Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Transkript

1 Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel produktion til økologi. Af Morten Bjerregaard og Helle Stigel Hansen I en økologisk svineproduktion går grisene udenfor året rundt. (Foto: Morten Bjerregaard) Ifølge Danmarks Statistik er detailhandelens omsætning af økologisk svinekød fordoblet siden Ejvind Pedersen, seniorkonsulent fra erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer, bekræfter den stigende interesse for økologisk svinekød og fortæller, at det er en tendens, man ser mange steder i Europa, hvor flere lande mangler økologisk svinekød for at kunne mætte efterspørgslen. Forbrugeradfærdsekspert ved Fødevareøkonomisk Institut Tove Christensen forklarer, at der de seneste ti år har været en generel tendens til en øget interesse for økologi hos forbrugerne. Forbrugerne lægger i højere grad vægt på dyrevelfærd og vil have mere end bare en madvare. Dét kan være med til at forklare den positive udvikling af salget af økologisk svinekød, siger hun. 1 af 5

2 Friland mangler grise Førsteårsprøve, sommeren 2012 I Danmark er det Friland, et datterselskab af Danish Crown, som står for 90 procent af produktionen af økologisk svinekød. I deres seneste årsberetning skriver de, at de har haft en vækst på økologisk svinekød på 10 procent det seneste år. Dette har dog, ifølge kontorchef Randi Kok, langt fra været nok til at mætte efterspørgslen. Ud fra den interesse vi møder fra udlandet, vurderer vi, at der stadig er stor mangel på økologisk svinekød, siger hun. Randi Kok peger på, at hovedårsagen til, at Friland ikke har kunnet følge med er, at der simpelthen er mangel på økologiske svin. Lille, men vigtigt marked I Danmark produceres der cirka økologiske slagtesvin årligt. Traditionel svineproduktion producerer 20 millioner. Den økologiske produktion udgør derved mindre end 1 procent af det samlede marked og bæres af cirka 15 større landbrug. I erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer ønsker man at hjælpe Friland med at øge produktionen og er blevet gjort opmærksom på flere områder, der skaber problemer for landmændene. Økologichef i Landbrug og Fødevarer, Kirsten Lund Jensen, understreger vigtigheden i at løse problemstillingerne, selvom det er et lille marked, fordi det er et marked, man på sigt har større forventninger til. Det er vigtigt at fastholde vores markedsandel og udvikle den, selvom det er småt. Det kan være to-tre nye svineproducenter, der gør, at Danmark kan levere svinekød til de markeder, som nu køber andre steder fra, siger hun. Friland eksporterer 70 procent af det økologiske svinekød, hvor Frankrig og Tyskland er de største aftagere. Det er dog svært at sige, hvor stor en markedsandel det danske kød har, men Ejvind Pedersen seniorkonsulent fra Landbrug og Fødevarer understreger, at Friland er en betydelig spiller på markedet. Miljøgodkendelse bremser økologien Flere fagfolk peger på, at én af årsagerne til manglen på grise er den besværlige omlægningsproces. Når en landmand vil omlægge til økologi eller ændre i sin økologiske produktion, kræver det en miljøgodkendelse fra kommunen. Ifølge Miljøstyrelsen ligger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en miljøgodkendelse på 11 måneder. Tidligere har den dog været markant højere. Da den nye lov kom i 2007 med krav om at reducere ammoniakudslip med 15 procent væltede det ind med ansøgninger, og kommunerne kunne slet ikke følge med, fortæller Anne Kirkegaard, miljøkonsulent i interesseorganisationen, Landbrug Midt/Øst. 2 af 5

