(Statistique officielle de la Norvége, troisième série.)
|
|
|
- Torben Mølgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. I. Uddrag af A arsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 884. (Rapports consulaires.). Den norske Statstelegraf 884. (Statistique des télégraphes de l'état.). Norges Sparebanker 884. (Statistique des caisses d'épargne.) 4. Norges Handel 884. (Tableaux du commerce.) 6. Skiftevæsenet 88. (Tableaux des successions et faillites.) Norges Postvæsen 884. (Statistique postale.) 8. Strafarbeidsanstalter 88)84. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Kriminalstatistiske Tabeller 88. (Statistiqui: de la justice criminelle.) 9. Sindssygeasylernes Virksomhed 884. (Statistique des hospices d'aliénés.) 0. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 88. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.). Norges Fiskerier 884. (Grandes pêches maritimes.). Folketntengdens Bevægelse 88. (Mouvement de la population.) 4. De offentlige Jernbaner (Rapport sur les chemins de fer publics.) 5. Rekruteringsstatistik 884. (Statistique du recrutement.). Norges Skibsfart 8E4. f Tableaux de la navigation.) Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigere Konsuler for Aaret 885. (Rapports con 8. Norges Handel 885. (Tableaux du commerce.) 9. Den norske Statstelegraf 885. (Statistique des télégraphes de l'état.) 0. Norges Sparebanker 885. (Statistique des caisses d'épargne.) Fattigstatistik 88 og 88. (Statistique de l'assistance publique.) sulaires.), Rekruteringsstatistik 885. (Statistique du recrutement.). Skiftevæsenet 88. (Tableaux des successions et faillites.). Norges almindelige BrandforsikringsIndretning for Bygninger (Statistique de 4. Sundhedstilstauden og Medicinalforholdene 88. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 5. Strafarbeidsanstalter 884/85. (Rapport sur les établissements pénitentiaireft) Sindssygeasylernes Virksomhed 885. (Statistique des hospices d'aliénés.) l'institution générale des assurances des bâtiments contre l'incendie.) 6. Norges Postvæsen 885. (Statistique postale.) Skolestatistik 88. (Statistique do l'instruction publique.) 9. Norges Fiskerier 885. (Grandes pêches maritimes.) 0. Folkemængdens Bevægelse 884. (Mouvement de la population.). Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 884. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.).. De offentlige Jernbaner 885/86. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 4. Norges Skibsfart 885. (Tableaux de la navigation.) Krimivalstatistiske Tabeller 88. (Statistique de la justice criminelle.) 5. Skiftevæsenet 884. (Tableaux des successions et faillites.) 6. Norges kommunale Finantser 88, 88 og 88. (Finances des communes.) Den norske Statskasses Finantser (Finances de l'état.) 9. Kriminalstatistiske Tabeller 884. (Statistique de la justice criminelle.) Skolestatistik 88. (Statistique de l'instruction publique.) 40. Norges Bergveerksdrift (Statistique des!nines et usines.) 4. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 886. (Rapports con 4. sulaires.) Strafarbeidsanstalter 885/86. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) 4. Norges Handel 886. (Tableaux dn commerce.) Fortsættelse: se Omslagets die Side.
3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Tredie Række No. 76. Beretning om Rigets Distriktsfængsler for Aaret l887. Udgiven af Expeditionsehefen for Strafanstalt og Fængselsvæsenet. RAPPORT SUR LES PRISONS DÉPARTEMENTALES. L'ANNÉE 887. KRISTIANIA. I Kommission hos H. Aschehoug & C o. 888.
4 Trykt i Ringvolds'Bogtrykkeri.
5 Indhold. I. Beretningen. A. Almindelige Bemærkninger Pag. B. Bygningerne..._ 7 C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger derom... 8 D. Ordenen og Disciplinen... 5 E. Sjtelepleien og Undervisningen 9 F. Sundhedstilstanden G. Fangernes Beskjæftigelse 9. Forpleining og Beklædning... I. Udgifter... 4 K. Fængselsselskaber... 8 II. Statistiske Tabeller. Tabel. Antallet af Celler og andre Rum i Fængslerne Pag. II. Fangeantallet og de forskjellige Slags Fanger. Fangedagenes Antal..... IV. Det gjennemsnitlige daglige Belæg af de forskjellige Slags Fanger. Det hoieste Belæg paa samme Tid VIII 4. Fangernes Alder X 5. Udgifter XII
6 Table des matières. I. Le rapport. A. Remarques générales page B. Les maisons _. 7 C. Nombre des détenus avec des renseignements statistiques 8 D. Régime disciplinaire....._ 5 E. Religion et instruction... 9 F. État sanitaire _. G. Occupations des détenus 9 H. Nourriture et habillement _. I. Frais 4 K. Sociétés de patronage pour les libérés.._., 8 II. Tableaux statistiques. Tableau. Nombre des cellules etc page II. Nombre des détenus des diverses catégories. Total des journées de détention IV. Nombre moyen journalier des détenus des diverses catégories. Nombre le plus élevé des détenus en même temps VIII 4. Age des détenus X 5. Frais XII
7 Beretning Om DistriktsfEengslerne for Aaret 887. A. Almindelige Bemærkninger. B. Bygningerne. C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger derom. D. Ordenen og Disciplinen. E. Sjeelepleien og Undervisningen. F. Sundhedstilstanden. G. Fangernes Beskjæftigelse. H. Forpleining og Beklædning. I. Udgifter. K. Fængselsselskaber.
8
9 A. Almindelige Bemærkninger. (Remarques générales.) Nedenstaaende Oversigt viser, hvilke Fængselsdistrikter, Landet er inddelt i, Antallet og Størrelsen af de til dem hørende Distriktsfængsler, saint af hvem disse bestyres : Fængselsdistrikter. e r o Hvor beliggende. Bestyrer. Anmærkning. Kristiania By. Akershus Amts Landdistrikt, Byen Drøbak og Ladestederne Soon og Hølen. Smaalenenes Amts Landdistrikt. Byen Moss. Byen Fredriksstad Byen Sarpsborg. Byen Fredrikshald. Hedemarkens Amts Landdistrikt og Byerne Hamar og Kongsvinger. Kristians Amts Landdistrikt og Byerne Lillehammer og Gjøvik. Buskeruds Amts Landdistrikt og Byen Hønefos. Kristiania. Skedsmo. Eidsberg. Moss. Fredriksstad. Sarpsborg. Fredrikshald. Hamar. Kongsvinger. Gjøvik. Sel '7 Nordre Aurdal. 5 Haugsund. Hønefos. Næs i Hallingdal Ved Kongelig Resolution af 4de Oktober 88 blev Byfogden i Kristiania, der tidligere havde havt Bestyrelsen af Fængslet, fritagen derfor, og til Bestyrer antaget Kandidatus juris Frantz Eugen Malthe. Fogden i Nedre Romerike. Fogden i Rakkestad. Politimesteren i Moss Politimesteren i Fredriksstad. Byfogden i Sarpsborg. Politimesteren i Fredrikshald. Byfogden i Hamar. Fogden i Vinger og Odalen. Fogden i Toten. Fogden i Nordre Gudbrandsdalen. Fogden i Valders. Sorenskriveren i Eker, Modum og Sigdal. Fogden i Ringerike. Fogden i Hallingdal. Fængslet benyttes efter Overenskomst mellem Akershus Amts Fængselsdistrikt og Kristiania Kommune tillige som Varetægtsfængsel for Akers Sorenskriveri., Efter Overens komst med Kommunebestyrelserne i Amtets Byer har Smaalenenes Amts Landdistrikt A d gang til at benytte Fængslerne i Amtets Byer, naar / Rummet tillader det. Af Fangerummene i Gjøvik er 5 Enkeltceller og Fællesrum afgivet til Benyttelse for en Tvangsarbeidsanstalt.
10 4 Ftengselsdistrikter. t). 7, eb, Hvor beliggende..4. ; Fel Bestyrer. Anmærkning. Byen Kongsberg. Byen Drammen. Kongsberg. Drammen. Politimesteren i Kongsberg. Politimesteren i Drammen. Jarlsberg og Laurviks Amts Landdistrikt, Byen Laurvik og Ladestederne Svelvik og Aasgaardstrand. Ladestedet Horten. Byen Holmestrand. Byen Tønsberg. Byen Sandefjord. Bratsbergs Amts Landdistrikt og Byen Skien. Byen Brevik. Laurvik. Sande. Sem. Horten. Holmestrand. Tønsberg. Sandefjord. Skien. Brevik Politimesteren i Laurvik. Sorenskriveren i Nordre Jarlsberg. Fogden i Jarlsberg. Politimesteren i Horten Byfogden i Holmestrand. Politimesteren i Tønsberg. Byfogden i Sandefjord. Politimesteren i Skien. Byfogden i Brevik. Fængslet er brændt i 886, uden at der endnu er truffet endelig Bestemmelse med Hensyn til Gjenopforelsen. Byen Porsgrund. Byen Kragerø. Porsgrund. Kragerø. Byfogden i Porsgrund. 6 Politimesteren i Kragero. Fængslet er brændt i 886, uden at der endnu er truffet endelig Bestemmelse med Hensyn til Gjenopførelsen. Ladestedet Stathelle. Stathelle. Fogden i Bamble. Ladestedet Langesund. Langesund. Byfogden i Brevik. Nedenws Amts Landdistrikt og Byerne Østerriso, Arendal og Grimstad samt Ladestederne Lillesand og Tvedestrand. Arendal. Hordntes. 9 Politimesteren i Arendal. Fogden i Sætersdalen. Lister og Mandais Amts Landdistrikt, Byen Flekkefjord samt Ladestederne Mandal og Farsund. Mandal. Flekkefjord. 6 4 Fogden i Mandal. Byfogden i Flekkefjord.
11 Tal 7a Fængselsdistrikter. tn Hvor beliggende. g, Bestyrer. Anmærkning. cq Pzi Byen Kristianssand. Kristianssand. 9 Politimesteren i Kristianssand. EfterOverenskomst med Lister og Mandais Amtskommune modtages, naar Rummet tillader det, Fanger fra Landdistriktet. Stavanger Amts Landdistrikt og Ladesteder samt Byen Haugesund. Stavanger. 5 Fogden i JEederen og Dalerne. Byen Stavanger. Stavanger. 0 Politimesteren i Stavanger. Sondre Bergenhus Amt. Lervik. Vossevangen. Sorenskriveren i Sondh ordland. Fogden i Hardanger og Voss. Byen Bergen. Bergen. 4 Politimesteren i Bergen. EfterOverensko mst mellem Amtets Fængselsdistrikt og Bergens By har førstnævnte Ret til fortrinsvis Af benyttelse i Bergens Distriktsfængsel af 8 Enkelteeller, Fællesrum og Rum for Strafarrest og Gjældsfanger. Nordre Bergenhus Amts Landdistrikt og Ladestedet Flom Vik. Fogden i Sogn. Romsdals Amts Landdistrikt samt Byerne Aalesund, Molde og Kristianssund. A alesund. Molde. Kristian ssund. 9 4 Politimesteren i Aalesund. Byfogden i Molde. Politimesteren i Kristi anssund. Sondre Trond hjems Amts Landdistrikt og Bergstaden 'torsos. Vollan i Trondhjem. Fogden i Strinden og Selbo. Byen Trondhjem. Trondhjem. 4 Politimesteren i Trondhjem.
12 6 ca.4 Fængselsdistrikter. Hvor beliggende. <4 g g Bestyrer. Anmærkning. fr.4 4 NordreTrondhjems Amts Landdistrikt, Byen Levanger samt Ladestederne Stenkjær og Namsos. Nordlands Amts Landdistrikt, Byén Bodø og Ladestedet Mosjøen. Levanger. Stenkjær. Namsos. Sandnæs. Bodø. Smedvigen Fogden i Stør og Værdalen. Fogden i Inderøen. Fogden i Namdalen. Fogden i Søndre Helgeland. Fogden i Salten. Sorenskriveren i Lofoten. Troms0Amts Landdistrikt og Byen Tromsø. Tromso. Politimesteren i Tromso. Fængslet er bygget af Tromso By. Finmarkens Amts Landdistrikt og Byerne Hammerfest, Vadsø og Vardo. Hammerfest. Vadsø. 0 Byfogden i Hammerfest. Fogden i Varanger. Som det fremgaar ved Sammenligning med de tilsvarende Oplysninger i Beretningen for Aarene 885 og 886, er der i Aaret 887 ingen Forandring foregaaet med Hensyn til Distriktsfængslernes Antal, Beliggenhed eller Bestyrelse. Man har saavel ved Meddelelsen af foranstaaende Opgave som ved Udarbejdelsen af Tabellen over Celler og andre Rum i Fængslerne (Tabel ) seet bort fra det Forhold, der midlertidig finder Sted ved Skiens og Krager0 Distriktsfængsler efter de disse Byer i Aaret 886 overgaaede Ildebrande ; nærmere Oplyning derom meddeles nedenfor under Afsnit B. Heller ikke ved Fængslernes Betjening er der skeet anden Forandring fra det foregaaende Beretningsaar end det ved Dødsfald eller Opsigelse foraarsagede Personskifte, undtagen for Kristiania Distriktsfængsels Vedkommende, hvor Opsynspersonalet er bleven forøget ved Ansættelse af en te Slutter, væsentlig i den Hensigt at kunne lette Slutterne i deres anstrengende Nattjeneste, og hvor der iste Juli 887 er indtraadt en ny Ordning af den geistlige Betjening ved Ansættelse af en særskilt Fængselspræst; herom vil Oplysning blive meddelt under Afsnittet om Sjælepleien og Undervisningen, ligesom Antagelsen af en særskilt Arbeidsforstander ved samme Fængsel vil blive omhandlet under Afsnittet om Fangernes Beskjæftigelse.
