Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet

Transkript

1 Bilag 2 Høringsnotat over udkast til markedsafgrænsning af engrosmarkedet for (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) IT- og Telestyrelsen udsendte den 21. december 2007 et udkast til markedsafgrænsning på engrosmarkedet for (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) i høring i branchen og hos Konkurrencestyrelsen. Det skal bemærkes at IT- og Telestyrelsens udkast til markedsafgrænsning er foretaget i samarbejde med Konkurrencestyrelsen. IT- og Telestyrelsen har ved høringsfristens udløb den 23. januar 2008 modtaget høringssvar fra Konkurrencestyrelsen, TDC, Telia, Dansk Energi samt TRE-FOR bredbånd A/S. Endvidere har Forbrugerstyrelsen meddelt ikke at have nogen bemærkninger. I det følgende refereres og kommenteres alle væsentlige substansbemærkninger, som IT- og Telestyrelsen har modtaget i høringen, mens for eksempel bemærkninger om, at et selskab er enig i styrelsens betragtninger, typisk ikke er medtaget. Bemærkningerne er enkelte steder refereret i en kort og sammenskrevet form. For de detaljerede bemærkninger henvises derfor til de konkrete høringssvar, som kan ses på under menupunktet: Samtrafik- og brugerregulering > Markedsundersøgelser > 2. runde af markedsundersøgelser. Bemærkninger vedrørende engrosmarkedet for fysisk netinfrastrukturadgang (marked 4) Forretningsmuligheder i forhold til bredbåndsudbud via ubestykket fiberaccess IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med høringen anmodet branchen om specifikt at forholde sig til IT- og Telestyrelsens forståelse af, at det i fibernet er hensigtsmæssigt at opsamle trafikken på få centrale punkter i nettet, og at dette ikke leder til væsentlige forringelser for kunden med hensyn til produktudbud i forhold til, hvis kunden har opsat aktivt udstyr decentralt. Branchen er i forlængelse heraf blevet bedt om at tilkendegive, hvorvidt det i branchen anses som en forretningsmulighed at udbyde bredbånd via ubestykket fiberaccess. TRE-FOR Bredbånd A/S finder IT- og Telestyrelsens forståelse korrekt. I Fibernet er det hensigtsmæssigt at opsamle trafikken på få centrale punkter i nettet, som er åbne for tjenesteudbydere. TRE- FOR Bredbånds Fibernet er designet og opbygget som næste generations net (NGN) og udmærker sig ved logisk transport af data punkt til punkt. Det leder ikke til væsentlige forringelser for kunden med hensyn til produktudbud i forhold til, hvis kunden har opsat aktivt udstyr decentralt. Tværtimod sikrer den centrale opsamling i nettet større produktudbud og valgfrihed samt giver ekstra funktionelle fordele. TRE-FOR Bredbånd A/S anser det ikke som en forretningsmulighed at udbyde bredbånd via ubestykket fiberaccess. Det strider i mod det åbne fibernets filosofi, og er ikke økonomisk realistisk. Dansk Energi anfører, at der er forskelle i fibernetselskabernes netarkitektur. De fleste fibernetselskabers net er opbygget efter gængse principper, dvs. core/distribution/access, hvor slutkunder tilsluttes via en fiber, der går fra kundens bolig til nærmeste access central. En access central har typisk en rækkevidde på 5-20 km. Alle access-centraler forbindes typisk via redundante distribu- 1

2 tionsringe, som igen er redundant forbundet til core-nettet. På denne konstruktion etablerer fibernetselskaber et antal POI, hvor de udveksler trafik/data med tjenesteudbydere og andre netværk. Det er hensigtsmæssigt at opsamle trafik på få centrale punkter i nettet, som gøres åbne for tjenesteudbydere. Det vil dog ikke lede til væsentlige forringelser for kunden med hensyn til produktudbud hvis kunden har opsat aktivt udstyr decentralt(?). Mange fibernet er designet og opbygget som næste generations net (NGN) og udmærker sig ved logisk transport af data fra punkt til punkt. Fibernetselskaberne anser det ikke som en forretningsmulighed at udbyde bredbånd via ubestykket fiberaccess. Telia er enig i IT- og Telestyrelsens vurdering under forudsætning af, at elselskabernes fiberinfrastruktur inddrages. Det er ligeledes en forudsætning, at TDC s prisen på ubestykket fiber sættes væsentligt ned, samt at vilkårene for blandt andet opsigelsesadgangen for TDC (som i dag er på 3 måneder) tilpasses operatørernes behov. IT- og Telestyrelsen vurderer på baggrund af branchens bemærkninger, at styrelsens forståelse af, at det i et moderne fibernet ikke har afgørende betydning for den resulterende funktionalitet for engroskunden, om kunden selv opsætter det aktive, decentralt placerede udstyr og opsamler trafikken herfra, eller alternativt lader udbyderen foranstalte dette og dermed også lejer transporten af trafikken til ét eller flere centralt placerede punkter, er korrekt. Styrelsen kan på denne baggrund konkludere, at det er mest hensigtsmæssigt for engroskunden at opsamle trafikken i få centrale punkter i nettet, og at det samtidig betyder, at det ikke anses som en reel forretningsmulighed at udbyde bredbånd via ubestykket fiber. IT- og Telestyrelsen har noteret sig Telias bemærkninger, men