ARBEJDSBESKRIVELSER FOR ANLÆGSARBEJDER

Transkript

1 ARBEJDSBESKRIVELSER FOR ANLÆGSARBEJDER I SKIVE KOMMUNE UDGAVE DECEMBER

2 Indholdsfortegnelse. SB Betingelser A. Aftalegrundlaget... 8 Almindelige bestemmelser... 8 Bygherrens udbud Entreprenørens tilbud Overdragelse af rettigheder og pligter mv B. Sikkerhedsstillelse og forsikring Forsikring C. Entreprisens udførelse Arbejdsplan og afsætning Entreprenørens ydelse Projektgennemgang, dokumentation og prøver Arbejdets forringelse mv. Vedligeholdelse Forhold til myndigheder Ændringer i arbejdet Bygherrens tilsyn Entreprenørens arbejdsledelse Byggemøder D. Bygherrens betalingsforpligtelse Betaling E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse Bygherrens hæftelse ved forsinkelse F. Arbejdets aflevering Afleveringsforretningen G. Mangler ved arbejdet Mangler påvist efter aflevering Entreprenørens ansvar for følgeskader Mangelansvarets ophør I. Særligt om ophævelse Bygherrens hæveret Syn og skøn Styring og samarbejde Alment Arbejdsplan Kontrol Entreprenørens egenkontrol Dokumentation

3 1.5. Kvalitetsstyring og miljøledelse Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne Alment Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder Beredskabsplan Trafiksikkerhed og afvikling Arbejder ved eller på veje Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere Arbejdsplads Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse Afsætning Bygherrens afsætning Entreprenørens afsætning Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje Arbejdsområder Arbejdsplads Færdselsregulerende foranstaltninger Eksisterende ledninger Laboratoriefaciliteter Miljøforhold Støjgener Vibrationsgener Støvgener Geotekniske undersøgelser Jordarbejder Alment Forberedende arbejder Kontrol Rydning Nedrivning Opbrydning Muldjords- og blødbundsarbejder Muldjord Blødbundsarbejder Råjordsarbejder Afgravning og indbygning af jord Levering og indbygning af jord Opfyldning med friktionsjord under vandspejl Afgravning og udsætning af jord

4 Jordflytning Forurenet jord Græssåning Bundsikring af sand og grus Alment Materialer Udførelse Levering Udlægning Komprimering Overflade Arbejdstrafik Stabilt grus Alment Materialer Udførelse Levering Udlægning Komprimering Overflade Varmblandet asfalt Alment Materialer Udførelse Brolægning Alment Entreprenørens ydelser Underlag Materialer Generelle krav Brosten, chaussésten og mosaiksten Knoldebrosten/piksten Kantsten Rendesten Fliser Betonbelægningssten Klinker

5 7.3 Udførelse Generelle krav Lægge- og sættematerialer Kantbegrænsninger Kantsten sat i grus Kantsten sat i beton Rendestensarbejde Kørebanebrolægning, chaussébrolægning og mosaikbrolægning Kørebanebrolægning Chaussébrolægning Knoldebrolægning/pikstensbelægning Flisebelægning Betonbelægningssten Sten med tæt overflade Græsarmeringssten Klinkebelægninger Kloakering Alment Udførelse Ledningsgrave Graveprofil Afstivning Tørholdelse Grundforstærkning Ledningszonen Tilfyldning Overpumpning Styret underboring Sløjfning af eksisterende ledninger og brønde Brønd- og ledningsarbejder Materialer Generelt Drænledninger Tætte ledninger Brønde Udførelse Drænledninger Tætte ledninger Brønde Vandledningsarbejde Ledninger Ledningszonen Kørebaneafmærkning Alment Materialer

6 11. Kvalitetssikring og kontrol Kontrol - Jordarbejde Kontrol af planum Kontrol af skråninger Kontrol af græssåning Kontrol Bundsikring af grus og sand Kontrol Stabilt grus Kontrol varmblandet asfalt Kontrol Brolægning Kontrol Kloakering Kontrol af ledningsgrav Kontrol af brønd- og ledningsarbejder Tæthedsprøvning TV-inspektion Opmåling af kloakledninger Kontrol Vandledningsarbejde Opmåling af vandledninger Bilagsliste. Bilag 1 Udbudskontrolplaner. 74 Bialg 2 Komprimeringskrav 82 Bilag 3 Acceptkriterier for TV-inspektion af nyanlæg.. 83 Bilag 4 Tekniske krav til PP-rør 85 Bilag 5 Tekniske krav til PE-rør 87 6

7 BETINGELSER SB 7

8 SB Betingelser. Dette tillæg består af tilføjelser og fravigelser i forhold til "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed" udfærdiget af Boligministeriet d. 10. december 1992 (omtales i det følgende som AB 92). AB 92 med tillæg er gældende for hele entreprisen, herunder også eventuelle ekstraarbejder, der bliver aftalt. A. Aftalegrundlaget Almindelige bestemmelser ad 1, stk. 3 Tilføjelser gælder som supplement til AB 92, medens fravigelser er gældende forud for AB 92. ad 1, stk. 5 Tilføjelse: Normal arbejdstid defineres som tiden mellem kl fra mandag til fredag. Bygherrens udbud. ad 2, stk. 1 Der må kun arbejdes udenfor normal arbejdstid efter aftale med tilsynet. Tilføjelse: Den bydende skal straks ved modtagelsen af udbudsmaterialet kontrollere, at dette forefindes som angivet i udbudsbrevet. ad 2, stk. 4 ad 2, stk. 7 Tegninger og beskrivelse kompletterer hinanden, således at hvis noget er nævnt i beskrivelse, men ikke vist på tegningerne eller omvendt er det inkluderet i enhedsprisen. Tilføjelse: Det forudsættes, at de bydende forinden tilbud afgives, har gjort sig bekendt med forholdene på stedet, herunder orienteret sig om adgangsforhold m.v. Entreprenøren kan ikke stille krav på baggrund af ukendskab til arbejdspladsen. Tilføjelse: Ved tilbudsafgivelse skal tilbudslisten udfyldes i sin helhed. Hvis en post ikke er udfyldt, betragtes den udført uden beregning. Entreprenørens tilbud. ad 3, stk. 1 Tilføjelse: Byder flere i forening, skal det fremgå af tilbuddet, hvem der er bemyndiget til at føre forhandlinger og modtage betaling. Udbuddet er omfattet af lov om gæld til det offentlige. Tilbudsgiver skal samtidig med afgivelsen af sit tilbud afgive en erklæring på tro og love om, i hvilket omfang tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige. ad 3, stk. 3 Tilføjelse: Eventuelle regnefejl i entreprenørens tilbud rettes på en måde, som kan godkendes af bygherren. Ved fejl i tilbudslistens enkelte poster korrigeres tilbudslistens enhedspriser, så de rettede poster, summeret med de øvrige poster, er lig med den samlede tilbudssum. Den samlede tilbudssum er at betragte som det bindende tilbud. Den udvalgte entreprenør skal inden 8 dage efter accept kontrollere de opgivne 8

9 mængder, med de udleverede tegninger og forholdene på stedet. ad 3, stk. 5 Vedståelsesfristen er 40 arbejdsdage, regnet fra licitationsdagen, iht. Tilbudloven. Overdragelse af rettigheder og pligter mv. ad 5, stk. 2 Tilføjelse: Der kan kun afgives én transport og kun af det fulde tilgodehavende. Transporten skal anmeldes til bygherren. Det skal tydeligt fremgå af fakturaer, at der er afgivet transport. ad 5, stk. 4 Fravigelse: Overdragelse af arbejdets udførelse kan kun ske med bygherrens godkendelse. Finder bygherrens tilsyn, med dokumenteret begrundelse, at underentreprenørens arbejde er ukvalificeret, udskiftes denne uden ekstra udgift for bygherren B. Sikkerhedsstillelse og forsikring. ad 6, stk. 1 Fravigelse: Såfremt entreprisesummen er under kr , skal entreprenøren ikke stille en sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelse skal ske i form af garanti fra en af bygherrens anerkendt bank eller andet af bygherrens anerkendt penge eller kautionsforsikringsinstitut og skal foreligge inden arbejdets start. Sikkerhedsstillelsen udformes i henhold til aftaleformular Entreprenørgaranti i medfør af AB 92 6 med 5 års mangelansvar (byggearbejder mv.) udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen. Ved entrepriser med 2 eller flere bygherrer, skal sikkerhedsstillelsen opdeles. Forsikring. ad 8, stk. 2 ad 8, stk. 3 Tilføjelse: Bygherren tegner All-Risk forsikring på arbejdet. Selvrisiko på kr pr. skade betales af entreprenøren. Tilføjelse: Entreprenøren skal være i besiddelse af en ikraftværende ansvarsforsikring med dækning på minimum kr for personskade og kr for tingskade. C. Entreprisens udførelse. Arbejdsplan og afsætning. ad 9, stk. 1 Fravigelse: Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsplan og forelægge den for bygherren. Arbejdsplanen vil under gennemførelsen af entreprisen blive lagt til grund for bygherrens vurdering af, om entreprisen fremmes behørigt. Detaljeret tids- og arbejdsplan skal foreligge senest 2 uger efter accept. 9

10 ad 9, stk. 2 Tilføjelse: Entreprenøren har det fulde ansvar for egne afsætninger, uanset tilsynets eventuelle kontrolmålinger. Entreprenørens ydelse. ad 10, stk. 2 Entreprenøren skal påregne, uden særskilt vederlag, at levere en mand til hjælp ved kontrolmålinger. Fravigelse: Eventuelle bygherreleverancer fremgår af Entreprisebeskrivelsen. Der accepteres ikke spild af bygherreleverancer. Et eventuelt overforbrug skal betales af entreprenøren til erstatningspris. Projektgennemgang, dokumentation og prøver. ad 11, stk. 1 Tilføjelse: Entreprenøren skal, inden arbejdet igangsættes, udarbejde et fyldestgørende kvalitetssikringsprogram for entreprisen. Programmet skal udarbejdes i overensstemmelse med de anførte krav i udbudsmaterialet. Kvalitetssikringsprogrammet skal forelægges bygherren til kommentering. ad 11, stk. 4 Tilføjelse: Hvis arbejder ikke skønnes at være udført konditionsmæssigt, kan tilsynet standse dem, ind til entreprenøren har dokumenteret, at udførelsen er konditionsmæssig. Arbejdets forringelse mv. Vedligeholdelse. ad 12, stk. 4 Forhold til myndigheder. ad 13, stk. 2 Ændringer i arbejdet. ad 14, stk. 1-4 Fravigelse: Det er entreprenøren der bærer risikoen og vedligeholdelsespligten ind til afleveringen, uanset tidspunktet for hel eller delvis ibrugtagning. Tilføjelse: Entreprenøren skal i sit tilbud medregne enhver udgift til etablering, overvågning, vedligeholdelse, håndhævelse, samt nedtagning og fjernelse af enhver af bygherren og/eller myndigheder krævet foranstaltning i forbindelse med sikkerhed og sundhed. Entreprenøren er pligtig til at rette sig efter tilsynets samt vej- og politimyndighedernes anvisninger. Inden arbejdet påbegyndes synes arbejdsarealerne af vejmyndighed, evt. private lodsejere, bygherrens tilsyn og entreprenøren for registrering af defekte belægninger, kantbegrænsning, træer mv. Tilføjelse: Intet ekstra- eller ændringsarbejde må udføres, før der foreligger en aftale med bygherren. Aftaler om at udføre ændringer og ekstraarbejder skal noteres enten i byggemødereferater eller på særlige aftalesedler. 10

11 Bygherrens tilsyn. ad 17, stk. 3 Entreprenørens arbejdsledelse. ad 18, stk. 1 Byggemøder. ad 19, stk. 1 Tilføjelse: Tilsynets gennemgang af entreprenørens tegninger, beregninger, leverancer og udførte arbejder fritager ikke entreprenøren for nogen del af ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Tilføjelse: Entreprenøren skal, inden arbejdet sættes i gang, give bygherrens tilsyn besked om, hvem der repræsenterer entreprenøren på arbejdspladsen og ved byggemøderne. Den af entreprenøren udpegede person skal i enhver henseende have bemyndigelse til at træffe bindende aftaler for entreprenøren. Tilføjelse: Indsigelse mod mødereferater skal ske på førstkommende byggemøde, i modsat fald betragtes referatet som godkendt. D. Bygherrens betalingsforpligtelse. Betaling. ad 22, stk. 1 Tilføjelse: A contobegæringer skal stiles som elektroniske fakturaer til: : EAN-nummer: Skive Kommune, Teknisk forvaltning Att. Projektlederens navn. Spildevand: EAN-nummer: Spildevandssektionen Att. Projektlederens navn. Vand: EAN-nummer: Vandforsyningen Att. Projektlederens navn. Betalingsfristen forlænges til 20 arbejdsdage. E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse. Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse. ad 24, stk. 1,3 Tilføjelse: Dokumenterede forsinkelser som følge af fund af forurenet jord, og håndtering af dette, giver ret til tidsfristforlængelse. 11

12 ad 24, stk. 1,4 Tilføjelse: Spilddage på grund af vejrlig accepteres som tidsfristforlængende spilddage, i det omfang de overskrider: 2 døgn pr. måned fra til døgn pr. måned fra til Entreprenøren skal indregne de samme antal dage i sin arbejdsplan. Følgende er retningsgivende for godkendelse af spilddage, når en eller flere af følgende grænseværdier er overskredet: Vind: Vindstyrker > 12 meter/sekund i mindst 2 timer, målt fra Nedbør: Regn > 6 mm, målt fra Sne > 5 mm smeltet sne, målt fra Temp.: < -5ºC, målt kl ad 24, stk. 3 Tilføjelse: Såfremt entreprenøren i forbindelse med ekstraarbejde ønsker at rejse krav om tidsfristforlængelse, skal dette fremsættes på førstkommende byggemøde, og fremgå af aftaleseddel. Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse. ad 25, stk. 1 Tilføjelse: Overholder entreprenøren ikke den i udbudstidsplanen anførte slutdato for arbejdets udførelse, betaler entreprenøren til bygherren, for hver arbejdsdags forsinkelse, en dagbod svarende til 1 af den samlede tilbudssum, dog minimum kr ekskl. moms. Dagbod fratrækkes a contobegæring. Den anførte dagbod gælder for alle terminer anført i udbudstidsplanen. Bygherrens hæftelse ved forsinkelse. ad 27, stk. 1 F. Arbejdets aflevering. Afleveringsforretningen. ad 28, stk. 1 Tilføjelse: Hvis entreprenøren mener, at han har lidt tab, skal alle krav - straks efter at forholdet er konstateret - fremsættes skriftligt og begrundet overfor bygherren Tilføjelse: Afleveringsforretningen kan tidligst afholdes 5 arbejdsdage efter modtagelsen af den komplette KS-dokumentation. ad 28, stk. 2 Tilføjelse: Ved væsentlige mangler forstås manglende, og/eller ikke tilfredsstillende udførte kontraktmæssige ydelser af en sådan karakter, at manglen indebærer, at bygherren ikke kan ibrugtage hhv. kun delvis ibrugtage det udførte anlæg. G. Mangler ved arbejdet. Mangler påvist efter aflevering. ad 32, stk. 3 Tilføjelse: Det er alene bygherrens afgørelse, om afhjælpning kan udskyder til foretagelse sammen med afhjælpning efter 1-års eftersynet. 12

