guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Transkript

1 Foto: Iris guide Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension

2 Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være kr. mere at hente, hvis man har sin pensionsopsparing i det selskab, der giver det højeste nettoafkast, viser ny rapport Af Louise Kastberg [email protected] Ny rapport udpeger pensionsbranchens bedste og dårligste til at få dine penge til at yngle. Og der kan være store gevinster at hente ved at satse sine pensionsmidler på det rigtige selskab. Pension får de fleste til at vende det hvide ud af øjnene, 2 selvom der kan være flere hundrede tusinde kroner ekstra at gøre godt med i alderdommen ved at se sig lidt for. Trods pensionsbranchens forsøg på at gøre det mere gennemskueligt for kunderne at sammenligne produkterne, er det stadig en jungle. Der mangler kort og godt en fælles varedeklaration i branchen, som gør det nemt at sammenligne, hvor mange penge der reelt er på opsparingen, når alle omkostninger er trukket fra afkastet et såkaldt nettoafkasttal. Det mener bl.a. rådgivningsfirmaet Bedstpension, der netop har offentliggjort en undersøgelse af, hvor store forskelle der er på selskabernes nettoafkast.

3 for syv år siden Undersøgelsen er baseret på en person på 40 år, der for syv år siden satte kr. ind på en pensionsopsparing med markedsrente og efterfølgende har indbetalt kr. om året. Hvis man ser på markedsrenteprodukter, er der stor forskel på, hvor meget man får ind på sin konto. Og som pensionskunde er det jo rart at vide, om der er en god forklaring på den store forskel For at kunne sammenligne pensionsselskabernes produkter, har Bedstpension delt kunderne ind i forskellige risikogrupper. Ser man på afkastet for de produkter, der kategoriseres som middel risiko, vil kunden i eksemplet få kr. mere ud af sin pensionsopsparing i PFA end i Nordea Liv og Pension. Også inden for de øvrige risikogrupper er der kr. i forskel på top og bund i undersøgelsen, hvor PFA og Skandia generelt klarer sig bedst. - Hovedkonklusionen er, at hvis man ser på markedsrenteprodukter, er der stor forskel på, hvor meget man får ind på sin konto. Og som pensions- kunde er det jo rart at vide, om der er en god forklaring på den store forskel, siger Gert Aage Nielsen, partner i Bedstpension, der har udarbejdet rapporten for pensionsselskabet Skandia. Nyt nøgletal Pensionsbranchen er længe blevet kritiseret for at være alt for uigennemsigtig. Det har medført, at der de seneste år er blevet lanceret en række værktøjer til at sammenligne pensionsprodukter som f.eks. nøgletallene ÅOP og ÅOK (årlige omkostninger i procent/kroner), som selskaberne skal oplyse til deres kunder, og hjemmesiden Fakta om Pension, hvor man bl.a. kan sammenligne afkast. Alligevel bakker de fleste i branchen op om at indføre nettoafkast som et nyt nøgletal. De kan bare ikke blive enige om detaljerne for, hvordan det skal opgøres. Og det er altså dét, Bedstpension kommer med et bud på i den nye rapport. Hvad er nettoafkast Nettoafkast er det beløb, man får ind på pensionsopsparingen, når alle omkostninger og skatter er trukket fra. For at kunne sammenligne de forskellige selskabers nettoafkast bliver produkterne inddelt efter risikoprofil. På den måde kan man se, hvad man havde fået ind på kontoen, hvis man havde valgt et produkt med samme risiko i et andet selskab. I dag benytter pensionsbranchen primært de årlige omkostninger og afkast som sammenligningsgrundlag. Pensionsbranchen arbejder på at indføre et fælles nettoafkasttal, men selskaberne kan ikke blive enige om, hvordan det skal beregnes. 3

