DONGs forretningsområder

Transkript

1 Årsrapport 2004

2 DONGs forretningsområder Efterforskning og produktion Efterforsknings- og produktionsaktiviteterne finder sted i farvandene omkring Danmark, Norge, Storbritannien og Færøerne. I dag produceres i overvejende grad olie, men det er et vigtigt mål for efterforskningen og udbygningen af felter at fremskaffe gasreserver, der kan understøtte gassalgsaktiviteterne. Naturgas, handel DONG sælger naturgas til både distributionsselskaber, kraftvarmeselskaber, erhvervskunder og privatpersoner. DONG er den førende leverandør af naturgas i Danmark og Sydsverige, og eksporterer herudover til Tyskland og Holland. Naturgas, distribution og lager DONGs gasdistributionsnet dækker det sydlige Jylland samt Syd- og Vestsjælland. DONGs gaslagre er beliggende i Stenlille på Sjælland og Ll. Torup i Jylland og har en samlet kapacitet på ca. 760 mio. m 3. El og vedvarende energi Aktiviteterne omfatter dels ejerandele i NESA, EnergiGruppen Jylland og Elsam, dels aktiviteter indenfor vedvarende energiformer først og fremmest vindmølleparker. Olierør Danmarks eneste olieledning til ilandføring af råolie ejes og drives af DONG. Olieledningen forbinder offshore platformen Gorm-E med Filsø i Vestjylland og herfra videre til olieterminalen i Fredericia. DONG kort

3 Fund og felter med DONG-andele 60 km Alve (FUV) Glitne (PF) Marulk (FUV) Enoch/Sele (FUV) Sklinna (FUV) Ormen Lange (FUU) Midt Norge 50 km Færøerne Rosebank (FUV) Marjun (FUV) Laggan (FUV) Cambo (FUV) Ula (PF) Shetlandsøerne Oselvar (FUV) Tambar (PF) Gyda (PF) Norsk sokkel Trym (KF) Lulita (PF) Nini Øst (FUV) Nini Vest (FUU) Nini (PF) Sofie (FUV) Siri Nord (PF) Siri (PF) Stine Segment-1 (PF) Stine Segment-2 (PF) Connie (FUV) Cecilie (PF) Britisk sokkel Mjølner (KF) Hejre (FUV) Amalie (KF) Svane (FUV) Dansk sokkel Tysk sokkel Syd Arne (PF) (PF) (KF) (FUV) (FUU) Producerende felter Kommercielle felter Fund under vurdering Fund under udbygning Oliefelt Gasfelt 30 km Hollandsk sokkel

4 DONGs olie, naturgas og vedvarende energi anlæg Siri Nini Thisted Ll. Torup Lulita Syd Arne Cecilie Harald Tyra Gorm-E Filsø Nybro Vejen Overgård Fredericia Stenlille Hørsholm Amager Savnsø vig F3 Rødbyhavn Nysted Den Helder Hovedkontor Produktionsplatform* Gasbehandlingsanlæg Naturgaslager Naturgasledning Distributionsledning Geotermisk anlæg Vindmøller Pumpeplatform Pumpestation Råolieterminal Olieledning * Harald og Tyra tilhører DUC. Syd Arne tilhører Amerada Hess-gruppen. F3 tilhører et hollandsk konsortium, og ledningen fra F3 til Den Helder ejes af NOGAT B.V km Transmissionsnet (Ejet af Gastra A/S)

5 Indholdsfortegnelse Forord Koncernen i hoved- og nøgletal Ledelsesberetning Efterforskning og produktion Naturgas, handel Naturgas, distribution og lager El og vedvarende energi Olierør Kvalitet, sikkerhed og miljø Risikostyring God selskabsledelse Økonomisk beretning Påtegninger Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for koncernen Balance for koncernen Egenkapitalopgørelse for koncernen Pengestrømsopgørelse for koncernen Resultatopgørelse for moderselskabet Balance for moderselskabet Egenkapitalopgørelse for moderselskabet Pengestrømsopgørelse for moderselskabet Noter Overgang til IFRS i 2005 Selskabsoplysninger

6 Forord 2004 blev et af de mest begivenhedsrige år i DONGs historie. Brikkerne i visionen om at skabe Danmarks ledende integrerede energiselskab begyndte at falde på plads én efter én. Året var samtidig præget af forberedelserne til den kommende børsnotering, og sideløbende hermed blev store dele af koncernens langsigtede strategi realiseret. Derudover var 2004 det første år med et fuldt liberaliseret gasmarked i Danmark og deraf følgende skærpet konkurrence. Endelig blev 2004 et år, hvor oliepriserne lagde sig på et nyt niveau, samtidig med at dollarkursen svækkedes. Resultaterne for året Fra og med 1. januar 2004 fik alle gaskunder i Danmark mulighed for selv at vælge leverandør. Konkurrencen på energimarkedet er stor, og liberaliseringen har som forventet medført tab af markedsandele. Målt i mængder blev det mistede naturgassalg i Danmark imidlertid opvejet af et øget salg til udlandet, specielt Tyskland og Holland, om end salget på disse markeder skete med lavere avancer. Der er i årets løb opnået besparelser inden for de administrative områder som et resultat af de effektiviseringsprogrammer, der blev iværksat i Omkostningerne inden for administration og indkøb ligger nu på et konkurrencedygtigt niveau. Det højere olieprisniveau og engangsindtægter på 674 mio. kr. (efter skat og minoritetsinteresser) er de væsentligste årsager til, at nettoresultatet blev mio. kr., hvilket må betegnes som tilfredsstillende. De opnåede resultater er bedre end oprindeligt forventet ved indgangen til året. Inden for de sociale og miljømæssige områder er der også sket en række fremskridt. Frekvensen af arbejdsulykker er således fastholdt på et lavt niveau, med 4,6 ulykker pr. million arbejdstimer for medarbejdere og ansatte hos underleverandører. På miljøsiden har en vedvarende indsats muliggjort en reduktion i udslippet af olie og kemikalier fra olieproduktionen i Nordsøen. Udledningen af CO 2 -ækvivalenter har derimod været naturligt stigende, grundet opstart af nye produktionsfelter. Stigningen forventes vendt til en reduktion i Foreslået udbytte Bestyrelsen indstiller, at der ikke udbetales udbytte for Årsagen hertil er et ønske om konsolidering set i lyset af de mange opkøb og investeringer. Realisering af strategien I løbet af året blev der gennemført en række tiltag, som har realiseret store dele af den langsigtede strategi og dermed givet DONG en stærk position og et bedre udgangspunkt for den kommende børsnotering. Større markedsandele i udlandet for gashandel Markedsåbningen vil fortsat føre til tab af markedsandele i Danmark. Strategien for fortsat vækst er at udvide markedspositionen i Nordeuropa med fokus på Sydsverige, Nordtyskland og Holland. Vision Det er DONGs vision som det ledende integrerede energiselskab i Danmark at skabe værdi for kunderne og dermed størst mulig værdi for aktionæren. Mission Det er DONGs mission at fremskaffe, producere, distribuere og handle med energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa med særlig fokus på Danmark og Sydsverige. Strategi DONGs strategi består af 3 hovedelementer: 1) Større markedsandele i udlandet for gashandel 2) Fremskaffelse af konkurrencedygtig gas 3) Integration med el-sektoren Området for gashandel blev i 2004 udbygget gennem køb af det svenske Nova Supply, indgåelse af strategisk samarbejde med etablering af fælles salgsselskab og kommende delejerskab af Energie und Wasser Lübeck GmbH (EWL) i Tyskland, samt opstart af naturgassalg til Holland gennem Nogat-ledningsnettet. Fremskaffelse af konkurrencedygtig gas I dag købes næsten al den gas, DONG sælger, af ejerne af DUC-felterne i Nordsøen. Strategien på længere sigt er at opbygge en højere egenproduktion 2

