Dansk Pelsdyravl. #6 september Nr. 6. SEPTEMBER

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #6 september 2011 FORSKNING OG RÅDGIVNING STYRKES / AVLSDYRBANK MED FLERE MULIGHEDER / ARKITEKTER I DEN GYLDNE PELSNÅL / KONTROLRAPPORTER BLIVER PÆNERE DEN HÅBET GYLDNE skal TILBAGE I PLASMACYTOSE-KAMPEN PELSNÅL Nr. 6. SEPTEMBER

2 Bestyrelse Formand Pelsdyravler Tage Pedersen Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted Tlf.: / (privat) Fax: / Mobil: [email protected] NÆSTFORMAND Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Pelsdyravler Jørgen Westergaard Nørredigevej 79, Gjøl 9440 Aabybro Tlf.: / Mobil [email protected] Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: / Mobil: [email protected] Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Pelsdyravler Lars Eilertsen Petersmindevej 130, 8520 Lystrup Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: / Mobil: [email protected] LEDENDE MEDARBEJDERE ADM. DIREKTØR Torben Nielsen Tlf.: [email protected] ØKONOMIDIREKTØR Kåre Alfsen, Tlf.: [email protected] KOMMUNIKATIONSCHEF Sander Jacobsen Tlf.: / Mobil: [email protected] SEKRETARIATSCHEF Lars Skjoldegaard Tlf.: / Mobil: [email protected] KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE Direkte tlf [email protected] LANDSDELSFORENINGER Nordjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen Mosbækvej 48, 9240 Nibe Tlf.: / Mobil: [email protected] Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Midtjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler John Papsø Duelundvej 7, 8620 Kjellerup Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Henning Christensen Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: / Mobil: [email protected] Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning Sjællands Pelsdyravlerforening Pelsdyravler Knud J. Vest Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge Tlf.: / Fax: / Mobil: [email protected] Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning FAGLIGE FUNKTIONER Kopenhagen Rådgivning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING John Papsø (formand), Tlf.: Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: Jørgen Westergaard, Tlf.: Jens Arne Kristiansen, Tlf.: Henning Christensen, Tlf.: Knud Vest, Tlf.: Flemming Stjernegaard, Tlf.: Jørgen Pedersen, Tlf.: Niels Erik Halgaard, Tlf.: Kaj Kristensen, Tlf.: Rådgivningschef Hans Henrik Møller Tlf.: / Mobil [email protected] Sekretær Mette Mellergaard Tlf.: / [email protected] RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE Landskonsulent Michael Sønderup Tlf.: / Mobil: [email protected] Specialkonsulent Henrik Bækgaard Tlf.: / Mobil: [email protected] Konsulent Vilhelm Weiss Tlf.: / Mobil: [email protected] Konsulent Bente Krogh Hansen Tlf.: / Mobil: [email protected] Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg Tlf.: / Mobil: [email protected] Konsulent Vibeke Hagelskær Lund Tlf.: / Mobil: [email protected] Konsulent Elna Mortensen Tlf.: / Mobil: [email protected] RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER Landskonsulent Mikael Lassén Tlf.: / Mobil: [email protected] Konsulent Mette-Line Christiansen Tlf.: / Mobil: [email protected] Kopenhagen forskning Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf.: [email protected] Afdelingschef: Peter Foged Larsen Kopenhagen farm Herningvej 112 C, 7500 Holstebro Tlf.: / Fax: [email protected] Dyrlæge: Tove Clausen Tlf.: Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten Tlf.: kopenhagen Diagnostik Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: Driftfaglig afdeling Afdelingschef Jørgen Østergaard Tlf: / Fax: / Mobil: andre Ræveavlerforeningen Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 Års Tlf.: NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Karen D. Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup Tlf.: DC2 SYD Formand: Johannes Edlefsen Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder Tlf.: SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING Formand: Hans Erik Ploumann Johansen Bahhe Chinchilla Rekkendevej 14, Allerslev, 4720 Præstø Tlf.: DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: DTU VETERINÆRINSTITUTTET Hangøvej 2, 8200 Aarhus N Tlf.: kl / Fax: (Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge) DET POLITISKE FODERUDVALG Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S Formand: Jørgen Pedersen Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 8722 Hedensted Tlf.: DANSK PELSDYR FODER A.m.b.a. Udbyhøjvej 63, 8900 Randers Tlf.: / Fax: Direktør: Mogens Mørch Søndergaard Mobil: / [email protected] ANALYSELABORATORIET Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: / Fax: Laboratorieleder: Bent Munkøe Mobil: / [email protected]

3 KOPENHAGEN FUR Langagervej Glostrup Tlf.: kopenhagenfur.com Dansk Pelsdyravl 72. årgang Langagervej Glostrup Tlf.: Redaktion Torben Nielsen Tlf.: (ansvarshavende) Sander Jacobsen Tlf.: (kommunikationschef) Søren Jespersen Tlf.: (media manager) Mick Madsen Tlf.: (redaktør) Marie Grabow Westergaard Tlf.: (journalist) Josephine Hald Tlf.: (journalist) Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bladet udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind og udland. Annoncering Kathrine Engberg Tlf [email protected] Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter forudgående aftale. Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og november i et oplag på 4000 eksemplarer. INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER: SATS PÅ VIRKSOMHEDEN DANMARK 5 NY ORGANISERING SKAL STYRKE PELSDYR-FAGLIGHED 6 KØB DINE AVLSDYR PÅ NETTET 12 DET NØDVENDIGE INDKØB AF AVLSDYR 16 KVALITET TÆLLER I KREDITVURDERINGEN 18 KVALITETSKLUMME 21 TÆNL AVLSDYR IND I BUDGETTET 22 UNDGÅ KOLDT VAND I BADEKARRET 24 ARKITEKT-STUDERENDE ER MED I DEN GYLDNE PELSNÅL 25 NY BESTYRELSESMEDLEM VIL KÆMPE MOD DEN SATANS PLAGE 28 EN POSITIV PLASMACYTOSE-ÅND OVER JYLLAND 30 DRØMMEN OM AT FODRE TIL VINTER 32 MIDTVEJSSTATUS PÅ PLASMACYTOSEPROJEKTET 38 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK PELSDYRAVL 42 KONTROLRAPPORTERNE BLIVER PÆNERE 46 LANDBRUGSSKOLER FLOKKES OM MINKAVL 48 NYT UDVIKLINGSPROJEKT STYRKER MODEBRANCHEN 52 GYLLEBEHOLDERE SKAL HAVE ALARMER 54 GUIDE: SÅDAN BLIVER DU AVLER-AKTIVIST 56 PELSGOLF Løsabonnement på Dansk Pelsdyravl Eva Andersen: Tlf Design, produktion og tryk Datagraf NAVNENYT 60 AKTUELT 62 Forsidefoto Annette Rørbæk Pedersen har kun haft dyr på sin farm i Nordjylland en enkelt vinter, siden hun overtog farmdriften i Bekæmpelsen af plasmacytose i dansk pelsdyravl tager nu endnu et skridt fremad med flere mulige initiativer i spil. Foto: AJS Nielsen ISSN Nr. 6. SEPTEMBER

4 INVESTER I SOLENERGI HØJT AFKAST, LAV RISIKO Obton Solenergi Italien er en pulje af solcelle anlæg, der er færdigbyggede og i drift. Investeringen kendetegnes ved: Gennemsnitligt årligt udbytte på 15% Kun anlæg, der allerede er taget i drift Høj sikkerhed og gennemskuelig risikoprofil Få mere information eller rekvirer materiale på eller kontakt Obton A/S på tlf , [email protected]. Toldkammeret Nordhavnsgade 1 DK-8000 Aarhus C Tlf Fax [email protected] Danmarks førende udbyder Obton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen med flere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

5 SATS PÅ VIRKSOMHEDEN DANMARK LEDER Af Tage pedersen Det er ikke opmuntrende nyheder, vi har kunnet læse, se og høre henover foråret og sommeren. Diverse rapporter og analyser peger i retning af, at den globale økonomi ikke arter sig helt, som vi kunne have håbet på, og den spæde økonomiske fremgang, som kunne skimtes efter den globale finanskrise, ser ud til at være gået i stå mange steder. Økonomer har bl.a. forklaret denne nye situation med ringe aktivitet på det amerikanske boligmarked og gældskrise i lande som Grækenland, Irland, Spanien og Portugal. I sådan en situation er det naturligt at overveje, hvad sådan et scenarie kan få af betydning for ens egen virksomhed, og i den henseende er det i hvert fald positivt for os i pelsbranchen, at problemerne er mest markante i de gamle vestlige økonomier. Vores største aftagermarked, Kina, præsterer igen tocifrede vækstrater, og selv om den kinesiske økonomi også bliver påvirket af, hvordan landets eksportmuligheder til Vesten udvikler sig, synes Kina fortsat at have et godt greb om, hvilke knapper der skal skrues på for at sikre fortsat vækst. Det samme er ikke tilfældet i Danmark. Når dette blad udkommer, har vi overstået et folketingsvalg, men uanset om regeringen er rød eller blå, er Danmarks økonomiske udfordringer massive. Imidlertid har de senere års svage økonomi betydet, at politikere og interesseorganisationer er begyndt at stille det afgørende spørgsmål: Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Alvoren i spørgsmålet har også vundet genklang i befolkningen, og valgkampens helt store tema er således noget så konkret og afgørende som dansk økonomi efter et årti, hvor mere værdiladede diskussioner har præget folketingsvalgene. For os pelsdyravlere er det et godt og relevant emne, for det er jo indlysende, at vores erhverv har noget at bidrage med til dansk økonomi også i fremtiden. Vi er verdensledende på en lang række parametre, og det er en position, som danske politikere røde eller blå bør sørge for, at vi kan beholde. Minkavl er en dansk spidskompetence, og i enhver moderne virksomhed vil topledelsen stimulere spidskompetencerne. Sådan som den globale verden fungerer nu om dage, giver det mening at betragte et land som en virksomhed i konkurrence med andre virksomheder. Derfor bør politikerne også sørge for, at rammevilkårene i Danmark bliver bedre. Sagsbehandlingstider og lettere adgang til at udvide pelsproduktionerne er nærliggende områder at styrke, for det er selvfølgelig, når en virksomhed har medvind, at førerpositionen skal udbygges. Nu, hvor den globale virkelighed har tvunget magthaverne til at stille de nødvendige spørgsmål om, hvordan vores velfærd skal finansieres i fremtiden, er det så bare spørgsmålet, om magthaverne også har modet til at gennemføre de nødvendige ændringer. Men uanset farven på regeringen ser vi i dansk pelsdyravl frem til fortsat at arbejde for en sund dansk økonomi. Nr. 6. SEPTEMBER

6 Vejen fra forskning til farmpraksis skal gøres kortere, og derfor er bindeleddet mellem de to, nemlig pelsdyrrådgivningen, nu blevet organiseret direkte under Kopenhagen Fur. Her huldvurderer pelsdyrrådgiver Michael Sønderup mink på en farm. Foto: Jesper Clausen AKTUEL PELSDyr- FORSKNING I DANMARK Anvendelse af fibre i foderet til huldstyring i vinterperioden På Kopenhagen Farm udfører Kopenhagen Forskning (Tove Clausen) et projekt om tilsætning af fibre i foderet til huldstyring i vinterperioden, således at der opnås en mæthedsfølelse hos tæverne, selv om de slankes til parring. Sænkning af proteinniveau På Kopenhagen Farm udfører Kopenhagen Forskning (Tove Clausen) projekt om sænkning af proteinniveauet og visse aminosyrer i standard og wild-mink for at vurdere effekten på kvalitet og størrelse. Desuden udføres langtids-selektionsforsøg for at fremavle mink, der klarer sig godt på foder med lavt proteinniveau i vækstperioden. Fravænningstidspunktets betydning for bid blandt mink hvalpe Tove Clausen undersøger fravænningstidspunktets betydning for bid blandt minkhvalpe samt registreringer af dødsårsager for minkhvalpe fra fødsel til august. Det foregår på Kopenhagen Farm. Miljøbelastning fra anvendelsen af minkgylle Kopenhagen Forskning og Peter Foged Larsen gennemfører et forskningsprojekt vedrørende miljøbelastning fra anvendelsen af minkgylle på agermark i samarbejde med de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS (Ole Stig Jacobsen). Forskningen foregår på Kopenhagen Farm 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 NY ORGANISERING SKAL STYRKE PELSDYR-FAGLIGHED Pelsdyrrådgivningen er flyttet fra Videncentret under Landbrug & Fødevarer og ind under Kopenhagen Fur-paraplyen. Meningen med den nye struktur er at få mere forskningsbaseret viden ud i det daglige arbejde på farmene. FAGLIGHED af Mick Madsen [email protected] De har fået nye telefonnumre, men ellers er det ikke til at se forskel. De danske pelsdyrrådgivere arbejder stadig ud fra Skejby ved Aarhus, men i løbet af sommeren er pelsdyrrådgiverne begyndt at spise frokost i Skejby sammen med medarbejdere fra Forsøgsfarm Vest, og de fælles måltider er på en måde et symbol på den forandring, som Kopenhagen Fur har ønsket ved at samle pelsdyrforskere og -rådgivere i Skejby. Vi har længe gerne villet have en tættere kommunikation mellem rådgivere og forsøgsmedarbejdere. Fordelen er, at det giver et større fagligt forum, siger næstformand i hovedbestyrelsen og formand for Udvalg for Forskning og Rådgivning John Papsø. I sin enkelthed er formålet med den nye organisationsstruktur at få mere forskningsbaseret viden ud på farmene og omvendt at få flere input og ideer fra farmene frem til forskerne. Hvis der nu er en rådgiver, som gerne vil have noget undersøgt, fordi han har fået nogle ideer fra sine farmbesøg, så kan han få vendt det med det samme, fordi han spiser frokost sammen med forskerne, siger John Papsø og peger på, at forskningen også kommer tættere på avlerne, fordi det først og fremmest er pelsdyrrådgiverne, som skal formidle forskningsresultaterne videre til avlerne. Omvendt kan pelsdyrrådgiverne med fordel formidle ideer, frustrationer og behov tilbage til forskerne, så de forskningsprojekter, der sættes i søen, har basis i den virkelighed, avlerne befinder sig i. Det skaber en synergieffekt tingene hænger bedre sammen, siger John Papsø, og det er rådgivningschef Hans Henrik Møller enig i: Måling af ammoniakfordampning fra gødningsrenden På Kopenhagen Farm gennemføres undersøgelse til udvikling af metode til måling af ammoniakfordampning fra gødningsrenden. Desuden vurderes foderets sammensætning, syretilsætning til foderet og temperatur m.m. for at reducere ammoniakfordampningen. Selektion for tilpasning til gruppeindhusning: På Københavns Universitet (Leif Lau Jeppesen) undersøges det om kampadfærd eller anden adfærd, der udvises i løbet af efteråret, kan bruges som selektionskriterium. På Aarhus Universitet (Peer Berg) undersøges det, om bidmærkerne på lædersiden af skindene kan anvendes som kriterium for en familiebaseret avl efter bedre tilpasning til gruppeindhusning. Det skønnes, at projektet kan afsluttes i 2012 efter tre generationers selektion. Stereotypi og temperament Tidligere forsøg med selekterede linjer har vist, at højt stereotyperende mink er mindre frygtsomme end lavt stereotyperende mink, og at stereotypi derfor ikke utvetydigt kan relateres til dårlig velfærd. Københavns Universitet (Leif Lau Jeppesen) undersøger i 2012 om denne sammenhæng mellem stereotypi og frygt kan genfindes hos mink i en almindelig farmproduktion. Minks tilpasning til etagebure i praksis Formålet er, at undersøge om der allerede i praksis er udviklet minkstammer med en høj social tolerance og dermed tilpasning til gruppeindhusning i etagebure. Projektet foregår i samarbejde mellem Aarhus Universitet (Steffen Hansen) og Kopenhagen Forskning og foregår på fire private farme med gode erfaringer med brug af etagebure. Projektet vil blive rapporteret i Nr. 6. SEPTEMBER

8 Jeg tror, vi får en væsentlig stærkere faglig afdeling ud af det her. John Papsø, hovedbestyrelsesmedlem Det er en god ide at tage de faglige ting og slå dem sammen. Jeg håber på, at forskere og rådgivere får en mere fælles tilgang til avlerne. Det skulle gerne betyde, at vi bliver bedre til at servicere og rådgive avlerne. Det er jo det, der er hensigten, siger Hans Henrik Møller, som har delt kontor med medarbejdere fra Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Forskningscenter (PFC nu Kopenhagen Farm) siden 1. juli dog afbrudt af sommerferien. Det har faktisk været rigtig godt. Så har der været en eller anden avler, der ringer, og så kan man lige spørge Tove (Tove Clausen fra det tidligere PFC, red.) om det, fordi hun sidder lige ved siden af. TÆTTERE PÅ KOPENHAGEN FUR Pelsdyrrådgivningen har indtil nu hørt under landsdelsforeningerne, mens finansieringen har været delt mellem landsdelene, Kopenhagen Fur og brugerbetaling. Det har dog været afgørende for konstruktionen, at landsdelene er stærkt repræsenteret med 7 ud af 11 medlemmer i det nye Udvalg for Forskning og Rådgivning. Organisatorisk har rådgivningen i nogle år været administreret fra Videncentret for Landbrug i Skejby. Det er der således ændret på, og pelsdyrrådgiverne kan nu kalde sig ægte Kopenhagen Fur-medarbejdere. Også den ændring er sket for at styrke fagligheden i erhvervet. Rådgiverne kommer tættere på Kopenhagen Fur. På den måde kan de, der kommer på farmene, bedre dele deres erfaringer med huset. Jeg tror, vi får en væsentlig stærkere faglig afdeling ud af det her, siger John Papsø. Pelsdyrrådgiverne bliver dog boende hos Videncentret i Skejby, og det er især sket for at beholde kontakten til det landbrugsfaglige miljø. Det er en væsentlig begrundelse, at vi sidder tæt på dem, der arbejder med miljølovgivning. Rammevilkår og den slags. Ved at sidde i Skejby har vi stadig en faglig indgang til Landbrug & Fødevarer og et stærkt netværk omkring miljøspørgsmål, siger Hans Henrik Møller, som også peger på, at lokationen betyder, at der er nem adgang til eksempelvis regnskabsdata. Helt aktuelt for pelsdyravlerne er det for eksempel viden om skatteforhold i forbindelse med generationsskifter og ikke mindst lovgivning på miljøområdet. Man møder jo lige en på gangen, og så skal man ikke selv sidde og lede efter det, siger Hans Henrik Møller, som også mener, at den stærke faglige rådgivning, som Kopenhagen Fur kan tilbyde, kan betyde, at auktionshuset kan tiltrække flere udenlandske skind til auktionshuset. Den nye struktur rummer desuden Driftfaglig afdeling, hvor Jørgen Østergaard og Jens Groot er placeret som faglige konsulenter. Chef for den nye organisation bliver tidligere laboratoriechef Leif Bruun, som med titel af funktionschef bliver øverst ansvarlige for de tre områder, der har fået navnene Kopenhagen Diagnostik (tidligere Dansk Pelsdyr Laboratorium), Kopenhagen Forskning og Kopenhagen Rådgivning. Næringsstofomsætning og FurMap - finkortlægning af QTLer Minks behov for vitamin A og dets Ernæring i drægtighedsperioden sundhed hos mink for pelskvalitetsegenskaber og interaktion med vitamin E og den tidlige hvalpevækst På Kopenhagen Farm (Tove Clau- vækst hos mink Projektet formål er at fastlægge det Betydningen af tævens ernæring i sen) gennemføres forsøg med I projektet, der gennemføres i et rette niveau af A-vitamin-tildeling drægtigheden undersøges på Kø- forskellige proteinniveauer i fode- samarbejde mellem Aarhus Uni- til voksende hvalpe. Yderligere vil benhavns Universitet-LIFE (tidligere ret. Aarhus Universitet (Birthe M. versitet (Vivi Hunnicke Nielsen) og projektet belyse betydningen af Landbohøjskolen) af prof. Anne- Damgaard) analyserer blod og lever Københavns Universitet (Merete interaktionen mellem A-vitamin og Helene Tauson m.fl. Det har vist til beskrivelse af næringsstofom- Fredholm), kortlægges den geneti- E-vitamin med henblik på at belyse sig, at foderets indhold af protein sætningen og som indikatorer på ske baggrund for pelskvalitetsegen- behovet for E-vitamintildeling. Pro- ikke alene er af betydning for første sygdomstilstanden. Minks behov skaber som for eksempel dækhårs- jektet gennemføres i et samarbejde generation af hvalpe, men at der for cholin undersøges i et dosis- længde, dækhårstykkelse og under- mellem Aarhus Universitet (Søren også ses en effekt hos børnebør- respons-forsøg med cholin, hvor uldens kompakthed med henblik Krogh Jensen) og Kopenhagen nene (metabolisk programmering). plasma- og urinprøver analyseres på dna-baseret selektion. Projektet Forskning (Tove Clausen). Det er formålet at skabe en mere på Aarhus Universitet (Mette Skou forventes afsluttet i detaljeret viden om minkens behov Hedemann) for indholdet af cholin. for protein og aminosyrer i løbet 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Faglige funktioner Adm. direktør Torben Nielsen FUNKTIONSCHEF Leif Bruun UDVALG for Forskning og Rådgivning DIAGNOSTIK RÅDGIVNING FORSKNING DIAGNOSTISK RÅDGIVNING Diagnostisk veterinær Trine Hammer Jensen AFDELINGSCHEF Hans Henrik Møller AFDELINGSCHEF Peter Foged Larsen SEKRETARIAT Afdelingsleder Bente Matz DRIFTSFAGLIG AFDELING Afdelingschef Jørgen Østergaard Faglig konsulent Jens Groot SEKRETARIAT UDVIKLINGS- LABORATORIET ANTIGEN- LABORATORIET TEST- LABORATORIET RÅDGIVNING FORSØGS - FARM FORSKNING Driftschef Ernst Nielsen af drægtigheden og dermed være Høiby). Medfinansieret af NordVacc Påvisning af fedtlever og væske i lin. På Aarhus Universitet udføres med til at optimere fodringen og og Kopenhagen Fur. Formålet er brysthulen hos levende mink ved sideløbende analyser af kliniske og nedsætte goldprocenten og hval- at afdække medvirkende årsager hjælp af ultralydsscanning fysiologiske parametre. Projektet pedødeligheden. Projektet råder og sygdomsudviklling for smitsom Projektansvarlig ved DTU Veteri- er nyopstartet og kører til og med nu over et unikt dyremateriale og lungebetændelse forårsaget af nærinstituttet: dyrlæge Anne Sofie fortsættes i infektion med bakterien Pseudomo- Hammer. Samarbejde med Kopen- nas aeruginosa. På sigt kan denne hagen Farm og -Forskning (Tove Diarre i vækstperioden forekomst Karakterisering af sygdommen viden danne grundlag for fremti- Clausen) og finansieret af Kopen- af specifikke tarmpatogener i unge smitsom lungebetændelse hos mink dige strategier for forebyggelse hagen Fur. Formålet er at udvikle og voksne mink med diarre Projektdeltagere på DTU Veterinær- og behandling. Projektet forventes en non-invasiv metode til påvisning Projektansvarlig ved DTU Veteri- instituttet: Phd.-studerende Char- afsluttet i af fedtlever og væske i brysthulen nærinstituttet: dyrlæge Anne Sofie lotte Mark Salomonsen og dyrlæge hos levende mink. Udføres i forbin- Hammer. Projektet er finansieret Anne Sofie Hammer. Samarbejde delse med projekt vedr. sænkning af Kopenhagen Fur. Formålet med DTU Systembiologi (Søren af proteinindhold i minkfoder og er at undersøge forekomsten af Molin) og Rigshospitalet (Niels belysning af minks behov for cho- specifikke mikroorganismer hos Nr. 6. SEPTEMBER