13 Entreprenørens ansvar for følgeskader. ad 35, stk. 1 Mangelansvarets ophør. ad 36, stk. 3 I. Særligt om ophævelse. Bygherrens hæveret. ad 40, stk. 1 Syn og skøn. ad 45, stk. 1 Tilføjelse: Såfremt der under arbejdet skulle vise sig forhold, der indebærer mulighed for, at bygherren pådrager sig ansvar overfor tredjemand, er entreprenøren pligtig til omgående at underrette tilsynet, samt foretage det nødvendige for at hindre eventuel skade. Bygherren er berettiget til, at foretage afhjælpning af fejl eller mangler, der kræver øjeblikkelig indgriben, for entreprenørens regning. Fravigelse: Entreprisen udføres efter reglerne om 5-års ansvarsperiode. Tilføjelse: Overskridelse af eventuelle mellemterminer med mere end 10 arbejdsdage anses for en væsentlig forsinkelse. Tilføjelse: Tvistigheder mellem bygherre og entreprenør, tvistigheder imellem entreprenør, underentreprenør og/eller leverandør, berettiger ikke til at standse eller udsætte arbejdet 13

14 14

15 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR STYRING OG SAMARBEJDE 15

16 1. Styring og samarbejde. 1.1.Alment. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Vejdirektoratet Udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Styring og samarbejde mindre entrepriser, november Arbejdsplan. Entreprenøren er forpligtet til at koordinere arbejdsplaner i forhold til andre entrepriser, bygherrens aktiviteter m.v. samt at deltage i koordineringsmøder med andre entreprenører, leverandører og bygherren Kontrol Entreprenørens egenkontrol. Entreprenøren skal dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde ved egenkontrol med tilhørende dokumentation. Egenkontrollens art og omfang skal opfylde kravene i AB - Kvalitetssikring og kontrol Dokumentation. Entreprenøren skal udarbejde dokumentation for udførte kontroller, samt udførte registreringer i henhold til kravene i AB Kvalitetssikring og kontrol Kvalitetsstyring og miljøledelse. Ingen bemærkninger Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne Alment. Entreprenøren skal deltage i samarbejde med bygherren, samt andre entreprenører og leverandører om sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne. Entreprenøren skal sikre, at de personer, der kommer i berøring med spildevand eller arbejder i bygværker mv. der har indeholdt spildevand, er vaccineret efter Arbejdstilsynets forskrifter Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder. Entreprenøren varetager på bygherrens vegne afgrænsning, koordinering og planlægning af sikkerhedsarbejdet i fællesområder jf. BEK vedr. bygherrens pilgter. Den person, der varetager koordineringsopgaven (sikkerhedskoordinatoren) skal opfylde kvalifikationskravene i BEK. vedr. bygherrens pligter, herunder krav om gennemført arbejdsmiljøuddannelse. Bygherren anmelder arbejdet til Arbejdstilsynet. 16

17 1.6.3 Beredskabsplan. Entreprenøren skal udarbejde en beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø. Beredskabsplanen skal foreligge senest ved arbejdets start Trafiksikkerhed og afvikling Arbejder ved eller på veje. Planlægning og gennemførsel af arbejder ved eller på veje skal ske i overensstemmelse med Vejregler for afmærkning af vejarbejder, Vejregelrådet, i gældende udgave, med tilhørende tegninger. Vejmyndighedens godkendelse skal indhentes, og anvisninger fra vejmyndighed og politi skal følges. Entreprenøren udarbejder afmærkningsplaner og indhenter godkendelse Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere. Entreprenøren skal have en kompetent formand på stedet, så længe der arbejdes. Formanden skal holde tæt kontakt til vejmyndigheden og forsyningsselskaber, og koordinere med disse. 17

18 18

19 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR ARBEJDSPLADS 19

20 2. Arbejdsplads. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Vejdirektoratet Udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Arbejdsplads, november Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse. Arbejdsområder overtages af entreprenøren, som de henligger på licitationsdagen Afsætning Bygherrens afsætning. Bygherrens afsætning fremgår af entreprisebeskrivelsen Entreprenørens afsætning. Al anden afsætning end den i afsnit 2 anførte påhviler entreprenøren Arbejdsområde, arbejdsplads og adgangsveje Arbejdsområder. Ved arbejdsområde forstås: Arealer, der medgår til anlægget Arealer, der ligger udenfor anlægget, men som stilles til rådighed af bygherren for gennemførsel af arbejdet. Entreprenøren skal sørge for orden på og renholdelse af arbejdsområdet således, at der ikke opstår gener i form af støj, røg, lugt, støv eller lignende for naboer eller forurening af omgivelserne Arbejdsplads. Ved arbejdsplads forstås de dele af arbejdsområdet, som entreprenøren kan anvende til skurplads, oplagsplads, henstillen af materiel m.v. Der må kun opsættes byggepladsskilte eller firmaskilte på byggepladsen. Entreprenøren skal stille et møbleret mødelokale til rådighed med plads til 8 personer. Mødelokalet skal kunne anvendes til byggemøder og lignende. Anbringelse af skure, materialer, materiel m.v. skal ske efter aftale med tilsynet Færdselsregulerende foranstaltninger. Entreprenøren skal gennemføre kontrol af afmærkning i henhold til Vejregler for afmærkning af vejarbejder mm. i seneste udgave. Kontrollen dokumenteres i logbog. Der skal være gående adgang til alle ejendomme, og kørende adgang til virksomheder, parkeringspladser, tankstationer o. lign. Entreprenøren skal sikre at færdsel med udrykningskøretøjer kan opretholdes i fuldt omfang. Skilte der ikke er i brug, skal midlertidigt afdækkes. 20

21 2.5. Eksisterende ledninger. Vedrørende ledningsejere henvises til ledningsejerregisteret Det eksisterende afløbssystem er vist på kloakplantegningerne. Tilsynet indkalder til ledningsejermøde, hvor entreprenøren har pligt til at deltage. Drænanlæg, som ikke er kendt, og som træffes ved opgravning, skal indmåles af entreprenøren. Den tilsynsførende afgør om ledningerne skal retableres, afproppes eller skal tilsluttes regnvandsledningen Laboratoriefaciliteter. Der etableres ikke laboratoriefaciliteter på byggepladsen, da det forudsættes anvendt eksterne laboratiorier Miljøforhold Støjgener. Entreprenøren skal tage hensyn til nedenstående grænseværdier ved valg af maskiner og arbejdsmetoder: Mandag fredag db (A) Udenfor dette tidsrum Støjspidser (nat) 40 db (A) 55 db (A) Grænserne, bortset fra støjspidser, er angivet som det ækvivalente korrigerede støjniveau og gælder ved de omkringliggende boliger og andre støjfølsomme bebyggelser Vibrationsgener. Arbejdsprocesser, som medfører vibrationer, må kun gennemføres på hverdage i dagtimerne kl Støvgener. Entreprenøren skal gennem sin arbejdstilrettelæggelse forebygge støvgener Geotekniske undersøgelser. Resultatet af eventuelle udførte geotekniske undersøgelser stilles til entreprenørens disposition, og fremgår af udbudsmaterialet. 21

22 22

23 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR JORDARBEJDER 23

24 3. Jordarbejder. 3.1 Alment. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Vejdirektoratet udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for jordarbejder, juni Forberedende arbejder Kontrol. Se AB Kvalitetssikring og kontrol Rydning. Alment. Ved rydning forstås fjernelse af al bevoksning, affald og lignende samt eksisterende vejudstyr. Det påhviler entreprenøren at sætte sig ind i rydningsarbejdets omfang ved selvsyn. Materialer. Alle ved rydningen fremkomne overskudsmaterialer, som ikke skal tilfalde lodsejeren, er at betragte som entreprenørens, og skal derfor fjernes af denne. Udførelse. For midlertidig inddragede arealer aftales rydningens omfang med tilsynet, og rydningen må først udføres, når arbejdets fremdrift kræver det. Træer og buske må kun ryddes, hvor det af hensyn til arbejdets udførelse er strengt nødvendigt. Ved rydning af træer og større buske skal stød og større rødder graves op og fjernes. Træstød der ikke oparbejdes til træflis, bortskaffes til godkendt modtageplads. Skilte, kantafmærkningspæle, autoværn, hegn og lignende, der skal retableres på samme sted og i samme højde, skal tages op på en sådan måde, at materialerne kan genanvendes. Hvis materialerne skades ved manglende agtpågivenhed, skal erstatningsmaterialer leveres af entreprenøren uden udgift for bygherren. Entreprenøren skal sikre faste genstande, træer, hegn mv., som ikke må berøres af entreprisens gennemførelse, og beskytte dem forsvarligt mod overlast Nedrivning. Alment. Ved nedrivning forstås fjernelse af bygninger og bygværker med tilbehør, fundamenter, trapper, mure, betonstøbninger, underjordiske tanke, brønde m.v. Udførelse. Ingen form for nedbrydning må påbegyndes før der ved entreprenørens foranstaltning er foretaget forskriftsmæssig afbrydelse af alle installationer (el, gas, vand, telefon, kloak og lignende). Alle fra genstande, materialer m.v. fra nedrivningen, tilfalder entreprenøren. Entreprenøren er pligtig til straks at underrette tilsynet, såfremt han under arbejdet støder på ikkeangivne bygningsdele, installationer, bygværker og lignende. 24

25 Hvis der ikke kræves total fjernelse af fundamenter, kældergulve og brønde m.v., skal kældergulve og bunden af brønde knuses. Efter knusning af bunden, fyldes brønden med grus Opbrydning. Alment. Oplukning af befæstede arealer omfatter optagning samt midlertidig deponering af optagne materialer (fortovsfliser, brostensbelægninger mv.) for senere retablering, samt opbrydning og bortkørsel af asfaltog betonbelægninger. Før opbrydning påbegyndes, afholdes der vejsyn med berørte vejmyndigheder og bygherrens tilsyn. Materialer. Genanvendelige materialer, såsom kantsten, brosten og fliser, er bygherrens ejendom. Materialer, som ikke genanvendes i entreprisen, skal leveres til bygherren entreprenørgård, Gyrovej 5, 7800 Skive. Alle opbrudte asfaltmaterialer skal køres til et af miljømyndighederne godkendt aflæsningssted. Aflæsningsstedet skal oplyses til tilsynet. Øvrige materialer fra oplukningen skal bortskaffes af entreprenøren umiddelbart efter opbrydningen, i henhold til kommunens regulativ for affald. Udførelse. Ingen opbrydning må påbegyndes, før aftale med tilsynet er truffet. Oplukning af asfaltbelægninger må kun finde sted efter forudgående gennemskæring eller fræsning i den fulde lagtykkelse. Asfaltkanter skal være lodrette og rette. Den blivende belægning må hverken være løftet eller undermineret efter oplukningen. 3.3 Muldjords- og blødbundsarbejder Muldjord. Ved behandling af muldholdigt jord forstås enten sønderdeling ved pløjning af vækstlag eller afrømning af muldholdig jord, som ikke anvendes til indbygning under jordarbejdet. Afrømning inkluderer læsning, transport samt enten oplægning i depot eller udsætning og regulering af de afrømmede mængder. Muldafrømning Udførelse. Der foretages fuldstændig afrømning af muld og muldholdig overjord under såvel fremtidige veje som afgravnings- og påfyldningsarealer. Arbejdsarealet skal muldafrømmes alle steder, hvor kørsel, opgravning og råjordsdeponering finder sted, og på alle arealer, hvor der skal indrettes arbejdsplads og lignende. Muld skal afrømmes i fuld lagtykkelse. Den afrømmede muld må ikke blandes med andre materialer. Muld oplægges i depot efter nærmere aftale med bygherrens tilsyn ved arbejdsarealerne for senere udlægning i rabatter og på skråninger. Depoterne skal udføres på en sådan måde, at vandafledning er sikret, og med et så stort anlæg at skred undgås. Arbejdskørsel må ikke finde sted i mulddepoterne. Overskydende muld skal behandles efter bygherrens anvisninger. Der må ikke fjernes materialer fra pladsen uden tilsynets godkendelse. Der påregnes en gennemsnitlig muldtykkelse på 0,30 m. 25

26 Muldpålægning Alment. Ved udlægning af muldjord forstås læsning fra depot, transport, udlægning, findeling og regulering. Mangel på muld, som skyldes at entreprenøren ikke har fulgt de givne forskrifter, må denne selv fremskaffe og bekoste. Materialer. Sten større end 3 cm, større rødder og affald må ikke forekomme i den udlagte muldjord. Stensamlinger må ikke forefindes. Udførelse. De fornødne mængder muldjord tages fra depoter. Ved fastkørt råjord skal der, inden muldjorden udlægges, foretages løsning med gruber i en dybde af cm med 50 cm afstand i begge retninger. Rabatters og skråningers overflade skal være jævn og skal følge den projekterede flade uden synlige afvigelser. Arealet skal tromles let og tilsås. På dyrkningsarealer skal der grubes, før muldudlægning finder sted. Grubning skal ske i perioder, hvor jorden er bearbejdelig. Udlægning på dyrkningsarealer skal ske uden færdsel med gummihjulskøretøjer, f.eks. ved dozning Blødbundsarbejder. Såfremt der er foretaget geotekniske undersøgelser fremgår dette af Entreprisebeskrivelsen, og vil være vedlagt udbudsmaterialet. Opgravning og udsætning af blød bund Alment. Opgravning og udsætning af blød bund vedrører arbejder med jordarter, hvis styrke eller sætningsegenskaber gør dem uegnede som underbund. Blød bund er ofte dynd, tørv, gytje og skrald. Ved opgravning og udsætning af blød bund forstås gravning, læsning, transport og udlægning samt almindelig tørholdelse af byggegrube, med 3 lænsepumpe. Udførelse. Arbejdet i et blødbundsområde må ikke påbegyndes før entreprenøren har opnået tilsynets godkendelse af en principiel fremgangsmåde for udførelse og kontrol. Gravning af blød bund skal foregå i et tempo og omfang, der svarer til tilførslen af de fornødne fyldmængder. Al blød bund incl. nedskredet materiale skal fjernes inden for de i projektet eller af tilsynet angivne grænser. Hvor der under arbejdets udførelse findes tegn på ikke-forudsete blødbundsforekomster, skal dette straks meddeles tilsynet, der tager stilling til det eventuelle blødbundsarbejdes omfang og udførelse. Den bløde bund skal transporteres til og udlægges på de angivne områder, hvor den reguleres. 26