13 7 B. Bygningerne. (Les maisons.) Tabel, der indeholder Opgave over Fang erum i Rigets Distriktsfængsler, viser for Beretningsaaret det samme Antal saadanne som i Aarene 885 og 886. I de Fængsler haves imidlertid ikke det i Tabellen anførte Antal, idet Byerne Skien og Krager 0, som ovenfor nævnt, fremdeles kun disponerer over midlertidige Fængselslokaler. Som i Beretningen for Aarene 885 og 886 S. 0 Note anført, blev til Benyttelse som Politittrrest i Skien opført en midlertidig Træbygning, indeholdende særskilte Rum for 0 Fanger. Denne Bygning toges i Brug i September 887 og benyttes fremdeles sammen med det i forrige Beretning omtalte, i den nedbrændte Fengselsbygnings iste Etage indrettede midlertidige Fængselslokale, idet Opførelse af den nødvendige nye Feengselsbygning endnu ikke er paabegyndt. Heller ikke i Kragerø har man endnu faaet nyt Fængsel, men benytter fremdeles det i forrige Beretning omtalte Arrestlokale, der dog ikke tilfredsstiller Behovet for Fangerum. I de øvrige Distriktsfængsler er ikke i det sidst forløbne Aar væsentlige Forandringer foretagne med Hensyn til Fængselsbygningerne. De fornødne Reparations og Vedligeholdelsesarbeider er foretagne, ligesom forskjellige Forfoininger er trufne til at forøge Fængslernes Sikkerhed og hindre utilbørlig Kommunikation Fangerne imellem. I Ak ershu s Amts Distrikt s fængs el er saaledes anbragt Blændere for 8 Cellevinduer og i Vadsø Distrik ts fee ngsel er de gamle Blændere, der ansaaes for uhensigtsmæssige, blevne afløste af nedentil hængslede Vinduer med riflet Glas og forsynede med Sideskjærme. Efter den Anvisning, der indeholdtes i den som Bilag 5 til forrige Beretning trykte Rundskrivelse fra Expeditionschefen for Fængselsvæsenet, er Træ eller Zinkkasser anbragte foran Varmluftkanalernes Aabninger paa Cellevæggene i en hel Del Fængsler, dels i samtlige Celler, dels alene i en større eller mindre Del af dem, eftersom Behovet antoges at paakræve det. I 'Vadsø Distriktsfængsel blev Varmluftaabningerne fra det for henge siden kasserede Varmeapparat ganske gjenstcengte for at hindre Kommunikation.
14 C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger derom. (Nombre des prisonniers avec des renseignements statistiques.) Af Tab el, der indeholder Opgave over Fangeantallet og Fangedagene i Rigets Distriktsfængsler i Aaret 887, vil sees, at Antallet af de Pe r soner, der soin Straf eller Varetægtsfanger (altsaa bortseet fra Natarrestanter) i nævnte Aar hensad i Distriktsfængslerne, udgjorde 0 0, hvoraf Mandsfanger og 47 Kvindefanger. Heraf falder paa Kristiania Distriktsfængsel det høieste Belæg med 4 09 Fanger 60 Mænd og 490 Kvinder, og paa Bergens Distriktsfængsel det næststørste med 800 Fanger 78 Mænd og 8 Kvinder. Det mindste Belæg havde i dette Aar, bortseet fra Langesunds Distriktsfiengsel, hvor der i hele Beretningsaaret ikke var indsat nogen Fange, Holmestrands og Stathelle Distriktsfængsler med hver 5 Fanger. Om de i sidstnævnte Fængsel hensiddende Fanger meddeler Bestyreren, at disse 4 Mænd og Kvinde samtlige vedkom Kragerø, hvorfra de i Henhold til Overenskomst med Stathelle Kommunebestyrelse var overførte, da det midlertidige Fængsel paa deres Hjemsted ikke havde tilstrækkelig Plads. Det samlede Antal Fangedage i samtlige Distriktsfængsler har i Beretningsaaret udgjort 89, hvoraf de 74 0 falder paa Mandsfangerne og 5 8 paa Kvindefangerne. I Kristiania Distriktsfængsel var Fangedagenes Antal '88, hvoraf 6 95 for Mænd og 5 7 for Kvinder. Dernæst havde Bergens Fængsel 6 5 Dage, faldende paa Mænd og 65 paa Kvinder. Det mindste Dagantal af de i Beretningsaaret belagte Distriktsfængsler havde, ligesom i 886, Holmestrands Fængsel, idethele 79 Dage. Amtsvis bèregnet stiller Antallet af Fanger og Fangedage sig saaledes :
15 9 Antal Personer. Antal Dage. Amterne M. K. Tils. M. K. Tils. Kristiania Akershus 4 ' Smaalenene Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedentes Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromso Finmarken Hele Riget I Sammenholdes Fangernes og Fangedagenes Antal i Beretningsaaret med det tilsvarende i 886, viser der sig en ForOgelse af 845 Fanger med Fangedage (henholdsvis og ). Heraf falder paa Kristiania Distriktsfængsel alene en Forøgelse af 4 Fanger og 5 60 Dage (.8 og ) medens der pai. Rigets øvrige Distriktsfængsler kun falder en Tilvæxt af 4 Fanger med 49 Fangedage (henholdsvis og +.4 0). I Treaaret sees Antallet af Fanger og Fangedage at have stillet sig saaledes : Antal Personer. Antal Dage. M. K. Tils. M. K. Tils
16 0 Den gj enn em snitlige Fængs elstid for alle Fanger underet har i Treaaret været folgende Gjennemsnitligt Antal Dage paa hver Fange. M. K. Tils ,9 Af det samlede Belæg var Straffanger med Fangedage og 057 Varetægtsfanger (herunder indbefattet Transportfanger og Gjældsarrestanter) med 9 66 Fangedage. Heraf falder paa Kristiania Distriktsfængsel 4 Straffanger med Fangedage og 968 Varetægtsfanger med 4 70 Fangedage. 6/wens Distriktsfængsel havde i dette Aar 5 Straffanger og 78 Varetægtsfanger med henholdsvis 97 og 59 Fangedage. Sammenstillet med de to foregaaende Aar viser Fordelingen mellem de nævnte to Slags Fængsel sig saaledes Straffanger. Varetægtsfanger. Personer. Dage. Personer. Dage Samtlige de under Rubrikken A r r e st" opførte 76 Personer med 0 Fangedage var Militærarrestanter. Af almindelig Strafarrest efter Straffelovens Kap. 7 forekom i Beretningsaaret ikke noget Tilfælde. Fængsel paa sædvanlig Fangekost er i Aarets LOb udholdt af ialt 595 Personer, deraf 49 Mænd og 66 Kvinder, i henholdsvis 686 og 5 04 eller ialt Dage. Heraf udholdt 499 Personer (46 Mænd og 5 Kvinder) dette Slags Fængsel som id ø m t Straf med idethele 6 8 Fangedage ( 797 Mænd og 5 04 Kvinder), medens 96 Personer (8 Mænd og Kvinder) a fs one de B0 der med nævnte Straf i tilsammen 069 Dage (889 Mænd og 80 Kvinder). Vand og Brødstraf er udstaaet af 6 94 Personer, Mænd og 60 Kvinder, i tilsammen 855 Dage samtlige Mellemfristdage herunder medtagne, hvoraf 7 90 falder paa Mænd og 95 paa Kvinder'. Heraf var saadan Straf i d ø in t 56 Personer ( 97 Mænd og 64 Kvinder) med 7 90 Dage (5 09 paa Mænd og 808 paa Kvinder), medens 4 7 Personer (4 87 Mænd og 46 Kvinder) afs one de B Ø d er med Fængsel
17 paa Vand og Brød i tilsammen 954 Dage ( 87 Mænd og 7 Kvinder). Det samlede Antal S tr a ffa n g e r, der i Aarets Lob hensad i Distriktsfængslerne til Udholdelse af idømt Fængselsstraf, var altsaa, bortseet fra de 76 Milttærarrestanter, 060, deraf 64 Mænd og 47 Kvinder, hvoraf paa Kristiania Distriktsfængsel falder idethele 46, 76 Mænd og 57 Kvinder. Afs on in g af Bo der fandt Sted for 4 89 Personer, Mænd og 59 Kvinder, hvoraf 650 Personer, 4 Mænd og 9 Kvinder, falder paa Kristiania Distriktsfængsel. Fængselstidens gjennemsnitlige Længde i Treaaret sees for S tr a ffang erne s Vedkommende af folgende Opgave, der dog alene medtager de to vigtigste Arter af Fængselsstraf, og hvorved bemærkes, at ved Fængsel paa Vand og BrOd samtlige Mellemfristdage er medregnede : Fængsel paa Vand og Brod. Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Antal Fanger. Antal Fangedage. Gjennemsnitligt Antal Dage paa hver Fange. Antal Fanger. Antal Fangedage. Gjennemsnitligt Antal Dage paa hver Fange Den samme Beregning foretaget alene for deres Vedkommende, der udholdt ovennævnte Slags Fængsel som id omt Straf, viser folgende Resultat : Fængsel paa Vand og Brod. Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Antal Fanger. Antal Fangedage. Gjennemsnitligt Antal Dage paa hver Fange. Antal Fanger. 'Antal Fangedage. Gjennemsnitligt Antal Dage paa hver Fange ' Det fremgaar af disse Sammenstillinger, at Straffangernes Gjennemsnitsstraffetid i Beretningsaaret gjennemgaaende har været windre end i noget af de forrige Aar. Blandt Var etæ gts fan g erne er ovenfor medregnede 4 Mænd, der i Bergens Distriktsfængsel har hensiddet i Gjældsarrest i tilsammen 0 Dage, samt 485 Personer 47 Mænd og 68 Kvinder, der under Transport har været indsatte i Distriktsfængslerne i tilsammen 8 Dage.
18 Fraregnes disse, har Antallet af de egentlige Varetægtsfanger udgjort 568 (deraf 65 Mænd og 0 Kvinder) med 8. Fangedage ( 90 paa Mænd og 6 04 paa Kvinder). I Kristiania Distriktsfængsel var Antallet af saadanne Fanger 800 (657 Mend og 4 Kvinder) med 4 45 (henholdsvis 654 og 797) Dage, i Bergens Distriktsfængsel 06 Personer (86 Mænd og 0 Kvinder) med 88 Dage (henholdsvis 05 og 7). Fængselstidens Længde for de egentlig e Varetægtsfanger har for Aarene stillet sig saaledes : Antal Fanger. Antal Fangedage. Gjennemsnitligt Antal Dage paa hver Fange Varetægtsfangernns gjennemsnitlige Arresttid har saaledes i Beretningsaaret været noget højere end i de to forrige Aar. Antallet af *Fanger, som i Aaret 887 har hensiddet i Distriktsfængslerne, forholder sig til Rigets antagne Folkemængde den te December 885: omtrent som : 95; Straffangernes Forhold til Folkemængden var omtrent : 8 og de egentlige Varetægtsfangers : 76. I Aaret 886 forholdt det samlede Fangeantal sig til Folkemængden omtrent som :, Straffangerne og de egentlige Varetægtsfanger henholdsvis som og : 78. Procentvis beregnet og sammenstillet med de foregaaende Aar stiller Forholdet sig saaledes : Straffanger. Egentlige Varetægtsfanger: Tilsammen. Procent af den Procent af den Procent af den Antal antagne hjemme Antal antagne hjemme Antal antagne hjemme hørende hørende hørende Fanger. Folkemængde mængde mængde Fanger. Folke Fanger. Folke Decbr Decbr De cbr Tabel giver Oplysning om d et gjennemsnitlige daglige Belæg og det hoieste Belæg paa samme Tid i hvert af Rigets Distriktsfængsler i Aaret 887.
