TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
|
|
- Tina Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn overdrog Ejeren Hagen Jørgensen Tienden til sin Søn sammen med Gaarden Votborg (i Sognet) overtog Tiendeyderne Kirken, som overgik til Selveje 1. Januar Kirken ligger Nordøst for Byen, nordligst i Sognet, tæt ved Kysten af Dragstrup Vig. Nord for Kirkegaardens Kampestensdige falder Strandbrinken brat ned til Vigen. Syddiget og Indkørslen er omsat ved en Kirkegaardsudvidelse Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid samt Vaabenhus fra Orienteringen har ret stærk sydlig Afvigelse. Den lille, romanske Granitkuaderkirke, Kor og Skib, har Skraakantsokkel, som under Koret ligger 15 cm højere end under Skibet. Koret har et i Lysningen lukket Østvindue (H. 106 cm, Br. 59) og et Nordvindue (100 x 65 cm), omtrent i samme Højde over Sokkelen ( cm), det første med, det andet uden Saalbænk-Monolit omtales Østvinduet som en Best, Nordvinduet slet ikke (Uldall) 4 ; formodentlig er de senere blevet mere eller mindre suppleret udvendig, hvor begge Vinduer har Monolitoverliggere. I Skibet, hvis Murhøjde over Sokkelen er o. 3,85 m, er der ikke bevaret oprindelige
2 814 MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 2. Tæbring. Plan. 1 : 300. Maalt af C. G. Schultz Vinduer. Den retvinklede Syddør med lige Overligger er endnu i Brug; Skraakanten løber nu om Karmhjørnerne. Den tilmurede Norddør er stærkt forvansket ved Omsætning af Kvadrene, men det synes, at den har brudt Sokkelen uden Hjørnemarkering. Ikke faa Kvadre har Stenhuggerfelter. Paa Korets Østmur er der et uregelmæssigt, vinkelformet Felt, paa dets Sydmur tre, et rektangulært, et hesteskoformet og et korsformet. Paa Skibet findes i Syddørens Overligger en mod Stenens Overkant aaben Halvoval, og i en af Vestgavlens Kvadre atter et hesteskoformet Felt. Endvidere er i en af Sokkelkvadrene under Skibets Sydmur indristet en Figur mindende om et Hjerte, hvis to opadvendende Flige tangerer Skraakantens Overside. I det Indre har den velbevarede Korbue lige afskaaret, rundstavprofileret Sokkel under Vangerne (S. 784 Fig. 26) og uregelmæssige Kragsten med uens Profiler, der kun løber om Vesthjørnerne (S. 783 Fig. 5 6); paa den nordre skifter Profilen Karakter, saa at den ved Østenden snarest kun har en svag Huling over en Rundstav. Paa Vestenden af den søndre Kragsten er Skraaleddet mellem de to Rundstave svagt hulet. Ændringer og Tilføjelser. Vaabenhuset, af smaa Sten, fra 1919, har afløst et ældre af lignende Materiale over Syld af raa Kamp, maaske det samme, som vist paa Matrikelkortet fra 1789 (Fig. 5). En tømret Klokkestabel, vistnok fra 1868 (sml. Klokke S. 818), stod op ad Kirkens Sydmur indtil 1919, da den blev ændret og flyttet til Kirkegaardens sydøstre Hjørne. Et ældre *Klokkehus af Tømmer opstøttedes 1686 (Rgsk.) nævner Regnskabet to af Højkirkens Vinduer, det store ved Prædikestolen paa Søndersiden og det lille paa Nordsiden. Indtil 1919 havde Skibet to nyere Vinduer mod Nord, intet i Vestgavlen og kun eet mod Syd. Det sidste,