27 3.5 Råjordsarbejder Afgravning og indbygning af jord. Alment. Afgravning og indbygning af jord vedrører arbejder med anvendelig jord, der skal flyttes i overensstemmelse med projektets profiler. Ved afgravning forstås løsning og eventuelt sortering, læsning, transport samt regulering og komprimering af afgravningsstedet. Ved indbygning forstås aflæsning, udlægning i lag, regulering og komprimering. Arbejdet i ethvert større afgravningsområde skal planlægges af entreprenøren, og resultatet af denne planlægning skal forinden arbejdets påbegyndelse forelægges tilsynet. Jordarbejdet skal holdes under observation med henblik på forebyggelse af skader, på sidearealer og bygninger. Udførelse. Jordarbejdet skal tilrettelægges og udføres på en sådan måde, at den størst mulige mængde afgravningsjord kan anvendes til indbygning. Dette forudsætter hensyntagen til eventuel nødvendig udtørring af jorden, og til at der hele tiden er etableret en effektiv afvanding af såvel nedbør og grundvand som ledningsvand og grøftevand. Træffes under arbejdet vandførende lag, kilder eller lignende, eller strømmer overfladevand fra det omgivende terræn mod anlægsområdet, skal dette straks meddeles tilsynet. Afledning af vand skal gennemføres på en sådan måde, at den ikke medfører uacceptable gener for omgivelserne. Træffes i afgravningsområdet jord, som må anses for uegnet til indbygning, eller som afviger væsentligt fra den omgivende jord, skal der straks rettes henvendelse til tilsynet med henblik på frasortering eller forbedring af jorden. Hvis der under arbejdets udførelse opstår mistanke om dårlige jordbundsforhold, skal dette straks meddeles tilsynet. Materialer, der umuliggør en forskriftmæssig indbygning, f.eks. opblødt jord, frosset jord, sne, is, affald, træstød og tørvejord, må ikke indbygges. Sten og lignende, der er større end halvdelen af den anvendte lagtykkelse, må kun indbygges under anvendelse af særlige foranstaltninger. Muldholdig jord må ikke indbygges i større sammenhængende mængder. Jordoverfladerne skal til stadighed holdes så regulerede og komprimerede, at vand løber af, og jorden ikke bliver opblødt. I påfyldningsområder skal der komprimeres til en dybde af 20 cm under terræn, hvis dette ligger mindre end 2 meter under færdig vejoverflade. I områder med afrømning af muldholdig jord, skal terræn forstås som jordoverfladen efter afrømning. Under indbygningsarbejdet skal jorden udlægges i ensartede lag, hvis tykkelse fastsættes under arbejdets gang med hensyntagen til det anvendte komprimeringsmateriel, og som sikrer, at den krævede komprimeringsgrad opnås i hele lagets tykkelse. Lagene skal komprimeres overalt i påfyldningens fulde teoretiske bredde, ligesom planum i afgravningen skal komprimeres i den fulde teoretiske bredde og i en dybde af mindst 20 cm. 27

28 I påfyldningen skal der tilstræbes en så ensartet indbygning som muligt, hvorfor færdsel bør fordeles jævnt over overfladen. Planum skal beskyttes mod ødelæggelse ved færdsel og efterfølgende arbejder på arealerne, f.eks. ved at det efterfølgende lag udlægges umiddelbart efter godkendelsen. Kørsel på godkendt planum må kun finde sted efter forudgående aftale med tilsynet Levering og indbygning af jord. Alment. Ved levering og indbygning af jord forstås tilførsel af jord fra områder uden for entreprisens grænser og indbygning af tilført jord. Materialer. Leveret jord skal være af en sådan kvalitet, at den kan indbygges i overensstemmelse med de for indbygningen gældende bestemmelser. Udførelse. Ingen tilførsel af jord må påbegyndes, før aftale med tilsynet er truffet Opfyldning med friktionsjord under vandspejl. Alment. Ved opfyldning med friktionsjord forstås afgravning inden for entrepriseområdet, levering af friktionsmaterialer, hel- eller delvis opfyldning af byggegruben hermed samt regulering af overfladen. Opfyldning skal normalt foregå i umiddelbar forbindelse med fjernelsen af blød bund. Materialer. Friktionsjorden skal være fri for klumper, der ikke straks sønderdeles under vand. Udførelse. Under vandspejlet og indtil 30 cm over dette, skal opfyldningen foretages med friktionsjord. Arbejdet afsluttes med grov regulering og komprimering af overfladen som anført under råjordsarbejder Afgravning og udsætning af jord. Alment. Ved afgravning og udsætning af jord forstås afgravning, aflæsning og regulering i udsætningsområder af jord, der ikke bruges til indbygning. Hvor entreprenøren selv fremskaffer arealer til udsætning af jord, skal entreprenøren selv træffe alle aftaler med de lodsejere, på hvis ejendomme udsætningen skal finde sted, samt indhente alle fornødne tilladelser fra ejere og myndigheder, for at kunne foretage udsætningen. Udførelse. Ingen udsætning af jord må påbegyndes, før aftale med tilsynet er truffet. Ved udsætningen skal entreprenøren sikre sig mod udskridning i de tilstødende grøfter, regnvandsbassiner eller over skel. Jordflytning Alment. Såfremt der er udarbejdet en jordhåndteringsplan vil dette fremgå af entreprisebeskrivelsen. 28

29 Opgravning og flytning. Som udgangspunkt er vejjord lettere forurenet, og jorden må derfor ikke uden tilsynet godkendelse deponeres udenfor vejarealet. Bortkørsel. Overskydende jord, som er forurenet og ikke egnet til genindbygning, skal bortkøres til godkendt deponi. Entreprenøren skal selv undersøge mulighederne for deponering af jorden, og skal i sit tilbud indregne deponeringsudgifter til deponeringsstedet. Er der i jordhåndteringsplanen stillet krav om supplerende undersøgelser, skal entreprenøren indregne udgifter til udtagning og analyse af de supplerende prøver. Anmeldelse. Opgravning og flytning af jord udenfor vejareal, skal anmeldes til Skive Kommune, Natur og Miljø. Entreprenøren skal anmelde jordflytning. Anmeldelsen skal foretages i Forurenet jord Alment. Såfremt der er udarbejdet en miljøteknisk rapport, med tilhørende forklassifisering af jorden, vil dette fremgå af entreprisebeskrivelsen. Udførelse. Hvis entreprenøren har mistanke om, at jorden kan være forurenet, har han pilgt til at gøre tilsynet opmærksom på dette. Evt. deponering af forurenet jord, skal håndteres efter tilsynets anvisninger. 3.6 Græssåning. Alment. Ved græssåning forstås etablering af et græstæppe med de dertil nødvendige leverancer af græsfrø samt gødning. Materialer. Græsarterne skal sås i det foreskrevne blandingsforhold. Frøet skal leveres som statsanerkendte græssorter. Frøblandingen, miniturf, 50 % rødsvingel uden udløbere, 15 % stivbladet svingel, 30 % engrapgræs og 5 % krybende hvene. Udførelse. Ingen græssåning må påbegyndes, før aftale med tilsynet er truffet. Der skal etableres et tæt, sammenhængende og ensartet græstæppe af vedvarende lavtvoksende græsser. Ved sprøjtesåning skal bygværker, tavler m.v. beskyttes mod oversprøjtning under arbejdets udførelse. Brønde og lignende rengøres efter sprøjtningen. Ved håndsåning skal der, for at opnå en så jævn fordeling som muligt, sås i 2 omgange med den halve frømængde pr. gang. Herefter nedrives frøene. Dækmasse ved sprøjtesåning anvendes efter entreprenørens skøn. Vedligeholdelsen af græstæppet i afhjælpningsperioden påhviler entreprenøren. Afgørende for, om arbejdet kan godkendes, er opfyldelsen af de stillede krav til det færdige græstæppe ved afhjælpningsperiodens udløb. 29

30 Gødskning udføres samtidig med frøsåningen. Gødning skal være fuldgødning, NPK , udsået med 6 kg pr. 100 m 2 græsareal. 30

31 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS. 31

32 4. Bundsikring af sand og grus. 4.1 Alment. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Vejdirektoratet udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for bundsikring af sand og grus, november AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer og udførelse af kontrol. De anførte materialekrav og egenskaber er i overensstemmelse med: DS/EN DS/EN Vejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer. Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. Med tilhørende prøvningsmetoder DS/EN DS/EN DS/EN Sigteanalyse Annex A. Prøvning for sandækvivalent Vibrationsbord Samt Vejteknisk Instituts prøvningsmetode SV LP 16 Komprimeringskontrol efter isotopmetoden 4.2 Materialer. Materialet skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges i lag, der har fornøden bæreevne, drænevne, frostsikkerhed og frostbestandighed samt filtervirkning mod finkornet underbund. Materialet må ikke indeholde planterester, muld, ler- og siltklumper. Under arbejdets gang skal væsentlige ændringer i materialets sammensætning og skift af produktionssted forud meddeles bygherren. Bundsikringsmaterialer specificeres i to kvaliteter: Kvalitet I (BL I) Gradering: Kvalitet II (BL II) Gradering: Ingen korn større end Højst 15 % større end Højst 5 % mindre end Sandækvivalent mindst (jf. DS/EN 13285, kategori OC 85 og UF 5 ) Ingen korn større end Højst 15 % større end Højst 9 % mindre end Sandækvivalent mindst (jf. DS/EN 13285, kategori OC 85 og UF 9 ) 90 mm 63 mm 0,063 mm mm 63 mm 0,063 mm Udførelse Levering. Materialerne skal læsses, transporteres og aflæsses på en sådan måde, at forurening og skadelig afblanding undgås. 32

33 4.3.2 Udlægning. Bundsikringslaget udlægges straks efter, at råjordsplanum er færdigkontrolleret og godkendt Komprimering. Komprimering skal udføres med materiel, der giver en ensartet komprimering i hele lagets tykkelse. Komprimeringen skal udføres umiddelbart efter udlægningen og med passende vandindhold, evt. tilvejebragt ved vanding af det ukomprimerede materiale. Komprimeringskravet er, at bundsikringslaget komprimeres således, at komprimeringsgraden bliver større end 92 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i bilag 2 er opfyldt Overflade. Profilet reguleres således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen +/- 20 mm. Afvigelserne må ikke være ensidige. Overfladen af det færdige bundsikringslag skal have et ensartet præg og være jævn og fast. Hvor disse krav ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet Arbejdstrafik. Trafik, der kan skade bundsikringslaget eller bevirke sporkøring i råjordsplanum, må ikke finde sted. 33

34 34

35 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR STABILT GRUS 35

36 5. Stabilt grus. 5.1 Alment. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Vejdirektoratet udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus, november AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer og udførelse af kontrol. De anførte materialekrav og egenskaber er i overensstemmelse med: DS/EN DS/EN Vejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer. Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. Med tilhørende prøvningsmetoder DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN Sigteanalyse Bestemmelse af procentdele af knuste overflader og brudflader i grove tilslagsmaterialer Annex A. Prøvning for sandækvivalent Vibrationsbord Samt Vejteknisk Instituts prøvningsmetode SV LP 16 Komprimeringskontrol efter isotopmetoden 5.2 Materialer. Grusmaterialerne skal være stærke og vejrbestandige og uden større indhold af kalkpartikler. Materialet skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, frostsikkerhed, frostbestandighed og slidstyrke. Materialet må ikke indeholde planterester, muld, ler- og siltklumper. Tilsætning af filler, der ikke hidrører fra stenmel, må kun ske efter aftale. Hvis der sker væsentlige ændringer i materialets sammensætning eller der skiftes produktionssted, skal bygherren underrettes. Stabilt grus specificeres i to kvaliteter: Kvalitet I (MSG I 0/31,5) Graderingen skal overalt være indenfor de i nedenstående tabel for MSG I angivne værdier jf. S/EN 13285, kategori G c, OC 75, UF 9, LF 2 ) Sandækvivalenten skal være mindst 34. Indholdet af uknuste partikler (runde korn) må højst være 50 % (jf. DS/EN 13242, kategori C NR/50 ) 36

37 MSG I Gennemfald % Sigte mm Min. Max , , , ) Tilladelig afvigelse fra valgt deklarationsværdi. Deklarationsværdier Min Max Tolerance 1) +/- 11 +/- 11 +/- 11 +/- 9 +/- 5 +/- 5 Fraktionsindhold i % Sigte Min. Max Kvalitet II (MSG )I 0/31,5) Graderingen skal overalt være indenfor de i nedenstående tabel for MSG II angivne værdier jf. S/EN 13285, kategori G E, OC 75, UF 9, LF 2 ) Sandækvivalenten skal være mindst 30. Indholdet af uknuste partikler (runde korn) må højst være 70 % (jf. DS/EN 13242, kategori C NR/70 ) MSG II Gennemfald % Sigte mm Min. Max , ,5 0, Fraktionsindhold i % Sigte Min. Max Udførelse Levering. Samtidig levering fra mere end ét produktionssted må kun finde sted efter forudgående aftale med bygherren. Materialerne skal læsses, transporteres og aflæsses på en sådan måde, at forurening og afblanding undgås. 37

38 5.3.2 Udlægning. Udlægningen skal foregå ved metoder, der hindrer afblanding og sikrer en ensartet fordeling af materialerne Komprimering. Komprimering skal udføres med materiel, der giver en ensartet komprimering i hele bærelagets tykkelse. Komprimeringen skal udføres umiddelbart efter udlægningen og med tilstræbt optimalt vandindhold, evt. tilvejebragt ved vanding af det ukomprimerede materiale. Retningsgivende kan anføres, at forøgelse af vandindholdet med 1 % kræver tilsætning af ca. 20 liter vand pr. m 3 grus. Komprimeringskravet er, at bundsikringslaget komprimeres således, at komprimeringsgraden bliver større end 92 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i bilag 2 er opfyldt Overflade. Profilet reguleres således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen +/- 10 mm. Afvigelserne må ikke være ensidige. Regulering i et fastkomprimeret bærelag må kun finde sted efter forudgående oprivning. Overfladen af det færdige bærelag skal have et ensartet præg og være jævn og fast. Hvor disse krav ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet. 38

