Nr. 7. Marts Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Transkript

1 Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden et mere dybdegående fokus på særlige problemstillinger, der er oppe i tiden eller til debat i det offentlige rum. Fra kyst til kyst Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Af Flemming Mortensen, skattepartner & statsautoriseret revisor i samarbejde med Kim Thode Sørensen, momskonsulent Fra d. 1. januar 2009 er der indført skærpede momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter. Ved interesseforbundne parter forstås: parter, som er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger, parter, som er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger, eller hvor en af parterne har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom. Formålet med de nye regler er at undgå udnyttelse af momssystemet ved, at virksomheder sælger varer og ydelser til kunstigt lave priser, således at momsfradraget for indkøbene bevares fuldt ud, og momsindbetalingen til staten minimeres, fordi momsen beregnes ud fra kunstigt lave salgspriser. Almindelig salgspris på det frie marked Hvis virksomheden allerede sælger sine varer og ydelser til uafhængige parter på det frie marked, skal denne salgspris som minimum anvendes ved virksomhedens salg af de samme varer og ydelser til interesseforbundne parter. Ud fra et rent momsmæssigt synspunkt betyder det, at virksomheden skal afregne den fulde moms af den frie markedspris, uanset om den interesseforbundne part reelt betaler det fulde beløb, hvoraf der afregnes moms. Om virksomheden vil påtage sig et tab på en difference, er op til virksomheden selv. Eksempel Medarbejderne i en tøjbutik har en aftale med ejeren om at kunne købe tøj fra butikken til kostpris plus moms. Ved salg af et par bukser med en indkøbspris på 100 kr. ekskl. moms, som tøjbutikken sælger videre til kunder for 500

2 Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter kr. inkl. moms, kan tøjbutikken selv vælge, om medarbejderen skal betale den fulde salgspris på 500 kr. eller blot indkøbsprisen på 100 kr. plus moms på 25 kr. Efter de nye regler er tøjbutikken dog forpligtet til at afregne moms af den fulde udsalgspris på 500 kr., svarende til 100 kr. Tøjbutikken skal derfor enten selv betale momsdifferencen på 75 kr. (100 kr. 25 kr.) eller opkræve differencen hos medarbejderen. En tredje løsning kan være, at medarbejderen betaler 200 kr. for bukserne, således at tøjbutikken ikke påføres ekstraomkostninger. Udsalg Hvis tøjbutikken nedsætter priserne under udsalg, svarer markedsprisen til de nye udsalgspriser, som eksterne kunder kan købe varerne til, også selv om udsalgspriserne ligger under butikkens kostpris. Ingen almindelig salgspris på det frie marked Hvis der ikke findes en almindelig salgspris (normalværdi) på det frie marked, er virksomheden forpligtet til at beregne en normalværdi af varerne og ydelserne. Normalværdien svarer til indkøbs- eller fremstillingsprisen dvs. uden normal avance. Alle udgifter, der medgår og kan henføres til fremstilling af varerne og ydelserne, skal indgå i beregningen af kostprisen. Det gælder eksempelvis følgende udgifter: Indkøb og transport af varer. Lokaleudgifter. Driftsudgifter, som f.eks. vand, varme og elektricitet. Arbejdsydelser og løn, der medgår til bl.a. fremstillingen og salget. Benyttelse af driftsmidler og inventar m.m. Det afgørende er, at butikkens kunder kan købe varerne til udsalgsprisen.

3 Kantinemoms Af Flemming Mortensen, skattepartner & statsautoriseret revisor i samarbejde med Kim Thode Sørensen, momskonsulent Fra d. 1. januar 2009 er der indført nye regler for opgørelse af kantinemomsen i virksomhedsdrevne kantiner. Formålet med de nye regler er, at virksomheder skal afregne salgsmoms af minimum kostprisen - og ikke som hidtil kun af det modtagne vederlag fra personalet. Mange virksomhedsdrevne kantiner har været drevet med underskud, hvilket har bevirket, at salgsmomsen af salget ofte har været mindre end den fratrukne købsmoms af varekøb mv. Ved virksomhedsdrevne kantiner forstås alle former for salg af mad- og drikkevarer, uanset om virksomheden selv forestår fremstillingen af maden i eget køkken, eller om maden købes fra en ekstern leverandør. Nye regler De nye regler betyder i praksis, at virksomheder fremover skal afregne salgsmoms af en kalkuleret kostpris (indkøbs- eller fremstillingspris), hvis denne kostpris er højere end salgsprisen (vederlaget) for kantinemaden til egne medarbejdere. Skat har udsendt en vejledning om de nye regler, som kort beskriver, hvordan virksomhederne skal beregne denne kostpris (indkøbseller fremstillingspris). Kostpris Alle udgifter, der medgår og kan henføres til fremstilling af varen og ydelsen, skal indgå i beregningen af kostprisen. Det gælder eksempelvis følgende udgifter: Indkøb og transport af varer. Lokaleudgifter. Driftsudgifter, som f.eks. vand, varme og elektricitet. Arbejdsydelser og løn, der medgår til bl.a. forarbejdningen og salget. Benyttelse af driftsmidler og inventar mv. Udgifter, der i en virksomhedsdreven kantine kan henføres til afrydning og til indkøb og rengøring af service og inventar i frokoststuen, skal ikke indgå i beregningen af kostprisen. Svind, der opstår i forbindelse med eksempelvis tilberedning og salg af mad i virksomhedsdrevne kantiner, skal derimod indgå i beregningen. Administrativt forenklede ordninger for virksomhedskantiner Virksomhedsdrevne kantiner, der bliver berørt af de nye regler, kan vælge at benytte en af nedenstående to forenklede ordninger til at opgøre momsen. I begge ordninger har virksomheden fuld fradragsret for al moms på indkøb til kantinedriften, herunder moms på indkøb af råvarer, køkkenmaskiner, interne produktionsomkostninger mv. og ekstern arbejdskraft (beskæftiget med indkøb, tilberedning og salg af kantineleverancer). Se dog afsnittet om virksomheder med delvis fradragsret på næste side.