10 TO POLITISKE UDVALG BLIVER TIL ET I forbindelse med ændringen i organiseringen af rådgivnings- og forskningsenhederne er de to udvalg Landsudvalget for Rådgivning og PFC s bestyrelsesudvalg blevet slået sammen i Udvalg for Forskning og Rådgivning. Udvalgets formand John Papsø ser optimistisk på den udfordring, det bliver, at forene de to tidligere udvalg. Kunsten bliver at få de forskellige politiske interesser samlet. På sigt skal det nok lykkes, siger John Papsø. Et tænkt eksempel på en interessekonflikt kunne være, at mens nogle avlere tænker meget på at holde omkostningerne nede, er der andre avlere, som har fokus på avl og kvalitet. Der skal vi tilgodese alle ønsker i vores erhverv. Forskning og rådgivning skal være til gavn for alle, siger John Papsø. Udvalget består af syv repræsentanter fra landsdelene og fire repræsentanter fra Dansk Pelsdyr Foder. FOKUS PÅ REGLER OG PLASMACYTOSE Driftfaglig afdeling er en nyoprettet afdeling, som er tilknyttet Kopenhagen Diagnostik. Afdelingen skal understøtte avlerrettede kampagnetiltag fra Dansk Pelsdyravlerforening. I øjeblikket er Tjek på farmen og Plasmacytose Nej tak -kampagnerne centrale for afdelingens to medarbejdere Jørgen Østergaard og Jens Groot. De to udfører således Tjek på farmen-konsulentbesøg og rådgiver avlere om plasmacytose, rengøring og desinfektion i forbindelse med sanering, katastrofehjælp, smittebeskyttelse osv. Det er Driftfaglig afdelings opgave at sikre, at pelsdyravlerne overholder gældende lovgivning i forbindelse med farmdriften, hvilket sker under de såkaldte Tjek på farmen-besøg. Hvis der under besøget observeres mangler i forhold til lovgivningen, vil der blive givet anbefaling om at få rettet op på manglerne, og farmen vil eventuelt senere få besøg af en konsulent igen. Driftsfaglig afdeling, som tidligere var en del af Dansk Pelsdyr Laboratorium, varetager i dag blandt andet rådgivning vedrørende plasmacytose, når avlerne har fået påvist sygdommen i besætningen. Her er det afdelingens opgave at bygge bro mellem pelsdyravleren og dennes dyrlæge og sørge for, at avleren bliver informeret om den hjælp, han kan få af både dyrlæge og pelsdyravlerforeningen. unge (fravænnede) og voksne mink med diarreproblemer. Projektet udføres i samarbejde med flere laboratorier, herunder Smittskydts institutet i Sverige. Projektperiode Studier af årsager til sygdomskomplekset fedtede hvalpe Samarbejde mellem Svenska Veterinær Anstalten (Claudia Baule) og DTU Veterinærinstituttet (Anne Sofie Hammer). Formålet er at identificere årsager til fedtede hvalpe, at udvikle diagnostiske redskaber og studere spredningen af sygdomsvoldende agens, at udvikle en eksperimental vaccine med henblik på forebyggelse, samt at udvikle anbefalinger og en forbedret managementstrategi med henblik på forebyggelse af sygdommen. Projektgruppens arbejde blev initieret i Nuværende projektforløb Undersøgelser af forekomsten af influenza i mink Projektansvarlig på DTU Veterinærinstituttet: Lars E. Larsen. Undersøgelserne omfatter analyse af antistoffer i blod fra farmmink og infektionsforsøg, der i samspil bidrager til et øget kendskab til minks modtagelighed, symptomer ved influenza og forekomsten af sygdommen. Formålet er at forbedre beredskabet for influenza i mink. Projektperiode Molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus i minkvæv og miljøprøver Projektleder Trine Hammer Jensen, Kopenhagen Diagnostik. Formålet med projektet er at etablere molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus, undersøge sygdomsforløbet ved kronisk plasmacytose-infektion samt undersøge miljøprøver for plasmacytosevirus. Det fire-årige forskningsprojekt fortsætter til Se midtvejsstatus i denne udgave af Dansk Pelsdyravl. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 Nr. 6. SEPTEMBER

12 Tema kvalitet KØB DINE AVLSDYR PÅ NETTET Kopenhagen Furs avlsdyrbank er kommet på nettet. Priserne er ændret, og desuden formidles der nu dyr i to prisklasser. Avlsdyrbank tekst: Martin Fogtmann [email protected] FOTO: JEsper Clausen Formidling af avlsdyr til minkavlere i hele landet kan nu ske via Kopenhagen Furs hjemmeside. Formålet er at medvirke til en øget omsætning af egnede avlsdyr til gavn for konkurrenceevnen i dansk pelsdyravl. En lang række farme, der ligger højt på Hitlisten, omsætter ingen eller meget få dyr i forhold til deres produktionsniveau. Det er håbet, at Avlsdyrbanken kan medvirke til at ændre på det. At forbedre farmenes produktionsniveau via indkøb af nye avlsdyr kan dog være en kompleks sag, og som udgangspunkt kræver en hel eller delvis udskiftning af avlsdyr grundig forberedelse og opfølgning for at undgå, at farmen efter få år er tilbage på samme niveau, som før der blev købt nye avlsdyr. Ved ambitiøse køb gennem Kopenhagen Furs avlsdyrbank, hvor andelen af nye avlsdyr udgør en relativt stor andel af det samlede avlsdyrmateriale, tilbyder Kopenhagen Fur derfor to gratis konsulentbesøg fra Kopenhagen Rådgivning. Det kan f.eks. være et strategimøde forud for købet og et opfølgningsmøde året efter i maj/juni. Avlsdyrbanken kører på to forskellige kvalitetsniveauer. Avlere på et lavt eller relativt lavt produktionsniveau kan med fordel købe en større andel, lidt billigere avlsdyr, som ligger lidt over landsgennemsnittet, frem for at købe færre, men dyrere avlsdyr. Den store gruppe farme, som ligger omkring landsgennemsnittet har derimod behov for bedre dyr. Avlsdyrbanken opererer derfor med to forskellige prisindekser: Priser for avlsdyr Avlsdyrpriserne beregnes ud fra en fiktiv a conto-pris, der forfalder senest i december samt en efterregulering i maj måned året efter. Efterreguleringen sker på grundlag af februar- og april-auktionernes salgspriser, da skindmængderne her er større end på auktionen i december. Efterreguleringen hos den grønne gruppe foretages ud fra større skind end reguleringen hos den gule gruppe. 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Avlsdyromsætningen i dansk pelsdyravl skal øges. Det er det primære mål med den udvidede avlsdyrbank. Nr. 6. SEPTEMBER

14 Tema kvalitet På den måde sikres det, at avlsdyrpriserne nogenlunde afspejler farmenes skindniveau. Modellen er afprøvet mange gange i praksis. Fordelen ved den valgte metode er: At avlsdyrsælgere efter et dårligt salgsår tør sælge billigt. At bankerne nemmere vil acceptere omkostningen. At køberne efter et godt salgsår tør købe avlsdyr, da det reducerer risikoen for at købe for dyre avlsdyr, hvis skindpriserne falder året efter. I det sidstnævnte tilfælde forudsættes det, at a conto december-prisen ligger et stykke under den opnåede skindpris i den forgangne salgssæson. Den fiktive skindpris fastsættes af avlsdyrbankens arbejdsgruppe inden 1. september hvert år eller senest umiddelbart inden Hitlisten kan ses på Skindprisen offentliggøres på Kopenhagen Furs hjemmeside. Efterreguleringen er Avlsdyrbanken uvedkommende og sker mellem køber og sælger. Der vil dog blive offentliggjort forslag til efterreguleringssatser på Kopenhagen Furs hjemmeside efter aprilauktionen. Grøn gruppe GUL gruppe Grønt prisindeks i den forgangne sæson eller gul, der er på samme niveau som laveste grønne, dvs. de 16 procent bedste produktioner. Gult prisindeks mindst 100, størrelse og kvalitet mindst 100, velvetprocent over landsgennemsnittet, i den forgangne salgssæson. December 2011, a conto, med efterregulering af skindprisen i maj det efterfølgende år: Hanner: 375 kr. ( skindpris ) kr. = 485 kr. Tæver: 225 kr. ( skindpris ) + 80 kr. = 305 kr. December 2011, a conto, med efterregulering af skindprisen i maj det efterfølgende år: Hanner: 375 kr. ( skindpris ) + 80 kr. = 455 kr. Tæver: 225 kr. ( skindpris ) + 60 kr. = 285 kr. Den fiktive skindpris svarer til ca. 300 kr. i gennemsnit for hanner og tæver, hvor tæverne koster 60 procent af hannerne. Skindprisen svarer til ca. 300 kr. i gennemsnit for hanner og tæver, hvor tæverne koster 60 procent af hannerne. Der efterreguleres i maj efter følgende kriterier: Der efterreguleres i maj efter følgende kriterier: Tæver: + 80 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 0, i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. Øvrige typer gennemsnit af størrelse 1 og 0. Tæver: + 60 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 1 og 0, i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. Øvrige typer gennemsnit af størrelse 1. Hanner: kr. over danske gennemsnitspris (februar- og april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 40, i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. Øvrige typer gennemsnit af størrelse 30 og 40. Hanner: + 80 kr. over danske gennemsnitspris (februar- og april-auktioner) Purple, Platinum og Burgundy størrelse 30 og 40, i Mahogany, Brown/Glow og Silverblue. Øvrige typer gennemsnit af størrelse 30. Avlsdyromsætning: avlstæver og avlshanner, priser. Leveringstidspunkt December 2011 Pris, kr Køn Pris fiktiv Tillæg I alt grøn hanner grøn Salgs gruppe Efterregulering maj, type tæver grøn gul hanner gul tæver gul Såvel køber som sælger bedes kontakte Avlerservice. Yderligere information kan også fås ved at kontakte en af konsulenterne. Det er hensigten, at det fremover skal være muligt at omsætte avlsdyr og hvalpe året rundt via Avlsdyrbanken. Det vil der blive orienteret om senere i både Dansk Pelsdyravl og på Kopenhagen Furs hjemmeside. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 Nr. 6. SEPTEMBER

16 Tema kvalitet Effekten af indkøb og avlsarbejde Effekten af indkøb, avlsarbejde og fokus på farmens drift året rundt, herunder pelsning ses i figurerne 1, 2 og 3 hos tre udvalgte farme. Bemærk deres forskellige udgangspunkt, strategi og positive effekt heraf. Figur 1. Farm A: tæver. Farmen udvider i november 2009 til tæver. Brown/Glow udgjorde tæver, i november 2009 blev det tal til Figur 2. Farm B: tæver, heraf 600 Brown-/ Glow-tæver. *Farmen udvider i nov til 800 tæver og sælger et større antal hanner til avl. 115 Værdital 110 Kvalitet Størrelse 115 Værdital 110 Kvalitet Størrelse udvidelse 2011 juni akk *juni akk Det nødvendige indkøb af Avlsdyr Markedet reagerer på kvaliteten af skindene, og udviklingen går så hurtigt, at danske avlere bør budgettere med indkøb af avlsdyr hvert år. Kvalitet af Michael Sønderup [email protected] Pelskvalitet har i 00erne været væsentligt bedre betalt end i 90erne. Og i 2005 sætter Kopenhagen Furs velvetopsortering yderligere turbo på denne udvikling. Den væsentlige merpris for de korthårede skind har efterhånden bredt sig fra de mørke farvetyper ned over alle minktyper. Senest udbydes højeste pelskvalitetsklasse Purple nu på anden sæson i både hanner og tæver, og markedet har allerede reageret med en om end beskeden merpris, hanner og tæver set under et. Merprisen var også begrænset de første år med velvet-opsorteringen. Udviklingen i udbuddet af skind, hvor der fokuseres på egenskaber, der giver en merpris, er fra et avlsmæssigt perspektiv utrolig vigtigt. Velvet og Purple deler de bedste skindproduktioner op i flere klasser, til fordel for såvel avlsdyrkøber, avlsdyrsælger og vores konkurrenceevne. Udviklingen understøttes af pointgivningen i kvalitet og farvekoderne i såvel farmens Oversigt over Prisindeks /værdital populært kaldet Trafiklyset samt Hitlisten. Som noget nyt i år tildeles velvetskind ekstra point i forhold til klassiske skind med samme kvalitetsbetegnelse, hvilket medfører, at spredningen i værdital for kvalitet er større end sidste år. Der vil være større forskel mellem højkvalitetsskind med en høj velvetandel og lavkvalitetsskind med en høj andel af Classic og måske langhårede skind. Efter september-auktionen kommer den endelige Hitliste og det endelige Trafiklys. Til den tid vil der som noget nyt også kunne ses en kolonne med Purpleprocenten. Vi ligger godt. Over 95 procent af Purpleskindene kommer fra Danmark, og velvetprocenten hos Brown / Glow passerer i denne salgssæson 50 pct. Vores højkvalitets velvetskind opnår en pæn merpris, men det bør huskes på, at skindstørrelse stadigvæk er den vigtigste enkeltfaktor. Og uden hvalpe når man ikke langt. Frugtbarheden og sundhedstilstanden bør som det første være i orden. KØB AVLSMATERIALE HVERT ÅR Udviklingen går så hurtigt, at de fleste vil tabe terræn til kollegaerne, hvis der ikke jævnligt, helst årligt, bliver indkøbt avlssdyr. Det anbefales at afsætte et år- 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 Figur 3. Farm C: tæver, heraf Brown/Glow.* En tarmbetændelse forårsagede størrelsesnedgangen, der ses hos skind solgt til og med juni Figur 4. Udviklingen i andelen af velvetskind hos de tre farme. 115 Værdital 110 Kvalitet Størrelse 100 % velvet Farm A Farm B Farm C *juni akk juni akk ligt beløb eller en procentsats af årets skindindtægt, for eksempel to procent, til indkøb af nyt avlsmateriale. Med det formål at øge omsætningen af egnede avlsdyr er Kopenhagen Furs avlsdyrbank blevet videreudviklet. Avlsdyrbanken tilbyder nu at formidle avlsdyr året rundt. Priser og vilkår er blevet justeret og der vil blive udarbejdet forslag til salgskontrakt. Tusindvis af egnede avlsdyr pelses i dag i stedet for at gøre gavn på andre farme. Det er vort håb at kunne medvirke til at ændre disse forhold. Avlsdyrbankens materiale og vilkår kan enten bruges i forbindelse med formidlingen af dyr via banken eller som inspiration. Tabel 1. Antal indkøbte mink og indkøbstidspunkt hos farm A, B og C. Indkøbs tidspunkt Juni 2006 Indkøb af avlsdyr i Brown/Glow Farm A Farm B Farm C 17 hanner, 100 sommertæver Nov hanner, 300 tæver Mindre indkøb af hanner Juni sommertæver Nov hanner Mindre indkøb af hanner Juni 2008 Ingen Nov hanner, 200 tæver 50 hanner Juni sommertæver 200 sommertæver Nov hanner, 200 tæver 50 hanner Kommentarer Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, der bruges flere år, dertil tæver. Grov- og finsorteret delvist med fremmed hjælp. Mindre indkøb af avlstæver om sommeren. Grov- og finsorteret delvist med fremmed hjælp. Årligt indkøb ca. 25 pct. af hannerne, der bruges flere år. Resterende avlshanner findes blandt afkom efter indkøbte. Hanhvalpe vejes og sorteres. Tævehvalpe er ikke sorteret siden 2007 og størrelsen ses i burene. Det ses, at forskellige indkøbs- og avlsstrategier alle har medført en forbedring i pelskvaliteten og andelen af velvetskind og dermed en højere afregningspris. Og denne stigning er sket i en periode, hvor det danske gennemsnit er steget mærkbart. Mange veje fører således til Rom. Nr. 6. SEPTEMBER

18 Tema kvalitet I øjeblikket tjener minkavlere gode penge, men når tingene vender, skal vi som bank beslutte, hvem vi skal holde hånden under. Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordea Kvalitet tæller i kreditvurderingen Dygtige avlere med gode kvalitets-nøgletal får længere snor af bankerne. Og god kvalitet bør grundlægges i gode tider. finansering tekst og foto: SØREN JESPERSEN [email protected] Kom og besøg min minkfarm lyder den indbydende velkomsthilsen på det grønne skilt i vejkanten hos minkavler Jens Arne Kristiansen på Fyn. Det tilbud har Allan Gadeberg benyttet sig af sammen med sin bankrådgiver, og godt hjulpet af fynsk gæstfrihed går snakken hurtigt livligt mellem bankmand og minkavlere i Jens Arne Kristiansens køkken. Allan Gadeberg er som led i Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt kommet i kløerne på Kvalitetsgruppen. Han har taget sin bankmand med til en snak om kvalitet, rentabilitet og finansiering. Lars Eilertsen, formand for Kvalitetsgruppen, sidder også med. Allan Gadeberg har i perioder haft brug for en velvillig bankforbindelse. Fokuseringen på forbedring af kvalitet og dermed indtjeningen har været et argument i forhold til banken, og derfor blev bankmanden hurtigt interesseret, da Allan Gadeberg fortalte om projektet. Han 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Mål, forventninger og fremtidsplaner er interessant for landbrugsrådgiver fra Nordea Kaj Nielsen, som kigger på Allan Gadebergs (th.) mink sammen med Jens Arne Kristiansen (tv.). er kunde i Nordea, som har samlet sine landbrugsaktiviteter i regionale centre for at sikre rådgivernes ekspertviden. Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen har siden 2009 været Allan Gadebergs rådgiver. Han er tilknyttet Nordeas landbrugsafdeling i Vejen, som dækker det sydlige Jylland. Knap 10 procent af den samlede landbrugsportefølje i vejen-afdelingen består af minkfarme. Da Allan første gang fortalte mig om kvalitetsprojektet, syntes jeg, at det lød spændende. For en bankmand er mål, forventninger og fremtidsplaner altid interessant, fortæller Kaj Nielsen. BANKEN KIGGER PÅ NØGLETAL Allan Gadebergs trafiklys fra FarmCockpittet kommer hurtigt på bordet. Og det gør frustrationerne også, for ser det ikke noget mere rødt og gult ud, end det gjorde for et år siden? Svaret er ja, men eftersom der er ryddet ud i avlsmaterialet på farmen og købt nye dyr, som går på farmen nu, så skal der være et kvalitetsdyk i indleverede og solgte skind. Jens Arne Kristiansen og Lars Eilertsen ser ingen grund til panik. Tværtimod er Allan Gadeberg meget tidligt i processen. Netop tidshorisont og behovet for langsigtet planlægning og forståelse for sådan en proces er vigtige pointer i forhold til Kaj Nielsen. Minkavl er en branche, hvor man har meget stor indflydelse på slutproduktets pris. De fleste andre råvarepriser bevæger sig inden for en ganske lille margen, mens prisen på minkskind varierer meget, forklarer Lars Eilertsen. Det er et forhold som Kaj Nielsen nikker genkendende til, og derfor er Nr. 6. SEPTEMBER

