B.DK/PLUS. Spar på energien i hjemmet. Her får du masser af gode råd til at spare på energien næsten alle steder i hjemmet.

Transkript

1 Spar på energien i hjemmet Her får du masser af gode råd til at spare på energien næsten alle steder i hjemmet. 1

2 03 Spar penge på din elregning - skift elselskab 04 Her er, hvad du betaler for på din el-regning, og hvad det koster dig 06 Få nu dit hus energirenoveret 07 Frit udsyn og udslip 08 Godt miljø og god økonomi fra jordens varme 09 Grøn og billig energi med fjernvarme 11 Isolering - husets lune frakke 12 Lavenergibyggeri er fremtiden 13 Bionaturgas til fremtidens gaskunder 15 Strøm til bilen 16 Solens gyldne stråler 2

3 Spar penge på din elregning - skift elselskab Du kan skifte el-selskab på nettet, hvor du også kan sammenligne el-priser fra forskellige el-leverandører. Det gode ved el er, at det er det samme produkt, uanset hvilken leverandør det kommer fra. Du kan derfor lige så godt vælge det billigste alternativ. FAKTA Det er pærelet at skifte elselskab Hvis du skifter el-leverandør handler det udelukkende om betalingerne. Kablerne er ejet af et netselskab, og det betyder, at der hverken skal graves nye kabler ned, og at elmåleren ikke skal skiftes ud. Et skift kan dog betyde, at du får to regninger i stedet for en. Forsyningssikkerheden er også den samme. Du risikerer altså ikke at få strømafbrydelser, hvis det nye selskab kommer i vanskeligheder. Det er kun regningen, der skal betales et andet sted. Det kan til gengæld være en svær opgave at finde ud af hvilket selskab, der leverer det billigste strøm. Du kan sammenligne priser og skifte el-selskab på eller på 3

4 Her er, hvad du betaler for på din el-regning, og hvad det koster dig miljøvenlig energi og forskning i miljøvenlig elproduktion. På nogle regninger hedder den PSO-tarif. Transport af el er en afgift du ska betale, for at drive og vedligeholde elnettet ud til din bolig. Hvor meget du skal betale, fastsættes af det selskab, der ejer elnettet. Netabonnement er en fast pris for at bruge netselskabets el-net. Prisen er uafhængig af, hvor meget strøm du bruger. Hvor meget du skal betale, bestemmer netselskabet. Elafgift er en fast statslig afgift på energiforbruget. Du betaler 64,1 øre per kilowatt-time i elafgift i Tillægsafgift er en fast statslig afgift, som blev indført i 2011, på 6,1 øre per kilowatt-time. Afgiften er et energisparebidrag, der går til at betale for statens uvildige organ, Go' Energi Eldistributionsafgift er en fast statslig afgift for at få strømmen distributeret fra el-selskabet til kunderne. Afgiften er på 4,0 øre per kilowatttime. Nogle selskaber afregner afgiften sammen med el-afgiften, så du ikke kan se hvor meget du betaler i den ene og den anden slags afgift. Energispareafgift er en fast statslig afgift for at udlede CO2. Tidligere hed den CO2-afgift. Afgiften på 6,4 øre per kilowatt-time bliver af og til forvekslet med energisparebidraget, som hører under elafgiften. Offentlige forpligtelser er en statslig afgift, som du skal betale for at sikre forsyningssikkerheden, og for at give tilskud til Forbrug er den pris du betaler for selve dit elforbrug. Hvor meget du skal betale for hver kwh afhænger af, hvor du køber din strøm. Udbyderen bestemmer prisen. Prisen kan enten være fast eller variere efter udbud og efterspørgsel, så strømmen for eksempel er billigere om natten, hvor forbruget er lavere, end om dagen. El-abonnement er en fast pris, du betaler for at være kunde hos en el-leverandør. Prisen er ens, uanset om du bruger meget eller lidt strøm. Elleve randøren bestemmer selv, hvor meget firmets kunder skal betale i el-abonnement. Der kommer moms oven i alle beløbene. De statslige afgifter stiger hvert år. Her er de op givet i 2012-priser. På næste side kan du se en skematisk oversigt over de enkelte punkter på din elregning, hvor også prisen i 2012 er angivet. Det er lidt forskelligt, hvad selskaberne kalder posterne på en elregning, men du vil finde omtrent de samme poster, uanset hvem du betaler til. På næste side finder du en forklaring på posterne. 4