7 af gas efterhånden som produktionen fra den danske undergrund begynder at aftage. Egenproduktionen skal suppleres med indgåelse af større nye indkøbsaftaler, så der sikres en konkurrencedygtig og differentieret gasportefølje. For at styrke fremskaffelsen af egen gas foretog DONG i slutningen af året den største enkelte investering på olie/gasområdet i virksomhedens historie, da der blev indgået aftale med BP om køb af en andel på 10,34% i gasfeltet Ormen Lange. DONGs andel af gasreserverne svarer til Danmarks naturgasforbrug i 10 år, og Danmarks forsyningssikkerhed er dermed blevet væsentligt forbedret. Købet blev endeligt afsluttet i 1. kvartal 2005, med effekt fra 1. januar Herudover blev der i årets løb foretaget køb af andele i en række andre udenlandske gasfelter. Integration med el-sektoren Liberaliseringen af elsektoren har medført et opbrud i markedet, hvor flere af de store selskaber blev sat til salg. DONG har gennem længere tid arbejdet for en tættere integration med elsektoren. Gennembruddet kom 10. december 2004, hvor DONG, Elsam og Finansministeriet blev enige om en rammeaftale, der skal munde ud i en egentlig sammenlægning af de to selskaber. På trods af det svenske statsselskab Vattenfalls forsøg på at overtage Elsam i begyndelsen af 2005, lykkedes det DONG at sikre sig yderligere opbakning til en dansk løsning, da en række Elsam-aktionærer valgte at indgå aftaler med DONG. Perspektiverne i sammenlægningen er, at det nye selskab vil blive et af Nordeuropas førende og mest effektive energiselskaber, der vil være i stand til at gøre sig gældende i den øgede konkurrence. Der skabes et dansk energiselskab med en bred portefølje af komplementerende produkter, kompetente medarbejdere, en solid økonomi og ikke mindst en række interessante fremtidsmuligheder. Før konkurrencemyndighedernes godkendelse foreligger, må der ikke tages skridt til at integrere de to virksomheder. I februar 2005 indgik DONG en aftale med Københavns Kommune om overtagelse af Københavns Energis el-aktiviteter, samt kommunens 34% aktiepost i Energi E2. Samtidig hermed indgik DONG en aftale med SEAS-NVE, Frederiksberg kommune og fire øvrige kommuner om overtagelse af deres aktieposter i Energi E2. Herudover har DONG købt Frederiksberg Forsynings el-virksomhed. Aftalerne understøtter realiseringen af visionen om at skabe Danmarks ledende energiselskab. Aftalerne er blandt andet betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Forberedelse til børsnotering Den 7. oktober blev der indgået en bred politisk aftale om vilkårene for salg af aktier i DONG A/S. Sven Riskær Bestyrelsesformand Anders Eldrup Adm. direktør Forberedelserne til den kommende børsnotering blev påbegyndt i DONG har tilrettet og klargjort en række systemer og procedurer, og fra og med 1. januar 2005 vil DONG i al væsentlighed agere som en børsnoteret virksomhed. Tidspunktet for børsnoteringen afhænger af udfaldet af de forskellige myndighedsgodkendelser, samt den generelle udvikling og vilkår på aktiemarkedet. 3

8 Koncernen i hoved- og nøgletal mio. kr Nettoomsætning fordelt på forretningsområder: Efterforskning og produktion Naturgas, handel Naturgas, distribution og lager } Naturgas, transmission (Gastra A/S) Olierør El og vedvarende energi Øvrige (inklusive eliminering) (689) (1.787) (14) (159) (132) EBITDA fordelt på forretningsområder 3 : Efterforskning og produktion Naturgas, handel Naturgas, distribution og lager } Naturgas, transmission (Gastra A/S) Olierør El og vedvarende energi Øvrige (inklusive eliminering) (74) 22 (34) Resultat af primær drift (EBIT) Finansielle poster, netto (208) Nettoresultat EBITDA margin (%) EBIT margin (overskudsgrad) (%) Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet (4.600) (2.925) (3.094) (1.235) (791) - heraf investering i materielle anlægsaktiver (1.857) (2.698) (2.464) (1.144) (557) Frie pengestrømme til egenkapital (med opkøb) 4 (1.061) Frie pengestrømme til egenkapital (uden opkøb) Aktiver Nettorentebærende gæld Egenkapital Investeret kapital Finansiel gearing 6 0,19 0,14 0,22 0,25 0,27 Note 1: DONG Naturgas A/S blev 1. januar 2003 spaltet i 6 nye selskaber. Sammenligningstal for er ikke tilpasset den nye selskabsstruktur. Note 2: Pr. 1. januar 2004 blev DONG Transmission (nu Gastra A/S) solgt og indgår således ikke i regnskabet for Note 3: Resultat før af- og nedskrivninger, finansielle poster og skat. Note 4: Pengestrømme fra driftsaktivitet +/- pengestrømme fra investeringsaktivitet. Note 5: Egenkapital (inkl. minoritetsinteresser) +/- tab/gevinst vedrørende sikringsinstrumenter på egenkapitalen + nettorentebærende gæld. Note 6: Nettorentebærende gæld divideret med egenkapital (inkl. minoritetsinteresser). Nøgletal er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings 'Anbefalinger og Nøgletal 2005'. Der er foretaget visse ændringer i klassifikationen af regnskabsposter i Ændringerne påvirker ikke resultatet og egenkapitalen. 4

