Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 1 af 18

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 1 af 18 December 2013 Region Hovedstaden Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Region Hovedstaden

2 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 2 af 18 Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier Baggrund Den daværende regering oprettede i 2008 den såkaldte Kvalitetsfond, hvorfra de fem regioner kunne søge om midler til hospitalsbyggerier. Ansøgningerne vurderes af regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer. Region Hovedstaden har modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til følgende projekter: Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital Herlev, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Hvidovre og Nyt Hospital Nordsjælland. Desuden har Region Hovedstaden modtaget foreløbigt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til Nyt Hospital Bispebjerg samt indsendt ansøgning om endeligt tilsagn, som der forventes svar på ved årsskiftet. Det samlede tilsagn (inkl. det foreløbige tilsagn til Nyt Hospital Bispebjerg) udgør 12,9 mia. kr., hvoraf regionens egenfinansiering udgør ca. 40 pct., svarende til 5,17 mia. kr. Alle beløb i rapporten er opgjort i 2009-p/l, hvor intet andet er nævnt. Denne rapport indeholder en samlet halvårlig statusrapportering for Region Hovedstadens større hospitalsbyggeprojekter. Foruden kvalitetsfondsbyggerierne indeholder rapporten en status på følgende byggerier, som ikke finansieres af kvalitetsfondsmidler: Byggeriet af et nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, nybyggeriet til psykiatrien på Bispebjerg-matriklen samt de to regionale sterilcentraler på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital. Endvidere indeholder rapporten en status på de offentligt-private innovationssamarbejder, der er iværksat i relation til de større hospitalsbyggerier. Som en del af regionens afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil fremadrettet indgå kvartalsvise rapporteringer, som træder i kraft ved godkendelse af udbetalingsanmodning og løber indtil projektets afslutning. Disse kvartalsvise rapporteringer vil fremadrettet blive samtænkt med de halvårlige rapporteringer og forventes forelagt regionsrådet første gang i juni 2014 for Det Nye Rigshospital. Det Nye Rigshospital Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet omfatter opførelse af et byggeri på hjørnet af matriklen mod Blegdamsvej og Frederik V s Vej på ca m² - den såkaldte Nordfløj. I bygningen placeres HovedOrtoCentret og Neurocentrets senge, operationsstuer og støttefunktioner samt ambulatoriefunktioner for HovedOrtoCentret. Derudover opføres et byggeri ved siden af Rockefellerkomplekset på ca m² ud mod Amorparken. Denne bygning skal indeholde patienthotel med 75 senge samt Rigshospitalets administration. Endelig opføres et parkeringshus med ca. 665 P-pladser beliggende på hjørnet af matriklen ved Frederik V s Vej og Edel Sauntes Allé. Parkeringshuset 2

3 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 3 af 18 opføres, så der er mulighed for senere at gennemføre en udvidelse til i alt P-pladser. Projektet har et budget på 1,85 mia. kr. Herudover er der et selvstændigt budget på 504 mio. kr. (2011-p/l) til Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Det Nye Rigshospital For Nordfløjen er der forventet byggestart i 2014 med indflytning medio Miljøsanering og nedrivning til patienthotellet og administrationsbygningen er påbegyndt i 3. kvartal 2013, og bygningen står færdig medio Parkeringshuset udbydes i februar 2014 og opføres umiddelbart herefter. Bygherrerådgiver: Niras A/S. Totalrådgiver: aarhus arkitekterne A/S med underrådgivere 3XN, Nickl& Partner, Grontmij og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue. Status Som omtalt i den statussag, der blev forelagt regionsrådet den 18. juni 2013, er projektet blevet forsinket, fordi der i de bygninger, der skal nedrives, er fundet PCB og bly i malingen i væsentligt større omfang end forventet. Der er derfor behov for at foretage en miljøsanering. Desuden er projektet forsinket pga. en nøje granskning af udførelsestidsplanen. Disse forhold har udskudt afleveringen af alle delprojekter med ca. 9 måneder. Der er modtaget tilbud på miljøsanering og nedrivning. Tilbuddet er lavere end det budgetterede beløb, og det overskydende beløb er ført tilbage til reserverne. Miljøsaneringen og nedrivningen er nu i gang for byggefelterne til patienthotel/administrationsbygning og P-hus. Totalrådgiveren har afsluttet hovedprojekter på patienthotel/administrationsbygning og parkeringshus. Patienthotel/administrationsbygning har i efteråret 2013 været udbudt i tre storentrepriser. De indkomne tilbud ligger inden for budgettets rammer, og byggeriet igangsættes efter nedrivningen ultimo januar Delprojekterne for Nordfløjen og landskab/terrænanlæg er medio december 2013 på vej ind i hovedprojekteringsfasen. Nyere politiske beslutninger På regionsrådsmødet den 18. juni 2013 tiltrådte regionsrådet projektforslaget for patienthotel/administrationsbygning og for parkeringshuset. Ligeledes 3

4 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 4 af 18 tiltrådte regionsrådet en udførelsesbevilling på 260,3 mio. kr. til udførelse af patienthotel/administrationsbygning og parkeringshus samt til miljøsanering og nedrivning i de to pågældende byggefelter. Regionsrådet har den 29. oktober 2013 godkendt en bevilling til genhusning af patienthotellet. Der lejes et antal værelser på et nærliggende hotel i 16 måneder. Sammen med genhusning af administrationen betyder dette, at miljøsaneringen af de røde bygninger kan påbegyndes samtidig, og at Nordfløjen kan bygges umiddelbart derefter. Regionsrådet forelægges den 17. december 2013 projektforslaget for Nordfløjen, hvor udformningen og indretningen af bygningen er lagt fast. Arealet til Nordfløjen er igen i projektforslagsfasen tilpasset, så arealet nu beregnes til m², hvor byggeprogrammet indeholdt m². Det øgede areal skyldes udelukkende tilpasninger siden konkurrenceprojektet og kan finansieres inden for den økonomiske ramme. Endvidere forelægges regionsrådet en anmodning om bevilling til en forøgelse af rammen til udførelse, således at den samlede udførelsesramme udgør 1.290,2 mio. kr. Hertil kommer ca. 5,8 mio. kr. til fælles fundering mellem P-huset og Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Dette beløb finansieres af regionale investeringsmidler. Endelig forelægges regionsrådet skemaer med projektoplysninger ved faseskift for hele kvalitetsfondsprojektet med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte den 12. marts 2013 dispositionsforslaget for Nordfløjen med et tilpasset areal på m². Regionsrådet besluttede på mødet den 22. maj 2012 at tildele totalrådgiverkontrakten til den endelige vinder af udbud med forhandling. Forretningsudvalget godkendte den 13. september 2011 at udbetale vederlag til to af de bydende, som var ukonditionsmæssige. Regionsrådet besluttede den 26. april 2011 at godkende konkurrencebetingelserne i en projektkonkurrence med efterfølgende udbud med forhandling. Regionsrådet godkendte på mødet den 26. april 2011 et revideret byggeprogram og ansøgning til ekspertpanelet. Regionsrådet godkendte på mødet den 1. februar 2011 byggeprogram og ansøgning til ekspertpanelet. Ansøgningen blev ikke godkendt af ekspertpanelet, idet ekspertpanelets forudsætninger ikke var opfyldt i tilstrækkelig grad. Regionsrådet godkendte på mødet den 23. marts 2010 et idéoplæg for udbygningsplanen for Rigshospitalet. 4

5 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 5 af 18 Regional Sterilcentral Rigshospitalet Kort om projektet Regional Sterilcentral Rigshospitalet skal betjene Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, og vil på sigt også have kapacitet til at betjene Gentofte Hospital. Sterilcentralen dimensioneres med en kapacitet på ca. halvdelen af regionens behov. Sterilcentralen etableres med godsterminal og placeres ved det nye parkeringshus i udkanten af matriklen. Byggeriet styres af projektorganisationen for Det Nye Rigshospital og udveksler erfaringer med Regional Sterilcentral Herlev. Projektet har oprindeligt haft et budget på 350 mio. kr. (2011-p/l), som finansieres af Region Hovedstaden. Rammen er i forbindelse med budgetforliget for 2014 forhøjet med 154 mio.kr. (2014-p/l), således at der kan bygges en fuldautomatisk sterilcentral. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 14-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Regional Sterilcentral Rigshospitalet Totalrådgiver:Alectia med underrådgivere C.F. Møller og Teknologisk Institut. Status og nyere politiske beslutninger Totalrådgiver er i gang med at udarbejde projektforslag og en opdateret tidsplan på baggrund af muligheden for en øget automatisering. Den øgede automatisering vil bidrage til et bedre arbejdsmiljø og indebære større effektiviseringsmuligheder. Administrationen skønner ikke, at de øgede udgifter som følge af automatiseringen vil medføre væsentlig forhøjelse af anlægsudgifterne i Projektet forventes fortsat at være klar til ibrugtagning inden kvalitetsfondsbyggeriet på Rigshospitalet står færdigt i Uddrag af tidligere politiske beslutninger Forretningsudvalget blev den 29. januar 2013 orienteret om vinderen af totalrådgiverudbuddet. Regionsrådet godkendte den 18. september 2012 placeringen af Regional Sterilcentral 1 på Rigshospitalet samt tildelingskriterierne for udbuddet af totalrådgivning. Forretningsudvalget blev den 27. marts 2012 orienteret om, at Rigshospitalet ville være den mest hensigtsmæssige placering af Regional Sterilcentral 1. 5

6 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 6 af 18 Nyt Hospital Herlev Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Herlev Hospital omfatter opførelsen af en Kvinde-barn-bygning og en akutmodtagelse (delprojekt A, konkurrenceprojekt). Byggeriet udgør ca m² og placeres syd for de eksisterende hospitalsbygninger. Desuden skal der ske en udvidelse af servicebygningen på m², en udvidelse af kapellet med 230 m² samt en opgradering af centrale teknik- og forsyningsanlæg (delprojekt B). Endvidere skal der etableres omkring 900 nye P-pladser, hvoraf ca. 500 P- pladser etableres i et parkeringshus i den sydlige del af hospitalsområdet. De resterende ca. 400 P-pladser etableres i terræn. Projektet omfatter også medicoteknik, it og inventar, herunder AGV-teknologi (automated guided vehicles), samt tværgående emner såsom byggeledelse og bygherrens administration, ledelse og bygherrerådgivning. Endelig omfatter projektet køb og istandsættelse af en eksisterende bygning, Arkaden (den tidligere sygeplejeskole), til administration, forskning mv. Projektet har et samlet budget på 2,25 mia. kr. Herudover er der et selvstændigt budget til Regional Sterilcentral Herlev. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Herlev Kvinde-barn-centeret forventes klar til ibrugtagning i juli 2018, og servicebygningen kan tages i brug i løbet af 4. kvartal Først sent i forløbet udbydes it, medicoteknik og løst inventar, så man sikrer, at den nyeste teknologi anvendes. Forud for selve byggeriet etableres der i 2014 nye ind- og udkørselsforhold, byggeplads, udgravning til nybyggeri mv. Dette skal sikre driften af det eksisterende hospital under udførelsen af de mange byggeaktiviteter. Bygherrerådgiver: Niras A/S og aarhus arkitekterne A/S. Totalrådgiver for Kvinde-barn-centeret mv. (delprojekt A): Et konsortium med Henning Larsen Architects A/S, Friis og Moltke A/S, Orbicon A/S, NNE Pharmaplan A/S og Norconsult A/S med underrådgivere Brunsgaard & Lauersen Arkitekter ApS og SLA A/S. Totalrådgiver for servicebygning og kapel (delprojekt B): Alectia A/S og C.F. Møller. 6

7 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 7 af 18 Byggeledelse på samtlige byggeprojekter på Herlev Hospital: Grontmij samt Hou og Partnere. Status og nyere politiske beslutninger Regionsrådet har på mødet den 18. juni 2013 godkendt en investeringsbevilling til udførelse af nye vejtilslutninger og forberedende arbejder inden for matriklen Totalrådgiver på delprojekt A har arbejdet med at færdiggøre projektforslaget samt med at projektere fremskudte arbejder såsom etablering af nye ind- og udkørselsforhold mv. Økonomien i projektforslaget er blevet gennemgået grundigt, og der foreligger nu et godkendt projektforslag inden for den økonomiske ramme. Bygbarheden af delprojekt A er i samme forbindelse gransket, og der foreligger en revideret tidsplan, hvor tidspunktet for ibrugtagning er ændret fra december 2017 til juli Årsagen er et ønske om at fastholde de 40 måneder, der i konkurrenceprogrammet er afsat til udførelsesfasen. Denne fase er blevet reduceret flere gange, bl.a. på grund af kontraktudskydelse og opretning af projektforslag. Ændringerne har ikke tidligere udløst forskydninger af ibrugtagningstidspunktet men udløser nu forskydningen på de ca. 7 måneder. Forskydningen i projekteringsfasen vil ikke medføre en fordyrelse af projektet. I februar 2014 får regionsrådet forelagt projektforslag for delprojekt A. Licitation forventes gennemført i 1. kvartal 2015, hvorefter byggeriet påbegyndes. Arbejdet med de fremskudte arbejder forventes udbudt primo 2014, og selve udførelsen forventes igangsat i april Regionsrådet fik i september 2013 forelagt en sag med orientering om projektforslag for delprojekt B samt godkendelse af en udførelsesbevilling. Entrepriseudbuddet for delprojekt B er i gang, og der er licitation medio december. I februar 2014 får regionsrådet forelagt projektforslag for delprojekt B samt sag om godkendelse af udførelsesbevilling til delprojekt A og B. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 12. marts 2013 udbygningsaftale om trafikal infrastruktur samt investeringsbevilling på 2 mio. kr. (2013- p/l) til forarbejder vedrørende udbygningsaftalens trafikale foranstaltninger uden for hospitalets matrikel. Regionsrådet godkendte på mødet den 5. februar 2013 dispositionsforslaget for kvalitetsfondsprojektets delprojekt A (konkurrenceprojekt) samt skemaer med projektoplysninger ved faseskift for hele kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev med henblik på fremsendelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Regionsrådet godkendte den 10. april 2012 bygge- og anlægsprogram for kvinde-barn-bygning og akutmodtagelse samt et rådgiverudbud for udvidelse af servicebygning og tekniske anlæg. Regionsrådet godkendte den 15. november 2011byggeprogram og styringsmanual samt ansøgning til regeringens ekspertpanel. 7

8 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 8 af 18 Regionsrådet godkendte på mødet den 24. maj 2011 dommerkomitéens afgørelse om vinderprojekt for udbygning af Herlev Hospital. Endvidere godkendte regionsrådet, at der kunne indgås aftale med det vindende konsortium om totalrådgivning. Regionsrådet godkendte i marts 2011, at der udbetales honorar til én af byderne, såfremt denne anerkender, at projektet er ukonditionsmæssigt, samt at der afholdes udgifter til advokat, rådgiver m.v., såfremt byderen påklager, at projektet er ukonditionsmæssigt. Regionsrådet godkendte på mødet den 25. maj 2010 konkurrenceprogrammet samt nedsættelse af en bedømmelseskomité. Ligeledes blev det godkendt, at der kunne gennemføres et totalrådgiverudbud vedrørende servicebygning og kapel. Regionsrådet godkendte den 22. december 2009, at regionen overtager sygeplejeskolen (Arkaden) ved Herlev Hospital, og at bygningen indgår i den videre planlægning som en del af kvalitetsfondsprojektet for Herlev Hospital. Regionsrådet godkendte på mødet den 27. oktober 2009 et idéoplæg for udbygningsplanen på Herlev Hospital, der udgjorde udgangspunktet for udarbejdelsen af et konkurrencegrundlag for nybyggeriet. Regional Sterilcentral Herlev Kort om projektet Regional Sterilcentral Herlev skal betjene Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Glostrup Hospital og Nordsjællands Hospital. Sterilcentralen dimensioneres med en kapacitet, der kan varetage godt halvdelen af regionens behov. Den etableres med godsterminal og placeres i forbindelse med servicebygningen på den nord-vestlige del af hospitalets matrikel. Byggeriet styres af projektorganisationen for Nyt Hospital Herlev og udveksler erfaringer med Regional Sterilcentral Rigshospitalet. Regional Sterilcentral Herlev forventes ibrugtaget medio Projektet har oprindeligt haft et budget på 352,5 mio. kr. (2013-p/l), som finansieres af Region Hovedstaden. Rammen er forhøjet med 110 mio.kr. (2014 p/l) i forbindelse med budgetforliget for 2014, således at der kan bygges en fuldautomatisk sterilcentral. Hertil kommer ca. 25 mio. kr. til etablering af forsynings- og transportinfrastruktur, som finansieres via midler i kvalitetsfondsprojektet. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. 8

9 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 9 af 18 Mio. kr., 14-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Regional Sterilcentral Herlev Status og nyere politiske beslutninger Projektet er i gang med udbudsproces for valg af totalrådgiver. Udbuddet af totalrådgivning er blevet udskudt to gange, idet man har afventet en afklaring af mulighederne for en øget automatisering. Efter vedtagelsen af budgetforliget for 2014 er udbuddet blevet gennemført, og totalrådgiver blev valgt ved udgangen af oktober Forretningsudvalget orienteres om vinder af totalrådgiverudbuddet på mødet den 28. januar Projektet forløber planmæssigt. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet har den 16. april 2013 godkendt tildelingskriterier for udbuddet af totalrådgiver samt bevilling til projektering, udbud og licitation. Regionsrådet godkendte den 23. oktober 2012 placering af Regional Sterilcentral 2 på Herlev Hospital. Nyt Hospital Hvidovre Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Hvidovre Hospital omfatter om- og nybygning. Nybyggeriet omfatter etablering af en ny akutmodtagelse, børneafdeling (sengeafsnit og ambulatorium), neonatalafdeling, kardiologisk afdeling (sengeafsnit og ambulatorium), obstetrisk afdeling samt øvrige funktioner, herunder kontorer, indgangs- og forbindelsespartier og en parkeringskælder med 325 P-pladser. Ombygningen understøtter en samling af specialer og funktioner gennem renovering og udvidelse af ambulatorier (etape 1-5) samt bedre patientkomfort og bedre hygiejne ved ombygning af 320 fire-sengsstuer til én-sengsstuer (etape 6). Projektet har et budget på 1,45 mia. kr. Budgettet fordeler sig med 0,92 mia. kr. til nybyggeriet og 0,53 mia. kr. til ombygningen. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Hvidovre

10 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 10 af 18 Nybyggeriet forventes udført fra januar 2016 til december Ombygningens etape 1-4 udføres fra april 2013 til december 2016, etape 5 i , og etape 6 (sengebygningerne) i perioden efter afslutningen af nybyggeriet. Bygherrerådgiver: COWI A/S. Totalrådgiver for nybyggeriet: aarhus arkitekterne og Schmidt Hammer Lassen architects med Royal Haskoning DHV (NL), Kragh & Berglund Landskabsarkitektur og Urban Design og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S som underrådgivere. Status og nyere politiske beslutninger Projektkonkurrencen for nybyggeriet er afsluttet, og der er indgået kontrakt med den vindende totalrådgiver den 31. oktober I den forbindelse har regionsrådet på mødet den 29. oktober 2013 godkendt kontraktindgåelsen og en investeringsbevilling til projekteringen af nybyggeriet. Programmering og projektering påbegyndes. Mindre ombygningsarbejder er allerede gennemført af hospitalets egen byggeafdeling, og en række af disse ombygninger blev indviet den 27. november Udbud af totalrådgivning for ombygningens etape 1-4 pågår og forventes afsluttet ved udgangen af Byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag for nybyggeriet vil blive forelagt til godkendelse i regionsrådet i Projektet forløber planmæssigt. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte den 16. april 2013 en investeringsbevilling til gennemførelse af etape 1-4 af ombygningen. Regionsrådet godkendte den 25. september 2012 ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel, konkurrenceprogrammet og nedsættelse af en bedømmelseskomité. Regionsrådet godkendte den 20. september 2011 investeringsbevilling til udarbejdelse af byggeprogram og gennemførelse af projektkonkurrence. Regionsrådet godkendte den 2. februar 2010 idé- og programoplæg for udbygning af Nyt Hospital Hvidovre samt investeringsbevilling til udarbejdelsen af byggeprogram. Ny Retspsykiatri Sct. Hans Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet Ny Retspsykiatri Sct. Hans omfatter et nybyggeri på m² med 126 retspsykiatriske sengepladser med alle dertil hørende 10

11 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 11 af 18 støttefunktioner, tekniske faciliteter, personalefaciliteter, kontorer, ankomstarealer, besøgsfaciliteter og indendørs og udendørs aktivitetsområder. Nybyggeriet indrettes med enestuer og opføres på østdelen af matriklen på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Projektet har et samlet budget på 550 mio. kr. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Ny Retspsykiatri Sct. Hans Projektet forventes klar til ibrugtagning ultimo Bygherrerådgiver: Niras A/S. Totalrådgiver: KHR arkitekter A/S med Rubow Arkitekter A/S, Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S, WSP UKLtd. og Opland Aps Landskabsarkitekter mdl som underrådgivere. Status og nyere politiske beslutninger I den oprindelige tidsplan var det forudsat, at de forberedende arbejder for nybyggeriet skulle påbegyndes primo 2014, og at selve nybyggeriet skulle starte op ultimo 2015 med ibrugtagning ultimo Roskilde Kommune har efter offentliggørelse af projektkonkurrenceresultatet i sommeren 2013 bedt om yderligere undersøgelser i forhold til de bygningsmæssige udtryk i relation til kommunens krav. Det er derfor nødvendigt at gennemføre en undersøgelsesfase i samarbejde med kommunen, Region Hovedstadens Psykiatri og den kommende totalrådgiver, inden lokalplanarbejdet kan gennemføres. Undersøgelsen løber frem til foråret 2014, hvorefter det egentlige lokalplanarbejde kan gennemføres. Hvor det tidligere var planen at projektere parallelt med lokalplanarbejdet indgår nu, at selve projekteringen ikke påbegyndes, før lokalplanen er på plads. Dette betyder en forsinkelse af projektet med ca. 1 år, og ibrugtagningstidspunktet vil derfor være primo Projektkonkurrencen blev afsluttet i sommeren 2013, hvor totalrådgiver blev udpeget. Regionsrådet godkendte på mødet den 20. august 2013 en investeringsbevilling til projektering og forberedende arbejder. Dispositionsforslag og projektforslag for nybyggeriet vil forventeligt blive forelagt til godkendelse i regionsrådet hhv. ultimo 2014 og medio Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte den 18. juni 2013 indgåelse af kontrakt med den vindende totalrådgiver. 11

12 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 12 af 18 Regionsrådet godkendte den 21. august 2012 konkurrenceprogrammet for projektkonkurrencen, og der er efterfølgende blevet igangsat en projektkonkurrence i to faser. Regionsrådet besluttede den 10. april 2012 at godkende byggeprogrammet, den foreslåede udbudsform og vurderingskriterier, nedsættelse af en bedømmelseskomité og ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel. Regionsrådet besluttede den 13. december 2011 at godkende et revideret idéoplæg. Det nye idéoplæg indeholdt rammerne for realisering af en nybygget retspsykiatrisk afdeling med 126 sengepladser på den østlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Regionsrådet besluttede den 25. maj 2010 at godkende idéoplæg for realisering af en nybygget psykiatrisk afdeling med 80 sengepladser og for ombygning af Platan- og Kastanjehus på Psykiatrisk Center Sct. Hans, samt en investeringsbevilling til udarbejdelse af byggeprogram og ansøgning til regeringens ekspertpanel. Nyt Hospital Nordsjælland Kort om projektet Nyt Hospital Nordsjælland adskiller sig fra Region Hovedstadens øvrige kvalitetsfondsbyggerier ved at være et barmarksprojekt. Der skal således bygges et helt nyt hospital, som opføres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Nyt Hospital Nordsjælland bliver akuthospital for planlægningsområde Nord. Hospitalet skal indeholde en akutmodtagelse, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling af både akutte og elektive patienter. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Nordsjælland Bygherrerådgiver: Cowi A/S. Byggeriet forventes igangsat i med indflytning ultimo Projektet forløber planmæssigt, og den samlede tidsplan overholdes. 12

13 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 13 af 18 Status og nyere politiske beslutninger Der er i juni 2013 modtaget endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til et byggeri med en arealramme på m 2 og uden produktionskøkken. Projektkonkurrencen blev igangsat i februar 2013 og består af to faser. Første fase er afsluttet i august 2013 med udpegning af tre ligeværdige vindere, og anden fase afsluttes i april Regionsrådet vil blive forelagt en sag om godkendelse af indgåelse af kontrakt med det vindende konsortium efter afslutningen af fase 2. Derefter udarbejdes byggeprogram. Inden byggearbejdet for Nyt Hospital Nordsjælland kan gå i gang, skal der foretages arkæologiske undersøgelser på byggegrunden. Der er i 2012 gennemført en arkæologisk forundersøgelse af den ene halvdel af byggegrunden. Kulturstyrelsen har efterfølgende godkendt et maksimumbudget på i alt 18,6 mio. kr. til gennemførelse af en egentlig arkæologisk undersøgelse af denne del af byggegrunden. Regionsrådet har på mødet den 18. juni 2013 godkendt en bevilling til gennemførelse af arkæologiske undersøgelser på denne del af byggegrunden (etape 1). De arkæologiske udgravninger for etape 1 er igangsat. Forundersøgelser af den resterende del af byggerunden (etape 2) er igangsat i 2. halvår Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på møde den 5. februar 2013 ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel og konkurrenceprogrammet for projektkonkurrencen. Regionsrådet besluttede på mødet den 25. september 2012, at der gennemføres en projektkonkurrence for Nyt Hospital Nordsjælland med efterfølgende udbud med forhandling. Regionsrådet besluttede ligeledes på mødet den 25. september 2012, at Nyt Hospital Nordsjælland placeres ved Overdrevsvejen i Hillerød. Beslutningen blev truffet på baggrund af redegørelsen for den gennemførte høring om placering og miljøvurdering. Regionsrådet godkendte den 10. april 2012 idéoplægget for kvalitetsfondsbyggeriet Nyt Hospital Nordsjælland. Regionsrådet besluttede på mødet den 6. marts 2012 at sende programmet for placering af Nyt Hospital Nordsjælland ved Overdrevsvejen og den tilhørende miljøvurdering i høring. Regionsrådet besluttede på mødet den 1. februar 2011, at regionsrådet i samarbejde med Hillerød Kommune søger at realisere Hillerød Kommunes ønske om at placere Nyt Hospital Nordsjælland ved Overdrevsvejen 13

14 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 14 af 18 Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Kort om projektet Kvalitetsfondsbyggeriet på Bispebjerg Hospital omfatter nybyggeri af et somatisk akuthospital, en samlet laboratorie- og logistikbygning, nye parkeringsfaciliteter og en gennemgribende renovering af dele af de eksisterende bygninger. Hospitalet skal varetage akutmodtagelse og elektive funktioner for hele planlægningsområde Byen inden for kirurgi og ortopædkirurgi samt funktioner inden for det medicinske område. Projektet omfatter nybyggeri af m² og ombygning af ca m² af matriklens eksisterende m². Derudover etableres 975 parkeringspladser i konstruktion på grunden. Projektet har et budget på 2,95 mia. kr. Ud over kvalitetsfondsbyggeriet gennemføres også en udbygning og modernisering af rammerne for psykiatrien på Bispebjerg-matriklen, idet Psykiatrisk Center København samles på Bispebjerg-matriklen, hvor også Børneog Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Bispebjerg, er placeret. Projektet omfatter nyopførelse af m² og renovering af m². Projektet har et budget på 1,03 mia. kr., som finansieres via regionens investeringsbudget. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over de to projekters forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 09-p/l Projektstart til og med Investeringsudgifter I alt Nyt Hosp. Bisp Ny Psyk. Bisp Da der er meget lidt plads på matriklen, og da hospitalet skal være i fuld drift i byggeperioden, er det nødvendigt at udføre hele byggeriet i etaper. Derfor tager dette byggeri længere tid end de øvrige byggerier. Byggeprocessen forventes igangsat i 2014 med etapevis indflytning, der afsluttes senest i Status og nyere politiske beslutninger Der er indsendt ansøgning om endeligt tilsagn til regeringens ekspertpanel i 3. kvartal Besvarelse af spørgsmål fra ekspertpanelet pågår, og endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler forventes at foreligge ved årsskiftet. Regionsrådet godkendte på mødet d. 24. september 2013 investeringsbevilling til etablering af P-huse. Den 29. oktober 2013 godkendte regionsrådet bedømmelseskriterier for projektkonkurrencerne for nybyggeriet for hhv. Nyt Hospital og Ny Psykiatri 14

15 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 15 af 18 Bispebjerg, og der arbejdes pt. på konkurrencemateriale til de to kommende konkurrencer for nybyggeri. Desuden arbejdes der på planlægning og projektering af laboratorie- og logistikbygning. Endvidere arbejdes der på en række forundersøgelser vedrørende bygninger, logistik og hovedforsyninger. Københavns Kommune har den 31. oktober 2013 vedtaget lokalplan for området. Projektet forløber planmæssigt, og tidsplanen overholdes. Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet godkendte på mødet den 16. april 2013 kriterier for udbud af P-huse i totalentreprise. Regionsrådet godkendte på mødet den 11. december 2012 en investeringsbevilling på 75,7 mio. kr. til Nyt Hospital Bispebjerg, en investeringsbevilling på 30,5 mio. kr. til Ny Psykiatri Bispebjerg samt udarbejdelse af endelig ansøgning til regeringens ekspertpanel. Regionsrådet tiltrådte på mødet den 19. juni 2012, at der blev indgået kontrakt med vinderen af helhedsplanskonkurrencen, det britiske firma BDP, med det danske firma TKT og Rambøll A/S som underleverandører. Den 28. februar 2012 blev forretningsudvalget orienteret om de to vindere af fase 1, der blev valgt til at fortsætte i konkurrencens anden fase. Regionsrådet godkendte den 25. oktober 2011 grundlaget for helhedsplanskonkurrencen. Regionsrådet godkendte på mødet den 20. september 2011 konkurrencebetingelserne for projektkonkurrencen vedr. helhedsplan for hele matriklen samt nedsatte en bedømmelseskomité. Regionsrådet godkendte på mødet den 26. april 2011 planen for indplacering af psykiatrien på Bispebjergmatriklen. Nyt Hospital Glostrup Kort om projektet Projektet på Glostrup Hospital er finansieret af regionens investeringsbudget, og det er på grund af projektets størrelse og kompleksitet besluttet, at projektet håndteres efter de samme retningslinjer som kvalitetsfondsbyggerierne. Projektet omfatter etablering af et nyt neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital, som understøtter en samling af regionens specialiserede neurorehabilitering. Det samlede bygningsanlæg udgør godt m² brutto. Derud- 15

16 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 16 af 18 over skal der som en del af projektet bygges et parkeringshus, et nødstrømsanlæg og en kølecentral. Projektet har et budget på 820 mio. kr. (2013-p/l). Budgettet fordeler sig med 714 mio. kr. til det nye neurorehabiliteringshus og 106 mio. kr. til parkeringshus og de tekniske anlæg. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over projektets forbrug til og med 2012 samt den forventede udgiftsprofil frem til byggeriet står færdigt. Mio. kr., 13-p/l Investeringsudgifter Projektstart til og med I alt Nyt Hospital Glostrup Byggeriet af neurorehabiliteringshuset forventes igangsat i 2016 med indflytning i 2018, og P-huset forventes klar til ibrugtagning ultimo Bygherrerådgiver: Rambøll A/S med Friis & Moltke A/S samt Brunsgaard & Laursen. Totalentreprenør for P-hus: Projektets totalentreprenør E. Pihl og Søn indgav konkursbegæring i august 2013, og der har siden pågået et arbejde sammen med boets kurator om at finde en ny entreprenør, der er villig til at gennemføre det eksisterende projekt, eventuelt med de hidtidige underrådgivere Grontmij A/S og Christensen & Co arkitekter A/S. Det lykkedes, så der i november 2013 er indgået kontrakt med 5E Byg som ny totalentreprenør. Status og nyere politiske beslutninger Som følge af den hidtidige totalentreprenørs konkurs bliver P-huset ca. 6 måneder forsinket, således at det er klar til ibrugtagning i foråret Konkursen forventes ikke at fordyre byggeriet eller at medføre forsinkelser for Neurorehabiliteringshuset. Projektet har i efteråret 2013 modtaget byggetilladelse fra Glostrup Kommune til opførelse af P-huset. Sundhedsstyrelsens nye forløbsprogram for rehabilitering af patienter med hjerneskade medfører, at den specialiserede neurorehabilitering samles på Glostrup Hospital. Regionsrådet har på mødet den 18. juni 2013 godkendt, at kapaciteten derfor udvides med 22 senge, at budgettet for det samlede projekt udvides med 128 mio. kr. (2013-p/l), og at den eksisterende investeringsbevilling til udførelse af parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg forhøjes med 7,2 mio. kr. Forretningsudvalget blev den 11. juni 2013 orienteret om vinderne af fase 1 i projektkonkurrencen om det nye neurorehabiliteringshus, og vinderne blev offentliggjort samme dag. Forretningsudvalget får på mødet i december 2013 forelagt en sag om godkendelse af kontrakt med den endelige vinder. 16

17 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 17 af 18 Uddrag af tidligere politiske beslutninger Regionsrådet har på mødet den 11. december 2012 godkendt konkurrenceprogrammet samt styringsmanualen for projektet, herunder en række principielle ændringer i paradigmet for styringsmanualen, der danner grundlag for alle kvalitetsfondsbyggerier. Regionsrådet har på mødet den 21. august 2012 godkendt tildelingskriterier og investeringsbevillinger til udførelse af P-huset og de tekniske anlæg samt til bygherrerådgivning og gennemførelse af projektkonkurrencen for neurorehabiliteringshuset. Regionsrådet har på mødet den 20. september 2011 godkendt idéoplæg for det nye neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital. Regionsrådet har på mødet den 21. juni 2011 besluttet, at der nedsættes en politisk følgegruppe for nybyggeriet på Glostrup Hospital, idet projektet på baggrund af byggeriets størrelse og kompleksitet håndteres efter principperne for kvalitetsfondsbyggerierne. Offentligt-Private Innovationssamarbejder (OPI) og innovationsprojekter Som beskrevet i statussagen til regionsrådet i juni 2013 arbejdes der - med udgangspunkt i det politiske grundlag for byggeri og Region Hovedstadens innovationspolitik - på at udvikle offentligt-private innovationsprojekter (OPI) i regi af hospitalsbyggerierne. Hensigten er at udvikle løsninger, der er nye på markedet, eller som er bedre og/eller billigere end eksisterende løsninger og samtidige bidrage til vækst, udvikling og beskæftigelse i erhvervslivet. En række OPI-projekter er under udvikling i forbindelse med byggerierne. Projekterne drives af den enkelte byggeorganisation med bistand, råd og vejledning fra Koncern Byggestyring og Videnscenter for Innovation og Forskning. Nyt Hospital Herlev har medio 2013 igangsat byggeriet af et nyt rensningsanlæg til hospitalsspildevand i et OPI-projekt, der gennemføres i samarbejde med Grundfos Biobooster som den primære private part. Det Nye Rigshospital har igangsat OPI-projektet TTT Tag, track and trace om mærkning og sporing af sterilvarer med RFID-tags, i et projekt der også omfatter samarbejde med partnerhospitaler i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Projektets primære private samarbejdspartner er firmaet CaretagSurgical. Region Hovedstadens Psykiatri har igangsat et konkret OPI-projekt om udvikling af en ny seng til psykiatrien, der opfylder psykiatriens specifikke 17

18 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens December 2013 større hospitalsbyggerier Bilag 1 - Side 18 af 18 behov i forhold til bl.a. sikkerhed og komfort. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Region Syddanmark. Nyt Hospital Hvidovre har igangsat første fase af et OPI-projekt, hvor solafskærmningslameller udnyttes til også at opvarme og afkøle luft, som kan indgå i hospitalets ventilationssystem. Afskærmningen er hængt op som mindre prototype på sydfacaden af Hvidovre Hospital. Projektets primære private samarbejdspartner er firmaet Venetian Solar. Nyt Hospital Glostrup har igangsat første fase af et OPI-projekt om udvikling af kognitivt stimulerende miljøer til neurorehabilitering med fokus på vægge. Projektets primære private samarbejdspartner er Philips Healthcare Danmark. Nyt Hospital Glostrup gennemfører også et OPI-projekt om døgnrytmelys i samarbejde med virksomheden Chromaviso. Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem byggeorganisationen og neurologisk afdeling. Nyt Hospital Glostrup er endvidere i en tidlig fase af et OPI-projekt om UV-behandling af ventilationsluft. Målet for dette projekt er bedre hygiejne og lavere energiforbrug. Projektets primære private samarbejdspartner er firmaet Airvention. Nyt Hospital Nordsjælland har igangsat den første tidlige fase af et OPIprojekt om udvikling af en ny hospitalsseng, der funktionsmæssigt forventes at kunne tilbyde en række konkrete fordele. Projektets primære private samarbejdspartner er firmaet IDEAssociates Ldt. Flere andre OPI-projekter i regi af hospitalsbyggerierne er under udvikling og forventes igangsat i løbet af

19 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens større hospitalsbyggerier RegionH Design November 2013 Version.5 Bilag 2 - Side 1 af Godkendelse i Regionsrådet Ansøgninger til og godkendelser fra Ekspertpanelet Bedømmelse Byggeprogram Vinderteam udpeget Bedømmelse Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Idéoplæg Bev. til ideoplæg Placering Foreløbigt tilsagn Ansøgning Politisk følgegruppemøde Bedømmelsesmøde Ibrugtagning Byggeprogram Projektering og licitation Projekt konkurrence i 2 faser Udførelse Idéoplæg Nyt Hospital Nordsjælland Vinderteam udpeget Bedømmelse Ansøgning endeligt tilsagn Vinderteam udpeget Bedømmelse Helhedsplan Prækvalifikation Ansøgning pavilloner Ibrugtagning BUC + bygning Ibrugtagning nybygning 2 Ibrugtagning nybygning 3 Ibrugtagning alle Ibrugtagning akutmodtagelse Ibrugtagning nybygning 1 Psykiatri Konkurrenceprogram Helhedsplankonkurrence i to faser Visions- og brugerprocesser Lokalplan Konkurrencer, projektering, licitation, udførelse... Koncepter, mål og rammer Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Projekt forslag Disp. forslag Vinderteam udpeget Bedømmelse Idéoplæg Ibrugtagning Projektkonkurrence i 2 faser Projektering og licitation Udførelse Det Nye Rigshospital Projekt forslag Disp. forslag Byggeprogram Ansøgning endeligt tilsagn Bedømmelse Vinderteam udpeget Ibrugtagning Byggeprogram Projektering og licitation Udførelse Nyt Hospital Herlev Projekt forslag Disp. forslag Vinderteam udpeget Bedømmelse Ansøgning endeligt tilsagn Byggeprogram Bev. til konkurrenceprogram Idéoplæg Ibrugtagning ombygning Ibrugtagning nybygning Projektkonkurrence i 2 faser Byggeprogram Projektering og licitation Udførelse nybygning Nyt Hospital Hvidovre Projekt forslag Disp. forslag Vinderteam udpeget Bedømmelse Byggeprogram Byggeprogram Byggeprogram, konkurrenceprogram Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Konkurrenceprogram Foreløbigt tilsagn Konkurrenceprogram Konkurrenceprogram Ansøgning endeligt tilsagn Konkurrenceprogram Byggeprogram Revideret idéoplæg Idéoplæg Ibrugtagning Projektkonkurrence i 2 faser Konkurrenceprogram Projektkonkurrence Projekthåndbog for byggeri i RH Psykiatri Ideoplæg Projektering og licitation Lokalplan Udførelse Ny Retspsykiatri Sct. Hans

20 Punkt nr. 1 - Status for Region Hovedstadens RegionH Design November 2013 Version.5 større hospitalsbyggerier Bilag 2 - Side 2 af Byggeprogram Vinderteam udpeget Bedømmelse Konkurrenceprogram Revideret idéoplæg Ibrugtagning Godkendelse i Regionsrådet Ansøgninger til og godkendelser fra Ekspertpanelet Bedømmelse Nyt Hospital Glostrup 2010 Projektering og licitation Projekt konkurrence i 2 faser Rev. idéoplæg Konkurrenceprogram Udførelse Byggeprogram Politisk følgegruppemøde Bedømmelsesmøde

21 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Dato: Projekt: Arealtype Samlet hospital Heraf kvalitetsfondsstøttet nybyggeri Heraf kvalitetsfondsstøttet ombygning Revideret ved Dispositionsforslag Revideret ved Projektforslag* Revideret ved faseovergang 3 Revideret ved faseovergang m Grundareal Bebygget areal - 3. Bruttoetageareal Heraf: - Sengestuer inkl. tilknyttet toilet og bad Behandlingsarealer Kontor Patienthotel Fællesarealer Laboratorier og lignende - Øvrige servicefunktioner Indgår i fællesarealer - Parkering i bygningsareal Indgår i fælles arealer - Andet - Universitetsareal Heraf kælderareal Uafklaret Uafklaret 5. Overfladeparkering og interne veje Ca pladser Friarealer Vejledning til stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. NOTE *Ændringen i samlet bruttoareal er blandt andet en følge af, at konstruktionerne som tidligere stod i rummene er rykket ud sammen med facaden, hvilket øger bruttoarealet. Dette er sket af funktionelle hensyn. Derudover er en række teknikarealer øget. Etage03 er reduceret med m 2, som er flyttet til andre områder, blandt andet udnyttes kvadratmetre som ved dispositionsforslaget var råhus. Dette har ingen indflydelse på den økonomiske ramme.

22 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F2: Oversigt over areal og kvadratmeterpriser. Dato: Projekt: Pris pr. m2 i ombygning Pris pr. m2 i nybyggeri Økonomisk konsekvens Heraf ombygning Heraf nybyggeri Antal m2 ved tilsagn Årets priser m2 m2 m2 Kr. Kr. Kr. x mio. kr./ m 2 = [angivet til ekskl. P-hus] Bygningsareal ved tilsagn (brutto) Evt. korrektioner Evt. arealudvidelse pga. funktionelle krav Evt. arealudvidelse pga. design Evt. arealreduktion Total Vejledning til stamkort F2: Oversigt over areal og kvadratmeterpriser. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst areal og kvadratmeterpriser for projektet. Formålet med stamkort F2 er at skabe overblik over ændringer i byggeriets størrelse og deraf følgende økonomiske konsekvenser. Der kan tilføjes rækker, som passer til det enkelte projekt. Bygningsareal og eventuelle ændringer angives med antal m2, den økonomiske konsekvens og pris pr. m2 for henholdsvis nybyggeri og ombygning. Stamkort F2 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

23 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F3: Oversigt over sengepladser. Dato: Projekt: Evt. korrigeret belægningsprocent Belægningsprocent ved tilsagn Evt. korrigeret antal Heraf i kvalitetsfondsstøttet ombygning Heraf i kvalitetsfondsstøttet nybyggeri Antal i samlet hospital Somatisk Intensiv Psykiatri Patienthotel FAM Antal sengepladser i alt * Kilde: Ansøgning til ekspertpanelet, marts 2011, tabel D, s. 12. Vejledning til stamkort F3: Oversigt over sengepladser. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst antal og fordeling af sengepladser for projektet. Formålet med stamkort F3 er at skabe overblik over eventuelle ændringer i de planlagte sengepladser. Således oplyses, hvor mange sengepladser der er planlagt fordelt på sengetyper samt eventuelt forudsat belægningsprocent. Det angives, hvis der sker ændringer i antallet af senge og eventuelt forudsat belægningsprocent, og der bør samtidig redegøres for tilpasningens betydning for projektets forudsatte funktioner i forhold til den nye sygehusstruktur. Stamkort F3 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. *Det endelige bygningsdesign har medført at 6 stuer bliver væsentlig større end det optimale. For at imødekomme det regionale krav om en-sengsstuer og det givne antal m² er det nødvendigt at reducere kapacitet med 6 senge.

24 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F4: Forventet behandlingskapacitet i alt. Dato: Projekt: 2007 Evt. mellemliggende år 2020 Kommentar Forventet dag- og ambulant behandling (antal) * Forventet antal sengedage (antal) Forventet antal indlæggelser (antal) Forventet liggetider (gns. antal dage) Kilde: Ansøgning til ekspertpanelet, marts 2011, tabel D, s. 12. *: note om traumecenter og trykkammer. Vejledning til stamkort F4: Forventet behandlingskapacitet i alt. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn har regionen for hvert projekt angivet forudsætninger for den forventede fremtidige behandlingskapacitet. Formålet med stamkort F4 er at følge op på de forudsatte mål for behandlingskapacitet, jf. tilsagnsbetingelserne. Stamkort F4 opdateres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelle ændringer i den forventede behandlingskapacitet anføres og begrundes.

25 Punkt nr. 2 - Godkendelse af projektforslag for Nordfløjen og for landskab/terrænanlæg på Det Nye Rigshospital samt bevilling til udførelse Stamkort F5: Udnyttelsesgrader. Dato: Projekt: Emne Eksisterende struktur Ved ibrugtagning Udnyttelsesgrader, operationsrum (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Åbningstid i ambulatorier (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. (pct.) 245 dage á 7 timer Udnyttelsesgrader apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Konv. røntgen (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Angiografi (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer CT scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Ultralyd scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer MR scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer PET scanner (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Evt. andet større apparatur (antal dage pr. år og timer pr. dag) 245 dage á 7 timer Kilde: Ansøgning til Ekspertpanelet, marts 2011, tabel F, s. 16. Vejledning til stamkort F5: Udnyttelsesgrader. I skemaet er indsat de oplysninger, som lå til grund for det endelige tilsagn til projektet. Regionen bedes bekræfte, at det fortsat er de nyeste tal. I forbindelse med ansøgning om endeligt tilsagn er oplyst udnyttelsesgrader for projektet. Formålet med stamkort F5 er at følge op på de udnyttelsesgrader i hhv. den eksisterende struktur og ved ibrugtagning, som er forudsat i tilsagnsbetingelserne. Der angives forventede udnyttelsesgrader for forskellige rum samt forskellige typer apparatur. Skemaet revideres ved faseovergange og sendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelle ændringer i den forventede produktion eller i udnyttelsesgraden af udstyret bedes oplyst.

26 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Beretning til Statsrevisorerne om sygehusbyggerier II Oktober 2013

27 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om B E R E T N I N G O M S Y G E H U S B Y G G E R I E R I I Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgrænsning og metode... 6 III. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfølgning på regionernes arbejde med effektivisering... 8 A. Rammer for at opgøre effektivisering... 8 B. Kriterier for opfølgning C. Lånepuljen til energieffektiviseringer IV. Regionernes fokus på effektiviseringsmålene A. Hovedområder for effektiviseringer B. Planer til at underbygge effektiviseringsmålene C. Forudsætninger for effektiviseringer D. Arbejdet med effektiviseringer E. Regionernes opfølgning Bilag 1. Kvalitetsfondsbyggerierne i beretningen Bilag 2. Oversigt over hovedområder og fordeling af effektiviseringsmål Bilag 3. Rigsrevisionens spørgeskema til regionerne Bilag 4. Ordliste... 50

28 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Bertel Haarder: februar oktober 2011 Astrid Krag: oktober

29 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 1 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier I. Introduktion og konklusion 1. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes fokus på, at driften i regionernes nye sygehusbyggerier, som har fået endeligt tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden, bliver effektiviseret. De undersøgte projekter skal effektivisere for ca. 1,5 mia. kr. årligt. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i oktober Formålet med investeringerne i de nye sygehuse er at få en ny sygehusstruktur, som vil give en bedre kvalitet i behandlingen af patienterne, da opgaverne bliver samlet på færre enheder, så specialiseringen og resurserne bliver udnyttet optimalt. 3. Tidspunktet for undersøgelsen er valgt, fordi det er 5 år siden, at Aftale om regionernes økonomi for 2008 mellem regeringen og regionerne fastlagde, at regionerne i tilknytning til de nye sygehusbyggerier skulle effektivisere den kommende drift. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har derfor i en længere periode haft mulighed for at konkretisere initiativerne til effektiviseringer. Det er i den forbindelse centralt, at regionerne har et klart overblik over, hvor, hvordan og i hvilket omfang der skal ske effektiviseringer. I modsat fald er der en høj risiko for, at målet om effektiviseringer erstattes med besparelser, som vil kunne forringe behandlingskvaliteten og bygningernes funktionalitet. Med et endeligt tilsagn om tilskud godkendes projektplanen med en række betingelser. Betingelserne er fx, at der er fastsat et krav til effektivisering, og at regionerne overholder totalrammen og anvender de nødvendige midler til it og apparatur. Kvalitetsfonden blev etableret som led i den daværende regerings kvalitetsreform fra Af fondens midler skal 25,5 mia. kr. bruges til statslig medfinansiering af investeringer i ny sygehusstruktur. 4. Det er en udfordrende og kompleks opgave for regionerne at styre og planlægge sygehusvirksomhed, fordi regionerne bl.a. skal forholde sig til fremtidige behandlingsbehov og teknologier, der i sagens natur til dels er ukendte. Grundlaget for planlægningen af de nye sygehusbyggerier har derfor en naturlig iboende usikkerhed. Derfor er det vigtigt, at regionerne i de tidlige faser af byggerierne foretager systematiske analyser af, hvordan effektiviseringen af driften bliver realiseret. Særligt regionernes beslutninger om dimensionering og design i byggeriernes indledende faser har betydning for totaløkonomien og dermed for den efterfølgende driftsøkonomi og mulighederne for effektiviseringer. Det er derfor afgørende, at de valg, regionerne træffer indledningsvist, foretages på et så oplyst og veldokumenteret grundlag som muligt, så regionerne i byggeprocessen kan håndtere de naturlige risici, der er forbundet med at indfri målene om effektivisering. 5. Indtil videre har 14 ud af 16 projekter fået endeligt tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden. Med tilsagnene fik projekterne pålagt et effektiviseringskrav, som de skal realisere i år 1 efter ibrugtagning. Effektiviseringskravet ligger ud over det løbende generelle produktivitetskrav. 6. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i de tidlige faser af byggerierne har tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Det generelle produktivitetskrav består i, at sygehusene skal levere en højere aktivitet i form af fx flere behandlinger, uden at sygehusene får øget finansiering. De generelle produktivitetskrav indgår i de årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi og har i flere år været på 2 % om året. Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne, og hvordan ministeriet og regionerne skal følge op? Har regionerne tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i projekternes tidlige faser?

30 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 2 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i de tidlige faser af sygehusbyggerierne ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering. De undersøgte projekter skal samlet effektivisere driften for ca. 1,5 mia. kr. årligt. Kravet om effektivisering er et tilsagnskrav. Hvert enkelt sygehusbyggeri, som har fået tilskud fra Kvalitetsfonden, fik fastlagt et konkret mål om effektivisering. Det giver både Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne et godt grundlag for at styre området. Fokus på effektiviseringer er vigtigt allerede i de tidlige faser af et byggeri, da der bliver truffet beslutninger, som har betydning for driften i det færdige byggeri og dermed muligheden for at indfri tilsagnsbetingelsen. Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på et tidligere tidspunkt end i maj 2013 burde have udarbejdet et koncept, som konkretiserer, hvordan ministeriet vil følge op, og som tydeliggør rammerne for at opgøre effektiviseringerne. Ministeriet har dermed ikke tilstrækkeligt tidligt fastlagt kriterierne for, hvordan og hvornår ministeriet vil følge op, og hvordan effektiviseringerne skal opgøres. Ved tidligt at fastlægge et koncept ville det blive klart for regionerne, hvilke krav der stilles til at dokumentere effektiviseringerne, og samtidig ville det blive synliggjort, at fokus på effektiviseringer er vigtigt. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at det er ugennemsigtigt, hvordan regionerne mere konkret vil realisere effektiviseringerne. Arbejdet med effektiviseringerne er en dynamisk proces, hvor der løbende i byggeriets faser skal træffes beslutninger. Det er derfor vigtigt, at projekterne kan dokumentere grundlaget for centrale valg i projekterne. Projekterne er i forskellige faser, men Rigsrevisionen kan konstatere, at flere projekter er langt i byggeriet, uden at regionerne har kunnet redegøre for, på hvilket grundlag centrale beslutninger er truffet. Herudover er regionerne først nu begyndt at udarbejde planer for, hvornår der skal foreligge analyser og beregninger, som kan underbygge forventningerne til effektiviseringerne. Desuden mangler regionerne generelt oplysninger (fx antal ansatte), som kan understøtte, at de beslutninger, der bliver truffet om dimensionering og design, kan underbygge, at driften i de færdige byggerier bliver effektiv. Rigsrevisionen finder derfor, at der er en høj risiko for, at regionerne har truffet valg i de tidlige faser, som kan gøre det sværere at realisere effektiviseringerne. Regionerne har oplyst, at der ikke er risiko for, at effektiviseringerne ikke bliver realiseret, idet alle regioner i givet fald vil reducere de enkelte projekters driftsramme med det fastlagte effektiviseringskrav. Rigsrevisionen finder det derfor afgørende, at regionerne forstærker deres fokus på at gennemføre reelle effektiviseringer, som gør det muligt for regionerne at foretage styringsbevidste tilog fravalg inden for projekternes rammer. Hvis regionerne derimod blot gennemfører effektiviseringerne som generelle besparelser, vil det være udtryk for en ureflekteret økonomistyring, som kan resultere i tilfældige og utilsigtede virkninger. Det vil ikke alene betyde en høj risiko for, at behandlingskvaliteten og/eller bygningernes funktionalitet bliver forringet, men vil også være i uoverensstemmelse med tilsagnsbetingelserne.

31 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om I N D L E D N I N G 3 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier II. Indledning A. Baggrund 7. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes fokus på, at driften i de færdige sygehusbyggerier bliver effektiv. 8. Rigsrevisionen har tidligere i beretning nr. 3/2011 undersøgt sygehusbyggerier med tilskud fra Kvalitetsfonden. Rigsrevisionen undersøgte, hvordan Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne havde forberedt byggerierne. I undersøgelsen anbefalede Rigsrevisionen, at regionerne fra de tidlige stadier af projekterne foretog systematiske analyser af, hvordan tilsagnsbetingelsen om effektivisering af driften af de nye sygehuse bliver indfriet. 9. Regeringen nedsatte i 2007 et ekspertpanel, der skulle vurdere regionernes ansøgninger om tilskud. Ekspertpanelet indstillede herefter til regeringen, hvilke projekter der skulle støttes, og hvilke tilsagnsbetingelser der skulle være knyttet til de enkelte projekter. Én af tilsagnsbetingelserne var, at projekterne skulle arbejde med effektiviseringer af driften. Ekspertpanelet fastlagde derfor med indstillingen et effektiviseringskrav, som det enkelte projekt skal realisere i år 1 efter ibrugtagning. Formelt er det regeringen, der giver tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden. I praksis er det Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet, der sagsbehandler ansøgningerne, og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der på regeringens vegne giver tilsagnene. Ekspertpanelet skal vurdere konkrete sygehusprojekter og indstille til regeringen, hvilke projekter der kan få tilskud fra Kvalitetsfonden. 10. I denne undersøgelse ser Rigsrevisionen derfor på, hvordan regionerne arbejder med de effektiviseringskrav, som hvert projekt skal realisere i år 1 efter ibrugtagning. Effektiviseringsgevinsten vil indgå som finansieringsbidrag af ny sygehusaktivitet og indgår dermed ikke i finansieringen af byggeriet. 11. Beslutningen om at bygge nye sygehuse blev truffet som led i den daværende regerings kvalitetsreform fra De sygehuse, regionerne begyndte at planlægge i 2007, vil være klar i perioden Sygehusbyggerierne strækker sig dermed over mange år, og i den periode kan behovene ændre sig. Det er således svært at vurdere, hvordan behandlingsbehovet, teknologien mv. udvikler sig. Det er ikke en nem opgave at realisere effektiviseringsgevinster, da der også på dette område kan ske en udvikling af fx teknologien, der gør det muligt at opnå løsninger, som ikke kunne forudses, da beslutningerne skulle træffes. 12. Sygehusbyggerierne gennemløber flere faser, og allerede i de tidlige faser af et byggeri bliver der truffet beslutninger, som har betydning for driften i det færdige byggeri. Det er derfor vigtigt, at projekterne tidligt har fokus på, hvordan de vil indfri tilsagnsbetingelsen om at effektivisere driften, da der ellers er risiko for, at driften i de færdige byggerier ikke bliver så effektiv som forventet. Dermed risikerer regionerne, at de for at kunne opfylde effektiviseringskravet må gennemføre besparelser, som kan få betydning for bygningernes funktionalitet og/eller behandlingskvalitet.

32 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 4 I N D L E D N I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Krav til projekterne 13. Der er i undersøgelsesperioden givet endeligt tilsagn til 11 ud af 16 projekter. 3 projekter har først fået endeligt tilsagn i løbet af foråret 2013, og 2 projekter har fået et foreløbigt tilsagn. Disse 5 projekter indgår derfor ikke i undersøgelsen. Et forandringsprojekt er en strategisk og målrettet ændring af de fysiske og organisatoriske enheder. 14. Den nye sygehusstruktur betyder, at nogle hospitalsfunktioner samles på færre, fagligt mere bæredygtige enheder end i dag, hvilket giver nye muligheder for at tilrettelægge arbejdet. Regeringens ekspertpanel forudsætter derfor, at de fleste projekter er forandringsprojekter. Det indebærer, at regionerne får nye muligheder for at tilrettelægge arbejdet, udnytte kapaciteten, forbedre patientforløbet og via bedre logistik, ny teknologi mv. løse opgaverne mere effektivt og udnytte resurserne bedre. De elementer, der ifølge ekspertpanelet indgår i et forandringsprojekt, er vist i boks 1. BOKS 1. ELEMENTER I ET FORANDRINGSPROJEKT Nye muligheder for arbejdstilrettelæggelse, kapacitetsudnyttelse og patientforløb samt logistik. Mere effektiv opgaveløsning og resurseanvendelse via bedre logistik, ny teknologi mv., der ligger ud over de almindelige løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Bedre resurseanvendelse, der gælder for såvel personalesiden som øvrig drift, herunder via moderne og energieffektive løsninger. 15. Selv om regeringens ekspertpanel forudsætter, at projekterne er forandringsprojekter, vil det ikke nødvendigvis være en én til én-sammenhæng mellem effektivitet og forandringsprojekt. Alene det, at specialer og behandlingstilbud bliver samlet på færre enheder, vil i sig selv gøre det muligt at effektivisere. Derudover vil der også være påvirkninger udefra, som vil kunne give effektiviseringer, fx en ny behandlingsmetode, og som dermed ikke har afsæt i, at det er et forandringsprojekt. Barmarksbyggerier er en betegnelse for byggerier, der opføres på grunde, som ikke tidligere har været bebyggede. 16. Projekterne, som indgår i undersøgelsen, er meget forskellige og spænder fra tilbygninger til barmarksbyggerier og fra somatiske til psykiatriske sygehuse. Mulighederne for at effektivisere driften er derfor også forskellige. De projekter, som opføres på barmark, fx Nyt Universitetshospital i Odense (OUH), har de største frihedsgrader til at tænke nyt og innovativt, mens de projekter, som bygger til, fx Det Ny Rigshospital, har mere begrænsede muligheder. Ekspertpanelet tog også hensyn til dette, da panelet fastlagde effektiviseringskravene, og barmarksbyggerierne fik derfor pålagt de højeste effektiviseringskrav.

33 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om I N D L E D N I N G 5 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Effektiviseringskravene, som projekterne har fået pålagt, er vist i tabel 1. Tabel 1. Projekternes effektiviseringskrav (2012-priser) Region Hovedstaden: Nyt Hospital Herlev 114 mio. kr. 4,0 % Det Nye Rigshospital 69 mio. kr. 5,0 % Ny Retspsykiatri Sct. Hans 19 mio. kr. 5,5 % Region Midtjylland: Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) 467 mio. kr. 8,0 % Regionshospitalet Viborg 94 mio. kr. 6,0 % Region Nordjylland: Nyt Aalborg Universitetshospital 163 mio. kr. 6,0 % Region Sjælland: Gennemførelsen af Psykiatrihus Slagelse (GAPS) 12 mio. kr. 4,0 % Ny Fælles Akutmodtagelse på Slagelse Sygehus 0 kr. 0,0 % Region Syddanmark: Nyt Universitetshospital i Odense (OUH) 357 mio. kr. 8,0 % Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 106 mio. kr. 7,0 % Kolding Sygehus 78 mio. kr. 6,0 % I alt mio. kr. - Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det fremgår af tabel 1, at projekterne samlet skal effektivisere for ca. 1,5 mia. kr. årligt. Ny Fælles Akutmodtagelse på Slagelse Sygehus har ikke et effektiviseringskrav. For de andre projekter varierer kravene fra 12 mio. kr. (4 %) for GAPS til 467 mio. kr. (8 %) for DNU. 17. Hvert projekt har i ansøgningen til Kvalitetsfonden og i forbindelse med dialogen med regeringens ekspertpanel og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse identificeret mulige fremtidige effektiviseringsgevinster, som opstår ved, at afdelinger eller hele hospitaler flytter i nye bygninger. Overordnede rammer for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes arbejde 18. De overordnede rammer for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes arbejde er fastlagt dels i de politiske aftaler om regionernes økonomi, der årligt indgås mellem regeringen og Danske Regioner, dels i reglerne om tilskudsforvaltning, som fremgår af Moderniseringsstyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning fra juni De overordnede politiske rammer for investeringer i ny sygehusstruktur er blevet drøftet og efterfølgende fastlagt i økonomiaftalerne mellem regeringen og Danske Regioner. De overordnede administrative rammer fastsatte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2011 i et administrationsgrundlag, der blev opdateret i maj I 2012 udarbejdede ministeriet Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri, som også blev opdateret i maj Instruksen indeholder de krav, som ministeriet stiller til regionernes regnskab og rapportering i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede byggerier. Administrationsgrundlaget er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses administrative retningslinjer for, hvordan ministeriet fører tilsyn med anvendelsen af de statslige tilskud til sygehusbyggerierne.

34 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 6 I N D L E D N I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 19. Den politiske ramme for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes arbejde i undersøgelsesperioden udgøres af Aftale om regionernes økonomi for 2012, hvor de administrative regler efterfølgende er fastsat i administrationsgrundlaget og i regnskabsinstruksen. Det fremgik af Aftale om regionernes økonomi for 2008, at realisering af effektiviseringsgevinster og opgørelse heraf i form af produktivitetsmål forstået som effektiviseringer skulle indgå som en central del i den årlige opfølgning af ændret sygehusstruktur. I Aftale om regionernes økonomi for 2012 blev der ændret i kravene, så regionerne ikke længere skulle følge op årligt, fra byggerierne gik i gang, men der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Økonomiaftalerne for 2008 og 2012 fastlægger dermed, at både ministeriet og regionerne løbende skal følge op på effektiviseringerne. B. Formål, afgrænsning og metode 20. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i de tidlige faser af sygehusbyggerierne har tilstrækkeligt fokus på at sikre, at driften af de nye sygehuse indfrier målene om effektivisering. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål: Har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne, og hvordan ministeriet og regionerne skal følge op? Har regionerne tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene i projekternes tidlige faser? 21. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte de 11 projekter, der har fået endeligt tilsagn i perioden juni december 2012, og som har fået pålagt et effektiviseringskrav. Ét projekt Ny Fælles Akutmodtagelse på Slagelse Sygehus fik ikke pålagt et effektiviseringskrav og er derfor kun medtaget i begrænset omfang. Bilag 1 viser, hvor projekterne i undersøgelsen er placeret i Danmark. Hvidovre Hospital, Nyt Hospital Nordsjælland og Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup, fik først endeligt tilsagn i løbet af foråret 2013, og Bispebjerg Hospital og Køge Sygehus har fået et foreløbigt tilsagn, men forventer at søge om endeligt tilsagn i efteråret Projekterne indgår derfor ikke i undersøgelsen. 22. I undersøgelsen anvendes en række beløb, som er opgjort ved forskellige løn- og prisniveauer. Rigsrevisionen har omregnet de beløb, som er oplyst i forbindelse med det endelige tilsagn, så beløbene er opgjort i samme prisniveau. Rigsrevisionen har ikke omregnet regionernes egne opgørelser af effektiviseringer, jf. bilag 2. Det vil derfor ikke være muligt at sammenligne tallene. 23. Vi har modtaget ekstern bistand fra et konsulentfirma i vurderingen af, hvornår afgørende beslutninger bliver truffet, og hvilken viden de enkelte projekter har til at understøtte beslutningerne om effektiv drift. Projektforslaget fastlægger de funktionelle og kvalitetsmæssige krav til byggeriet, hvor dimensionerings- og designvalg er afgørende parametre. Konsulentfirmaet har gennemgået anbefalinger fra dansk og udenlandsk litteratur for at vurdere, i hvilken fase af et byggeri der bliver taget afgørende beslutninger, som har betydning for totaløkonomien og dermed for den efterfølgende driftsøkonomi og mulighederne for effektiviseringer. Gennemgangen viste, at særligt beslutninger om dimensionering og design i de indledende faser har stor betydning for den efterfølgende driftsøkonomi og bør træffes på så oplyst et grundlag som muligt. Regionerne er enige i, at projekternes fysiske rammer generelt bliver låst fast, når projektforslaget foreligger.