5 Navn Elafgift Tillægsafgift Eldistributionsafgift Energispareafgift Offentlige forpligtelser Transport af el Netabonnement Forbrug Elabonnement Beskrivelse Fast statslig afgift. Hovedsageligt en afgift på energiforbruget, men indeholder også energisparebidrag på 0,6 øre/kwh, der finansierer Go' Energi. Fast statslig afgift introduceret i Fast statslig afgift for distribution af el. Regnes nogle gange som en del af elafgiften uden sin egen post. Fast statslig afgift for udledning af CO2 - hed tidligere CO2- afgift. Ikke at forveksle med energisparebidraget, som hører under elafgiften. Statslig afgift, som betaler for at sikre forsyningssikkerheden, samt forskning i miljøvenlig elproduktion. Dækker udgifter til at drive og vedligeholde elnettet ud til din bolig. Fast pris for at bruge netselskabets elnet. Den pris, du betaler for selve dit elforbrug. Fast pris for at være kunde hos en elleverandør pris i øre/kwh 64,1 6,1 4,0 6,4 Svinger kvartalsvis. Fastsættes af netselskabet. Uafhængig af forbrug. Fastsættes af netsel-skabet. Prisen pr. kwh fastsættes af elleverandøren. Prisen pr.kwh kan være fast eller variabel afhængig af strømprodukt. Uafhængig af forbrug. Fastsættes af elleverandøren. B.DK/PLUS Der skal betales moms af alle de nævnte udgifter. De statslige afgifter stiger hvert år. Kilde: Energiministeriet 5

6 Få nu dit hus energirenoveret»hvis du er den lykkelige ejer af et af de mange huse, der er mere end år gammelt, så må du se i øjnene, at det ikke er i den energitilstand, som det burde være.«ulrik Heilmann, adm. dir. i Bolius Boligejernes Videncenter Det koster ikke alene mere og mere at varme huset op i takt med, at energipriserne stiger, det er også skidt for miljøet. Det gode spørgsmål er så for mange om det kan betale sig at energirenovere huset? Hvis man ser meget snævert på investeringen kontra besparelsen her og nu, så er svaret nej. Men der er mange andre overvejelser, du skal gøre dig. Hvis du med en efterisolering får et lunere hus, der er hyggeligere at være i om vinteren, hvor meget er det så værd? Hvis du kan skifte ruderne ud til lavenergiruder og slippe for det kuldenedfald, der er ved de store gamle vinduer, betyder det så noget for din daglige glæde? Og hvis solcellerne på taget får din elmåler til at stå stille eller ligefrem løbe baglæns når solen skinner, bliver det så ikke en lidt rarere dag? En energirigtig renovering af dit hus handler ikke bare om penge. Du må se i øjnene, at hvis dit hus ikke er i ordentlig stand, så går det ud over din komfort, dit indeklima og i sidste ende også din daglige økonomi, da intet tyder på, at energipriserne vil falde. Dertil kommer, at huse med dårlig energitilstand allerede nu er sværere at sælge, og det bliver kun vanskeligere i fremtiden. Så kom ind i klimakampen. Start med at få en uvildig rådgiver ud, der kan gennemgå dit hus og fortælle dig, hvad du bør gøre og i hvilken rækkefølge. Dermed er du på sikker grund og kan se frem til, at dit hus også mange år frem i tiden er rammen om det gode liv. Træ som energiressource De fleste synes, at det er hyggeligt med en svag knitren fra brændeovnen eller pejsen, men stadig flere synes også, at det er fornuftigt at bruge brændeovnen eller træpilleovnen som regulær opvarmningsform. Faktisk findes der omkring brændeovne i Danmark, fortæller Martin Einfeldt, kommunikationschef hos Dansk Skovforening. Brændeovne og træpilleovne er nemlig en meget miljøvenlig og økonomisk opvarmningsform, men for brændeovnene afhænger det meget, at du fyrer ordentligt. Ellers ryger energi og penge op i luften, siger han. Vigtigt med information De vigtigste regler for ordentlig fyring er, 6