19 Af Tabellen fremgaar, at der i Beretningsaaret daglig gjennemsnitlig har hensiddet omtrent 45 Fanger, og særskilt af Straffanger og Varetægtsfanger henholdsvis omtrent 7 og 08. I Kristiania Distriktsfængsel var Aarets daglige Gjennemsnitsbelæg 88.46, i Bergens 7.84, medens Holrnestrands Fængsel alene viser et dagligt gjennemsnitligt Fangebelæg af 0. pr. Dag. Det hoieste Belæg paa samme Tid findes ligeledes ved Kristiania Distriktsfængsel, hvor det naaede 7. Dernæst havde Bergens Fængsel, et Belæg, der dog paa Grund af særlig indtrufne Omstændigheder ved en enkelt Leilighed ogsaa naaedes i et andet Fængsel, nemlig Vads0 Distriktsfængsel. I Stathelle Distriktsfængsel overskred Belægget i Aarets Lob aldrig Fange. Tabe 4 viser Fangernes Alder. 69 Personer, deraf 6 af Mandkjøn og 60 af Kvindekjøn, af Fangebelegget var under de fulde 8 Aar og hensad tilsammen i 6 68 Dage, hvoraf 4 79 falder paa Gutterne og 475 paa Pigerne. Af det nævnte Antal var igjen, Gutter og 8 Piger, under det fulde 5de Aar og hensad i henholdsvis 89 og 46, tilsammen 075 Fangedage. Følgende Sammenstilling viser Antallet af saadanne unge Fanger i de sidst forlobne Aar :. Under 5 Aar. 5 8 Aar. Antal Personer. Antal Dage..Antal Personer. Antal Dage. M. K. Tils. M. K. Tils. M. K.Tils. M. K. Tils Det fremgaar heraf, at Antallet af unge Fanger navnlig af Aldersklassen under 5 Aar har været storre i 887 end i 8 6, men dog naar undtages Kvindefanger under 5 Aar mindre end i 885. Folgende Sammenstilling viser Forholdet mellem Belægget af unge Fanger i de vigtigste Fængsler indbyrdes og ligeoverfor de ov. rige Distriktsfængsler underet : Under 5 Aar. Antal Personer. Antal Dage. 58 Aar. Antal Personer.Antal Dage. M. K. Tils.I M. K. Tils. M. K. Pils. M. K. Tils. Kristiania. Bergen.. Rigets øvrige Distriktsfængsler Hele Riget I
20 4 Kristiania og Bergens Distriktsfængsler havde altsaa i Aaret 887 for disse Aldersklassers Vedkommende dog med Undtagelse af Kvindefanger under 8 Aar noget over Halvparten af Rigets samlede Belæg. Forholdet var i 886 omtrent det samme, medens de nævnte Fængsler i 885 havde omkring to Tredie parter af Rigets samlede Belæg. I Distriktsfængslerne er i Aarets Lfzib fuldbyrdet Risstraf paa Gutter, deraf i Kristiania 46, i Bergen 5 og i Trondhjem. Med Hensyn til statistiske Oplysninger forøvrigt om Fangerne, for Exempel om Arten af de af dem begaaede Forbrydelser og deres tidligere Livsstilling, Hjemsted og Nationalitet maa man, ligesom i forrige Beretning, indskrænke sig til at henvise til de almindelige Oplysninger herom, der indeholdes i de af det statistiske Centralbureau aarlig udgivne Tabeller vedkommende Norges Kriminalstatistik.
21 5 D. Ordenen og Disciplinen. (Régime disciplinaire.) Bestyreren af K ri sti an ia Dist rikts fæn gs el har med Hensyn hertil meddelt, at der i Aaret 887 paa et Antal af 5 af samtlige 50 Fanger, Politiarrestanter medregnet, som i kortere eller længere Tid har hensiddet i Fængslet, er anvendt 56 Disciplinærstraffe. Fange er revset 5 Gange, Fanger 4 Gange, Fanger Gange og Fanger Gang. Af Straffene faldt 6 paa Varetægtsfanger, 7 paa Straffanger paa sædvanlig Fangekost og paa Vand og Brødsfanger. Af Afstraffelserne faldt 5 paa Mandsfanger og 5 paa Kvindefanger, ligesom af Straffene den ene tildeltes en Fange under 5 Aar, de 4 Fanger i Alderen 58 Aar og de Fanger i Alderen over 8 Aar. De i dette Fængsel hyppigst anvendte Disciplinærstraffe har været Hensættelse i mørk Celle fra Timer til Dage saint Afstraffelse med Ris eller Rotting. Desuden har ialt 5 Fanger paa Grund af slet Opførsel været tildelte Advarsel og enkelte Fanger af samme Grund været berøvede Adgang til Skrivematerialier, forbedret Kost eller Tobak. En Flerhed af Politiarrestanter har dels paa Grund af Ustyrlighed, dels af Frygt for Selvmordsplaner, i Aarets Lob været belagte med Jern, medens ingen saadanne Arrestanter er bleven tildelt legemlig Revselse. I Betragtning af det høie og for en stor Del af unge Personer bestaaende Belæg finder Bestyreren at maatte. karakterisere Fangernes Opførsel som i det hele taget god. Den hyppigst forekommende Forseelse var ligesom i begge de forrige Beretningsaar Meddelelse til Medfanger. Af alvorligere Brud paa Disciplinen, der dog ikke har medført justitiel Tiltale, har Bestyreren meddelt følgende Tilfælde : C. P., 0 Aar gammel, arresteret 5de April for Tyveri, blev den te Mai indlagt paa Rigshospitalet til Observation, og kom den 9de Juni tilbage i Arresten, blev 6de Juni af Fængselslægen foranlediget indlagt paa Byens Sindssygeasyl, men 4de s. M. af Akershus Amt beordret indlagt paa Gaustad Asyl (naar han derfra er udskrevet, vides ikke) og den 8de November atter arresteret for Tyveri. Han havde den de Mai om Morgenen tændt Ild i noget Spon efter Eskeklistring. Da man Kl. 8 / Morgen kom ind til ham, laa han paa Gulvet noget medtaget af ROg. Det brændte midt paa Cellegulvet i noget Spon, og Ilden havde forkullet en Ring.af Gulvet i omtrent en Alens Diameter. Han havde brukket Jernhanken af sin Bøtte og paa Ydermuren i hans Celle saaes svage Riper. Det var saaledes at formode, at han havde villet forsøge at rømme, men at han, da dette mislykkedes, i et Anfald af Desperation har
22 6 forsøgt at sætte Ild paa Fængslet. Paa Examination om Ildspaasættelsen svarede han kun meningsløst, og Lægen gav 7de Mai Erklæring om, at han simulerede sindssyg. Herfor blev han samme Dag ilagt 6 Rap Rotting, men uagtet han vred sig meget under Slagene, bragte de ham ikke til Eftertanke, og Lægen, der var tilstede under Executionen, anbefalede ham derfor til at sættes sammen med andre Fanger, hvilket bler gjort. Under hans anden Hensidden her var han den 0de November urolig under Gudstjenesten og slog istykker en Vinduesrude. Han blev derefter strax af Vagtmesteren uden min Mellemkomst sat sammen med ' andre Varetægtsfanger. Da han den 0de Januar d. A. ikke vilde lufte og for op med Trusel mod Slutteren, blev han alvorlig advaret og atter nedsat paa Enkeltcelle. Han bad herunder om Forladelse og lovede at opføre sig ordentlig. Den te s. M. var han om Aftenen Kl. 8 / endnu ikke gaaet tilro, men puslede med noget ved Ringeapparatet, hvorfor man gik ind til ham, fik ham afklædt og praktiseret tilkøis ; i Lommen fandtes noget Hyssing, tillavet som Rendesnare. Han dikteredes herfor Dages Jernpaakegning og hans Klæder udtoges om Natten. En ruin Tid efter blev han atter, efter i Mellemtiden at have opført sig godt, af Mangel paa Cellerum sat sammen med andre Varetægtsfanger, og der har senere intet væsentligt været at bemærke ved ham." En Undvigelse fandt i Aarets LOb Sted fra dette Fængsel, idet en Kvindefange den 7de Marts ved Opsynets Mangel paa Agtpaagivenhed fandt Anledning til at slippe bort. Vedkommende Slutter blev i Sagens Anledning tildelt en alvorlig Advarsel, og der blev truffet Forfoining til for Fremtiden at hindre lignende Tilfælde. Den undvegne Fange blev allerede næste Dag paagreben og afstraffedes ved Hensættelse i mørk Celle i Dage. En Varetægtsfange prøvede paa Veien fra Byrettens Lokale til Fængslet at rømme fra den ham ledsagende Slutter, blev imidlertid paagreben og tildelt 0 Slag Rotting. I Akershus Amts Distriktsfængsel i Skedsmo har to Fanger været afstraffede ved at hensættes i mørk Celle hver i 4 Timer for trods Advarsel at have sat sig i Forbindelse med Medfanger. Fra Moss Dis tri k t s fæ ngs e gjorde en Fange Forsøg paa at rømme, ved at prøve paa at springe fra Slutteren, efterat han sammen med denne havde været ude for at hugge Ved. Angjaeldende blev afstraffet med Slag Tamp. En anden Fange gjorde i samme Fængsel Forsøg paa at kradse løs Kalken om en Mursten i Cellevæggen. Fire Personer har i Fredriks tads D istriktsfze ngs el været afstraffede hver med Slag Tamp. Samtlige disse Fanger havde gjort sig skyldig i Uorden i Fængslet, for de tre Personers Vedkommende i Forbindelse med Beskadigelse af Inventar og for den fjerdes i Forbindelse med haanende Ytringer mod Præsten.
23 7 En Undvigelse fandt i Beretningsaaret Sted fra Dramm ens Distriktsfæn g se. En der hensiddende for Indbrudstyveri i en Kirke dømt Varetægtsfange, S. T. S., rømte nemlig Nat til 9de Oktober, idet han ved Hjælp af falske Nøgler banede sig Vei ud af Cellen og fra Fængselsgangen til Slut terens Leilighed, hvorfra han videre uden Hindring naaede ud i Fængsels og Raadhusbygningens almindelige Gaardsrum, over hvis Port han klatrede ud paa Gaden. Forhør blev optaget, og Fængselsbetjeningen blev efter det derunder oplyste tildelt en alvorlig Tilrettevisning. Fangen blev senere, efter i Mellemtiden at have begaaet nye Indbrudstyverier, igjen paagreben, og hensad da i Skiens Dis trikts fm ngsel, hvor han vel ikke gjorde noget direkte Forsøg paa Rømning, men dog viste en saadan Opfindsomhed i at skaffe sig Midler til at lave Diriker og falske Nøgler, at den strengeste Agtpaagivenhed udkrævedes, ligesom man til Betryggelse fandt sig nødsaget til om Natten at belægge Angjaeldende med Jern. I Tønsbergs Distriktsfængsel simulerede to Varetægtsfanger Sindssygdom, hvilket for en Tid nødvendiggjorde særskilt Bevogtning. To i Br e vik s D strikt sfae ng s el hensiddende Varetægtsfanger undveg fra Fængslet den 0de Juni. Den ene Fange blev allerede den 5de næstefter paagreben og gjenindsat i Fængslet, medens den anden var reist til Udlandet. Ved det i Sagens Anledning optagne Forhør blev det bragt paa det rene, at Undvigelsen var bleven muliggjort ved forskjellige Misligheder ved Fængslet, hvorfor ogsaa dettes Vedkommende af JustitsDepartementet blev meddelt en alvorlig Tilrettevisning. I Arendals Distriktsfængsel foranledigede en Fanges gjentagende Opsætsighed ligeoverfor Vagtmesteren hans Afstraffelse med 5 Slag Tamp. To Fanger, der i Kristianssands Distriktsfængsel trods gjen, tagne Advarsler vedblev at ituslaa Inventariet og Vinduerne, blev for dette Forhold straffede med henholdsvis 8 og 5 Slag Tamp. I Bergens Distrikts fæ ngsel hal: i Beretningsaaret fire Fanger været disciplinært afstraffede, en Fange for Skrig gjennem Vinduet til Medfanger, to for ødelæggelse af Inventarium og en for samme Forseelse i Forbindelse med støjende Opførsel. De anvendte Korrektionsstraffe har været Hensættelse i mørk Celle i eller Dage. I Aalesun cis Distriktsfængsel blev fire Fanger revsede, to med Hensættelse i mørk Celle henholdsvis i 9 Timer og Døgn, og to med hver 6 Slag Ris. Alle disse Fangers Forseelse bestod i Raaben og Skrigen i Fængslet. Fra Kristianssunds Distriktsfængsel undveg den 4de April en Varetægtsfange, S. J. M., idet han ved Uagtsomhed fra Slutterens Side havde faaet tilvendt sig Nøglen til Fangegaardens Bagport. Angjaeldende, der strax blev paagreben og efter /4 Times Fravær igjen indsat i Fængslet, gjorde under Tilbagetransporten hertil saa voldsom Modstand mod Slutteren og, en
24 8 Politifunktionær, at han blev sat under Tiltale og ved Dom tilfunden 0 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost for nævnte Forbrydelse. Ved en anden Leilighed gjorde denne Fange sig skyldig i upassende Forhold i Fængslet og blev i den Anledning revset med 6 Slag Tamp. En anden Varetægtsfange, en 4aarig Gut, gjorde i samme Fængsel Forsøg paa at undvige fra Fangegaarden, hvor han opholdt sig til Bevægelse i frisk Luft. Forsøget forhindredes imidlertid itide. To Fanger tildeltes Irettesættelse for at have kradset paa Cellevæggene. I Trondhjems Bys Distriktsfeengse il har tre Fanger været indsatte i mørk Celle i henholdsvis, og Dage for at have ripet og skrevet paa Cellevæggen og Fangegaärdens Plankeværk samt for Forsøg paa Meddelelse til Medfange. En Fange forsøgte i dette Fængsel, strax efter sin Indbringelse, at undvige fra Slutteren, der havde Fangen med sig i Fængslets Kjcelder. Denne kun 8 Aar gamle Fange slap imidlertid paa Grund af sin fortvivlede Sindsstemning med en alvorlig Advarsel og Formaning, hvorefter hans Opførsel senere har været god. I Rigets øvrige Distriktsfængsler har Fangernes Opførsel og Forhold ikke givet Anledning til nogen disciplinær Forfoining. Det vil sees, at i dette Beretningsaar ligesom i de foregaaende de almindelige Forseelser bestod i Meddelelse til Medfange, Beskadigelse af Inventarium, respektstridigt Forhold og Urolighed, saint i Rømning eller Forsøg herpaa, idethele 7 saadanne, forøvede af 7 forskjellige Personer, foruden den ovenfor under Skiens Distriktsfængsel omtalte, formentlig paa Undvigelse anlagte forberedende Virksomhed. De anvendte Revselser har, foruden Advarsel og Irettesættelse, væsentlig været Hensættelse i mørk Celle samt Ris eller Tamp.