35 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om I N D L E D N I N G 7 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Vores undersøgelse af regionernes fokus på effektiviseringsmålene baserer sig hovedsageligt på en kvalitativ gennemgang, hvor vi har holdt møder med de 5 regioner og gennemgået et omfattende materiale fra hvert kvalitetsfondsprojekt. Materialet har omfattet styringsmanualer, risikologger, ansøgninger om tilsagn, tilsagnsbreve, sygehusplaner, psykiatriplaner, vejledninger, tidsplaner, change request-kataloger, koncepter mv. Gennemgangen af materialet viste dog, at der var behov for at understøtte undersøgelsen med en kvantitativ analyse af regionernes viden. Vi har derfor i forlængelse heraf sammen med konsulentfirmaet udarbejdet et spørgeskema, jf. bilag 3. Spørgeskemaet belyser, hvilke oplysninger projekterne har om udgangspunktet og forventningerne til byggerierne, når de er færdige. Da det særligt er de organisatoriske effektiviseringer, hvor projekterne forventer at hente effektiviseringer, er spørgeskemaet målrettet mod projekternes viden om disse forhold. Vi har i behandlingen af regionernes svar på spørgeskemaet ikke sammenlignet inden for eller mellem regionale projekter. Vi har heller ikke foretaget benchmarking eller vurderet, om tallene har det rette niveau for udgangspunktet og forventningerne til byggerierne, når de er færdige. Regionerne blev bedt om at besvare spørgeskemaet ud fra den viden, de havde i april 2013, hvor det blev præciseret, at regionerne ikke skulle producere nyt materiale til os, men alene skulle svare på de konkrete effektiviseringsparametre, som de arbejder med. Vores konklusioner i undersøgelsen baserer sig derfor både på den kvalitative og kvantitative analyse, men med hovedvægten lagt på den kvalitative analyse. 24. Vi har desuden holdt møder med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og gennemgået materiale, der omhandler ministeriets rammer for krav til effektivisering og planer for at følge op. Det drejer sig bl.a. om ministeriets administrationsgrundlag, regnskabsinstruks, sagsbehandlerinstruks med tilknyttede skabeloner og tjeklister, kvartalsrapporter og materiale om lånepuljen til energiinvesteringer. Kvalitetsfondsmidlerne bliver givet som et statsligt tilskud. Det indebærer, at ministeriet skal tilrettelægge sit tilsyn med byggerierne i forhold til de krav, der gælder for tilskud. Vi har derfor i vores analyse af ministeriets arbejde taget udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. Desuden har vi i analysen taget udgangspunkt i Aftale om regionernes økonomi for 2012, der sætter den politiske ramme for både ministeriets og regionernes arbejde med at følge op på effektiviseringsgevinster. Vi har endvidere inddraget lånepuljen til energieffektiviseringer i undersøgelsen for at vurdere, hvordan der arbejdes med nye tiltag i forhold til de fastlagte effektiviseringskrav. Endelig deltog vi i en studietur til Norge sammen med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne. Formålet var at se, hvordan et nyopført norsk sygehus arbejdede med effektiviseringer og fleksibilitet i byggeriet. 25. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. 26. Bilag 4 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

36 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 8 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier III. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfølgning på regionernes arbejde med effektivisering Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke tidligt har fastlagt klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringerne, og hvordan ministeriet og regionerne skal følge op. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet først i maj 2013 præciserede rammerne for at opgøre effektiviseringerne og fastlagde et koncept for, hvilke oplysninger regionerne skal udarbejde, så ministeriet har mulighed for at følge op. Rigsrevisionen kan desuden konstatere, at regionerne indtil da fandt det uklart, hvordan de skulle opgøre effektiviseringerne. Den manglende klarhed betød, at flere regioner påtænkte at opgøre effektiviseringer, som ikke ville være i overensstemmelse med de rammer, ministeriet nu har fastlagt. Det manglende koncept for opfølgning har desuden betydet, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad fulgte op på regionernes arbejde med at realisere effektiviseringer. Regionerne fik i 2012 mulighed for at låne til energieffektiviseringer, som giver sygehusbyggerierne mulighed for at få et mere energirigtigt byggeri. Rigsrevisionen kan konstatere, at der med låneadgangen ikke er stillet yderligere krav til regionernes effektiviseringskrav. Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Økonomi- og Indenrigsministeriet tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt, at projekter, der anvender låneadgangen, ikke får stillet yderligere krav til de effektiviseringsgevinster, som projekterne skal løfte. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har noteret sig anbefalingen og vil tage initiativ til at drøfte problemstillingen med Økonomi- og Indenrigsministeriet. A. Rammer for at opgøre effektivisering 27. Rigsrevisionens undersøgelse af rammerne for at opgøre effektivisering har vist følgende: Der har ikke været tilstrækkelig klarhed i regionerne om, hvordan rammerne til at opgøre effektiviseringer skulle forstås. Det betød, at flere regioner har medtaget effektiviseringer fra før baselineåret og fra budgetområder, som ikke er en del af det fastlagte driftsbudget. Rigsrevisionen finder det positivt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri fra maj 2013 har præciseret rammerne og dermed fastlagt et klarere udgangspunkt for opgørelsen af effektiviseringerne.

37 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E 9 M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Rammer for effektivisering 28. Klare rammer for, hvordan regionerne skal opgøre effektiviseringskravet, skal sikre, at regionerne ikke i år 1 efter ibrugtagning risikerer, at der opstår diskussion eller usikkerhed om, hvorvidt kravet er realiseret. Da regeringens ekspertpanel behandlede projekternes ansøgninger om tilskud, vurderede panelet samtidig projekternes grundlag for at kunne effektivisere. Ekspertpanelet indstillede efterfølgende til regeringen, hvilket effektiviseringskrav projekterne skulle realisere. Alle projekter fik derfor ved endeligt tilsagn udmeldt et effektiviseringskrav i form af en konkret procentsats og et beløb, der er beregnet ud fra det driftsbudget for de matrikler og afdelinger, som vedrører kvalitetsfondsbyggeriet. Rigsrevisionen finder det positivt, at der for hvert enkelt projekt er opstillet et konkret mål om effektivisering. Effektiviseringer før baselineåret 29. Effektiviseringsgevinster skal kunne henføres direkte til den kvalitetsfondsstøttede investering og til perioden efter det fastlagte baselineår. En oversigt over de fastlagte baselineår for de enkelte projekter er vist i tabel 2. Baselineåret er det driftsbudgetår, som effektiviseringskravet i det endelige tilsagn er beregnet ud fra. Tabel 2. Oversigt over de fastlagte baselineår for projekterne Projekt Baselineår Herlev Regnskab 2010 Rigshospitalet Budget 2010 Sct. Hans Budget 2011 DNU Regnskab 2009 Viborg Budget 2010 Aalborg Regnskab 2010 GAPS Regnskab 2010 OUH Regnskab 2009 Aabenraa Regnskab 2010 Kolding Regnskab 2009 Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det fremgår af tabel 2, at baselineåret varierer for projekterne. Årsagen er, at baselineåret bliver fastlagt på det tidspunkt, hvor der er givet endeligt tilsagn. 30. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Herlev og Rigshospitalet medtager effektiviseringer, der er realiseret før baselineåret, som er For Herlev drejer det sig om 30 mio. kr., der fremkom ved, at flere afdelinger i perioden blev lagt sammen på én matrikel og dermed gjorde det muligt at reducere i vagt- og ledelseslag. For Rigshospitalet drejer det sig om 11,5 mio. kr. som følge af, at en række udefunktioner blev tilknyttet Rigshospitalet i perioden , så det blev muligt at tilpasse normeringer og opgaveflytninger samt samle administrations- og uddannelsesopgaver. Udefunktion betyder, at patienter bliver behandlet på et andet sted end hovedtjenestestedet.

38 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 10 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Begge projekter havde i deres ansøgning om endeligt tilsagn oplyst om de realiserede effektiviseringer, og at de ville medtage disse i deres opgørelse af effektiviseringsgevinster. Det fremgår hverken af tilsagnsbrevet eller af ekspertpanelets notat om indstilling til regeringen, om projekterne må medtage effektiviseringer, der er realiseret før baselineåret. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har først i marts 2013, hvor ministeriet har behandlet Region Hovedstadens ansøgning for Hvidovre Hospital, præciseret over for regionen, at effektiviseringer skal være afledt direkte af investeringen og kunne henføres til tiltag, der er igangsat efter baselineåret. For Herlev og Rigshospitalet betyder denne præcisering, at projekterne skal arbejde med at finde nye effektiviseringer, som kan erstatte dem, der er realiseret før baselineåret. Driftsbudgettet, som effektiviseringer skal findes inden for 31. Alle projekter fik med det endelige tilsagn fastlagt et driftsbudget. Driftsbudgettet er fastlagt ud fra de driftsudgifter, som de afdelinger eller hele hospitaler der flytter i nye bygninger, havde ved tidspunktet for tilsagnet. Det fastlagte driftsbudget og de afdelinger, matrikler mv., som indgår i budgettet, er vist i tabel 3. Tabel 3. Driftsbudgettet og de afdelinger, matrikler mv., som indgår i budgettet (2012-priser) Projekt Driftsbudget Afdelinger, matrikler mv. Herlev mio. kr. Driftsudgifter for Herlev Hospital. Rigshospitalet mio. kr. Driftsudgifter for de funktioner, der samles i nybyggeriet. Omfatter hovedparten af HovedOrtoCentret, en del af Neurocentret og dele af radiologi. Sct. Hans 346 mio. kr. Driftsudgifter for Sct. Hans Hospital. DNU mio. kr. Driftsudgifter for de matrikler, der skal indgå i DNU. Omfatter Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Århus Universitetshospital, Skejby. Viborg mio. kr. Driftsudgifter for Regionshospitalet Viborg. Aalborg mio. kr. Driftsudgifter for de funktioner, der samles i nybyggeriet. Omfatter udgifterne for det nuværende Aalborg Sygehus (nord- og sydmatrikel) med undtagelse af de aktiviteter, der bliver på sydmatriklen (medicinerhuset og Onkologibygningen). GAPS 301 mio. kr. Driftsudgifter for de funktioner, der samles i nybyggeriet. Omfatter matriklerne i Nykøbing Sjælland, Holbæk, Dianalund og Slagelse. OUH mio. kr. Driftsudgifter for Odense Universitetshospital. Aabenraa mio. kr. Driftsudgifter for de funktioner/matrikler, der samles i nybyggeriet. Omfatter Haderslev matrikel, Aabenraa matrikel og 80 % af Sønderborg matrikel. Kolding mio. kr. Driftsudgifter for de matrikler, der skal indgå i det nybyggede hospital. Omfatter matrikler fra Fredericia og Kolding. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det fremgår af tabel 3, at GAPS har det mindste driftsbudget på 301 mio. kr., og at DNU med et driftsbudget på ca. 5,8 mia. kr. har det største. Det fremgår også af tabellen, at driftsbudgetterne for Herlev, Sct. Hans, Viborg og OUH omfatter hele sygehuset. For de resterende projekter omfatter driftsbudgettet alene de matrikler og afdelinger, der bliver samlet i det nye byggeri.

39 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E 11 M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 32. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Aabenraa har medtaget effektiviseringer fra omdannelsen af Tønder Sygehus til et daghospital, selv om Tønder Sygehus ikke er en del af de matrikler, der er omfattet af driftsbudgettet. Effektiviseringerne udgør knap 10 mio. kr. og er realiseret ved, at sengekapaciteten på Tønder Sygehus er reduceret og flyttet til Aabenraa og Sønderborg. Gennemgangen viste desuden, at Region Midtjylland i 2011 gennemførte en omfattende omstillingsplan, der betød, at sygehusene i Viborg, Skive og Silkeborg samt Hammel Neurocenter fusionerede til en samlet hospitalsenhed med fælles ledelse og administration. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Viborg ikke kan inddrage denne effektivisering, da det fastlagte driftsbudget alene omfatter Viborg. Rigsrevisionen finder, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse snarest bør tage stilling til, om Aabenraa og Viborg må medregne disse effektiviseringsgevinster. 33. Gennemgangen har endelig vist, at Aalborg i sin ansøgning om endeligt tilskud oplyste, at det samlede driftsbudget udgjorde mio. kr. (2012-priser). Heraf skulle der fratrækkes ca. 20 %, da budgettet også vedrørte driften af de matrikler, som ikke ville indgå i det nye sygehus. Dermed ville driftsbudgettet for de afdelinger og matrikler, der flytter ind i det nye sygehus, udgøre mio. kr. (2012-priser). Da ekspertpanelet fastlagde tilsagnskravene om effektivisering, blev de fastlagt som en procentsats. Procentsatsen var fastlagt ud fra de muligheder, som projekterne har for at effektivisere. Aalborg fik fastlagt en procentsats på 6 %, som betyder, at det konkrete effektiviseringsbeløb er på 163 mio. kr. (2012-priser), svarende til 6 % af mio. kr. (2012-priser). Aalborg har efter det endelige tilsagn udvidet driftsbudgettet for kvalitetsfondsbyggeriet, så det nu udgør ca mia. kr. (2012-priser). Det betyder efter Rigsrevisionens opfattelse, at effektiviseringsbeløbet nu udgør 191 mio. kr., svarende til 6 % af mio. kr. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at tilsagnsbetingelsen for Aalborg ligger fast, selv om driftsbudgettet er udvidet, efter at der er givet endeligt tilsagn. Ministeriet finder derfor, at Aalborg fortsat skal realisere en effektiviseringsgevinst på 163 mio. kr. (2012-priser). Det betyder, at Aalborg dermed kun skal realisere en effektiviseringsgevinst svarende til ca. 4 %, hvilket ikke er i overensstemmelse med den procentsats, som ekspertpanelet fastsatte. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Aalborg skal realisere en effektivisering svarende til ca. 191 mio. kr., dvs. yderligere ca. 28 mio. kr. mere end oprindeligt. Hvis det ikke sker, vil effektiviseringskravet for Aalborg være mindre end for tilsvarende projekter, og der vil dermed ikke være ligestilling mellem projekterne. Rigsrevisionen finder ikke, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i den forbindelse administrerer effektiviseringskravet efter ekspertpanelets hensigt. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet bør afklare forholdet med ekspertpanelet. Effektiviseringer opgøres netto 34. Det effektiviseringsbeløb, der fremgår af tilsagnsbrevet, er et nettobeløb. Det betyder, at øgede udgifter i forbindelse med byggerierne ikke kan fratrækkes. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Rigshospitalet i ansøgningen om endeligt tilsagn oplyste, at projektet ville fratrække merudgifter på 24,6 mio. kr. i forhold til bygningsdrift. Dermed ville den samlede forventede effektivisering udgøre 42,4 mio. kr. og ikke 67 mio. kr. som angivet af ekspertpanelet i det foreløbige tilsagn.

40 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 12 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at ministeriet har præciseret dette over for regionen. Det fremgår således af tilsagnsbrevet, at driftsudgifter til øget kapacitet ikke kan fratrækkes, hvilket ifølge ministeriet tydeligt fastsætter, at driftsudgifter ikke kan fratrækkes effektiviseringskravet. 35. Rigsrevisionens gennemgang viste samlet, at selv om der er fastlagt et effektiviseringskrav og et driftsbudget, er der eksempler på, at effektiviseringskravet dels er tolket som et bruttokrav, hvor øgede udgifter fratrækkes effektiviseringen, dels at effektiviseringer fra områder, der ikke indgår i driftsbudgettet, er medregnet. Derudover er der også eksempler på, at effektiviseringer foretaget før baselineåret er medregnet. Rigsrevisionens gennemgang viste derudover, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke handlede på oplysningerne om, hvordan regionerne ville opgøre effektiviseringskravene, på trods af at ministeriet har oplyst, at ministeriet har en klar holdning til, at regionerne ikke må medtage effektiviseringer før baselineåret. Derimod vil det efter ministeriets opfattelse være op til en konkret vurdering, om regionerne kan medregne effektiviseringer, der fx er gennemført på budgetområder (fx afdelinger eller matrikler), som ikke er en del af driftsbudgettet. Rigsrevisionen finder det uheldigt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke så tidligt som muligt korrigerede regionerne, så de havde et ordentligt og klart grundlag for at efterleve rammerne for at opgøre effektiviseringsgevinsterne. 36. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i maj 2013 udarbejdet en opdateret regnskabsinstruks. I instruksen er det eksplicit blevet præciseret, at effektiviseringskravet er et nettokrav, og at effektiviseringer, der er realiseret før baselineåret, ikke kan medregnes. Et baselinebudget er lig med det år, som budgettet er fastlagt i forhold til. Det vil fortsat være op til en konkret vurdering fra ministeriet, om regionerne fx må inddrage effektiviseringer fra matrikler, der ikke indgår i det fastlagte baselinebudget. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hvis ministeriet ikke tilstrækkeligt tidligt tager stilling til konkrete effektiviseringer, risikerer regionerne i værste fald at stå i en situation, hvor opnåede effektiviseringer ikke kan medregnes, og dermed kan regionerne ikke realisere effektiviseringskravet. B. Kriterier for opfølgning 37. Rigsrevisionens undersøgelse af kriterierne for at følge op på effektiviseringerne har vist følgende: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde indtil maj 2013 ikke opstillet kriterier for, hvordan og hvornår regionerne skal følge op på effektiviseringsgevinsterne. De manglende kriterier betød, at regionerne ikke afrapporterede på effektiviseringerne, ligesom ministeriet ikke i sin sagsbehandling tog stilling til regionernes arbejde med effektiviseringerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse opdaterede Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri i maj 2013 og fik i den forbindelse fastlagt et koncept for, hvordan ministeriet og regionerne vil følge op på effektiviseringerne. 38. Det fremgår i Aftale om regionernes økonomi for 2012, at regionerne skal følge op på de realiserede strukturændringer i forhold til produktivitetsgevinster, kapacitetsudnyttelse, forbedrede arbejdsgange og ambulant behandling der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Ved færdiggørelsen af de enkelte projekter udarbejder regionerne en evalueringsrapport i forhold til effektiviseringskrav samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre patientforløb mv., som også kan omfatte opfølgning på de projektspecifikke mål, som regionerne har opstillet for det enkelte projekt.

41 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E 13 M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Generel opfølgning på sygehusbyggerierne 39. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i administrationsgrundlaget og i regnskabsinstruksen fastlagt krav til regionerne, der sikrer, at det er muligt for ministeriet at følge op. 40. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse følger op på sygehusbyggerierne gennem de standardrapporteringer, som regionerne udarbejder. Standardrapporteringerne består af kvartalsvise og årlige rapporteringer og af faserapporteringer ved centrale faseovergange. 41. Rapporteringerne skal give Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplysninger om, hvorvidt projekterne forløber planmæssigt og realiserer de resultater, der ligger til grund for tilsagnet om tilskud fra Kvalitetsfonden særligt med vægt på, at der inden for den økonomiske ramme kan etableres et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus. Ministeriet har udarbejdet en tjekliste til ministeriets sagsbehandlere, der skal sikre, at kvartals- og årsrapporteringerne bliver gennemgået på en fyldestgørende og ensartet måde, og at der er gennemsigtighed i vurderingen af regionernes styring af projekterne. Ministeriet har også udarbejdet en skabelon for, hvilke forhold ministeriets sagsbehandlere skal gennemgå, når projekterne søger om udbetaling af kvalitetsfondsmidler. Udbetaling af midler fra Kvalitetsfonden er betinget af, at regionerne afrapporterer tilfredsstillende. Specifik opfølgning på effektiviseringskravet 42. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at ministeriet vil lægge vægt på, at effektiviseringsgevinster kan henføres til investeringen og til perioden efter baselineåret. Regionerne skal desuden kunne sandsynliggøre, at der er tale om effektiviseringer, som ligger ud over det generelle produktivitetskrav på sygehusområdet. Rigsrevisionens gennemgang af tjeklisten for gennemgang af kvartalsrapporter viste, at det ikke er præciseret, hvordan effektiviseringer skal behandles, idet det fremgår, at emnet afventer, at ministeriet har fastlagt rammerne for orienteringer herom. Rigsrevisionen har gennemgået kvartalsrapporter og det tredje øjes rapporter for de 2 projekter (DNU og Viborg), som i undersøgelsesperioden har udarbejdet disse. Gennemgangen viste, at revisor i kvartalsrapporterne påpeger, at begge projekter bør udarbejde en konkret plan for, hvordan projekterne arbejder med effektiviseringskravene. Desuden påpeger revisor i det tredje øjes rapport for Viborg, at effektiviseringer bør indgå i risikoarbejdet. Gennemgangen af ministeriets behandling af kvartalsrapporter fra de 2 projekter viste, at på trods af, at revisor påpeger, at arbejdet med effektiviseringerne kan styrkes, blev effektiviseringer ikke behandlet, idet det afventer, at ministeriet fastlægger rammerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses rammer fra maj Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse opdaterede i maj 2013 regnskabsinstruksen, hvor der bl.a. blev indarbejdet et koncept for, hvordan regionerne skal afrapportere på effektiviseringskravene og dermed, hvordan ministeriet vil følge op. Det fremgår af instruksen, at rapporteringskravet træder i kraft ved endeligt tilsagn og skal opdateres i forbindelse med relevante centrale faseovergange. Når projekterne har fået godkendt udbetalingsanmodning, skal der rapporteres om effektivisering ved centrale faseovergange og som minimum hvert 1½ år. Det tredje øje er en betegnelse for, at der bliver inddraget uvildige eksterne eksperter med særlig viden om styring af større byggeprojekter og med revisionsmæssige kompetencer. Formålet med det tredje øje er, at regionerne får uvildige eksterne eksperter til at gennemgå projekterne i forhold til økonomi, tid, organisation, kvalitet og risikostyring. Ministeriet har oplyst, at det ikke har været hensigten at ensrette de regionale effektiviseringsplaner eller effektiviseringsmål, da byggerierne har forskellige forudsætninger. Ministeriet har derfor ikke lagt en fast ramme for regionernes arbejde med effektiviseringsgevinsterne andet end, at regionerne skal oplyse om de forventede effektiviseringsgevinster inden for 3 overordnede kategorier. Regionerne skal for hvert relevant indsatsområde under de 3 kategorier beskrive, hvilken strategi regionerne vil iværksætte for at realisere effektiviseringsgevinsterne.

42 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 14 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 44. Det fremgår af regnskabsinstruksen, at effektiviseringskravet er en del af tilsagnsbetingelserne, og arbejdet med effektiviseringsgevinsterne skal derfor indgå som en integreret del af projekternes risikostyringsarbejde. Risikostyringsarbejdet skal bl.a. afdække, hvor stor en risiko der er forbundet med såvel projektets samlede effektiviseringsarbejde som de centrale aktiviteter. 45. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at nogle effektiviseringer er sværere at dokumentere end andre. Fx er effektiviseringer fra arbejdsgange sværere at dokumentere end effektiviseringer fra el og varme. Det er derfor nødvendigt, at der bliver fastlagt en metode, som også på disse områder gør det muligt at dokumentere og efterprøve effektiviseringsgevinsterne. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses koncept til at følge op kunne blive styrket ved, at der stilles krav om, at regionerne skal fastlægge et baselinebudget for hvert enkelt hovedområde, hvilket ministeriets egen konsulent, Boston Consulting Group, også har påpeget. 46. Allerede i de tidlige faser af et byggeri bliver der truffet en række beslutninger om dimensionering og design, som har betydning for totaløkonomien og dermed for den efterfølgende driftsøkonomi og mulighederne for effektiviseringer. Det er derfor vigtigt, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse også tidligt fastlægger kriterierne for, hvordan og hvornår ministeriet vil følge op. Dermed bliver det klart for regionerne, hvilke krav der stilles til at dokumentere effektiviseringerne, og samtidig bliver det synliggjort, at fokus på effektiviseringer er vigtigt. Med Aftale om regionernes økonomi for 2008 blev der fastlagt et krav om årlig opfølgning, som blev afløst af Aftale om regionernes økonomi for 2012, hvor opfølgningen først finder sted der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at tempoet for udrulning af et koncept til at følge op på regionernes arbejde med effektiviseringerne kunne have været hurtigere, fordi der i perioden mellem de 2 aftaler har været krav om årlig opfølgning. 47. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at grundlaget for opfølgning på effektiviseringsgevinster er udarbejdet i takt med fastlæggelsen af den politiske ramme for opfølgning og efterfølgende udmøntet i administrative forskrifter. Ministeriet peger i den forbindelse også på, at Rigsrevisionen i beretning nr. 3/2011 om sygehusbyggerier konkluderede, at ministeriet i administrationsgrundlaget havde tilrettelagt tilsynet med byggerierne tilfredsstillende. Det fremgik dog af beretningen, at administrationsgrundlaget ikke konkretiserede, hvordan ministeriet ville føre tilsynet, men at det ville blive indarbejdet i regnskabs- og revisionsinstrukserne. En konkretisering af effektiviseringen burde efter Rigsrevisionens opfattelse have været udarbejdet tidligere end i maj C. Lånepuljen til energieffektiviseringer 48. Rigsrevisionens undersøgelse af kriterier for adgang til lånepuljen til energieffektiviseringer har vist følgende: Der er fastlagt klare krav til at kunne få del i lånepuljen, idet projektet skal opnå klassificering som bygningsklasse 2020, og idet der er fastlagt en procentsats for, hvor meget regionen kan låne til det enkelte projekt. Rigsrevisionen anbefaler, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Økonomi- og Indenrigsministeriet tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt, at projekter, der anvender låneadgangen, ikke får stillet yderligere krav til de effektiviseringsgevinster, som projekterne skal løfte. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har noteret sig anbefalingen og vil tage initiativ til at drøfte problemstillingen med Økonomi- og Indenrigsministeriet.

43 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E 15 M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Lånepuljen 49. I 2012 etablerede regeringen en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energieffektiviseringer i de sygehusbyggerier, der får tilskud fra Kvalitetsfonden. Hensigten med låneadgangen er at give byggerierne mulighed for at få et mere energirigtigt byggeri. Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der formelt set administrerer låneadgangen, men det sker i tæt samarbejde med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Projekterne kan maksimalt låne 2,3 % af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsprojekt. Fx vil DNU, der har en totalramme på 6,35 mia. kr., kunne låne ca. 146 mio. kr. til energieffektiviseringer. Låneadgangen er som udgangspunkt specifik pr. projekt, men kan i særlige tilfælde puljes inden for regionen. Ved at pulje midlerne får regionen mulighed for at bruge flere midler på et af regionens projekter frem for et andet, idet totalrammen for projektet bliver udvidet med mere end 2,3 %. 50. Det er en forudsætning for låneadgangen, at der ved den kommunale behandling kan opnås klassificering som bygningsklasse Hvis byggeriet ikke bliver klassificeret som bygningsklasse 2020, bortfalder låneadgangen. Lånerammen kan således ikke anvendes som reserve for byggeriet. I bygningsreglementet er der fastsat 2 frivillige energiklasser energiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 jf. boks 2. BOKS 2. ENERGIKLASSER Det fremgår af bygningsreglementet, at det er muligt at opføre nybyggeri efter 2 frivillige lavenergiklasser. De 2 lavenergiklasser er energiklasse 2015 og bygningsklasse 2020, som vil blive standardkrav i henholdsvis 2015 og Bygningsklasse 2020 er en skærpelse af kravene for energiklasse I bygningsklasse 2020 skal bygningen bl.a. være mere tæt, og behovet for at tilføre energi i form af el, varme mv. skal være mindre end i energiklasse Fx må det årlige energiforbrug til opvarmning, køling, ventilation, varmt vand og belysning i en kontorbygning på m² maksimalt være 25 kwh/m², hvis bygningen skal leve op til 2020-standarden. Til sammenligning må forbruget i en tilsvarende bygning efter 2015-standarden være 41 kwh/m² pr. år. Krav til ansøgning 51. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i juni 2012 oplyst regionerne om, hvilke krav der stilles, hvis regionerne ønsker at låne til energieffektiviseringer. For de regioner, der ønsker at pulje projekterne, er der krav om, at regionerne konkret skal redegøre for, hvad der begrunder en merudgift ud over 2,3 % for at opnå bygningsklasse Forklaringerne kan være, at det fx i ét af regionens projekter ikke er muligt at ændre bygningsklassen, da man er for langt i projektet, at bygningsklasse 2020 kan realiseres med en mindre investering, eller at det er særligt dyrt at nå bygningsklasse 2020, og at man derfor ønsker at pulje midlerne, så de kan anvendes i et andet projekt. 52. Låneadgangen skal medvirke til, at projekterne bruger mindre energi og dermed effektiviserer energiforbruget. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der med låneadgangen ikke bliver stillet yderligere krav til de effektiviseringsgevinster, som projekterne skal realisere. Hvis et projekt fx har fået pålagt et effektiviseringskrav på 6 %, skal projektet ikke effektivisere yderligere. Det betyder, at projektet kan tælle de effektiviseringer med, som projektet opnår ved at anvende midlerne fra lånepuljen, når regionen opgør, om effektiviseringskravet i tilsagnet er realiseret.

44 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 16 M I N I S T E R I E T F O R S U N D H E D O G F O R E B Y G G E L S E S O P F Ø L G N I N G P Å R E G I O N E R N E S A R B E J D E M E D E F F E K T I V I S E R I N G Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Ansøgninger 53. Region Midtjylland havde i undersøgelsesperioden søgt om adgang til lånepuljen for sine 3 projekter. Region Syddanmark har søgt for 2 af sine projekter. De andre regioner har tilkendegivet, at de også planlægger at søge. Gennemgangen af Region Midtjyllands og Region Syddanmarks ansøgninger viste, at regionerne søger til de enkelte projekter og dermed ikke ønsker at pulje midlerne. Begge regioner begrunder det med, at projekterne er relativt langt i forhold til at opnå bygningsklasse Desuden vurderer Region Midtjylland, at Gødstrup kan opnå bygningsklasse 2020 inden for lånerammen på 2,3 %. Region Syddanmark har endnu ikke taget stilling til OUH.

45 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 17 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier IV. Regionernes fokus på effektiviseringsmålene Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i projekternes tidlige faser ikke har haft et tilstrækkeligt fokus på effektiviseringsmålene for de færdige byggerier. Dermed er der en høj risiko for, at effektiviseringerne ikke bliver realiseret. På nuværende tidspunkt har projekterne fordelt de forventede effektiviseringsgevinster på en række hovedområder, men det er på et meget overordnet niveau. Flere af regionerne har ikke fastsat et baselinebudget for hovedområderne, så det er muligt at foretage en sammenligning af før-situationen med efter-situationen. Rigsrevisionen finder, at arbejdet med effektiviseringsgevinsterne er en dynamisk proces, hvor der kan ske forskydninger mellem hovedområderne, eller hvor nye hovedområder kan komme til og dermed ændre baselinebudgettet. Der er derfor 2 formål med et baselinebudget. Dels har regionerne mulighed for løbende at følge udviklingen i bestræbelserne på at realisere effektiviseringerne. Dels er det en forudsætning for at kunne foretage en kvalificeret evaluering af, om den samlede effektivisering er realiseret som forudsat. Rigsrevisionen finder, at det er en udfordrende opgave at få realiseret effektiviseringerne. Hvis regionerne ikke ønsker at skubbe en høj risiko foran sig, er det vigtigt, at regionerne er opmærksomme på, at de fysiske rammer i byggerierne generelt bliver låst fast efter programfasen. Projekterne bør derfor have taget grundlæggende stilling til dimensionering og design, som skal bidrage til effektivisering af den fremtidige drift inden udgangen af programfasen. Samtidig sker der løbende forandringer i sundhedsvæsenet, der kan påvirke arbejdet med effektiviseringer. Rigsrevisionen finder derfor, at projekterne bør have en plan for, hvordan de vil konkretisere og underbygge forventningerne til effektiviseringerne. Flere projekter var langt i byggeriet, før de begyndte at udarbejde planer for effektivisering, og kun få projekter har ved udgangen af programfasen kunnet underbygge og kvalificere forventningerne til effektiviseringerne. Selv om flere regioner har udarbejdet koncepter til at realisere effektiviseringer, er disse koncepter efter Rigsrevisionens vurdering på et overordnet niveau. Det er således ikke gennemsigtigt, hvordan koncepterne kan bidrage til at underbygge og kvalificere forventningerne til effektiviseringerne. Ingen af regionerne inddrager effektiviseringerne i deres arbejde med risikostyring, selv om det er en udfordring for alle projekter at skulle realisere effektiviseringerne og derfor bør være en integreret del af risikostyringen. Alle regioner har fokus på at bygge fleksibelt, så de nye sygehuse kan imødekomme fremtidige behandlingsbehov. Hovedområder for effektivisering kan fx være vagtlag, logistik, it, sygefravær og vedligeholdelse. I programfasen forbereder bygherren byggeriet på et overordnet niveau. Programfasen slutter med et projektforslag, som sætter de væsentligste ydre rammer i forhold til bl.a. dimensioneringsog designvalg.

46 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 18 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier A. Hovedområder for effektiviseringer 54. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes hovedområder for effektiviseringer har vist følgende: Flere projekter har på nuværende tidspunkt kun fordelt de forventede effektiviseringsgevinster på et meget overordnet niveau. Det væsentligste effektiviseringsområde for alle projekter er de organisatoriske effektiviseringer. Projekterne forventer således, at organisatoriske effektviseringer som fx patientforløb, logistik, it og arbejdsgange vil udgøre 73 % af den samlede effektiviseringsgevinst. De bygningsrelaterede effektiviseringer som fx el, varme og vedligeholdelse vil udgøre 20 %, og de strukturelle effektiviseringer som fx samling af bygninger vil udgøre 3 %. De resterende 4 % er ikke-konkretiserede effektiviseringer. Flere projekter arbejder fortsat med meget store samlekategorier, hvor flere tiltag til effektivisering er samlet, så det ikke er muligt at vurdere, hvor meget de enkelte tiltag skal bidrage med. De store samlekategorier gør det efterfølgende vanskeligt at vurdere, om der er sket reelle effektiviseringer eller besparelser. 55. Alle projekter beskrev i ansøgningen til Kvalitetsfonden, hvilke hovedområder der skal bidrage til, at effektiviseringskravet bliver realiseret. Rigsrevisionens gennemgang viste, at hvert projekt har fordelt de forventede effektiviseringsmål på hovedområder, men at der var en betydelig forskel i detaljeringsgraden, hvilket til dels kan tilskrives, at det var forskelligt, hvor langt projekterne var ved tidspunktet for ansøgning. Flere projekter har fx sat et overordnet måltal for et hovedområde, der omfatter flere tiltag. Desuden er det forskelligt, hvilke hovedområder projekterne forventer skal bidrage til at realisere effektiviseringer. Hovedområderne med tilhørende beløb fremgår af bilag Rigsrevisionen har inddelt effektiviseringsgevinsterne i en række kategorier af effektiviseringer for at vurdere, hvilke områder projekterne forventer skal bidrage til at realisere effektiviseringskravet. Rigsrevisionens inddeling følger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses koncept for opfølgning på effektivisering fra maj Ministeriets kategorier er vist i boks 3. BOKS 3. KATEGORIER AF EFFEKTIVISERINGER Organisatoriske effektiviseringer er de effektiviseringsgevinster, som kommer af, at bygningerne understøtter et reduceret sygefravær, bedre patientsikkerhed, optimeret logistik og nye it-systemer, centralisering af funktioner og fusioner samt optimerede patientforløb. Bygningsrelaterede effektiviseringer er de effektiviseringsgevinster, som kommer af, at bygningerne er billigere at vedligeholde og har et lavere energi- og vandforbrug samt fra besparelser på transportpersonale ved hjælp af automatisk transportsystem og mere kompakte sygehuse. Strukturelle effektiviseringer er de effektiviseringsgevinster, som kommer fra nedlæggelse af sygehusmatrikler, herunder besparelse på bygningsudgifter (husleje mv.) fra enheder, som flytter til det nye sygehus.

47 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 19 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 57. I figur 1 er vist, hvordan effektiviseringerne fordeler sig på de 3 kategorier af effektiviseringer. Desuden er der en kategori for de effektiviseringsområder, som projekterne ikke har konkretiseret. Figur 1. Fordeling af forventede effektiviseringsområder Ikke-konkretiserede effektiviseringer 4 % Strukturelle effektiviseringer 3 % Bygningsrelaterede effektiviseringer 20 % Organisatoriske effektiviseringer 73 % Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af regionernes oplysninger. Det fremgår af figur 1, at projekterne forventer, at de organisatoriske effektiviseringer vil udgøre 73 %, de bygningsrelaterede effektiviseringer 20 %, de strukturelle effektiviseringer 3 %, mens 4 % af effektiviseringerne endnu ikke er konkretiseret. Det fremgår uddybende af bilag 2, at der er stor forskel på, hvordan effektiviseringsmålene fordeler sig i de forskellige projekter. De organisatoriske effektiviseringer som fx patientforløb, logistik, it og arbejdsgange er vægtet højt i alle projekter. Især Rigshospitalet, DNU og Kolding forventer at hente næsten hele effektiviseringen inden for denne kategori. De bygningsrelaterede effektiviseringer som fx el, varme og vedligeholdelse er også vigtige faktorer, hvor især Aabenraa og Viborg forventer at hente en stor del af effektiviseringen. Kun få projekter forventer, at der vil kunne hentes effektiviseringsgevinster fra det strukturelle område, fx huslejebesparelser. Flere projekter har fordelt de forventede effektiviseringer på et meget overordnet niveau. Rigshospitalet, DNU og OUH skiller sig ud, idet projekterne har betydelige effektiviseringer samlet under ét hovedområde. Rigshospitalet har fx oplyst, at de forventer at effektivisere 41 mio. kr. inden for arbejdsgange, it, interne transporter, sygefravær mv. DNU har fx oplyst, at de forventer at effektivisere 203 mio. kr. inden for Senge, ambulatorier og akutområdet. OUH har fx oplyst, at de forventer at effektivisere 175 mio. kr. inden for ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange). Rigsrevisionen kan konstatere, at ingen af projekterne endnu har fordelt et beløb på tiltagene, så det er muligt at se, hvilke tiltag der er de væsentligste i forhold til at bidrage med mest til effektiviseringer.

48 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 20 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier B. Planer til at underbygge effektiviseringsmålene 58. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes planer til at underbygge effektiviseringsmålene har vist følgende: Regionerne er begyndt at udarbejde planer for, hvordan de vil understøtte forventningerne til effektiviseringerne af driften. Flere projekter var dog langt i byggeriet, før projekterne begyndte at udarbejde planerne. Region Hovedstaden har udarbejdet en vejledning for, hvordan forventningerne til effektiviseringerne af driften skal være dokumenteret. Ingen af regionens projekter har dog kunnet dokumentere de beslutninger, der er taget, og dermed, at vejledningen er anvendt. Regionerne bør ved udgangen af programfasen have taget grundlæggende stilling til dimensionerings- og designvalg, der skal bidrage til effektivisering af den fremtidige drift og dermed opnåelsen af effektiviseringsgevinsterne. Kun i få tilfælde har regionerne sikret sig dette. Dermed er der risiko for, at der bliver taget beslutninger, som fastlåser den fremtidige organisering, og som betyder, at det bliver sværere at realisere effektiviseringerne. Plan 59. Rigsrevisionen har sammen med et konsulentfirma gennemgået anbefalinger fra dansk og udenlandsk litteratur for at afklare, i hvilke af byggeriets faser man bør lægge sig fast på dimensionerings- og designvalg, som skal bidrage til at realisere effektiviseringer. Det har betydning for, hvornår der skal være udarbejdet en plan for, hvordan effektiviseringskravene bliver realiseret. En plan er væsentlig i forhold til at sikre, at beslutninger om effektiviseringer tages i rette tid, når der skal træffes afgørende beslutninger i byggeprojektet. En plan sikrer også, at projekterne bliver bevidste om, hvor i byggeriets faser der skal foreligge analyser og beregninger, som kan underbygge forventningerne til effektiviseringerne af driften. 60. Norge har i de senere år bygget og ombygget flere sygehuse. Det norske sundhedsministerium har udarbejdet en vejledning ( Sykehusprojekters økonomiske bæreevne fra februar 2010), som ministeriet anbefaler, at projekterne følger. Vejledningen peger på, at det er vigtigt, at projekterne allerede tidligt skal kunne dokumentere forventede ændringer i driftsbudgettet før projektstart til fuld drift i det færdige byggeri. I forhold til effektiviseringer indebærer det, at projekterne skal afdække og dokumentere, om de ønskede tiltag kan få den ønskede effekt. 61. Rigsrevisionens gennemgang viste, at Region Hovedstaden har udarbejdet en vejledning til driftsoptimering i forbindelse med om- og nybygninger. Det fremgår af vejledningen, at projekterne skal gennemføre analyser, når de forbereder et byggeprojekt. Projekterne skal undersøge, hvordan om- og nybygningen kan understøtte en mere effektiv opgaveløsning og en bedre resurseanvendelse. Projekterne skal derfor forud for en om- og nybygning og løbende afveje og analysere, hvilke alternative muligheder der er, når projekterne afklarer det nærmere design af bygningen. Rigsrevisionen har i gennemgangen af Region Hovedstadens projekter ikke kunnet finde dokumentation for, at projekterne har anvendt vejledningen. Ingen af projekterne har således dokumentation, der viser, hvilke analyser der er gennemført for at understøtte, at forventningerne til effektiviseringerne er underbygget. Region Hovedstaden har oplyst, at alle regionens projekter har anvendt vejledningen. Vejledningen er tænkt som et hjælpeværktøj, hvor de relevante oplysninger indgår som led i byggeprojekternes udarbejdelse af projektplaner, og der er derfor ikke udarbejdet særskilt dokumentation for gennemgang af vejledningen.

49 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 21 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Rigsrevisionen er opmærksom på, at vejledningen er et hjælpeværktøj til projekterne. Vejledningen fremhæver dog flere steder, at der skal udarbejdes analyser. Desuden fremgår det af notatet til vejledningen: Vejledningen skal føre til, at der opnås et veldokumenteret grundlag for beregningen af reelle driftsbesparelser i forhold til de nuværende faktiske forhold. Det vil derfor være en fordel, hvis der på relevante områder foretages en registrering og analyse af de eksisterende logistikforhold og driftsforhold i øvrigt som grundlag for designet af de fremtidige forhold. Og efter registreringen af det færdige byggeri vil registreringen af de nuværende forhold betyde, at der på et klarere grundlag kan foretages en analyse og evaluering af, om de beregnede mål og ændringer er opnået. Efter Rigsrevisionens opfattelse lægger vejledningen dermed op til, at der skal være dokumentation for de beslutninger, der er taget. 62. De andre regioner har oplyst, at de har taget udgangspunkt i de overordnede forudsætninger, som blev givet i forbindelse med det endelige tilsagn, og at forventningerne til effektiviseringsgevinsterne generelt hviler på måltal og erfaringer fra lignende byggeprojekter. Rigsrevisionens møder med regionerne og gennemgang af regionernes materiale viste, at regionerne er begyndt at sætte initiativer i gang, der skal bidrage til at identificere en række tiltag under de forskellige hovedområder. Dette arbejde blev påbegyndt allerede ved projektkonkurrencen, og ved vurderingen af de indkomne forslag er der ifølge regionerne lagt stor vægt på driftseffektivitet som et kriterium. Desuden har regionerne nedsat en række brugergrupper, der har fået til opgave at identificere effektiviseringspotentialer med afsæt i en række konceptuelle rapporter/faglige koncepter, hospitalsplaner, psykiatriplaner mv., som har fokus på at skabe nye, effektive sygehuse. Gennemgangen af materialet viste dog, at arbejdet er på et overordnet niveau, hvor det ikke er gennemsigtigt, hvordan koncepterne mv. kan bidrage til at underbygge og kvalificere forventningerne til effektiviseringerne. Regionerne har oplyst, at flere af projekterne er i en fase, hvor det ikke er meningsfuldt at efterspørge detaljerede opgørelser over forventede effektiviseringsgevinster og planerne for at indhøste disse. Det er regionernes opfattelse, at sundhedsvæsenet bl.a. er kendetegnet ved at være foranderligt, hvilket gør det meget svært at forudsige de præcise behov i fremtiden. Derfor vil det ikke give mening at udarbejde konkrete planer tidligt, men først ca. 3-5 år før indflytning for at være sikker på, at de nye sygehuse matcher fremtidens behandlingsbehov. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse ikke afgørende, at planerne er detaljerede, men de skal været udformet, så det bliver muligt for regionerne at styre efter dem. DNU og Viborg var i undersøgelsesperioden de eneste projekter, som udarbejdede kvartalsrapporter, og som fik udarbejdet en vurdering af det tredje øje. Det tredje øje for Viborg påpegede i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2012 fra november 2012, at projektet allerede nu kan være mere konkret i planerne om, hvordan effektiviseringskravet forventes realiseret. Der kan udarbejdes en konkret plan for, hvordan effektiviseringspotentialer identificeres og ikke mindst realiseres. 63. Flere regioner har dog oplyst, at de er begyndt at udarbejde planer. Region Midtjylland forventer, at DNU og Viborg i september 2013 vil have udarbejdet planer for, hvordan effektiviseringstiltagene forventes implementeret. Planerne vil indeholde milepæle og angive, hvordan der følges op på tiltagene. Region Sjælland vil have udarbejdet en plan medio Region Nordjylland forventer at have planer klar ved udgangen af programfasen for de enkelte delprojekter, hvor den første plan vil foreligge medio Region Hovedstaden har i foråret 2013 udarbejdet et opfølgningskoncept, der skal dokumentere og opgøre de enkelte effektiviseringstiltag.

50 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 22 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 64. Rigsrevisionen kan konstatere, at regionerne ikke har udarbejdet planer for, hvordan de vil konkretisere og underbygge forventningerne til effektiviseringerne, men at regionerne nu har påbegyndt arbejdet. Flere projekter var langt i byggeriet, før de begyndte at udarbejde planerne. Tidspunkt for beslutninger 65. Beslutninger om dimensionering og design i en byggesags indledende faser har stor betydning for totaløkonomien og for den efterfølgende driftsøkonomi og mulighederne for effektivisering. Dimensionering lægger rammen for, hvor stort byggeriet skal være og ikke mindst for antallet af rum. Design lægger rammen for fordelingen af de forskellige typer af rum, og hvordan de enkelte rum skal være indrettet. Dimensionering og design har dermed stor betydning for muligheden for at effektivisere. Hvis det fx planlægges at reducere eller øge antallet af medarbejdere på en afdeling, er det vigtigt, at det er overvejet, hvor mange rum der skal være, hvilke typer af rum der skal være, og hvordan rummene skal placeres, så effektiviseringsgevinsten kan realiseres. Bygherrevejledningen fra 2008 (revideret i 2010) gennemgår de regler, der gælder for opførelse af statsligt og regionalt byggeri, og indeholder derudover gode råd og erfaringer. KPMG anbefalede i en rapport til Danske Regioner Økonomisk styring af større anlægsprojekter/sygehusbyggerier fra oktober 2008 at regionerne i byggeriets tidlige faser skal have hoved-/nøgletal på store dele af de forventede fremtidige driftsudgifter, og at de i forbindelse hermed skal bruge investeringskalkulationer, dvs. en beregning af anlægsomkostningerne og de forventede driftsudgifter. Dermed sikres det, at de valg, der træffes indledningsvist, sker på et så oplyst grundlag som muligt. 66. Bygningsstyrelsens bygherrevejledning er bygget op over en fasemodel og beskriver de faser, offentlige byggerier gennemløber fra initiativ til aflevering. Figur 2 viser byggeriets faser på et overordnet niveau, og hvornår dimensionerings- og designvalg bør træffes i forhold til effektiviseringerne. Figur 2. Byggeriets faser og effektivisering Dimensionerings- og designvalg i forhold til effektivisering Initiativfase Programfase Projekteringsfase Opstartsfase Udførelsesfase Afleveringsfase Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Bygningsstyrelsens bygherrevejledning. Det fremgår af figur 2, at byggeriets første fase er initiativfasen. I denne fase udarbejdes bl.a. et programoplæg, hvori der indgår totaløkonomiske overvejelser. I den efterfølgende fase programfasen udarbejder byggeorganisationen et projektforslag, hvor der bl.a. tages stilling til funktionelle og kvalitetsmæssige krav. Når projektforslaget er godkendt af bygherren, fastlåses byggeriet på en række væsentlige parametre. I projekteringsfasen træffer bygherren de endelige beslutninger om krav og ønsker til bl.a. byggeriets omfang, funktion, arkitektur, tid og økonomi i et byggeprogram. I opstartsfasen gennemføres bl.a. entrepriseudbud, og i udførelsesfasen opføres byggeriet. I afleveringsfasen udbedres fejl og mangler, og byggeriet afleveres til bygherren. 67. Beslutninger i forhold til dimensionering og design kan træffes i alle byggeriets faser, men jo længere henne i byggeriets faser, projekterne lægger sig fast på dimensioneringsog designvalg, som skal bidrage til effektiviseringerne, desto større risici skubber projekterne foran sig.

51 Aalborg DNU 4 OUH Sct. Hans Viborg 4 Kolding 3 Aabenraa 2 Herlev Rigshospitalet Viborg 3 DNU 3 DNU 2 Kolding 2 GAPS DNU 1 Viborg 2 Aabenraa 1 Viborg 1 Kolding 1 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 23 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Fysikken, der bliver lagt fast ved udgangen af programfasen, sætter rammerne for og forpligter organisationen på, hvordan der skal arbejdes inden for disse rammer. I de efterfølgende faser skal der arbejdes med at få implementeret især de organisatoriske effektiviseringer. De organisatoriske effektiviseringer berører i vidt omfang, hvordan arbejdet fremover er tilrettelagt, og vil derfor kræve, at personalet er indstillet på disse forandringer. Derfor vil der også i de efterfølgende faser blive truffet en række beslutninger, der skal sikre, at effektiviseringerne realiseres. Regionerne har oplyst, at de er enige i, at de afgørende valg bliver truffet i forbindelse med udarbejdelsen af projektforslaget i programfasen, idet det er på dette tidspunkt, at fysikken bliver lagt fast. Tidspunktet er vist med en stiplet linje i figur Figur 3 viser, hvilke faser de enkelte projekter er i. Figur 3. Oversigt over, hvilke faser de enkelte projekter er i Dimensionerings- og designvalg i forhold til effektivisering Initiativfase Programfase Projekteringsfase Opstartsfase Udførelsesfase Afleveringsfase Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Bygningsstyrelsens bygherrevejledning og oplysninger fra regionerne. Det fremgår af figur 3, at projektet Aalborg er i initiativfasen, og at projekterne OUH, Sct. Hans, Herlev og Rigshospitalet er i programfasen. Desuden er delprojekterne DNU 4, Viborg 4, Kolding 3, Aabenraa 2 og Viborg 3 i programfasen. Flere projekter og delprojekter nærmer sig afslutningen af programfasen, og det er derfor nødvendigt, at de arbejder med at sikre, at beslutninger taget i byggeriets indledende faser ikke gør det vanskeligt efterfølgende at realisere det fulde effektiviseringspotentiale. De resterende projekter og delprojekter har passeret programfasen, og en række af disse er i opstarts- og udførelsesfasen uden at have konkretiseret de forventede effektiviseringsgevinster. 69. Regionerne har oplyst, at projekterne vil realisere effektiviseringerne, idet alle regioner i givet fald vil reducere de enkelte projekters driftsramme med det fastlagte effektiviseringskrav. Hvis regionerne blot gennemfører effektiviseringerne som generelle besparelser, er det Rigsrevisionens vurdering, at der vil være en høj risiko for, at behandlingskvaliteten og/ eller bygningernes funktionalitet bliver forringet. Det er samtidig heller ikke i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne for tilskuddet.

52 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 24 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier C. Forudsætninger for effektiviseringer 70. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes forudsætninger for effektiviseringer har vist følgende: Projekterne kan på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang redegøre for de indikatorer, der har betydning for deres hovedområder for effektivisering. Dermed har regionerne ikke tilstrækkelige oplysninger, der kan understøtte forventningerne til den fremtidige drift og dermed sikre, at effektiviseringerne bliver realiseret. Projekterne forventer samlet at effektivisere ca. 1,5 mia. kr. årligt. Heraf udgør de organisatoriske effektiviseringer ca. 1,1 mia. kr. årligt. Flere af projekterne har afsluttet programfasen, uden at de har kunnet redgøre for de indikatorer, der kan dokumentere, at de har tilstrækkelige oplysninger om hovedområderne for effektivisering. Dermed er der risiko for, at der er truffet dimensionerings- og designvalg i de tidlige faser, som kan gøre det vanskeligt at realisere effektiviseringsgevinsterne. Rigsrevisionen anbefaler, at projekterne arbejder aktivt med at understøtte forventningerne til den fremtidige drift. Det bør ske i tæt samarbejde med driftsorganisationerne. Regionerne har fokus på, at projekterne bygger fleksibelt, så det er muligt at håndtere fremtidige ændringer i behandlingsbehovet. Et fleksibelt byggeri kan dog ikke løse de udfordringer, regionerne står over for, hvis regionerne ikke har arbejdet strategisk med effektiviseringerne. Underbygning af forventning til effektivisering 71. For at vurdere regionernes strategiske arbejde med effektiviseringer og vurdere, hvor solidt regionerne har underbygget forventningen til effektiviseringerne, har Rigsrevisionen i samarbejde med et eksternt konsulentfirma, der arbejder med effektivisering og organisationsudvikling, udarbejdet et spørgeskema. Regionerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at opgøre deres viden om den nuværende driftssituation og forventninger til de færdige byggerier inden for 8 parametre med 114 underliggende indikatorer. Spørgeskemaet fremgår af bilag 3. Regionerne blev bedt om at besvare spørgeskemaet ud fra den viden, de havde i april 2013, hvor det blev præciseret, at regionerne ikke skulle producere nyt materiale til Rigsrevisionen, men alene svare på de konkrete effektiviseringsparametre, de arbejder med. Parametrene og de tilhørende indikatorer er ikke en udtømmende liste. De er udvalgt for at give en indikation af, hvor langt projekterne er i forhold til at underbygge den viden, som projekterne har om den nuværende situation og forventningerne til driftssituationen, når projekterne er færdige. På baggrund af spørgeskemaet har Rigsrevisionen udvalgt de indikatorer, som er relevante for projekternes hovedområder for effektivisering. Rigsrevisionen har herefter talt op, hvor mange af disse indikatorer projekterne har kunnet opgøre. Optællingen er foretaget dels for projekternes viden om den nuværende driftssituation, dels for forventningerne til den fremtidige aktivitet og organisering. Rigsrevisionen skal således understrege, at projekterne ikke er blevet målt på, om de kunne opgøre alle 114 indikatorer. Rigsrevisionen har i forbindelse med behandlingen af spørgeskemaets svar ikke sammenlignet inden for eller mellem regionale projekter eller foretaget benchmarking. Rigsrevisionen har heller ikke vurderet, om tallene har det rette niveau for udgangspunktet og forventningerne til byggerierne, når de er færdige.

53 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 25 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 72. Rigsrevisionen har haft et særligt fokus på, hvordan regionerne har underbygget deres forventninger til de organisatoriske effektiviseringer. Årsagen er, at regionerne har oplyst, at de organisatoriske effektiviseringer er det væsentligste effektiviseringsområde. Derudover er de organisatoriske effektiviseringer efter Rigsrevisionens opfattelse også mere risikofyldte, da de typisk indebærer en anden måde at arbejde på, og hvor realiseringen af effektiviseringer afhænger af, om man formår at modne organisationen til at håndtere nye måder at arbejde på. 73. Rigsrevisionen har i analysen taget afsæt i de hovedområder, hvor projekterne forventer at hente de organisatoriske effektiviseringer, og sammenholdt disse med de oplysninger, som projekterne har givet om den nuværende driftssituation og forventningerne til aktiviteten, når projekterne er færdige. Det er Rigsrevisionens vurdering, at hvis et projekt fx forventer at finde effektiviseringer inden for hovedområdet Akutafdeling, bør projektet kunne give grundlæggende oplysninger om fx antal indlæggelser i akutafdelingen og liggetid for akutindlagte patienter for både før- og efter-situationen. 74. Regionerne har oplyst, at regionerne ikke er enige i de valgte indikatorer. Efter regionernes opfattelse er den kausale sammenhæng mellem projekterne og effektivisering af den fremtidige drift i spørgeskemaet tvivlsom eller perifer. Desuden er det regionernes opfattelse, at et manglende svar ikke kan tages som udtryk for manglende viden i regionerne, men mere bør tages som udtryk for, at spørgeskemaets indikatorer ikke er i overensstemmelse med normal styringspraksis på sygehusområdet. Rigsrevisionen har på et møde med regionerne oplyst om baggrunden for spørgeskemaet. Undersøgelsen viste, at der var behov for at få en kvantitativ analyse af regionernes arbejde. De valgte indikatorer er inspireret af de krav, som det norske sundhedsministerium stiller til dokumentation, når der skal bygges et nyt sygehus i Norge. Rigsrevisionens analyse af svarene i spørgeskemaerne er alene rettet mod de organisatoriske hovedområder for effektivisering, som regionerne selv har udpeget. Indikatorer, som ikke har nogen relevans for et projekts konkrete effektiviseringer, er således ikke talt med. Rigsrevisionen har opfordret regionerne til at oplyse og begrunde, om der er andre indikatorer i spørgeskemaet, som vil være mere relevante for deres hovedområde for effektivisering, eller som ikke bør tælles med. Kun 2 regioner benyttede sig af denne mulighed, og svarene er blevet indarbejdet i analysen.

54 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 26 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 75. I figur 4 er vist, i hvor stor udstrækning projekterne har kunnet redegøre for deres viden om før-situationen og forventninger til efter-situationen i relation til deres hovedområder for effektivisering. Figur 4. Viden om før- og efter-situationen for alle projekter Hele projektet er før afslutning af programfasen Dele af projektet er efter afslutning af programfasen Hele projektet er efter afslutning af programfasen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Før-situationen Efter-situationen Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af regionernes svar på spørgeskemaerne. Det fremgår generelt af figur 4, at Aalborg, Herlev, Viborg og GAPS i stort omfang har oplysninger om den nuværende driftssituation (grøn søjle), mens Sct. Hans og Rigshospitalet har få oplysninger. Det fremgår også af figuren, at Rigshospitalet, Viborg og DNU har flest oplysninger om forventninger til den fremtidige drift (orange søjle), mens Aalborg og Aabenraa har færrest. Desuden fremgår det af figuren, at Aalborg, OUH, Sct. Hans, Rigshospitalet og Herlev ikke har afsluttet programfasen. Sct. Hans og Rigshospitalet har kun i begrænset omfang oplysninger om før- og efter-situationen, der kan understøtte forventningerne til effektiviseringerne. Ingen af projekterne har afsluttet programfasen og har derfor fortsat mulighed for at opbygge denne viden tidligt i projektet. Aalborg, OUH og Herlev har i stort omfang oplysninger om før-situationen for byggeriet, hvorimod projekterne endnu kun har begrænsede oplysninger om efter-situationen, der skal understøtte forventningerne til, at effektiviseringerne bliver realiseret. De 5 projekter har oplyst, at de samlet forventer at finde organisatoriske effektiviseringer for ca. 467 mio. kr. ud af et samlet effektiviseringsbeløb på ca. 708 mio. kr. Viborg, DNU og Kolding har afsluttet programfasen for dele af projekterne og har i relativt stort omfang oplysninger om den nuværende driftssituation. Aabenraa har også afsluttet programfasen for væsentlige dele af byggeriet, men har relativt få oplysninger om den nuværende driftssituation. Alle projekter har desuden relativt begrænsede oplysninger om efter-situationen, som kan understøtte forventningerne til effektiviseringerne. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at projekterne snarest bør opbygge en viden, som yderligere kan understøtte byggeorganisationernes arbejde med dimensionerings- og designvalg. Projekterne forventer samlet at finde organisatoriske effektiviseringer for ca. 647 mio. kr. ud af et samlet effektiviseringsbeløb på ca. 770 mio. kr.

55 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 27 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier GAPS har afsluttet programfasen for hele projektet. Projektet har i stort omfang oplysninger om udgangspunktet for byggeriet, hvorimod forventningerne til den fremtidige drift er begrænsede. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at projektet snarest bør opbygge viden, som kan understøtte byggeorganisationens arbejde med dimensionerings- og designvalg. Projektet forventer samlet at finde organisatoriske effektiviseringer for ca. 8,5 mio. kr. ud af et samlet effektiviseringsbeløb på ca. 12,8 mio. kr. 76. Rigsrevisionen kan konstatere, at spørgeskemaet har vist, at alle 10 projekter på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang har oplysninger om forventningerne til driften af de fremtidige sygehuse. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse bekymrende, at flere projekter er langt i byggeriets faser, uden at projekterne kan dokumentere, at de har tilstrækkelige oplysninger om før- og efter-situationen, som kan underbygge de dimensionerings- og designvalg, der er truffet i projektet. Dermed er der risiko for, at der er truffet valg i de tidlige faser, som kan gøre det vanskeligt at realisere effektiviseringsgevinsterne. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at projekterne aktivt bør arbejde med at understøtte forventningerne til den fremtidige drift. Det bør ske i tæt samarbejde med driftsorganisationerne. Regionerne har oplyst, at de ikke er enige i, at regionerne har begrænsede oplysninger om før- og efter-situationen. Tværtimod er det regionernes opfattelse, at der er stor viden om effektiviseringerne, og at sporene til at realisere effektiviseringerne er lagt i diverse psykiatriplaner, hospitalsplaner og koncepter samt gennem de nedsatte arbejdsgrupper. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det ikke er gennemsigtigt, hvordan koncepterne mv. kan bidrage til at underbygge og kvalificere forventningerne til effektiviseringerne. Hvis en region fx ønsker at effektivisere arbejdsgange, er det efter Rigsrevisionens vurdering væsentligt at kende udgangspunktet, og hvad regionen arbejder hen imod. Hvis regionen ikke kan redegøre for dette, har regionen efter Rigsrevisionens opfattelse ikke tilstrækkelig viden, der kan underbygge de dimensionerings- og designvalg, som er truffet i projektet. Fleksibilitet i byggerierne 77. Ekspertpanelet har peget på den betydelige usikkerhed, der knytter sig til udviklingen i behandlingsbehovet om år, hvor det er meget vanskeligt præcist at forudsige udviklingen i behandlingsformer, den teknologiske udvikling mv. Det har været centralt for ekspertpanelet, at regionerne ikke overdimensionerer byggeriet eller bygger for låst i forhold til funktioner, da det fordyrer både anlægs- og driftssiden. Projekterne bør i stedet lægge vægt på en fleksibel struktur/et fleksibelt byggeri, så ændringer i behov kan imødekommes. Det er derfor ekspertpanelets vurdering, at regionerne skal have fokus på 3 dimensioner for at sikre fleksibilitet i byggeriet, jf. boks 4. BOKS 4. EKSPERTPANELETS 3 DIMENSIONER FOR FLEKSIBILITET Fleksibilitet: Det skal være muligt at ændre i indretningen af bygningen, vægge mv. Generalitet: Der skal være brede anvendelsesmuligheder. Elasticitet: Det skal være muligt at bygge ud eller omvendt at mindske bygningen.

