Grunde ved Bærmosehøjen i Trige

Transkript

1 Grunde ved Bærmosehøjen i Trige Arealudvikling Aarhus Grundsalg Pakhus 27 Nordhavnsgade Aarhus C. Tlf Åbningstid mandag - fredag [email protected]

2 63.5 Indledning Den grund, som kommunen kan tilbyde, ligger ved Bærmosehøjen i Trige. Der er ca. 14 km til Aarhus centrum m² Storparcel Villaparceller Privat ejendom Grønt område Fortov Asfalt sti Kørebane m. bump Husnummer Grundareal HOLMKÆRVEJ Skovbyggelinie BÆRMOSEHØJEN , BÆRMOSEHØJEN m² 764 m² 768 m² m² m² 838 m² 943 m² m² m² 993 m² 961 m² m² m² m² m² m² 799 m² 710 m² 728 m² 752 m² 710 m² 753 m² 883 m² 810 m² 836 m² m² m² m² 766 m² 707 m² m² m² 731 m² 806 m² 889 m² 1089 m² m² m² m² 703 m² m² 879 m² 738 m² 771 m² 731 m² 823 m² 953 m² 1212 m² m² m² m² 742 m² 813 m² 1025 m² 1022 m² 1224 m² m² 7676 m² 768 m² m² m² m² Indledning

3 Matrikulære forhold HOLMKÆRVEJ m² 764 m² m² 780 m² m² 832 m² m² 879 m² 7676 m² BÆRMOSEHØJEN m² 757 m² 863 m² 838 m² 943 m² 894 m² m² 745 m² 710 m² 728 m² 752 m² 710 m² m² m² 707 m² 738 m² 771 m² 731 m² m² 703 m² m² 738 m² 713 m² 771 m² 731 m² m² 742 m² 813 m² BÆRMOSEHØJEN m² 993 m² 1034 m² 961 m² m² 753 m² m² m² 890 m² m² 889 m² m² 1089 m² m² 953 m² m² m² m² 1022 m² 1224 m² m² 768 m² m² 951 m² m² 58 Matrikulære forhold

4 Salgsvilkår Betaling for grunden Grunden købes kontant. Betaling for grunden forfalder, når grunden overtages. Kommunen skriver skødet. De betaler skødeomkostninger, tinglysningsafgifter samt egne advokatomkostninger. Køber betaler beregnede skatter og afgifter i forhold til det, arealet ville være pålignet som et privat areal. Byggepligt Grunden må ikke videresælges i ubebygget stand. Byggeri på grunden skal være påbegyndt inden 2 år og være færdiggjort inden 3 år. Såfremt byggepligten ikke overholdes, skal grunden tilbageskødes til kommunen. Ved tilbageskødning skal der foretages en ejendomsmæglervurdering af grunden. Hvis grunden er steget i værdi, skal den tilbageskødes til købesummen. Hvis grunden er faldet i værdi, skal den tilbageskødes til den vurderede værdi. Alle udgifter til tilbageskødningen afholdes af grundejeren. Veje, stier og grønne områder Vej-, stianlæg og grønne områder uden for grunden bliver anlagt af kommunen i overensstemmelse med det godkendte projekt. Disse anlæg bliver overdraget grundejerforeningen. Der er givet dispensation fra lokalplan 768 til blandt andet ændring af den vestlige vejadgang til lokalplanområdet. Dispensation af 27. september 2007 er vedlagt salgsmaterialet. Kommunen anlægger en 3 m bred overkørsel til grunden, når byggemodningen færdiggøres, se i øvrigt overkørsler under nyttige links på Grundsalgs hjemmeside Hvis byggeriet først påbegyndes efter byggemodningens færdiggørelse, anlægges overkørslen af grundejeren for egen regning. Bærmosehøjen er privat fællesvej. Telefon og TV Udgifter i forbindelse med telefon- og TV-forsyning er ikke inkluderet i prisen. Salgsvilkår