7 ifølge Martin Einfeldt, at man bruger tørt, rent træ og rigeligt med luft. Ikke noget med træ med maling eller lim på, eller gamle spånplader. Hvis flammen er helt klar og gul, og røgen, der kommer op af skorstenen, er gennemsigtig, er der tale om en ren afbrænding - og så er det en meget miljøvenlig og økonomisk opvarmning, siger han og understreger, at der stadig er et stykke arbejde at gøre med at informere folk om dette, men at flere og flere får øjnene op for betydningen af tilstrækkelige mængder luft og tørt, rent træ. Fuldt blus på flammen Hos Pejseforum påpeger Tobias Gammeltoft også, at med brændeovne, træpilleovne- og fyrs fritagelse for alle afgifter er det en meget billig opvarmningsform, der er CO2-neutral. Men også han er meget opmærksom på det vigtige i, at folk lærer at fyre korrekt med det rigtige udstyr. Det nytter ikke noget med en gammel ovn eller et ildsted, hvor det ulmer lidt hele natten, så det er nemmere at tænde op næste morgen. Der skal være kraftig ild i og op mod 900 graders varme, så de tungeste gasarter bliver omsat. I en pejs eller et åbent ildsted, er det ikke muligt at omsætte energien, forklarer han. Ren og billig varme Både Tobias Gammeltoft og Martin Einfeldt er helt enige om, at når betingelserne er opfyldt, er der tale om en meget ren opvarmning, som er en billigere løsning end mange af alternativerne på markedet. Hvis man ser på prisen på en kilowatt varme, så er en brændeovn det billigste, hvis man selv henter sit træ. Hvis man skal ud at købe sit træ, så er det stadig ligeså billigt som fjernvarme og måske også lidt billigere, specielt hvis man punktopvarmer altså varmer op efter behov, hvilket dog kræver, at ovnen er rigtigt placeret midt i huset, forklarer Martin Einfeldt. Godt supplement til anden varme Ifølge Tobias Gammeltoft er brændeovnen typisk en supplerende varmekilde for de fleste mennesker. Det fungerer for eksempel fint sammen med fjernvarme, hvor man kan holde en lavere stuetemperatur og så varme helt op med brændeovnen. For eksempel kan man holde en grader med fjernvarmen, og når man så kommer hjem, kan man fyre op i brændeovnen, indtil man har den rette temperatur. Desuden er der ydermere den fordel, at hvis huset er ordentligt isoleret, vil termostaten slå fra, så længe varmen fra brændeovnen holder. Det kan betyde, at den er slået fra i op til et halvt døgn, fortæller Tobias Gammeltoft. Martin Einfeldt fortæller også, at der er godt gang i salget af nye ovne, som dog også skyldes, at mange skifter gamle ovne ud med nye. Det er positivt, fordi de nyere ovne udnytter træet meget bedre, hvilket er godt for både miljøet og forbrugerens økonomi. Frit udsyn og udslip Store vinduespartier i huset er et flot syn, men hvis vinduerne ikke lever op til de nyeste energikrav, kan det hurtigt løbe koldt ned ad ryggen, når varmeregningen kommer. I Danmark stiller vi skrappe energikrav til vores nybyggeri, og det gælder også vinduerne. Med klare krav til vores fremtidige energi ramme, har vinduesproducenterne haft 7

8 travlt med at udvikle vinduer, der lever op til kravene i dag og i fremtiden. Vi er et af de lande, som har opstillet krav til vores fremtidige energiramme. Det ved producenterne, og det sætter skub i udviklingen. Potentialet er da også stort, for omkring syv procent af Danmarks samlede energiforbrug forsvinder ud gennem vinduerne. Derfor er der både penge at spare for boligejerne og positiv påvirkning af vores CO2-regnskab i vente, hvis alle skifter til energieffektive vinduer. Ny mærkningsordning Danske vinduer mærkes efter en kvalitetsstandard med DVV-mærket, som omhandler vinduernes finish og holdbarhed i et dansk klima. De producenter, som er certificeret kontrolleres en - to gange om året. For at give forbrugerne lettere mulighed for at vælge vinduer med endnu bedre energiegenskaber, end minimumskravene i lovgivningen, er der desuden indført en ny energimærkningsordning med en skala fra A- C, hvor A er fremtidens forventede krav og C kravene i dag. Allerede i dag er det muligt at finde vinduestyper, der lever op til krav mange år ud i fremtiden. Bedst til nybyggeri Hos Energitjenesten er energivejleder Christian Oxenvad som udgangspunkt glad for mærkningsordninger, men påpeger, at vinduesmærkningen primært retter sig mod nye store helglas-vinduer, for så snart det drejer sig om for eksempel opdelte vinduer, Dannebrogsvinduer eller støjsvage vinduer, så bliver det straks mere kompliceret. Her er mærkningen ingen retvisende hjælp, siger han. Vælger man tykkere glas af hensyn til støjreduktion, så har det konsekvenser for energiegenskaberne, og det er meget svært at gennemskue for forbrugeren, men også for mange håndværkere. Selvom mange oplysninger fremgår, når man indhenter et tilbud på vinduer, så er det meget svært at forstå, siger Christian Oxenvad, som opfordrer til, at man eksempelvis får en internetbaseret service, hvor forbrugeren kan hente gennemskuelige oplysninger i forhold til de konkrete behov og sammensatte funktionskrav. C-mærket vindue svarer til lovkravet i dag. B-mærket vindue svarer til, hvad man forventer lovkravet vil være i A-mærket vindue svarer til kravet i bygningsklasse 2020, der foreløbig er frivillig. Når man bygger nyt eller udskifter vinduer, kræves det, at man som minimum vælger C-mærkede vinduer, medmindre huset ikke er omfattet af Bygningsreglementet eksempelvis ved fredning. Kilde: Go Energi Godt miljø og god økonomi fra jordens varme Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, og sandheden er da også, at investeringen i et varmepumpeanlæg er temmelig høj nu og her og egner sig bedre til nogle huse og områder end andre. For det første findes der forskellige løsninger, og desuden er effektiviteten afhængig af den rette dimensionering af anlægget i forhold til husets størrelse, ligesom man også bør tænke eventuelle planer om udbygninger ind i dimensioneringen, forklarer Richard 8

