er placeret i kabelgraven, dækkes denne med 20 cm komprimeret sand. Sandet hentes fra et sanddepot langs traceet. Sandet transporteres og udlægges med særlige sandudlægningsvogne. Sandet over og under kablerne skal være af en særlig sammensætning af forskellige kornstørrelser for at give en god komprimering og ensartet varmeafled- Dok /12, Sag 11/ /20

14 ning fra kablet. Det er blandt andet evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelforbindelsens evne til at overføre strøm. Der anvendes ca m 3 sand pr. tromlelængde, det vil sige ca. pr m kabel. Over de 20 cm sand lægges et kraftigt rødt plastikdækbånd til mekanisk beskyttelse af kablet. Omkring 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, kontaktoplysninger mv. Figur 7: Skitse over kabelgrav for 132 kv kabler Råjorden fyldes tilbage og komprimeres for at undgå luftlommer omkring kablet, og til sidst lukkes kabelgraven med muldjord. Der er meget lidt overskudsjord i forbindelse med anlægsarbejdet, og det vil efterfølgende blive fordelt ud over tracéet. Når den første kabelgrav er afsluttet, gentages manøvren for den næste kabelgrav, hvorefter anlægsarbejdet fortsættes til næste etape. Kabelgraven må forventes at stå åben i en arbejdsuge. Typisk vil renden graves 1. dag, kablerne trækkes 2. dag og reetablering 3. dag. Det forventes således at én etape vil være etableret indenfor 1 uge, og mufferne færdiggjorte i de efterfølgende, op til, to uger. Efter anlægget er færdigt, vil det være omfattet af et servitutbelagt bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme. Det servitutbelagte bælte vil ligge indenfor arbejdsbæltet og bliver på hhv. 7 og 13 m. I det servitutbelagte bælte må der ikke opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. Ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet kan udføres, men andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med kabelejeren Kabeludlægning Kabeludlægning foregår ved, at kabeltromlerne transporteres i en specialfremstillet kabelvogn, der kører tromlen ud til kabelgraven. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af kabelgraven, og spilwiren Dok /12, Sag 11/ /20

15 trækkes hen til den første kabeltromle, derefter trækkes kablerne ud enkeltvis. Kablet trækkes ud i kabelgraven på kabelruller, så kabelkappen ikke bliver beskadiget. Udtrækning omkring markante sving udføres ved hjælp af specielle ruller for at få tilstrækkelig stor bøjningsradius, og for at sikre kablet mod at glide op ad skarpe kanter. Efter kabeltrækningen placeres kablet i graven. Udtrækning af 1 kabellængde varer ca. 1½-2 timer. I hver kabelgrav trækkes der sammen med kablerne tomrør (d = 40 mm) med ud. Senere kan der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet, dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. Lyslederinstallationerne følger kabeltracéet. Figur 8: Eksempler på en kabelgrav og kabeltræk Muffearbejde For hver kabellængde skal kablerne muffes sammen. Dette arbejde foregår ved hjælp af en montagecontainer på ca. 2,5 x 6 m. Arbejdsperioden for muffearbejdet til en muffegruppe, det vil sige samling af de tre kabler i kabelgraven (3 muffesamlinger), er ca. 10 arbejdsdage. Selve samlingen af kablerne med muffer giver ikke anledning til installationer over terræn, da installationerne vil være nedgravet ca. 1,5 meter under terræn. Figur 9: Montagecontainer placeret ved en muffesamling Dok /12, Sag 11/ /20

16 3.4.6 Oplagspladser Der er behov for at etablere et antal oplagspladser i nærområdet ved et kabeltracé. Der er dels tale om depotpladser og dels om tromledepoter. Depotpladser er typisk på m². De anvendes hovedsagelig til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Depotpladserne kan også bruges til parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltraceet. Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler med højspændingskabler. Der etableres et tromledepot på et, for projektet, hensigtsmæssigt areal, hvorfra tromlerne bliver kørt ud til de aktuelle kabeltrækningssteder. Da kabeltromler er meget tunge - vægten af en kabeltromle kan variere fra ca tons, - foregår transporten på blokvognskøretøjer, som ikke på nogen måde er terrængående. Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger i terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Både depotpladser og tromledepoter vil blive etableret på dyrkede arealer, industriområder eller lignende, hvor der ikke er risiko for at skade naturen. Pladserne vil blive etableret ved at udlægge køreplader for at mindske risikoen for strukturskader. Figur 10: Eksempel på tromledepot Midlertidige kørespor Udover det arbejdsspor der bliver etableret ved siden af kabelgraven eller mellem to kabelgrave, vil der være behov for at benytte et antal midlertidige køreveje for at få adgang til kabeltracéet fra eksisterende veje. Disse kørespor anvendes til transport af kabeltromler, sandfyld, materiel mv. Ved alle køreveje udlægges køreplader, og arealerne retableres efterfølgende. Kørepladerne transporteres på lastbil, og udlægges med rendegraver eller gravko Grundvandssænkning På strækninger med højt grundvandspejl sænkes grundvandet midlertidigt f.eks. ved en forudgående nedpløjning af et plastdræn under kabelgraven (ca. 2,0 m under terræn). Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelgraven med passende afstand. Når kablerne er lagt, lukkes plastdrænet, så det ikke længere bliver benyttet. Hvis der er tale om en mere lokal forekomst af vandrige jordlag foretages oppumpningen eventuelt via et sugespids-anlæg direkte i kabelgraven. For begge Dok /12, Sag 11/ /20

17 metoder gælder, at det oppumpede vand ikke må ledes direkte til søer eller vandløb, da der kan ske sedimentspredning, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand ledes ud over det åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren og den ansvarlige miljømyndighed. Langs kabeltracéet er der tale om helt lokale grundvandssænkninger af meget begrænset varighed (1-2 dage). Ved muffesamlinger på kablerne kan der være tale om grundvandssænkninger på op til 10 dages varighed. Projektområdet forløber gennem områder med henholdsvis begrænsede og almindelige drikkevandsinteresser Kabellægning ved underboring De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kablet blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås bl.a., at sårbar natur, veje og beskyttede diger ikke bliver påvirket af gravearbejde. Underboring sker med særligt boregrej, som kræver etablering af en arbejdsplads på ca. 100 m² i den ene ende af underboringen, samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen, som afhænger af boringens længde. Underboring sker ved, at der bores et plastforingsrør for hvert kabel. Kablet trækkes derpå igennem foringsrøret, og foringsrøret fyldes efterfølgende med bentonit. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablerne. Den indvendige diameter på et foringsrør kan være ca. 250 mm, og den udvendige diameter kan ligge mellem 300 mm og 350 mm. Dette kan dog ændre sig under projekteringen af projektet. Normalt er underboringer mellem meters længde. I særlige situationer kan længere strækninger dog underbores. Der er flere forhold, som afgør den mulige længde af en underboring, og det er derfor nødvendigt at lave en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Underboring ved vandløb skal holde mindst 1 meters afstand til den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet. Jordbundsforholdene kan være afgørende for, om underboring kan udføres. For at fastlægge et boreprofil kan der udtages enkelte jordbundsprøver. Forundersøgelserne skal medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for blow-outs, det vil sige, at boremudderet (bentonit) skyder op i det terræn, som boringen føres under. Dok /12, Sag 11/ /20