5 Grundejerforening Ifølge lokalplan nr. 768 skal der stiftes en grundejerforening til at varetage de fælles grundejerinteresser i lokalområdet. Kommunen betaler grundejerforeningen et bidrag på kr. Bidraget udbetales først, når foreningen har overtaget veje, stier og grønne områder. Grundejerforeningen for området er berettiget til at få oplyst navn og adresse på købere af grunde indenfor foreningens område Byggetilladelse De kan få nærmere oplysning om byggesagsbehandlingen hos: Aarhus Kommune Bygningsinspektoratet Kalkværksvej Aarhus C Tlf Servitutter m.v. Følgende servitutter er tinglyst på ejendommene: : Lokalplan nr : Suppl. til lokalplan nr : Servitut om byggepligt, forbud mod videresalg før grunden er bebygget, samt renholdelse af grunden. Salgsvilkår

6 Forsyningsselskaber Elforsyning NRGi Dusager Aarhus N Tlf Tilslutningsbidrag er betalt. Elkabel føres frem til grunden. Stikledning på grunden er betalt. Kloakforsyning Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V Tlf Tilslutningsbidrag er betalt. Regn- og spildevandsstik føres frem til grunden. Køber betaler stikledninger på grunden. Vandforsyning Aarhus Kommune Vand og Spildevand Bautavej Aarhus V. Tlf Tilslutningsbidrag er betalt. Vandstik føres frem til grunden. Køber betaler stikledning på grunden. Fjernvarmeforsyning Aarhus Kommune AffaldVarme Bautavej Aarhus V. Tlf Tilslutningsbidrag er ikke betalt. Fjernvarmestik føres frem til grunden Køber betaler tilslutningsbidrag og stikledning på grunden. Forsyningsselskaber

7 Jordbundsforhold Fundering På grunden er udført geoteknisk prøveboring. Boreprofilen med forklaring giver de vigtigste retningslinier for funderingen. En prøveboring giver kun et præcist billede af funderingsforholdene på borestedet. Vi vil derfor anbefale, at køber - for egen regning - får foretaget en supplerende undersøgelse, når planlægningen af købers byggeri er tilstrækkeligt fremskredet. Der gives ikke refusion for normalt funderingsarbejde. Til normalt funderingsarbejde regner vi: a) udskiftning af fyld, muld, moseaflejringer (tørv, gytje o. lign.) til 1 meter under den solgte grunds terræn på salgstidspunktet, b) ekstra funderingsdybde for at imødegå gener fra udtørring af udtørringsfølsomme aflejringer, c) fundamentsforstærkning (armering, betonforstærkning, jordudskiftning, forøgelse af fundamentsbredde o.lign.) på grund af svag eller uensartet bæreevne i aflejringer som i øvrigt betegnes som bæredygtige (sædvanligvis senglaciale eller andre aflejringer) eller på grund af tungt byggeri eller punktbelastninger. Der ydes således ikke refusion som følge af, at i øvrigt bæredygtige aflejringer har styrke- eller deformations egenskaber, som ikke lever op til konkrete projektkrav, d) simpel vandlænsning fra udgravninger, e) omlægning af fungerende drænledninger, som måtte findes på grunden. I det omfang jordudskiftning medfører udgravning til større dybde end 1 m under terræn uden for byggefeltet, vil der sædvanligvis kunne ydes refusion for omkostninger til at afgrave, midlertidig deponere og genudlægge råjord på den øverste meter. Opfyld af hensyn til skrånende terræn anses ikke som ekstrafundering, og udgifter hertil refunderes ikke. Ansvar Kommunen påtager sig intet ansvar for jordbunden. Viser det sig, at køber vil få betydelige udgifter, fordi funderingsforholdene er dårlige, er vi imidlertid villige til at forhandle om en kulancemæssig refusion af ekstraudgifter. Ekstrafunderingsarbejder og pris skal godkendes af kommunen. Der ydes ikke refusion for de første kr. af ekstrafunderingsudgifterne. Der gives ikke refusion for mindre blødbundsområder, der ikke begrænser anvendelsen af grunden afgørende, hvis byggeriet tilrettelægges derefter. Der kan kun opnås refusion for ekstrafunderingsudgifter til byggeri, der kræver byggetilladelse. Jordbundsforhold