vurderer i øvrigt, at disse ikke har relevans i forhold til nærværende markedsafgrænsning. Efterspørgselssubstitution mellem kobber og fiber på marked 4 IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med høringen anmodet udbydere af fibernet om specifikt at forholde sig til IT- og Telestyrelsens forståelse af, at en prisstigning på rå kobber produkterne på 5-10 pct. ikke vil føre til, at selskaberne lancerer et egentligt udbud af ubestykket fiberaccess. Yderligere har styrelsen bedt selskaberne forholde sig til IT- og Telestyrelsens opfattelse af, at dette blandt andet skyldes, at det i fibernet er hensigtsmæssigt at opsamle trafikken på få centrale punkter i nettet, og at dette ikke leder til væsentlige forringelser for kunden med hensyn til produktudbud i forhold til, hvis kunden har opsat aktivt udstyr decentralt. TRE-FOR Bredbånd A/S finder IT- og Telestyrelsens forståelse korrekt. En prisstigning på rå kobber produkterne på 5-10 pct. vil ikke føre til, at selskaberne lancerer et egentligt udbud af ubestykket fiberaccess. Det implementerede fibernet, som er i punkt til punkt struktur, er i direkte kontrast til fysisk rå kobber. Som tidligere nævnt leder det ikke til væsentlige forringelser for kunden med hensyn til produktudbud i forhold til, hvis kunden har opsat aktivt udstyr decentralt. Tværtimod sikrer den centrale opsamling i nettet større produktudbud og valgfrihed samt giver ekstra funktionelle fordele. 2

3 Dansk Energi finder heller ikke at en prisstigning på rå kobber produkter på 5-10 pct. vil føre til, at fibernetselskaberne lancerer et udbud af ubestykket fiberaccess. Det er næppe interessant økonomisk og strider for flere fibernetselskabers vedkommende imod det åbne fibernets filosofi. Telia er enig i IT- og Telestyrelsens vurdering. Telia bemærker hertil, at operatørerne i dag har et meget lavt dækningsbidrag på rå kobber produkterne, og at prisstigninger på rå kobber således generelt kan presse operatørerne ud af markedet. IT- og Telestyrelsen kan på baggrund af de indkomne høringssvar konstatere, at der ikke er indkommet høringssvar, der modsiger styrelsens forståelse af, at en prisstigning på rå kobber produkterne på 5-10 pct. ikke vil føre til, at selskaberne lancerer et egentligt udbud af ubestykket fiberaccess. Det er styrelsens vurdering, at dette blandt andet skyldes fibernettets karakteristika som er beskrevet i punktet ovenfor, herunder særligt det forhold at et udbud af ubestykket fiberaccess ikke ville være økonomisk rentabelt. IT- og Telestyrelsen har noteret sig Telias bemærkninger, men vurderer i øvrigt, at disse ikke har relevans i forhold til nærværende markedsafgrænsning. Udeladelse af fiberaccess på marked 4 I forbindelsen med høringen har IT- og Telestyrelsen bedt om kommentarer fra branchen vedrørende styrelsens vurdering af, at fiberaccess ikke er en del af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. Eventuelle kommentarer bedes understøttet af faktuelle oplysninger i det omfang, det er muligt. Konkurrencestyrelsen lægger vægt på, at IT- og Telestyrelsen i udkastet til markedsafgrænsningen har lagt op til branchen at kommentere substitutionsmulighederne mellem de forskellige alternativer på markedet, og at Konkurrencestyrelsen på et senere tidspunkt har mulighed for at vurdere markedsafgrænsningen i lyset af branchens bemærkninger. TRE-FOR har til IT- og Telestyrelsens anmodning om kommentarer fra branchen vedrørende styrelsens vurdering af, at fiberaccess ikke er en del af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, anført, at TRE-FOR er enige med IT- og Telestyrelsen. Dansk Energi er generelt enig med IT- og Telestyrelsen i, at fiberaccess ikke er en del af marked 4. TDC er enig i styrelsens fremgangsmåde, hvorefter udgangspunktet for markedsafgrænsningen er, at alle accessteknologier indgår i markedet. Langsigtet må konkurrencesituationen på markedet for infrastruktur vurderes på baggrund af et marked, der omfatter alle accessformer. Visse teknologier og net kan dog for nærværende udelades af markedet med baggrund i HMT-testen eller som følge af produktionstekniske vanskeligheder eller som følge af, at deres udbredelse i øjeblikket er så ringe, at deres betydning på markedet kan negligeres. Hertil kommer, at EU-kommissionen har truffet beslutning om, at kabet-tv-net ikke kan indgå i markedet. 3

