Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 OKTOBER 2012

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #7 OKTOBER 2012 Avlsresultat 2012 / Ny finaniseringsmodel for avlsdyr / Støtte til generationskifte på farmen Rigtigt vintherhuld giver bedre avlsresultater / Udnyt dine pelsningsdata DESIGN MED HUMOR: Nu kan du cykle på Den Gyldne Pelsnål

2 Bestyrelse Formand Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: / (privat) Fax: / Mobil: [email protected] NÆSTFORMAND Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Pelsdyravler Jørgen Westergaard Nørredigevej 79, Gjøl 9440 Aabybro Tlf.: / Mobil [email protected] Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: / Mobil: [email protected] Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: / Mobil: [email protected] LEDENDE MEDARBEJDERE ADM. DIREKTØR Torben Nielsen Tlf.: [email protected] ØKONOMIDIREKTØR Kåre Alfsen, Tlf.: [email protected] KOMMUNIKATIONSCHEF Sander Jacobsen Tlf.: / Mobil: [email protected] SEKRETARIATSCHEF Lars Skjoldegaard Tlf.: / Mobil: [email protected] KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE Direkte tlf [email protected] LANDSDELSFORENINGER Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: / Mobil: [email protected] Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Midtjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: / Mobil: [email protected] Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Sjællands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning FAGLIGE FUNKTIONER Kopenhagen Rådgivning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: Funktionschef: Leif Bruun Tlf.: , [email protected] UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING John Papsø (formand), Tlf.: Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: Jørgen Westergaard, Tlf.: Jens Arne Kristiansen, Tlf.: Henning Christensen, Tlf.: Knud Vest, Tlf.: Flemming Stjernegaard, Tlf.: Jørgen Pedersen, Tlf.: Niels Erik Halgaard, Tlf.: Kaj Kristensen, Tlf.: Konstitueret chef Peter Foged Larsen Tlf.: / Mobil [email protected] Sekretær Susanne Skottrup Andersen Tlf: / mobil [email protected] RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE Rådgiver Michael Sønderup Tlf.: / Mobil: [email protected] Rådgiver Henrik Bækgaard Tlf.: / Mobil: [email protected] Rådgiver Vilhelm Weiss Tlf.: / Mobil: [email protected] Rådgiver Bente Krogh Hansen Tlf.: / Mobil: [email protected] Rådgiver Maria Sylvest Blæsbjerg Tlf.: / Mobil: [email protected] Rådgiver Vibeke Hagelskær Lund Tlf.: / Mobil: [email protected] Rådgiver Elna Mortensen Tlf.: / Mobil: [email protected] RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER Rådgiver Mikael Lassén Tlf.: / Mobil: [email protected] Rådgiver Bente Lyngs Støvring Tlf: / mobil: [email protected] Kopenhagen forskning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: [email protected] Forskningschef: Peter Foged Larsen Mobil , [email protected] Kopenhagen farm Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: / Fax: [email protected] Dyrlæge: Tove Clausen Tlf.: kopenhagen Diagnostik Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: , [email protected] Driftfaglig afdeling Afdelingschef Hans Henrik Møller Tlf.: / Mobil [email protected] [email protected] Seniorspecialist Jørgen Østergaard Tlf.: / Mobil [email protected] andre Ræveavlerforeningen Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf.: NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Karen D. Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup Tlf.: DC2 SYD Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf.: SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Hans Erik Ploumann Johansen Bahhe Chinchilla Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: DTU VETERINÆRINSTITUTTET Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C Tlf.: / Fax: (Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge) DET POLITISKE FODERUDVALG Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Niels Erik Halgaard Holstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 Holstebro Tlf.: DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a. Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: / Fax: Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: / [email protected] ANALYSELABORATORIET Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: / Fax: Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: / [email protected]

3 KOPENHAGEN FUR Langagervej Glostrup Tlf.: kopenhagenfur.com Dansk Pelsdyravl 75. årgang Langagervej Glostrup Tlf.: Redaktion Torben Nielsen Tlf.: (ansvarshavende) Sander Jacobsen Tlf.: (kommunikationschef) Søren Jespersen Tlf.: (media manager) Hans Løgstrup Poulsen Tlf.: (redaktør) Christian Serritslev Riis Tlf.: (journalist) Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind- og udland. Annoncering Kathrine Engberg Tlf [email protected] Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer. Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl Eva Andersen: Tlf Design, produktion og tryk MONTAGEbureauet ApS Forsidefoto Rosita Gonzalez Skjelmose vandt kategorien Homeware i årets udgave af Den Gyldne Pelsnål. Dommerne faldt for hendes humoristiske og originale idé om at lave cykelsædebetræk i pels. Betrækkene er inspireret af dyreverdenen og er udformet som forskellige dyreracers ansigtstræk. Foto: Christian Serritslev Riis INDHOLDSFORTEGNELSE Leder: Når hensyn vinder over klarsyn 5 Nu kan du cykle på Den Gyldne Pelsnål 6 Den Gyldne Pelsnål giver hår på brystet 10 Når man ved, hvor dyrt det er, tager man det alvorligt" 12 Pelserier kan nu udbetale skindforskud 16 Følg dine skind via FarmCockpit 17 Kopenhagen Fur tilbyder nu finansiering af avlsdyr 18 Kvalitet: Statistik skal vise status i grupperne 20 Kvalitet: Hvalpegennemsnittet blev Ibs ømme punkt 21 Kvalitet: Kan det snart blive bedre? 22 Kvalitet: Større fokus på pelsning giver højere priser 23 Avlsresultat Et koncept, der holder 28 Mirakelmidler i minkfoder? 30 Studietur til Island 32 For lidt og for meget Kontroldanmark 34 Rigtigt vinterhuld hos minkhanner giver flere parrede tæver og lavere goldprocent 40 verdenskongres for pelsdyr i København 44 Foderbåren Salmonella Dublin i pelsdyrfoder 48 Kopenhagen Fur vil spille mere aktiv rolle ved generationsskifte 50 Udnytter du dine pelsningsdata? 52 Pelsningskontrol 54 Kig pelsningshjælpen efter i sømmene 55 Regler for skindudstillinger 56 Navnenyt 64 Urinen er kilden til ammoniak, ikke ufordøjeligt protein 67 Aktuelt 68 ISSN

4 INVESTERING I ITALIENSK SOLENERGI HØJT AFKAST OG LAV RISIKO Ved at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabilt afkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriser på strøm fra solcelleanlæg sikrer, at solenergi er en solid investering uanset bevægelserne i økonomien og på de finansielle markeder. Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Roma, der er baseret på et 1,4 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilket betyder, at du opnår indtjening fra dag ét. Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivt skattefradrag allerede i Din skat er derfor reelt med til at finansiere din investering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomst eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen. K/S Obton Solenergi Roma Indskud for ejerandel på 11,11% DKK Fradrag for ejerandel på 11,11% DKK Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 2-3,2 mio. Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside Er du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på eller [email protected] Toldkammeret Nordhavnsgade 1 DK-8000 Aarhus C Tlf Fax [email protected] Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer omkring 400 investorer og forvalter 1,4 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca europæiske husstande.

5 Når hensyn vinder over klarsyn LEDER AF Torben Nielsen Jeg har netop talt med en glad nordjysk minkavler. Han har fået tilladelse til at udvide sin farm fra avlsdyr til Det havde taget nogen tid at få tilladelsen igennem den kommunale administration - godt 7 år. Problemet er, at vi har en miljølovgivning man som et pænt menneske vil kalde uhensigtsmæssig. Andre, lidt mere primitive sjæle, vil påstå, at lovgivningen er udtryk for den kollektive sindssyge, som opstår, når 179 velmenende mennesker uden nogen forbindelse til den virkelige verden gennemfører en lovgivning, der i lovgivernes hoveder sikrer Danmark en position som et af verdens førende miljølande. Kommunen har som skrevet brugt 7 år, eller arbejdsdage á 7 timer (der er betalt frokost i det offentlige) dvs. i alt ca arbejdstimer for at være helt sikker på, at udvidelsen af farmen ikke spolerer det omgivende miljø. Og det er jo giftige sager sådan en farm udleder, så det er godt at kommunens folk er grundige. Helt nøjagtigt hedder giften kvælstof det kan i øvrigt købes som havegødning i Bilka. Der er pt. tilbud på en pose havegødning på 15 kg til 148 kr. Sådan en pose indeholder 2,25 kg kvælstof. Og som havefolkene skriver: Det er nu der skal gødskes. Så der gødskes sikkert med rund hånd i de danske haver i skrivende stund. Men ikke nok med det. Naturen forurener også med rund hånd til trods for diverse kommunale forbud. Sagen er, at det naturlige ammoniaknedfald tilfører jorden 15 kg kvælstof pr kvm. om året, f.eks. når det regner. Ved udvidelse af f.eks. en pelsdyrfarm siger lovgivningen, at udvidelsen ikke må forøge kvælstofnedfaldet i omkringliggende natur med mere end 1 kg pr. hektar, dvs. pr kvm. Det skal ses i relation til, at en typisk haveejer vel bruger en pose havegødning om året på sin 300 kvm store græsplæne. Det ene kg svarer i øvrigt til kvælstofindholdet i det som en typisk familiehund gødsker veje og stier med i løbet af et år, eller hvad ti ænder skider i havet. Ovenstående bare for at have proportionerne nogenlunde klare. Det er jo rart, at vi som borgere nogenlunde ved, hvilken stor meningsfyldt indsats det offentlige gør for at sikre os et rent miljø. Så de arbejdstimer er altså brugt til at sikre, at farmudvidelsen ikke giver denne merbelastning af kvælstofudledningen. Det er naturligvis pokkers vanskeligt at beregne den eksakte udledning. Dyr prutter og bøvser og strinter lidt ved siden af. Så hvor meget gødning havner i opsamlingssystemerne, hvor meget strinter dyrene udenom, og hvordan er fordampningen? Indviklede sager som kræver indviklede regnestykker. Og det er jo vigtigt, at farmudvidelsen ikke medfører, at der f.eks. udledes 1,1 kg kvælstof pr. hektar i stedet for det maksimale ene kg som loven foreskriver. 0,1 kg kvælstof svarer til udledningen af kvælstof fra en and eller to et helt år. Den går ikke. Så der skal regnes i detaljen. Og det er indviklet. Det er faktisk så indviklet, at der normalt altid er et par fejl hist og her i de kommunale regnestykker. Så derfor protesterer Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Råd altid rutinemæssigt, når kommunen giver tilladelse til en udvidelse under henvisning til, at der er fejl i sagsbehandlingen. Så går sagerne videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Her ligger sagerne så og hober sig op i årevis. De dygtige sagsbehandlere er eksperter i at finde fejl, så naturligvis finder de et eller andet. Så går sagen til fornyet behandling i kommunen. Der gives en ny tilladelse. Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Råd protesterer, og sådan kan man blive ved i årevis. Både i Sverige og Tyskland, der jo begge er internationalt kendt for at være særdeles miljøbevidste, tager det mindre end et halvt år at ekspedere en tilsvarende sag. Hvad koster det så at være så grundig? Det koster først og fremmest tab af arbejdspladser og eksportindtægter. Avleren, som efter 7 års ventetid endelig har fået lov til at udvide, har nu ansat en ekstra mand, og værdien af hans årlige produktion er steget med ca. 2,8 mio. kr. og det er vel at mærke en produktion, der udelukkende går til eksport. Hertil kommer, at der som tommelfingerregel skabes mindst ét job i følgeindustrien for hvert job, der skabes i primærproduktionen. Sagsbehandlingen kostede altså 14 mandeår arbejdspladser og små 20 mio. kr. i eksport. Det offentlige gik glip af ca. 7 mio. kr. i skatteindtægt. Hertil kommer de omkostninger der er forbundet med at holde den offentlige miljøadministration kørende. Regeringen har netop modtaget en evaluering af den skrappe danske miljølovgivning. Rapporten konkluderer, at den danske miljøindsats ikke sætter sig synlige spor i naturen. Ænder, hunde, ræve og andre dyr sammenholdt med det naturlige nedfald og vore naboers kvælstofforurening af de danske farvande gør den ekstra danske miljøindsats hovedrystende tåbelig samtidig med, at det gør Danmark fattigere. Lovgivningen koster job i massevis og tab af vigtige eksportindtægter. Vore naboer er lykkedes med en bæredygtig miljøpolitik, dvs. en politik der tilgodeser både hensynet til vækst, velfærd, arbejdspladser og miljø. Det er bestemt ikke lykkedes for os. Nr. 7. OKTOBER

6 Nu kan du cykle på Den Gyldne Pelsnål Vinderne er fundet. Den Gyldne Pelsnål blev igen i år en opvisning i innovativt brug af pels, og konkurrencen fik et velfortjent stænk humor. VINDERNE. Fra venstre Ramona Jutta Reile Menswear, Rosita Gonzalez Skjelmose Homeware og Lærke Koldskov Womenswear. SNEBOLD. - Det er ikke hver dag, man får lov til at bære en jakke, der er mere værd end friværdien i det hus, man er vokset op i, sagde aftenens vært Peter Falktoft med tilnavnet Snebolden, der skiftede mellem forskellige pelsjakker gennem showet. Design Af Christian Serritslev Riis [email protected] Den røde løber var rullet ud foran lagerhal 7 hos Kopenhagen Fur, da 450 velklædte gæster mødte op til modeshow. Det var pelsvejr udenfor, men det lod ikke til at lægge en dæmper på den gode stemning blandt gæsterne, der blev trakteret med champagne og cupcakes. Toppen af modebranchen, en række folketingspolitikere og kendisser var mødt op, heriblandt Vild med dans-værten Christiane Schaumburg-Müller, Eva Kruse fra Danish Fashion Institute og Karen Elleman. Alle tre var kommet i godt selskab på de forreste rækker, hvor blandt andre formand Tage Pedersen og direktør Torben Nielsen befandt også sig. Aftenens vært var Peter Falktoft, der til daglig er vært på DR P3 s eftermiddagsprogram Monte Carlo. Hele aftenen styrede han slagets gang med sin vanlige humor og sørgede for, at humøret var højt, inden den næste kategori skulle præsenteres. Pels skal varme numsen For første gang siden konkurrencen startede for 14 år siden var Menswear-kategorien på programmet. Her blev vinderen Ramona Jutta Reile fra Designskolen Kolding. Hun fik meget ros af dommerne for at holde designet maskulint, hvilket ifølge både dommerne og vinderen selv er en af de store udfordringer med pels til mænd. Ramona modtog også den helt nye Oh! By Kopenhagen Fur Talent Award, som går til det design med størst kommercielt potentiale. I Womenswear-kategorien vandt Lærke Koldskov fra TEKO i Herning. Hun havde 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Jeg elsker, når modebranchen og noget så forfinet, dyrt og damet som pels kan have humor. Eva Kruse, direktør for Danish Fashion Institute. lavet en sexet kjole i en blanding af pels og læder. Her roste dommerne for at fremhæve de kvindelige former frem for at skjule dem, som den klassiske pelsfrakke kan have tendens til. I Homeware-kategorien, hvor pels, møbler og boligtilbehør smelter sammen, blev vinderen belønnet for sin originale og humoristiske idé. Rosita Gonzalez Skjelmose fra Magretheskolen havde designet en række cykelsædebetræk i mink. Da modeller kom cyklende ind på catwalken med betrækkene monteret, fremkaldte det både smil og latter blandt publikum. - Jeg elsker, når modebranchen og noget så forfinet, dyrt og damet som pels kan have humor, så jeg synes bare, at cykelsæderne var helt fantastiske. Det er spændende at se traditionelle materialer som pels i en helt ny kontekst, sagde Eva Kruse, der er direktør for Danish Fashion Institute. DEN røde LØBER. Smykkedesigner Mai Manniche poserer for fotograferne, mens designer og dommer i Menswear-kategorien David Andersen giver interview. Det er i øvrigt første gang, at en studerende fra Magretheskolen i København Hvert år skal de studerende prøve at Pelsen presses stadig vinder en kategori i Den Gyldne Pelsnål. presse grænserne for, hvad pels kan bruges til og hvilken måde, man bruger Nr. 7. OKTOBER

8 DOBBELT OP. Ramona Jutta Reile scorede to priser. Udover at vinde menswear-kategorien, modtog hun også Oh! by Kopenhagen Fur Talent-prisen. Prisen blev overrakt af Kopenhagen Furs kommerciele direktør Patrizia Ventrulli Christensen, og Danske Pelsdyravleres formand, Tage Pedersen. MINKHAT. I Womenswear og Menswear kategorierne skulle der udover en hovedkreation også designes en accessories. Her er det en kasket i mink, designet af Katrine Terese Nielsen fra Designskolen Kolding. det på. Årets konkurrence var ingen undtagelse. - Vi har i år set meget kombination af mink og ræv. Minken har fungeret som base i de fleste kreationer i både barberet, plukket og almindelig form, fortæller Thomas Andersen, der er Workshop Manager hos Kopenhagen Studio. - Vi får presset grænserne stille og roligt, og som noget nyt så vi, at pelsen udelukkende blev brugt dekorativt, uden at være en bærende del af en kreation, siger han. Oplev kreationerne fra Den Gyldne Pelsnål Alle ni kreationer bliver vist frem på bl.a. Trapholt i Kolding, Spinderihallerne i Vejle og Utzon Center i Aalborg PRÆMIER. Pelsnål, blomster og champagne var ikke alt. Vinderne modtager hver et to-ugers praktikophold hos en kendt designer, samt et tredages rejselegat til Paris med adgang til den internationale skind og pelsmesse Premiere Vision. Her er det Lærke Koldskov, der får overrakt sin præmie i Womenswear. Kopenhagen Furs hjemmeside vil løbende opdatere hvor og hvornår, at man kan opleve kreationerne. 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Vi er klar, når du kalder HELE NOVEMBER MÅNED Ring inden kl og få dine dagligvarer leveret næste dag. Med god service og hurtig levering Pelstiden står for døren, og vi rykker naturligvis gerne ud for at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Men faktisk bliver op mod 80% af de problemer, der typisk er med maskinerne, løst af vores hotline service team over telefonen. I pelstiden har vi åbent fra kl , og du kan til enhver tid få fat på os via døgnservice telefonen. Vi ønsker alle en god sæson! Erik Bach Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Jesper Ørskov Pedersen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice Nr. 7. OKTOBER

10 Konkurrencerne er et vigtigt element i uddannelsen af vores designere. Det er absolut noget, vi motiverer vores studerende til at deltage i. Pia Vejrup Larsen, uddannelsesleder på TEKO i Herning Den Gyldne Pelsnål giver hår på brystet Designkonkurrencer som Den Gyldne Pelsnål er en vigtig del af unge designeres uddannelse. Praktikopholdene giver dem erhvervserfaringen, men konkurrencerne viser dem, hvad der skal til for at klare sig i branchen. Design Af Christian Serritslev Riis [email protected] Mens kravene til innovation og kreativitet stiger hos virksomhederne, stiger kravene til designerne også. Derfor bliver designkonkurrencer i den grad hilst velkommen hos landets designskoler. Den Gyldne Pelsnål er ingen undtagelse, for de store og velorganiserede konkurrencer er med til at løfte niveauet på de designere, der kommer ud på den anden side. - Vi opfordrer vores studerende til at deltage i alle de konkurrencer og virksomhedssamarbejder, de kan. I konkurrencer bliver de studerende vurderet af branchen selv og spiller på branchens betingelser. De bliver trænet i konkurrencesituationer. Det har stor værdi, når man skal ud og søge praktikplads, fortæller Mathilde Aggebo, der er institutleder på Designskolen Kolding. Konkurrence er uddannelse Den Gyldne Pelsnål er en af de mest anerkendte designkonkurrencer i Danmark. Ikke bare i kraft af den professionelle eksekvering af konkurrencen, men fordi den giver de studerende mulighed for at udvide horisonten indenfor et materiale, hvor det er dyrt at få erfaring og prøve sig frem. Det er deltagerne, der har chefkasketten på. De har det overordnede ansvar for deres eget produkt. De lærer at arbejde under pres og overholde en deadline. Det er ifølge en af dette års deltagere, Kathrine Henneberg, netop derfor, at konkurrencer er vigtige. - Konkurrencer er en naturlig forlængelse af uddannelsen. Skolen er god indtil et bestemt punkt i læringsprocessen, for at skabe en karriere kræver mere end en eksamen. Der kan en designkonkurrence tage over, for man lærer virkelig at komme ud og præsentere sit produkt, siger hun. Kathrine Henneberg studerer på Designskolen i Kolding. Hun stillede op i kategorien Homeware, men måtte desværre se sig slået i et stærkt finalefelt. Genvej til praktikpladsen Men det betyder ikke, at chancen er tabt for Kathrine Henneberg, der i øjeblikket deltager i to andre designkonkurrencer. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 Vinder af Womenswear Lærke Koldskov med sin model og vært Peter Falktoft. Vinder af Menswear Ramona Jutta Reile med sin model. Vinder af Homeware Rosita Gonzalez Skjelmose med ét af sine cykelsædebetræk. Deltagelse i konkurrencer er nemlig en mulig vej til en god praktikplads. - Det giver meget positiv anerkendelse at kunne skrive det på CV et. Folk tager en mere seriøst, når man har været med i en stor designkonkurrence, fortæller hun og tilføjer, at hun er glad for at hendes skole er blevet god til at anerkende konkurrencerne som en del af uddannelsen. Hos Designskolen Kolding, hvor Kathrine Henneberg studerer, er man endda begyndt at taksere konkurrencedeltagelse med de såkaldte ECTS-point, så man får merit for sin deltagelse. Også hos Danmarks øvrige designskoler bliver konkurrencerne brugt flittigt som undervisningsmateriale. - Konkurrencerne er et vigtigt element i uddannelsen af vores designere. Det er absolut noget, vi motiverer vores studerende til at deltage i, fortæller Pia Vejrup Larsen, der er uddannelsesleder på TEKO i Herning, der havde tre elever med i Den Gyldne Pelsnål. Hun sætter pris på, at designkonkurrencen håndteres meget professionelt fra Kopenhagen Furs side. Der er mange designkonkurrencer i Danmark. Både store og små, men Den Gyldne Pelsnål er den eneste designpris, der tager udgangspunkt i pelsdesign. Nr. 7. OKTOBER

12 Når man ved, hvor dyrt det er, tager man det alvorligt Da plasmacytosen kom til Himmerland i sommeren 2010 blev det starten på en række omfattende sikkerhedstiltag hos Thyrrestrup Mink. De har minimeret smittefaren og ændret de daglige rutiner væsentligt. SMITTEBESKYTTELSE AF CHRISTIAN SERRITSLEV RIIS [email protected] med den rådgivning, jeg fik, blev jeg meget overrasket over hvor mange veje, der egentlig kan og burde sikres, siger Per Thyrrestrup, der også modtog smittebeskyttelsesrådgivning fra fjerkræeksperter. Gulvvarme til gavn for gummistøvler I stedet for den tilstødende miljøvogn valgte Per Thyrrestrup halvandet år efter at bygge et lokale ved farmen, der bruges som karantænerum og kantine. Plasmacytosevirussen kom til Himmerland i sommeren En farm 4,2 km fra Per Thyrrestrups farm faldt, og derfor rådgav Kopenhagen Diagnostik Per Thyrrestrup til at oprette en karantænezone i form af en miljøvogn. Miljøvognen skulle fungere som entré til farmen, så intet kunne komme ind eller ud fra farmen. - Jeg vidste, at min farm havde god beskyttelse i forvejen, men i forbindelse Situationen var udsædvanlig, for på den anden side af vejen lå Per Thyrrestrups fabrik, Thyrrestrup Mink A/S, der leverer en række produkter til minkfarme. - Vi vidste, der skulle handles hurtigt, så for at sikre vores kunder bedst muligt flyttede vi vores produktion af redekasser og maskiner til nye lokaler i industrikvarteret i Aars. Her startede vi produktionen op med nye materialer og rengjorte produktionsmaskiner, fortæller Per Thyrrestrup. Den permanente tilbygning fungerer som omklædningsrum og er delt op i to afdelinger af en stribe mørke fliser i gulvet. I den første afdeling tager man sit almindelige tøj af, hvorefter man går over i den anden afdeling og tager sit arbejdstøj på. Yderligere er der separat bruserum i den første afdeling og separat toilet i den anden afdeling. Kantineområdet er i farmafdelingen. På den måde minimerer man risikoen for at tage smitte med ind på farmen og ligeledes tage noget med ud igen. 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Gummistøvlerne her er til besøgende. Efter hvert besøg står de til tørre for at dræbe eventuelle vira. Gennem døren er der adgang til samtlige af minkhallerne på farmen, så man altid går samme vej ind. - Det handler ikke kun om at beskytte dig selv for smitte, men i lige så høj grad om at beskytte andre, siger Per Thyrrestrup, der har udnyttet alle muligheder for at give plasmacytose svære betingelser. Den sorte stribe af fliser i gulvet viser skellet mellem de to zoner. Inden man passerer, smider man sit hverdagstøj. Håndvasken betjenes med knæene ved hjælp af de hvide stænger under vasken, så kontakten med armaturet minimeres. Der er installeret ekstra stærk gulvvarme i hele lokalet, så rummet altid er knastørt. Varmen regulerer sig selv, og når man hænger sit beskidte arbejdstøj op, så skrues varmen op for at udtørre fugt i tøj og fodtøj. Selvom det nye lokale er bygget som konsekvens af smittefaren, så er Per Thyrrestrup slet ikke i tvivl om, at investeringen har været alle pengene værd. Han ville slet ikke være foruden den lille tilbygning i dag. - Det betyder meget for farmdriften. Det giver en helt anden hverdag og arbejdsgang, at man har det lokale. Det lyder banalt, men den er god nok. Når faciliteterne er der, så får man lyst til at bruge dem. Jeg sidder herinde og udfylder mine papirer og protokoller. Når jeg kommer ud fra farmen, så tager jeg ingen smitte med, men jeg lugter heller ikke af mink, når jeg forlader farmen, siger Per Thyrrestrup, der kun vil anbefale andre avlere at bygge en tilsvarende løsning. Nr. 7. OKTOBER