8 Der gives således ikke refusion for ekstrafunderingsudgifter i forbindelse med opførelse af garager/carporte, udhuse, parkeringsanlæg, veje, overkørsler eller tekniske installationer herunder dybtliggende kloakledninger m.v. Umiddelbart efter, at forholdene er konstateret, skal anmodning om refusion sendes til Grundsalg, så omfanget af ekstrafunderingen kan kontrolleres ved besigtigelse af udgravningerne, inden sandpude eller andre foranstaltninger udføres. Inden Grundsalg tager stilling til en eventuel refusions størrelse, skal køber fremsende: Plan visende bygningens placering på grunden og gulvkote i DVR90. Rapporter for geotekniske undersøgelser og udgravningskontrol. Opgørelse over de mængder, der er medgået til ekstrafundering samt enhedspriser for ydelserne. Forurening Aarhus Kommune er ikke bekendt med, at jorden er forurenet. Der er foretaget forureningsundersøgelse af lokalplanområdet. Jorden er vurderet og analyseret. Analysen viser, at jorden, efter Miljøstyrelsens kriterier, er ren og kan disponeres frit. Vælger køber at bortkøre ren jord fra byggemodningsområdet til jordtip eller deponering, ydes der ikke refusion herfor. I forbindelse med bortskaffelse af overskudsjord kan køber kontakte Aarhus Kommune, Natur og Miljø og få anvist, hvor jorden kan modtages. Hvis køber mod forventning finder miljøforurenede stoffer i jorden, skal arbejdet standses og forureningen anmeldes til: Aarhus Kommune Natur og Miljø Valdemarsgade Aarhus C Tlf Ansvar Kommunen påtager sig som udgangspunkt ikke ansvaret for eventuel forurening på grunden, som vi ikke er bekendt med. Viser det sig, at køber vil få udgifter, fordi jorden er forurenet, er vi imidlertid villige til at forhandle om en kulancemæssig refusion af ekstraudgifter eller eventuelt tage grunden tilbage, hvis udgifterne til at fjerne forureningen er betydelige. Kun nødvendige foranstaltninger kan danne grundlag for en refusion. Anmodning om refusion skal sendes til Grundsalg, når forureningen er konstateret og inden der foretages foranstaltninger. Betaling Refusion betales først, når arbejdet er udført og godkendt. Jordbundsforhold

9 Arkæologi Moesgård Museum Moesgård Allé Højbjerg Tlf Moesgård Museum har foretaget en arkæologisk vurdering af grunden. Rapporten fra museet giver en beskrivelse af disse forhold. Hvis der under byggeriet træffes på jordfaste fortidsminder eller spor heraf, skal arbejdet standses og fundet anmeldes til ovennævnte museum. Jordbundsforhold

10 GEO-Standard: Signaturer og forkortelser Geotekniske og miljøtekniske boringer Situationsplan Prøver Jordarter Boring Boring med Prøvetagning Drejesondering Rammesondering Lille pose eller glas Stor pose Fyld Muld Tørv Sten Grus Sand Vingeforsøg Boring m. prøvetagning/ vingeforsøg Gravning m. prøvetagning/ vingeforsøg Filterboring Tryksondering (CPT) Belastningsforsøg Geoelektrisk punktprofil Liniemodstandsmåling Rørprøve Udtag fra SPT sonde Kerneprøve Tørvedynd Gytje (dynd) Organiskholdig Skaller Moræneler (sandet, gruset) Silt Ler Kalk Klippe/Beton Morænesand (leret, gruset) Note:. I morænejordarter må der forventes varierende indhold af sten og blokke Forsøg Filtersætning w w L w P I P e e max e min I D γ d s gl ka PID Vandindhold Flydegrænse Plasticitetsgrænse Plasticitetsindeks Poretal Poretal i løseste standardlejring Poretal i fasteste standardlejring Tæthedsindeks (relativ lejringstæthed) Rumvægt Kornvægtfylde Glødetab Kalkindhold Photoionisationsdetektormåling c v c vr N R S K T SP MP A Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg Forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg i omrørt jord Standard penetrationsmodstand (SPT) Drejesonderingsmodstand (WST) Sigte- og slemmeanalyse # Konsolideringsforsøg # Tryk- eller triaxialforsøg # Standard Proctor forsøg # Modificeret Proctor forsøg # Kemisk specialanalyse # #: Se resultat i rapport eller på separat bilag Vingeforsøg er udført og tolket i henhold til Dansk Geoteknisk Forenings referenceblad for vingeforsøg, revision 3, august Omsætningstabellerne er ved tolkningen tilnærmet med en ret linie gennem 0-punktet og punktet, der svarer til 3 2 P max. Topkote Blindrør Filterrør 28.4 Beton Tilbagefyldt jord Lavpermeabel pakning Filtersand GEO KSS-dokument GP-K Signaturer og forkortelser Dokumentansvarlig: KS/ML-koordinator. Udarbejdet af: NN. Godkendt: HL. Dato: H:\WGM\Bruger\FORMULAR\Signaturer og forkortelser.doc VEND