3 TÆBRING KIRKE 815 der var spidsbuet og falset udvendig og havde brede, ujævnt brudte Smige indvendig, maa være det 1701 nævnte; maaske indeholdt det sengotiske Rester. Kirken præges af en gennemført Hovedistandsættelse (Arkitekt Hother Paludan), ved hvilken Vaabenhuset fornyedes, de synlige Dele af Taggavlene ommuredes med smaa Mursten, og Vinduerne, med Undtagelse af de oprindelige, fik ny-romanske Kvaderkarme og Monolit-Overliggere udvendig og dobbelte Teglstensfalse indvendig. Kvadermurværket staar blankt, Murstenspartierne hvidkalkede. Ved Istandsættelsen blev Tagværkerne fornyet af Fyr og hængt med Vingetegl; Kor og Skib havde indtil da været tækket med Bly. Det Indre har Bjælkelofter. KALKMALERIER Ved Hovedistandsættelsen 1919 undersøgtes Rester af sengotiske Kalkmalerier malet med gule og røde Farver og sorte Konturer. Paa Sydvæggen, Øst for Indgangsdøren fremkom en fragmentarisk Mandsfigur, staaende paa et Hjul, og omkring Figuren og i Hjulet et usammenhængende Ornament. Nederst paa Nordvæggen sporedes kraftige Ornamenter samt Bagdelen af et Dyr. Nu overkalket. I Triumfbuen og paa Væggen derover dækkedes de sengotiske Ornamenter af en ret ødelagt efterreformatorisk Dekoration, der ogsaa fandtes i Prædikestolens Opgangsdør, groft Rankeværk, hvidt paa sortegraa Bund. Rankeslyngene over Triumfbuen blev stærkt opmalede. INVENTAR Alterbord, romansk, af Granitkvadre, men flyttet, saa at det nu staar op ad Korets Østvæg; 1873 stod det frit, o. 50 cm fra Væggen. Pladen cm, har Hulkantprofil og ophugget Overflade. I en af dens fire Kvadre ses en Helgengrau af usædvanlig Form, idet den i Bunden af den uregelmæssigt firkantede Forsænkning til den forsvundne Dæksten har to Fordybninger til Relikvier, den ene hjerteformet, den anden firkantet. Alterklæder. 1) Af rødt Sarchs (tyndt, uldent Stof), nævnt ) Da sal. Hr. Bagges Datter, Ingeborg Cathrine Brønow 1698 blev nedsat midt i Kirken, forærede Moderen et blommet Alteromhæng og en Alterdug (Rgsk.). Altertavle i Renaissance, o Den enkle Komposition, med tandsnitindrammet Storfelt flankeret af slanke Søjler, efterligner Frøslev (S. 802, men i Stedet for Fløjdøre er der almindelige Vinger. Søjlekapitælerne er
4 816 MORSØ SØNDER-HERRED joniske; paa Postamentfremspringene sidder Løvemasker, paa Gesimsfremspringene Englehoveder. De sparsomt udskaarne Vinger har Ørnehoved og -klo og i Midten et Diademhoved. Topkartouchen over Storgesimsen er noget rigere ornamenteret om et Cirkelfelt. To Topspir har senere faaet paasat kongekronede Navnetræk;»F. 4«og»Lov.«(ɔ: Dronning Lovise), et Minde om en nu forsvunden Staffering, hvorom Præsten 1707 sluttede Kontrakt med Jens Jensen (Thrane), Skildrer paa Fussingø (28 Rdl.); i det store Spejl skulde Nadveren afskildres, i øverste Runddel Korsfæstelsen 5. Egetræet staar nu renset; paa Postament og Frise er der sat Plader med skaarne religiøse Indskrifter fra o Storfeltet indeholder nu et Maleri, Jesus blandt de Skriftkloge, af Johan Thomas Skovgaard, signeret:»i. T. S efter Studier af I. F. S.«. Altersølv. Kalk fra Foden er rund med kegleformet Overdel, Knoppen af spidsovalt Tværsnit, Skaftet rundt. Paa Bægeret, der deles vandret af en Rundstav, er graveret Alliancevaaben samt Initialerne S K V og I M B (Kursivversaler) for Kirketiendeejeren Søren de Kiærulf og Hustru Johanne Marie Benzon 6. Paa Fodpladen er der et helt udslidt Mestermærke. Disk med graveret Cirkelkors og Mestermærke for Jens Kjeldsen Sommerfeldt, Aalborg (Olrik 515). Alterstager fra o. 1675, 30 cm høje, barokt profilerede; Lyseskaalen er løs, Lysetornen af Malm. Messehageler. 