56 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 28 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier 78. Rigsrevisionens gennemgang viste, at alle projekter har oplyst, hvordan de vil arbejde med fleksibilitet i de 3 dimensioner, da de søgte om endeligt tilsagn. Desuden viste gennemgangen, at alle projekter i byggestyringen har lagt planer for og arbejder med tilgange, som skal sikre, at byggeriet fremstår fleksibelt, når det er færdigt. Eksempler på projekternes arbejde med fleksibilitet er vist i boks 5. BOKS 5. EKSEMPLER PÅ PROJEKTERNES ARBEJDE MED FLEKSIBILITET Kolding Fleksibilitet For at opnå størst mulig fleksibilitet vil nybyggeriet blive udført som en søjle/dæk -konstruktion med et minimum af faste vægge. Der vil samtidig blive anvendt et generelt modulsystem, som sikrer, at rummene kan proportioneres optimalt og få den nødvendige tilgang af dagslys også i tilfælde af, at bygningsafsnit ændrer funktion med nye krav til rummenes størrelse og funktionalitet. Ved indskudte tekniketager og lodrette installationsskakte sikres det, at de enkelte bygningsafsnit kan ombygges eller opdateres uden at forstyrre driften i tilstødende arealer. Generalitet For at opnå størst mulig generalitet vil rummenes indretning blive standardiseret i videst muligt omfang. Elasticitet Ved at placere den nye sengebygning over de eksisterende hovedkorridorer sikres det, at sygehuset også efter den planlagte udbygning fortsat har gode muligheder for en fleksibel arealudvidelse ved jorden mod øst og vest. Det sikres samtidig, at den enkle logistik i bygningskomplekset bibeholdes. Viborg Fleksibilitet Der projekteres med statiske konstruktioner, som muliggør, at afdelinger/afsnit kan ombygges i takt med ændrede behov. Det tilstræbes, at ombygninger kan foregå uden større indgriben i bærende konstruktioner og installationer. Ændringer i kommende brugsmønstre vil stille krav om, at det skal være muligt uden større bygningsmæssige ændringer at tilføje nye installationer og samtidig være muligt at renovere og udskifte installationer som led i den løbende vedligeholdelse. Generalitet Der projekteres med høj grad af multifunktionelle rum/standardrum, som kan anvendes til forskellige funktioner, fx at samme rumtype kan danne rammen om flere funktioner som ensengsstue, kontor, opholdsrum og ambulatorium uden eller med meget lidt ombygning. Standardisering af rumtyper muliggør ligeledes projektering med en større grad af præfabrikerede rum, herunder præfabrikerede toilet-/ baderum. Elasticitet Der projekteres med bygningsstrukturer, som muliggør udvidelser uden større indgriben i eksisterende bygninger. Samtidig afsættes der et areal i bygningernes omgivelser til udvidelsesmuligheder. I den forbindelse har særligt bygningernes placering i forhold til intern og ekstern logistik stor betydning. Et change request-katalog er et katalog, der lister, hvilke projekttilpasninger der konkret kan gennemføres, hvis der fx opstår budgetproblemer. 79. Rigsrevisionens gennemgang viste også, at nogle regioner i deres change request-katalog har opstillet forslag til projekttilpasninger, som vil reducere fleksibiliteten. Fx har Kolding i sit change request-katalog angivet, at en tilpasningsmulighed er, at tekniketagen udgår, hvilket betyder en forringelse af fleksibiliteten. Region Hovedstaden har oplyst, at en mulighed for besparelse for Herlev kan være at reducere fleksibiliteten i bygningerne. 80. Rigsrevisionen kan konstatere, at regionerne arbejder med fleksibilitet, men at fleksibiliteten måske reduceres, hvis regionerne skal gennemføre projekttilpasninger for at overholde totalrammen. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse vigtigt at holde fokus på fleksibilitet, da det medvirker til at imødegå et ukendt fremtidigt behandlingsbehov og at fastholde effektiviseringerne. Et fleksibelt byggeri kan dog ikke løse de udfordringer, regionerne står over for, hvis de ikke har arbejdet strategisk med effektiviseringerne.

57 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 29 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier D. Arbejdet med effektiviseringer 81. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes arbejde med effektiviseringer har vist følgende: Ingen af regionernes projekter inddrager effektiviseringer i risikostyringen. Rigsrevisionen anbefaler, at regionerne integrerer arbejdet med effektiviseringer i risikostyringen, da det derved vil blive synligt, hvis der er udfordringer med at realisere effektiviseringerne. Regionerne har udarbejdet change request-kataloger, men der er stor forskel på, hvor mange oplysninger det enkelte projekt har givet om konsekvenserne af de enkelte change requests. Samarbejde mellem byggeorganisation og driftsorganisation samt risikostyring 82. Det er vigtigt, at effektiviseringer bliver sat på dagsordenen, når der træffes væsentlige beslutninger, og at det løbende bliver udfordret, hvilken tilgang der er til at realisere potentialet, herunder hvilke analyser og beregninger der skal til. Dette kræver, at der bl.a. er en tæt dialog mellem byggeorganisationen og driftsorganisationen, så beslutninger om dimensionering og design er sammenhængende og gennemtænkte i forhold til den fremtidige drift og dermed også til de effektiviseringer, der skal realiseres. 83. Regionerne har på møder med Rigsrevisionen oplyst, at de er opmærksomme på nødvendigheden af, at byggeorganisationen og driftsorganisationen har et samlet fokus på effektiviseringer i det daglige arbejde. Derfor holdes der løbende møder mellem de 2 organisationer. Regionernes svar på Rigsrevisionens spørgeskema viste dog, at kun få projekter besvarede helt almindelige forudsætninger som fx forventet udvikling i årsværk. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det kan indikere, at den viden, som driftsorganisationerne har, ikke bliver anvendt tilstrækkeligt i byggeorganisationerne til at sikre en effektiv fremtidig drift. Risikostyring 84. Alle projekter har i deres styringsmanual beskrevet, hvordan risikostyringen overordnet er tilrettelagt. Derudover har flere af projekterne udarbejdet en uddybende risikohåndbog eller risikostyringsmanual. Projekterne informerer om risici på 3 niveauer, jf. boks 6. BOKS 6. INFORMATION OM RISICI Detailniveau: Totalrådgiveren/bygherrerådgiveren og projektafdelingen drøfter hver måned den udarbejdede risikorapport. Ledelsesniveau: Projektets ledelsesgruppe, fx direktionen eller styregruppen, drøfter hver måned risikorapporten. Regionsråd: Projektet sender hvert kvartal risikorapporten til regionsrådet. Risikorapporten beskriver status for de væsentligste risici i projektet. Rapporten bliver også sendt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Formålet med risikostyring er at minimere sandsynligheden for og konsekvensen af de risici, der kan få negativ indflydelse på en succesfuld gennemførelse af projektet. En styringsmanual fastlægger bl.a. projekternes organisatoriske opbygning og ansvar og beskriver, hvordan centrale dele af byggeprocessen tilrettelægges og styres, herunder hvordan der løbende bliver fulgt op og rapporteret om fremdrift mv. Styringsmanualen bliver opdateret løbende. 85. Det fremgår af styringsmanualerne, at størrelsen af de enkelte risici afhænger af en kombination af sandsynligheden for, at risikoen indtræffer, og konsekvensen, hvis risikoen indtræffer. Konsekvensen bliver vurderet ud fra kriterierne tid, økonomi og kvalitet. Risikoen for, at der ikke bliver realiseret den ønskede effektiviseringsgevinst, når byggeriet er færdigt, indgår under kriteriet kvalitet.

58 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 30 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Der er efter Rigsrevisionens opfattelse risici forbundet med, at effektiviseringer indgår som en delmængde under kriteriet kvalitet. For det første kan der være risiko for, at der ikke er den fornødne opmærksomhed på emnet. For det andet, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af rapporteringen, at en kvalitetsrisiko også har en betydning for et effektiviseringspotentiale. Dermed kan der være risiko for, at modtagerne af risikorapporten ikke er opmærksomme på konsekvenserne og derfor ikke får truffet de nødvendige beslutninger. Det er nødvendigt, at risici bliver formuleret, så teksten også er forståelig for personer, der ikke deltager i risikoarbejdet, men som skal vurdere risiciene og beslutte, hvilke tiltag der skal iværksættes. Det skal desuden fremgå klart og tydeligt, hvis projektet har valgt at skubbe risici foran sig eller på nogle parametre bevidst har valgt at arbejde med større risici. I risikologgen opbevares alle oplysninger om risici, analyser, reaktioner og status. 86. Rigsrevisionens gennemgang af projekternes risikologger viste, at det ikke bliver fremhævet, om en risiko også får en betydning i forhold til at realisere effektiviseringskravet. Det bliver alene fremhævet, hvilken betydning en risiko har i forhold til økonomien, fx at der er risiko for øgede driftsudgifter. Gennemgangen viste enkelte eksempler på, hvor det positivt var fremhævet, om en risiko havde en betydning for effektivisering. 87. I boks 7 er vist eksempler, hvor det efter Rigsrevisionens opfattelse kunne have været hensigtsmæssigt, at der havde været fokus på effektivisering, og eksempler, hvor effektivisering fremhæves. Teksten under hvert eksempel er citater fra risikologgene og viser, hvor meget information der gives om de enkelte risici. BOKS 7. EKSEMPLER PÅ, HVORDAN EFFEKTIVISERING HÅNDTERES I RISIKOARBEJDET Eksempler, hvor effektivisering ikke bliver fremhævet OUH Der kan være en risiko ved IT-understøttelse af nyt OUH, da det er en ny måde at lave logistik på og der findes ikke kendte løsninger på nuværende niveau. Konsekvensen kan være at logistiksystemet ikke virker. DNU Der kan være en risiko i forhold til overholdelse af budgetter i forbindelse med ombygning af eksisterende Skejby Sygehus. Konsekvensen kan være behov for at foretage prioriteringer og besparelser. Eksempler, hvor effektivisering positivt bliver fremhævet Viborg Der kan være en risiko for, at de påtænkte løsninger ikke indeholder en tilstrækkelig gennemarbejdning af forsynings- og kommunikationsløsninger med vurderinger af muligheder for ny teknik/ændret arbejdstilrettelæggelse. Hvis de mest effektive arbejdsgange ikke kan understøttes, kan konsekvensen være at den forventede effektivisering ikke opnås. Aabenraa Det kan være en risiko for, at leveret udstyr ikke lever op til behovet. Konsekvens er, at det ikke har en betydning for økonomi og tidsplan, men det vil betyde noget for effektivisering, i form af effektiv behandling af patienter. 88. Gennemgangen viste desuden, at risici i forhold til de hovedområder, som er udpeget til at skulle drive effektiviseringen, ikke indgår i risikologgene. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionernes risikostyring vil blive styrket, hvis effektiviseringsområderne indgår i risikologgen, da det vil blive synligt, hvis der er udfordringer i arbejdet med effektiviseringer, og hvordan man vil arbejde med at håndtere risikoen. Derudover vil det også blive fremhævet, hvis områder, som er forudsætninger for at kunne indhøste de planlagte effektiviseringsgevinster, udgør en risiko.

59 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 31 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Change requests 89. Én af tilsagnsbetingelserne er, at regionerne skal udarbejde en procedure for, hvordan regionerne vil håndtere change requests (ændringsønsker). Dette fremgår også af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri. I instruksen fremgår det, at regionerne skal opstille og beslutte et prioriteret change request-katalog over de umiddelbare projekttilpasninger, som konkret gennemføres, hvis der opstår budgetproblemer, så den fastlagte investeringsramme overholdes. Hensigten med kataloget er at sikre, at der sammen med generelle reserver er tilstrækkelig robusthed til at håndtere de økonomiske risici i projektet. Change request-kataloget skal foreligge, inden de statslige kvalitetsfondsmidler kan udbetales. 90. Rigsrevisionens gennemgang af projekternes change request-kataloger viste, at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte projekter arbejder med change requests, og hvordan katalogerne er udformet. Katalogerne varierer fra meget summariske beskrivelser til tekst, der beskriver forventede økonomiske konsekvenser af en change request. For ingen af projekterne fremgår det dog, om forslag til projekttilpasninger får en konsekvens for mulighederne for at effektivisere. 91. Det har siden 1. maj 2000 været obligatorisk at foretage totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med gennemførelsen af statsligt støttede byggerier, jf. bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder. Det betyder, at bygherrer for statsstøttede byggerier nu er ansvarlige for, at der gennemføres totaløkonomiske beregninger ved planlægning og gennemførelse af byggerierne. I forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne er muligheden for at anvende totaløkonomiske beregninger begrænset af, at der er en fast ramme for hvert byggeri, som ikke må overskrides. Det betyder, at regionerne kun kan gennemføre løsninger, som er mulige inden for den tildelte totalramme. Vigtigheden af, at der foretages totaløkonomiske beregninger, understreges af, at sygehusenes driftsudgifter udgør op til 80 % af bygningernes totaløkonomi. Når driftsudgifterne for et typisk sygehus er så høje, er det derfor vigtigt, at der allerede tidligt i anlægsprojektet er et skarpt fokus på de driftsmæssige konsekvenser af det færdige byggeri, og at sådanne betragtninger indgår i vurderingen af alternative løsningsmuligheder. Totaløkonomiske beregninger kan også anvendes i arbejdet med at udforme et change request-katalog. Rigsrevisionens gennemgang viste, at flere regioner inddrager totaløkonomiske beregninger i arbejdet med byggerierne, men at det er meget forskelligt, hvor bredt og dybt arbejdet med dette har været. Det er dog uklart, om og hvordan regionerne fx har anvendt totaløkonomiske beregninger til at understøtte og kvalificere deres change request-katalog.

60 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 32 R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier E. Regionernes opfølgning 92. Rigsrevisionens undersøgelse af regionernes opfølgning på effektiviseringsmålene har vist følgende: Regionernes projekter har fastlagt et overordnet baselinebudget, der er lig med driftsbudgettet, som effektiviseringskravet er beregnet ud fra. Flere af regionernes projekter har ikke etableret baselinebudgetter på fx hovedområder for effektivisering. En baselinemåling er nødvendig for at kunne sammenligne før- og efter-situationen. Region Hovedstaden har i marts 2013 udarbejdet en standardskabelon, der skal bruges til at dokumentere og opgøre de enkelte effektiviseringstiltag. Regionerne har besluttet at tage udgangspunkt i Region Hovedstadens standardskabelon. Baselinebudget 93. Det fremgår af Aftale om regionernes økonomi for 2012, at regionerne skal følge op på de realiserede strukturændringer i forhold til produktivitetsgevinster, kapacitetsudnyttelse, forbedrede arbejdsgange og ambulant behandling der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Det fremgår videre, at der ved færdiggørelsen af de enkelte projekter udarbejdes en evalueringsrapport i forhold til effektiviseringskrav samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre patientforløb mv., som også kan omfatte opfølgning på de projektspecifikke mål, som regionerne har opstillet for det enkelte projekt. 94. Konsulentfirmaet Deloitte, der rådgav ekspertpanelet om sygehusinvesteringer i perioden , pegede på, at der ikke er praksis for at foretage baselinemålinger i regionerne, hvilket efter Deloittes opfattelse er nødvendigt for at kunne foretage en kvalificeret vurdering af, om effektiviseringsgevinsterne er realiseret, ligesom det også er væsentligt i forhold til at etablere et grundlag for de evalueringer, der skal gennemføres ved afslutningen af de enkelte projekter. 95. Det er efter Rigsrevisionens opfattelse vigtigt at kunne følge op på effektiviseringsbestræbelserne. Dette vil kun give mening, hvis der bliver fastlagt et baselinebudget for effektiviseringerne på hovedområderne og de relevante tiltag under det enkelte hovedområde. Ved at fastlægge et baselinebudget bliver det muligt at sammenligne før- og efter-situationen, dvs. følge bevægelsen. Det er ikke intentionen, at projekterne ved at fastlægge et baselinebudget bliver låst fast på et beløb, som projekterne skal realisere. Arbejdet med effektiviseringsgevinsterne er en dynamisk og organisatorisk proces, hvor der kan ske ændringer undervejs. Baselinebudgettet skal derfor alene sikre, at projekterne kan følge bevægelsen i bestræbelserne på at effektivisere, så det er muligt at korrigere, hvis et område ikke vil kunne indfri forventningerne. Derudover er det en metode til, at regionerne kan evaluere, om effektiviseringerne er realiseret som forudsat. 96. Alle projekter fik fastlagt et overordnet baselinebudget, da de fik tilsagn om endeligt tilskud. Baselinebudgettet er lig med det driftsbudget for de matrikler og afdelinger, der vedrører kvalitetsfondsbyggeriet, og som effektiviseringskravet er beregnet ud fra. Rigsrevisionens gennemgang af materiale for de enkelte projekter viste, at kun 4 projekter (Kolding, GAPS, DNU og Sct. Hans) har nedbrudt det overordnede driftsbudget og angivet et baselinebudget for deres hovedområder. Regionerne har oplyst, at de generelt ikke har arbejdet med at etablere baselinebudgetter, og at de derfor vil skulle rekonstruere baselinebudgetter, hvis fx der bliver stillet krav om, at de skal kunne dokumentere effektiviseringerne i forhold til et baselinebudget. Regionerne har dog oplyst, at der vil være nogle områder som fx el og varme, hvor der forholdsvist nemt vil kunne etableres et baselinebudget, men at det er sværere på patientrelaterede effektiviseringspotentialer.

61 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R E G I O N E R N E S F O K U S P Å E F F E K T I V I S E R I N G S M Å L E N E 33 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Metode til at følge op på effektiviseringsmålene 97. Region Hovedstaden har i marts 2013 udarbejdet et opfølgningskoncept, der skal bruges til at dokumentere og opgøre de enkelte effektiviseringstiltag. Danske Regioner har oplyst, at de øvrige 4 regioner har besluttet at tage udgangspunkt i Region Hovedstadens opfølgningskoncept. Rigsrevisionens gennemgang af opfølgningskonceptet viste, at der dels vil være fokus på, hvilke centrale aktiviteter projekterne iværksætter for at realisere gevinsterne, dels på en løbende opfølgning på, om effektiviseringsgevinsterne realiseres som forudsat. Materialet skal således betrygge regionen i, at projekterne arbejder med effektiviseringer. Materialet består af et oversigtsskema, hvor hovedområderne for effektiviseringer og det nominelle beløb for det samlede effektiviseringskrav fremgår, og et statusskema. I statusskemaet bliver hvert enkelt effektiviseringstiltag afrapporteret. De enkelte effektiviseringstiltag er en nedbrydning af hovedområdet for effektivisering. Fx vil der kunne være et hovedområde benævnt arbejdsgange, som kan nedbrydes i fx klyngestruktur for senge, ambulatorier og operation, og som yderligere kan nedbrydes til reduceret tidsforbrug og tværgående patientforløb. Det er på denne sidste del af nedbrydningen, at der bliver afrapporteret. Det er forudsat, at sygehuset for hvert effektiviseringstiltag afrapporterer i et statusskema. Statusskemaet vil være grundstammen i opfølgningen, og kadencen for opfølgning vil være hvert kvartal. 98. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Region Hovedstadens skabelon er et godt udgangspunkt for at kunne følge op. Det vil dog styrke materialet, hvis der også blev fastlagt et baselinebudget for de enkelte hovedområder. Tidsplan for regionernes opfølgning på effektiviseringsmål 99. Danske Regioner iværksatte i marts 2012 et arbejde, der skulle vurdere, hvordan arbejdet med at evaluere realiserede gevinster i forbindelse med byggerier mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Det var forventet, at der ville foreligge en rapport ved udgangen af Rapporten forelå i maj Rapporten peger på, at regionernes arbejde med effektiviseringerne skal følges tæt, så der kan ske gensidig videndeling, læring og samarbejde om centrale elementer i relation til effektiviseringsarbejdet. Desuden skal erfaringer med at konkretisere effektiviseringspotentialer samles og deles. I Aftale om regionernes økonomi for 2012 fremgår det, at regionerne skal følge op der, hvor projekterne er så fremskredne, at det er relevant. Ingen af regionerne har oplyst et konkret tidspunkt for opfølgning, men alene henvist til Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri. Det fremgår af instruksen, at rapporteringskravet træder i kraft ved endeligt tilsagn og skal opdateres i forbindelse med relevante centrale faseovergange. Når projekterne har fået godkendt udbetalingsanmodning, skal der rapporteres om effektivisering ved centrale faseovergange og som minimum hvert 1½ år. Rigsrevisionen, den 2. oktober 2013 Lone Strøm /Claus Vejlø Thomsen

62 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 34 K V A L I T E T S F O N D S B Y G G E R I E R N E I B E R E T N I N G E N Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Bilag 1. Kvalitetsfondsbyggerierne i beretningen Nyt Aalborg Universitetshospital Regionshospitalet Viborg Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) Ny Retspsykiatri Sct. Hans Nyt Hospital Herlev Det Nye Rigshospital Kolding Sygehus Nyt Universitetshospital i Odense (OUH) Ny Fælles Akutmodtagelse på Slagelse Sygehus Gennemførelsen af Psykiatrihus Slagelse (GAPS) Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Kilde: Rigsrevisionen.

63 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 35 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Bilag 2. Oversigt over hovedområder og fordeling af effektiviseringsmål Sådan læses bilaget 1 Grundlæggende oplysninger om projektet, bl.a. hvornår projektet er færdigt, anlægsrammen og effektiviseringskravet. 1 2 Tabel 1 viser de hovedområder, hvorfra projektet forventer at finde effektiviseringerne, og hvor mange procent af de relevante indikatorer fra Rigsrevisionens spørgeskema, jf. bilag 3, projektet har opgjort i forhold til hovedområdet i henholdsvis før- og efter-situationen Figur 1 viser fordelingen af hovedområderne i forhold til den samlede effektivisering. 4 Figur 2 viser øverst hvert hovedområdes andel af de organisatoriske effektiviseringer. I bjælkerne Før og Efter fremgår det vægtede bidrag, hvor tallene viser, hvor mange procent af de relevante indikatorer fra Rigsrevisionens spørgeskema projektet har opgjort i forhold til hovedområdets andel af de organisatoriske effektiviseringer. 4 Eksempel på vægtede bidrag Projekt Nyt Hospital Herlev har oplyst, at hovedområdet Optimering af de akutte patientforløb forventes at bidrage med 34 % af de organisatoriske effektiviseringer. Projektet har opgjort 93 % af indikatorerne i før-situationen og 5 % i efter-situationen, jf. tabel 1. I forhold til hovedområdets vægtning har projektet således opgjort henholdsvis 31 % og 2 % af de organisatoriske effektiviseringer ud fra hovedområdet Optimering af de akutte patientforløb. Formlen for det vægtede bidrag: Eksempel på vægtet bidrag i før-situationen:

64 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 36 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier NYT HOSPITAL HERLEV Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2018 Areal: m² Anlægsramme: 2,325 mia. kr. (2011-priser) Driftsbudget: 2,807 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 4 %, svarende til 112 mio. kr. (2011-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Optimering af de akutte patientforløb kr. 93 % 5 % Vagtberedskab mv. Fusioner af afdelinger realiseret før tilsagnsåret kr. 86 % 43 % Effektiviseringer i afdelinger, der flytter i nyt byggeri på matriklen kr. 90 % 18 % Optimering af de elektive patientforløb ambulante forløb og planlagt kirurgi kr. 93 % 2 % Logistik kr. 71 % 57 % Vagtlag kr. 86 % 43 % Residual kr. - - I alt 1) kr. 90 % 19 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 89 % 24 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 18 % 82 % Organisatoriske effektiviseringer Ikke-konkretiserede områder og residualer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Optimering af de akutte patientforløb Vagtberedskab mv. Fusioner af afdelinger realiseret før tilsagnsåret Effektiviseringer i afdelinger, der flytter i nyt byggeri på matriklen Optimering af de elektive patientforløb ambulante forløb og planlagt kirurgi Logistik Vagtlag Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Optimering af de akutte patientforløb og Vagtberedskab mv. Fusioner af afdelinger realiseret før tilsagnsåret, der udgør henholdsvis 34 % og 33 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Logistik og Vagtlag er mindst med henholdsvis 5 % og 4 %. Figuren viser desuden, at Herlev har mange oplysninger om før-situationen for deres 2 største hovedområder, idet de har opgjort henholdsvis 31 % (i forhold til andelen på 34 %) og 28 % (i forhold til andelen på 33 %). Herlevs oplysninger om efter-situationen for de 2 største hovedområder, Optimering af de akutte patientforløb og Vagtberedskab mv. Fusioner af afdelinger realiseret før tilsagnsåret, er få, idet de kun har kunnet opgøre henholdsvis 2 % og 14 %.

65 Samlekategori Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 37 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier DET NYE RIGSHOSPITAL Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2018 Areal: m² Anlægsramme: 1,872 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 1,34 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 5 %, svarende til 67 mio. kr. (2010-priser) Foto:3xN/aarhus arkitekterne Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Arbejdsgange 49 % 49 % It 1) - - Interne transporter 100 % 100 % Logistik 50 % 50 % Sygefravær og personaleomsætning kr. 100 % 100 % Liggetid 69 % 69 % Hospitalserhvervede infektioner 0 % 0 % Fald på sygehuse 0 % 0 % Bygningsvedligeholdelse, energi og miljø - - Driftsoptimering, indflytning af udefunktioner kr. 30 % 30 % Driftsoptimering i øvrigt før indflytning kr. 49 % 49 % Reduktion i udgifter til klinik-/afdelingsledelser kr. 0 % 0 % I alt 2) kr. 37 % 37 % Organisatoriske effektiviseringer 3) kr. 47 % 47 % 1) Ingen relevante indikatorer. 2) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 3) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 100 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før % Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Samlekategori Driftsoptimering, indflytning af udefunktioner Driftsoptimering i øvrigt før indflytning Reduktion i udgifter til klinik-/afdelingsledelser Figur 2 viser, at det største hovedområde for de organisatoriske effektiviseringer er en Samlekategori, der består af en række hovedområder, men hvor effektiviseringsbidraget ikke er nedbrudt yderligere. Området udgør 60 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Reduktion i udgifter til klinik-/afdelingsledelser er mindst med 2 %. Figuren viser desuden, at Rigshospitalet har relativt få oplysninger om både før- og eftersituationen for deres største hovedområde, idet de kun har oplysninger om 33 % (i forhold til andelen på 60 %). Rigshospitalet har ikke givet oplysninger på det mindste område, som er Reduktion i udgifter til klinik-/afdelingsledelser, for før- og efter-situationen.

66 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 38 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier NY RETSPSYKIATRI SCT. HANS Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2017 Areal: m² Anlægsramme: 550 mio. kr. (2009-priser) Driftsbudget: 340 mio. kr. (2011-priser) Effektiviseringskrav: 5,5 %, svarende til 19 mio. kr. (2011-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Driftsbesparelse (personale) kr. 21 % 21 % Energiforbrug til varme kr. - - Energiforbrug til el kr. - - Drift og vedligeholdelse kr. - - Reduktion i ejendomsskat kr. - - Øvrig reduktion kr. - - I alt 1) kr. 21 % 21 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 21 % 21 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 7 % 7 % 4 % 82 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Ikke-konkretiserede områder og residualer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområde 100 Før 21 Efter 21 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Driftsbesparelse (personale) Figur 2 viser, at hovedområdet for de organisatoriske effektiviseringer er Driftsbesparelse (personale). Figuren viser desuden, at Sct. Hans har få oplysninger om både før- og efter-situationen for hovedområdet, idet de kun har opgjort 21 % (i forhold til andelen på 100 %).

67 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 39 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I AARHUS (DNU) Grundlæggende oplysninger Opstart: 2012 Ibrugtagning: 2018 Areal: m² Anlægsramme: 6,426 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 5,558 mia. kr. (2009-priser) Effektiviseringskrav: 8 %, svarende til 456 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Senge, ambulatorier og akutområdet kr. 54 % 58 % Meraktivitet kr. 66 % 51 % Laboratorie og billeddiagnostik kr. 71 % 29 % Operationsgange, dagkirurgi og anæstesi/intensiv kr. 67 % 83 % Samling af AUH (logistik, drift og vedligeholdelse) kr. - - I alt 1) kr. 62 % 55 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 61 % 54 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 3 % 97 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Senge, ambulatorier og akutområdet Meraktivitet Laboratorie og billeddiagnostik Operationsgange, dagkirurgi og anæstesi/intensiv Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Senge, ambulatorier og akutområdet og Meraktivitet, der udgør henholdsvis 44 % og 40 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Laboratorie og billeddiagnostik og Operationsgange, dagkirurgi og anæstesi/intensiv er mindst med 8 %. Figuren viser desuden, at DNU har relativt få oplysninger om før-situationen for deres 2 største hovedområder, idet de har opgjort henholdsvis 24 % (i forhold til andelen på 44 %) og 26 % (i forhold til andelen på 40 %). DNU s oplysninger om eftersituationen for de største hovedområder er få, idet de kun har opgjort oplysninger om henholdsvis 25 % og 20 %. For ét af de mindste hovedområder, Operationsgange, dagkirurgi og anæstesi/intensiv, har DNU opgjort mange oplysninger om både før- og efter-situationen, idet de har opgjort henholdsvis 5 % og 7 % (i forhold til andelen på 8 %).

68 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 40 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier REGIONSHOSPITALET VIBORG Grundlæggende oplysninger Opstart: 2007 Ibrugtagning: 2018 Areal: m² Anlægsramme: 1,164 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 1,528 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 6 %, svarende til 92 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Sengeafsnit/patientinventering kr. 75 % 71 % Fælles kr. 50 % 50 % Anæstesi- og operationsafdelingen/ intensiv kr. 91 % 21 % Serviceblok kr. 93 % 0 % Billeddiagnostik og ortopædkirurgi kr. 100 % 67 % Akutcenter kr. - - Forsyning, logistik og sporbarhed kr. - - VCR kr. - - Patologi (er realiseret) kr. - - I alt 1) kr. 86 % 35 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 76 % 45 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 35 % 1 % 64 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 5 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Sengeafsnit/ patientinventering Fælles Anæstesi- og operationsafdelingen/intensiv Serviceblok Billeddiagnostik og ortopædkirurgi Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Sengeafsnit/patientinventering og Fælles, der udgør henholdsvis 29 % og 28 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Billeddiagnostik og ortopædkirurgi er mindst med 7 %. Figuren viser desuden, at Viborg har opgjort mange oplysninger om både før- og efter-situationen for hovedområdet Sengeafsnit/patientinventering, idet de har opgjort henholdsvis 22 % og 21 % (i forhold til andelen på 29 %). For det mindste hovedområde, Billeddiagnostik og ortopædkirurgi, har Viborg mange oplysninger om både før- og efter-situationen, idet de har opgjort henholdsvis 7 % og 5 % (i forhold til andelen på 7 %).

69 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 41 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier NYT AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2020 Areal: m² Anlægsramme: 4,236 mia. kr. (2011-priser) Driftsbudget: 2,641 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 6 %, svarende til 160 mio. kr. (2011-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Bedre logistik, it og arbejdsgange kr. 100 % 17 % Sygefravær kr. 100 % 100 % Patientsikkerhed kr. 92 % 0 % Personaleomsætning 1) kr. - - Liggetid 2) - 81 % 63 % Energi- og vandforbrug kr. - - Rengøring kr. - - Bygningsvedligeholdelse kr. - - Portørfunktion kr. - - Huslejebesparelser kr. - - Andet kr. - - Residual kr. - - I alt 3) kr. 97 % 13 % Organisatoriske effektiviseringer 4) kr. 99 % 31 % 1) Ingen relevante indikatorer. 2) Ikke medregnet på grund af manglende effektiviseringsbidrag. 3) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 4) Samlede organisatoriske effektiviseringer uden personaleomsætning i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 13 % 14 % 37 % 36 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Ikke-konkretiserede områder og residualer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bedre logistik, it og arbejdsgange Sygefravær Patientsikkerhed Figur 2 viser, at det største hovedområde for de organisatoriske effektiviseringer er Bedre logistik, it og arbejdsgange, der udgør 65 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Patientsikkerhed er mindst med 15 %. Figuren viser desuden, at Aalborg har mange oplysninger om før-situationen for det største hovedområde, idet de har opgjort 65 % (i forhold til andelen på 65 %), mens Aalborg kun har få oplysninger om eftersituationen, idet de kun har oplysninger om 11 %. For det mindste hovedområde, Patientsikkerhed, er der ikke oplysninger om efter-situationen.

70 Driftsbesparelse Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 42 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier GENNEMFØRELSEN AF PSYKIATRIHUS SLAGELSE (GAPS) Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2015 Areal: m² Anlægsramme: 1,063 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 294 mio. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 4 %, svarende til 12 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Vagtberedskab, læger Fællesfunktioner Vagtberedskab, plejepersonale Antal afsnitsledelser Ansvarshavende sygeplejerske kr kr kr kr kr. 100 % 21 % Bygningsdrift kr. - - Rengøring kr. - - I alt 1) kr. 100 % 21 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 100 % 21 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 34 % 66 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområde 100 Før 100 Efter 21 Driftsbesparelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 2 viser, at hovedområdet for de organisatoriske effektiviseringer er Driftsbesparelse. Hovedområdet er Rigsrevisionens sammenlægning af de 5 hovedområder, som GAPS arbejder med, jf. tabel 1. Figuren viser desuden, at GAPS har mange oplysninger om før-situationen, idet de har opgjort 100 %. GAPS har derimod få oplysninger om efter-situationen, idet de har opgjort 21 % (i forhold til andelen på 100 %).

71 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 43 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier NYT UNIVERSITETSHOSPITAL I ODENSE (OUH) Grundlæggende oplysninger Opstart: 2008 Ibrugtagning: 2021 Areal: m² Anlægsramme: 6,375 mia. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 4,239 mia. kr. (2009-priser) Effektiviseringskrav: 8 %, svarende til 348 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange) kr. 71 % 25 % Logistik og it kr. 71 % 71 % Drift og vedligeholdelse af bygninger/ energiforbrug kr. - - Afledte ændringer kr. - - I alt 1) kr. 71 % 29 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 71 % 36 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 26 % 7 % 67 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange) Logistik og it Figur 2 viser, at OUH har 2 hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer, Ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange) og Logistik og it. De udgør henholdsvis 74 % og 26 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer. Figuren viser desuden, at OUH har relativt mange oplysninger om før-situationen for begge hovedområder, idet de har opgjort henholdsvis 53 % (i forhold til andelen på 74 %) og 18 % (i forhold til andelen på 26 %). OUH har kun få oplysninger om efter-situationen for hovedområdet Ændret klinisk drift (booking, planlægning og arbejdsgange), idet de har opgjort 18 % (i forhold til andelen på 74 %). OUH har relativt mange oplysninger om efter-situationen for hovedområdet Logistik og it, idet OUH har opgjort 18 % (i forhold til andelen på 26 %).

72 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 44 O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier SYGEHUS SØNDERJYLLAND, AABENRAA Grundlæggende oplysninger Opstart: 2010 Ibrugtagning: 2020 Areal: m² Anlægsramme: 1,288 mia. kr. (2011-priser) Driftsbudget: 1,466 mia. kr. (2010-priser) Effektiviseringskrav: 7 %, svarende til 103 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Løn kr. 43 % 0 % Allerede høstet effektivisering kr. 43 % 0 % Vagtberedskab og andre organisatoriske ændringer kr. 43 % 0 % Bespisning kr. 43 % 0 % Energi og bygningsdrift kr. - - Forbrug kr. - - Rengøring kr. - - Udenomsarealer kr. - - Bygningsvedligeholdelse kr. - - Vedligeholdelse af installationer kr. - - Ejendomsværdiskat kr. - - Ejendomsskat kr. - - Forsikringer kr. - - I alt 1) kr. 43 % 0 % Organisatoriske effektiviseringer 2) kr. 42 % 0 % 1) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 2) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 50 % 5 % 45 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Strukturelle effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter 0% 0% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Løn Allerede høstet effektivisering Vagtberedskab og andre organisatoriske ændringer Bespisning Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Løn og Allerede høstet effektivisering, der udgør henholdsvis 38 % og 35 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Bespisning er mindst med 3 %. Figuren viser desuden, at Aabenraa kun har få oplysninger om før-situationen for deres 2 største hovedområder, idet de har opgjort henholdsvis 16 % (i forhold til andelen på 38 %) og 15 % (i forhold til andelen på 35 %). Aabenraa har ikke oplysninger om efter-situationen for nogen af hovedområderne.

73 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O V E R S I G T O V E R H O V E D O M R Å D E R O G F O R D E L I N G A F E F F E K T I V I S E R I N G S M ÅL 45 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier KOLDING SYGEHUS Grundlæggende oplysninger Opstart: 2009 Ibrugtagning: 2016 Areal: m² Anlægsramme: 911 mio. kr. (2010-priser) Driftsbudget: 1,239 mia. kr. (2009-priser) Effektiviseringskrav: 6 %, svarende til 76 mio. kr. (2010-priser) Tabel 1. Hovedområder og opgjorte indikatorer Hovedområde Effektiviseringsbidrag Før Efter Bygningsmassens betydning for liggetiden kr. 100 % 0 % Service-setup kr. 64 % 26 % Mere sundhed for pengene kr. 73 % 13 % Vagtlag kr. 43 % 43 % Sygefravær kr. 41 % 41 % Personaleomsætning kr. 43 % 43 % Patientsikkerhed kr. 100 % 0 % Arbejdsgange 1) - 62 % 26 % Logistik internt i afdelingerne kr. - - Bygningsområdet vedligeholdelse kr. - - Bygningsområdet energi kr. - - I alt 2) kr. 61 % 27 % Organisatoriske effektiviseringer 3) kr. 77 % 15 % 1) Ikke medregnet på grund af manglende effektiviseringsbidrag. 2) Samlet effektiviseringsmål i kroner, og hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 4 i beretningen. 3) Samlede organisatoriske effektiviseringer i kroner og en vægtet opgørelse af, hvor mange procent af de relevante indikatorer projektet har givet oplysninger om. Opgørelsen er vist i figur 2 nedenfor. Figur 1. Fordeling af hovedområder 12 % 88 % Organisatoriske effektiviseringer Bygningsrelaterede effektiviseringer Figur 2. Opgjorte indikatorer i forhold til de organisatoriske effektiviseringer Hovedområder Før Efter 0% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bygningsmassens betydning for liggetiden Service-setup Mere sundhed for pengene Vagtlag Sygefravær Personaleomsætning Patientsikkerhed Figur 2 viser, at de største hovedområder for de organisatoriske effektiviseringer er Bygningsmassens betydning for liggetiden og Service-setup, der udgør henholdsvis 42 % og 21 % af de samlede organisatoriske effektiviseringer, mens Personaleomsætning og Patientsikkerhed er mindst med henholdsvis 3 % og 2 %. Figuren viser desuden, at Kolding har mange oplysninger om før-situationen for deres 2 største hovedområder, idet de har oplysninger om henholdsvis 42 % (i forhold til andelen på 42 %) og 13 % (i forhold til andelen på 21 %). Kolding har ikke oplysninger om efter-situationen for det største hovedområde, Bygningsmassens betydning for liggetiden.

74 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 46 R I G S R E V I S I O N E N S S P Ø R G E S K E M A T I L R E G I O N E R NE Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Bilag 3. Rigsrevisionens spørgeskema til regionerne Tabel 1. Undersøgelse af dimensionering og effektivitet i planlagte sygehusbyggerier 2013 Parameter 1. Dimensionering Før Efter A. Senge Somatik/Psykiatri (inkl. evt. observationssenge) B. Heraf antal ensengsstuer C. Senge Intensiv D. Senge Opvågning E. Senge Patienthotel F. Dagpladser G. Ambulatorierum H. Operationslejer I. Undersøgelsesrum Radiologi J. Senge K. Operationslejer L. Ambulatorierum M. Diagnostiske rum Parameter 2. Aktivitet Før Efter A. Afsluttede cpr. numre B. Indlæggelser i alt C. Indlæggelser op til 2 døgn D. Indlæggelser op til 3 døgn E. Indlæggelser over 3 døgn F. Sengedage G. Ambulante besøg H. Dagbehandlinger I. Operationer stationær kirurgi J. Operationer dagkirurgi K. Udlagte patienter L. Radiologiske undersøgelser total M. Scanninger total N. Analyser/prøver i egne laboratorier O. Analyser/prøver ved andre laboratorier

75 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R I G S R E V I S I O N E N S S P Ø R G E S K E M A T I L R E G I O N E R N E 47 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Parameter 3. Produktivitet Før Efter A. Antal ambulante besøg pr. lægeårsværk B. Antal ambulante besøg pr. plejeårsværk C. Antal ambulante besøg pr. sekretærårsværk D. Antal udskrivninger pr. lægeårsværk E. Antal udskrivninger pr. plejeårsværk F. Antal udskrivninger pr. sekretærårsværk G. Antal lægeårsværk pr. belagt seng H. Antal plejeårsværk pr. belagt seng I. Antal sekretærårsværk pr. belagt seng J. Antal afsluttede cpr. Numre pr. lægeårsværk K. Antal afsluttede cpr. Numre pr. plejeårsværk L. Antal afsluttede cpr. Numre pr. sekretærårsværk M. DRG-værdi pr. lægeårsværk (DKK) N. DRG-værdi pr. plejeårsværk (DKK) O. DRG-værdi pr. sekretærårsværk (DKK) P. Gennemsnitlig liggetid (dage) Q. Belægningsprocent senge (pct.) R. Sygefravær (pct.) Parameter 4. Fælles akutmodtagelse Før Efter A. Totale antal indlæggelser i akutmodtagelse B. Andel akutte indlæggelser af totale antal indlæggelser (pct.) C. Andel akutte patienter som udskrives fra akutmodtagelsen (pct.) D. Gennemsnitlig liggetid for akutindlagte patienter i alt (dage) E. Gennemsnitlig liggetid for akutindlagte patienter i akutmodtagelsen (dage) F. Antal diagnostiske undersøgelser til akutte patienter (total) G. Antal genindlæggelser inden for 30 dage for patient udskrevet fra FAM H. Andel senge i akutmodtagelse i forhold til totale antal senge (pct.) I. Andel patienter udskrevet fra akutmodtagelse til kommunal foranstaltning (pct.) J. Belægningsprocent på senge i akutmodtagelse (pct.)

76 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 48 R I G S R E V I S I O N E N S S P Ø R G E S K E M A T I L R E G I O N E R NE Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Parameter 5. Aktivitet kirurgi Før Efter A. Antal operationer stationær B. Antal operationer dagkirurgi C. Antal åbningsdage pr. år for elektiv kirurgi D. Åbningstid for operationer pr. døgn i timer E. Antal minutter pr. operation (oplys gerne spænd fra-til) (fra patient på stuen til patient ud af stuen) F. Antal minutter knivtid pr. operationsleje stationær kirurgi (oplys gerne spænd fra-til) G. Antal minutter knivtid pr. operationsleje dagkirurgi (oplys gerne spænd fra-til) H. Andel operationer som gennemføres i dagtid (kl ) (pct.) I. Størrelse på operationsstuer til stationær kirurgi m² J. Antal operationslejer stationær kirurgi K. Antal operationslejer dagkirurgi L. Størrelse på operationslejer til dagkirurgi m² Parameter 6. Berørte funktioner A. Sengeafdelinger B. Patienthotel C. Akutmodtagelse D. Opvågning E. Intensiv F. Dagbehandling G. Ambulatorium H. Operation I. Radiologi J. Laboratoriefunktioner K. Anden diagnostik L. Administration M. Service- og logistik N. Andre funktioner Antal organisatoriske enheder Antal årsværk Før Efter Før Efter

77 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om R I G S R E V I S I O N E N S S P Ø R G E S K E M A T I L R E G I O N E R N E 49 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Parameter 7. Antal utilsigtede hændelser fordelt på de 13 ICPS-hovedkategorier i de klassificerede hændelser A. Administrative processer B. Blod og blodkomponenter C. Bygninger og infrastruktur D. Gasser og luftarter E. Individ-team-organisation F. Infektion G. Kliniske processer H. Kommunikation og dokumentation I. Medicinering J. Medicinsk udstyr K. Patientuheld L. Selvskade og selvmord M. Anden utilsigtet hændelse Før Efter Parameter 8. Effektivitet afstand i antal meter mellem Før Efter A. Operationsgang og intensive senge B. Operationsgang og opvågning C. FAM og radiologi D. FAM og laboratoriefaciliteter E. FAM og diagnostik i øvrigt

78 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om 50 O R D L I S T E Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Bilag 4. Ordliste Administrationsgrundlag Barmarkbyggerier Baselinebudget Baselineår Bygherrevejledning Bygningsklasse 2020 Bygningsrelaterede effektiviseringer Change request-katalog Det tredje øje Ekspertpanelet Endeligt tilsagn Fleksibilitet Forandringsprojekt Generelle produktivitetskrav Hovedområder Kvalitetsfonden Organisatoriske effektiviseringer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses administrative retningslinjer for, hvordan ministeriet fører tilsyn med anvendelsen af de statslige tilskud til sygehusbyggerierne. En betegnelse for byggerier, der opføres på grunde, som ikke tidligere har været bebyggede. Er lig med det år, som budgettet er fastlagt i forhold til. Det driftsbudgetår, som effektiviseringskravet i det endelige tilsagn er beregnet ud fra. Bygherrevejledningen fra 2008 (revideret i 2010) gennemgår de regler, der gælder for opførelse af statsligt og regionalt byggeri, og indeholder derudover gode råd og erfaringer. Bygningsklasse 2020 er en skærpelse af kravene for energiklasse I bygningsklasse 2020 skal bygningen bl.a. være mere tæt, og behovet for at tilføre energi i form af el, varme mv. skal være mindre end i energiklasse De effektiviseringsgevinster, som kommer af, at bygningerne er billigere at vedligeholde, har et lavere energi- og vandforbrug samt fra besparelser på transportpersonale ved hjælp af automatisk transportsystem og mere kompakte sygehuse. Et katalog, der lister, hvilke projekttilpasninger der konkret kan gennemføres, hvis der fx opstår budgetproblemer. En betegnelse for, at der bliver inddraget uvildige eksterne eksperter med særlig viden om styring af større byggeprojekter med revisionsmæssige kompetencer. Formålet med det tredje øje er, at regionerne får uvildige eksterne eksperter til at gennemgå projekterne i forhold til økonomi, tid, organisation, kvalitet og risikostyring. Ekspertpanelet skal vurdere konkrete sygehusprojekter og indstille til regeringen, hvilke projekter der kan få tilskud fra Kvalitetsfonden. Med et endeligt tilsagn om tilskud godkendes projektplanen med en række betingelser. Betingelserne er fx, at der er fastsat et krav til effektivisering, og at regionerne overholder totalrammen og anvender de nødvendige midler til it og apparatur. Ekspertpanelet har 3 dimensioner for fleksibilitet. Fleksibilitet: Det skal være muligt at ændre i indretningen af bygningen, vægge mv. Generalitet: Der skal være brede anvendelsesmuligheder. Elasticitet: Det skal være muligt at bygge ud eller omvendt at mindske bygningen. En strategisk og målrettet ændring af de fysiske og organisatoriske enheder. Består i, at sygehusene skal levere en højere aktivitet i form af fx flere behandlinger, uden at sygehusene får øget finansiering. De generelle produktivitetskrav indgår i de årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi og har i flere år været på 2 % om året. Projekterne har fordelt effektiviseringerne på en række hovedområder, som fx kan være vagtlag, logistik, it, sygefravær og vedligeholdelse. Fonden blev etableret som led i den daværende regerings kvalitetsreform fra Af fondens midler skal 25,5 mia. kr. bruges til statslig medfinansiering af investeringer i ny sygehusstruktur. De effektiviseringsgevinster, som kommer af, at bygningerne understøtter et reduceret sygefravær, bedre patientsikkerhed, optimeret logistik og nye it-systemer, centralisering af funktioner og fusioner samt optimerede patientforløb.

79 Punkt nr. 3 - Udtalelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vedrørende høring om O R D L I S T E 51 Statsrevisorernes beretning om sygehusbyggerier Programfase Projektforslag Risikolog Risikostyring Strukturelle effektiviseringer Styringsmanual Totaløkonomi Udefunktion I programfasen forbereder bygherren byggeriet på et overordnet niveau. Programfasen slutter med et projektforslag, som sætter de væsentligste ydre rammer i forhold til bl.a. dimensionerings- og designvalg. Projektforslaget fastlægger de funktionelle og kvalitetsmæssige krav til byggeriet, hvor dimensionerings- og designvalg er afgørende parametre. Risikologgen opbevarer alle oplysninger om risici, analyser, reaktioner og status. Formålet med risikostyring er at minimere sandsynligheden for og konsekvensen af de risici, der kan få negativ indflydelse på en succesfuld gennemførelse af projektet. De effektiviseringsgevinster, som kommer fra nedlæggelse af sygehusmatrikler, herunder besparelse på bygningsudgifter (husleje mv.) fra enheder, som flytter til det nye hospital. En manual, der bl.a. fastlægger projekternes organisatoriske opbygning og ansvar og beskriver, hvordan centrale dele af byggeprocessen tilrettelægges og styres, herunder hvordan der løbende bliver fulgt op og rapporteret om fremdrift mv. Styringsmanualen bliver opdateret løbende. Totaløkonomi handler om at vælge den løsning, som samlet set bedst kan betale sig over hele bygningens levetid. Udefunktion betyder, at patienter bliver behandlet på et andet sted end hovedtjenestestedet.

80 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 1 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden Vedtaget af Regionsrådet september økonomirapport 2013 Bilag 1 Region Hovedstaden November 2013

81 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 2 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning... 3 Kapitel 2 Bevillingsområder Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Region Hovedstadens Psykiatri Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed Region Hovedstadens Apotek IMT, IT-, Medico- og Telefonivirksomheden HR- og Uddannelsesvirksomheden Sygehusbehandling uden for regionen Fælles driftsudgifter m.v Praksisområdet Social- og specialundervisningsområdet Region Hovedstadens Psykiatri (socialpsykiatri) Den Sociale Virksomhed Regional udvikling Administration Kapitel 3. Investeringsbudget Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster Indtægter til sundhed Finansielle poster

82 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 3 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 1 Sammenfatning Indledning På sundhedsområdet, drift viser regnskabsprognosen samlede mindreudgifter på 204 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget efter 3. økonomirapport I 3. økonomirapport, der blev godkendt af regionsrådet den 24. september 2013, var der forventning om balance. Der er derudover mindreforbrug som led i forskydninger til 2014, som forventes at udgøre 327 mio. kr. Forskydninger søges genbevilget i 1. økonomirapport Indregnes dette mindreforbrug, forventes på sundhedsområdet et samlet regnskabsmæssigt mindreforbrug på 532 mio. kr. Beløbet er nærmere specificeret i tabel 1 nedenfor. På sundhedsområdet forventes på investeringsområdet et mindreforbrug på samlet 706 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget, dvs. inkl. genbevillinger fra tidligere år m.m. Mindreforbruget skyldes tidsforskydninger, og de pågældende beløb vil senere blive søgt genbevilget i Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 418 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet. Til gengæld er udgiftsniveauet i 2013 på anlægsområdet (sundhed inkl. kvalitetsfondsprojekterne) 676 mio. kr. højere end det oprindeligt afsatte i det vedtagne budget for Det oprindelige budget for 2013 var udarbejdet i overensstemmelse med økonomiaftalen.der er i årets løb omdisponeret 437 mio. kr. fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet bl.a. som følge af regnskabstekniske forhold. Dette er hovedforklaringen på mindreforbruget på driftsområdet og merforbruget på investeringsområdet. Det er det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der søges genbevilget senere. Der er dog forventet merforbrug på Hvidovre Hospital på 12 mio. kr. og på Nordsjællands Hospital på 7,5 mio. kr., der forudsættes tilbagebetalt i Samlet set forventes netto 164 mio. kr. genbevilget senere for hospitalerne. Vedrørende It- Medico- og Telefonivirksomheden (IMT) samt HR- og Uddannelsesvirksomheden (HRU) søges henholdsvis 31 mio. kr. og 17 mio. kr. genbevilget senere. For sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter er det samlede mindreforbrug på 216 mio. kr., hvoraf 81 mio. kr. søges genbevilget senere, mens 135 mio. kr. ikke søges genbevilget senere. Beløbet er sammensat af mindreudgifter på en lang række poster, herunder blandt andet patienterstatninger og de afsatte midler til aktivitet på hospitalerne m.v. Mindreforbruget for administrationsbudgettet (sundhed), der søges genbevilget senere, er på 19 mio. kr. 3

83 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 4 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Der er derudover et mindreforbrug på praksisområdet på 82 mio. kr. hvoraf 15 mio. kr. søges genbevilget senere. Det øvrige mindreforbrug er fordelt med 25 mio. kr. vedrørende praksisydelser ekskl. medicintilskud, 40 mio. kr. vedrørende medicintilskud og 2 mio. kr. vedrørende administrationsområdet. TABEL 1 Årets resultat 2013, Region Hovedstaden Mio. kr. Ikke overførte mindreforbrug Mer-/mindreforbrug der overføres Samlet resultat Hospitaler -2,2-164,2-166,4 Amager Hospital 0,0 0,0 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 0,0-36,6-36,6 Bornholms Hospital 0,0-2,1-2,1 Gentofte Hospital 0,0 0,0 0,0 Glostrup Hospital 0,0-5,6-5,6 Herlev Hospital 0,0-7,6-7,6 Hvidovre Hospital 0,0 12,0 12,0 Nordsjællands Hospitaler 0,0 7,5 7,5 Region Hovedstadens Psykiatri -2,2-41,8-44,0 Rigshospitalet 0,0-90,0-90,0 Sundhedsområdet, fælles -135,0-129,1-264,1 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 0,0 0,0 Region Hovedstadens Apotek 0,0 0,0 0,0 IMT 0,0-31,2-31,2 HRU 0,0-16,8-16,8 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. -135,0-81,1-216,1 Praksisområdet -67,0-15,4-82,4 Praksisområdet -67,0-15,4-82,4 Administration 0,0-18,7-18,7 Administration, sundhed 0,0-18,7-18,7 I alt sundhed -204,2-327,4-531,6 Social- og specialundervisningsområdet 0,0-14,3-14,3 Regional udvikling 0,0-160,3-160,3 Administration, regional- og socialområdet 0,0-1,2-1,2 I alt regional- og socialområdet 0,0-175,9-175,9 I alt Region Hovedstaden -204,2-503,3-707,5 Det anførte mindreforbrug på 2,2 mio. kr. under Region Hovedstadens Psykiatri, der ikke genbevilges, vedrører bortfald af udgifter til lejemål. På social- og specialundervisningsområdet er der et mindreforbrug på 14 mio. kr. Hele beløbet søges overført til På det regionale udviklingsområde er der et mindreforbrug på 160 mio. kr., der søges overført til Der er i øvrigt et mindreforbrug på administrationsbudgettet vedrørende regional udvikling og det sociale område på 1 mio. kr., der søges genbevilget senere. 4

84 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 5 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mindreforbrugene er i rapporten udlignet ved bevillingsreduktioner mod budgetforøgelse af kassebeholdningen. På det samlede investeringsområde (sundhedsområdet og social- og specialundervisningsområdet) forventes et mindreforbrug på samlet 727 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget for 2013, dvs. inkl. genbevillinger fra tidligere år m.m. Mindreforbruget skyldes tidsforskydninger, og de pågældende beløb vil senere blive søgt genbevilget i Likviditetsprognosen er udarbejdet på baggrund af de anførte mer- og mindreforbrug, forventede bevillingsoverførsler til 2014 samt visse ændringer i finansielle budgetposter. Med disse forudsætninger forventes regionens kassebeholdning at udgøre mio. kr. ultimo 2013, hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr. Hovedkonklusionerne i økonomirapporten gennemgås nærmere i det følgende. 5

85 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 6 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Uddybning vedrørende sundhedsområdet Det samlede mindreforbrug på 204 mio. kr. ekskl. overførsler er specificeret nærmere i den nedenstående oversigt (tabel 2). TABEL 2 Prognose, sundhed (Mio. kr.) 3. ØR 4. ØR Ændring Praksisområdet medicintilskud Praksisområdet ekskl. Medicintilskud Praksisområdet i alt Sygehusbehandling udenfor regionen Medicin på hospitaler Intensiv kapacitet Nye og udvidede behandlinger Kommunale indtægter Hjælpeordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Virkning af fremrykning af forbrug til Fremrykning af forbrug til Aktivitet på hospitaler og indtægter Udlodning af overskud fra Amgros DUT sager Patienterstatninger Afsluttede projekter og øvrige ændringer Fælles driftsudgifter m.v Region Hovedstadens Psykiatri -2-2 HR- og Uddannelsesvirksomheden Virksomheder/hospitaler Påtrængende udgiftsbehov, 2. økonomirapport Fremrykning af udgifter I alt Praksisområdet I forhold til 3. økonomirapport forventes på praksisområdet et yderligere mindreforbrug på 27 mio. kr. på praksisydelser (hvoraf 2 mio. kr. vedrører administrationsområdet) og et mindreforbrug på tilskud til medicin på 40 mio. kr., dvs. et yderligere mindreforbrug på i alt 67 mio. kr. Det oprindelige budget til medicintilskud udgjorde mio. kr., mens budgettet til praksisydelser ekskl. medicin udgør ca. 5,1 mia. kr. 6

86 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 7 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Mindreforbruget på praksisydelser ekskl. medicin kan især henføres til almen lægehjælp, og skyldes færre udgifter til ydelseshonorarer end budgetteret, samt at den nye opgave for regionen vedrørende udlevering af høreapparater endnu ikke har udløst udgifter i det forventede omfang. Det forventede mindreforbrug på medicin er en følge af udgiftsfaldet i forhold til 2012, der forventes at fortsætte, og som især skyldes prisfald som følge af patentudløb. Sygehusbehandling udenfor regionen Der forventes ingen ændring i forhold til 3. økonomirapport, hvor der forventedes et mindreforbrug på 70 mio. kr. Budgettet udgør 859 mio. kr. Det forventede mindreforbrug kan især henføres til udvidet frit sygehusvalg, hvor den afdæmpede udgiftsudvikling, som kunne konstateres i 2012, er fortsat. Hertil kommer, at der ikke i 2013 er væsentlige udgifter til plastikoperationer efter fedmeoperationer, da retningslinjer herfor først forventes at foreligge omkring årsskiftet. Fælles driftsudgifter m.v. Medicin på hospitaler Det vurderes, at der vil være et mindreforbrug på 25 mio. kr. i 2013, hvilket er uændret i forhold til forventningen i 3. økonomirapport. Til dækning af vækst i medicinudgifterne er i 2013 afsat 165 mio. kr. på kontoen. Udgifterne til sygehusmedicin, implantater m.v. udgør i alt ca. 2,9 mia. kr., som afholdes af hospitalernes budgetter. Med 4. økonomirapport er udmøntet 140 mio. kr. til vækst i medicinudgifterne på hospitalerne, hvilket svarer til forventningen i 3. økonomirapport. Der har gennem 2011 og 2012 været en afdæmpet vækst på området, men udgifterne er begyndt at stige igen. Stigningen ses inden for kræftlægemidler (bl.a. behandling af prostatacancer), Lucentis (øjenområdet), sclerosebehandling og biologiske lægemidler til behandling af gigt. En række nye dyre præparater særligt til kræftbehandling er taget i brug i den seneste tid og medfører således vækst i medicinudgifterne. Intensiv kapacitet I budgettet for 2013 er afsat 54,5 mio. kr. til udvidelse af intensivkapaciteten. Der forventes et mindreforbrug i størrelsesordenen 6 mio. kr. Der er tidligere disponeret midler til en udvidelse med tre intermediære senge på Nordsjællands Hospital, en udvidelse på Bispebjerg Hospital med to intermediære senge, drift af neurointensive og semiintensive senge på Rigshospitalet, semiintensive senge på Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital samt til øget lægebemanding. I denne økonomirapport tilføres midler til drift af semiintensive senge på Hvidovre Hospital. Nye og udvidede behandlinger Der er i budget 2013 afsat 87 mio. kr. til nye behandlinger og kapacitetsudvidelser på en række områder. Der er i forhold til budgettet et samlet mindreforbrug på 47 mio. kr., som følge af bl.a. ændrede udgiftsbehov og senere igangsættelse. 7

87 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 8 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kommunale indtægter Der er budgetteret med indtægter på i alt 152 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. Der forventes i alt indtægter på 180 mio. kr. fra kommunerne, hvilket er uændret i forhold til 3. økonomirapport. Der således tale om en merindtægt på 28 mio. kr. De kommunale indtægter for færdigbehandlede og specialiseret ambulant behandling har stabiliseret sig, således at den tendens, der tidligere har været til faldende indtægter, ikke ser ud til at fortsætte. Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2013 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter, hvilket er en reduktion på 4 mio. kr. i forhold til 3. økonomirapport. Der er i de første 10 måneder af 2013 visiteret væsentligt flere patienter til hjælperordninger, end der er forudsat i budgettet for Budgettet er på 278 mio. kr. Fremrykning af forbrug. Der er disponeret 156,8 mio. kr. i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i De bevillingsmæssige konsekvenser heraf blev indarbejdet i 3. økonomirapport. Aktivitet på hospitaler og indtægter Der forventes en nettomindreudgift på 44 mio. kr., som skyldes en række forhold. Udgifterne til aktivitetsområdet er dermed 79 mio. kr. mindre end vurderet ved 3. økonomirapport. Der var oprindelig afsat et budget på 299 mio. kr. I resultatet indgår mindreindtægter fra andre regioner på 75 mio. kr. Opgørelsen er en forbedring på 25 mio. kr. i forhold til forventningen ved 3. økonomirapport. Størstedelen af mindreindtægterne optræder på Rigshospitalet. Indtægtstabet kan især henføres til Region Sjælland og vedrører hjertekirurgi, hæmatologi, urologi og kirurgisk gastroenterologi. En del af mindreaktiviteten er udtryk for tilfældige udsving i antal transplantationer. Der er derudover taget højde for nye korrektioner for 16 mio. kr. til en række meraktivitetsprojekter, som der er redegjort nærmere for i afsnit 2.16 Fælles driftsudgifter m.v. Der er endvidere taget højde for budgetreduktioner på i alt 44 mio. kr., der vedrører mindreaktivitet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Gentofte Hospital, Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital samt Nordsjællands Hospital. Udlodning af overskud fra Amgros I/S Amgros I/S udlodder et udbytte på 33 mio. kr. til interessenterne. Regionen har på denne baggrund modtaget et udbytte på 15 mio. kr., hvilket er 5 mio. kr. mere end forudsat i budgettet. DUT sager Der forventes i 2013 et mindreforbrug vedrørende DUT-sager på omkring 23 mio. kr., som blandt andet skyldes flere eksempler på, at regionens udgifter i forbindelse med sagerne udløses senere end forudsat. 8

88 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 9 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Patienterstatninger Budgettet til patienterstatninger udgør 326 mio. kr. Der forventes en samlet mindreudgift på 18 mio. kr. I 3. økonomirapport forventedes en merudgift på 8 mio. kr. Forbedringen skyldes, at en opkrævning fra Patientombuddet vedrørende sager fra 2011 og 2012 er væsentlig mindre end forventet. Dette kan blandt andet henføres til, at opkrævninger nu baseres på afsluttede sager, hvor der tidligere skete en afregning for anmeldte sager. I modsat retning trækker, at der fortsat er tale om stigende udgifter til patienterstatninger, hvor de månedlige udbetalinger ligger på et lidt højere niveau end tidligere forventet. Afsluttede projekter og øvrige ændringer Der er et mindreforbrug på 24 mio. kr. vedrørende afsluttede projekter m.v. I beløbet indgår midler vedrørende overførsler fra 2012, som alligevel ikke kommer i anvendelse, da aktiviteterne har kunnet afholdes inden for den i budgetåret afsatte ramme. Derudover kan mindreforbruget henføres til aktiviteter, hvor opstarten har været forsinket, eller til projekter og aktiviteter, der er gennemført for et lavere udgiftsniveau end oprindeligt budgetteret. Virksomheder/hospitaler Under Region Hovedstadens Psykiatri indgår et mindreforbrug på 2 mio. kr., der ikke genbevilges, som vedrører bortfald af udgifter til lejemål. På HR- og Uddannelsesvirksomheden er der et mindreforbrug på 5 mio. kr., som kan henføres til løntilskudsordningerne, hvilket er uændret i forhold til 3. økonomirapport. Påtrængende udgiftsbehov, 2. økonomirapport Ved behandlingen af 2. økonomirapport 2013 blev et beløb på 200 mio. kr. til nye udgiftsbehov disponeret. De bevillingsmæssige konsekvenser blev indarbejdet i 3. økonomirapport. Fremrykning af udgifter Ved behandlingen af 3. økonomirapport blev et beløb på 170 mio. kr. disponeret til fremrykning af indkøb fra Beløbet anvendes til indkøb af medicin med henblik på at aflaste medicinudgifter i 2014 samt til fremrykning af vareindkøb eller indkøb af behandlingsartikler og it-udstyr for at aflaste forbrugsniveauet i De bevillingsmæssige konsekvenser er indarbejdet i 4. økonomirapport. Budgettering af mindreforbruget på sundhedsområdet Det samlede mindreforbrug på 204 mio. kr. på sundhedsområdet, som tilføres kassebeholdningen, er i rapporten budgetteret ved nedsættelse af budgettet på kontoen for fælles sundhedsudgifter med 135 mio. kr. Derudover er 69 mio. kr. indarbejdet på øvrige konti, herunder 67 mio. kr. under praksisområdet og 2 mio. kr. under Region Hovedstadens Psykiatri. Resultatet for hospitalerne Det er det generelle billede på hospitalerne, at der forventes enten budgetoverholdelse eller mindreforbrug, der senere søges overført til På Hvidovre Hospital og Nordsjællands Hospital forventes dog et merforbrug på 12 mio. kr. henholdsvis 7,5 mio. kr., som bl.a. skyldes mindreaktivitet. 9