25 9 E. Sjælepleien og Undervisningen. (Religion et instruction.) Ved Kristi ania Dis trikts fængs el har tidligere som i den forrige Beretning anført den geistlige Betjening været udført af Tre,dieprzesten ved Trefoldigheds Menighed, fra 884 i Forening med en ordineret Præst som Medhjælper. For Storthinget i 887 blev fremsat kongelig Proposition om Bevilgning af Kr aarlig til Aflønning af en Præst ved Distriktsfængslet. Dette Forslag blev ikke bifaldt af Storthinget, der imidlertid forhøiede det tidligere til "forøget geistlig Betjening" ved Kristiania Distriktsfængsel bevilgede Beløb fra Kr til Kr aarlig. Herved blev man sat istand til fra iste Juli 887 at forene hele den geistlige Virksomhed hos en specielt ansat Fængselspræst. Fra nævnte Dato blev af Kristiania Biskop den geistlige Betjening ved Distriktsfængslet overdraget til den tidligere Medhjælper, Pastor Kr. M. Eckhoff, idet samtidig Tredieprmsten ved Trefoldigheds Menighed indtil videre fritoges for den ham tidligere paahvilende Betjening af Distriktsfængslet. For Fængselspræsten udfærdigede Biskopen Instrux (der er aftrykt som Bilag), hvorhos han i Overensstemmelse med Instruxens a bestemte, at Gudstjeneste indtil videre skal forrettes hver første Høitidsdag og ellers hver anden Søndag. Ved den saaledes trufne Ordning er der, efter hvad Præsten allerede i en foreløbig Indberetning af 6de Oktober 887 har udtalt, opnaaet meget væsentlige Fordele, idet Præsten, der nu har saameget mere Tid til sin Disposition, derved er sat istand til selv af lægge sin Kraft der, hvor den mest maatte tiltrænges, og hvor der kan være nogen Frugt at vente, paa samme Tid som han har faaet bedre Anledning end før til gjennem fornøden Retledning og Anvisning at nyttiggjøre Lægmænds Arbeide for Fangernes Vel. Han har kunnet foretage hyppigere Cellebesøg hos Fangerne, ligesom han idethele har søgt at komme dem nærmere ind paa Livet baade ved Samtale, Gjennemlæsning af deres Akter og ved Overtagelse af Gjennemlæsningen af en stor Del af deres Korrespondance. Dette har imidlertid ogsaa udtaler Præsten foranlediget, at det i større Grad har lagt sig paa ham som en Pligt at være til Hjælp i et og andet, som har optaget Fangernes Tanker. Han er saaledes kommen til at skrive Breve for dem, eller at besøge deres Hjem, eller i deres Interesse at tale med Paarørende, Arbeidsgivere, Rettens og Politiets Funktionærer o. a. *
26 0 Gudstjeneste har været afholdt paa ialt 4 Søn og Helligdage, hvorhos Læreren en Søndag i Iste Halvaar har afholdt Bibellæsning. I det Halvaar har derhos ialt 7 Andagter været afholdte paa Hverdage, deraf 5 for Mænd og 9 for Kvinder. Disse Andagter af holdes i Fængslets Skoleværelse, hvor et begrændset Antal Fanger kan anbringes isolerede. Til Støtte for Salmesangen under Gudstjenesten er der anskaffet et Harmonium. Anvendelsen af læge Kræfter ved Sjælepleien i dette Fængsel er, som ovenfor antydet, i Beretningsaaret bleven udvidet. Foruden de i forrige Beretning (S. 8) nævnte Damer tilhørende en Kreds af Kristiania Forening til Fremnje af Sædelighed", der tager sig af de i Fængslet hensiddende usædelige Kvinder, har i Aarets LOb ogsaa fem Herrer efter Henvendelse til Kristiania Indremissionsforening paataget sig at besøge unge, til Fængselsstraf dømte Gutter, idet de af Præsten anvises saaflanne Fanger, som synes egnede for deres Besøg og Paavirkning. Disse Herrer faar stedse kun anvist Fange hver, og faar i Regelen ingen ny Fange at tilse, før den første har forladt Fængslet. Man paaser derhos, at den samme Fange, om han paany indkommer, ikke overlades nogen ny Besøgende, for at han ikke skal blive fristet til at misbruge fleres Godhed. En i Indremissionens Tjeneste staaende, af Brændevinssamlaget for at virke til Opreisning af drikfældige lønnet Kolportør er ligeledes givet Adgang til at besøge de for Drukkenskab mulkterede Fanger. Endelig har Præsten, efter Biskopens Rand, faaet en yngre theologisk Kandidat til at bistaa ham med CellebesOgene, idet ogsaa denne af Præsten faar anvist bestemte Fanger. I Bergens D istrikts fmn g s el har som tidligere Andagt været afholdt Gange ugentlig. Præsten har desuden, foruden at virke paa Fan gerne ved sine Cellebes0g, tillige efter Evne søgt at tage sig af de løsladte, for det meste i Forening med og som Medlem af det derværende Fængselsselskab. I ingen af de øvrige Fængsler har Gudstjeneste været af holdt i Aarets,0. Ingen Altergang har fundet Sted i Beretningsaaret. Derimod er i S ems Di strik tsfængs el de der hensiddende Personer bleven forberedte til Daaben, hvilken den ene af dem senere modtog i. vedkommende Kirke. Un de rvi sling har i Beretningsaaret været meddelt i 6 Fængsler, medens i de øvrige 9 Fangebelægget har været af den Art, at man ikke har fundet Grund til at foranledige nogen Fange undervist. 75 Personer har modtaget Undervisning i idethele 404 Timer. Heraf falder paa Distriktsfængslerne udenfor Kristiania 9 Personer og 60 Undervisningstimer, altsaa noget over 6 / Time paa hver undervist Fange. Til Sam
27 menligning hidsættes, at i 885 var den gjennemsnitlige Undervisningstid pr. Fange noget over 4 Timer, og i 886 vel 5 / Time. I Kristiania Distriktsfængsel har efter Lærerens Beretning 4 Personer, 5 Mandsfanger og 7 Kvindefanger, nydt Undervisning. At Antallet er noget mindre end det foregaaende Aar skriver sig fra, at flere Fanger har hensiddet gjentagne Gange, uden som forrige Gang at være opførte som nye. Antallet af Undervisningstimer var 65 ; i omtrent 00 af disse er Undervisningen meddelt til Fællespartier i Skolelokalet, i de øvrige under BesOg Cellerne. Desuden har Læreren anvendt 06 Timer til Bogudlaan og 5 Timer til Sang ved Gudstjenesten. Af de underviste Fanger var under 5 Aar 7 Mandsfanger og 5 Kvindefanger, mellem 5 og 8 Aar. 9 9 over 8 Aar Mandsfanger og 7 Kvindefanger. Af Fangerne var 9 Gutter og Piger under 5 Aar samt 7 Gutter over 5 Aar ikke konfirmerede. Læreren har i Ieretningsaaret fortsat de i tidligere Beretninger omtalte Husbesøg. Præsten saavelsom Bestyreren bemærker forøvrigt om Undervisningen ved Fængslet, at denne paa Grund af Forholdene langtfra kan drives i saa vid Udstrækning, som ønskeligt kunde være. Fængslets Bogsamling er bleven gjennemgaaet, og Begjæret efter Udlaan derfra er meddeler Præsten meget stærkt. I Bergens Distrikts fæ ngs el har været undervist ialt 46 Fanger i 598 Timer. Af Fangerne var 9 under 5 Aar, 95 mellem 5 og 0, 7 mellem 0 og 0, mellem 0 og 40 og 6 over 40 Aar gamle. Idethele har Undervisningen i dette Beretningsaar foregaaet paa samme Maade som i de foregaaende.
28 F. Sundhedstilstanden. (Etat sanitaire.) Om Sundhedstilstanden i Kris ti an ia Dis trik t s fce n gs el har Lægen afgivet følgende Aarsberetning : Hos Mænd hensiddende i Var etægt ell er paa F ang ek o st behandledes 4 Tilfælde : Kjertler Asthma Brandsaar Kolik 5 Broktilfælde Kontusioner Bronchit Lammelse Bylder Lymfangit Cardialgi 9 Nervesmerter Chanker NervOsitet 9 Cholerine, Diarrhoe Delir. tremens Næseblødning. Parafimose. Dryppert Rheumatisme 7 Epilepsi. Saar 4 Feber Simulation af Sindssygdom Forkjølelse 6 Svindel. Frost.. Syphilis. 8 Forvridning Tandpine 0 Halsbyld. Tæring 5 Hjernesygdo Hjertefeil. Hovedpine. Hudsygdomme Hæmorrhoider Indgroet Negl 4 Vand i Knæet Værkefinger øjensygdom øresygdom.. Forskjellige andre Sygdomme 4 Af disse Tilfælde blev Delir. tremens Hj ernesygdom overførte til Rigshospitalet, nemlig : Syfilis. Desuden blev et ikke ubetydeligt Antal Fanger undersøgt, uden at der var Foranledning til at ordinere Meiicin for dem. Flere af disse er indført under Benævnelsen Morbus nullus.
29 Hertil kommer nogle, som jeg havde under Observation paa Grund af, at de syntes at ville simulere Sindssygdom. Hos Kvin der i Varetægt eller paa almindelig Fangekost behandledes 6 Tilfælde: Abort Mavekatarrh Benhindebetændelse Nervositet Blegsot Obstruktion. Cardialgi Rheumatisme Cholerine, Diarrhoe Simulation af Sindssygdom. Forkjølelse 7 Svindel Hudsygdom Tæring. Hysteri Værkefinger Indgroet Negl Livmodersygdom 6 Af disse indlagdes paa Rigshospitalet for Livmodersygdom. Desuden er flere opført under Diagnosen Morbus nullus. Af Diebørn led af engelsk Syge (Rachitis). Mundskolle (Stomatitis). Forkjølelse. I min Beretning for Aaret 886 har jeg noteret Alderen hos dem, som har udstaaet Vand og Brødstraf fra 50 Dage for at undersøge, om der med Hensyn til Alderen kunde uddrages nogen Slutning til Bedømmelse af Straffens Virkning paa Legemsvægten. Det viste sig, at ældre Mænd og Kvinder udholde denne Straf lige saa godt som yngre, og at de Sygdomme, som Fanger paa Vand og Brød har lidt af, ikke i nogen Henseende kan ansees at have staaet i Forbindelse med Straffen. Jeg har ogsaa paavist, at Vægttabet ikke staar i noget direkte Forhold til Straffetiden. Hos M ænd, som i Aaret 887 har udholdt V and og Br ødstraf, har følgende Antal Sygdomstilfælde været noteret (8 Tilfælde). Alkoholisme Bronchit (chr.) 'Byld Halsbyld Hudsygdom Rheumatism e Søvnløshed Saar Hos Kvinder paa Vand og Brød behandledes Tilfælde. Cardialgi Hjertefeil
30 Legemsvægten hos Vand og Brodfanger stiller sig saaledes: Af Fanger, som har havt 5 0 D ages Straf har af M æn d : hverken aftaget eller tiltaget i Vægt. bar aftaget 0. Kg. tiltaget 0. aftaget (0 Aar gl). 87. Af Kvinder har: 4 hverken aftaget eller tiltaget i Vægt. har aftaget 0. Kg , Af Fanger, som har udholdt 5 D age s Vand og Brodstraf har af Mænd: 6 hverken aftaget eller tiltaget i Vægt. 6 har aftaget 0. Kg. tiltaget 0. aftaget tiltaget 0. aftaget
31 5 af 4 har aftaget 0.8 Kg _.0 _.... _.4 _ _ Af Kvinder har: hverken aftaget eller tiltaget i Vægt. har aftaget 0. Kg _ _ Af Fanger, som har udholdt 60 ) ages Vand og BrOdstraf har hverken aftaget eller tiltaget i Vægt. har tiltaget 0. Kg. aftaget , _ 0.8 \
32 6 har aftaget. Kg..5.8 (55 Aar gl.). i(5.5.5 (7 Aar gl.).7 ( 4. Af Kvinder har: aftaget 0. Kg Af Fanger, som har udholdt 5 D age s Vand og Brodstraf, har af Mænd: tiltaget 0. Kg. aftaget _ (6 Aar gl.)... _ _.0 ( Aar gl.). _ ( ).5 _.7 _ (7 Aar gl.).8 ( ).9 (7 ). ( ).6 (4 ) 5.0 ( ).