4 TDC er derimod ikke enig i, at fiber kan ekskluderes fra marked 4 pga. praktiske vanskeligheder ved en engros-grænseflade for fiber. De praktiske vanskeligheder med at håndtere et engrosprodukt i fibernettene vil tværtimod være mindre end for kobbernet. Kobbernettet er for nærværende den mest udbredte teknologi, men i de områder, hvor elselskaberne har etableret fibernet, er der en stor potentiel konkurrence. Inden for den relevante tidshorisont kan fibernettet få betydning på to måder: Dels kan den potentielle konkurrence udløses, dels kan det ventes, at det geografiske dækningsområde udvides. Telia er enig i, at fiberaccess i dag ikke er en del af markedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang. IT- og Telestyrelsen kan konstatere, at hovedparten af de parter, der har afgivet høringssvar er enige med styrelsen i, at fiberaccess ikke er en del af marked 4. TDC er ikke enig heri. I forhold til TDC s bemærkninger om, at fiber ikke kan udelades på baggrund af praktiske vanskeligheder med at håndtere et engrosprodukt i fibernettene, skal styrelsen bemærke, at eksklusion af fiber ikke er sket med baggrund i praktiske vanskeligheder. Begrundelsen for at udelade fiber fra markedet er i stedet, at der kan konstateres fravær af ekstern efterspørgsel efter ubestykket fiberaccess. Engroskunderne finder det mere hensigtsmæssigt at aftage bestykket fiber, der udveksles centralt i nettet, og der er således ikke den efterspørgselssubstitution, der er et kriterium for, at HMT testen er opfyldt. Den manglende efterspørgsel skyldes blandt andet, at der som ovenfor beskrevet angiveligt ikke er afgørende funktionelle forskelle ved at udveksle trafikken centralt i fibernettet i forhold til at udveksle trafikken decentralt. Endvidere kræver en efterspørgsel efter ubestykket fiber opsætning af decentralt udstyr i et formodentlig stort omfang og kræver dermed relativt store investeringer, hvilket medfører at det ikke anses som en forretningsmulighed at udbyde bredbånd via leje af ubestykket fiber. IT- og Telestyrelsen er enig med TDC i, at der kan forekomme en potentiel konkurrence fra fibernet. Den potentielle konkurrence kommer dog efter IT- og Telestyrelsens opfattelse i princippet fra produkter, der afsættes på marked 5, da de fiberprodukter der efterspørges og afsættes eksternt, er karakteriseret ved at være bestykket og dermed indgår på marked 5. På baggrund af TDC s høringssvar vil IT- og Telestyrelsen i forbindelse med dataindsamlingen på marked 4 stille spørgsmål med henblik på at kunne analysere den potentielle konkurrence nærmere. Geografisk opdeling (marked 4): Efter TDC s opfattelse er der markante forskelle i konkurrencevilkårene i områder, hvor der kan leveres bredbånd via både kobber og fiber, i forhold til områder, hvor der alene kan leveres bredbånd via kobber, uanset om fiberaccess medtages i dette marked eller ej. Selv om fiberaccess ikke medtages i marked 4, vil der i områder med fiberaccess være en indirekte effekt på prissætningen på de tilknyttede detailmarkeder, og denne effekt bør indgå vurderingen af konkurrencesituationen, SMP-udpegningen og indholdet af eventuelle SMP-forpligtelser i disse geografiske områder. Ifølge TDC ventes det, at 3G og/eller FWA vil blive reelle alternativer til såvel kobber som fiber. De seneste produktintroduktioner fra Hi3G tyder endda på, at dette selskab allerede i dag anser sit 4

5 3G-net for at være et alternativ til xdsl. Lige som for fiber er der dog endnu tale om et begrænset antal slutkunder og en begrænset geografisk dækning. Desuden er priserne markant højere. På kort sigt vil styrelsen derfor kunne se bort fra den potentielle konkurrence fra 3G og FWA på et samlet geografisk marked og på det geografiske marked, hvor kobber er den dominerende teknologi. Teknologierne kan derimod have væsentlig betydning i mindre geografiske områder. På denne baggrund finder TDC, at styrelsen bør opdele marked 4 i to geografiske områder baseret på elselskabernes udbygning med fibernet. I det område, hvor el-selskaberne er til stede, bør markedet omfatte såvel fiber og kobber som 3G og FWA. I det område, hvor der ikke er fiber, kan markedet begrænses til at omfatte kobber, mens andre teknologier i dette marked kan negligeres med baggrund i deres ringe udbredelse og ringe betydning for den potentielle konkurrence. Ifølge Konkurrencestyrelsen vil en uens udrulning af fibernet i forskellige geografiske områder principielt kunne påvirke den geografiske markedsafgrænsning på marked 4, i det omfang branchen modsat IT- og Telestyrelsen måtte finde, at fiberbaserede alternativer udgør en del af marked 4. I forhold til TDC s bemærkning er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis der på baggrund af potentiel konkurrence skal findes grundlag for at opdele markedet i to geografiske områder, Som det er beskrevet i forbindelse med tidligere markedsundersøgelser, er det EU-Kommissionens holdning, at der for at kunne retfærdiggøres geografisk opdeling af markedet, skal være så betydelige konkurrencemæssige forskelle, at det resulterer i prisforskelle, der ligger ud over, hvad der kan begrundes i omkostningsforskelle i de forskellige geografiske områder. Dette gælder uanset, at der er regulerede maksimalpriser for det pågældende produkt. Eventuelle prisforskelle vil skulle dokumenteres med kvantitative data. Yderligere bemærkes, at Kommissionens holdning er givet på baggrund af tilstedeværelse af reel og eksisterende konkurrence og ikke blot potentiel konkurrence. I forhold til Konkurrencestyrelsens bemærkning er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at det på baggrund af branchens høringssvar kan konkluderes, at fiberbaserede alternativer ikke udgør en del af marked 4, blandt