14 Det handler ikke kun om at beskytte dig selv for smitte, men i lige så høj grad om at beskytte andre. Pers søn Alexander klæder om for at tage en tur med fodervognen. Med regn og efterårskulde udenfor er det rart at kunne klæde om i varme og tørre omgivelser. Tilbygningen har kostet ham godt kroner. Foruden de forskellige faciliteter er det inklusiv 15 par gummistøvler og 20 kedeldragter til besøgende gæster på farmen. Seniorkonsulent i Kopenhagen Diagnostik Jørgen Østergaard støtter Per Thyrrestrups idé om et adgangsrum, som man kender det fra svinefarme. Her er adgangsrum i øvrigt lovpligtigt. Adgangsrum er en god idé Ud over adgangsrummet har Per Thyrrestrup kalket indkørslen, så ph-værdien i øjeblikket ligger omkring 11. Det sikrer, at eventuel virus ikke lagrer sig i jorden, når foderbilen kommer forbi og leverer. I forbindelse med nye byggeplaner har han i øvrigt tænkt sig at give foderbilen sin helt egen indkørsel til fodersiloen. Hos Kopenhagen Diagnostik oplever man, at det er svært at motivere avlerne til at træffe de nødvendige smittebeskyttende foranstaltninger uden for risikoområderne. Avlerne betragter sig simpelthen uden for farezonen, når plasmacytose endnu ikke er konstateret på nærliggende farme. - Man skal se på sin farm som et rent område og alt udenom som urent. Hvis man etablerer et adgangsrum, så intet udstyr og tøj forlader farmen, er man nået rigtig langt i beskyttelsen af sin farm. Det er helt afgjort en god løsning, fortæller han. Der bliver i øjeblikket arbejdet på et sæt retningslinjer, der skal gælde for farmbesøg blandt avlerne. Et regelsæt, Per Thyrrestrup i høj grad bakker op om. - Når man ved, hvor dyrt det er at få plasmacytose, så tager man det alvorligt, siger han Endnu en nem måde at minimere kontakt med overflader: Automatisk håndtørrer bag håndvasken. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 TYVERISIKRING AF MINKFARME Vi sikrer dig mod uønsket indtrængning VIDEOOVERVÅGNING TYVERIALARM I PELSERI UDVENDIG TYVERISIKRING ELEKTRONISK LYSSTRÅLE INDHEGNING Diskret og driftsikker løsning Kan etableres på eksisterende hegn Dækker lange afstande og store arealer Tager højde for praktiske og klimatiske forhold Kan suppleres med videoovervågning og tyverialarm Alle vore løsninger imødekommer gældende forsikringskrav HB Connection A/S Højgade Aulum Automatisk udskrabning i gyllerender Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang. Mindre ammoniak fordampning. Bedre klima i minkhallerne. Mindre og lettere arbejde ved renderne. Udmugningssystemer Bagskyls- og vakuumudmugning. Automatisk udskrab i render samt gylle separering. Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg. Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg Fremløb til drikkeventiler Returvand fra drikkeventiler Drikkeventil Indbygget hvalpeskål. Minimal vandspild. Rustfri stålstift. Frostfrie cirkulationsvandingssystemer Cirkulationsvandingssystemer Med cirkulation sikres frisk tempereret drikkevand året rundt. Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand. Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! Nr. 7. OKTOBER

16 Pelserier kan nu udbetale skindforskud En ny måde at sammentænke avler, pelseri, sortering og salg er under udvikling. Krumtappen er en ny plastiktalon, som sættes på minkene umiddelbart efter aflivning og før pelsningen. Talonen følger skindet hele vejen igennem processen. Ændringer Af Søren Jespersen I 2012/13-sæsonen tester Kopehagen Fur de nye plastiktaloner på enkelte pelserier. Den nye produktionsstyringsmetode er under udvikling med test på op til tre pelserier i 2012/13-sæsonen. Afhængig af testens forløb kan systemet blive indfaset fra 2013/14 og give danske minkavlere yderligere konkurrencefordele. I dag mærker mange pelserier minkene med farvestrips, så man kan finde ud af hvem, der ejer de enkelte skind. Efter pelsningen påsættes så talonen, som Kopenhagen Fur bruger til identificere, hvor de enkelte skind kommer fra. Det danner grundlag for afregning og data om egen produktion til den enkelte avler. I det nye system starter Kopenhagen Furs registrering og sortering på pelseriet. Avlerne forsyner hvert skind med en plastiktalon med en unik stregkode. På pelseriet scannes stregkoden på talonen ved ankomsten. Dermed er ejeren af de enkelte skind identificeret, og den identifikation går hele vejen igennem til Kopenhagen Fur. Efter registreringen på pelseriet samsorteres minkene efter farvetype. Dermed kan Kopenhagen Fur tilrettelægge rationel indlevering, som passer ind i sorteringen. En anden nyskabelse i 2012/13-sæsonen er, at pelserierne får mulighed for at udbetale skindforskud i det øjeblik, at skindene er afleveret på pelseriet. Det betyder bedre likviditet for den enkelte avler, fordi skindforskuddet er til rådighed tidligere. Det enkelte pelseri skal dog leve op til specifikke sikringskrav fra TopDanmark om skindopbevaring. 2012/13 er en testsæson, og der kan ske ændringer undervejs afhængig af, hvordan sæsonen forløber. I Figur 1 ses en oversigt over de forskellige pelseribetegnelser, som Kopenhagen Fur anvender og de tilknyttede serviceydelser. Du kan se en liste over kvalitetssikrede pelserier på side 69. Pelseriet Danpels.dk er en sandsynlig testpartner for den nye talon. De to andre pelserier, som er med i testperioden, er Pelscenter Vestjylland og Dalsgaard Pels. Figur 1 Oversigt over pelserityper og serviceydelser i 2012/13 Kvalitetssikret i overensstemmelse med Kopenhagen Kan udbetale skindforskud (2) Furs krav Kopenhagen Fur Certificeret Ja Ja Pelseri (1) Kopenhagen Fur Kvalitetssikret Ja Ja Pelseri Aspirant til Kopenhagen Fur Nej Ja Kvalitetssikret Pelseri (3) Andre pelserier Nej Ja 1: Er alle med i test af Kopenhagen Furs nye plastiktalon. 2: Pelseriet skal leve op til TopDanmarks sikringskrav om opbevaring af skind, og ejeren af pelseriet kan ikke udtale skindforskud for egen minkproduktion. 3: Som aspirant er man i et prøveforløb med henblik på at blive Kopenhagen Fur Kvalitetssikret pelseri. Aspiranter er underlagt samme kontrol som et kvalitetssikret pelseri. 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 Sådan vil FarmCockpit tage sig ud fremover. Følg dine skind via FarmCockpit Det nye talonsystem skal gøre det muligt for den enkelte avler at følge det enkelte skind fra farm til hammerslag i Glostrup. Samtidig skal FarmCockpit gøres til et endnu nemmere arbejdsredskab. Management Af Hans Løgstrup Poulsen [email protected] Der er ingen grund til bekymring, hvis man inden udgangen af november oplever, at FarmCockpit ser anderledes ud. Ændringen skyldes, at der er blevet sat fokus på en mere logisk opbygning. Kort sagt handler det om at gøre FarmCockpit endnu nemmere at bruge. Målet med ændringerne har været, at man aldrig er mere end tre klik væk fra det, man skal bruge, forklarer Jonas Ankerstjerne, projektansvarlig hos Kopenhagen Fur. Den nye tilgang til FarmCockpit betyder, at formidlingen af viden i højere grad skal foregå en måde, som foregår på en minkavlers præmisser. Derfor vil der blive lagt mere vægt på at følge rutinerne på farmen i løbet af et år. De fire hovedpunkter vil være management, økonomi, avl og skind. Netop skind vil blive endnu mere relevant med det nye talonsystem, som er under udvikling. Fra FarmCockpit vil man kunne følge skindene hele vejen fra farm til hammerslag i Glostrup. Den funktion vil komme i løbet af sæsonen. Blandt de nye tiltag vil være et dialogværktøj, hvor avlerne kan stille spørgsmål til Kopenhagen Furs Avlerservice, når spørgsmålet opstår. Avlerne kan selvfølgelig stadig ringe. Det er imidlertid vores erfaring, at en del spørgsmål opstår foran computeren, når dagens arbejde er slut. I stedet for at huske spørgsmålet til næste dag, når Avlerservice kan ringes op, kan man stille det med det samme, forklarer Jonas Ankerstjerne. FarmCockpit vil fremover være tilpasset til både mobiltelefoner og tablets. Nr. 7. OKTOBER

18 Kopenhagen Fur tilbyder nu finansiering af avlsdyr Skal dansk minkproduktion fortsat have den bedste kvalitet, kræver det en høj omsætning af avlsdyr. Det hjælper en ny finansieringsmodel med til at sikre. Finansiering Af Søren Jespersen er på mindst 100. Ligeledes skal velvetprocenten være på landsgennemsnittet. Beløbet til finansiering udgør prisen på avlsdyr fraregnet skindforskud. Renten svarer til den gældende forskudsrente. Det er dyrt at købe nye dyr, men det er samtidig en nødvendig investering. Oftest har man som avler brug for finansiering for at kunne købe avlsdyr, men den kan være svær at skaffe. Bankerne er meget forsigtige, og deres udlånspolitik bærer fortsat præg af finanskrisen. Derfor tilbyder Kopenhagen Fur nu finansiering til køb af avlsdyr til kvalitetsforbedring af en eksisterende produktion samt til køb af saneringsdyr. - Vi har en stærk interesse i, at omsætningen af avlsdyr bliver større for at styrke de senere års kvalitetsudvikling. Alt for mange gode dyr går til pelsning, selvom de kunne være med til at hæve kvaliteten og dermed danske minkavleres konkurrenceevne Samtidig er det vigtigt for erhvervet, at det er muligt for plasmacytoseramte minkfarme at sanere. Det kan finansieringsordningen også bruges til, siger Ole B. Larsen Finansieringen tilbydes kun medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening og er betinget af en individuel kreditvurdering. Der ydes ikke finansiering til udvidelser af farmen, men kun til udskiftning af den eksisterende bestand af avlsdyr eller til sanering. Antallet af nye avlsdyr skal være mindst 100, og dyrene skal komme fra en farm, hvor værditallene for størrelse og kvalitet - Hvis man har tænkt sig, at købe nye avlsdyr, så kan man kontakte Avlerservice, og så kigger vi hurtigt på sagen og på den baggrund bliver det besluttet, om Kopenhagen Fur kan yde finansiering, forklarer Martin Fogtmann, Avlerservice. Køber og sælger skal udfylde en aftale, som helt præcist beskriver betingelserne for handel og finansiering. Når køber har fået ja til finansiering, underskrives kontrakten. I det øjeblik avlsdyrene er modtaget af køber, sendes kontrakten til Kopenhagen Fur, som så udbetaler pengene for avlsdyrene til sælger. - Sælger er altså garanteret sine penge, og vi overtager fra det tidspunkt risikoen, siger Martin Fogtmann. Køber forpligter sig til at indlevere skindene til Kopenhagen Fur. Pengene tilbagebetales gennem træk på avlerens konto i den auktionssæson, som følger købet. Efter februar-auktionen tilbagebetales 25 procent, efter april-auktionen tilbagebetales 50 procent og resten betales efter juni-auktionen. Hvis du ønsker at høre mere om dine muligheder for at finansiering, så kontakt Avlerservice, Martin Fogtmann, på tlf Kopenhagen Fur tilbyder medlemmer finansiering til køb af avlsdyr og saneringsdyr Ordningen omfatter ikke udvidelser, men alene udskiftning af eksisterende avlsdyr Der skal mindst købes 100 avlsdyr fra farme med værdital over 100 Købesummen fraregnet skindforskud finansieres Kopenhagen Fur udbetaler pengene direkte til sælger Pengene tilbagebetales i løbet af den førstkommende auktionssæson Skindene skal indleveres til Kopenhagen Fur Finansieringen beror på en individuel kreditvurdering 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Under Bur Kost Halmopsamler Dobbeltskrabet Nu med mulighed for centralsmøringssystem i din eksisterende BS skrabemaskine DKmink lancerer en påbygning til din BS skrabemaskine som kan monteres på alle BS modeller, så du stadig kun har en arbejdsgang. Påbygningen er et ekstra fedtafskrab med op til 4 ruller som skraber skindet anden gang med savsmuld på. Ved hjælp af påbygningen opnår du væsentlig mindre risiko for fedtudtræk og opnår derved en merværdi for dine skind. DKmink A/S Tlf: eller Stormgade Esbjerg [email protected] Slår din skrabemaskine knuder under sæsonnen, kræver det kun 1 dags stop, at få monteret dobbeltskrabet, så er du kørende igen. Det er nu også mulighed for at tilkøbe centralsmøring til BS skrabemaskinen. Her snakker vi om centralsmøring til akslerne som hovedmotorerne kører på, hvilket vil sikre at motorerne altid kører ensartet og ikke sætter sig fast. Nr. 7. OKTOBER

20 Statistik skal vise status i grupperne Der ligger fortsat et stort arbejde på Herman K. Jensens minkfarm for at hæve kvalitetsniveauet. Farmen er én af tre farme, som Kvalitetsgruppen arbejder med. Værditallet for kvalitet, størrelse og prisgennemsnit er forsat pænt under gennemsnit. Værdital for kvalitet for Brown/Glow hanner er nu på 94 og for tæver på 93, mens velvetprocenten er på henholdsvis 61 og 49. Kvalitet Af Søren Jespersen [email protected] Herman K. Jensen har avlstæver gående i Brown/Glow. Gruppen er delt i tre stammer med helt nye gener fra indkøbte avlsdyr, en blandingsgruppe og en produktionsgruppe. Kvalitetsgruppen har peget på muligheden for at få lavet stregkodetaloner med særlige statistikkoder. Det skal hjælpe med at få et bedre overblik over niveauet i de enkelte grupper. Det kan man bestille samtidig med, at man bestiller taloner. Skind, som så bliver indleveret med statistikkoden, kan man efterfølgende få en særskilt statistik på i Kopenhagen Furs FarmCockpit. I Herman K. Jensens tilfælde vil det betyde, at man vil kunne se nøgletal for hele Brown/Glow-gruppen samt individuelt for de tre stammer. Det er værdifuld viden, som fortæller, om man er på rette vej. Man får præcis viden om, hvordan dyr fra avlsgruppen ligger i kvalitetsniveau. - Det er noget, som jeg vil tænke ind i placeringen af dyr i det kommende år, så de skind, jeg indleverer til 2013/14-sæsonen, kan blive opdelt på den måde. Jeg forventer, at det vil give mig bedre overblik over resultaterne i de enkelte grupper, og jeg kan se, hvordan afkom fra indkøbte dyr skiller sig ud fra for eksempel min produktionsgruppe, siger Herman K. Jensen. Værdital for kvalitet og størrelse er steget tre til fire point. Velvetprocenten er også steget, men Poul Bent Kristensen, mentor for Herman K. Jensen, ser en stejl bakke foran sig, hvis målet for farmen skal nås. - Vi skal springe fem point i kvalitet og tre point i størrelse. Det er meget, og det bliver svært, men mere præcis viden om de enkelte stammer kan være med til at bringe farmen fremad, siger Poul Bent Kristensen. Til den kommende sæson er planlagt indkøb af 200 tæver og 150 hanner i Brown/Glow. De nye tæver skal parres med de nye hanner. Derudover skal de nye hanner så meget på arbejde som muligt i det avlsmateriale, som skal findes på farmen. Til udvælgelsen af avlsdyr kommer en Kopenhagen Fur-sorterer på farmen. Dyrene er vejet midt i september, hvor vægtgrænserne var sat til gram for hanner og gram for tæver. I tiden efter vejningen i september tager dyrene på i vægt. Serfor er vægtgrænserne lavere, end hvis man vejer senere på efteråret. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 Hvalpegennemsnittet blev Ibs ømme punkt Tal for Ib Lundgårds minkproduktion viser, at det overordnet går meget godt. Han er dog ikke i mål med de ambitioner, som blev opstillet, da han blev en del af Kvalitetsgruppens projekt. Det ømmeste punkt i denne sæson er dog hvalpegennemsnittet, som kom under fem. Kvalitet Af Søren Jespersen [email protected] I typen Brown/Glow, som er den type, kvalitetsprojektet beskæftiger sig med, endte hvalpegennemsnittet på 4,9. Selvom det som sådan ikke har noget med kvalitet at gøre, er det alligevel det første, Kvalitetsgruppen falder over ved en gennemgang af Ib Lundgårds nøgletal. For nok er kvalitet vigtigt, men uden hvalpe kan det være det samme. Forklaringen på Ib Lundgårds dårlige hvalperesultat skal dog sandsynligvis findes i udefrakommende omstændigheder. Han får nemlig foder fra Holstebro Fodercentral, som i foråret 2012 havde et udbrud af salmonella i foderet. Det har på nogle farme medført lavere hvalpegennemsnit, og én af de disse farme er formentlig Ib Lundgårds. - Min goldprocent er større, end den plejer at være. På hele farmen mangler jeg samlet set mellem 0,75 og en hvalp pr. tæve. Det er ærgerligt, men sådan er det, siger Ib Lundgård. I forhold til udvælgelse af avlsdyr i gruppen Brown/Glow fortsætter strategien med fortrængningsavl. I år er der gode chancer for at få de sidste gamle gener ud. Der skal ikke indkøbes nye avlsdyr i år. En Kopenhagen Fur-sorterer kommer og deltager i livdyrsorteringen. Stammen består af en række helblods- og halvblodsdyr. Avlsdyrene skal især findes blandt helblodsdyrene. I det omfang, der også skal anvendes halvblodsdyr, skal de parres med gamle, indkøbte hanner. I år har Ib Lungård kørt med 320 avlstæver i Brown/Glow. Han vil gerne op på Men det skal være med de rigtige dyr. Jeg vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, så må udvidelsen gå lidt langsommere, siger han. Når han går gennem farmen, synes Ib Lundgård allerede, at han kan se, at det er gode dyr i hallerne. Tallene viser da også, at meget er lykkedes. Avlsarbejdet er rigtig godt i forhold til korthårsprocenten. Korthårsprocenten i Brown/Glow i V1 er på omkring 70, mens andelen af V2 er steget fra næsten 0 til nu over 20 procent. Det vil sige en total velvetprocent på 95. Værdital for kvalitet ligger for hannerne på 108 og for tæver på 107. Den udvikling er Eskild D. Nielsen, der er mentor for Ib Lundgård, godt tilfreds med, men størrelsesudviklingen halter med værdital 101 for hanner og 99 for tæver. - Skal man være med i toppen, så skal størrelsen også med, så det skal vi have fokus på i den kommende tid, siger Eskild D. Nielsen. I pelsningsprocessen skal der sættes ind i forhold til tørring og efterbehandling, så skindene præsenterer sig bedst muligt. Det skal også sikre, at taneprocessen giver den rigtige længde. Det kom der fokus på i pelsningen sidste år undervejs i processen, og det forventer Ib Lundgård fuldt udbytte af i den kommende pelsning. Der blev for eksempel gennemført længere tørretid midt i pelsningen i 2011, og det fastholdes i den kommende pelsning. Endelig skal dyrene, som sættes til parring, have en fornuftig vægt. Den skal som udgangspunkt være minimum gram for hanner og minimum gram for tæver. Nr. 7. OKTOBER

22 Kan det snart blive bedre? KVALITET AF BJARNE RASMUSSEN Så er salgssæsonen 2011/2012 forbi. Forrige sæsons rekorder blev overgået med flere længder. De danske pelsdyravlere fik en gennemsnitspris på hele 503 kr. Til sammenligning har de udenlandske minkskind, som er solgt på Kopenhagen Furs auktioner, fået 416 kr. Altså en merpris på 87 kr. pr. skind til de danske avlere. Årsagen til dette er helt klart benhårdt arbejde, samt at der er stor opbakning til de aktiviteter, som Kopenhagen Fur arrangerer. Der har været over 950 avlere på sorteringskursus i København, heraf er de ca. 825 danske avlere. Der har været sorteringskurser i lokalforeningerne, hvor der er yderligere har været omkring 150 avlere på sorteringskursus. Der er solgt over 750 livdyrssorteringsdage til danske avlere. Der kommer løbende artikler omkring kvalitet fra Kvalitetsgruppen. Der er meget fokus på pelsningsarbejdet. Der er kvalitetssikrede pelserier. Der er den nye Avlsdyrbank. Der er alle lokaludstilingerne, samt landsdelsudstillingerne. Der er Landsskindudstillingen i Herning. Effekten af alt dette ses tydeligt, når man kigger på tallene fra den netop overståede sæson. Velvet-procenten i hovedtyperne er steget fra 53 procent til 70 procent på danske skind. Velvet 2-andelen er steget fra skind til skind. 22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

23 Det er sket uden, at antallet af Velvet 3 er steget mærkbart. Andelen af danske Purple skind er steget fra skind til skind. Størrelsesudviklingen er stadigvæk positiv; de danske skind er igen i denne sæson blevet større. Hvad er målene for den kommende sæson? Vi skal stadig øge kvaliteten på vores skind, så vi får endnu bedre pris for skindene. Vi skal have fokus på antallet af dækhår samt silketheden. Det er vigtigt at vores skind har rigtig mange dækhår, og det skal være de tynde, fine, silkede dækhår. Vi skal sikre os at vi får er rigtig god underuld på skindene. Vi skal fastholde den gode størrelseudvikling. Vi skal sikre os at vores gode kvalitet, ikke bliver sat til i pelsningsprocessen. Det overordnede fokusområde vil derfor blive pelsning. Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi må og skal fortsætte det målrettede arbejde. Sker det, er jeg også sikker på, at den positive udvikling fortsætter. Større fokus på pelsning giver højere priser KVALITET AF BJARNE RASMUSSEN [email protected] Kopenhagen Fur har opsorteret og solgt lidt over 20 millioner skind i den netop overståede sæson. Med så store mængder kan det selvfølgelig ikke undgås, at der er nogle kunder, som efterfølgende vender tilbage med en reklamation på de købte varer. I den netop overståede sæson er disse reklamationer desværre steget kraftigt. Det er især reklamationer, som omhandler hårtab ved nakke og forben efter garvning, der er det helt store problem. Problemet opstår hvis skrabningen, tromlingen af lædersiden og tørringen ikke er udført korrekt. Det var også et ekstraordinært stort problem med skindene til decemberauktio nen Der var en del kunder, som klagede over mængden af skind, der var pelset for tidligt, hvilket gav et ekstraordinært stort hårtab på disse skind. Der var også for mange skind, som stammede fra dyr som var døde/aflivede i løbet af efteråret og pelset sammen med de friske regulære skind. Derudover var der også en del efterpelsede skind. Disse skind har vi svært ved at få frasorterede de regulære skind, så vi vil meget gerne have sådanne skind indleveret i separate, mærkede kasser. Vi har haft og vil fremover have meget fokus på pelsning. Det er utroligt vigtigt, at vi til denne sæson kan præstere et bedre produkt, når vi snakker skrabning tromling og tørring. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en del af problemet ikke kan ses lige umiddelbart, når skindet er nypelset. Først i løbet af et par måneder kommer det første fedtudtræk. Det sker lige præcis på de skind, som ikke er skrabet godt nok ved nakke og forben samt ikke har fået den efterfølgende tromling på lædersiden. Nogle gange kan det godt betale sig at investere 5 kr. ekstra i pelsningen, for derefter at få 10 kr. mere hjem pr. skind. Modtager vi skind på Kopenhagen Fur, hvor pelsningen er mangelfuld f.eks. hvis skindene ikke er tørret, skrabet, eller tromlet godt nok således at de har mug eller fedtudtræk bliver skindene holdt separat og udsorteret i Water Damage eller Greasy sortering. Dette bliver gjort for at undgå, at andre skind uden fejl smittes og for at stoppe det stigende antal reklamationer, vi får, på grund af hårtab. Kopenhagen Fur skal fortsat kunne leve op til vores image som verdens bedste auktionshus. Hvis alle har fokus på skrabning, tromling og tørring til den kommende sæson, er jeg sikker på, at vi kan minimere problemet. Nr. 7. OKTOBER