39 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR VARMBLANDET ASFALT 39

40 6. Varmblandet asfalt. 6.1 Alment. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Vejdirektoratet udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for varmblandet asfalt, november Materialer. Ved ledningsgrave gælder følgende: Tilslag og reflektionsfaktoren skal svare til den tilstødende eksisterende belægning. 6.3 Udførelse. Ved ledningsgrave gælder følgende: Efter opgravning og tilfyldning skal den tilstødende befæstelse være uforstyrret, kanterne skal være intakte, og der må ikke være underminering af befæstelsen. Hvis kravene ikke er opfyldt, og der ikke eksisterer en intakt, fri banket på mindst 50 mm, skal der skæres tilbage, således at kravet er opfyldt, inden ledningsgraven lukkes. Befæstelsen retableres med en opbygning svarene til den eksisterende. Jævnheden af den nye belægning skal svare til den tilstødende eksisterende belægning. Før klæbning skal asfaltkanterne være omhyggeligt rengjorte og tørre. Eventuelle materialerester på den frie banket langs asfaltkanten skal fjernes. Klæbemidlet skal fordeles jævnt over hele snitfladen og skal tilvejebringe fast forbindelse hertil. Asfaltarbejder må kun udføres ved temperaturer højere end 5 o C. Ved mindre arbejder skal der træffes foranstaltninger til konditionsmæssig udførelse, f.eks. ved benyttelse af opvarmet container. Asfaltarbejdet skal udføres med udlægningsmaskine, hvor det er teknisk muligt. Hvis håndudlægning skønnes nødvendigt, skal dette medregnes i tilbudslisten. Komprimering skal udføres ensartet i hele bredden. Ved arbejder, hvor det er hensigtsmæssigt at fjerne hele belægningen, udlægges asfalten i niveau, således at der er plads til slidlag. Ved retablering af ledningsgrav anvendes som udgangspunkt metode 4 til lukning af ledningsgrav med asfaltbelægning. Metodevalg vil blive nævnt i Entreprisebeskrivelsen. 40

41 Metoder til lukning af ledningsgrav med asfaltbelægning. 41

42 42

43 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR BROLÆGNING 43

44 7. Brolægning. 7.1 Alment. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Vejdirektoratet udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for brolægning, september Relevante bestemmelser fra DS 1136 Dansk Standard for brolægning og belægningsarbejder, 2. udgave, godkendt 26. september er indarbejdet i denne arbejdsbeskrivelse. Normative referencer: DS/EN 1341 DS/EN 1342 DS/EN 1343 DS/EN 1338 DS/EN 1339 DS/EN 1340 DS/EN pren 1344 Fliser af natursten til udendørs belægning. Krav og prøvningsmetoder. Brosten af natursten til udendørs belægning. Krav og prøvningsmetoder. Kantsten af natursten til udendørs belægning. Krav og prøvningsmetoder. Belægningssten af beton. Krav og prøvningsmetoder. Betonfliser. Krav og prøvningsmetoder. Kantsten af beton. Krav og prøvningsmetoder. Vejmaterialer. Ubundne blandinger. Specifikationer. Clay pavers. Requirements and test methods Entreprenørens ydelser. Arbejdet omfatter udførelse af en færdig brolægning, herunder tilpasninger til faste genstande. Underlag Ved underlag forstås det under lægge- eller sættematerialet henholdsvis afretningslaget liggende lag. Underlag for brolægningsarbejder skal være velkomprimeret, afdrænet, bæredygtigt og frostsikkert udført i.h.t. de givne belastningsforudsætninger. Forinden brolægningsarbejdet påbegyndes skal entreprenøren ved besigtigelse sikre sig, at underlaget er egnet til konditionsmæssig udførelse, og overfor bygherren gøre opmærksom på synlige manglende forudsætninger for arbejdets udførelse efter de stillede krav. Såfremt en belægning og dens underlag udføres i samme entreprise, kan entreprenøren ikke overfor bygherren påberåbe sig mangler, som kan henføres til underlagets udførelse. 7.2 Materialer Generelle krav. Alle nye materialer skal leveres i.h.t. gældende danske standarder, herunder europæiske standarder godkendt som danske standarder (DS/EN-standarder). Alle betonvarer skal leveres fra fabrik og være mærket af samt kontrolleret hos leverandøren for overholdelse af krav i.h.t. Dansk Standard, samt evt. yderligere specifikke produktkrav. Kasserede materialer skal straks fjernes fra arbejdspladsen. Brugte materialer kan ikke påregnes at opfylde materialestandarderne Brosten, chaussésten og mosaiksten. Alle materialer skal overholde kravene i DS/EN

45 7.2.4 Knoldebrosten/piksten. Til knoldebrosten benyttes håndsorterede, hovedsageligt afrundede marksten, grusgravsten eller søsten af granit. Piksten er tilhugget af ovennævnte sten Kantsten. Betonkantsten skal overholde følgende krav: Fortovskantsten, jf. DS/EN 1340 Rabatkantsten, jf. DS 1136 Sømbare kantsten og limkantsten i.h.t. kvalitetskravene i DS 1136 Nye granitkantsten skal overholde følgende krav: Faskantsten, jf. DS/EN 1343 Kløvede kantsten jf. DS/EN 1343 Bordursten, jf. DS/EN Rendesten. Nye rendesten skal overholde følgende krav: Betonrender, jf. DS/EN Fliser. Naturstensfliser skal overholde kravene beskrevet i Entreprisebeskrivelsen. Betonfliser skal opfylde kravene i DS/EN Betonbelægningssten. Betonbelægningssten skal opfylde kravene i DS/EN Klinker. Hårdtbrændte klinker skal opfylde kravene i pren Klinker bør af hensyn til frostsikkerheden have en vandabsorberingsevne < 3 % (målt ved kogning). 7.3 Udførelse Generelle krav. Arbejdet udføres på færdigt godkendt underlag. Der må ikke foretages brolægningsarbejder på frosset underlag og med frosne lægge- henholdsvis sættematerialer. Al beton, også den indbyggede, skal afdækkes med måtter, sand eller lignende ved risiko for frost og/eller udtørring. Det færdige resultat skal fremstå som en æstetisk helhed med jævne flader, oprundinger og fald samt lige flugter og højder, og derved give et behageligt synsindtryk og den ønskede funktion. Belægningen skal have en overhøjde på ca. 5 mm mod dæksler og andre faste genstande i belægningsoverfladens niveau. Vedrørende det synsmæssige helhedsindtryk vil det, for at undgå at et befæstet areal synes hult, være nødvendigt at udføre arealer med en passende oprunding Lægge- og sættematerialer Ved udlægning af sætte-/afretningslag bør lagtykkelsen tilstræbes ensartet og tættest muligt den nedre tolerance for lagtykkelsen. For betonbelægningssten og fliser skal afretningslaget komprimeres inden afretning. 45

46 7.3.3 Kantbegrænsninger Generelt Kantsten sættes i min. 100 mm sættemateriale af beton, eller Kantsten sættes i min mm sættemateriale af grus ovenpå stabilt grus. Færdig kantstenslysning skal være som angivet på tegningerne. Kantsten sættes efter angivne koter og flugter, såvel i lige linier som i kurver og skal fremstå som en sammenhængende enhed, og forkant skal være uden fremspring. Kantsten anbringes i nøje overensstemmelse med projektets koter. Afvigelser i højderetningen må højst andrage +/- 5 mm for betonkantsten og +/- 10 mm for granitkantsten. I øvrigt skal den færdige kantstenssætning fremtræde i jævne flugter i overensstemmelse med længdeprofil og plantegning. Der tolereres ingen spring mellem kantstensender. Ved rundinger med radius 12 m, anvendes kurvesten, I kurver med radius > 12 m anvendes ligesten med længde mellem 0,5 1 m. Kantsten sættes normalt med hældning i tværfald i forhold til det bagvedliggende areal. Betonkantsten sættes med en fugebredde på 2-3 mm. Hvor kantsten skal tilpasses, foretages dette ved skæring. Kantsten skæres vinkelret på hovedfladen. Ingen tilskåret kantsten må have en længde under 0,5 m. For- og bagstøbning På kantsten i vejareal udføres altid bagstøbning bestående af min. 150*150 mm trekantstøbning. Forstøbning udføres i 100*100 mm trekantstøbning, indtil underkant af asfalt- eller betonbelægning m.v. For at undgå udflydende sand klines bagsidefugerne med beton Kantsten sat i grus. Kantsten der ikke kan sættes på vejens bærelag, sættes på et komprimeret grusunderlag med en tykkelse på mindst 100 mm. Gruset skal opfylde kravene til stabilt grus kvalitet II. Oven på underlaget sættes kantsten på 50 mm sættemateriale Kantsten sat i beton. Kantsten sættes på et betonlag med en tykkelse på mindst 100 mm og en bredde på mindst 300 mm. Bredden skal dog mindst svare til kantstenens bredde samt den krævede bag- og forstøbning. Ved kantsten langsbuslommer, i svingbaner og lignende steder hvor belastningen er særlig stor, udføres betonlaget i en tykkelsen på mindst 150 mm. Betonen skal opbevares forsvarligt fra blanding til brug, og benyttes inden afbinding har fundet sted. Beton skal ved udstøbning sikres mod opblanding med jord og andre urenheder. Straks efter udstøbning skal betonen beskyttes mod udtørring og frost, indtil den har opnået en ækvivalent hærdealder på mindst 3 døgn ved 20 o C. Sømbare kantsten samt limkantsten Sømbare kantsten samt limkantsten sættes i henhold til fabrikantens anvisninger Rendestensarbejde. Rendesten sættes i min. 100 mm sættemateriale af beton eller i mm sættemateriale af grus. Rendestenen skal udføres efter angivne koter og flugter og fremstå uden lunker. Rendestenens mindste længdefald skal være 7 o / oo. 46

47 Udvendige kanter skal være rette og følge belægningens kurver Kørebanebrolægning, chaussébrolægning og mosaikbrolægning. Ved udførelse af arealer i granitmaterialer skal stenene som hovedregel sættes tæt sammen, dog således at der tages skyldigt hensyn til den æstetiske helhed for arealets samlede udseende afhængig af variationer i stenstørrelse o.s.v Kørebanebrolægning. Stenene sættes i mm sættemateriale af beton eller i mm sættemateriale af grus med en overhøjde (slag) på mm ved tung trafik og mm ved let trafik. Brolægningen stødes med springstøder eller pladevibrator på kørebanearealer, men kan håndstødes på fortove. Arealet skal fremtræde som en jævn flade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte. Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med: Mindstefald på 30 o / oo på vejbaner og pladser med grusfuge Mindstefald på 20 o / oo på vejbaner og pladser med betonfuge eller anden fast fuge Mindstefald på 25 o / oo på fortove Mindstefald på 20 o / oo på gangarealer i parker Jævnhed: 0-15 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt Stenene stående i lige skifter med samme stenbredde, at der i fugen er plads til det foreskrevne fugemateriale Forbandt udført med mindst 1 / 3 stenlængde Horisontalt tilpasset (fuge) mod dæksler og andre faste genstande i belægningen 10 mm Chaussébrolægning. Stenene sætte i mm sættemateriale af beton. Eller i mm sættemateriale af grus med en overhøjde (slag) på mm. Brolægningen stødes med håndstempel, pladevibrator eller tromle. Arealet skal fremtræde som en jævn flade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte. Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med: Mindstefald på 30 o / oo på vejbaner og pladser med grusfuge Mindstefald på 20 o / oo på vejbaner og pladser med betonfuge eller anden fast fuge Mindstefald på 25 o / oo på fortove Mindstefald på 20 o / oo på gangarealer i parker Jævnhed: 0-10 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt Chaussésten sat i lige skifter og fortovsbelægning: Stenene skal stå tæt sammen i lige skifter med samme stenbredde Forbandt udført med mindst 1 / 3 stenlængde Chaussébrosten sat i buer: Korden i cirkelbuen skal være mindst 1,2 m og højst 2,3 m Cirkelbuens pilhøjde: 1 / 5 af korden Cirkelbuens længde skal være en kvart cirkel Cirkelbuerne skal skære hinanden under en ret vinkel (90 o ) Forbandt skal være udført med mindst 1 / 5 stenlængde Ved lige kantbegrænsning afsluttes med en halvbue Stenene sorteres efter størrelse, så de største sten sættes midt i buen. Kørebanekanter som brosten og chaussésten Kørebanekanterne sættes på sættemateriale af beton. Tykkelsen under stenene skal være mindst 70 mm i en bredde på 100 mm på hver side af kørebanekanten. Betonen føres op foran kørebanekanten imod kørearealet, indtil underkant topbelægning, eks. asfalt eller betonbelægningssten. Betonen føres op bag 47

48 kørebanekanten indtil 50 mm fra overkant kørebanekant. Fugerne skal udfyldes med sættemateriale blandet med cement i blandingsforholdet cement sættemateriale 1:8. Overkørsler Brosten i overkørsler sættes i 70 mm sættemateriale. Brostensoverkørsler sættes i lige skifter med halvstensforbandt. Fugerne skal være så små som muligt. Brostensbelægningen afgrænses af et skifte brosten sat i sættemateriale af beton. Mosaikbrolægning Stenene sættes i mm sættemateriale af grus eller med en overhøjde (slag) på mm. På kørebaner sættes stenene i mm beton. Brolægningen stødes med håndstempel, pladevibrator eller tromle. Arealet skal fremtræde som en jævn flade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte. Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med: Mindstefald på 25 o / oo på fortove og pladser Mindstefald på 20 o / oo på gangarealer i parker og haver Jævnhed: 0-10 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt Forbandt udført med mindst 1 / 3 stenlængde Knoldebrolægning/pikstensbelægning. Stenene sættes i mm sættemateriale, med en overhøjde (slag) på mm ved tung trafik og mm ved let trafik. Brolægningen stødes med håndstempel, pladevibrator eller tromle. Arealet skal fremtræde som en sammenhængende kompakt jævn overflade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte. Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen uden synlige linier i fladen og med: Mindstefald på 40 o / oo på udligningsareal i udfald fra husfacader Mindstefald på 35 o / oo på vejbaner og fortove Mindstefald på 20 o / oo på gangarealer i parker og haver Jævnhed: 0-20 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt Stenene sat på rodfladen (den mest plane flade opad) Stenene sat tæt sammen Flisebelægning. Fliser lægges på mm komprimeret læggemateriale med en overhøjde på 5-10 mm og stødes/vibreres på plads. Flisearealer skal fremtræde som en jævn flade uden lunker og uden højdeafvigelser mellem tilstødende fliser og med alle fuger tætte og fyldte. Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med: Mindstefald på 25 o / oo på vejbaner og fortove Mindstefald på 20 o / oo på gangarealer i parker og haver Fugebredde 2-5 mm Jævnhed: 0-10 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt Fliser der tilpasses må af hensyn til holdbarheden ikke være under 30 % af normalstørrelsen. Dette gælder dog ikke smige. 48