9 Schalburg, chefkonsulent hos Dansk Energi, men tilføjer, at når disse betingelser er opfyldt, så er jordvarme ofte et godt og billigt alternativ til et oliefyr, men i visse tilfælde også fjernvarme, om end der er tale om en stor investering. Richard Schalburg anbefaler, at man altid får en professionel ud og ser på alle relevante faktorer husets og grundens størrelse, de samlede investeringer og driftsudgifter m.m. - og beregner, om det er en god forretning i det konkrete tilfælde. Skal ses i et større perspektiv Den høje pris på et jordvarmeanlæg skal dog ses i et større perspektiv, både i forhold til tilbagebetalingstiden og de lave driftsomkostninger, men ligeledes et miljøperspektiv. Det giver også en vis sikkerhed omkring udgiften, i modsætning til de varierende og stigende energipriser i øvrigt. Endelig er der også et meget positivt aspekt omkring miljøet, hvor denne slags anlæg blandt andet bidrager til Danmarks energireduktionsmål og mål om brugen af vedvarende energi, siger Richard Schalburg. De tre hovedtyper af varmepumper: 1 Væske til vand varmepumpe (også kaldet jordvarme) Jordvarmeanlæg anvendes typisk ved udskiftning af oliefyr og gasfyr i villaer eller i ejendomme udenfor den kollektive energiforsyning. Jordvarmeanlægget kræver, at der er plads til at lægge slanger i jorden. 2 Luft til vand varmepumpe Luft/vand varmepumpen anvendes typisk ved udskiftning af oliefyr og gasfyr i villaer eller i ejendomme udenfor den kollektive energiforsyning, og hvor der ikke er plads til etablering af jordslanger. 3 Luft til luft varmepumpe Luft/luft varmepumper vælges typisk til bygninger, hvor der ikke i forvejen er et vandbåret varmeafgiver system, altså typisk i elopvarmede huse og primært uden for den kollektive energiforsyning. Med et varmepumpeanlæg reduceres brugen af fossile brændsler og CO2-udslippet, og forbrugerne får desuden en lavere varmeregning. Grøn og billig energi med fjernvarme En meget stor del af danske husstande er i dag koblet til fjernvarmenettet. Ved at gøre fjernvarmeproduktionen endnu grønnere, er der derfor et stort potentiale for endnu mere grøn energi og billig varme til forbrugerne. Omkring 1,6 millioner danske hjem har allerede i dag fjernvarme, og derfor er det klart, at jo mere der udvikles af løsninger til grøn energiproduktion på fjernvarmeværkerne, jo større effekt vil det have på Danmarks samlede energiregnskab. Vi har et veludbygget fjernvarmenet, som allerede i dag er rygraden i energisystemet ved at sikre udnyttelse af overskudsvarme fra el-produktion samt overløbsel fra vindmøller, når det virkelig blæser. Og ikke mindst sikrer, at der kan produceres såvel varme som el, når der er behov, siger Kim Mortensen, direktør hos Dansk Fjernvarme. Danmark er førende Danmark er, ifølge Kim Mortensen, international førende indenfor fjernvarme og har en lang tradition for at nyttiggøre spildenergi netop med baggrund i fjernvarmen. Fjernvarme er i bund og grund 9