24 Avlsresultat 2012 PRODUKTION AF Jørgen Østergaard kopenhagen diagnostik Årets avlsresultat på 5,50 er på niveau med de sidste tre års resultater. Desværre er antallet af goldtæver ikke på niveau, men stigende. Om antallet af goldtæver også indeholder tæver, som har mistet hele kuldet, vides ikke. I denne sæson er indberetningen af hvalpe opgjort på ca. 90 % af de udsendte spørgeskemaer. Der skal dog gøres opmærksom på, at ved manglende indberetning af hvalpeantallet er besætningen ikke omfattet af retten til katastrofehjælp ifølge reglerne i katastrofehjælpsordningen. Det gælder f.eks. hvalpesyge og lungeplasmacytose. For de 42,7 % af avlerne, som har valgt at opdele indberetningen af hvalpe i typer og dermed er berettiget til at deltage på hitlisten er der 2,6 % færre i forhold til sidste sæson. Resultatet for gruppen er et stigende hvalperesultat på 0,21 og goldprocenten er samtidig reduceret med 0,5. Tabel 1 Avlsresultat og goldprocent pr. parret tæve TYPER Avlsresultat Goldprocent Avlsresultat Goldprocent Avlsresultat Goldprocent Avlsresultat Goldprocent Avlsresultat Goldprocent Black 4,82 11,92 4,98 10,66 5,02 11,27 5,03 10,76 5,04 10,47 Brown/-glow 5,87 7,61 5,90 7,18 5,92 7,52 5,96 7,30 5,96 7,57 Mahogany 5,59 8,47 5,64 8,10 5,64 8,59 5,72 8,02 5,72 8,20 Pastel 5,17 10,38 5,23 8,57 5,16 10,55 5,16 8,94 5,16 10,35 Pearl beige 5,37 9,98 5,42 9,60 5,33 10,65 5,39 9,88 5,39 10,27 Silverblue 5,61 9,09 5,73 8,70 5,75 8,91 5,77 8,96 5,77 9,35 Safir 4,71 14,38 4,77 14,32 4,71 14,80 4,99 13,26 4,99 12,04 Hvide 5,05 9,78 5,12 9,17 5,15 9,55 5,15 9,54 5,15 9,25 Violet 3,94 16,23 4,43 15,59 4,48 14,75 4,53 16, Blue Iris 4,55 14,14 4,77 13,14 4,49 15,57 4,42 16, Palomino 5,53 9,95 5,51 9,32 5,56 8,70 5,49 10,17 5,50 9,15 Redglow 4,50 14,10 6,18 10,02 5,09 13,25 4,81 9, Jaguar 4,97 11,45 5,30 9,45 4,61 19,77 4,67 14, Div. Cross 5,36 9,67 5,55 8,72 5,60 9,18 5,51 8,45 5,51 8,92 Andre typer 5,28 9,98 5,24 8,41 5,00 12,02 5,56 8,16 5,04 12,16 Total opdelt i typer 5,49 9,19 5,57 8,52 5,59 8,91 5,41 9,14 5,62 8,64 Total ikke opdelt i typer 5,37 9,51 5,47 9,07 5,44 9,10 5,65 8,50 5,42 9,64 Total antal mink på landsplan 5,42 9,36 5,52 8,80 5,51 9,01 5,52 8,85 5,50 9,21 Tabel 2 Procentvis fordeling af parrede avlstæver på farvetyper TYPER Black 14,78 14,30 12,84 10,86 8,84 11,27 5,03 10,76 5,04 10,47 Brown/-glow 40,47 42,03 42,96 44,11 41,45 7,52 5,96 7,30 5,96 7,57 Mahogany 16,75 16, ,32 16,67 8,59 5,72 8,02 5,72 8,20 Pastel 1,15 0,95 0,76 0,60 0,70 10,55 5,16 8,94 5,16 10,35 Pearl beige 7,11 6,45 6,31 6,47 6,79 10,65 5,39 9,88 5,39 10,27 Silverblue 3,89 4,54 4,86 4,89 6,63 8,91 5,77 8,96 5,77 9,35 Safir 2,90 2,66 2,14 1,93 1,69 14,80 4,99 13,26 4,99 12,04 Hvide 7,75 7,33 7,89 7,57 11,16 9,55 5,15 9,54 5,15 9,25 Div. Cross 2,54 2,30 1,92 2,04 2,27 14,75 4,53 16, Andre mink 0,41 0,51 0,46 0,44 1,00 15,57 4,42 16, Ikke opdelte typer 56, ,84 54,61 57,33 8,70 5,49 10,17 5,50 9,15 Antallet af tæver parret i de enkelte typer kan være forskellige fra det totale antal, da opdelingen af tæverne kun er på de farme, som har indberettet til hitlisten. Som det fremgår af opgørelsen, er 57,33 % af de indberettede avlstæver ikke opdelt. 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

25 Tabel 3 Avlsresultater fordelt på landsdele Goldprocent Avlsresultat hvalpe pr. parret tæve Landsdele Sjælland/Bornholm 11,03 9,65 9,65 11,71 11,22 5,29 5,45 5,29 5,12 5,21 Nordjylland 9,23 8,87 8,87 9,13 9,65 5,33 5,43 5,47 5,34 5,32 Midtjylland 9,99 9,25 9,25 8,83 9,31 5,25 5,41 5,39 5,49 5,45 Fyn/Sydjylland 8,33 7,97 7,97 8,09 8,28 5,75 5,76 5,74 5,83 5,81 I denne sæson er det kun lykkes for Sjælland at hæve hvalperesultatet. De øvrige landsdele har haft et lille fald. Resultatet afspejles også i goldprocenten, hvor det også er Sjælland, som har fået en nedgang i goldprocent. Tabel 4 Avlsresultat fordelt på Farmstørrelse 5,8 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 4, >5000 Avlsresultat 2011 Avlsresultat 2012 Nr. 7. OKTOBER

26 Tabel 5 Avlsresultat fordelt på landsdele i farvetyper Sjælland / Bornholm Nordjylland Midtjylland Fyn & Sydjylland TYPER Black 4,54 4,91 4,85 4,87 5,05 5,09 5,23 5,33 Brown/glow 5,46 5,68 5,83 5,77 5,85 5,76 6,18 6,15 Mahogany 5,21 5,41 5,50 5,44 5,58 5,58 5,94 5,89 Pastel 5,11 5,27 4,44 4,78 5,38 4,82 5,46 5,81 Pearl beige 4,97 5,16 5,16 5,29 5,42 5,27 5,62 5,61 Silverblue 5,16 5,38 5,74 5,65 5,74 5,52 6,00 6,03 Safir 4,79 4,93 4,83 4,82 5,01 5,01 5,37 5,30 Hvide 4,97 5,29 5,14 5,19 5,16 5,13 5,23 5,36 Div Cross 5,28 4,41 5,13 5,43 5,50 5,37 5,84 5,88 Andre mink 7,95 4,95 5,10 5,23 5,49 5,01 5,86 5,15 Ikke opdelte typer 5,12 5,08 5,23 5,23 5,48 5,45 5,69 5,70 Typerne Violet, Blue Iris og Jaguar vil ikke længere fremgå af tabellen, da de ikke er med i spørgeskemaet, som udsendes, men være indregnet i rækken Andre Mink. Tabellens nederste række indeholder avlsresultaterne, som er indberettet fra avlere, der ikke ønsker at deltage på hitlisten. Tabel 6 Avlsresultater fordelt på fodercentraler Farvetyper Goldprocent 2011 Avlsresultat pr. parret tæve 2011 Goldprocent 2012 Avlsresultat pr. parret tæve Sjællands Pelsdyrfoder 11,93 5,07 11,42 5, Bornholms Minkfoderfabrik 9,62 5,58 9,65 5, Nordjysk Minkfoder 9,34 4,92 11,36 4, Fodercentralen Limfjorden 8,70 5,51 8,65 5, Fodercentralen Vendsyssel 9,60 5,30 12,03 5, Minkfodercentralen Vildsund 8,73 5,23 9,26 5, Bording Minkfodercentral 8,96 5,34 9,08 5, Minkfodercentralen Lemvig 9,94 5,44 8,66 5, Holstebro Fodercentral 8,63 5,49 9,61 5, Hvalpsund Fodercentral 10,61 5,17 9,52 5, Minkfodercentralen Tværmose 8,18 5,54 9,68 5, Sole Minkfoder A/S 8,34 5,83 8,46 5, Sydvestjysk Pelsdyrfoder 8,17 5,76 8,51 5,74 Den største stigning i avlsresultatet for denne sæson er Minkfodercentralen Tværmose. Den største tilbagegang er Nordjysk Minkfoderfabrik. Fodercentralen med det bedste avlsresultat er stadig Sole Minkfoder med 5,75 hvalpe, stærkt efterfulgt af Sydvestjysk Pelsdyrfoder og Minkfodercentralen Tværmose. Tabellen er opgjort på de indberettede hvalperesultater. Tabel 3 Avlsresultater og goldprocenter for ræve Goldprocent Avlsresultat hvalpe pr. parret tæve TYPER Blå / Shadow ræve Sølvræve 14,76 18, ,10 3, ,40 Andre ræve 53,15 17, ,63 2, Ikke opdelt i typer 16,54 12,95 11,8 14,60 15,05 3,67 5,47 3,97 5,02 3,06 Antallet af ræve på landsplan er stadig for nedadgående, hvorfor der ikke skal meget til at påvirke avlsresultatet. Avlsresul-tatet på rævene i denne sæson er opgjort på 900 ræve, hvilket er ca. 70% af rævene på landsplan. 26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

27 Nr. 7. OKTOBER

28 Et koncept, der holder På en enkelt søndag i september besøgte 8000 danskere ti minkfarme i forbindelse med Åbent Landbrug. Sammen med Dansk Pelsdyravlerforenings eget arrangement i foråret, Åben Farm, er det et koncept, der giver mulighed for at fortælle om minkavl præcis der, hvor folk kan få syn for sagen. Åbenhed Af Hans Løgstrup Poulsen [email protected] En søndagsudflugt til en minkfarm har vist sig at være en storsællert hos Familien Danmark. I september deltog ti danske minkfarme i Åbent Landbrug. Da dagen var omme, havde godt 8000 gæster besøgt de ti minkavleres farme og lært om mink fra de mange øvrige avlere, der tilbragte en søndag som rundvisere på kollegernes minkfarme. Nogenlunde det samme antal besøgende nåede man op på, da ni minkfarme viste nyfødte minkhvalpe frem en søndag tilbage i maj. Her arrangerede Dansk Pelsdyravlerforening for første gang sin egen udgave af Åbent Landbrug, Åben Farm. Intet slår et farmbesøg Formand for Dansk Pelsdyravlerforening Tage Pedersen har selv vist sin farm frem, både i forbindelse med Åbent Landbrug og forårets Åben Farm. Han har masser af ros til andre avlere, der tager sig tiden til at have besøg på egne farme eller hjælper med at vise rundt på kollegers farme. - Der bliver gjort et rigtig godt stykke arbejde i forbindelse med de her arrangementer. Det viser det gode sammenhold, der er blandt danske minkavlere, siger Tage Pedersen. Han har svært ved at skjule sit engagement, når han skal forklare vigtigheden af at vise minkavl frem til omverdenen. Ifølge Tage Pedersen er åbenhed den bedste kur mod de fordomme og skrøner, der florerer om pelsdyrbranchen. - Selvom vi gør alt, hvad vi kan for at fortælle om minkavl til enhver, vi møder, så kan det ikke slå folks egne oplevelser, når de besøger en farm. Her kan de med egne øjne se, at vi går op i vores dyr. Det giver også et helt fantastisk afsæt til at forklare om mink og peldyravl, siger Tage Pedersen. Han sender derfor en opfordring til alle minkavlere om at gribe muligheden for at vise sin egen farm frem til Åbent Landbrug og Åben Farm. Hvis det virker som en overvældende opgave, kan man starte med at hjælpe som rundviser hos andre avlere, der åbner farmen. Det giver en god ballast til selv at vise farmen frem senere. Samtidig er det en fordel at have ekstra rundvisere til at guide besøgende rundt og svare på spørgsmål om minkavl. Minkavler Christian Bramsen hjalp til som rundviser ved Åben Farm i foråret. Det var en stor hjælp, da han efterfølgende selv viste sin farm i Sønder Stenderup ved Kolding frem til Åbent Landbrug i september. - Det gjorde en kæmpe forskel, at jeg havde deltaget i et tidligere arrangement, så jeg ikke stod på bar bund. Når man først har prøvet at rundvise, så finder man hurtigt ud af, hvordan opgaven skal løses, siger Christian Bramsen. Vil bare se mink Når gæsterne besøger en minkfarm, skyldes det nysgerrighed efter at se minkene med egne øjne og høre om, hvordan arbejdet med dyrene foregår. Ifølge Christian Bramsen kræver det ikke den store fortælling om mink, der går ned i detaljer om genetik, foderblandinger og underuld. En rundvisning kan klares med korte, præcise forklaringer. 28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

29 Selvom vi gør alt, hvad vi kan for at fortælle om minkavl til enhver, vi møder, så kan det ikke slå folks egne oplevelser, når de besøger en farm. - Det handler ikke om at uddanne gæsterne til minkavlere. Ofte vil de bare gerne høre kort om årets gang på farmen, se mink i forskellige farver og prøve at røre nogle garvede skind, siger han. Christian Bramsen påpeger, at gæsterne ikke får meget ud af at gå rundt på farmen alene. Der skal være folk til at svare, når spørgsmålene opstår. Det er netop, når gæsterne viser interesse for minkavl, at Christian Bramsen finder det givende at vise sin farm frem. - Det er en fed fornemmelse, når en gæst får en "aha-oplevelse. Man bliver helt høj af, at så mange mennesker går rundt på ens farm og spørger ind til det, man har brugt så mange år på at bygge op, siger Christian Bramsen. Ved Roskilde slog Jørgen og Martin Rasmussen far og søn også farmportene op i forbindelse med Åbent Landbrug. De sprang til kun to-tre uger før selve dagen, da en anden avler måtte melde fra. Alligevel kunne de stable et arrangement på benene, der udover mad og drikke bød på hoppeborg og halm, som kunne underholde de yngste gæster. Netop børnene er ifølge Jørgen Rasmussen nøglen til et vellykket arrangement - Hvis børnene er underholdt og har det sjovt, så har forældrene det også. Det er aldrig til at vide, hvor længe børn har lyst til at kigge på mink. Derfor er det godt at have noget andet, der kan holde dem beskæftiget, siger Jørgen Rasmussen. En glæde i sig selv Der mødte over 800 gæster op på Martin og Jørgen Rasmussens minkfarm. Martin og Jørgen Rasmussen cirkulerede rundt hele dagen og sørgede for, at alt klappede, som det skulle. Da de sidste gæster gik omkring klokken 16, kunne de konstatere, at det havde været en vellykket dag. Jørgen Rasmussen understreger, at det først og fremmest var tilfældet, fordi ti andre pelsdyravlere eller familiemedlemmer til pelsdyravlere støttede op om arrangementet og stillede sig til rådighed som rundvisere. - De fortjener stor ros for at ville tage en søndag ud af kalenderen og hjælpe til. Det betød, at de skulle sørge for at finde andre, der kunne fodre på deres egne farme den dag. Men vi var alle enige om, at det var det hele værd, når gæsterne rullede vinduet ned og sagde tak for en god oplevelse, når de kørte fra farmen, siger Jørgen Rasmussen. Han mener, at sådan en arrangement bærer en glæde i sig selv, når man som avler kan fortælle om sit levebrød. Samtidig mener Jørgen Rasmussen, at branchen som helhed er nødt til at åbne farmportene, hvis man vil fremme kendskabet til minkavl i Danmark. Den betragtning er formand for Dansk Pelsdyravlerforening, Tage Pedersen, enig i. - Hver gang en person besøger en minkfarm, så har yderligere en person et oplyst grundlag at danne sin mening ud fra, når pels og minkavl debatteres. Hvilken avler vil ikke gerne bidrage til den udvikling, spørger Tage Pedersen retorisk. Få hjælp til Åben Farm og Åbent Landbrug Kopenhagen Fur stiller informationsmateriale og andet udstyr til rådighed. Udgifter i forbindelse med farm - arr angementerne bliver dækket af Kopenhagen Fur. Næste mulighed for at deltage bliver til forårets Åben Farm-dag. Nr. 7. OKTOBER

30 Produkter, der indeholder mineraler, kan i værste tilfælde konkurrere om optagelsen af andre væsentlige næringsstoffer. Mirakelmidler i minkfoder? rådgivning AF Tor Mikael Lassén, Tove Clausen, Vilhelm Weiss og Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning og Rådgivning Vi ser i dag et stigende forbrug af forskellige tilsætningsstoffer, som minkavlerne tilsætter det færdige minkfoder. Det store spørgsmål er imidlertid, om det overhovedet er nødvendigt at gøre det. Den basisvitaminblanding, som alle fodercentralerne bruger, er nok til at dække minkens generelle vitaminbehov. Hvert efterår vurderer vi situationen og kigger på de råvarer, som fodercentralerne bruger, og om dette har givet ophav til ændringer i den generelle anbefaling til vitaminindhold i minkfoderet. Dette har nogle gange resulteret i en ændring af vitamintildelingen. Som eksempel kan nævnes, da vi fik viden om, at et stort indhold af syntetisk A-vitamin reducerer optagelsen af E-vitamin på acetatform. Det betød, at vi valgte at reducere indholdet af A-vitamin i vores vitaminblandinger. Ligeledes ser vi nogle gange en positiv effekt af tilsætning af flydende B-vitaminer til det færdige foder. I langt de fleste tilfælde skyldes det dog, at dyrene ikke har formået at optage vitaminer, f.eks. fordi dyrene har haft en længerevarende periode med diarré. B-vitaminer er ikke direkte toksiske, men et overforbrug belaster nyrerne og resulterer i en dårligere sundhed. Derimod er der mange af de fedtløselige vitaminer, som er direkte toksiske. D- og A-vitaminer er meget toksiske, mens overskud af E-vitamin ikke er ligeså belastende. Derimod er der mange E-vitaminer, der forhandles i kombination med selen. Her er der meget lille forskel mellem den virksomme mængde og den toksiske mængde. Derfor kan en overdosering af selen hurtigt resultere i en forgiftningstilstand. Med hensyn til tilsætning af forskellige mirakelmidler skal man altid være opmærksom på hvilke stoffer, som disse produkter indeholder. De fleste af dem har ikke nogen dokumenteret effekt og kan i visse tilfælde være direkte skadelige. Produkter, der indeholder mineraler, kan i værste tilfælde konkurrere om optagelsen af andre væsentlige næringsstoffer. Derfor er det vigtigt, at man som avler taler med sin foderrådgiver, inden man begynder at tilsætte diverse mirakelprodukter til foderet. I henhold til fodercentralernes salgs- og leveringsbetingelser, så frasiger avleren sig retten til at klage over foderets hygiejniske og kemiske kvalitet i det øjeblik, hvor avleren tilsætter diverse tilsætningsstoffer til det leverede foder. Under normale forhold anbefaler vi fra Kopenhagen Forskning og Rådgivning ikke at tilsætte vitaminer og mineraler til foderet udover fodercentralens basis iblanding. Hvis avleren er af den opfattelse, at dyrene på farmen har behov for ekstra vitaminer, så anbefales det, at avleren taler med sin rådgiver/konsulent og får en diskussion omkring den aktuelle situation, inden avleren foretager sig yderligere. 30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

31 BYT DIN BRUGTE BS SKRABEMASKINE TIL EN PAMU DKmink A/S Tlf: eller Stormgade Esbjerg HJÆLP vi mangler brugte BS skrabemaskiner, derfor gives god pris i bytte for PAMU SA200 PAMU SA200 rengører dine skind på en måde som ingen andre skrabemaskiner kan. Der udover bruger den også mindre savsmuld end andre, hvilket giver dig en økonomisk besparelse. Skindene kan ligeledes nemt og hurtigt påsættes, og gør arbejdesgangen mere effektiv. Der er mange fordele ved denne skrabemaskine. Slå til nu og byt din brugte BS skrabemaskine til denne PAMU SA200 inden sæsonstart. Spar i Skatten 2012 Vi beregner du Sparer SkAtteFRADRAG 2012 FRADRAG SkAtteFRADRAG 2012 køb eller lav en leasingaftale inden udgangen af 2012 Serviceaftale med 3 års garanti Rærupvej 40a 9340 Vodskov tlf [email protected] Nr. 7. OKTOBER

32 Bordingegnens Minkavlerforening Studietur til Island uge Rejsedagbog Af Kurt og Bente Serritslev Vi var 24 glade og forventningsfulde minkavlere, der drog af sted til Island mandag morgen. I lufthavnen i Keflavik blev vi modtaget af vores guide Heida. Dernæst var det ind i bussen, som skulle være vores hjem de næste 5 dage. Vi kørte til det naturskønne Gyldne Cirkel-område. Her så vi gejsere og boblende varme kilder. Imponerende, at alt det varme vand bare kommer op af jorden, og her i Danmark må vi betale i dyre domme for det! Her så vi også et af verdens smukkeste vandfald Gullfoss. Tiden var knap, så vi drønede videre til Thingvellir Nationalpark, et særdeles naturskønt område med kløfter, vandfald og Islands største sø. Her havde en del af gruppen tilmeldt sig snorkling i en kæmpe kløft. I vandet var sigtbarheden op til 100 meter, og der var et helt fantastisk farvespil. Stedet ligger på top 10 listen over verdens bedste steder for dykning. Dag 2 Dagens første tur gik til Húsafell, hvor vi skulle en tur op på Europas næststørste gletsjer, Langjökull. Bussen kørte os til kanten af isen, og derfra hoppede vi over i Ice Explorer (en 8x8 hjuls trækker truck). Truckeren var bygget af chaufføren selv, og han havde kørt den tværs over Grønland. Chaufføren gav os et indblik i gletsjerens bevægelser. Vi kørte over sprækker og huller. Fantastisk udsigt på toppen af gletsjeren. Vi var også ude at drikke af det 400 år gamle smeltevand. Det var en helt unik oplevelse. Herefter fortsatte vi mod Skagafjordur i det nordvestlige Island. Nordisland er kendt for storslået natur og varieret landskab. Her er landmændene kendte for deres mangeårige tradition med hesteavl. Overalt så vi heste på markerne. I Skagafirdi besøgte vi minkavler Jesper Bækgård. Han havde ca tæver. Farmen er et andelsfirma mellem hans far og søskende. Farmen var stadig under opbygning og havde ikke udmugningsanlæg på hele farmen. Han var meget begejstret for at være flyttet til Island og være minkfarmer. På Island er der 22 minkfarme. De har rigtig gode vilkår: Ingen problemer med at komme af med gylle, store muligheder for at udvide produktionen og ingen problemer med frosne vandslanger, da de i vinterperioden tilfører det varme vand direkte fra kilderne. Ingen sygdom og dermed ingen vaccinationer. Det er dog ret dyrt at skaffe ny avl. De køber avlsdyr fra Sjælland og Bornholm, som er plasmacytosefri. De indkøbte dyr skal derefter være i karantæne i tre måneder, før de kanhjemtages til egen farm. Deres foderpriser ligger nogenlunde på samme niveau som os. Selvom de har billige fisk, så udlignes det desværre i transportomkostninger. Dag 3 Dagens første stop var Glaumbær-museet. Glaumbær var en præstegård. Et typisk eksempel på de store gårdanlæg, der blev bygget fra middelalderen og op til det 18. og 19. århundrede, alle som tørvhuse. Derefter besøgte vi Einar Einarson på minkavlergården Skôrdugil. Einar er konsulent for minkavlerne på Island og formand for minkavlerforeningen. Det var en rigtig flot farm. Han havde omkring 4000 avlstæver. Island ligger i øvrigt på andenpladsen på verdensplan efter Danmark i kvalitet. 32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