89 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 10 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 For Region Hovedstadens Psykiatri er der som tidligere nævnt et mindreforbrug på 2 mio. kr. ud over mindreforbruget på 42 mio. kr., der søges overført. I alt søges overført 164 mio. kr. til senere genbevilling på hospitalerne. Der henvises i øvrigt til tabel 1 ovenfor. Mindreforbrugene kan dels henføres til periodeforskydninger, dels økonomisk tilbageholdenhed. Periodeforskydningerne vedrører blandt andet forsknings- og uddannelsesprojekter, renovering og vedligeholdelse, mindre byggearbejder samt forsinkelser i færdiggørelse af diverse projekter. I økonomirapporten søges der om reduktion af bevillingerne ved kassehenlæggelse til de omtalte mindreforbrug, således at bevillingerne kommer til at svare til det forventede regnskab. Det bemærkes, at der er tale om en foreløbig opgørelse med forbehold for regnskabsresultatet. Den formelle bevillingsmæssige godkendelse af overførsel til 2014 finder sted i forbindelse med 1. økonomirapport Indtægter til sundhedsområdet - statsligt aktivitetsafhængigt bidrag og kommunal medfinansiering På grundlag af aktivitetsopgørelser er der udarbejdet en prognose, der viser, at indtægterne vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag vil blive opnået. På grundlag af afregningen for de første ni måneder af 2013 forventes fortsat en merindtægt på 200 mio. kr. ud over det loft for kommunal medfinansiering, der er fastlagt for Region Hovedstaden. Medfinansieringsindtægter ud over det fastsatte loft tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten, der kan fastsætte regler om tilbageførsel af midlerne til kommunerne. Social og specialundervisningsområdet På social- og specialundervisningsområdet udviser det forventede regnskab i forhold til budgettet et mindreforbrug på 14,3 mio. kr., som overføres til Regional udvikling På det regionale udviklingsområde forventes balance efter overførsel af 160 mio. kr. til Overførslen ud af 2013 svarer til den overførsel der er sket ind i året fra Bevillingsændringer på driftsbudgettet m.v. Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. 10

90 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 11 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 De ikke overførte mindreforbrug vedrørende praksisområdet, fælles driftsudgifter m.v. samt Region Hovedstadens Psykiatri på i alt 204 mio. kr. tillægges kassebeholdningen. Der er derudover et nettomindreforbrug på i alt 503 mio. kr. vedrørende hospitalerne, IMT, HRU, sundhedsområdets konto for fælles driftsudgifter, praksisområdet, administration, det sociale område og regional udvikling, der overføres til Ud over ovenstående overføres 54 mio. kr. fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsrammen til forskellige projekter. Rapporten indeholder desuden omplaceringer mellem hospitaler og fælleskontoen, herunder udmøntning af puljebeløb m.v., der har været afsat under sundhedsområdet som fællesbudget til senere fordeling samt omflytninger mellem hospitaler. For så vidt angår budgetomplaceringerne indeholder rapporten i bilag 2 også eventuelle konsekvenser heraf vedrørende Der er endvidere i rapporten foretaget en tilpasning af bevillinger for omkostningselementerne for virksomhederne på sundhedsområdet m.v. Bevillingsændringer på investeringsbudgettet Der forelægges en række bevillingsændringer i rapporten. Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Kvalitetsfondsprojekter Det korrigerede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør efter 3. økonomirapport 595,9 mio. kr. I denne rapport søges budgettet nedsat med netto 219,1 mio. kr. Ændringen består først af en forhøjelse vedrørende nye bevillinger på 10,5 mio. kr. - projektering og forarbejder vedrørende Ny Retspsykiatri Sct. Hans og totalrådgivning om projektering vedrørende Nyt Hospital Hvidovre. Herefter er budgettet nedsat med 229,6 mio. kr., der skyldes tilpasning til det forventede regnskabsresultat, herunder forventede overførsler til 2014 på 86,8 mio. kr. Det samlede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør herefter 376,8 mio. kr. Øvrige projekter Det samlede investeringsbudget vedrørende øvrige projekter udgør efter 3. økonomirapport 2.151,6 mio. kr. I denne rapport søges budgettet reduceret med overførsler til 2014 på 640 mio. kr. modgået af i alt 43 mio. kr., der især vedrører regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer mv. Investeringsbudgettet til øvrige projekter udgør herefter 1.554,7 mio. kr. 11

91 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 12 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Ændringerne fremgår af nedenstående oversigt. Investeringsbudget øvrige projekter, mio. kr. Korrigeret budget efter 3. ør ,6 Konsekvenser af godkendte sager efter 3. ør Finansieret ved tidsforskydninger/kassetræk -13,0 Konsekvenser af godkendte sager efter 3. ør i alt -13,0 Øvrige bevillingsændringer i 4. ør. Regnskabstekniske omplaceringer mellem driftsrammen og lokale investeringsrammer 53,4 Tidsforskydninger/kassehenlæggelse -4,0 Finansieret af driftsrammen 6,7 Øvrige bevillingsændringer i 4. ør. i alt 56,1 Overførsler til ,1 Korrigeret investeringsbudget efter 4. økonomirapport netto: 1.554,7 Når det foreløbige regnskabsresultat for 2013 foreligger, vil overførsler til 2014 blive indarbejdet som genbevillinger i forbindelse med 1. økonomirapport

92 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 13 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Likviditetsprognose Likviditetsvirkningerne af rapportens bevillingskorrektioner er indarbejdet i nedenstående tabel. Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner 1) Primo kassebeholdning 2013 (mio. kr.) 2.306,6 Kasseforbrug i oprindelig budget 2013 mio.kr. -31,2 Kassetrækket i tidligere økonomirapporter 2) ,5 Samlet kassetræk efter 3. økonomirapport ,7 Budgetteret kassebeholdning ultimo 2013 med justeringer 873,9 Regional udvikling - Nettopåvirkning af kassebeholdningen -1,0 Udbetalinger af afgivne tilsagn -79,8 Nye tilsagn i ,8 Ændringer i 4. økonomirapport 2013 Driftsbudgettet 761,3 Sundhedsområdet 673,8 Social- og specialundervisning 14,5 Regional udvikling 160,3 Administration -87,3 Investeringsbudgettet 816,0 Sundhedsområdet 801,6 Socialområdet 14,5 Ændringer i finansielle budgetposter -338,6 Finansiering, sundhed 0,0 Finansiering, regional udvikling 0,0 Renter 3,0 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -223,8 Afdrag på lån 0,0 Låneoptagelse -117,8 Ændringer i alt ved 4. økonomirapport 1.238,7 Ultimo kassebeholdning 2013 (udfra bevillinger) 2.111,6 1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i ) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2012, med likviditetsvirkning i 2013, samt 1., 2. og 3. Økonomirapport Korrektionerne i denne rapport indebærer en likviditetsforøgelse på 1.238,7 mio. kr., som kan henføres til overførsler ud af 2013 samt mindreforbrug, modgået af ændringer i de finansielle budgetposter. Med budgetkorrektioner i denne rapport udgør ultimobeholdningen herefter 2.111,6 mio. kr., hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2013 skønnes at udgøre godt 3,4 mia. kr. 13

93 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 14 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Overførsler til 2014 Der er i denne økonomirapport foretaget en opgørelse af hvilke mer- og mindreforbrug på såvel driftsområdet som investeringsområdet, som forventes overført. Der foretages på den baggrund en reduktion af driftsbudgettet for 2013 svarende til det forventede mindreforbrug på netto 503,3 mio. kr. og en reduktion af investeringsbudgettet på 726,9 mio. kr. inkl. overførsler på 86,8 mio. kr. vedrørende kvalitetsfondsprojekter. Mindreforbrugene vil blive søgt genbevilget i 1. økonomirapport Regnskabsresultatet kan medføre ændringer i de beløb, der genbevilges i Rapportens foreløbige opgørelse af de omhandlede poster fremgår af tabel 4 og 5 nedenfor. TABEL 4 Driftsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * Hospitaler 346,9 215,6 164,2 Amager Hospital 15,9 5,5 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 17,9 28,2 36,6 Bornholms Hospital 4,8 2,0 2,1 Gentofte Hospital 12,4 7,0 0,0 Glostrup Hospital 7,9 16,2 5,6 Herlev Hospital 22,0 15,4 7,6 Hvidovre Hospital 5,0 9,1-12,0 Nordsjællands Hospitaler 28,4 10,2-7,5 Region Hovedstadens Psykiatri 62,5 25,7 41,8 Rigshospitalet 170,1 96,1 90,0 Sundhedsområdet, fælles 237,3 280,3 129,1 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 6,1 0,0 Region Hovedstadens Apotek 10,2 2,5 0,0 IMT 0,0 106,6 31,2 HRU 0,0 28,2 16,8 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 227,1 136,9 81,1 Praksisområdet 0,0 0,0 15,4 Praksisområdet 0,0 0,0 15,4 Administration 46,4 23,6 18,7 Administration, sundhed 46,4 23,6 18,7 I alt sundhed 630,6 519,5 327,4 Social- og specialundervisningsområdet 19,7 26,6 14,3 Regional udvikling 326,6 159,2 160,3 Administration, regional- og socialområdet 3,2 1,2 1,2 I alt regional- og socialområdet 349,5 187,0 175,9 I alt Region Hovedstaden 980,1 706,5 503,3 *Overførsel inklusiv gældsafvikling 14

94 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 15 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 TABEL 5 Investeringsbevillinger - overførsler af mer/mindreforbrug Overførsler Årets priser, mio. kr * * * Kvalitetsfondsprojekter 117,9 86,8 Nyt Hospital Herlev 80,0 16,7 Nyt Hospital Nordsjælland 6,1 0,0 Nyt byggeri ved Rigshospitalet 9,7 31,4 Nyt Hospital Hvidovre 2,2 2,0 Nybyggeri ved Psykiatrisk Center Skt. Hans 1,9 18,2 Nyt Hospital Bispebjerg 18,0 18,5 Hospitaler 1351,4 757,1 467,5 Amager Hospital 24,9 37,0 3,8 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 45,2 55,4 52,2 Bornholms Hospital 24,8 9,0-0,3 Gentofte Hospital 244,3 117,5 39,6 Glostrup Hospital 80,0 37,2 36,0 Herlev Hospital 344,6 206,9 129,3 Hvidovre Hospital 283,6 186,0 72,1 Nordsjællands Hospitaler 82,4 43,2 4,8 Region Hovedstadens Psykiatri 76,4 36,7 47,4 Rigshospitalet 145,2 28,3 82,6 Sundhedsområdet, fælles 138,6 175,3 151,5 Den Præhospitale Virksomhed 0,0 1,9 1,0 Region Hovedstadens Apotek 1,3 3,2 0,0 IMT 0,0 99,7 115,0 HRU 0,0 0,0 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 0,0 0,0 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 137,3 70,4 35,5 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet 0,0 0,0 0,0 Administration 0,0 1,1 0,0 Administration, sundhed 0,0 1,1 0,0 I alt sundhed 1490,0 1051,4 705,8 Social- og specialundervisningsområdet 35,7 30,8 21,1 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 Administration, regional- og socialområdet 0,0 0,0 0,0 I alt regional- og socialområdet 35,7 30,8 21,1 I alt Region Hovedstaden 1525,7 1082,3 726,9 * Inklusiv lokale investeringsrammer 15

95 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 16 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Standardiseret økonomiopfølgning og status for overholdelse af driftsrammen Den standardiserede økonomiopfølgning, som indberettes til de centrale myndigheder efter udgangen af hvert kvartal, ses i forhold til regionens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne i regionerne. Rammen er reguleret som følge af økonomiaftalen for 2014, som reducerer Region Hovedstadens driftsbudget på sundhedsområdet for 2013 med i alt 156,8 mio. kr. I nedenstående oversigt er vist Region Hovedstadens andel af den økonomiske ramme for driftsbudgetterne samt det forventede årsresultat for 2013, inkl. budgetreduktioner som senere forventes genbevilget i Tabel 6 Drift standardiseret økonomiopfølgning Mio. kr., 2013-priser Driftsrammen for &4) Forventet årsresultat 3) Afvigelse Sundhed i alt , ,0-418,0 Sygehuse og psykiatri , ,1-166,0 Sundhedsområdet, fælles 4.371, ,3-149,1 Praksis 6.731, ,1-84,2 heraf medicin på praksisområdet 1.516, ,0 0,0 Andel af fælles formål og administration 718,3 699,6-18,7 Socialområdet i alt 1) 817,1 858,9 41,8 heraf indirekte administrationsudgifter 13,2 14,0 0,8 Regional udvikling i alt 917,2 917,9 0,6 heraf indirekte administrationsudgifter 21,9 23,3 1,4 1) Socialområdet er bruttodriftsudgifter. Udgiftsafvigelsen modsvares af en tilsvarende stigning af indtægter. 2) Fordeling af driftsråderum justeret for interne opgaveflytninger. 3) Det forventede årsresultat er tillagt en forventning om, at investeringsudgifter på 32 mio. kr. driftføres. 4) Det oprindelige budget er korrigeret for et PL tilbagerul på 207 mio. kr. og tilførsel af 50 mio. kr. i DUT midler. Hvis resultatet for sundhedsområdet ses i forhold til økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner, er udgiftsniveauet 418 mio. kr. lavere end udgiftsrammen for driftsområdet. Til gengæld er udgiftsniveauet i 2013 på anlægsområdet (sundhed) 676 mio. kr. højere end det oprindeligt budgetterede, jf. i øvrigt tabel 8 nedenfor om anlægsområdet. Det oprindelige budget for 2013 var udarbejdet i overensstemmelse med økonomiaftalen.der er i årets løb omdisponeret 437 mio. kr. fra driftsbudgettet til investeringsbudgettet bl.a. som følge af regnskabstekniske forhold. Dette er hovedforklaringen på mindreforbruget på driftsområdet og merforbruget på investeringsområdet. I tabel 7 er vist ændringerne for driftsrammen på sundhedsområdet. 16

96 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 17 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 For socialområdet og regional udvikling er det forventede resultat i forhold til råderummet tillige anført i tabel 6. Opfølgningen på socialområdet er brutto og afvigelsen i udgifter modsvares af en tilsvarende stigning i indtægter. Resultatet vedrørende regional udvikling fremkommer ved overførsel af 160 mio. kr. til Tabel 7 Driftsramme på sundhed i 2013 Budget Ajourført driftsbudget 2013* Overførsler fra Overførsel til investeringsbudgettet i Prognose, driftførte investeringsudgifter 32 Overførsel til Mindreforbrug i I alt, forventet forbrug Driftsramme (aftalt råderum) Balance -418 *Eksl. overførsler fra 2012 og overførsler til investeringsbudgettet i 2013 Der er et råderum på mio. kr., der svarer til regionens andel af den korrigerede driftsramme i økonomiaftalen for Råderummet belastes med 520 mio. kr. som følge af genbevilling/overførsler fra 2012 til Der er desuden budgetkorrektioner, der giver en nedsættelse af driftsbudgettet med 437 mio. kr., mod forhøjelse af investeringsbudgettet. Endvidere er det vurderingen, at 32 mio. kr., der budgetmæssigt er placeret på investeringsbudgettet, bogføres som driftsudgifter. Der er endvidere indregnet overførsler til 2014 på 327 mio. kr. og de nævnte 204 mio. kr. i mindreforbrug. Det samlede resultat af posterne udløser et mindreforbrug på 418 mio. kr. i forhold til driftsrammen.. 17

97 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 18 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Tabel 8 Investering bruttoudgifter - standardiseret økonomiopfølgning Bruttoanlægsudgifter Mio. kr., 2013-priser Oprindeligt budget inkl. aftalte korrektioner Uudnyttet bevilling fra 2012 overført til 2013 Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget 1) Forventet overførsel til 2014 Forventet årsresultat Sundhed 1.187, ,3 286, ,5 705, ,7 heraf kvalitetsfondsprojekter 507,0 117,9-161,3 463,6 86,8 376,8 Social og specialundervisning 39,8 30,8 6,7 77,3 21,1 56,2 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Fælles formål og administration 10,7 1,1 44,3 61,1 5,0 56,1 I alt 1.238, ,3 337, ,9 731, ,0 1) Korrigeret budget indeholder er det ajourførte budget efter 4. Økonomirapport ekskl. overførsler til ) Opgørelsen af bruttoudgifter er opgjort ekskl. salgsindtægter vedr. grunde og ejendomme og inkl. Statslige tilskud. På investeringsområdet udgør det forventede forbrug i 2013 i alt 1.931,0 mio. kr. opgjort som bruttoudgifter. For sundhed forventes udgifter på 1.818,7 mio. kr., og med tillæg af 56,1 mio. kr. under fælles formål og administration udgør de samlede bruttoudgifter på sundhedsområdet 1.874,8 mio. kr. Beløbet kan sammenlignes med de oprindeligt afsatte 1.187,8 mio. kr. til sundhedsområdet (inkl. kvalitetsfondsprojekter) tillagt 10,7 mio. kr. under fælles formål og administration, dvs. i alt 1.198,5 mio. kr. På denne baggrund kan der konstateres, at udgiftsniveauet i 2013 på sundhedsområdet er 676,3 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Der vil senere på grundlag af denne økonomirapport blive udarbejdet og indberettet en standardiseret økonomiopfølgning efter udløbet af 4. kvartal, jf. økonomiaftalen. 18

98 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 19 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 2 Bevillingsområder Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Udgiftsbudget Hospitaler , ,1 39, , ,1 0,0 Amager Hospital 292,3 281,1 0,2 281,3 281,3 0,0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.139, ,6-17, , ,8 0,0 Bornholms Hospital 366,1 385,9 0,5 386,5 386,5 0,0 Gentofte Hospital 1.068, ,1 3, , ,2 0,0 Glostrup Hospital 1.391, ,7 11, , ,6 0,0 Herlev Hospital 2.825, ,0 31, , ,4 0,0 Hvidovre Hospital 1.905, ,5 15, , ,2 0,0 Nordsjællands Hospital 2.178, ,9 10, , ,3 0,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.800, ,4-42, , ,9 0,0 Rigshospitalet 4.150, ,9 26, , ,8 0,0 Sundhedsområdet, fælles 5.445, ,5-630, , ,3 0,0 Den Præhospitale Virksomhed 566,2 583,4-1,1 582,3 582,3 0,0 Region Hovedstadens Apotek -5,7 82,0 62,5 144,5 144,5 0,0 IMT 1.043, ,0-60, , ,5 0,0 HRU 555,9 629,4 100,1 729,6 729,6 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 958,4 862,7-3,3 859,4 859,4 0,0 Fælles driftsudgifter m.v , ,0-727,9 718,1 718,1 0,0 Praksisområdet 6.890, ,6-83, , ,1 0,0 Praksisområdet 6.890, ,6-83, , ,1 0,0 Social- og specialundervisningsområdet -23,7-7,4-14,5-21,9-21,9 0,0 Socialpsykiatri -15,2 3,6-4,3-0,8-0,8 0,0 Den Sociale Virksomhed -8,5-11,0-10,2-21,2-21,2 0,0 Regional udvikling 895, ,9-160,3 894,6 894,6 0,0 Kollektiv trafik 445,3 487,6-32,7 454,9 454,9 0,0 Erhvervsudvikling 133,9 161,2-36,9 124,3 124,3 0,0 Miljøområdet 175,9 179,5-4,3 175,2 175,2 0,0 Øvrig regional udvikling 140,2 226,7-86,5 140,2 140,2 0,0 Administration 597,5 649,5 87,3 736,9 736,9 0,0 Sundhedsområdet 562,4 611,4 88,2 699,6 699,6 0,0 Socialområdet 13,2 14,3-0,3 14,0 14,0 0,0 Regional udvikling 21,9 23,9-0,6 23,3 23,3 0,0 I alt nettodriftsudgifter , ,2-761, , ,0 0,0 Investeringer Investering, kvalitetsfondsmidler 507,0 595,9-219,1 376,8 376,8 0,0 Investering, sundhedsområdet øvrigt 691, ,0-582, , ,7 0,0 Investering, social og specialundervisning 39,8 70,6-14,5 56,2 56,2 0,0 Investeringer i alt 1.238, ,5-816, , ,7 0,0 Nettodrifts- og investeringsudgifter i alt , , , , ,6 0,0 Finansiering Finansiering, sundhed , ,1 0, , ,1 0,0 Finansiering, regional udvikling -913,5-912,8 0,0-912,8-912,8 0,0 Renter 70,6 48,1-3,0 45,1 45,1 0,0 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -466,8-560,1 223,8-336,3-336,3 0,0 Afdrag på lån 346,2 331,7 0,0 331,7 331,7 0,0 Låneoptagelse -209,6-295,9 117,8-178,1-178,1 0,0 Finansiering i alt , ,1 338, , ,5 0,0 Likviditetstræk 1) -31, , ,7-194,1-194,1 0,0 1) '-' = Forbrug af likvideaktiver, '+' = Kassehenlæggelse 19

99 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 20 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Nettodriftsudgifter Omkostningselementer i alt Omkostnings bevilling Lokal investeringsramme Mio. kr., 2013-priser Omkostningsbevilling Hospitaler , , ,3 324,1 Amager Hospital 281,3 7,3 288,6 6,8 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler 2.216,8 109, ,4 30,3 Bornholms Hospital 386,5 26,2 412,6 4,5 Gentofte Hospital 1.126,2 52, ,5 33,9 Glostrup Hospital 1.514,6 95, ,1 21,0 Herlev Hospital 2.961,4 191, ,5 28,0 Hvidovre Hospital 1.940,2 126, ,9 46,2 Nordsjællands Hospital 2.249,3 159, ,4 29,0 Region Hovedstadens Psykiatri 2.880,9 88, ,6 11,5 Rigshospitalet 4.314,8 199, ,6 112,8 Sundhedsområdet, fælles 4.190,3 162, ,0 95,7 Den Præhospitale Virksomhed 582,3 12,1 594,4 2,7 Region Hovedstadens Apotek 144,5-56,8 87,7 13,3 IMT 1.156,5 66, ,5 79,7 HRU 729,6 25,0 754,6 0,0 Sygehusbehandling udenfor regionen 859,4 0,0 859,4 0,0 Fælles driftsudgifter m.v. 718,1 116,3 834,4 0,0 Praksisområdet 6.647,1 0, ,1 0,0 Praksisområdet 6.647,1 0, ,1 0,0 Social- og specialundervisningsområdet -21,9 36,7 14,8 28,3 Socialpsykiatri -0,8 12,6 11,8 17,5 Den Sociale Virksomhed -21,2 24,2 3,0 10,8 Regional udvikling 894,6 6,4 901,0 0,0 Kollektiv trafik 454,9 0,0 454,9 0,0 Erhvervsudvikling 124,3 0,0 124,3 0,0 Miljøområdet 175,2 4,1 179,3 0,0 Øvrig regional udvikling 140,2 2,3 142,5 0,0 Administration 736,9-248,7 488,2 1,1 Sundhedsområdet 699,6-239,7 459,9 1,0 Socialområdet 14,0-3,4 10,6 0,0 Regional udvikling 23,3-5,7 17,6 0,0 I alt driftsvirksomhed , , ,3 449,2 20

100 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 21 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Amager Hospital Økonomi Amager Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 210,1 199,9 0,2 200,1 200,1 0,0 Øvrige driftsudgifter 92,8 91,7 0,1 91,8 91,8 0,0 Driftsudgifter i alt 302,9 291,6 0,2 291,8 291,8 0,0 Indtægter -10,6-10,5 0,0-10,5-10,5 0,0 Netto driftsudgifter 292,3 281,1 0,2 281,3 281,3 0,0 Omkostningselementer i alt 12,5 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 Omkostningsbevilling 304,7 288,4 0,2 288,6 288,6 0,0 Lokal investeringsramme 4,5 9,8-3,0 6,8 6,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger -11,2 Nye tillægsbevillinger 0,2 I alt -11,0 Der er i alt bevillingsændringer for 0,2 mio. kr. på driftsrammen i 4. økonomirapport. Væsentligste bevillingsændring er en overførsel fra Hvidovre Hospital på 0,2 mio.kr. vedrørende DÆMP-ordning (Den Ældre Medicinske Patient). Amager Hospital forventer budgetoverholdelse i

101 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 22 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Amager Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 315,0 297,7 0,0 297,7 297,7 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 79,6 74,2-1,2 73,0 73,0 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr. 394,6 371,8-1,2 370,6 370,6 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes overholdt. 22

102 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 23 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Økonomi Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.781, ,8-25, , ,1 0,0 Øvrige driftsudgifter 576,0 572,9-1,6 571,3 571,3 0,0 Driftsudgifter i alt 2.357, ,7-27, , ,3 0,0 Indtægter -217,8-179,1 9,6-169,5-169,5 0,0 Netto driftsudgifter 2.139, ,6-17, , ,8 0,0 Omkostningselementer i alt 102,5 109,6 0,0 109,6 109,6 0,0 Omkostningsbevilling 2.241, ,2-17, , ,4 0,0 Lokal investeringsramme 25,5 29,9 0,4 30,3 30,3 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 95,3 Nye tillægsbevillinger -17,8 I alt 77,5 Der er i alt bevillingsændringer for -17,8 mio. kr. på driftsrammen i 4. økonomirapport. Af korrektioner kan bl.a. nævnes, at hospitalerne tilføres 0,6 mio. kr. til etablering af et virtuelt amputationscenter samt 1,5 mio. kr. fra diverse puljer og projekter. Hertil kommer en række budgetomplaceringer, herunder flytning mellem drift og lokal investeringsramme. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler forventer mindreaktivitet på 20 mio. kr. opgjort i DRG-værdi, hvilket medfører en reduktion af driftsbudgettet med 10 mio. kr. Hospitalerne forventer i 2013 et mindreforbrug på 36,6 mio. kr., der kan henføres til overførsel vedrørende flerårige projekter og periodeforskydninger af engangsudgifter. Budgettet reduceres med det forventede mindreforbrug, således at der opnås balance i det forventede årsresultat. 23

103 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 24 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Oprindelig Korrigeret budget budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg , DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,7-15, , ,4 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 799,7 867,9-6,5 861,4 861,4 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,6-21, , ,8 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 20 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 24

104 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 25 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Bornholms Hospital Økonomi Bornholms Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 249,2 260,5 2,1 262,7 262,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 126,4 138,5-1,6 136,9 136,9 0,0 Driftsudgifter i alt 375,6 399,0 0,5 399,6 399,6 0,0 Indtægter -9,5-13,1 0,0-13,1-13,1 0,0 Netto driftsudgifter 366,1 385,9 0,5 386,5 386,5 0,0 Omkostningselementer i alt 23,1 26,2 0,0 26,2 26,2 0,0 Omkostningsbevilling 389,2 412,1 0,5 412,6 412,6 0,0 Lokal investeringsramme 0,8 2,6 1,9 4,5 4,5 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 19,8 Nye tillægsbevillinger 0,5 I alt 20,3 Der er bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 0,5 mio. kr., som skyldes en række korrektioner, hvoraf kan nævnes en tilførsel på 0,6 mio. kr. til dækning af medicinvækst samt flytning af 0,7 mio. kr. fra driftsrammen til den lokale investeringsramme. Hospitalets budget reduceres svarende til det forventede mindreforbrug på 2,1 mio. kr., således at der opnås balance i det forventede årsresultat. Mindreforbruget skyldes hovedsagelig forsinkelser i en række projekter. 25

105 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 26 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Bornholms Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 216,7 216,1 0,0 216,1 216,1 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 111,9 117,5 0,0 117,5 117,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr. 328,5 333,6 0,0 333,6 333,6 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet forventes overholdt. 26

106 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 27 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Gentofte Hospital Økonomi Gentofte Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 756,0 790,4-1,4 789,0 789,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 399,7 424,4 2,2 426,6 426,6 0,0 Driftsudgifter i alt 1.155, ,8 0, , ,6 0,0 Indtægter -87,1-91,7 2,3-89,4-89,4 0,0 Netto driftsudgifter 1.068, ,1 3, , ,2 0,0 Omkostningselementer i alt 52,2 52,2 0,0 52,2 52,2 0,0 Omkostningsbevilling 1.120, ,4 3, , ,5 0,0 Lokal investeringsramme 17,6 40,6-6,7 33,9 33,9 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 54,5 Nye tillægsbevillinger 3,1 I alt 57,6 Der er i alt bevillingsændringer for 3,1 mio. kr. på driftsrammen i 4. økonomirapport. Reduktion af lønbudgettet skyldes primært mindreaktivitet vedrørende apopleksi og lænde-ryg programmet. Ændringen af driftsudgiftsbudgettet kan primært henføres til et merforbrug på medicin. Indtægtsbudgettet er nedskrevet som følge af mindreindtægter. Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Gentofte Hospital forventer budgetoverholdelse i

107 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 28 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Gentofte Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr. 778, ,2 751,0 751,0 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 509, ,8 575,0 575,0 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,1-5, , ,0 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes overholdt. 28

108 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 29 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Glostrup Hospital Økonomi Glostrup Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.030, ,8-5, , ,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 489,9 543,1 23,6 566,8 566,8 0,0 Driftsudgifter i alt 1.520, ,9 18, , ,2 0,0 Indtægter -128,3-190,3-6,4-196,6-196,6 0,0 Netto driftsudgifter 1.391, ,7 11, , ,6 0,0 Omkostningselementer i alt 86,8 89,2 6,3 95,5 95,5 0,0 Omkostningsbevilling 1.478, ,9 18, , ,1 0,0 Lokal investeringsramme 10,4 25,7-4,7 21,0 21,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 110,7 Nye tillægsbevillinger 11,9 I alt 122,7 Der er i alt bevillingsændringer for 11,9 mio. kr. på driftsrammen i 4. økonomirapport. Beløbet består blandt andet af en tilførsel på 19,1 mio. kr. til dækning af medicinvækst. Der er indarbejdet en budgetreduktion på 6 mio.kr. som følge af, at der forventes en mindreaktivitet på 12 mio. kr.(i drg-værdi). Hertil kommer en række mindre budgetomplaceringer. Endelig reduceres hospitalets budget svarende til det forventede mindreforbrug på 5,6 mio. kr., således at der opnås balance i det forventede årsresultat. Mindreforbruget kan i øvrigt henføres til periodeforskydninger. 29

109 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 30 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Glostrup Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,5 3, , ,4 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 582,6 665,8-3,6 662,2 662,2 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,3 0, , ,6 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 12 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 30

110 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 31 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Herlev Hospital Økonomi Herlev Hospitals drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 2.017, ,2-55, , ,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.046, ,2 75, , ,7 0,0 Driftsudgifter i alt 3.063, ,4 19, , ,2 0,0 Indtægter -238,0-278,4 11,6-266,8-266,8 0,0 Netto driftsudgifter 2.825, ,0 31, , ,4 0,0 Omkostningselementer i alt 170,0 170,0 21,1 191,1 191,1 0,0 Omkostningsbevilling 2.995, ,0 52, , ,5 0,0 Lokal investeringsramme 18,5 21,0 7,0 28,0 28,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 104,4 Nye tillægsbevillinger 31,4 I alt 135,9 Der er i alt bevillingsændringer på netto 31,4 mio. kr. på driftsrammen i i 4. økonomirapport. De væsentligste bevillingsændringer vedrører tilførsel som følge af vækst i medicinforbruget samt budgetreduktion som konsekvens af forventet mindreaktivitet. Der sker i den forbindelse samtidig tilpasning af indtægtsbudgettet som følge af den forventede mindreaktivitet. Derudover sker der en række mindre tilførsler og ændringer til budgettet, som en konsekvens af at hospitalet tilføres og afgiver midler til andre områder. Endelig reduceres budgettet med 7,6 mio. kr., som følge af et forventet mindreforbrug, som skyldes tidsforskydninger i projekter mm. Med overførslen til 2014 forventes derefter budgetoverholdelse i

111 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 32 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Herlev Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,2-7, , ,6 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 1.366, ,7-8, , ,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,9-15, , ,1 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 18 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 32

112 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 33 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Hvidovre Hospital Økonomi Hvidovre Hospital s drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.539, ,6-7, , ,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 548,1 507,7 23,6 531,2 531,2 0,0 Driftsudgifter i alt 2.087, ,2 15, , ,9 0,0 Indtægter -181,7-195,7 0,0-195,7-195,7 0,0 Netto driftsudgifter 1.905, ,5 15, , ,2 0,0 Omkostningselementer i alt 124,3 126,7 0,0 126,7 126,7 0,0 Omkostningsbevilling 2.030, ,2 15, , ,9 0,0 Lokal investeringsramme 31,5 56,4-10,2 46,2 46,2 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 18,7 Nye tillægsbevillinger 15,7 I alt 34,4 Der er bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 15,7 mio. kr. De væsentligste ændringer vedrører tilførsel af 3,3 mio.kr. til etablering af virtuelt amputationscenter, 2,3 mio.kr. til udvidelse af intensiv kapacitet, samt 1,6 mio.kr. i forbindelse med patienttransport. Budgettet reduceres med 5,0 mio. kr. som følge af en forventet mindreaktivitet i Endelig forøges budgettet med 12,0 mio. kr., som følge af et forventet merforbrug i Merforbruget skyldes bl.a. mindreaktivitet. Der er på nuværende tidspunkt en vis usikkerhed om det endelige aktivitetsniveau i Det faktiske merforbrug forudsættes tilbagebetalt. Udmøntningen af tilbagebetalingen sker i forbindelse med 1. økonomirapport Efter tilretningen af budgettet forventes budgetoverholdelse i

113 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 34 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Hvidovre Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,3-9, , ,6 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 648,9 709,8-5,8 704,0 704,0 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,1-15, , ,6 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 10 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 34

114 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 35 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Nordsjællands Hospital Økonomi Nordsjællands Hospitalers drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.686, ,8-6, , ,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 555,7 588,9 7,3 596,2 596,2 0,0 Driftsudgifter i alt 2.242, ,7 1, , ,7 0,0 Indtægter -64,2-67,8 9,4-58,4-58,4 0,0 Netto driftsudgifter 2.178, ,9 10, , ,3 0,0 Omkostningselementer i alt 180,4 159,1 0,0 159,1 159,1 0,0 Omkostningsbevilling 2.358, ,0 10, , ,4 0,0 Lokal investeringsramme 9,8 33,6-4,6 29,0 29,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 60,9 Nye tillægsbevillinger 10,4 I alt 71,3 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt 10,4 mio. kr. De væsentligste ændringer er tilførsel af 1,6 mio. kr. til indkøb af glukosesensorer, der anvendes i behandlingen af diabetespatienter samt 1,5 mio. kr. til fremrykkede renoveringsprojekter på matriklen i Frederikssund. Der tilføres 0,5 mio. kr. til virtuelt amputationscenter, og til vågeblusudgifter på tomme matrikler udmøntes 1,9 mio. kr. Hertil kommer en række ændringer til budgettet, hvor midler afsat på det fælles sundhedsbudget til uddannelse, kvalitetsforbedringer mv. udmøntes til hospitalet. Endeligt reduceres budgettet med 7,5 mio. kr. som følge af en forventet mindreaktivitet i Efter disse bevillingsændringer forventer hospitalet et samlet merforbrug i 2013 på 7,5 mio. Merforbruget skyldes bl.a. mindreaktivitet. Der er på nuværende tidspunkt en vis usikkerhed om det endelige aktivitetsniveau i Merforbruget på 7,5 mio. kr. tilføres hospitalet i form af en tillægsbevilling. Det faktiske merforbrug forudsættes tilbagebetalt. Udmøntningen af tilbagebetalingen sker i forbindelse med 1. økonomirapport

115 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 36 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Nordsjællands Hospital Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger Ambulante besøg DRG-produktionsværdi - mio. kr , ,8-10, , ,2 0,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 723,8 736,1-17,6 718,5 718,5 0,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,9-28, , ,7 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er nedskrevet med 15 mio. kr. i DRG-værdi, som følge af forventet mindreaktivitet. 36

116 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 37 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Region Hovedstadens Psykiatri Økonomi Region Hovedstadens Psykiatris drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 2.372, ,2-16, , ,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 591,4 631,7-26,2 605,5 605,5 0,0 Driftsudgifter i alt 2.964, ,9-42, , ,7 0,0 Indtægter -163,8-168,5-0,3-168,8-168,8 0,0 Netto driftsudgifter 2.800, ,4-42, , ,9 0,0 Omkostningselementer i alt 88,7 88,7 0,0 88,7 88,7 0,0 Omkostningsbevilling 2.889, ,1-42, , ,6 0,0 Lokal investeringsramme 10,9 19,1-7,6 11,5 11,5 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 123,0 Nye tillægsbevillinger -42,5 I alt 80,4 Region Hovedstadens Psykiatri består af to bevillingsområder; psykiatrien og socialpsykiatrien. Nedenstående vedrører bevillingsområdet psykiatri. Der søges i denne økonomirapport om bevillingsændringer på driftsrammen på i alt -42,5 mio. kr. De væsentligste ændringer vedrører tilførsel af 1 mio. kr. til etablering af Psyk Info, budgetreduktion på 1,6 mio. kr. som følge af mindre medicinforbrug i 2013, tilførsel af 0,9 mio. kr. til samarbejde med kommuner om svage grupper samt korrektioner på 1,7 mio. kr. vedr. SATS-puljer. Hertil kommer en række mindre bevillingsændringer. Budgettet reduceres svarende til et mindreforbrug på 44,0 mio. kr., som kan henføres til en række periodeforskydninger på projekter samt forsinkelser i renoverings- og vedligeholdelsesarbejder mv. Periodeforskydningerne vedrører blandt andet forskydninger i interne forskningsprojekter, forsinkelse i opstarten af diverse puljeprojekter, samt periodeforskydninger vedrørende renoveringen og forbedringer af diverse udendørsarealer og fællesområder mv. Hertil kommer overførsel svarende til 0,4% af nettodriftsbudgettet. Samlet set søges der om overførsler til 2014 svarende til i alt 41,8 mio. kr., som senere vil blive søgt genbevilget. Herudover vedrører mindreforbruget et bortfald af lejeudgifter i 2013, svarende til 2,2 mio. kr. Midlerne tilføres kassebeholdningen. Det kan ikke udelukkes, at der vil blive realiseret et yderligere mindreforbrug i forbindelse med regnskabsafslutningen. 37

117 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 38 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsmålene for 2013 forventes på nuværende tidspunkt overholdt. 38

118 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 39 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Rigshospitalet Økonomi Rigshospitalet s drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 3.546, ,9-0, , ,8 0,0 Øvrige driftsudgifter 3.132, ,2-28, , ,1 0,0 Driftsudgifter i alt 6.679, ,1-28, , ,0 0,0 Indtægter , ,2 55, , ,2 0,0 Netto driftsudgifter 4.150, ,9 26, , ,8 0,0 Omkostningselementer i alt 196,6 199,8 0,0 199,8 199,8 0,0 Omkostningsbevilling 4.347, ,7 26, , ,6 0,0 Lokal investeringsramme 15,9 112,8 0,0 112,8 112,8 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 137,0 Nye tillægsbevillinger 26,9 I alt 163,9 Der er i alt bevillingsændringer for 26,9 mio. kr. i 4. økonomirapport. Heraf vedrører 56,4 mio. kr. tilførsel som følge af vækst i medicinudgifterne, 52,3 mio. kr. vedrører korrektion af indtægtsbudgettet og 13,4 mio. kr. vedrører meraktivitet. Dertil kommer en tilførsel vedrørende hjemmehæmodialyse på 1,4 mio. kr. og vedrørende ph.d.midler på 1,1 mio. kr. Budgettet reduceres med 12,1 mio. kr. som følge af overførslen af Center for Klinisk Uddannelse fra Rigshospitalet til HRU. Dertil kommer en række mindre korrektioner. Rigshospitalet forventer et mindreforbrug på 90,0 mio. kr. som følge af en række tidsforskydninger vedr. forsknings- og uddannelsesprojektmidler, mindre byggearbejder og mindre anskaffelser, projekter under puljerne arbejdsmiljø mv., renovering og vedligeholdelse samt udviklingsprojekter. Dertil kommer generel tilbageholdenhed i økonomistyringen. Hospitalets budget reduceres svarende til det forventede mindreforbrug. 39

119 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 40 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Aktivitet Aktivitetsbudget - Rigshospitalet Oprindelig budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Nyt Budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Sygehusudskrivninger ,0 Ambulante besøg ,0 DRG-produktionsværdi - mio. kr , , , ,0 DAGS-produktionsværdi - mio. kr. excl. medicin 1.542, , , ,0 Produktionsværdi i alt - mio. kr , ,7 19, , ,1 0,0 Oprindeligt budget inkl. produktivitetskrav Aktivitetsbudgettet er korrigeret som følge af budgetkorrektioner mv. Aktivitetsbudgettet forventes overholdt. 40

120 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 41 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Den Præhospitale Virksomhed Økonomi Den præhospitale virksomheds drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 67,4 96,1 0,3 96,4 96,4 0,0 Øvrige driftsudgifter 508,5 526,2-1,4 524,8 524,8 0,0 Driftsudgifter i alt 575,9 622,3-1,1 621,2 621,2 0,0 Indtægter -9,6-39,0 0,0-39,0-39,0 0,0 Netto driftsudgifter 566,2 583,4-1,1 582,3 582,3 0,0 Omkostningselementer i alt 11,5 12,1 0,0 12,1 12,1 0,0 Omkostningsbevilling 577,7 595,5-1,1 594,4 594,4 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 3,7-1,0 2,7 2,7 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 17,1 Nye tillægsbevillinger -1,1 I alt 16,1 Der søges i alt om bevillingsændringer for -1,1 mio. kr. på driftsrammen. De væsentligste ændringer vedrører Enstrenget Visiterede Akutsystem (EVA). Fra Den Præhospitale Virksomheds øvrige driftsudgifter overføres 1,5 mio. kr. til IMT til at dække udgifter til eksterne konsulenter, og Den Præhospitale Virksomhed tilføres 0,4 mio. kr. fordelt med 0,3 mio. kr. til ansættelse af ledelse og 0,1 mio. kr. til annonceringsomkostninger. Efter tilretningen af budgettet forventes budgetoverholdelse i

121 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 42 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Region Hovedstadens Apotek Økonomi Region Hovedstadens Apoteks drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 183,6 193,3 5,3 198,6 198,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 4,0 2,1 57,2 59,4 59,4 0,0 Driftsudgifter i alt 187,7 195,4 62,5 257,9 257,9 0,0 Indtægter -193,4-113,4 0,0-113,4-113,4 0,0 Netto driftsudgifter -5,7 82,0 62,5 144,5 144,5 0,0 Omkostningselementer i alt 11,0 8,7-65,5-56,8-56,8 0,0 Omkostningsbevilling 5,2 90,7-3,0 87,7 87,7 0,0 Lokal investeringsramme 7,1 9,8 3,5 13,3 13,3 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 87,7 Nye tillægsbevillinger 62,5 I alt 150,2 Der er i alt bevillingsændringer for 62,5 mio. kr. på driftsrammen inkl. fremrykning af indkøb af medicin. Som følge af stigende omsætning tilføres 6 mio. kr. til en varig forøgelse af apotekets lager. Endvidere omplaceres 3,5 mio. kr. til den lokale investeringsramme. Jf. kapitel 1 var der ved 3. økonomirapport et beløb til rådighed i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i Af beløbet anvendes 60 mio. kr. til fremrykning af indkøb af medicin til lager med henblik på at aflaste medicinudgifter i Herefter kan medicinen leveres til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2014, hvorved der opstår en mindreudgift i 2014, der i budgettet for 2014 er disponeret til andre formål. Region Hovedstadens Apoteks driftsbevilling i 2013 forhøjes derfor med 60 mio. kr. til fremrykning af indkøb af medicin, og der foretages samtidig en modsatrettet lagerforskydning under omkostningselementer. Der er tidligere indarbejdet fremrykning af indkøb af medicin til lager for 142 mio. kr., og den samlede fremrykning af indkøb i 2013 udgør således i alt 202 mio. kr. Region Hovedstadens Apotek forventer budgetoverholdelse i

122 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 43 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag IMT, IT-, Medico- og Telefonivirksomheden Økonomi IT-, medico- og telefonivirksomhedens drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 339,8 337,1 32,2 369,3 369,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 710,8 883,6-92,7 790,9 790,9 0,0 Driftsudgifter i alt 1.050, ,6-60, , ,1 0,0 Indtægter -6,7-3,7 0,0-3,7-3,7 0,0 Netto driftsudgifter 1.043, ,0-60, , ,5 0,0 Omkostningselementer i alt 47,0 51,2 14,9 66,1 66,1 0,0 Omkostningsbevilling 1.090, ,1-45, , ,5 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 39,5 40,2 79,7 79,7 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 173,0 Nye tillægsbevillinger -60,5 I alt 112,5 IT- medico og telefonivirksomhedens budget på driftsområdet reduceres netto med -60,5 mio. kr. Ændringerne kan henføres til overførsel fra drift til lokal investeringsramme, overførsler til 2014 samt fremrykning af indkøb. Jf. kapitel 1 var der ved 3. økonomirapport et beløb til rådighed i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i Af beløbet anvendes 10 mio. kr. til fremrykning af indkøb af pc ere med henblik på at aflaste udgifter i Herved der opstår en mindreudgift i 2014, der i budgettet for 2014 er disponeret til andre formål. Der foretages samtidig en modsatrettet lagerforskydning under omkostningselementer. Derudover overføres 40,2 mio. kr. til den lokale investeringsramme fra virksomhedens driftsramme vedrørende indkøb af it-udstyr og apparatur, som skal aktiveres. Der forventes et samlet mindreforbrug på 31,2 mio. kr., som foreslås overført til Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til tidsforskydning af udgifter til driftshandleplanen, projekt vedr. klinisk integreret hjemmemonitorering, diverse mindre projekter samt ombygning vedr. Borgervænget. Hvad angår omkostningselementet lagerforskydning reguleres dette med -10 mio. kr. grundet den nævnte fremrykning af indkøb til lager. Derudover tilrettes budgettet afsat til afskrivninger med 26,4 mio. kr. 43

123 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 44 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag HR- og Uddannelsesvirksomheden Økonomi HR- og uddannelsesvirksomhedens drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 508,4 616,4 101,9 718,2 718,2 0,0 Øvrige driftsudgifter 82,3 118,8 1,0 119,8 119,8 0,0 Driftsudgifter i alt 590,7 735,2 102,9 838,1 838,1 0,0 Indtægter -34,8-105,8-2,8-108,5-108,5 0,0 Netto driftsudgifter 555,9 629,4 100,1 729,6 729,6 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 22,2 2,8 25,0 25,0 0,0 Omkostningsbevilling 555,9 651,6 102,9 754,6 754,6 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 73,5 Nye tillægsbevillinger 100,1 I alt 173,6 HR- og uddannelsesvirksomhedens budget på driftsområdet forhøjes netto med 100,1 mio. kr. Ændringerne kan hovedsageligt henføres til flytninger mellem bevillingsområder samt overførsel til I forbindelse med en organisationsændring, hvor Center for Klinisk Uddannelse og Den lægelige Videreuddannelse er overført til HR- og uddannelsesvirksomheden, overføres det samlede løn- og administrationsbudget på 111,2 mio. kr. til virksomheden. Derudover overføres budget på samlet 6 mio. kr. vedrørende diverse uddannelsespuljer samt budget til fortsat indretning af lokaler. Der forventes et samlet mindreforbrug på 16,9 mio. kr., der foreslås overført til Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til tidsforskydning vedr. uddannelsesmidler, herunder midler til lederudvikling. Efter overførslen til 2014 forventes der balance inden for virksomhedens områder. Hvad angår løntilskudsordningerne samt uddannelsesområdet forventes et samlet mindreforbrug, medens der forventes øgede udgifter vedrørende social- og sundhedsasisstentelever grundet forventet afregning med kommunerne for tidligere år. Det er usikkert, om hele den forventede afregning når at indgå i regnskabet for Omkostningselementerne reguleres samlet med 2,8 mio. kr., som kan henføres til forskydning i hensættelse til feriepenge og tjenestemandspension. 44

124 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 45 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Sygehusbehandling uden for regionen Økonomi Sygehusbehandling uden for regionens drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 0,0-0,6 0,0-0,6-0,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 958,4 863,4-3,3 860,0 860,0 0,0 Driftsudgifter i alt 958,4 862,7-3,3 859,4 859,4 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Netto driftsudgifter 958,4 862,7-3,3 859,4 859,4 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 958,4 862,7-3,3 859,4 859,4 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger -95,6 Nye tillægsbevillinger -3,3 I alt -98,9 Budgettet til sygehusbehandling uden for regionen reduceres med 3,3 mio. kr., som følge af korrektion af indkøbsbesparelsen for Efter reduktionen svarer budgettet til det forventede forbrug. Med budgetændringen udgør det samlede budget til sygehusbehandling uden for regionen 859,4 mio. kr. Det bemærkes, at budgettet i 2. og 3. økonomirapport blev reduceret med i alt 70 mio. kr. som følge af forventet mindreforbrug. Mindreforbruget på 70 mio. kr. kan især henføres til udvidet frit sygehusvalg, hvor den afdæmpede udgiftsudvikling, som kunne konstateres i 2012 er fortsat. Hertil kommer, at der ikke i 2013 forventes væsentlige udgifter til plastikoperationer efter fedmeoperationer, da retningslinjer herfor først forventes at foreligge omkring årsskiftet. Det skal endvidere bemærkes, at prognosen vedrørende sygehusbehandling uden for regionen erfaringsmæssigt på nuværende tidspunkt af året er behæftet med usikkerhed. Prognoseusikkerheden knytter sig blandt andet til størrelsen af forbruget vedrørende udvidet frit sygehusvalg, hvor der de senere år har været betydelige udsving. Hertil kommer usikkerhed vedrørende den mellemregionale afregning. 45

125 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 46 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Fælles driftsudgifter m.v. Økonomi Fælles driftsudgifter på sundhedsområdets drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 1.975, , ,1 52,0 52,0 0,0 Øvrige driftsudgifter 506,9 53,6 810,7 864,3 864,3 0,0 Driftsudgifter i alt 2.482, ,7-694,4 916,3 916,3 0,0 Indtægter -155,6-164,7-33,5-198,2-198,2 0,0 Netto driftsudgifter 2.326, ,0-727,9 718,1 718,1 0,0 Omkostningselementer i alt 0,3 116,3 0,0 116,3 116,3 0,0 Omkostningsbevilling 2.327, ,3-727,9 834,4 834,4 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger -880,9 Nye tillægsbevillinger -727,9 I alt -1608,8 Der forventes et mindreforbrug på i alt 135 mio. kr. på driftsrammen jf. indledende afsnit, som budgettet søges reduceret med i denne økonomirapport. Mindreforbruget kan henføres til en række poster, som der redegøres nærmere for i det følgende. Der er i alt på sundhedsområdets fælles driftsudgifter m.v. indarbejdet korrektioner på -727,9 mio. kr. Der kan nævnes følgende væsentlige budgetkorrektioner: Tilførsel til hospitalerne på i alt 140,2 mio.kr. som følge af stigende udgifter til sygehusmedicin Tilførsel til hospitalerne af 57,7 mio. kr. grundet færre takstindtægter for patienter fra andre regioner Tilførsel til hospitalerne af 16,9 mio. kr. til dækning af færre indtægter vedr. særydelser Reduktion af hospitalernes budget med 28,7 mio. kr. til en række meraktivitetsprojekter samt reguleringer for mindreaktivitet Tilførsel til HR & Uddannelse på i alt 99,3 mio. kr. til lægelig videreuddannelse Tilførsel af 170,8 mio. kr. til virksomhederne til fremrykning af indkøb Det forventede mindreforbrug på 135 mio. kr. tilføres kassebeholdningen De forventede overførsler fra 2013 til 2014 på 81,1 mio. kr. tilføres kassebeholdningen Nedenfor er oplistet de forventede overførsler på enkeltsager på i alt 81,1 mio. kr. Beløbet er registreret som en budgetreduktion i

126 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 47 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Den ældre medicinske patient 3,0 Telemedicin 4,1 Innovative hygiejneprodukter mv. 13,0 Samarbejde med kommuner mv. 17,9 Personaleforanstaltninger 14,1 Forskning mv. 9,3 Decentrale enheder tidsforskydninger 7,8 Bedre patienttøj 3,0 Etablering af ekstra praktikpladser 7,7 Øget kommunikationsindsats på kræftområdet 1,1 I alt overførsler til ,1 Uddybning af forventet mindreforbrug i 2013 på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter Der forventes et samlet mindreforbrug på sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter på i alt 135 mio. kr. Mindreforbrug på sund fælles fordelt på de enkelte poster Mio. kr. 4. ØR Medicin på hospitaler -25 Intensiv kapacitet -6 Nye og udvidede behandlinger -47 Kommunale indtægter -28 Hjælpeordninger til hjemmeboende respiratorpatienter 20 Virkning af fremrykning af forbrug til Fremrykning af forbrug til Aktivitet på hospitaler og indtægter -44 Udlodning af overskud fra Amgros -5 DUT sager -23 Patienterstatninger -18 Afsluttede projekter og øvrige ændringer -24 Overført mindreforbrug øvrige konti, ØR -305 Disponeret til nye initiativer, ØR 370 Mindreforbrug i alt -135 Medicin på hospitaler Puljen til dækning af vækst i medicinudgifterne udgør i 2013 i alt 165 mio. kr.. Der har gennem 2011 og 2012 været en afdæmpet vækst på området, men udgifterne er begyndt at stige igen. Med 4. økonomirapport er udmøntet 140 mio. kr. til dækning af vækst i medicinudgifterne på hospitalerne, hvilket svarer til forventningen i 3. økonomirapport. Stigningen ses inden for kræftlægemidler (bl.a. behandling af prostatacancer), Lucentis (øjenområdet), sclerosebehandling og biologiske lægemidler til behandling af gigt. En række nye dyre præparater særligt til kræftbehandling er taget i brug i den seneste tid og medfører således vækst i medicinudgifterne. 47

127 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 48 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Intensiv kapacitet I budgettet for 2013 er afsat 54,5 mio. kr. til udvidelse af intensivkapaciteten. Der er heraf tidligere disponeret midler til en udvidelse med tre intermediære senge på Nordsjællands Hospital, en udvidelse på Bispebjerg Hospital med to intermediære senge, drift af neurointensive og semiintensive senge på Rigshospitalet, semiintensive senge på Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital samt til øget lægebemanding. I denne økonomirapport tilføres midler til drift af semiintensive senge på Hvidovre Hospital. Der er herefter et mindreforbrug på intensivpuljen i størrelsesordenen 6 mio. kr. Nye og udvidede behandlinger Der er i budget 2013 afsat 87,3 mio. kr. til nye behandlinger og kapacitetsudvidelser på en række områder. Der er i forhold til budgettet et samlet mindreforbrug på 47 mio. kr., som følge af bl.a. ændrede udgiftsbehov og senere igangsættelse. Kommunale indtægter Der er budgetteret med indtægter på i alt 152 mio. kr. fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter på det somatiske og psykiatriske område samt fra kommunernes betaling for hospice og specialiseret ambulant genoptræning. De samlede kommunale indtægter for 2013 inklusiv en efterregulering for 2012 forventes at overstige budgettet for 2013 med 28 mio. kr.. Dette svarer til forventningen i 3. økonomirapport. De kommunale indtægter for færdigbehandlede og specialiseret ambulant behandling har stabiliseret sig, således at den tendens, der tidligere har været til faldende indtægter, ikke ser ud til at fortsætte. Hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter Der forventes en merudgift på 20 mio. kr. i 2013 til løn til hjælperordninger til hjemmeboende respiratorpatienter, hvilket er en reduktion i de forventede udgifter på 4 mio. kr. i forhold til 3. økonomirapport. Budgettet er på 278 mio. kr. Der er i de første 10 måneder af 2013 visiteret væsentligt flere patienter til hjælperordninger, end der er forudsat i budgettet for Fremrykning af forbrug. Der er disponeret 156,8 mio. kr. i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i De bevillingsmæssige konsekvenser blev indarbejdet i 3. økonomirapport. Aktivitet på hospitaler og færre indtægter Der forventes en nettomindreudgift på 44 mio. kr., som skyldes en række forskellige forhold. Udgifterne til aktivitetsområdet er dermed 79 mio. kr. mindre end vurderet ved 3. økonomirapport. Der var oprindelig afsat et budget på 299 mio. kr. I resultatet indgår mindreindtægter fra andre regioner på 75 mio. kr. Opgørelsen er en forbedring på 25 mio. kr. i forhold til forventningen ved 3. økonomirapport. Størstedelen af mindreindtægterne optræder på Rigshospitalet. Indtægtstabet kan især henføres til Region Sjælland og vedrører hjertekirurgi, hæmatologi, urologi og kirurgisk gastroenterologi. En del af mindreaktiviteten er udtryk for tilfældige udsving i antal transplantationer. 48

128 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 49 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Der er endvidere taget højde for budgetreduktioner på i alt 37,5 mio. kr., der vedrører mindreaktivitet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital samt Nordsjællands Hospital. Der er derudover i økonomirapporten indarbejdet korrektioner til en række meraktivitetsprojekter. Samlet er der tilført 0,8 mio. kr. til Gentofte Hospital til projekter, der skal nedbringe ventetiden til udredning. Rigshospitalet tilføres i alt 14,8 mio. kr. blandt andet vedrørende patienter med kæbeanomalier. Tilførslen er en genbevilling af midler fra budget 2012, hvor forsinkelser i ansættelsesprocesser og rekrutteringsudfordringer betød, at aktivitetskonsekvenserne først gennemføres fuldt ud i år. Desuden tilføres midler til kapacitetsudvidelse vedrørende biskjoldbruskirtel-operationer, hjemmehæmodialyse og knoglemarvstransplantationer på børn, hvor der er planlagt med meraktivitet på 5 transplantationer i Stigningen skyldes, at indikationen for at tilbyde knoglemarvstransplantation er udvidet, og at der er større tilgængelighed af egnede donorer. Der er endelig indarbejdet budgetreduktioner for i alt 6,9 mio. kr. på Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital, der er relateret til senere igangsættelse af projekter fra Det vedrører reduktion med 2 senge på apopleksiområdet, implementering af nye visitationsretningslinjer på rygområdet og tilpasning grundet senere idriftsættelse af MRskanner. Udlodning af overskud fra Amgros I/S Amgros I/S udlodder et udbytte på 32,5 mio. kr. til interessenterne. Region Hovedstaden har på denne baggrund modtaget et udbytte på 14,9 mio. kr., hvilket er 4,9 mio. kr. højere end det afsatte budget på 10 mio. kr. Årsregnskabet fra Amgros I/S er godkendt af Regionsrådet. DUT sager I forhold til budgettet forventes et mindreforbrug vedrørende DUT-sager på omkring 23 mio. kr., som blandt andet skyldes flere eksempler på, at regionens udgifter i forbindelse med sagerne udløses senere end forudsat. Patienterstatninger Budgettet til patienterstatninger udgør 326 mio. kr. Der forventes en samlet mindreudgift på 18 mio. kr.. I 3. økonomirapport blev forventet en merudgift på 8 mio. kr. Forbedringen af kontoen skyldes, at en opkrævning fra Patientombuddet vedrørende sager fra 2011 og 2012 er væsentligt mindre end forventet. Dette skyldes blandt andet, at opkrævninger nu baseres på afsluttede sager, hvor der tidligere skete en afregning for anmeldte sager. I modsat retning trækker, at der fortsat er tale om store udgifter til patienterstatninger, hvor de månedlige udbetalinger ligger på et lidt højere niveau end tidligere forventet. Afsluttede projekter og øvrige ændringer Der er et mindreforbrug på 24 mio. kr. vedrørende afsluttede projekter m.v. I beløbet indgår midler vedrørende overførsler fra 2012, som alligevel ikke kommer i anvendelse, da aktiviteterne har kunnet afholdes inden for den i budgetåret afsatte ramme. Derudover kan mindreforbruget henføres til aktiviteter, hvor opstarten har været forsinket, eller til projekter og aktiviteter der er gennemført for et lavere udgiftsniveau end oprindeligt budgetteret. 49

129 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 50 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Overført mindreforbrug fra øvrige konti samt nye initiativer. I tidligere økonomirapporter er overført mindreforbrug fra øvrige konti til fælles driftsudgifter m.v. på i alt 305 mio. kr. I 2. økonomirapport er disponeret 200 mio. kr. til nye initiativer og i 3. økonomirapport er disponeret 170 mio. kr. til fremrykning af udgifter fra 2014 i alt 370 mio. kr. Andre forhold vedrørende Sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter mv. Renoveringspuljen Der er i 4. økonomirapport disponeret i alt 8,6 mio. kr. til en række projekter. Fremrykkede renoveringsprojekter på Nordsjællands Hospital, Frederikssund finansieres med 1,5 mio. kr., indretning af HRU lokaler og ombygning af grafisk enhed på Gentofte Hospital finansieres med i alt 5,1 mio. kr. Hertil kommer 1,6 mio. kr. til indretning af akutmodtagelsen på Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital, samt 0,4 mio. kr. til indretning af sundhedshuset i Helsingør. Tjenestemandspension Til forventet merforbrug på området for tjenestemandspension overføres 7 mio. kr. til administrationsområdet, hvor den samlede udbetaling af tjenestemandspension i Regionen indgår. Lægelig videreuddannelse I forbindelse med en organisationsændring, hvor Den lægelige Videreuddannelse er overført til HR- og uddannelsesvirksomheden, overføres det samlede løn- og administrationsbudget for 2013 på 99 mio. kr. til virksomheden. 50

130 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 51 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Praksisområdet Økonomi Praksisområdets drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Forventet Forventet Nyt budget Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 regnskab afvigelse Lønudgifter 31,6 41,0-0,5 40,5 40,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 6.863, ,8-83, , ,8 0,0 Driftsudgifter i alt 6.895, ,8-83, , ,2 0,0 Indtægter -4,6-3,2 0,0-3,2-3,2 0,0 Netto driftsudgifter 6.890, ,6-83, , ,1 0,0 Omkostningselementer i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningsbevilling 6.890, ,6-83, , ,1 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Praksisområdet Vedtaget Korrigeret Korrektioner Forventet Forventet Nyt budget Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 regnskab afvigelse Praksisydelse, eksl. Medicintilskud 5.065, ,0-26, , ,8 0,0 Medicintilskud 1.767, ,0-40, , ,0 0,0 Administration 58,1 88,6-17,4 71,2 71,2 0,0 I alt 6.890, ,6-83, , ,0 0,0 Praksisydelser eksklusiv medicintilskud Vedtaget Korrigeret Korrektioner Forventet Forventet Nyt budget Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 regnskab afvigelse Almen lægehjælp 2.628, ,5-6, , ,3 0,0 Speciallægehjælp 1.482, ,6-5, , ,6 0,0 Tandlægebehandling 481,5 437,4-5,0 432,4 432,4 0,0 Øvrige prasisydelser 473,8 567,5-10,0 557,5 557,5 0,0 Administration 58,1 88,6-17,4 71,2 71,2 0,0 Nettodriftsudgifter 5.123, ,6-43, , ,0 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger -159,9 Nye tillægsbevillinger -83,6 I alt -243,4 Der søges i denne rapport om bevillingsændringer på praksisområdet på i alt -83,6 mio. kr. inkl. reduktion af bevillingen som følge af det forventede mindreforbrug, samt overførsler til 2014, jf. nedenfor. Der søges overført 15,4 mio.kr. til Endvidere reduceres bevillingen som følge af forventet mindreforbrug med i alt 67 mio.kr. Budgettet reduceres med 0,6 mio.kr. vedrørende laboratorieanalyser på Nordsjællands Hospital, samt med 0,5 mio.kr. som følge af overflytning af en medarbejder til HRU i forbindelse med den ændrede organisering af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium. På praksisområdet (ekskl. administration) forventes et samlet mindreforbrug på 65 mio. kr. i forhold til budgettet efter 3. økonomirapport. På praksisydelser ekskl. medicin forventes et mindreforbrug på 25 mio.kr. og på tilskud til medicinudgifter et mindreforbrug på 40 mio. kr. 51

