Skattemæssige fradrag for repræsentation og andre udgifter

Transkript

1 - 1 Skattemæssige fradrag for repræsentation og andre udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Repræsentation kan normalt fratrækkes, dog kun med 25 pct. Men i en dom fra 1. december 2011 fik virksomhedsejeren store problemer med repræsentationskontoen. Der var tale om betydelige gaver og det kneb med dokumentationen for den glade modtager. Indehaveren selv fik en skattebillet. For en virksomhed er udgangspunktet i alle tilfælde, at udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst - dvs. driftsomkostninger - kan fratrækkes på selvangivelsen. Omvendt er der intet fradrag for private udgifter. I nogle tilfælde kan der være ret stor forskel på skattevæsenets og virksomhedens opfattelse af, om en udgift vedrører virksomheden eller har privat karakter. Og i visse tilfælde er der lagt begrænsninger på fradragsretten, selv om udgiften er klart erhvervsmæssig. Repræsentationsudgifter er et sådant område. Ofte vil udgifterne til repræsentation have samme karakter som privatudgifter, f.eks. bespisning, underholdning, vingaver og andre gaver etc. Samtidig kan udgiften kun fratrækkes med 25 pct. Denne struktur har affødt mange skattesager om alle mulige variationer af repræsentationsudgifter.

2 - 2 En problemstilling drejer sig om, hvorvidt en konkret udgift rettelig skal anses som en reklameudgift med fuld fradragsret eller som repræsentation med begrænset fradragsret, f.eks. en fødselsdagsreception med en større bespisning af gæsterne eller uddeling af vingaver. En anden problemstilling drejer sig om, hvorvidt en udgift rettelig må anses som en erhvervsmæssig udgift med fuld eller i det mindre begrænset fradragsret, f.eks. virksomhedens festligholdelse af indehaverens 50 års fødselsdagsfest, eller som rent privat udgift, hvor fradrag er udelukket. Reklame eller repræsentation Reklameudgifter er udgifter, som afholdes med det formål at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. Slutmålet er i sagens natur at opnå et forøget salg af virksomhedens produkter. Centralt ved afgrænsningen mellem reklame og repræsentation er, at reklame i skattelovenes forstand er rettet mod offentligheden eller i hvert fald en større, ubestemt kreds af personer. Heroverfor står repræsentation, dvs. tiltag, som den erhvervsdrivende foretager for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for bestemte forretningsforbindelser. Typiske repræsentationsudgifter er f.eks. udgifter til restaurationsbesøg, drikkevarer, gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser og deres familier, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser samt endvidere udgifter til underholdning og fornøjelser og deltagelse f.eks. i rejser, udflugter og ferieophold. Repræsentationsudgifter har en vis fællesflade med reklameudgifter. Udgifter til reklame kan imidlertid fratrækkes med det fulde beløb. Her er der altså ingen fradragsbegrænsning. Der er her tale om en hårfin afgrænsning mellem de to udgiftstyper.

3 - 3 I praksis har sondringen mellem repræsentation og reklame da også givet anledning til talrige sager. Et typisk område er udgifter til receptioner i anledning af virksomhedens jubilæum, udvidelse og lignende mærkedage. Når skattesagen opstår, har den erhvervsdrivende her det synspunkt, at afholdte udgifter har haft til formål at opnå reklame for virksomheden. Skattevæsenet mener derimod, at bespisning eller anden beværtning har haft et sådant omfang, at der er tale om repræsentation. Udgangspunktet er her, at et traktement af forretningsforbindelser i anledning af virksomhedens jubilæum, indvielse eller lignende er repræsentation. Der foreligger altså repræsentation, hvis der er indbudt en bestemt personkreds eller i hvert fald en lukket kreds af personer til receptionen. Også traktementets omfang vil kunne indgå i den skattemæssige vurdering af udgifterne. Jo større traktement, jo større sandsynlighed for, at arrangementet betragtes som repræsentation. I praksis accepteres kun et yderst beskedent beløb til bespisning. Som følge af denne sondring vil skattevæsenet under en efterfølgende skattesag interessere sig overmåde meget for, hvem der er indbudt til receptionen, og hvad gæsterne har fortæret. Bespisningsbilag og gæstebog vil blive nøje gennemgået. Mange arrangementer ville være i fare, hvis skattemyndighederne kontrollerer værtens gavmildhed i denne henseende. Gaver Afgrænsningen mellem repræsentation og reklame har også meldt sig en del gange i relation til gaver og andre opmærksomheder, som en virksomhed uddeler. Hvis der er tale om gaver af begrænset værdi, kan gaven være fuldt fradragsberettiget. Praksis er her således, at hvis firmamærke eller firmanavn er påført på gavegenstanden, kan udgifterne i almindelighed betragtes som fuldt fradragsberettigede reklameudgifter, hvis det drejer sig om gaver, der i reklameøjemed er fremstillet i et større antal eksemplarer, og som ikke er særligt kostbare. Som eksempel herpå peger skattevæsenet selv på