33 ... og vupti, så stod vi dér, dybt nede mellem to klipper og nød en kop varm kakao! Det var helt surrealistisk! fordret til at hoppe i boblebadet. Det var rigtig dejligt at komme i det MEGET varme vand og blive tøet op efter sejlturen. Næste stop blev Vidimyrarkirkja. En kirke fra 1836, som var bygget op af tørv. Lille og intim kirke, som man i dag mest har barnedåb og bryllupper i. Herefter delte vi os i to grupper. Den ene skulle på ridetur på islandske heste, den anden gruppe skulle riverrafte. Rideturen gik gennem Varmahlid-dalen, og derefter fik rytterne lejlighed til at se hvilke gangarter, en islandsk hest kan præstere. At riverrafte er et udstyrsstykke med våddragt og hjelm. Da alle var klædt på til det store gys, blev vi læsset ind i en bus og kørt ud til floden. Inden vi fik lov til at hoppe i gummibådene, blev vi grundigt instrueret i kommandoer, og hvad vi skulle gøre i tilfælde af, vi faldt ud af gummibåden. Tre gummibåde blev søsat, og vi gled af sted med hver vores guide siddende solidt bag i båden, idet han skulle forsøge at styre os. Det var meget koldt for hænderne, men ikke nok med det: Når bådene halede ind på hinanden kunne vi selvfølgelig ikke lade være med at sprøjte på hinanden, så hele overkroppen blev våd og kold. Efter ca. en halv time skulle vi pludselig lægge bådene ind på land. Der var lige akkurat plads til tre gummibåde på en lille sandbanke. Her skulle vi ud af bådene og fik straks udleveret et plastikkrus. Vi stod lige midt i en varm kilde!! Her fyldte vi kruset med dampende varmt vand og fik kakaopulver af guiderne og vupti, så stod vi dér, dybt nede mellem to klipper og nød en kop varm kakao! Det var helt surrealistisk! Her kunne vi desværre ikke blive stående og koge suppe, så op i bådene igen, og af sted det gik. Vi gled gennem vandet med større og mindre strømme. Hver gang flere strømme mødtes, sad vi spændte og ventede på guidens kommandoer om, hvorvidt vi skulle bremse eller padle. Ellers nød vi den smukke og usædvanlige natur. Der var et fantastisk farvespil i de forskellige stenlag i klipperne. Vi klarede os igennem turen med alle mand og kvinder selvfølgelig om bord. Da vi kom tilbage til gården, hvor vi skulle aflevere alt udstyret, blev vi op- Dag 4 Dagen bød på endnu flere skønne naturoplevelser på halvøen Snæfellsnes, som ligger i den vestlige del af Island. Halvøen byder på høje grønne fjelde, mange farvede lavaformationer, iskolde gletsjere og brusende vandfald. Mange kendte islandske sagaer har fundet sted i dette smukke område. Vi fik her lejlighed til at vandre op til et vulkankrater. Senere gik vi en længere tur langs vandet og så de specielle stolpeklipper. Dag 5 Vores sidste dag på Island skulle vi bl.a. tilbringe i hovedstaden Reykjavik, hvor vi blev guidet rundt af Heida i et par timer. Sidst på eftermiddagen kørte vi til Den blå Lagune. Det er et geotermisk opvarmet spabad, omgivet af lavamark og sorte sandstrande. Vandet er blåhvidt og usædvanlig rig på kisel og mineraler. Det skulle efter signende være sundt for krop og sjæl. Det var en rigtig dejlig afslutning på en oplevelsesrig uge sammen med en flok humoristiske og drillende minkavlere fra Bordingegnen. Bussen var fyldt med godt humør hele ugen, selvom diskussionerne også kunne gå højt ind i mellem. Tusind tak for godt selskab. Nr. 7. OKTOBER

34 Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien Kontroldanmark. for lidt og for meget Kontroldanmark Et gennemgående tema hos kendte, engagerende danskere er: Hav dog tillid til det enkelte menneske. Samfundet er en synder, men der er også områder, hvor der gerne må være mere kontrol, mener fem markante personer. KONTROLDANMARK AF STIG ANDERSEN [email protected] Fotos: polfoto Kontrolbegrebet fylder meget i danskernes hverdag. Noget af det Kontroldanmark, som der tales så meget om, er blevet beskrevet i artikler her i Dansk Pelsdyravl. De har handlet om kontrolindsatsen inden for bl.a. sundhedsområdet, ældreområdet, fødevareområdet og arbejdsmiljøområdet, ligesom det er blevet beskrevet ud fra mere teoretiske og filosofiske vinkler. Det er den enkelte dansker, der hver eneste dag skal leve med og indordne sig under den kontrol, som finder sted i samfundet. At hver eneste dansker også i høj grad har både holdninger og meninger om kontrolbegrebet, vidner indlæggene i det tema, der i dette nummer fortsætter serien om Kontroldanmark, om. Temaet består af en række umiddelbare udsagn fra en række kendte, markante danskere, som alle har markeret sig i den offentlige debat som mennesker, der bestemt har holdninger til tilværelsen og dens vilkår, og som har turdet dele disse holdninger med andre. Det er filmmanden Peter Aalbæk Jensen, erhvervsguruen og Irma-direktøren Alfred Josefsen, fortaleren for udsatte børn og unge, Lisbeth Zornig Andersen, forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders, og den tidligere præsident i Sø- og Handelsretten, Frank Poulsen. Vi har stillet dem spørgsmålene: Hvor er der for meget kontrol i vort samfund? Og hvor er der for lidt kontrol i vores samfund? Karakteristisk for deltagerne i denne tema-artikel om Kontrol-Danmark er, at de alle har haft svar på rede hånd. Der har ikke været brug for megen betænkningstid, og der har ikke været nogen tøven. Kontrolbegrebet er noget, der optager den engagerede dansker. 34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

35 Lad mig for helvede få lov til at have min flæskesteg i fred Peter Aalbæk Jensen Filmproducent og medstifter af filmselskabet Zentropa For meget kontrol Jeg er fritidslandmand, og jeg siger dig: Det er et helvede. For mig er det totalt mærkværdigt, at jeg skal øremærke dyrene i mit fritidslandbrug. Det drejer sig jo om dyr, som jeg selv både føder op, slår ihjel og spiser på min helt private matrikel. Hvis ikke jeg får dem øremærket, opfører jeg mig ulovligt, og vil ikke kunne få f.eks. dyrlægeassistance til dyrene. Her har vi et eksempel på noget, som skulle være både sødt og rart og bæredygtigt og økologisk, men hvor regeltyranniet har taget overhånd. Kontrollen er der selvfølgelig for, at man i givet fald kan finde frem til, hvor dyret kommer fra, hvis der er noget galt. Og det er formentlig gevaldigt velmenende. Men det virker absurd at stå der med sin flæskesteg juleaften, som skal være officielt registreret, og som jeg skal sende opgørelser ind om til Fødevarestyrelsen. Hvor mange jeg har, og hvor mange af dem, jeg har ædt. Det er en gammel slagter, som kommer og hjælper mig, når der skal slagtes. Hvis han bliver taget som professionel assistance for at hjælpe mig, koster det ham en bøde på kr. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det så må være for det rigtige, professionelle landbrug: Hold da kæft. Vi taler altså om en hæderkronet beskæftigelse, nemlig som producent af fødevarer til befolkningen. Men hvor meget af tiden må der ikke gå med at forstå cirkulærer og sende rapporter ind. For mig er det et område, hvor kontrollen synes at være gået over gevind. Selvfølgelig er kontrollen en sikkerhed for mig som forbruger. Omvendt tror jeg på, at forbrugerne nok skal reagere, hvis landbruget har et seriøst, sundhedsmæssigt problem, øremærkning eller ej. Her er et område, hvor jeg umiddelbart registrerer Kontroldanmark, og hvor jeg tænker: Det var da lige godt satans. Lad mig for helvede få lov til at have min flæskesteg i fred uden små, gule øremærker og tåbelige registreringer, som koster mig en mindre formue. For lidt kontrol Jeg hører til denne lidt sjove blanding af at være liberalist, men også alt muligt andet. Men det generer ikke mig, at der er sat overvågningskameraer op overalt. På netop det område synes jeg nærmest, der er for lidt big brother i vort samfund. Lad os dog registrere, når vi kører for hurtigt, når vi kører over for rødt, og når vi laver ulovligheder. Teknologien er der jo til det, og vi kunne efter min opfattelse godt bruge mere af den. Jeg vil da vædde på, at man for en billig penge kan bygge et system ind i alle biler, som automatisk udløser bøder, hver gang vi kører for hurtigt eller laver andre ting. Så længe det skaber mere sikkerhed både i trafikken og på gader og stræder og gør kriminalitet mere kompliceret, vil jeg ikke have problemer med det. I denne sammenhæng lider jeg ikke af noget big brother -syndrom. Jeg forstår simpelt hen ikke modstanden mod en sådan overvågning. Mange maler fanden på væggen, når der tales om det. Men har vi ikke for længe siden opgivet vores frihed og selvstændighed, dengang vi afleverede vores CPR-nummer sidst i 1960 erne? Nr. 7. OKTOBER

36 Man tror, at man kan kontrollere sig frem til det, man gerne vil opnå Alfred Josefsen Cand. merc. og indtil maj 2012 administrerende direktør i Irma For meget kontrol Det er nemt for mig at nævne, hvor jeg synes, der er for meget kontrol. Det er der nemlig stort set over det hele. Der eksisterer en rigtig stærk styringsideologi i dette samfund, hvor man tror, at man kan kontrollere sig frem til det, man gerne vil opnå. Den hviler på en forestilling om, at verden er programmérbar, forudsigelig og kan styres og vejes. Den hersker næsten overalt, om det er minutstyring i ældresektoren eller prøver i uddannelsessektoren. Man tror, man kan undgå fejl og andre utilsigtede ting, bare man laver mere kontrol. Det er noget fuldstændig vrøvl. Tag f.eks. nogle af de historier, der har været om omsorgssvigt i ældresektoren. Hver gang, det sker, doserer man mere kontrol, mere opsyn, mere tilsyn, flere rapporter, mere af alt muligt. Alligevel opstår der lige så mange nye tilfælde af omsorgssvigt. For det er fuldstændig umuligt at kontrollere sig frem til, at de ting, der bør ske, også sker. Den eneste virkningsfulde chance vi har på dette område, kalder jeg Sonja. Hun er plejehjemsassistent, og hun passer på de ældre klokken tre om natten. Hun skal have det sådan med sig selv, at jeg godt ved, at jeg ikke bliver kontrolleret, men alligevel gør jeg det, der skal gøres. For min opgave er at passe på de gamle. Og de værdier, der får hende til at tænke sådan, de skal være så stærke i det enkelte menneske, at Sonja gør det nødvendige, fordi hun synes, det er rigtigt, at de ældre behandles godt. En sådan mentalitetsændring kan ikke ske fra i dag til i morgen. Men hvis vi vælger at gøre netop de værdier så stærke som muligt i hvert enkelt menneske. Hvis vi giver os selv 1000 dage, hvor vi forankrer disse kerneværdier i den enkelte, om det er indenfor omsorgspleje, lægeverdenen, uddannelsesverdenen eller andre steder, ved at kommunikere tydeligt om dem, så tror jeg, at vi om tre år kunne begynde at nedlægge nogle af alle vore kontrolsystemer. Så vil de nemlig være erstattet af nogle værdisystemer hos den enkelte, som vil være tilstrækkeligt stærke til at tage over. For lidt kontrol Her skal jeg tænke mig lidt mere om for at give et svar. Men jeg tror, det handler om, at man arbejder mere med begrebet egenkontrol. De fleste accepterer, at der er kontrol, men det er meget demotiverende, når oplevelsen er, at der kontrolleres for noget irrelevant, eller at kontrolsystemerne reelt ikke bliver brugt til noget som helst. Fænomenet egenkontrol i betydningen egen-ansvarlighed er jeg positiv overfor. Og så er vi jo tilbage ved Sonja og den enkeltes værdier. Det er det, det handler om. Men konkret pege på et område, hvor jeg synes, der er for lidt kontrol i vort samfund? Det kan jeg ikke! 36 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

37 Lisbeth Zornig Andersen Cand. polit., tidl. formand for Børnerådet, stifter af Huset Zornig skaber en afstand imellem forældre og børn og bidrager på ingen måde det tillidsforhold, der bør være mellem forældre og børn. Børn skal have lov til at lære at mestre livet For meget kontrol Det er der i relationen mellem forældre og deres børn. Den frihed, som børn engang havde til at løbe ud på vejen og lege, den er forsvundet. I dag handler det om legeaftaler og om kontrol af børnenes fritid fra det øjeblik, de kommer hjem fra SFO en, til de skal i seng. Altså forældrenes kontrol af og planlægning af deres børns liv. Der findes jo i dag såkaldte apps til mobiltelefoner, hvor forældrene minutiøst kan følge, hvor deres børn er. Det er fuldstændig sindssygt. Den slags kontrol gør blot børnene meget kreative. For de børn, der gør, hvad der er aftalt, er der ikke behov for disse apps. Dem, der ikke gør, hvad der er aftalt, de taber telefonen eller kommer til at slukke den. Derfor har den form i bedste fald ingen effekt. I værste fald er den skadelig, fordi den giver en falsk tryghed for forældrene. Og måske driver børnene ud i noget, som de ikke kan styre. Den Det er rigtig vigtigt for børn engang imellem at komme derud, hvor de selv erkender: Det her var ikke så godt. Men hvor de selv løser problemerne og kommer ud af dem. Børn skal have lov til at lære at mestre livet. For lidt kontrol Det er der helt sikkert på hele anbringelsesområdet for udsatte børn. Det er i dag ét stort tag-selv-bord for cowboys. Jeg har haft kontakt med anbragte børn, som kan fortælle om opholdssteder, de har været på, hvor f.eks. magtanvendelse bliver brugt i flæng. Der er brug for meget mere kontrol, når det handler om godkendelsesfasen og tilsynsfasen for opholdsstederne. Og startede man med at lave en ordentlig godkendelse af anbringelsesstederne, kunne man minimere tilsynet meget. Kontrollen skal rettes mod de ansvarlige. Det handler om kontrol af, at myndighederne får leveret det, som myndighederne tror, de køber. For nylig blev jeg bekendt med en sag omkring et såkaldt enkeltmandsprojekt, hvor en kommune betaler to millioner om året for at få taget vare om et enkelt barn. Det viste sig bare, at personen bag enkeltmandsprojektet ikke havde været på stedet i tre år. Man kan undre sig over, at en kommune ikke følger op på, hvad den bruger pengene på. Men spørgsmålet er, hvad der fra en kølig betragtning dræner flest ressourcer ud af systemet Tor Nørretranders Cand.techn.soc., videnskabsjournalist og forfatter For meget kontrol Samfundsforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet har peget på, at der er sket en ombytning mellem det offentlige og det private. Dengang jeg var ung, var det private erhvervsliv præget af kontroltrang med timesedler og management by fear. I dag er det mere og mere gået over til selvstyrende grupper, flextid og en laden folk forvalte deres eget talent. Simpelthen fordi der er brug for kvalificeret arbejdskraft. Staten, derimod, var tidligere præget af tillid og selvforvaltning. Her har udviklingen været modsat. Staten er blevet kontrol-freak og vil kontrollere børnehaver, skoler og andet med skemaer og indrapporteringer. En frygtelig kontrolfikseret adfærd med fokus på en nul-fejls-kultur. Hvor i hvert fald den mere fremmelige del af erhvervslivet i dag er præget af det modsatte. Så det korte svar er, at der er for meget kontrol i den offentlige sektor. Det er min opfattelse, at kontrollen i det offentlige ofte er ekstrem uproduktiv. Nr. 7. OKTOBER

38 Dels bruges der meget tid på den, dels skaber den mindre arbejdsglæde. Den skaber mindre evne hos den enkelte til at improvisere og løse problemer. Udefra set er f.eks. universiteterne ved at køre sig selv fuldstændig i sænk på grund af kontrolsystemer og er ved at blive overtaget af nogle administrative svulster, der bare vokser og vokser. Hvis man fjerner kontrollen, vil der selvfølgelig være nogle, som dukker sig og sløser med deres arbejde. Men spørgsmålet er, hvad der fra en kølig betragtning dræner flest ressourcer ud af systemet. Er det, at nogle driver den af, eller er det, at alle skal dokumentere, at de laver noget. Man risikerer nemt, at det er de flittigste, de mest ihærdige og de mest kreative, man belaster mest med kontrol-kulturen. For lidt kontrol Over for bankerne er der brug for mere kontrol. Jeg tænker ikke så meget på kontrol i form af kigge-over-skulderen, men mere på regulering. Den derivat-kultur, der er opstået altså det, vi kalder de finansielle produkter er jo mere og mere flyttet over til at være nogle bizarre transaktioner, som ingen rigtig kan overskue. Det virker på mig helt forrykt, at en så stor del af samfundets værdier kan være parkeret i en kultur, som ingen helt har styr på. Det kunne være en god investering for samfundet at have lidt mere styr på, hvad der foregår i bankerne. Det må koste en masse af de stillinger, som vi har meget brug for i vort samfund. Frank Poulsen Tidligere præsident i Sø- og Handelsretten For meget kontrol På en række områder i det offentlige system har vi for meget kontrol. Når der i forbindelse med f.eks. hjemmehjælperes arbejde afsættes så og så mange sekunder til en bestemt arbejdsopgave, og man kontrollerer det, er det mit indtryk, at man gerne afskediger en hjemmehjælper for at ansætte en kontrollant. I stedet skal man stole på folk. Og man skal have tillid til borgerne meget langt. Det gælder socialområdet, det gælder skat, og det gælder en række andre områder. Selvfølgelig skal der være kontrol med, at vi ikke snyder, men den kontrol, der skal være, skal kun være stikprøvekontrol. Eller, naturligvis, hvis myndighederne har en konkret mistanke. Ud i de detaljer, man gennemfører kontrol i dag, er det urimeligt og overdimensioneret. Ikke mindst fordi det må koste en masse af de stillinger, som vi har meget brug for i vort samfund. For lidt kontrol For lidt kontrol er der ikke ret mange steder. For kontrolbegrebet opfatter jeg på den måde, at man bliver overvåget af myndighederne i en eller anden sammenhæng, enten direkte i det offentlige rum eller ved, at man skal stå til regnskab for, hvad man gør. I den sammenhæng synes jeg ikke kontrollen herhjemme er voldsom. Vi har sådan set et overvågningssamfund, men det er jeg også interesseret i, at man har. At man i et vist omfang kan overvåge os, når vi går på gaden, har jeg intet imod. Men jeg lægger vægt på, at man er advaret om, at man kan blive overvåget. Altså at man konkret får det at vide. Der må ikke være overvågning i hemmelighed. Heller ikke i trafikken. Formålet med f.eks. at få folk til at sætte hastigheden ned er jo, at de skal køre pænere og sikrere. Det er ikke at straffe. Derfor skal man vide, når man bliver kontrolleret. 38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

39 KVALITET, EFFEKTIV & HURTIG Flere skind i timen med samme høje kvalitet Forbedret slibning Skarpere rulle Mindre fedtudtræk Længere holdbarhed Automatisk skindholder RING OG FÅ ET GODT TILBUD PÅ RULLER Ingen ødelagte skind Ny mulighed til alle PAMU skrabemaskiner 800 omdr Variabel rullehastighed = Konstant høj hastighed på stok 1400omdr 220Oomdr Med PAMUTEC s nye mulighed for regulering af omdrejningshastigheden på rullerne, opnås en super kvalitet samtidig med at tiden udnyttes optimalt! 30 cm Da PAMU s skraberuller giver færre vibrationer, kan vi nu regulere hastigheden separat på alle skraberuller op og ned i forskellige zoner på skindet. NYHED LØGAGERVEJ VILDBJERG [email protected] Nr. 7. OKTOBER

40 Rigtigt vinterhuld hos minkhanner giver flere parrede tæver og lavere goldprocent er huldudviklingen fra december til marts hos minkhanner, der giver gode resultater. Resultaterne fra en netop afsluttet undersøgelse viser, at minkhanner højst skal være i huld 3 i december. I begyndelsen af januar skal de være i huld 2 Dette huld holder de i februar, for så at være i huld 3 i midten af marts lige før omparring. Det er let at huske som Avl Af Bente Krogh Hansen, Michael Sønderup, Henrik Bækgaard, Vilhelm Weiss Kopenhagen Forskning og Rådgivning Foto: Jesper Clausen, Kopenhagen Fur Minktævens huld har betydning for reproduktionsresultatet. Det ved vi, da det er dokumenteret i en række undersøgelser både på farme og forsøgsfarme. En korrekt huldstyring af tæverne giver flere levendefødte hvalpe i kuldet, når huldstyringen kombineres med en korrekt flushing. Vi ved også, at hannernes huld og huldudvikling har betydning for parringsvilligheden og goldprocenten, men hvor stor er betydningen? Det ved vi ikke. Derfor har der sidste vinter og forår været udført en større farmundersøgelse, hvor hannernes huld og huldudvikling har været i fokus. Resultatet ses herunder. Det vises hvilken huld og huldudvikling, der giver en god parringsvillighed og en lav goldprocent under hensynstagen til hannernes adfærd og trivsel. Minkhannerne blev huldvurderet i december ( ), januar (6.-13.), februar ( ) til midten af marts ( ) I alt undersøgte vi ca hanner, som vi også har parringsoplysninger fra. Biologien bag: Minkhannen skal blive klar til den kommende parringssæson i løbet af vinteren. Hannen skal for det første producere tilstrækkeligt med sæd af en god kvalitet. For det andet skal han være fit til at kunne parre et tilstrækkeligt antal tæver. Efterårsjævndøgnet sætter gang i kønshormonerne. Testiklerne vokser og bliver tydelige i december. I testiklerne produceres sæd, som lægges på lager i bitestiklen for at være klar til brug seks til otte uger senere. Sæden produceres December-3 januar-2 februar-2 marts-3 40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