131 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 52 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 For praksisydelser ekskl. medicin er der en forventning om et mindreforbrug på 5 mio. kr. på hvert af områderne almen lægehjælp, speciallægehjælp samt tandlægebehandling. For øvrige praksisydelser er der forventning om et mindreforbrug på 10 mio.kr., primært som følge af at den nye opgave vedrørende udlevering af høreapparater ikke på nuværende tidspunkt har udløst udgifter i det forventede omfang. Det forventede mindreforbrug på medicin er en følge af et betydeligt udgiftsfald i forhold til 2012, der forventes at fortsætte, og som især skyldes prisfald som følge af patentudløb. Det forventede mindreforbrug i forhold til det vedtagne budget for 2013 er på i alt 240 mio. kr., idet budgettet til tilskud til medicinudgifter i løbet af 2013 før denne økonomirapport er blevet reduceret med 200 mio.kr. Der søges på grund af det forventede mindreforbrug om en yderligere reduktion i bevillingen til praksisområdet på i alt 65 mio. kr. Vedrørende administration forventes der et mindreforbrug på 17,4 mio.kr. Af mindreforbruget søges 15,4 mio. kr. overført til 2014 på grund af tidsforskydning af projekter m.v.. Det resterende mindreforbrug på 2 mio. kr. tillægges kassebeholdningen. 52

132 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 53 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Social- og specialundervisningsområdet Bevillingen på social- og specialundervisningsområdet er omkostningsbaseret. Kommunale takstindtægter og beboerindtægter indgår som en del af virksomhedernes bevilling. Nettobevillingen i det vedtagne budget svarer til den del af fællesomkostningerne i koncernadministrationen, som skal dækkes af de to bevillingsområder Region Hovedstadens Psykiatri (socialpsykiatri) Omkostningsbevillingen for socialpsykiatrien er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Gældende 4. ØR Nyt Forventet Forventet budget budget korrektioner budget regnskab afvigelse Tilbudsniveau: Lønudgifter 80,8 81,6 0,0 81,6 81,6 0,0 Øvrige driftsudgifter 20,8 32,1-12,3 19,8 19,8 0,0 Driftsudgifter i alt 101,6 113,7-12,3 101,4 101,4 0,0 Indtægter -3,5-3,5 0,0-3,5-3,5 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 98,1 110,2-12,3 97,9 97,9 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 7,4 8,0 0,0 8,0 8,0 0,0 Forrentning 5,5 3,9 0,0 3,9 3,9 0,0 Omkostningselementer i alt 13,5 12,5 0,0 12,5 12,5 0,0 Omkostninger institutionsniveau 111,6 122,7-12,3 110,4 110,4 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 2,3 2,3 0,0 2,3 2,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Driftsudgifter i alt 2,5 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 2,5 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 2,7 2,7 0,0 2,7 2,7 0,0 Takstindtægter -110,6-103,8 8,0-95,8-95,8 0,0 Beboerindtægter -5,1-5,3 0,0-5,3-5,3 0,0 Omkostningsbevilling -1,5 16,3-4,3 12,0 12,0 0,0 Sammensætningen af den samlede bevillingskorrektion på -4,3 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel. 53

133 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 54 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Ændringer fra gældende budget til nyt budget Mio. kr., 2013-priser Ændring Tilbudsniveau: Overførsel fra driftsbevilling til investeringsramme -6,5 Planlagte overførsler til ,8 Tilbudsdrift i alt -12,3 Indtægter: Tilpasning af takstindtægter 8,0 Indtægter i alt 8,0 I alt -4,3 Der søges omplaceret 6,5 mio. kr. fra driftsrammen til den lokale investeringsramme. Omplaceringen skyldes, at de fleste projekter, der afholdes af de afsatte midler til planlagt vedligeholdelse, har karakter af bygningsrenoveringer og forbedringer, som skal afskrives og forrentes modsat almindelig løbende vedligeholdelse. Helårseffekten på afskrivning og forrentning vil blive søgt i 1. økonomirapport Den planlagte overførsel på 5,8 mio. kr. relaterer sig til manglende afregning af SOSU-elevers praktik, der først vil finde sted i Takstindtægterne forventes at blive 8,0 mio. kr. mindre end budgetteret som følge af et forventet mindresalg på Lunden og en vigende belægning af pladserne på Kulturhuset/Orion. De reducerede takstindtægter vil ikke i første omgang have nogen indflydelse på udgiftssiden, da mindresalget forventes at være midlertidigt og derfor ikke vil resultere i et behov for kapacitetspasninger. Prognose Samlet set forventes budgettet for 2013 at blive overholdt under forudsætning af, at søgte korrektioner bevilges. 54

134 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 55 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Den Sociale Virksomhed Omkostningsbevillingen for Den Sociale Virksomhed er specificeret i tabellen nedenfor. Omkostningsbevilling Mio. kr. Vedtaget Gældende 4. ØR Nyt Forventet Forventet budget budget korrektioner budget regnskab afvigelse Tilbudsniveau: Lønudgifter 546,3 563,6 6,7 570,3 570,3 0,0 Øvrige driftsudgifter 130,5 155,9-8,3 147,6 147,6 0,0 Driftsudgifter i alt 676,7 719,6-1,6 718,0 718,0 0,0 Indtægter -8,7-11,2 0,8-10,4-10,4 0,0 Nettodriftsudgifter institutionsniveau 668,1 708,4-0,8 707,6 707,6 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 1,3 1,3 0,0 1,3 1,3 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 2,5 2,5 0,0 2,5 2,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 10,3 11,0 0,0 11,0 11,0 0,0 Forrentning 8,8 8,3 0,0 8,3 8,3 0,0 Omkostningselementer i alt 22,9 23,1 0,0 23,1 23,1 0,0 Omkostninger institutionsniveau 691,0 731,4-0,8 730,6 730,6 0,0 Direkte henførbar administration: Lønudgifter 14,3 13,7 0,0 13,7 13,7 0,0 Øvrige driftsudgifter 8,8 9,3 0,0 9,3 9,3 0,0 Driftsudgifter i alt 23,1 23,0 0,0 23,0 23,0 0,0 Indtægter -0,8-0,8 0,0-0,8-0,8 0,0 Nettodriftsudgifter direkte henførbar administration 22,3 22,2 0,0 22,2 22,2 0,0 Forskydning i hensættelse til feriepenge 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 Hensættelse til tjenestemandspension 0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 Lagerforskydning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forrentning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostningselementer i alt 0,6 0,6 0,0 0,6 0,6 0,0 Omkostninger direkte henførbar administration 22,9 22,8 0,0 22,8 22,8 0,0 Takstindtægter -685,9-719,5-9,4-728,9-728,9 0,0 Beboerindtægter -12,9-21,9 0,0-21,9-21,9 0,0 Omkostningsbevilling 15,1 12,8-10,2 2,6 2,6 0,0 Sammensætningen af den samlede bevillingskorrektion på -10,2 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel. Ændringer fra gældende budget til nyt budget Mio. kr., 2013-priser Ændring Tilbudsniveau: Særforanstaltninger 2,8 Øget aktivitet 4,8 Planlagte overførsler til ,5 Tilbudsdrift i alt -0,8 Indtægter: Tilpasning af takstindtægter -9,4 Indtægter i alt -9,4 I alt -10,2 55

135 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 56 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Der er indgået særaftaler med kommunerne for 2,8 mio. kr. Desuden ønskes en tillægsbevilling på 4,8 mio. kr. grundet øget aktivitet på Geelsgårdskolen, Svendebjerggård, Børneungecenteret, Lyngdal, Hulegården og Kamager. Der søges om overførsel af budget fra 2013 til 2014 på 8,5 mio. kr. grundet uafsluttede vedligeholdelsesprojekter (1,5 mio. kr.), tidsforskydning af diverse øvrige projekter (2,6 mio. kr.) samt manglende afregning vedrørende SOSU-elevers praktik (4,4 mio. kr.). Indgåelsen af særaftaler og den større aktivitet på tilbuddene medfører, at takstindtægterne opjusteres med 9,4 mio. kr. Prognose Samlet set forventes budgettet for 2013 at blive overholdt under forudsætning af, at de søgte korrektioner bevilges. 56

136 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 57 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Regional udvikling Omkostningsbevillinger Regional udvikling drift Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Korrigeret Korrektio- Overførsel Nyt Forventet Forventet budget budget ner 4. ør til 2014 budget regnskab afvigelse Kollektiv trafik 445,3 487,6 9,6-42,3 454,9 454,9 0,0 Erhvervsudvikling 133,9 161,2-9,6-27,3 124,3 124,3 0,0 Miljøområdet 176,2 179,1 0,0-4,3 174,9 174,9 0,0 Øvrig regional udvikling 140,2 226,2 0,0-86,5 139,8 139,8 0,0 Bevilling i alt 895, ,1 0,0-160,3 893,8 893,8 0,0 Resultatopgørelse regional udvikling i alt Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Korrigeret Korrektio- Overførsel Nyt Forventet Forventet budget budget ner 4. ør til 2014 budget regnskab afvigelse Statsligt bloktilskud -703,1-702,4 0,0 0,0-702,4-702,4 0,0 Kommunalt udviklingsbidrag -210,3-210,3 0,0 0,0-210,3-210,3 0,0 Aktivitetsmidler - omkostninger 895, ,1 0,0-160,3 893,8 893,8 0,0 Direkte administration 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indirekte administration 17,8 18,2-0,6 0,0 17,6 17,6 0,0 Årets resultat 0,0 159,6-0,6-160,3-1,3-1,3 0,0 Det regionale udviklingsområde er omfattet af krav om balance mellem ressourceforbrug og indtægter opgjort efter omkostningsbestemte principper. Der er ultimo september 2012 kommet nye budget- og regnskabsprincipper fra Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde. Regelændringerne betyder, at praksis svarer til de statslige regler vedr. håndtering af tilsagn om tilskud på statens område. Regelændringen betyder, at når regionen giver tilsagn om projekttilskud, så skal hele det beløb, som der gives tilsagn om bogføres i det år tilsagnet gives, uanset om en del af tilsagnet først udbetales i senere år. Regelændringen omfatter tilskud til eksternt drevne projekter inden for erhvervsområdet, uddannelsesområdet og kulturområdet. Omkostninger regional udvikling i alt Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektio ner 4. ør Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 70,4 63,6 0,0-0,9 62,7 62,7 0,0 Øvrig drift 864, ,3 0,0-159,4 871,9 871,9 0,0 Indtægter -40,0-40,0 0,0 0,0-40,0-40,0 0,0 Udgifter, netto 895,3 1054,9 0,0-160,3 894,6 894,6 0,0 Omkostningselementer 0,3-0,8 0,0 0,0-0,8-0,8 0,0 Omkostninger 895,6 1054,1 0,0-160,3 893,8 893,8 0,0 57

137 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 58 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,3 Justering som følge af ændret regnskabspraksis 162,5 Nyt akkumuleret resultat primo ,8 Årets resultat ,1 Akkumuleret resultat ultimo ,7 - = overskud; + = underskud Ved indgangen til 2013 var der samlet for det regionale udviklingsområde et akkumuleret overskud på 171,7 mio. kr. De genbevilligede midler kan grundet budgetloftet teknisk set ikke anvendes i budgetåret 2013 og forventes dermed videreført. Der overføres i alt 160,3 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Det vedtagne budget for 2013 forventes overholdt. Kollektiv trafik omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ør Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 485,3 527,6 9,6-42,3 494,9 494,9 0,0 Indtægter -40,0-40,0 0,0 0,0-40,0-40,0 0,0 Udgifter, netto 445,3 487,6 9,6-42,3 454,9 454,9 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 445,3 487,6 9,6-42,3 454,9 454,9 0,0 For området kollektiv trafik er der overført uforbrugte midler for i alt 42,3 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Der er tilført 9,6 mio. kr. fra Erhvervsudvikling til dækning af merforbrug. Der forventes budgetoverholdelse for kollektiv trafik. Erhvervsudvikling omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrig drift 133,9 161,2-9,6-27,3 124,3 124,3 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 133,9 161,2-9,6-27,3 124,3 124,3 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger 133,9 161,2-9,6-27,3 124,3 124,3 0,0 58

138 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 59 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 For området erhvervsudvikling er der overført uforbrugte midler for i alt 27,3 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Der er overført 9,6 mio. kr. til Kollektiv trafik til dækning af merforbrug. Der forventes budgetoverholdelse for Erhvervsudviklingsområdet. Miljøområdet omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 47,5 40,5 0,0-0,9 39,6 39,6 0,0 Øvrig drift 128,4 139,0 0,0-3,4 135,6 135,6 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 175,9 179,5 0,0-4,3 175,2 175,2 0,0 Omkostningselementer 0,3 0,3 0,0 0,0-0,3-0,3 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,3 0,3 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser feriepenge 0,0-0,6 0,0 0,0-0,6-0,6 0,0 Omkostninger 176,2 179,1 0,0-4,3 174,9 174,9 0,0 For området miljø er der overført uforbrugte midler for i alt 4,3 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Der forventes budgetoverholdelse for Miljøområdet. Øvrig regional udvikling omkostningsbevilling Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner 4. ØR Overførsel til 2014 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Aktivitetsmidler: Løn 23,0 23,1 0,0 0,0 23,1 23,1 0,0 Øvrig drift 117,2 203,6 0,0-86,5 117,1 117,1 0,0 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter, netto 140,2 226,7 0,0-86,5 140,2 140,2 0,0 Omkostningselementer 0,0 0,0 0,0 0,0-0,5-0,5 0,0 Aktiverede anskaffelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Afskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hensættelser feriepenge 0,0-0,5 0,0 0,0-0,5-0,5 0,0 Omkostninger 140,2 226,2 0,0-86,5 139,8 139,8 0,0 For området øvrig regional udvikling er der overført uforbrugte midler for i alt 86,5 mio. kr. til 2014, som grundet budgetloftet ikke kan anvendes i Der forventes budgetoverholdelse for Øvrig regional udvikling. 59

139 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 60 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Administration Omkostningsbevilling Administrations drift Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Lønudgifter 203,8 203,6 3,9 207,5 207,5 0,0 Øvrige driftsudgifter 1.122,1 993,6 83, , ,0 0,0 Driftsudgifter i alt 1.325, ,1 87, , ,5 0,0 Indtægter -728,3-547,6 0,0-547,6-547,6 0,0 Netto driftsudgifter 597,5 649,5 87,3 736,9 736,9 0,0 Omkostningselementer i alt -126,5-147,9-100,8-248,7-248,7 0,0 Omkostningsbevilling 471,0 501,6-13,5 488,2 488,2 0,0 Lokal investeringsramme 0,0 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0 Bevillingsændringer Mio. kr., 2013-priser Ajourførte tillægsbevillinger 52,0 Nye tillægsbevillinger 87,3 I alt 139,4 Administrationsbudgettet foreslås på udgiftsområdet netto forhøjet med 87,3 mio. kr. Ændringen kan hovedsageligt henføres til fremrykning af vareindkøb samt overførsler til Jf. kapitel 1 var der ved 3. økonomirapport et beløb til rådighed i 2013 til aflastning af udgiftsniveauet i Af beløbet anvendes 100,8 mio. kr. til fremrykning af vareindkøb og indkøb af behandlingsartikler med henblik på at aflaste udgifter i Herefter kan levering ske til hospitalerne i sædvanlig takt i begyndelsen af 2014, hvorved der opstår en mindreudgift i 2014, der i budgettet for 2014 er disponeret til andre formål. Der foretages samtidig en modsatrettet lagerforskydning under omkostningselementer. Derudover tilføres fra sundhedsvæsenets konto vedrørende fælles driftsudgifter 7 mio. kr. til dækning af forventet merforbrug vedrørende tjenestemandspension. Der forventes et samlet mindreforbrug på 20 mio. kr. som foreslås overført til Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til tidsforskydning af renoveringsprojekter vedrørende Regionsgården, personalepolitiske puljer, kommunikationsprojekter, IT-systemudgifter samt Agenda 21 midler. En del aktiviteter under administrationsområdet er af en særlig karakter, således finansieres bl.a. diverse fælles udgifter for hele Region Hovedstaden såsom tjenestemandspension, forsikringsområdet, personalepolitiske puljer, revision samt udgifter til fælles økonomi- logistik og lagersystem. Efter budgetkorrektionerne forventes der balance inden for administrationsbevillingen. Øgede udgifter ved driften af regionslageret, hvor aktiviteten i dagtimerne udvides, og der etableres aftenhold, forventes på nuværende tidspunkt finansieret ved mindreforbrug inden for andre områder under administrationsbevillingen. 60

140 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 61 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Fordeling af administrationsbudgettet mellem regionens tre aktivitetsområder På administrationsområdet opdeles omkostningsbevillingen på de tre aktivitetsområder: Sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling. Omkostningsbevillingen opdeles i et beløb, der kan henføres direkte til det enkelte aktivitetsområde, og i et beløb, som er fordelt ud fra en fordelingsnøgle, svarende til de tre aktivitetsområders budgetsummer. Den indirekte henførbare del af administrationsomkostningerne er et udtryk for, hvor meget de tre områder trækker på den fælles administration i koncernstabene. Hvad angår omkostningselementet lagerforskydning reguleres dette med -100,8 mio. kr. grundet den før nævnte fremrykning af indkøb til lager. Vedtaget Korrigeret Korrektioner Mio. kr., 2013-priser budget budget Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet Forventet regnskab afvigelse Sundhed 25,5 27,6 0,0 27,6 27,6 0,0 Social- og specialundervisning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbare adm. omk. 25,5 27,6 0,0 27,6 27,6 0,0 Sundhed 418,2 445,0-12,6 432,4 432,4 0,0 Social- og specialundervisning 10,2 10,9-0,3 10,6 10,6 0,0 Regional udvikling 17,1 18,2-0,5 17,6 17,6 0,0 Indirekte henførbare adm. omk. 445,5 474,1-13,5 460,6 460,6 0,0 Omkostningsbevilling 471,0 501,6-13,5 488,2 488,2 0,0 61

141 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 62 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 3. Investeringsbudget Investeringsbudgettet kan overordnet opdeles i udgifter til kvalitetsfondsprojekter og udgifter til øvrige projekter. Kvalitetsfondsprojekter Det korrigerede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør efter 3. økonomirapport 595,9 mio. kr. I denne rapport søges budgettet nedsat med netto 219,1 mio. kr. Ændringen består først af en forhøjelse vedrørende nye bevillinger på 10,5 mio. kr. - projektering og forarbejder vedrørende Ny Retspsykiatri Sct. Hans og totalrådgivning om projektering vedrørende Nyt Hospital Hvidovre. Herefter er budgettet nedsat med 229,6 mio. kr., der skyldes tilpasning til det forventede regnskabsresultat, herunder forventede overførsler til 2014 på 86,8 mio. kr. Det samlede budget vedrørende kvalitetsfondsprojekterne udgør herefter 376,8 mio. kr. De enkelte projekter og ændringer til budgettet fremgår af nedenstående oversigt. Kvalitetsfondsprojekter Mio. kr., 2013-priser Korrigeret Konsekvenser budget efter 3. af sager efter ør. 3. ør. Øvrige ændringer i 4. ør. Korrigeret budget før overførsler Overførsler til 2014 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet regnskab 2013 Nyt Hospital Herlev Udarbejdelse af byggeprogram 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Etablering af pilotrensningsanlæg i OPI-samarbejde 19,1 19,1 0,1 19,0 19,0 Køb af Sygeplejeskole 24,4-17,4 7,0 0,0 7,0 7,0 Indretning/renovering af Sygeplejeskole -1,4-1,4 0,0-1,4-1,4 Projektkonkurrence 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvidelse af akutmodtagelsen 2. etape 13,4-13,3 0,1 0,0 0,1 0,1 Projekteringsfase delprojekt A 59,0 59,0 19,0 40,0 40,0 Projekteringsfase delprojekt B 15,0 15,0-0,4 15,4 15,4 Bygherreomkostninger 35,0 35,0-20,0 55,0 55,0 Rådighedsbeløb, øvrige udgifter 13,6-13,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Nye vejtilslutning og forberedende arbejder (medfinansiering) 20,0 20,0 18,0 2,0 2,0 Nyt Hospital Herlev i alt 198,1-44, ,8 16,7 137,1 137,1 Nyt Hospital Nordsjælland Konkurrenceprogram, udbud og projektkonkurrence m.v. 28,5 28,5 0,0 28,5 28,5 Arkæologiske Undersøgelser (etape 1) 6,0 6,0 0,0 6,0 6,0 Rådighedsbeløb, øvrige udgifter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nyt Hospital Nordsjælland i alt 34,5 0,0 34,5 0,0 34,5 34,5 Det Nye Rigshospital Byggeprogram, bygherrerådgivning, ansøgning til ekspertpanelet 18,5 18,5 5,7 12,8 12,8 Totalrådgivning 60,2 60,2 9,6 50,6 50,6 Fornyelse af elforsyning (medfinansiering) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forarbejder vedr. øvrige forsyninger (medfinansiering) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Patienthotel/Administrationsbygning og Parkeringshus 28,6 28,6 16,1 12,5 12,5 Rådighedsbeløb, øvrige udgifter 95,8-95,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Det Nye Rigshospital 203,1-95, ,3 31,4 75,9 75,9 Nyt Hospital Hvidovre Byggeprogram og projektkonkurrence for kvalitetsfondsprojekt 2,2 2,2 0,0 2,2 2,2 Rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Færdiggørelse af projektkonkurrrence 10,6 10,6 0,0 10,6 10,6 Ombygning etape ,2-2,7 39,5 0,0 39,5 39,5 Kontraktindgåelse om totalrådgivning og investeringsbevilling til projektering 4,0 4,0 2,0 2,0 2,0 Nyt Hospital Hvidovre i alt 55,0 4,0-2,7 56,3 2,0 54,3 54,3 Ny Retspsykiatri Sct. Hans Projektkonkurrence, bygherreudgifter m.v. 7,0-2,7 2,2 6,5 0,0 6,5 6,5 Rådighedsbeløb, øvrige udgifter 12,5-12,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Projektering af nybyggeriet og udførelse af forberedende arbejder på Ny Retspsykiatri Sct. Hans 21,7-2,2 19,5 18,2 1,3 1,3 Ny Retspsykiatri Sct. Hans 19,5 6,5 0,0 26,0 18,2 7,8 7,8 Nyt Hospital Bispebjerg Rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Helhedsplanskonkurrence 10,0 10,0 0,0 10,0 10,0 Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 75,7 75,7 18,5 57,2 57,2 Parkeringshuse for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 0,0 0,0 0,0 0,0 Nyt Hospital Bispebjerg i alt 85,7 0,0 0,0 85,7 18,5 67,2 67,2 Udgifter i alt 595,9 10,5-142,8 463,6 86,8 376,8 376,8 Statslig finansiering 372,4 6,6-89,2 289,8 54,3 235,5 235,5 Regional egenfinansiering 223,4 3,9-53,5 173,9 32,6 141,3 141,3 Finansiering i alt 595,9 10,5-142,8 463,6 86,8 376,8 376,8 62

142 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 63 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Øvrige projekter Investeringsbudgettet vedrørende øvrige projekter udgør efter 3. økonomirapport 2.151,6 mio. kr. Efter 3. økonomirapport er der godkendt sager, der medfører indtægter for i alt 13 mio. kr., der tilføres kassebeholdningen. I denne rapport søges budgettet reduceret med i alt 584 mio. kr., der primært skyldes overførsler til Derudover er der regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer, samt en række mindre apparaturanskaffelser og byggeprojekter, der finansieres af driftsrammen. Investeringsbudgettet til øvrige projekter vil herefter udgøre i alt 1.554,7 mio. kr. jf. nedenstående oversigt. Investeringsbudget øvrige projekter, mio. kr. Korrrigeret budget efter 3. ør ,6 Konsekvenser af godkendte sager efter 3. ør Finansieret ved tidsforskydninger/kassetræk Salg af Helsingør Hospital -10,0 Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj -2,2 Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested -0,8 Konsekvenser af godkendte sager efter 3. ør i alt -13,0 Øvrige bevillingsændringer i 4. ør. Regnskabstekniske omplaceringer mellem driftsrammen og lokale investeringsrammer Fra drift til lokal investeringsramme - Apotek 3,5 Fra drift til lokal investeringsramme - social psykiatri 6,5 Fra drift til lokal investeringsramme - HEH 7,0 Fra drift til lokal investeringsramme - BFH 0,4 Fra drift til lokal investeringsramme - NOH -5,3 Fra drift til lokal investeringsramme - IMT 40,2 Fra drift til lokal investeringsramme - HVH 0,4 Fra drift til lokal investeringsramme - BOH 0,7 Tidsforskydninger/kassehenlæggelse Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb -3,0 Afslutning forebyggelse af vandskader efter skybrud - NOH -1,1 Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder - DSV 0,2 Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -0,1 Finansieret af driftsrammen Apparatur vedr. tarmkræftscreening - BOH 1,2 Apparatur vedr. tarmkræftscreening - NOH 0,7 Etablering af videncenter for hjælpemidler - GLO 1,5 Indretning og ombygning Grafisk enhed - GEH 3,3 53,4-4,0 6,7 Øvrige bevillingsændringer i 4. ør. i alt 56,1 Overførsler til ,1 Ændringer i alt i 4. ør. -597,0 Korrigeret investeringsbudget efter 4. økonomirapport netto: 1.554,7 63

143 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 64 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 I forbindelse med salg af Helsingør Hospital og to mindre ejendomme er der indtægter på i alt 13 mio. kr. Der er regnskabstekniske omplaceringer fra driftsrammen til de lokale investeringsrammer på i alt 53,4 mio. kr. I forbindelse med byggeriet til Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital er der sket forskydninger i tidsplanen, hvorfor det resterende rådighedsbeløb afsat til projektet på 3,0 mio. kr. tilføres kassebeholdningen. Der er taget højde for ændringen i projektets investeringsprofil i forbindelse med budgetlægningen for Derudover tilføres kassebeholdningen netto 1 mio. kr., som primært skyldes mindreforbrug på afsluttede projekter. Til varetagelse af opgaven vedrørende tarmkræftscreening udmøntes midler fra driftsrammen til indkøb af apparatur, mens driftsrammen ligeledes finansierer to mindre byggeprojekter, i alt 6,7 mio. kr. Endelig tilpasses budgettet til det forventede regnskabsresultat. Budgettet reduceres således med 640,1 mio. kr. Overførsel til 2014 søges i 1. økonomirapport 2014, når det foreløbige regnskabsresultat for 2013 foreligger. Det forventede regnskab 2013 udgør 1.554,7 mio. kr. De enkelte investeringsprojekter i investeringsbudget 2013 fremgår af nedenstående oversigt. 64

144 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 65 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Amager Hospital Lokal investeringsramme 9,8 9,8 3,0 6,8 6,8 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,7-0,3 0,4 0,4 0,4 Samling på Italiens vej 26,0 26,0 26,0 26,0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 1,2 1,2 1,2 1,2 Medicoteknik ,3 0,3 0,3 0,3 Miljøforbedrende og energibesparende investeringer (ventilationsanlæg) 0,5 0,5 0,5 0,5 Ramme til medicoteknisk udstyr 0,5 0,5 0,5 0,5 Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse 3,0 3,0 0,8 2,2 2,2 Ramme til renoveringsprojekter ,5 0,5 0,5 0,5 Amager Hospital i alt 42,4 0,0-0,3 42,1 3,8 38,4 38,4 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Lokal investeringsramme 29,9 0,4 30,3 30,3 30,3 Psykiatri Planlægningsområde Byen på Bispebjerg matrikel, rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 30,5 30,5 6,5 24,0 24,0 Helhedsplanskonkurrence for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg 2,5 2,5 1,0 1,5 1,5 Energibesparende foranstaltninger BBH 14,8 14,8 14,1 0,7 0,7 Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH 1,5 1,5 0,1 1,3 1,3 Køl i bygning 7 (lånefinansieret) - BBH 1,9 1,9-0,4 2,2 2,2 LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH 3,8 3,8 2,8 1,0 1,0 Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH 2,8 2,8 2,7 0,0 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr BBh 2,3 2,3 2,3 2,3 Ramme til renoveringsprojekter BBH 0,9 0,9 0,9 0,9 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) - BBH 4,6 4,6 4,6 4,6 Pavillon til akutmodtagelsen - BBH 14,4 14,4 14,4 14,4 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur BBH 0,1 0,1 0,1 0,1 Medicoteknik rammebevilling - BBH 1,0 1,0 0,2 0,8 0,8 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr BBH 1,1 0,2 1,3 1,3 1,3 Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH 2,9 2,9 0,6 2,3 2,3 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur FRH 3,4 3,4 0,3 3,1 3,1 65

145 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 66 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio kr. - FRH 0,1 0,1 0,1 0,0 Medicoteknik FRH 0,2 0,2 0,2 0,2 Ramme til medicoteknisk udstyr FRH 11,1 11,1 1,8 9,3 9,3 Forebyggelse af vandskader efter skybrud - FRH 2,0 2,0 2,0 2,0 Mindre projekter med statslig medfinansiering - FRH 0,4 0,4 0,4 0,4 Ramme til medicoteknisk udstyr - FRH 0,1 0,1 0,1 0,1 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr FRH 0,1 0,3 0,4 0,4 0,4 Udvidelse af skopifunktionen 8,2 8,2 7,7 0,5 0,5 Udvidelse af akutmodtagelsen 4,6 4,6 4,3 0,3 0,3 Fortrolig sag RR Sag 24 7,4 7,4 5,7 1,7 1,7 Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg 9,7 9,7 4,6 5,1 5,1 Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner til genanvendelse 0,1 0,1 0,1 0,1 Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen fra køle/frys til opvarmning 0,3 0,3 0,3 0,3 Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknisk brug 0,1 0,1 0,1 0,1 Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og alternativkøl i medicinrum 0,1 0,1 0,1 0,1 Projektkatalog over energiprojekter udvilkes i database (BFH, HVH og NOH) 0,4 0,4 0,4 0,4 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler i alt 162,3 0,0 2,0 164,3 52,2 112,1 112,1 Bornholm Hospital Lokal investeringsramme 2,6 1,9 4,5 4,5 4,5 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,5-0,2 0,3 0,3 0,3 Ramme til medicoteknisk udstyr ,0 2,0 2,0 2,0 Ramme til anskaffelse af el-senge 0,6 0,6 0,6 0,6 Ramme til renoveringsprojekter ,3 9,3 9,3 9,3 Søvandskøling med solceller m.v. 3,1 3,1-0,6 3,7 3,7 MR-scanner 1,1 1,1 1,1 1,1 Fra bord til jord 0,3 0,3 0,3 0,0 Bornholm Hospital i alt 19,3 0,0 2,0 21,2-0,3 21,5 21,5 66

146 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 67 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Gentofte Hospital Lokal investeringsramme 40,6 3,3 43,9 10,0 33,9 33,9 Følgeudg. til færdiggørelse af nybyggeriet samt midlertidig standsning af fase 1 8,2 8,2 8,2 8,3 1. Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) 42,0 42,0-2,3 44,3 44,3 Energibesparende foranstaltninger ,4 18,4 18,3 0,1 0,1 Mindre projekter med statslig medfinansiering, Vindueudskiftning ND, C, Æ, J 0,0 0,0 0,0 Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen ,8 1,8 1,2 0,6 0,6 Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger 8,3 8,3 7,3 1,0 1,0 Renovering/ombygning mhp. Indflytning af ny HRU-virksomhed (PAO) -0,6-0,6-0,6-0,6 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 2,1 2,1 1,6 0,5 0,5 Ramme til renoveringsprojekter ,2 9,2 2,1 7,1 7,1 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 4,9 4,9 0,6 4,3 4,3 Ramme til medicoteknisk udstyr ,0 0,0 0,0 Rammebevilling - Medocoteknisk apparatur ,1 1,1 1,1 1,1 Ramme til medicoteknisk udstyr ,8 0,8 0,8 0,0 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,8 1,1 0,2 0,2 0,2 Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur 0,4 0,4 0,4 0,4 Gentofte Hospital i alt 136,1 0,0 4,7 140,8 39,6 101,2 101,2 Glostrup Hospital Lokal investeringsramme 18,3 3,5 21,8 0,8 21,0 21,0 Lokal inv.ramme: Øjenafd., indflytning fra Frederiksberg 4,6 4,6 4,6 4,6 Lokal inv.ramme: Søvnapnø, udvidelse af kapacitet 1,8 1,8 1,8 1,8 Lokal inv ramme: Regionalpulje, 6 mio.kr. 0,6 0,6 0,6 0,6 Lokal inv.ramme: Solvægge på sydøst- og sydvestvendte gavl 0,4 0,4 0,4 0,4 Dansk Hovedpinecenter, rådighedsbeløb 4,0-1,0-3,0 0,0 0,0 Dansk Hovedpinecenter - forarbejder 1,8 1,8 1,8 1,8 Dansk Hovedpinecenter - udførelse 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Nybyggeri neurologiske patienter - rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus 45,8 45,8 33,1 12,7 12,7 67

147 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 68 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Bygherrerådgivning og projektkonkurrrence for neurorehabiliteringshus 10,2 10,2-0,8 11,0 11,0 Respirations Center Øst (RCØ) 1,9 1,9 1,9 1,9 Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m. 2,1 2,1-2,0 4,1 4,1 Ændring i optageområder 2,3 2,3 2,3 2,3 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 0,8 0,8 0,8 0,8 Asbestsanering i bygning 05 1,6 1,6 1,6 1,6 Mindre projekter med statslig medfinansiering 0,5 0,5 0,5 0,5 Tilgængelighedsprojekt 1,1 1,1 1,1 1,1 Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) 3,2 3,2 3,2 0,0 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,6-1,6 0,0 0,0 Ramme til medicoteknisk udstyr ,0 0,0 0,0 Ramme til anskaffelse af el-senge 0,9 0,9 0,9 0,9 Ramme til renoveringsprojekter ,6 7,6 7,6 7,6 Apparatur til øjenafdelingen ifm. fast track på BBH og FRH 4,9 4,9 4,9 4,9 Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger 2,0 2,0 1,7 0,3 0,3 Grønt tag og helende arkitektur 0,4 0,4 0,4 0,4 Glostrup Hospital i alt 117,9 0,0-0,7 117,1 36,0 81,1 81,1 Herlev Hospital Lokal investeringsramme 21,0 7,0 28,0 28,0 28,0 Ramme til medicoteknisk udstyr ,7 6,7 6,7 6,7 Ramme til anskaffelse af el-senge 15,5 15,5 2,0 13,5 13,5 Onkologisk ambulatorium 54,0 54,0 28,0 26,0 26,0 Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg 4,8 4,8 1,0 3,8 3,8 Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg 5,0 5,0 4,0 1,0 1,0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 0,8 0,8 0,6 0,2 0,2 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,0 2,0 2,0 2,0 DIMS - Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,2 0,2 0,2 0,2 Anskaffelse af urologisk robot, Herlev -0,3-0,3-0,3 0,0 Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) 7,6 7,6 7,6 0,0 Etablering kvinde/barn center (B ) 0,4 0,4 0,0 0,3 0,3 68

148 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 69 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Skopi- & ambulatorium, Gastroenheden (hp) indl.forarbejder 0,0 0,0 0,0 Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB 13,5 13,5 3,0 10,5 10,5 Herlev Hospital - flytning og rokader ( ) 2,8 2,8 2,8 0,0 Medicoteknik 2010 (SPECT/CT scanner) -0,6-0,6-0,6-0,6 Medicoteknik rammebevilling -0,2-0,2-0,2 0,0 Mindre projekter med statslig medfinansiering 13,6 13,6 6,0 7,6 7,6 Onkologisk ambulatorium - projektforslag (hp) 0,0 0,0 0,0 0,0 PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) 6,0 6,0-3,9 9,9 9,9 Renovering Radiokemisk Laboratorium 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,9 3,9 1,9 2,0 2,0 Udskiftning af Stråleacceleratorer på Herlev Hospital -0,1-0,1-0,1 0,0 Udvidelse af akutmodtagelsen 2. etape (hp) 0,0 0,0 0,0 Udvidelse af operationskapaciteten (hp) 5,9 5,9 5,0 0,9 0,9 Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres 71,5 71,5 57,5 14,0 14,0 Sag nr. 11 på RR d.15. november anskaffelse CT-scanner 9,3 9,3 1,3 8,0 8,0 Samling af urologiske funktioner 7,7 7,7-7,3 15,0 15,0 Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 1,2 1,2 0,5 0,7 0,7 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,5 1,1 0,7 0,7 0,7 Ramme til renoveringsprojekter ,4 4,4 0,6 3,8 3,8 Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 12,8 12,8 3,8 9,0 9,0 Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur 3,2 3,2 2,7 0,5 0,5 Samling af sterilcentraler, 2. etape 13,0 13,0 12,0 1,0 1,0 Solcelleanlæg bygning 5 0,6 0,6 0,6 0,0 Herlev Hospital i alt 285,3 0,0 8,8 294,1 129,3 164,9 164,9 Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme 56,4 0,4 56,8 10,6 46,2 46,2 Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen 15,0 15,0 10,0 5,0 5,0 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,1-0,4 0,7 0,7 0,7 Ramme til medicoteknisk udstyr ,7 5,7 5,7 5,7 69

149 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 70 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Ramme til anskaffelse af el-senge 10,8 10,8 10,8 10,8 Tagaptering, bygning 1&2 46,0 46,0 46,0 46,0 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 12,6 12,6 12,6 12,6 PET/CT-scanner 3,7 3,7 3,7 3,7 Dialysesatellit (B ) 17,8 17,8 5,8 12,0 12,0 Medicoteknik rammebevilling 1,6 1,6 1,6 1,6 Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B ,7 46,7 31,7 15,0 15,0 Udvidelse af operationskapacitet B ,7 17,7 17,7 17,7 Udvidelse og modernisering af sterilcentral B2010 3,1 3,1 1,1 2,0 2,0 Medicoteknisk apparatur - lånepulje 10 3,5 3,5 3,1 0,4 0,4 Flytning og udvidelse af blodbankfunktionen 12,9 12,9 12,9 12,9 Skadesforebyggende tiltag 0,2 0,2 0,2 0,2 Ramme til renoveringsprojekter ,1 4,1 4,1 4,1 Renovering tage og ventilationsanlæg B2010 4,9 4,9 4,9 4,9 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,4 0,4 0,4 0,4 Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 0,8 0,8-0,7 1,5 1,5 Etablering af nyt nødstrømsanlæg 20,0 20,0 20,0 20,0 Fortrolig sag RR Sag 24 10,5 10,5 10,5 0,0 Affaldskværne til madaffald 0,5 0,5 0,5 0,5 Vandkøling af frysere og kølehotel 0,7 0,7 0,7 0,7 Hvidovre Hospital i alt 295,6 0,0 1,2 296,8 72,1 224,6 224,6 Nordsjællands Hospital Lokal investeringsramme 33,6-4,6 29,0 29,0 29,0 Patienthotel 16,6 16,6 16,6 16,6 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,3-4,0 0,4 0,4 0,4 Ramme til anskaffelse af el-senge 2,5 2,5 0,8 1,7 1,7 Forebyggelse af vandskader efter skybrud 1,9 1,9 1,9 1,9 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,0 1,0 1,0 1,0 Energibesparende foranstaltninger 09 (Ventilation & Belysning) 3,7 3,7 3,7 3,7 70

150 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 71 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Ombygning og rokader på Hillerød Hospital -0,5-0,5-0,7 0,2 0,2 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,3 1,3-0,1 1,4 1,4 Fjernvarmekøling 5,1 5,1 4,9 0,2 0,2 Belysningsanlæg (lånefinansieret) 1,3 1,3 1,3 1,3 Ramme til renoveringsprojekter ,3 4,3 4,3 4,3 Ramme til medicoteknisk udstyr ,8 0,8 0,8 0,8 Forebyggelse af vandskader efter skybrud - Helsingør 1,1-1,1 0,0 0,0 Medicoteknik rammebevilling - Helsingør 0,5 0,5 0,5 0,5 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Helsingør 0,2 0,2 0,2 0,2 Affaldskværn til madaffald 0,2 0,2 0,2 0,2 Nordsjællands Hospital i alt 77,5 0,0-9,4 68,2 4,8 63,4 63,4 Rigshospitalet Lokal investeringsramme 112,8 112,8 112,8 112,8 Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af forsyningsområdet (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i 2014 og 1 mio. i 2015) 16,1 16,1 12,1 4,0 4,0 Samling af sterilcentraler, 1. etape - Rådighedsbeløb 0,3 0,3 0,3 0,0 Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v. 20,0 20,0 6,3 13,7 13,7 Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) 16,9 16,9 5,5 11,4 11,4 Anskaffelse af hyperpolarisator 7,9 7,9 7,0 0,9 0,9 Partikelterapianlæg 25,0 25,0 25,0 0,0 Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb 17,0-9,4 7,6 7,6 0,0 Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning 3,6 3,6 3,6 0,0 Medicoteknik rammebevilling 1,7 1,7 1,4 0,4 0,4 Ramme til medicoteknisk udstyr ,3 9,3 1,0 8,3 8,3 Ramme til renoveringsprojekter ,8 8,8-1,0 9,8 9,8 Udvidelse af intensivkapacitet 1,7 1,7 1,7 1,7 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,3 2,3 0,4 1,9 1,9 Rigshospitalet - flytning og rokader 0,8 0,8 0,8 0,8 71

151 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 72 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Højspændingssystem 0,0 0,0 0,0 Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 0,8 0,8 0,8 0,8 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,1 4,2 1,2 1,2 1,2 Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot 14,5 14,5 0,6 13,9 13,9 Fondsdonation - Da Vinci robot -14,5-14,5-14,5-14,5 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v. 110,3 110,3 8,3 102,0 102,0 Etableringsudgifter til indretning af lejemål 16,0 16,0 16,0 16,0 Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) 3,8 3,8 3,0 0,8 0,8 Udbygning af neurointensiv 19,8 19,8 1,6 18,2 18,2 Etablering af kølekapacitet 9,4 9,4 9,4 9,4 Rigshospitalet i alt 392,0 0,0 4,2 396,2 82,6 313,6 313,5 Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme 19,1 19,1 7,6 11,5 11,5 PC Hvidovre, enestuer, etape 63,1 63,1 22,1 41,0 41,0 Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre -52,0-52,0-11,0-41,0-41,0 Udvidet kapacitet PC Ballerup - rådighedsbeløb 0,0 0,0 0,0 Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup 7,5 7,5 6,0 1,5 1,5 PC Glostrup, Renovering af tage 23,0 23,0 1,2 21,8 21,8 Psyk Center Glostrup/Retspsykiatri (Enestuer mm.) 1,7 1,7 1,7 1,7 Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling 4,4 4,4 3,9 0,5 0,5 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur ,5 0,5 0,5 0,5 Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) 15,2 15,2 2,0 13,2 13,2 Udbygning enestuer, udgiftsbevilling 0,6-0,5 0,1 0,1 0,0 Udbygning og modernisering, Retspsykiatrien, udgiftsbevilling 0,0 0,5 0,5 0,4 0,1 0,1 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter ,2 0,2 0,2 0,0 Sengepladser B&U PC Glostrup - egenfinansiering 0,2 0,2 0,1 0,1 0,1 Ramme til renoveringsprojekter ,8 1,8 1,8 1,8 Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital 12,1 12,1 11,7 0,4 0,4 Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri 14,0 14,0 3,0 11,0 11,0 72

152 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 73 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Region Hovedstadens Psykiatri i alt 111,6 0,0 0,0 111,6 47,4 64,1 64,1 Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme 3,7 3,7 1,0 2,7 2,7 Samlokalisering af Den Præhospitale Virksomhed 35,0 35,0 35,0 35,0 Den Præhospitale Virksomhed i alt 38,7 0,0 0,0 38,7 1,0 37,7 37,7 IT-, Medico- og Telefonivirksomheden Lokal investeringsramme 39,5 40,2 79,7 79,7 79,7 IT-strategi 246,1 246,1 115,0 131,1 131,1 Ramme til standardiseret medicoteknisk udstyr ,2-0,7 0,5 0,5 0,5 IT-, Medico- og Telefonivirksomheden i alt 286,7 0,0 39,5 326,3 115,0 211,3 211,3 Region Hovedstadens Apotek Lokal investeringsramme 9,8 3,5 13,3 13,3 13,3 Cytostatikarobot 7,3 7,3 7,3 7,3 Energibesparende investeringer 09 (el) 0,6 0,6 0,6 0,6 Region Hovedstadens Apotek i alt 17,7 0,0 3,5 21,2 0,0 21,2 21,2 Fælles projekter - sundhedsområdet Energibesparende investeringer, pulje (lånefinansieret) 2,0 2,0 2,0 0,0 0,0 Medicoteknisk apparaturpulje 2,6-2,0 0,6 0,6 0,0 Renoveringspulje 4,5 4,5 4,5 0,0 REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) 58,3 58,3 8,0 50,3 50,3 REFLEX (etablering af regionalt lager) 20,2 20,2 20,2 20,2 Tilskud til nybyggeri på Glostrup Hospital (Sundhedsaftale) -12,5-12,5-12,5-12,5 El-senge til hospitalerne 0,2 0,2 0,2 0,0 Bæredygtighedspulje 4,0-4,0 0,0 0,0 73

153 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 74 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Implementering af regionens skilteprogram 8,0 8,0 3,5 4,5 4,5 Anskaffelse og installation af info-tv skærme til regionens hospitaler 6,1 6,1 6,1 6,1 Effektiviseringstiltag, pulje 21,7 21,7 21,7 0,0 Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag -5,0-5,0-5,0 0,0 Salg af ejendom/ grund ved Skibbyhøj -0,4-0,4-0,4-0,4 Grønnemosecentret - netto salgsindtægt -10,9-10,9-10,9-10,9 Salg af jordarealer -2,0-2,0-2,0-2,0 Salg af Helsingør Hospital -10,0-10,0-10,0-10,0 Salg af ejendom - Brønshøjvej 6, Brønshøj -2,2-2,2-2,2-2,2 Salg af ejendom - Bjarnehøjvej 1, Hundested -0,8-0,8-0,8-0,8 Fælles projekter - sundhedsområdet i alt 96,8-13,0-6,0 77,8 35,5 42,3 42,3 Samlet investeringsramme, sundhedsområdet 2.079,9-13,0 49, ,4 619, , ,4 Socialpsykiatri (RHP) Investeringsramme 28,5 6,5 35,0 35,0 35,0 Socialpsykiatri (RHP) i alt 28,5 0,0 6,5 35,0 0,0 35,0 35,0 Den Sociale Virksomhed Investeringsramme 28,8 28,8 18,0 10,8 10,8 Ny bygning til børn og unge på behandlingshjemmet Nødebogård 0,0 0,0 0,0 Køb og ombygning af ejendom 13,3 13,3 3,1 10,2 10,2 Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de to matrikler 0,2 0,2 0,2 0,2 Den Sociale Virksomhed i alt 42,1 0,0 0,2 42,3 21,1 21,2 21,2 Administration Investeringsramme 1,1 1,1 1,1 1,1 74

154 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 75 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Forventet regnskab 2013 Korrigeret budget efter overførsel til 2014 Forventet overførsel til 2014 Korrigeret budget før overførsel til 2014 Øvrige ændringer i 4. ør. Konsekvenser af sager efter 3. ør. Korrigeret budget efter 3. ør. Mio. kr., 2013-priser Administration i alt 1,1 0,0 0,0 1,1 0,0 1,1 1,1 Samlet investeringsramme 2.151,6-13,0 56, ,8 640, , ,7 75

155 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 76 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Kapitel 4. Indtægter til sundhed og finansielle poster 4.1 Indtægter til sundhed Indtægter til sundhed Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse Mio. kr., 2013-priser Finansiering, sundhed Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , ,6 0, , ,6 0,0 Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag -850,9-850,9 0,0-850,9-850,9 0,0 Statsligt bloktilskud , ,6 0, , ,6 0,0 Bløderudligning -27,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettodriftsudgifter , ,1 0, , ,1 0,0 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Kommunerne bidrager til de regionale sundhedsudgifter i forhold til deres borgeres forbrug af de regionale sundhedsydelser. På det somatiske hospitalsområde betaler kommunerne 34 % af DRG-taksten dog maksimalt godt kr. pr. indlæggelse og godt kr. pr. ambulant besøg. På det psykiatriske hospitalsområde betaler kommunerne for indlæggelser 60 % af sengedagstaksten, dog maksimalt godt kr. pr. indlæggelse. For ambulante besøg betales 30 % af besøgstaksten, dog maksimalt godt 500 kr. pr. besøg. For besøg hos praktiserende speciallæger betales 34 % af honoraret dog maksimalt godt kr. pr. besøg. For besøg hos det øvrige praksisområde betales 10 % af honorar. På grundlag af afregningen for de første ni måneder af 2013 forventes fortsat en merindtægt på 200 mio. kr. ud over det loft for kommunal medfinansiering, der er fastlagt for Region Hovedstaden. Medfinansieringsindtægter ud over det fastsatte loft tilfalder efter Lov om regionernes finansiering staten, der kan fastsætte regler om tilbageførsel af midlerne til kommunerne. Den forventede merindtægt stammer fra aktivitet på det somatiske og psykiatriske hospitalsområde. Det somatiske hospitalsområde står for ca. 85 % af indtægterne, det psykiatriske hospitalsområde for ca. 5 % og praksisområdet for ca. 10 %. Statsligt aktivitetsafhængigt bidrag Det forventes pt., at regionen opnår det forudsatte statslige aktivitetsafhængige bidrag på 850,9 mio. kr. 76

156 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 77 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag Finansielle poster Udgangspunktet for beregningerne er den faktiske udvikling til og med medio november 2013 samt konsekvenserne af bevillingsændringerne under såvel driftsrammen som investeringsrammen. Likviditetsforudsætningerne kan nu beregnes til en gennemsnitlig kassebeholdning på årsbasis på 3,4 mia. kr. og 1,4 mia. kr. i deponerede midler. Det vil sige samlet knap 5,0 mia. kr., som forrentes. Den gennemsnitlige forrentningsprocent skønnes fortsat til ca. 1 % p.a. I forhold til det vedtagne budget 2013 forventes den gennemsnitlige likvide beholdning forøget med 1,2 mia. kr. grundet tidsforskydninger fra 2012 til 2013 og bedre driftsresultat Den langfristede gæld som forrentes er 5,0 mia. kr., men den gennemsnitlige sammenvejede forretningsprocent bliver 1,7 % p.a. mod budgetteret 1,9 % p.a. Renteudgifter og indtægter Renter Mio. kr. Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Korrektioner 4 ØR Nyt budget 2013 Forventet regnskab 2013 Forventet afvigelse Renteindtægter -35,3-43,3-3,0-46,3-46,3 0,0 Renter af likvide aktiver -18,0-32,0-3,0-35,0-35,0 0,0 Renter af kortfristede gæld 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter af langfristet tilgodehavender i øvrigt -17,3-11,3 0,0-11,3-11,3 0,0 Renteudgifter 105,9 91,4 0,0 91,4 91,4 0,0 Renter af kortfristede gæld 10,0 7,5 0,0 7,5 7,5 0,0 Renter af langfristet gæld 95,9 83,9 0,0 83,9 83,9 0,0 Kurstab og kursgevinster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter m.v. i alt 70,6 48,1-3,0 45,1 45,1 0,0 Nettorenteudgiften i 2013 forventes at blive 45,1 mio. kr. svarende til en forbedring på 3,0 mio.kr. i forhold til vurderingen i 3. økonomirapport. I forhold til oprindeligt budget 2013 er der tale om en nettoforbedring på 25,5 mio. kr. Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 35 mio. kr. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på ca. 1 % p.a. svarende til budgetforudsætningerne. Der forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i 2013 på 3,4 mia. kr. til forrentning, heraf er 3,2 mia. kr. placeret i obligationer. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 0,0 % på bankindskud og 1,1 % p.a. i afkast på obligationsbeholdningen. Renteindtægter af kortfristede tilgodehavender er budgetteret til 0 mio.kr, som er i overensstemmelse med regnskab Renter af langfristede tilgodehavender forventes fortsat at udgøre 11,3 mio. kr. svarende til niveauet i 3. økonomirapport Indtægterne er især afkast af deponerede midler. Der forventes en forrentningsprocent på 1,0 % p.a. vedrørende de deponerede midler mod oprindeligt budgetteret 1,5 % p.a. Renter af kortfristet gæld skønnes til en samlet udgift på 7,5 mio.kr., hvilket er uændret i forhold til 3 økonomirapport Renteudgifterne vedrører især udgifter til patienterstatninger. Renter af langfristet gæld i 2013 forventes at andrage 83,9 mio. kr. svarende til niveauet i 3. økonomirapport Dette er en forbedring i forhold til det vedtagne budget 2013 på 12 mio. kr. 77

157 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 78 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Den gennemsnitlige rentesats kan beregnes til 1,7 % p.a. for hele låneporteføljen for Der er kalkuleret med en rente på 0,25 % p.a. på de variabelt forrentede lån. Den langfristede gæld for 2013 fordeler sig med 51 % til fast rente og 49 % med variabel forrentning. Kurstab og kursgevinster. Der budgetteres ikke med kurstab. Fordelingen af regionens udgifter og indtægter vedrørende renter Investeringsudgifter for social- og specialundervisningsområdet finansieres af regionen og tilbagebetales som forrentning og afskrivning via den kommunale takstbetaling på området. Forrentningen fastsættes på basis af markedsrenten. I 2013 bliver renten fastsat pr. 1. april 2013 og udgør 2,37 % p.a. beregnet ud fra et 20-årigt fastforrentet lån i KommuneKredit. Med hensyn til social- og specialundervisningsområdet udgør beregningsgrundlaget for renteberegningen værdien af de materielle anlægsaktiver tilknyttet området samt årets nettodriftsudgifter og årets investeringer. Den resterende del af renteudgifterne fordeles herefter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen mellem sundhedsområdet og regional udvikling ud fra årets omkostninger på de to områder. Den forventede fordeling ser således ud: Rentefordeling (mio.kr.) Renter sundhed 32,3 Renter social- specialundervisning 12,8 Renter regional udvikling 0 I alt 45,1 78

158 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 79 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner Den samlede likviditetsvirkning af budgetkorrektioner i rapporten kan specificeres som følger: Likviditetsvirkning af budgetkorrektioner 1) Primo kassebeholdning 2013 (mio. kr.) 2.306,6 Kasseforbrug i oprindelig budget 2013 mio.kr. -31,2 Kassetrækket i tidligere økonomirapporter 2) ,5 Samlet kassetræk efter 3. økonomirapport ,7 Budgetteret kassebeholdning ultimo 2013 med justeringer 873,9 Regional udvikling - Nettopåvirkning af kassebeholdningen -1,0 Udbetalinger af afgivne tilsagn -79,8 Nye tilsagn i ,8 Ændringer i 4. økonomirapport 2013 Driftsbudgettet 761,3 Sundhedsområdet 673,8 Social- og specialundervisning 14,5 Regional udvikling 160,3 Administration -87,3 Investeringsbudgettet 816,0 Sundhedsområdet 801,6 Socialområdet 14,5 Ændringer i finansielle budgetposter -338,6 Finansiering, sundhed 0,0 Finansiering, regional udvikling 0,0 Renter 3,0 Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende -223,8 Afdrag på lån 0,0 Låneoptagelse -117,8 Ændringer i alt ved 4. økonomirapport 1.238,7 Ultimo kassebeholdning 2013 (udfra bevillinger) 2.111,6 1) Det er forudsat at alle budgetændringer har likviditetsvirkning i ) Korrektioner ved 3. og 4. Økonomirapport 2012, med likviditetsvirkning i 2013, samt 1., 2. og 3. Økonomirapport Korrektionerne i denne rapport indebærer en likviditetsforøgelse på 1.238,7 mio. kr., som kan henføres til overførsler ud af 2013 samt mindreforbrug, modgået af ændringer i de finansielle budgetposter. Med budgetkorrektioner i denne rapport udgør ultimobeholdningen herefter 2.111,6 mio. kr., hvilket er større end den forudsatte ultimolikviditet i budget 2013 på -157 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning til forrentning og opgjort efter kassekreditreglen i 2013 skønnes at udgøre godt 3,4 mia. kr. 79

159 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 80 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Øvrige finansposter De budgetterede forskydninger på øvrige finansposter fremgår af tabellen nedenfor: Mio. kr. Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Korrektioner 4 ØR Nyt budget 2013 Forventet regnskab 2013 Forventet afvigelse Kortfristede tilgodehavender 0,0-45,0 0,0-45,0-45,0 0,0 Kortfristede tilgodehavender hos staten tidligere år -209,3-215,8 0,0-215,8-215,8 0,0 Kortfristede tilgodehavender (mellemregning kvalitetsfond 2013) -507,0-595,9 219,1-376,8-376,8 0,0 Langfristede tilgodehavender -88,5-38,0 4,7-33,3-33,3 0,0 Deponerede midler kvalitetsfonden inkl. renter 338,0 334,6 0,0 334,6 334,6 0,0 Finansforskydninger i alt -466,8-560,1 223,8-336,3-336,3 0,0 Afdrag 346,2 331, ,7 331,7 0,0 Lånoptagelse -209,6-295,9 117,8-178,1-178,1 0,0 Netto afdrag 136,6 35,8 117,8 153,6 153,6 0,0 Finansiering i alt -330,2-524,3 341,6-182,7-182,7 0,0 Forskydninger i kortfristede og langfristede tilgodehavender Ændringer i kortfristede tilgodehavender vedrører udbetaling til statslige midler samt frigivelse af deponerende midler til finansiering af udgifter til kvalitetsfondsprojekter. Det forudsættes, at mellemfinansieringen, likviditetsudlægget, er afviklet ved udgangen af Dette giver en likviditetsforværring på 219,1 mio.kr. i forhold til 3. økonomirapport 2013 svarende til det mindre investeringsforbrug på kvalitetsfondsprojekterne. De hensatte midler i kvalitetsfonden anvendes i takt med ministeriets godkendelse af de enkelte projekter. Ændringerne i langfristede tilgodehavender er knap 5 mio. kr. og vedrører især deponering for indgåelse af supplering af regionens lejemål i Borgervænget til IMT- virksomheden. Sagen er tiltrådt af regionsrådet i september Det samlede deponerede beløb forventes, at udgøre godt 1.5 mia. kr. ved udgangen af Dette under forudsætning af, at staten udbetaler den statslige finansiering til de projekter, hvor der er givet endeligt tilsagn. Nedenfor er vist udviklingen i deponerede midler i Mio. kr. Primo 2013 Ændring Ultimo 2013 Deponeringer vedr. Nesa-midler 78,1-78,1 0,0 Deponeringer vedr. Kvalitetsfondsmidler 983,0 72, ,9 Deponeringer vedrørende lejemål m.v. 390,0 48,0 438,0 Deponerede beløb i alt 1.451,1 42, ,9 Øvrige langfristede tilgodehavender 25,0-3,2 21,8 I alt 1.476,1 39, ,7 80

160 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 1 - Side 81 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 1 Afdrag på lån og lånoptagelse I budget 2013 er der forudsat en langfristet gæld primo året på 5.123,9 mio. kr. og en ultimo gæld på 4.987,3 mio. kr. Afdrag og lånoptagelse i budget 2013 og nu forventet i 2013 fordeler sig således: Mio. kr. løbende - priser B 2013 Nu forventet 2013 Langfristet gæld primo året*) ,9-5081,5 Afdrag 330,4 315,9 Afdrag på Socialinstitution 15,8 15,8 Delvis lånoptagelse -144,6-80,1 Ordinær refinansiering uden dispensation -41,2-41,2 Lån optagelse energipulje -19,8-56,8 Lån til projekt vedr. Dansk Hovedpinecenter -4,0 0 Lån - og afdrag, netto 136,6 153,6 Langfristet gæld ultimo året , ,9 *Ultimo 2012 var gælden på 5.081,5 mio.kr. I forhold til det vedtagne budget 2013 er der en nettoændring på 59,4 mio.kr. 81

161 4. økonomirapport 2013 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 1 af 34 Region Hovedstaden 4. økonomirapport 2013 Bilag 2 November

162 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 2 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Indholdsfortegnelse Bilag 2.1 Bevillingsændringer... 3 Bilag 2.2 Forventede overførsler på driftsområdet Bilag 2.3 Forventede overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsmidler) Bilag 2.4 Omkostningselementer Bilag 2.5 Pengestrømsopgørelse Bilag 2.6 Supplerende oplysninger Bilag Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet 32 Bilag Supplerende oplysninger til Administrationsområdet

163 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 3 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.1 Bevillingsændringer Beløb i kr., i 2013-priser Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb 2014 Amager Hospital Drift DÆMP overførsel HvH-AmH i Resultat Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -290 Resultat Drift Korrektion til Ældreplan Studeiafgift HvH overførsel til BFH kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Korrektion til indkøbsbesparelse Brandbekæmpelsesundervisning til PCK Brandbekæmpelsesundervisning til PCK, RHP (3 mdr. 2012) Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Justering af indtægtsbudget,medicinsærydelser Fordeling PHD midler Incitamentspulje Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Social kapital Nem SMS ovf. til hospitaler Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Forventet mindreaktivitet Overførsel til Bispebjerg og Frederiksberg Virtuelt amputations center - budget Virtuelt amputations center - budget Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og al Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknis Projektkatalog over energiprojekter udvikles (BFH,HVH,NOH) 400 3

164 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 4 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Forventet overførsler på anlæg (BFH, GEH) Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 524 Resultat Bornholms Hospital Drift kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Korrektion til indkøbsbesparelse Nem SMS ovf. til hospitaler LED pulje ovf Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Tarmkræftscreening etablering af screeningssekretariat Samarbejdsaftale om kliniks immunologisk afdeling Afhentning af blodprøver hos praktiserende læger Overflytning af mindreforbrug Justeret indretning og istandsættelse, akutklinik 900 Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Fra bord til jord Forventet overførsler på anlæg (GLO, BOH) Apparatur tarmkræftscreening Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -168 Resultat Gentofte Hospital Drift Yderligere mindreakt nye visitationsretningslinjer rygpt_geh kompensation af forventet medicinvækst Reduktion 2 apopleksisenge_geh Korrektion til indkøbsbesparelse Korrektion til indkøbsbesparelse ej varig Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Fordeling PHD midler i Nem SMS ovf. til hospitaler Hjerte CT_GEH Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Atopisk dermatitis og bindevævssygdomme Søvnapnø - udredningsgaranti, Lungemedicinsk afd PCI-flytning i 2011: Tilretning af indtægtsbudget Mindreindtægt RFA'ere og ICD'ere Resultat

165 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 5 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb 2014 Investeringer Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur Forventet overførsler på anlæg (BFH, GEH) Indretning og ombygning af Grafisk enhed Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Glostrup Hospital Drift kompensation af forventet medicinvækst Øjenfotografering diabetespt Fordeling PHD midler Social kapital OPI pulje Glostrup kognitiv stimulerende miljø OPI pulje Glostrup - UV ventilationsluft Nem SMS ovf. til hospitaler LED pulje ovf Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Projekt for unge hjerneskadede, kommunal medfinansiering Samarbejde med kommuner om svage Forventet mindreaktivitet OPI-projekt Omlægning til dobbeltoperationer på øjenafdelingen Forventet overførsel 2014_GLH Resultat Investeringer Dansk Hovedpinecenter Grønt tag og helende arkitektur Forventet overførsler på anlæg (GLO, BOH) Apparatur Etablering af Videncenter for hjælpemidler Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Herlev Hospital Drift kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Korrektion til indkøbsbesparelse Korrektion til indkøbsbesparelse ej varig Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Justering af indtægtsbudget,medicinsærydelser Fordeling PHD midler PRIS Nem SMS ovf. til hospitaler Fælles udd. på tværs af sekt LED pulje ovf Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger 234 5

166 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 6 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Overførsel af mindreforbrug 2013 til 2014, HEH Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Forventet mindreaktivitet Udd. beskrivende Radiografer Virtuelt amputations center - budget Virtuelt amputations center - budget Resultat Investeringer reflexteknisk omplacering anlæg Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Solcelleanlæg bygning Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Forventet overførsler på anlæg - HEH Resultat Nordsjællands Hospitaler Drift Udgifter vedr. etablering af Sundhedshus Diverse fremrykkede renoveringsprojekter FSH Vågeblusudg. HØH og ESB 2. halvår kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Kor nye visitationsretningslinjer rygpt_noh Reduceret MR kapacitet ifm udskiftning af apparatur Øjenfotografering diabetespt Korrektion til indkøbsbesparelse Korrektion til indkøbsbesparelse ej varig Fordeling PHD midler i OPI pulje Nord - Udvikling sengekoncept Nem SMS ovf. til hospitaler LED pulje ovf CGM monitorering Nordsjællands Hospital Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Laboratorieprøver, meraktivitet Nordsjælland Forventet mindreaktivitet Subkutan immunglobelinbehandling_pumper Udd. beskrivende Radiografer Vågeblusudgifter HLH Forventet merforbrug 2013 NOH Tilbagebetaling af ejendomsskat og dækningsbidrag_høh Virtuelt amputations center - budget