andet som følge af den ikke-eksisterende efterspørgsel efter ubestykket fiberaccess. Der er således heller ikke er grundlag for at foretage en geografisk opdeling af markedet. Øvrige bemærkninger vedr. marked 4: Betragtning om alternative net ved SMP-vurdering TDC bemærker, at den konkurrencemæssige effekt der kommer fra boligforeningsløsninger og andre teknologier, som evt. ikke medtages i marked 4, herunder især fiber, bør inddrages i forhold til vurderingen af SMP på markedet og dermed indgå i markedsanalysen. Hvis fiber ikke medtages direkte i marked 4, vil der således være grundlag for at inddrage en geografisk differentiering af de regulatoriske virkemidler jf. betragtningerne i Explanatory Memorandum: In the absence of sub-national markets, the existence of geographically differentiated constraints on a SMP operator who operates nationally, such as different levels of infrastruc- 5

6 ture competition in different parts of the territory, could be taken into account in the context of remedies 8p.13 Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at fiberprodukter muligvis udgør et potentielt konkurrencepres på marked 4-produkterne, men at fiberaccess som tidligere nævnt ikke er en del af markedet. IT- og Telestyrelsen opfatter ikke Kommissionens betragtninger således, at det er potentiel konkurrence, der kan føre til differentierede forpligtelser. Kommissionen beskriver, i det citat, som TDC har refereret, at der i en situation, hvor der ikke er grundlag for at definere geografisk opdelte markeder (sub-national markets), kan være grundlag for at tage højde for geografiske forskelle i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser. I afsnittet forinden i Explanatory Memorandum er det beskrevet, hvad der skal være gældende for at kunne definere geografisk opdelte markeder. Der skal blandt andet være så betydelige konkurrencemæssige forskelle, at det resulterer i prisforskelle, der ligger ud over, hvad der kan begrundes i omkostningsforskelle i de forskellige geografiske områder. Kommissionen forholder sig derimod ikke til, hvorvidt der kan pålægges differentierede forpligtelser på baggrund af forekomsten af potentiel konkurrence. Styrelsen vil dog i forbindelse med dataindsamlingen på marked 4 og marked 5 stille spørgsmål, der giver grundlag for at analysere de geografiske forhold nærmere. Det skal understreges, at de geografiske forhold alene kan afdækkes via marked 5, hvor der er tilstedeværelse af andre infrastrukturer. En afdækning af det geografiske konkurrencepres fra potentielt konkurrerende produkter vil kræve et omfangsrigt datamateriale, og styrelsen vurderer ikke, at det er proportionalt at indsamle data på marked 4, der specifikt vedrører et produkt, der af styrelsen og hovedparten af branchen ikke vurderes at være en del af markedet. Alene hvis det viser sig, at der er geografiske forskelle på marked 5, der giver grundlag for differentierede forpligtelser, og der samtidig kan konstateres et betydeligt konkurrencepres fra marked 5- produkter overfor produkter på marked 4, kan det overvejes at indføre differentierede forpligtelser på marked 4. Backhaul og ducts TDC kan ikke tilslutte sig beskrivelsen på side 10 af transmissionsstrækningerne i accessnettet ved etableringen af fremskudte indkoblingspunkter. Først og fremmest er det en misforståelse, at der ikke fortsat skulle være muligheder for at leje helstrækninger af rå kobber, dvs. hele strækningen fra slutbrugeren til centralen. I de tilfælde, hvor et fremskudt indkoblingspunkt alene etableres som et gadeskab med DSLAM, vil telefoni-kunder fortsat skulle betjenes med rå kobber. Eksisterende kobberforbindelser vil alene kunne tænkes nedlagt i de tilfælde, hvor der etableres nye egentlige centraler. Alternative udbydere vil endvidere kun have brug for transmissionsforbindelser og evt. adgang til ducts i det omfang, de etablerer sig med egne DSLAM i fremskudte punkter. I disse formentlig meget få tilfælde, vil det være rimeligt, at den alternative udbyder allerede ved etableringen deler investeringerne i fiberforbindelser med den eller de andre udbydere, som ønsker at etablere sig i indkoblingspunktet. Sådanne fælles investeringer vil kunne aftales på forretningsmæssige vilkår. 6

7 TDC er i øvrigt ikke enig i, at transmissionsstrækningen fra et fremskudt indkoblingspunkt til centralen vil være omfattet af engrosmarkedet for centrallinjesegmenter af faste kredsløb. Skillepunktet mellem terminerende segmenter af faste kredsløb (nuværende marked 13) og centrallinjesegmenter af faste kredsløb (nuværende marked 14) findes i krydsfelterne for faste kredsløb. Disse findes alene på centraler og ikke i kabelfordelere eller fremskudte indkoblingspunkter i accessnettet. En eventuel adgang til ducts måtte i givet fald defineres ud fra et selvstændigt marked, som ligger tidligere i værdikæden end kobber. Et sådan marked ville i øvrigt også omfatte fiber og muligvis endda kabler m.m. til andet formål end telekommunikation. Til TDC s bemærkning om, at IT- og Telestyrelsen har