10 et distributionssystem til energi ved hjælp af varmt vand. Hvordan vandet varmes op er underordnet, og tilmed kan det gøres på alle tænkelige måder, fortæller han. Grøn med et slag og billig varme På grund af det store potentiale, udbredelsen og de mange arbejdspladser, der er knyttet til fjernvarmeproduktionen, mener Kim Mortensen da også, at der burde investeres meget mere i denne energiform: Forskning og udvikling i fjernvarme er den sikre måde at skabe såvel flere arbejdspladser, som reducerer CO2-udledningen. Dertil kommer, at det dels gør det store flertal af de danske husejere grønne med et slag og sikrer dem billig energi, som understøtter samfundets behov. Det burde politikerne ikke kunne sidde overhørigt. International støtte til fjernvarme Kim Mortensen påpeger desuden, at der bliver flere og flere job indenfor fjernvarme, ligesom varmeformen støttes internationalt set. Både EU og Det Internationale Energiagentur (IEA) støtter fjernvarmen, som den hurtige og resultatskabende vej til energieffektivisering og nedbringelse af brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas, siger han og tilføjer, at finansieringen af forsknings og udviklingsmidler til området blandt andet kan findes i de nye afgifter, som fjernvarmeforbrugerne bliver pålagt i det nye energiforlig. Gør det selv og spar på energien Måske kender du godt det der med, at det har trukket fra vinduet i lang tid, men løsningen har været et tæppe og et par hjemmesko. De fleste ved faktisk godt, hvor det halter, fortæller Peter Jerris, energivejleder hos HMN Gassalg A/S. Han rådgiver blandt andet folk i, hvordan de kan spare på energien derhjemme, og det kan man godt selv tage fat på, men der er dog nogle projekter, de fleste bør overlade til professionelle. Det bedste er at isolere sin klimaskærm. Her er noget af det mest effektive at isolere på loftet. Varmen forsvinder opad, men det er selvfølgelig ikke alle, der kan finde ud af det, og hvis man skal blæse papiruld ind i skunken, skal man have fat i en professionel, siger Peter Jerris og anbefaler, at man for eksempel ser på en af de hjemmesider, hvor man kan se, hvor meget man sparer ved hvert enkelt tiltag. Isoler synlige varmerør En anden kilde til varmetab er uisolerede synlige varmerør, som løber i gennem huset. Det er relativt let at isolere dem selv. Det gøres med rørskåle, som kan købes i byggemarkeder og er opslidsede, og derfor er lige til at presse på omkring røret. Når varmen passerer gennem et uisoleret rør, så giver den varme til rummet, men det gør den også om sommeren, når man for eksempel tager bad. Derfor er det med at få rørene til at holde på varmen så godt som muligt, fortæller Peter Jerris. Skift vinduer hvis du kan Ifølge Peter Jerris er en af de andre store energisyndere også gamle vinduer, som med stor fordel kan skiftes ud med nye mere energieffektive typer. Det er dog heller ikke noget, alle selv bør gå i gang med. Der er rigtig mange penge at spare ved at skifte 10

11 gamle termoruder ud med nye, men man skal vide, hvad man laver, for ellers står man måske pludselig med 15 kvadratmeter glas, som ikke passer til de rammer, man har, råder Peter Jerris, der har set flere eksempler på, at det kan gå galt, når man forsøger selv: Jeg var ude ved et hus, hvor ejeren havde fuget på ny, men med stenhård cement, der var stærkere end murstenen. Efter et par hårde vintre var alle murstenene sprængt. Der er mange muligheder for at tage fat på energibesparende projekter for gør det selvmanden eller kvinden. De fleste har nemlig en god fornemmelse af, hvor den er gal. Isolering - husets lune frakke Isolering eller efterisolering er en nem, hurtig og billig måde at nedbringe varmeregningen ved at nedbringe varmeforbruget og dermed også CO2-udledningen, men der fi ndes mange typer isolering. Ofte hører man betegnelsen klimaskærm, hvilket dækker den del af en bygning, der adskiller det udenfor med det inden døre. Det drejer sig altså om ydervægge, fundament, terrændæk, tag, vinduer og døre. Det er her, der kan sættes ind for at forhindre varmen (og pengene) i at slippe ud og kulden fra at trænge ind for den sags skyld. I et nybyggeri indgår isolering som en væsentlig del af byggeriets evne til at leve op til moderne energikrav, men i et eksisterende byggeri, kan det være nødvendigt at foretage en termografering. Det foregår med et varmefølsomt kamera for at identifi cere de kritiske steder i bygningen, hvor isoleringen enten er mangelfuld, helt mangler eller hvor der er kuldebroer eller utætheder. ORGANISK OG GENANVENDELIGT Typisk er der tale om lofts-, etageadskillelseseller hulmursisolering, hvor isoleringsmaterialerne kan være forskellige. En af typerne er papirisolering. Papirisolering er et granuleret isoleringsmateriale, som er baseret på miljøvenligt genbrugspapir eller aviser. Det er organisk og genanvendeligt, og da det består af mange små naturfi bre, er det meget velegnet til for eksempel lofts- eller hulmursisolering ved nybyggeri og renovering eller som efterisolering i et ældre parcelhus, fortæller Per Thomsen, administrerende direktør hos CBI Danmark A/S. GAMMEL TEKNIK Ifølge Per Thomsen foregår isoleringen meget hurtigt med papirisolering, der yder høj brandmodstand, lige såvel som det har en lydisolerende effekt. At isolere med papir er faktisk en gammel teknik, som så dagens lys for omring 120 år siden i USA, men der er virkelig sket noget med isoleringsmaterialerne i gennem årene, og særligt de seneste fem-syv år er der kommet bedre produkter på markedet, der lever op til EU-standarderne på området. Man skal huske, at en del af et godt indeklima er en ordentlig isolering, som bevirker, at huset kan ånde fortæller han. I en tid, hvor der skal spares på energien, er det oplagt se på, om huset er ordentligt isoleret. Uden effektiv isolering er det som at fyre for gråspurvene i bogstavelig forstand. 11