49 7.3.8 Betonbelægningssten. Betonbelægningssten lægges på mm komprimeret og afrettet læggemateriale med en overhøjde på 5-15 mm og komprimeres til færdig højde med pladevibrator. Ved udlægning af belægningsstenene skal der tilsikres et ensartet og æstetisk udseende, ved benyttelse af sten fra flere paller samtidig. Arealet skal fremstå som en jævn flade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte. Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med: Mindstefald på 25 o / oo på vejbaner og fortove Mindstefald på 20 o / oo på gangarealer i parker og haver Fugebredde 2-5 mm Jævnhed: 0-10 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt Mod dæksler og kantbegrænsning anvendes tilslutningssten. Hvor dette ikke er muligt, tilpasses stenene eller der anvendes chaussésten. Tilpassede sten mod faste begrænsninger skal være større end 30 % af en hel sten. Tilpassede sten mod jord skal være min. 50 % af en hel sten Sten med tæt overflade. Fugerne fyldes med fugefyldningsmateriale inden belægningen komprimeres på plads Græsarmeringssten. Hullerne i stene fyldes med en blanding af 50 % groft grus 0-4/0-8 og 50 % muld efter rumfang, inden stenene komprimeres på plads. Der efterfyldes med ovennævnte blanding tilsat græsfrø. Hullerne fyldes til ca. 10 mm under stenenes overkant Klinkebelægninger. Klinkerne lægges på mm komprimeret og afrettet læggemateriale med en overhøjde på 5-10 mm og afrettes til færdighøjde ved let stødning eller vibrering med gummivalsevibrator. Klinkerne lægges i det på tegningerne viste mønster. Klinkebelægningen indrammes af en løber, såfremt anden naturlig begrænsning ikke findes. Arealet skal fremstå som en jævn flade med så små fuger som muligt, uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte. Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med: Mindstefald på 25 o / oo på vejbaner og fortove Mindstefald på 20 o / oo på gangarealer i parker og haver Fugebredde 2-5 mm Jævnhed: 0-10 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt Klinker tilhugges ved dæksler og andre faste genstande. Tilpassede klinker skal være større end 30 % af en hel sten. 49

50 50

51 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KLOAKERING 51

52 8. Kloakering. 8.1 Alment. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde mv. DS 415: 1998 Norm for fundering. DS 430: 1986 Norm for lægning af fleksible ledninger i jord. DS 437: 1986 Norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord. DS 455: 1985 Tæthed af afløbssystemer i jord. DS 462: 1995 Registrering af ledninger. DS 475: 1993 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord. Vejdirektoratet udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ledningsgrave, december Vejdirektoratet udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for afvanding, november Denne arbejdsbeskrivelse skal betragtes som et supplement til ovenstående normer. Skærpede krav i denne beskrivelse gælder forud for krav anført i normerne 8.3 Udførelse Ledningsgrave. Der henvises til AB Jordarbejder Graveprofil. Graveprofilet i såvel afstivede som uafstivede grave udføres som vist på figur 1 og figur 2. Graveprofilet udføres således, at det under hele arbejdsforløbet tilgodeses, at: Omliggende befæstelse er uforstyrret Omliggende befæstelse ikke er undermineret Belægningskanter er intakte. Asfaltkanter må ikke beskadiges mekanisk som følge af maskiner eller håndtering af materiel. De enkelte ledningstrækninger, der udføres, skal gøres færdige og retableres hurtigst muligt. Der må ikke opgraves længere strækninger end nødvendigt af hensyn til arbejdets gang eller tilsynets kontrol af arbejdet. 52

53 Figur 1. Graveprofil, uafstivet grav. Figur 2. Graveprofil, afstivet grav. 53

54 Afstivning. Afstivning udføres i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledning D.2.13 om gravearbejde og DS 475. Entreprenøren dimensionerer afstivningen og bærer det fulde ansvar for afstivningens egnethed. Der skal etableres en belastningsfri zone på min. 1 m fra udgravning. Udførelse. Afstivning skal udføres i takt med udgravningens udførelse. Der skal ske tilfyldning af sand på bagsiden af afstivningen for at sikre mod underminering af befæstelser. Afstivninger skal udføres med en bredde, der muliggør den foreskrevne komprimering under og omkring ledningsanlægget. Afstivningen fjernes i takt med tilfyldningen med effektiv efterfyldning og komprimering af det volumen, der bliver efterladt af væggen Tørholdelse. Al tørholdelse påhviler entreprenøren, der i hele arbejdsperioden skal tørholde udgravningerne, for såvel overfladevand som indsivende grundvand, således at opblødning af bunden udgås. Tørholdelsen skal desuden sikre, at retableringen af ledningsgraven kan foregå, mens den er tørlagt. Foranstaltninger til tørholdelse skal iværksættes så tidligt, at der ikke opstår forsinkelser i arbejdet på grund af forudsigelige faktorer, såsom højtliggende grundvandsspejl, mv. I Entreprisebeskrivelsen er det angivet, hvor det oppumpede drænvand kan afleveres. Grundvandssænkning. Hvis der er krav om grundvandssænkning, er det angivet i Entreprisebeskrivelsen Grundforstærkning. Grundforstærkning udføres, hvis bunden af ledningsgraven ikke har tilstrækkelig bæreevne for den pågældende ledning, eller hvis der fejlagtigt er gravet for dybt. Grundforstærkningslaget skal udgøre et tilstrækkeligt underlag for overliggende lag. Ved konstatering af uforudsete blødbundsforekomster, eller hvis de forventede forhold afviger væsentligt fra det beskrevne, skal tilsynet tilkaldes med henblik på aftale om nødvendige tiltag. Omfanget af grundforstærkning skal gennemgås med samt godkendes af - tilsynet. Krydsning af blødbundsområder sker ved udskiftning af den bløde bund med egnet fyld. Hvis udstrækningen af blødbundsområder fremgår af de geotekniske rapporter skal disse oplysninger kontrolleres ved udgravning, og såfremt forholdene afviger fra det forudsatte, skal tilsynet underrettes, og projektet evt. korrigeres/ændres. Materialer. Grundforstærkninger udføres med et stabilt lag af egnet råjord eller fx bundsikringsgrus. Lagtykkelsen af det indbyggede materiale skal mindst være 300 mm. Hvis egnede materialer er tilgængelige i entrepriseområdet, kan disse efter nærmere aftale anvendes. Hvis forstærkningen udføres vådt, skal der anvendes enskornede, grove materialer. Det skal forhindres, at et eventuelt udjævningslag forsvinder i hulrummene mellem de grove materialer, fx ved hjælp af geotekstil eller ved at hulrummene udfyldes, inden ledningen lægges. Udførelse. Grundforstærkning udføres lagvis og komprimeres i lag på maks. 300 mm tykkelse. 54

55 8.3.5 Ledningszonen. Ledningszonen omfatter udjævningslag, evt. støttelag og omkringfyldning. Ledningszonen slutter i et vandret plan på tværs af udgravningen 100 mm over rørtop ved paralleltløbende ledninger 100 mm over top af øverste ledning. For omkringfyldning gælder ud over DS 475 og DS 430, at: Materialerne må ikke være frosne Materialerne må ikke indeholde planterester, muld, ler- og siltklumper. Max. Kornstørrelse er 32 mm. Opgravet materiale skal anvendes hvis det er muligt. Udførelse. Omkringfyldningen skal ske omhyggeligt og i maksimalt 200 mm tykke lag, der enten vandes ned ved begrænset vandtilførsel eller komprimeres med egnet let komprimeringsmateriel ved det optimale vandindhold. Når komprimering udføres ved begrænset vandtilførsel kan det, hvis forholdene nødvendiggør det, komme på tale at træffe foranstaltninger til bortledning af overskydende vand Tilfyldning. Materialer. De opgravede materialer skal i størst muligt omfang genbruges ved tilfyldning. Materialer, som skal genanvendes, skal i fornødent omfang beskyttes mod vejret og genindbygges så hurtigst som muligt. Opblødte eller frosne materialer, samt materialer der indeholder sne, is, affald eller større sten (større end 100 mm) må ikke anvendes. Hvis opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes materialer, der har samme egenskaber, som de eksisterende med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed, med mindre andet aftales med bygherrens tilsyn. Materialerne skal kunne arbejde sammen med de omkringliggende materialer. Hvis entreprenøren unødvendigt bortskaffer materialer, der er egnede til genindbygning, og der på et senere tidspunkt i entreprisen opstår mangel på sådanne, må entreprenøren for egen regning fremskaffe egnet tilfyldningsmateriale, svarende til den bortskaffede mængde. Udførelse. Tilfyldningen indbygges normalt i maks. 200 mm tykke lag. Komprimeringen skal være ensartet, og udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med kravene i FAB Kvalitetssikring og kontrol. Der skal for hver 50 meter etableres en lerdæmning gående fra udgravningens bund til ca. 1 meter over rørtop, og 1 meter i længden Overpumpning. Da de eksisterende ledninger ikke kan holdes i drift under etablering af det nye system, skal der udføres overpumpning efterhånden, som de nye ledninger etableres. Entreprenøren skal aflede og overpumpe tilstrømmende regn- og spildevand fra eksisterende ledninger. Til pumpning heraf skal entreprenøren til stadighed have 2 entreprenørpumper til rådighed, som hver kan pumpe 30 l/s ved en løftehøjde på 5 meter. Intet vand må stuves unødigt op, og entreprenøren skal sikre, at kældre med videre ikke bliver oversvømmet som følge af arbejdet. I tilfælde af regn kan der fra eksisterende ledninger strømme så store vandmængder til udgravningen, at pumpernes kapacitet er utilstrækkelig. I sådanne tilfælde skal der straks etableres en midlertidig ledningsforbindelse gennem ledningsgraven, således at vandet ikke løber til udgravningen, men ledes videre i afløbssystemet. Entreprenøren skal sikre, at sand- og jordmaterialer ikke skylles ind i afløbet. 55

56 Der må under ingen omstændigheder udledes spildevand til jord og unødig spild skal undgås. Entreprenøren skal træffe fornødne foranstaltninger til sikring af dette. Pladsen må aldrig forlades med begrænsninger i ledningssystemet Styret underboring. Entreprenøren har ansvaret for at tilpasse alle press-/modtagegruber og byggegruber optimalt i forhold til underboringens udførelse. Entreprenøren forestår dimensionering og udførelse af modtage- /pressegruber og byggegruber og evt. supplerende afstivning af disse. Alle boringer udføres med pilotrør, som gennembores ved hjælp af et styrbart borehoved. Rørets retlinethed skal overholde samme krav som ledninger, der lægges ved opgravning. Følgende krav stilles til entreprenøren i forbindelse med underboring eller gennempresning: Senest ved kontraktforhandlingen skal der fremvises en beskrivelse, der indeholder firmaets metode- og produktbetegnelse, herunder tolerancer, anvendelsesområde samt materiale-, produkt- og systemegenskaber. Planlægning af borearbejdet med dokumentation for at borearbejdet kan udføres uden at beskadige andre ledninger og installationer, samt for at respektafstande kan overholdes. Data for installerede ledninger. Dokumentation for installerede ledninger ikke har lidt overlast. Dokumentation for installerede ledningers 3-dimensionale placering i henhold til DS 462. Udarbejdelse af afvigerapport ved projektforløb, der afviger fra standardforløb. Afvigelse af væsentlige data vedr. borearbejdet: dato, sted, frigravninger, kontrol af afstandsmåler, reamerdiameter, maskintype m.fl. Dokumentation for bortskaffet boremudder. Kvalitetshåndbog. Entreprenøren skal være omfattet af en uvildig ekstern audit af arbejdets udførelse, hvor der 1 gang om året aflægges et kontrolbesøg. Entreprenører, der er tilsluttet kontrolordningen for styret boring og gennempresning, anses for at opfylde de 10 overstående punkter. De i AB kontrol og kvalitetssikring angivne krav til lægningstolerance er gældende for underboringen. Lunker på ledningen accepteres ikke. Entreprenøren skal udføre og dokumentere ledningernes forløb (x,y,z) pr. min. 10 meter. I endepunkterne må ledningens bundkote ikke variere mere end +/- 15 mm i forhold til de projekterede koter Sløjfning af eksisterende ledninger og brønde. Hovedledninger. De eksisterende hovedledninger, der ligger udenfor de ny ledningers tracé, skal betonfyldes. Dette er også gældende for trykledninger. De eksisterende hovedledninger, der i ligger i samme tracé som de nye ledninger, skal opgraves og bortkøres som entreprenørens ejendom. Ved fyldning af ledninger etablerer entreprenøren påfyldningsstudser / -punkter. Punkterne kan være eksisterende brønde, hvori der etableres et Ø 160 mm PVC opføringsrør med 2x45 / 1x90 bøjning, som tætnes med skum, inkl. bagstøbning. Før betonfyldningen kan finde sted, skal samtlige stik afblændes / afproppes. Entreprenøren har ansvar for afpropning af stik i offentlig areal, og grundejerne får ansvar for afpropning af stik i privat areal. Betonfyldningen må derfor forventes først at kunne finde sted 1½-2 år efter aflevering. Strækningerne, som er blevet betonfyldt, skal indmåles. Entreprenøren skal i den forbindelse sørge for afmærkning af betonfyldte strækninger. 56

57 Brønde. Ved sløjfning af brønde afproppes alle til- og fraløb med beton. Herefter fjernes karm, dæksel og kegle, og opføringsrøret afkortes til minimum 1 meter under terræn. Brønden opfyldes herefter med sand jf. AB pkt Brønd- og ledningsarbejder Materialer Generelt. De materialer der er bygherreleverance, skal afhentes på Skive Kommunes Materialeplads, Gyrovej 5, 7800 Skive Alle samlinger og formstykker skal udføres iht. rørfabrikantens anvisninger. Forsheda samlinger må anvendes, hvor der ikke findes formstykker. Hvor ledninger tilsluttes brønde uden for de præfabrikerede løb, skal anvendes fleksible gennemføringstætninger, som opfylder kravene i Nordic Poly Mark, eksempelvis Forsheda F Drænledninger. Drænledninger skal opfylde kravene i DS 2077: Tætte ledninger. Betonrør. Betonledninger tillades kun anvendt, hvor det fremgår af entreprisebeskrivelsen. Alle betonledninger skal leve op til DANVAs Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav, af september Plastrør, gravitation. Glatte rør af PP skal opfylde kravene i DS/EN : 2009 Glatte rør af PE skal opfylde kravene i DS/EN : 2006 Der skal anvendes plastrør til alle nye anlæg, med mindre andet er beskrevet i entreprisebeskrivelsen. Alle plastledninger skal udføres som PP/PE/PEH-kloakrør, SN 8, som Wavin/ Uponor eller dermed ligestillet. Alle rør og formstykker skal være INSTA-CERT certificeret (mærket Nordic Polymark), og skal være mærket på dansk/engelsk. Gravitationsledninger skal leveres i følgende materialer: Dimension < Ø 200 mm Stikledning til skelbrønde/ rottespærrebrønde: Ø 160 mm. Stikledning til rendestensbrønde: Ø 110 mm. Ø 200 mm og < Ø 600 mm Ø 600 mm Materiale Glatte PP rør Klasse S PP/PE rør SN 8 PEH rør SN 8 Specifikke krav fremgår af bilag 4 og bilag 5. 57