misforstået, at der ikke fortsat skulle være muligheder for at leje hele strækninger af rå kobber, skal styrelsen henvise til udkastet til markedsafgrænsningen, side 10, hvor det fremgår: Det er typisk TDC, der etablerer det fremskudte indkoblingspunkt samt backhaul fiberforbindelsen. Engroskunden kan som nævnt vælge at blive tilbage med sit udstyr på den oprindelige lokalcentral eller teknikhus, hvilket dog på sigt ikke kan antages at være en holdbar løsning, jf. ovenfor. Der er således tale om en vurdering fra IT- og Telestyrelsens side om, at TDC fremadrettet kan opnå en konkurrencefordel, såfremt engroskunderne ikke har en rimelig forretningsmulighed i at udbyde bredbånd via delstrækninger af rå kobber fra et fremskudt indkoblingspunkt. IT- og Telestyrelsen har i udkastet til markedsafgrænsningen lagt op til at foretage en nærmere analyse af konkurrencesituationen i den del af nettet, der går fra et fremskudt indkoblingspunkt til centralen. Ifølge Kommissionens henstilling er det netop som følge af netudbygningen i kobbernettet og derfor i forbindelse med engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang, at denne del af markedet bør underkastes en analyse. Mht. TDC s bemærkning om at strækningen falder ind under marked 13, skal styrelsen bemærke, at det for et marked 13 kredsløb gør sig gældende, at dette terminerer hos en slutbruger. Det er således fortsat styrelsens hensigt, at foretage en nærmere analyse med henblik på at afdække konkurrencesituationen på backhaultransmissionsdelen. Diverse formuleringer TDC bemærker, at der nederst side 5 anføres: Det bør noteres, at der på telemarkedet sjældent vil forekomme udbudssubstitution, idet der er betydelige adgangsbarrierer. Dette gælder imidlertid kun for fysisk access til forskellige typer af fastnet. For markeder højere i værdikæden, herunder det nye marked 5, er telemarkedet ikke præget af adgangsbarrierer. For de rene tjenestemarkeder gælder endda, at der er en ekstremt let og hurtig adgang til delmarkederne, jf. f.eks. Skype. IT- og Telestyrelsen er enig med TDC i, at de rene tjenestemarkeder ikke er præget af betydelige adgangsbarrierer, og der er således tale om en upræcis formulering. Der vil i den endelige markedsafgrænsning blive foretaget en præcisering. 7

8 Det skal dog for god ordens skyld nævnes, at IT- og Telestyrelsen ikke kan tilslutte sig TDC s bemærkning om, at marked 5 ikke er præget af adgangsbarrierer. Dette vil blive undersøg nærmere i forbindelse med dataindsamlingen på marked 5. TDC bemærker, at der på side 9, næstsidste afsnit, anføres: Samhusning finder dog i praksis sted på et lavere antal samhusningslokaliteter, fordi det er en forholdsvis omkostningstung investering, der kræver et vist kundegrundlag i det pågældende område for engroskunden. Denne formulering giver fejlagtigt indtryk af, at det primært er samhusningsomkostningerne, der gør egenproduktion baseret på rå kobber til en forholdsvis tung investering og ikke udbyderens omkostninger til f.eks. egne DSLAM er og transmission. IT- og Telestyrelsen vil i den endelige markedsafgrænsning præcisere, at også omkostninger til DSLAM og transmission udgør en væsentlig del af de samlede omkostninger. Det er ifølge TDC korrekt, at der, som det på side 10, øverst anføres, at der nødvendigvis vil være et lavere antal slutkunder tilsluttet hvert enkelt fremskudt indkoblingspunkt og at Enhedsomkostningerne stiger, fordi der vil være færre kunder til at dele de faste omkostninger. Der er imidlertid også forhold, der trækker enhedsomkostningerne ned. Først og fremmest er der en besparelse ved kun at skulle betale for delstrækninger i stedet for hel-strækninger. Dernæst er der en positiv effekt af, engroskunderne kan vælge at basere sig på SMP-udbyderens DSLAM i de områder, hvor kundeunderlaget giver dårlig produktionsøkonomi. SMP-udbyderen er derimod tvunget til egenproduktion i alle områder. IT- og Telestyrelsen er enig med TDC i, at der også er forhold der trækker enhedsomkostninger ned. Det er dog styrelsens vurdering, at enhedsomkostningerne samlet set øges når engroskunden vælger at benytte sig af (delstrækninger af) rå kobber fra et fremskudt indkoblingspunkt frem for at blive på centralen. Bemærkninger vedrørende engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 5) Fibernettenes opbygning IT- og Telestyrelsen opfordrede i forbindelse med høringen branchen til at kommentere styrelsens vurdering i forhold til fibernettenes opbygning. Styrelsen vurderede, at en fibernetudbyders valg mellem de to principper for netopbygning vil indebære begrænsninger, hvad angår mulighederne for efterfølgende at benytte det pågældende net efter henholdsvis en åben eller en lukket forretningsmodel. Eventuelle kommentarer bedes understøttet af faktuelle oplysninger i det omfang, det er muligt. TRE-FOR anfører, at IT- og Telestyrelsens vurdering i udkast til markedsafgrænsning er korrekt. Valget mellem de to principper for netopbygning vil ifølge TRE-FOR indebære begrænsninger, hvad angår mulighederne for efterfølgende at benytte det pågældende net efter henholdsvis en åben eller en lukket forretningsmodel. Punkt til multipunkt vil indebære flere begrænsninger blandt andet på båndbredden og antal samtidig detailudbydere. Dansk Energi oplyser, at det ikke kan udelukkes, at valget mellem de to principper for netopbygning kan få betydning for mulighederne for efterfølgende at benytte det pågældende net efter hen- 8