167 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 7 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Virtuelt amputations center - budget Justeret indretning og istandsættelse, akutklinik 700 Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Afslutning forebyggelse af vandskader efter skybrud Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Affaldskværn til madaffald Apparatur tarmkræftscreening Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Hvidovre Hospital Drift Korrektion: Udmøntning af B2013 på fødselsområdet Korrektion til Ældreplan DÆMP overførsel HvH-AmH Studeiafgift HvH overførsel til BFH kompensation af forventet medicinvækst Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Ændring vedr. lægesekretærudd RHP/HvH Fordeling PHD midler Social kapital OPI pulje, Hvidovre solafskærmning m.v Fælles udd. på tværs af sekt LED pulje ovf Intensiv - 1,4 IM seng Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Efteruddannelse af kræftkirurger(tarmkræft) Forventet mindreaktivitet Tilretning til forventet regnskab Patienttransport - kompensation Udd. beskrivende Radiografer Virtuelt amputations center - budget Virtuelt amputations center - budget Tilbageførsel af Videncenter amputation sag Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Affaldskværne til madaffald Vandkøling af frysere og kølehotel Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr

168 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 8 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb 2014 Resultat Rigshospitalet Drift kompensation af forventet medicinvækst Korrektion til indkøbsbesparelse Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Justering af indtægtsbudget,medicinsærydelser Allogene knoglemarvstransplantationer Allogene knoglemarvstransplantationer_engangs Kapacitetsudvidelse, parathyroidea Fordeling PHD midler Incitamentspulje i Social kapital Kapacitetsudvidelse, parathyroidea_engangs Hjemmehæmodialyse CEKU ovf fra Rigshospitalet til HRU CEKU ovf. fra Rigshospitalet til HRU Overførsel til Rigshospitalet Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Hjemmeside vedr. palliationsområdet Assisteret p-dialyse_rh Kæbeanomalier Resultat Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Forsyninger mv - rådighedsbeløb finansiering kølekap Etablering af kølekapacitet Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Den Præhospitale virks. Drift Diverse rekrutteringsopgaver Fordeling PHD midler Ovf. fra DPV til IMT Resultat Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV -980 Resultat -980 IMT Drift Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Fremrykning af indkøb Overførsler IMT Ovf. fra DPV til IMT Nem SMS ovf. til hospitaler

169 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 9 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb CVI telefoni KPUK til IMT Patioenbefordring, aflønning af projektmedarbejder 500 Resultat Investeringer reflexteknisk omplacering anlæg Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -658 Resultat HRU Drift Overførsler HRU Styrket ledelse af forskning KPLL ovf. til HRU fra KPR CEKU ovf fra Rigshospitalet til HRU CEKU ovf. fra Rigshospitalet til HRU Akutmodtagelser behandlermodul Lægeligvidereudd. ovf. til HRU Lægeligvidereudd. ovf. til HRU LLV.KL basis udd. Almen medicin Kompetance udv. medicinske afd Kompetenceudvikling vedr palliative enheders udv. funktion LLV-KL basisudd. Almen medicin Indretning - HRU Resultat Apoteket Drift Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Fremrykning af indkøb Lagerforøgelse Apotek Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Resultat Sygehusbehand udf. Region Drift Korrektion til indkøbsbesparelse Resultat Fælles drift på sundhed Drift Korrektion: Udmøntning af B2013 på fødselsområdet Korrektion til Ældreplan Yderligere mindreakt nye visitationsretningslinjer rygpt_geh Udgifter vedr. etablering af Sundhedshus Diverse fremrykkede renoveringsprojekter FSH Vågeblusudg. HØH og ESB 2. halvår kompensation af forventet medicinvækst Kor nye visitationsretningslinjer rygpt_noh Reduceret MR kapacitet ifm udskiftning af apparatur Reduktion 2 apopleksisenge_geh

170 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 10 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Korrektion til indkøbsbesparelse Korrektion til indkøbsbesparelse ej varig Justering af indtægtsbudget,behandlingsindtægter Justering af indtægtsbudget,medicinsærydelser Fremrykning af indkøb Diverse rekrutteringsopgaver Lagerforøgelse Apotek Allogene knoglemarvstransplantationer Allogene knoglemarvstransplantationer_engangs Kapacitetsudvidelse, parathyroidea Overførsel Sundhedfælles Fordeling PHD midler Incitamentspulje Styrket ledelse af forskning PRIS Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i Trivsel i travlhed Org. ændring arrangementer Social kapital Patient impowerment engang Patient impowerment (fra 2014) Kapacitetsudvidelse, parathyroidea_engangs Hjemmehæmodialyse Akutmodtagelser behandlermodul Tjenestemandspension, øgede udgifter Sundhed fælles mindreforbrug CVI telefoni KPUK til IMT Ovf. mellem sundhed fælles og adm. engang, arb.miljø mv Lægeligvidereudd. ovf. til HRU Lægeligvidereudd. ovf. til HRU LLV.KL basis udd. Almen medicin Etablering Psyk info Dæmp følge op KPUK til KPR Kompetance udv. medicinske afd Fælles udd. på tværs af sekt LED pulje ovf Hjerte CT_GEH Korrektion SATS-puljeprojekter Ledsaget patientbehandling PCN Ændring Kontrakt vedr. Færørerne

171 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 11 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Intensiv - 1,4 IM seng CGM monitorering Nordsjællands Hospital Opsigelse lejemål Brøndy Kommune Opsigelse lejemål Brøndy Kommune KMF nye Satspuljeprojekter Patientstyrede senge KMF nye Satspuljeprojekter Patientstyrede senge Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Apparatur tarmkræftscreening Tarmkræftscreening etablering af screeningssekretariat Samarbejdsaftale om kliniks immunologisk afdeling Projekt for unge hjerneskadede, kommunal medfinansiering Etablering af Videncenter for hjælpemidler Samarbejde med kommuner om svage Kompetenceudvikling vedr palliative enheders udv. funktion LLV-KL basisudd. Almen medicin Hjemmeside vedr. palliationsområdet Atopisk dermatitis og bindevævssygdomme Søvnapnø - udredningsgaranti, Lungemedicinsk afd PCI-flytning i 2011: Tilretning af indtægtsbudget Efteruddannelse af kræftkirurger(tarmkræft) Forventet mindreaktivitet Assisteret p-dialyse_rh Subkutan immunglobelinbehandling_pumper Indretning - HRU Korrektion løn, sundfælles og adm Kæbeanomalier Indretning og ombygning af Grafisk enhed Patienttransport - kompensation Udd. beskrivende Radiografer Vågeblusudgifter HLH Mindreindtægt RFA'ere og ICD'ere Tilbagebetaling af ejendomsskat og dækningsbidrag_høh OPI-projekt Virtuelt amputations center - budget Virtuelt amputations center - budget Omlægning til dobbeltoperationer på øjenafdelingen Patioenbefordring, aflønning af projektmedarbejder Tilbageførsel af Videncenter amputation sag Justeret indretning og istandsættelse, akutklinik Resultat

172 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 12 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb 2014 Investeringer reflexteknisk omplacering anlæg Salg af Helsingør Salg af ejendom - Brønshøjvej Salg af ejendom - Bjarnehøjvej Undersøgelse af muligheder for at afsætte affaldsfraktioner Kortlægning og afprøvning af muligheden for at bruge varmen Forundersøgelse af muligheder for naturlig ventilation og al Forundersøgelse af muligheder for køling med vand til teknis Projektkatalog over energiprojekter udvikles (BFH,HVH,NOH) Fra bord til jord Affaldsterminal tilpasset omgivelser og arkitektur Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Grønt tag og helende arkitektur Solcelleanlæg bygning Affaldskværne til madaffald Vandkøling af frysere og kølehotel Affaldskværn til madaffald Apparatur Resultat Praksis (sygesikring) Drift Overførsler KPR KPLL ovf. til HRU fra KPR Org. ændring arrangementer KPR mindreforbrug Dæmp følge op KPUK til KPR Afhentning af blodprøver hos praktiserende læger Tilretning til forventet regnskab Laboratorieprøver, meraktivitet Nordsjælland Resultat Psykiatri, behandling Drift kompensation af forventet medicinvækst Brandbekæmpelsesundervisning til PCK Brandbekæmpelsesundervisning til PCK, RHP (3 mdr. 2012) Ændring vedr. lægesekretærudd RHP/HvH Drift vedr. Sct. Elisabeth Fordeling PHD midler Trivsel i travlhed OPI pulje Psyk - Ny psyk. seng Nem SMS ovf. til hospitaler Etablering Psyk info LED pulje ovf Korrektion SATS-puljeprojekter Ledsaget patientbehandling PCN

173 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 13 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Ændring Kontrakt vedr. Færørerne Opsigelse lejemål Brøndy Kommune Opsigelse lejemål Brøndy Kommune KMF nye Satspuljeprojekter Patientstyrede senge KMF nye Satspuljeprojekter Patientstyrede senge Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Kompensation for konvertering af tjenestemandsstillinger Samarbejde med kommuner om svage Overførsel til 2014 RHP Resultat Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Psykiatri, social Drift Planlagt overførsel til 2014 vedr. SOSU-elever Lavere belægning på tilbud Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme Resultat Investeringer Omplacering ml. drift og lokal investeringsramme nulstilling sag fra 2013 til varig Resultat Den Sociale Virksomhed Drift Ændring i aktivitet Planlagt overførsel til Resultat Investeringer Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de nulstilling sag fra 2013 til varig Resultat Kollektiv trafik Drift Overførsel Regional udvikling Omplacering Kollektiv trafik og Erhverv Resultat Erhvervsudvikling Drift Overførsel Regional udvikling Omplacering Kollektiv trafik og Erhverv Resultat Miljøområdet Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Øvrig regional udvikling Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Administration - Koncern Drift Fremrykning af indkøb i Org. ændring arrangementer Patient impowerment engang

174 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 14 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Patient impowerment (fra 2014) OPI pulje, Hvidovre solafskærmning m.v OPI pulje Glostrup kognitiv stimulerende miljø OPI pulje Psyk - Ny psyk. seng OPI pulje Glostrup - UV ventilationsluft OPI pulje Nord - Udvikling sengekoncept Tjenestemandspension, øgede udgifter Nem SMS ovf. til hospitaler Ovf. mellem sundhed fælles og adm. engang, arb.miljø mv Korrektion løn, sundfælles og adm Overførsel til administration Resultat Investeringer reflexteknisk omplacering anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Byggesagsstyring Investeringer Kontrakt om totalrådgivning og bevilling projektering Ombygning etape Konsekvenser sager efter 3 ør - netto Forventede overførsler, netto KF projekter KF-projekter - Tilpasning af rådighedsbeløb til FR Resultat Total Resultat Total Resultat Finansiering Finansielle poster Økonomiafdelingen Renter Finansiering ved 4. ØR Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende Finansiering ved 4. ØR Låneoptagelse Finansiering ved 4. ØR Finansiering i alt Resultat Hovedkassen Kassetræk (-) / kassehenlæggelse (+) Økonomiafdelingen Renter Finansiering ved 4. ØR Ændring, kort- og langfristede tilgodehavende Finansiering ved 4. ØR Låneoptagelse Finansiering ved 4. ØR Finansiering i alt Amager Hospital Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 290 Resultat Bispebjerg og Frederiksberg Drift Overførsel til Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Anlæg Forventet overførsler på anlæg (BFH, GEH)

175 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 15 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr -524 Resultat Bornholms Hospital Drift Overflytning af mindreforbrug Anlæg Forventet overførsler på anlæg (GLO, BOH) Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 168 Resultat Gentofte Hospital Anlæg Forventet overførsler på anlæg (BFH, GEH) Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Glostrup Hospital Drift Forventet overførsel 2014_GLH Anlæg Dansk Hovedpinecenter Forventet overførsler på anlæg (GLO, BOH) Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Herlev Hospital Drift Overførsel af mindreforbrug 2013 til 2014, HEH Anlæg Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Forventet overførsler på anlæg - HEH Resultat Nordsjællands Hospitaler Drift Forventet merforbrug 2013 NOH Anlæg Afslutning forebyggelse af vandskader efter skybrud Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Hvidovre Hospital Drift Tilretning til forventet regnskab Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 352 Resultat Rigshospitalet Drift Overførsel til Rigshospitalet Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Forsyninger mv - rådighedsbeløb finansiering kølekap Etablering af kølekapacitet Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr Resultat Den Præhospitale virks. Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV 980 Resultat 980 IMT Drift Overførsler IMT Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Tilpasning af rammer til standardiseret medicotekn. udstyr 658 Resultat HRU Drift Overførsler HRU

176 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 16 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Lægeligvidereudd. ovf. til HRU Resultat Fælles drift på sundhed Drift Overførsel Sundhedfælles Sundhed fælles mindreforbrug Lægeligvidereudd. ovf. til HRU Anlæg Salg af Helsingør Salg af ejendom - Brønshøjvej Salg af ejendom - Bjarnehøjvej Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Praksis (sygesikring) Drift Overførsler KPR KPR mindreforbrug Tilretning til forventet regnskab Resultat Psykiatri, behandling Drift Drift vedr. Sct. Elisabeth Overførsel til 2014 RHP Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Psykiatri, social Drift Planlagt overførsel til 2014 vedr. SOSU-elever Lavere belægning på tilbud Resultat Den Sociale Virksomhed Drift Ændring i aktivitet Planlagt overførsel til Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Forundersøgelse for alternative opvarmningsmuligheder på de -150 Resultat Kollektiv trafik Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Erhvervsudvikling Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Miljøområdet Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Øvrig regional udvikling Drift Overførsel Regional udvikling Resultat Administration - Koncern Drift Overførsel til administration Anlæg Forventet overførsler anlæg (AMH,NOH,HVH,RH,DPV,IMT,4200,DSV Resultat Byggesagsstyring Anlæg Kontrakt om totalrådgivning og bevilling projektering Ombygning etape Konsekvenser sager efter 3 ør - netto

177 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 17 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Firmanavn Område Sags nr. Sagstitel Beløb 2013 Beløb Forventede overførsler, netto KF projekter KF-projekter - Tilpasning af rådighedsbeløb til FR Resultat Total Kasseopgørelse Resultat Ændringer i omkostningselementer Glostrup Hospital Afskrivninger Tilpasning af afskrivninger Herlev Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge Ændring af omkostningsbevillinger, HEH Hensættelse til tjenestemandspension Ændring af omkostningsbevillinger, HEH Afskrivninger Ændring af omkostningsbevillinger, HEH IMT Forskydning i hensættelse til feriepenge Ændring af omkostningsbevillinger Lagerforskydning Ændring af omkostningsbevillinger Afskrivninger Ændring af omkostningsbevillinger HRU Forskydning i hensættelse til feriepenge Ændring af omkostningsbevillinger Hensættelse til tjenestemandspension Ændring af omkostningsbevillinger -400 Apoteket Lagerforskydning Fremrykning af indkøb Lagerforøgelse Apotek Afskrivninger Tilpasning af afskrivninger 500 Administration - Koncern Lagerforskydning Fremrykning af indkøb Total Balancen Modpost til omkostningselementer

178 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 18 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.2 Forventede overførsler på driftsområdet kr. Overførsel til 2014 Amager Hospital 0 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Tidsforskydninger Overførsel af saldi på flerårige projekter (ekskl. projekter i Navision) Tværsektoriel ForskningsEnhed Periodeforskydning løn og øvrig drift Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke varige driftsformål inden for 0,4% af nettobevillingen Øvrige overførsler Etableringsudgifter Enstrenget Akut System Bornholms Hospital Tidsforskydninger Overførsel af saldi på flerårige projekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke varige driftsformål inden for 0,4% af nettobevillingen 400 Gentofte Hospital 0 Glostrup Hospital Tidsforskydninger Projekt "Vestegnen til Skagen - et psykelløb for Sundhed" 37 Projekt Shared Care 740 Personalepolitiske midler modtaget i 3ØR Arbejdsmiljøprojekter, arbejdspsykolog ansat Trepartsmidler, restbeløb der ikke er anvendt i Delvis finansiering istandsættelse af lokaler i Ringvejsblokken forsinket pga. EU-udbud Herlev Hospital Tidsforskydninger Center for Socialpædiatri 100 Trivsel i Travlhed 50 Projekt neurologisk afd. 500 Projekt 50 mio. kr. pulje 363 Kvalitetspris 60 Risikopatienter 574 Genetablering af akutteam

179 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 19 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Projekt medicinsk afd. O vedr. udsatte borgere Videreuddannelse sygeplejersker 400 Tidsforskydning etablering af fryserum CTS projekt 750 LED pulje udmøntet i 4. ØR Nordsjællands Hospital Merforbrug sfa. mindreaktivitet Hvidovre Hospital Merforbrug Region Hovedstadens Psykiatri Tidsforskydninger Periodeforskydninger i mindre renoverings- og istandsættelsesprojekter Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger vedrørende igangværende puljeprojekter 620 Periodeforskydninger vedrørende tværsektorielle projekter Periodeforskydninger vedr. SATS-puljeprojekter Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke-varige formål, 0,4 % af nettobevilling Rigshospitalet Tidsforskydninger Periodeforskydninger vedrørende forsknings- og uddannelsesprojektmidler Periodeforskydninger i mindre uafsluttede byggearbejde Periodeforskydninger i projekter under puljer vedr. arbejdsmiljø mv. 750 Periodeforskydninger vedrørende renovering og vedligeholdelse 892 Periodeforskydninger vedrørende løn Periodeforskydninger vedrørende udviklingsprojekter Periodeforskydninger vedrørende mindre anskaffelser Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke-varige formål, 0,4 % af nettobevilling IMT Tidsforskydninger Driftshandleplanen Ombygning Borgervænget ABT, Klinisk integreret hjemmemonitorering Diverse mindre projekter HRU Tidsforskydninger Uddannelsesmidler Lederuddannelsesprogram mv

180 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 20 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Sygehusbehandling udenfor regionen 0 Fælles driftsudgifter Tidsforskydninger Den ældre medicinske patient Telemedicin Innovative hygiejneprodukter mv Samarbejde med kommuner mv Personaleforanstaltninger Nye uniformer Forskning mv Decentrale enheder tidsforskydninger Bedre patienttøj Etablering af ekstra praktikpladser Øget kommunikationsindsats på kræftområdet Praksis Praksisplanlægning Praksiskonsulenter mv Socialpsykiatri SOSU-praktikanter, forsinket afregning Den Sociale Virksomhed Vedligehold, diverse opgaver Køretekniske kurser 53 SOSU-praktikanter, forsinket afregning Solvang, istandsættelsesprojekt 100 Geelsgårdskolen, etablering af administrative arbejdspladser 750 Geelsgårdskolen, renovering vedr. spor 2 og Lyngdal, uddannelsesprojekt 165 Klintegården, projekt Social Kapital 576 Solgaven, uddannelse 215 Kollektiv trafik Overførsler Erhvervsudvikling Overførsler Miljøområdet Overførsler Øvrig regional udvikling

181 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 21 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Overførsler Fælles administration Tidsforskydninger Agenda 21 mv IT-systemer og konsulenter projekter mv Fysisk udryk på Regionsgården Kommunikationsprojekter Personaleforanstaltninger mv Tilbageholdenhed inden for 0,4% af driftsrammen Overførsel til ikke-varige formål, 0,4 % af nettobevilling I alt

182 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 22 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.3 Forventede overførsler på investeringsområdet (ekskl. kvalitetsfondsmidler) kr. Overførsel til 2014 Amager Hospital Lokal investeringsramme Samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse 775 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Videre planlægning af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Helhedsplanskonkurrence for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg Energibesparende foranstaltninger BBH Projektforslag om konvertering af fjernvarme - BBH 147 Køl i bygning 7 (lånefinansieret) - BBH -352 LED lys i tunnel (lånefinansieret) - BBH Køl i centralkøkken (lånefinansieret) - BBH Medicoteknik rammebevilling - BBH 220 Ramme til anskaffelse af el-senge - BBH 558 Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur FRH 274 Kræftbehandling - rammebev. < 2,5 mio kr. - FRH 121 Ramme til medicoteknisk udstyr FRH Udvidelse af skopifunktionen Udvidelse af akutmodtagelsen Fortrolig sag RR Sag Genhusning af somatiske funktioner forud for byggeri til Ny Psykiatri Bispebjerg Bornholm Hospital -326 Søvandskøling med solceller m.v Fra bord til jord 250 Gentofte Hospital Lokal investeringsramme Patientbygning/ Sydfløjen (1.deletape af renovering /ombygning) Energibesparende foranstaltninger Renoveringsprojekter fra renoveringspuljen Grundvandskøl, solceller og grønne tage - Bæredygtige, innovative løsninger Forebyggelse af vandskader efter skybrud Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) 600 Ramme til medicoteknisk udstyr Glostrup Hospital Lokal investeringsramme 800 Parkeringshus, kølecentral og nødstrømsanlæg ifm. neurorehabiliteringshus

183 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 23 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Bygherrerådgivning og projektkonkurrrence for neurorehabiliteringshus -798 Videnscenter for rygsygdomme og neurologi m.m Naturstensgulv, forhal - udbedringsarbejder (forligssag) Forarbejder vedrørende trafikale omlægninger Herlev Hospital Ramme til anskaffelse af el-senge Onkologisk ambulatorium Transformer til eksisterende nødstrømsanlæg Projektforslag for nyt nødstrømsanlæg Forebyggelse af vandskader efter skybrud 600 Anskaffelse af urologisk robot, Herlev -310 Energibesparende foranstaltninger 2010 (4 enkeltproj.) Etablering kvinde/barn center (B ) 29 Gastroenheden, endoskopi- og ambulatoriekapacitet (B ) inkl. TB Herlev Hospital - flytning og rokader ( ) Medicoteknik rammebevilling -229 Mindre projekter med statslig medfinansiering Onkologisk ambulatorium - projektforslag (hp) 33 PET/CT scanner (klinisk fysiologisk afd) Renovering Radiokemisk Laboratorium 100 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Udskiftning af Stråleacceleratorer på Herlev Hospital -87 Udvidelse af operationskapaciteten (hp) Ventilationsanlæg og hovedstrømforsyning (hp) - lånefinansieres Sag nr. 11 på RR d.15. november anskaffelse CT-scanner Samling af urologiske funktioner Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger 500 Ramme til renoveringsprojekter Ramme til energibesparende foranstaltninger - efterår 2012 (lånefinansieret) Forarbejder vedr. trafikale foranstaltninger ifm. udbygningsaftale om trafikal infrastruktur Samling af sterilcentraler, 2. etape Solcelleanlæg bygning Nordsjællands Hospital Ramme til anskaffelse af el-senge 758 Ombygning og rokader på Hillerød Hospital -735 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Fjernvarmekøling Hvidovre Hospital Lokal investeringsramme Renovering af tag og ventilation på Undervisningsbygningen Dialysesatellit (B ) Udvidelse af kirurgisk ambulatorium B Udvidelse og modernisering af sterilcentral B

184 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 24 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Medicoteknisk apparatur - lånepulje Ombygninger og apparatur ifm. patologiflytninger -737 Fortrolig sag RR Sag IT-, Medico- og Telefonivirksomheden IT-strategi Den Præhospitale Virksomhed Lokal investeringsramme Region Hovedstadens Psykiatri Lokal investeringsramme PC Hvidovre, enestuer, etape Tilskud fra ISM, enestuer PC Hvidovre Forarbejder til 2. etape af udvidet kapacitet PC Ballerup PC Glostrup, Renovering af tage Modernisering af badeværelser, udgiftsbevilling Psyk. Center Ballerup, akutmodtagelse og enestuer (B ) Udbygning enestuer, udgiftsbevilling 137 Udbygning og modernisering, Retspsykiatrien, udgiftsbevilling 417 Udmøntning af midler til renoveringsprojekter Sengepladser B&U PC Glostrup - egenfinansiering 148 Genhusning af psykiatriske funktioner fra Bispebjerg Hospital på Gentofte Hospital Ny bygning ved PC Ballerup til Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Rigshospitalet Forarbejder vedr. omlægning og fornyelse af forsyningsområdet (lånoptagelse på 1,5 mio. i 2013 og i 2014 og 1 mio. i 2015) Samling af sterilcentraler, 1. etape - Rådighedsbeløb 320 Samling af sterilcentraler, 1. etape - Projektering m.v Udskiftning af vinduer (lånefinansieret) Anskaffelse af hyperpolarisator Partikelterapianlæg Forsyninger - varme, køl, tunneler, udførelse (lånoptagelse på 5,5 mio. i 2014, 11 mio. i 2015, 27 mio. i 2016 og 12 mio i 2017) - Rådighedsbeløb Etablering af tunnel til kommende patienthotel og administrationsbygning Medicoteknik rammebevilling Ramme til medicoteknisk udstyr Ramme til renoveringsprojekter Rammebevilling - Medicoteknisk apparatur Investeringsbevilling fondsdonation - Da Vinci robot 600 Pavillon til genhusning af H-bygning m.v Konvertering af varmesystemet fra damp til fjernvarmevand (lånefinansieret) Udbygning af neurointensiv Fælles projekter - sundhedsområdet

185 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 25 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag kr. Overførsel til 2014 Energibesparende investeringer, pulje (lånefinansieret) Medicoteknisk apparaturpulje 557 Renoveringspulje REFLEX (Økonomi-, indkøbs- og logistiksystem) El-senge til hospitalerne 200 Implementering af regionens skilteprogram Effektiviseringstiltag, pulje Kraghaveejendommene, byggemodningsbidrag Socialpsykiatri (RHP) 0,0 Den Sociale Virksomhed Investeringsramme Køb og ombygning af ejendom I alt

186 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 26 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.4 Omkostningselementer Dette bilag er en specifikation af omkostningselementerne under de enkelte virksomhedsafsnit fra bilag 1, 4. økonomirapport Mio. kr., 2013-pl Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bornholms Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 0,1-5,1 0,0-5,1-5,1 0,0 2,1 2,1 0,0 2,1 2,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10,3 10,3 0,0 10,3 10,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,5 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 11,5 3,6 0,0 3,6 3,6 0,0 14,3 19,1 0,0 19,1 19,1 0,0-0,3 10,5 0,0 10,5 10,5 0,0 55,8 76,4 0,0 76,4 76,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 81,3 109,6 0,0 109,6 109,6 0,0 3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 1,1 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,0 22,0 0,0 22,0 22,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 23,1 26,2 0,0 26,2 26,2 0,0 2,6 2,6 0,0 2,6 2,6 0,0 6,2 6,2 0,0 6,2 6,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 43,5 43,5 0,0 43,5 43,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 52,2 52,2 0,0 52,2 52,2 0,0 4,9 7,3 0,0 7,3 7,3 0,0 9,1 9,1 0,0 9,1 9,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 72,8 72,8 6,3 79,1 79,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 86,8 89,2 6,3 95,5 95,5 0,0 3,1 3,1-1,1 2,0 2,0 0,0 16,3 16,3-2,3 14,0 14,0 0,0 26

187 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 27 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2013-pl Nordsjællands Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Den Præhospitale Virksomhed IMT HRU Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 150,5 150,5 24,5 175,0 175,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 170,0 170,0 21,1 191,1 191,1 0,0 0,8 4,7 0,0 4,7 4,7 0,0 15,0 17,0 0,0 17,0 17,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 115,6 137,4 0,0 137,4 137,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 131,3 159,1 0,0 159,1 159,1 0,0 0,7 3,1 0,0 3,1 3,1 0,0 23,6 23,6 0,0 23,6 23,6 0,0-0,2-0,2 0,0-0,2-0,2 0,0 100,2 100,2 0,0 100,2 100,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 124,3 126,7 0,0 126,7 126,7 0,0 2,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 24,0 21,9 0,0 21,9 21,9 0,0 0,0-0,1 0,0-0,1-0,1 0,0 170,6 175,0 0,0 175,0 175,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 196,6 199,8 0,0 199,8 199,8 0,0 0,0 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,5 11,5 0,0 11,5 11,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,5 12,1 0,0 12,1 12,1 0,0 0,0 2,9-1,5 1,4 1,4 0,0 0,0 1,3 0,0 1,3 1,3 0,0 0,0 0,0-10,0-10,0-10,0 0,0 47,0 47,0 26,4 73,4 73,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 47,0 51,2 14,9 66,1 66,1 0,0 0,0 20,0 3,2 23,2 23,2 0,0 0,0 2,2-0,4 1,8 1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 27

188 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 28 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2013-pl Apoteket Sygehusbehandling udenfor regionen Fælles drift på sundhed Praksis Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatri) Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 22,2 2,8 25,0 25,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 1,1 1,1 0,0 1,1 1,1 0,0 0,0-2,3-66,0-68,3-68,3 0,0 9,8 9,8 0,5 10,3 10,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,0 8,7-65,5-56,8-56,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 116,0 0,0 116,0 116,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 116,3 0,0 116,3 116,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,8 16,8 0,0 16,8 16,8 0,0 14,0 14,0 0,0 14,0 14,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 57,8 57,8 0,0 57,8 57,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 88,7 88,7 0,0 88,7 88,7 0,0 0,2 0,2 0,0 0,2 0,2 0,0 0,5 0,5 0,0 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,4 8,0 0,0 8,0 8,0 0,0 28

189 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 29 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2013-pl Den Sociale Virksomhed Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljøområdet Øvrig regional udvikling Administration Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse 5,5 3,9 0,0 3,9 3,9 0,0 13,5 12,6 0,0 12,6 12,6 0,0 1,5 1,5 0,0 1,5 1,5 0,0 3,0 3,0 0,0 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10,3 11,4 0,0 11,4 11,4 0,0 8,8 8,3 0,0 8,3 8,3 0,0 23,6 24,2 0,0 24,2 24,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 0,0 3,8 3,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 4,1 0,0 4,1 4,1 0,0 0,0 2,3 0,0 2,3 2,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 0,0 2,3 2,3 0,0 8,0 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0-151,7-153,7 0,0-153,7-153,7 0,0 0,0 0,0-100,8-100,8-100,8 0,0 17,2 4,6 0,0 4,6 4,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 29

190 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 30 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Mio. kr., 2013-pl Total Total Omkostningselementer i alt Forskydning i hensættelse til feriepenge Hensættelse til tjenestemandspension Lagerforskydning Afskrivninger Forrentning Vedtaget budget Korrigeret budget Korrektioner Økonomirapport 4 Nyt budget Forventet regnskab Forventet afvigelse -126,5-147,9-100,8-248,7-248,7 0,0 55,3 74,7 0,6 75,3 75,3 0,0-21,1-14,8-2,7-17,5-17,5 0,0-0,5 7,9-176,8-168,9-168,9 0,0 899, ,6 57, , ,3 0,0 14,3 12,2 0,0 12,2 12,2 0,0 Omkostningselementer i alt 947, ,5-121, , ,3 0,0 30

191 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 31 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.5 Pengestrømsopgørelse Mio. kr., 2013-priser Budget 2013 Sundhed Social- og specialunde rvisning Regional udvikling Årets resultat 1) -102,6 584,9-25,4-6,9 552,7 Likviditetsreguleringer til årets resultat + afskrivninger 945, ,0 19,4 0, ,7 + intern forrentning 14,3 0,0 12,2 0,0 12,2 + lagerforskydninger -0,6-68,1 0,0 0,0-68,1 + hensættelse til feriepenge 43,9 66,3 1,7 6,1 74,1 + hensættelser til tjenestemandspensioner 141,6 132,7 3,5 0,0 136,2 - andre reguleringer, primo 0,0 0,0 + andre regulering, ultimo -150,7-239,7-3,4-5,7-248,7 A. Likviditetsvirkning af årets resultat 993,9 979,2 33,3 0, ,3 Likviditetsreguleringer vedrørende investeringer - køb af immaterielle anlægsaktiver + salg af immaterielle anlægsaktiver - køb af materielle anlægsaktiver 1.238, ,5-56,2 0, ,7 + salg af materielle anlægsaktiver +/- andre forhold B Likviditetsvirkning af investeringer , ,5-56,2 0, ,7 C. Årets samlede likviditetsvirkning (Årets resultat+a+b) -347,1-311,3-48,2-6,1-365,7 Likviditetsreguleringer til fælles og finansieringsposter +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån 209,6 178,1 - afdrag på eksterne lån -346,2-331,7 - forrentning af interne lån -14,3-12,2 +/- øvrige finansielle poster 466,8 336,3 D. Likviditetsvirkning af fælles og finansieringsposter 315,9 170,5 E. Årets samlede likviditetsvirkning (C+D) -31,2-195,1 F. Likvider, primo budgetåret -125, ,6 G. Likvider, ultimo budgetåret (E+F) -156, ,5 I alt Kasseforbrug revideret budget i forhold til vedtaget budget ,0 1) Regional udviklings årsresultat er korrigeret med udmøntede tilsagn, som ikke er udbetalt. 31

192 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 32 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag 2.6 Supplerende oplysninger Bilag Supplerende oplysninger til Social - og specialundervisningsområdet Region Hovedstadens Psykiatri (Socialpsykiatrien) Årets resultat Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Takst og beboerindtægt -115,8-109,1 8,0-101,1-101,1 0,0 Tilbudsdrift - omkostninger 111,6 122,7-12,3 110,4 110,4 0,0 Direkte administrationsomkostninger 2,7 2,7 0,0 2,7 2,7 0,0 Indirekte administrationsomkostninger 1,5 1,5 0,0 1,5 1,5 0,0 Årets resultat 0,0 17,8-4,3 13,5 13,5 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til socialpsykiatrien, ændres ikke i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i socialpsykiatriens resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen. Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for socialpsykiatrien. Primo 2013 var der et akkumuleret overskud på 18,8 mio. kr. I forbindelse med denne 4. økonomirapport 2013 er der et underskud på 13,5 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2012 og anvendelse af en del af tidligere års overskud til takstnedsættelser i Ultimo 2013 forventes et akkumuleret overskud på 5,4 mio. kr. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,8 Disponeringer i 2013: Takstreduktion ,5 Genbevillinger vedr ,2 Øvrige ændringer (t.o.m. 4. ØR) -0,2 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,4 - = overskud; + = underskud 32

193 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 33 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Den sociale virksomhed Årets resultat Mio. kr., 2013-priser Vedtaget Gældende Korrektioner Nyt Forventet Forventet Budget budget 4. ØR budget regnskab afvigelse Takst og beboerindtægt -698,8-741,4-9,4-750,8-750,8 0,0 Tilbudsdrift - omkostninger 691,0 731,4-0,8 730,6 730,6 0,0 Direkte administrationsomkostninger 22,9 22,8 0,0 22,8 22,8 0,0 Indirekte administrationsomkostninger 9,2 9,4-0,3 9,1 9,1 0,0 Årets resultat 24,3 22,2-10,5 11,8 11,8 0,0 - = overskud, += underskud De indirekte administrationsomkostninger, der fordeles til Den Sociale Virksomhed, reduceres med 0,3 mio. kr. i denne økonomirapport. De indirekte administrationsomkostninger indgår i Den Sociale Virksomheds resultatopgørelse, men er ikke en del af driftsbevillingen. I det vedtagne budget var der for Den Sociale Virksomhed indregnet en nedsættelse af den kommunale takstbetaling på 24,3 mio. kr., som skulle finansieres af det gennem tidligere år oparbejdede overskud. Efterfølgende er denne nedsættelse reduceret til 17,8 mio. kr. Af nedenstående tabel fremgår det akkumulerede resultat for Den Sociale Virksomhed. Primo 2013 var der et akkumuleret overskud på 79,3 mio. kr. I forbindelse med denne 4. økonomirapport 2013 er der et underskud på 11,8 mio. kr., hvilket primært kan henføres til genbevillinger fra 2012 og anvendelse af en del af tidligere års overskud til takstnedsættelser i Ultimo 2013 forventes et akkumuleret overskud på 67,5 mio. kr. Akkumuleret resultat Mio. kr. Akkumuleret resultat primo ,3 Disponeringer i 2013: Takstreduktion ,8 Genbevillinger vedr ,4 Øvrige ændringer (t.o.m. 4. ØR) -21,4 Skøn for akkumuleret resultat ultimo ,5 - = overskud; + = underskud 33

194 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 2 - Side 34 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 2 Bilag Supplerende oplysninger til Administrationsområdet Udgifts- og omkostningsbevilling 5,7 % svarende til 27,6 mio. kr. af administrationsbudgettet kan henføres direkte til områderne, medens 94,3 % svarende til 460,6 mio. kr. kun indirekte henføres til områderne. Samlet belastes sundhedsområdet med 459,9 mio. kr., mens social- og specialundervisningsområdet samt det regionale udviklingsområde belastes med henholdsvis 10,6 mio. kr. og 17,6 mio. kr. Sammenhæng mellem udgifts- og omkostningsbevilling og fordeling på områderne fremgår af oversigten herunder: Mio. kr. Udgiftsbevilling Forskydning i hensættelse af feriepenge Afskrivninger Udgift til tjenestemandspensioner Hensættelse til tjenestemands Lagerforskydn pensioner ing Omkostningsb evilling Direkte henførbar sundhedsområdet 128,4 0,0 0,0 0,0 0,0-100,8 27,6 Direkte henførbar socialområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbar regional udvikling 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Direkte henførbar i alt 128,4 0,0 0,0 0,0 0,0-100,8 27,6 Indirekte henførbar sundhedsområdet 571,2 1,1 4,3-147,1 2,8 0,0 432,4 Indirekte henførbar socialområdet 14,0 0,0 0,1-3,6 0,1 0,0 10,6 Indirekte henførbar regional udvikling 23,3 0,0 0,2-6,0 0,1 0,0 17,6 Fællesadministration (hkt. 4) til fordeling: 608,5 1,2 4,6-156,7 3,0 0,0 460,6 I alt til sundhedsområdet 699,6 1,1 4,3-147,1 2,8-100,8 459,9 I alt til social- og specialundervisning 14,0 0,0 0,1-3,6 0,1 0,0 10,6 I alt til regional udvikling 23,3 0,0 0,2-6,0 0,1 0,0 17,6 I alt 736,9 1,2 4,6-156,7 3,0-100,8 488,2 34

195 4. økonomirapport 2013 Vedtaget af Regionsrådet september 2008 Region Hovedstaden Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 1 af 30 Region Hovedstaden 4. økonomirapport 2013 Bilag 3 November

196 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 2 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Status på hospitalernes og psykiatriens økonomi for 2013 med udgangen af oktober måned I bilaget gøres status for hospitalernes og Region Hovedstadens Psykiatris økonomi for perioden januar til oktober 2013, samt en status for aktivitetsudviklingen i perioden januar september For statusperioden er der på udgiftssiden et mindreforbrug på 5 virksomheder og merforbrug på 5 virksomheder i forhold til det foreliggende nettodriftsbudget i 4. Økonomirapport 2013, hvori indgår eventuelle overførsler til Det er det generelle billede, at flere virksomheder forventer mindreforbrug i 2013, og i forbindelse med 4. Økonomirapport 2013 er budgettet nedsat i overensstemmelse med virksomhedens forventning til mindreforbrug i 2013 og der er bevillingsmæssigt sket overførsel heraf til På tilsvarende vis er der tilført midler til virksomhedens budget, såfremt der er tale om et forventet merforbrug i Der rapporteres således om budgetoverholdelse i det følgende, idet budgettet er korrigeret for eventuelle overførsler til 2014, som følge af mer-/mindreforbrug i En kvalificering af periodens resultat viser mindreforbrug ved 3 virksomheder og merforbrug ved 5 virksomheder. I alt et samlet kvalificeret merforbrug på 0,1 mio. kr. Mer- og mindreforbruget i perioden for status skyldes forbrugsforskydninger i forhold til periodiseringen, som forventes at blive udlignet over året i de sidste to måneder og dermed at balancere med udgangen af året. På aktivitetssiden afrapporteres det periodiserede budget og aktivitetsværdien af regnskabet for perioden januar til september måned inklusiv en beregnet værdi for manglende færdigregistrering. Erfaringsmæssigt kan der forekomme forsinkelser i registreringer og fejlretning af aktivitet, hvorfor der kan komme afvigelser i forhold til budgettet i 4. økonomirapport Takststyringsordningen for 2013 indebærer, at meraktivitet i forhold til præstationsbudgettet kan udløse en merbevilling, mens mindreaktivitet udløser en mindrebevilling på 50 pct. af drg-værdien. Bevillingsmæssigt er afvigelser i forhold til budgettet håndteret i forbindelse med 4. økonomirapport 2014 i form af en korrektion af hospitalets driftsbudget på baggrund af et forventet regnskabsresultat for aktivitetssiden i Præstationsbudgettet justeres ikke samtidigt, hvorfor der i tilfælde med mindreaktivitet vil blive rapporteret om mindreaktivitet. I det omfang der er tale om ikke godkendt meraktivitet bevillingsmæssigt i forbindelse med 4. økonomirapport 2013 vil der kunne være tale om meraktivitet ved enkelte hospitaler. Endelig opgørelse af regnskabsresultatet på aktivitetsområdet sker i præstationsbudgettet i forbindelse med genbevillingsgrundlaget i forbindelse med 1. økonomirapport

197 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 3 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Amager Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse. Status for perioden januar til oktober viser et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. Der er et merforbrug på løn på 7,4 mio. kr., mindreforbrug på øvrig drift på 11,8 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 3,1 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab -1,1 Kvalificeret status 0,0 (+=forværring af status) Forskydninger i periodisering 1,1 Periodens afvigelser skyldes hovedsageligt periodeforskydninger og forventes at balancere med årets udgang. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden januar til september viser en mindreaktivitet på 4,0 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Hospitalet forventer budgetoverholdelse i 2013, efter overførsel af forventet mindreforbrug i 2013 på 36,6 mio. kr. Der er i statusperioden et samlet mindreforbrug på 29,2 mio. kr., fordelt med et mindreforbrug på løn på 25,8 mio. kr., samt et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på øvrig drift, medicin udgør et merforbrug på 11,3 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 3,3 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab -29,2 Kvalificeret status -18,7 (+=forværring af status) Forbrug Nyt hospital -7,0 Refusioner -11,9 Periodeforskydninger, projekter 26,8 Kliniske analyser 14,7 Manglende afregning -20,9 Periodeforskydninger, andre 8,2 Forskydning i statstilskud -1,4 Fakturar 2,0 3

198 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 4 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Korrigeres periodeafvigelsen for forskellgie periodeforskydninger, manglende afregning, refusioner mv. fås en kvalificeret status svarende til et mindreforbrug for perioden på 18,7 mio. kr. Det kvalificerede mindreforbrug forventes udlignet over de resterende måneder i året. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 19,9 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 20 mio. kr. (opgjort i drg-værdi) i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. Bornholms Hospital Hospitalet forventer budgetoverholdelse i 2013, efter overførsel til 2014 af et forventet mindreforbrug i 2013 på 2,1 mio. kr. Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 8,2 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 2,0 mio. kr. og et mindreforbrug på øvrig drift på 8,9 mio. kr. hvoraf medicin udgør et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 2,8 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab -8,2 Kvalificeret status 0,0 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 0,0 Fælles indtægter -2,0 Manglende bogføring af medicin 2,4 Manglende DAT-regninger for oktober 1,2 Manglende FALCK-regninger for sept. og okt. 1,1 Tidsforskydning, renovering 1,5 Tidsforskydninger, i øvrigt 4,0 Korrigeres for manglende bogføringer på øvrig drift og periodeforskydninger i forhold til afregning af indtægter, samt øvrige forskydninger i forhold til periodiseringen mv. fås en kvalificeret periodeafvigelse til balance. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en samlet meraktivitet på i alt 1,8 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at opnå årets præstationskrav. 4

199 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 5 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Gentofte Hospital Der er for perioden et samlet mindreforbrug på 7,8 mio. kr. fordelt med merforbrug på 10,2 mio. kr. på løn og et mindreforbrug på øvrig drift på 26,3 mio. kr., hvoraf medicinen med et merforbrug udgør 9,7 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 8,4 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab -7,8 Kvalificeret status 7,1 (+=forværring af status) Indtægter ej viderefaktureret RH 10,4 Manglende afregning RH -9,8 Øre-Næse-Hals afd. bogført på GEH -5,9 Ubetalte forfaldne fakturaer ultimo juli 10,3 Periodeforskudt forbrug 9,9 Korrigeres der for manglende afregninger af indtægter, samt afregninger med eksterne parter og periodeforskydninger fås en kvalificeret periodeafvigelse svarende til et merforbrug på 7,1 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over de resterende to måneder i året. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en samlet mindreaktivitet på i alt 7,7 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at leve op til hospitalets præstationskrav. Glostrup Hospital Hospitalet forventer budgetoverholdelse, efter overførsel til 2014 af et forventet mindreforbrug i 2013 på 5,6 mio. kr. Der er for perioden et samlet merforbrug på 6,0 mio. kr. Merforbruget er fordelt med et mindreforbrug på 22,9 mio. kr. på løn, og mindreforbrug på 20,9 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicin udgør et merforbrug på 4,6 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 49,9 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 6,0 Kvalificeret status 5,2 (+=forværring af status) Medicinkorrektion 4,6 Fælles indtægter -53,8 Driftsafdelingen - periodisering 9,5 Periodisering ØD-forbrug 26,0 Reserveret udredningsgaranti 5,0 Periodisering DA-forbrug 1,3 Udefunktioner - manglende fakturaer 6,6 5

200 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 6 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Korrigeres for manglende afregninger af indtægter, merforbrug på medicin i perioden og diverse forskydninger mm., fås en kvalificeret periodeafvigelse svarende til et samlet merforbrug på 5,2 mio. kr. for perioden. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 19,9 mio. kr. i drgværdi. Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 12 mio. kr. (opgjort i drg-værdi) i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. Herlev Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse, efter overførsel af forventet mindreforbrug i 2013 til 2014 på i alt 7,6 mio. kr. Der er for perioden et samlet merforbrug på 12,4 mio. kr. Merforbruget er fordelt på et mindreforbrug på løn på 7,1 mio. kr., et mindreforbrug på 23,4 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf er indregnet et medicin merforbrug på 8,1 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 42,8 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (Mio. kr.) Regnskab 12,4 Kvalificeret status 3,7 (+=forværring af status) Fælles indtægter -42,7 Manglende afregning 28,0 Refusioner -7,6 Forskydninger i forsyning mv. 1,8 Forskningskonti Diverse 11,9 Korrigeres periodens afvigelse for primært manglende fakturering af indtægter, tidsforskydninger i periodeafregninger, manglende refusioner mm., samt øvrige korrektioner kvalificeres hospitalets merforbrug til et samlet merforbrug på 3,7 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over de resterende to måneder i året, idet merforbruget grad skyldes mindre forskydninger i forhold til det periodiserede budget. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet i størrelsesordenen 14,9 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 18 mio. kr. (opgjort i drg-værdi) i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. 6

201 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 7 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Hvidovre Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse efter tilførsel af 12,0 mio. kr. til budgettet i 2013, svarende til hospitaltets forventede merforbrug i Hospitalet har i statusperioden et samlet merforbrug på 62,3 mio. kr. fordelt på et merforbrug på løn på 10,3 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 11,6 mio. kr., heraf merudgifter på medicin svarende til 9,0 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 43,4 mio. kr., som primært udgør periodens merforbrug. Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab 62,3 Kvalificeret status 23,9 (+=forværring af status) Patientindtægter -43,4 Blodafregning med Rigshospitalet 5,0 Periodens resultat skyldes hovedsageligt, periodeforskydning i forhold til det periodiserede budget, men også at hospitalets økonomi er under pres i Korrigeres for mindreindtægter og forsinkelse i blodafregning i forhold til det periodiserede budget udgør den kvalificerede status et merforbrug på 23,9 mio. kr. Merforbruget forventes udlignet over de sidste to måneder i det, da merforbruget er et udtryk for forskydninger i forbrug i forhold til periodiseringen. Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 24,5 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 10 mio. kr. (opgjort i drgværdi) i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. Nordsjællands Hospital Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse, efter tilførsel af 7,5 mio. kr. til budgettet i 2013, svarende til hospitalets forventede merforbrug i Der er i statusperioden et samlet merforbrug på 31,2 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 6,0 mio. kr., samt et merforbrug på 13,1 mio. kr. på øvrig drift, heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 1,8 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 12,2 mio. kr. 7

202 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 8 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Korrektioner til periodeafvigelsen Regnskab 31,2 Kvalificeret status 12,4 (+=forværring af status) Medicinforbrug 1,8 Fællesindtægter -11,6 Manglende barselsrefusioner -2,4 Øvrige manglende refusioner -9,7 Manglende fakturabetaling Øvrig drift 11,3 Manglende fakturabetaling vedr. vikarer 3,1 Amanuensisfonden -2,6 Praksislæger -3,7 Tidsforskydning på hospitalets fællesdrift -3,0 Tidsforskydning på FM projekter -2,0 Periodens afvigelse skyldes manglende fakturabetaling på 11,3 mio. kr., manglende refusioner på barsel mv., praksisreservelæger, samt amanuensisfonden svarende til i alt 18,4 mio. kr., Med neutralisering af fællesindtægter, samt korrektion for mindreforbrug på medicinområdet, udgør den kvalificerede status for perioden et merforbrug på 12,4 mio. kr. Merforbruget forventes indhentet ved et mindreforbrug de to sidste måneder i Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser med den valgte periodisering en mindreaktivitet på 33,3 mio. i drg-værdi. Som følge af den aktuelle mindreaktivitet er igangsat et intensiveret fokus, for at sikre at hospitalet overholder aktivitetsbudgettet i Der forventes en mindreaktivitet i størrelsesordenen 15 mio. kr. i drg-værdi i Mindreaktiviteten er bevillingsmæssigt håndteret i 4. Økonomirapport. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstaden Psykiatri forventer for hele året budgetoverholdelse, efter overførsel af forventet mindreforbrug i 2013 til 2014 på i alt 41,8 mio. kr. Der er i statusperioden et samlet mindreforbrug på 75,8 mio. kr., fordelt med mindreforbrug på løn på 22,7 mio. kr. et mindreforbrug på øvrig drift på 37,2 mio. kr., heraf et mindreforbrug på medicin svarende til 0,4 mio. kr. Hertil kommer merindtægter på 15,4 mio. kr. 8

203 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 9 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab -75,8 Kvalificeret status -28,6 (+=forværring af status) Forsinkelser på afregning af samarbejdsaftaler -55,0 Forsinkelser på diverse projekter samt vakancer -8,0 Indtægter vedr. forskningsprojekter - omkonteres 5,9 Forskydninger vedr. indtægter 9,8 Mindreforbruget skyldes hovedsageligt tidsforskydninger i afregningen herunder med de somatiske hospitaler om samarbejdsaftaler samt periodeforskydninger i igangværende projekter samt periodeforskydninger i indtægterne vedr. behandlingen af patienter fra andre regioner. Derudover udestår en omkontering af indtægter vedr. forskningsprojekter. Efter korrektion af ovenstående forhold udgør den kvalificerede status for perioden et samlet mindreforbrug på 28,6 mio. kr. Mindreforbruget forventes udlignet i de to sidste måneder i Rigshospitalet Hospitalet forventer for hele året budgetoverholdelse. Der er for perioden et samlet merforbrug på 88,8 mio. kr., fordelt med et merforbrug på løn på 84,5 mio. kr., samt et mindreforbrug på 389,5 mio. kr. på øvrig drift, hvoraf medicinen med et mindreforbrug udgør 164 mio. kr. Hertil kommer mindreindtægter på 393,7 mio. kr. Korrektioner til periodeafvigelsen (mio. kr.) Regnskab 88,8 Kvalificeret status -4,9 (+=forværring af status) Fælles indtægter -190,6 Faktura vedr. oktober og tidligere 150,1 Egne indtægter -42,5 Udestående flytning af CEKU -10,7 Periodeafvigelsen skyldes bl.a. ubetalte fakturaer, samt manglende afregning vedrørende diagnostiske ydelser. Derudover udestår flytning af regnskab vedrørende overgang af CEKU - Center for Klinisk Uddannelse til HRU. Efter neutralisering af fællesindtægter samt ovenstående forhold udgør status for perioden et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. 9

204 Punkt nr økonomirapport 2013 Bilag 3 - Side 10 af økonomirapport 2013 Region Hovedstaden, Bilag 3 Opgørelsen af aktivitetsniveauet for statusperioden viser en mindreaktivitet på 54,7 mio. kr. (opgjort i drg-værdi). Hospitalet forventer at leve op til hospitalets præstationskrav. 10

205 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Amager Bilag 3 - Side 11 af Amager Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 21,9 23,9 22,7 25,6 24,0 22,6 23,3 21,2 23,9 22,8 22,6 26,9 231,8 Nettodrift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 17,2 17,3 18,7 177,5 230,7 Mer-/mindreforbrug -21,9-23,9-22,7-25,6-24,0-22,6-6,1-3,9-5,2 154,8-1,1 Akk. mer-/mindreforbrug -21,9-45,8-68,6-94,2-118,1-140,7-146,8-150,7-155,9-1,1 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0-150,0-200, Total for hospitalet ,9-45,8-68,6-94,2 ##### ##### ##### ##### ##### -1,1 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Amager Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 17,9 17,5 16,0 18,9 17,3 16,2 16,2 15,2 16,6 16,2 15,9 16,2 168,0 Lønforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,6 16,4 16,7 125,6 175,4 Mer-/mindreforbrug på løn -17,9-17,5-16,0-18,9-17,3-16,2 0,4 1,2 0,1 109,4 7,4 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -17,9-35,4-51,4-70,2-87,5-103,7-103,3-102,0-102,0 7,4 150,0 Lønforbrug ,9-35,4-51,4-70,2-87,5 ##### ##### ##### ##### 7,4 #I/T #I/T 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -100,0-150,0 Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Amager Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 5,0 7,4 7,6 7,7 7,6 7,3 7,9 6,9 8,1 7,4 7,5 11,4 72,9 Øvrig drift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,9 2,0 57,7 61,1 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -5,0-7,4-7,6-7,7-7,6-7,3-7,4-6,0-6,1 50,3-11,8 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -5,0-12,4-20,0-27,7-35,2-42,5-49,9-55,9-62,0-11,8 80,0 2 Øvrig 3 drift ,0-12,4-20,0-27,7-35,2-42,5-49,9-55,9-62,0-11,8 #I/T #I/T 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0-60,0-80,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

206 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Amager Bilag 3 - Side 12 af 30 Amager Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-0,9-8,8 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-5,7-5,7 Mer-/mindre indtægt 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9-4,9 3,1 Akk. mer-/mindre indtægt 0,9 1,8 2,6 3,5 4,4 5,3 6,2 7,0 7,9 3,1 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0-8, Indtægter ,9 1,8 2,6 3,5 4,4 5,3 6,2 7,0 7,9 3,1 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Amager Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 34,9 31,6 29,2 32,3 28,8 30,2 28,5 29,0 31,2 31,1 32,7 31,3 275,5 Præsteret aktivitet 35,5 33,1 30,5 30,3 30,2 30,1 26,2 29,3 26,3 0,0 271,5 Mer-/mindre aktivitet 0,6 1,6 1,2-1,9 1,4-0,1-2,3 0,3-4,9-4,0 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,6 2,2 3,4 1,5 2,9 2,8 0,5 0,9-4,0 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,6 2,2 Aktivitet 3, ,5 2,9 2,8 0,5 0,9-4,0 #I/T #I/T #I/T 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

207 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Bispebjerg & Frederiksberg Bilag 3 - Side 13 af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Total for hospitalerne 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 183,0 196,8 189,5 223,9 194,5 182,9 183,2 182,5 176,6 184,5 184,4 135, ,3 Nettodrift forbrug 12,2 13,7 14,0 189,9 188,6 152,8 136,9 146,9 168,1 845, ,1 Mer-/mindreforbrug -170,7-183,1-175,5-34,0-5,9-30,1-46,3-35,6-8,5 660,5-29,2 Akk. mer-/mindreforbrug -170,7-353,8-529,3-563,3-569,2-599,3-645,6-681,2-689,7-29,2 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0-200,0-400,0-600,0-800, Total for hospitalerne 2013 ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### -29,2 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 151,5 149,5 150,0 176,7 154,0 151,3 150,5 149,8 151,7 151,9 151,7 126, ,9 Lønforbrug 0,0 0,0 0,0 169,7 161,0 142,5 143,0 140,9 145,7 608, ,1 Mer-/mindreforbrug på løn -151,5-149,5-150,0-7,0 7,0-8,8-7,6-8,9-5,9 456,4-25,8 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -151,5-301,1-451,0-458,0-451,0-459,8-467,4-476,3-482,2-25,8 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0-200,0-400,0-600, Lønforbrug 2013 ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### ##### -25,8 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 32,1 48,5 48,5 48,5 48,5 47,2 47,2 47,2 47,2 47,2 47,2 62,0 462,1 Øvrig drift forbrug 12,2 13,7 14,0 20,3 28,1 16,4 12,8 51,5 39,4 253,6 462,0 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -19,8-34,8-34,5-28,1-20,4-30,9-34,5 4,3-7,8 206,4-0,1 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -19,8-54,6-89,1-117,3-137,7-168,5-203,0-198,7-206,5-0,1 300, ,8 Øvrig -54,6 drift -89, ##### ##### ##### ##### ##### ##### -0,1 #I/T #I/T 200,0 100,0 0,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -200,0-300,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

208 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Bispebjerg & Frederiksberg Bilag 3 - Side 14 af 30 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -0,6-1,3-9,0-1,3-7,9-15,6-14,6-14,6-22,3-14,6-14,6-53,3-101,6 Indtægter 0,0 0,0 0,0-0,1-0,4-6,0-18,9-45,6-17,1-16,9-105,0 Mer-/mindre indtægter 0,6 1,3 9,0 1,1 7,5 9,6-4,3-31,0 5,2-2,3-3,3 Akk. mer-/mindre indtægt 0,6 1,9 10,9 12,0 19,5 29,0 24,8-6,2-1,0-3, Indtægter ,6 1,9 10,9 12,0 19,5 29,0 24,8-6,2-1,0-3,3 #I/T #I/T 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0-50,0-60,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 241,7 224,3 210,8 229,3 230,1 228,1 180,3 212,4 231,7 235,5 233,0 220, ,6 Præsteret aktivitet 245,5 217,4 212,5 223,6 225,9 222,4 192,7 201,1 223,5 11, ,3 Mer-/mindre aktivitet 3,8-6,9 1,8-5,7-4,2-5,7 12,3-11,2-8,3-12,2 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 3,8-3,1-1,3-7,0-11,2-17,0-4,6-15,8-12,2 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,8 Aktivitet -3,1-1, ,0-11,2-17,0-4,6-15,8-12,2 #I/T #I/T #I/T 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

209 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Bornholm Bilag 3 - Side 15 af Bornholms Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 31,4 32,1 32,2 32,1 32,1 32,1 32,2 32,1 32,1 32,1 32,1 32,9 320,5 Nettodrift forbrug 22,5 29,3 35,8 40,1 30,5 34,1 34,4 28,7 33,2 23,7 312,3 Mer-/mindreforbrug -8,9-2,8 3,6 8,0-1,6 1,9 2,2-3,4 1,1-8,4-8,2 Akk. mer-/mindreforbrug -8,9-11,7-8,1-0,1-1,7 0,3 2,4-0,9 0,2-8,2 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Total for hospitalet ,9-11,7-8,1-0,1-1,7 0,3 2,4-0,9 0,2-8,2 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Bornholms Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 21,6 21,6 21,6 24,4 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,6 21,8 219,2 Lønforbrug 22,2 22,0 21,7 26,6 23,2 20,2 23,3 21,1 22,9 18,0 221,2 Mer-/mindreforbrug på løn 0,6 0,4 0,1 2,1 1,6-1,4 1,7-0,5 1,2-3,7 2,0 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 0,6 0,9 1,0 3,1 4,7 3,3 4,9 4,4 5,6 2,0 30, ,6 Lønforbrug 0,9 1, ,1 4,7 3,3 4,9 4,4 5,6 2,0 #I/T #I/T 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Bornholms Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 8,3 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 12,6 15,4 108,0 Øvrig drift forbrug 0,3 7,4 14,1 13,7 8,4 14,0 11,2 9,9 10,6 9,6 99,2 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,1-3,6 3,0 2,7-2,7 2,9 0,1-1,2-0,5-1,5-8,9 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -8,1-11,7-8,6-6,0-8,6-5,8-5,7-6,9-7,4-8, ,1 Øvrig -11,7 drift -8, ,0-8,6-5,8-5,7-6,9-7,4-8,9 #I/T #I/T 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0-15,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

210 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Bornholm Bilag 3 - Side 16 af 30 Bornholms Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,1-1,2-10,9 Indtægter 0,0-0,1-0,1-0,2-1,1-0,1-0,2-2,2-0,2-3,8-8,0 Mer-/mindre indtægter 1,1 1,0 1,0 0,9 0,0 1,0 0,9-1,2 0,9-2,7 2,8 Akk. mer-/mindre indtægter 1,1 2,1 3,1 4,0 4,0 5,0 5,9 4,7 5,6 2, Indtægter ,1 2,1 3,1 4,0 4,0 5,0 5,9 4,7 5,6 2,8 #I/T #I/T 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-6,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Bornholms Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 27,0 24,6 28,3 27,8 28,2 28,8 28,3 28,9 28,3 27,8 29,1 26,7 250,0 Præsteret aktivitet 29,5 26,2 25,0 28,4 29,9 26,8 29,4 28,4 27,8 0,4 251,9 Mer-/mindre aktivitet 2,5 1,7-3,3 0,7 1,7-2,0 1,1-0,5-0,5 1,8 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 2,5 4,2 0,9 1,5 3,3 1,3 2,4 1,9 1,8 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,5 Aktivitet 4,2 0, ,5 3,3 1,3 2,4 1,9 1,8 #I/T #I/T #I/T 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

211 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Gentofte Bilag 3 - Side 17 af Gentofte Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 94,7 92,3 92,2 104,8 94,7 93,9 93,5 108,8 63,2 94,5 100,0 93,7 932,5 Nettodrift forbrug 104,8 105,8 106,0 112,0 90,8 53,7 98,2 77,9 76,8 98,7 924,7 Mer-/mindreforbrug 10,1 13,5 13,8 7,2-3,9-40,2 4,8-30,8 13,6 4,2-7,8 Akk. mer-/mindreforbrug 10,1 23,5 37,4 44,6 40,7 0,4 5,2-25,6-12,0-7,8 120,0 100,0 Total 2 for hospitalet ,1 23,5 37,4 44,6 40,7 0,4 5,2-25,6-12,0-7,8 #I/T #I/T 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0 Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Gentofte Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 68,7 66,4 66,3 79,2 70,1 67,0 67,6 60,0 40,8 68,1 66,7 68,0 654,3 Lønforbrug 70,2 66,9 65,7 76,9 73,4 64,3 65,5 48,0 68,6 64,8 664,4 Mer-/mindreforbrug på løn 1,5 0,5-0,6-2,3 3,3-2,7-2,1-12,0 27,7-3,2 10,2 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 1,5 2,0 1,5-0,9 2,5-0,3-2,4-14,4 13,4 10,2 100, Lønforbrug ,5 2,0 1,5-0,9 2,5-0,3-2,4-14,4 13,4 10,2 #I/T #I/T 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Gentofte Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 33,9 33,8 33,8 33,5 32,4 34,7 33,8 56,7 30,2 34,4 35,8 33,6 357,2 Øvrig drift forbrug 35,0 39,6 40,9 36,7 20,7 17,0 33,4 50,7 26,9 29,9 330,9 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 1,1 5,8 7,2 3,2-11,8-17,7-0,3-5,9-3,4-4,5-26,3 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift 1,1 6,9 14,1 17,3 5,6-12,2-12,5-18,5-21,8-26,3 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40, Øvrig drift ,1 6,9 14,1 17,3 5,6-12,2-12,5-18,5-21,8-26,3 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

212 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Gentofte Bilag 3 - Side 18 af 30 Gentofte Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-7,9-2,5-7,9-79,0 Indtægter -0,5-0,7-0,7-1,6-3,4-27,7-0,7-20,8-18,7 4,0-70,6 Mer-/mindre indtægter 7,4 7,2 7,2 6,3 4,5-19,8 7,2-12,9-10,8 11,9 8,4 Akk. mer-/mindreforbrug indtægt 7,4 14,6 21,8 28,1 32,7 12,9 20,1 7,2-3,6 8,4 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40, ,4 14,6 Indtægter 21,8 28, ,7 12,9 20,1 7,2-3,6 8,4 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindreforbrug indtægt Gentofte Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 120,6 105,3 112,9 112,0 104,5 110,9 93,6 103,7 117,9 118,8 123,6 102,1 981,5 Præsteret aktivitet 123,4 106,3 107,9 109,2 109,6 107,0 88,8 103,9 113,8 3,9 973,8 Mer-/mindre aktivitet 2,8 1,0-5,0-2,7 5,0-3,9-4,8 0,2-4,1-7,7 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 2,8 3,8-1,2-4,0 1,0-2,9-7,7-7,4-7,7 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,8 3,8-1,2 Aktivitet -4, ,0-2,9-7,7-7,4-7,7 #I/T #I/T #I/T 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