41 Huld 1 Huld 2 Huld 3 Huld 4 Huld 5 i perioden fra sidst i december til midt i februar. Sæden må ikke udsættes for høj kropstemperatur. Derfor er det vigtigt, at hannerne ikke har for meget fedt omkring kønsorganerne. For at kunne gennemføre en succesfuld parringsperiode skal unghanner fodres korrekt i perioden november til og med omparring i marts. I samme periode udvikles og bruges sædcellerne. HULD-skala: Vi brugte en 5-trins skala i huldvurderingen Huld 1 har tynd hals, spids ryg og meget tydelige hofter. Tydelig hulning mellem bagbenene. Opretstående opfattes minkens bagben lange. Huld 2 Slank hals, let rundet ryg og slank bagpart, hofterne kan kun lige anes. Opretstående opfattes minkens bagben som lange. Minken virker harmonisk slank. Huld 3 Slank hals, rund ryg og pæreformet bagpart. Har en hulning mellem bagbenene. Opretstående ses fedt ned over knæene. Huld 4 Tyk nakke og fedt på bagparten. Rund ryg, pæreformet bagpart, ingen hulrum mellem bagbenene. Opretstående ses fedt ned til bagbenene. Huld 5 Tyk nakke og fedt på bagparten, hofterne kan ikke ses. Fedt mellem bagbenene og fedt, der hænger ned til bagpoterne. Billedet af hannen i huld 5 viser en ekstremt fed han, 5+. Huldfordelingen ændres gennem vinterperioden. Figurerne 1-4 nedenfor viser fordelingen midt i december, først i januar, midt i februar og midt i marts. I december ligger ca. 60 % af hannerne på huldscore 3, mens ca. 25 % er federe og ca. 12% er tyndere. I januar ligger ca. 80% af hannerne i score 2, og 10 % er hhv. tykkere eller tyndere. I februar er ca. 70 % fortsat i score 2 og 20 % i score 3 mens ca. 10 % er i score 1. I marts er 70 % af hannerne i score 3 med ca. 15 % er tykkere og 15 % er tyndere. Figur 1-4. Fordeling af minkhanner i procent ud fra deres huld på en 5-trinsskala midt i december, først i januar, midt i februar og midt i marts. Pct. Pct. Pct. Pct Huldscore Huldscore Huldscore Huldscore Nr. 7. OKTOBER

42 Undersøgelsen er gennemført af Kopenhagen Rådgivning på ni farme. Vi siger tak for lån af dyr og data til følgende avlere: Allan og Henning Christensen, Bjarne Pedersen, Carsten Aas Sørensen, Jens Peter Mayentzhausen, Jens Wistoft, Niels Danielsen, Thomas Beck, Thomas Buhl og Ulrik Jensen. Figurerne 5-7 nedenfor viser ændringen af hannernes huld fra december til marts på en 5-trins-skala. Januar: Hanner i huld 2 i forhold til huld 3 parrede 0,2 tæver flere. Goldprocenten var 1 % lavere. Marts: Hanner i huld 3 i forhold til huld 4 parrede 0.2 tæver flere. Goldprocenten var ca. 3 % lavere Til venstre ændringen i huldkarakterer fra december til januar. Tallene er vist i procent. Fra december til januar taber 63 % af hannerne sig svarende til en huldkarakter, mens 13 % forbliver uændret. 24 % taber sig to huldkarakterer. I midten ændringen fra januar til februar og til højre ændringen fra februar til marts. Kort fortalt reduceres hannernes huld med en huldkarakter fra december til januar. De bliver på samme niveau i februar. Fra februar til marts tager hannerne på og stiger en huldkarakter. Huld sammenholdt med antal parrede tæver i gennemsnit og procent golde tæver December: Hanner i huld 3 i forhold til huld 4 parrede 0,4 tæver flere. Goldprocenten var ca. 1 % lavere. Februar: Der var ikke forskel mellem Hanner i huld 1 han ikke anbefales. hanner i huld 2 og huld 3 mht. til antal Derfor er resultaterne ikke taget med i parrede tæver og goldprocent. denne artikel Anbefaling Konsulentgruppen anbefaler et huld på 3 midt i december, huld 2 først i januar, huld 2 midt i februar og huld 3 midt i marts inden omparring. Det anbefales at have huld 3 for avlshanner midt i december. Det betyder, at så snart avlsdyrene er valgt helst samme dag skal de sættes enkeltvis og gradvist sættes på avlsdyrfoder, så trimningen kan foregå så skånsomt som muligt. Det må derfor også være hensigtsmæssigt at sørge for, at de fedeste hanner ikke kommer i avl, da det er vanskeligere at nå at få disse hanner ned i det ønskede huld 3 midt i december. I marts er det vigtigt at slå fast, at det er huld 3 inden omparring. Først i marts må hannerne tilsyneladende gerne være en anelse kraftigere. Der er dermed plads til, at de taber sig lidt under første parringsrunde. Vi mener at vide fra praksis, at for fede hanner parrer dårligt. Pas derfor på med at overdrive opfedningen umiddelbart før parring. Udfodringsmængden bør altid tilpasses vejrudsigten, vind og hannernes adfærd. Figur 5-7. Ændringen af hannernes huld fra december til marts Pct. 80 Pct. 80 Pct Huldscore Huldscore Huldscore 42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

43 Skindbøjler Krybbe: Til pakning af rå skind Pigvogn: Til afkøling af skind efter flåning Hyldevogn: Kapacitet skind Bøjlevogn Foderskrabere: Til fordeling. 2 modeller (Smal / Bred) Rustfri udførsel Foderspartel: Til nedtryk af foder. Foderet trykkes ikke helt igennem Silo skraber: Længde: 220 cm. eller 320 cm. 5,5Hp benzinmotor: Perfekt til aflivning Sorterfælder: 3 Størrelser X Plus tæve, X Plus han og XL Han Postkasse: Til aflivning af mink. El Mover: Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Kan køres fra begge ender Mange muligheder Tanerondel: Til påsætning af skind og som taneholder. Han / Tæve højde Kapacitet: 45 Stk. taner Gødningsspade: Til udmugning i buret Rustfri stål Jordfælde: Flyttefælde: STÆRK kvalitet med nyt unikt lukkesystem Fodernæb: Ø38, Ø43 Foderhåndtag: Ergonomisk foderhåndtag, der minimerer belastning i arm og skulder ved fodring Multipumpen: Pumpen har lang levetid p.g.a. unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet GasUnit: Nem og enkel måde at, aflive syge og skadede dyr på farmen. Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske. Flaske: Returflaske, kan genfyldes. Ladvogn: Til transport af skindkasser og skindbakker i Pelseriet Løftebord: Til løft af skindkasser og skindbakker i Pelseriet Fangstrør: Bruges ved flytning og aflivning af dyr. Hjul: Mange størrelser, både faste og drejebare. Nr. 7. OKTOBER

44 IFASA KØBENHAVN 2012 verdenskongres for pelsdyr i København Forskning Af Vilhelm Weiss, Tove Clausen og Peter Foged Larsen Kopenhagen Forskning og Rådgivning I perioden 21. til 24. august var der international verdenskongres for pelsdyr, IFASA 2012, i København. Kongressen indledtes med et besøg af forskere, konsulenter og pelsdyravlere fra hele verden på Kopenhagen Fur. Her fik de i auktionssalen en introduktion til historien og succesen bag pelsdyravl og Dansk Pelsdyravlerforening. Det er blot anden gang i kongressens 40-årige historie, at den foregår i Danmark. Fra den 22. august og frem fandt den faglige del af kongressen sted på Hotel Scandic i København med velkomsttale af fødevareminister Mette Gjerskov, som udtrykte stor tilfredshed og stolthed over pelsdyrerhvervet i Danmark. Den faglige del af kongressen bestod af ikke mindre end 43 faglige indlæg samt 45 posterpræsentationer fra førende pelsdyrforskere fra bl.a. Kina, Rusland, Finland, Canada, Holland og ikke mindst Danmark. Det faglige niveau på kongressen var højt, og for første gang fik vi et indblik i pelsdyrforskningens omfang og kvalitet i Kina. Pelsdyrerhvervet er på verdensplan et meget lille erhverv. Som følge af dette skønner man, at der globalt er mellem 200 og 250 personer, der er direkte beskæftiget med forskning og rådgivning inden for erhvervet. På vores meget vellykkede kongres i København var det lykkedes at samle en meget stor del af disse personer, der alle havde tre ting til fælles: Stor passion for erhvervet, stor interesse i videndeling og stor interesse for at skabe internationalt samarbejde. Derfor er sådan en kongres ikke blot stedet, hvor allerede opnåede forskningsresultater bliver fremlagt i plenum. Det er stedet, hvor igangværende og planlagte forskningsprojekter og nuværende praktiske problemstillinger indenfor erhvervet bliver diskuteret i foredragssalen, og ikke mindst i korridorerne. Disse pelsdyrkongresser har derfor stor indflydelse på pelsdyrproduktionen i fremtiden. Noget af forskningen kan groft sagt anvendes allerede i morgen. Anden forskning får først indflydelse om mange år, men også den forskning skal begynde et sted og er af stor betydning for at sikre fremdrift i erhvervet. I dette nummer og november-nummeret af Dansk Pelsdyravl vil vi præsentere de vigtigste og mest interessante videnskabelige resultater fra IFASA-kongressen i to artikler målrettet de danske pelsdyravlere. 44 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

45 Foder og Ernæring Markedet for råvarer til pelsdyrfoderproduktion er meget presset i disse år. Derfor bliver der tilbudt en masse råvarer, der ikke tidligere har været anvendt, eller råvarer, der er behandlet anderledes end normalt til pelsdyrfoder. I Norge er der lavet fordøjelighedsforsøg med nogle af disse varer, og resultaterne er ganske sigende. For varer, der umiddelbart har det samme næringsindhold og lavet af den samme råvare, er der konstateret ret store forskelle i proteinfordøjeligheden. Undersøgelsen understreger, at selv om der tilsyneladende er tale om velkendte råvarer, kan de være behandlet på en måde, så fordøjeligheden og dermed værdien af råvaren er reduceret. Dette gælder også for andre varer end de, der er med i den norske undersøgelse. Et presset råvaremarked medfører også en høj pris på varerne, og her er specielt proteinpriserne steget voldsomt de senere år. Disse prisstigninger har sammen med en dansk lovgivning, der ønsker at reducere mængden af plantenæringsstoffer i pelsdyrgødningen betydet, at der er lavet megen forskning for at klarlægge pelsdyrene behov for protein. En del af den forskning blev præsenteret på kongressen. Kinesiske forskere havde lavet forsøg med reduceret proteinniveau i foderet til blåræve. Resultatet af forsøget viste, at blåræve kunne producere på et lavere proteinniveau end det normale i Kina, hvis foderet suppleres med dl-methionin og lysin. Selv om der var diskussion om nogle af beregningerne, er det vigtigt at notere sig, at kineserne nu har meldt sig ind i kredsen af nationer, der deltager aktivt i pelsdyrforskningen. Dermed deltager de ikke kun for at få viden, men også for at give viden. I Danmark er der lavet mange forsøg omkring proteinniveauet i minkfoderet. Disse forsøg har vist, at det er muligt at lave en optimal produktion både skindmæssigt og sundhedsmæssigt, selv om proteinniveauet i foderet reduceres. På IFASA-kongressen blev resultaterne af de sidste nye danske forsøg med reducerede proteinniveauer vist. Resultaterne bekræftede i vid udstrækning tidligere opnåede resultater. Endnu engang viste det sig, at selv ved en moderat sænkning af proteinindholdet i foderet blev skindene større, der var en lille reduktion i kvalitet, og en god sundhed kunne bibeholdes. Forsøgene viste dog også, at en for stor sænkning af proteinindholdet i foderet resulterer i dårligere dyrevelfærd i form af flere dyr med fedtlever og urinvejslidelser og en dårligere skindkvalitet. Det skal her nævnes, at de proteinniveauer, der gav anledning til problemer, var meget lave og lavere end de niveauer, vi skal ned på i praksis for at overholde aftalen med Miljøministeriet. I forbindelse med diskussionen om proteinindholdet i foderet er det dog værd at bemærke, at efterhånden som proteinniveauet i foderet reduceres, stilles der større og større krav til kvaliteten af det protein, der anvendes i foderet for at sikre, at behovet for aminosyrer er dækket. Derudover stiller det meget høje Nr. 7. OKTOBER

46 krav til fodercentralerne og de råvarer, som anvendes mht. protein indhold og fordøjelighed. Det betyder i praksis, at der skal indarbejdes nogle sikkerhedsmargener i forhold til forsøgsresultater. Det er vigtigt at sikre, at dyrenes aminosyrebehov også er dækket, selv om der leveres foder til flere dage ad gangen. Derfor er aminosyrestabiliteten i dansk minkfoder blevet undersøgt. Undersøgelsen viste, at der ikke sker nedbrydning af aminosyrerne, når foderet opbevares i tre dage ved 5 grader, der er det anbefalede maksimum, når vi taler om opbevaring af minkfoder. Der skete dog heller ikke nedbrydning af aminosyrer, selv om foderet blev opbevaret ved højere temperatur, men der sker andre negative ændringer i foderet ved opbevaring ved disse temperaturer. Der skal reduceres i proteinindholdet i foderet, men det er ikke uden betydning, hvornår reduktionen foretages. Nyere forskning har f.eks. vist, at proteinniveauet i foderet i april måned ikke blot påvirker vægten af de nyfødte hvalpe. Det påvirker tævehvalpene reproduktionsresultater det første år og dernæst deres hvalpes reproduktionsresultater. Der er med andre ord tale om en langtidseffekt, hvorfor proteinniveauet i foderet i april måned er ekstremt vigtigt. Indtil yderlige undersøgelser har vist, om proteinniveauet i denne periode kan sænkes, anbefales det at fortsætte med det nuværende proteinniveau i denne periode. En sænkning af proteinniveauet øger risikoen for visse foderrelaterede lidelser ved uhensigtsmæssig brug af foderet, heriblandt fedtlever. En vigtig faktor i forebyggelsen af fedtlever er, at dyrene hele tiden får en tilstrækkelig tilførsel af cholin. Dyrenes behov for cholin er aldrig blevet bestemt, men indholdet af cholin i de produkter, der anvendes til fremstilling af minkfoder i Danmark, menes at være så højt, at dyrenes behov for cholin er dækket. For en sikkerheds skyld tilsættes der via vitaminpremixen ekstra cholinchlorid til foderet. Det ville være en stor hjælp, hvis dyrenes cholinstatus kunne fastslås via en blodprøve. Muligheden for dette har danske forskere undersøgt. Det har vist sig, at en måling af cholinindholdet i blodet ikke giver et sikkert billede af, hvordan forsyningen med cholin har været. Ved voksende mink kan man få en indikation af cholinstatus ved at måle betainindholdet i blodet i stedet. Foderproduktion og råvaretilgængelighed er nøglefaktorer for en god pelsdyrproduktion som den, vi har i Danmark i dag. For at sikre vores position i fremtiden er det væsentligt, at vi fortsat er førende inden for forskning i emnet og til stadighed kan finde nye råvarer til foderproduktion. Sundhed og Sygdom På verdenskongressen var indlæggene emneopdelt. Første emneblok var den veterinære, hvor de smitsomme sygdomme var de mest omtalte. Plasmacytose Plasmacytose er et emne, der diskuteres i alle minkproducerende lande. Der er forskel på, hvor stort problemet er og derfor også hvilken tilgang, man har til problemet. I mange lande er det fortsat opfattelsen, at plasmacytose er noget, man skal bekæmpe, mens der i andre lande er ved at opstå en så stor frustration over manglende resultater ved bekæmpelse, at man overvejer at skifte til at finde en måde, hvorpå man kan have mink og plasmacytose samtidig. I de lande, hvor man bekæmper plasmacytose, arbejdes der med stadig mere og mere forfinede metoder. I begyndelsen var det den unøjagtige Mallens-test, der blev anvendt. Denne blev efterfølgende erstattet af den mere præcise Agar-test, men der var stadig tale om, at der blev målt på antistoffer. Det har den ulempe, at en mink skal være syg i en periode, inden den kan blive registreret som positiv. Den nyeste udvikling er, at der nu kan testes for, om minken har virus i sig. Det gør det muligt at finde positive dyr tidligere. Ved plasmacytose har vi med en sygdom at gøre, hvor der kun skal få vira til, før dyret får sygdommen. Dette stiller store krav til en eventuel tests sensitivitet. En tilstrækkelig høj sensitivitet kræver, at den udtagne prøve behandles korrekt. I et canadisk indlæg blev der præsenteret resultater fra en undersøgelse, der sammenlignede fire forskellige kommercielle såkaldte kits til ekstraktion af virus- DNA. Undersøgelsens resultat var, at der var stor forskel på de fire forskellige kits. Skal man finde plasmacytosevirus i dyr eller miljø, er det derfor ikke ligegyldigt hvilken prøvemetode, der anvendes. I et andet canadisk indlæg blev plasmacytoseproblematikken angrebet fra en hel anden front. Her blev der fremlagt teorier om, hvordan man via mindre omkostningskrævende analysemetoder kunne selektere sig frem til bestande af mink, der kan producere normalt, selv om de lever i et smittet miljø. Ud fra de foreløbige resultater var den canadiske professor ret sikker på, at det er muligt at fremavle minkbestande, der kan leve i plasmacytosesmittet miljø. Det kræver dog, at man ser bort fra at avle med mink, der har alutiengenet i dobbelt 46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

47 dosis, f.eks. Safir, Violet og Blue Iris. Undersøgelsen fortsætter, og ved næste verdenskongres i 2016 i Finland vil der uden tvivl komme flere resultater, der viser om det er en farbar vej eller om det er en vej, der er belagt med så store forhindringer, at det er lettere at bekæmpe plasmacytosen end at lære at leve med den. Fedtede hvalpe Næste emne var fedtede hvalpe. Problemet er velkendt i alle minkproducerende lande, men en effektiv forebyggelse har endnu ikke været mulig. I et fælles dansk-svensk projekt er det vist, at astrovirus og calicivirus er afgørende faktorer i mange af de udbrud af fedtede hvalpe, der ses i Danmark og i Sverige. Der har været indledende undersøgelser omkring udvikling af vaccine, hvor resultaterne har været lovende. Der arbejdes i øjeblikket videre med mulighederne for at fremstille en vaccine mod de to virustyper. Som en ekstra gevinst kan det nævnes, at en eventuel vaccine mod astrovirus også vil have indflydelse på frekvensen af de rystemink, der her i 2012 er set i ret stort omfang på nogle farme. Influenza Influenza er en ret ny sygdom hos mink. Inden for de senere år er influenza hos mink registreret i Norge, Holland og Danmark. I Danmark var der i 2009 et relativt kraftigt udbrud i det nordvestlige Jylland. Nærmere undersøgelse af virus viste, at der var forbindelse til influenzavirus, der tidligere havde været årsag til epidemi blandt mennesker, og til virus, der cirkulerer i svinebesætninger. I forbindelse med influenzaudbrud i danske minkbesætninger er der ikke konstateret influenza hos farmejeren eller farmmedarbejdere. I 2010 og 2011 blev der konstateret influenza på nogle få danske farme. I ingen af tilfældene var der tale om samme virus som i Mens danske tilfælde af influenza alle er blevet konstateret om sommeren/efteråret, er det rapporterede udbrud af influenza i Holland registreret i maj måned. Symptomerne på dette tidspunkt minder til forveksling om symptomerne på plasmacytoselungebetændelse hos hvalpe, hvilket kan det gøre det vanskeligt for avleren. I Holland så man en sammenhæng mellem influenza hos minkene og sygdomstegn hos ejer/medarbejder. Såvel den danske som den hollandske undersøgelse indikerer, at mink er meget følsomme overfor de influenzatyper, der forekommer hos mennesker og svin. Mink kan derfor være en potentiel vært for disse influenzatyper. Smitsom lungebetændelse Hvor influenza hos mink er en relativ ny sygdom, er smitsom lungebetændelse forårsaget af Pseudomonas aeruginosa meget velkendt. Tidligere er udbruddene blevet typebestemt ud fra isolater fra de smittede mink. I en ny undersøgelse er typebestemmelsen blevet mere detaljeret, hvilke gør det muligt at se i hvilket omfang, der er sammenhæng mellem de respektive udbrud. Den mere detaljerede typebestemmelse er lavet på isolater fra udbrud på danske farme i perioden 2002 til Resultaterne af undersøgelsen viser, at udbrud af smitsom lungebetændelse ofte skyldes en bakterie, der er knyttet til den enkelte farm, men i enkelte tilfælde kan der findes samme bakterietype i forbindelse med smitsom lungebetændelse på farme, der ligger endog meget langt fra hinanden. Undersøgelsen viser også, at Pseudomonasbakterien kan overleve i flere år i farmmiljøet, og stadig være infektionsdygtig. Antibiotika Sidste indlæg i den veterinære del omhandlede brugen af antibiotika i den danske minkproduktion og i hvilket omfang, der er registreret udvikling af resistente bakterier i den sammenhæng. Oplysninger fra det centrale register over medicinforbrug i danske husdyrbesætninger viser, at antibiotikaforbruget i den danske minkproduktion er steget næsten lineært fra 2003 til Det er især i sommer- og efterårsmånederne, at forbruget er øget. Forbruget i april/maj og i vintermånederne ligger nogenlunde konstant. Test omkring resistens viser, at der i mink kan konstateres resistens overfor enkelte antibotikatyper. En uheldig udvikling, og det blev i indlægget pointeret, at det er vigtigt at gøre alt for at reducere antibiotikaforbruget i minkproduktionen. Dette skal ske ved en optimal foderproduktion og optimal farmmanagement. Det blev samtidig slået fast, at alle mink, der har behov for hjælp i form af antibiotikabehandling, af dyrevelfærdsmæssige grunde skal have denne behandling. Nr. 7. OKTOBER

48 Foderbåren Salmonella Dublin i pelsdyrfoder Sygdomme Af Mariann Chriél, Gitte Larsen, Elisabeth Holm DTU Veterinærinstituttet [email protected] Indledning I drægtighedsperioden i april 2012 var enkelte avlere opmærksomme på, at drægtige tæver havde blodigt flåd fra skeden, at redekassen var blodig og at der lå meget små fostre i reden. I alt er sygdommen blevet diagnosticeret på 18 farme, der alle har tilknytning til Bording Fodercentral. Tre af farmene opdagede problemet allerede den april hos få dyr, men alle farme fornemmede problemer med aborter i perioden april. med Salmonella Dublin. Bakterierne blev isoleret i renkultur fra børen med de rådne fostre samt fra flere organer. Salmonella Dublin er normalt associeret med kvæg, hvor den kan isoleres fra bl.a. gødning, efterbyrd og døde kalve. Salmonella isoleres yderst sjældent fra danske mink og har kun sporadisk været forbundet med klinisk sygdom. Symptomerne var aborter hos mange tæver, dødsfald blandt højdrægtige tæver og fødsel af svagtfødte hvalpe, der døde i løbet af de første dage efter fødsel. Hovedparten af avlerne har oplevet størst tab blandt hvide og Pearl samt få i Pastel. Typisk har tabene været størst i de grupper af dyr, der føder tidligst. Veterinærinstituttet modtog mink til undersøgelse fra den første farm den 25. april. Det stod hurtigt klart, at obduktionsfundene lignede dem fra tidligere udbrud af Salmonella Dublin i Laboratorieundersøgelser bekræftede, at alle de berørte farme havde infektion Tæve med rådne fostre i børen. Bemærk blodigt flåd omkring kønsåbningen 48 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

49 Figur 1. Det gennemsnitlige tab (i procent af avlstæverne) i perioden frem til 1. juli 2000, opgjort på typerne WILDMINK MAHOGANY SCANBLACK PEARL HVIDE SAFIR MINK TOTAL BLÅRÆV SHADOW/HVIDE SØLVRÆV Figur 2. Det gennemsnitlige antal hvalpe, der er mistet pr. avlstæve, opgjort for de enkelte typer WILDMINK MAHOGANY SCANBLACK PEARL HVIDE SAFIR MINK TOTAL BLÅRÆV SHADOW/HVIDE SØLVRÆV Levering af det foder, der medførte smitten i farmene, er måske sket ad to omgange. Tre avlere beretter om abortproblemer hos kun enkelte tæver ni eller ti dage før de øvrige ser aborterne. Anden bølge af problemer ses april og denne gang hos en bredere kreds af farme. Der er flyttet saneringsdyr ud fra området til to farme. Den ene flytning er foretaget den 16. april, og modtageren har ikke haft aborter i de modtagne dyr. Den anden flytning af saneringsdyr er sket den 19. april, hvor modtageren ser aborter i de flyttede dyr, mens mink fra tre andre leverandører ikke viser tegn på aborter. Det må derfor antages, at smitten er tilført af to omgange, hvor kun få farme er berørt i første omgang, mens anden tilførsel af Salmonella Dublinforurenet foder er sket den 17. eller 18. april. Tabene på farmene varierer fra 2 procent af aborterede kuld og døde tæver helt op til 10 procent. Ved udbruddet af Salmonella Dublin i 2000 var forekomsten af aborterede kuld og døde tæver lidt større og med større variation mellem farmene, end det er set i Om forskellen skyldes, at der var en større dosis i foderet i 2000 end i 2012 eller om det er en forskel i hvilken dag i april, at problemet her er opstået vides ikke. Diskussion og konklusion Det er sjældent, at der ses spontane aborter i mink, men det er kendt, at foderbåren salmonellainfektion hos mink giver aborter og massive hvalpetab. I Nordjylland i 2000 blev der set aborter og tab af tæver og hvalpe på 24 pelsdyrfarme. Der har også været beskrevet udbrud i Amerika i 1947 og Tyskland i Salmonella Dublin er ikke at spøge med, og en af de berørte avlere fik pådraget sig smitten og havde fem dage med voldsom diarré og opkast. Hovedparten af farmene har ikke oplevet problemer med dyrenes trivsel, efter at fødselsperioden var overstået. I 2000 blev dyr fra tre farme både selvdøde og pelsede undersøgt for Salmonella. Resultaterne tydede på, at minkene renser sig for infektionen i løbet af kort tid efter udbruddet. Brugen af rå kødprodukter i produktionen af minkfoder er almindeligt, men det kan have uheldige bivirkninger i form af overførsel af sygdom fra den dyreart, som slagteaffaldet stammer fra. Det må formodes, at der løbende vil kunne ske forurening af foderet, men det er tilsyneladende kun i den sidste del af drægtighedsperioden, at minken er særdeles følsom for bakterien. Der findes Salmonella ved råvarekontrollen i løbet af året. Betydningen af disse kendes ikke med sikkerhed. Hidtil har det været antaget, at det ikke har betydning for dyrenes trivsel, men der har i 2012 været diagnosticeret Salmonella hos to farme med problemer med diarré. Om dette har betydning for dyrenes trivsel kræver yderligere undersøgelser for at kunne afgøres. Nr. 7. OKTOBER