9 Ledelsesberetning Økonomisk resultat Koncernen fik i 2004 et nettoresultat på mio. kr. mod mio. kr. i Engangsindtægter udgjorde i 2004 samlet set 674 mio. kr. (efter skat og minoritetsinteresser), bestående af gevinst ved frasalg af aktiviteter, opskrivning af beholdning af aktier i Elsam til dagsværdi (i alt 562 mio. kr.) samt tilbageførsel af tidligere foretaget nedskrivning på 112 mio. kr. I 2003 var nettoresultatet tilsvarende positivt påvirket af nettoengangsindtægter på 215 mio. kr. Nettoresultat mio. kr Udvikling i oliepris kr./tdr Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Før skat blev overskuddet mio. kr. mod mio. kr. i Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i Frie pengestrømme ekskl. opkøb udgjorde mio. kr. mod mio. kr. i Resultatet blev væsentligt bedre end forventet ved årets begyndelse, hvilket hovedsagligt skyldes engangsindtægter og en højere realiseret oliepris end først antaget. DONGs forretning er i høj grad påvirket af olieprisen, som har været stigende gennem Når nettoresultatet er faldet i forhold til 2003 på trods af højere oliepriser, skyldes det flere forhold: Tabet af markedsandele i Danmark, som er en naturlig følge af liberaliseringen, blev opvejet af større afsætning til Tyskland og Holland, men salget skete med øgede transportomkostninger og lavere avancer. En væsentlig del af olie- og dollarkurseksponeringen er afdækket, da DONGs risikopolitik er baseret på en aktiv afdækning af de markedspriser, der har indflydelse på indtjeningen. Som et led i risikopolitikken styres markedsrisici aktivt op til fem år frem. Den negative effekt af disse afdækninger har i 2004 slået mere igennem på resultatet end i Afskrivningerne indenfor efterforsknings- og produktionsaktiviteterne var væsentligt højere end i Dette skyldtes, at en større del af produktionen kom fra afskrivningstunge felter. Olieprisen og dollarkursen indgår med forskellige tidsforskydninger i DONGs købs- og salgskontrakter for naturgas. Dette indebærer, at virkningen af olieprisændringer forholdsvist hurtigt slår igennem på salgspriserne, mens indkøbspriserne reguleres med op til 15 måneders forsinkelse (timelag-effekt). De stigende oliepriser i 2003 gav en gevinst, som er større end den gevinst, som er realiseret i Væsentlige begivenheder Årets væsentligste begivenheder var: Integration med el-sektoren I december blev der indgået en aftale med Elsam om sammenlægning af de to virksomheder. Der udestår fortsat drøftelse af en række forhold vedrørende sammenlægningen, herunder konkurrencemyndighedernes godkendelse. Ultimo 2004 var DONG koncernens ejerandel af Elsam-aktier 24% (inkl. minoritetsinteresser). Barrow Offshore Wind Ltd., der ejes ligeligt af DONG og engelske Centrica, indgik i juli en totalentreprisekontrakt om opførelsen af Barrow-havmøllepark ud for den engelske vestkyst. Totalentreprenøren er et konsortium bestående af ingeniørvirksomheden Kellogg Brown & Root og vindmølleproducenten Vestas. Vindmølleparken vil bestå af 30 vindmøller med en produktionskapacitet på 90 MW, nok til årligt at forsyne ca husstande med elektricitet. Byggeriet forventes afsluttet ved udgangen af

10 Ledelsesberetning Fremskaffelse af konkurrencedygtig gas DONG indgik i november en aftale om køb af BP's 10,34% andel i Ormen Lange feltet ud for Midtnorges kyst. Transaktionen indebar også overtagelse af en 10,2% andel i Langeled rørledningen. Købet understøtter DONGs strategi om værdiskabelse via deltagelse i hele værdikæden og vil medføre væsentlige synergier med de eksisterende aktiviteter. Med købet bliver reserverne firedoblet og porteføljen går, i overensstemmelse med strategien, fra at være oliedomineret til at blive gasdomineret. Gasreserverne ændres fra at udgøre ca. 15% af de samlede reserver til ca. 75% efter købet. Købet skete med effekt primo 2005 og købesummen udgjorde 1,2 mia. USD. Den fortsatte udbygning forventes at medføre yderligere investeringer i på ca. 4 mia. kr. DONG erhvervede i andet kvartal 20% af Laggan gasfundet vest for Shetlandsøerne. Fundet ligger i et område, hvor DONG allerede har væsentlige interesser. Større markedsandele i udlandet for gashandel DONG indgik i november en aftale om et langsigtet strategisk samarbejde med Stadtwerke Lübeck, som indebar, at DONG med effekt primo 2005 købte 25,1% af aktierne i selskabet Energie und Wasser Lübeck GmbH (EWL). Købsprisen for aktierne udgjorde 60 mio. EUR. Som en del af aftalen tilbyder DONG en række strategiske fordele til EWL, blandt andet en energiporteføljeaftale, samarbejde omkring vedvarende energi, samt oprettelsen af et fællesejet salgsselskab E-nord. DONG har yderligere tilbudt at købe 24,8% af aktierne inden udgangen af DONG indgik i maj en aftale om at overtage det svenske gasselskab Nova Naturgas' datterselskab Nova Supply. Selskabet har varetaget alle Nova Naturgas' handelsaktiviteter. Købet skete som en konsekvens af liberaliseringen af det svenske naturgasmarked. Med købet af Nova Supply overtog DONG Nova Naturgas' salgskontrakter på det svenske marked og distributionsledningerne til flere store kunder. Besøg af Konkurrencestyrelsen Efter anmodning fra de svenske konkurrencemyndigheder kom Konkurrencestyrelsen i efteråret på uanmeldt besøg i DONGs hovedkontor. Efter en gennemgang af sagen har de svenske myndigheder frikendt DONG for mistanke om konkurrenceforvridning på det svenske marked, og sagen er nu afsluttet. Privatisering I juni blev det besluttet, at privatiseringen af DONG skal ske gennem en børsnotering. I oktober blev der indgået et politisk forlig om privatiseringen, som indebærer, at de tidligere politiske aftaler om, at naturgasinfrastrukturen - naturgasnettet og naturgaslagre - skal forblive i offentlig eje, skal anses for opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i DONG. I tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, skal staten først tilbagekøbe naturgasnettet og -lagrene. Forligsparterne er åbne overfor salg af alle statens aktier i DONG, men en afgivelse af aktiemajoriteten inden 1. januar 2015 vil kræve enighed mellem parterne. Endvidere vedtog Folketinget den 17. december at ophæve loven om Dansk Olie og Naturgas A/S mv. samt anlægsloven for naturgasforsyning. Dermed ophæves blandt andet bestemmelserne om ministerens godkendelse af vedtægtsmæssige formål med tilslutning fra et af Folketinget nedsat udvalg samt kravet om ministerens godkendelse af vedtægtsmæssige ændringer. Ligeledes nedlægges repræsentantskabet. Lovgivningen bringer dermed DONG på linje med børsnoterede selskaber. Kreditrating I september blev DONGs kreditrating offentliggjort af Standard & Poor's og af Moody's Investors Service Inc. Moody's Investors Service Inc. gav DONG A/S og DONG Naturgas A/S en vurdering på A3/negative outlook. Standard & Poor's gav DONG A/S en vurdering på A-/stable outlook. DONG Naturgas A/S blev ikke vurderet af Standard & Poor's. Ratingen tager højde for DONGs strategi om at arbejde for en konsolidering af den danske energisektor, men vil være afhængig af det endelige udfald af de igangværende opkøbs- og sammenlægningsaktiviteter. Det er fortsat væsentligt for DONG at have en stærk kreditværdighed. Den opnåede rating understreger stabiliteten i DONGs forretning og betyder, at DONG får lettere adgang til de internationale lånemarkeder. Begivenheder efter årets udløb I begyndelsen af februar 2005 indgik DONG aftaler med en række Elsamaktionærer om optioner vedrørende deres aktiebesiddelser i Elsam. Aktierne har en markedsværdi på ca. 10 mia. kr. Dette skete med henblik på at sikre det 6