33 7 Af Kvinder har: aftaget 0. Kg Af Fanger, som har udholdt 6 0 D ages Vand og Brødstraf, har af Mænd: aftaget 0.9 Kg (40 Aar gl.) 0. (6 Aar gl.). (7 ) 0 Dage.. ( ) 9. Af Kvinder har: aftaget 0. Kg ". Der indtraf i Aarets Lob et Dødsfald i Fængslet, idet en som syg og husvild indsat Politiarrestant den 9de April kun en Time efter sin Indsættelse afgik ved Døden. En 6 Aar gammel Varetægtsfange gjorde den de December ForsOg paa at hænge sig i sin Celle, men blev dog hindret i sit Forehavende og kom sig snart. 9 Personer blev midlertidig indlagte paa Sygehus. 5 har paa Grund af Sygdom faaet Vand og Brødstraf konverteret til Fængsel paa sædvanlig Fangekost, hvorhos lignende Konversion har fundet Sted for 5 frugtsommelige eller diegivende Kvinders Vedkommende, ligesom Straffens Exekution paa Grund af Vedkommendes Sygelighed i flere Tilfælde har maattet udsættes. Enkelte Fanger har paa Grund af Sygelighed og Uskikkethed for Cellebehand Ting maattet sættes sammen med andre Fanger i Fællescelle. Om Sundhedstilstanden i Rigets øvrige Distriktsfængsler hidsættes efter de afgivne Beretninger følgende Oplysninger : Sygelighed bar hos ialt 6 Fanger været til Hinder for Udholdelse af Fængsel paa Vand og Brød, hvorfor Straffen enten fra først af eller senere er bleven konverteret. Om den ene af disse en Kvindefange erklærede Lægen, at heller ikke Fængsel paa almindelig Fangekost turde anvendes, idet Indespærringen ihvertfald vilde medføre Fare for hendes Sindstilstand. Hun
34 blev da ogsaa benaadet for sin Straf. En Fange fik paa Grund af en efter et tidligere Slaganfald opstaaet Sygelighed allerede inden Indsættelsen sin Straf konverteret, medens hos en and en Munden paa Grund tif Tandpine hovnede op, saa Angjældende ikke kunde indtage fast Næring, men efter Lægens Ordre matte næres med Melk, hvorfor Straffen matte afbrydes i ' Døgn. 7 Fanger matte i Beretningsaaret indlægges paa Sygehus. Af clisse blev Tiltalen for den enes Vedkommende frafaldt under hans Henliggen i Sygehuset. En i Bergens Distriktsfængsel hensiddende syg Mandsfange løslodes, idet en længere Hensidden i Fængslet paa Grund af Sygdommens langt fremskredne Tilstand fandtes utilraadelig. Ingen Fange er afgaaet ved Døden. Derimod døde i Distriktsfængslet i Skedsmo et Diebarn af Difterit. I Søndre Trondhjems Amts Distriktsfængsel paa Vollan hensad i dette Aar en for Tyveri til 40 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost dømt Fange, der led af Spedalskhed (Elephantiasis Graeeorum). Angjældende indbragtes fra Reitgjærdets Pleiestiftelse og indsattes i en Celle, der ikke almindelig benyttes, og til yderligere Sikkerhed mod Smitte medbragte han til Fængslet fra Stiftelsen saavel Spiseredskaber som Seng og Gangklæder m. v. Under sin Hensidden i Fængslet blev Angjældende tilseet af Pleiestiftelsens Læge, ligesom Fængselslægen anordnede det fornødne med Hensyn til Renlighed o. s. v. Den Celle, hvori Angjældende sad, har senere henstaaet ubrugt. Heller ikke i det sidst forløbne Aar har man gjort anden Erfaring angaaende Vand og Brødstraffens Virkning paa Fangernes Helbred end i de de foregaaende Beretningsaar. Bestyreren af V ads Ø Di s t rik t s fæng s el har om Virkningerne af denne Straf anført, at man der i Fængslet meget ofte har hørt Fanger med kortere Straffetid udtale, at det stod ikke paa, havde de altid saa meget Mad". Bestyreren af H au gsu n ds Di s triktsfæ ngsel har ladet de Mandsfanger, der udholdt Fængsel paa Vand og Brød i henholdsvis 0 og 5 Dage, veie. Resultatet viser, at den første Fange fra 64. Kg. gik ned til 60. og den anden fra 76.5 Kg. til 7.5. Veiningen blev for begges Vedkommende foretaget ved Indsættelsen samt derpaa hver Gang umiddelbart foran det første Maaltid i Mellemfristdagene.
35 9 G. Fangernes Beskjreftigelse. (Occupations des prisonniers.) I Anret 887 har man, ligesom i de de forrige Beretningsaar, i alle Distriktsfængsler, hvor der gaves Leilighed dertil, og hvor man ikke hos Fangerne stolte paa afgjort Ulyst til Arbeide, søgt at skaffe dem passende Sysselsættelse under deres Hensidden. Som i forrige Beretning forklaret, har de voxne Fanger i Distriktsfængslerne ikke efter Loven nogen Arbeidspligt, ligesom Forholdene i de almindelige smaa Fængsler i Regelen ikke tillader at istandbringe nogen ordnet Arbeidsdrift. I 4 Fængsler har Fangerne været sysselsatte med Arbeide. Udbyttet af den drevne Virksomhed har i Fængsler tilfaldt Fangerne udelt, medens i de øvrige 4 Arbeidsfortjenesten under en for de enkelte Fængsler forskjellig Ordning dels udelukkende er kommen Fængslet tilgode, dels for en større eller mindre Del er tilfaldt Fangerne selv. Dette sidste har dog regelmæssig alene kunnet finde Sted ved de større Fcengsler, særlig Byfeengslerne, hvor der har været Adgang til en mere lønnende Virksomhed, eller hvor Fangerne har hensiddet længere Tid. I Distriktsfængsler har der i dette Aar ikke været Leilighed til nogen nævneværdig Arbeidsdrift. Med Hensyn til Arbeidsvirksornheden i de enkelte Fængsler hidsættes efter de af Bestyrerne afgivne Beretninger følgende specielle Oplysninger : Ved Kristiania Distriktsfængsel har 499 Fanger, 40 Mænd og 69 Kvinder, været beskjæftigede med regelmæssigt Arbeide. Disse Fangers Arbeide har været saaledes fordelt : Varetægtsfanger. Straffanger. Sum..Eskearbeide Drevpilling Skomagerarbeide 5 8 Sknedderarbeide Sadelmagerarbeide 6 9 Snedkerarbeide. 6' Kurvarbeide.. 8 Dreierarbeide Malerarbeide Mattesøm.. Strømpestrikking 8 Søm og Lapping Hækling.
36 0 Varetægtsfanger. Straffanger. Sum. Bogrevision og Skrivearbejde 4 5 Murarbeide Udearbejde 5 5 Arbeide for sig selv Derhos har flere Fanger været beskjaaftigede med Rengjøring og andet Arbeide for Fængslet, hvorfor der ikke har været beregnet nogen Godtgjørelse. Lige fra Aarets Begyndelse fandt man sig, for at kunne ofre Arbeidsvirksomheden større Kraft, nødt til at ansætte en særskilt Arbeidsforstander, hvis udelukkende Funktion det er at bistaa med Fangernes Arbeide. Efter forskjellige Omordninger med Hensyn til denne Post og efter gjentagende Personskifte erholdt fra 8de Juli en haandværksmæssig uddannet Mand (Kurvmager) Ansættelse som Arbeidsforstander. Da vedkommende Fabrik, der ikke længer trængte saameget Leiearbeide, havde frataget Fængslet Leverancen af Fyrstilmsker, har man maattet lægge Arbeidsvirksomheden for en væsentlig Del over i et andet Spor. Man havde nemlig, saaleenge Eskearbeidet vedvarede, næsten udelukkende beskjæftiget Fangerne med dette og med Drevpilling, idet dog de Fanger, som besad. nogen særegen Færdighed i et eller andet Haandværk, søgtes beskjæftigede dermed. Fra den Tid Eskearbeidet ophørte, maatte man imidlertid se sig om efter andet Gjøremaal for en stor Del af Fangerne. De fik saaledes Kurvarbeide, forsaavidt de skulde hensidde saa lang Tid, at de med nogen Fordel kunde oplæres hertil, og var lærenemme, idet bemærkes, at Kurvarbeidet er et forholdsvis kostbart Arbeide, da Materiellets Anskaffelse lober op i mange Penge. Andre Fanger, som havde mindre Straffetid og ikke var skikkede hertil, erholdt Undervisning i at fabrikere Leget0i. De Fanger, som kunde et' eller andet Haandværk, fik saadant Arbeide. Resten af Fangerne sysselsattes væsentlig med Drevpilling, Kvindefangerne med SOm og StrOmpestrikking. Som Følge af denne forandrede Arbeidsplan maatte man stærkt angribe den ved Eskearbeidet opsparede Kapital, der ved Aarets Begyndelse udgjorde Kr. I og ved Juni Maaneds Udgang var steget til Kr..78 ; ved Aarets Udgang var den reduceret til Kr , medens Lagerbeholdningen af Fabrikata og Materiel i samme Mon var øget. Det er Bestyrerens Tro, at den forandrede Arbeidsplan har været og vil blive gavnlig for de arbeidende Fanger, da ialfald en stor Del af dem udfører Arbeidet med Iver og Lyst, og gere af dd løsladte Fanger har takket for, hvad de har lært. Med JustitsDepartementets Samtykke har Distriktsfængslet erholdt Adgang til at udsælge sine Fabrikata i Udsalget for Strafanstalterne i Kristiania, hvis Bestyrer velvillig har paataget sig det 'hermed forbundne Arbeide.
37 Fængselsbestyreren har meddelt følgende Uddrag af Aarets Regnskab over Arbeidsvirksomheden : Indtægt. Udgift. Beholdning fra 886 Kr Indvundne Renter Kr. 9.8 Solgt Fabrikat Indkjøb af Arbeidsmateriel : Til Eskeklistring Kr. 7.5 Malerarbeide 6.07 Sadelmagerarbeide 9.06 Skomagerarbeide Strømpestrikking 79.9 Snedker & Kurvtnagerarbeide Fiskerisagers Anskaffelse 0.44 Skræddermateriel Diverse 06.9 Tougværk 79.6 Kr Kontorrekvisita 5.8 Arbeidsredskaber Lønninger Rabat til Udsælgerne 94. Arbeidsgodtgjørelse til 9 Fanger Kassebeholdning / Kr Kr Efter Optælling ved Aarets Udgang androg Fabrikat og Materialbeholdningen til. Kr Inventariebeholdningen 4.50 Kassen udgjorde Arbeidsdriftens Status Kr Trækkes herfra Beholdningen i Kassen, Lageret og Inventariebeholdningen ved Aarets Begyndelse henholdsvis Kr , Kr og Kr bliver Aarets Nettoudbytte af Arbeidsdriften. Kr (mod Kr. 7.0 i 886, Kr i 885 og Kr i 884). I Skedsmo Dis trik ts fæn g s el har den i forrige Beretning omtalte Fabrikation af Konvolutter og af Poser til Smaamynt i Beretningsaaret været fortsat og udviser en Forarbeidelse af henholdsvis 8 75 og 5 Stykker samt Afsætning af færdigt Fabrikat til et Belob af Kr
38 I Tr ondhje in Bys Distriktsfængs el bar Fangerne været beskjæftigede dels med Arbeide for sig selv, dels med Reparation af Fængslets Inventarieklæder og andet Arbeide for Fængslet. Ved Siden heraf har Mandsfangerne væsentlig været sysselsatte med Drevplukning og Kvindefangerne med Haandarbeide. Ved Fangernes Arbeide er forfærdiget diverse nyt af Inventarieklæder til Fængslet, arbeidet Klædesbeengete til Retslokalerne m. v. 5 Fanger har været tilstaaet Godtgjørelse for sit Arbeide.
39 II. Forpleining og Beklædning. (Nourriture et habillement.) Fangernes Forpleining er i Beretningsaaret foregaaet paa samme Maade som i forrige Beretning anført. Nogen grundet Klage over Kosten er ikke fremkommen i Aarets Lob. I Kristiania Distriktsfængsel erholdt samtlige Fanger, der hensad i Fængsel paa sædvanlig Fangekost, med Overøvrighedens Samtykke som Extraforpleining Juleaften Risengryns Grød' med Saft; Juledag fik de oui Morgenen Julekage og om Aftenen hver / Liter Melk, Nytaarsaften Julekage og / Liter Melk. Udgiften herved, idethele 5 Kroner, bestredes af Indtægterne ved Arbeidsdriften. Ved Løsladelsen er i Aarets Lob 5 trængende Fanger understøttede med Beklædningsgjenstande til et samlet Belob af 4 87 Kroner. Heraf falder paa Kristiania Distriktsfængsel 75 understøttede Fanger og en Udgift af 695 Kroner.