18 Figur 11: Eksempel på underboring Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg Kabelanlæggets krydsning af fremmede ledninger eller rør udføres på forskellige måder, alt efter hvad det er, som skal krydses, og hvilke krav den givne ledningsejer har til krydsninger. Den enkleste metode er frigravning og understøtning af den krydsede ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En anden mulighed er frigravning af den krydsede ledning og udlægning af trækrør til kabelanlægget, hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes før udtrækning af kabelanlægget. Den mest omfattende krydsningsmetode er styret underboring, som fortrinsvis benyttes, hvis der er tale om krydsning af større ledningseller røranlæg. 3.5 Kabeltype Energinet.dk har i samarbejde med SEAS-NVE undersøgt flere løsninger ift. Overføringsevne. Overføringskravene der er listet i Tabel 5 er blevet besluttet. Krav, overføringsevne, [A] ISH-FLA (pr. system) FLA-MOSØ MOSØ-KRL Kontinuert times krav timers krav Ved forudgående strøm Tabel 5: Krav til overføringsevner på kabelstrækninger ved valg af Alternativ C. Denne løsning vil sandsynligvis betyde, at der vil skulle etableres kabler med 1600 mm 2 aluminiumsledere på strækningen FLA-ISH og kabler med 1200 mm 2 aluminiumsledere på de øvrige strækninger. Dok /12, Sag 11/ /20

19 4. Demontering af luftledning og master Når kabelanlægget er sat i drift, kan ledninger, master og fundamenter på de gamle ledningsstrækninger fjernes. Dette gøres ved først at fjerne ledningerne, hvorefter masterne tages ned med kran i et eller flere stykker. Til sidst fjernes fundamenterne ned til ca. 1,5 m under terræn, med mindre andet aftales med lodsejerne eller lokale jordbundsforhold gør, at en anden løsning er påkrævet. Efterfølgende reetableres de tidligere masteplaceringer til eksisterende terræn, ved at tilføre råjord og afslutte med muldjord. Demonteringen af master vil kræve midlertidige adgangsveje og arbejdspladser ved hver enkelt mast, hvis de ikke kan nedtages direkte fra kørefast vej. Her vil der ligeledes blive anvendt køreplader, således at den fysiske påvirkning af vegetation, jordbund og naturtyper vil blive minimeret. Nedenfor beskrives de generelle arbejdsmetoder. 4.1 Demontering af luftledninger generelt Som udgangspunkt fjernes ledningerne etapevis, hvor etaperne vil bestå af strækningen mellem to afspændingsmaster, altså de master der har den egenskab at de kan afspænde det træk ledningerne giver i masterne. Dette modsat bæremasterne, der kun har til formål udelukkende er at 'bære' ledningerne, men ikke er bygget til at modstå trækket fra ledningerne. I de situationer hvor der er brug for at afspænde ledningerne i mindre etaper, er dette dog muligt ved at gøre brug af jordankre, der vil kunne afspænde udvalgte bæremaster. Nedtagning af luftledningerne foregår ved, at én ledning ad gangen fires ned på jorden, klippes op i stykker som så kan rulles op på tromler og køres væk til genanvendelse. Hvor det er muligt, udføres arbejdet nær eksisterende kørefaste veje, og højspændingsledningen trækkes hen over marken til vejarealet. Hvor luftledningerne passerer henover bevoksninger, er det muligt ved hjælp af snoretræk at trække i ledningen sideværts, mens den fires ned. På den måde er det muligt at føre ledningen udenom beplantning mv. På de stræk, hvor ledningen fires ned gennem områder med mange træer og buske, vil det dog være svært helt at undgå at enkelte grene vil knække, men det vil som udgangspunkt ikke være nødvendigt at fælde træer. Nogle steder kan vil der være så tæt bebyggelse eller andre forhindringer der gør at lederne vil blive firet retur ved hjælp af en mindre wire eller kævler tov. Arbejdsarealet kan begrænses til arealet umiddelbart under ledningerne. Dog vil der, på de arealer hvor ledningerne trækkes væk fra tracéet, være behov for et større arbejdsområde. Hvis det ikke kan lade sig gøre at trække ledningen ud til kørefast vej, vil der være behov for, at man kan køre med maskiner for oprulning og bortkørsel af ledningen, og der vil alt efter jordbundsforhold blive udlagt køreplader. Nogle steder vil det ikke være muligt at fire ledningerne ned. Disse steder spoles lederne retur ved hjælp af en lettere trækvire som føres retur holdt af et specielkøretøj på jorden. Dok /12, Sag 11/ /20

20 4.2 Demontering af master generelt Til hver mast vil der blive udlagt køreplader i en bredde af 3-5 m, som skal fungere som midlertidig adgangsvej til masterne. Masterne bliver taget ned med kran, hvorefter de bliver delt i mindre stykker, og kørt væk. Til dette er der behov for et arbejdsareal på ca. 30 x 30 m, hvor der vil blive udlagt køreplader. Arbejdet med at dele masterne i mindre stykker vil enten kunne ske ved den enkelte mast, eller ved at transportere masten i sektioner til en depotplads, hvor flere master vil kunne skilles ad. Arealerne vælges således, at de ligger mest centralt for bortkørsel. Det vil i nogle tilfælde være muligt at skrue masterne fra hinanden, mens det i andre kan være nødvendigt at skære dem op. Mastedelene køres til genanvendelse. Betonfundamenterne fjernes til ca. 1,5 m under terræn. Betonen hamres i stykker med en trykluftshammer, hvorefter betonen og armeringsjernet køres til genanvendelse. Dok /12, Sag 11/ /20

21 Til berørte lodsejere Omlægning af el-nettet i forbindelse med ny jernbane København - Ringsted Vi skriver til jer for at orientere jer om, at Energinet.dk er i gang med at planlægge en omlægning af den eksisterende højspændingsledning (luftledning) i Køgeområdet, hvilket kan komme til at berøre jer og jeres ejendom. 19. november 2012 XLGI/MPK Baggrund for projektet Medio 2010 vedtog Folketinget en lov om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge med idriftsættelse i Denne jernbanestrækning kommer til at influere på el-nettet i Køge Bugt området, som vist Figur 1. Berørte strækninger Figur 1: Det nuværende elnet ved Køge Bugt. De 400 kv og 132 kv forbindelser, som bliver berørt af den kommende jernbane mellem København og Ringsted, er indrammet. Banedanmarks "Ny bane, København - Ringsted" projekt handler om etablering af kørestrømsforsyning til ny høj højhastighedsbane mellem København og Ringsted. Nærmere information omkring Banedanmark "Ny bane" projekt kan ses på Siden 2008 har Banedanmarks projekt været i gang og forsyningsselskaberne, SEAS-NVE, DONG ENERGY og Energinet.dk har været en del af forprojektet, Dok /12, Sag 11/1509 1/2

22 som skulle danne grundlang for en Ledningsprotokolaftale. En del af Energinet.dks anlægsopgaver er indbefattet i Banedanmarks miljøredegørelse for projektet og Energinet.dk har i henhold til VVM-bekendtgørelsen selv anmeldt kabelstrækningerne mellem Station Ishøj og Station Karlstrup. Det er Naturstyrelsen, der skal vurdere, om kabellægningen og nedtagningen af de eksisterende luftledninger har en væsentlig påvirkning af miljøet og derfor skal gennemgå en lovpligtig VVM-proces - Vurdering af Virkning på Miljøet. Naturstyrelsens afgørelse ventes i begyndelsen af Energinet.dk modtog den 4. juli 2012 tilladelse fra Energistyrelsen til at kabellægge 132kV-luftledningsforbindelserne mellem Ishøj og Karlstrup samt de øvrige omlægninger. Banedanmarks nye bane vil komme til at køre igennem to 132/10 kv stationer hhv. Flaskegård og Mosedegård. En del af banestrækningen vil være sammenfaldende med 132 kv luftledningsnettet mellem Ishøj og Jersie, hvilket betyder, at denne strækning skal kabellægges. Derudover skal der foretages ændring af andre ledningsstrækninger, fx tracéomlægning af 400 kv forbindelsen ved Bjæverskov. Omlægningen skal på langt størstedelen af strækningen nedgraves i et nyt kabeltracé, og de eksisterende luftledninger nedtages. Inden anlægsarbejdet påbegyndes vil I få nærmere information om det arbejde, der skal foregå på jeres ejendom. Vi forventer at anlægsarbejdet kommer til at foregå i perioden fra maj 2013 til august I forbindelse med nedgravningen af det nye kabel samt nedtagning af de eksisterende luftledninger er det svært helt at undgå, at der vil være gener for dig. Energinet.dk vil imidlertid tage alle praktiske forholdsregler for at minimere generne, ligesom du får erstatning for en række forhold, eksempelvis skader på afgrøder under anlægsarbejdet og strukturskade. Kontaktpersoner Steen Rasmussen fra Energinet.dk vil forestå arbejdet med forhandling af det endelige kabeltracé på jeres ejendom. Steen Rasmussen vil derfor i løbet af den næste måneds tid tage kontakt til dig. Kontaktoplysninger: Steen Rasmussen, [email protected], mobil Vi ser frem til vores samarbejde i forbindelse med anlægsarbejdet. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Lars Gilje Mobil [email protected] Dok /12, Sag 11/1509 2/2