213 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Glostrup Bilag 3 - Side 19 af Glostrup Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 133,0 122,0 121,2 139,3 128,8 125,3 123,1 118,2 126,4 126,0 125,0 126, ,4 Nettodrift forbrug 140,9 126,6 127,2 156,0 120,7 90,8 133,5 117,1 119,8 136, ,4 Mer-/mindreforbrug 7,9 4,6 6,0 16,7-8,1-34,5 10,4-1,1-6,6 10,8 6,0 Akk. mer-/mindreforbrug 7,9 12,4 18,4 35,2 27,0-7,5 2,9 1,8-4,8 6,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20, ,9 Total 12,4 for hospitalet 18, ,2 27,0-7,5 2,9 1,8-4,8 6,0 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Glostrup Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 93,4 92,2 91,4 109,5 99,0 95,4 93,3 87,8 96,0 95,7 94,7 95,9 953,9 Lønforbrug 94,3 90,8 94,8 103,4 104,2 86,1 92,7 74,0 97,9 92,8 931,0 Mer-/mindreforbrug på løn 0,9-1,4 3,4-6,1 5,2-9,3-0,6-13,9 1,9-2,9-22,9 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 0,9-0,6 2,8-3,3 1,9-7,4-8,0-21,9-20,0-22, ,9 Lønforbrug -0,6 2, ,3 1,9-7,4-8,0-21,9-20,0-22,9 #I/T #I/T 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Glostrup Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 55,9 46,2 46,2 46,2 46,2 46,2 46,2 46,7 46,7 46,7 46,7 46,7 473,3 Øvrig drift forbrug 46,6 36,6 37,9 54,2 42,6 44,9 48,3 46,1 48,1 47,2 452,4 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -9,3-9,5-8,3 8,0-3,6-1,4 2,1-0,6 1,4 0,5-20,9 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -9,3-18,9-27,2-19,2-22,8-24,2-22,1-22,8-21,4-20, ,3 Øvrig -18,9 drift -27, ,2-22,8-24,2-22,1-22,8-21,4-20,9 #I/T #I/T 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

214 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Glostrup Bilag 3 - Side 20 af 30 Glostrup Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-16,4-163,9 Indtægter 0,0-0,8-5,5-1,6-26,1-40,2-7,5-3,0-26,2-3,2-114,0 Mer-/mindre indtægter 16,4 15,6 10,9 14,8-9,7-23,8 8,9 13,4-9,8 13,2 49,9 Akk. mer-/mindre indtægt 16,4 31,9 42,8 57,6 47,9 24,2 33,1 46,4 36,7 49, ,4 Indtægter 31,9 42, ,6 47,9 24,2 33,1 46,4 36,7 49,9 #I/T #I/T 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægt Glostrup Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 136,0 132,9 121,3 158,7 132,9 153,4 120,7 140,2 148,5 156,5 160,8 144, ,7 Præsteret aktivitet 145,9 129,8 137,7 140,1 146,4 134,5 113,9 130,0 142,4 4, ,8 Mer-/mindre aktivitet 9,9-3,1 16,3-18,6 13,4-18,9-6,8-10,2-6,1-19,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 9,9 6,8 23,1 4,5 18,0-0,9-7,7-17,9-19,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,9 6,8 23,1 4,5 Aktivitet 18, ,9-7,7-17,9-19,9 #I/T #I/T #I/T 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

215 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Herlev Bilag 3 - Side 21 af Herlev Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 257,2 253,8 253,0 288,7 269,9 262,1 258,3 250,2 258,2 207,5 201,0 201, ,9 Nettodrift forbrug 268,6 250,9 248,4 286,3 279,0 251,4 250,3 233,8 243,8 258, ,3 Mer-/mindreforbrug 11,4-2,9-4,5-2,4 9,0-10,7-8,1-16,4-14,4 51,4 12,4 Akk. mer-/mindreforbrug 11,4 8,5 4,0 1,5 10,5-0,2-8,2-24,6-39,0 12,4 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100, ,4 8,5 Total for 4,0 hospitalet 1, ,5-0,2-8,2-24,6-39,0 12,4 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Herlev Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 169,8 166,5 165,7 200,2 182,1 174,5 170,9 163,1 170,8 172,9 165,5 165, ,6 Lønforbrug 176,8 171,5 169,8 199,0 196,0 147,2 170,1 153,1 174,8 171, ,5 Mer-/mindreforbrug 7,0 4,9 4,0-1,2 13,9-27,3-0,8-10,0 4,0-1,5-7,1 Akk. mer-/mindreforbrug på løn 7,0 11,9 15,9 14,7 28,6 1,3 0,4-9,6-5,6-7,1 250, ,0 11,9 Lønforbrug 15, ,7 28,6 1,3 0,4-9,6-5,6-7,1 #I/T #I/T 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Herlev Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 96,0 100,1 100,1 959,8 Øvrig drift forbrug 92,1 85,6 81,0 88,4 88,8 116,5 107,0 91,1 88,2 97,7 936,5 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -3,8-10,4-15,0-7,5-7,2 20,5 11,0-4,9-7,8 1,7-23,4 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -3,8-14,2-29,2-36,8-43,9-23,4-12,4-17,3-25,1-23,4 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60, Øvrig drift ,8-14,2-29,2-36,8-43,9-23,4-12,4-17,3-25,1-23,4 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

216 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Herlev Bilag 3 - Side 22 af 30 Herlev Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-57,7-64,7-64,7-137,5 Indtægter -0,3-6,2-2,3-1,2-5,9-12,3-26,8-10,4-19,1-10,2-94,7 Mer-/mindre indtægt 8,5 2,7 6,5 7,7 3,0-3,5-18,0-1,5-10,3 47,5 42,8 Akk. mer-/mindre indtægter 8,5 11,2 17,8 25,4 28,4 25,0 7,0 5,5-4,8 42,8 60,0 40,0 20, ,5 11,2Indtægter 17, ,4 28,4 25,0 7,0 5,5-4,8 42,8 #I/T #I/T 0,0-20,0-40,0-60,0-80,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Herlev Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 318,3 274,5 292,4 299,9 312,2 306,6 268,6 302,9 317,9 329,7 316,2 278, ,5 Præsteret aktivitet 319,0 280,0 298,3 296,5 297,0 293,6 273,7 281,4 295,7 43, ,6 Mer-/mindre aktivitet 0,7 5,5 5,9-3,4-15,3-13,1 5,1-21,5-22,3-14,9 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,7 6,2 12,1 8,6-6,7-19,7-14,6-36,1-14,9 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,7 6,2 Aktivitet 12, ,6-6,7-19,7-14,6-36,1-14,9 #I/T #I/T #I/T 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

217 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Hvidovre Bilag 3 - Side 23 af Hvidovre Hospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 174,6 171,5 166,4 191,7 180,8 114,8 159,2 152,4 162,3 159,5 157,0 150, ,0 Nettodrift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 145,6 137,1 163,0 1249, ,3 Mer-/mindreforbrug -174,6-171,5-166,4-191,7-180,8-114,8-13,6-15,3 0, ,2 62,3 Akk. mer-/mindreforbrug ,6-346,1-512,5-704,1-884,9-999, , , ,9 62,3 1500, ##### ##### Total for ##### hospitalet ##### 2013 ##### ##### , , ,9 62,3 #I/T #I/T 1000,0 500,0 0,0-500,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1000,0-1500,0 Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug 2011 Hvidovre Hospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 134,1 131,1 129,5 150,8 140,1 133,6 134,2 127,6 137,3 134,5 132,1 119, ,8 Lønforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 127,2 124,6 137,1 974,2 0,0 0, ,1 Mer-/mindreforbrug på løn -134,1-131,1-129,5-150,8-140,1-133,6-7,0-3,0-0,2 839,7 10,3 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -134,1-265,2-394,7-545,5-685,6-819,2-826,2-829,2-829,4 10,3 1200,0 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0-200,0-400,0-600,0-800,0-1000, ##### ##### Lønforbrug ##### 2013 ##### ##### ##### -826,2-829,2-829,4 10,3 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Hvidovre Hospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 41,2 41,1 42,7 41,3 41,3 40,4 40,4 40,4 40,4 40,4 40,4 81,4 409,4 Øvrig drift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 18,4 12,6 25,9 364,1 0,0 0,0 421,0 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -41,2-41,1-42,7-41,3-41,3-40,4-22,0-27,7-14,4 323,7 11,6 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -41,2-82,4-125,1-166,3-207,6-248,0-269,9-297,6-312,1 11,6 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0-100,0-200,0-300,0-400, ,2-82,4 Øvrig ##### drift ##### 2013 ##### ##### -269,9-297,6-312,1 11,6 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

218 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Hvidovre Bilag 3 - Side 24 af 30 Hvidovre Hospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -1,3-1,3-6,1-1,3-1,3-58,2-15,7-15,7-15,7-15,7-15,7-47,8-132,2 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,1-0,1 0,0-88,6 0,0 0,0-88,9 Mer-/mindre indtægter 1,3 1,3 6,1 1,3 1,3 58,2 15,6 15,5 15,6-72,9 43,4 Akk. mer-/mindre indtægter 1,3 2,6 8,7 10,0 11,4 69,5 85,2 100,7 116,3 43,4 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0-50,0-60,0-70,0-80,0-90,0-100, ,3 2,6 Indtægter 8, ,0 11,4 69,5 85,2 100,7 116,3 43,4 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Hvidovre Hospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 219,2 194,1 207,4 199,2 209,5 210,1 172,2 196,5 212,4 208,0 212,8 196, ,6 Præsteret aktivitet 219,7 192,1 198,7 203,5 212,4 205,1 170,6 189,7 204,3 0, ,2 Mer-/mindre aktivitet 0,4-2,0-8,7 4,3 2,9-5,0-1,6-6,8-8,1-24,5 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 0,4-1,5-10,2-5,9-3,0-8,0-9,6-16,4-24,5 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,4-1,5Aktivitet -10, ,9-3,0-8,0-9,6-16,4-24,5 #I/T #I/T #I/T 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

219 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Nordsjælland Bilag 3 - Side 25 af 30 Nordsjællands Hospitaler - Total for hospitalerne 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 173,0 182,5 185,4 210,8 190,9 180,7 184,3 177,1 195,1 182,8 181,2 205, ,7 Nettodrift forbrug 147,3 163,1 160,1 177,0 320,2 171,0 180,4 199,8 176,5 198, ,8 Mer-/mindreforbrug -25,7-19,4-25,3-33,8 129,3-9,8-3,8 22,6-18,6 15,7 31,2 Akk. mer-/mindreforbrug -25,7-45,1-70,4-104,3 25,0 15,3 11,4 34,1 15,5 31,2 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0-150, ,7 Total -45,1 for hospitalet -70,4 ##### ,0 15,3 11,4 34,1 15,5 31,2 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Nordsjællands Hospitaler - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 141,4 141,1 141,9 165,7 150,1 139,7 137,6 135,1 136,5 139,1 139,6 143, ,1 Lønforbrug 111,2 119,2 116,7 131,4 254,9 132,7 132,1 149,5 152,3 134, ,1 Mer-/mindreforbrug på løn -30,2-21,9-25,2-34,3 104,9-7,0-5,5 14,4 15,8-5,0 6,0 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -30,2-52,1-77,3-111,6-6,7-13,7-19,2-4,8 11,0 6,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0-150, ,2 Lønforbrug -52,1-77, ##### -6,7-13,7-19,2-4,8 11,0 6,0 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Nordsjællands Hospitaler - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 34,2 46,2 48,3 49,9 45,6 46,0 51,4 46,9 63,3 48,5 46,3 69,6 480,2 Øvrig drift forbrug 38,6 46,5 45,5 49,5 68,7 50,4 51,8 52,7 25,0 64,6 493,3 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift 4,4 0,3-2,8-0,4 23,1 4,4 0,4 5,9-38,3 16,1 13,1 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift 4,4 4,7 1,9 1,5 24,6 29,0 29,4 35,3-3,1 13,1 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10, ,4 Øvrig 4,7 drift 1, ,5 24,6 29,0 29,4 35,3-3,1 13,1 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

220 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Nordsjælland Bilag 3 - Side 26 af 30 Nordsjællands Hospitaler - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -2,6-4,8-4,8-4,8-4,8-4,9-4,8-4,8-4,8-4,8-4,8-7,9-45,7 Indtægter -2,5-2,6-2,1-3,8-3,4-12,1-3,5-2,4-0,9-0,1-33,5 Mer-/mindre indtægter 0,1 2,1 2,7 0,9 1,3-7,2 1,2 2,4 3,9 4,7 12,2 Akk. mer-/mindre indtægter 0,1 2,3 4,9 5,8 7,2 0,0 1,2 3,6 7,5 12,2 15, ,1 Indtægter 2, ,9 5,8 7,2 0,0 1,2 3,6 7,5 12,2 #I/T #I/T 10,0 5,0 0,0-5,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -10,0-15,0 Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Nordsjællands Hospitaler - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende Mio. kr takster færdigreg. September Præstationsbudget 217,5 200,6 226,6 186,3 209,1 207,2 180,2 198,3 195,7 215,5 215,2 187, ,5 Præsteret aktivitet 222,4 190,6 204,0 202,5 203,0 193,2 183,9 185,9 190,5 12, ,2 Mer-/mindre aktivitet 4,9-10,0-22,6 16,1-6,0-13,9 3,8-12,5-5,2-33,3 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet 4,9-5,1-27,7-11,5-17,6-31,5-27,7-40,2-33,3 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,9 Aktivitet -5,1-27, ,5-17,6-31,5-27,7-40,2-33,3 #I/T #I/T #I/T 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

221 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Psykiatrien Bilag 3 - Side 27 af Region Hovedstadens Psykiatri - Total for Psykiatrien 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 235,3 235,3 221,1 266,5 236,5 221,1 235,3 235,3 221,1 237,5 280,5 266, ,0 Nettodrift forbrug 221,1 207,1 237,6 287,4 235,6 223,0 201,8 203,4 232,0 220, ,2 Mer-/mindreforbrug -14,2-28,2 16,5 21,0-0,8 1,8-33,5-31,9 10,9-17,4-75,8 Akk. mer-/mindreforbrug ,2-42,4-25,8-4,9-5,7-3,9-37,4-69,3-58,4-75,8 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0-50,0-100, ,2 Total -42,4 for hospitalet -25, ,9-5,7-3,9-37,4-69,3-58,4-75,8 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug 2011 Region Hovedstadens Psykiatri - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 194,9 194,9 194,9 226,1 196,1 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194,9 194, ,6 Lønforbrug 187,9 185,4 189,6 244,7 206,4 181,4 193,6 176,8 197,7 195, ,9 Mer-/mindreforbrug på løn -7,1-9,5-5,3 18,6 10,2-13,5-1,4-18,2 2,8 0,6-22,8 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -7,1-16,6-21,9-3,3 6,9-6,6-8,0-26,1-23,3-22,8 300,0 250,0 200,0 150, ,1Lønforbrug -16,6-21, ,3 6,9-6,6-8,0-26,1-23,3-22,8 #I/T #I/T 100,0 50,0 0,0-50,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Region Hovedstadens Psykiatri - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 42,3 44,6 87,5 87,5 425,3 Øvrig drift forbrug 33,3 22,7 50,5 46,6 30,8 44,0 41,7 27,9 36,5 53,7 387,7 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -9,0-19,6 8,2 4,3-11,5 1,7-0,6-14,4-5,8 9,2-37,7 Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift -9,0-28,6-20,4-16,1-27,7-26,0-26,6-41,0-46,8-37,7 100, Øvrig drift ,0-28,6-20,4-16,1-27,7-26,0-26,6-41,0-46,8-37,7 #I/T #I/T 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -40,0-60,0 Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug på øvrig drift

222 Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Psykiatrien Bilag 3 - Side 28 af 30 Region Hovedstadens Psykiatri - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægtsbudget -1,9-1,9-16,1-1,9-1,9-16,1-1,9-1,9-16,1-1,9-1,9-16,1-61,9 Indtægter -0,1-1,0-2,4-3,8-1,5-2,5-33,5-1,3-2,2-29,1-77,3 Mer-/mindre indtægter 1,9 0,9 13,7-1,9 0,5 13,6-31,5 0,6 13,9-27,1-15,4 Akk. mer-/mindre indtægter 1,9 2,8 16,5 14,6 15,1 28,7-2,8-2,2 11,8-15, ,9 Indtægter 2, ,5 14,6 15,1 28,7-2,8-2,2 11,8-15,4 #I/T #I/T 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0-40,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægtsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter

223 Mio. kr. Mio kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Rigshospitalet Bilag 3 - Side 29 af Rigshospital - Total for hospitalet 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Nettodrift budget 348,9 343,4 344,2 387,8 370,1 349,5 344,3 340,9 347,1 349,1 347,3 442, ,3 Nettodrift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3251,8 362, ,9 Mer-/mindreforbrug -348,9-343,4-344,2-387,8-370,1-349,5-344,3-340, ,7 13,0 88,7 Akk. mer-/mindreforbrug -348,9-692, , , , , , ,1 75,6 88,7 4000, Total for hospitalet ,9-692, , , , , , ,1 75,6 88,7 #I/T #I/T 3200,0 2400,0 1600,0 800,0 0,0-800,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -1600,0-2400,0-3200,0 Måneder Nettodrift budget Nettodrift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug Rigshospital - Løn 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Lønbudget 296,9 291,3 292,1 335,7 318,0 297,4 292,2 288,9 295,0 297,0 295,2 390, ,5 Lønforbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2801,8 287,2 0,0 0, ,0 Mer-/mindreforbrug på løn -296,9-291,3-292,1-335,7-318,0-297,4-292,2-288, ,8-9,8 84,5 Akk. mer-/mindreforbrug på løn -296,9-588,2-880, , , , , ,5 94,3 84,5 4000, ,9-588,2 Lønforbrug -880, , , , , ,5 94,3 84,5 #I/T #I/T 3000,0 2000,0 1000,0 0,0-1000,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec -2000,0-3000,0 Måneder Lønbudget Lønforbrug Akk. mer-/mindreforbrug på løn Rigshospital - Øvrig drift 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Øvrig drift budget 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 256,9 257, ,2 Øvrig drift forbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2099,8 80,0 0,0 0, ,7 Mer-/mindreforbrug på øvrig drift -256,9-256,9-256,9-256,9-256,9-256,9-256,9-256, ,9-177,0-389,5 Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift -256,9-513,8-770, , , , , ,4-212,5-389,5 2500,0 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0,0-500,0-1000,0-1500,0-2000,0-2500, ,9-513,8 Øvrig -770,8 drift , , , , ,4-212,5-389,5 #I/T #I/T Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Øvrig drift budget Øvrig drift forbrug Akk. mer-/mindreforbrug øvrig drift

224 Mio. kr. Mio. kr. Punkt nr økonomirapport 2013 Rigshospitalet Bilag 3 - Side 30 af 30 Rigshospital - Indtægter 2013 Mio. kr pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Oktober Indtægsbudget -204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204,8-204, ,5 Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-1649,8-5,0 0,0 0, ,8 Mer-/mindre indtægt 204,8 204,8 204,8 204,8 204,8 204,8 204,8 204, ,9 199,8 393,7 Akk. mer-/mindre indtægter 204,8 409,7 614,5 819, , , , ,8 193,8 393, ,8 409,7 Indtægter 614, , , , , ,8 193,8 393,7 #I/T #I/T 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0,0-500,0-1000,0-1500,0-2000,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Indtægsbudget Indtægter Akk. mer-/mindre indtægter Rigshospital - Aktivitet 2013 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Manglende September Mio. kr takster færdigreg. Præstationsbudget 556,2 485,5 512,3 529,0 547,6 515,7 421,9 490,7 546,1 550,5 549,2 507, ,0 Præsteret aktivitet 537,0 475,6 512,2 507,1 535,0 533,3 444,7 470,0 522,2 13, ,3 Mer-/mindre aktivitet -19,3-9,9 0,0-21,9-12,6 17,6 22,8-20,6-23,9-54,7 Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet -19,3-29,2-29,2-51,1-63,7-46,1-23,3-44,0-54,7 Anm.: Den akkumulerede afvigelse i september måned indeholder værdien af manglende færdigregistreringer ,3-29,2 Aktivitet -29, ,1-63,7-46,1-23,3-44,0-54,7 #I/T #I/T #I/T 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0-100,0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Præstationsbudget Præsteret aktivitet Akk. mer-/mindreforbrug aktivitet

225 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt over den forventede offentlige indsats i Region Hovedstaden på jordforureningsområdet i 2014 og nærmeste år Baggrund Regionsrådet skal i henhold til jordforureningsloven udarbejde en oversigt over den forventede offentlige indsats. Denne oversigt revideres en gang om året. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Oversigten skal angive på hvilke arealer (grunde), regionen forventer at foretage undersøgelser eller oprensning (med tilhørende aktiviteter). Oversigten skal desuden angive en prioritering af indsatsen samt indeholde en økonomisk oversigt. Endvidere skal oversigten beskrive, hvordan regionen forventer at håndtere de samlede jordforureningsproblemer. Den skal være bilagt et program for, hvorledes problemerne foreslås løst inden for en nærmere fastlagt tidshorisont. Dette skal ses i sammenhæng med de økonomiske ressourcer, der afsættes til området. Det skal fremgå af prioriteringen, hvilke aktiviteter der forventes at finde sted de førstkommende år. Regionsrådets afgørelser om prioritering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jfr. 25 i jordforureningsloven. Såfremt regionen skønner det påkrævet, kan oversigtens prioritering fraviges, og der kan således gennemføres projekter, der ikke er anført på oversigten. Offentligheden skal inddrages forud for udarbejdelsen af den endelige oversigt. Inddragelsen vil ske efter udkast til prioritering har været behandlet i Regionsrådet. Inddragelsen vil ske gennem annoncering i lokale ugeaviser dækkende Region Hovedstaden samt ved direkte opfordring til kommunerne i regionen og til HOFOR om at komme med kommentarer til oversigten. Bemærkninger til oversigten Antallet af forurenings kortlagte (vidensniveau 2) grunde i Region Hovedstaden (ca ) er så stort, at det ikke er muligt at prioritere dem alle indbyrdes. Oversigten over den offentlige indsats i 2014 indeholder derfor alene de lokaliteter, hvor der inden for de nærmeste år forventes gennemført afgrænsende undersøgelser (oversigt A), se også figur 1. oprensninger (oversigt B), forudsat de forudgående afgrænsende undersøgelser viser behov herfor, se også figur 2. grunde med igangværende drift af tekniske oprensningsanlæg (oversigt C), se også figur 3. grunde med løbende overvågning af forureningen (oversigt D). Grunde medtaget på oversigten over overvågning (oversigt D) bliver ikke nødvendigvis overvåget hvert år. Der kan også være grunde på listen, hvor en nærmere gennemgang af sagen vil vise, at der ikke længere er behov for overvågning, men hvor den endelige vurdering heraf endnu udestår. Som det fremgår ovenfor, er den omstændighed, at en grund er medtaget på en oversigt, ikke samtidigt et tilsagn om, at de påtænkte aktiviteter bliver gennemført eller sker inden for den forventede tidshorisont. Dette skyldes, at regionen kan få kendskab til nye grunde, der skal prioriteres højere eller, at ny viden om stoffer og forurening fremkommer og således medvirker til en ændring af prioriteringen. I 2014 forventes der afsat ca. 155 mio. kr. til indsatsen på jordforureningsområdet i Region Hovedstaden. Heraf forventes afsat ca. 70 mio. kr. til afgrænsende undersøgelser og oprensninger i

226 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Prioriteringsprincipper De grunde der er med på oversigt A er medtaget ud fra følgende kriterier i forhold til grundvand og indeklima: Grundvand: Grunde der ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med klorerede opløsningsmidler i jord, vand eller poreluft i koncentrationer der overstiger hhv. 10 mg/kg i jordprøver, 100 µg/l i vandprøver eller µg/m³ i jordens poreluft. Herudover er medtaget nogle få lidt lavere prioriterede lokaliteter, ligeledes forurenet med chlorerede opløsningsmidler, der er nabo eller næsten nabo til nogle af de højt prioriterede lokaliteter. Dette er begrundet i, at det ved nærtliggende forureninger kan være svært at skille evt. forureningsfaner da forureningerne her fra kan løbe sammen når de når ned i grundvandet. Ved samtidig at undersøge alle tæt liggende forureningskilder samtidig (med samme forureningskomponenter), får vi en mere dækkende risikovurdering for det aktuelle grundvand. Dette dog kun i områder, hvor kortlægningsopgaven er afsluttet, og der således er overblik over alle potentielle forureningskilder. Endvidere kan der prioriteres nogle få grunde der ligger langt fra andre forurenede grunde inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, og hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med klorerede opløsningsmidler i jord, vand eller poreluft i lavere koncentrationer. Det sker hvor lokaliteten er den eneste kendte i et indvindingsopland til eksisterende vandværk og hvor området er færdigkortlagt. I 2014 eller nærmeste år er der ikke prioriteret lokaliteter indenfor denne kategori. Parallelt med prioriteringen af lokaliteter ud fra kendte koncentrationsniveauer vil KMI i 2014 og næst følgende år fokusere en del af indsatsen i udvalgte indvindingsoplande. I de udvalgte indvindingsoplande er det hensigten at gennemføre videregående undersøgelser på alle lokaliteter, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler for på den måde at blive færdig med at undersøge alle kendte forureninger med de mest grundvandskritiske stoffer indenfor indvindingsoplandet. Princippet i denne fremgangsmåde er, at udvælge et antal oplande, indenfor hvilke der gennemføres videregående forureningsundersøgelser på alle de mest grundvandstruende lokaliteter, dvs. alle lokaliteter, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Herefter kan der ud fra en samlet betragtning tages stilling til, på hvilke lokaliteter, der skal gennemføres afværgeforanstaltninger for at beskytte grundvandsressourcen indenfor indvindingsoplandet. Herved sikres, at der ikke gennemføres afværge overfor den tilfældigvis først fundne forurening og man undgår den situation, at der måske mange år senere kommer kendskab til andre grunde i indvindingsoplandet, som måske er endnu kraftigere forurenet og hvoraf en af dem måske i værste fald allerede har nået indvindingsboringerne. Kriterierne for udvælgelse af oplande til denne fokuserede indsats har bl.a. været, at regionens V1 kortlægning er afsluttet indenfor oplandende, regionens V2 kortlægning (stort set) er afsluttet for lokaliteter med chlorerede opløsningsmidler som potentielt forurenende stof indenfor oplandede, statens grundvandskortlægning er afsluttet indenfor oplandende, nogle af de regionalt set højst prioriterede lokaliteter (dem med højest kendte koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler ud fra de indledende undersøgelser) ligger indenfor oplandende, antallet af lokaliteter, som er forurenet med de mest grundvandskritiske stoffer (chlorerede opløsningsmidler), og som resterer at blive undersøgt er relativt begrænset indenfor oplandene, der indvindes en væsentlig mængde drikkevand af god naturlig kvalitet i oplandet, På grundlag af disse kriterier er der udpeget tre indvindingsoplande: Solhøj indvindingsopland i Høje Tåstrup Kommune Dybendal indvindingsopland i Lyngby Tårbæk og Rudersdal Kommune, Birkerød indvindingsopland i Rudersdal Kommune 2

227 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Indeklima: Grunde hvor der fra indledende undersøgelser eller lignende er viden om forurening med flygtige stoffer i poreluft i koncentrationer, som kan medføre et bidrag til indeklimaet i bolig, der er højere end 10 gange afdampningskriteriet for det pågældende stof. Som udgangspunkt igangsættes undersøgelserne først på de grunde, hvor der er viden om mest forurening. Forurening med chlorerede opløsningsmidler prioriteres før forurening med kulbrinter, hvis der er flere lokaliteter med forureningsniveau indenfor samme størrelsesorden. Hvis alt andet er lige vil grundene herefter blive prioriteret til undersøgelse i den rækkefølge, de er blevet kortlagt på vidensniveau 2. Tidshorisont for håndtering af jordforureningsproblemerne i Region Hovedstaden i relation til den nuværende økonomiske ramme der er udmeldt fra staten Som udgangspunkt sættes den gennemsnitlige udgift til en afgrænsende undersøgelse til ca kr., mens den gennemsnitlige udgift til en oprensning sættes til ca. 3 mio. kr. Der er dog store variationer i forhold til disse gennemsnitspriser. F.eks. varierer omkostningen til en afgrænsende undersøgelse fra ca. 0,1 mio. kr. til langt over 2 mio. kr. for de helt store, mens omkostningen til en oprensning varierer fra ca. 0,2 mio. kr. til over 50 mio. kr. Der var pr. 1. november 2013 kortlagt grunde på vidensniveau 2 i Region Hovedstaden. Forudsættes det, at der skal ske undersøgelse af blot en fjerdedel af disse grunde med efterfølgende behov for oprensning på en tredjedel af grundene bliver den samlede omkostning hertil ca mio. kr. Antages det, at regionen modtager uændrede bevillinger de næste mange år, vil der således gå ca år, før der kan forventes etableret nødvendig oprensning på de i dag kendte grunde. Hertil kommer så de endnu ikke opdagede forurenede grunde. Det forventes, at der med tiden vil blive kortlagt i alt grunde i Region Hovedstaden. 3

228 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt A Grunde (lokaliteter) hvor afgrænsende undersøgelser er i gang i 2014 eller forventes igangsat inden for de nærmeste par år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. NB: Ny viden om forurening eller andre uforudsete forhold, som f.eks. øgede undersøgelsesomkostninger vil kunne påvirke antallet af og hvilke nye undersøgelser, der kan igangsættes. Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Brydehusvej 21 # G Ballerup Lyngager 12 I Brøndby Gentoftegade 64 og Søgårdsvej 2 2A * # G og I Gentofte Sdr. Ringvej 6 (I) I Glostrup Brostykkevej 133 # G Hvidovre Roskildevej 327B * G Høje Taastrup Vandmestervej 22 * G og I Høje Taastrup Østerparken 5 G Høje Taastrup Mårkærvej 5 9 G Høje Taastrup Nørgårdsvej 24 # G Lyngby Taarbæk Rødovrevej rev. G Rødovre Annexgårdsvej 16 # I Rødovre Skelstedet 1 3 # G Rudersdal Skovlytoften 33 G Rudersdal Ny Vestergårdsvej 21 * G Furesø Gydevang 1 G Allerød Lyngevej 230, Stengårdens losseplads G Allerød Flintholmvej 6, (pesticider) * G Allerød Hovedgaden 47 G Rudersdal Toftebakken 2C G Rudersdal Nordvanggårdsvej 42 G Rudersdal Vasevej 76 H G Rudersdal Kajerødvej 5 B og 5 C * G Rudersdal Birkerød Kongevej 158 G Rudersdal Banevænget (tidl. Gasværksvej 8 10)* G Rudersdal Blokken 25 A G Rudersdal Topstykket 27 G Rudersdal Hvedemarken 3/Gammelgårdsvej 102 G Furesø Farum Hovedgade 52 G Furesø Bakkegårdsvej 201 G Fredensborg Byvej 10 G Halsnæs Bymosevej 14, Helsinge G Gribskov Bymosevej 1 3 G Gribskov Kingosvej 14 G og I Helsingør Gefionvej 45 A E G Helsingør Egeskovvej 18, Kvistgård G Helsingør Jernbane Allé 11 A G Helsingør 4

229 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Undersøgelser der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Hornbækvej 450 G Helsingør Frederiksværksgade 4A G og I Hillerød Møllevej 9A G Fredensborg Vestergade 5 G Frederikssund Skelstedet 13 * G Rudersdal Brobæksgade 2 G Frederikssund Engvej 20 G Egedal G Undersøgelsen igangsat af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsat af hensyn til indeklimarisiko. * mangler administrativ afslutning af undersøgelsen. # Revurderingsundersøgelse på igangværende afværgelokalitet Undersøgelser der forventes igangsat i 2014 (ca. 15 af nedenstående bruttoliste foruden 5 nye revurderingsundersøgelser) Lokalitet nr. Navn Indvindingsopland Årsag Kommune Midgårdsgade 1 I København Rundageren 31 KV Solhøj G Høje Taastrup Høje Taastrup Vej 42 Taastrup Valby Vest G Høje Taastrup Hedesvinget 3 KV Solhøj G Høje Taastrup Lyngby Losseplads, revurdering afværge Ermelunden Rev. Lyngby Taarbæk Carlshøjvej 53, revurdering afværge Ermelunden Rev. Lyngby Taarbæk Lundtoftevej 160/ Lundtoftegårdsvej 93A Dybendal G Lyngby Taarbæk Lundtoftevej 150 Dybendal G Lyngby Taarbæk Lyngvej 2 Ermelunden G Lyngby Taarbæk Lundtoftegårdsvej 101/ Lundtofteparken 43 Dybendal G Lyngby Taarbæk Bjælkevangen 18 Dybendal G Lyngby Taarbæk Lundtoftegårdsvej 95 Dybendal G Lyngby Taarbæk Maglebjergvej 13 Dybendal G Lyngby Taarbæk Nærum Hovedgade 92, rev. afværge, (I) Rev. Rudersdal Baldersbækvej 46 Ishøj Strand G Ishøj Baldersbækvej 44 Ishøj Strand G Ishøj Alleen 1 I Tårnby Vejlesvinget 2 4, revurdering afværge Rev. Vallensbæk Vejlesvinget 1 3, revurdering afværge Rev. Vallensbæk Nobis Mølle 1 Birkerød G Rudersdal Klintehøj Vænge 1 Birkerød G Rudersdal Biskop Svanes Vej 21 Birkerød G Rudersdal Klintehøj Vænge 3 Birkerød G Rudersdal Bakkegårdsvej 306 Humlebæk G Fredensborg Hejreskovvej 2 Espergærde G Helsingør I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvandsrisiko Rev. Revurderingsundersøgelse i forbindelse med igangværende afværgeforanstaltning på lokaliteten 5

230 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år** Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Løvholmen 3 I København Bygvænget 1 G Ballerup Måløv Stationsplads 1 G Ballerup Vestre Gade 5C I Brøndby Nybrovej 67 G Gentofte Bernstorffsvej G Gentofte Baunegårdsvej 8 G Gentofte Fredensvej 3 G Gentofte Grusbakken 18 G Gentofte Ordrupvej 49 G Gentofte Strandvejen 213 G Gentofte Hellerupvej 15 G Gentofte Kongelysvej G Gentofte Søborg Hovedgade 9 G+I Gentofte Rådhusvej 1 G Gentofte Dyrehavevej 10 G Gentofte Sofievej 1 I Gentofte Grusbakken 15 G Gentofte Brudelysvej 1 G Gladsaxe Krogshøjvej 36, Novozymes G Gladsaxe Bækgårdsvej 6 G Høje Taastrup Parcelvej 91A B G Lyngby Taarbæk Glaciset 46A G Lyngby Taarbæk Maglebjergvej G Lyngby Taarbæk Nørregade 7, Havegærdet 1 G Lyngby Taarbæk Klampenborgvej 203 G Lyngby Taarbæk Hjortekærsvej 180 G Lyngby Taarbæk Skelstedet 16 G Rudersdal Industrigrenen 17 G Ishøj Walgerholm 16 G Furesø Kirke Værløsevej 10 G Furesø Ny Vestergårdsvej 11 G Furesø Vassingerødvej 105 G Allerød Klintehøj Vænge 21 G Rudersdal Vasevej 119B G Rudersdal Birkerød Kongevej 76 G Rudersdal Udsigtsbakken 1 G Rudersdal Bakkevej 85 G Rudersdal Abildgårdsparken 10 G Rudersdal Bygmarken 1 G Furesø Rugmarken 29 G Furesø Rugmarken 22 G Furesø Gammelgårdsvej 67A G Furesø Rugmarken 6 G Furesø Bygmarken 4 G Furesø Langebjergvej 126 I Fredensborg 6

231 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Undersøgelser der forventes igangsat inden for de nærmeste år** Lokalitet nr. Navn Årsag Kommune Hillerødvejen 66A G Gribskov Gillelejevej 30B G Gribskov Kirkevej 3 m. fl. G Gribskov Vestvej 11A G Gribskov Rundinsvej 28 G Gribskov Valbyvej 29 G Gribskov Fabriksvej G Helsingør Frederiksværksgade 16 G Hillerød Frederiksgade 4 G Hillerød Milnersvej 47 G Hillerød Frejasvej 30 G Hillerød Smedeparken 1 I Frederikssund Staktoften 8 G Rudersdal Skovlytoften 12 G Rudersdal Engvej 31 G Hillerød Siriusvej 4 I Halsnæs G Undersøgelsen igangsættes af hensyn til grundvand. I Undersøgelsen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. ** Med den nuværende budgetstørrelse kan der igangsættes omkring nye undersøgelser årligt afhængig af forureningsomfanget på de lokaliteter der undersøges 7

232 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt B pr. 1. januar 2014 Grunde (lokaliteter) hvor oprensning skønnes påkrævet inden for de nærmeste år. Rækkefølgen er ikke prioriteret. Ny viden om forurening eller andre uforudseelige forhold kan ændre etableringstidspunktet. Ligeledes kan de økonomiske rammer til opgaven betyde, at nogle projekter må udskydes. Det forventes at der i 2014 vil være ressourcer til igangsætning af ca. 4 6 nye oprensningsprojekter. De nye projekter kommer fra bruttolisten for nye oprensninger i Præcis hvilke og hvor mange det bliver, afhænger dels af omkostningen til den enkelte afværge og dels af hvornår det endelige afværgeprojekt er helt klar til igangsætning efter alle fornødne tilladelser herunder aftale med grundejer m.v. er indhentet. Oprensninger der forventes at fortsætte fra 2013 Lokalitet Navn Årsag Kommune Emdrupvej 72 (omlægning af igangværende oprensning) G København Gl. Kongevej 33, revurdering G København Gl. Kongevej 39, revurdering G København Vesterbrogade 116, revurdering G København Nybrovej 83/Sandftoften 10 (omlægning af igangværende G Gentofte oprensning) Nyvej 10, Albertslund (opfølgende monitering) G+I Albertslund Lodsvej 38, Hvidovre I Hvidovre Gl. Køge Landevej , Hvidovre I Hvidovre M.W.Gjøesvej 8 16, 20, Reerslev, retablering efter G+I Høje Taastrup opvarmningsprojekt Nærum Industriområde (omlægning af igangværende oprensning) G Rudersdal Lyngevej 230 (gasafværge) I Allerød Bregnerødvej 94 G Rudersdal Klintehøj Vænge 16 G Rudersdal Jernbanegade 29 I Frederikssund Ravnsbjergvej 1, Hillerød G Hillerød Gl. Hovedgade 8 14 G Hørsholm Rungstedvej 19 G Hørsholm Ådalsparkvej 63, Hørsholm G Hørsholm Pennehave 15 G Hørsholm Ahornvej 3 A D G Hørsholm Dådyrvænget 207, Karlebo I Fredensborg Skuldelev, S ISCO G Frederikssund Skuldelev, område IV, EK bio, Vestergade 5 G Frederikssund Frydensbergvej 29 31, Stenløse/Egedal G Egedal Stenlillevej 21 G Egedal Ravnsbjergvej 1, Proceshal, Veksø G Egedal G Afværgen er igangsat af hensyn til grundvand. I Afværgen er igangsat af hensyn til indeklimarisiko. 8

233 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Bruttoliste indenfor hvilke der forventes igangsat ca. 4 6 nye oprensninger i 2014* Lokalitet Navn Årsag Kommune Tingvej 14B I København Holger Danskes Vej 89 I Frederiksberg Cheminova, Måløv Byvej G Ballerup Søllerød Gasværk, Øverødvej 8 m.fl. G Rudersdal Trørødvej 63B G Rudersdal Pilehøj Vænge 8 G Rudersdal Blokken 25 G Rudersdal Pilehøj Vænge 10 G Rudersdal Gefionsvej 45 G Helsingør Egeskovvej 18 G Helsingør Vestergade 5, område II, Skuldelev G Frederikssund Brobæksgade 2 G Frederikssund Engvej 20 G Egedal Ravnsbjergvej 1, fane G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt Oprensning der forventes igangsat* inden for de nærmeste år Lokalitet Navn Årsag Kommune Amagerbrogade 32, rev. af afværge I København Brydehusvej 21, rev. af igangværende afværge G Ballerup Gentoftegade 64/Søgårdsvej 2 2A G+I Gentofte Rosenkæret 17, rev. af igangværende afværge G Gladsaxe Flodvej 13 G Egedal Nørgårdsvej 24, rev. af igangværende afværge G Lyngby Taarbæk Kongevejen 155, rev. af igangværende afværge G Lyngby Taarbæk Tårbæk Strandvej (I+G) G+I Lyngby Taarbæk Skelstedet 1 3, rev. af igangværende afværge G Rudersdal YX tanken Birkerød Kongevej 158 G Rudersdal Hvedemarken 3 G Furesø Farum Hovedgade 52 G Furesø Bakkegårdsvej 201 G Fredensborg Bymosevej 14 G Gribskov Kingosvej 14 G+I Helsingør Frederiksværksgade 4A G Hillerød Møllevej 9A G Fredensborg Vestergade 5, område VI, Skuldelev G Frederikssund Stenlillevej 21, fane G Egedal Ravnsbjergvej 8 G Egedal Rugmarken 10 G Egedal G Afværgen igangsættes af hensyn til grundvand. I Afværgen igangsættes af hensyn til indeklimarisiko. * Forudsat risikovurderingen fra de afgrænsende undersøgelser viser, at oprensning bør igangsættes snarligt 9

234 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt C Oversigt over tekniske oprensningsanlæg med drift i Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Depoter hvor der pågik Afværgedrift i Valby Gasværk, Vigerslev Allé m.fl. * * Hejrevej 43 * * Rådmandsgade 11 * Lukket 2007 * Sundholmsv.j 55-57/Telemarksg * * Emdrupvej 72 * * Gudenåvej * * Godthåbsvej 187 (stoppet 2010/08) * Lukket 2010 * Valby Langgade 207 * * Svenskelejren 23 * Passiv vent. * Absalonsgade * Åboulevard * * Frankrigsgade * Bolig ventilation * Amagerbrogade 32/Norgesvej 2 * Lukket 2007 * Vesterbrogade 139 * * Jagtvej * Lukket 2007 * Amagerbrogade 118 * Lukket 2008 * Finsensvej 76 * Lukket 2008 * A Finsensvej 76b * * Passiv Smallegade 52 * ventilation * Howitzvej 54-58/Solbjergvej * * Nimbusparken * * Howitzvej 43 * * Nitivej 10 * lukket feb * Kronprinsensvej 1 * * Sørup Losseplads Cheminova-grunden, Måløv Byvej, Brydehusvej Skovlunde Byvej 96 A Udbakken 24 C+D 2002 Gasafværge Brøndby Industrikvarter Gentoftegade Trunnevangen 2000 Air-Sparging Jægersborg Allé Air-Sparging Ordrupvej 100A 2000 Air-Sparging Ejgårdsvej (I parken) Ordrupvej Lukket A Nybrovej B Sandtoften Air-Sparging Søborg Hovedgade Bolig ventilation Ordrupvej 81A 2002 Air-Sparging 10 10

235 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2013 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Hyldegårdsvej Søborg Hovedgade 31, m.fl. 1996/ Grusgraven 1993/ Rosenkæret Bagsværd Hovedgade * Bindeleddet 9 A-B 2002 Vac. Ventilation Søborg Hovedgade Søborg Hovedgade Air-Sparging Bergsøegrunden, Hvissingevej Ejby Losseplads, Mosetoften Glostrup Regnvandsbassin, Industrivej Hvissingegade Passiv ventilation Knapholm + K. øst + afskærmning Ellekær Tornerosevej 58 (Herlev Lukket ca Kommune) 1992 Herlev kommune Marielundvej Symfonivej Romancevej Lukket Blokland Roskildevej (D1) 1996 Lukket Djursvang 3 (K7) 1995 Lukket Naverland * Høvedstensvej Vojensvej * Brostykkevej Indeklima Thorsbro Kildepladser, St vejle å Thorsbro Kildepladser, Tåstrup- Valby Industrivej 27, Hedehusene Vesterkøb Vesterkøb Akacievej 2, Hedehusene Ågesholmsvej M.W. Gjøesvej Ventilation M.W. Gjøesvej - Tingstedvej Østerparken Bolig ventilation Hove Kildeplads 1997 Lukket Gravertoften, Gasafværge Lyngby Losseplads 1996 Gasafværge Buddingevej Stoppet Nørgårdsvej / Passiv Carlshøjvej ventilation Kongevejen Passiv Virumvej ventilation Rødovrevej

236 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Depoter hvor der pågik Afværgedrift i 2013 Etableret (år) Oppumpet vandmængde i 2013 (m 3 ) Heraf til recipient m 3 Heraf til infiltreret m 3 Heraf til procesvand m 3 Heraf til kloak m 3 Skønnet driftsperiode (år) Rødovrevej Hvidsværmervej Brandholms Allé Annexgårdsvej 16, m.fl Søllerød Gasværk, Øverødvej Nærum Industriområde Trørød Deponeringsplads 1998 Gasafværge Skelstedet Øverødvej Stoppet Nærum Hovedgade Bolig ventilation Tårnby Hovedbibliotek, Amager Lv / Københavns Lufthavn Syd 1993/ Kongelundsvej Lukket Vejlesvinget Vejlesvinget Kr. Værløsevej Vac. Ventilation Ballerupvej Vac. Ventilation Kr. Værløsevej Passiv Læssevej ventilation Allerødvej * Prins Valdemars Allé 14, Allerød 1999 Passiv ventilation * Bøgevangen 14, Vassingerød 1999 Phyto oprensning * Amtsvej 2-4, Allerød 1999 Passiv ventilation * Toftebakken 5, Birkerød * Farum Vandværk, Gammelgårdsvej Lukket * Gillelejevej 28b, Esbønderup 2005 Passiv ventilation * Ravnsbjergvej 8, Alsønderup * Kemisk oxidation * Danform-grunden **, Jægerspris * * Fasanvej 11, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Fasanvej 2, Skibby, Frederikssund 2011 Passiv ventilation * Østergade 16, Skuldelev, Frederikssund * Jørlunde, Stensbjerggård, Hagerupvej * Frydensbergvej * Udlejrevej 31, Svenstrup Vandværk 1987 Lukket * I alt m * Mgl. skøn P=Procesvand IN=Infiltreret 12

237 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Oversigt D Oversigt over arealer, hvor der forventes udført overvågning pr. 1. januar 2014 At en lokalitet står på listen indebærer ikke at der er overvågning hvert år, herunder at der overvåges i På lokaliteter med blå skrift er der udført monitering eller revurdering af monitering i 2013 I forhold til 2013 listen er en række lokaliteter slettet fra moniteringsoversigten (kan dog stadig ses med grå skrift). Nogle af lokaliteterne er slettet, idet de i forvejen er med på nogle af de andre oversigter. Lokalitet Navn Igangsat Seneste Kommune monitering/ revurdering Gammel Kongevej 39 København Vesterbrogade København Jagtvej og Thorsgade 8, København Glumsøvej / Frederiksberg C.F. Richs Vej / Frederiksberg H.C. Ørsteds Vej/Forchhammervej / Frederiksberg Bülowsvej / Frederiksberg Roskildevej / Frederiksberg Sct. Jacobsvej /2013 Ballerup Gentofte Losseplads, Nybrovej /1999 Gentofte Estersvej / Gentofte Hyldegårdsvej Tværvej /2004 Gentofte Vangedevej / Gentofte Mitchellstræde / Gentofte Vangedevej / Gentofte Hyldegårdsvej / Gentofte Strandvejen / Gentofte Tranegårdsvej / Gentofte Gladsaxe Industrikvarter / Gladsaxe Gladsaxevej / Gladsaxe Generatorvej 2A / Gladsaxe Søborg Hovedgade / Gladsaxe Hvissingegade Glostrup Ellekær / Herlev Marielundvej / Herlev Risby Losseplads, Hedeengvej /2003 Albertslund Galgebakken Sønder /2004 Albertslund Naverland Albertslund Herstedvesterstræde Albertslund Fabriksparken Albertslund Herstedøstergade Albertslund Arnold Nielsens Boulevard Hvidovre Kløverprisvej /2011 Hvidovre Snubbekorsvej Losseplads, Snubbekorsvej /2003 Høje Taastrup Tåstrup Gasværk, Gasværksvej /2006 Høje Taastrup Dybendalsvænge /2013 Høje Taastrup Frederiksholmsvej Losseplads /2006 Høje Taastrup Stærkendevej Fyldplads Høje Taastrup Sengeløse Losseplads (Højvangsvej 19) /2007 Høje Taastrup Åvænget Høje Taastrup Skolevej Høje Taastrup 13

238 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Lokalitet Navn Igangsat Seneste Kommune monitering/ revurdering Vadsbyvej / Høje Taastrup Baunevej Høje Taastrup Køgevej / Høje Taastrup Lyngby Losseplads, grundvand, Firskovvej 1996 Lyngby Taarbæk Frederiksdalsvej /2006 Lyngby Taarbæk Mortonsvej /2013 Lyngby Taarbæk Ulrikkenborg Plads /2013 Lyngby Taarbæk Virumgade / Lyngby Taarbæk Jernbanevej /2011 Lyngby Taarbæk Bagsværdvej /2012 Lyngby Taarbæk Lyngby Hovedgade 44 A D / Lyngby Taarbæk Mortonsvej / Lyngby Taarbæk Grønlunds Allé 34B / Rødovre Møntvask Rens, Øverødvej / Rudersdal Nærumvænge Torv / Rudersdal Linde Allé / Rudersdal Holte Stationsvej / Rudersdal Rundforbivej Rudersdal Sadolin og Holmbald, Industribuen Ishøj Englandsvej Tårnby Magle Allé Tårnby Kirke Værløse Losseplads, Ryetvej / Furesø Sandet Losseplads, Lejrvej, Sandet / Furesø Dansk A træ, Rytterhegnet / Allerød Røde Port Savværk, Kongevejen / Allerød Bjerget, Slangerupvej / Nymølle 2011/ Allerød Lynge Losseplads, Gl. Nøglegårdsvej / Allerød Ll. Rosenbusk, priv. fyldpl., Uggeløse Bygade / Allerød Uggeløse Forbrændingsanlæg / Allerød Uggeløse Losseplads I / Allerød Olieforurenet jord, Skovmosen /2013 Allerød Kollerød Losse og fyldplads, Gl. Kollerødvej /2013 Allerød 205 Birkerød Industriområde 2009 Rudersdal Langedam (Toftebakken 5) / Rudersdal Shell Service, Jørgen Lund, Kongevejen /2011 Rudersdal Helle Rens & Vask, Kilo Rens, Hovedgaden Rudersdal Birkerød Kongevej Rudersdal 207 Farum Industriområde 2011/ Furesø Heru Autoservice, Farum Hovedgade / Furesø Norda. Kemisk Tøj Renseri 2005/2011 Furesø Centri Vask og Rens, Akacietorvet/Farum 2011/ Furesø Hovedgade Fuglsangpark /2011 Furesø Benzinsalg v/ Petersen Vilh. O. A/S, Nygade 1A /2011 Frederikssund Roskildevej/Strandvangen, Roskildevej 156 /2011 Frederikssund Toplak Industrilakering, Gillelejevej 28B Gribskov Helsinge Forbrænd.anlæg/lossepl., Industrivej /2011 Gribskov 14

239 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i 2014 Lokalitet Navn Igangsat Seneste Kommune monitering/ revurdering Danit A/S, Oldenvej 3A 2004/2013 Helsingør Fisker & Nielsen A/S, Ole Rømers Vej Helsingør Gurrevej 312A, Losseplads 2006 Helsingør Andres, Brdr. H. & O., Egeskovvej /2013 Helsingør Ilpea Plast A/S, Anglo Plast A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør Dansk Silicon Central ApS, Egeskovvej Helsingør Drive In Vask og Rens, Kingosvej Helsingør Esso Service. Statoil, Jæmtlandsvej 2 m.fl Helsingør Havreholm Grusgrav, Hellebjergvej Helsingør Løgstrup Steel A/S, Egeskovvej Helsingør Papirhusets Trykkeri, Kingosvej Helsingør Shamban A/S, Fabriksvej Helsingør Bruun&Co, K.V.,Interdan A/S, Egeskovvej /2013 Helsingør Møller, Ejner, Vognmand, Harreshøjvej 14a b 2006/2011 Helsingør Stema Anlægsteknik A/S, Egeskovvej 9 /2013 Helsingør Olriksvej 5 A C Helsingør Kvistgård monitering, Kvistgård Industrikvarter 2012/2013 Helsingør Holmene Losseplads, Jagtvejen, Vestre Holme 2011/ Hillerød Hillerød Autolakeri ApS, Slangerupgade / Hillerød Tulstrup Grusgrav, Hillerødvej Hillerød Roskildevej /2013 Hillerød BP Service/ nu Q8 Service, Usserød Kongevej /2013 Hørsholm Egevej Frederikssund E rens, Brobæksgade 2 i Slangerup Frederikssund Shell Serv/Slangerup Autoserv. Københavnsvej Frederikssund Søsum Teglværk I/S, Toppevadvej 26 (Ganløse / Egedal fyldpladser, plads 8) Bondehavens Losseplads, Sandbakken 8 (Ganløse 2011/ Egedal 9 fyldpladser, plads 6) Fluebjerggård Syd Losseplads, Toppevadvej / Egedal (Ganløse 9 fyldpladser, plads 2, 3, 4, 5 og 9) Stenløse Kommunes genbrugsplads, 2011/ Egedal Toppevadvej 28 (Ganløse 9 fyldpladser, plads 8) Langager, Leidersdorf, Udlejrevej Egedal Skelstedet / Rudersdal 15

240 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i

241 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i

242 Punkt nr. 6 - Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning på aktiviteter og prioritering af indsatsen i

243 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 1 af 63 NOVEMBER 2013 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF WONDERFUL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY RAPPORTUDKAST

244 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 2 af 63

245 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 3 af 63 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2013 REGION HOVEDSTADEN EVALUERING AF WONDERFUL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY RAPPORTUDKAST PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 2 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 1. november 2013 UDARBEJDET cell, bekt, ccrn, mawl, neo KONTROLLERET jdcr GODKENDT neo

246 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 4 af 63 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Wonderful Copenhagen Formål og finansiering Aktuel resultatkontrakt Analyse og vurdering Konklusioner og anbefalinger 23 3 Copenhagen Capacity Finansiering, struktur og indsatser Analyse og vurdering Konklusioner og anbefalinger 42 BILAG Bilag A Interviewpersoner 50 Bilag B Skriftligt materiale 54 Bilag C Wonderful Copenhagen resultatkontrakt 57 C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

247 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 5 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 1 1 Indledning Denne rapport indeholder COWIs evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity udarbejdet på grundlag af kravsspecifikation fra Region Hovedstaden (version 1, juni 2013) og vores tilbud på evalueringen (dateret 1. juli 2013). Baggrund Formål Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity er målt i omsætning regionens største erhvervsfremmeaktører. Begge organisationer udgør hver på sit felt en specialiseret kompetence, som skaber vigtige resultater i udmøntningen af Region Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi. Vigtigheden understreges af at finansieringen fra Regionsrådet til de to organisationer udgør cirka 50% af de midler, som Rådet har afsat til regional erhvervsfremme. Derfor stilles der også store krav til begge organisationers resultat- og værdiskabelse i forhold til den regionale erhvervsudviklingsstrategi, som er afspejlet i resultatkontrakter med hver organisation. Region Hovedstaden ønsker med denne evaluering at evaluere Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacitys effekter set over en længere periode. Effekter skal dog særligt vurderes i forhold til organisationernes resultatkontrakter med Regionen for perioden Formålene med evaluering er ifølge kravsspecifikationen defineret som en undersøgelse af: Organisationernes erhvervsudviklingsmæssige effekter i hovedstadsregionen og om organisationerne har haft succes med at opfylde mission og mål i opfyldelse af resultatkontrakten Den geografiske spredning af organisationernes virkefelt Organisationernes interaktion med andre nøgleaktører nationalt og internationalt Graden af gearing af udviklingsmidler såvel strategisk som projektmæssigt Kortlægning af udfordringer og barrierer grundet organisationernes finansieringsmodeller. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

248 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 6 af 63 Beskrivelsen af evalueringernes formål i Kravsspecifikationen kan overordnet opdeles i tre temaer, nemlig effekter, interaktion og budgetmodel. Evalueringen skal levere input til processen med at udvikle nye resultatkontrakter i 2014 for en tre eller fireårig periode. Evalueringens målgruppe er primært medlemmerne af Regionsrådet, Vækstforum, og organisationernes bestyrelser og direktioner. Metode Evalueringsproces Rapport struktur Evalueringen er gennemført på baggrund af indsamling af såvel kvalitative som kvantitative data. Kvalitative interviewdata er indsamlet hos organisationernes bestyrelser, direktioner, Region Hovedstaden, eksterne partnere, kunder og øvrige aktører inden for organisationernes områder herunder private virksomheder, brancheorganisationer, offentlige myndigheder mv. (Bilag A). Derudover er evalueringen baseret på gennemgang af skriftligt materiale fra begge organisationer herunder kvantitative opgørelser over effekter mv. samt diverse rapporter indenfor turisme og investeringsfremme (Bilag C). Evalueringen er blevet gennemført i perioden august-oktober Begge organisationer er blevet inddraget i evalueringsprocessen i form af gennemførelse af interview med repræsentanter for bestyrelse, direktion, og nøglemedarbejdere. Desuden er der blevet afholdt møder, hvor direktionerne har haft mulighed for at validere de foreløbige konklusioner og anbefalinger. Rapporten er organiseret med udgangspunkt i en gennemgang og analyse af hver organisation for sig. Analysen er struktureret efter de ovenfor nævnte temaer hhv. kontraktmål/effekter, interaktion og budgetmodel. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

249 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 7 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 3 2 Wonderful Copenhagen Fonden Wonderful Copenhagen blev etableret i 1992 med fokus på København. Wonderful Copenhagen er siden da vokset til at være en netværksorganisation, som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i hele Region Hovedstaden og skabe forretning for samarbejdspartnere inden for turismebranchen og oplevelsesindustrien i København og Region Hovedstaden. Wonderful Copenhagen finansieres gennem bidrag fra erhvervslivet, organisationer og det offentlige, herunder flerårige finansieringsaftaler med Region Hovedstaden. 2.1 Formål og finansiering Ifølge Wonderful Copenhagens strategi for 'Local Global Copenhagen' har Wonderful Copenhagen en rolle som 'hovedstadens samarbejdsorganisation inden for turisme og oplevelsesøkonomi'. Visionen er jf. strategien, at 'København skal være en verdensby'. Det er en målsætning at skabe ny, langsigtet og bæredygtig vækst med afsæt i Københavns unikke kvaliteter, kompetencer og identitet. Konkret arbejder Wonderful Copenhagen sammen med deres samarbejdspartnere inden for fem indsatsområder i perioden : 1 Flere begivenheder Tiltrække flere vigtige begivenheder inden for viden, forretning, sport og kultur. Begivenheder, som kan sætte vores by på verdenskortet, skabe forretning og engagement hos danskerne 2 Bedre international tilgængelighed Styrkelse af Københavns og Danmarks forsyning med flyforbindelser fra vigtige internationale markeder gennem målrettet salg og markedsføring, der skaber præference og efterspørgsel for København som rejsemål 3 Flere krydstogter Udvikle Københavns position som knudepunkt for krydstogtforretning i Nordeuropa gennem produktudvikling og strategiske alliancer med andre destinationer C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

250 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 8 af 63 4 Øget forbrug blandt turisterne Sikre at turismens aktører får mere ud af turisterne, når de er her, ved at oplevelsestilbuddene til dem er godt organiseret og markedsført effektivt. 5 Effektiv branding Bidrage til at Københavns brand står stærkt i verden gennem at skabe bred opbakning blandt offentlige og private aktører til hovedstadens nye brand copenhagen Disse indsatsområder dækker såvel aktiviteter i København og den øvrige hovedstadsregion. Indsatsområderne bearbejdes med afsæt i en række understrategier, herunder: 'Copenhagen Citybreak, Strategy , revised edition december 2012', 'Copenhagen Welcome, Strategi ', 'Your place og mine? Ours!, Strategi for Meetingplace, Wonderful Copenhagen, ', 'Cruise Copenhagen Network Strategy, ' og 'Eventstrategi for Øresundsregionen'. Strategien 'Local Global Copenhagen' skal udføres på basis af et årligt grundbidrag fra Region Hovedstaden på ca mio. kr. i perioden gearet med øvrige offentlige og private midler (se afsnit for videre information om finansiering, budget og gearring) Organisationsstruktur Fonden Wonderful Copenhagen har en bestyrelse på 13 medlemmer og et repræsentantskab på cirka100 medlemmer, som vælger medlemmer til bestyrelsen og fungerer som rådgivende og vejledende organ for bestyrelsen. Wonderful Copenhagen er organiseret som en slags projektorganisation, og er karakteriseret ved at bestå af et ledelsessekretariat, en økonomi- og administrationsafdeling og to hovedområder hhv. Events- og destinationsmanagement og Strategi, Kommunikation og Marketing, hvorunder der arbejdes med en række projekter, aktiviteter og netværk, som illustreret i figuren nedenfor. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

251 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 9 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 5 Figur 2-1 Aktiviteter, organisering og netværk Kilde: Præsentation, Evaluering af regionens erhvervsudviklingsstrategi og Wonderful Copenhagen, København, Aktuel resultatkontrakt Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen har indgået en resultatkontrakt for perioden Dette afsnit indeholder en oversigt over målene, en status på målopnåelse (og indirekte effektskabelse) (per 1. januar 2012) og COWIs forslag til styrkelser af resultatmålene. Region Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi I Region Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi 'Hovedstaden Nordeuropas Grønne, Innovative vækstmotor erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen ' lanceres jf. resultatkontrakten en vision om at Hovedstadsregionen skal være Nordeuropas globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst. Wonderful Copenhagens arbejde skal særligt understøtte visionen inden for: International metropol (konkurrencedygtig levende storby) Hjertet af Nordeuropa (trafikal indgang til Skandinavien via flyforbindelser og højhastighedstog over Femern forbindelsen) Stærk spiller blandt verdens metropoler (internationale netværk, der sikrer best practice inden for bl.a. kongres- og krydstogtindustrien) Verdenskendt brand (skabe markant værdi for regionens virksomheder baseret på fortællinger om regionens styrkepositioner) Resultatkontrakten I resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen angives, at erhvervsudviklingsplanen bygger på et tæt samarbejde mellem en bred kreds aktører, og at Wonderful Copenhagen har en vigtig rolle i at organisere den C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

252 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 10 af 63 udførende del i konkrete aktiviteter og projekter. Overordnet set skal Wonderful Copenhagen markedsføre regionen og tiltrække turister, kongresser, krydstogter og begivenheder. Udover de konkrete resultatmål er der en overordnet målsætning om, at den årlige vækst i udenlandske overnatninger i hhv. ferie- og erhvervsturismen i Hovedstadsregionen skal være på 4% i Resultat: I perioden har stigningen i udenlandske overnatninger i Hovedstadsregionen ligget på 10% og 8% årligt, dvs. betydeligt over målet på 4% i Wonderful Copenhagens strategi bygger på fem værdiskabende indsatser i ikke prioriteret rækkefølge: 1) Flere begivenheder, 2) Bedre international tilgængelighed, 3) Flere krydstogter, 4) Fokus på turisterne og 5) Effektiv branding. Hertil kommer to yderligere resultatmålstemaer: Viden og udvikling og Gearing og opbakning. I tabellen nedenfor er resultatmålene 'Resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen for perioden ' oplistet. Resultatopnåelse Styrkelse af resultatmålene Af 'Afrapportering på resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen' (fremadrettet benævnt: afrapporteringen på resultatkontrakten ( )) fremgår det, at Wonderful Copenhagen ultimo 2012, dvs. 2/3 henne i resultatkontraktperioden generelt er godt på vej til opnåelse af resultatmålene. På en række mål forventes Wonderful Copenhagen, at 'overperforme' i perioden , mens der er enkelte mål under indsatsområderne: 2, 4, og 5 og resultatmålstema 'Viden og Udvikling', som ikke forventes opfyldt, eller hvor der er usikkerhed relateret til opfyldelseskriteriet. At Wonderful Copenhagen 'overperformer' bør lede til en nærmere vurdering af målenes karakter og en undersøgelse af årsagerne bag f.eks. en ekstraordinær indsats fra Wonderful Copenhagens side, særlige indsatser hos øvrige aktører, en generel markedsudvikling eller andet. Overordnet vurderes de interne sammenhænge (dvs. interventionslogikken) mellem resultatmål og de overordnede ønskede effekter, som Wonderful Copenhagen skal skabe at være fornuftig. Flere af resultatmålene kunne dog være mere klare og målbare, og der kunne med fordel indgå en øget konkretisering af de bagvedliggende aktiviteter og markedstendenser, som således sikrer en synlig årsagsvirkningssammenhæng. Et yderligere punkt i forhold til resultatmålene vedrører målenes karakter. Som eksempel har flere mål karakter af aktivitetsgennemførelse frem for resultater af gennemførte aktiviteter. Et eksempel er målet om udvikling af to tilbagevendende events, frem for at måle på effekten af events på tiltrækning af internationale gæ- 1 På turismeområdet er udviklingen i antal overnatninger typisk en basis for udregning af øget omsætning og jobskabelse ved hjælp af multiplikatorer. Sådanne udregninger bygger dog på en udvikling i det samlede antal overnatninger og ikke blot udenlandske overnatninger. 2 Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken: TURIST: Overnatninger efter overnatningsform, område, gæstens nationalitet og periode (alle typer overnatninger, verden uden for Danmark, Region Hovedstaden ). C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