50 Kopenhagen Fur vil spille mere aktiv rolle ved generationsskifte Der skal unge ind i pelsdyrerhvervet. Derfor vil Kopenhagen Fur i en forsøgsordning stille sig til rådighed for nye avlere som sparringspartner i opstartsårene. Som et forsøg er der også åbnet mulighed for, at Kopenhagen Fur kan medvirke til en lille del af finansieringen i en kortere årrække i forbindelse med et køb. Generationsskifte Af Søren Jespersen [email protected] Danske minkavlere er generelt et grånende folkefærd. Aldersgennemsnittet er højt, og der er brug for at få nye avlere ind i erhvervet, så det også fremover skaber den højeste kvalitet i den internationale minkproduktion. Kopenhagen Fur har sat en række initiativer i værk for at rekruttere nye avlere fra ungdomsuddannelser, og særligt fra landbrugsskolerne. Allerede nu er interessen stigende blandt landbrugseleverne, og minkavlere over hele landet er gået ind i arbejdet ved at ansætte landbrugselever. Omkring 50 minkfarme har i dag en landbrugselev. Det er en fordobling på få år. Men én ting er unge mennesker, som ser en fremtid som minkavler for sig. Noget andet er at realisere drømmen om at få foden inden for eget hegn. Man skal finde en egnet farm samt finansiere et køb, og det kan være så besværligt, at mange opgiver. Det vil Kopenhagen Fur gerne være med til at ændre, så flere farme kan opleve et generationsskifte i stedet for at lukke ned. - Erhvervet har et klart behov for, at der kommer skub i sagerne. Der er rigtig mange udfordringer ved et generationsskifte, og bankernes problemer med at låne penge ud, gør det ikke nemmere. Nu vil vi med forskellige modeller prøve at få sat skub i sagerne, siger Ole B. Larsen, Kopenhagen Fur. Første skridt mod et generationsskifte er, at den enkelte avler træffer en beslutning om, at det skal ske. Det kan være en svær beslutning, men jo tidligere den er truffet, jo mere smidigt kan man lave et skifte. Når beslutningen er truffet, skal der findes en køber, og en handel skal indgås. Det kræver finansiering fra realkreditinstitut og bank, og som tiderne er, vil medfinansiering fra sælger ofte være afgørende for, at et salg kan realiseres. Ejerforhold, skat, familie eller ikke familie forholdene er forskellige fra farm til farm, og det er helt afgørende for økonomien i et generationsskifte, at man får skruet handelen sammen på den rigtige måde. - Der er nogle retningslinjer, vi kan tage udgangspunkt i, men der vil altid være individuelle forhold. Fra Kopenhagen Furs side kan vi pege på gode rådgivere og hjælpe med at finde den rigtige model, siger Ole B. Larsen. Efterfølgende støtter Kopenhagen Fur den unge avler med rådgivning til farmdriften og følger op på alle faglige områder, f. eks. uddannelse og kvalitet. Vi går som brancheorganisation ind i et generationsskifte med den bedste viden i verden. Det styrker tilliden og er med til, at bankerne vil se på sagen med større velvillighed. Det indgyder simpelthen tillid hos kreditgivere, at vi som organisation aktivt bakker op om vores nye medlemmer, siger Ole B. Larsen. I forbindelse med et generationsskifte har Kopenhagen Fur mulighed for at medfinansiere overtagelsen. Finansieringen kan udgøre en mindre procentdel, dog max. fem til ti procent. Det forudsætter, at den øvrige finansiering er på plads og giver den nye avler et godt grundlag for den fremtidige drift. Der er afsat et mindre millionbeløb til formålet. Hvis du går i tanker om et fremtidigt generationsskifte, er du velkommen til at kontakte Ole B. Larsen på tlf TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

51 Nr. 7. OKTOBER

52 Udnytter du dine pelsningsdata? sådan får du mere ud af dem! Forskning Af Trine Friis Pedersen Studerende, AArhus Universitet Vejleder: Steen Henrik Møller Data, der registreres på pelseriet, kan sammen med egne registreringer klarlægge forekomsten af pelsskader hos mink. Under pelsningen vil kroppe med skader i skindet have øget risiko for at gå i stykker, selvom synlige skader sorteres fra til en særlig skånsom flåning og skrabning. Data om antallet af disse skind er et godt redskab til at vurdere forekomsten af skader. Ved at sammenligne pelsningsdata med hvordan minkene har været indhuset i vækstperioden, kan man få et billede af hvilke indhusningskombinationer, der giver anledning til flest og færrest skader på skindene. I min bacheloropgave på studiet Jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet sammenlignede jeg antallet af pelsskader med indhusningskombinationerne hos en række avlere, der fik pelset deres mink hos Danpels i Års. I undersøgelsen blev der skelnet mellem, om minkene havde gået i grupper med en eller flere af samme køn. Grupperne med flere af samme køn varierede i størrelse fra to til fire tæver, mens hannerne altid var to sammen med en gammel tæve eller tævehvalp. Undersøgelsen viste, at pelsningsdata kan bruges til at vurdere i hvilke indhusningskombinationer, der sker flest skader. Samtidig bør pelsningsdataene yderligere suppleres af avlernes egne registreringer for at give en klar indikation af, hvor aggression og omfanget af skindskader er størst. Ved sammenligning af pelsningsdata med indhusnings-kombinationen viste resultaterne, at indhusning af flere tæver i samme gruppe resulterede i flere skindskader sammenlignet med grupper indeholdende en af hvert køn. Hos to ud af fire avlere gav indhusning af to hanner anledning til flere skindskader i forhold til en af hvert køn. På de to farme, hvor en han gav flere frasorterede end to hanner, var resultaterne baseret på få indleveringer. Et gennemsnit af undersøgelsens resultater fremgår af tabel 1. Undersøgelsen viste også, at indhusning af flere tæver sammen resulterede i dobbelt så mange skindskader sammenlignet med indhusning af flere hanner sammen. Sådan bruges pelsningsdata For at få det det fulde overblik over forekomsten af skader, kan man med fordel supplere data fra pelseriet med egne registreringer. Disse registreringer bør omfatte antallet af døde og aflivede mink samt mink, der er sat i behandling for bidskader. Herudover skal man planlægge pelsningen eller indleveringerne til pelseriet, så man får det bedst mulige udbytte af pelsningsdata. 52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

53 Adskil indleveringerne Pelserier opgør typisk skader på dagsbasis. Derfor er det mest optimalt, at der kun indleveres en farvetype og en indhusningskombination pr. dag. I praksis vil det betyde, at en dags indlevering kun indeholder mink, som har været indhuset f.eks. en han + en tævehvalp, en gl. tæve + to hanhvalpe, tre tævehvalpe, fire tævehvalpe osv. Herved bliver sammenligningerne mellem de forskellige indhusningskombinationer tydeligere. Registrer indhusningen For hver dags indlevering til pelseriet skal minkenes indhusningsforhold registreres. Det noteres, om minkene har gået enkeltvis, parvis, eller i grupper med flere af hvert køn, hvor antallet af hvert køn så registreres. Desuden er det vigtigt at notere farvetypen, og om der er tale om gamle tæver, hanner eller ungdyr. Herudover skal datoen for de forskellige indleveringer registres, så det kan sammenlignes med pelseriets opgørelse. Inddrag behandlede, aflivede og døde mink Mink, der er taget fra og sat i behandling, aflivede eller døde, skal også med i opgørelsen. Dette kan gøres ved at indlevere dem, der sendes til pelsning, sammen med gruppen af mink, som de er taget ud fra. For dem, der ikke pelses, kan man notere antallet og hvordan, de var indhuset. Pelsningsdata Alt efter hvor meget pelseriet registrerer, kan man efter pelsningssæsonen bruge opgørelsen som grundlag for sammenligningen mellem indleveringerne. Opgørelserne kan sammenlignes med egne registreringer over indhusningskombinationerne. De behandlede, døde og aflivede mink, der ikke er pelset og dermed ikke med i opgørelsen, må man selv tilføje inden sammenligningen mellem de forskellige typer af indhusningsgrupper. Informationsgraden afhænger af, hvor detaljeret pelseriets opgørelser er, f.eks. om minkene opdeles efter køn, samt hvad årsagen til frasortering er. Uanset detaljeringsgraden kan antallet af frasorterede og iturevne skind sige noget om hvilken gruppering af mink, der har henholdsvis flest og færrest skader. Ved sammenligningen af mink fra forskellige typer af gruppeindhusninger kan man se, hvor forekomsten af bidskader er mindst, og om billedet er det samme i forskellige farvetyper. På dette grundlag kan man træffe beslutningen om hvilken type af gruppeindhusning, man evt. vil benytte - og til hvilke farvetyper. Ved at udføre dette registreringsarbejde flere år kan man få en indikation af udviklingen og variationen i forekomsten af skader fra år til år. Det bliver også muligt at vurdere effekten af eventuelle ændringer i produktionen. Medvirkende En stor tak til pelseriet Danpels i Års og de medvirkende minkavlere, der velvilligt har stillet data til rådighed for denne undersøgelse. Tabel 1 Frasorteringsprocent beregnet som gennemsnit for hver medvirkende minkavler (A-D). Frasorteringsprocenten er opgjort for hanner og tæver i grupper med en eller flere af samme køn. A B C D Gns. Hanner en 1,40 0,52 1,75 1,51 1,30 To 1,89 1,80 0,29 1,32 1,33 Tæver En 2,11 2,24 2,58 1,64 2,14 Flere 4,06 3,17 2,94 2,09 3,07 Nr. 7. OKTOBER

54 Pelsningskontrol Kopenhagen Rådgivning tilbyder i 2012 kontrol af pelsningsarbejdet på danske pelserier. Tilmelding til Susanne Skottrup Andersen på [email protected] eller Pelsningskontrollen omfatter som udgangspunkt en kontrol af de færdige skind og en gennemgang af de enkelte processer i pelsningen. Temperatur og luftfugtighed måles i tørre- og opbevaringsrum. Til slut afleveres en pelsningsrapport. Er der ønske om flere besøg i løbet af pelsningssæsonen kan dette aftales. Oplys venligst ønskerne ved tilmeldingen og du bliver kontaktet af en af konsulenterne for nærmere aftale hurtigst muligt. NB: Du kan nu rekvirere den nye cd med pelsningsvejledning fra Kopenhagen Rådgivning ved at sende en mail til [email protected], skriv pelsningscd i emne og husk dit navn og adresse for levering TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

55 Kig pelsningshjælpen efter i sømmene Politiet råder alle i minkbranchen til at være grundige, når man sikrer sig mod tyveri forud for pelsningssæsonen. Det gælder også for ansættelser af ekstra arbejdskraft. Farmsikring Af Hans Løgstrup Poulsen [email protected] Når pelsningsarbejdet står for døren, henter mange i pelsbranchen ekstra arbejdskraft ind, bl.a. fra Østeuropa. Den ekstra arbejdskraft er nødvendig, men den indebærer også en risiko. Mange tyverier af skind fra farme og pelserier har vist sig at være begået af organiserede kriminelle fra Østeuropa. I visse tilfælde sker tyverierne på en måde, der vækker mistanke om, at de er begået af folk med indgående kendskab til farmen eller pelseriet. Når man ansætter løsarbejdere er det vigtigt at have styr på papirarbejdet. Det betyder også, at man bør kontrollere, om papirerne er ægte, inden pelsningssæsonen går i gang. Det mener Christian Østergård, der er politikommissær i Sydog Sønderjyllands Politi, Det Kriminalpræventive Sekretariat. - Politiet kan være behjælpelige med at tjekke, om straffeattester og arbejds- og opholdstilladelser er gyldige, siger han. Christian Østergård understreger, at det - I et tilfælde oplevede en minkavler, at ikke er et udtryk for, at politiet nærer mistro til alle østeuropæiske løsarbejdere. var kørt til et møde hos Kopenhagen Fur hans farm fik indbrud kort efter, at han Men ud fra konkrete eksempler mener i Glostrup. Indbruddet skete lige præcis, han, at det desværre kan indebære en da alle skind var blevet gjort klar til indlevering. Det kræver højt kendskab og folk risiko for avlere, hvis de ikke har en nedskreven sikkerhedspolitik, som også indeholder en drejebog for at sikre dokumen- vurderer Christian Østergård. tæt på farmen at vide sådanne detaljer, tation for løsarbejderes hæderlighed. Gode råd om farmsikring Gå din farm igennem svagheder, Gå dine forsikringer igennem med som tyven kan udnytte. dit forsikringsselskab. Dækker dine Tænk over hvor mange, der har forsikringer, hvad du tror, de dækker? behov for at vide, hvordan alarmsystemet virker eller hvem, der har Lav test på dine alarmer. Hvor lang adgang til færdigpelsede skind. tid går der fra alarmerne ringer, til Lav en sikringspolitik. Få inspiration alarmselskabet ringer? Holder selskabet, hvad de har lovet? her: Giv og modtag nabohjælp. Lav perimetersikring. Gør selve adgangen til farmen mere besværlig ring til politiet. Oplever du noget mistænkeligt, så for tyven. Hæng en ekstra kæde Vil du vide mere om, hvordan du sikrer din farm bedst muligt, så gå ind over vejen, lav furer i markvejen, som du kan komme over med traktor, men ikke med lastbil på stopindbrud.dk og læs mere osv. Nr. 7. OKTOBER

56 REGLER FOR SKINDUDSTILLINGER BEDØMMELSE Af KVALITETSAFDELINGEN Formålet med skindudstillinger er at vejlede i udvælgelsen af avlsdyr. Reglerne for bedømmelse af skind skal derfor sigte mod, at udstillingsskind opfylder rimelige krav til avlsdyr for at opnå præmie. Reglerne skal tage hensyn til de pelsegenskaber, der over en årrække har haft væsentlig betydning på prisen for færdige skind. Reglerne for skindudstillingerne er gengivet på de følgende sider. Vi vil stærkt anbefale, at avlerne fortsat møder flittigt op til udstillingerne, da det er her, du har mulighed for at sammenligne dine skind med kollegaers skind og mulighed for at sammenligne dommernes resultater til gavn for det videre avlsarbejde på farmen. Gå i gang med udvælgelsen af udstillingsskind i så god tid, at du kan udvælge dine allerbedste skind. Alle skind fra Kopenhagen Fur Skindudstilling, både store bundter og femskinds-bundter, vil først blive udbudt på juni- eller september-auktionen. Vi vil igen i år lave en særlig kollektion ud af udstillingsskindene. Vi samler alle udstillingsskind og foretager en opsortering i H og T Velvet Platinum samt Velvet Purple. Skind, som ikke kan placeres i disse bundter, vil indgå i den normale sortering. Avlere, som har fået 50-skinds-storbundter godkendt som avlerlot, kan stadig vælge at sælge bundterne som avlerlot. Hvis nogle avle-re ønsker dette, skal de kontakte Michael Egevang senest onsdag den 10. april 2013 på tlf ellers vil skindene blive sam-sorteret. Husk at alle skind til Kopenhagen Fur Skindudstilling (både store og små bundter) skal være trukket på snor, og der skal sættes identi-fikationsmærke på bundet (husk at alle felter skal udfyldes). Alle skind skal have påhæftet talon som vist på foto. Kontonummer og løbenummer skal afklippes, og hæfteklammen skal sidde på tværs af stregkoden. UDSTILLINGSREGLER 2012 VEDRØRENDE PLASMACYTOSE 1. På lokal- og landsdelsudstillingerne 2013 må der kun udstilles skind fra farme, som pr. 1. no vember 2012 har opnået status som A-farm, eller farme, som har foretaget sanering af besætningen, og hvor der ved test efter sanering ikke er påvist reagen-ter. 2. Skulle der mod forventning påvi ses reagenter i ovennævnte farme efter 1. november, kan der fra disse farme ikke udstilles på lokal- og landsdelsudstillingerne Skindene må ikke være behandlet i pelserier, som har pelset mink fra farme med ringere status end A- farm eller saneret farm. 4. Alle avlere, uanset plasmacyto sestatus, har mulighed for at ud stille deres skind på Kopenhagen Fur Skindudstilling. 5. Ovenstående regler gælder for alle farmens skindtyper. 56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

57 REGLER FOR SKINDUDSTILLINGER FORTSAT 1. Enhver pelsdyravler eller ejer af mink eller ræve i pension, der er medlem af en landsdelsforening, har ret til at udstille egne skind som nedenfor anført. Skind fra farme, som er under offentligt tilsyn for en smitsom sygdom, kan ikke udstilles. Skindene udstilles for ejerens egen risiko, og arrangørerne påtager sig intet ansvar for disse. 2. Udstillinger af minkskind kan afholdes som: a. Lokaludstillinger inden for de enkelte landsdelsforeningers område. Udstillingen skal være godkendt af landsdelsforeningen. Intet medlem kan deltage i mere end en lokaludstilling om året. Landsdelsforeningernes bestyrelse kan dog dispensere herfra. b. Landsdelsudstillinger. Såfremt der i en landsdelsforening er afholdt lokaludstillinger som under a anført, kan adgangen til at deltage i landsdelsudstillingen begrænses. c. Kopenhagen Fur Skindudstilling afholdes og arrangeres af Kopenhagen Fur. Udstilleren kan på Kopenhagen Fur Skindudstilling kun deltage med ét bundt i hver farvetype. Skindene i de enkelte bundter behøver ikke at være de samme som var med til lokal/landsdelsudstillingerne. 3. Retningslinierne for tilmelding og indsendelse af skind til en udstilling samt indmeldelsesgebyr fastlægges af arrangørerne og medde-les medlemmerne i god tid før udstillingerne afholdes. Skind, der indsendes til en lokal- eller landsdelsudstilling, skal være påsat talon. Udstillingsskind til Kopenhagen Fur Skindudstilling skal indsendes på speciel indleveringsseddel, og der skal på kasserne påsættes selvklæbende mærkater påtrykt Udstillingsskind. 4. Skindene skal være tanet efter gældende regler samt være tørre, rene og fri for støv og savsmuld. Skind, der ikke overholder de vedtagne mål, diskvalificeres, og placeres sidst i typen. 5. Minkskind og ilderskind kan på lokaludstillinger udstilles enkeltvis eller i bundter på 3 eller 5 skind, på landsdelsudstillinger i bundter på 3 eller 5 skind. På Kopenhagen Fur Skindudstilling skal alle rævetyper udstilles i 3 stk. bundter, og alle minktyper og ildere skal udstilles i 5 stk. bundter. Ved lokal- eller landsdelsudstillinger afgør landsdelsforeningens bestyrelse eller udstillingsudvalg, hvor mange bundter den enkelte avler må udstille inden for hver type. Angående Kopenhagen Fur Skindudstilling, se 2, punkt c. 7. Dommerne ved lokal- og landsdelsudstillingerne vælges af den enkelte landsdelsforening. Til Kopenhagen Fur Skindudstilling vælges dommerne af landsdelsforeningerne og Kopenhagen Fur. Dommerne skal være valgt så tidligt, at de kan deltage i et dommerkursus, inden udstillingssæsonens begyndelse. Kurset arrangeres og afholdes af Kopenhagen Fur. På Kopenhagen Fur Skindudstilling må de valgte dommere ikke udstille i den type, hvori de selv bedømmer. 8. De enkelte bundter tildeles point, og der kan efter dommernes skøn uddeles ærespræmier til de bundter, der måtte findes værdige dertil. 9. Arrangørerne har ret til at udstille de præmierede skind for publikum efter bedømmelsen. Skindene må ikke fjernes fra udstillingen før det af arrangørerne fastsatte tidspunkt. 10. Der må ikke medbringes skind til udstillingen ud over de skind, der deltager i bedømmelsen. 11. Resultatet fra Kopenhagen Fur Skindudstilling offentliggøres i Dansk Pelsdyravl. d. Farmræve kan udstilles på såvel lokalog landsdelsdstillinger samt Kopenhagen Fur Skindudstilling. På Kopenhagen Fur Skindud-stilling kan hver avler maksimalt udstille 1 bundt blåræve, 1 bundt shadow/hvide ræve, 1 bundt sølvræve og 1 bundt af hver mutati-onstype og artskrydsninger. Landsdelsforeningerne afgør selv, om de vil tillade udstilling af enkeltskind på lokal- og landsdelsudstillinger. 6. Skindene tildeles point efter kvalitet, størrelse, farve, renhedsgrad og eventuelt markering. Bedømmelsen foretages af dommere. Pointgivningsreglerne skal være ens ved alle udstillinger. Ændringer besluttes af surprime skindudvalget. Udvalget består af 2 personer fra hver landsdel og 2 personer fra Kopenhagen Fur. Nr. 7. OKTOBER

58 BEDØMMELSEREGLER FOR MINK 1. TYPEENSARTETHED Udstillingsbundterne skal være ensartede med hensyn til type og kan diskvalificeres, hvis dette ikke er tilfældet (f.eks. Pearl Beige og Tripple Pearl i samme bundt). 2. Farveensartethed Udstillingsbundterne skal være ensartede med hensyn til farve. Bundter med flere end tre sammenhængende farver skal tildeles minuspoint. 3. Point for størrelse rød Mahogany farve renhedsgrad XDARK XDARK XDARK DARK MEDIUM PALE Blå Brown farve renhedsgrad Point for farve og renhed i Golden Pearl farve renhedsgrad DARK MEDIUM PALE XPALE Point for renhed i White farve renhedsgrad Hvid Str. 50 over 101 cm Str. 40 over 95 cm Str. 30 over 89 cm Str. 00 over 83 cm Str. 0 over 77 cm 4. Point for kvalitet Purple platinum Burgundy 15 point 14 point 13 point 12 point 10 point point point point 3XDARK XDARK XDARK DARK MEDIUM PALE XPALE XPALE XPALE Point for farve og renhed i Palomino farve renhedsgrad XDARK XDARK XDARK DARK MEDIUM PALE Point for farve og renhed i Black farve Black 18 renhedsgrad X DARK X DARK Point for farve og renhed i Mahogany blå/rød samt Brown/Glow blå/rød På alle udstillinger vil det være muligt at udstille i alle 4 grupper. Udstilleren skal hjemmefra afgøre, i hvilken gruppe bundterne skal udstilles, og dette skal klart fremgå ved indlevering af bundterne. Blå Mahogany Rød Glow farve renhedsgrad XDARK XDARK XDARK DARK MEDIUM PALE XPALE XPALE XPALE Point for farve og renhed i Pearl farve renhedsgrad XPALE XPALE XPALE Point for farve og renhed i Sapphire og Silverblue farve renhedsgrad XDARK XDARK DARK MEDIUM PALE XPALE XPALE farve renhedsgrad DARK XDARK XDARK XDARK DARK MEDIUM PALE MEDIUM PALE XPALE XPALE XPALE XPALE TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