23 Anlægs- og saneringsarbejde - Hvordan anlægges kablerne? I forbindelse med nedgravning af kablet anlægges et midlertidigt arbejdsbælte, på 14 meters bredde. Indenfor arbejdsbæltet skal der graves en kabelgrav samt være plads til opgravet jord, arbejdskørsel mm. Vegetationen inden for arbejdsbæltet ryddes, dog skånes i videst muligt omfang bevaringsværdige træer. Der udlægges køreplader langs hele strækningen således, at den fysiske påvirkning af vegetation, jordbund og naturtyper vil blive minimeret. Gravearbejdet indledes med at fjerne muldlaget over kabelrenden og i det område langs kabel- strækningen, hvor den opgravede råjord opbevares. Kabelrenden graves i en dybde på ca. 1,5 m, og den opgravede råjord placeres ved siden af mulddepotet. Kabelsystemet består af tre kabler (enkeltledere) der placeres i bunden af kabelgraven i en afstand af ca. 40 cm fra hinanden. Kablerne lægges i sand, der hjælper med at lede varmen væk fra kablerne, hvorefter råjorden bliver lagt tilbage og komprimeret. Til slut lægges muldlaget tilbage, og det berørte område bliver reetableret. Muldjord Råjord 132 kv kabelsystem Arbejdsbælte = 14 m. Deklarationsbredde = 7 m. - Demontering af luftledning Når kabelanlægget er sat i drift, kan ledninger, master og mastefundamenter på de gamle ledningsstrækninger fjernes. Dette gøres ved først at fjerne luftledningerne, derefter masterne og til sidst fundamenterne. Efterfølgende reetableres landskabet svarende til de omgivende arealer. Demontering af luftledninger Luftledningerne vil blive taget ned etapevis, eksempelvis på en strækning af 8-10 master ad gangen. Nedtagningen af ledningerne kan foregå ved, at ledningerne én ad gangen fires ned på jorden, hvor de klippes op i passende længder, der kan rulles på tromler og køres væk. Som udgangspunkt vil det ikke være nødvendigt at fælde træer og buske, da der er en mulighed for at styre ledningerne mens de fires ned. Demontering af master Normalt vil masten ved hjælp af to kraner blive lagt ned i sin fulde længde og derefter blive delt i mindre stykker og kørt væk. Hvor det ikke er muligt at lægge masten ned, kan den skilles ad hvor den står og løftes ned i mindre stykker. Lægges masterne ned vil der være behov for et arbejdsareal på ca. 50x20 m, hvor der vil blive udlagt køreplader for at minimere strukturskader. Derudover skal der anlægges adgangsveje frem til masten, hvor der ligeledes vil blive udlagt køreplader. Fjernelse af fundamenter Ved hver mast er der et fundament. Det forventes i de fleste tilfælde at nedbryde soklerne til fundamenterne. Fundamenterne fjernes ned til 1,5 meter under terræn.

24 Når kablerne er anlagt - hvad må du? Når kablerne er etableret, vil der kun være meget få synlige tegn på kablernes eksistens i landskabet, og området herover kan frit benyttes som landbrugsjord. Der vil dog blive tinglyst et servitutbælte på 7 meter, hvor der ikke må iværksættes noget, der kan forhindre adgangen til kabelanlægget eller være til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Indenfor servitutbæltet vil der altså være visse begrænsninger med hensyn til: Gravning Indenfor kablernes servitutbælte må der ikke graves eller i øvrigt ændres ved jordens overflade uden nærmere aftale med Energinet.dk. Hvis der skal arbejdes indenfor servitutbæltet, eksempelvis udgravningsarbejde, skal det aftales med Energinet.dk senest 8 dage før påbegyndelse af arbejdet. Forlang altid kablet påvist og afmærket, inden du graver - det er selvfølgelig gratis. Landbrug I området over kablerne må pløjning, såning, grubning og andet markarbejde ikke udføres dybere end 60 cm. Træer Indenfor servitutbæltet må der ikke plantes træer eller buske med dybdegående rødder. Bygninger Der må ikke opføres bygninger indenfor servitutbæltet. erstatning - hvad får du erstatning for? Under etableringen af kablerne samt nedtagningen af det eksisterende luftledningsanlæg er det svært helt at undgå, at der vil være gener for lodsejerne. Energinet.dk vil imidlertid tage alle praktiske forholdsregler for at minimere generne, ligesom du får erstatning for en række forhold, hvis kablerne bliver placeret på din ejendom eller hvis der sker skader i forbindelse med nedtagningen. Strukturskader. Fældning af læhegn, skov og plantage. Skader på afgrøder under anlægsarbejdet. Driftsmæssige ulemper i forbindelse med anlægsarbejdet. Energinet.dk forhandler erstatningen med den enkelte lodsejer i forbindelse med detailplaceringen. Du får erstatning for: Det kabelanlæg, der bliver nedgravet på din ejendom. Et kabelanlæg erstattes med et grundbeløb, et beløb pr. meter kabelsystem på ejendommen samt erstatning for det servitutareal, der tinglyses på ejendommen. Erstatningerne beregnes ud fra Landsaftalen "Elanlæg på landbrugsjord". Aftalen er indgået mellem Landbrug & fødevarer, Dansk Energi og Energinet. dk, og aftalen bliver årligt reguleret ud fra nettoprisinddekset.

25 Fakta - om magnetfelter og sundhed Der er magnetfelter både ved mange forskellige elektriske apparater, som bruges i hverdagen, og ved de mange forskellige elforsyningsanlæg, som findes i et moderne samfund. Også ved kabler, som ligger i jorden, er der magnetfelter. Lige over et kabel kan magnetfeltet være væsentligt større end under en tilsvarende luftledning, men feltet ved kablet aftager til gengæld noget hurtigere med afstanden end ved luftledninger. hvis magnetfeltet fra et nyt højspændingsanlæg kan ventes at blive større end 0,4 mikro-tesla nær boliger og børneinstitutioner, så skal man undersøge mulighederne for at mindske feltet. Det er ikke en eksakt grænseværdi, for det er der ikke videnskabelig baggrund for. Værdien kan i stedet ses som et pejlemærke, som elbranche og kommuner har aftalt at anvende, for hvornår man skal undersøge forholdene nærmere. Gennem mere end 30 år er der såvel i udlandet som i Danmark forsket i en eventuel sammenhæng mellem magnetfelter og forskellige sygdomme, herunder forskellige kræftformer. De danske resultater stemmer godt overens med de internationale undersøgelser og indgår også i den sammenfattende redegørelse om emnet fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen) i 2007, Environmental Health Criteria. Du kan se mere om magnetfelter og deres størrelse i: Om magnetfelter 2008 (Generel brochure fra elbranchens Magnetfeltudvalg). Du kan finde både brochuren og vejledningen på Resultaterne fra den hidtidige forskning er, at der ikke kan dokumenteres nogen sundhedsskadelig virkning af magnetfelter i den størrelse, som offentligheden kan blive udsat for. Forskerne kan dog ikke afvise, at der kan være en sundhedsrisiko for børn, som bor meget tæt på højspændingsanlæg. Fordi forskningen ikke kan påvise eller afvise en årsagssammenhæng eller finde et sundhedsfagligt grundlag for at fastlægge en bestemt afstand fra højspændingsanlæg til bebyggelse, anbefaler Sundhedsstyrelsen et forsigtighedsprincip, som siger, at nye højspændingsanlæg ikke bør placeres tæt på boliger og institutioner for børn, samt at nye boliger og institutioner for børn ikke bør placeres tæt på højspændingsanlæg. Tæt på kan ikke defineres nærmere, men skal bero på en konkret vurdering i de aktuelle projekter. Ved planlægning af kabellægning ved Køge Bugt følges Sundhedsstyrelsens forsigtigheds-princip. I forvaltningen af forsigtighedsprincippet anvender Energinet.dk: Magnetfelter og højspændingsanlæg. Vejledning. Forvaltning af forsigtigheds-princip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetfeltudvalg og KL (Kommunernes Landsforening). Vejledningen siger, at