40 4 I. Udgifter. (Frais.) T ab el 5 viser Statskassens og Fængselsdistrikternes Udgifter i Aaret 887 med Summerne afrundede til nærmeste Belob i hele Kroner. a) Statskassens Udgifter udgjorde et samlet Belob af 89 9 Kroner, altsaa ikke ubetydeligt over de tilsvarende Udgifter i 885 og 886, der udgjorde henholdsvis 8 66 og 8 09 Kroner. Dette Resultat skriver sig imidlertid for den væsentligste Del fra det i Beretningsaaret i Distriktsfængslerne hensiddende højere Fangebelæg. Af den samlede Udgift falder paa Kristiania Distriktsfængsel 079 Kroner eller ligesom i 886 noget over en Trediedel. Følgende Sammenstilling viser Forholdet mellem de enkelte Poster af St atsk a s s e n s Udgifter for hele Riget i hvert af de Aar : Varetægtsog Underholdflingspenge. Inven Sygeudgifter. Understøttelse ved Løsladelsen. Be tarie klæder. Lægetilsyn. Lægemidler. klædning. Anden Understøttelse. Godtgjørelse Under Geistlig visning. Omsorg*). til Bestyrer*). Tilsammen af Statskassen , Foretaget alene for Kristiania Distriktsfængsels Vedkommende viser Sammenstillingen følgende Resultat : Varetægtso g Underholdningspenge. Inven Sygeudgifter. Understøttelse ve d Løsladelsen. Be tarie klæder. Lægetilsyn. Lægemidler. klædning. Anden Understøttelse. Godtgjørelse Under Geistlig visning. Om Borg. til Bestyrer. Tilsammen af Statskassen $ *) Herunder Skyds og Diætgodtgjørelse til vedkommende Embedsmænd.
41 5 Næst Kristiania viser B e rgen s Distriktsfængsel den største Udgift for Statskassen, nemlig 6 08 Kroner. I 885 og 886 kostede dette Fængsel Statskassen henholdsvis 6 6 og 6 57 Kroner. Med Hensyn til de enkelte Poster af Statskassens Udgifter bemærkes, at Kompletteringen af Distriktsfængslernes Beholdninger af Inventarieklæder ogsaa i 887 har holdt denne Post oppe i et højere Bel0b. Ligesom i de forrige Beretningsaar omfatter Godtgjørelse til Bestyrer" overalt udenfor Kristiania alene Skyds og Diætgodtgjørelse. Endelig bemærkes med Hensyn til den ved Kristiania Distriktsfængsel stedfundne Forøgelse paa Kontoen Geistlig Omsorg", at denne er foranlediget ved den foran under Afsnit E omtalte, fra lste Juli E87 indtraadte forandrede Ordning med Hensyn til Fængslets geistlige Betjening. b) Fængselsdistrikternes Udgifter sees af Tabellen at have udgjort 806 Kroner. I 885 og 886 udgjorde de tilsvarende Udgifter et BelOb af henholdsvis og 7 77 Kroner. Paa Kri stiani a Distriktsfængs el falder af ovenstaaende Be Kroner mod '8 8 i 885 og 6 85 i 886. I Fængselsdistrikternes Udgifter viser der sig saaledes for Beretningsaaret hvad der ogsaa var Tilfældet for det foregaaende Aar en Nedgang. Denne beløber sig for 887 til idethele 967 Kroner eller.88 go og for Kristiania Distriktsfængsel til 975 Kroner eller.6 0. Sidstnævnte Fængsels af Kommunen udredede Udgifter androg for Beretningsaaret ligesom for de to foregaaende Aar til omkring en Femtedel af det samlede Beløb for Riget. Sammenstilles de enkelte Poster af F æ n gsels dis tr ik t erne s Udgifter med de tilsvarende i de foregaaende to Aar, viser der sig følgende Resultat, for hele Riget : Lonninger. Belysning og Brændsel. Vedligeholdelse og Inventarium. Andre Udgifter. Tilsammen af Fængselsdistrikterne Foretaget særskilt for Kristiania Distriktsfængsel viser Sammenstillingen følgende: *
42 6 Belysning Lønninger. og Brændsel. Vedligeholdelse og Inventarium. Andre Udgifter. Tilsammen af Fængselsdistriktet ' Næst Kristiania havde B erg ens Distriktsfængsel den største Udgift for Fængselsdistriktet : 9 65 Kroner mod 9 6 Kroner i 885 og 0 00 Kroner i 886. Heraf er dog, som i forrige Beretning forklaret, en Del Tilskud fra Søndre Bergenhus Amt til Udgifter ved Fængslets Drift. Ved Ho rt en s, Skie ns og Kra g er0 Pistriktsfængsler er ligesom i 886 Udgifterne til Belysning og Brændsel anslagsvis opførte med tilsammen 040 Kroner, ligesom ogsaa forskjellige andre Byfængsler har disse eller andre Udgifter skjønsmæssig ansatte, idet de afholdes fælles for Fængslerne og de med disse forenede Raadhuse. e) Som Sam et U d gift" er for Aaret opført Summen af Statskassens og Fængselsdistrikternes Udgifter med 95 Kroner. Til Sammenligning hidsættes, at de tilsvarende Udgifter i 885 udgjorde 5 45 Kroner og i J886: 9 80 Kroner. Af de enkelte Fængsler viser Kristiania Distriktsfængsel. en samlet Udgift af Kroner. Dernæst havde B er gens Distriktsfængsel en Totaludgift af 5 75 Kroner. Mindst var den samlede Udgiftssum ved Lange s unds Distriktsfængsel, hvor der, som tidligere anført, ingen Fanger hensad i Aarets Løb. Dette Fængsel viser en samlet Udgift for Statskassen og Fængselsdistriktet af kun 89 Kroner. Som i forrige Beretning (S. 66) meddelt, er ikke Summen af Statskassens og Fængselsdistrikternes samlede Udgifter et korrekt Udtryk for den Byrde, der ved Underholdelsen af Distriktsfængslerne i det hele er paaført Stat og Kommune. Omn dette Forhold er nærmere Forklaring meddelt i Beretningen for Aarene,885 og 886, hvori tillige var bemærket, at det ikke ved Hjælp af de ved Udgivelsen foreliggende Materialier med nogen Nøiagtighed lod sig gjøre at beregne Distriktsfængslernes sande Kostende. For ved nærværende Beretnings Afgivelse at kunne meddele noiagtigere Oplysninger om det heromhandlede Forhold blev der ved Rundskrivelse til samtlige Fængselsbestyrere indhentet Underretning om, hvor meget der af Statskassens Tilskud efter Fængselslovens i. f. udbetales til Vagtmesteren eller den, der besørger Fangernes Forpleining, hvorvidt denne foruden Forpleiningen ogsaa leverer andre Præstationer og i saa Fald disses anslaaede Værdi, samt hvorvidt Vagtmesteren kan antages at have noget tilovers og i saa Fald hvor meget paa den saaledes etablerede Ordning,
43 7 hvilken Henseende Oplysning tillige blev begjært om, hvorvidt der ved Fastsættelsen af Vagtmesterens Lønningsvilkaar var taget Hensyn til nogen saadan Nettofortjeneste. Støttet paa de derefter modtagne Opgaver tror man at kunne anslaa Fængselsdistrikternes virkelige Udgifter (Netto) for Aaret 887 til omkring 000 Kroner. Lægges hertil Statskassens Udgifter med Ca Kroner, skulde de samlede Udgifter af alle Slags til Distriktsfængslerne i Beretningsaaret være omkring Kroner, et Resultat, der tør antages at komme det virkelige Forhold saa nær som muligt. Fordelt paa de 89 Fangedage viser Beregningen en Udgift af ca. Kr..5, hvoraf efter den ovenfor antagne Fordeling af Udgifterne Statskassen har baaret ca. Kr..00 og Fængselsdistrikterne ca. Kr..5 pr. Fangedag. (Efter Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter" for Aaret var ved Strafanstalterne den samlede virkelige Udgift pr. Fange bortseet fra Udgifter til Materialier ni. v. til Arbeidsdriften samt fra extraordinære Udgifter i nævnte Beretningsaar Kr..66 daglig.)
44 8 K. Fængselsselskaber. (Sociétés de patronage pour les libérés.) I Aaret 887 har de samme Fængselsselskaber som i det foregaaende Aar fortsat sin Virksomhed. For hver af Budgetterminerne og er af Storthinget til Foreninger for Understøttelse af løsladte Straffanger" bevilget et Beløb af Kr , Heraf er for begge Budgetterminer Fordelingen foretaget paa samme Maade som i forrige Beretning forklaret, saaledes at Kristiania Fængselsselskab" erholdt Kr Bergens Fængselsselskab" Trondhjems Fængselsselskab' De øvrige Kr er tildelt Foreningen til Forsorg for de fra Kristiania Strafarbeidsanstalter løsladte Forbrydere." Med Hensyn til den af de enkelte Fængselsselskaber i Aarets LOb øvede Virksomhed meddeles følgende : Af Kristi an ia Fængselsselskab er ligesom tidligere en stor Del løsladte Fanger understøttede med Klæder, Reisepenge til deres Hjemsteder, Kost og Logis en Tid efter Løsladelsen eller ved, at man har skaffet dem Arbeide. Om 44 af de understøttede meddeles nærmere Underretning i Selskabets trykte Aarsberetning, medens mange andre er bleven hjulpne med Mad og Logis, idet Selskabet gjennem en længere Tid har havt et Værelse leiet hos en Haandværker i Byen, hvorhen man har kunnet vise dem, hvem det har været ønskeligt at skaffe et ordentligt Logis for kortere eller længere Tid. Af Selskabets Statsbidrag er efter JustitsDepartementets Foranledning ligesom tidligere udbetalt Kr til Hjemmet for løsladte kvindelige Straffanger ( Ebenezer"), hvorhos Kr er bevilget til Hjemmet for værnlose Kvinder. Fr e drik sstads Fængselsselskab har i Aarets Løb understøttet 5 løsladte Straffanger med Kost og Logis, Arbeidsredskaber eller Reisepenge. I A r end al har Fængselsselskabet understøttet 0 Personer. Berge ns Fængselsselskab har af de fra Distriktsfængslet løsladte, paa Anbefaling af Præst og Vagtmester, taget sig af ialt 4 Personer. Tr ondhj ems Fængs els s el sk ab har i Aarets LOb understøttet 0 fra Trondhjems Bys og fra Søndre Trondhjems Amts Distriktsfængsel 0sladte Fanger.
45 9 Af Laurv ik s tidligere Fængselsselskabs Midler har Fængselsbestyreren i 887, ligesom tidligere, anvendt Renterne til Understøttelse af de trængende løsladte. I Kristianss an d har Brændevinssamlaget paa samme Maade som i 886 stillet et Belob af Kr til Fængselsbestyrerens Disposition til Hjælp for løsladte Fanger. 50 Personer har af dette Belob og af et RestbelOb fra det i 886 ydede modtaget Understøttelse, dels i Form af Kost og Logis, Klæder eller Haandværksredskaber, dels i Kontanter.
46 TABELLER.
47 Distriktsfængslerne 887. II Tabel. Antallet af Celler Tableau. Nombre Amt'). Fængse ). Almindelige Enkeltceller. (Fængselsl. 5, Resol. 859 og 5, P.) ) Fællesrum. (Resol. 859 i og 5, P.) 4) (Resol , P.') Strafarrestrum. Gjældsarrestrum. (Fængselsl. 7 og Resol , 4 P.) 6 ) Tilsammen Fangerum. 7) Kristiania Akershus Smaalenene Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenms Lister og Mandal. Stavanger Søndre Bergenhus. Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland Tromsø Finmarken Kristiania Skedsmo. Eidsberg. Moss... Fredriksstad Sarpiborg. Fredrikshald Hamar... Kongsvinger. Gjøvik.. Sel Nordre Aurdal. Hau gsund HOnefos. Næs Kongsberg Drammen. Laurvik Sande. Sem.. Horten Holmestrand TOnsberg Sandefjord Skien*) Brevik Porsgrund Kragerø 5) Stathelle Langesund Arendal Hordnæs Mandal Flekkefjord. Kristianssand. Stavanger Amts Stavanger. Lervik.. Vossevangen Bergen.. Vik (i Sogn) Aalesund.. Molde Kristianssund.. Vollan (i Trondhjem) Trondhjem Levanger. Stenkjær Namsos Sannces BodO Smedvigen(Kabelvaag) Troms0 Hammerfest. Vads0 Hele Rig et G *) Se for disse Fængslers Vedkommende det i Textafsnittet Side 6 og 7 anforte. Préfecture. ) Prison. ) Cellules ordinaires pour un seul détenu. 4) Cellules pour trois détenus en compour dettes. 7) Total. 8) Chambres d'arrêt de police. 9) Chambres des gardiens. ") Remarques.