9 holdsvis en åben eller lukket forretningsmodel. Dansk Energi anfører desuden, at det dog ikke umiddelbart kan konkluderes, at punkt-til-multipunkt vil medføre væsentlige begrænsninger i mulighederne for anvendelse i en forretningsmodel for åbne net. Dette må ifølge Dansk Energi i givet fald bero på en nærmere analyse. TDC tilslutter sig styrelsens konklusion om, at der er på markedet for bredbåndstilslutning er substitution mellem bit stream access baseret på kobberforbindelser og tilsvarende tilslutning baseret på fiberforbindelser. Det er ifølge TDC uklart, hvorfor dette ikke også skulle være tilfældet for fibernet, der etableres efter punkt-til-multipunkt (PON), jf. styrelsens bemærkninger øverst side 22 i udkast til markedsafgrænsning og den tilhørende spørgeboks. TDC finder, at i tilfælde af, at det kan bekræftes, at der er store praktiske problemer med eksternt salg baseret på PON, at det bør antages, at bredbåndstilslutninger baseret på PON vil skulle betragtes som intern afsætning og dermed under alle omstændigheder indgå i markedsafgrænsningen for marked 5. Det vil ifølge TDC alene være i forbindelse med forpligtelserne for en evt. SMPudbyders fiberforbindelser, at der skal tages stilling til eventuelle praktiske problemer ved PON. IT- og Telestyrelsen noterer sig de bemærkninger, der er indkommet i forbindelse med høringen vedrørende styrelsens vurdering af fibernettenes opbygning. IT- og Telestyrelsen kan på den baggrund konstatere, at flere har bekræftet styrelsens vurdering af, at den valgte fibernetstruktur kan sætte begrænsninger for, i hvilket omfang der kan etableres adgang til disse net. IT- og Telestyrelsen har dog som nævnt til hensigt at medtage fibernet på marked 5, herunder både intern og ekstern afsætning. Dette vil i sit udgangspunkt også gælde punkt-tilmultipunkt net. Det skal bemærkes, at styrelsen i forbindelse med dataindsamlingen vil stille en række spørgsmål vedrørende netop netstrukur, funktioner og lignende med henblik på at få adgang til mere nuancerede beskrivelser af fibernettene med henblik på at kunne vurdere konkurrencesituationen på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Bredbåndstilslutninger via fiber IT- og Telestyrelsen opfordrede i forbindelse med høringen branchen til at kommentere styrelsens vurdering af, at bredbåndsadgang via fiber er en del af markedet for bredbåndstilslutning. Konkurrencestyrelsen lægger vægt på, at IT- og Telestyrelsen i udkastet til markedsafgrænsningen har lagt op til branchen at kommentere substitutionsmulighederne mellem de forskellige alternativer på markedet, og at Konkurrencestyrelsen på et senere tidspunkt har mulighed for at vurdere markedsafgrænsningen i lyset af branchens bemærkninger. TRE-FOR Bredbånd A/S finder, at IT- og Telestyrelsens vurdering om at inkludere bredbåndstilslutninger via fibre på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger er korrekt. TRE FOR anfører videre i sit høringssvar, at den nuværende geografiske udrulning, den flerårige udrulningsplan, samt de forskellige fibernetselskabers ambitionsplaner dog vil udgøre en naturlig forsinkelse inden produktet giver en reel efterspørgselssubstitution. TRE-FOR oplyser at selskabet tilbyder fiberbredbånd til alle under udrulning, men ikke graver ind til alle husstande. Der graves 9

10 kun ind til kunder, som bestiller et produkt. Dermed vil der blive lokale forskelle i afgrænsningen af det geografiske marked også i TRE-FOR regi. Dansk Energi giver udtryk for, at bredbåndsadgang via fiber er en del af markedet på lige fod med bredbåndsadgang via kabel-tv net og kobbernettet. Desuden anfører Dansk Energi, at den nuværende faktiske geografiske udrulning set i sammenhæng med den flerårige udrulningsplan samt de forskellige fibernetselskabers ambitionsplaner leder til en naturlig forsinkelse, inden bredbåndsadgang via fiber udgør et reelt substituerbart alternativ på efterspørgselssiden i hele markedet. Dansk Energi påpeger desuden, at forskelle i upstream-kapacitet indebærer, at kobber-dsl henholdsvis fiberprodukterne for høje hastigheder i nogle tilfælde ikke er substituerbare. TDC tilslutter sig styrelsens konklusion om, at der er på markedet for bredbåndstilslutning er substitution mellem bit stream access baseret på kobberforbindelser og tilsvarende tilslutning baseret på fiberforbindelser. Det er TDC s umiddelbare vurdering, at selskabet ville kunne være interesseret i at leje kapacitet i fibernet, såfremt dette blev udbudt. IT- og Telestyrelsen noterer sig, at branchen i forbindelse med høringen har givet udtryk for, at styrelsens vurdering om at inkludere fiberbaserede bredbåndsforbindelser