11 fortsatte grundlag for sammenlægningen af DONG og Elsam. I forlængelse heraf indgik DONG en betinget aftale med Københavns Kommune om overtagelse af dels Københavns Kommunes el-aktiviteter, dels Københavns Energis 34% aktiepost i Energi E2. Den samlede pris udgør 10,5 mia. kr. En tredjedel af købesummen skal erlægges kontant, mens DONG kan vælge at erlægge resten kontant, i DONG-aktier eller en kombination heraf. DONG har også indgået en betinget aftale med Frederiksberg Kommune om overtagelse af Frederiksberg Forsynings el-virksomhed og kommunens ca. 2% i Energi E2. Yderligere har DONG overtaget ca. 4% af aktierne i Energi E2 fra fire kommuner. Betalingen sker kontant, og den samlede pris udgør 1,6 mia. kr. Endelig har SEAS-NVE på en betinget aftale solgt sin andel i Energi E2 på 24% til DONG. Værdien af aktierne udgør 4,1 mia. kr. DONG kan vælge at erlægge købesummen kontant eller i DONG-aktier. Med aftalerne vil DONG og Elsam tilsammen kunne blive 100% ejere af aktierne i Energi E2. Hovedparten af betalingerne for transaktionerne forventes, afhængig af blandt andet konkurrencemyndighedernes behandling, at finde sted i 4. kvartal Finansieringen forventes at ske dels gennem eksisterende kreditfaciliteter, dels gennem optagelse af obligations- og banklån, ligesom det planlægges at styrke kapitalberedskabet gennem indgåelse af en længere-løbende syndikeret bankfacilitet. Forventninger til 2005 Pr. 1. januar 2005 vil DONGs regnskabspraksis overgå til at følge de internationale regnskabsstandarder (IFRS). De anførte forventninger er udarbejdet på baggrund af IFRS. Forventningerne ville ikke være væsentlig anderledes, hvis de var opgjort efter den hidtidige danske regnskabspraksis. DONGs finansielle resultater er i vidt omfang afhængig af udviklingen i oliepris og dollarkurs. En betydelig del af olie- og dollareksponeringen er i 2005 afdækket via finansielle instrumenter i henhold til DONGs risikopolitik. Det betyder, at DONG i stort omfang ikke får udbytte af de nuværende høje oliepriser. Den faldende dollarkurs slår til gengæld heller ikke fuldt igennem på resultatet. Udsagn om fremtiden Herudover indgår olieprisen og dollarkursen med forskellige tidsforskydninger i købs- og salgskontrakter for naturgas (timelag-effekten). Dette indebærer, at virkningen af olie- og dollarkursændringer slår forholdsvis hurtigt igennem på salgspriserne, mens indkøbspriserne reguleres med op til 15 måneders forsinkelse. Disse tidsforskydninger kan ikke afdækkes. I de to seneste år, hvor oliepriserne har været stigende, har dette forhold givet DONG en ekstraordinær gevinst, som ikke forventes gentaget i I 2005 forventes yderligere tab af markedsandele indenfor naturgassalg i Danmark. Dette er en naturlig og uundgåelig følge af den fulde markedsåbning primo Markedstabet opvejes af vækst i eksport hovedsagligt til Tyskland og Holland. Eksporten medfører dog lavere marginer som følge af øgede transportomkostninger og lavere priser. Resultatet for 2005 vil derfor være negativt påvirket af markedstabet. Der forventes et nettoresultat for året på mio. kr. Der er ikke taget hensyn til opkøb indenfor el-sektoren foretaget efter udløbet af Årsrapporten indeholder udsagn om fremtidige forhold, herunder om de finansielle forventninger til Disse udsagn er i deres natur usikre og forbundet med risici. Mange faktorer kan bevirke, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra forventningerne. Eksempler på sådanne faktorer omfatter, men er ikke begrænset til, udviklingen på olie-, valuta-, eller rentemarkederne, ændring i lovgivning, regulering eller standarder, forandring af konkurrencesituationen på DONGs markeder, leveringssikkerhed samt integration af tilkøbte aktiviteter. Se også beskrivelsen af risici i afsnittet om Risikostyring på side 24. 7