20 Tema kvalitet jeg kigger meget på nøgletal, som siger noget om, hvor dygtig Allan er. Får han gode priser? Hvad er hans nulpunkt? Landbrugsrådgiver Kaj Nielsen, nordea en minkavlers evner som håndværker interessant for ham. Jeg kigger meget på nøgletal, som siger noget om, hvor dygtig Allan er. Får han gode priser? Hvad er hans nulpunkt? I øjeblikket tjener minkavlere gode penge, men når tingene vender, skal vi som bank beslutte, hvem vi skal holde hånden under. Og det er klart, at hvis man er dygtig med gode nøgletal, så får man en længere snor, når det er nødvendigt, siger Kaj Nielsen. STYR PÅ TINGENE I GODE TIDER Generelle begreber som budget, dækningsbidrag og nulpunktsberegninger er hurtigt kommet på bordet. Ord, som Kaj Nielsen har erfaring med er sort snak for nogle pelsdyravlere, men som for en bankmand er nøglen til en kreditvurdering. Er der penge nok på kontoen, er det selvfølgelig lige meget. Sådan er det for en del minkavlere i disse år, men for de fleste er finansiering fra banken en forudsætning for driften set over en konjunkturperiode. Kigger man på Allans tal, så vil han nok være én af dem, I vil sige til, at det nok er bedst han lukker, hvis vi får en krise. Derfor er det selvfølgelig nu, hvor alle tjener penge, at man skal kigge på, hvordan ens nøgletal er og så få gjort noget ved det, hvis tallene ligger i bunden, siger Jens Arne Kristiansen. Helt generelt vil jeg sige: tag da og få det i orden, inden tingene vender, siger Kaj Nielsen. Og der er givetvis penge at finde i enhver besætning, uanset hvor veldrevet eller hvor god kvaliteten er. Kaj Nielsen fortæller, at med den aktuelle situation for landbruget, er der fokus på effektiviseringer. Fra Videnscentret for Landbrug kan man sende bud efter en task force, som med tættekam gennemgår landbrugsbedrifter og finder gevinster i mange hundredetusinde-kroners-klassen. Alt fra optimering af produktet til hvordan man mest effektivt kommer rundt i besætningen, så man kan spare lønkroner, er med i betragtningen. Det er selvfølgelig i meget pressede situationer, at muligheden for ligefrem at tælle medarbejdernes skridt kommer i anvendelse, men læren er, at der altid kan optimeres. Kan man finde 10 kr. på et skind, kan det være kr. ekstra på bundlinjen, men det helt særlige for minkavl er jo, at 25 kr. i ekstra omkostninger kan give ekstra 100 i gennemsnitspris. Det bør man som avler og som bank tage med i sine betragtninger, siger Lars Eilertsen. Kaj Nielsen er enig i det budskab og opfordrer til en tæt dialog mellem bank og avler for at sikre stort kendskab parterne imellem. AVLSDYR PÅ BUDGETTET Jens Arne Kristiansen påpeger, at det er meget komplekst, når man vurderer rentabilitet på en minkfarm og muligheder for at øge rentabiliteten. Mange ser alene på hvalpegennemsnit og hvor mange skind man kan pelse, men det er for simpelt. For at vurdere rentabiliteten og finde veje til at øge den, skal man også se på for eksempel køb af avlsdyr og avlsarbejdet. Man bør for eksempel helt konsekvent budgettere med at købe nye avlsdyr hvert år som et redskab til at nå en høj afregningspris og dermed en god rentabilitet, siger han. Allan Gadeberg er i fuld gang i den retning, men der et stykke vej endnu. Hen over det fynske køkkenbord bliver der også lige vendt et par minkfaglige ting, som Allan Gadeberg har kæmpet med. Han synes, at korthårsprocenten fortsat er for lav, og at det virker nærmest umuligt at komme videre. Jens Arne Kristiansen mener nu, at det faktisk går fremad, når man kigger på trafiklysene, men procenten skal højere op. Et fortsat indkøb af korthårede avlsdyr er en nødvendighed, men samtidig kan træk i redekassen være en forklaring. Generne kan være nok så korthårede, hvis der er træk, vokser hårene videre, så minken kan holde varmen. Allan Gadeberg får endnu en brik med hjem til minkdriften og samme dag indkøber han sluser til redekasserne på en vind-udsat del af farmen. Kaj Nielsen får endnu et eksempel på et lille hjørne, som kan være med til at give grønne farver i trafiklyset. En farve, som både avler og bankmand er bedst tjent med. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 kvalitetsklumme Rettidig omhu kreditvurdering Af landbrugskundedirektør Palle Rask Sørensen, Danske Bank, Landbrugscenter Nordjylland Det er en fornøjelse at beskæftige sig med skindbranchen i disse år. Det er rart at se, at der er en økonomisk fordel i at producere en vare af en høj kvalitet, og at kvalitet tillige bliver forbundet med en danskproduceret vare. Under en periode med gode priser er det vigtigt fortsat at holde fokus på at levere en høj kvalitet og produktivitet. Dermed er bedriften rustet til at modstå de prisudsving, der er inden for pelsdyravl. Det gælder om at få optimeret bedriften i de perioder, hvor skindpriserne ser fornuftige ud. Det er i de gode tider, der er overskud til at justere de dele af bedriften, der måske ikke går helt som ønsket. Det er både mentalt overskud til at iværksætte ændringer i produktionen samt økonomisk råderum til at realisere drømmene. Justeringerne kan være med til at give bedriften en indtjeningsmæssig fordel sammenlignet med kollegaerne. I den finansielle sektor bruges det meget at sammenligne jeres produktioner med andre tilsvarende produktioner. I en tid, hvor langt de fleste realiserer pæne økonomiske overskud, vil den enkelte producent dog ikke mærke dette. Når driften giver overskud, skal der typisk ikke drøftes udvidelse af kreditrammerne, da mange bedrifter er selvfinansierende. I de knap så gode tider vil sammenligningen dog blive bemærket af de fleste producenter og især, hvis der er behov for udvidelse af kreditten. Sammenligningen kan mærkes enten i form af ros for at ligge flot i sammenligning med andre, alternativt for at have nogle udfordringer i bedriften. Det gælder om at få det størst mulige ud af bedriften. Men hvordan finder den enkelte producent de steder, hvor der kan sættes ind på netop egen bedrift? Der kan være mange steder at sætte ind, men for at stå rigtig rustet til de tider, hvor priserne måske ikke er så gunstige som nu, kan det være en ide at anvende Trafiklyset. Den finansielle sektor har kendskab til redskabet og i tilfælde af dårligere tider og mere sammenligning mellem bedrifterne, vil Trafiklyset for den enkelte bedrift blive efterspurgt. I vanskelige tider vil det absolut lette samarbejdet med den finansielle samarbejdspartner, hvis der vises en flot kvalitet samt effektivitet i produktionen. I tilfælde af rigtig hårde tider, som nogle tidligere har oplevet i pelsdyravlen, kan gode sammenligningstal desuden være dét, der gør forskellen, hvis der skal vurderes på, om en bedrift skal overleve. Trafiklyset giver pelsdyravlerne en rigtig god mulighed for at dokumentere egen effektivitet og kvalitet i forhold til andre producenter. Udover at opnå de nødvendige kreditrammer vil gode sammenligningstal tillige være en faktor, når prisen for kreditrammerne skal fastlægges. Det vil derfor altid være en fordel at kunne dokumentere gode nøgletal. Det kan være Trafiklyset skal gennemgås en ekstra gang, for at se om bedriften er optimeret og rustet til fremtidige udfordringer. Slutteligt er det glædeligt, at der i øjeblikket generelt leveres rigtig flotte regnskaber fra pelsdyravlerne - og lad det gerne vare ved længe endnu. Nr. 6. SEPTEMBER

22 Tema kvalitet tænk avlsdyr ind i budgettet Indkøb af nye avlsdyr bør indgå i budgettet hvert år. Sker det ikke, kan det aflæses på bundlinjen få år efter. budgetplanlægning af søren JESPERSEN [email protected] Foto: Jesper Clausen Det er sidst på året. Pelsningen er i fuld gang og kassekreditten brugt - og lidt til. Men var der ikke noget med nogle avlsdyr, der skulle købes? Gode råd er dyre, og en opringning til banken kan måske bane vejen for et yderligere træk på kreditten. Men det kan undgås, hvis man ellers tænker avlsdyr ind allerede i budgetlægningen. For rigtigt mange minkavlere vil det være en selvfølge, men for en meget stor del er avlsdyrindkøb ikke en fast del af budgetlægningen. Det vil Kvalitetsgruppen gerne lave om på. Gruppens medlemmer er selv meget bevidste om, at indkøb af avlsdyr er en fast del af en årsrutine og derfor en fast del af planlagte og budgetterede investeringer. Herman K. Jensen, som er en af de tre avlere i Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt, har som helt fast rutine, at avlsdyrkøb lægges i budgettet. Der har dog været et par år, hvor prisudviklingen på minkskind har betydet, at han har måttet droppe nye dyr. Det kan jeg tydeligt aflæse på bundlinjen er par år efter, hvor det slår igennem på skindkvaliteten og dermed prisen, siger han. Han begynder sin regnskabsmæssige årscyklus med at lægge budgettet. Det er baseret på markedsudviklingen på skind og omfatter forventede udgifter til drift og investeringer. Køb af avlsdyr indgår helt på linje med investeringsmidler, som er afsat til for eksempel en ny fodermaskine eller nyt til pelseriet. Jeg afsætter en fast procentdel af min omsætning til avlsdyr, fortæller Herman K. Jensen. Når budgettet er lagt, går turen til banken sammen med et årsregnskab. Her bliver tallene og forudsætningerne gået igennem. Banken ved altså, at der er budgetteret med en stor investering i slutningen af året, når likviditeten er helt i bund. Hvis der ikke er budgetteret med avlsdyr, og man så pludselig hæver på en presset kassekredit, så skal man til at forklare og forsvare sig. Hvis det er aftalt i forvejen, så kræver det ikke nogen forklaring. Det er selvfølgelig ikke aktuelt i år, hvor priserne er høje, men i de år, hvor indtjeningen halter, så er det en stor fordel, siger Herman K. Jensen. KOLLEGAERNE BLIVER DYGTIGERE Nødvendigheden af at få tilført godt avlsmateriale skinner igennem på hans afregninger i år. For et par år siden dykkede skindprisen, og Herman K. Jensens likviditet var så presset, at han på trods af budgetterne måtte undlade at købe avlsdyr. Forudsætningerne for budgettet ændrede sig simpelthen for meget. 22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

23 Avlsdyr kan virke som en stor udgiftspost, men er der et avlsdyr, er der også et skind at sælge. Jeg falder et par point i kvalitet, og jeg ved fra tidligere, at hvis jeg ikke får tilført nyt avlsmateriale, så kan jeg aflæse det i mine statistikker to år efter. Det koster på bundlinjen, siger han. Som tommelfingerregel har han bestræbt sig på at få omkring 30 procent nye hanner hvert år. Efter at han er i kommet i gode hænder i kvalitetsgruppen, bliver der nu også indkøbt tæver for at øge kvaliteten yderligere. Selv om beløbet på kr. i årlige investeringer er en slat penge, så gør Herman K. Jensen opmærksom på, at man køber dyr, som har en skindværdi, og man hæver kvaliteten på afkommet. Når man har købt et avlsdyr, har man altid et skind at sælge. Jeg har hanner, som jeg sidste år har givet 700 kr. for, og som jeg har solgt for 500 kr. i skindpris. Den reelle omkostning er altså 200 kr. pr. avlsdyr, og de er hurtigt tjent ind, hvis jeg får 10 kr. mere i gennemsnit pr. skind, siger han. Herman K. Jensen føler hele tiden presset fra kollegaer, som bliver dygtigere og dygtigere. Det skærper kravene til ham. Andre avlere flytter sig hele tiden, så hvis man skal følge med, så skal der avlsdyr til. Hvis man ikke bare vil følge med, men ligefrem vil blive bedre, så skal der endnu flere avlsdyr til. Når jeg tager avlsdyr med i budgettet, så er det en måde at holde mig selv fast på målet på, siger Herman K. Jensen. Nr. 6. SEPTEMBER

24 Tema kvalitet Undgå koldt vand i badekarret Ib Lundgaards indkøbte avlshanner har været i aktion i parringssæsonen, men det kræver strategisk arbejde og tålmodighed at opnå den bedste effekt på kvaliteten. avlsstrategi af søren JESPERSEN [email protected] Fuld effekt af det indkøbte avlsmateriale. Det er målet for den kommende udvælgelse af avlsdyr hos Ib Lundgård den ene af de tre projektavlere i Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt. Ib Lundgård havde i forvejen den bedste kvalitet hos de tre farme og recepten til forbedring af kvaliteten har været indkøb af avlshanner af allerbedste kvalitet. Hannerne var i aktion i parringssæsonen tidligere, og deres afkom har nu vokset sig store på Ib Lundgårds farm. Lige om lidt skal der sorteres i dyrene, og avlsmaterialet til næste sæson skal findes. Her gælder det om at holde fast i de indkøbte gener og få dem spredt så meget som overhovedet muligt. De indkøbte hanner går fortsat på farmen, og de skal indgå i næste års parring. De repræsenterer det ypperste avlsmateriale på Ib Lundgårds farm, og målet er at få deres gener til at fylde så meget som muligt blandt farmens dyr. Det har indflydelse på tilrettelæggelsen af den forestående livdyrsortering. Afkom efter de nye hanner skal så vidt muligt parres med de indkøbte hanner. Det betyder, at efter parringen næste år vil Ib Lundgård have afkom, hvor 3/4 af generne stammer fra de indkøbte dyr. Afkommet på farmen i år har kun halvdelen af generne efter de indkøbte hanner. Ved livdyrsorteringen kan man ikke forvente, at kvaliteten på afkommet er helt oppe at ringe. Man kan forvente, at kvaliteten er en smule bedre, men ikke markant bedre. Men generne er der, og det er helt centralt, siger Eskild D. Nielsen, et af Kvalitetsgruppens medlemmer, mentor for Ib Lundgård, og dermed Kvalitetsgruppens repræsentant i forhold til arbejdet på Ib Lundgårds farm. Ved livdyrsorteringen skal man sikre sig, at de tæver, som udvælges, skal have gode egenskaber i forhold til kuldstørrelse, størrelse, moderegenskaber og lignende. Der skal også kvalitetssorteres, men man skal passe på ikke at være for kritisk. Egenskaberne fra de indkøbte hanner trænger først for alvor igennem i år 2. Først når generne er opformeret og dominerer, kan man begynde at være mere selektiv, siger han. Ved parringen i år 2, og det vil for Ib Lundgårds vedkommende sige næste år, så vil hannerne igen være 100 procent indkøbte, mens avlstævernes gener udgøres af 50 procent af de indkøbte avlshanner. Nu vil indkøbt avlsmateriale blive genforenet så at sige, og dét giver effekt, lyder det fra Kvalitetsgruppen. En lille, men vigtig detalje er, at man naturligvis ikke skal putte hanner på direkte afkom. Det fører til indavl. Man skal have is i maven og være tålmodig. De nye hanner kan ikke i sig selv ændre meget. Man skal have spredt deres gener, og generne skal mødes igen. Så slår effekten igennem, siger Eskild D. Nielsen. Hvis man får spredt de indkøbte gener drypvist, sammenligner Eskild D. Nielsen effekten med at hælde en kop varm vand i et badekar med koldt vand. Det øger ikke temperaturen i badekarret mærkbart. På Ib Lundgårds farm har parringssæson 1 handlet om strategi, og det bliver også tilfældet i parringssæson 2. Den virkeligt store udfordring venter, når livdyrsorteringen går i gang i Her bliver det et spørgsmål om at få valgt de helt rigtige avlsdyr med de nye egenskaber, som de oprindeligt indkøbte hanner har bidraget med. Apropos koldt vand i badekarret, så har pelsdyrkonsulent Michael Sønderup et godt råd med på vejen, når man bruger hanner to år i træk: Minkhanner oplever hormonelle svingninger henover året, og en ellers frugtbar han kan være steril andet år. Derfor er det absolut nødvendigt at lave et testikeltjek i november på gamle avlshanner, før de godkendes til endnu en sæson. 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

25 ArkitekTstuderende er med i DGP-finale Den Gyldne Pelsnål har rykket sig fra at være en modekonkurrence til en designkonkurrence. I år er der for første gang en studerende fra Arkitektskolen Aarhus med. DEN GYLDNE PELSNÅL AF JOSEPHINE HALD [email protected] Den Gyldne Pelsnål er i gang for 13. år i træk, og for tredje år er der tre kategorier: beklædning, accessories og home wear. I sidstnævnte kategori finder vi den 25-årige arkitektstuderende Kerstin Kongsted. Hun går på linjen for industrielt design på Arkitektskolen Aarhus. - Jeg kendte ikke konkurrencen før Kopenhagen Fur var ude og fortælle om den for et år siden, siger hun. Allerede dengang var hun interesseret i konkurrencen, men hun havde ikke tid til at gå i dybden med et projekt. Siden har hun taget orlov i et år, og nu er hun med i finalen. Det er første gang, at der er en Nr. 6. SEPTEMBER

26 studerende fra en arkitektskole med. Hendes projekt er inspireret af hendes bedsteforældres hæklede mellemlægsservietter, og hun laver et tæppe. Kerstin Kongsted kan godt lide den udfordring, der ligger i konkurrencen. - Jeg har ikke rigtigt syet så meget, og slet ikke på skolen, siger hun. Kerstin Kongsted vil gerne være møbeldesigner, fordi møbler er en stor del af alles hverdag. De fleste bruger størstedelen af deres dag i et eller andet møbel. - Jeg synes, at det er interessant, hvordan man kan påvirke mennesker til at bruge et møbel på en bestemt måde, eller hvordan man kan påvirke deres følelser. Det tiltaler mig, at der nærmest ingen grænser er for, hvilke materialer man kan anvende og kombinere i designprocessen eller det endelige produkt, siger hun. Brancherne smelter sammen Patrizia V. Christensen, der er marketing director hos Kopenhagen Fur, forklarer, at det er helt naturligt at inddrage arkitektskolerne. - Arkitekter i Danmark har en meget kreativ baggrund. I udlandet minder arkitekterne mere om ingeniører, siger hun. Kerstin Kongsted ser da også sig selv som designer uddannet fra Arkitektskolen. Hun er mere møbeldesigner end arkitekt. Og det er en gren inden for design, som Patrizia V. Christensen gerne ser et stærkere samarbejde med. - Det er vigtigt at vise, hvordan pels kan bruges. Det er vigtigt, at det bliver eksponeret, så designere kan se, hvor alsidigt det er som materiale, siger hun. Hun forklarer, at brancherne er smeltet mere sammen, fordi møbelbranchen har udviklet sig. Moden har traditionelt set ændret sig hver sæson, altså to gange om året, mens møbeltendenser har ændret sig med generationsskifter. Efterhånden Beklædning Accessories Vi går tættere på finalisterne og lærer dem bedre at kende. Hvad fik dem med i konkurrencen, og hvorfor vil de gerne arbejde med pels? Lærke Marie Valum, Designskolen Kolding. Jakke, bukser og handsker i mink og swakara. - Jeg synes, at pels er et rigtigt spændende materiale, som jeg gerne vil udforske noget mere. Jeg kender det ikke så godt, men det er en oplagt mulighed for at lære mere om det. Jeg håber at lære en masse om pelsbranchen og pels som materiale. Forhåbentligt får jeg også en del inspiration med mig. Pels har et helt andet liv. Det kan nogle helt andre ting end andre materialer. Tine Winther Rysgaard, Danmarks Designskole. Strikket sweater i mink og ræv, inspireret af indianske kachina-dukker. - Først og fremmest var det min veninde, der var med sidste år, der fortalte rigtig meget godt om det. Man kommer med på en workshop, og man kommer til at arbejde med en buntmager. Jeg forventer at lære helt vildt meget om pels. Det, jeg har glædet mig allermest til, er, at få hænderne i materialet. Jeg kan godt lide at arbejde med tekstur og overflader. Derfor er pels et ideelt materiale for mig. Nicklas Kunz, Designskolen Kolding. Herrejakke med camouflagemønster i mink. - Jeg syntes, at det kunne være spændende at lave noget i pels. Jeg har ikke arbejdet så meget med pels. Jeg har arbejdet med skind og læder og meget andet, men jeg mangler pels. Det er også rart at blive bekræftet lidt. Jeg synes ikke, at der er pelsjakker nok til mænd. Hvis der er pelsjakker, så er de altid for tykke et eller andet sted. Der er ikke lige en pelsjakke, der tiltrækker mig, så nu prøver jeg at lave en selv. Brian Frandsen, Designskolen Kolding. Herre- og damesko med mink. - Jeg havde tid til at gå i gang med et nyt projekt, og det her virkede oplagt. Og så er pels noget, man aldrig får lov til at arbejde med, så det var en oplagt mulighed for at få fingrene i et materiale, jeg ikke kender så godt. Forhåbentlig lærer jeg en masse om pels af en rigtig dejlig, nørdet buntmager. Og så forventer jeg også at få et godt produkt ud af det, som jeg kan bruge til at promovere mig selv. Jeg er vildt fascineret af, at det er så kostbart. Og så kan jeg egentlig godt lide det etiske dilemma i det. At folk har så stærke holdninger på begge sider. 26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

27 Arkitekter i Danmark har en meget kreativ baggrund. I udlandet minder arkitekterne mere om ingeniører. Patrizia V. Christensen, marketing director, Kopenhagen Fur har møbelbranchen hentet inspiration fra modebranchen, og derfor ændrer tendenserne sig også hurtigere inden for møbeldesign. Patrizia V. Christensen glæder sig til at se resultatet af Kerstin Kongsteds arbejde. - Ofte har de studerende nogle andre visioner og ser materialerne på en anderledes måde, og det giver et godt indspark, siger hun. Hvad angår det nye indslag fra Arkitektskolen Aarhus, siger hun: - Jeg håber, at jeg vil være overrasket over, hvad pels også kan bruges til, når jeg ser designet. Home Wear: Marie Louise Udby Mette Gliemann, Camilla Poulsen, TEKO i Charlotte Bodil Kerstin Kongsted, Blicher, Designskolen Designskolen Kolding. Herning. Lampe beklædt Hermansen, Design- Arkitektskolen Aarhus. Kolding. Poncho i ræv, Armbånd og halssmykke i med mink. skolen Kolding. Rokke- Tæppe med inspiration der kan fæstes til bilsæde. mink og ræv. pude og kæder (der kan fra Mellemøsten og bed- - TEKO var godt repræsen- bruges som rumdeler) i steforældrenes hæklede - Jeg har arbejdet med - Det er en konkurrence, teret sidste år, så der har mink, swakara og ræv. mellemlægsservietter i pels i min bachelor. Jeg der er meget prestige i. været rigtigt meget fokus mink og swakara. har også været i praktik Så er jeg tekstildesigner, på konkurrencen. Da der - Jeg syntes, at det var det sidste halve år hos en og jeg er en materiale- var nogen fra Kopenhagen en fin udfordring. Jeg - Sidste år kom Kopenha- pige, der har lavet meget nørd. Pels er et område, Fur på skolen, syntes jeg, har aldrig prøvet at ar- gen Fur og besøgte os. Jeg i pels. Jeg synes, at det jeg ikke har så stort at det lød spændende. bejde med pels før, så ville egentligt have lavet er et vildt spændende et kendskab til, så jeg Jeg forventer at få lavet et jeg synes, det er rigtigt noget sidste år, men jeg materiale. Jeg får lov til tænkte, at det her var en fedt produkt, som jeg kan spændende at være med. havde for travlt, så tænkte at arbejde meget i pels oplagt mulighed. Jeg for- lide, og som jeg kan stå Og så er det en meget jeg, at i år skulle det være. og får lov til at lære nogle venter, at jeg får en større inde for. Jeg kan godt lide, anerkendt konkurrence. Det bliver spændende at nye teknikker. Og får me- viden om pels, og at jeg at pels er et materiale, Jeg forventer at lære arbejde med et helt nyt get mere erfaring inden kommer herfra med nogle man skal røre ved. Det er en masse om pels, om materiale, som jeg ikke ved for det materiale. Der nye redskaber. Man kan jo ikke tit, man tænker over, branchen og pels som meget om. Jeg håber selv- er så sindssygt mange lave alt i pels. Jeg har re- hvordan møbler føles, så materiale. Det er jo et følgelig også, at jeg kan muligheder i forhold til et spekt for materialet, fordi jeg prøver at kombinere rigtigt lækkert materiale. blive promoveret lidt. Det almindeligt stykke tekstil, det er et dyrt materiale. det ved, at man skal røre Jeg forestiller mig, at det er mest, fordi jeg ikke ken- og det er et virkeligt læk- Man tænker sig om en ved lampen for at få hele kan rigtig mange ting, og der materialet så godt. Det kert materiale. ekstra gang, inden man oplevelsen. at det kan se ud på rigtig er spændende at arbejde går i gang. mange måder. Der er med noget nyt, og så syr vi mange muligheder i det. slet ikke på Arkitektskolen, så det bliver helt klart en udfordring. Nr. 6. SEPTEMBER