på marked 5 er korrekt. I forhold til Dansk Energis bemærkning om forskelle i upstream-kapacitet, er det styrelsens opfattelse, at efterspørgslen efter symmetriske bredbåndstilslutninger ikke for øjeblikket og heller ikke inden for de næste par år vil være af et omfang, som i betydelig grad modvirker skift mellem kobberbaseret xdsl og fiberprodukter. Geografisk opdeling (marked 5): TDC anfører i sit høringssvar, at selskabet tilslutter sig vurderingen af, at der på markedet er markante forskelle i konkurrencevilkårene i områder, hvor der kan leveres bredbåndstilslutninger via både kobber og fiber, i forhold til områder, hvor der alene kan leveres bredbåndstilslutninger via kobber. IT- og Telestyrelsen skal bemærke, at det i styrelsens udkast til markedsafgrænsning anføres, at det har betydning for konkurrencevilkårene på markedet, om der i et givet område findes en eller flere teknologier til brug for levering af bredbåndstilslutninger. Styrelsen anfører videre, at der i områder, hvor der kan leveres bredbåndstilslutninger på basis af både rå kobber og via fiber, potentielt vil kunne være konkurrence mellem disse typer af infrastrukturer. Styrelsen vurderer derfor, at dette forhold vil kunne føre til forskelle i konkurrencevilkårene i forhold til områder, hvor der eksempelvis alene udbydes bredbåndstilslutninger via rå kobber og ikke via fiber. Det skal således bemærkes, at styrelsen i udkastet til markedsafgrænsning ikke har givet udtryk for, at der er markante forskelle i konkurrencevilkårene i områder, hvor der leveres bredbåndstilslutninger via både rå kobber og fiber i forhold til, hvor der alene er rå kobber IT- og Telestyrelsen vil på baggrund af oplysninger indhentet i forbindelse med dataindsamlingen belyse og vurdere, hvorvidt der kan identificeres markante forskelle i konkurrencevilkårene i nær- 10

11 mere bestemte geografiske områder. Styrelsen kan således ikke på nuværende tidspunkt afgøre, om der er konkurrencemæssige forskelle der gør, at der skal foretages en geografisk opdeling. Bredbåndstilslutninger via kabel-tv net IT- og Telestyrelsen har i udkast til markedsafgrænsning på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) lagt op til ikke at inkludere bredbåndstilslutninger via kabel-tv-nettet på markedet. I høringssvarene fra Konkurrencestyrelsen, TRE-FOR Bredbånd A/S og Dansk Energi stilles der spørgsmålstegn ved IT- og Telestyrelsens vurdering af, at marked 5 ikke omfatter bredbåndstilslutninger via kabel-tv-nettet. Konkurrencestyrelsen mener, at det ikke af de i udkastet anførte argumenter fremstår overbevisende, at bredbåndstilslutning via kabel-tv net ikke potentielt kunne være en del af den relevante markedsafgrænsning for så vidt angår engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. TRE-FOR Bredbånd A/S anfægter IT- og Telestyrelsens vurdering af, at kabel-tv net ikke er den del af markedet for bredbåndstilslutninger. TRE-FOR anfører videre, at netop fordi definitionen for produktet, som markedet omfatter, relaterer sig til transmissionskanaler frem til slutbrugeren, må kabel-tv net betragtes som en naturlig del af selve produktet bredbåndstilslutning. Kabel-tv net kan substituere rå kobber (BSA) helt analogt til fiber. Det gælder eksempelvis YouSee og Teliastofa, som må anses for at have en stærk markedsposition for bredbåndstilslutninger via kabel-tv net. Dansk Energi vurderer, at de bredbåndsprodukter, der leveres på basis af kobber, fiber og kabel-tv net i vid ustrækning må betragtes som substituerbare for slutbrugere, for så vidt angår funktionalitet, uagtet den væsentlige større kapacitet som udbydes slutbrugere over fibernet, og at bredbåndstilslutninger via såvel kobber, kabel-tv net og fiber således må betragtes som værende en del af samme engrosmarked for bredbåndstilslutninger, idet også konkurrenceforholdene med hensyn til udbud og efterspørgsel vurderes som forholdsvis ens. Dansk energi bemærker, at der er kundesegmenter, for hvem de kobberbaserede produkter overhovedet ikke kan substituere bredbåndsprodukter leveret over fiber med hensyn til "upstream" kapacitet. For en række vidensvirksomheder (design, trykkeri, multimedie m.v.) vil det ganske enkelt ikke være foreneligt med virksomhedens overlevelse, hvis ikke der kom hurtigere upstream-forbindelser. Dansk Energi forstår, at IT- og Telestyrelsen lægger op til, at bredbåndstilslutning via kabel-tv net ikke skal anses for en del af marked 5. Styrelsens vurdering ses primært at støtte sig til den reviderede henstilling fra EU-Kommissionen, hvor Kommissionen anfører, at kabelbaseret bredbånd ikke inkluderes på marked 5 bl.a. under henvisning til, at en unbundling af kabel-tv net ikke vurderes teknologisk og økonomisk levedygtig ( viable ). Dansk Energi er ikke enig i, at der skulle foreligge tekniske hindringer for, at det ikke skulle være muligt at udbyde BSA-lignende produkter over kabel-tv net. Det vil i givet fald skulle basere sig på en simpel tildeling af et antal frekvenser (kanaler) til interesserede tjenesteudbydere. Dansk Energi stiller sig gerne til rådighed for en nærmere drøftelse med IT- og Telestyrelsen af de tekniske muligheder, der foreligger for et udbud af BSA-lignende produkter i kabel-tv net. Dansk Energi har i 11