12 Ligesom du vil have det med lavt energiforbrug Der er mange parcelhuse fra 60 erne og 70 erne til salg, men mange af køberne vælger at rive dem ned og bygge nyt på grunden, fortæller Martin Ravn-Nielsen, direktør hos HusCompagniet Sjælland. Det skyldes ikke mindst, at energiregnskabet i mange af disse ældre huse sammenlignet med et nyt lavenergihus simpelthen ikke går op. I hovedstadsområdet ser vi rigtig mange eksempler på, at folk river de ældre parcelhuse ned og bygger et nyt, der opfylder de nye energikrav, men også at folk vælger at gå endnu længere og investere i solceller jordvarme og de nyeste energirigtige vinduer, siger Martin Ravn-Nielsen. Besparelser og lav rente Lavenergihuse er godt for miljøet, og det er også godt for varmeregningen. Faktisk så godt, at besparelserne i kombination er med til at få det til at hænge fornuftigt sammen. Med et nyt lavenergihus kan varme- og elregningen komme helt ned på omkring kr. om året, mens regningen i et typisk parcelhus fra 60 erne eller 70 erne godt kan være på mellem 20 og kr. om året. Desuden er der også meget vedligeholdelse på et ældre parcelhus, hvor de oprindelige materialer ikke altid er af lige god kvalitet. Det kan godt løbe op i kr. om året. Sammenholdt med den lave rente, vi har i dag, så kan det finansiere rigtig meget, forklarer Martin Ravn-Nielsen. Muligheder for særpræg Der er selvfølgelig også folk, der sætter pris på sjælen og historien forbundet med et ældre hus, men ifølge Martin Ravn-Nielsen, er det gerne murermestervillaer fra 30 erne og 40 erne, det drejer sig om. Her kan man så gå ind og energirenovere, så man får både historien og et fornuftigt energiforbrug. I dag kan man også bygge nyt i en gammel stil, men med de nyeste energiløsninger. I det hele taget er der meget vide rammer for, hvad man kan få opfyldt af ønsker til et nybyggeri også typehuse, hvor der er mulighed for at sætte sig sammen med arkitekten og indrette efter sine egne ideer, siger Martin Ravn- Nielsen. Med et nybygget energirigtigt hus får du indflydelse på arkitektur og indretning, lige såvel som energiregningen er lav og kan være med til at finansiere byggeriet. Lavenergibyggeri er fremtiden Klimamål og lavere energiregninger gør lavenergihuse til førstevalg ved nybyggeri. I dag er der lovkrav til nybyggeri om, at det skal være energirigtigt, men der er ingen tvivl om, at den lave energiregning i nybyggede lavenergihuse i sig selv tiltaler mange. For at leve op til energistandarderne er det nødvendigt at bruge en effektiv isolering, ekstra gode vinduer og i det hele taget ekstra gode materialer, fortæller Vagn Holk Lauridsen, leder af Videncenter for Energibesparelser, Teknologisk Institut: Det gælder jo om at reducere varmebehovet, hvilket gøres med de bedste komponenter og den bedste isolering. Det er vigtigt, at husets klimaskærm bliver så lufttæt som muligt. Det sikres ved at udføre en god dampspærre. 12