48 og andre Rum i Fængslerne. des cellules etc. III Distriktsfængslerne 887. Særskilte Natarrester. Rum for Sluttere. 9) A nmærkninger.w) Fængse. ) i Kjælderen. ido. hvoraf i Kjælderen. i Kjælderen. i Kjaalderen. i Udhusbygning. i en særskilt Bygning. i Kjeelderen. i Kjælderen. 4 i Kjælderen. li Do. lido. i Kjeelderen 59 7Værelser, G Kjøkkener. Værelse, Kjøkken. Værelser, Do. 6 Celle benyttes til Natarrest. Celle benyttes til Natarrest. Celle benyttes af Slutter. Celler tilnatarrest, Bad og Slutter. Gjældsarrest bruges af Slutter. Arrestrummet bruges til Natarrest. Celle bruges til Natarrest. Celle bruges til Natarrest. Yderligere Enkeltceller i en særskilt Bygning. Celle bruges af Slutter. Celle bruges til Natarrest. C. bruges til Slutter og Natarrest. Celler bruges til Natarrest. Celle bruges til Natarrest. Celle bruges af Slutter. Celle bruges til Natarrest. Kristiania. Skedsmo. Eidsberg. Moss. Fredriksstad. Sarpsborg. Fredrikshald. Hamar. Kongsvinger. Gjøvik. Sel. Nordre Aurdal. Haugsund. Hønefos. Næs. Kongsberg. Drammen. Laurvik. Sande. Sem. Horten. Holmestrand. TOnsberg. Sandefjord. Skien. Brevik, Porsgrund. Kragerø. Stathelle. Langesund. Arendal. Hordnaes. Mandal. Flekkefjord. Kristianssand. Stavanger Amts. Stavanger. Lervik. Vossevangen. Bergen. Vik (i Sogn).. Aalesund. Molde. Kristianssund. Vollan (i Trondhjem). Trondhjem. Levanger. Stenkjær. Namsos. Sannws. Bodø. Smedvigen (Kabelvaag). Tromsø. Hammerfest. Vadsø. Rele Riget mun. 5) Chambres pour un seul détenu, condamné k Pemprissonnement simple. 9) Chambres pour les détenus
49 DistriktsfængslerneIV 887. Amt.') Fvengse.) Tabel. Fangetallet og de forskjellige Tableau. Nombre des détenus des diverses Arrest. 5) Antal Antal Personer. 9) Dage.. 5 ) S tr a f a) til Udholdelse af Fængsel paa sædvanlig Fangekost. 7 ) Antal I Antal Personer. Dage. ) 55) M. K. I M. K. M. K. I M. hommeslfemmes I h. f.h. f. I h. Kristiania Akershus Smaalenene Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik. Kristiania. Skedsmo Eidsberg Moss Fredriksstad. Sarpsfos. Fredrikshald Hamar Kongsvinger Gjøvik Sel Nordre Aurdal. Haugsund Hønefos. Næs Kongsberg Drammen Laurvik Sande Sem.. Horten Holmestrand Tønsberg Sandefjord Bratsberg Skien.. Brevik Porsgrund Kragerø Stathelle Langesund Nedenws. Arendal. Hordnoes Lister og Mandal. Mandal Flekkefjord Kristianssand Stavanger Stavanger Amts Stavanger Søndre Bergenhus. Lervik Vossevangen. Bergen Bergen Nordre Bergenhus. Vik (i Sogn).. Romsdal Aalesund Molde.... Kristianssund.. Søndre Trondhjem Vollan (i Trondhjem Trondhjem Nordre Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Nordland Sannæs Bodø Smedvigen (Kabelvaag) Tromsø Tromsø... Finmarken Hammerfest Vads K. f s 9 i 8 la l Hele Riget 767 I 0 I Préfecture. ) Prison. ) Individus subissant la peine d'emprissonnement condamnés à l'emprissonne Emprissonnement au pain et k l'eau. 9) Nombre des individus. 55) Nombre des journées de détention. 0 6
50 ,, Slags Fanger. Fangedagenes Antal. catégories. Total des. journées de détention. Distriktsfængslerne 887. fanger. ) idømt Fcangselsstraf. 4) Fængsel paa Vand og BrOds) Fængsel paa sædvanlig Fangekost. 7) ; : b) Til Afsoning af Wider. 5) Antal I I Antal Antal I Antal Personer. 9) Dage. 5) 9)Dage. 0) 9) Dage. ") M. h. 4 _ _ IC. I M. f. h ( ( K. f $ M. K. I M. K. M. h. f. I h.f. h Fængsel paa Vand og Brød.. 8) Fængse. ) K. M. f. Ih I I 8 I I I K. f Kristiania. Skedsmo. Eidsberg. Moss. Fredriksstad. Sarpsborg. Fredrikshald. Hamar. Kongsvinger. Gjøvik. Sel. Nordre Aurdal. Haugsund. HOnefos. Næs. Kongsberg. Drammen. Laurvik. Sande. Sem. Horten. Holmestrand. TOnsberg. Sandefjord. Skien. Brevik. Porsgrund. Kragerø. Stathelle. Langesund. Arendal. Hordms. Mandal. Flekkefjord. Kristianssand. Stavanger Amts. Stavanger. Lervik. Vossevan gen. Bergen. Vik (i Sogn). A alesund. Molde. Kristianssund. Vollan (i Trondhjem). Trondhjem. Levanger. Stenkjær. Namsos. Svinws. Bodø. SmedvigentKabelvaag). Troms0. Hammerfest. Vads0. Hele.Riget. ment. 5) Expiant des amendes. 6) Emprissonnement simple. 7) Emprissonnement 4 la nourriture ordinaire.
51 Distriktsfængslerne VI Tabel (Forts.). Fangeantallet og de forskjellige Tableau. (Continuation). Nombre des détenus Varetægtsfanger. ) Transportfanger. 4) Amt.') Fcengse. ) Antal Personer. 7) Antal Dage. 5) Antal Personer. 7) Antal Dage. S) I M. I K. M. K. M. K. M. K. homilies femmes h. f. h. f. h. f. Kristiania Akershus Srriaalenene Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenms Lister og Mandal. Stavanger Søndre Bergenhus. Bergen.... Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem. Nordland (7 Troms0 Finmarken Kristiania Skedsmo Eidsberg Moss.. Fredriksstad Sarpsborg Fredrikshald. Hamar Kongsvinger Gjøvik Sel Nordre Aurdal Haugsund Hønefos.. Næs Kongsberg Drammen Laurvik Sande Sem Horten Holmestrand TOnsberg. Sandefjord Skien.. Brevik.. Porsgrund. Krager0 Stathelle Langesund Arendal. Hordnms Mandal Flekkefjord Kristianssand Stavanger Amts Stavanger.. Lervik.. Vossevangen Bergen... Vik (i Sogn). Aalesund Molde Kristianssund Vollan (i Trondhjem). Trondhjem Levanger Stenkjeer Namsos S ann Fes BodO Smedvigen (Kabelvaag) Troms0 Hammerfest. Vadsø / Bete.Riget 65 0 I 90 I I 70 0 Préfecture. ) Prison. ) Prévenus arrêtés. 4) Détenus passagers å transférer å une autre prison ou au a 5 6 4
52 VII Slags Fanger. Fangedagenes Antal. des diverses catégories. Total des journées de détention. Distriktsfængslerne 887. Gjoeldsarrestanter. 5) Samlet Belreg. 8) Antal Antal Personer. 7 ) Dage. 8) Antal Personer. 7) Antal Dage. 8) Fængse.) M. K. M. K. M. K. Tils. M. I K. Tils. h. f. h. f h. f. total. h. I f. total. ' ' ' " Kristiania Skedsmo Eidsberg Moss., Fredriksstad Sarpsborg Fredrikshald Hamar Kongsvinger., Gjøvik Sel Nordre Aurdal Haugsund Hønefos Næs Kongsberg. I Drammen Laurvik Sande., Sem On Horten Holmestrand TOnsberg Sandefjord skie Brevik Porsgrund Krager Stathelle. Langesund Arendal Hordntes. ' Mandal Flekkefjord Kristianssand Stavanger Amts Stavanger. _ Lervik Vossevangen. 4 0 _ Bergen. _ Vik (i Sogn) Aalesund Molde Kristianssund S Vollan (i Trondhjem) Trondhjem Levanger Stenkjær. " Namsos Sannæs Bod Smedvigen(Kabelvaag) Tromsø Hammerfest Vadsø. 4 I 0 I I Hele Riget siége du tribunal. 5) Détenus pour dettes. 8) Total. 7) Nombre des individus. 8) Nombre des journées de détention.
53 DistriktsfængslerneVIII 887. Tabel. Det gjennemsnitlige daglige Belæg af de forskjellige Tableau. Nombre moyen journalier des détenus des diverses Straffanger. ) Amt.) Fængse. ) Antal. Fangedage. 7) Gjennemsnitlig dagligt Belæg. 8) Kristiania. Kristiania Akershus Skedsmo 8.6 Smaalenene. Eidsberg Moss Fredriksstad 57.7 Sarpsborg Fredrikshald Hedemarken Hamar Kongsvinger Kristians Gjøvik 9.5 Sel Nordre Aurdal Buskerud. Haugsund 47.9 HOnefos Næs Kongsberg Drammen Jarlsberg og Laurvik Laurvik 486. Sande Sem Horten Holmestrand Tønsberg Sandefjord Bratsberg... Skien 79. Brevik Porsgrund Kragerø 68.0 Stathelle Langesund Nedentes Arendal.7 Hordntes Lister og Mandal. Mandal Flekkefjord Kristianssand Stavanger Stavanger Amts 88.6 Stavanger Søndre Bergenhus. Lervik Vossevangen Bergen Bergen Nordre Bergenhus. Vik (i Sogn) Romsdal. Aalesund Molde Kristianssund 95.5 Søndre Trondhjem Vollan (i Trondhjem) Trondhjem Nordre Trondhjem Levanger 4.6 Stenkjær Namsos Nordland. Sannoes 9.07 Bodø Smedvigen (Kabelvaag) 9.07 Tromsø Tromsø Finmarken Hammerfest Vadsø 77. Hele liget I) Préfecture. ) Prison. ) Individus subissant la peine d'emprissonnement. 4) Prévenus arrêt6s, y compris même temps. 7) Journées de détention. 8) Nombre moyen journalier des détenus.
54 IXDistriktsfængslerne 887. Slags Fanger. Det højeste Fangebelæg paa samme Tid. catégories. Nombre le plus élevé de détenus en même temps. Varetægtsfanger (derunder indbefattet Transportfanger og Gjældsarrestanter. Antal Fangedage. 7) Gjennemsnitlig dagligt Belæg. 8 ) Tilsammen.5) Samlet Antal Fangedage. 7) Gjennemsnitlig dagligtbelæg.s) Høieste Belæg paa samme Tid af Straffanger, Varetægtsfanger, Transportfanger og Gjældsarrestanter. 6)? vengsel. ), ! Kristiania. Skedsmo. Eidsberg. Moss. Fredriksstad. Sarpsborg. Fredrikshald. Hamar. Kongsvinger. Gjøvik. Sel. Nordre Aurdal. Haugsund. HOnefos. Næs. Kongsberg. Drammen. Laurvik. Sande. Sem. Horten. Holmestrand. Tønsberg. Sandefjord. Skien. Brevik. Porsgrund. Kragerø. Stathelle. Langesund. Arendal. Hordnees. Mandal. Flekkefjord. Kristianssand. Stavanger Amts. Stavanger. Lervik. Vossevangen. Bergen. Vik (i Sogn). Aalesund. Molde. Kristianssund. Vollan (i Trondhjem). Trondhjem. Levanger. Stenkjær. Namsos. Sannzes. BodO. Smedvigen (Kabelvaag). Tromsø. Hammerfest. Vadsø. Hele Rig et les détenus h transférer et ceux détenus pour dettes. 5) Total. 6) Nombre le plus élevé de détenus en
55 Distriktsfængslerne 887. X Tab el 4. Fanger Tableau 4. Age Under 5 Aar.) 58 Aar ). Amt.') Antal Personer 6) ) IDage7). Antal Personer Antal Dag e 7). M. horn, K. femmes. mes. ) Tils. M. total. h. K. f. Tils. total. M. h. K. f. Tils. total. M. h. K. f. Tils. total. Kristiania. Akershus Smaaleneue Hedemarken Kristians Buskerud. Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenms Lister og Mandal. Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms Finmarken 6 6 Tilsammen ') Prdfeeture. Agés de moins de 5 ans. ) Agés de 5 b., 8 ans. 4) Ag6s de plus de 8 ans. 5) Total.
56 nes Alder. des détenus. XI Distriktsfængslerne 887., Over 8 Am"). Ialt5). Antal Personer 6). Antal Dage 7 Personer 6). Antal Dage 7). Amt.') M. h. K. f. Tils. total. M. h. K. f. Tils. total. M. h. K. f. Tile. total. M. h. K. f. Tils. total Kristiania Akershus Smaalenene Hedemarkens Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenws Lister og Mandal Stavanger, Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Trom Finmarken Nombre des individus. 7) Journées de détention.