26 Magnetfelter og højspændingsanlæg Vejledning Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling Udarbejdet i et samarbejde mellem Elbranchens Magnetfeltudvalg og KL (Kommunernes Landsforening). 1

27 Indhold Vejledning om forvaltning af forsigtighedsprincip Magnetfelter og sundhedsrisiko FORSIGTIGHEDSPRINCIP HVORNÅR BØR MAN TÆNKE PÅ FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET? HVAD SKAL EN NETEJER/PLAN- OG BYGGEMYNDIGHED KONKRET GØRE?. 8 Redaktion: Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune, Flemmig Kjærulf, Nyborg Forsyning, Birthe Rytter Hansen, KL, Aksel G. Sørensen, Energinet.dk, John Petterson, DONG Energy, Jan Roed, Sikkerhedsstyrelsen, Rikke Folkersen, konsulent for elbranchens Magnetfeltudvalg. Banedanmark har bidraget med informationer om magnetfelter ved køreledninger til fjernbaner. 5. HVEM HAR ANSVAR FOR HVAD? HVAD BØR UDREDNINGERNE INDEHOLDE? HVAD BØR INDGÅ I MILJØSCREENING? METODER TIL AT NEDBRINGE MAGNETFELTERNE HVILKEN RELEVANT LOVGIVNING OG HVILKE REGELSÆT FINDES? BILAG 1: EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING OG AFGØRELSER BILAG 2: KILDER TIL BAGGRUNDSVIDEN BILAG 3: HVEM EJER HØJSPÆNDINGSNETTET udgave Oktober ISBN: Senest reviderede version kan altid findes på under Klima og miljø. 2

28 1. Vejledning om forvaltning af forsigtighedsprincip Denne vejledning handler om, hvordan sundhedsmyndighedernes forsigtighedsprincip for nærhed mellem boliger/børneinstitutioner og højspændingsanlæg kan forvaltes i dagligdagen. Vejledningen er udarbejdet i et samarbejde mellem de daglige brugere af forsigtighedsprincippet, kommunerne (KL) og netejerne (Elbranchens Magnetfeltudvalg). Desuden har en repræsentant fra Sikkerhedsstyrelsen deltaget i arbejdet. Vejledningen beskæftiger sig ikke med magnetfelter på arbejdspladser eller magnetfelter fra fx mobilantenner og lignende. For disse forhold gælder særskilte regler (se afsnit 9). Forsigtighedsprincippet henvender sig både til plan- og byggemyndigheder og ejere af højspændingsanlæg. Vejledningen kan anvendes i forbindelse med miljøscreening ved lokalplanlægning og byggesagsbehandling, når der: Udstykkes arealer til boliger/børneinstitutioner i nærheden af højspændingsanlæg Bygges, ombygges/udbygges boliger/børneinstitutioner nær højspændingsanlæg Bygges/ombygges højspændingsanlæg nær boliger/børneinstitutioner. I 2. udgave er der fortaget få ændringer. Udredningsafstanden for 400 kv kabler udvidet, så den også kan rumme de kommende kabler med stor kapacitet, som ventes at blive anvendt på visse strækninger ved ombygning af forbindelsen mellem Kassø og Tjele i Jylland. Desuden er tilføjet en enkel illustration på side 9. Bemærk, at links til forskellige hjemmesider er klikbare. 3

29 1. MAGNETFELTER OG SUNDHEDSRISIKO FAKTA Magnetfelter måles i mikrotesla (µt). 1 µt = 1 miliontedel Tesla FAKTA Jo større strøm, der går i en ledning eller et apparat, des større er magnetfeltet. Feltets størrelse aftager kraftigt med afstanden. Der er magnetfelter overalt, hvor der går en elektrisk strøm. Det har betydning, når der skal bygges nær eksisterende højspændingsanlæg, og når der skal bygges nye højspændingsanlæg. Siden en undersøgelse i 1979 rejste spørgsmålet, om magnetfelter eller det at bo nær højspændingsanlæg kunne være årsag til børneleukæmi, er der gennemført en omfattende forskning på området. Forskere over hele verden har siden arbejdet på at afdække, om magnetfelter fra elforsyning kan udgøre en sundhedsrisiko. Det har endnu ikke været muligt at svare endegyldigt ja eller nej på spørgsmålet. Konklusionerne fra de danske sundhedsmyndigheder og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) siger at: Børn, der udsættes for særligt høje 50 Hz magnetfelter (mere end 0,4 µt i gennemsnit over tid) muligvis har en øget risiko for leukæmi. FAKTA 50 Hertz (Hz) angiver, hvor mange gange i sekundet veksel-strømmen skifter retning. I Danmark er det 50 gange i sekundet for normal elforsyning. Magnetfelterne har samme frekvens. Der er fortsat væsentlige usikkerheder om årsagssammenhængen, idet vurderingen bygger på befolkningsstatistiske undersøgelser, og de statistiske resultater ikke støttes af eksperimentel forskning. 0,4 µt må ikke ses som en tærskelværdi, men som en værdi, der i undesøgelserne bygger på forskellige eksponeringsmål, fx tidsvægtet gennemsnit. Forskningsresultaterne viser ikke en sundhedsrisiko for voksne med bolig nær højspændingsanlæg. Baggrundsinformation: Se fx folderen: Om Magnetfelter 2008 fra Elbranchens Magnetfeltudvalg eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside 4

30 Masterække med et 400 kv ledningssystem og et 150 kv system. Når to systemer samles på én masterække, bliver magnetfelterne ikke automatisk dobbelt så store. De kan i nogen grad udligne hinanden. 5

31 2. FORSIGTIGHEDSPRINCIP De danske sundhedsmyndigheder og WHO vurderer samstemmende, at fx 0,4 µt ikke kan anvendes som en grænseværdi, da der ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for at vælge en eksakt værdi. I stedet vurderer de, at der grundlag for at anvende et forsigtighedsprincip. De danske sundhedsmyndigheder introducerede første gang et forsigtighedsprincip i Dette er senest opdateret i 2007 efter WHO s nyeste omfattende vurdering af forskningen. Forsigtighedsprincippet er formuleret således: Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, bør ikke opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Begrebet tæt på kan ikke defineres generelt, men må afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering. BEMÆRK: Forsigtighedsprincippet er en anbefaling fra sundhedsmyndighederne, men ikke en tvangsmæssig foranstaltning, som kan håndhæves ved lov eller andre bindende bestemmelser. Forsigtighedsprincippet gælder for både netejere, plan- og byggemyndigheder samt lodsejere, som udstykker arealer. Sundhedsmyndighederne anbefaler ikke generelle tiltag i relation til eksisterende højspændingsanlæg. Forsigtighedsprincippet gælder ikke jævnstrømsanlæg, da felter ved jævnstrømsanlæg ikke er mistænkt for at udgøre en sundhedsrisiko. Jævnstrømsanlæg kan i øvrigt af tekniske årsager kun anvendes på ganske få strækninger i elsystemet. Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip omhandler afstand til boliger og institutioner for børn (inkl. skoler), da forskningen ikke tyder på en sundhedsrisiko for voksne. Leukæmi hos børn og leukæmi hos voksne er forskellige sygdomme. Baggrundsinformation: Om forsigtighedsprincippet. Sundhedsstyrelsens hjemmeside 6