28 Nyt bestyrelsesmedlem vil kæmpe mod den satans plage Jørgen Westergaard er nyt bestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravlerforening. Han elsker at gå på storvildtjagt, men vil som medlem af hovedbestyrelsen jage en anden fjende: plasmacytose. kvalitet TEKST OG FOTO: JOSEPHINE HALD [email protected] Man kan godt få lidt økuller, siger 54-årige Jørgen Westergaard om livet på Gjøl, da vi kører rundt på halvøen. Beboerne på Gjøl har efter hans mening bevaret en del af økulturen på trods af, at Gjøl ikke har været en ø siden slutningen af 1800-tallet, hvor der blev bygget dæmninger, så der kunne dyrkes mere jord. På den ene side af bilen strømmer Limfjorden forbi, mens Gjøls vilde natur udfolder sig på den anden side. Vi skal ind midt på halvøen for at finde Jørgen Westergaards minkfarm. Det var hans farfar, der købte farmen i 1925, og det var hans far, Birger Westergaard, der hentede de første mink i Birger Westergaard sad i hovedbestyrelsen i næsten 20 år, så sønnen føler sig godt klædt på til sin nye post. Jeg har siddet på sidelinjen og set, hvordan min far har arbejdet i bestyrelsen, siger han. Vil have styr på plasmacytose Med sin nye post som bestyrelsesmedlem håber Jørgen Westergaard at kunne arbejde mere effektivt mod en løsning på plasmacytosesygdommen. Det har været en satans plage heroppe. Vi har selv skiftet vores besætning fire gange i 90 erne. På min søns farm har vi skiftet den en gang, men det er ingenting. Oppe i Frederikshavn- og Sæbyområdet er der avlere, der har skiftet 11 og 12 gange, og de begynder at kunne se bunden rent økonomisk. Derfor er vi nødt til at få løst det problem, siger han. Fordi det har været så stort et problem i området, er de på Gjøl gået sammen for at hjælpe hinanden. Derfor opdrætter de alle ekstra mink i det tilfælde, at en af naboerne bliver ramt af plasmacytose. Så kan vi sige se at få pelset ned, her er nogle nye avlsdyr, og det fungerer for os, siger han. En hændelse, der har gjort indtryk, var, da farmen blev ramt af plasmacytose i starten af 90 erne. Det ramte Jørgen Westergaards far hårdt. Jeg har aldrig oplevet min far så grædefærdig før. Der havde jo været dyr helt tilbage fra 1944, siger han om den hændelse. Fordi problemet er blevet så stort, ser han frem til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet. Det er mit indtryk, at hovedbestyrelsen er meget villig til at løse det her problem, fordi det er en trussel, ikke kun i Nordjylland, Der har været nogle udbrud omkring Struer, Vestjylland og Himmerland, siger han. Han håber, at han sammen med bestyrelsen kan komme plasmacytoseproblemet til livs. Det er et problem, vi skal have løst nu, siger han. storvildtjæger med juletræer Jørgen Westergaard bor på farmen med sin kone Lissi. Deres yngste søn har hjulpet til på farmen, siden han vendte hjem efter et år i Australien, men det er kun indtil han starter på landbrugsskole til september. Han skal have en uddannelse, inden han kommer til at arbejde fast på farmen, siger Jørgen Westergaard, og der er ingen tvivl om, at han synes, at uddannelse er vigtig. Den mellemste søn købte en gård i nærheden efter landbrugsskolen, hvor han også holder mink, og den ældste søn læser biologi i Aarhus. Jørgen Westergaard var selv i udlandet efter sin uddannelse, inden han vendte tilbage for at hjælpe sin far. Han var i New Zealand og Canada, hvor han arbejdede på et landbrug begge steder. Udlandsopholdet og de venner, han fik, betød så meget for ham, at han har opkaldt sin hund efter en af dem. Jackson er opkaldt efter en gammel jagtkammerat og købmand fra Canada. Og det er tydeligt, at Jørgen Westergaard nyder at gå på jagt, når man bevæger sig rundt i hans hjem. Et bjørneskind breder sig over en stor kiste, et ulveskind slænger sig på klaverbænken med munden åben som i en fastfrossent snerren, og der hænger flere trofæer fra safariture i Afrika på væggen i udestuen. Når man går ud af udestuen, kommer man til en kæmpe græsplæne. Vi har ikke så mange bede, de kræver for meget arbejde, siger Jørgen Westergaard. Vi bevæger os videre rundt om huset, og kommer til en indhegning. Som en hobby har han også dådyr. Når man sidder ude på bænken med en kop kaffe om aftenen, kan man se dyrene gå og græsse. Det er altså herligt. 28 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

29 JØRGEN WESTERGAARD Jørgen Westergaard er 54 år. Han har været gift med sin kone Lissi i 35 år. De har tre sønner, Christian, Anders og Bjørn. Han har tæver på farmen. Han arbejdede sammen med sin far på farmen fra 1980 og indtil farens død i Siden da har han drevet farmen selv. Han har tre-fire ansatte uden for sæson, mens der er 25 ansatte i pelsningssæsonen og juletræssæsonen. Han sælger mellem og juletræer om året Til gårdene hører 200 ha, hvoraf cirka 35 er tilplantet. Dertil kommer cirka 40 ha lejet jord, som også er tilplantet. I minkavl beholder vi de gode avlsdyr, mens vi pelser resten. Det er det samme, vi gør med de træer, vi bruger til klippegrønt. Dem, der har den rigtige blålige farve, lader vi stå, mens de andre bliver fældet. Jørgen Westergaard har haft juletræer siden 1978, og det er en forretning på lige fod med minkavlen. Nr. 6. SEPTEMBER

30 En positiv PLASMACYTOSE-ånd over Jylland Et lille udsnit af avlere mødtes på temadagen i Herning for at diskutere plasmacytose, saneringsdyr og samarbejde - og hvordan dansk minkavl får håbet tilbage i kampen mod plasmacytose. plasmacytose-bekæmpelse af MARIE GRABOW WESTERGAARD [email protected] Foto: Jørgen østergaard Det er forfærdeligt for en minkavler, hvis avlerens mink bliver ramt af plasmacytose. Uanset om det er første gang, det sker, eller om det er tiende. Det var samtlige 12 forsamlede i et mødelokale i Messecenter Herning under årets temadag i august enige om. Men hvordan kan fællesskabet gøre det lettere for de avlere, der bliver ramt? Det var temaet for mødet, som hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Pelsdyravlerforening Lars Eilertsen havde indkaldt til. Formålet med mødet var at få de indkaldte til at blive en del af det plasmacytose-fællesskab allerede døbt pl-fællesskabet i daglig tale som Dansk Pelsdyravlerforening er i gang med at starte. Pl-fællesskabet skal genskabe troen på, at Dansk Pelsdyravlerforening kan gøre noget ved plasmacytose-problemet og lette byrderne for de avlere, som bliver ramt. Når jeg taler med folk inden for andre husdyrhold, så roser de altid, hvor gode vi har været til at få sygdomssituationen under kontrol. Til at få afgrænset sygdommen til enkelte områder og til at bekæmpe den. Men sådan glemmer vi minkavlere jo at se på det. I stedet er vi de senere år blevet mere og mere modløse, og det skal vi have stoppet, siger Lars Eilertsen. Lars Eilertsen og hovedbestyrelsens tanke er at få gjort plasmacytosebekæmpelse til et projekt for hele organisationen, og ikke bare for et enkelt udvalg plus de plasmacytoseramte avlere. Derfor er hovedparten af avlerne på mødet i Herning Messecenter også fra egne af landet uden plasmacytose. Et saneringssupermarked Lars Eilertsens ønske med de forsamlede avlere til mødet er, at de sammen med deres kollegaer i lokalforeningerne skal hjælpe med et nyt initiativ, som er blevet døbt saneringssupermarked. Min drøm er, at hvis en farm falder, så kan vi med det samme sige: Vil du have hjælp fra os til at skaffe nye dyr? Og så bliver avleren præsenteret for en hel liste af dyr, der er til rådighed, siger Lars Eilertsen. En del af den drøm er allerede under udarbejdelse, for hos Kopenhagen Fur Avlerservice kan to medarbejdere hjælpe avlere med at finde saneringsdyr, hvis de ønsker det. De to medarbejdere, Martin Fogtmann og Anders Tønning, håber på, at kunne lave et katalog med dyr i forskellige kvaliteter og priser, så de sygdomsramte avlere kan vælge, hvilke dyr de vil have. Men de har brug for hjælp. Vi skal se, om vi ikke kan lave et netværk hele vejen ned igennem Jylland, så vi altid har dyr nok til sygdomsramte farme, siger Lars Eilertsen, som understreger, at han ikke forventer almisser fra avlerne - ingen skal ikke sælge avlsdyr med tab. Økonomien skal vi naturligvis tale om, for det er jo ikke fordi, folk skal tabe penge. Men vi er et sted nu, hvor vi skal skabe noget opbakning til dem, der 30 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

31 Plasmacytose-problemet er for alvor kommet tilbage på dagsordenen siden Lars Eilertsen er kommet i spidsen for bekæmpelsesarbejdet. har det svært, og her må de stærkeste skuldre altså bære de tungeste byrder, siger Lars Eilertsen. forening inden for sygdomsområdet har en bestemt lokalforening langt væk fra smittezonen til at hjælpe sig. Det er de forsamlede avlere i Messecenter Herning slet ikke uenige i, og efter sidste års udbrud af plasmacytose syd for Limfjorden er avlerne også enige om, at plasmacytose ikke længere kun er et nordjysk problem, men en sygdom der kan ramme alle avlere. Selv om plasmacytose-fællesskabet debatterer økonomi i Herning en debat der endnu ikke er færdig - så er der også enighed om at hjælpe med at skaffe saneringsdyr. Det er ikke mangel på dyr, der skal stoppe os fra at bekæmpe plasmacytose. Hvis de mangler dyr oppe nordpå, så skal vi nok finde dem, siger en avler til mødet. Flere forskellige ideer bliver debatteret i løbet af mødet. For eksempel faste udvekslingsaftaler om saneringsdyr mellem to lokalforeninger, så hver lokal- Efter en god debat beslutter de indkaldte avlere, at de ville gå hjem og tale om de nye ideer i deres lokalforeninger. Gruppen mødes igen i september, hvor også repræsentanter fra de 15 plasmacytosegrupper i Nordjyllands Pelsdyravlerforening (NP) og NPs bestyrelse skal deltage. Selv om det kun er starten på et forhåbentligt stort fælles projekt, er Lars Eilertsen positiv efter mødet. Det er dejligt at mærke den entusiasme, som mødedeltagerne dukkede op med. Det virker som om, at alle forstår vigtigheden af at få vendt stemningen og stå sammen nu. Det tegner rigtig godt for den proces, der nu er sat i gang, siger Lars Eilertsen. I al fald er først skridt nu taget til at få den positive ånd tilbage til Nordjylland og til kampen mod plasmacytose. BRUG PERMANENT TUSCH TIL STOP-SKILTET De røde STOP-skilte, som avlere kan hænge op på farmen for at kontrollere smitteadgangen til farmen, har givet anledning til problemer. Flere avlere klager over at det telefonnummer, ejeren selv kan skrive på skiltet, bliver vasket væk i regnvejr. Løsningen er at skrive telefonnummeret med permanent tusch eller at bruge vandfaste klistermærkerbogstaver, som kan købes i ethvert byggemarked. Nr. 6. SEPTEMBER

32 Drømmen om at fodre til vinter Da Annette Rørbæk Pedersen overtog sin fars minkfarm i Ålbæk i Nordjylland i 2006, havde farmen været sygdomsfri i seks år. Siden har hun saneret fire gange. plasmacytose af MARIE GRABOW WESTERGAARD [email protected] FOTO: AJS NIELSEN Det hvide kalk knaser under plastikovertræk-sutterne, når besøgende går ned igennem minkhallerne på Annette Rørbæk Pedersens farm, og inden gæsten overhovedet er blevet lukket ind, lyder spørgsmålet om, hvornår man sidst var på farm. Min far fortæller tit om, hvordan de var på farmvandringer i gamle dage og så på hinandens farme og dyr. Sådan noget ville jo være utænkeligt heroppe i dag, siger Annette Rørbæk Pedersen. Hvis hun skal mødes med nabominkavleren eller andre minkavlere i området, er det på neutral grund, for tænkt nu, hvis de smittede hinanden med plasmacytose. Annette Rørbæk Pedersen vil ikke løbe nogen risiko. Jeg har en god fornemmelse omkring mine dyr i år, men det har jeg altid, og jeg har jo desværre ikke haft ret særlig tit, griner Annette Rørbæk Pedersen. Hun er stadig positiv, selv om hendes historie ikke ligefrem er til at grine af. Siden 2006 har hun haft levende dyr på farmen én vinter. De andre år er vinteren gået med sanering og grundig rengøring af farmen, inden nye dyr kom til. Jeg hører tit om, hvor hårdt det kan være at fodre om vinteren, især de sidste par vintre, hvor det virkelig har sneet. Men jeg drømmer om at få lov til fodre om vinteren, for det betyder, at mine dyr er testet negativ, og farmen er ren, siger Annette Rørbæk Pedersen. Det lå slet ikke i kortene at Annette skulle overtage Sandager Mink fra sin far. Hun 32 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

33 Annette Rørbæk Pedersen står alene for driften af farmen. Hun har selv gjort rent de gange, hvor hun har skullet sanere farmen. er den yngste af tre døtre, uddannet laborant og havde en godt job, da hendes far i 2004 faldt og slog sin ryg. Da det var midt i parringssæsonen tog Annette orlov for at hjælpe sin far. Selv om hun og hendes søskende altid havde hjulpet til på farmen, var det anderledes denne gang. Annette begyndte at se en fremtid for sig selv i farmen. Jeg tænkte, hvorfor skal min fars 40 års arbejde gå til spilde? En kvinde kan jo være en lige så god minkavler som en mand, siger hun. Året efter købte Annette Rørbæk Pedersen 200 tæver af sin far, og i 2006 overtog hun farmen og startede ud med tæver. På det tidspunkt havde farmen været sygdomsfri siden år I 1999 og 2000 havde hendes far plasmacytose og sanerede, men før år 1999 havde der været ti år uden skyggen af sygdommen. Desværre har Annette Rørbæk Pedersen ikke været lige så heldig. På spørgsmålet om, hvad hun har gjort anderledes, kommer svaret galgenhumoristisk: Jeg gør mere rent og forbygger mere, end min far nogensinde gjorde. For der bliver spredt kaustisk soda omkring minkhallerne hver måned. Kalken bliver fornyet, når den er væk. Har en mink været ude af buret, bliver den holdt i karantæne, til den er erklæret smittefri. Pelsningen foregår i eget pelseri, hvor der ikke kommer skind ind fra andre avlere. Fodersiloen har automatisk åbner, så fodercentralen ikke behøver at røre ved noget, når vognen kommer, og alle gæster bliver tjekket, inden de kommer ind på farmen. Alt sammen for at holde plasmacytosen ude af farmen. Minkavler, ikke skindproducent Minkavleren drømmer om at blive netop det minkavler. Og ikke skulle starte forfra hvert år. Jeg vil så gerne være minkavler. Jeg vil ikke bare være skindproducent. Jeg drømmer om selv at kunne få lov til at sortere mine mink og udvælge dem, som skal fortsætte i avl. Det er jo sjovere at høste ens egen frugt. Så kan Nr. 6. SEPTEMBER

34 man også være med i de samtaler med Jeg fik 30 kr. over auktionsprisen. Og når man vinder en præmie på en udstilling, så kan man tænke, det er godt gået. Alle de år, hvor jeg har vundet en præmie, ja, så kan jeg jo kun være ked af det, for det er jo ens avlsdyr, man har vundet på. Dem som skulle have siddet ude på farmen om vinteren, siger Annette Rørbæk Pedersen. Derfor tænker hun også i kvalitet, når hun køber saneringsdyr. I efteråret 2008 var hendes mink, for første gang siden hun overtog farmen, ikke testet positive for plamacytose, men da naboens farm faldt, valgte hun at sanere alligevel. I efteråret 2008 var jeg gravid, og jeg kunne simpelthen ikke overskue, at jeg måske ville teste positiv i februar, hvor jeg ville være virkelig stor. Samtidig var mine dyr ikke af den kvalitet, jeg gerne ville have, så jeg kunne lige så godt få det gjort, mens der var nye dyr at få. Jeg ved godt, at det måske virker skørt at købe god kvalitet, når jeg har saneret så mange gange. Men et eller andet sted er jeg måske alligevel lidt bange for at tro for meget forstået på den måde, at når jeg bliver sygdomsfri, så holder det måske ikke evigt. Så jeg skal nå en vis kvalitet hurtigt, siger Annette Rørbæk Pedersen. Hun har ikke selv haft de store problemer med at skaffe nye dyr, men alligevel er hun positiv overfor ideen om et saneringssupermarked med dyr, som er blevet diskuteret i det såkaldte plasmacytose-fællesskab. Især hvis det betyder, at der er dyr at få i februar. Jeg går altid og frygter, at jeg skal teste positiv i februar, for der er der jo ingen dyr at få. Så bedre muligheder for at få dyr der, ville være en hjælp for mange, siger Annette Rørbæk Pedersen. Hun understreger dog, at det at købe saneringsdyr, ikke bare er noget hun gør. Det er en tillidssag. Man hører jo så mange rygter om folk, der bliver snydt, eller avlere der beholder det gode til dem selv, så for mig er det vigtigt, at jeg har et tillidsforhold til dem, jeg køber dyr af, siger hun. Hendes nuværende avlsdyr blev købt hos en avler, der inviterede hende ned og se dyrene, og som hun aftalte en fast pris på dyrene med. Det giver tillid, og det er den slags tillid, der skal til, hvis et saneringssupermarked skal fungere, mener hun. Man løber tør for ideer Lige nu har Annette Rørbæk Pedersen som sagt en god fornemmelse omkring hendes dyr. Goldtæverne testede negativ, og hun håber, 2011 bliver året uden sygdom. Alligevel lurer frygten. Jeg håber inderligt på kun at få sms er fra laboratoriet i år. Ingen opringninger, griner Annette Rørbæk Pedersen. Annette Rørbæk Pedersen Har haft Sandager Minkfarm i fem år. Har saneret fire gange. Har tæver, men har en ansøgning på at få 200 mere samt tilladelse til at bygge en ny, lukket hal liggende i miljøklagenævnet Har Brown, White og lidt Palmino-mink. Er gift og har to børn. En opringning betyder som regel, at der er smitte på farmen. Men kommer opringningen, så ved hun endnu ikke, hvordan hun vil håndtere det. Jeg kan godt forstå - selv om det måske er uforståeligt for nogen, der aldrig har prøvet det - hvorfor der er nogen, som ikke sanerer. Nogle heroppe har saneret 15 gange de sidste 20 år uden held. I efteråret 2009 testede jeg ren og fik lov til at fodre minkene om vinteren. I februar 2010 var der én reagent. Den og alle de mink, der sad omkring den, blev aflivet. Jeg skulle så teste hanner efter parring og alle tæver på farmen, før de fik hvalpe - ingen reagenter. Så alle tæver efter de havde fået hvalpe - ingen reagenter. Derrfor blev jeg A-farm, men i september 2010 fik jeg 59 reagenter, som var spredt i hele farmen. Så hvad jeg gør, hvis jeg kun har én reagent, det ved jeg ikke, siger Annette. Hun har dog et råd fra sin far, der altid sagde, at hvis der er mere end 10 reagenter, og de er spredt ud over farmen, kan man ikke teste sig ud af problemet. Så det kommer helt an på situationen. I øvrigt efterspørger hun et Tjek på rengøringen -skema i stil med Tjek på farmen. Det kan være en måde for smittede farme at huske hver ting og område, når der skal gøres rent. Uanset hvad efteråret og vinteren bringer, har Annette Rørbæk Pedersen ingen planer om stoppe som minkavler, men hun indrømmer, at det godt kan være svært at blive ved at motivere sig selv. Jeg gør jo alt, hvad jeg kan og skal for at undgå smitte. Jeg kan ligge søvnløs og overveje, hvad jeg ellers kan gøre, men jeg må indrømme, at jeg er ved at løbe tør for ideer, siger hun uden dog at ville opgive kampen. Jeg er ikke ved at give op, sygdommen skal ikke slå mig. Jeg bliver ved med at håbe. 34 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

35 Skindbøjler Krybbe: Til pakning af rå skind Pigvogn: Til afkøling af skind efter flåning Hyldevogn: Kapacitet skind Bøjlevogn Silo skraber: Længde: 220 cm. eller 320 cm. Multipumpen: Pumpen har lang levetid p.g.a. unik opbygning. Passer i næsten alle maskiner på markedet Tanerondel: Til påsætning af skind og som taneholder før taning. Kapacitet: 45 Stk. taner Gødningsspade: Til udmugning i buret Rustfri stål Sorterfælder: 3 Størrelser X Plus tæve, X Plus han og XL Han Ladvogn: Til transport af skindkasser og skindbakker i Pelseriet Flyttefælde: STÆRK kvalitet med nyt unikt lukkesystem Flytterør / Rørholder: Bruges til fangstrør, kan monteres på aflivningsvogn, fodermaskine eller lign. Fodernæb: Ø38, Ø43 5,5Hp benzinmotor: Perfekt til aflivning Foderhåndtag: Ergonomisk foderhåndtag, der minimere belastning i arm og skulder ved fodring Postkasse med sug: Til aflivning af mink. Sug kan tilkøbes til postkassen GasUnit: Nem og enkel måde at, aflive syge og skadede dyr på farmen. Kapacitet ca. 125 aflivninger pr. flaske. Flaske: Returflaske, kan genfyldes. 9 Hp højtryksrenser: Benzindrevet højttryksrenser, til rengøring hvor der ikke er strøm tilgængelig. Fås også som 6,7 Hp. Rustfri røgrenser med røgrør. Passer til alle kasser, filteret er let at udskifte. Røgrenser til aflivningsvogn 2M Group A/S Multipumpen 2M Design 2M Industri 2M Byg Vadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf Fax post@2m group.dk group.dk Nr. 6. SEPTEMBER

36 CO 2 fra Yara Praxair Aflivning af mink skal ske hurtigt og smertefrit Det skal også være lettest muligt for dig - og samtidig sikre dig helt uskadte skind. CO 2 fra Yara Praxair indfrier alle dine krav CO 2 får minken til hurtigt at miste bevidstheden og kort herefter livet. CO 2 sparer dig for en masse arbejde i forbindelse med aflivningen. CO 2 er en ugiftig luftart, som du kan få leveret fra din Yara Praxair forhandler i 20 kg stålflasker eller 160 kg batteri.