11 Dannelsesmiljø Geologisk alder Henvisninger Br Fe Fl Fy Gl Ma Ne Ov Sk Sm Vi Brakvandsaflejring Ferskvandsaflejring Flydejord Fyld Gletscheraflejring Marin aflejring Nedskylsaflejring Overjord Skredjord Smeltevandsaflejring Vindaflejring Re Pg Sg Gc Ig Te Mi Ol Eo Pl Sl Da Kt Recent Postglacial Senglacial Glacial Interglacial Tertiær Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Selandien Danien Kridt Dansk Standard: Norm for fundering (DS415) Dansk Geoteknisk Forening: Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, 1995 Dansk Geoteknisk Forening: Markundersøgelsesesmetoder, 1990 Generelt * Se rapport GEO KSS-dokument GP-K Signaturer og forkortelser Dokumentansvarlig: KS/ML-koordinator. Udarbejdet af: NN. Godkendt: HL. Dato: H:\WGM\Bruger\FORMULAR\Signaturer og forkortelser.doc

12 FHM 4776 Lergravsvej, Trige Matr. nr. 4a, 6as og 18f, Trige By, Trige. Bygherrerapport Indhold Indledning... 2 Undersøgelsens metode og forløb... 2 Topografi og landskab... 2 Undersøgelsens resultater... 3 Figur 1: Oversigtsplan med udgravningsgrøfter. De lysegrønne områder er engarealer på udskiftningskortet fra år Mørke cirkler markerer områder med kogestensgruber, og med brunt ses de øst-vestgående agerrener der løber gennem flere grøfter i områdets vestlige del. 1