12 den forbindelse samtidig noteret sig, at BSA-lignende tjenester på kabel-tv net i forvejen er efterspurgt af kunder på markedet. Dansk Energi vurderer ikke, at det kan lægges til grund, at de switching costs, der skulle være forbundet med et skift fra DSL-baseret access til kabel-tv net access skulle være højere end switching costs forbundet med et skift fra DSL-baseret access til fiberaccess. Dansk Energi vurderer således, at de anførte switching costs ligger på samme niveau og skal opfordre til, at der forinden videre foretages en nærmere analyse heraf. Dansk Energi anfægter således styrelsens vurdering af, at kabel-tv net ikke er en del af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Såfremt kabel-tv net ikke inkluderes i markedsafgrænsningen, er det Dansk Energis opfattelse, at den efterfølgende markedsanalyse på ingen måde vil komme til at tegne et retvisende billede af konkurrencesituationen på markedet. TDC henviser til side 24, 3.-sidste afsnit i IT- og Telestyrelsens udkast til markedsafgrænsning, hvor det anføres, at kabel-tv nettet konkurrencemæssigt efter IT- og Telestyrelsens vurdering kan have betydning i forhold til vurderingen af SMP på markedet, og at dette forhold derfor vil indgå i forbindelse med markedsanalysen. TDC antager, at styrelsens formulering alene skal forstås sådan, at kabel-tv-nettenes eksistens kan bidrage positivt til konkurrencesituationen. IT- og Telestyrelsen noterer sig, at der i forbindelse med høringen fra Konkurrencestyrelsen og brancen er givet udtryk for, at det bør overvejes, hvorvidt bredbåndstilslutninger via kabel-tv net bør være en del af markedet, og at en række argumenter understøtter, at dette er tilfældet. Styrelsen vil derfor i forbindelse med dataindsamlingen indsamle data for så vidt angår bredbåndstilslutninger leveret via kabel-tv net for på et bedre grundlag at kunne vurdere, hvorvidt bredbånd via kabel-tv net er omfattet af det relevante produktmarked på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Inddragelse af andre teknologier Konkurrencestyrelsen finder, at det kunne være relevant at overveje at behandle et ADSLgensalgsprodukt som en del af produktpaletten på marked 5 på linie med BSA-produkter. TDC tilslutter sig IT- og Telestyrelsens vurdering af, at kabel-tv net, WiMAX, WLAN (WI-FI) og Ethernet-LAN ikke inkluderes i markedet. Derimod bør 3G og FWA ifølge TDC indgå i det geografiske marked, hvor fiber medtages, jf. bemærkningerne ovenfor. I forhold til Konkurrencestyrelsens bemærkning vedrørende ADSL-gensalgsprodukt skal det bemærkes, at IT- og Telestyrelsen i afgrænsning af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 12) under første runde af markedsundersøgelserne lagde op til, at ADSL-gensalgsproduktet skulle være en del af markedet. Efter drøftelser med Kommissionen vurderede styrelsen, at ADSL-gensalgsprodukter ikke var omfattet af markedet. Kommissionen anførte i den forbindelse, at Kommissionen opfattede henstillingens anvendelse af begrebet access i markedet for broadband access som omhandlende adgang til infrastruktur. 12

13 Denne forståelse indebærer, at markedet kun kan omfatte bredbåndstilslutninger, som er baseret på en adgang til (en anden udbyders) infrastruktur, og hvor engroskunden selv foretager de øvrige investeringer, som er nødvendige for at kunne levere en samlet bredbåndstilslutning til slutbrugere på detailmarkedet. Desuden anførte Kommissionen, at kunderne ville skulle foretage så store investeringer (i supplerende infrastruktur m.v.), når de aftager et BSA-produkt fra den tidligere monopoludbyder, at skifteomkostninger ville være for høje til, at der kunne være substitution mellem BSA og et engrossolgt ADSL-slutbrugerprodukt. Der er ikke sket markedsmæssige, teknologiske eller regulatoriske ændringer siden da, der kan ændre herpå, og det er derfor fortsat IT- og Telestyrelsens vurdering, at ADSL-gensalg ikke er en del af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). Det skal dog bemærkes, at ADSL-gensalg efter IT- og Telestyrelsens vurdering kan inddrages som en mulig forpligtelse, der eventuelt vil kunne pålægges en udbyder med en stærk markedsposition på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Til TDC s bemærkning om at lade 3G og FWA indgå i det geografiske marked, skal IT- og Telestyrelsen henvise til styrelsens udkast til markedsafgræsning hvori det vurderes, at såvel 3G som FWA ikke er en del af det relevante produktmarked på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. Det er derfor fortsat IT- og Telestyrelsens opfattelse, at FWA og 3G mobilt bredbånd ikke er en del af engrosmarked for bredbåndstilslutninger. Styrelsen vil dog i forbindelse med vurderingen af den potentielle konkurrence på markedet vurdere, hvorvidt der vil være et konkurrencepres fra henholdsvis FWA og 3G bredbånd. 13