37 Her kan du bestille CO 2 til din minkfarm Jylland Brande Ilt og Gas A/S Jyllandsvej Brande Tlf Danco Oil A/S Ølstrupvej 6, Hee 6950 Ringkøbing Tlf Haderslev Ilt og Gasdepot ApS Hirsevej Haderslev Tlf Herning Industrigas v/mogens Jakobsen Hesselbjergvej Herning Tlf gasbestilling@ herningindustrigas.dk IJ Rengøring Bindslevvej Bindslev Tlf Kolding Ilt & Gas A/S Nordager Kolding Tlf Kosan Gascenter v/per Nørby ApS Indkildevej Aalborg SØ Tlf Kosan Gascenter Østjylland Povl Guldager ApS Grønlandsvej 28D 8700 Horsens Tlf Optimera Danmark Tim Svensgaardvej Tim Tlf P. Conradsen A/S Knivholtvej Frederikshavn Tlf Rønde Industriteknik A/S Ydesmindevej Kolind Tlf Skive Ilt og Gas Ove Jepsen Væselvej Skive Tlf Special-Butikken Arne Bredahl A/S Engdahlsvej 12, Birk 7400 Herning Tlf Special-Butikken, Ribe A/S Industrivej Ribe Tlf Svejsecenter Syd Bygaden 4, Asserballe 6440 Augustenborg Tlf Sydvestjysk Indkøb A/S Tarp Hovedvej Esbjerg N Tlf Transmotor ApS Lemtorpvej Lemvig Tlf Værktøjssalget Eventyrvej Brønderslev Tlf Fyn Fyns Svejseteknik ApS Smedeløkken Munkebo Tlf Sjælland Electroma ApS Svejsemaskiner Formervangen Glostrup Tlf Kosan Gascenter, Jan Kirkeby A/S Kongstedvej 2d 4200 Slagelse Tlf Lystrup Grossisten A/S v/ Erik Lystrup Nystedvej Maribo Tlf Tage E. Olsen Valdemarsgade Vordingborg Tlf Vores landsdækkende forhandlernet er vores forlængede arm i dit nærområde. Kontakt din lokale forhandler for at få råd og vejledning eller for at bestille CO 2 til din minkfarm. Yara Praxair er et skandinavisk industrigasselskab. Vi er et Joint Venture selskab mellem det globale kemikalieselskab Yara International ASA og Praxair, Inc, som er et af verdens førende industrigasselskaber. Vi producerer, leverer og markedsfører CO 2, industrigasser, medicinske gasser, specialgasser samt tøris til de fleste industrier i Danmark. Vores målsætning er at tilbyde tilpassede løsninger i samarbejde med vores kunder og partner. I tillæg til gas tilbyder vi også installation og vedligehold af gas relateret udstyr monteret hos kunderne. Yara Praxair A/S Røde Banke Fredericia Tlf

38 Projektleder Trine Hammer Jensen (th.) og Anne Sofie Hammer på et tidligt tidspunkt i det fireårige plasmacytoseprojekt, hvis formål er at identificere årsagssammenhænge for smitte og reintroduktion af virus på minkfarme. Foto: Nicolai Lorenzen Midtvejsstatus på Plasmacytoseprojektet Det fireårige forskningsprojekt Molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytosevirus i minkvæv og miljøprøver har rundet det andet år, og vi gør derfor midtvejsstatus. plasmacytose Af Trine H. Jensen, KOPENHAGEN DIAGNOSTIK OG Mariann Chriél, Jakob Harslund og Anne Sofie Hammer, DTU Veterinærinstituttet [email protected] Som tidligere beskrevet i septembernummeret af Dansk Pelsdyravl (2010) er PCR-metoden til påvisning af plasmacytosevirus nu etableret og anvendes rutinemæssigt sammen med sekventering i daglig tale også kaldet typebestemmelse. Det kaldes en sekventering, fordi man kigger på den nøjagtige rækkefølge af virus-dna s byggesten. Denne rækkefølge (sekvens) kan variere med helt ned til én byggesten og disse forskellige rækkefølger benævnes typer (se figur 1). Et tidligere forskningsprojekt i , ledet af seniorforsker Laurids S. Christensen, identificerede to plasmacytosevirus-hovedtyper (1 og 2) med et antal undertyper. Der er større genetiske forskelle mellem type 1 og 2, men den praktiske betydning kendes ikke. Både det tidligere projekt og dette har vist, at den mest udbredte type virus på minkfarme i Nordjylland er type 1. I 38 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

39 !" #" Figur 1: A) et stykke DNA på 30 basepar (A,C, G,T) hvor den øverste streng/linje afviger med i et basepar (G/A) fra den nederste. B) Når det stykke oversæles Ml aminosyre ses en mindre ændring (V/I). $%&'(")*"" koncentrationen af virus i de undersøgte det første projekt blev mange forskellige undertyper fundet, men der er en prøver af luft, jord, flæskeklanner mm. er KONKLUSIONER FRA mindre!+,-".-/00,"12!"34"56"78.,38("9!:;:"<:=+">?@("a,b"c?,(.-,".-(,b&de%bf,"8g?%&,("h variation i disse undertyper i det for lille, om metoderne ikke er følsomme PLASMACYTOSEPROJEKTET materiale, der er indsamlet , nok, eller eventuelt en kombination af Næsten 100 prøver fra forskellige minkfarme med plasmacytose blev sekven- idet,-"78.,38("9<d!+"g(8"a,b"b,a,(.-,i"" type 1,0 er blevet påvist i hovedparten af det indsamlede materiale (77 ikke pt. er mulighed for at øge metodens teret (typebestemt) i perioden begge dele, vides ikke. Eftersom der #+24("A,-".-/00,"J@?,(.KL,.J"ME"8H%B@./(,".,.",B"H%BA(,"KBA(%B&"9NDO+I" pct. af i alt 99 prøver). Betydningen af de forskellige undertyper kendes ikke men følsomhed yderligere, har vi besluttet at koncentrere den sidste fase af dette pct. af disse var type 1,0. Den absolut dominerende type er type 1. Der er minimal forskel på de forskellige har formodentlig ikke nogen praktisk betydning, da der ikke er forskel, når dna et af plasmacytose. projekt om andre diagnostiske aspekter undertyper af plasmacytose, og hvis der er en praktisk betydning kendes denne oversættes til den funktionelle del af genomet (aminosyrer). Men typerne har tiltrukket sig en del opmærksomhed med henblik på en mulig anvendelse i I Veterinærinstituttets forsøgsdyrsfaciliteter på Lindholm har vi i et halvt år haft et infektionsforsøg, hvor 36 mink ikke. Der er etableret en stabil metode til at finde plasmacytosevirus i gødningsprøver. For at undersøge det kroniske sygdomsforløb for plasmacytosevirus, herunder smitteopsporingsarbejdet. blev inficeret med plasmacytosevirus type 1,0. Hver anden måned blev 12 spredning af virus i minken, tidspunkter Imidlertid gør de mange ens undertyper anvendelsen til smittesporing vanskelig. Når alle prøverne, der blev indsamlet i 2010, er analyseret, vil hele materialet blive vurderet i en sammenhæng. Som eksempel på disse variationer i typerne kan nævnes et meget interessant fund fra de farme, der fandtes smittet i Himmerland i denne vinter. Her blev fundet en ny undertype, der kun varierer med én byggesten i forhold til type 1,0. mink aflivet for at følge spredning af plasmacytosevirus i de forskellige organer. Smitteforsøget på Lindholm er afsluttet, og de sidste mink blev aflivet i februar. Blodprøverne er løbende blevet undersøgt for antistoffer og virus, og resultaterne vil blive sammenfattet snarest. Ligeledes er det store analysearbejde med organer, svaberprøver fra mundhulen, opsamlede gødningsprøver og forskellige miljøprøver fra stalden påbegyndt. Når dette arbejde er afsluttet, vil for virus-udskillelse mv. blev der udført et smitteforsøg på Lindholm. I alt 36 mink indgik i forsøget som har varet et halvt år. tak for indsatsen En stor tak til de mange minkavlere, som har bidraget med mink og til Jørgen Østergaard for indsamlingen af de mange mink, der muliggør forskningsprojektet. Tak til Miljøprøver det blive rapporteret i Dansk Pelsdyravl. Laurids Siig Christensen for samarbejde omkring typebestemmelse og Ulrich Bay Det har desværre ikke været muligt at Gosewinkel for hjælp vedrørende indsamling af miljøprøver. påvise plasmacytosevirus i de indsamlede sidste halvdel af projektet miljøprøver med undtagelse af gødningsprøver. Hvorvidt det skyldes, at Databehandling og sammenfatning af forsøgsresultater og laboratorie- Nr. 6. SEPTEMBER

40 analyser fra forsøget på Lindholm, både virologisk, patologisk og statistisk, vil fylde en stor del af den sidste fase af projektet. Herunder også forsøg på videreudvikling af real time-pcr, som er en lidt hurtigere og kvantitativ PCR til bestemmelse af forekomst af plasmacytosevirus. Med kvantitativ menes, at metoden ikke alene bestemmer om der er virus, men også kan anvendes til at kvantificere mængden. Mulighederne for at anvende filterpapir til indsamling af prøver til PCR-diagnostik vil blive afprøvet. Desuden vil det være ønskeligt at kunne anvende metoderne til smitteopsporing og dermed kunne følge udviklingen i spredningen af plasmacytosetyperne i nye udbrud. Denne mulighed er ikke mindst interessant i lyset af den variation, der er fundet omkring infektionerne i Himmerland i forhold til Vendsyssel. Undersøgelser af vilde mårdyr som mulige smittebærere vil også blive prioriteret. Dette skyldes, at plasmacytosevirus er påvist i vilde mink fra Bornholm, samt i en ilder fra Jylland. Disse typer er dog indbyrdes meget forskellige, og forskellige fra de plasmacytosestammer, der er fundet i farmede danske mink. Det indebærer, at der skal gennemføres flere molekylærbiologiske analyser. Tidligere studier (Alexandersen m.fl. 1985) har vist, at katte kan være potentielle smittebærere og derfor vil vi teste katte for forekomst af plasmacytosevirus modtaget fra minkfarme med mange reagenter. Desuden undersøges alle mårhunde og andre vilde mårdyr, som laboratoriet modtager, for plasmacytose. PCR-METODEN TIL KOPENHAGEN DIAGNOSTIK? PCR-metoden, der kan påvise plasmacytosevirus, er indført på Veterinærinstituttet i Aarhus, men det ligger allerede fast, at dette arbejde i nær fremtid skal flyttes fra Aarhus til København. Med ansættelsen af Trine Hammer Jensen på Kopenhagen Fur arbejdes der nu på at etablere samme PCR-diagnostik på Kopenhagen Diagnostik i Glostrup. Metoden skal bruges som supplement til den velkendte antistoftest i tilfælde af, at screeningen med antistof-testen påviser reagenter på en farm. Ny dyrlæge i Kopenhagen Fur Trine Hammer Jensen, 37, er blevet ansat som dyrlæge på Kopenhagen Diagnostik (tidl. Dansk Pelsdyr Laboratorium) i Glostrup. Hun kommer fra en stilling på Veterinærinstituttet i Aarhus, hvor hun arbejdede med diagnostik af pelsdyrsygdomme i næsten fem år. Inden for de seneste tre år har Trine desuden været tovholder i projektet molekylærbiologisk diagnostik af plasmacytoseevirus i minkvæv og miljøprøver, som tidligere har været omtalt i fagbladet Dansk Pelsdyravl. Trine Hammer Jensen har primært beskæftiget sig med pelsdyr, men har dog også haft tre år i praksis i det nordjyske. Det bliver en del af opgaven i Kopenhagen Fur at være med til at opbygge et netværk med de dyrlæger, som efter at sundhedsrådgivningerne er trådt i kraft, har valgt at indgå rådgivningsaftaler med de danske pelsdyravlere. Trine Hammer Jensen vil over det næste trekvarte år skulle overtage det arbejde, som nuværende dyrlæge Claus Willadsen har varetaget, da han til næste år har valgt at gå på pension. 40 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

41 Over 100 forskellige redskaber på lager Halmudlægger med dobbelt så stor kapacitet Gylleskraber Kalkspreder Sandspreder Højtryksrenser Rendeskraber Gravearm Dobbelt halmrive Sakserive Rotorklipper samarbejder med - din lokale og selvstændige boligbutik Er du en af de mange... der siden årsskiftet har oplevet aktiemarkedernes voldsomme fald og derved udhuling af formuen/ pensionsopsparingen? eller er du blevet nervøs for dine indlånsmidler? så er der hos os nogle rigtig gode alternativer til investering 23% fald i C20 indeks (udvikling i de danske aktiekurser fra til ). Kilde: Euroinvestor.dk Statsaut. ejendomsmægler, MDE Torvegade 5e 6950 Ringkøbing Tlf Nr. 6. SEPTEMBER

42 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK PELSDYRAVL Hvalpesygen er dukket op igen efter fire år, og så er der fundet plamacytose-reagenter i 25 farme. Til gengæld er ingen af de 15 farme syd for Limfjorden, som fik konstateret plasmacytose i fjor, faldet i år. Sygdomme tekst: Dyrlæge Claus M. Willadsen [email protected] I maj juni 2011 har Kopenhagen Diagnostik undersøgt knapt blodprøver fra i alt farme. For hovedparten af farmene har det drejet sig om den obligatoriske goldtævetest, dvs. testning af minimum 10 pct. af avlsdyrene. En del nordjyske farme har dog foretaget yderligere testning af avlsdyr. Omkring dyr er testet i forbindelse med salg/flytning; heraf er ca dyr gået til udlandet, især til Polen. Der er fundet reagenter i prøver fra i alt 25 farme. I den nordjyske bekæmpelseszone blev der påvist reagenter i 23 farme (16 i 2010). I 19 af de pågældende farme var der fundet reagenter i forrige sæson, og 6 af disse 19 havde saneret ved sidste sæsons afslutning. Af de resterende 13 farme havde de 12 reagenter i februartesten i år. 19 af reagent-farmene ligger i området umiddelbart nordvest for Frederikshavn. Som det fremgår af tabellen har netop dette område gennem hele perioden været hårdt ramt af plasmacytose. Til sammenligning er der i den anden tabel anført de tilsvarende tal for en i mange henseender sammenlignelig gruppe, nemlig farme beliggende omkring Sæby. Blandt disse farme er der i de seneste 4 år sket en væsentlig forbedring i plasmacytose-situationen. Forskellen mellem forløbet i de to grupper kan have mange årsager, men det vil være rimeligt at mene, at den forholdsvis høje saneringsprocent blandt farmene i Sæby-området har spillet en afgørende rolle. REAGENTER VED GRENÅ Uden for bekæmpelseszonen er der i denne omgang fundet reagenter i to farme beliggende tæt ved hinanden godt 10 km nordvest for Grenå. Smittegangen her er ganske klar, idet den ene farm i november/december 2010 havde modtaget dyr til pelsning fra en farm nord for Randers, hvor der ved hantesten i januar blev fundet 50 pct. reagenter. Umiddelbart efter konstateringen af reagenter i den sidstnævnte farm blev der foretaget totaltest i farmen ved Grenå. Ved denne lejlighed fandtes ingen reagenter; men ved goldtævetesten fandtes reaktion i knap 40 pct. af prøverne fra farmen samt fra en farm ca. 200 meter borte, hvor samme avler også har dyr. Denne farm gennemskæres af en kommunevej, og avleren har kun indsat dyr i den del af farmen, som ligger på den ene side af vejen, mens den del af farmen, som ligger på den modsatte side af vejen, drives af en anden avler. Blandt godt 800 prøver indsendt af den anden avler i slutningen af maj viste [kun] to prøver reaktion for plasmacytose. I august var situationen betydelig forværret, hvilket var forventeligt, idet de to dele af farmen har fælles gylleanlæg 30 pct. reagenter ved testning af 720 prøver. I endnu en nabofarm er fundet en enkelt reagent i august. Og så kan vi glæde os over, at der ikke i nogen af de 15 farme syd for Limfjorden, hvor der i forrige sæson blev der konstateret plasmacytose og af hvilke 13 farme sanerede ved sæsonens udgang, er fundet reagenter i indeværende sæson. Andre smitsomme sygdomme I midten af juli fik Kopenhagen Diagnostik meddelelse om det første udbrud af virusinteritis, og frem til 15. august er der rapporteret i alt 9 udbrud, hvilket er nogenlunde det samme antal som for den tilsvarende periode i fjor. I skrivende stund er vaccinationshistorie og sygdomsforløb ukendt for to besætninger. I 6 farme var hvalpene enten ikke blevet vaccineret, da problemerne startede, eller der var vaccineret 1-2 uger forinden på besætningsplan kan man først regne med acceptabel beskyttelse 2-3 uger efter vaccination. Dødeligheden har varieret fra stort set ingenting til 1,5 pct. af hvalpene. I den sidste farm var der vaccineret ca. 3 uger forud; her var tabene minimale. Efter knap fire år uden hvalpesyge er sygdommen tilsyneladende igen dukket op, idet der sidst i august blev påvist hvalpesygevirus i 3 kadavere indsendt fra en [uvaccineret] midtjysk farm. 42 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

43 Nr. 6. SEPTEMBER

44 På trods af at de undersøgte dyr både i levende live og ved obduktionen på laboratoriet i Aarhus viste typiske tegn på hvalpesyge, har sygdommen indtil nu haft et meget behersket forløb, idet der efterfølgende ved grundig gennemgang af hele besætningen kun er fundet ganske få dyr med tegn, som peger i retning af hvalpesyge. Om dette varer ved, vil tiden vise. Straks efter konstateringen blev hele besætningen vaccineret. I år er der endnu ikke rapporteret udbrud af smitsom lungebetændelse, men risikoperioden nærmer sig med raske skridt. Sygdommen forekommer hele året; men i reglen ses alvorlige udbrud kun i perioden fra sidste halvdel af september til pelsningen er overstået. Avlere, som har vaccineret deres besætning mod sygdommen på anbefalet vis, har ingen grund til bekymring, for her i landet er der ikke set udbrud i vaccinerede farme. I uvaccinerede farme skal man derimod være meget på vagt, så der kan sættes ind med medicinering via foderet, så snart de første tilfælde er observeret. Erfaringerne fra de seneste år viser, at kun præparater indeholdende sulfatrim (sulfonamid plus trimetoprim) er effektive mod sygdommen. Både dosis og behandlingsperiode skal nøje overholdes. Behandlingsperioden er 5 dage. Af og til dukker sygdommen op igen nogle uger efter overstået medicinering, og behandlingen må i så fald gentages. Det er meget vigtigt, at den enkelte behandlingsperiode ikke overstiger 5 dage, da de bakterier, som er årsag til sygdommen, meget hurtigt bliver sulfaresistente. På grund af muligheden for hurtigt opstående resistens er det også klogt i risiko-perioden ikke at anvende sulfa-præparater mod infektiøse lidelser, som kan klares med andre antibiotika. Så har man altid et effektivt middel i baghånden, hvis der skulle udbryde smitsom lungebetændelse. Området nordvest for Frederikshavn Sæson Antal farme i alt Antal avlstæver i alt Gennemsnit pr. farm Antal farme med reagenter % farme med reagenter Antal reagent-farme saneret % Reagent-farme saneret Området omkring sæby Sæson Antal farme i alt Antal avlstæver i alt Gennemsnit pr. farm Antal farme med reagenter % farme med reagenter Antal reagent-farme saneret % Reagent-farme saneret TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