58 Overensstemmelse med kravene i standarderne skal dokumenteres enten ved fremvisning af prøvningsrapporter fra anerkendt prøvningsinstitut, eller ved dokumentation af frivillig 3. parts kontrol. Dokumentationen skal være på dansk. Plastrør, tryk Trykrør af PVC-U skal opfylde kravene i DS/EN 1452: 2000 Trykrør af PE skal opfylde kravene i DS/EN 13244: 2003 Trykrør leveres i farven rødbrun, for spildevand Brønde. Dæksler og riste. Alle karme og dæksler er bygherreleverance. Følgende karme og dæksler anvendes: Brønddiameter Placering Karm og dæksel (Bygherreleverance) Ø 600 mm og Ø 1250 mm brønde. Trafikbelastede arealer - Asfalt. Trafikbelastede arealer Betonsten. Ikke trafikbelastede arealer. RJ flydende karm nr RJ Ø 600 dæksel nr RJ fast firkantet karm nr RJ Ø 600 dæksel nr Inkl. topafslutningsring af plast. RJ rund karm nr RJ Ø 600 dæksel nr Ø 425 mm brønde. Trafikbelastede arealer - Asfalt. Trafikbelastede arealer Betonsten. Ubefæstede arealer. RJ flydende karm nr RJ Ø 425 dæksel nr RJ fast firkantet karm nr RJ Ø 425 dæksel nr Inkl. topafslutningsring af plast. Betonkegle Betondæksel. I gennemløbsbrønde skal karm og topring være 400 mm. Brønd Placering Karm og dæksel (Bygherreleverance) Tagnedløbsbrønde. I belægning RJ rørbrøndkarm nr 3400 B Gråt plastdæksel. Inkl. tætning med gummiring BD nr Rendestensbrønde. RJ flydende rendestenskarm nr. 4196H-315. RJ rendestensrist nr Betonbrønde Betonbrønde skal opfylde kravene i: DS/EN 1917: 2003 Betonnedgangs- og inspektionsbrønde. DS/EN2420: 2003 Betonrør og -brønde Betonrør skal være CE-mærkede. Betonrør skal leveres fra fabrik, der er tilsluttet Betonvarekontrollen. 58

59 Plastbrønde. Alt brøndgods af plast skal opfylde kravene i: DS 2379: 1990 Brønde af PVC-U, PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning af spildevand og regnvand. DS 2380: 1990 Tagnedløbsbrønde af PVC-U, PE og PP til jordlagte ledninger for bortledning af regnvand. Rense- og inspektionsbrønde udføres med min. Ø 600 mm PP-bund og opføringsrør som Euro brøndsystem eller tilsvarende. Nedgangsbrønde udføres med min. Ø 1250 mm PP/PE-brønde. Skelbrønde udføres med Ø 425 mm PP-bund og opføringsrør som Euro brøndsystem eller tilsvarende. Skelbrønde til spildevand udføres med rottespærre BD nr , som er bygherreleverance. Tagnedløbsbrønde udføres med Ø 200 mm tagnedløbsbrønd med drejelig top/ Ø 110 mm med vandlås og sandfang. Rendestensbrønde udføres med Ø315/110 mm PP-brønd med vandlås og min. 70 l sandfang Udførelse Drænledninger. Drænledninger lægges i overensstemmelse med DS 436. Drænledninger lægges i filtermateriale/ singels Tætte ledninger. Betonrør. Såfremt der må anvendes betonrør, er det beskrevet i Entreprisebeskrivelsen. Plastrør, gravitation. Entreprenøren skal afproppe ledninger, der ikke er i brug. Eksisterende ubenyttede ledninger, skal fjernes i det omfang, de bliver blotlagt ved opgravning til det nye anlæg. Hovedledninger. Lægning af ledninger skal udføres i overensstemmelse med DS 430/ DS 437. Ved lægning skal der anvendes laser, hvis dette er muligt. Koteangivelse gælder forud for faldangivelse. Bundløbskoter er angivet til brøndmidte. Ledninger skal, hvor intet er angivet, lægges retlinet mellem brøndene. Hvis der opstår forhold, der kræver ændringer af den projekterede linieføring, aftales med tilsynet, om der skal sættes en brønd i nye knækpunkter. Tilslutninger og overgange. Tilslutninger/overgange til gamle ledninger skal udføres efter aftale med tilsynet. Tilslutninger/overgange må kun udføres med produkter med dokumenteret funktion. Stikledninger. Stikledninger skal tilsluttes hovedledningen ved anvendelse af præfabrikeret grenrør. I de rørdimensioner hvor der ikke findes grenrør, anbores ledningen med en samling, som opfylder kravene i Nordic Poly Mark. Er der tvivl om hvorvidt en stikledning eller anden ledning er i brug eller ej, påhviler det entreprenøren at undersøge det, evt. i samarbejde med tilsynet. 59

60 Stikledninger lægges med et fald på 15. Ledningen skal så vidt muligt lægges retlinet mellem hovedledning og skelbrønd. Plastrør, tryk Svejseren skal være i besiddelse af gyldigt certifikat for svejsning af plastrør. Certifikatet skal forevises tilsynet inden arbejdet opstartes. Alle knækpunkter på trykledningen skal forankres iht. leverandørens anvisninger. Der må ikke benyttes fittings til retningsændringer over 30, og samtlige knæk indmåles før tildækning. Leverandørens anvisninger skal følges m.h.t. max. retningsændring. Gravedybden skal være min. 1,30 til top af ledning Brønde. Såfremt der må anvendes betonbrønde, er det beskrevet i Entreprisebeskrivelsen. Alle brønde afsluttes med skæv betonkegle eller flydende karm. Spildevandsledninger skal tilsluttes bundløbet i brønde. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at etablere en nedføring i brønden. Dette må kun ske efter aftale med tilsynet. Nedføringen skal udføres med et T-stykke, så nedføringen kan renses fra terræn. Nedføringen skal fastholdes til brøndvæggen med rørbøjler. Bøjler og øvrige fastgørelsesbeslag skal være i syrefast rustfrit stål. Dæksler og riste Dækslerne bringes i korrekt højde ved at der anvendes top- eller reguleringsringe. Der må højst anvendes 3 top- eller reguleringsringe. Betonbrønde Nedgangsbrønde af beton skal være med præfabrikeret bund. Alle tilslutninger til brønde skal ske med fleksible samlinger. Ikke benyttede bundløb i betonbrønde skal tilstøbes. Evt. indvendige udsparinger for løftebolte skal udstøbes. Plastbrønde. Såfremt der i brøndene er svejste samlinger med spejlsvejsninger eller ekstrudersvejsning, skal disse svejsninger overholde kravene i DTI s bedømmelseskriterier for den pågældende svejsning. Skelbrønde placeres max. 1 meter inde på privat grund. Inden der udføres arbejde på privat ejendom, skal entreprenøren rette henvendelse til ejeren og aftale praktiske forhold, herunder hvor og hvornår der etableres skelbrønde på grunden. Entreprenøren skal tegne skitser for hver enkelt ejendom, med angivelse af nye stikledningers placering. Hvis en skelbrønd placeres på den eksisterende ledning skal tilslutningen udføres med godkendt overgangsstykke. Tagnedløbsbrønde afsluttes i samme niveau som færdigt terræn. I Rendestensbrønde må afstanden fra terræn til bund af sandfang ikke overstige 2,1 meter, og vandspejlet i vandlåsen skal være mindst 0,75 meter under terræn hvor dette er muligt. Riste i rendestensbrønde skal vende, så de lukker i trafikretningen. 60

61 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR VANDLEDNINGSARBEDJDE 61

62 9. Vandledningsarbejde. 9.1 Ledninger. Dimension for hovedledninger fremgår af projektplan for vandledning. Alle stikledninger etableres som minimum 32 mm PE PN 10, hvor ikke andet er angivet. Der afsluttes med stophane, som sættes ca. 50 cm fra skel i offentlig vej eller i privat fællesvej. Stophane skal forankres med EFKO garniture. Ikke trækfaste formstykker, som f.eks. bøjninger, teer, reduktioner og slutmuffer forankres i henhold til Skive Kommunes retningslinier. Ventiler og stophaner forankres efter samme retningslinier, og monteres med EFKO teleskopgarniture og afsluttes med ventildæksel. Ved jordfortrængning anvendes korrugerede PVC-kabelrør eller lignende til beskyttelse af vandledningen, gældende for både forsyningsledninger og stikledninger. Svejseren skal være i besiddelse af gyldigt certifikat for svejsning af plastrør. Certifikatet skal forevises tilsynet inden arbejdet opstartes. Alle knækpunkter på trykledningen skal forankres iht. leverandørens anvisninger. 9.2 Ledningszonen. Forsynings- og stikledninger skal lægges i en dybde på 120 cm målt til overside af ledning. Der graves så dybt, at der er plads til minimum 5 cm udjævningslag. Omkringfyldningen skal være til minimum 10 cm over top af ledning, og skal komprimeres ved fodstampning eller lignende. Materialer til udjævningslag og omkringfyldning skal opfylde følgende krav: Kornstørrelse over 16 mm må ikke forekomme. Indholdet af korn mellem 8-16 mm må højst være 10 %. Materialet må ikke være frosset. Skarp flint eller andet knust materiale må ikke anvendes. 62

63 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KØREBANEAFMÆRKNING 63

64 10. Kørebaneafmærkning Alment. Udover denne beskrivelse er følgende regler gældende: Vejdirektoratet udbuds- og anlægsforskrifter. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for kørebaneafmærkning, januar Ved ledningsarbejder skal entreprenøren, hvor der i forbindelse med asfaltering er fjernet kørebaneafmærkning, retablere denne forinden afspærring fjernes Materialer. Der skal anvendes kørebaneafmærkning i klasse R2 ved belyste veje. Der skal anvendes kørebaneafmærkning i klasse R3 ved ubelyste veje. 64

65 ARBEJDSBESKRIVELSE FOR KVALITETSSIKRING OG KONTROL 65

66 11. Kvalitetssikring og kontrol. Entreprenøren er forpligtiget til at kvalitetssikre sine arbejder. Kontrol gennemføres som normal kontrol. Hvis tilsynet konstaterer fejl ved entreprisen, kan denne forlange at kontrol fremover udføres i skærpet kontrol.. Entreprenøren skal, på grundlag af udbudskontrolplanen, udarbejde et samlet kvalitetsstyringssystem for entreprisen. Kvalitetsstyringssystemet kan baseres på eksisterende procedurer hos entreprenøren i den udstrækning de kan finde anvendelse. Entreprenøren skal fremlægge Kvalitetsstyringssystemet til godkendelse hos tilsynet senest ved opstartsmødet. Kvalitetssikring vil være et punkt på byggemødet. Kontrolplanen skal for hver kontrolaktivitet oplyse om følgende: Kontrolmetode Frekvens og omfang Acceptkriterier Dokumentation Ansvarshavende person Konsekvens af fejl Med hensyn til fejl og mangler, der udbedres i forbindelse med entreprisens udførelse, skal entreprenøren i en afvigerapport oplyse om fejlens/manglens art og placering, samt beskrive den udbedringsmetode, der blev aftalt med tilsynet og anvendt. Alle kontrolaktiveteter skal dokumenteres på kontrolskemaer og prøvningsrapporter, der skal indsættes i entreprisens kvalitetsmappe. Når entreprenøren har udført arbejder på privat ejendom, skal entreprenøren indhente tilfredshedserklæring fra ejeren på den pågældende ejendom. Tilfredshedserklæringen vedlægges, som en del af dokumentationen. Såfremt det efter gentagne forsøg ikke er muligt at få en skriftlig tilfredshedserklæring, skal entreprenøren påføre grundejerens forklaring på erklæringen. Indtil 95% af tilfredshedserklæringerne er afleveret til bygherren, tilbageholdes kr ,- af slutregningen Kontrol - Jordarbejde Kontrol af planum. Planums højder må ikke afvige mere end 4 cm fra de projekterede. Afvigelsernes højde må ikke være ensidige, og planum skal være reguleret og afglattet til en sådan jævnhed, at der ikke kan forekomme vandsamlinger på overfladen Kontrol af skråninger. Skråninger må ikke afvige mere fra det forudsatte profil end 10 cm målt vinkeltret på skråningsfladen. Afvigelserne må ikke være ensidige Kontrol af græssåning. Forinden arbejdet udføres, kontrolleres frøblandingen. Under arbejdets gang skal tilsynet have adgang til at udtage prøver af græsfrø til nærmere analyse. 66

67 11.4 Kontrol Bundsikring af grus og sand. Generelt. Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bundsikringslagets komprimering og med dets færdige overflade. Gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 4.1. Ved et kontrolafsnit forstås et areal, hvor bundsikringslaget fremtræder homogent og ensartet komprimeret. Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherren, umiddelbart efter at resultaterne foreligger. Materialer. Materialernes kvalitet kontrolleres fortløbende. Der skal udføres mindst én materialeanalyse omfattende sigteanalyse og sandækvivalentbestemmelse pr. påbegyndt ca m 3. Under arbejdets gang skal ny prøvning finde sted hvis: 1. sand eller grus fra nyt produktionssted anvendes 2. der er større variation i de anvendte materialer eller i materialernes sammensætning, som kan påvirke materialeegenskaberne. Resultatet af nyprøvningen skal dokumenteres som kontrollen af den oprindelige leverance. Prøverne udtages ved levering på arbejdspladsen, inden materialerne indbygges. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for den ovennævnte modtagekontrol nedsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt m 3. Produktcertifikater og analyseresultater af færdigvarekontrollen udleveres fortløbende til bygherren. Såfremt kontrolresultaterne ikke tilfredsstiller de stillede krav, skal der omgående udtages og analyseres en ny prøve, og produktionen skal om nødvendigt justeres. Leverede materialer, der ikke opfylder de stillede krav skal udskiftes. Komprimering. Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som kan være af varierende størrelse. Ved et kontrolafsnit forstås en skæring, hvor bundsikring fra samme produktion fremtræder homogent og ensartet komprimeret. Hvert lag og hver dagsproduktion, dog max m 3, udgør et kontrolafsnit. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet. Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværts placering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer. Tørdensiteten i marken bestemmes ved isotopmetoden. Referenceværdien for tørdensiteten bestemmes ved vibrationsforsøg i laboratoriet på en repræsentativ prøve af materialet udtaget inden indbygning. Referenceværdien kan kun være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialeanalyserne viser, at materialet er ensartet. Der skal dog som minimum bestemmes en referenceværdi pr. påbegyndt m 3. Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi for de 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende: Gennemsnit > 95 % Mindsteværdi 92 % 67