32 3. HVORNÅR BØR MAN TÆNKE PÅ FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET? Både planlægnings-/byggemyndigheder og netejere bør forholde sig til forsigtighedsprincippet: Når der skal bygges/udvides/ombygges boliger eller børneinstitutioner nær eksisterende eller planlagte højspændingsanlæg. Når der skal udstykkes arealer til boliger/børneinstitutioner. Når der skal bygges nye/ombygges højspændingsanlæg nær boliger og børneinstitutioner. De danske sundhedsmyndigheder definerer som omtalt s. 6 ikke begrebet tæt på konkret, da myndighederne ikke vurderer, at der er baggrund for at beskrive en eksakt grænseværdi eller minimumsafstand. Det har til tider gjort det vanskeligt at forvalte forsigtighedsprincippet og at kommunikere om det i dagligdagen. For at gøre forsigtighedsprincippet mere operationelt og kommunikerbart beskriver denne vejledning: a) Nogle afstande fra forskellige typer højspændingsanlæg (målt fra tracémidte), hvor felterne erfaringsmæssigt kan antages at være små. b) Situationer, hvor en nærmere undersøgelse af felternes størrelse bør gennemføres for at vurdere, om der bør gøres noget for at mindske felterne. Baggrundsinformation: Se Katalog over magnetfelters størrelse ved forskellige anlægstyper. 7

33 4. HVAD SKAL EN NETEJER/PLAN- OG BYGGEMYNDIGHED KON- KRET FORETAGE SIG? En model for, hvordan forsigtighedsprincippet kan administreres, er beskrevet herunder: Afstandsvurdering 1 Plan-/byggemyndighed: Er afstanden til: 400 kv luftledning: < (mindre end)100 m kv luftledning: < 50 m kv luftledning: < 25 m NEJ 400 kv kabel: < 30 m kv kabel: < 10 m kv kabel: < 4 m JA Forsigtighedsprincippet er opfyldt. Anlægstype? Plan-/byggemyndighed: Afgør ved hjælp af katalog: Kan magnetfeltet udfra mastetype/kabelforlægning m.v. som årsmiddel ventes at være > (større end) 0,4 µt? JA 2 NEJ Forsigtighedsprincippet er opfyldt. Udredning vedr. magnetfelt Netejer: Udreder magnetfeltet ved påtænkte boliger/børneinstitutioner nær det specifikke anlæg. 3 Netejer: Vurderer om magnetfeltet ved boliger/børneinstitutioner vil være >0,4 µt som årsmiddel inden for en horisont på 10 år. JA 4 NEJ Forsigtighedsprincippet er opfyldt. Udredning vedr. tiltag Netejer/plan-/byggemyndighed (se note*)udreder, om der med rimelige omkostninger (teknisk/økonomisk/ miljømæssigt/sikkerhedsmæssigt/menneskeligt) kan iværksættes tiltag for at mindske magnetfeltet. JA 5 NEJ 5a Individuel vurdering af om projektet kan/bør gennemføres i nuværende form evt. med rådg. fra sundhedsmyndigheder eller andre relevante. Relevante tiltag beskrives. *Note til pkt. 4. Afhængig af situationen kan både netejer og plan-/byggemyndighed bidrage til denne udredning. Se side 11 samt eksempler på side 19 ff. 8

34 Eksempel: En kommune ønsker, at bygge boliger nær en eksisterende 400 kv luftledning. Er afstanden til ledningen større end 100 m, er magnetfelterne små, og forsigtighedsprincippet er automatisk opfyldt. Er afstanden mindre end 100 m, bør man nærmere undersøge felternes størrelse. Ved flere anlægstyper kan forsigtighedsprincippet være opfyldt på kortere afstand. Se katalog, eller bed netejer udrede felterne.? < 100 m 400 kv > 100 m De afstande, som er angivet i rutediagrammet s. 8, må ikke opfattes som minimumsafstande til boliger eller børneinstitutioner, men alene som en indikation af, hvornår man i den konkrete situation bør undersøge den faktiske eksponering nøjere. 0,4 µt kan heller ikke opfattes som en tiltagsgrænse, som angiver, hvornår tiltag, som mindsker magnetfelterne, for enhver pris skal gennemføres, men som et pejlemærke for, hvornår de bør udredes og overvejes. Hvor der er flere højspændingsledninger i nærheden af én lokalitet kan det ofte være en god idé at måle magnetfelterne på stedet. Felter fra flere nærtstående anlæg kan indvirke på hinanden, og til tider vil det samlede felt fx være mindre end summen af de beregnede felter ved de to eller flere anlæg. Baggrundsinformation: Katalog over magnetfelters størrelse ved forskellige anlægstyper : Kataloget angiver feltstørrelser ved forskellige anlægstyper, og kan anvendes under vurderingen i diagrammets punkt 2. For konkrete enkeltanlæg skal der udføres en beregning/måling, hvis det er usikkert, om felterne vil være større end 0,4 µt. Der er ikke i rutediagrammet angivet udredningsafstande for transformerstationer, da de ofte er mere komplekse anlæg og indbyrdes forskellige. Eksempler kan ses i kataloget. Heller ikke for køreledninger til fjernbanerne er der angivet udredningsafstande. Ledningerne ejes af Banedanmark og drives ved en spænding på 25 kv. Om magnetfelter ved køreledninger: Se kataloget. 9

35 Omkring transformerstationer er der af sikkerhedshensyn et hegn, en bygning eller anden afskærmning. Udenfor hegnet eller bygningen er magnetfelterne små og stammer især fra kabler og ledninger, som går til og fra stationen. 10

36 5. HVEM HAR ANSVAR FOR HVAD? Når der skal udstykkes arealer/bygges boliger eller institutioner, hvor børn opholder sig: Kommunen vurderer, om en udredning af magnetfeltets størrelse er nødvendig. (se skema s. 8 pkt. 1+2) Kommunen bør kunne henvise til relevante kilder til viden. Se fx bilag 2 på s. 24. Hvis en udredning er nødvendig: Netejer gennemfører udredningen. (skema, pkt. 3+4) Netejer og kommune peger på konkrete handlemuligheder. Se afsnit 8. Når der skal bygges nye højspændingsanlæg: Netejer foretager den indledende vurdering af, om en udredning af feltstørrelser er nødvendig. Hvis en udredning er nødvendig: Netejer gennemfører udredningen. Netejer peger på og vurderer fordele og ulemper ved konkrete handlemuligheder. Netejeren bør være i stand til at give/henvise til relevant og opdateret viden om magnetfelter og sundhedsrisiko samt i relevant omfang være i stand til at redegøre for felternes størrelse ved sine anlæg. Baggrundsinformation, fx: og (søg på magnetfelter) Magnetfeltudvalgets brochure: Om magnetfelter