59 BEDØMMELSEREGLER FOR MINK FORTSAT 12. Point for farve og renhed i Violet farve renhedsgrad XDARK DARK MEDIUM PALE XPALE XPALE Point for farve og renhed i Pastel farve renhedsgrad XDARK XDARK DARK MEDIUM PALE Point for farve og renhed i Blue Iris farve renhedsgrad XDARK XDARK XDARK DARK MEDIUM PALE Point for farve og renhed i Cross, Jaguar og Stardust farve renhedsgrad God farve For mørke/lyse Point for markering i Cross GOD MARKERING 10-9 ENKELTE FLÆK BRUDT MARKERING UØNSKET TYPE 1 Point for markering i JAGUAR FLOT AFGRÆNSEDE OG ENSFARVEDE PLETTER 10-9 UDFLYDENDE PLETTER/ PLETTER MED HVIDE STIKKELSHÅR UØNSKET TYPE 1 Point for markering i STARDUST GOD MARKERING 10-9 MARKEREDE HOFTER ELLER UJÆVN PIGMENTERING UØNSKET TYPER Point for farve, renhedsgrad m.m. i øvrige typer Der gives fra 9-18 point, idet der tages hensyn til farve, renhedsgrad og evt. markering. Der henstilles til udstillere af sjældne mutationstyper, at bundtet er mærket med typebetegnelse ved indlevering. 18. Minuspoint for fejl Undersorter og skindfejl tildeles fra 1-4 minuspoint Får et skind 4 minuspoint, regnes det som undersort og diskvalificeres. Skind, der ifølge fastlagte mål er for smalle, diskvalificeres. Skind, der viser tydelige spor af kemisk behandling, diskvalificeres. Metallic tildeles fra 1-4 minuspoint Flæk tildeles fra 1-4 minuspoint Hvide aftegninger mellem ørerne og penis, der ikke kan dækkes af svovlet på en almindelig tændstik, straffes med 1-2 minuspoint. Urindryp tildeles fra 1-4 minuspoint De første 5 cm neden for penis må ikke være opskåret. Skind med mere end 2 cm mellemrum mellem bagben skal tildeles fra 1-4 minuspoint. Skind med lange afvigende dækhår skal tildeles fra 1-4 minuspoint. Hvide skind med regal aftegning straffes med 1-2 minuspoint. Skind, der ikke er pelset efter gældende regler tildeles fra 1-4 minuspoint. Pelsgnav, klatter m.m, som ikke kan dækkes af svovlet på en almindelig tændstik (der må kun være en fejl på skindet), straffes med 1-4 minuspoint. Store fejl diskvalificeres. Klipsehuller må maksimalt være 4 mm lange og 2 mm brede og skal sidde på de nederste 1,5 cm af skindet, Ellers skal der tildeles minuspoint. Flapper: Under pelsningen, kan der i forbindelse med opskæring opstå nogle "flapper" ved halepartiet. Disse flapper må efterfølgende tilrettes, således at skindet fremstår med lige kanter. Det er dog en betingelse, at underuld og/eller dækhår ikke tager skade. Skulle det ske, skal skindet tildeles fra 1-4 minuspoint. Bundter, der har fået 2 eller flere minuspoint, kan ikke opnå ærespræmie. Skindene må ikke være mærket og må kun udstilles en sæson. Gamle skind diskvalificeres. KOPENHAGEN FUR SKINDUDSTILLING 2013 Kopenhagen Fur Skindudstilling 2013 vil foregå i Herning den 21., 22.og 23. marts. Sidste indleveringsfrist for både store og små udstillingsbundter på indleveringscentralerne er onsdag den 14. februar Skindene skal være på Kopenhagen Fur i Glostrup senest den 15. februar kl Tid og sted for landsdels- og lokaludstillinger vil kunne ses i kalenderen på avlersiden på kopenhagenfur.com, efterhånden som datoerne bliver fastlagt. Der kan i år udstilles 50 stk.- (gruppe 1) og 25 stk.- (gruppe 2) storbundter i Hanner og Tæver i alle typer. Der kan ikke udstilles samme type skind i gruppe 1 og 2. Nr. 7. OKTOBER

60 BEDØMMELSEREGLER FOR ræve 1. Point for størrelse Str. 50 over 133 cm Str. 40 over 124 cm Str. 30 over 115 cm Str. 00 over 106 cm Str. 0 over 97 cm 1A. Ræve 19 point 17 point 15 point 13 point 10 point Størrelse 0 kan ikke udstilles i typerne: Blå, Shadow, Hvide, Blue Frost og Sølvræve. 2. Point for kvalitet i blårævetyper Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet. Alle skind skal tildeles point for fylde efter skalaen Skind med normal fylde skal tildeles 2 point for fylde. Flade skind skal tildeles 0 point for fylde. Skind, der kun opnår 2 point for fylde, kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet. Flade skind kan maksimalt tildeles 15 point i kvalitet. 3. Point for kvalitet i sølvræve og mutationsræve Der kan tildeles fra 1-22 point for kvalitet. Alle skind tildeles fra 0 til 5 point for fylde. Skind, der har normal fylde, tildeles 2 point. Skind, der kun opnår 1 point for fylde, kan maksimalt tildeles 18 point i kvalitet. Skind, der kun opnår 0 point for fylde, kan maksimalt tildeles 15 point i kvalitet. 5. Point for renhedsgrad i alle rævetyper Der tildeles point for renhedsgrad efter skalaen Alle skind skal tildeles 0-5 point for typepræg, dog undtaget shadow og hvide ræve. Skind, der tildeles 2 point for typepræg, betragtes som normale. 5. Minuspoint for skindfejl Uldet rygparti 1-3 minuspoint. Klatter, gnav og beskadiget 1-4 minuspoint. Der kan gives fra 1-3 minuspoint for svag kvalitet på bugen. Skind, der er pelset forkert, fra 1-4 minuspoint. Bundter med mere end 3 sammenhængende hovedfarver tildeles 1 minuspoint. Får et skind mere end 4 minuspoint, er det en undersort, og bundtet udgår af konkurrencen. I sølvræve skal der gives 2 minuspoint for mørk aftegning på bug/sider, såfremt det kan ses fra rygsiden. Bundter, der har fået 2 eller flere minuspoint, kan ikke opnå ærespræmie. INTERNATIONAL SKINDUDSTILLING OG STORE BUNDTER MINK OG RÆV 1. Enhver aktiv pelsdyravler kan deltage i udstillingen. 2. Alle farmede mink- og rævetyper kan udstilles. 3. Hver avler kan udstille 1 bundt i hver type mink og farmræve. 4. Skindene skal være rå og have hårsiden udad. Desuden må skindene ikke være behandlet med kemiske præparater. 5. Bundterne bedømmes som hele salgsbundter, og der gives ikke point til det enkelte skind. 6. I bedømmelsen af bundterne indgår: størrelse, kvalitet, typepræg, farve/renhed og ensartethed. 7. Mindstestørrelsen er for: Mink hanskind str. 0 over 77 cm. Mink tæveskind str. 3 over 59 cm. Farmræve str. 0 over 97 cm. Dog ikke i typerne: Blå - Shadow - Hvide - Sølv og Blue Frost. Her er mindste størrelse 00 over 106 cm. 8. Alle skind måles fra næsespidsen til det korteste sted på rygsiden. 9. Skindene skal være pelset efter gældende regler. 10. Hvert bundt må kun indeholde skind fra én avler/farm. Regler i forbindelse med KOPENHAGEN FURS VANDREPOKAL Alle avlere, som udstiller mindst 3 minkbundter à 5 skind, deltager i konkurrencen. For de avlere, som udstiller mere end 5 bundter, er reglerne således, at det kun er de 5 bedste bundter som tæller med i konkurrencen. Ved pointlighed findes vinderen efter følgende retningslinjer: 1. Laveste gennemsnit af minuspoint. 2. Største størrelsesgennemsnit. 3. Flest udstillede skind i konkurrencen. 4. Bedste gennemsnitsplacering. 60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

61 REGLER FOR STORE BUNDTER Alle bundter bedømmes som hele salgsbundter. Dommere fra Kopenhagen Fur vil foretage bedømmelsen. Der udstilles i følgende grupper: Gruppe 1 - International udstilling Bundtstørrelsen for farmræve er 8 stk. I alle typer mink er bundtstørrelsen 50 stk. På de bundter, dommerne har godkendt til salg som avlerbundter, er der skrevet avlerlot. Hvis ejeren ønsker bundtet solgt som avlerlot, skal Michael Egevang fra Kvalitetsafdelingen have besked senest den 10. april på tlf ellers vil skindene blive samsorteret. Den enkelte avler kan ikke udstille samme type skind i gruppe 1 og 2. Gruppe 2 - Store bundter Der kan udstilles 25 stk. bundter i alle typer mink. Skindene fra disse bundter samsorteres. Skindene skal være trukket på snor bundtvis, og alle skind skal have påsat talon samt identifikationsmærke. Bedømmelse store bundter De udstillede bundter bliver bedømt som salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet, ensartethed, farve/renhed og typepræg indgår som en helhed med følgende maksimumpoint. Pointene uddeles i alle kategorier i intervaller af 5 - eksempelvis 125, 120, 115 osv. Maksimumpoint for: Størrelse 125 point Kvalitet 125 point Typepræg 75 point Farve/renhed 75 point Ensartethed 75 point Point for størrelse: Udregnes som procent af det maksimalt opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var i største størrelse (str. 40 for minkhanner, str. 50 for ræve og str. 1 for minktæver), vil bundtet opnå 125 point. Pointskala Størr Ræve Mink H Mink T Kvalitet: Platinum 125 point point Burgundy 95 point og mindre Typepræg 75 point Typepræg: Hvis bundtet er meget ensartet i kvalitet (silket/grov, lang/kort, fyldig/flad), opnår det 75 point, jo mere mikset og blandet type desto færre point. Farve/renhed: Her er det vigtigt, at bundtet repræsenterer typen helt rigtigt. Der kan tildeles op til 75 point. Ensartethed: Hvis bundtet er meget ensartet i farve/ renhed, kan det opnå 75 point, jo mere uens desto færre point. Fejl: Bundter med fejl fratrækkes point efter skalaen osv. Der tildeles ærespræmier til det/de bedste bundter i de typer, der repræsenterer typen på bedste måde og er af høj standard. Bundter med mere end 6 minuspoint kan hverken opnå ærespræmie eller udbydes som selvstændige salgsbundter. BEDØMMELSESREGLER FOR ILDERE 1. Point for størrelse Str point Str point Str. 2 9 point 2. Point for kvalitet Selected point Kvalitet I 5-10 point Kvalitet II 1-4 point Der kan yderligere tildeles 1-4 point for silkethed. 3. Point for renhed Renhed point Renhed point Renhed point Renhed point 4. Minuspoint for skindfejl Klat, pelsgnav og lignende Dårlig bug 1-4 point 1-3 point Får et skind 4 minuspoint, regnes det som undersort, og bundtet udgår af konkurrencen. Bundter, der har fået 2 eller flere minuspoint, kan ikke opnå ærespræmie. Nr. 7. OKTOBER

62 BEDØMMELSE AF ØVRIGE TYPER FARMEDE SKIND Øvrige typer farmede skind vil blive bedømt efter skøn, således at de til enhver tid bedst betalte typer placeres bedst. Der henstilles til udstillere af sjældne mutationstyper, at bundtet er mærket med typebetegnelse ved indlevering. BEDØMMELSESREGLER FOR CHINCHILLA Indleveringsfrister til landsdelsudstillingerne er den 4. januar Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur Skindudstilling er den 4. januar SMÅ BUNDTER Både til landsdelsudstillingerne og Kopenhagen Fur Skindudstilling må hver avler indsende 3 rå skind. Såfremt der sker skade på en-kelte af skindene i garvningen, vil disse skind blive behandlet individuelt alt efter skadens omfang. 1. Farveensartethed Udstillingsbundterne ønskes ensartede med hensyn til farve. Bundter med mere end tre sammenhængende hovedfarver tildeles minuspoint. 2. Point for størrelse Str. 40 over 40 cm Str. 30 over 38 cm Str. 00 over 36 cm 20 point point point Str. 0 over 34 cm point Str. 1 over 32 cm 8-10 point Bemærk at str. 2 diskvalificeres. 3. Point for kvalitet Purple Platinum point point Ringere kvaliteter 8-14 point Skind af Purple og Platinum kvalitet med silket overflade tildeles 1 point. Skind af Purple og Platinum kvalitet med markant hvid bug tildeles 1 point. 4. Point for farve XXXDARK XXDARK XDARK DARK MEDIUM point point point point Bemærk at eventuelle skind i farven PALE diskvalificeres. 8 point 5. Point for renhedsgrad Renhedsgrad point Renhedsgrad point Renhedsgrad point Renhedsgrad point 6. Minuspoint for fejl: Undersorter og skindfejl tildeles fra 1-4 minuspoint. Til ærespræmie kan ikke henregnes bundter, som samlet har fået minus 2 point eller mere. Point for type, farve, renhedsgrad m.m. i Violet, Blue Diamond, Brown Chinchilla og andre mutationer: Der gives fra 1-20 point, idet der tages hensyn til farve, renhedsgrad, type og evt. pigmentering. Bemærk: I Violet Chinchilla vægter lyseste farve højest. STORE BUNDTER Alle bundter bedømmes som hele salgsbundter. Dommere fra Kopenhagen Fur vil foretage bedømmelsen. International udstilling I typen Standard Chinchilla er bundtstørrelsen 25 skind. I alle andre typer Chinchilla inkl. Black Velvet er bundtstørrelsen 15 skind. Ovenstående bundter kan efter ejerens ønske udbydes på Kopenhagen Furs auktioner, såfremt de overholder kriterierne for salgs-bundter. Dommerne fra Kopenhagen Fur vurderer, om et bundt er godt og ensartet nok til at blive et avlerlot. - Skindene skal være A-kvalitet. - I størrelse skal skindene være mindst str. 1 eller over. - Bundtet må maksimalt have 6 fejl. Bedømmelse store bundter De udstillede bundter er bedømt som salgsbundter, hvor størrelse, kvalitet, ensartethed, farve, renhed og typepræg indgår som en helhed med følgende maksimumpoint: Størrelse 125 point Kvalitet 125 point Farve/Renhed 125 point Typepræg 75 point Ensartethed 75 point Kvalitet: Purple 125 point Platinum 120, 115 og 110 point (og mindre) Farve/Renhed: Hvis bundtet repræsenterer typen helt rigtigt, kan der opnås 125 point efter følgende skala: 125, 120, 115, 110, 105, 100, 95, 90, 85, 15. Point for størrelse: Udregnes som procent af det maksimalt opnåelige. Det vil sige, hvis alle skind var i største størrelse (str. 40), vil bundtet opnå 125 point. Pointskala Størrelse Chinchilla Typepræg: Hvis bundtet er ensartet i kvalitet (silket, fyldig/flad), opnår det 75 point, jo mere mikset og blandet type desto færre point efter følgende skala: 75, 70, 65, 60, 55, 50, 45, TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

63 Ensartethed: Hvis bundtet er ensartet i farve/renhed, kan det opnå 75 point, jo mere uens desto færre point efter følgende skala: 75, 70, 65, 60, 55, 50, Fejl: Skind med fejl fratrækkes point efter skalaen osv. Der tildeles ærespræmier til de bedste bundter i alle typer, såfremt de repræsenterer typen på bedste måde og er af høj standard. Obs. I tilfælde af pointlighed vægtes faktorerne i denne rækkefølge: Kvalitet Renhed Farve Størrelse. BEDØMMELSESREGLER FOR CASTOR REX For at opnå en ensartet sortering indsendes skind til landsdelsudstillingerne samt Kopenhagen Fur Skindudstilling til Kopenhagen Fur for bedømmelse. Kvalitet: Sel I II point point 13-1 point CHINCHILLA, BLACK OG BLUE REX KANINER Farve: Der udstilles bundter à 3 skind, som er bedømt efter følgende regler. Størrelse: Str. 00 over 53 cm 12 point Renhed: Grad 1 Grad 2 Grad point 14 point point XXDARK XDARK DARK point point point MEDIUM 14-1 point Str. 0 over 49 cm 10 point Grad 4 17 point Renhed: Str. 1 over 45 cm 8 point Grad point Str. 2 over 41 cm 6 point Minuspoint: Grad point Farve: XXXDARK 20 point XXDARK point XDARK point DARK point MEDIUM 13-1 point Haresølv Dårlig bug Undersorter Misfarvede Uensartet bundt Kontrast Normal er plus 1 point Minus 1-4 point Minus 1-4 point Minus 1-4 point Minus 1-4 point Minus 1-4 point Plus 0-3 point. Grad 3 Grad point 11-1 point Størrelse og kvalitet samme point som Castor Rex samt minuspoint. Indleveringsfrister til landsdelsudstillingerne følger senere. Indleveringsfristen til Kopenhagen Fur Skindudstilling følger mink og ræv. PRIS PR. UDSTILLINGSBUNDT TIL KOPENHAGEN FUR SKINDUDSTILLING: Mink Chinchilla 5-skindsbundt 125 kr 3-skindsbundt 100 kr 25-skindsbundt 150 kr 15-skindsbundt 200 kr 50-skindsbundt 200 kr 25-skindsbundt 200 kr ræv kanin 3-skindsbundt 100 kr 3-skindsbundt 100 kr 8-skindsbundt 200 kr Nr. 7. OKTOBER

64 NAVNENYT Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede. Hans N. Andersen 80 år Hans bliver ikke kaldt andet end Bine Hans, og han præsenterer sig også selv sådan, når han ringer til folk. Bine Hans startede med minkavl i 1950 erne, og med over 50 års erfaring det må nærme sig 60 år har Bine Hans en viden om mink, som de færreste kan matche. I mange år blev den viden brugt, når han var dommer ved skindudstillinger. Dommer er langtfra den eneste tillidspost, som han er blevet betroet gennem årene. Blandt andet var Bine Hans i mange år vurderingsmand. Her var han efter eget udsagn formand for natholdet, der tog temperaturen på Københavns natteliv. Målingerne derfra var bestemt ikke kedelige. Bine Hans lærte i øvrigt at sortere mink forfra i stedet for bagfra, da han som ung måtte tage til takke med at stå i den modsatte ende, når de ældre avlere sorterede. Den fremgangsmåde har han holdt fast i. Engagementet i Dansk Pelsdyravlerforening ses tydeligt ved, at Bine Hans aldrig går af vejen for at gøre sin deltagelse ved møder både synlig og hørbar. Selv til generalforsamlinger er han mand for at gå på talerstolen og levere sine synspunkter med vanlig lune og anekdoter, der maler levende billeder på nethinden hos alle. Det engagement er solidt forankret i en lidenskab for minkavl og lysten til at ville hjælpe andre. Bine Hans har eksempelvis altid taget sig tid til at hjælpe mindre erfarne avlere med livdyrsortering. Rådene er altid kommet i en lind strøm, også hvis man ikke har nået at spørge efter dem først. Selvom han også tager sig tid til andre interesser som jagt og fiskeri, har han ingen planer om at lukke farmen ved Filskov ned foreløbig, for som han selv siger: Jeg har jo ikke slidt mig selv op. Kære Bine Hans, tillykke med de 80 år den 9. oktober. Vi er mange, som med glæde tænker tilbage på utallige fornøjelige timer. Vi håber på flere i fremtiden og ønsker dig fortsat mange gode år. Villy Styrbæk Per Danielsen 25 års jubilæum Per Danielsen kan den 25. november 2012 fejre sit 25 års jubilæum på Kopenhagen Fur. Per startede som sorterelev hos Alf Sommer Larsen i det, man dengang kaldte Scanbrown males. Per fortsatte med at være der, indtil de grupper, vi har i dag, blev oprettet. Før Kopenhagen Fur etablerede maskiner til farvesortering, sorterede Per ofte farve og renhedsgrad. Til daglig har Per sit virke i gruppe 9, hvor han både er en dygtig og alsidig sorterer og en vellidt kollega. Kopenhagen Furs ledelse takker Per for sin gode og loyale arbejdsindsats og ønsker tillykke med jubilæet. Michael Jensen Steen Guldborg 25 Års jubilæum Steen Guldborg kan den 25. november fejre sit 25 års jubilæum. Kopenhagen Fur har haft stor glæde af Steen i produktionsafdelingen i alle 25 år. I 1987 startede Steen i Pastelafdelingen, som nu er blevet til Mutationsafdelingen, gruppe 6, hvor han stadig har sin daglige gang. Steen har sin ekspertise indenfor sortering af Crosstyper, hvor han har været med til at sætte sit præg på den måde, de i dag sorteres. Derudover bliver Steens sorteringskvaliteter brugt på at lære nye sorteringselever op. Steen er en dygtig, loyal og vellidt kollega. Kopenhagen Furs ledelse takker Steen Guldborg for sit store engagement og ønsker tillykke med jubilæet. Kenneth Jensen 64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

65 Svenn Gregersen 50 års jubilæum som pelsdyravler Når Svenn Gregersen den 1. december inviterer til åbent hus på Gjøl Kro, kan han se tilbage på 50 år som en meget engageret deltager i dansk pelsdyravls udvikling. Samtidig med, at Svenn har drevet og udviklet farmen derhjemme, har han også været en af branchens absolutte foregangsmænd på det faglige niveau. Han har beklædt adskillige bestyrelsesposter igennem årene. Svenn blev valgt ind i Skovsgårds Fodercentral i 1976 og blev allerede i 1978 formand. Efter fusionen mellem Fodercentralen Limfjorden og Skovsgård Fodercentral, fortsatte Svenn som formand indtil for fem år siden. Svenn har et brændende engagement for alt omkring sig, som kun få er forundt. Han taler gerne og længe i telefon om, hvad der rører sig. En af hans hjertesager er sammenholdet i pelsbranchen. De unge skal se at komme ud af starthullerne og deltage aktivt i det faglige, man må alle yde sit. Branchens charme er det frie liv. Vi har prøvet både opture og store nedture, men det har været det hele værd. Sådan lyder Svenns holdning. Svenn begyndte sammen med en soldaterkammerat minkfarmen SAMCO i Arne Houbak og Svenn havde det første år 40 avlstæver på farmen, som på det tidspunkt lå bag faderens gård på Nørredigevej på Gjøl. Farmen blev løbende udbygget og blev i 1968 flyttet ned i kæret, hvor Svenn og hans kone Jytte, som han havde importeret fra Sjælland, havde bygget nyt hus. Houbak udtrådte af selskabet i Som noget nyt startede Svenn også op med ræve, som han dog stoppede med igen i begyndelsen af Sidste skud på stammen er Rex kaniner, som Svenn startede med i Her han i dag en af landets bedste besætninger med et stort salg af avlsdyr til både indland og udland. Minkfarmen er i dag et mønsterbrug på godt 2600 tæver og bliver passet af Jytte og Svenn samt Mogens, som har været ansat i 30 år. Erling, som startede i 72, er gået på pension, men kommer stadig som freelance i sæsonerne. Jytte er indenrigsminister og styrer økonomi, regnskab, avlskort osv. Allerede i 1978 blev Svenn valgt ind i Foderproducenternes Fællesråd, det senere Dansk Pelsdyr Foder. Svend var også med til at starte Forsøgsfarm Nord i 1980 erne og var i mange år medlem af bestyrelsen for Forskning og forsøg. I vurderingsudvalget startede Svenn i rævene i 1980 og fortsatte i minkene indtil for seks år siden. Han er dog stadig et yderst aktivt medlem i vurderingsudvalgets veteran(nat)klub, som holder et vågent øje med branchen under auktionerne. Svenn har altid været et konkurrencemenneske. Han har i mange år været traventusiast og har haft adskillige gode heste i løb. Jytte og Svenn besøger jævnligt de forskellige baner i Danmark. Det er dog ikke kun travhestene, der trækker. Han har i mange år også lagt i spidsen med Rex kaniner og brune italienerhøns. Tavlen og montren i pelsrummet bugner af ærespræmier og rosetter fra alle udstillingerne. Svenn har heller ikke holdt sig tilbage for at tage en tur med kommunen, når han synes, at de har været lidt for smarte. Man kan jo godt lige fortælle, hvilken betydning pelsbranchen har for kommunens økonomi. Det kan få de fleste sager til at glide, når man får det serveret med Svenns glimt i øjet. Ind imellem er der også nogle landspolitikere, der lige får besked på, hvad der er op og ned, men altid på et velfunderet fagligt grundlag. Kære Svenn, for os, der kender dig fra det daglige, så er det en fornøjelse og forbilledligt at se en person, der ligger tæt på et meget skarpt hjørne, have et engagement og en indsigt, der stikker mange, meget yngre med mange (trav) hestelængder. Tillykke med jubilæet og god vind fremover. Jørgen Westergaard Invitation til Åbent Hus 50 års jubilæum I anledning af, at det er 50 år siden, jeg startede som minkavler, vil det glæde mig at se familie, venner og bekendte samt forretningsforbindelser til Åbent Hus på Gjøl Kro, lørdag den 1. december 2012 kl Venlig hilsen Svenn Gregersen, Nørredigevej 140, Åbybro Nr. 7. OKTOBER