12

13

14 Ledelsesberetning Efterforskning og produktion Formålet med aktiviteterne indenfor efterforskning og produktion er dels opbygning af reserver, dels produktion af olie og naturgas. For at styrke konkurrencedygtigheden og sikre forsyningerne til naturgaskunderne i Danmark, Sverige og de øvrige markeder i Nordeuropa er det målsætningen, at DONGs produktion af naturgas skal udgøre en væsentlig andel af den samlede salgsmængde. Grundlaget for den fremtidige forretning blev i 2004 væsentligt styrket gennem købet af en andel på 10,34% i Ormen Lange feltet i Norskehavet ud for Midtnorges kyst samt en 10,2%- andel i Langeled rørledningen. Feltet vil, når det forventet går i produktion ultimo 2007, være det næststørste offshore gasfelt i Norge. Partnerne i Ormen Lange feltet vurderer, at feltet indeholder ca. 380 mia. Nm 3 gas og 180 mio. tønder kondensat. I 2004 blev der opnået en stærk position i det strategisk vigtige område mellem Færøerne og Shetlandsøerne, som følge af opkøb af en række licenser og succesrige efterforsknings- og vurderingsboringer. Der blev således købt en andel på 20% i gasfeltet Laggan, der forventes at påbegynde produktion i løbet af 4-6 år, og i en anden licens blev der gjort et lovende olie- og gasfund, Rosebank/Lochnagar. Fundets potentiale skal nu vurderes gennem yderligere boringer. Herudover deltog DONG i yderligere en vurderingsboring, der gav positivt resultat. Reservebasen blev desuden styrket gennem opkøb af yderligere, mindre andele i licenser på norsk og britisk sokkel. Gennem deltagelse i udbudsrunder fik DONG i nye efterforskningslicenser fordelt på 4 i Norge og 7 i Storbritannien. De nye norske licenser ligger dels omkring Ula-, Gyda- og Tambarfelterne i den sydlige norske del af Nordsøen, dels i Norskehavet ud for Midtnorges kyst, der er et centralt område i relation til opbygningen af gasreserver. De nye efterforskningslicenser på britisk sokkel ligger alle i området mellem Shetlandsøerne og Færøerne. Der er fortsat positive forventninger til det færøske område, og DONG fik i starten af 2005 yderligere 2 licenser, der begge ligger i tilknytning til andre licenser med lovende potentiale. Der blev ikke foretaget efterforskningsboringer på færøsk sokkel i Opgørelsen af olie- og naturgasreserver sker efter SPE standarder (Society of Petroleum Engineers) som reserver, der er påviste og sandsynlige (Proven and Probable / 2P). Reserverne var i 2004 på 95 mio. boe. (tønder olieækvivalenter) mod 126 mio. boe. i Nedgangen skyldes teknisk revurdering af reserverne og årets produktion. Efterforskningsfund medtages først i reserverne, når der er besluttet en udbygningsplan. De samlede reserver vil øges væsentligt i 2005, når andelen i Ormen Lange feltet for første gang indgår i opgørelsen. I 2004 producerede DONG i alt 17,6 mio. tdr. olieækvivalenter, hvoraf ca. 30% kom fra Norge. Hovedtal mio. kr Olie- og gasproduktion, DK (mio. boe) 12,2 10,5 Olie- og gasproduktion, N (mio. boe) 5,4 8,3 Nettoomsætning EBITDA EBIT Investeringer Produktionen fra det norske felt Tambar blev i 3. kvartal stoppet, da der blev konstateret en mindre olielækage fra rørledningen mellem Tambar- og Ulafelterne. Lækagen førte kun til et begrænset udslip, og feltet gik i produktion igen i slutningen af året. På de danske felter Syd Arne, Siri, Stine, Nini og Cecilie blev der i 2004 investeret i fortsat indvinding af reserver. Der er iværksat en række initiativer for at udvikle produktionen i området omkring Siri oliefeltet, herunder opstart af produktion fra Stine 1 feltet. Siriområdet vurderes, både på dansk og 10

15 DONGS PRODUKTION AF NATURGAS SKAL UDGØRE EN VÆSENTLIG ANDEL AF DEN SAMLEDE SALGSMÆNGDE Fakta om efterforsknings- og produktionsaktiviteterne Efterforsknings- og produktionsaktiviteterne finder sted i farvandene omkring Danmark, Norge, Storbritannien og Færøerne, med hovedvægten lagt på Nordsøen. I dag produceres i overvejende grad olie, men det er et vigtigt mål for den fremtidige efterforskning og udbygning af felter at fremskaffe gasreserver, der kan understøtte DONGs gassalgsaktiviteter. Produktionen foregår hovedsageligt indenfor tre geografiske lokaliteter - Syd Arne feltet i Danmark (ca.1/3 af produktionen), Ula-Gyda-Tambar-Glitne felterne i Norge (ca. 1/3 af produktionen) og Siri-Nini-Cecilie felterne, som drives af DONG ved den dansk/norske sokkel (ca. 1/3 af produktionen). Udover Danmark er efterforskningen primært koncentreret om områderne mellem Færøerne og Shetlandsøerne og Norskehavet ud for Midtnorges kyst. I området mellem Færøerne og Shetlandsøerne deltager DONG i licenser i Storbritannien og Færøerne, og ved udgangen af 2004 er der gjort 3 fund. Efterforskningen i Norge foregår i Norskehavet ud for Midtnorges kyst og den sydlige del af den norske Nordsø. Geografisk fordeling af produktionsog efterforskningslicenser Storbritannien Norge Færøerne Danmark norsk sokkel at have potentiale til at sikre produktion i fremtiden og dermed medvirke til at udnytte infrastrukturen omkring feltet bedst muligt. Investeringerne i infrastruktur på Syd Arne feltet kan på samme måde optimeres ved at modne de omkringliggende fund til produktion. På trods af de fortsatte investeringer er produktionen fra de danske felter naturligt faldende. For at optimere indtjeningen er der derfor igangsat et projekt på Siri feltet, der skal reducere driftsomkostningerne. Målet er at være blandt de mest effektive driftsoperatører i Nordsøen ved udgangen af Efterforsknings- og produktionsaktiviteterne resulterede i 2004 i et EBIT på 416 mio. kr. mod 917 mio. kr. i Faldet i EBIT skyldes primært højere afskrivninger som følge af forskydning af produktionen over på mere afskrivningstunge felter. Omsætningen var på niveau med De stigende oliepriser slog ikke igennem på resultatet, idet en væsentlig del af produktionen var sikret ved finansielle afdækningsforretninger. 11