13 Tænk på indeklimaet Den effektive lufttæthed gør det dog, ifølge Vagn Holk Lauridsen, ekstra vigtigt at tænke på indeklimaet og sørge for ventilation og ordentlig varmeregulering. Det er afgørende, at man har energieffektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding og udvendig solafskærmning, for der bliver hurtigt varmt i et lavenergihus, hvor solens varme optages effektivt gennem vinduerne og hermed bidrager godt til rumopvarmningen. Desuden skal varmesystemet være i stand til at reagere hurtigt især ved skiftende solpåvirkning, men i dag kan man få intelligente varmesystemer til det, siger han og tilføjer, at det også handler om at dimensionere det samlede varmesystem korrekt for at opnå en tilfredsstillende effekt. Ingen fremtid for fossile brændsler I dag bruger man ofte en kombination af et traditionelt varmeanlæg kombineret med vedvarende energi i form af solvarme i et lavenergihus. Der er også gode muligheder for at producere el med et solcelleanlæg og for eksempel kombinere det med en varmepumpe. Hvis vi skal leve op til målene om at gøre os fri af fossile brændstoffer på lang sigt, så er oliefyret nok snart en epoke, der er slut, siger Vagn Holk Lauridsen og forklarer, at for at kunne aftage de store mængder af den udbyggede vindmøllestrøm i de kommende år, skal der ske en omstilling i vores opvarmningsform fra olie og gas til en elektrificering. Godt givet ud Det er lidt dyrere at bygge et lavenergihus end et traditionelt byggeri, men ifølge Vagn Holk Lauridsen, er der ingen tvivl om, at lavenergi er fremtiden: Det er måske fem - femten procent dyrere, men huse har jo en lang levetid, og trenden går i den retning meget handler om energi i dag. Det stiller også husejeren bedre i en senere salgssituation, så pengene er godt givet ud. Bionaturgas til fremtidens gaskunder For nogle kunder er den oplagte varmekilde den varmeform, der findes i området i forvejen. Med ny teknologi og ny lovgivning, er det dog ikke altid, at valget er så klart. For nogle kunder er den oplagte varmekilde den varmeform, der findes i området i forvejen. Med ny teknologi og ny lovgivning, er det dog ikke altid, at valget er så klart. Fjernvarme eller naturgas? Det bliver ofte fremført, at kunderne kan spare store beløb ved at skifte til fjernvarme. Men billedet er ikke så entydigt. Varmepriserne varierer meget fra det ene fjernvarmeselskab til det andet, og i nogle områder kan opvarmning med fjernvarme være billigere end naturgasopvarmning, anerkender Thomas Kirkegaard Lausen, salgschef, El og Gas hos Dong Energy, men mener, at det blandt andet skyldes, at fjernvarmeværket har adgang til at producere varmen med brændsler, som ikke er belagt med energiafgifter. Hvis man kigger på gasprisens udvikling over det seneste år, er gasprisen - eksklusiv afgifter og distribution - rent faktisk faldet. Desuden vil den stigende konkurrence med nye aktører på banen være med til at sikre naturgaskunderne konkurrencedygtige priser, forklarer han. Perspektiver i biogassen Et af de områder, hvor naturgasbranchen, ifølge Thomas Kirkegaard Lausen, ser meget interessante perspektiver for fremtiden, er inden for bionaturgassen. Danmarks første og hidtil eneste opgraderingsanlæg blev etableret i september Anlægget leverer biogas til naturgasnettet, der er produceret på basis af spildevand fra husholdninger og industri i Fredericia: Målet er at kunne levere biogas fra producenterne til alle kunder via naturgasnettet, hvilket dels kræver en opgradering af biogassen 13

14 til naturgaskvalitet og dels lovgivningsmæssige ændringer, fortæller Thomas Kirkegaard Lausen. Venter på lovgivning Ifølge Thomas Kirkegaard Lausen er der lige nu kun begrænsede mængder til rådighed, så her og nu kan privatkunder ikke vælge at få biogas: Men hvis de lovgivningsmæssige ændringer om tilskudsmæssig ligestilling, som både den tidligere og den nuværende regering har foreslået, vedtages, så vil der kunne etableres flere og større opgraderingsanlæg, og leveres til alle kundetyper i fremtiden. Men indtil da er naturgas et konkurrencedygtigt alternativ. Nyt branchefællesskab Ved at danne Branchefællesskabet Dansk Energi Gas har gasselskaberne øget indsatsen for at skabe et velfungerende og konkurrencepræget detailmarked for naturgas, der, ifølge Thomas Kirkegaard Lausen, i sidste ende vil komme forbrugerne til gavn i form af lavere priser, større gennemsigtighed og bedre produkter. I et fælles forum vil det blive lettere at sikre en ensartet implementering af principper og retningslinjer for god adfærd på naturgasmarkedet. Samtidig er det en understregning af gassens rolle som brobygger til en klimavenlig og bæredygtig energiforsyning, siger han. 14