4 4

5 Forbrugerrådet sammenligner uenigheden i branchen med en skønhedskonkurrence: - Hvert selskab har sin egen profil. Når de skal sammenlignes, vil de gerne have, at man lægger vægt på de attributter, der får dem til at se bedst ud, hvad enten det er høje afkast eller lave omkostninger. Derfor kan det være svært at blive enige. Problemet er bare, at når man som forbruger ikke kan finde hoved og hale i det, så bliver man passiv. Og så har vi en branche, der ikke er så effektiv, som den burde være, fordi der mangler konkurrence, siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen. Grotesk kritik Brancheforeningen Forsikring og Pension vil nu se nærmere på, om nettoafkast-tallet er en god idé. - Men det er grotesk at blive kritiseret for at være fodslæbende, når vi har leveret, hvad politikerne efterspurgte nemlig at afkast og omkostninger blev skilt ad. Der er ikke noget nyt i at præsentere nettoafkastet. Det gjorde branchen indtil for få år siden, men vi blev kritiseret sønder og sammen, for så skjulte vi jo omkostningerne, siger adm. direktør Per Bremer Rasmussen. Han ønsker ikke at kommentere, hvorfor der er så stor forskel på selskabernes nettoafkast i Bedstpensions rapport. Men generelt mener han, at man som minimum skal have en tidshorisont på 15 år, når man sammenligner nettoafkast. - Undersøgelsen dækker over en periode, der i høj grad er præget af finanskrisen. Hvis man skal dømme nogen inde og ude, er det vigtigt, at man både ser på en opgangs- og en nedgangsperiode. For det er ikke nødvendigvis de samme, der vil klare sig godt under et opsving. Nogle selskaber har sikret sig meget mod tab, andre har ikke, men så har de til gengæld chance for gode gevinster, når det går op igen, siger Per Bremer Rasmussen. Inflation i sammenligninger Økonom i Danica Pension Lars Kjeldgaard påpeger, at den slags analyser ofte er finansieret af et bestemt selskab, og at man skal tage dem med et gran salt: - Der er efterhånden gået inflation i afkastsammenligninger. Man kan gøre afkast op på mange måder. I den her sammenligning ligger vi fornuftigt. Man kunne også lave den, så vi lå i toppen eller i bund. Det er alt sammen et spørgsmål om, hvordan man masserer sammenligningens præmisser, siger han og pointerer, at resultatet afhænger af, hvilken periode man kigger på, og hvilken type kunde man tager udgangspunkt i. Investeringsdirektør i Nordea Liv og Pension, Anders Schelde, mener heller ikke, at rapporten er særlig vellykket, men erkender i et interview med Børsen, at selskabets mellemrisiko-produkt ikke har givet et tilfredsstillende nettoafkast i en vis periode. - Men det siger jo ikke noget om, hvad man kan vente sig af produktet i dag, siger han til Børsen. 5

6 6

7 Guide: Tag hånd om pensionen Der er stor forskel på, hvor gode pensionsselskaberne er til at få dine penge til at yngle.som tommelfingerregel siger man, at høj risiko og højt afkast går hånd i hånd. En ny undersøgelse fra rådgivningsfirmaet Bedstpension viser dog, at der kan være op mod kr. i forskel på pensionsprodukter, der har den samme risikoprofil. Derfor skal man først og fremmest beslutte, hvor risikovillig man er og hvad man gerne vil investere sine pensionsmidler i. Skal det f.eks. være et markedsrenteprodukt, hvor man har mulighed for et højere afkast men også større risiko for tab - eller skal man vælge et gennemsnitsrenteprodukt, som giver en stabil og rimelig forudsigelig udvikling af opsparingen. I dag indbetaler 70 pct. af opsparerne til en pensionsordning med markedsrente og 30 pct. til en ordning med gennemsnitsrente. Vælger du markedsrente, skal du gøre op med dig selv, hvor stor en risiko du vil tage - hvor meget skal du tabe, før du begynder at sove uroligt. Du skal også beslutte, om du selv vil stå for investeringerne, eller om du vil lade selskaber gøre det for dig. Derefter skal du se på selskabernes omkostninger og afkast, som kan variere utrolig meget. 7

8 I dag skal alle selskaber oplyse de årlige omkostninger i procent (ÅOP) og de årlige omkostninger i kroner (ÅOK) samt et nøgletal for det årlige afkast af de forskellige produkter. Man kan sammenligne både omkostninger og afkast på branchens hjemmeside Fakta og pension - dog kun fire selskaber ad gangen. Forbrugerrådet anbefaler, at man lægger størst vægt på omkostninger frem for afkast. En forskel i omkostningerne på 1 procentpoint kan nemlig betyde op mod 1 mio. kr. mere eller mindre, den dag man går på pension. Men ifølge flere undersøgelser er der ingen sammenhæng mellem selskabernes omkostninger og afkast - man kan altså få lige så høje afkaster i selskaber med lave omkostninger og omvendt. De høje omkostninger er ifølge Forbrugerrådet ofte forbundet med en meget aktiv investeringsstrategi, hvor der købes og sælges mange gange, hvilket skaber indtægter til pengeinstitutterne - og udgifter til pensionskunderne. Pensionsbranchen arbejder på at indføre et nyt nøgletal kaldet nettoafkasttal, som er det afkast, man får sat ind på kontoen, når alle omkostningerne er trukket fra - men der er ikke enighed om udregningsmetoden. På baggrund af nettoafkasttallet har Bedstpension netop offentliggjort en liste over, hvor godt eller dårligt de forskellige selskabers markedsrenteprodukter har klaret sig i perioden hele rapporten kan findes på Bedstpension.dk/ nyhedsbreve2013.htm. Pensionsselskaber vil ofte argumentere for, at det er misvisende at se på omkostninger eller afkast isoleret, da lave omkostninger ikke er meget værd, hvis du også får et lavt afkast. 8 Derfor anbefaler Forbrugerrådet, at man går efter lave omkostninger såvel som pensionsselskabermed med simple produkter, hvilket kendetegner mange af arbejdsmarkedskasserne. Hvis du har en individuel opsparing, kan du bruge sammenligningerne til at gå til dit pensionsselskab og sige, at du ikke er tilfreds med dit afkast og overvejer at skifte selskab. Og hvis du har en arbejdsmarkedspension, hvor pensionen er knyttet op på en overenskomst, kan i forsøge at gøre jeres indflydelse gældende ved at lægge kollektivt pres på selskabet.