16 Ledelsesberetning Naturgas, handel Salget af gas var i 2004 præget af øget konkurrence i Danmark som følge af liberaliseringen af det danske gasmarked pr. 1. januar. Markedsåbningen betyder, at alle danske gaskunder nu frit kan vælge leverandør. For DONG har den nye situation som ventet medført tab af markedsandele. DONG solgte i ,8 mia. m 3 gas direkte til slutkunder i Danmark, svarende til en markedsandel på ca. 66% mod ca. 70% i I 2004 blev der iværksat en række salgsog markedsføringsaktiviteter med henblik på at fastholde flest mulige kunder og styrke kundetilfredsheden. Derudover er der sket en målrettet udvidelse af produktporteføljen i forhold til udvalgte kundegrupper. I august indgik DONG en aftale med Dansk Boldspil Union om at blive medsponsor for de danske herrelandshold i fodbold. Sponsoratet skal øge opmærksomheden omkring DONG og styrke positionen som danskernes foretrukne energileverandør. Kundernes vurdering af selskabet måles årligt i et tilfredshedsindeks. Blandt privatkunder er tilfredsheden fastholdt på et relativt højt niveau, mens tilfredsheden blandt erhvervskunder udviser en positiv stigning. Markedsundersøgelser viser endvidere, at en stigende andel af forbrugerne vil vælge DONG ved skift af energileverandør. Internationalisering af handelsaktiviteterne DONG har i 2004 udbygget sin position i udlandet med henblik på at sikre en øget afsætning. I Nordtyskland blev der indgået et partnerskab med Stadtwerke Lübeck, der indebærer at DONG, med effekt fra 1. januar 2005, ejer 25,1% af selskabet Energie und Wasser Lübeck GmbH. Derudover etablerede parterne det fælles salgsselskab E-nord. Via dette selskab er det hensigten at indgå en række partnerskaber med andre tyske aktører. I Holland blev der etableret et selvstændigt salgskontor til at understøtte væksten. Sammen med Mærsk Olie og Gas, Shell og ChevronTexaco (DUC) blev der etableret en søledning fra Tyraplatformen i den danske del af Nordsøen til F3-platformen, som via Nogatforbindelsen er forbundet til Den Helder på den hollandske kyst. De første leverancer gennem ledningen blev påbegyndt i juli, og der er indgået kontrakter for leverancer af op mod 1 mia. m 3 /år til det hollandske marked. I Sverige er afsætningen til slutkunder styrket med købet af gashandelsselskabet Nova Supply og etableringen af et handelskontor i Göteborg. Målsætningen er at udbygge positionen på det svenske marked yderligere, når det liberaliseres i Hovedtal mio. kr Naturgasafsætning (mio. m 3 ) Nettoomsætning EBITDA EBIT Investeringer En fortsat internationalisering af handelsaktiviteterne er en forudsætning for, at DONG også i fremtiden kan øge afsætningen af naturgas. I dag forsynes kunderne i Danmark og udlandet hovedsageligt med dansk gas, der er købt på langtidskontrakter. Efterhånden som den danske gasproduktion forventes at falde, vil de danske kontrakter blive erstattet med en kombination af nye langtidskontrakter og egen gasproduktion. Derfor er der i 2004 indledt forhandlinger om langsigtede forsyningskontrakter med flere mulige leverandører. Endvidere har købet af andelen i Ormen Lange gasfeltet sikret egenproduktion svarende til cirka 30% af det nuværende salg. Den internationale strategi understøttes endvidere af DONGs trading-enhed, der er aktiv på de nye europæiske handelspladser og løbende overvåger prisudviklingen for naturgas, el og olie i hele Europa. Hermed sikres adgang til ny viden om prisudviklingen og de faktorer, der bestemmer priserne på de udenlandske handelspladser. Denne viden giver mulighed for at udarbejde præcise prisberegninger og således tilbyde kunderne konkurrencedygtige pri- 12

17 DET ER DONGS MÅL AT UDBYGGE POSITIONEN SOM DANMARKS FØRENDE LEVERANDØR AF NATURGAS OG ØGE AKTIVITETERNE PÅ NÆRMARKEDERNE I NORDEUROPA Fakta om gassalgsaktiviteterne Målsætningen med gassalgsaktiviteterne er at fastholde positionen som den førende leverandør af naturgas i Danmark og Sydsverige, samt at udbygge positionen på eksportmarkederne i Tyskland og Holland. I dag forsynes kunderne hovedsageligt med dansk gas. Den danske gasproduktion forventes at være aftagende i fremtiden, og i takt hermed vil dansk gas blive erstattet med en kombination af udenlandsk gas købt på langtidskontrakter og DONGs egen gasproduktion. I Danmark sælges naturgassen både til distributionsselskaber, privatkunder, erhvervskunder og kraftvarmeselskaber. Med virkning fra 1. januar 2005 er de fleste store CO 2 -udledere i Europa underlagt en kvoteforpligtelse i henhold til et EU-direktiv. I Danmark er blandt andre DONG og alle større el- og varmeproducenter, samt en række industrivirksomheder, herunder mange af DONGs store gaskunder, omfattet af kvoteforpligtelsen. DONG er derfor gået aktivt ind i handel med CO 2 -kvoter i ser. Derudover minimeres de transportomkostninger, der er forbundet med at overholde de stramme leverancebestemmelser. Udvidelse af salgsaktiviteterne I dialog med kunderne i Danmark og i udlandet er der løbende udviklet nye produkter, der matcher efterspørgslen efter energi-, service- og prisprodukter. I Danmark introducerede DONG salg af el til markedspriser til både erhvervs- og privatkunder. I det første år blev der indgået et tilfredsstillende antal nye kontrakter. Den 1. januar 2005 blev det frie el-marked i Danmark udvidet til også at omfatte decentral el-produktion. Alle værker over 10 MW skal fremover afsætte den producerede el til markedspris, og fra 2007 udvides dette til at omfatte alle værker over 5 MW. Uanset lovgivningens mindstekrav har alle decentrale kraftvarmeværker allerede pr. 1. januar 2005 mulighed for frivilligt at overgå til markedsvilkår. DONG har derfor i 2004 udviklet et kraftvarme-koncept, som omfatter salg af kraftværkernes el-produktion, eventuelt kombineret med en optimering af værkets produktion, samt en aftale om varmeprissikring, der garanterer en fast varmepris overfor kunden. Der er indgået kontrakter med flere kraftvarmeværker. I Danmark har DONG et tæt partnerskab med det danske olieselskab OK om salg af gas til OK's oliekunder og salg af olie til DONGs gaskunder. Derudover har DONG indgået aftale med en lang række selvstændige VVS-virksomheder, således at der nu kan tilbydes serviceaftaler i hele Danmark. Handelsaktiviteterne resulterede i 2004 i et EBIT på mio. kr. mod mio. kr. i Faldet skyldtes hovedsageligt lavere avancer som følge af tab af markedsandele i Danmark. Herudover har tidsforskydninger mellem købs- og salgskontrakter ikke har haft samme positive effekt i 2004 som i