37 6. HVAD BØR UDREDNINGERNE INDEHOLDE? Hvis der som beskrevet i diagrammet side 8 punkt 3-4 er behov for, at netejer gennemfører en udredning af magnetfelternes størrelse, så bør den indeholde: En redegørelse for eksponeringen i boliger og institutioner for børn, som kan forvente at være udsat for magnetfelter større end 0,4 µt som årsmiddel inden for en horisnt på 10 år. Antal boliger/institutioner og magnetfeltniveauer oplyses. Hvis netejer og plan- og byggemyndighed udfører en udredning af tiltag (punkt 5a), som kan mindske felterne, så bør den indeholde: Overvejelse over mulige tiltag for at reducere magnetfelterne, herunder vurdering af meromkostninger, fordele, ulemper og mulige konflikter mellem resultaterne af forskellige tiltag. Der bør indgå en helhedsvurdering, som omfatter sikkerhed, visuelle hensyn, borgeres mulige bekymring, praktiske muligheder og økonomiske omkostninger. NETEJER: Kan bidrage med vurdering af fx muligheder for og omkostninger ved at placere det nye anlæg i større afstand og eller foretage tekniske ændringer på anlægget, som kan mindske felterne. Som hovedregel vil det ikke være muligt at flytte eller foretage væsentlige ændringer på større eksisterende højspændingsanlæg. Se i øvrigt afsnit 8 om metoder til at nedbringe magnetfelterne. PLAN- OG BYGGEMYNDIGHEDER: Når der er tale om udstykning eller ny-/ombygning af boliger eller institutioner for børn, kan plan- og byggemyndighederne bidrage med en vurdering af muligheder for anderledes placering af boligerne og eller børneinstitutionen. Se afsnit 8 samt cases og eksempler i bilag 1. BEMÆRK AT: 0,4 µt er ikke er ikke en grænseværdi og derfor heller ikke en grænse for, hvornår tiltag skal iværksættes. Værdien anvendes her alene som udredningsværdi dvs. den værdi, der betinger, at en udredning bør foretages. Forholdene bør vurderes i det enkelte tilfælde, og resultaterne kan derfor blive, at forskellige afstande og feltniveauer accepteres i de enkelte tilfælde. Andre vigtige hensyn kan også gøre, at der lægges større eller mindre vægt på magnetfelterne i det enkelte tilfælde. Er der lavet en udredning, skal den være tilgængelig for boligejeren eller institutionen på adressen, ligesom den skal være tilgængelig for fremtidige ejere/brugere på adressen. 12

38 En ældre 60 kv ledning på træmaster. Flere og flere af disse ledninger vil blive lagt i jordkabler i de kommende årtier. 13

39 7. HVAD BØR INDGÅ I MILJØSCREENING? Hvis der er foretaget udredninger af magnetfelternes størrelse, så bør der i en miløscreening indgå: a) Hovedkonklusioner fra de udførte udredninger, hvis det har været nødvendigt at gennemføre dem. b) Kortfattet information eller henvisning til information om magnetfelter og sundhedsrisiko. Se fx afsnit 1 og c) Citat fra eller henvisning til Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip. Se fx formuleringen i afsnit 2 og Baggrundsinformation: Se fx folderen: Om Magnetfelter 2008 fra Elbranchens Magnetfeltudvalg eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside samt bilag 2 i denne vejledning. 14

40 8. METODER TIL AT NEDBRINGE MAGNETFELTERNE Ved planlægning af nye boliger/institutioner for børn: For nye boliger og institutioner vil det almindeligste tiltag være at øge afstanden til ledningen/højspændingsanlægget. Det kan fx allerede i planlægningsfasen ske ved at placere veje, pladser og garageanlæg, depotrum m.v. nærmest anlægget og placere rum/områder, hvor børn sover og opholder sig i væsentlig tid, længst væk fra højspændingsanlægget. Ved planlægning af nye højspændingsanlæg: For nye højspændingsanlæg vil mulige tiltag fx være øget afstand til boliger og børneinstitutioner, ændret mastetype eller optimering af måden ledningerne er ophængt på. For højspændingsanlæg over 100 kv vil tilfælde, hvor magnetfelterne er større end 0,4 µt som årsmiddel dog sædvanligvis falde inden for den afstand, hvor der ud fra en helhedsvurdering (dvs. visuelle gener, værditab og andre forhold) gives købstilbud på boliger. Bemærk: At anbefale hvilke rum, der anvendes til hvad, er naturligvis først og fremmest relevant ved ændret anvendelse af eksisterende bygninger nær højspændingsanlæg se fx case nr. 4, bilag 1. Væsentlig tid er et upræcist begreb, men der er ikke baggrund for at antage, at der er en risiko for relativt kortvarigt at opholde sig/passere fx på cykel, hvor der er et magnetfelt fra elforsyningsanlæg. Kabellægning af eksisterende og nye anlæg alene for at begrænse magnetfelter i en given afstand vil være uforholdsmæssigt omkostningskrævende. Se evt. oversigt over anvendelse af luftledninger og kabler på s. 25. Ønsker en privat lodsejer at udbygge/ombygge sin eksisterende bolig nær et eksisterende højspændingsanlæg, skal han kunne tilbydes orientering om forsigtighedsprincippet og om magnetfelternes størrelse på ejendommen. Det samme gælder, hvor en lodsejer ønsker at bygge bolig til eget brug på sin egen grund. Kommunen kan om nødvendigt indhente oplysninger hos netejeren samt de i bilag 2 omtalte kilder. 15

41 I en kabelstation føres ledningerne ned i jorden. En pæl markerer, hvor kablerne er nedgravet. Også ved jordkabler er der magnetfelter. Se eksempler i Katalog over magnetfelter ved højspændingsanlæg. 16

42 9. HVILKEN RELEVANT LOVGIVNING OG HVILKE REGELSÆT FINDES Der? Forsigtighedsprincippet er ikke lovfæstet. Det er en anbefaling fra Sundhedsmyndighederne. Det tager afsæt i mistanken om en øget risiko for børneleukæmi. En risiko er ikke påvist, men kan heller ikke afvises. Der findes dog vejledende grænseværdier, men de er fastsat af andre hensyn og er meget højere end de felter, der vil være, nær elforsyningsanlæg, hvor offentligheden har adgang. GRÆNSEVÆRDIER Der findes vejledende grænseværdier af hensyn til kendte akutte virkninger af store magnetfelter. Grænseværdierne er på 500 µt for arbejdsmiljøet og 100 µt for almenbefolkningen: Magnetfelter på arbejdspladsen: Endnu ikke implementeret direktiv. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) Direktivet skal implementeres i medlemslandenes lovgivning senest i Vejledende grænseværdier for befolkningens eksponering: EU-Henstilling: RÅDETS HENSTILLING af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) Se endvidere AT-vejledning om ikke-ioniserende stråling samt for gravide og ammendes arbejdsforhold: ELSIKKERHED Stærkstrømsbekendtgørelsen revideres løbende af Sikkerhedstyrelsen. Stærkstrømsbekendtgørelsen indeholder en lang række bestemmelser som populært sagt skal sikre, at ingen kommer til skade med elforsyningsanlæg, installationer og apparater: STØJ Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. Der kan forekomme støj ved større ledningsanlæg og transformerstationer: Der findes naturligvis et meget stort antal øvrige love og regler, som skal overholdes i forbindelse med planlægning og sagsbehandling, men her er kun omtalt dem, som har særlig relevans i forhold til højspændingsanlæg og/ eller magnetfelter. 17

43 I fremtiden bliver mange højspændingsforbindelser lagt som jordkabler. Når der bygges/ombygges luftledninger, arbejdes der med at udvikle nye mastetyper. Både det visuelle indtryk og magnetfelter indgår i overvejelserne. 18