3 I 2011 indførte man en anmelderordning. De konventionelle landbrug fik derved mulighed for at gå uden om miljøgodkendelsen, hvis der ikke var en forventning om yderligere påvirkning af miljøet ved produktionsændringerne. Anmelderordningen har en maksimal behandlingstid på to måneder. I Landbrug og Fødevarer udtrykker man et stort ønske om også at få lettet miljøgodkendelsesprocessen inden for økologisk landbrug. Traditionelle stalde er værdiløse Udover den langsommelige miljøgodkendelsesproces producenterne skal igennem, peger omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening, Mads Vinter, også på, at det især er finansieringen, der hindrer de konventionelle producenter i at omlægge deres produktion til økologi. De traditionelle producenter har investeret mange millioner i bygninger og produktionsfaciliteter. Disse kan ikke anvendes i en økologisk produktion, siger han. Ifølge Danmarks Statisk har en traditionel svineproducent i gennemsnit bundet over seks millioner kroner i driftsbygninger og installationer. Niels Tvedegaard, uddannet økonom og ansat som konsulent i Fødevareøkonomisk Institut, er enig med Mads Vinter i, at det er en stor hindring for de traditionelle svineproducenter, at de har pengene bundet i staldanlæg, som ni ud af ti gange er ubrugelig i en økologisk svineproduktion. En økologisk svineproduktion ligner overhovedet ikke det, man vil lave i en traditionel produktion. Det betyder, at den ikke kan bruges til andet end økologisk svin, og så kan det være svært at få finansieret, siger han. 3 af 5

4 Som økologisk landmand har man ikke mulighed for at bruge anmelderordningen. (Foto: Morten Bjerregaard) Omlægningstilskud hjælper økologien på vej Når en landmand vælger at skifte til økologisk landbrug, har han mulighed for at søge omlægningsstøtte. Det er en statsbetalt støtteordning, som skal hjælpe landmanden i omlægningsperioden, fordi der minimum går to år, før produktet rent faktisk kan sælges økologisk. Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug og Fødevarer, forklarer, at man indtil nu har haft en omlægningsstøtte, som har været baseret på antallet af hektar. Men nu er man begyndt at se på en særlig støtte til inventar eller bygningsomlægning. Hvis vi skal have mere økologi, så bliver vi nødt til at hjælpe landmændene med at komme fra a til b. Der er allerede tilskud til at lægge jorden om, men vi synes også, at det er fornuftigt at se på tilskud til at ændre i stalde og bygninger. Økonomisk sikkerhed mangler Omlægningskonsulent i Økologisk Landsforening, Mads Vinter, er glad for Landbrug og Fødevarers forslag, og glæder sig over, at det kan hjælpe de økologiske landmænd og dem, der gerne vil lægge om. Niels Tvedegaard fra Fødevareøkonomisk Instititut peger dog på, at nogle helt basale udfordringer i landbrugssektoren stadig vil gøre det svært for konventionelle svineproducenter at blive økologiske. Når banken vurderer, om de kan finansiere et lån, så kigger de på, hvilken sikkerhed de kan få, for at få de penge tilbage. Hvis ejendommen så er belånt i forvejen og der er ikke er værdier at hente, så er det klart at bankerne vil være tilbageholdende, siger han. Bankerne stiller større krav til økologi Niels Tvedegaard vurderer, at hvis man skal se på problemstillingen helt overordnet, så er det ikke særligt sandsynligt, at en traditionel svineproduktion kan omlægges og bruges til at lave økologisk produktion. Han mener i stedet for, at man bør bygge en helt ny produktion op. Landbrugskundechef i Danske Bank i Aarhus, Jacob Vikkelsø Rasmussen, er enig. Jeg kan da godt forstå, hvis nogen fortryder at have investeret i store staldbygninger. Det er da en ulykkelig situation, fordi man ikke bare kan rive bygningerne ned, med mindre man kan lægge pengene tilbage til realkreditinstituttet. Men det er jo ikke en situation, vi kan stå til ansvar for. Der fanger bordet. 4 af 5

5 Jacob Vikkelsø Rasmussen peger samtidigt på, at der stilles større krav til de økologiske svineproducenters egenkapital, fordi det er et nichemarked, og driftsanlægget udelukkende kan bruges i økologisk svinedrift. Bedre økonomi i svineøkologi Fødevareøkonomisk Institut analyserer i øjeblikket på regnskabstal fra den økologiske svineproduktion. Ifølge økonom Niels Tvedegaard kan man ind til videre se, at økonomien, siden 2004, har været bedre for økologiske svineproducenter end for de traditionelle. Han vurderer, at man ud fra det kan sige, at selvom der er større udsving i den økologiske produktion, så har det været en væsentlig bedre økonomi. Fra en kreditgivers synspunkt burde det faktisk være nemmere at starte en økologisk svineproduktion op end en traditionel, siger han. Niels Tvedegaard mener, at der er masser af incitament til at blive økologisk svineprocent frem for traditionel svineproducent, men understreger samtidig, at en lettere adgang til finansieringen er en væsentlig faktor. 5 af 5