18 Ledelsesberetning Naturgas, distribution og lager Distribution af naturgas For at sikre så gunstige rammer som muligt for konkurrencen blev der forud for liberaliseringen af naturgasmarkedet udført et omfattende arbejde med at etablere nye IT-systemer og i samarbejde med de øvrige naturgasselskaber skabe nye markedsregler og aftaleforhold. IT-systemet til håndtering af gasleverandørskift var klar til at håndtere de første skift pr. 1. januar 2004, hvor ca. 8% af naturgasmarkedet i Danmark skiftede leverandør. IT-systemet til registrering af de enkelte gasleverandørers leverancer til de enkelte kunder har siden foråret 2004 fungeret planmæssigt. Målsætningen i forbindelse med den fulde markedsåbning blev således indfriet. De nye markedsregler indebærer, at der skal udveksles en række informationer med gasleverandørerne i DONGs distributionsområde samt med transmissionsselskabet Gastra. I 2004 blev disse procedurer indkørt, således at al informationsudveksling siden august har fungeret elektronisk. I DONGs distributionsområde skiftede ca. 200 kunder med et samlet forbrug på 150 mio. m 3 leverandør i 2004, svarende til ca. 14% af den solgte gasmængde. Der blev i 2004 transporteret mio. m 3 gas mod mio. m 3 i Faldet skyldtes primært lavere aftag hos en større kunde. Der blev tilsluttet nye kunder, således at der ultimo 2004 var i alt gaskunder. I forbindelse med liberaliseringen har indsatsen inden for distribution været fokuseret på at etablere en organisation, der lever op til de nye krav og vilkår, som markedsåbningen stiller. I de kommende år vil der blive fokuseret yderligere på at gennemgå arbejdsprocesser for at optimere og effektivisere organisationen og de leverede produkter. Lagring af naturgas Der blev i 2004 iværksat en række aktiviteter med henblik på at optimere driften og udnyttelsen af naturgaslagrene. Den primære anledning var, at lagerkapaciteten i gaslageret i Stenlille på Sjælland gennem de senere år er faldet med ca. 30%. For at imødegå en fortsat reduktion af kapaciteten blev der etableret en teknisk løsning til at recirkulere gassen i Stenlille-lageret, således at al gassen i lageret nu trækkes ud og injiceres mellem de forskellige lagerzoner en gang om året. Der blev derudover reetableret 60 mio. m 3 lagervolumen ved injektion af yderligere gasmængder. I 2005 vil muligheden for tilsvarende at forbedre udnyttelsen af kapaciteten i gaslageret i Ll. Torup i Jylland blive undersøgt nærmere. Liberaliseringen af det danske naturgasmarked indebærer øget usikkerhed om det fremtidige lagerbehov. Da større udbygninger af gaslagrene skal planlægges flere år før kapaciteten skal være til rådighed, vil der i fremtiden være en tættere dialog med lagerkunderne om deres forventede, fremtidige kapacitetsbehov. Hovedtal mio. kr Transporterede mængder (mio. m 3 ) Nettoomsætning EBITDA EBIT Investeringer Ved udgangen af 2004 var der 5 købere af lagerkapacitet, og ingen anmodninger om lagerkapacitet er hidtil blevet afvist. Tarifferne for adgang til lagrene er blandt de laveste i Nord- og Mellemeuropa. Der er i 2004 etableret et Bulletin Board, hvor lagerkunder kan kontakte hinanden med henblik på at udveksle lagerkapacitet. Disse faciliteter vil blive yderligere udviklet i Inden for EU arbejdes der i øjeblikket med at udforme retningslinier for, hvordan lageroperatører bør agere for at fremme gennemsigtighed og ikke- 14

19 DONGS KILOMETER LEDNINGSNET FORSYNER DANSKE KUNDER MED NATURGAS Fakta om distributions- og lageraktiviteterne Gasdistributionsnettet dækker det sydlige Jylland samt Syd- og Vestsjælland. De kilometer distributionsledninger forsyner kunder med naturgas. Indtægterne ved distributionen er reguleret ved en indtægtsramme. Indtægtsrammen tilgodeser, at omkostningerne ved effektiv drift og udbygning af distributionsnettet, herunder en rimelig forrentning, bliver dækket. Gaslagringsaktiviteten varetages af to anlæg, der ligger i henholdsvis Ll. Torup i Jylland og Stenlille på Sjælland. Naturgaslageret i Ll. Torup består af syv hulrum (kaverner), der ligger i ca. 1,5 kilometers dybde i en salthorst. Kavernerne er mellem 200 og 300 meter høje og mellem 50 og 65 meter i diameter. I naturgaslageret i Stenlille lagres gassen i cirka 1,5 kilometers dybde i vandfyldte lag af porøs sandsten, der ligger omkapslet under en flere hundrede meter tyk, gastæt lerkappe. Gaslagringsanlæggene har en samlet kapacitet på 760 mio. m 3. Godt 20% af kapaciteten sælges til statens transmissionsselskab, Gastra, med henblik på systembalance og nødforsyning. Knap 15% sælges til øvrige eksterne kunder, mens 65% sælges internt. Lagerbeholdning mio. m 3 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Årlig lagertarif i Nordeuropa diskriminerende adgang til naturgaslagre (GGPSSO - Guidelines for Good Practice for Storage System Operators). DONG vil følge disse retningslinier. kr./m 3 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,35 0,36 0,20 0,00 0,57 0,87 0,80 1,00 1,25 1,59 EBIT for distributions- og lageraktiviteterne udgjorde i mio. kr. mod 248 mio. kr. i Faldet i EBIT skyldtes færre transporterede mængder. Belgien Danmark Storbritannien Tyskland Danmark Storbritannien Lille injektions- og udtrækskapacitet Stor injektions- og udtrækskapacitet Tyskland Holland 15

20 Ledelsesberetning El og vedvarende energi Forretningsområdet for el omfatter dels DONGs ejerandele i NESA, EnergiGruppen Jylland (EGJ) og Elsam, dels DONGs aktiviteter indenfor vedvarende energiformer, først og fremmest vindmølleparker. Begge områder er udbygget kraftigt gennem opkøb og investeringer i de seneste to år. DONG-koncernen ejer 24% af aktierne i Elsam (inklusiv minoritetsinteresser). Ejerandelen er i løbet af 2004 blevet forøget gennem opkøb. I 2004 er EGJ s el-aktiviteter frasolgt. I 2004 øgede DONG sin ejerandel i selskabet Barrow Offshore Wind Ltd. til 50%. Selskabet, der ejer rettigheden til at opføre en havmøllepark ved Barrowin-Furness ud for den engelske vestkyst, er nu ejet ligeligt af DONG og det engelske energiselskab Centrica, med DONG som operatør. I juli 2004 indgik Barrow Offshore Wind Ltd. aftale med et konsortium bestående af entreprenørfirmaet Kellogg Brown & Root og vindmølleproducenten Vestas om opførelse af en havmøllepark, der kommer til at bestå af 30 vindmøller med Fakta om El og vedvarende energi El-aktiviteterne styrker DONGs position på det danske energimarked. De kombinerede gas- og elektricitetsaktiviteter gør det muligt at tilbyde kunderne en bredere produktportefølje samt på sigt at anvende egenproduceret gas i produktionen af elektricitet. Derudover er der synergigevinster indenfor infrastruktur og drift. DONG-koncernen ejer 24% af aktierne i Elsam (inklusiv minoritetsinteresser). Herudover besiddes 13% af aktierne i NESA. I starten af 2005 er der, som omtalt i årsrapportens forord, indgået en række aftaler om køb af el-aktiviteter. DONGs hovedfokus indenfor vedvarende energi er på vindenergiprojekter. Desuden arbejdes der med produktion af geotermisk energi, ligesom nye energiteknologier såsom brændselsceller og mikrogasturbiner løbende vurderes. På vindområdet er det ambitionen at etablere DONG som en væsentlig aktør i det nordvesteuropæiske område. Der arbejdes særligt med offshore-vindprojekter, hvor synergier til DONGs erfaringer fra olie- /gasefterforskning og produktion kan udnyttes. en samlet kapacitet på 90 MW. Vindmøllerne bliver efter planen opstillet i sommeren 2005, og vindmølleparken forventes at kunne begynde produktion af el i slutningen af året. DONG ejer endvidere en licens til forundersøgelser med henblik på etablering af en havmøllepark ved Walney Island ud for den engelske vestkyst. I begyndelsen af 2005 solgte Statkraft sin andel, og licensen ejes nu 100% af DONG. Parken vil få en kapacitet på 450 MW. DONG er operatør på licensen, hvor de indledende undersøgelser af blandt andet miljøforhold blev igangsat i Såfremt de nødvendige myndighedsgodkendelser opnås, vil mølleparken kunne opføres, så den kan starte produktion i perioden