45 Automatisk udskrabning i gyllerender Med automatisk udskrab i gyllerenderne får du mange fordele og lettere arbejdsgang. Mindre ammoniak fordampning. Bedre klima i minkhallerne. Mindre og lettere arbejde ved renderne. Udmugningssystemer Bagskyls- og vakuumudmugning. Automatisk udskrab i render samt gylle separering. Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af BIECO anlæg. Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg Fremløb til drikkeventiler Returvand fra drikkeventiler Drikkeventil Indbygget hvalpeskål. Minimal vandspild. Rustfri stålstift. Frostfrie cirkulationsvandingssystemer Cirkulationsvandingssystemer Med cirkulation sikres frisk tempereret drikkevand året rundt. Om sommeren afkølet vand og ved vinterdrift frostfrit vand. Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! Transportør: Passer perfekt sammen med GasBox'en. Fås som 2,4 eller 3 meter Autotæller: Aflivningsvogne: Co2 og kulilte vogne i 1200 og 1500 mm. GasBox: Hydraulisk med tip. Frem og Bak. Ergonomisk Tilbehør til GasBox kan tilkøbes. El Mover: Elektrisk med variabel hastighed frem og tilbage. Kan køres fra begge ender Mange muligheder 2M Group A/S Multipumpen 2M Design 2M Industri 2M Byg Vadehavsvej 3, 6852 Billum Tlf Fax post@2m group.dk group.dk Nr. 6. SEPTEMBER

46 KONTROlraPPORTERNE BLIVER PÆNERE Der er blevet længere mellem indskærpelser og påbud fra Plantedirektoratets kontrollanter - men det er stadig ikke godt nok. DYREVELFÆRDSKONTROL AF MICK MADSEN [email protected] foto: Jesper Clausen Danske minkavlere er blevet bedre til at overholde de gældende regler for dyrevelfærd. De seneste tal, som er baseret på Plantedirektoratets kontrolrapporter fra 122 danske farme fra januar til maj 2011, viser, at 94 farme slet ingen anmærkninger fik. Det svarer til 77 pct. af de kontrollerede farme, og dermed var der anmærkninger på 23 pct. af farmene. Det er stadig gamle travere som manglende rør, hylder, halm og diverse registreringer, som der bliver givet flest indskærpelser eller påbud omkring. I sidste års totalkontrol var der anmærkninger til 50 pct. af farmene, så fremgangen er pæn, men det er nødvendigt, at det bliver endnu bedre. - Mine avlerkollegaer har i det store hele taget situationen med den seriøsitet, som den fortjener. De fleste har forstået, at det er erhvervets langsigtede overlevelse i Danmark, som står på spil, og jeg er virkelig glad for, at erhvervet samlet set har formået at forbedre tallene så markant, siger Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening. Han hæfter sig ved, at Plantedirektoratets kontrollanter kun finder meget få reelle sår og skader på mink. Alligevel er formanden ikke helt tilfreds, for de mindre forseelser fylder for meget og giver, retfærdigt eller ej, anledning til for meget negativ omtale i medierne: - Jeg er ikke tilfreds, fordi tallet stadigvæk er for højt. Nu har vi haft fuldt fokus på det her i halvandet år, og jeg begriber ikke, at der stadig mangler rør, hylder, halm eller vindue i aflivningskassen nogle steder. Jeg synes, det er lidt et svigt over for fællesskabet, men jeg vælger at tro på, at vi nok skal få de sidste med, siger han. FØDEVARESTYRELSEN: PLADS TIL FORBEDRINGER Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Per Henriksen hæfter sig ved den positive udvikling i antallet af sanktioner. Han finder det især positivt, at der findes færre mink med ubehandlede sår og skader i forbindelse med kontrollen, men siger samtidig, at der er stadig plads til forbedringer. - Jeg er sikker på, at de initiativer, som branchen og myndighederne allerede har iværksat samt de kommende uddannelseskrav til minkavlere vil kunne medvirke til at forbedre dyrevelfærden yderligere. Jeg er heller ikke i tvivl om, at den enkelte avler lægger sig i selen med hensyn til at skabe gode forhold for dyrene og dermed overholde gældende regler, siger Per Henriksen, som i øvrigt opfordrer avlerne til at følge de anbefalinger, som kommer fra Dansk Pelsdyrsavlerforening. INDSKÆRPELSER OG PÅBUD En indskærpelse er en regelforklaring og en præcisering af, at gældende regler skal overholdes. Det er således en mild sanktion, som ikke følges direkte op af endnu et kontrolbesøg. Hovedparten af myndighedernes anmærkninger har været indskærpelser, og indskærpelserne tæller i statistikken. Et påbud er en klar besked om, at noget på farmen skal bringes i orden. Et påbud følges op med et ekstra kontrolbesøg, hvor kontrollanten sikrer sig, at påbuddet er blevet efterlevet. 46 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

47 De fleste har forstået, at det er erhvervets langsigtede overlevelse i Danmark, som står på spil. Tage Pedersen, formand for Dansk Pelsdyravlerforening Pct. farme med indskærpelser eller påbud 2009 (Veterinærrejseholdets ekstraordinære kontrol af 140 farme) 2010 (Plantedirektoratets totalkontrol af ca farme) 2011 (Plantedirektoratets kontrol af 122 farme, jan.-maj) % * Langt hovedparten af indskærpelser og påbud er givet for manglende halm, rør eller hylde og mangelfuld medicin- og dødsfaldsregistrering. Indskærpelser vedr. hegning er ikke med i statistikken. Indtil videre har der i 2011 været anmærkninger på 23 pct. af de danske pelsdyrfarme. Det er ikke godt nok, mener bestyrelsesformand Tage Pedersen. Nr. 6. SEPTEMBER

48 DALUM LANDBRUGSSKOLE Grundlagt i 1862 som en højskole, men blev genåbnet som landbrugsskole i Elever kan både tage en uddannelse som landbrugsassistent, som faglært landmand, som jordbrugsteknolog samt diverse lederuddannelser på Dalum Landbrugsskole TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

49 LANDBRUGSSKOLER FLOKKES OM MINKAVL Ved årsskiftet satte Kopenhagen Fur sig for at forsøge at få minkavl på skemaet på flere landbrugsskoler i Danmark. Det er lykkedes over al forventning. REKRUTTERING AF MARIE GRABOW WESTERGAARD [email protected] foto: Jens Tønnesen/L&F Flere landbrugsskoler med minkavl på skoleskemaet og flere landbrugselever med mink som speciale. Det var målet, da Kopenhagen Fur i vinter for alvor besluttede sig for at sætte fokus på medlemsnedgangen i Dansk Pelsdyravlerforening. For med det stigende aldersgennemsnit i foreningen og en meget lav tilgang af unge medlemmer skulle der handling til. Derfor gik Kopenhagen Fur ved årsskiftet i gang med at kontakte landbrugsskoler rundt omkring i landet. Som de eneste havde Asmildkloster Landbrugsskole to særlige forløb med undervisning i minkavl på uddannelsen til faglært landmand, og det fortsætter de med at have. Men med lige omkring 110 minkavlere, der har meldt sig klar til at modtage en landbrugselev, er det nødvendigt med flere skoler, der tilbyder undervisning og en større geografisk spredning på skolerne. Heldigvis har skolerne stået i kø for at lave både længere og kortere undervisningsforløb omkring minkavl og på flere undervisningsniveauer. I alt fire landbrugsskoler tilbyder nu undervisning i minkavl. Forstander på Gråsten Landbrugsskole Peder Damgaard, en af de nye landbrugsskoler der fra dette semester har minkavl som valgfag, mener, at Kopenhagen Fur har gjort det helt rigtige ved selv være opsøgende over for landbrugsskolerne. Jeg vil gerne rose Kopenhagen Fur for, at de selv har taget initiativ til at kontakte landbrugsskolerne. Det viser både os og de unge, at Kopenhagen Fur virkelig mener det, når de siger, de er interesserede i at få flere unge. Og det er en ros, jeg gerne vil give både som forstander på Gråsten Landbrugsskole, men også som formand for Danske Landbrugsskoler, siger Peder Damgaard. Han har også været glad for den kontakt og hjælp, han har fået tilbudt lokalt fra lokalforeningen Syd- og Sønderjyllands Pelsdyravlerforening. Det har også været en betydende faktor for skolens beslutning om at begynde at undervise i minkavl. MARKEDSFØRING GJORDE FORSKELLEN Fra semesterstart i september kan eleverne vælge minkavl som valgfag på andet hovedforløb af uddannelsen faglært landmand på Gråsten Landbrugsskole. Holdet har allerede fået otte forhåndstilmeldinger, og Peder Damgaard regner med flere, når nyheden om mink-holdet spreder sig. Vil kommende landmænd hellere mere østpå og modtage undervisning i minkavl, er Dalum Landbrugsskole på Fyn nu også en mulighed. Både som valgfag på andet hovedforløb som i Gråsten, men også på skolens lederuddannelse, som er en overbygning til uddannelsen faglært landmand. ASMILDKLOSTER LANDBRUGSSKOLE Asmildkloster Landbrugsskole blev grundlagt i I 1908 var der 72 elever, som alle boede på skolen, men i 1920 rundede skolen 100 elever, og i dag undervises 160 elever på skolen. Asmildkloster Landbrugsskole var den første landbrugsskole, der fik et uddannelsesforløb inden for minkavl. I år er det ottende år i træk, de udbyder faget. Skolen tilbyder både uddannelse som landbrugsassistent, som faglært landmand, lederuddannelse og agrostudent. GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE Året for grundlæggelsen af Grindsted Landbrugsskole er ukendt. Elever kan både tage en uddannelse som landbrugsassistent, som faglært landmand og lederuddannelsen på Grindsted Landbrugsskole. Det hele startede faktisk med, at vi havde en elev, Malene Petersen, der ville tage en lederuddannelse inden for mink. Det fik vi så arrangeret, og samtidig blev vi kontaktet af Kopenhagen Fur, som var interesseret i et samarbejde, og så rullede bolden, siger uddannelsesleder på Dalum Landbrugsskole Asger Clausen. Han forklarer, at det faktum, at Kopenhagen Fur selv laver en del af markedsføringen for uddannelser inden for minkerhvervet, har givet Dalum Landbrugsskole mod på at starte en speciel linje på Nr. 6. SEPTEMBER

50 GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE Grundlagt i 1924 for at fejre Sønderjyllands genforening med Danmark. Der var i starten 62 elever, men i dag er der plads til 160, hvoraf 130 kan bo på skolen. Man kan både tage en uddannelse som landbrugsassistent, som faglært landmand og lederuddannelsen på Gråsten Landbrugsskole. lederuddannelsen, som ligger ud over valgfaget, elever kan vælge på andet hovedforløb. Rent historisk har minkavl været et snævert område kun for potentielle kendere, men fordi Kopenhagen Fur har valgt at lave en rekrutteringskampagne, og vi havde erfaringen med Malene, så føler vi, at tiden er moden til også at udbyde undervisning i pelsdyrerhvervet. Vi forsøger som skole hele tiden at udvikle os, og det her er en oplagt mulighed, siger Asger Clausen. På Grindsted Landbrugsskole tilbydes der i første omgang ikke en specifik linje for elever med interesse i minkavl. I stedet bliver alle elever på første og andet hovedforløb af faglært landmand-uddannelsen undervist i minkavl. Forstander Kurt Østergaard regner med, at skolen laver nogle temaforløb, som kommer godt rundt om erhvervet. Vi satser på at kunne lære eleverne om årets gang på en minkfarm, så de kommer godt rundt om både parring, udsætning og pelsning. Vi har også lige haft elever med på farmbesøg og besøg hos Kopenhagen Fur i Glostrup, og det håber vi også at kunne med kommende hold, siger Kurt Østergaard. KVALITETSUNDERVISNING Lederen af Fur Academy, Hanne Kirkegaard, er meget glad for den store interesse hos landbrugsskolerne, men hun er også glad for den interesse landbrugsskolerne har vist over for tilbud om kurser og efteruddannelse hos Kopenhagen Fur og den nye lærebog, som bliver færdig til oktober. Jeg er naturligvis glad for, at skolerne vil være med. Men jeg er mindst lige så glad for, at skolerne ikke kun vil undervise, men give kvalitetsundervisning til de unge. Alle skoler har vist interesse for kurser og efteruddannelse, og det viser mig, at de oprigtigt interesserer sig for at give god kvalitetsundervisning, ikke bare at kunne tilbyde så mange fag som muligt, siger Hanne Kirkegaard. Så på bare et halvt år er det lykkedes at opnå næsten alle af Kopenhagen Furs målsætninger på uddannelsesområdet. Nu er det eleverne, der skal i gang. I gang med at lære om fremtidens minkavl. OM LANDBRUGSSUDDANELSER For at komme ind på uddannelsen som landbrugsassistent og faglært landmand kræves 9.-klasses afgangseksamen. Landbrugsassistent-uddannelsen tager to år. Faglært landmand med speciale inden for enten planteavl eller husdyr tager tre år og otte måneder. For at komme ind på lederuddannelsen skal eleven være faglært landmand, og uddannelsen tager tre semestre, altså halvandet år at gennemføre. Alle uddannelserne indeholder et grundforløb og minimum to praktikforløb som elev hos en landmand. Langt flere landbrugsskoleelever får nu mulighed for at uddanne sig inden for minkavl. Dansk Pelsdyravlerforening håber på, at det vil sætte skub i et generationsskifte i branchen. 50 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

51 FREMTIDENS KO ER EN MINK HUSK Begrænset antal praktikpladser! Lige nu har 25 minkavlere ledige praktikpladser til 25 heldige landbrugselever. Gå ind på kopenhagenfur.com/landbrugselev og læs om dine fremtidsmuligheder i minkbranchen. DANSK PELSDYRAVLERFORENING Nr. 6. SEPTEMBER

52 Meningen med pilotprojektet er at indsamle viden om, hvad virksomhederne konkret har brug for. Det er en helt ny måde at arbejde på. Patrizia V. Christensen, marketing director, Kopenhagen Fur Nyt udviklingsprojekt styrker modebranchen Kopenhagen Fur har sammen med Modezonen lanceret et nyt designprojekt, der skal hjælpe virksomheder til vækst. design TEKST OG FOTO: JOSEPHINE HALD Den 15. juni lød startskuddet på Kopenhagen Furs nye satsning Design Incubator, som er lavet i samarbejde med Modezonen. Modezonen er en oplevelseszone, der er oprettet af Erhvervs- og Byggestyrelsen i Modezonens opgave er at ruste den danske modebranche til den globale konkurrence. Kopenhagen Furs marketing director Patrizia V. Christensen er initiativtager til projektet. Hun forklarer, at de har valgt nogle små, men etablerede designvirksomheder, fordi disse virksomheder mangler et skub for at komme videre med deres vækstplaner. Der er altså ikke tale om et iværksætterprojekt, men et vækstfremmende initiativ. Det er dem, der allerede er færdige med skolen, og de har allerede startet deres egen brand og har meget potentiale. De er utroligt tit meget nyskabende, og derfor er de spændende for os, siger hun. Hun forklarer, at hvis man har en trappe med fem trin, står de udvalgte designere mellem andet og tredje trin. Der er i første omgang valgt fem virksomheder ud. Det er Stine Goya, Jewlscph, Ole Yde, Soulland og Barbara I Gongini. De blev valgt ud af de 15 virksomheder, som havde meldt sig. Kristine Sele Reinhard fra Erhvervs- og Byggestyrelsens modezonen er også projektleder på Design Incubator. Hun fortæller, hvorfor Modezonen gerne ville være med til projektet: Vi havde længe gerne ville være med til et incubatorprojekt. Vi var i gang med at undersøge mulighederne, da Modezonen blev oprettet, men det faldt desværre sammen med finanskrisens start, så der var ikke nogen, der var villige til at investere i designprojekter, siger hun. Derfor passede det dem godt, da Ko- 52 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

53 penhagen Fur og Patrizia V. Christensen kontaktede Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det er det vækstlag, der er interessant, og det er en fordel, at der er en privat aktør med i form af Kopenhagen Fur, siger Kristine Sele Reinhard. Designerne er positive De fem virksomheder får nogle forskellige redskaber, så de kan få mest muligt ud af projektet. Der er blandt andet blevet lavet en klippekortordning. Den går ud på at virksomhederne får fem klip hver, som de kan vælge at bruge, som de har lyst. For hvert klip får de en hel dag med en ekspert, som kan hjælpe dem. Det giver virksomhederne mulighed for at skræddersy ordningen, så den passer dem bedst muligt. Flere af virksomhederne har allerede brugt nogle af deres klip, og de har alle udtrykt sig meget positivt om ordningen. Udover klippekortet har de hver især fået en mentor, som er specielt udvalgt, så det passer bedst til virksomhedens behov. Grunden til, at det er sådan, er at undgå kasseløsninger og være mere fleksible. Vi ved, at de er rigtigt glade for det, de har fået indtil nu, og vi har fået nogle rigtig gode tilbagemeldinger om, at det her har skubbet dem hurtigere frem. Det er selvfølgelig rigtigt godt at høre, siger Patrizia V. Christensen. Investorer skal sikre fremtiden Lige nu er projektet stadig på prøve, og derfor er der stadig meget for Kopenhagen Fur og Modezonen at lære. Meningen med pilotprojektet er at indsamle viden om, hvad virksomhederne konkret har brug for. Det er en helt ny måde at arbejde på, og vi er også ved at lære, hvordan vi bedst gør det, hvis vi skal støtte disse virksomheder, siger Patrizia V. Christensen. Både hun og Kristine Sele Reinhard håber, at projektet kommer til at fortsætte. Det kræver dog nogle flere investorer. Vi håber på at få kommunen med i næste runde. Det er blandt andet, fordi vi ser projektet som en mulighed for at skabe et mere dynamisk designmiljø i København. Det er noget, vi har arbejdet med fra starten og allerede fra etableringen af Kopenhagen Studio, siger Patrizia V. Christensen. Kristine Sele Reinhard er enig og lægger vægt på, at det er vigtigt, at branchens viden kommer længere ud. Modebranchen har haft et ry for at være meget lukket, men det er vigtigt at få den viden og de kompetencer, vi har, bredt ud, siger hun. Målet for fremtiden er også at brede projektet ud, så det kommer til at omfatte andre designgrene som industrielt design. Det kunne betyde et innovativt samarbejde på tværs af designgrenene, siger Kristine Sele Reinhard. Design Incubator løber i første omgang indtil den 15. december Nr. 6. SEPTEMBER

54 GYLLEBEHOLDERE SKAL HAVE ALARMER En række uheld med gylleanlæg, som har givet større eller mindre skader på det omgivende miljø, betyder, at der er kommet krav om bl.a. beholderbarrierer og alarmsystemer til gyllebeholdere i såkaldte risikoområder. Miljøregler Af KONSULENT MARIA BLÆSBJERG OG RÅDGIVNINGSCHEF HANS HENRIK MØLLER [email protected] foto: Hans Henrik Møller En række uheld med gyllebeholdere de senere år resulterede i en ændring af Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end tre dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., som trådte i kraft 15. februar Ændringen indeholder bl.a. krav om beholderbarrierer og alarmsystemer til gyllebeholdere, som skal være opfyldt senest 1. januar De nye regler har størst betydning for de gyllebeholdere, som ligger i et såkaldt risikoområde. Et risikoområde er et område, hvor terrænet har en gennemsnitlig hældning på mere end seks grader fra beholderen mod et vandløb eller en sø. Hvis beholderen desuden ligger mindre end 100 meter fra en sø eller et vandløb skærpes reglerne yderligere. Alle reglerne skal være opfyldt senest 1. januar INDEN FOR RISIKOOMRÅDET En gyllebeholder, som befinder sig i et risikoområde og mindre end 100 meter fra en sø eller vandløb, skal udstyres med både et alarmsystem og en beholderbarriere. Alarmsystemet skal registrere pludselige fald i overfladen i 1. oktober 2011 i stedet for at etablere en gyllebeholderen og meddele det elektronisk, for eksempel via en sms. En beholderbarriere. beholderbarriere er en jordvold eller en UDEN FOR RISIKOOMRÅDET betonmur omkring beholderen, som kan De gyllebeholdere, der ligger i et fladt holde gylle svarende til minimum den terræn, skal ikke lave hverken beholderbarriere eller terrænregulering. Men de del af beholderen, der ligger over terræn, tilbage. Findes gyllebeholderen i beholdere, som ligger mindre end 100 risikoområdet, men mere end 100 meter meter fra søer og vandløb, skal udstyres fra søen eller vandløbet, kan beholderbarrieren erstattes af en terrænregule- overfladen. med et alarmsystem for pludselig fald i ring, som kan tilbageholde mindst 25 kubikmeter gylle. En beholderbarriere Hvis din gyllebeholder ligger i et skrånende terræn, og du er i tvivl om det skal være mindst 30 meter fra naboskellet, hvilket kan give problemer for mange er mere eller mindre end seks graders af de beholdere, som ligger i tilknytning hældning, kan du finde din farm og gyllebeholder under Arealinformation på til minkfarme i risikoområder. Der vil du kunne Lovgivningen giver mulighed for af lave se, om terrænet er mere eller mindre en plan for afvikling af beholderen inden end 6 grader. Det mest sikre er dog en GÆLDENDE REGLER FOR GYLLEBEHOLDERE Beholdere må ikke være udstyret med spjæld eller lignende med forbindelse til fortank, hvis gyllebeholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau. Pumperøret skal sikres, så gyllen ikke kan pumpes ud, når pumpen ikke anvendes. Dette gøres ved at pumperøret svinges ind over beholderen og fastlåses, eller også skal den værre forsynet med en afspærringsventil. Pumpen skal være forsynet med en timer, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere gylle fra beholderen, end det der svarer til en gyllevogn. Pumpning mellem beholdere kan foregå uden timer, hvis der i stedet er for eksempel manuel overvågning. Gyllepumper skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes i gang utilsigtet. Afbryderen skal være låst, når pumpen ikke anvendes. 54 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