15 Strøm til bilen I en tid med høje benzinpriser kan der være god grund til at kigge sig om efter alternativer til benzinbiler også for miljøets skyld. De larmer ikke, driftsomkostningerne er lave og så forurener de næsten ikke. Det er i hvert fald nogle af de argumenter, Mogens Løkke, direktør hos ECOmove, bringer på banen, når snakken falder på elbiler. Der kommer stadig nye modeller på markedet, men hvad får man egentlig med en elbil, som en benzinøkonomisk bil ikke giver? Først og fremmest skal man jo spørge sig selv, om en el-bil kan gøre det for én, som man har brug for. Det handler meget om rækkevidden, men alle statistikker viser, at for over halvdelen af verdens befolkning, er elbilen en reel mulighed, siger Mogens Løkke. Renere byer Ifølge Mogens Løkke er fordelene meget klare, da man får en bil, der støjer og forurener mindre. Desuden er en elbil bedre til at udnytte energien. Vi bor oven i købet et sted i verden, hvor en stor del af strømmen er baseret på vindenergi, hvilket selvfølgelig ikke gælder alle steder, siger han og tilføjer, at helt grundlæggende er det et tungtvejende argument, at elbilen bidrager til mindre forurening i byerne, hvilket man døjer med mange steder. En elbil skal jo lades, men der kommer hele tiden nye muligheder til rundt omkring, fortæller Mogens Løkke: Som udgangspunkt skal bilen lades op der, hvor den opholder sig samme sted i længere tid. Det vil for eksempel sige hjemme i garagen eller på arbejdspladsen. Der er dog mange initiativer i gang, hvor der opstilles ladestandere ved større indkøbscentre og rundt omkring i flere af landets kommuner. Umiddelbart tror jeg dog mest på, at det både skal være muligt at lade bilen op i stikkontakten hjemme i garagen og i en offentlig stander. De fleste elbiler fås da også med mere end et ladesystem. Lave driftsomkostninger Priserne på el-biler er faldende, men nok så interessant er prisen på lidt brugte modeller, mener Mogens Løkke, og det afhænger blandt andet af batterierne. Elbilerne skal gerne have nogle attraktive totalomkostnin- ger for ejerne. Købsprisen kan sammenlignes med benzinbiler, men elbiler har lavere driftsomkostninger primærtbrændstoffet, men også mindre vedligehold, ingen olieskift og udstødning og mindre slid på bremserne, fortæller Mogens Løkke, men understreger, at batteriteknologien selvfølgelig er meget vigtig. Batterierne skal kunne holde længe FAKTA Brændstofpriser til elbiler I dag koster en kilowatttime (KWH) omkring 2-2,10 kr. En elbil kører ca. seks-syv kilometer på en KWH, hvilket giver en kilometerpris på omkring 0,30 kr. Kilde: Mogens Løkke, ECOmove Flere muligheder for opladning 15

16 Solens gyldne stråler Et solvarmeanlæg er en oplagt kilde til en del af energiforbruget i private hjem, når man for eksempel har et gammelt oliefyr eller ikke ligger i et fjernvarmeområde. solvarmeanlæggene, hvis man eksempelvis lovgivningsmæssigt bakker op gennem bygningsreglementet og i det hele taget oplyser bedre om teknologien. Der har også tidligere været kampagner, hvor der er indgået tilskud i forbindelse med investeringen i anlæggene. En del familier og en hel del fjernvarmeværker har set lyset og udnytter solens stråler ved hjælp af et solvarmeanlæg. Begge steder indgår anlægget i kombination med en anden energikilde, og det er da også altid nødvendigt, forklarer Anders Otte Jørgensen fra Dansk Solvarme Forening: Solvarme kan endnu ikke stå alene, da muligheden for at lagre energien fortsat er begrænset, men i kombination med andre teknologier er den rigtig god og giver stor fleksibilitet. FAST PRIS PÅ ENERGIEN I den kollektive varmeforsyning er der en stor vækst i antallet af solvarmeanlæg, da de bidrager positivt til de skærpede energikrav, men i private hjem er der tale om en større investering, og typisk vil det være i forbindelse med udskiftningen at et olieeller gasfyr, at et solvarmeanlæg kommer på tale. Solvarme kan være en stor investering for den enkelte familie, men til gengæld er prisen fast, og når anlægget er afskrevet typisk efter seks til otte år er der gratis energi i resten af anlæggets levetid. Et solvarmeanlæg kan dække op til 30 procent af husstandens varmeforbrug set over hele året, og med de stigende energipriser, er det et væsentligt argument, siger Anders Otte Jørgensen og forklarer, at solvarme kan kombineres med mange teknologier, blandt andet pillefyr eller en varmepumpe. STORT POTENTIALE Et solvarmeanlæg er også velegnet i et sommerhus, da det i perioden april til oktober for eksempel vil kunne dække opvarmningen af forbrugsvandet, siger Anders Otte Jørgensen og påpeger det potentiale, der i det hele taget er i FAKTA Et solvarmeanlæg udnytter solens energi til opvarmning af vand. I sommermånederne kan solvarmeanlægget give tilstrækkelig energi til at varme alt det vand op, som en familie har brug for. Resten af året giver solvarmen et tilskud til husets energiforsyning ved at forvarme vandet i Varmtvandsbeholderen. Samlet kan solvarmen levere procent af den energi, en familie har brug for til opvarmning af varmt vand. Et solvarmeanlæg omsætter solens energi til varme i et enkelt og lukket kredsløb uden at udsende CO2 eller andre skadelige stoffer til atmosfæren. Kilde: Dansk Solvarme Forening 16