21 Olierør Hovedtal mio. kr El-produktion (GWh) Varmeproduktion (TJ) El-distribution (GWh) Nettoomsætning EBITDA EBIT Investeringer DONG ejer 30% af Nysted Havmøllepark, der ligger syd for Lolland. Parken, der blev sat i drift i 2003, består af 72 Bonus-vindmøller og har en samlet kapacitet på ca. 166 MW. Forventningerne til produktionsniveauet i parkens første driftsår blev indfriet med en samlet produktion i 2004 på 585 GWh - nok til at forsyne ca parcelhuse med vedvarende energi. DONG deltager med en ejerandel på 28% i Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS), der er i færd med at etablere et geotermisk varmeanlæg på Amager. I løbet af 2004 blev overfladeanlægget ved boringen på Amager færdiggjort, og varmeanlægget blev sat i forsøgsdrift. Det forventes, at den permanente idriftsættelse kan ske i første halvdel af Aktiviteterne indenfor el og vedvarende energi resulterede i 2004 i et EBIT på 29 mio. kr. mod 32 mio. kr. i Det lavere resultat skyldtes, at EGJ Varme og EGJ Forbrænding ikke blev indregnet i Danmarks eneste olieledning til ilandføring af råolie ejes og drives af DONG. Olieledningen forbinder offshore platformen Gorm-E med Filsø i Vestjylland og herfra videre til olieterminalen i Fredericia. I 2004 blev der i alt transporteret 113 mio. tdr. råolie til udskibning fra råolieterminalen i Fredericia mod 109 mio. tdr. i Indtjeningen i olierørsaktiviteten afhænger af værdien af den olie, der transporteres gennem rørsystemet. Ifølge en aftale mellem den danske stat og DUC, som er den største bruger af olierøret, tilfalder der DONG 5% af værdien af den transporterede mængde olie, hvoraf staten opkræver 95% i afgiftsbetaling. Dette fortjenstelement bortfalder ifølge aftalen medio Omsætningen fra olietransportaktiviteten var i mio. kr. mod 445 mio. kr. i EBIT blev 211 mio. kr. mod et tab på 104 mio. kr. i Det forbedrede resultat skyldtes primært, at der i 2003 regnskabet blev foretaget en Fakta om olierøret Hovedtal mio. kr Transporterede mængder (mio. tdr.) Nettoomsætning EBITDA EBIT 211 (104) Investeringer 0 0 nedskrivning som følge af indregning af hensættelse til fjernelsesforpligtelse, som, grundet et revurderet skøn, blev tilbageført i DONG ejer og driver olietransportsystemet, der omfatter Gorm E-platformen i Nordsøen, olierørsledningen, samt råolieterminalen i Fredericia. Alle omkostninger ved anlæg og drift af olietransportsystemet betales af brugerne. Herudover modtager DONG en betaling på 5% af værdien - efter fradrag af transportomkostninger - af den transporterede olie. Dette fortjenstelement udgør den væsentligste del af transportbetalingen. DONG betaler en afgift på 95% af fortjenstelementet til staten. 17

22

23

24 Ledelsesberetning Kvalitet, sikkerhed og miljø DONG fastholdt i 2004 sin position som en energileverandør med en høj standard inden for forsyningssikkerhed, menneskelig sikkerhed og hensyn til miljøet. Kvalitet, sikkerhed og miljø er et samlet indsatsområde i koncernen. De enkelte forretningsområder er selv ansvarlige for indsatsen på de tre områder, men arbejdet sker efter centralt fastlagte koncernpolitikker, ligesom der er etableret integrerede, forretningsorienterede systemer til at understøtte de enkelte politikker. I lighed med tidligere år redegøres der udførligt om arbejdet og resultaterne i kvalitets-, sikkerheds- og miljørapporten, som er offentliggjort i elektronisk form på Her findes også de lovpligtige grønne regnskaber for gaslagrene i Ll. Torup og Stenlille, olieterminalen i Fredericia og gasbehandlingsanlægget i Nybro. Kvalitet Politikker, strategi og krav har i 2004 gennemgået en opdatering, så de afspejler de udfordringer, koncernen står overfor. Generelt er kravene til forretningsområdernes kvalitets-, miljø- og sikkerhedssystemer forenklet og strammet op. Der er fastlagt overordnede koncernkrav og procedurer for blandt andet kvalitetssikringsaudit, rapportering af hændelser, korrigerende handlinger samt dokumentstyring. I februar blev der iværksat en ny strategi for interne kvalitetssikringsauditeringer for tekniske aktiviteter. Den nye strategi er i højere grad end tidligere fokuseret på at identificere forbedringspotentialer. Som noget nyt skelnes der mellem audit på koncernniveau og i de enkelte forretningsområder. Koncernaudit fokuserer på forretningsområdernes evne til effektivt at bruge og forbedre deres styringssystemer, mens forretningsområderne selv auditerer egne aktiviteter og systemer. Som et led i bestræbelserne på at forbedre kvalitetsstyringen bruges erfaringerne fra uønskede hændelser i udstrakt grad. Der er i 2004 indført et hændelsesrapporteringssystem for hele koncernen for yderligere at styrke og koordinere indsatsen på dette område. Systemet skal styrke organisationens evne til løbende at forbedre processer og systemer, samt fungere som et ledelsesværktøj til en prioriteret indsats på kvalitets-, sikkerheds- og miljøområdet. I 2004 blev alle DONG-opererede offshore produktionsaktiviteter certificeret efter kvalitetsstyringsstandarden ISO9001. Hermed er alle tekniske anlæg certificeret. På miljøområdet er bore-aktiviteterne certificeret efter miljøstyringsstandarden ISO14001, og offshore produktionsenhederne forventes at opnå certificeringen i Sikkerhed I 2004 var der 14 arbejdsulykker med fravær og 21 ulykker uden fravær blandt egne medarbejdere og medarbejdere hos entreprenører på DONGopererede områder, hvilket er på niveau med af de 14 arbejdsulykker med fravær fandt sted på DONGs anlæg, mens 4 vedrørte kontorområ- 20