57 Distriktsfængslerne 887. XII Tabel 5. Tableau 5, A. Af Statskas A m t») Frengse. ) Varetægtsog Underholdningspenge til Fængsels distriktet (jfr. Fængselslovens ). 5) Inven tarie klæder. Sygeudgifter. 7) Understøttelse ved Løsladelsen. Lægetilsyn. 5) Læge mid ler. 9) Be kluedning. ) Anden Understøttelse. Kristiania. Akershus. Smaalenene Hedemarken Kristians Buskerud. Jarlsberg og Laurvik. Bratsberg. Nedenæs Lister og Mandal Stavanger. Søndre Bergenhus. Bergen Nordre Bergenhus Romsdal. Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland. Tromsø Finmarken. Kristiania. Skedsmo Eidsberg Moss Fredriksstad. Sarpsborg. Fredrikshald Hamar.. Kongsvinger Gjøvik.. Sel Nordre Aurdal Haugsund. Hønefos. Næs Kongsberg. Drammen Laurvik Sande Sem Horten. Holmestrand. Tønsberg. Sandefjord. Skien Brevik. Porsgrund. Kragerø Stathelle. Langesund Arendal Hordræs Mandal Flekkefjord Kristianssand Stavanger Amts Stavanger.. Lervik. Vossevangen. Bergen Vik (i Sogn). Aalesund. Molde. Kristianssund Vollan (i Trondhjem) Trondhjem Levanger. Stenkjær. Namsos Sannws Bo dø. Smedvigen(Kabelvaag) Tromsø Hammerfest Vads0.. Hele Riget Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr * I 4 87 I 40 ) Pr6fecture. ) Prison. ) Payés par l'ëtat. 4) Payés par la commune. 5) Contribution is la commune 7) Frais de malade. 5) Au médicin. 9) Pour médicaments. 5) Secours aux libérés. ) Habillement. l'état. 7) Gages aux gardiens. 5) Éclaira ge et chauffage. 9) Entretien du mobilier. 0) D'autres frais.
58 Udgifter. Frais. XIII Distriktsfængslerne 887., e n. ) B. Af Fæng selsdistriktet. 4) I Til Godt Til Belys Ved Under Geistlig gjørelse sammen LOn lgeo ihl Andre sammen Samlet isingg af til af delse.og Fcengse.) vissing. ) sorg. 4) sty Brændsels Om ninger. " ) tari gifter.6) distrik og Ud Fæng Be Stats Inven Udgift.") kas' rer. 5 ) sen. 6) sel.") um. 9), I tet. 9 Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ' Kristiania Skedsmo Eidsberg Moss Fredriksstad Sarpsborg Fredrikshald Hamar Kongsvinger Gjøvik Sel Nordre Aurdal Haugsund Hønefos Næs Kongsberg Drammen Laurvik Sande Sem Horten Holmestrand TOnsberg Sandefjord Skien Brevik Porsgrund Kragero Stathelle Langesund Arendal Hordntes Mandal FlekkefjoTd Kristianssand Stavanger Amts Stavanger I Lervik Vossevangen Bergen Vik (i Sogn) Aalesund Molde Kristianssund Vollan (i Trondhjem) Trondhjem Levanger. _ 760, Stenkjær Namsos Sannres Bod Smedvigen (Kabelvaag) Tromsø Hammerfest Vadsø. 799h C I I 95 Bele Ricet. pour la détention et l'entretien des prisonniers. 6) L'habillement des prisonniers pendant la détention. ) D'autre secours. ) Enseignement. 4) Soin religieux. 6) Administration. ") Montant total payé par ) Montant total payé par la commune. ) Total des frais.
59
60 (Bilag.) Instrux for den geistlige Betjening af Distriktsfængslet i Kristiania. Udfærdiget af Kristiania Biskop under 8de Mai 887. Præsten staar med Hensyn til Udførelsen af geistlige Forretninger under vedkommende geistlige Autoriteter. Forøvrigt er Præsten i alle Anliggender, der vedkommer hans Tjeneste ved Fængslet, dettes Bestyrer underordnet.. Præsten bør søge at arbeide i Samklang med Bestyreren og maa under Udførelsen af sin Gjerning rette sig efter de for Fangebehandlingen og Fængslets Orden og Disciplin til enhver Tid gjceldende Regler. Det paaligger Præsten : a. at holde Gudstjeneste med Prædiken eller Bibellæsning paa Søn og Helligdage i den Udstrækning, det af Biskopen maatte bestemmes, paa den for Fængslet beleiligste Tid af Dagen og paa den i Overensstemmelse med Fængselsreglementets b anordnede Maade. b. at ove speciel Sjælesorg ved Samtale med Fangerne samt iøvrigt yde den geistlige Bistand, som de maatte tiltrænge, alt i de med Bestyreren aftalte Timer. c. at lede den Undervisning af Fangerne, soin er eller maatte blive anordnet for Distriktsfængslet. Han har derfor at paase, at den eller de ved Fængslet ansatte Lærere udfører det dem paalaggte Arbeide med Flid og Omhu i Overensstemmelse med de dem givne Forskrifter og til de for Undervisningen fastsatte Timer. Disse sidste bestemmes af Presten med Bestyrerens Approbation under behørigt Hensyn til den Tia, som passer bedst for Fængslet. d. at forberede ukonfirmerede Fanger for deres Konfirmation, naar dette under særegen Omstændighed efter Konference med Vedkommendes Prest findes ønskeligt. e. at deltage i de Fængslet og t Fangerne vedkommende Forhandlingsmøder, i hvilke Bestyreren maatte ønske hans Nærværelse. f. at gjøre sig bekjendt med Fangernes Korrespondence i den Udstrækning, som efter Overenskomst med Bestyreren maatte ansees heldigt.
61 XVI g. at bistaa Bestyreren i Omsorgen med den for Fangerne bestemte Bogsamling og have Indseende med Udlaanet deraf og Bøgernes Fordeling til Fangerne. h. at give den fornødne Anvisning og Retledning til saadanne læge Kræfter, som af Bestyreren maatte gives Adgang til under Prestens Kontrol at Øve frivillig Virksomhed mellem Fangerne, navnlig af Hensyn til deres fremtidige Vel. 4. Præsten fører følgende Bøger : a. Dagregister, hvori indføres, naar Gudstjeneste afholdes, tilligemed Text og Thema for Prædikenerne samt hans øvrige daglige Forretninger. b. Journal. C. Kopibog. d. Fangeprotokol, hvori saavidt muligt hver Fange gives sit Folium, hvor kortelig anmærkes, hvad der kan tjene til Oplysning om Fangens Livsforhold og være af Interesse for hans fremtidige Behandling. 5. Præsten bør hver Søgnedag være' tilstede i Fængslet A, 4 Timer. 6 Præsten har inden Udgangen af hver Februar Maaned at afgive Beretning om Sjælepleie og Undervisning inden Fængslet i det foregaaende Aar i Exemplarer, hvoraf det ene gjennem Stiftsprovst og Biskop bliver at tilstille Kirkedepartementet og det andet at aflevere til Bestyreren for af denne sammen med hans Aarsberetning at indsendes gjennem vedkommende Autoriteter til Justitsdepartementet. 7. Naar Præsten ønsker Tjenestefrihed, har han at indsende sit Andragende gjenneni Bestyreren, MD oversender det gjennem Stiftsprovsten til Biskopen, til hvem Afgjørelsen er overladt, naar det gjælder en Tid af ikke over en Manned, og som da meddeler saavel Bestyreren soin Kirke og Justitsdepartementet Underretning om den trufne Afgjørelse. ønskes Tjenestefrihed for længere Tid, indsender Biskopen Sagen med sin Erklæring til Justitsdepartementet. I ethvert Tilfælde har Præsten at opgive, hvem der i hans Fravær skal besørge de forefaldende Forretninger.
62 Fortsættelse. (Suite.) No. 44. Rekruteringsstatistik 886. (Statistique du recrutement.) Norges Sparebanker 886. (Statistique des caisses d'épargne.) 46. Den norske Statstelegraf 886. (Statistique des télégraphes de l'état.) 47. Norges Postvæsen 886. (Statistique postale.) 48. Sindssygeasylernes Virksomhed 886. (Statistique des hospices d'aliénés.) Norges indenrigske Skibsfart 886. (Mouvements du cabotage.) 6. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene 885. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 6, Folkemtungdens Bevægelse 885. (Mouvement de la population.) 5. Kommunal Folketælling i Norges Byer 885. (Recensement dans les villes.) 54. Jordbrug og Fædrift (Agriculture et élève du bétail.) 55. De offentlige Jernbaner 886/87. (Rapport sur les chemins de fer publics.) 56. Distriktsfængsler 885 og 886. (Prisons départementales.) Norges Fiskerier 886. (Grandes pèches maritimes.) 57. Skiftevresenet 885. (Tableaux des successions et faillites.) 58. Skolestatistik Statistique de l'instruction publique.) 59. Norges Skibsfart 886. (Tableaux de la navigation.) 60. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede RigerS Konsuler for Aaret 887. (Rap ports consulaires.) 6. Arbeidslønninger 875, 880 og 885. (Gages des domestiques et salaires des ouvriers.) 6. Rekruteringsstatistik 88. (Statistique du recrutement.) 6. Norges Handel 887. (Tableaux du commerce.) Norges Sparebanker 887. (Statistique des caisses d'épargne.) 66. Norges Postvæsen 887. (Statistique postale.) Fattigstatistik 884 og 885. (Statistique de l'assistance publique.) 67. Den norske Statstelegraf 887. (Statistique des télégraphes de l'état.) 68. Livs og Dødstabeller 8 7 / 7 8n,. (Tables de mortalité et de survie.) 69. Krirninalstatistiske Tabeller 885. (Statistique de la justice criminelle.) 70. Kriminalstatistik, Oversigt (Statistique de la justice criminelle. Introduction et 7. De Spedalske i Norge (Les lépreux eu Norvége.) 7. tableaux rétrospectifs.) Strafarbeidsanstalter 886/87. (Rapport sur les établissements pénitentiaires ) 7. De faste Eiendomme (Propriétés foncières.) Sundhedstilstamlen og Medicinalforholdene 886. (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Skolestatistik 884. (Statistique de l'instruction publique.) 76. Distriktsfængsler 887. (Prisons départementales.) Hos H. Aschehoug,t Co. erholdes ligeledes tilkjøbs følgende af det statistiske Centralbureau udgivne Værker: Statistique internationale: Navigation maritime. I. Jaugeage des navires. Christiania 876. II. Les marines marchandes. Christiania 88. III. A. Jaugeage des navires. (Renseignements complémentaires.) B. Les marines marchandes Christiania 887. International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania 887. Annuaire statistique de la Norvége. PremièreCinquième Année (879884). Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. FørsteFemte Aargang (880884). Kristiania Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Sjette Aargang (885886), Syvende Aargang (887). Annuaire statistique de la Norvége. Sixième Année (885886), Septième Année (887). Kristiania Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. FørsteFemte Bind (88887). Kristiania (Journal du Bureau central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges geistlige, civile og judicielle Inddeling med Angivelse af Folkemængden efter Folketællingen Ite December 875. Kristiania 88. Med udgivet lite Marts November 888.
Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
NORGES SKIBSFART TABELLER I A.ARET 1878. C. No. 3b. DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. VEDKOMMENDE UDGIVNE AF I 880.
C. No. b. TABELLER VEDKOMMENDE NORGES SKIBSFART I A.ARET 88. UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI. I 880. Norges Handelsflaade er i 88 bleven forøget
Følger af forbuden Kjærlighed
Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens
Aarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag
Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)
Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober
Aarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871
Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.
15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen
Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
PSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE
PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.
Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.
Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Genoptagelse som medlem af folkekirken
Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte
Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen
Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige
Norges officielle Statistik, Tredie Række.
Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième série.) No. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret 884. (Rapports consulaires.).
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries)
Norges officielle Statistik, Tredie Række. (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) No. -85 findes opførte i Fortegnelse over Norges officielle Statistik m. v. 88-30 Juni 889, S. -7. -
Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.
Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.
Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.
Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring
Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.
30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester
DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Rigets Strafarbeidsanstalter
B. No.. Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for lste Halvaar 88O og for Aaret iste Juli 88O til Ote Juni 88. Udgiven af Den Kongelige Norske Regjerings Justits- og Politi-Departement. KRISTIANIA.
Norges officielle Statistik, Femte Række.
N Norges officielle Statistik, Femte Række. (Statistique officielle de la Norvège, Cinquième série.) Trykt 1906: Nr. 1. Sindssygeasylernes Virksomhed 1904. (Hospices d'aliénés.) - 2. Folkemængdens Bevægelse
Aarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Uddrag af Junigrundloven, 1849
Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen
C. No. 10. STATISTIK OVER KOMMUNALE AARET UDGIVET AF BET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRIS TIANIA. TRYKT I RINC}VOLDØ BOGIETRYKKERI
STATISTIK OVER NORGES FINANTSER KOMMUNALE I AARET 876. UDGIVET AF BET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRIS TIANIA. TRYKT I RINC}VOLDØ BOGIETRYKKERI. 879. Indhold. Table des matières. Indledning Tabeller. Side.
Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør
Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse
1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag
1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke
*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.
Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.
Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard
Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne
Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,
Reglementariske Bestemmelser for. Hjørring Fattiggaard. samt. Spisereglement. for Understøttede paa Hjørring Fattiggaard
Reglementariske Bestemmelser for Hjørring Fattiggaard samt Spisereglement for Understøttede paa Hjørring Fattiggaard 1 Den på Fattiggaarden ansatte Bestyrer er underordnet Fattigudvalget og det Medlem
Optanter for Tyskland
Optanter for Tyskland 90-. Af Knud Larsen. Versaillestraktaten af 8. 6. 99 indeholdt (foruden Reglerne i Art. om automatisk Erhvervelse af dansk Indfødsret som Følge af Bopæl i de sønderjydske Landsdele