66 Carsten Dilling 25 Års jubilæum Carsten Dilling har jubilæum den 25. November. Produktionen har haft meget stor glæde af Carsten i alle årene. I 1987 startede Dilling som sorteringselev i Scanbrown male-afdelingen, hvor han var i ti år. Da man for 15 år siden startede en elevafdeling, blev Carsten hvervet som instruktør. Han stod i spidsen for at lære vores nye medarbejder op i af farvesortering og afskibning. I 2002 flyttede Carsten til mutationsafdelingen, hvor han hurtig blev dus med mutationstyperne. Efter fem år i afdelingen blev han leder assistent, som i dag er hans daglige virke. Carsten Dilling har en stor kvalitetsbevidsthed og en god evne til at dele ud af sin viden. Det har vores avler også stor glæde af, når han rejser ud i landet for at livdyrsortere. Carsten Dilling er en dygtig, loyal og vellidt kollega. Kopenhagen Furs ledelse takker Carsten for sit store engagement og ønsker tillykke med jubilæet. Kenneth Jensen Kim nielsen 25 års jubilæum Den 25. november kan Kim Nielsen fejre sit 25 års jubilæum hos Kopenhagen Fur. Kim er meget vellidt af alle, og skal vi bruge et godt råd om golf, ved vi altid, hvor vi kan få et. Kim har i alle årene været i produktionsafdelingen. Først i Scanbrownafdelingen, og sidenhen er det sorteringsgruppe 7, som er blevet Kims base. Kopenhagen Furs ledelse takker Kim for sit store engagement og ønsker tillykke med jubilæet. Bente Krusegaard STØT BØRNENE I NAMIBIA Kopenhagen Furs Velgørenhedsforening driver 29 børne haver, der forbereder mere end børn til skolegang i slum kvarteret Katutura i Namibias hovedstad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land. Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia 66 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

67 Urinen er kilden til ammoniak, ikke ufordøjeligt protein Læserbrev Af Otto Hansen og Søren Wamberg I et indlæg i Dansk Pelsdyravl september 2012 rejser Jørgen Sandø Lund tvivl om det berettigede i at reducere proteintildelingen til mink af miljøhensyn, selv om det i øvrigt skulle være foreneligt med dyrenes behov for protein. Han giver indtryk af, at myndighederne skulle have den opfattelse, at ufordøjeligt protein i gødningen er den væsentligste kilde til ammoniak, som man gerne vil reducere udslippet af. Efter vores mening tager Jørgen Sandø Lund fejl, hvis han tror, at det bare er et spørgsmål om tarmfunktion og tab af ufordøjeligt protein. Man er nødt til at se på minkens øvrige fysiologiske funktioner, herunder stofskiftet. Som næsten udelukkende kødæder får minken tilført langt mere protein, end der er behov for til vækst og kropsopbygning, herunder pelsdannelse. Det fordøjelige protein, som heldigvis er langt det meste, optages som aminosyrer, uanset om de har høj biologisk værdi eller ej, og altså uanset om de kan anvendes til kropsopbygning eller ej. Den del, som ikke bruges til vævsdannelse, indgår i det almindelige energistofskifte. Restproduktet fra aminosyrerne er kvælstofdelen, som fjernes som urinstof, også kaldet urea, via nyrerne. Mink har normalt et meget højt indhold af urinstof i deres urin, netop fordi de er kødædere. Urinstof i kvitteret urin omdannes i vid udstrækning til ammoniak ved en bakteriel proces. Den kan i nogen grad begrænses ved køling og ved syretilsætning. Men kan man begrænse urinstofproduktionen ved nedsættelse af proteintildelingen, er der naturligvis mindre urinstof i urinen og dermed mindre ammoniakdannelse. Forfatterne er pensionerede universitetsforskere og har tidligere bidraget til forskning af minkens diegivningssyge. Nr. 7. OKTOBER

68 Aktuelt avlerservice Af Jesper Lauge Christensen og Søren Gersløv DECEMBER 2012 Opsamling Sidste frist Frist nr. Mandag 19/11 1 Mandag 19/11 Brown/Glow T 1 Pearl Beige H + T Fredag 23/11 2 Fredag 23/11 Brown/Glow Brown/Glow T H Kvota 2 1 white Silverblue Sapphire Black Cross H + t H + t H + t t onsdag 28/11 3 onsdag 28/11 Brown/Glow H Kvota 2 mahogny Black Cross T H mandag 03/12 4 mandag 03/12 mahogany blåræve H Indleveringstiden nærmer sig I de kommende uger vil indleveringscentralerne levere dine taloner, kasser og 1. At kvotakortet altid kan ændres inden Bemærk venligst indleveringssedler. sæsonstart. 2. At der er op til 8 dages leveringstid på Hvis du ikke har modtaget materialerne et nyt kvotakort så ring i god tid. den 5. november, beder vi dig omgående kontakte din indleveringscentral. Opsamling på farmen I forbindelse med opsamling på farme Kontroller dine tilsendte materialer! skal du sikre dig, at du modtager en kollikvittering på stedet. Dette er dit bevis Er kontonummeret korrekt? Har du fået det antal taloner, du skal for, at ansvaret er overdraget til chaufføren. Gem denne kvittering til du modta- bruge til sæsonen? Har du fået de rigtige indleveringssedlerger den endelige kvittering fra centralen. Har du fået de rigtige klammer? Bemærk! Hav altid skindene færdigpakket og klar, når bilen kommer for Kvotakortet afhentning. Kvotakortet finder du i dit e-arkiv, og du bedes kontrollere, om dine forventede Af sikkerhedshensyn må chaufføren leveringer stemmer overens med det antal, der er anført på kvotakortet. Avlere, ikke lade bilen ude af syne. der har bedt om post, har desuden fået Læs i øvrigt din Sæsonorientering inden tilsendt kvotakortet pr. brev. du går i gang. 68 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

69 Kalender 26. oktober til 23. november 2012 Dag / Dato Onsdag 14. november onsdag 21. november Første udbetalingsdag for skindforskud i sæsonen 2012/2013. Herefter mandag og onsdag i hver uge. Forskudssatser kan findes på Novembernummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer Kvalitetsikrede Pelserier Morten Clausen Bybæk 1 Sandby 4520 Svinninge Brandborg Mink/Martin Sinkjær Krogsgårdvej 2 Sdr. Nissum 6990 Ulfborg Karin V. Kristensen Hodsagervej 49 Hodsager 7490 Aulum Fiskers Pelseri Hviddingvej Fårup Dalsgaard Pels/Anders Jensen Dalsgaardvej Kongerslev Secher & Vinther I/S/ Max Vinther og Michael Secher Nymøllevej Nibe Herman Kristen Jensen Nibevej 206 Øster Hornum 9530 Støvring P.N. Mink/Per Nielsen Hedevangsvej Sæby Dalsgaard Pels Nord/Anders Jensen Bjørnbækvej Hjallerup Henning Sandager Sørensen Rindumvej Ringkøbing Primdahl Mink I/S/Birger Primdahl Barslundvej Holstebro Gindeskovgård Mink ApS/Bo Larsen Hosevej 1 Hodsager 7490 Aulum Pelscenter Vestjylland A.M.B.A Moeskjærvej Lemvig Niels Jørgen Søgård Jensen Røjklitvej 25 Holmsland 6950 Ringkøbing Løgager Minkfarm/John Agerbo Løgagervej Ørnhøj Kim Jensen Roustvej Årre Ellinge Minkfarm/Niels Danielsen Ferritslevvej Ullerslev Mulsmark Mink/Jens Wistoft Åbenråvej 22A 6340 Kruså Højgårdens Mink/John Lykke Jensen Søviggårdsvej 37 Kærup 6851 Janderup Steven Scherlund Strengevej Ribe Nr. 7. OKTOBER

70 Indlevering af skind DEC. Jan./FEB. April juni sept. eftersyn salgsdage MINK i alt Black Mahogany Brown Glow Pearl Beige * Golden Pearl * White * Sapphire * Silverblue * Black Cross * Øvrige Cross typer * Pastel * Violet Blue Iris Jaguar Palomino * Stardust Cinnamon * Div. mutationer * Total mink (mio) 1,0 1,6 4,5 5,5 4,5 5,5 4,5 5,5 4,2 5,2 21 ANDRE TYPER Chinchilla Rex kaniner Swakara Ræve = Skindtypen kan indleveres til pågældende auktion * = Skindtypen kan ikke indleveres til pågældende auktion, men udbydes muligvis Breeders og breeders lowgrades udbydes på juni-auktionen. Forsikring af skind på pelserier og skrabelaug Mange avlere indgår direkte aftale om pelsning på anden adresse end egen farm, det være sig pelseri, skrabelaug eller hos en nabo. Det er vigtigt i den forbindelse, at du gør dig klart, hvorledes forsikringen dækker døde dyr og skind. Avlers/ejers forsikring Dækker alle døde dyr/skind på egen adresse samt på pelseri, skrabelaug etc. Det er altså altid ejerens egen forsikring, der skal dække evt. tab, når skindene befinder sig på anden adresse. Samme regel gælder for dyr og skind, der befinder sig på Kopenhagen Fur Kvalitetssikrede pelserier. Pelseriets forsikring Ejeren af pelseriet vil i sin forsikring typisk kun have dækning for egne skind, men ikke på fremmede skind. Det er derfor meget vigtigt, at du gør dig klart, om de fremmede skind, der er modtaget til pelsning, er forsikrede af ejeren eller ej. Pelseriet bør altid udstede kvittering for modtagne døde dyr/skind til pelsning og på denne kvittering tydeligt anføre, at pelseriet ikke har tegnet forsikring for dækning af andres døde dyr/skind. Tyverisikring af pelseri Det er avlers/ejers pligt at sikre sig, at pelseriet overholder de krav om tyverisikring, der stilles i egen forsikring. Er kravene ikke opfyldt i tilfælde af tyveri, vil forsikringen sandsynligvis IKKE dække tabet. Kvitteringsformular fra Kopenhagen Fur Avlerservice har udarbejdet en standardkvittering, som pelserier kan rekvirere ved henvendelse på tlf eller på [email protected] Kontroller din forsikring og sikring inden pelsning For at være sikker på at du ikke løber en unødig risiko, så kontroller din forsikringspolice samt din sikring af bygningerne, inden pelsningen starter. Er du i tvivl, bedes du kontakte dit forsikringsselskab. 70 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

71 TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME HALLER MINKBURE GYLLEANLÆG VANDINGSANLÆG AUTOMATISK UDMUGNING Thyrrestrup Mink Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: GVA Gruppen Drøvten 44 Gjøl DK 9440 Aabybro Tlf GasBox: Hydraulisk med tip. Frem og Bak. Ergonomisk Tilbehør til GasBox kan tilkøbes. Transportør: Passer perfekt sammen med GasBox'en. Fås som 2,4 eller 3 meter Autotæller: Aflivningsvogne: Co2 og kulilte vogne i 1200 og 1500 mm. El Box: Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Til aflivning med Co2 Mange muligheder Røgrenser: Rustfri røgrenser med røgrør. Renser filtrere udstødningsgassen inden indblæsning i kasse Nr. 7. oktober

72 avlsdyr Avlsdyr sælges i typerne palomino, hvide, silver, wildmink, mahogany og black. Se hitlisten. Leif Brover tel.: Top avlsdyr sælges I typerne: hvid-pearl-safir-silverblueblue irish- violet-palomino-wildmink og standard. Alle dyr indgår i min finsortering og får påtegnet str og kvalitets karakter. Næsten alle typer ligger top 3 på hitlisten. Mvh Lund Mink Aps / Jørgen Sandø Lund Tlf Sælges: STORE GODE AVLSDYR Typer : Palomino, hvid, pearl, silver, safir, violet, blue iris, Mahogany, wild, sort, silvercross, safircross, palominocross, pearlcross, palomino-jaguar. Bækgaardens Mink v/ Mark Juul Andersen mobil: Avlsdyr sælges Silverblue, Silvercros, Palomino, Pearl, Mahogany, Black. Alle i velvet. Kim N.Mogensen,Holstebro. Tlf Kvalitets avlsdyr sælges i typerne palomino, pearl, hvid, silver, wild mink, mahogany og black. Se hitlisten. Kurt Nielsen Hvide mink sælges Sorteringsgrundlag over stk. Str. 105 Kv. 104 Velvet 80% Se hitlisten nr Hvide hanner Dyndekilde Pelsdyrfarm ApS Tel KVALITETSMINK Avlsdyr sælges i typerne: Wild og Mahogany. 55% velvet2 Brian Vemmelund tlf.: Jan Rasmussen tlf.: Avlsdyr/Saneringsdyr sælges til fornuftige priser Avlsdyr i typerne: Palomino, Hvide, Pearl, Safir, Silverblue, Mahogany, Brown, Black, Cross og Stardust. Se hitlisten Jan Damsgaard Pape; Tlf J.P Farm, 7430, Ikast Avlsdyr sælges I typerne Black, Mahogany, Vild, Pastel, Safir, BlueIris. Erling Skytte. Tlf Avlsdyr sælges Hvide, silver, wild, mahogany, og black med meget høj kvalitet og velvet 2% sælges. Steffen Therkelsen Sommer 2013 Ved bestilling af udsættertæver inden 10. november 2012 sælges tæverne meget billigt. Vi har typerne hvid, silver, wild, mahogany og black. Steffen Therkelsen køb og salg Mink-OVENLYSPLADER Kortbrædder rygningsbrædder spærtræ høvlet minklægter eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale. Minkkort m.v. Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf MC Fodermaskiner Salg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro Fax Se mere på Minkfodersiloer i rustfrit stål beklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro Fax Se mere på Ovenlysplader 60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 27,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 6,95. Træ til minkhaller til fantasipris. Levering/afhentning efter aftale. Aulumgård A/S Aulum Alt forefaldende arbejde udføres på farmen Blodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlysplader og tagplader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet. Tlf / Salg af Granly skrabemaskine monteret ny aftrækker fra bs skrabeautomat ATT.Allan G Jensen Købes Sandudlægger. Kalkudlægger til tørkalk. Sælges Gennemløbstromle Ø80. Granly skrabemaskine m. kædetræk. 2 stk. bs hyd.flåbænke, en med afkaster. Anders Larsen Fra nedlagt minkfarm sælges Rustfrie bure og redekasser, spær og lægter. Fodersilo, tane og skrabemaskine, frysehus Tlf Henning Jensen Åholmvej Sindal Sælges 2 stk Pelsningsroboter årg Opgraderet til Service lavet til ny sæson kr. pr. stk. Der kan medkøbes BS selvtømmende kropstromle der kan fjernbetjenes fra roboter. Transportbånd til og fra roboter m. automatik. Bo Kloster tlf [email protected] Minkfarm Sælges: Minkfarm godkendt til 1300 avlstæver. Beliggende mellem Vejle og Horsens. Farmen er pt. tom. Henvendelse tlf Sælges Brugt Fix 2 med 6 stk tørekasser (3 han, 2 tæve, 1 tom) Idyllisk ødegård med 5 ha eng og skov sælges Jagtret på 6500 ha følger med ejendommen. Årlig fælles elgjagt og fri småvildtjagt. Beliggenhed 90 km nord for Karlstad i Värmland. Pris dkr. Flemming Sørensen Tlf (aften) diverse Rengøring af A-farme Hvalpenet Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf Call Just to fix it Reparation af tørreanlæg. Tlf Køb/salg og vurdering af landbrugsejendomme og minkfarme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf Fax Blodprøver og Vaccinationer Udføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: / , Gudumhusvej 1, 7600 Struer Damgård I/S minkservice Alt forefaldende arbejde udføres, feks. blodprøver, vaccinering m.m. Ring og få et godt tilbud. Vi kører over hele landet. Damgård I/S / For Sale in CANADA (P.E.I) Well established mink farm (costumer from Kopenhagen Fur) with 6,000 breeder females (expansion possible to approx. 20,000 breeder females). Consisting of: 5 large mink sheds, complete feed kitchen (including freezer house), machine building, work shop, canteen, pelting building (possibility to send to pelting facility), horse barn and dog pens, and of course all tools and machines that are necessary to run a good business. Large house containing: large living room, large kitchen, porch, laundry room with access to garage for 4 cars, hallway, washroom, office and entrance to basement. Second storey containing: 4 large bedrooms and 2 full bathrooms. Total consists of approx. 40 hectare big, situated on a river approx. 2 km wide. Supermarket, hospital, capital city (Charlottetown), and airport are a ten minute drive. Recent appraisal report present. For sale or for rent (ten years with first right to buy). Interested? Call Canada: Peter Smit or [email protected] For yderligere oplysninger, kontakt Per Knudsen. Tlf Skrabe-valser 2012 Maskinel opskæring af 60, 80 og 100mm, samt 160mm (7 og 8 skær). SPAR 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysning. 23 års erfaring. OBS! Flytning Ny adresse efter : Mimersvej 54, 7620 Lemvig Lassesen`s Snolderenovering H. Thorningsvej 15, 6000 Kolding Tlf : J.Lassesen.Kolding@mail. tele.dk 72 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

73 Pelsning Kvalitetspelsning af mink Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf Seriøs kvalitetspelsning af mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf Pelsning af mink Mange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf Kvalitetssikret Pelseri Hel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen Tlf Pelsningsarbejde tilbydes helt eller delvist. Vi opfylder kravene til kvalitetssikret pelseri. Henvendelse til: Jens Ole Dilling Hansen Tlf Pelsningsarbejde tilbydes på moderne pelseri som opfylder krav til kvalitetssikret pelsning Henvendelse Jens Ole Dilling Hansen Tlf Den rigtige pelsning, i den rigtige kvalitet, med den rigtige erfaring og til den rigtige pris. Få et rigtigt godt resultat af din produktion i vores kvalitets sikret pelseri. Kontakt Primdahl mink I/S Birger Anders job søges Praktikanter Ukraine EU-arbejdskraft Gratis formidling for arbejdsgiver. Tlf: Gylleanlæg der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper. Tlf Pelseri høj kvalitet! Skrabning, taning samt tørring af mink tilbydes med top moderne pels maskiner. 25 års erfaring med pelsning af mink. Priser fra 16,00 Dkr. Peter Truch Preetzer Str. 11, D Löptin Tel.: /5054 Fax: / Mobil: / [email protected] KØB-SALG-VURDERING af alt til mink. Opstilling og flytning af minkhaller SØNDERLUND FARMSERVICE Tlf Se vores hjemmeside: frostfri siden 1998 Energibesparende drikkevandsanlæg Pumpestationer Vandvarmere ERO drikkeventiler Tilbehør Kontakt Lars Johnsen Tlf Mobil [email protected] 3 electronic DK-7100 Vejle STÅLTRAPEZPLADER Tag/væg til lavpris fra pr. lb. m....kr Plastisol Prelaq Nova Polyester & Galvaniseret NYHED!!! Pandeplader Teglstensprofil i stål, Stålplade med udseende som Eternit (alt i fix-mål). RING OG FÅ ET GODT TILBUD! H.P. STÅLTAG Fax [email protected] [email protected] Hvide Sande Tagrens er også Vestjysk Minkrens Rengøring af minkhaller Rengøring af hvalpenet Desinfektion af minkhaller Salg af desinfektionsvæske Uforbindende tilbud gives Vi kører over hele landet Palle Jensen Mamrelund 1 A 6960 Hvide Sande Minkbure og redekasser Topcylinderbure, overbygninger. Vi fremstiller gerne efter specialmål. Tlf Billig reparationstråd Reparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet. Forlåger, hvalpenet, bundtråd, fodertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris. tlf GYLLE LØSNINGER www. - eller ring dk Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,- JM Farmsalg Råhus til mink Udføres som totalbyg fra 500 kr. pr. m2. Pris incl.: Stålspær. Fuldstøbt rand-fundament. Celleplader på sider. El-ledhejseport. Tagrender i stål. Ring: Martin Lars selv- byg med- byg total-byg Nr. 7. oktober

74 Dansk Pelsdyravl Næste nummer af bladet udkommer ONSDAG DEN 21. NOVEMBER 2012 TVIS MINK FARMSERVICE l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink @edc.dk Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro / [email protected] Professionel håndværk siden 1980 Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet i alle størrelser med eller uden avlsdyr. Bliver dine skind behandlet bedst muligt? Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd! - Brug Danpels.dk - fordi du stiller krav Storegade Agerbæk Telefon MM Multiservice er et større, fleksibelt servicefirma med flere års erfaring. Vi lægger vægt på service og individuelle løsninger. MM Multiservice Rengøring og sanering af minkhaller Før Nedvaskning af store loftrum Efter v/volbæk Mink ApS Aggersundvej 16 DK-9600 Aars Tlf DANSK Cement leveret i silo Professionel desinfektion af minkhaller Vi arbejder 24 timer i døgnet (treholdskift) MM MULTI- SERVICE Udlægning af læsket kalk med professionelt udstyr, til forebyggende bekæmpelse af vira, fluer, larver, lopper m.m. Hjørringvej Østervrå Tlf Betal kun for dit forbrug af cement Vi gør det nemt for dig, når du du skal støbe. Vi Få leverer leve-eret en silo i bedste lastet danske med 20 kvalitet. tons cement Siloen vejes i bedste ved dan- levering Siloen og igen stilles ved afhentning. på silo lastet med 20 tons cement Derved ske kvalitet betaler direkte du kun til for støbestedet. forbrugte Vi cement. vejer siloen Vores vejeceller vejeceller, sikrer dermed dig nøjagtig ved samme levering antal og kg igen i hver ved blanding. afhentning, Du kan og du til enhver betaler tid kan er du se sikret hvor meget, nøjagtig der er kun tilbage for den i siloen. brugte Ved cement. større opgaver kan vi opstille en silo samme til 35 tons antal cement, kg i der leveres tom, og derefter fyldes op fra tankbil. Bemærk at hver der ved blanding 35-tons og siloen du ikke Ved er evt. mulighed større opgaver for at returnere kan vi også et eventuelt opstille overskud siloer af kan cement. følge Vi med samarbejder på 35 med og danske 50 tons trælasthandlere. cement. Få tilsendt Få tilsendt brochure, brochure meget eller se cement mere på der vores er i hvor hjemmeside eller se mere på tilbage i siloen. Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt. Galsthovej 14 Starup 7200 Grindsted Tlf TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

75 Nr. 7. oktober

76 SMP ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: Scan og se mere Skind skal holde i længden Jasopels patenterede Wrap MaxiStretch kan øge din indtjening markant. Ikke bare i længden men her og nu. Du bliver i stand til at strække langt flere skind længere, så de kommer op i størrelse og ikke kryber fordi de holdes fast med folien. Hurtigere og billigere i drift Jasopels Wrap MaxiStretch er hurtigere og billigere. Du bestemmer selv, hvor aggressivt du vil strække dine skind kun i ganske få tilfælde vil en alarm advare dig om at overveje yderligere stræk. Og selv skadede skind bliver taget under skånsom behandling. Hvor længe tør du vente med at skifte til den nye Wrap MaxiStretch? Naturligvis har du allerede en tanemaskine. Måske er den oven i købet ikke særlig gammel, hvorfor du sikkert synes det lyder som en dårlig forretning allerede at udskifte den. Men det kan være, at Jasopels kan lave et regnestykke, der kan ændre din opfattelse. Ring eller skriv til Jasopels i dag på tlf eller [email protected], så kan dine skind også holde i længden. Se mere på Jasopels A/S - Fabriksvej Bording - Telefon: [email protected]