4 - 4 askebægre, papirknive, kuglepenne, kalendere, parkeringsskiver, tændstikæsker osv. med påtrykt firmanavn. Sådanne genstande kan efter skattevæsenets praksis anses for reklameartikler, hvis indkøbsprisen eller fremstillingsprisen ikke er højere end 100 kr. ekskl. moms, og genstandene på iøjnefaldende måde er forsynet med firmaets navn eller logo. Større gaver anses som udgangspunkt som repræsentation. Repræsentation eller privatudgifter I den anden ende af skalaen er det afgrænsningen mellem repræsentation og privatudgifter, der volder kvaler. Et typisk eksempel er virksomhedens festligholdelse af indehaverens 50 års fødselsdag. Her er udgangspunktet, at hele udgiften må anses som en privat udgift. Det gælder i særdeleshed, hvis familiemedlemmer har deltaget i festlighederne. Et andet punkt drejer sig om gaver til forretningsforbindelser. Er der tale om gaver af begrænset værdi, kan gaven være fuldt fradragsberettiget som reklame. Er der tale om større gaver, vil udgiften som udgangspunkt være begrænset fradragsberettiget som repræsentationsudgift. Men for at opnå fradragsret kræves det efter praksis normalt, at et bilag for repræsentationsudgiften i form af gaver er dateret og angiver udstederen, dvs. virksomheden, samt (når dette er sædvanligt) tillige modtageren. Det skal endvidere normalt fremgå af bilaget, hvilke ydelser det vedrører, og bilaget skal herudover (når dette er sædvanligt) være forsynet med kvitteringspåtegning (kasseapparatafstempling). Når restaurationsbilag bruges som dokumentation for repræsentationsudgifter, bør det efter skattevæsenets opfattelse yderligere kræves, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne.

5 - 5 Er en repræsentationsudgift behørigt specificeret og dokumenteret med hensyn til størrelse og karakter af repræsentationsudgiften, kan skattevæsenet efter myndighedernes egen vejledning ikke kritisere størrelsen af de dokumenterede udgifter, men kan nægte fradrag, hvis udgiften ikke kan anses for en fradragsberettiget driftsudgift, dvs. at udgiften ikke er erhvervsmæssigt begrundet eksempelvis bespisning af indehaverens venner, der ikke har nogen forbindelse til virksomheden ud over det personlige venskab med indehaveren. Er skattevæsenets krav til specifikation og dokumentation ikke opfyldt, vil udgiften blive anset som en privat udgift med den heraf følgende beskatning af virksomhedsindehaveren. En sådan beskatning blev for nylig opretholdt ved en ny dom fra december 2011 i en byretssag. Her havde den erhvervsdrivende, et selskab, i 2004 og 2005 afholdt betydelige udgifter til gaver i form af Louis Vuitton-tasker, Rolex-ure, krystalsæt og billetter til VM i fodbold. Selskabet drev grossist-virksomhed i frugt- og grøntbranchen, og gaverne var efter det oplyste blevet bortgivet til selskabets forretningsforbindelser i Sverige og Tyskland for at pleje forretningsforbindelserne. Virksomhedens omsætning var baseret på nogle ganske få forretningsforbindelser, og gavernes størrelse var derfor efter virksomhedens opfattelse af underordnet betydning for det samlede samhandelsforhold. Men virksomheden havde problemer med dokumentationen. Retten tog her afsæt i, at der af hensyn til den nærliggende mulighed for misbrug stilles betydelige krav til dokumentationen som forudsætning for at godkende fradrag for repræsentationsudgifter. Videre antog retten, at kravet til dokumentationen måtte vurderes i lyset af gavernes karakter, og at der under hensyn til de konkrete gavers specielle karakter måtte kræves en sikker dokumentation for, at gaverne var tilgået den oplyste modtager. Retten konstaterede videre, at virksomheden havde anført navn på den angivne gavemodtager og anledning, men ikke modtagerens adresse og dato for erlæggelsen af gaven. Om erklæringer indhentet af virksomheden fra de pågældende gavemodtagere som bevis på, at de nu også havde modtaget gaven, konstaterede retten, at erklæringerne var generelt formulerede, samt at der var anført navn, men ikke adresse, på modtageren, at erklærin-

6 - 6 gerne ikke indeholdte en dato for modtagelsen af gaven og ej heller en præcis gengivelse af type, mærke og værdi på gaven, således at gaven entydigt kunne identificeres. Under disse omstændigheder forelå der efter rettens opfattelse ikke den fornødne dokumentation for, at der var tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter. Selskabets fradrag på 25 pct. af de afholdte udgifter på i alt ca kr. blev herefter underkendt. Værre var det imidlertid, at hele udgiften på de ca kr. blev anset som udbytte til hovedanpartshaveren, da hovedanpartshaveren ikke havde dokumenteret, at de af selskabet indkøbte og bortgivne gaver ikke var tilgået hende, eller var afholdt i hendes interesse, ved at have passeret hendes økonomi og være gået videre til andre med tilknytning til hende. Selskabet mistede altså sit fradrag på ca kr., og hovedanpartshaveren fik samtidig en skattebillet på skatten af de ca kr. o