1) Af blommet Kaffa (mønstret Uldplyds eller Fløjl), nævnt ) Af rødt Silkeplyds, foræret 1695 af Hr. Peder Holst, Sognepræst til Vraa, vist den samme som den 1719 nævnte, af rødt Fløjl med Kors og Guldkniplinger (Rgsk.). Alterskranke fik Jep Snedker af Nykøbing Betaling for et Rækværk for Alteret, der maledes af Jens Thrane (Rgsk.). Font (Fig. 3), romansk, af Granit. Den ægformede Kumme, hvis Tværmaal er 58 cm, har Afløbshul i Midten og er noget ophugget. Foden har under Halsen paa hver Side tre runde Knopper og derunder omvendte Buer, hvis Spidser mødes ved Hjørnerne. Fonten, der kun er 63 cm høj, staar paa en moderne, muret Plint. Fad af Nürnbergerarbejde, fra o. 1575, 51 cm i Tvm. I Midtfeltet Bebudelsen omgivet af to Minuskelringe; paa Randen indstemplede Ornamenter. Kande af Tin, pæreformet. *Korbuekrucifiks, senromansk. Kun Figuren (Fig. 4) er bevaret, stærkt defekt, idet højre Side af Hovedet og Kroppen samt Arme og Fødder mangler. Den stive og ubehjælpsomt skaarne Figur har bølget Haar og Kindskæg med flade Indsnit. Ansigtet er skaaret i et Stykke for sig og paasat. Brystkassen er flad, uden Markering af Ribben. Lændeklædet, med stive Folder ordnede
5 TÆBRING KIRKE 817 Fig. 3. Tæbring. Font (S. 816). E. M E. M Fig. 4. Tæbring. * Krucifiksfigur (S. 816). i Sildebensmønster, dækker Knæene og har Vulst foroven. Fødderne har været overlagte. Ingen Staffering er bevaret. Nu paa Dueholm. Prædikestol i Renaissance fra o , af Næssundtype, i Form og Anbringelse (foran den gennem Triumfmuren brudte Opgang) meget lig Frøslevstolen (S. 804). Af dens seks Fag danner de fire en Karnap; de to Sidefag er meget smalle. Smaa Afvigelser fra Frøslev er, at Buevinklerne fyldes af snegleagtige Volutter, at Hængestykkerne ikke har Cirkelskiver, men liljeagtige Blomster, der i eet Tilfælde erstattes af et indsnittet Kors, og at der flere Steder paa Stolen findes indstemplede Stregcirkler. Nymodens, broget Staffering med moderne Indskrifter. I de smalle Sidefelter malet»f. 4«og»Lov«. Karnapfelternes Evangelister meget groft opmalede fik Maler Rasmus Jensen Thrane af Nykøbing Betaling for at staffere Prædikestolen med ægte Guld, Sølv og Farver (Rgsk.). Stolestader og Orgelpulpitur er fra Hovedistandsættelsen forfærdigede Snedker Jep Christensen otte Mandsstole med Døre og Panelværk (Rgsk.). Skriftestol stafferet af Jens Jensen Thrane 1706 (Rgsk.). Maleri, stort, Kopi af»tronende Madonna med Helgener«, i forgyldt Ramme med Galleriskilt:»Alb. Küchler efter Perugino«, deponeret af Statens Museum for Kunst. Paa Skibets Nordvæg. 52
6 818 MORSØ SØNDER-HERRED Lysekrone, o. 1650, lille, femarmet, med tre Prydbøjler og som Topfigur en flakt Ørn. I Koret. Klokke.»Omstøbt af Gamst og Lunds Efterfølgere i Kjøbenhavn 1868«. Ophængt i ny Klokkestabel ved Kirkegaardens Østdige. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , div. Aar (LA. Viborg). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, Kristian Due 1919 (Kalkmalerier), C. A. Jensen og E. Moltke Johan P. Hovmøller: Tæbring Kirke, i AarbMors S Thura: Aalborg Stift S F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker III S. 49 f. 1 Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 2 Hovmøller S Sml. ogsaa Fortegnelser over Kirker og deres Ejere 1809 (RA). 4 Paa Planen fra 1873 (NM) er baade Øst- og Nordvinduet tilmuret. 5 Kontrakten er dateret Tæbring 26. Febr. 1707: Pillerne og det andet deromkring efter Zirlighed baade med fidel Farver og Guld fordele, særdeles Capitelerne med bestandig Guld beprydes. Efter Missive af Irup 24. Sept lover J. J. T. at komme til Stede i Marts; Altertavlen skal blive afskrabet til hans Ankomst mest muligt, Lærred skal han selv skaffe. Han kvitterer for Betalingen 27. Maj 1707 (Rgsk.). 6 AarbMors S. 93. Fig. 5. Tæbring 1789.
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April