68 Overflade. Bundsikringslagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet i alle 20-meter stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse. Hvor det under afsnit anførte krav til profilet ikke er opfyldt, skal bundsikringslagets overflade efterreguleres og komprimeres Kontrol Stabilt grus. Generelt. Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bærelagets komprimering og med dets færdige overflade. Gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 5.1. Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherren, umiddelbart efter at resultaterne foreligger. Materialer. Materialernes kvalitet kontrolleres fortløbende. Der skal udføres mindst én materialeanalyse omfattende sigteanalyse og sandækvivalentbestemmelse pr. påbegyndt ca. 500 m 3. Under arbejdets gang skal ny prøvning finde sted hvis: 1 sand eller grus fra nyt produktionssted anvendes 2 der er større variation i de anvendte materialer eller i materialernes sammensætning, som kan påvirke materialeegenskaberne. Resultatet af nyprøvningen skal dokumenteres som kontrollen af den oprindelige leverance. Prøverne udtages ved levering på arbejdspladsen, inden materialerne indbygges. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for den ovennævnte modtagekontrol nedsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt m 3. Produktcertifikater og analyseresultater af færdigvarekontrollen udleveres fortløbende til bygherren. Såfremt kontrolresultaterne ikke tilfredsstiller de stillede krav, skal der omgående udtages og analyseres en ny prøve, og produktionen skal om nødvendigt justeres. Leverede materialer, der ikke opfylder de stillede krav skal udskiftes. Komprimering. Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som kan være af varierende størrelse. Ved et kontrolafsnit forstås en skæring, hvor bundsikring fra samme produktion fremtræder homogent og ensartet komprimeret. Hvert lag og hver dagsproduktion, dog max. 500 m 3, udgør et kontrolafsnit. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet. Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværts placering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer. Tørdensiteten i marken bestemmes ved isotopmetoden. Referenceværdien for tørdensiteten bestemmes ved vibrationsforsøg i laboratoriet på en repræsentativ prøve af materialet udtaget inden indbygning. Referenceværdien kan kun være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialeanalyserne viser, at materialet er ensartet. Der skal dog som minimum bestemmes en referenceværdi pr. påbegyndt m 3. 68

69 Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi for de 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende: Gennemsnit > 95 % Mindsteværdi 92 % Overflade. Bundsikringslagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet i alle 20-meter stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse. Hvor det under afsnit anførte krav til profilet ikke er opfyldt, skal bærelagets overflade efterreguleres og komprimeres Kontrol varmblandet asfalt. Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med materialets sammensætning, udlægning og komprimering. Kontrolprocedurer skal være i overensstemmelse med Tilsynshåndbog for asfaltarbejder. Entreprenøren er pligtig til at dokumentere forbruget af asfaltmaterialer samt klæbemiddel. Entreprenøren skal dokumentere at det foreskrevne profil er opnået ved opmåling af tværprofil pr. 20 meter af begge kørebanekanter og vejmidte 11.7 Kontrol Brolægning. Belægningen opdeles i kontrolafsnit. For hvert kontrolafsnit dokumenterer entreprenøren belægningens: Højder Flugter Jævnhed Oprunding/fald Forbandt/mønster Buernes pilhøjde og ensartethed (ved buesatte belægninger) Fuger Bankefasthed (i grus) Leverede materialer, ved deklaration samt dokumentation for vandopsugning og frostbestandighed (hver denne er krævet) Jernudfældning på betonfliser og sten For kantsten yderligere Flugter/kurver og kanter For- og bagstøbning Fugebredde og klipning 11.8 Kontrol Kloakering. Udover de i punkt 1 anførte kontrolaktiviteter skal kontrolomfanget indeholde modtagekontrol af materialer til ledninger, brønde og bygværker med følgende oplysninger: Leverandør Fabrikat Styrke Levetid Kemisk bestandighed Normgrundlag Indbygnings- og samlingsmetode Leveringsforhold Garanti 69

70 Kontrol af ledningsgrav. Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres fortløbende på grundlag af udbudskontrolplanen Kontrol af brønd- og ledningsarbejder Tæthedsprøvning. Såfremt tilsynet, evt. på baggrund af TV-inspektionen, finder det nødvendigt, skal rør og brønde tæthedsprøves. Ledningsstrækningerne tæthedsprøves efter DS 455, normal kontrolniveau. Der tæthedsprøves med vand. Såfremt tæthedskravet ikke er overholdt, skal entreprenøren snarest udbedre fejlen og gennemføre fornyet tæthedsprøvning TV-inspektion. Inden aflevering foranlediger entreprenøren TV-inspektion gennemført. Dette kan fx ske ved medlemskab af DTVK. Alternativt skal kontrolmetode, - hyppighed samt dokumentation beskrives, og det skal angives, hvem der udfører 3. parts kontrollen. TV-inspektionen skal køres i DANDAS-format og alle ledningsdimensioner skal oplyses som handelsdimensionerne. Data afleveres i.xml-format. Brøndrapporter udarbejdes efter DANDAS s brøndrapporteringsskemaer. Data afleveres i.xml-format. Entreprenøren skal, inden TV-inspektionen, have sørget for, at ledningsanlægget inkl. stikledninger er rengjort. Det er endvidere entreprenørens ansvar, at samtlige sandfang i rendestensbrønde i tracéet er tømt for aflejringer. Spuling. Ved spuling skal spuletrykket minimeres således, at ledningsanlægget ikke beskadiges. Efter rengøring, skal ledningsnettet gennemskylles med vand fra alle topbrønde. Alle løse aflejringer og afsætninger skal oprenses. Spuling af ledninger må maksimalt foretages 2-4 dage før, der gennemføres TV-inspektion. Forud for spuling skal entreprenøren sørge for at samtlige berørte lodsejere informeres om arbejdet. TV-inspektion. TV-inspektionen skal køres ud fra plantegningen som udført med de tilhørende brøndnumre. Har entreprenøren etableret flere brønde end, hvad der fremgår af plantegningen, skal entreprenøren få oplyst brøndnumre for disse hos tilsynet, inden der udføres TV-inspektion. Ved TV-inspektionen registreres en række observationer. Det fremgår af bilag 3 hvilke observationer, der accepteres. Brøndrapporter. Alle brøndrapporter nummereres iht. plantegningen. Til hver brønd tages der minimum et digitalt foto, som medsendes som dokumentation. Hvert brøndfoto gives et 7-cifret nummer. Såfremt der er taget mere end et billede af brønden nummereres de fortløbende på følgende måde: De 7 cifre plus, -1, -2, -3. Alle brøndfotos skal afleveres i jpg-format. 70

71 Afleveringsform Arbejdet afsluttes med en slutrapport i en mappe sammen med en Cd-rom. Materiale i mappen skal opdeles i vejnavne. Materiale fra TV-inspektionen til slutrapportens mappe, omfatter for hvert vejnavn følgende: Analyseskema over TV-rapporteringen. TV-rapporter. Brøndrapportskemaer. Cd-rommen påføres følgende på siden, låget og Cd-rommen: Sagsnavn Dato Filnavne (kun låget) Brøndrapporter og brøndfotos skal afleveres på Cd-rommen. TV-inspektionen afleveres på Cd-rommen i DVD-format. Hvert ledningsstræk skal ligge særskilt og navngives med brøndnumre, fra opstrømsknude til nedstrømsknude. DVD en skal kunne køres direkte med det medfølgende præsentationsprogram. Ledningsstrækkene på DVD en skal ligge i samme rækkefølge som i mappen Opmåling af kloakledninger. Opmålingsgrundlag. Opmåling foretages i system 34/ETRS89 og DVR90. Som fikspunkter anvendes GI-punkter, samt Naturgas Midt/Nord s sonder. Opmålingsafvigelse på y og x skal være mindre end 10 cm. Opmålingsafvigelse på z skal være mindre end 2 cm. Opmålingsprocedurer. Opmålingen skal udføres ud fra plantegningen som udført med de tilhørende brøndnumre. Har entreprenøren etableret flere brønde end, hvad der fremgår af plantegningen, skal entreprenøren få oplyst brøndnumre for disse hos tilsynet, inden opmålingen foretages. Hvis graven ikke kan stå åben i længere tid, placerer entreprenøren lodrette rør over bøjninger på hovedog stikledninger, så de senere kan indmåles. Bøjninger nærmere end 1 meter fra en brønd, opmåles ikke. Dæksler/riste opmåles, når de er placeret i færdig højde. Opmåling af krydsende og langsgående vandledninger, skal foregå i åben grav. Kloakledninger. Følgende skal indmåles med x,y og z-koordinat: Dæksler til hoved- og skelbrønde. Bøjninger på hovedledninger. Krydsende og langsgående vandledninger. Vejafvandingsledninger. Følgende skal indmåles med x,y og z-koordinat: Brønddæksler. Riste Bøjninger på hovedledning. Krydsende og langsgående vandledninger. 71

72 Trykledninger. Følgende skal indmåles med x,y og z-koordinat: Retningsændringer. Dimensionsskift. Udluftningsventiler. Start- og slutpunkt på beskyttelses- og foringsrør. Punkter på ledningen for hver meter. Ledningen indmåles så pilhøjden hverken horisontalt eller vertikalt overstiger 0,20 meter. Krydsende og langsgående vandledninger. Overfaldsbygværker. Følgende skal indmåles: Dæksler (y, x og z-koordinat). Udvendige hjørner (y, x og z-koordinat). Ind- og udløb (y og x-koordinat) Kontrol Vandledningsarbejde Opmåling af vandledninger. Opmålingsgrundlag. Opmåling foretages i system 34/ETRS89 og DVR90. Som fikspunkter anvendes GI-punkter, samt Naturgas Midt/Nord s sonder. Opmålingsafvigelse på y og x skal være mindre end 10 cm. Opmålingsafvigelse på z skal være mindre end 5 cm. Opmålingsprocedurer. I forbindelse med nyanlæg og omlægninger, fortages opmålingen ud fra plantegningen som udført. Hvor det er muligt, at lade graven stå åben, foretages opmålingen i åben grav. Hvor det er nødvendigt, straks at tildække, mærkes ledningen op på terræn, af entreprenøren, og dimension, materiale og lægningsdybde registreres. Vandledning. Følgende opmåles med y, x, og z-koordinat: Hovedledninger/ forsyningsledninger/ stikledninger. Anboringer. Ventiler / stophaner. Bøjninger. T-stykker. Slutmuffer. Udluftninger. Udskylninger. Brandstandere. Dimensionsændringer. Materialeændringer. Beskyttelsesrør. Bandager. Brønde (y, x). 72

73 Derudover gælder følgende: Ledningen indmåles for hver meter. Der registreres dimension og materiale. Opmålingen foretages til overkant ledning. Ledningen indmåles så pilhøjden ikke horisontalt overstiger 0,20 meter og vertikalt ikke overstiger 0,05 meter. Der indmåles terrænpunkter for hver meter, hvis lægningsdybden afviger fra 1,20 meter. Krydsende og langsgående vandledninger registreres. Krydsende og langsgående kloakledninger registreres ikke. Stikledninger opmåles til og med stophanen, og til skel hvis det videre ledningsforløb er monteret. 73

74 BILAG 1 UDBUDSKONTROLPLANER: UDBUDSKONTROLPLAN ARBEJDSPLADS. Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Acceptkriterier Dokumentation Arbejdspladsindretni ng Anvendelse af fremmede arealer Færdselsregulerende foranstaltninger Rydning af arbejdsplads - Visuel 100 % Hele entreprisen - Visuel 100 % Hele entreprisen Hærværk, væltet Visuel 2 gange på Hele materiel m.m. hverdage entreprisen 1 gang dagligt i weekender og helligdage - Visuel 100 % Hele entreprisen - Foto Referat - Aftale - Logbog - Referat 74

75 BILAG 1 UDBUDSKONTROLPLANER: UDBUDSKONTROLPLAN JORDARBEJDE Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Acceptkriterier Dokumentation Rydning Nedrivning Opbrydning Muld Blødbund Råjord, afgravning Bortskaffelse af materialer Levering af materialer Ikke-registrerede materialer Ikke-registrerede materialer Bedømmelse af jordarter Egnethed til indbygning Forurening Visuel Forudgående godkendt omfang Lokalisering af forurenede materialer 100 % Hele entreprisen Visuel 100 % Hele entreprisen Visuel 100 % Hele entreprisen Oplysning om forureningsgrad Afleveringssted 100 % Hele entreprisen - Visuel 100 % Hele entreprisen Råjord, indbygning - Komprimeringskontrol Stikprøve, efter Aftale med tilsynet Råjord, planum Jævnhed Visuel Nivellement Råjord, skråninger Jævnhed Visuel Nivellement Tværprofil i 20 meter-stationer Tværprofil i 20 meter-stationer Græssåning - Visuel Godkendt omfang Godkendt genbrugsplan Tilsynet tilkaldes Indtegnes på plan. - Tilsynet tilkaldes - Dokumentation fra modtageplads Leverandøroplysning er - Overholdelse af stillede komprimeringskrav í bilag 2 - Tolerance +/- 40 mm - Tolerance +/ m målt vinkeltret på skråningsfladen Køresedler til at sikre identifikation af materialer Køresedler til at sikre identifikation af materialer Kontrolskemaer Kontrolskemaer Kontrolskemaer 75

76 BILAG 1 UDBUDSKONTROLPLANER: UDBUDSKONTROLPLAN BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Acceptkriterier Dokumentation Bundsikring Materialespecifikation Varedeklaration DS/EN Sigteanalyse DS/EN Annex A SE Komprimering DS/EN Vibrationsbord Komprimering SV LP 16 Overflade Visuelt Retholdt Nivellement Pr. påbegyndt m 3 AAB 4.2 Materialespecifik ation Kontrolskema Køresedler Max m 3 Genn. > 98 % Kontrolskema Min. 95 % Tilsynet ønsker evt. at deltage. Tværprofil i alle 20 meter stationer Tolerance +/- 20 mm Kontrolskema 76

77 BILAG 1 UDBUDSKONTROLPLANER: UDBUDSKONTROLPLAN STABILT GRUS. Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Acceptkriterier Dokumentation Stabilt grus Materialespecifikation Varedeklaration DS/EN Sigteanalyse DS/EN Knusningsgrad DS/EN Annex A SE Komprimering DS/EN Vibrationsbord Komprimering SV LP 16 Overflade Visuelt Retholdt Nivellement Pr. påbegyndt 500 m 3 AB - Brolægning Materialespecifik ation Kontrolskema Køresedler Max. 500 m 3 Genn. > 95 % Min. 92 % Tværprofil i alle 20 meter stationer Tolerance +/- 10 mm Kontrolskema Tilsynet ønsker evt. at deltage. Kontrolskema 77