55 Kravene til gyllebeholdere i nærheden af vandløb eller søer bliver skærpet med virkning fra 1. januar konkret måling af højdeforskellen og afstanden mellem beholder og vandløb eller sø. Omsat til almindelige mål svarer det til ca. 1 meter fald pr. 10 meter. ANMELDELSE TIL KOMMUNEN Alarmsystem og terrænregulering kan laves uden forudgående anmeldelse til kommunen. Ligger gylleholderen i et risikoområde og mindre end 100 meter fra sø eller vandløb, skal der enten indsendes anmeldelse om etablering af beholderbarriere eller en plan for afvikling af beholderen. Kommunen har ifølge lovgivningen 14 dage til at behandle en ansøgning om beholderbarriere, og idet den skal være etableret inden den 1. januar 2012, haster det lidt at få den indsendt. Plan for afvikling skal være indsendt senest 1. oktober i år. Ønskes du yderligere oplysninger om de skærpede regler for gyllebeholdere, kan du kontakte Kopenhagen Rådgivning. Her kan du få svar på både placering af beholderen, afstande til søer og vandløb og få hjælp til at lave en anmeldelse til kommunen. TILTAG I FORBINDELSE MED OPBEVARING AF GYLLE Afstand til vandløb eller sø Alarmsystem Terrænændring Beholderbarriere Risikoområde: Over seks grader fald til vandløb eller sø* Ikke risikoområde: Under grader fald til vandløb eller sø* Mere end 100m Ja Ja Nej Mindre end 100m Ja Nej Ja Mere end 100m Nej Nej Nej Mindre end 100m Ja Nej Nej * Gælder kun for søer over 100 m 2 Nr. 6. SEPTEMBER

56 GUIDE: SÅDAN BLIVER DU AVLER-AKTIVIST Dyreretsbevægelsens tilhængere er gode til aktivisme. De er ganske få mennesker, men de laver så meget larm, at de har ændret lovgivninger. Der er dog ingen grund til, at pelsdyravlere ikke skulle kunne gøre det samme. FARMBESØG Der findes ikke så godt et argument for pelsdyravl som at invitere folk på farm. Alle, der med egne øjne har set, hvordan produktionen foregår, er klar til at ændre en negativ holdning til erhvervet. Ring eller skriv til lokale skoler og foreninger og fortæl dem, at de er velkomne til at besøge din farm. Sørg også for, at dit lokale netværk er klar over, at du gerne vil have besøg. På den måde kan netværket hjælpe med at formidle kontakten til interesserede gæster. Hvis du gerne vil have hjælp til at skrive en invitation, kan du henvende dig til Kopenhagen Furs kommunikationsafdeling. Selv om de politiske meldinger fra Dyrenes Beskyttelse tyder på, at organisationen er vendt på en tallerken og ønsker et forbud mod pels, er det ikke en holdning som baglandet bakker op om. Dansk Pelsdyravlerforening har fået mange positive tilkendegivelser fra medlemmer af Dyrenes Beskyttelse, og derfor er det også en god ide at invitere din lokale afdeling af Dyrenes Beskyttelse. Lokale politikere er også vigtige at få på farmbesøg. For politikere gælder det, at de skal forsynes med argumenter på de kritiske spørgsmål, som pelsmodstanderne stiller - og den bedste måde at overbevise politikerne på, er ved at vise dem virkeligheden. Invitér både byrådspolitikere og folketingspolitikere, som er opstillet i dit lokalområde. Invitationen kan både være skriftlig og mundtlig, men det er oftest sværere for folk at sige nej, hvis du taler med dem. Endelig skal du huske at bestille et Kom og besøg min minkfarm -skilt fra Kopenhagen, som kan stilles op ved vejen uden for din farm. Skiltet kan du få ved at kontakte Avlerservice på tlf LÆSERBREVE Læserbreve er velsagtens den mest traditionelle form for aktivisme, man kan forestille nu om dage, men det bør ikke afholde dig fra at gå i gang pelsmodstanderne skriver også læserbreve. Desuden er avisernes debatsider sikker læsning for politikere, fordi politikerne der får føling med den aktuelle debat, og hvad de eventuelt kan profilere sig på. Skriv læserbreve til enten lokale eller landsdækkende aviser og tjek debatsidernes retningslinjer. Hvis der f.eks. er krav om, at læserbrevet højst må være på 500 ord, så hold dig til 500 ord. Ellers forkorter debatredaktøren bare dit læserbrev, og du har ingen indflydelse på, hvad der kommer med i avisen. Vær ikke bange for stavefejl. Avisen skal nok rette fejlene. Læserbreve kommer nemmere i avisen, hvis emnet er aktuelt. For tiden er 56 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

57 dyreretsaktivisterne finder vej til debatterne hurtigere, end du kan nå at sige propaganda. De fleste internetartikler, som handler om pelsdyr, vil du kunne finde under Pelsdyravl i medierne på avlerhjemmesiden I debatterne om pelsdyr er det vigtigt, at avlerne er repræsenteret, for der er en masse almindelige mennesker, som læser med, og det er let at blive forledt til at tro det værste, når kun aktivisternes synspunkter bliver lagt frem. Vis gerne, at vi er et åbent erhverv i onlinedebatten ved at invitere de andre debattører ud på din farm. Husk, at du også er repræsentant for erhvervet, når du debatterer i offentligheden, og vi vinder ikke sympati ved at bruge skældsord om dyreretsaktivister (også selv om de kalder dig dyremishandler og andet nedsættende). Hold dig til fakta, hold en god tone og send gerne en sms til nogle, som vil hjælpe med at argumentere på nettet, når du falder over en aktuel debat. Fakta om dyrevelfærden i dansk minkavl findes på Kopenhagen Furs hjemmeside under Presse. skindudstillinger med pelsmodeopvisninger, som både har trukket lokale beboere og presse. Hvis din ide er god, er der mulighed for at få kontant støtte fra Kopenhagen Furs erhvervspolitiske afdeling. BLOGNING Har du et fortællehjerte, var det måske en ide at starte en blog på nettet. Den personlige blog er en slags internetdagbog, og det er en god mulighed for at fortælle om livet og virkeligheden på en minkfarm. En anden og lidt mere tilgængelig mulighed er finde ud af, hvem der blogger i dit lokalområde, og så invitere dem ud på farmen og opfordre dem til at blogge om deres oplevelser på din farm. økonomi det store emne, og her kan pelsdyravlerne med fordel fortælle om erhvervets store succes som eksporterhverv og hvorfor det burde være nemmere at få lov til at udvide produktionen. Aktualitet er også, hvis du svarer på et kritisk indlæg om erhvervet. Det er desuden en god ide at holde sig til et enkelt emne. Et læserbrev, som både vil rumme miljø, dyrevelfærd og økonomi virker forvirrende for avislæserne på den korte plads, læserbreve normalt har. FACEBOOK På facebook kan du støtte erhvervet ved at blive fan af Kopenhagen Fur. Gruppen er under alle omstændigheder et godt sted at holde sig opdateret om pelsmode og -politik i både ind- og udland. Jo større gruppen er, jo mere spredes de gode budskaber om pels, så husk at invitere dine facebook-venner ind i gruppen også. Du kan også vise din støtte til pelsbranchen ved at tilmelde dig grupper som European Fur Breeders Association (EFBA), International Fur Trade Federation (IFTF) eller pelsmærker og pelsforhandlere, som har en facebook-side. På disse sider dukker der ofte forbrugere op, som stiller spørgsmålstegn ved produktionen, og det kan flytte holdninger, hvis forbrugerne kommer i dialog med rigtige pelsdyravlere. INTERNET-DEBATTER Dyrevelfærd er ofte genstand for debatter på for eksempel avisernes hjemmesider, og man kan være sikker på, at PR-ARRANGEMENTER Pr-arrangementer, altså arrangementer for offentligheden, er også en god og velafprøvet ide, som dog oftest kræver ekstra arbejde. Flere lokalforeninger har været succesfulde med at kombinere Nr. 6. SEPTEMBER

58 Pelsgolf 2011 med rekorddeltagelse pelsgolf Række Vinder og klub Resultat A Bjarne Ravn, Holstebro Golfklub 35 point Af Sørne Gersløv [email protected] For 15. år i træk blev årets Pelsgolf afholdt torsdag den 25. august. Det var i år i Trehøje Golfklub, som flere gange er blevet kåret til en af de 10 bedste golfbaner i Danmark. Og banen levede godt op til dette med en række udfordrende og flotte golfhuller. Vejrmæssigt har vi gennem årene været heldige, og det gjaldt også i år. Dagen bød på solskin og varmt sommervejr. Vi fik allerede meget tidligt mange tilmeldinger til matchen og det endte med en rekorddeltagelse på hele 104 spillere. Den tidligere rekord var ca. 80 spillere. Efter fælles morgenbord i klubhuset var der kanonstart kl og med en fælles afslutning og en lækker frokost i klubhuset ca. fem timer efter. Der blev spillet almindelig stableford i fire rækker. B Gerner Hansen, Holstebro Golfklub 33 point C Karoline Thuesen, Esbjerg Golfklub 34 point D Kim Mogensen, Holstebro Golfklub 42 point Der var også præmier til nr. 2, 3 og 4 i hver række. Bedste hold Lillian Santin, Dennis Kindberg og Erling Christensen med et gennemsnit på 29 Stableford-point. Årets samlede match og pokalvinder (alle rækker) Kim Mogensen, Holstebro Golfklub Der var desuden udsat en række præmier for at komme nærmest flaget på to par 3-huller, samt for længste drive på et par 5-hul. Næste års Pelsgolf bliver i Himmerland Golf og Country Club torsdag den 30. august Det er dagen før Pelstema og Farmerdag i MCH, Herning. Oplysninger vedr. tilmelding m.v. kommer i Dansk Pelsdyravl, juni 2012 samt på hjemmesiden Medvirkende til at gøre dagen festlig var støtten fra de mange sponsorer, som havde givet nogle flotte præmier til vinderne, og fra matchkomiteen lød der en stor tak til alle firmaerne. Vi støtter Pelsgolf 2011 professionel til skindet 58 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

59 Stort udvalg af minkredskaber TMT CENTRET A/S Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler: Anker Bjerre A/S, Holstebro Bredebro Maskinhandel ApS Brønderslev Maskincenter Farsø Maskinhandel Glamsbjerg Maskincenter Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie Se mere på: Hans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev Helms TMT-Centret A/S, Herning Helms TMT-Centret A/S, Sorø Helms TMT-Centret A/S, Århus Helsinge Maskinforretning A/S Hjallerup Maskinforretning ApS Hjørring Maskincenter Ny mini fra Holmsland Maskinforretning Kolding/Gravens Maskinforretning Kædeby Maskinforretning A/S, Humble Lemvig Maskinforretning Mertz A/S, Nakskov Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg FOPS [falling object protective structure] ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer. Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M Møller Andersen ApS, Rønnede Møller Andersen ApS, Sakskøbing O. Søndergaard & Sønner, Otterup Roskilde Traktorlager A/S Støvring Maskinforretning Vejrup Maskincenter, Bramming Vemas A/S, Vejle Se mere på: Model moms Model moms Model HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde hk 247 cm 1200 kg cm 210 cm hk 280 cm 1400 kg cm 210 cm Leasing med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år. Nr. 6. SEPTEMBER

60 NAVNENYT Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede. BIRGIT FRIIS 60 ÅR Den 2. september 2011 fyldte Birgit Friis 60 år. Hun blev ansat som korrespondent på Danske Pels Auktioner i skrivestuen under daværende underdirektør Lewinsky i I forbindelse med den store omstrukturering i 2001 flyttede Birgit fra Økonomiafdelingen til Kundeafdelingen, hvor hun gennem årene har gjort god brug af sine gode kommunikationsevner. Under auktionerne er Birgit således særdeles beskæftiget med at servicere kunderne. I Kundeafdelingen har Birgit en meget stor kundekontakt og gør god brug af sit sprogtalent og sine meget veludviklede evner for god kundeservice. Vores kunder, der kommer fra hele verden og fra meget forskellige kulturer, bliver altid mødt af en meget serviceminded Birgit, som altid er i godt humør. Med sine diplomatiske evner formår Birgit at løse puslespillet omkring siddepladserne i auktionssalen, som altid giver anledning til magtkampe blandt kunderne. Med de mange hektiske auktioner er der brug for fleksible medarbejdere, og her går Birgit forrest og yder gerne en ekstra indsats, uanset tid og sted. Birgit har for nylig fået et af sine højeste ønsker opfyldt. Hun er blevet farmor, og snart bliver hun også mormor. Et stort tillykke til dig, dine børn og øvrige familie med familieforøgelsen. Vi håber, at du stadig synes, at Kopenhagen Fur er en spændende arbejdsplads, og at vi er interessante kollegaer på trods at vi nu skal konkurrere om din opmærksomhed med dine børnebørn. I fritiden er Birgit meget aktiv. Hun elsker opera, rejser og golf, samtidig med at hus og have bliver flot passet. Vi ønsker Birgit et stort tillykke med de 60 år og glæder os til et fortsat godt samarbejde i årene fremover. Brian Tufvesson SVEN ERIK HANSEN 60 ÅR Manden med det store overblik over skindindleveringen hos Kopenhagen Fur fylder rundt. Sven Erik Hansen fyldte 60 år den 20. september. Sven Erik har i snart 30 år været Kopenhagen Furs ansigt udadtil, når leverandører fra såvel Danmark som det store udland skal indlevere deres skind til salg. Sven Erik har flair for at løse logistiske opgaver og er således en vigtigt brik i planlægning af skindenes vej fra avler til auktionssal. Avlere fra hele verden nyder dagligt den gode service fra indleveringscentraler og skindindleveringen i Glostrup som alt sammen sorterer under Sven Eriks ansvarsområde. I sin fritid dyrker Sven Erik sin store passion for byggeri. Sven Erik har efterhånden bygget et utal af huse både til sig selv og familien, men i ny og næ løser han også opgaver uden for familien. Sven Erik sidder sjældent stille og trives bedst, når der er allermest travlt. Hverdagen er ofte hektisk med masser af udfordringer. Travlheden kan også søges i familien med masser af dejlige børnebørn og flere på vej. På vegne af hele Kopenhagen Fur ønskes du tillykke med dagen og en stor tak for et fantastisk samarbejde og et altid stort engagement. Jesper Lauge 60 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

61 syv magre år, hvor erhvervet var økonomisk i knæ, og hvor mange avlere desværre bukkede under økonomisk. Men herfra gik det stærkt fremad, og i dag er vores erhverv meget stærkt funderet med en god økonomi hos avlerne og i de fælles ejede virksomheder. Kopenhagen Fur er det absolut førende auktionshus i verden, og dansk pelsdyrproduktion er et meget vigtigt eksporterhverv i Danmark. Vi skal huske Erik som en meget stærk og engageret formand for vores fælles andelsselskab. Erik har altid gjort en stor dyd ud af, at alle medlemmer skal behandles ens, uanset om man er en stor eller lille andelshaver. Det er nok Eriks skyld, at Kopenhagen Fur i dag er Danmarks mest rendyrkede andelsselskab, og det er nok hovedårsagen til, at næsten alle danske pelsdyravlere benytter Kopenhagen Fur. Tak til en stor kriger 7. juli modtog jeg med stor beklagelse ind i DPs hovedbestyrelse og har således siddet i bestyrelsen næsten 19 år; nyheden om, at Erik Ugilt Hansen ville nedlægge alle sine tillidshverv i Dansk heraf de 16 år som formand. Pelsdyravlerforening. Jeg forstår fuldt ud hans beslutning, som kom efter næsten to års umenneskeligt pres fra me- med, har han gjort et kæmpe stykke Gennem alle de år, hvor Erik har været dier, hvor TV 2-programmet Operation arbejde for at udvikle pelsdyrerhvervet, X og senest TV Avisen på DR har ført hvilket har været til stor gavn for alle an i en meget personlig hetz mod Erik i erhvervet og for Danmark. Erik har Ugilt Hansen. været en kompromisløs iværksætter, der har skabt store værdier i vores Nogle ganske få rabiate venstrefløjsaktivister har sammen med nogle få jour- erhverv, som han har arbejdet med, erhverv, men også i alle de andre nalister gennem flere år forsøgt at miskreditere vores erhverv på en helt uri- markbrug. Det er bittert for både Erik, nemlig dambrug, svineproduktion og melig måde - og her valgte de at bruge men også alle os andre, at han er blevet fældet af kræfter, der kun tænker Erik som skydeskive. Dette er absolut ikke rimeligt. Erik har siden han var på at nedbryde. ganske ung drevet sin minkfarm med stor omhu, og han har på mange områder været foregangsmand. hvervet i en meget vigtig og spæn- Erik har været formand for pelsdyrerdende periode fra 1992 og frem til 2009 Erhvervet skylder Erik Ugilt Hansen en en periode, hvor erhvervet udviklede meget stor tak. Erik blev i 1992 valgt sig meget stærkt. Erik kom til efter Ud over den store betydning, som Erik har haft for udviklingen i vores eget erhverv, skal han også huskes for en utrættelig kamp for at gøre politikere opmærksomme på, at de har fejlet ved indførelse af diverse vandmiljøplaner i de sidste mange år til skade for hele landbrugserhvervet. Jeg tror ikke, at nogen i dette land ved lige så meget om vandrammedirektiver og fiskevandsdirektiver som Erik gør; han har været utrættelig i kampen for at få forbedret rammevilkårene, både i dambrugserhvervet og for det samlede landbrug. Desværre har politikerne endnu ikke helt forstået budskabet, så jeg håber, at du vil fortsætte kampen, selv om du nu har trukket dig tilbage og først og fremmest skal residere og agere hjemme på Volstrup. Erik, vi i Dansk Pelsdyavlerforening/ Kopenhagen Fur vil gerne sige dig tak for den kæmpe indsats, som du har ydet for vort erhverv, og vi håber, at du nu får lidt mere tid til at nyde livet på Volstrup sammen med Margit, børn og børnebørn. Tage Pedersen Nr. 6. SEPTEMBER

62 Aktuelt avlerservice Kalender 24. september til 21. oktober Dag / Dato Af ole b. larsen [email protected] Af Søren Gersløv [email protected] 6. oktober Den Gyldne Pelsnål Medio oktober Fredag 21. oktober Tilmelding til Sæsonorienteringsmøder Indleveringscentralerne leverer sæsonorientering, kalendere, taloner, kasser, indleveringssedler m.v. til sæsonen 2011/2012. Oktobernummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer Sæsonorienteringsmøder 2011 Udsendelse af sæsonorientering, kalender, taloner, indleveringssedler og kasser til sæsonen 2011/2012 Du vil inden udgangen af oktober modtage dine taloner, indleveringssedler og kasser til brug ved indlevering af skind i sæsonen 2011/2012. Materialerne udleveres via Kopenhagen Furs indleveringscentraler. Hvis du har bestilt materialer til brug ved pelsningsarbejdet eller tænger til påsætning af taloner, vil disse blive leveret i samme forsendelse som talonerne. Sæsonorienteringshæftet og kalendere sendes IKKE længere ud pr. post, men vil blive vedlagt din pakke med taloner og indleveringssedler. Indleveringscentralerne vil have et ekstra oplag af Sæsonorientering og kalendere. I øvrigt kan du finde Sæsonorientering og kalender 2011/2012 som opslagsværk i dit FarmCockpit. Som optakt til den kommende sæson vil Kopenhagen Fur invitere dig til at deltage i vores årlige sæsonorientering. Igen i år holdes der fire møder spredt rundt i landet, og igen i år vil vi invitere på et måltid mad i forbindelse med møderne. Torben Nielsen vil orientere om udviklingen i auktionshuset med særlig vægt på nye spændende strategiske samarbejdskonstellationer. Kenneth Loberg vil fortælle om markedsudsigterne, men igen med særlig vægt på vores strategiske samarbejder inden for transport samt produktion og salg af pelsværk, og endelig vil Sander Jacobsen give en orientering om vores aktiviteter på europæisk plan, idet der også på dette område er sket en spændende organisatorisk fornyelse. Vi åbner i oktober for tilmelding til møderne på hjemmesiden eller ved telefonisk tilmelding til Avlerservice på Møderne bliver afholdt efter nedenstående plan. SÆSONORIENTERINGSMØDER 2011 Mandag 24. oktober kl Kopenhagen Fur, Glostrup Tirsdag 25. oktober kl Vejgaard Hallens Restaurant, Aalborg Onsdag 26. oktober kl Mejdal Hallen, Holstebro Onsdag 26. oktober kl Scandic Hotel, Kolding 62 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

63 7 - frostfri siden 1998 Energibesparende drikkevandsanlæg Pumpestationer Vandvarmere ERO drikkeventiler Tilbehør Kontakt Lars Johnsen Tlf Mobil [email protected] 3 electronic DK-7100 Vejle Til alle vores medlemmer Som pelsdyravler er du medlem af EFBA i Bruxelles, men ved du hvad vi laver? EFBA, European Fur Breeders Association, er en interesseorganisation, som repræsenterer hele den europæiske pelsdyravlerbranche. Vi repræsenterer 21 pelsdyravlerforeninger fra hele Europa, og Kopenhagen Fur/Dansk Pelsdyravlerforening er vores største medlem. Vores arbejde går ud på proaktivt at udvikle lovmæssige rammer og videregive viden og information om arbejdet og forholdene på de europæiske pelsdyrfarme. Vi kæmper for at sikre gode vilkår for europæiske pelsdyravlere, og vi arbejder med at udbrede kendskab til pelsdyravl til den brede befolkning. I 2009 søsatte vi det omfattende projekt WelFur, som er et dyrevelfærds-forskningsprojekt målrettet til pelsdyrfarme. I perioden udviklede det EU-støttede dyrevelfærdsprojekt Welfare Quality en lang række regler for foder, sundhed og opstaldning inden for kvæg, svine- og fjerkræ produktion i Europa. Vores mål med WelFur er derfor at udarbejde et tilsvarende velfærdsprojekt inden for pelsdyravl. Dette foregår i samarbejde med 15 forskere fra 6 forskellige universiteter fra Europa. WelFur vil sikre en høj standard af dyrevelfærd på alle pelsdyrlandbrug i Europa. Hvis du ønsker at vide mere om os og vores WelFur projekt, se vores hjemmeside Til sidst vil vi gerne opfordre jer alle til at støtte vores arbejde og blive fan af os på facebook. Sammen står vi stærkest! Med venlig hilsen EFBA Nr. 6. SEPTEMBER