Fig. 1. Ørding. Ydre, set fra Nordost. H. M. 1936 ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken er Anneks til Ljørslev 1. Dens Ejendomsforhold efter Reformationen falder sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereKirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereKirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereKirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Dragstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til Ole Mortensen Quist i Nykøbing 3.
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereFig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks 1 til det residerende Kapellani i Tisted, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 29. September 1721
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereFig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men tilskødedes 3. Februar 1721 Mathias Rosenørn
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Jegindø. Opstalt. 1:300. Set fra Syd. Udkast af Hother Paludan JEGINDØ KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Jegindø. Opstalt. 1:300. Set fra Syd. Udkast af Hother Paludan 1916. JEGINDØ KIRKE REVS HERRED Kirken har maaske været viet til S. Laurentius (se Klokkeindskriften S. 781). Øen tilhørte fra ældgammel
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereFig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sjørrind,»skal i forrige Tider have været et Asylum eller Barfred med sær Privilegio«1, og endnu
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Sønderhaa. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SØNDERHAA KIRKE HASSING HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1. 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Tødsø. Ydre, set fra Sydøst. TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 blev Tienden afhændet til Peder Smeedgaard og medinteresserede
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereFig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken ejedes efter Reformationen af Kronen; 16. November 1722 blev den uden Kaldsret skødet til Peder Wandborg, Borger
Læs mereFig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1940 KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Skjoldborg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1, men 16. December 1720 blev Kirketienden med Reservation
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereFig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Lødderup var vistnok et eget Sognekald 1499 1, men 1555 Anneks til Nykøbing sammen med Elsø; nævnte Aar vidste ingen,
Læs mereFig. 1. Tved. Kirken med Omgivelser 1875, set fra Nordøst. Tegning af J. Magnus-Petersen. TVED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Tved. Kirken med Omgivelser 1875, set fra Nordøst. Tegning af J. Magnus-Petersen. TVED KIRKE HILLERSLEV HERRED Kirken, der er Anneks til Nors, ejedes o. 1630 og 1666 af Kongen 1, men blev 8. Okt.
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereKirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Flade. Ydre, set fra Sydvest. V. H. 1986 FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom efter Reformationen under Kronen 1.
Læs mereFig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereSKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen
SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereHistorien om Sundkirken
Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en
Læs mereFig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1929 LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der første Gang nævnes 1363 1 som»lillækyrky«, var allerede 1455, ligesom nu, annekteret til Tømmerby. Skønt Præstegaarden
Læs mere