13 Indledning Inden byggemodningen af et 8 ha stort område ved Lergravsvej nord for Trige (lokalplannr. 768) i Århus Kommune, foretog Moesgaard Museum i perioden fra d.5.nov.- 16.nov en prøvegravning på lokaliteten. Både vest og nord for det berørte areal er der tidligere opsamlet flintredskaber ved Bærmosen (sb.nr.53-55/ FHM 3826, 3827 og 3829) og ved Mølleagergård (sb.nr.62 /FHM 4550). Desuden ses der på udskiftningskortene forhøjede bonitetsværdier på arealet, hvilke indikerer forhistorisk bebyggelse. Udgifterne i forbindelse med undersøgelserne påhviler ifølge Museumsloven 26, stk.2 bygherren, som i dette tilfælde er Århus Kommune. Korrespondance er ført mellem overinspektør Niels H. Andersen, Moesgaard Museum og Helge Haubo fra Århus Kommune. Prøvegravningen blev udført af arkæolog B.A. Michael Vinter Jensen. Original dokumentation findes på Moesgaard Museum. Undersøgelsens metode og forløb Området blev undersøgt gennem udlæggelse af et system af 3 meter bredde NNV-SSØ orienterede søgegrøfter med en gravemaskine. Grøfterne lå med en indbyrdes afstand på 20 meter. Flere steder blev der foretaget mindre udvidelser for at afgrænse enkelte anlæg, og afklare om de i grøfterne fundne anlæg, var dele af større konstruktioner, f.eks. huse, hegnsforløb eller kogestensrækker Grøfterne og de fundne fyldskifter/ nedgravninger blev indmålt med GPS af landmåler Ib Radoor og arkæolog Claus Skriver. Indmålinger er foretaget i DK-UTM Zone 32 (ED50). Vådbundsområder, vej-/skelgrøfter og dræn blev også indmålt. Beskrivelser af fund og anlæg findes i MapInfo-laget. Vejret var generelt set fint under hele prøvegravningen. Inden registreringen var færdig havde regnvand dog fyldt enkelte snittede anlæg. Topografi og landskab Trige ligger ca. 75 meter over havet, på bagsiden af det kuperede østjyske morænelandskab. Her er landskabet kun let kuperet.. Undergrunden består overvejende af let leret sand og grus, som specielt i den centrale del havde en markant rødlig farve. Mod nordøst, langs kanten af området, sås let sandet moræneler, mens der flere steder i den sydlige del var aldannelser. På udgravningstidspunktet lå den østlige halvdel af området brak og havde gjort det i mindst 10 år, mens den vestlige del henlå med lav vegetation. Den østlige halvdel er domineret af en stor lavning, som er markeret med engsignatur på udskiftningskortet fra år Dele af lavningen viste sig ved prøvegravningen at være dækket af 1,5 meter muld og tørv med mergelaflejringer under. Her var der desuden sket opfyldning med moræneler, som sandsynligvis skal kædes med anlæggelsen af en, nu nedlagt, tipvognsbane, der transporterede sten til stenknuseriet i Trige. Opfyldningen kan ses på luftfotos fra Ellers lå muldtykkelsen mellem 40 og 50 cm, dog op til 100 cm over mindre lavninger.. 2

14 Figur 2: Foto af område med 16 kogestensgruber og en agerren, som skærer gennem dette. Undersøgelsens resultater I det undersøgte område fandtes kun få, spredte stolpehuller og gruber, samt resterne af et højrygget agersystem. Sidstnævnte, som lå i områdets vestlige del på de i historisk tid dyrkede områder, fremstår som 4-7 meter brede sandede agerrener med en indbyrdes afstand på 7-13 meter (se figur 1). Systemet er sandsynligvis ikke mere end et par hundrede år gammelt. Omkring det tidligere vådbundsområde lå 22 kogestensgruber, hvoraf de fleste lå samlet i to grupper på henholdsvis 16 (se figur 2 og 3) og 3 stk. Disse anlæg henføres normalt til yngre bronzealder ( f.kr.). Datererende oldsager fandtes kun i en lavning (A209) og i en formodet brønd (A203) i områdets østligste del. Keramikken har tynde og let fortykkede rande, og må på denne baggrund dateres til førromersk jernalder (500-1 f.kr.). Den er generelt velbrændt, og er kasseret efter gennemgang. Prøvegravningen giver ikke anledning til videre undersøgelser på lokaliteten. 30. december 2006 Arkæolog, B.A. Michael Vinter Jensen Moesgard Museum 8270 Højbjerg Figur 3: Samme område som figur 2. Bemærk at agerrenen kun delvist har ødelagt kogestensgruberne. 3

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30 C V G s s B A s G s a G b s G V b G V V V D I III V V G G III s1 s1 V V III III III III II III BÆRMOSEHØJEN III 100 m II Lokalplangrænse Områdegrænse Områdenummer Vej- og stiareal / betegnelser Ny beplantning Byggefelt Regnvandsbassin Oversigtsarealer Eksisterende skovbyggelinie (indtegnet) NORD III III IV PLANLÆGNING & BYGGERI - BYPLANAFDELINGEN Lokalplan nr Boligområde mellem Holmkærvej og Lergravvej i Trige. Forslag til ændring af Lokalplan nr. 768 TEGN. NR. MÅL: DATO: TEGN. AF 1:2000 Juli 2007 SP