64 Branchekode for god farmpraksis på minkfarme Dansk Pelsdyravlerforening har udarbejdet en såkaldt branchekode om god farmpraksis for dyrevelfærd på minkfarme. Branchekoden dækker gældende lovgivning samt yderligere anbefalinger fra Dansk Pelsdyravlerforening. Branchekodens indhold er godkendt af Fødevarestyrelsen. Det er tanken, at branchekoden kan anvendes af såvel avlere, konsulenter, dyrlæger som kontrollanter til at søge vejledning om, hvordan gældende lovgivning om dyrevelfærd på minkfarme kan praktiseres. Branchekoden udsendes snart til alle aktive medlemmer i et ringbind. Koden er pt. opdelt i 17 bilag, som løbende kan udskiftes, når lovgivningen ændres, og de enkelte bilag opdateres. Disse opdateringer vil dog ikke blive sendt pr. post, men kan derimod altid findes på Kopenhagen Furs hjemmeside. INDLEVERING AF SKIND Dec. Feb. April Juni Sept. eftersyn salgsdage MINK Black Mahogany Brown Glow Pearl Beige * Golden Pearl * White * Sapphire * Silverblue * Black Cross * I ALT Øvrige Cross typer * Pastel * Violet Blue Iris Jaguar Palomino * Stardust Cinnamon * Div. mutationer * Total mink 1,1 1,4 mio 3,8 4,3 mio 4,7 5,1 mio 4,7 5,1 mio 4,7 5,1 mio 20 mio ANDRE TYPER Chinchilla Rex kaniner Swakara Ræve = skindtypen kan indleveres til pågældende auktion * = skindtypen kan ikke indleveres til pågældende auktion, men udbydes muligvis Breeders og breeders lowgrades udbydes på juni-auktionen. Se afsnittet om indleveringsfrister til de enkelte auktioner. Kvotakort i e-arkivet Kvotakortet, hvor du kan se dine tildelte indleveringer, vil blive lagt i dit e-arkiv medio oktober. Avlere, der har ønsket post, vil modtage et kvotakort pr. brev. Der er til denne sæson kvota på skindtyperne Black, Brown, Mahogany og White. Øvrige skindtyper er ikke omfattet af kvotaordningen. 64 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

65 TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME HALLER MINKBURE GYLLEANLÆG VANDINGSANLÆG AUTOMATISK UDMUGNING Se ere produkter på vores nye hjemmeside: Mink maskiner med fokus på effektivitet i Din produktion Mink Master års garanti - ved fuld serviceaftale. Rustfri fodertank 1300 l - med mixer. Servicevenlig. God benplads. Knækstyring. Load Master 3 års garanti - ved fuld serviceaftale. Servicevenlig. Lille venderadius. Lave driftsomkostninger. Knækstyring. GVA Gruppen Drøvten 44 Gjøl DK 9440 Aabybro Tlf [email protected] Rærupvej 40a 9340 Vodskov tlf [email protected] Nr. 6. SEPTEMBER

66 Syge mink skal sendes til København fra 1. oktober Fra 1. oktober 2011 flytter DTU Veterinærinstituttets undersøgelser af pelsdyr til Bülowsvej i København. Instituttets undersøgelser af pelsdyr flyttede fra instituttets afdeling i København til Aarhus i 1988, og nu flytter undersøgelserne så retur. Flytningen fra Aarhus til København sker i forbindelse med en omorganisering på DTU Veterinærinstituttet. Indsendelserne skal stadig ske via praktiserende dyrlæge. Undersøgelser af syge mink på Veterinærinstituttet er ikke kun et redskab for de avlere og praktiserende dyrlæger, som står med et aktuelt sygdomsproblem. Sygdomsundersøgelserne danner også grundlag for overvågning af smitsomme sygdomme og rådgivning, som kan være en hjælp for andre avlere og dyrlæger. På baggrund af undersøgelserne kan nye sygdomme eller ændret forekomst af sygdomme afsløres. Ofte danner undersøgelserne samtidig grundlag for forskningsprojekter med henblik på udvikling af nye diagnostiske metoder eller forbedret rådgivning og sygdomsforebyggelse. Veterinærinstituttet opfordrer avlere til fortsat at sende dyr til undersøgelse. Der er brug for volumen og bredde i såvel geografi som typer af indsendelser for at danne et overblik over sygdomssituationen på minkfarmene og for fortsat at kunne opretholde en kompetent og landsdækkende diagnostik for mink. Adressen er: DTU Veterinærinstituttet, Bülowsvej 27, 1790 København V. Liste over Kvalitetssikrede pelserier Navn Pelseri Addresse Telefon Mobil Henrik Simonsen Tobjergvej 28, Uglerup, 4300 Holbæk Stigshøj Minkfarm Aps Jens Erik Thomsen Skovlundevej 3, 4572 Nr. Asmindrup Brandborg Mink Martin Sinkjær Krogsgårdvej 2, Sdr. Nissum, 6990 Ulfborg Karin V. Kristensen Hodsagervej 49, Hodsager, 7490 Aulum Preben Jakobsen Hviddingvej 43, 8990 Fårup Dalsgaard Pels Anders Jensen Dalsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Danpels.dk Franz Strunze Nielsen Aggersundvej 16, Østrup, 9600 Års Niels & Poul Riis I/S Niels Riis Porsmark 3, 7970 Redsted Secher & Vinther I/S Max Vinther og Michael Secher Nymøllevej 9, 9240 Nibe Herman Kristen Jensen Nibevej 206, Øster Hornum, 9530 Støvring P.N. Mink Per Nielsen Hedevangsvej 6, 9300 Sæby Dalsgaard Pels Nord Anders Jensen Bjørnbækvej 33, 9320 Hjallerup Henning Sandager Sørensen Rindumvej 48, 6950 Ringkøbing Primdahl Mink Birger Primdahl Sdr. Hjermvej 3, 7500 Holstebro Nyholm Mink I/S Brian Jensen Munkbrovej 12, Nr. Felding, 7500 Holstebro Bo Larsen Gindeskovgård Mink ApS Gindeskovgård 8, Feldborg, 7540 Haderup Pelscenter Vestjylland A.M.B.A. Moeskjærvej 2, 7620 Lemvig Niels Jørgen Søgård Jensen Røjklitvej 25, Holmsland, 6950 Ringkøbing Løgager Minkfarm A/S John Agerbo Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj Niels Chr. Poulsen Lybækvej 23, 6950 Ringkøbing Jørgen Schou Strib Landevej 95, 5500 Middelfart Thomas Østergaard Pedersen Stourup Hældagervej 5 (3), Stourup, 8700 Horsens Kim Jensen Roustvej 124, 6818 Årre Ellinge Minkfarm I/S Ferritslevvej 94, 5540 Ullerslev Mulsmark Mink Jens Wistoft Åbenråvej 22A, 6340 Kruså Højgårdens Mink John Lykke Jensen Søviggårdsvej 37, Kærup, 6851 Janderup TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

67 Tankoverdækning et godt tag på alle gylletanke Birkesøvej 19 DK-7850 Stoholm Tlf Markedets mest monterede type PVC-dug Gråkjær Miljøcenter Et stærkt alternativ når du skal have lavet miljøansøgning til dit næste udvidelsesprojekt. Gråkjær Miljøcenter er klar til at gå i aktion for dig. TROVÆRDIG EKSPERTISE I TOTALENTREPRISE! Ring til Hanne Bang på tlf og få en snak om dit udvidelsesprojekt. Nr. 6. SEPTEMBER

68 avlsdyr Kvalitetsmink sælges Wild: 67 pct. Purple Mah.: 65 pct. Purple Std: 47 pct. Purple Høje Velvet 2 pct. Jan Rasmussen Brian Vemmelund Store og gode avlsdyr sælges Black, Mahogany, Wilmink, Silverblue, Safir, Safir Cross, Pearl, Pearl Cross, Hvide. Rønne Pedersen. Tlf / Store gode avlsdyr sælges Silver, Palomino, Hvid, Pearl, Safir, Violet, Wild, Mahogany. Typer i Cross :Silver, Palo-mino, Pearl, Safir, Black. (Palomino, Jaguar). Mark Juul, Store kvalitetsmink sælges Nr. 1 på Hitlisten Wildmink 117 kva. 113 str. 94 pct. Velvet. Mahogany 117 kva. 114 str. 98 pct. Velvet. N.B. Saneringsdyr sælges også. Carsten Sørensen. Tlf Avls/saneringsdyr sælges Store, gode avlsdyr med høj velvetprocent i typerne Scanbrown/Glow, Mahogany, Pearl, Hvid og Standard. Steen Steiner Petersen. Tlf el Store kvalitetsmink sælges Type Kval. Str. Vel.-pct. Black Brown/Glow Mahogany Hvide Palomino Silver Niels Peter Knude, Aulum, eller Gode avls/saneringsdyr sælges Wild, Mahogany, Hvid Blackvelvet, Palomino, Blackcross, Violet, Redglow, Stardust, Palominocross, Safircross og Pastel. Se venligst hitliste/salgsliste Rasmus Rasmussen, Oksbøl, Store kvalitetsmink Velsorterede avlsmink sælges i nedenstående typer. Tallene i parentes efter typerne er dette års hitliste-placeringer efter den foreløbige hitliste han/tæve. Black (14/11), Brown (12/13), (Pearl (3/2), Rene Silverblue (19/11), Hvide (24/18), Safir (1/1), Violet (se salgslisten), Blue Irish (se salgslisten). Tlf Venlig hilsen Lund Mink Aps. Kontakt Jørgen S. Lund. køb og salg Mink-OVENLYSPLADER Kortbrædder rygningsbrædder spærtræ høvlet minklægter eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale. Minkkort m.v. Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf Minkfodersiloer i rustfrit stål beklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro Fax Se mere på MC Fodermaskiner Salg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro Fax Se mere på Ovenlysplader 60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. Træ til minkhaller til fantasipris. Levering/afhentning efter aftale. Aulumgård A/S Aulum Købes We are a farm in Romania. We breed foxes and mink. We want to buy 700 females and 250 males Mahogany mink. Please contact Felicia Brejan by [email protected] or by phone: Sælges Wraptanemask. årg. 2005, tanefod til fix 2 og jaso. maxitane. Endvidere jasop. maxi-tørrevogne: 5 vogne m. hantaner, 4 vogne m. tævetaner, en tom vogn. vogne/taner er 2 år gamle. Tlf Jan Mortensen, Ribe. Købes Brugte 75cm 6-rums-minkbure i god stand, gerne rustfri. Henvendelse på Sælges Pelsrobot med kropsbånd, fuld opdateret. Pris kr ,-. Kontakt tlf Sælges Almtoft fodermaskine kg. Kontakt Købes Brugte gøl-gyllerender plus ophæng købes. Ca meter. Henvendelse til Naabjerg mink v/ Flemming E. Madsen. Tlf Købes 75 cm minkbure. Skal være i meget god stand, gerne rustfri. Kjeld Jørgensen, tlf Sælges Galvaniseret tråd, div. kval- og maskestørrelser. Hedvandsrenser KEW 4203 VA, mont. m. luftgum-mihjul. Velholdt. Tlf Sælges Pelsningsrobot med kompressor sælges. Tlf Sælges Pelsrobot sælges pga. ophørt pelseri kr. 20, Henv diverse Rengøring af A-farme Hvalpenet Taner Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Alt forfalden arbejde udføres på farmen Blodprøver, vaccinering, opsætning og nedtagning af haller, opsætning af gyllerender, udskiftning af bure og redekasser, støbning af gange i haller, udskiftning af ovenlys-plader og tagplader samt alt i rep. og andet arbejde udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer over hele landet. Tlf / Blodprøver og Vaccinationer Udføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: / , Gudumhusvej 1, 7600 Struer Bogføring Moms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside eller ring på tlf Vestjydsk Bogføringsbureau ApS. Skrabe-valser 2011 Opskæring (maskinel afretning) af 160mm skraberuller til Granly, BS og Esbjerg, samt 60 og 80mm og 100mm (6 skær) koniske skraberuller. Spar over 2/3 af nypris / evt. ring for nærmere oplysninger. 22 års erfaring. Lassesen`s Snolderenovering, H.Thorningsvej 15, 6000 Kolding, tlf , [email protected] Pelsning Kvalitetspelsning af mink Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf Seriøs kvalitetspelsning af mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf Pelsning af mink Mange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf Super kvalitetsmink Avls/saneringsdyr sælges i typerne Brown,Glow, Hvide, Silver, Black, Pastel, Pearl, Star-dust, Mahogany samt div Cross. Høj velvet-pct. fra 77 pct. til94 pct. Kvalitet Gode ref. haves. Kom evt. og kig inden køb. Naabjerg Mink v/ Flemming Madsen. Tlf Mail: [email protected] Avlsdyr til salg Hvid nr. 3 på hl. Wild nr. 11 på hl. Maho. Nr. 19 på hl. Black nr. 41 på hl. 400 stk. brugte minkbure med rustfri bund og bagtråd til salg. Tlf Jan Obitsø Købes 3-4 ton fodersilo. Henv til tlf Købes Fix 2 tail touch opdateret til 2011 (kort ). 3 stk tørekasser m/hantaner (ny model). 2 stk tørekasser m/tævetaner. 1 stk tørekasse uden taner. Samlet pris kr ,-. Skrabemasskine købes Mrk. Jasop.3000-e 4000-e. Henvendelse mobil Call Just to fix it Reparation af tørreanlæg. Tlf Køb/salg og vurdering af landbrugsejendomme og minkfarme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf Fax Arbejdskraft udlejes Mangler du arbejdskraft for en kortere eller længere periode er vi gerne behjælpelige. Henv. på tlf Pelsning tilbydes Hel eller delvis pelsning tilbydes i moderne kvalitetssikret pelseri. Henvendelse: Jens Ole Dilling Hansen / Pelsning Hvordan sikrer du dig, at du får det optimale ud af dine skind? Få pelset dine mink ved Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri. Henvendelse: Danpels.dk, Aggersundvej 16, 9600 Aars, tlf Pelsning Pelsning af mink i CFC-kvalitetssikrede pelseri. Alt skabning foregår med roterede maskiner. Ring for et godt tilbud. Herman Jensen, TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

69 Minkfarme Minkfarm ønskes til leje Farmen skal lige max 15 km fra Ringkøbing omegn. Tlf Minkfarm søges Vi søger en minkfarm med tæver gerne med godt stuehus. Farmen skal være beliggende i Salling, Holstebro eller Midtvest-jylland. Farmen skal være i orden, ikke nedslidt eller forbygget og gerne med gode avlsdyr af god kvalitet. Vi er interesseret i en glidende overgang over 5-10 år eller mere, hvis vi kan arbejde sammen. Mvh. Jonas Mikkelsen, Thy, Mink A-farm in Canada for sale top quality velvet females Black and White. Mink kits average 5,2 on hectares of land is fenced, cages. Feeding kitchen/cold storage with capacity of 900 ton. Possibility of further expansion within the existing fence. Total 60 hec-tares of land available for mink farming. Established 8 years ago by well experienced Danish person. Well trained, long time local staff both for farm and administrative work. Residential house, car, trucks, wheel loader and all other necessary machinery included. Contact: [email protected] or Minkfarm udlejes pr. 1/ Minkfarm godkendt til tæver. Gode maskiner og meget velholdt inventar. A farm siden Tlf / TVIS MINK FARMSERVICE l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro / [email protected] Professionel håndværk siden 1980 NYHED - NYHED - NYHED Danpels tilbyder nu også delvis pelsning Vi indfryser minkene og flår og skraber dem når det passer dig. Således kan du tane dine mink derhjemme når den travleste periode med sortering og aflivning på farmen er ovre. Gylleanlæg der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper. Tlf Råhus til mink Udføres som totalbyg fra 500 kr. pr. m2. Pris incl.: Stålspær. Fuldstøbt rand-fundament. Celleplader på sider. El-ledhejseport. Tagrender i stål. Ring: Martin Lars selv- byg med- byg total-byg Vi henter minkene på din adresse og afleverer dem igen efter pelsning....nemt og effektivt for dig... Vil du vide mere så ring til os på tlf.: Danpels.dk v/volbæk Mink ApS Aggersundvej 16 DK-9600 Aars Tlf Minkbure Vendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure. tlf Redekasser Avlskasser med og uden ruser. Delvis samlet eller helt samlet. tlf Hvide Sande Tagrens er også Vestjysk Minkrens Rengøring af minkhaller Rengøring af hvalpenet Desinfektion af minkhaller Salg af desinfektionsvæske Uforbindende tilbud gives Vi kører over hele landet Palle Jensen Mamrelund 1 A 6960 Hvide Sande Billig reparationstråd Reparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris. tlf STÅLTRAPEZPLADER Tag/væg til lavpris fra... 35,- Plastisol Prelaq Nova Polyester & Galvaniseret Den populære teglstensprofil i stål udseende som tegl (fås i fix-mål) NYHED!!! Stålplade med udseende som eternit (fås i fix-mål) RING OG FÅ ET GODT TILBUD! H.P. STÅLTAG aps Fax [email protected] KØB-SALG-VURDERING af alt til mink. Opstilling og flytning af minkhaller SØNDERLUND FARMSERVICE Tlf Se vores hjemmeside: Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,- JM Farmsalg Nr. 6. SEPTEMBER

70 Dansk Pelsdyravl Næste nummer af bladet udkommer FREDAG DEN 21. oktober 2011 VINDERE AF DANSK PELSDYRAVLS SOMMERKRYDS Vinderne af Dansk Pelsdyravls sommerkrydsogtværs er fundet. Vi har modtaget flere hundrede besvarelser. Kopenhagen Fur Skindudstilling 2012 Udstillingen finder sted marts 2012 i MCH Herning. Alle udstillere, som deltog i år, vil få tilsendt brev med slutseddel i september. Hvis nye firmaer er interesseret i at udstille, bedes de henvende sig til Avlerservice inden den 4. november @edc.dk Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet i alle størrelser med eller uden avlsdyr. Løsningen var Altid frejdig når du går Vinderne er: 1. præmie: Pearl pelsbamse i Kopenhagen Fur Platinum mink Kirsten Kaptain, Roslev 2. præmie: Skuldertaske i White Kopenhagen Platinum mink Hans Raabjerg, Give 3. præmie: Kæde med gul minkkugle Peter Rom Jensen, Åbybro Storegade Agerbæk Telefon BeDst i test saksevalser et VærDifulDt Valg Vinderne har fået tilsendt præmierne Vi tilbyder bl.a.: Salg af nye 8 & 10 tands skrabevalser Opslibning af skrabevalser Renovering af beskadigede skrabestokke Teknisk rådgivning vedr. skrabning 70 Westergaard_1-4side.indd 1 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL 10/08/

71 Dansk Pelsdyravl Annoncepriser gældende fra 1. januar Alle priser er ekskl. moms Tekstsideannoncer: priser på faste formater Størrelse Højde x Bredde Pris 1/1 side 253x182 mm Farvetillæg Alle priser er inkl. farver 1/1 side til kant 297x210 mm plus 3mm til beskæring Gentagelsesrabat 4 indrykninger: 5 pct. 6 indrykninger: 10 pct. 8 indrykninger: 15 pct. 1/2 side 124,5X182 mm /4 side 124,5x89 mm /4 side 60,25X182 mm Gentagelsesrabat forudsætter samlet bestilling og at annoncerne indrykkes inden for en periode på 12 måneder fra bestillingstidspunktet. Ved samlet betaling af hele ordren efter første indrykning opnås yderligere rabat på 5 pct. 1/8side 60,25x89mm Rubrikannoncer 12 kr. pr. spaltemillimeter (ingen rabat på rubrikannoncer). Dobbeltside til kant 253x400 mm plus 3mm til beskæring Indrykkes på com på avlersiden. Bagside Specielt format Ovennævnte priser er for trykklart materiale Tekniske data Antal spalter 4 Papirkvalitet 90g Multiart Silk Spaltehøjde i mm 253 Trykteknik Offset Spaltebredde i mm 42,5 Spaltemellemrum i mm 4 Raster 80 linier Til kant i mm: h 297 x b 210 mm plus 3 mm til beskæring Annoncemateriale Leveres elektronisk i pdf-format i CMYK-farver og med højopløselige billedfiler. Deadline for tekstsideannoncer er den 25. i måneder før udgivelse. Annoncemateriale sendes til Kathrine Engberg på mail: [email protected] Annoncesalg Kathrine Engberg Langagervej Glostrup Tlf [email protected] Nr. 6. SEPTEMBER

72 SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383: ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: Jasopels skrabeautomat XL T4/T5 Den eneste med støddæmpning og Active Per4mance Der er ikke noget nyt i at Jasopels skrabeautomat XL igennem årtier er blevet udråbt som værende den bedste skrabemaskine der er på markedet. Den udfører et gedigent skrabe arbejde, er hurtig, billig i drift og driftsikker som bare Derfor har vi nu lavet den endnu bedre! I den nyeste digitale aftapning byder vi på endnu flere løsninger der bidrager til den bedste skrabning nogensinde. Den store touch infoskærm giver operatøren lynhurtigt overblik og mulighed for på en enkel og overskuelig måde at skifte driftindstillinger på maskinen. Active Per4mance er et nyudviklet system der giver dig mulighed for at variere stok hastighed samt skrabe tryk på 4 uafhængige zoner. Dermed kan du helt præcist tilpasse maskinen til dine skind. Støddæmpere på alle skraberuller betyder, at rullerne bliver på skindet med en væsentlig forbedret skrabning som resultat samtidig er maskinen betydelig mere skånsom ved skadede skind! Ring til din konsulent for at høre om dine muligheder for ren handel eller indbytning af din gamle maskine! Søren Klindt Mobil [email protected] Sydjylland/Fyn og Sjælland Jens R. Andersen Mobil [email protected] Byggerier Kjeld Christensen Mobil [email protected] Midt- & Vestjylland Ove Bæk Mobil [email protected] Nordjylland Jens Åge Nielsen Mobil [email protected] Øst-, Midt- & Vestjylland Mogens Kristensen Mobil [email protected] Hele landet Palle Hansen Mobil [email protected] Fyn/Sjælland/Bornholm Fabriksvej 19 DK-7441 Bording Tlf Fax [email protected]