44 BILAG 1: EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING OG AFGØRELSER I det følgende opridses en række tænkte eksempler, på situationer, hvor forsigtighedsprincippet kan komme i anvendelse. De enkelte cases er opdigtede, men bygger på erfaringer fra virkeligheden. De kan evt. anvendes til en prøvekørsel af vejledningen. Derefter gengives nogle afgørelser, som er truffet i Norge, hvor det nationale stråleværn har beskrevet en lignende forvaltning af forsigtighedsprincippet. 1. CASE KOMMUNE UDSTYKKER AREALER Kommunen ejer et område, som passeres af en højspændingsledning. Området ligger på en sydvendt skråning ned til sø og å. Der vil være plads til 30 attraktive boliger i forskudte plan og åbne områder mellem dem. (Der ligger i forvejen et boligområde, småindustri og en skole fra 1980 erne nær ledningen tættere på den centrale del af byen.) Antag, at det er en 400 kv luftledning. Antag, at det er en 132 kv luftledning. Antag, at det er en 60 kv luftledning. Kommunen vil gerne vide, hvor tæt på ledningen den kan placere boligerne. Kommunen lægger vægt på, at området kommer til at fremstå som et boligområde, der fremtræder som en organisk helhed og ønsker ikke en cancer corridor tværs gennem sin nye bydel. Kommunen opfatter det som et økonomisk tab, hvis de attraktive arealer ikke kan udnyttes. Hvad vil planlæggeren gøre? Planlæggeren gennemgår punkt 1-2 i rutediagrammet, men finder måske stadig, at det kunne være attraktivt at placere nogle af boligerne tættere på ledningsanlægget end det angivne antal meter. Et opslag i kataloget over felter ved forskellige anlægstyper viser, at der i den ønskede byggeafstand muligvis kan være felter større end 0,4 µt. Planlæggeren henvender sig til netejeren og beder om en udredning af felterne ved det aktuelle anlæg. Hvad vil netejeren foretage sig? Netejeren laver en vurdering af magnetfeltet som bygger på en antagelse om årsmiddel af strømmen på 10 års sigt. Magnetfeltets størrelse vurderes dels i skellet til grundene, dels i byggelinien, og der laves en vurdering af hvor stor afstanden til ledningen skal være, hvis feltet skal være mindre end 0,4 µt i boliger/børneinstitutioner. Netejeren sender en kort rapport til planlæggeren. Hvad gør netejer og planlægger/sagsbehandler i fællesskab? Såfremt planlæggeren vurderer, at der er behov for at bygge boliger/børneinstitutioner, hvor der forventes et felt, der overstiger 0,4 µt, anmodes led- 19

45 ningsejeren om en vurdering af mulighederne for at reducere feltet. Baseret på denne vurdering må netejeren og planlæggeren aftale rammerne for det videre forløb. 2. CASE KABLER OG AFSTAND Netejer skal anlægge en ny kabelstrækning på 400 kv niveau. Kablerne kommer til at passere boliger i knapt 20 m s afstand. Planmyndigheder/NGO er (eller andre) kræver at kablerne lægges på større afstand med begrundelse i forsigtighedsprincippet (eller alternativt i tæt trekant). De mener, at beboernes eksponering øges urimeligt i forhold til det som de ellers udsættes for. Hvad vil netejer forertage sig? På 20 m s afstand vil felterne ved flad forlægning ligge mellem 0,1 og 0,3 µt og ved at lægge kablerne i tæt trekant fås et felt på mellem 0,03 og 0,2 ved de nærmeste boliger. Forsigtighedsprincippet kan derfor anses for at være overholdt. Netejeren fremlægger sin vurdering af de tekniske og økonomiske konsekvenser ved at vælge tæt trekant på den pågældende strækning sammen med en begrundelse for rutevalget. Kun tiltag som kan gennemføres uden nævneværdige økonomiske og tekniske ulemper gennemføres. 3. CASE LUFTLEDNING SKAL OMBYGGES Der samles flere systemer på masterækken, som hidtil kun har båret 400 kv (fx 1x400 kv + 2 x 150 kv). Lokale kræfter mener, at det er uforsvarligt, da det øger magnetfelteksponeringen i nærliggende boliger/børneinstitutioner (75 m). Hvordan behandles sagen? Når der bygges/ombygges anlæg med en spænding på 100 kv eller mere, skal der i henhold til lovgivningen udarbejdes en formel VVM-redegørelse. I den skal også eventuelle virkninger på mennesker indgå, og alternative placeringer eller tekniske løsninger skal overvejes. Ligger en bolig nærmere en 80 m fra den yderste faseledning på masterækken gives (eller er der givet) et købstilbud på ejendommen. Dette er ikke begrundet i magnetfelternes størrelse, men i en helhedsvurdering af de gener, som det i øvrigt kan give for lodsejeren at bo nær et højspændingsanlæg. Netejeren laver en rapport som viser, hvordan feltet ændrer sig med bygningen/ombygningen af ledningen. Dette indarbejdes som en del af VVMredegørelsen behandling af emnet om magnetfelter. 4. CASE BØRNEHAVE I X-KØBING Kommunen ønsker at indrettet en integreret børneinstitution i det gamle rådhus - en dejlig bygning med højt til loftet og charmerende rum. Man opdager, at der: 20

46 befinder sig en gammel (dvs. ikke-kompakt eller på anden måde magnetfeltoptimeret konstruktion) rum i hus transformer (vælg spændingsniveau og typisk kapacitet) i et rum i den høje kælderetage og/eller et 10 kv kabel i fortovet langs bygningens facade. Forældregruppen kræver dokumentation for, at deres børn ikke udsættes for magnetfelter, som kan skade dem. Antag: at bygningen i stedet er en ældre bygning, som tidligere har været sygehus/ diakonissestiftelse /plejehjem i København, hvor transformeren er placeret i nabobygningen, som deler væg med huset, og at kablet er et 30 kv kabel. 30 kv-kablet er lagt helt inde ved husmuren op ad væggen til den høje kælderetage. Hvad gør kommunen? Der er her snarere tale om en kommunikationssag end en sag, der udelukkende kan løses ved hjælp af vejledningen. Kommunen kan tage kontakt til netejeren og bede om en vurdering af magnetfelternes størrelse ved beregning eller måling. Afhængigt af konstruktionen af transformeren vil det formentlig ikke være i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet at placere en børneinstitution direkte over eller ved siden af transformeren. Felter fra sådanne anlæg aftager imidlertid meget hurtigt med afstanden. Hvis de rum, der ligger nærmest transformeren, anvendes til fx depotrum eller lignende, kan der være tale om ganske små felter i andre lokaler. Felter fra kablerne i forskellige afstande kan indlednings vurderes ud fra kataloget. Er der tvivl om størrelsen af felterne, kan de måles/beregnes. 5. CASE DEN PRIVATE UDSTYKKER En privatperson ejer et areal, som hidtil har været anvendt til afgræsning. Arealet krydses af en højspændingsledning. Kommunen byudvikler på tilgrænsende arealer, og den private ejer ønsker at udstykke sit areal i et antal attraktive grunde, der kan indgå i en harmonisk helhed med de nye boligkvarterer, der skal bygges på de omkringliggende arealer. Han ønsker naturligvis at få det optimale udbytte af arealet. Antag, at ledningen er en 50/60 kv-ledning. Antag, at ledningen er en 400 kv-ledning. Hvad gør kommunen? I begge tilfælde kan kommunen anvende denne vejledning i forvaltning af forsigtighedsprincippet til at afgøre, hvordan udstykningen kan foretages. Der vil ikke være baggrund for at foretage ændringer på en 400 kv-ledning af hensyn til ønsket om udstykning. For en 50 eller 60 kv-ledning er der set tilfælde, hvor der er fundet en forhandlingsløsning, som fx kan bestå i at fremrykke en planlagt kabellægning mod en rimelig fordeling af omkostningerne mellem parterne. Som hovedregel er det dog udstykkeren, som betaler 21