4 Ordning 1 Momsgrundlaget for hele kantinens aktivitet beregnes af følgende elementer (alle ekskl. moms): indkøbspris af råvarer + 5 %, indkøbspris af ekstern arbejdskraft til beskæftigelse med indkøb, tilberedning og salg i kantinen, og lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen - 25 % De 5 %, der beregnes af råvareprisen, anses for at dække virksomhedens udgifter til indkøb af køkkenmaskiner mv. De 25 %, der fragår lønudgiften til eget personale, anses for at udgøre lønninger til afrydning mv., der er en generel omkostning for virksomheden og derfor ikke skal indgå i momsgrundlaget for kantinedriften. Ordning 2 Hvis virksomhedskantinen indkøber en samlet ydelse bestående af råvarer, arbejdskraft og køkkenmaskiner mv. fra en underleverandør, beregnes momsgrundlaget af: den samlede indkøbspris (ekskl. moms) og lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen - 25 % Vederlagsfri bespisning af forretningsforbindelser eller personale i forbindelse med møder mv. I en afgørelse af d. 11. december 2008 underkendte EF-domstolen den danske praksis om, at virksomheder skulle beregne udtagningsmoms (salgsmoms) af vederlagsfri servering af måltider til forretningsforbindelser under møder i virksomhedens egne lokaler. Dette samme gjorde sig gældende for bespisning af medarbejdere. Det var domstolens opfattelse, at virksomheder ikke har pligt til at beregne udtagningsmoms (salgsmoms), hvis bespisningen af forretningsforbindelser er af streng erhvervsmæssig karakter, og bespisningen af medarbejdere har til formål at sikre sammenhængende arbejdsmøder. Skat har på den baggrund accepteret, at virksomheder kan foretage en reduktion af momsgrundlaget, som er beregnet i henhold til en af ovenstående to ordninger. I år kan reduktionen ske med den samme andel, som den enkelte virksomhed leverede gratis kantineydelser til de nævnte formål i sidste regnskabsår. Nystartede virksomheder kan anvende et velbegrundet skøn. Hvis en virksomhed sidste regnskabsår anvendte f.eks. 10 % af sine kantineleverancer til gratis bespisning af forretningsforbindelser og personalet i forbindelse med arbejdsmøder, kan virksomheden beregne salgsmoms ("kantinemoms") af 90 % af det beregnede momsgrundlag. I det efterfølgende regnskabsårs første momsafregningsperiode skal virksomheden regulere momsgrundlaget i overensstemmelse med regnskabsårets faktiske andel af gratis leverede kantineydelser til formål, hvor der ikke skal betales udtagningsmoms. Der skal dog ikke ske regulering, hvis udsvinget er mindre end 5 procentpoint. Virksomheder, der ikke ønsker at opgøre en faktisk procentandel, kan anvende en reduktionsprocent på 3, der ikke kan reguleres. Virksomheder med delvis fradragsret Virksomheder med delvis fradragsret kan også vælge at anvende en af ovenstående forenklede ordninger. Momsgrundlaget beregnes på samme måde som beskrevet ovenfor, og der er fuld fradragsret for al moms af indkøb mv. Hvis virksomheden anvender kantineydelser til bespisning af forretningsforbindelser og personalet i forbindelse med arbejdsmøder, har virk-