78 BILAG 1 UDBUDSKONTROLPLANER: UDBUDSKONTROLPLAN VARMBLANDET ASFALT. Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Acceptkriterier Dokumentation Asfalt Mængde Beregning af kg/m 2 vejning aflæg/opmåling 100 % Hele entreprisen Tykkelse Måling af borekerner Stikprøve Hele entreprisen Overflade Visuelt 100 % Tværprofil i Nivellement alle 20 meter stationer Ingen afvigelse fra AAB Vurderes udfra udlægningsmængder Ingen afvigelse fra AAB Kontrolsedler Borekerner Kontrolskema 78

79 BILAG 1 UDBUDSKONTROLPLANER: UDBUDSKONTROLPLAN BROLÆGNING. Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Acceptkriterier Dokumentation DS/EN DS/EN Kornkurve Materialer Type/farve Visuel 100 % Hele Foto/logbog entreprisen Helhed Visuel 100 % Hele Foto/logbog entreprisen Lægge- og Kornkurve (grus) Sigteprøve DS/EN Pr. påbegyndt Kornkurve sættemateriale og sandækvivalent 100 m 3 Renhed og knusning Visuel 100 % Pr. leverance Logbog el. lign. (grus) Styrke (beton) Følgeseddel 100 % Pr. leverance Følgeseddel Betonvarer CE-mærkning Modtagekontrol Stikprøve DS/EN 1338, 1339, Frost-/tø Følgeseddel DS/INF 156 anneks Følgeseddel D Slidstyrke Følgeseddel DS/INF 156 anneks Følgeseddel G Friktionskoefficient Følgeseddel DS/EN 1338, 1339, Følgeseddel 1340, anneks I Fugefyldningsmateria Kornkurve (grus) Sigteprøve DS/EN Pr. påbegyndt le og sandækvivalent 100 m 3 Renhed og knusning Visuel 100 % Pr. leverance Logbog el. lign. (grus) Styrke (beton) Følgeseddel 100 % Pr. leverance Følgeseddel Underlag Niveau før Visuel 100 % Hele Tolerance +/- 10 Logbog el. lign. brolægning entreprisen mm Belægning Højde - kantsten Måling Beton: Tolerance +/- Logbog el. lign. 5 mm Granit: Tolerance +/- 10 mm Flugter Visuel 100 % Logbog el. lign. Jævnhed - Brosten Nedstik fra retholt 0-15 mm Logbog el. lign. Jævnhed - Nedstik fra retholt 0-10 mm Logbog el. lign. Chaussésten Jævnhed Mosaikbrolægning Nedstik fra retholt 0-10 mm Logbog el. lign. 79

80 BILAG 1 UDBUDSKONTROLPLANER: Belægning (fortsat) Kantsten Jævnhed Nedstik fra retholt 0-20 mm Logbog el. lign. Knoldebrolægning/pi ksten Jævnhed - Fliser Nedstik fra retholt 0-10 mm Logbog el. lign. Jævnhed - Nedstik fra retholt 0-10 mm Logbog el. lign. Betonbelægningsste n Jævnhed - Nedstik fra retholt 0-10 mm Logbog el. lign. Klinkebelægninger Oprunding/fald Visuel 100 % AB Brolægning Logbog el. lign. Forbandt/mønster Visuel 100 % AB Brolægning Logbog el. lign. Buer/pilhøjde/ensart Visuel 100 % AB Brolægning Logbog el. lign. ethed Fuger (bredde) - Visuel 100 % 2-5 mm Logbog el. lign. Fliser Fuger (bredde) - Visuel 100 % 2-5 mm Logbog el. lign. Betonbelægningsste n Fuger (bredde) - Visuel 100 % 2-5 mm Logbog el. lign. Klinkebelægninger Fuger (fyldning) Destruktiv kontrol Logbog el. lign. Bankefasthed (grus) Visuel 100 % Logbog el. lign. Flugter/kurver og Visuel 100 % Logbog el. lign. kanter For- og bagstøbning Visuel 100 % Logbog el. lign. Fugebredde og Visuel 100 % Beton: 2-3 mm Logbog el. lign. klining 80

81 BILAG 1 UDBUDSKONTROLPLANER: UDBUDSKONTROLPLAN KLOAKERING. Emne Kontrolleres for Prøvemetode Prøvemængde Kontrolafsnit Acceptkriterier Dokumentation Grundvandssænkning Sænkningstragt Måling/pejling Enkelt måling Dagligt Aftales med tilsynet Logbog el. lign Ledningsgrav Bundens bredde Visuelt/ Måling 1 stk. pr. Ingen mål under Logbog el. lign brøndstrækning minimum accepteres. Anlæg Visuelt 100 % Hele entreprisen I henhold til det fastlagte graveprofil Ledningszone Lagtykkelse Måling 1 stk. pr. brøndstrækning Tilfyldning Materialeegenskaber Sigteanalyse Vibrationsindstampning Ingen afvigelse fra minimumskrav accepteres. AB kloakering stk. pr. leverandør Komprimering Isotopmåling 1 stk. pr. 500 m 3 komprimeringskrav iht bilag 2. Logbog el. lign Kontrolskema Lagtykkelse Visuel Overholdelse af stillede krav til maksimal tykkelse pr. indbygget lag. Hovedkloak Start- og slutkote Nivellement Alle betydende koter Hele entreprisen Materiale, dimension Visuel Alle materialer Hele entreprisen Stikledninger Placering, koter Nivellement Alle ledninger Hele entreprisen Materiale, dimension Visuel Alle materialer Hele entreprisen Brønde og dæksler Koter Nivellement Alle bund- og Hele dækselkoter entreprisen Materiale og dimension Visuel Alle materialer Hele entreprisen Modtagekontrol Visuelle fejl Visuel Alle materialer Hele entreprisen Bundkoter + / - 2 cm Dækselkoter + / - 4 cm Ingen afvigelse fra projektet accepteres Skelbrønde: Bundkoter + / - 2 cm Dækselkoter + / - 4 cm Ingen afvigelse fra projektet accepteres Bundkoter + / - 2 cm Dækselkoter + / - 4 cm AB kloakering Ingen afvigelse fra projektet accepteres Kontrolskema Følgeseddel Kontrolskema Følgeseddel Kontrolskema Følgeseddel Følgeseddel 81

82 Standard Proctor Modificeret Proctor Vibrationsindstampning Standard Proctor Modificeret Proctor Vibrationsindstampning Teknisk forvaltning Bilag 2 KOMPRIMERINGSKRAV. Talmæssige komprimeringskrav, angivet som middelværdi i %. Mindsteværdi er 3 % mindre. Materiale Markforsøg Sandefterfyldning Isotopmåling Laboratoriereference Råjord Mere end 2 meter under vejoverflade Mindre end 2 meter under vejoverflade Ler Sand Ler Sand Bundsikring Stabilt grus

83 Bilag 3. NOTAT Acceptkriterier for TV-inspektion af nyanlæg. I det følgende er angivet Skive Spildevands administrative procedure for godkendelse af nyanlæg ved TVinspektion. Der er endvidere beskrevet de acceptkrav som skal anvendes i forbindelse med gennemgang af TV-inspektionsmaterialet. 1. Procedure. TV-inspektionen fremsendes til den tilsynsførende for entreprisen, der på denne baggrund vurderer, om nyanlægget har en acceptabel kvalitet. 2. Normale observationer. Alle observationer skal rapporteres. Som hovedregel findes et nyanlæg i acceptabel stand, hvis det kun indeholder følgende observationstyper: 2.1 Grenrør (GR) i klasse Påboringer (PB) på betonledninger i klasse Lav kontinuert vandforekomst (VA1), der skyldes, at ledningen er i drift. 2.4 Forhindringer (FO) der efterfølgende er fjernet (klasse 0) 3. Særlige observationer. Følgende observationer vil i særlige tilfælde kunne accepteres. Der kræves særskilt accept af den tilsynsførende: 3.1 Revner/Brud (RB) accepteres ikke. Enkeltstående afskalninger i spidsende af betonrør (RB 1), som vurderes at være uden betydning for rørets bæreevne og funktion kan accepteres. 3.2 Stenreder (ST) accepteres ikke. Enkeltstående stenreder (ST 1) i betonrør, som vurderes at være kosmetiske fejl og uden betydning for ledningens funktion. Entreprenøren skal i hvert tilfælde gennemføre en tæthedsprøvning omkring stenreder. 3.3 Kontinuerlig deformation (DE 1) i plastrør, som dokumenteres at være under de tilladelige deformationer (DS 430), ved supplerende måling med fast tolk. 3.4 Forskudte eller åbne samlinger (FS/ÅS 1), som vurderes at være bagspalter, under de maksimale værdier angivet i DS421 og i Retningslinier for vurdering af nylagte og renoverede ledninger ved hjælp af TV-inspektion, DTI, Rørcentret, december Åbne smlinger i plastrør (ÅS 1-3), som skyldes skydemuffer, overgangsstykker ol., der vurderes at være tætte, f.eks. ved supplerende trykprøvning. 3.6 Korrekt udførte punktreparationer (PR 0), som skyldes reparation af kritiske observationer og på forhånd er accepteret udført af den tilsynsførende, i forbindelse med godkendt afvigelsesskema. 3.7 Mindre mængder af løse aflejringer (AL 1), som skyldes, at ledningen er i brug (papir). 3.8 Retningsændringer (RE 0), som er godkendt af den tilsynsførende. 3.9 Udfældninger (UF 1-2) der er dokumenteret tætte med tæthedsprøvning. 83

84 4. Uacceptable observationer. Følgende observationer vil aldrig kunne godkendes, og vil kræve omlægning eller punktreparation efter aftale med den tilsynsførende, inden overtagelsen gennemføres: 4.1 Alle observationer i højere klasser end omtalt ovenfor. 4.2 En vilkårlig vandforekomst, som indikerer, der er tale om en lunke. 4.3 Alle punktdeformationer. 4.4 Alle observationer af typerne: Korrosion (KO) Rødder (RØ) Indsivning (IN) Faste aflejringer (AF) Udfældninger (plastrør og samlinger i beton) Indhængende samlingsmateriale og påhug (PH) 84

85 BILAG 4 PP. Alle rør og formstykker af PP, skal være produceret efter DS/EN :2009 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne herunder. Egenskaber rør. Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN :2009 Smelteindeks. 4.3 Bemærkninger Termisk stabilitet. 4.5 Kun krævet, hvis samling i marken er udført ved svejsning. Modstandsevne over for 4.4 indvendigt tryk. Udseende. 5.1 Farve. 5.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre. Snæver tolerance. 6.2 og 6.4, tabellerne 2,3,5 og 6 Tabel 4 kræves Slagstyrke tabel 9 (trappemetode; -10 C). Dimensionsstabilitet 8.1 tabel 11 (langsgående). Smelteindeks. 8.1 tabel 11 Mærkning 11.2 tabel 15 Egenskaber formstykker. Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN :2009 Smelteindeks. 4.3 Bemærkninger Termisk stabilitet. 4.5 Kun krævet, hvis samling i marken er udført ved svejsning. Modstandsevne over for 4.4 tabel 1 indvendigt tryk. Udseende. 5.1 Farve. 5.2 Dimensioner, spidsendediameter, længde og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre. Snæver tolerance. 6.3 og 6.4, tabellerne 2,3,4,5 og 6 Tabel 4 kræves Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), 7.2 tabel 10 Dette krav er kun gældende fabrikerede formstykker. for fabrikerede formstykker. Slagstyrke (faldprøvning) 7.2 tabel 10 Varmepåvirkning. 8.2 tabel 12 Mærkning 11.3 tabel 16 85

86 Systemets egenskaber for brugsegnethed. Egenskab Reference til punkter og Bemærkninger tabeller i DS/EN :2009 Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe. 9 tabel 14 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: betingelser B og D skal opfyldes. Højtemperaturvekslinger. 9 tabel 14 Modstandsevne over for kombineret udvendig last og kombineret høj temperatur. EN1437:1998 Tætningsringe. Eget krav 1) Følgende krav er gældende: - vertikal deformation: 8 % - afvigelse fra rethed i bundløb: 3mm - radius fra rethed i bundløb: 80 % af oprindelig - åbning på svejsesøm: 20 % af godstykkelse - tæthed ved 0,35 bar/15 min. Der må ikke forekomme utæthed. Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1) Skal være i overensstemmelse med EN eller 2 86

87 BILAG 5 PE. Alle rør og formstykker af PE, skal være produceret efter DS/EN :2006 eller tilsvarende med skærpelser som angivet i tabellerne herunder. Egenskaber materialer. Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN :2006 Smelteindeks. 4.3 Termisk stabilitet. 4.5 Densitet. 4.1 Modstandsevne over for 4.4 indvendigt tryk. Udseende. 5.1 Farve. 5.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre. Snæver tolerance. 6.2 og 6.4, tabellerne 2,3,4,5,6 og 7 Tabel 4 kræves Slagstyrke (trappemetode; -10 C). Dimensionsstabilitet 8.1 tabel 10 (langsgående). Smelteindeks. 8.1 tabel 10 Mærkning 11.2 tabel 13 Bemærkninger Eget krav EN 1401, tabel 10 Egenskaber rør. Egenskab Reference til punkter og tabeller i DS/EN :2006 Smelteindeks. 4.3 Termisk stabilitet. 4.5 Densitet 4.1 Modstandsevne over for 4.4 tabel 1 indvendigt tryk. Udseende. 5.1 Farve. 5.2 Dimensioner, rørdiameter og godstykkelse; muffedybde, godstykkelse og diametre. Snæver tolerance. 6.3 og 6.4, tabellerne 2,3,4,5 og 6 Tabel 4 kræves Bemærkninger Mekanisk styrke (bøjningsstyrke), 7.2 tabel 9 Dette krav er kun gældende fabrikerede formstykker. for fabrikerede formstykker. Slagstyrke (faldprøvning) 7.2 tabel 9 Varmepåvirkning. 8.2 tabel 11 87

88 Egenskaber formstykker. Egenskab Reference til punkter og Bemærkninger tabeller i DS/EN :2006 Tæthed af samlinger med elastomere tætningsringe. 9 tabel 12 Der kræves 10 og 15% deformation af hhv. muffe og spidsende. EN 1277: betingelser B og D skal opfyldes. Højtemperaturvekslinger. 9 tabel 12 TPE-pakningers langtidsydeevne 9 tabel 12 For dimensioner til og med 200 mm Modstandsevne over for kombineret udvendig last og kombineret høj temperatur. EN1437:1998 Eget krav EN 1437:1998. Kun krævet for dimensioner til og med 400 mm. Krav: se 1) Tætningsringe. Skal være i overensstemmelse med EN eller 2 1) Følgende krav er gældende: - vertikal deformation: 8 % - afvigelse fra rethed i bundløb: 3mm - radius fra rethed i bundløb: 80 % af oprindelig - åbning på svejsesøm: 20 % af godstykkelse - tæthed ved 0,35 bar/15 min. Der må ikke forekomme utæthed. 88