47 omkostningerne, når der som her er tale om et eksisterende og lovligt opført anlæg. 6. CASE NYBYGNING/UDBYGNING PÅ EGEN GRUND? En privatperson ejer en grund, som ligger tæt (30 m) på en højspændingsledning (400 kv). Ejeren ønsker at bygge ny bolig/udbygge eksisterende bolig på grunden. Hvad siger kommunen? Kommunen informerer om eksistensen af forsigtighedsprincippet og kan gennemgå de første trin i rutediagrammet for lodsejeren. Desuden bør kommunen henvise til netejeren for yderligere information og en vurdering af felterne ved det faktiske anlæg. I sidste ende er det lodsejeren selv, der beslutter, om han vil bygge/udbygge på sin egen grund for så vidt, at lovgivningen i øvrigt overholdes. Kommune og netejer bør dog sikre, at lodsejeren er velinformeret om forsigtighedsprincippet. Eventuelle målinger/beregninger af magnetfelter bør følge ejendommen. Grundejeren vender tilbage en tid efter. Grunden er så stor, så han vil gerne udstykke den i to og selv beholde den ene. Hvad gør kommunen? Kommunen beder netejeren udføre en udredning af magnetfelternes størrelse, og vurderer efterfølgende, om der bør gives tilladelse til udstykning/ byggetilladelse. EKSEMPLER PÅ AFGØRELSER, NORGE: Da vejledningen er inspireret af det norske stråleværns vejledning om forvaltning af et forsigtighedsprincip, som meget ligner det danske, gengiver vi her nogle eksempler på afgørelser fra Norge. Eksemplerne her er lånt fra Norsk Stråleverns publikation: Bebyggelse nær høyspenntanlæg, se link side 24: a) En højspændingsledning skal bygges om og flyttes derved nærmere til nogle boliger. I dag er feltnivauet 0,6 µt. Ombygning, hvor faserne hænger side om side giver 0,8 µt. Ombygningen af strækningen koster 1 mil. kroner. Ombygning, hvor faserne anbringes i trekant koster kr. ekstra og giver 0,6 µt som før. Kabellægning koster 3 mil. kr. og fjerner magnetfelter ved boligerne. Strålevernets vurdering: Ved en ændring af eksisterende ledninger bør man søge at reducere magnetfelterne og i hvert fald undgå en øgning. Siden felterne under alle omstændigheder vil være lave, er det tvivlsomt, om en reduktion af felterne vil give en sundhedsmæssig gevinst. Man anbefaler at ændre fra den parallelle ophængning til trekantophængning af faserne. Størst reduktion får man ved kabellægning, men dette vil være for kostbart i forhold til nytteværdien. 22

48 b) Udvidelse af skole ind mod højspændingsledning. En skole er blevet for lille og skal udvides. Skolen ligger ved en eksisterende højspændingsledning. Feltniveauet ved nærmeste husmur er på 0,4 µt. Der ligger flere huse på den anden side af ledningen, og den kan ikke flyttes. Udbygning ind mod ledningen koster 4 mil. kr. og giver et feltniveau på 0,5 µt. Alternativ udbygning længst fra ledningen giver praktiske problemer og koster 7 mil. kr. Feltniveauet bliver der 0,3 µt. Norsk Stråleverns vurdering: 0,5 µt er en lav værdi, ikke væsentligt over 0,4 µt og indebærer en lav risiko. Omkostningen vurderet op mod nytteværdien af et mindre felt tilsiger bygning nærmest ledningen. Men for at tilstræbe mindst mulig eksponering bør rum, som bruges mindst, lægges nærmest højspændingsledningen. c) Rækkehus nær højspændingsledning. Der skal bygges et rækkehus parallelt med en større højspændingsledning med trekantophæng. Grunden er lille, og anden placering er umulig. Alle boligenhederne får samme eksponering og laveste feltværdi ved væggen længst fra ledningen er beregnet til 4,7 µt. Bør kommunen vedtage lokalplanen? Norsk Stråleverns vurdering: Værdierne ligger langt over udredningsniveauet, og det anbefales, at kommunen søger alternative løsninger, eksempelvis andre grundarealer. 23

49 BILAG 2: KILDER TIL BAGGRUNDSVIDEN Sundhedsstyrelsen: Rådgiver om sundhedsforhold i relation til magnetfelter. Institut for epidemiologisk kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse: Har gennemført en lang række danske undersøgelser af mulig sammenhæng mellem magnetfelter og sygdom. Energistyrelsen: Godkender større energiforsyningsanlæg (>100 kv) Sikkerhedsstyrelsen: Generelt om teknisk elsikkerhed ved højspændingsanlæg og andre elforsyningsanlæg. Fx i relation til anlæggenes konstruktion, samt sikkerhed ved byggeri, markvanding og andre aktiviteter nær elforsyningsanlæg. Banedanmark: Ejer og driver nettet af køreledninger til fjernbanerne. Regionale miljøcentre: Står for bl.a. for VVM-redegørelser i forbindelse med energiforsyningsanlæg > 100 kv. Der er således ikke VVM-pligt for anlæg med lavere spændinger. Naturklagenævnet: Afgør ankesager i forbindelse med lokal og regional planlægning. Kommuner: Forestår kommunale planlægningsopgaver, byggesagsbehandling, miljøvurderinger af planer og projekter, udstykninger m.v. eller den enkelte kommune. Netejere: Oplysninger om højspændingsanlæg, mastetyper, magnetfelter ved deres anlæg m.v. Kontaktoplysninger: eller Se bilag 3 om hvem der ejer hvilke dele af nettet. Magnetfeltudvalget: Indsamler og formidler viden på elbranchens vegne. Støtter og følger forskning. ( under Miljø eller under Netteknik.) Relevante hjemmesider WHO s magnetfeltprojekt: Kræftens Bekæmpelse: Grænseværdier elektriske og magnetiske felter: Systemansvarlig og ejer af det overordnede højspændingsnet: Brancheforening for energiselskaber og ejere af det øvrige højspændingsnet Dokumenter (baggrund): Sundhedsstyrelsens første definition af forsigtighedsprincip fra 1993 Sundhedsstyrelsens brev til amter og kommuner, 1993 Denne vejledning er især inspireret af norsk praksis, som den er beskrevet i følgende vejledninger fra Norsk Strålevern: Bolig nær høyspenntanlæg Bebyggelse nær høyspenntanlæg, kommuner og utbyggere Veileder, neteiers opgaver 24

50 BILAG 3: HVEM EJER HØJSPÆNDINGSNETTET Fakta, som kan bidrage til den første identificering af, hvilken anlægstype der er tale om, og hvem der ejer anlægget. Ejer Kabler Luftledning Fremtidig udbygning 400 kv Energinet.dk Anvendt i bymæssig bebyggelse og særlige naturområder 150/132 kv Energinet.dk eller regionale transmissionsselskaber 60/50/30 kv Netselskaber eller regionale transmissionsselskaber Anvendt i bymæssig bebyggelse og særlige naturområder. Anvendet i bymæssig bebyggelse, naturområder og landområder. Størstedelen af nettet (ca. 90 %) Størstedelen af nettet (ca. 85 %) En stor del af nettet (66 %) Kabler og enkelte luftledninger Kabler Kabler 25 kv Banedanmark Køreledninger til fjernbaner Luftledning 20/10 kv Netselskaber Anvendt i bymæssig bebyggelse, naturområder og landområder. En mindre del af nettet (10 %) Kabler Mastehøjder: 400 kv Ca m Til venstre ses eksempler på højspændingsmaster og nogle typiske højder. Dette er tænkt som en hjælp til indledningsvis at identificere, hvilken type anlæg der er tale om. En anden hjælp kan være at kigge på isolatorkæderne, som bærer ledningerne. Som hovedregel, så er der på de højeste spændingsniveauer også de længste isolatorkæder. Det gælder dog ikke altid. Ca m 150/132 kv Ca. 20 m 60/50/30 kv 25