5 somheden dog ikke fuld fradragsret for indkøb hertil, fordi disse udgifter anses for at være en generalomkostning for virksomheden. Virksomheden har kun fradrag for disse udgifter efter reglerne om delvis fradragsret. Hvis en virksomhed med en fradragsprocent på 80 anvender eksempelvis 10 % af kantineleverancerne til gratis formål, som ikke er omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning (eksempelvis gratis bespisning af forretningsforbindelser eller personalet i forbindelse med arbejdsmøder), har virksomheden ikke fuld fradragsret for råvarer, interne produktionsomkostninger og køkkenmaskiner mv. Virksomheden kan fratrække 100 % af 90 % af indkøbene (svarende til den del af kantineydelserne, der anvendes til salg til ansatte), men kan kun fratrække 80 % af de resterende 10 % af indkøbene (svarende til den del, der anvendes til gratis bespisning af forretningsforbindelser mv.). Virksomheder, som selv beregner kostprisen Umiddelbart er det Skats opfattelse, at virksomheder, der ikke anvender en af de forenklede ordninger, men derimod selv har beregnet kostprisen, ikke skal beregne en kostpris af den del af maden, som medgår til bespisningen af forretningsforbindelser og medarbejdere. I praksis vil det dog være umuligt at opdele de indkøbte varer i henholdsvis salg til medarbejdere og bespisning af forretningsforbindelser mv. Fra et rent administrativt synspunkt vil den umiddelbart nemmeste løsning være at korrigere den beregnede kostpris med den andel af den beregnede kostpris, som skønsmæssigt er anvendt til bespisning af forretningsforbindelser og medarbejdere, og som der ikke skal beregnes salgsmoms af. Hvilken metode skal virksomheden anvende? Når en virksomhed skal træffe valg af metode for beregning af kostpris (indkøbspris eller fremstillingspris), bør det indgå i overvejelserne, hvor stor en administration den enkelte ordning vil indebære for virksomheden samt de rent økonomiske konsekvenser af valget. Det anbefales derfor, at den enkelte virksomhed foretager en beregning på baggrund af sine historiske tal. De forenklede ordninger kan være tillokkende, fordi de er nemmere at håndtere rent administrativt, men de kan samtidig vise sig at være et dyrt alternativ. Eksempler Nedenfor er vist eksempler på beregning af kantinemoms pr. måltid for en fuld momspligtig virksomhed både før og efter de nye regler. Forudsætninger Indkøb og transport af varer (ekskl. moms) Lokaleudgifter (ekskl. moms) Driftsudgifter - vand mv. (ekskl. moms) 30 kr. 5 kr. 2 kr. Arbejdsydelser - forarbejdning og salg (lønninger til eget personale i alt 30 kr.) 20 kr. Benyttelse af driftsmidler og inventar (ekskl. moms) Kostpris i alt Medarbejderbetaling (inkl. moms) Gamle regler 2 kr. 59 kr. 25 kr. Efter de gamle regler skulle virksomheden kun beregne moms af medarbejderbetalingen og havde samtidig fuld fradragsret for momsen på de indkøbte varer og de afholdte driftsudgifter mv.

6 Salgsmoms Medarbejderbetaling (20% af 25 kr.) Købsmoms 5 kr. Varer (25% af 30 kr.) 7,5 kr. Momstilsvar -2,5 kr. Købsmomsen på de øvrige udgifter har virksomheden fratrukket på normal vis. Nye regler Efter de nye regler skal virksomheden afregne salgsmoms af en kalkuleret kostpris, hvis denne kostpris er højere end salgsprisen (medarbejderbetalingen) for kantinemaden. Forenklet ordning Virksomheden forestår selv fremstillingen af maden. Momsgrundlaget Varer (30 kr. + 5 %) 31,5 kr. Arbejdsydelser (egne medarbejdere) (lønsum 30 kr %) 22,5 kr. I alt Salgsmoms 54 kr. Medarbejderbetaling (25 % af 54 kr.) 13,5 kr. Købsmoms Kalkuleret kostpris Varer (25 % af (59-20 kr.)) -9,75 kr. Da medarbejderbetalingen på 25 kr. er mindre end kostprisen på 59 kr., skal virksomheden afregne salgsmoms af den beregnede kostpris. Salgsmoms (25 % af 59 kr.) 14,75 kr. Købsmoms (25 % af (59-20 kr.)) -9,75 kr. Momstilsvar (14,75 kr. 9,75 kr.) 5 kr. Virksomheden kan fratrække momsen på samtlige afholdte udgifter ved kantinedriften. Der er dog ikke moms på arbejdsydelsen, fordi medarbejderne er ansat. Momstilsvar 3,75 kr. I det valgte eksempel er den forenklede ordning det billigste valg for virksomheden, men det er langt fra altid tilfældet. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at virksomheden foretager en konkret beregning på basis af egne tal, førend der træffes valg af ordning.