253 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 11 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 7 ster eller de internationale gæsters deltagelse heri, forbrug herpå og/eller oplevelse heraf. Et sidste punkt om resultatkontrakten, er at Wonderful Copenhagens rolle i resultatskabelsen med fordel kunne tydeliggøres, herunder om Wonderful Copenhagen forventes, at have en primær rolle i målopnåelsen eller målopnåelsen forventes at være en overvejende fælles indsats med samarbejdspartnere. Wonderful Copenhagen er bevidste om, at de har en væsentlig rolle i at sikre en positiv udvikling inden for turismen i hovedstadsregionen, men at de ikke er ene om at sikre resultater og påvirke udviklingen. Vi vurderer det som væsentligt, at det forventede rolleomfang- og karakter samt opgavestørrelsen afspejles i budgettet for de enkelte indsatsområder og kerneopgaver i resultatkontrakten. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

254 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 12 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Tabel 2-1 Resultatopnåelse på resultatmål Resultatmål Mål Resultatopnåelse 5 værdiskabende indsatsområder 1: Flere begivenheder Kongresser og møder Synlighed Deltaget på internationale salgsplatforme, herunder min. 36 messer, workshops og udstillinger 240 bud 206 afsendte bud i alt i 2011 og vundne bud 107 vundne bud i alt i 2011 og 2012 Kultur og Sportsbegivenheder 2 tilbagevendende begivenheder årligt Copenhagen Cooking i sommer- og vinterudgave 2 store internationale sportsbegivenheder 4 store internationale sportsbegivenheder er vundet i 2011, men ingen i : Bedre international tilgængelighed gennem stærk markedsføring 3: Flere krydstogter 10 flyruter ( ) 12 flyruter etableret i alt i 2011 og mio. eksponeringer Ca mio. eksponeringer i alt i 2011 og 2012 Synlighed Synliggøres via kampagner i regi af Copenhagen Connected og City Break Netværket 1 projekt på nyt vækstmarked Chinavia, som er et samarbejds- og pilotprojekt, som har foranlediget en ansøgning til Interreg 4A-program krydstogtgæster i i 2011 og i årlige anløb i : 368, heraf 171 turn arounds; 2012: 372, heraf 173 turnarounds 4: Fokus på turisterne Reasons to go 3 årlige kampagner 3 Kampagner hvert år: København Kalder, Wondercool Copenhagen og City Break Guide Øge turismeforretningen i første kvartal Udvikling og gennemførelse af Wondercool og Wonderfall Synlighed om oplevelser via digitale platforme Godt hhv i 2011 og 350 i 2012 attraktioner, begivenheder m.v. blev omtalt på diverse platforme Kongernes Nordsjælland Vækst på o. 6 % i overnatninger ekskl. feriehuse, Vækst på 1,5 % fra og 0,5 % fra Copenhagen Card Salg af kort i alt i 2011 og 2012 Inspiration og Servicekoncepter Årligt servicere minimum 4 mio. personer Brugere af div. platforme: u. 4. mio. i 2011 og o. 4 mio. i : Effektiv branding derligere resultatmålstemaer Viden og udvikling Gearing og opbakning Brand Copenhagen skal have 45 medlemmer ultimo 18 medlemmer. Re-brand proces er igangsat 2013 Modtage ca. 500 udenlandske journalister årligt 402 besøg med 1046 journalister i alt i 2011 og 2012 Anerkendt videncenter - min 2-3 udviklingsprojekter årligt En lang række analyser i 2011 og 2012, herunder 1 udviklingsprojekt i 2011 og 2 udviklingsprojekter i årlig viden- og /eller visionskonference Afholdt 1 konference i 2011 og 1 konference i Begge i samarbejder. 300 samarbejdspartnere 450 i 2011 og 500 i 2012 Gearing på gennemsnitligt 2. Omsætning på 120 Gearing på 4,3 mio. kr. Kilde: 'Afrapportering på resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen'. Se Bilag A for en fuld beskrivelse af resultatmålene. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

255 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 13 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Analyse og vurdering Dette afsnit indeholder en analyse og vurdering opdelt på tre hovedafsnit: 1 Effektskabelse: Effektskabelsen vil vi vurdere ud fra relevans og oplevet værdiskabelse hos nøgleinteressenter. Analysen er bygget op om de fem strategiske indsatser og resultatmålstemaet 'Viden og udvikling'. Afsnittet afsluttes med en præsentation af tværgående dilemmaer relateret til strategisk fokusering og prioritering. Analysen tager afsæt i indsatserne og resultatmålstemaet som strukturbærende og helhedssikrende elementer. Analysen indeholder således et afsnit for hvert af områderne, men inkluderer ikke en tilbundsgående analyse af de enkelte indsatser eller aktiviteter herunder. Alt efter datagrundlag og relevans og karakter af de enkelte mål indeholder afsnittene vurderingerne på hhv. indsatsniveau, undertemaniveau og/eller resultatmålsniveau med afsæt i resultatmålsskemaet. 2 Interaktion: Interaktionen mellem Wonderful Copenhagen og deres interessenter vil vi analysere og vurdere med henblik på at afdække Wonderful Copenhagens evne til at interagere i forskellige situationer i en lokal, regional, national og international kontekst. 3 Budgetmodel: Budgetmodellen vil vi beskrive med afsæt i basisbevilling og gearingskrav. Ud fra resultatmålstemaet: 'Gearing og opbakning' vil vi efterfølgende analysere de effekter, som et gearingskrav medfører. Analysen og vurderingen er baseret på primært udsagn fra Wonderful Copenhagens interessenter. Desuden inddrages information fra afrapporteringen på resultatkontrakten ( ). Som basis for analysen og vurderingen har COWI endvidere gennemgået 'Stakeholderanalyse 2012 Analyse af Wonderful Copenhagens stakeholdere holdninger til organisationen, indsatsen og den fremtidige udvikling.' 3 En sammenligning mellem konklusionerne fra denne evaluering og de vigtigste resultater fra stakeholderanalysen viser, at en lang række af de vurderinger, dilemmaer og konklusioner, som denne evaluering giver anledning til allerede er præsenteret i Stakeholderanalysen og derfor kendte af Wonderful Copenhagen. Sammenfald i resultater af stakeholderanalysen og nærværende evaluering styrker grundlaget for at anbefale korrigerende handlinger og særlige fokusområder. 3 Stakeholderanalyse 2012 Analyse af Wonderful Copenhagens stakeholderes holdninger til organisationen, indsatsen og den fremtidige udvikling, udarbejdet af Erhvervsph.d.- stipendiat/chefrådgiver Ole Kjær Mansfeldt, Wonderful Copenhagen. Analysen er baseret på kvantitative surveys med flere hundrede interessenter og 24 kvalitative dybdegående interview. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

256 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 14 af 63 Vækst i turismen, men efterspørgsel efter målbar værdiskabelse på baggrund af igangsatte aktiviteter Effekter Der er, som angivet tidligere, sket en vækst i antallet af udenlandske turister i Hovedstadsregionen de sidste par år. Antal udenlandske turister påvirkes af en lang række parametre, bl.a. generel markedsudvikling, rammevilkår, erhvervslivets udvikling og aktiviteter og aktiviteter rettet mod turismefremme. Der er enighed blandt nøgleinteressenterne om, at Wonderful Copenhagen gør en professionel indsats for at fremme turismen i København og Hovedstadsregionen. Vi forventer på basis af afrapporteringen på resultatkontrakten ( ) i høj grad, at Wonderful Copenhagen opfylder deres resultatmål, mens aktiviteternes konkrete værdiskabelse for aktørerne og effekten på den bredere erhvervsudvikling i Region Hovedstaden er uklar grundet en utilstrækkelig måling og opgørelse af effekter. Interessenterne giver udtryk for, at turismeerhvervet i stigende grad efterspørger data på værdiskabelsen ved at deltage med ressourcer (økonomi og bemanding) i et projekt/initiativ. En opgørelse af værdiskabelsen er ikke en nem øvelse, idet aktiviteter under indsatser og netværk har forskellig grad af direkte resultatskabelse, f.eks. kan overnatninger i forbindelse med en kongres opgøres relativt enkelt, mens effekten af en brandingindsats er mere diffus og langsigtet. For at sikre en fortsat opbakning fra turismeerhvervet og en synliggørelse af effekterne, der er skabt baseret på såvel offentlige som private midler, vurderer vi, at det er væsentligt at Wonderful Copenhagen for alle aktiviteter og samarbejder både sikrer og kommunikerer en tydelig 'value proposition' og et 'return on investment'-perspektiv. Vi vurderer, at Wonderful Copenhagen er opmærksomme på relevansen og vigtigheden af at måle på resultatskabelsen, og den udfordring der ligger i kompleksiteten heraf. Nedenfor analyseres relevansen og værdiskabelsen af Wonderful Copenhagens aktiviteter med afsæt i de fem strategiske indsatser, resultatmålstemaet 'Viden og udvikling' og et afsnit om 'Strategisk fokusering og prioritering'. En stor indsats inden for MICEsegmentet, men behov for yderligere prioritering og rolleafklaring Indsatsområde 1: Flere begivenheder Wonderful Copenhagen gør en betydelig indsats overfor MICE-segmentet 4, hvilket matcher resultatmålene om bud på kongresser og fastlæggelse af værtskab for internationale møder. Segmentet kan karakteriseres som et højværdiskabende segment baseret på et højere døgnforbrug end hos feriegæster. Udviklingen i segmentet i form af vundne bud og værtsskaber er direkte målbar jf. oversigten over resultatmål. Udviklingen påvirkes af Wonderful Copenhagens arbejde, men er også påvirket af generelle markedstendenser og indsatser hos Wonderful Copenhagens partnere. De afholdte kongresser, konferencer og møder skaber konkret værdi i form af økonomiske effekter (inkl. en afledt fortrængningseffekt) for en række af turismeerhvervets aktører. Der skabes endvidere (in-)direkte økonomiske effekter for kongresværterne i form af f.eks. viden, ry og netværk, som på sigt kan skabe basis for øget forretning. 4 MICE: meetings, incentives, conferences and exhibition C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

257 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 15 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 11 På baggrund af udsagn fra interessenterne som det efterfølgende, vurderer vi, at Wonderful Copenhagen er opmærksomme på at måle resultatskabelsen, men at målinger skal bruges strategisk: 'Der spørges ind til forretningsskabelse efter hver aktivitet. Så man gør en indsats, men det kan være svært at måle effekt af markedsføring, da der kan være en forsinkelse. Men man kan måle tilfredshed og lave opfølgning.de gør det godt og de er med tiden blevet bedre til at måle effekt og tilfredshed. Men det er begrænset på, hvor meget energi man skal bruge til det. Man skal hellere lave aktiviteter frem for målinger'. Udover de direkte målbare effekter i form af bl.a. kongresafvikling og overnatninger under en kongres, skabes der også i et ukendt omfang mereffekter fra MICEgæster, som bliver et par dage ekstra i byen efter et møde, kongres eller konference, eller vender retur som feriegæster. Denne effekt er velkendt inden for MICEsektoren, men er tilsyneladende ikke målt. Den kan derfor med fordel undersøges nærmere, således at Wonderful Copenhagen får indblik i resultaterne heraf og får skabt et grundlag for at foretage en strategisk vurdering af, om der skal gøres en yderligere indsats på området fremover. Wonderful Copenhagen yder en omfattende indsats i forhold til at tiltrække kongresser, konferencer m.v. Dette kommer til udtryk i udsagn fra interessenterne såsom: 'Wonderful Copenhagen udfører mange af aktiviteterne og trækker det tunge læs', 'De er god til at sælge og forstår Købmandskab.. B2B-segmentet kan man fokusere på og gøre noget ved. Turisterne er sværere at påvirke' og 'De er fantastisk gode til at lave lobbyisme [set i forhold til at tiltrække konferencer og kongresser]'. Wonderful Copenhagen øger bevidstheden om internationale kongresser, konferencer og events hos relevante aktører bl.a. via en årlig kongresdag og sikrer resultatskabelse på flere forskellige fronter. De servicerer således mulige værter og kongresarrangører, efter at disse kontakter Wonderful Copenhagen for assistance. Wonderful Copenhagen hjælper gratis kongresarrangørerne med diverse praktisk hjælp ift. budafgivelse, herunder tilbudsmateriale, identifikation af konferencesteder, logistik, markedsføring, materiale om København som destination m.v. Wonderful Copenhagen letter hermed arbejdsbyrden hos de mulige værter og kan derved hjælpe til at højne kvaliteten. En aktør udtaler, at 'sandsynligheden for at vinde buddet er højere nu med hjælp fra Wonderful Copenhagen'. Herudover holder Wonderful Copenhagen øje med mulige internationale kongresser, konferencer og møder, som det kunne være relevant for danske aktører at byde på og formidler kontakter mellem internationale aktører og danske kongresarrangører i de tilfælde, hvor de internationale aktører ikke har en fast international kongresarrangør tilknyttet. Vi vurderer, at særligt det opsøgende arbejde, hvor Wonderful Copenhagen er med til at inspirere og opfordre aktører til at byde på kongresser er merværdiskabende. Dette bygger bl.a. på udsagnet: 'Det er vigtigt at Wonderful Copenhagen også holder øje med, hvad der er af konferencer som potentielt kan tiltrækkes, da de faglige folk typisk har en travl hverdag. De kan skubbe til folk, så de tager initiativ til en konference. Wonderful Copenhagens indsats medfører, at der kommer flere konferencer, end der ellers ville være kommet'. Interessenter giver udtryk for, at man med fordel kunne gøre en yderligere indsats målrettet uudnyttede kongresmuligheder inden for regionens styrkepositioner, f.eks. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

258 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 16 af 63 'Green', 'Sygehusbyggeri' m.v., samt fokusere på de kongresser med størst muligt forventet udbytte for Region Hovedstaden. Medlemmer i Meetingplace-netværket betaler et fast medlemsgebyr samt ekstra ved deltagelse i forskellige aktiviteter, men der arbejdes på en ny betalingsstruktur inden for Meetingplace netværket. En aktør har udtalt, at 'ikke alle år er det en god investering', hvilket indikerer, at Wonderful Copenhagen står overfor en opgave med at skabe en øget oplevet værdi for netværkenes medlemmer og synliggøre værdiskabelsen. Vi vurderer på basis af afrapporteringen på resultatkontrakten ( ) og interview, at Wonderful Copenhagen yder en professionel og vigtig indsats, men organisationen skal være bevidst om sin egen rolle og kernekompetencer, og andres kompetencer, som en aktør udtaler det 'Vi så gerne at Wonderful Copenhagen har en forståelse for hvad vi laver og hvad vi kan tilføre af værdi'. Der er et dilemma i, at Wonderful Copenhagen på den ene side bør sikre, at opgaver, som kan varetages af private aktører, varetages af disse, frem for at Wonderful Copenhagen yder denne ydelse gratis til internationale aktører, som del af en samlet service. På den anden side skal det sikres, at kongresarrangører gennem bl.a. en god service fra Wonderful Copenhagen (som byens repræsentant) vælger København/ Hovedstadsregionen som placering for deres næste kongres. Rollebevisthed i relation til begivenheder/events Af resultatkontrakten med regionen fremgår det, at Wonderful Copenhagen skal udvikle og videreudvikle to årlige tilbagevendende begivenheder og tiltrække to internationale sportsbegivenheder årligt, hvilket vi på basis af afrapporteringen forventer opfyldes. I interview fremkommer forskellige syn på Wonderful Copenhagens eventudviklingsaktiviteter, herunder organisationens rolle heri, værdien heraf og betydningen på Wonderful Copenhagens resultatskabelse. Hvor nogle mener, at Wonderful Copenhagen skal 'sikre udvikling af store 'fyrtårnsevents'', mener andre at Wonderful Copenhagen skal koncentrere sig om værdiskabelse gennem tiltrækning af udenlandske turister og synlighed ved at tiltrække eksisterende internationale events inden for f.eks. sport og musik og overlade eventudvikling til lokale aktører og ildsjæle. Dette kommer til udtryk i dette udsagn: 'Events skal der nok være lokale aktører der arrangerer, hvis Wonderful Copenhagen ikke gør det. Er Wonderful Copenhagen et event bureau? Det er fint at tiltrække events, men de bør ikke være udførende i forhold til events, hvis man vil fokusere på at få internationale gæster til landet'. Wonderful Copenhagen er partner i Interreg IV A-projektet 'Øresund Event Center'. Flere interessenter, udtrykker tvivl om værdien af Øresund Eventcenter. Wonderful Copenhagen understreger, at projektet bør ses som et strategisk projekt med et langsigtet fokus, og at der derfor ikke skal forventes en værdiskabelse for enkelte aktører på kort sigt. Projektet går på tværs af landegrænser og opererer derfor under de udfordringer, der er tilknyttet sådanne projekter, herunder f.eks. betydning af sekretariatets beliggenhed i Danmark, ulig størrelse blandt partnere og konkurrence på tværs af landegrænser. Vi vurderer, at der er behov for at tydeliggøre kendskabet til projektets formål blandt interessenter og derigennem sikre yderligere opbakning hertil, således at strategien bag indsatsen bliver klar. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

259 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 17 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 13 Flyruter er værdiskabende Indsatsområde 2: Bedre international tilgængelighed Interessenterne angiver at etablering af nye ruter via Copenhagen Connected (nu videreudviklet til Global Connected) og fastholdelse af eksisterende feeder-ruter er en vigtig og værdifuld aktivitet, hvor Wonderful Copenhagens indsats er en af mange brikker, som spiller ind. Wonderful Copenhagen varetager sekretariatsfunktionen og har udover denne operationelle rolle også en strategisk rolle i forhold til at sikre dialog og samspil mellem interesser hos Global Connected projektets forskellige interessenter. Wonderful Copenhagen skaber merværdi ved at varetage opgaver i relation til netværksservicering og dialog med politiske aktører på kommunalt, regionalt og statsligt niveau med et sigte om at etablere en national opbakning til nye ruteinitiativer. Lufthavnens interesser og konkurrenceforhold er væsentlig i udviklingen på flyruteområdet for Hovedstadsregionen og afspejles i resultatskabelsen på området. Synlighed på internationale messer og kongresser Wonderful Copenhagen har, som angivet i afrapporteringen på resultatkontrakten ( ) deltaget i en lang række internationale aktiviteter i perioden , herunder diverse messer, kongresser, workshops m.v. Wonderful Copenhagen har et godt ry internationalt bl.a. samarbejdspartnere i udlandet. Interaktionen bidrager til organisationens egen kompetenceudvikling ligesom flere udenlandske søsterorganisationer lader sig inspirere af aktiviteter m.v. igangsat af Wonderful Copenhagen. Blandt interessenterne er der to grupper med forskelligartede oplevelser af Wonderful Copenhagens internationale netværk og synlighed. En gruppe af interessenter har en forventning om, at Wonderful Copenhagen har et godt internationalt netværk. En anden gruppe ser forbedringspotentiale i styrken af organisationens internationale synlighed og netværk. Dette kommer til udtryk i en aktørs udsagn om, at Wonderful Copenhagen 'gør et godt benarbejde i Danmark, men jeg har ikke set noget til, at de gør noget ude i verden. I udlandet er de ikke synlige'. En anden udtaler, 'De har ikke et international netværk', og tilføjes en kommentar om, at 'Mange byers turistorganisationer har et meget svagt international netværk, men enkelte har. Mange er nødt til at skabe et, fordi deres nationale turismeorganisation fejler med det'. Overordnet set kan vi konstatere, at international synlighed og netværk er en vigtig og ressourcekrævende opgave, for som en aktør udtaler det: 'Et internationalt netværk bliver aldrig godt nok'. Vækst på fjernmarkeder mandat og ansvarsfordeling Det internationale turismemarked er voksende og dette skaber en relevans for at udarbejde strategier for, at Danmark og Hovedstadsregionen kan få del heraf, som supplement til de eksisterende hovedmarkeder, bestående af Danmark og nærmarkederne. På baggrund af interview vurderer vi, at der mangler en enighed om og begrundelse for, hvor en sådan indsats skal forankres. Dette spiller ind i det brede behov for en øget klar og klart kommunikeret rollefordeling mellem VisitDenmark og Wonderful Copenhagen, som danner grundlag for samarbejde på tværs af disse og andre aktører nationalt og internationalt. Vi anbefaler, at rollefordelingen og - afgrænsningen afspejles i en fremtidig resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

260 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 18 af 63 Manglende data, som synliggør effekten af krydstogtturismen på erhvervsudviklingen i København Mange holdninger til markedsføring Indsatsområde 3: Flere krydstogter Baseret på afrapporteringen på resultatkontrakten ( ) kan det konstateres, at der er sket en stigning i antal krydstogtgæster og antal anløb af krydstogtskibe i Hovedstadsregionen, men der er behov for at sikre data for, at krydstogtturismen skaber ekstra overnatninger og meromsætning i Købehavn, f.eks. i form af overnatninger før eller efter en krydstogtferie og døgnforbrug under opholdet i København. Indsatsområde 4: Fokus på turisterne Wonderful Copenhagens aktiviteter og resultatskabelse inden for 'reasons to go' opfylder målene i resultatkontrakten, mens antal personer serviceret via inspirations og servicekoncepter er lavere end målsat. Generelt er resultatmålene ikke helt klare, hvorfor det er vanskeligt at forholde sig til målopnåelsen, og den medfølgende forventning til skabt effekt på regionens erhvervsudvikling og værdi for nøgleinteressenter. Flere interessenter fremhæver, at Wonderful Copenhagen har en væsentlig rolle som markedsførings- og serviceorganisation, hvor der er behov for en yderligere indsats. Der hersker forskellige syn på den prioriterede vægtning af MICEsegmentet versus feriesegmentet. Mens nogle angiver, at en indsats overfor MICE segmentet skaber størst værdi, er andre af den holdning, at der ikke er afsat tilstrækkeligt med midler til at der kan gøres en solid indsats overfor feriesegmentet. Under feriesegmentet er særligt 'citybreak' et hurtigt voksende marked i Europa, hvor København endnu har et vækstpotentiale i sammenligning med den generelle udvikling i andre større byer. Wonderful Copenhagen har en professionel markedsføringsafdeling, hvis produkter, herunder bl.a. destinationsfilmen, får ros fra interessenterne. Organisationen har som angivet i resultatkontrakten gennemført tre årlige begivenhedsdrevne kampagner i 2011 og Den ene af disse kampagner var i 2011 WonderCool, som også er angivet som initiativ til at øge turismeforretningen i første kvartal af året. Rent målopfyldelsesmæssigt kan der stilles spørgsmål ved, om den samme aktivitet bør medregnes i målopnåelsen under flere resultatmål. 5 Wonderful Copenhagens markedsføringsafdeling har ifølge interessenter gennemgået en positiv udvikling, men der er et yderligere behov for en strategisk og langsigtet indsats. Flere aktører nævner, at det er vigtigt, at Wonderful Copenhagen skal følge med udviklingen ift. nye medier og gæstetyper og tage et strategisk afsæt i de styrkepositioner, som Danmark allerede er kendt for i udlandet kombineret med et billede af København, som en cool by, hvor der sker noget. Dette understreges bl.a. af følgende udsagn: 'Den meget klassiske markedsføring er jeg i dag i tvivl om, hvor værdifuld er. Køb af synlighed i gadebillede og i medier. Der skal holdes øje med effektiviteten af disse medier, fordi der nu er sociale medier mm.' 5 Dette dilemma gør sig også gældende ift. målopnåelsen af andre resultatmål f.eks C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

261 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 19 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 15 'Man skal udnytte det man i forvejen er kendte for dvs. gourmet, design, arkitektur m.v. Der går for meget den lille havfrue i det. Vær skarpere på profil og vær skarpere på markedsføring.' 'Man kan gøre ting mere nutidigt og kontinuerligt ift. markedsføring'. 'En fremtidens turist vil rejse på en ny måde. Det skal man skaffe mere viden om. Hvor er bevægelserne og hvor kommer turisterne fra og hvorfor. Det er i vækstlaget dette sker (design, mad, elektronika festival m.v.). Man skal forstå området, som ikke er en del af det almindelige turistliv og ikke agerer som den normale turist. Det er et vækstområde, som er uden for radaren af det man i dag måler og ser'. Der er dog også et andet segment af interessenter, herunder mere 'traditionelle' turist attraktioner som netop samarbejder med Wonderful Copenhagen om mere traditionel markedsføring af bl.a. byen og dens turistattraktioner, hvor muligheden for at pulje midler og opnå nytte af organisationens professionelle kompetencer og en fælles salgsplatform er i fokus. Disse udtaler bl.a. ' Der er behov for at Wonderful Copenhagen i højere grad dyrker det eksisterende', og udnytter de stærke brands, som nogle attraktioner har. Wonderful Copenhagen står overfor at skulle balancere disse modstridende behov og synspunkter. Som det også er tilfældet på flere andre indsatsområder er der behov for et stærkt fokus på effektmåling og tilfredshedsmålinger inden for dette indsatsområde. Kongernes Nordsjælland som destination i regionen Copenhagen Cards Utilstrækkelig opbakning til OPEN brandet Journalistbesøg Wonderful Copenhagen har bidraget til udviklingen af 'Kongernes Nordsjælland'. I afsnittet analyse og vurderingsafsnittet om 'Interaktion' berøres Wonderful Copenhagens rolle heri. Salget af Copenhagen Cards oversteg allerede i 2012 måltallet for perioden Over 100 partnere er med i ordningen, herunder store attraktioner såsom Tivoli, mindre attraktioner såsom Cirkusmuseet i Hvidovre, transportselskaber, butikker m.v. 6 Vi vurderer på denne baggrund Copenhagen Card til at være vellykket og medvirkende til at bringe forskellige turismeaktører sammen. Indsatsområde 5: Effektiv branding Wonderful Copenhagen har ikke sammen med sine partnere formået, at skabe tilstrækkelig opbakning til OPEN brandet jf. afrapporteringen på resultatkontrakten ( ), og der er derfor igangsat en re-branding proces. Der er en opfattelse blandt en række interessenterne af, at OPEN brandet ikke fungerer optimalt, men også en erkendelse af, at placebranding ikke er let og at 'København'/'Copenhagen' i sig selv skal være det brand, man slår sig op på. Interview bakker op om denne vurdering gennem udsagn såsom: 'OPEN brandet kom de for sent med og det kan de godt lukke'. Wonderful Copenhagen er jævnfør afrapporteringen på resultatmålene på vej til at opfylde målene om 500 årlige journalistbesøg. 6 Kilde: C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

262 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 20 af 63 Stor faglig viden, som kan udnyttes endnu mere end den gør i dag Resultatmålstema: Viden og udvikling Wonderful Copenhagen anses af deres interessenter, som en samarbejdspartner med en stærk faglig viden omkring turisme, særligt storbyturisme. Der er forskellige perspektiver på omfanget, hvormed denne viden bringes i spil i organisationens aktiviteter. Hvor nogle interessenter er af den opfattelse, at organisationens faglige viden fra analyseaktiviteter bringes i spil i projekter og ansøgninger, er andre uklare på, hvorvidt dette er tilfældet. Wonderful Copenhagen udarbejder løbende en række analyser og opnår derigennem en betydelig viden inden for særligt event- og storbyturisme. COWI vurderer, at de tre øvrige storbyer i Danmark må forventes at kunne drage nytte at denne viden, hvorfor yderligere vidensdeling og fælles analyser kan skabe merværdi. Således må der i lighed med kystturismen, som i dag er repræsenteret ved Center for Kystturisme, forventes at være synergier inden for storbyturismen på tværs af byer. Dette stiller dog krav til, at det nationale turisme set-up og rollefordeling tilgodeser dette behov. Strategisk fokusering og prioritering Overordnet har Wonderful Copenhagen bidraget til gennemførelsen af en lang række aktiviteter, netværk og projekter, og derigennem præget erhvervsudviklingen i regionen i en positiv retning. Dette bevidner både afrapporteringen på resultatkontrakten ( ) og den gennemførte interviewrunde. Vigtigheden af et klart strategisk fokus og fravalg Wonderful Copenhagen står dog overfor flere dilemmaer fremadrettet. Dilemmaerne tager afsæt i et behov for balance. Som Wonderful Copenhagens direktion udtrykker det: 'Budskabet fra interessenterne er klart; det er ikke enten-eller, der er både-og'. Dilemmaet består i at sikre, at Wonderful Copenhagen fokuserer der, hvor de skaber mest merværdi for regionens aktører, når det samtidig i resultatkontrakten forventes, at der skabes resultater inden for mange forskellige områder. Interessenterne udtaler det bl.a. således: 'Lav få ting, rigtig godt og massivt. Lave bedre synergier indenfor eksisterende midler. Mål og Resultatkontrakten skal også fokusere på synergier. Det er blevet tydeligt mere i kasser de sidste 2-3 år. Alle områder er grundlæggende relevante for os'. 'I fremtiden skal man nok være en smule skarp i om alt bidrager i værdiskabelsen. Der er nok for mange projekter og indsatser' Wonderful Copenhagen står ligeledes overfor et dilemma relateret til kompetencer. Dilemmaet består i, at Wonderful Copenhagen på den ene side har opbygget en kompetent stab, har udviklet sig til en projektorganisation, og gennem de senere år har opbygget en stor stab med kompetencerne til løsning af et bredt spektrum af opgaver, som forskellige grupper af aktører i varierende grad forventer at organisationen varetager. På den anden side skal de sikre klare strategiske valg og ikke mindst fravalg ift. projekter og involveringsområder. Udtalelser, som dem oplistet nedenfor, eksemplificerer dilemmaet og problematikken: C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

263 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 21 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 17 'Når man påtager sig grand prix opgaven som projektleder sammen med DR kan man stille spørgsmål ved om andre kunne gøre det. Dette kunne sagtens ligge hos andre aktører, som også har kompetencerne' 'Det er svært at få overblik over organisationen. Det er en mastodont. Der er en fare for at de er blevet en mastodont blot for at blive en mastodont.' 'Der er generelt en tendens til at man insourcer, dvs. ikke bruger netværket omkring dem nok. De tager imod ideer fra netværket, men laver alle opgaver selv' Interaktion Evalueringen skal afdække Wonderful Copenhagens evne til at sprede sine aktiviteter og organisatoriske rolle til aktører i regionen, samt i hvilken grad organisationen interagerer med nøgleaktører nationalt og internationalt. Wonderful Copenhagen skal både udvikle turismen i hovedstaden og hovedstadsregionen og skal samtidigt være regionalt videns- og rådgivningscenter for aktører i regionen (jf. resultatmål 6.1.1). Nedenfor analyserer vi rollerne mere indgående. Vi skelner i analysen mellem Wonderful Copenhagens dobbeltrolle i forhold til henholdsvis strategiudvikling og egentlig drift af aktiviteter og projekter (den operationelle rolle). Overordnet viser analysen, at Wonderful Copenhagen varetager sine forskellige roller godt. Wonderful Copenhagen fokuserer i høj grad på turismeudvikling og er samtidig dygtige til at varetage rollen som regional sparringspartner ved at indgå i samarbejder, som for eksempel Kongernes Nordsjælland, som er drevet og 'ejet' af VisitNordsjælland. Wonderful Copenhagen går foran i strategiudvikling, både når det gælder København og i relation til aktører i regionen. Wonderful Copenhagen er samtidig dygtig til at drive projekter og aktiviteter både i eget regi og i samarbejde med andre. Følgende overordnede citater fra en lang række aktører er med til at underbygge denne analyse og vurdering. Wonderful Copenhagen er: 'værdiskabende' og ' tilfører merværdi i form af innovation, professionalisme og evne til at få lukket aftaler' 'dygtige i handling og aktivitet' og de er ' stærke i projektledelse og facilitering af projekter' 'gode til at finde projekter og partnere' og de er ' gode produkt- og projektudviklere' 'politisk dygtige: dygtige til at manøvrere rundt i den store aktørkreds af offentlige og private samarbejdspartnere' og ' Wonderful Copenhagen har strategisk stærk ledelse' I den videre analyse og vurdering nedenfor udfolder vi denne karakteristik gennem en beskrivelse af nogle af Wonderful Copenhagens roller. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

264 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 22 af 63 Strategisk turismeudvikling Wonderful Copenhagen har en strategisk rolle i relation til destination København. I denne sammenhæng indtager Wonderful Copenhagen en entydig lead rolle set med langt de fleste aktørers øjne. Det betyder, at aktørerne omkring Wonderful Copenhagen ikke er i tvivl om, at det er Wonderful Copenhagen, der har 'initiativretten', både når det gælder det politiske og strategiske arbejde at Wonderful Copenhagen så at sige sidder for bordenden i en koordinerende og bestemmende rolle. Wonderful Copenhagen beskrives af aktørerne som 'innovativ', 'dynamisk og omstillingsparat'. Wonderful Copenhagen står overfor et dilemma mellem på den ene side et behov for at være en aktør, der går foran og er handlekraftig og på den anden side at lytte til aktørerne og skabe opbakning til deres ideer og initiativer. De fleste er enige om, at Wonderful Copenhagen håndterer dilemmaet fint. Det er vores vurdering, at hvis Wonderful Copenhagen skal justere lidt i håndteringen af dilemmaet skal det være i retning af at være lidt mere styrende, som også indikeret af dette citat fra en aktør: 'De skal ikke vente så meget på, at alle aktører bliver enige. De er meget lyttende. Men de skal også kunne sige: 'Vi har lyttet. Nu træffer vi nogle valg og sætter i gang'. De skal bruge deres professionalisme til at træffe valg.' Operationel turismeudvikling Wonderful Copenhagen har udover en strategisk rolle også en operationel rolle i relation til turismeudvikling. I denne sammenhæng indtager Wonderful Copenhagen en operatør og facilitator rolle. Det betyder, at Wonderful Copenhagen driver en lang række projekter og netværk og samtidig faciliterer, at netværksdeltagerne gennemfører egne aktiviteter inden for de overordnede rammer, som Wonderful Copenhagen er med til at skabe. Aktørerne udtrykker tilfredshed med denne dobbelte rolle, hvor der både udvikles nye ideer som omsættes til konkrete projekter og hvor Wonderful Copenhagen samtidig faciliterer, at man som aktør og med-finansiør kan varetage sin egen del af en samlet indsats. 7 Operatør og facilitator rollen præsenterer efter vores vurdering Wonderful Copenhagen med tre dilemmaer. Dilemma 1. Wonderful Copenhagen er i stigende grad blevet en projektorganisation. Det er en af forudsætningerne for at kunne skabe og gennemføre nye ideer, relativt hurtigt og fleksibelt. Samtidig betyder det, at en række aktører i stigende grad oplever at blive mødt af et antal 'mini-wonderful Copenhagen', som ikke nødvendigvis kender hinanden særligt godt indbyrdes, og hvor den samlede Wonderful Copenhagen pakke kan blive lidt forvirrende set udefra som aktør. Følgende aktør citat udtrykker dilemmaets kerne: 'Det er fint at vi skal være med i mange netværk. Men deres netværksprojektledere skal vide noget om de andre netværk så der er sammenhæng på tværs. De opfinder mange ting og bruger mange forskellige reklamebureauer. Og det er blevet værre. Det ser forskelligt ud, der er forskellige budskaber, etc. Tidligere kunne de 7 Resultaterne listet i relation til gennemgangen af Resultatkontrakten underbygger, at operatør og facilitator rollen varetages godt. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

265 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 23 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 19 bedre sætte sig ind i, hvad vi havde behov for. De sælger indefra og ud - i stedet udefra og ind'. Dilemma 2. Wonderful Copenhagen skal nødvendigvis være synlig og tydelig for at kunne udfylde sine mange forskellige roller inklusiv operatør og facilitator rollen. Men der er en tendens til set med aktørbriller - at Wonderful Copenhagen til tider tager en lidt for stor del af æren for succeserne. 8 Vi vurderer, at Wonderful Copenhagen fremadrettet skal udvikle en strategi for at håndtere dilemmaet. Følgende sammenskrivning af en række aktør udtalelser udtrykker dilemmaet: 'Wonderful Copenhagen skal huske, at resultaterne er en symbiose af mange ting. Wonderful Copenhagen er ikke alene om at sikre resultaterne. Vi har jo også fra branchen investeret, udvidet hotelkapaciteten, bygget kongres center, etc. Så vi er jo sammen om succesen. Wonderful Copenhagen kommunikerer til tider 'glansbilleder', som interessenter ikke kan genkende. Det skal tydeliggøres, at resultaterne er skabt sammen med lokale aktører. Aktørerne skal have æren'. Dilemma 3. Dilemma 3 minder om dilemma 2 men vedrører Wonderful Copenhagens internationale relationer. Her er det ligeledes vigtigt, at være synlig og tydelig. Wonderful Copenhagen har i international sammenhæng et rigtigt godt ry, bl.a. i relation til Best Cities, Cruise Baltic og Global Connected. Dilemmaet opstår, dels fordi de internationale aktører og samarbejdspartnere, som også til tider er konkurrenter, er en meget diversificeret gruppe, dels fordi Wonderful Copenhagens synlighed og tydelighed blandt enkelte internationale aktører kan opfattes som værende for dominerende. Strategisk rolle som videns- og rådgivningscenter for aktører i regionen Som videns- og rådgivningscenter har Wonderful Copenhagen en strategisk rolle. I denne sammenhæng indtager Wonderful Copenhagen en faciliterende lead rolle, som ikke altid er entydig for aktørerne. Det er vores vurdering, at Wonderful Copenhagens ekspertise og faglighed bliver bragt i spil i forhold til strategisk udvikling af turisme i regionen. Det sker på en balanceret måde, således at Wonderful Copenhagen ikke kommer til at fylde for meget. Som én aktør udtrykker det: 'Heroppe er det VisitNordsjælland der sætter dagsorden Wonderful Copenhagen hjælper til'. Dette er bredt anerkendt blandt mange aktører, men der er også en række aktører, som er uklare på Wonderful Copenhagens regionale rolle. Det er vores vurdering, at enkelte aktører ikke har tilstrækkeligt kendskab til Wonderful Copenhagens forskellige roller, strategier og resultatkontrakt med regionen og derfor har forventninger til Wonderful Copenhagen, som ikke matcher deres opdrag. Region Hovedstaden skal bidrage til at tydeliggøre for aktørerne i regionen, hvilken rolle Wonderful Copenhagen har. Dette punkt behandler vi nærmere under konklusion og anbefalinger. Operationel rolle som videns- og rådgivningscenter for aktører i regionen Også ift. rollen som videns- og rådgivningscenter har Wonderful Copenhagen en operationel rolle. Wonderful Copenhagen indtager i denne forbindelse en rolle som facilitator og sparringspartner. Dette er et entydigt billede blandt de aktører, 8 Dette stemmer i øvrigt overens med Wonderful Copenhagens egen Stakeholderanalyse 2012, p. 07. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

266 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 24 af 63 som har arbejdet og arbejder sammen med Wonderful Copenhagen om konkrete projekter. Videncenter for Begivenheder (VIBE) og Kongernes Nordsjælland er eksempler på konkrete udviklingsprojekter og aktiviteter, hvor aktørerne er enige om, at Wonderful Copenhagen har spillet en facilitator og sparringspartner rolle i at frembringe resultater, som man lokalt er meget tilfredse med. Spørgsmålet rejser sig naturligvis her jf. evalueringens kommissorium - hvorvidt der er den rigtige vægtning mellem Wonderful Copenhagens indsats i relation til København og indsatsen i relation til hele regionen. Det er vores vurdering, at vægtningen aktuelt er rigtig. Dette underbygges af de fleste aktører, som blandt andet siger: 'Det er OK, at de koncentrerer sig om København. Set med de store globale briller er det jo København vi skal brande. Og som skal trække udlændinge hertil. Så længe de også understøtter den regionale udvikling er der en god balance.' Og en anden aktør siger: 'Toget kører og man skal følge med. Og selvom der er nogen heroppe, som ikke kom med toget, har vi ikke efterfølgende hørt brok '. Vægtningen skaber dog det dilemma, at denne forståelse ikke deles af alle. Der er enkelte aktører, som føler sig glemt og efterladt. Det er vores vurdering, at man må forvente et sådant dilemma i en sammenhæng, hvor der foregår løbende innovation, og hvor det er nødvendigt, at man agerer. Som en aktør siger det: 'Wonderful Copenhagen og Region Hovedstaden skal turde differentiere mellem aktører. Man skal turde fokusere på dem, som selv vil og kan og som er frontløbere. De andre skal nok lidt senere følge efter'. Derudover er det vores vurdering, at Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen naturligvis skal kommunikere den valgte strategi og vægtning, så så mange aktører som muligt er bekendt med den, jf. følgende citat: 'Der er et behov for at få omegnskommunerne med og få dem til at forstå vigtigheden af fyrtårne'. Det andet dilemma, der opstår, har at gøre med selve facilitator og sparringspartnerrollen og det konstante innovative pres. Det er vores vurdering, at Wonderful Copenhagen fortsat skal kunne håndtere de krav, der følger med dette og at de samtidig skal udvikle kapacitet til at understøtte de regionale projekters overgang fra udvikling til egentlig drift. Det er naturligvis de lokale driftsselskaber, der har deltaget i og været ansvarlige for udviklingsprojekterne, som også må påtage sig driftsherrerollen, men Wonderful Copenhagen har efter vores opfattelse en rolle i at understøtte og agere sparringspartner også overfor driftsherrerne. Dilemmaet er illustreret ved følgende citat: 'De må ikke forlade skibet nu, hvor det er søsat'. Interaktion med nøgleaktører nationalt og internationalt Den nationale turisme scene er i bevægelse, og arbejdet for at sikre en fælles retning med en klar rollefordeling mellem aktørerne er igangværende. Wonderful Copenhagen er uden tvivl en central aktør på den nationale turisme scene også fremadrettet. Organisationens fremtidige rolle herunder både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt må forventes at udvikle sig efterhånden som den nationale strategi forhåbentlig falder på plads. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

267 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 25 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Budgetmodel Under denne analyse behandler vi gearingen af Wonderful Copenhagens basisbevilling med afsæt i resultatmålstemaet 'Gearing og opbakning'. Endvidere behandler vi udvalgte øvrige temaer relateret til Wonderful Copenhagens finansieringsgrundlag. Basisbevilling For perioden har Wonderful Copenhagen årligt modtaget et basisbidrag fra Region Hovedstaden på hhv. 41,2 mio. kr. i 2010, 40,9 mio. kr. i 2011, 41,1 mio. kr. i 2012 og 41,1 mio. kr. i Basisbidraget fordeles på en række kerneaktiviteter, herunder: Kapacitet og administration m.v. (37 %) International markedsføring (16 %) Copenhagen Welcome (11 %) Branding og kommunikation (9 %) Bestyrelse og direktion (9 %) Tiltrækning af kongresser (8 %) Strategi, analyse og projekter (5 %) Tiltrækning af begivenheder (5 %) Høj opnået gearing Uhensigtsmæssige konsekvenser af gearing Wonderful Copenhagen har et mål i resultatkontrakten med Region Hovedstaden, om, at de skal geare grundfinansieringen fra Region Hovedstaden med gennemsnitligt 200 pct. i hele kontraktperioden på Wonderful Copenhagen relaterede aktiviteter, således at den samlede omsætning beløber sig til ca. 120 mio. kr. Dette mål jf. afrapporteringen på resultatkontrakten ( ) er overgået for 2011 og 2012, hvor aktivitetsniveauet lå på hhv. 169 mio. kr. og 170 mio. kr., dvs. en gearing på 4,3. Gearingen skabes gennem projektmidler fra fonde og programmer (bl.a. Strukturfonde og Interreg-midler) og medfinansiering i projekter fra offentlige og private partnere. Wonderful Copenhagen har således vist, at de formår at geare deres midler, således at organisationens budget og derigennem råderum til aktivitetsgennemførelse øges betydeligt. På baggrund af interview viser det sig dog, at gearing også indeholder en række potentielle negative følgevirkninger. Wonderful Copenhagen påpeger selv, at der bruges mange ressourcer på gearing, gennem udsagn som 'Vi bruger meget tid på gearing af bevillingen', hvilket bakkes op af interviewpersoner, som beretter at, og 'Der bruges alt for meget tid til at geare midler. Det er ikke fornuftigt at geare. Basis finansieringen bør hæves. Det undrer mig, at kommunen ikke vil give flere midler'. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

268 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 26 af 63 Gearing indbefatter et paradoks mellem på den ene side at sikre ejerskab hos aktørerne og derigennem på at teste interessenternes oplevede værdi af aktiviteten/projektet, og på den anden side at sikre fleksibilitet og økonomi til langsigtede og/eller strategiske indsatser, som kan være svære at skabe finansiering til hos private aktører eller inden for rammerne af de tilgængelige fonde og programmer. Udsagn som 'Gearing giver ikke mening, hvis det er med andre offentlige midler', eksemplificerer en udfordring med, at gearing er behæftet med transaktionsomkostninger, og at gearingens styrke i forhold til at 'tryk-teste' ideer ikke kommer tilstrækkeligt i spil ved gearing med offentlige midler. Gearing med private midler er dog også behæftet med udfordringer. For det første nævner interessenter, at Wonderful Copenhagen ofte søger midler hos de samme aktører, og at der er begrænsede ressourcer til gearing på det gængse turismemarked (attraktioner, overnatningssteder m.v.). Disse argumenter understøttes af udsagn såsom: 'En gearingsmodel er ikke en fornuftig ting. Der går salg i den', 'Gearingen er tit med de samme 2-3 store private aktører' og 'Er der flere private midler at geare? Som udgangspunkt er 'jo flere jo bedre', men er det muligt i markedet'. For det andet nævner en bred skare af interessenter, at Wonderful Copenhagens strategiske fokus påvirkes i en negativ retning af gearingskravet. Dette kommer til udtryk i en bred skare af interview, hvor et udsnit af udsagnene inkluderer udsagnene: 'Selvfølgelig bliver det follow-the-money, og dermed rykker strategien sig i forskellige retninger. Folk vil gerne have at dialogen bliver styret lidt mere af woco'. 'Der er mange ting under WoCo-hatten. Man kunne være nervøs for at knopskydningerne skyldes gearingskrav', 'Der er en risiko. For at holde hjulene i gang, finder man et projekt, der er finansiering til og ikke nødvendigvis et projekt som er strategisk vigtigt, og der hvor væksten er i fremtiden. Dermed risikerer man, at de gode ideer ikke finansieres. De private investorer vil have garanteret afkast det sikre' og endelig udsagn om, at der er behov for 'frie midler, som kan bruges på en langsigtet, strategisk bane, som kan give arbejdsro og [mulighed for] det lange seje træk'. I interview gives der forslag til forskellige supplerende finansieringsmodeller, som kan øge dels villigheden til privat medfinansiering dels sikre flere frie midler uden nødvendigvis at hæve basis bevillingen. Der er et forslag om, at indføre netværksmedlemskabsgebyr, som er opdelt i et fast gebyr og et variabelt gebyr, baseret på det enkelte medlems udbytte af medlemskabet. Herudover er der forslag om, at udvikle en 'finansieringsmodel, hvor der skummes 'profit' af det som virker. 'Overskuddet' kan så puttes i en 'venture kapital fond', som WOCO kan 'lege' med og bruge til at forfølge de strategiske ideer og muligheder, som der ikke kan rejses ekstern finasiering til. De strategiske tiltag virker først på længere sigt, men du skal finansiere dem alligevel - også selvom de ikke umiddelbart giver afkast'. Endelig gives der udtryk for, at 'Der mangler en klar strategi om at overbevise beslutningstagere om, at der er behov for at give området økonomiske midler for at opnå vækstpotentialet'. Wonderful Copenhagen er et stor organisation med mange netværk, projekter, initiativer, aktiviteter m.v. Organiseringen har været gennem en omstrukturering, hvor der er blevet skåret til i ledelsen, hvilket ifølge udsagn fra interview anses som en positiv udvikling: 'Wonderful Copenhagen sekretariatet er i gang med at slanke sig C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

269 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 27 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 23 og få flere fod-soldater i stedet for chefer. Det er også godt og vil gøre dem endnu mere omkostningseffektive'. En tilbundsgående vurdering af organisationens omkostningseffektivitet ligger uden for rammerne af denne evaluering. I dataindsamlingen tilknyttet evalueringen bliver der dog peget et ønske om en skærpelse af det strategiske fokus på basis af kapacitetsbegrænsninger. 2.4 Konklusioner og anbefalinger Wonderful Copenhagen er en succesfuld turismefremmeorganisation i Danmark. Organisationen bidrager igennem sine aktiviteter til at skabe et professionelt turismeprodukt og dermed omsætning, erhvervsudvikling og arbejdspladser i København og i Region Hovedstaden. Wonderful Copenhagen har allerede - eller er tæt på at opfylde sine nuværende resultatkontraktmål og langt de fleste aktører både samarbejdspartnere, politiske aktører, repræsentanter for embedsværket og internationale repræsentanter giver organisationen et særdeles godt skudsmål. Det gode skudsmål understøttes af det forhold, at organisationen er i stand til at tiltrække investeringer fra private og offentlige partnere, som gearer den finansiering man årligt modtager fra Region Hovedstaden med en faktor 3-4. Nedenfor supplerer vi den overordnede, positive konklusion med en række mere specifikke og mere nuancerede underkonklusioner flere af dem med tilhørende anbefalinger. God resultatopnåelse Konklusion: Wonderful Copenhagen er en professionel organisation med en betydelig spændvidde i sine aktiviteter. Organisationen har udvalgt fem strategiske indsatsområder, med henblik på at sikre vækst i turismen i København og i Hovedstadsregionen. Wonderful Copenhagen er på langt de fleste målepunkter godt på vej til at opfylde resultatkontrakten med Region Hovedstaden. Forvaltning af dobbeltrolle Konklusion: Wonderful Copenhagen skal både agere som turismeudvikler og som regionalt videns- og rådgivningscenter. Denne dobbeltrolle har man forvaltet succesfuldt. Den understøttende rolle, som Wonderful Copenhagen har spillet i forhold til at udvikle VisitNordsjællands Kongernes Nordsjælland, kan fremhæves, som et eksempel på, at organisationen også evner at varetage en konstruktiv rådgivningsrolle. Key Account Management Konklusion: Wonderful Copenhagen er i proces med succesfuldt at indføre en projektorganiseret styringsmodel af sine aktiviteter. Projektstyringsmodellen er agil og fleksibel, når det angår at sætte nye skibe i søen, sikre fremdrift, holde tidsplaner m.v. Det er en generel udfordring for projektorganisationer, at de kan komme til at mangle indbyggede mekanismer, der sikrer tværgående videndeling og koordinering mellem projekterne, samt at deres tilgang til kunderne tager udgangspunkt i projekterne (indefra-og-ud) og ikke i kundernes C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

270 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 28 af 63 behov (udefra-og-ind). Det sidste begynder enkelte af Wonderful Copenhagens partnere at opleve. Anbefaling 1: Vi anbefaler, at Wonderful Copenhagen indfører en KAMbaseret tilgang til sine partnere. Der bør udpeges en ansvarlig for de respektive store partnere, som sikrer, at Wonderful Copenhagens kontakt til den pågældende partner er koordineret og sammenhængende på tværs af alle de projekter og netværk, som den pågældende partner deltager i. Vi anbefaler herunder, at Wonderful Copenhagen udvikler 3-4 overordnede partnerprofiler, der reflekterer spredningen i organisationens partnere (f.eks. store, mellem, små). Formålet med profilerne er, at udvikle Wonderful Copenhagen projektlederes opmærksomhed for og evne til at håndtere, at forskellige partnere har forskellige behov. Strategisk fokus skal være styrende for gearing ikke omvendt Konklusion: Wonderful Copenhagen er dygtig til at rejse med-finansiering og har en imponerende gearing af sine midler. Gearingsmodellen og kravet fra Region Hovedstaden om en høj gearing har dog nogle indbyggede svagheder. For det første kan det resultere i, at Wonderful Copenhagen af frygt for at partnere trækker sig (og deres penge) bøjer af for presset fra partnere, uden at der er en strategisk og effektmæssig begrundelse herfor. For det andet kan den store grad af medfinansiering føre til manglende strategisk retning. Det kan med andre ord føre til 'follow-the-money'- syndromet, dvs. man gennemfører de ting, som man kan rejse midler til, og ikke nødvendigvis det, som er rigtigt set i et strategisk perspektiv. Anbefaling 2: Vi anbefaler, at Region Hovedstaden i den kommende resultatkontrakt med regionen undlader at opstille gearing som et selvstændigt mål. Det vigtige er at definere hvilke indholdsmæssige resultat- og effektmål, man ønsker at opnå. Derudover bør resultatkontrakten indeholde en præcisering af den strategisk baserede merværdi, som man ønsker at skabe, forudsat det lykkes at rejse ekstra midler (gearing). Merværdi som ligger udover de resultatog effektmål, som man skal nå for basismidlerne og merværdi, som ligger inden for den overordnede strategiske ramme. Styrkelse af projektledelse og projektledere Konklusion: Det er en af Wonderful Copenhagens kernekompetencer at samle relevante partnere om at udvikle, facilitere og drive netværk og projekter. Wonderful Copenhagens faciliterende evner er bredt anerkendt og værdsat. Facilitatorrollen har også indbyggede dilemmaer og i afsnit 2.3. ovenfor, har vi beskrevet, hvordan enkelte partnere kan opleve, at der er for meget styring, mens andre oplever, at der er for lidt. Anbefaling 3: Vi anbefaler, at Wonderful Copenhagen systematisk arbejder med at styrke facilitatorrollen. En mulighed er, at præcisere gensidige forventninger i partnerskabsaftaler og vedtægter for netværk en slags 'hvad er min ret, og hvad er min pligt'. En anden mulighed er, at gennemføre kompetenceudvikling af organisationens projektledere. En tredje mulighed er, at sikre le- C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

271 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 29 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 25 delsesmæssig dialog med organisationens partnere om styrker henholdsvis svagheder ved netværks- og partnerskabsarbejde. Projektstyringsmodellen skaber et øget behov for overordnet strategisk styring og fokus Konklusion: Wonderful Copenhagen har en stærk indbygget innovativ drivkraft. Når man kombinerer den med en projekttilgang, er der fare for 'projektitis' altså at der igangsættes for mange projekter på én gang, og at projekternes aktiviteter ikke koordineres i tilstrækkelig grad. Der er ligeledes risiko for, at projekterne ikke trækker i samme retning. Anbefaling 4: Vi anbefaler, at Wonderful Copenhagen styrker den strategiske styring af projektorganisationen og af projektlederne yderligere, herunder også at videndeling og samarbejde på tværs af projekter styrkes så meget som muligt. Klarere mål i resultatkontrakten Konklusion: COWI vurderer, at der er rum for forbedring af målene i den overordnede resultatkontrakt. Anbefaling 5: Vi anbefaler, at Region Hovedstaden ved udarbejdelsen af den nye resultatkontrakt sikrer at målene er klare, målbare og fokuserer på konkret værdiskabelse. Metodisk kan regionen f.eks. anvende de kriterier, som man allerede kender fra EU kommissionen projekt og programudvikling dvs. at mål og indikatorer skal opfylde SMART og RACER kriterierne. Effekt og værdi skal synliggøres for partnerne Konklusion: Det er vores vurdering, at forventninger om 'return on investment' ikke altid er samstemt mellem Wonderful Copenhagen og projekt- og netværkspartnere. På flere områder er der forbedringspotentialer for indsatsmål og dokumentation af resultaterne. Anbefaling 6: Vi anbefaler, at Wonderful Copenhagen løbende sikrer afstemning af forventninger med samarbejdspartnere og netværksdeltagere om projekters og netværks 'value proposition' og 'return on investment'. Samtidig anbefaler vi, at mål tydeliggøres og dokumentationen af resultaterne forbedres. Eksempler der kan nævnes omfatter dokumentation for antal overnatninger som følge af krydstogtturismen og mål og dokumentation for kongresgæster, der på et senere tidspunkt vender retur til København som ferieturister. Den nationale turisme scene Konklusion: Den nationale turisme scene er i bevægelse og arbejdet for at sikre en fælles retning med en klar rollefordeling og strategisk sigte i relation til at skabe fremtidig vækst er endnu ikke tilendebragt. Wonderful Copenhagen er uden tvivl en væsentlig aktør på den nationale turisme scene. Organisationens fremtidige rolle herunder både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt må derfor forventes at udvikle sig over tid. Derfor vil rammerne for Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen og den fremtidige resultatkontrakt også ændre sig. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

272 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 30 af 63 3 Copenhagen Capacity Copenhagen Capacity er en vigtig investerings- og erhvervsfremmeaktør i Region Hovedstaden. Copenhagen Capacity er regionens udførende organisation, der varetager opgaver inden for investeringsfremme og erhvervsfremme. Organisationen blev stiftet i 1993 og arbejdede i de første år udelukkende med investeringsfremme. I dag beskæftiger organisationen sig mere bredt med erhvervsfremme og forbedring af rammevilkår via eksempelvis talenttiltrækning og fastholdelse og klyngeudvikling samt en række andre indsatser, som alle er beskrevet i resultatkontrakten med Region Hovedstaden. Copenhagen Capacity har ved siden af resultatkontrakten med regionen en samarbejdsaftale med Invest in Denmark, som er den nationale aktør inden for investeringsfremme, og har endvidere indgået en parallel resultatkontrakt med Region Sjælland. Således har Copenhagen Capacity samlet mange forskellige aktiviteter og indsatser, der har til formål at tiltrække investeringer og fremme den erhvervsmæssige attraktivitet i Region Hovedstaden. 3.1 Finansiering, struktur og indsatser Copenhagen Capacity modtager en samlet basisbevilling fra Regionsrådet på indstilling fra Vækstforum Hovedstaden (VFH). Tabel 3-1 Copenhagen Capacitys samlede finansiering fordelt pr. år (basisbevilling/gearingsmidler) Region Hovedstadens tilskud til Copenhagen Capacity , i mio. kr. (2011-priser) Region Hovedstadens basistilskud 25,2 24,8 24,4 74,4 Region Hovedstadens tilskud til kapitaludvidelse Region Hovedstadens samlede tilskud (før gearing) I alt (for nuværende resultatkontraktperiode) 1,0 1,0 1,0 3,0 26,2 25,8 25,4 77,4 Hertil har Copenhagen Capacity i deres kontrakt med Region Hovedstaden et mål om gearer regionens basisbevilling med 75% Gearing af RH midler i procent 60 % 95 % 123 % Gearing af RH midler i kroner 15,2 24,1 31,2 Samlede midler 40,4 49,4 56,5 C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

273 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 31 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 27 Basisbevilling Copenhagen Capacitys budget er sammensat af et basistilskud fra Region Hovedstaden samt yderligere midler, der tilføres udefra. Tilskuddet fra Region Hovedstaden er for årene 2011, 2012 og 2013 faldende henholdsvis 25,2, 24,8 og 24,4 millioner kroner svarende til et samlet basistilskud på 77,4 millioner kroner. Hertil kommer årligt 1 million kroner til opbygning af Copenhagen Capacitys egenkapital, hvilket sikrer likviditet og fleksibilitet i forhold til at indgå i og tage lead på større projekter. Af budgetterne kan ses en tiltagende anvendelse af gearing af basisbudgettet. Den øgede finansiering afspejles i de seneste års markante udvikling i forhold til nye indsatser og øget stab. Finansiering af kerneaktiviteter I 2012 var Copenhagen Capacitys midler fordelt på følgende kerneaktiviteter, hvilket giver et overordnet billede af, hvor man prioriterer indsatsen: Administration m.v. (7,7 mio. kr.) Investeringsfremme (18,7 mio. kr.) Copenhagen Cleantech (7,6 mio. kr.) Projekter (15,4 mio. kr.) herunder projekterne Talent Bridge og Talent Attraction mv. I alt svarende til 49,4 mio. kr. for Copenhagen Capacitys strategi og indsatsområder Nedenstående figur sammenfatter Copenhagen Capacitys udmøntning af en strategi i forhold til resultatkontrakten og de opgaver, de har fået af Regionen. Figuren beskriver overordnet den sammenhæng Copenhagen Capacity ser mellem de aktiviteter, de er en del af. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

274 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 32 af 63 Figur 3-1 Copenhagen Capacitys strategi og kobling til konkrete aktiviteter Aktiviteterne i den nederste trekant skal skabe og udvikle hovedstadsregionen. Dette sker gennem en række forskellige aktiviteter som konkrete projekter, klynger, netværk og partnere, der samlet set skal bidrage til forbedrede rammevilkår for tiltrækning af investeringer og værdi fra udlandet, hvad enten dette er virksomheder, talent eller noget tredje. Herudover udfører Copenhagen Capacity en række services og analyser for udenlandske virksomheder, der påtænker, eller allerede har truffet beslutning om, at investere i hovedstadsregionen. Disse services varierer fra markedsoversigter, udarbejdelse af business cases til opsætning af kontakter med relevant juridisk, skatteog regnskabsmæssig bistand, location-søgning mv. Aktiviteterne i den øverste trekant vedrører markedsføring, salgs- og investeringsfremme kort sagt at tiltrække kapital, virksomheder, talent og jobs med særligt fokus på sektorer som cleantech, life science og ICT. Samlet set illustrerer modellen sammenhængen mellem den nedre trekant med fokus på erhvervsfremme og at skabe en attraktiv region for udenlandsk investering, og den øvre trekant med Copenhagen Capacitys indsats for investeringsfremme af regionen internationalt. Dette afspejler samtidig de aktiviteter og projekter Regionen har bedt Copenhagen Capacity om at varetage via resultatkontrakten. På den måde kan man sige, at Copenhagen Capacity ret præcist eksekverer på den strategi og de aktiviteter, de er blevet bedt om af Regionen. Fordele og ulemper ved strategisk fokus Copenhagen Capacitys strategiske fokus med arbejde inden for både erhvervs- og investeringsfremme kan give både fordele og ulemper, og repræsenterer et klassisk organisatorisk dilemma omkring den rette balance mellem optimering af eksiste- C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

275 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 33 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 29 rende forretningsområder eller udvikling af nye produkter/ydelser. Udvikling og optimering er ikke gensidigt udelukkende, men det rummer væsentlige organisatoriske udfordringer. Nedenstående er en relevant optik i forhold til Copenhagen Capacitys nuværende situation. Dette vil vi se nærmere på i vores analyse. Figur 3-2 Risici og muligheder ved at arbejde med erhvervs- og investeringsfremme samtidigt Muligheder Bedre koordinering, sammenhæng og synergi mellem aktiviteter og indsatser i en større værdikæde Risici Spredning af mange aktiviteter kræver forandring og nye kompetencer, og der er risiko for at den oprindelige aktivitet (investeringsfremme) udvandes Organisationsstruktur Nedenfor illustreres Copenhagen Capacitys organisationsdiagram. Den er opdelt i 4 søjler eller 'spor', som afspejler hovedindsatsområder ift. strategien anskueliggjort i Figur 3-1 ovenfor. Figur 3-3 Copenhagen Capacitys organisationsstruktur I hovedtræk foregår investeringsfremmearbejdet i enheden Investment Promotion, men der trækkes også i høj grad på ydelser og analysearbejde fra enheden Development. Enhederne Clusters og Talent er hovedsageligt projektbaseret, og som navnene indikerer, understøtter disse hovedsagligt det regionale erhvervsfremmearbejde i forhold til talenttiltrækning og fastholdelse samt klyngeskabelse på udvalgte styrkeområder. Derudover arbejder Copenhagen Capacity tæt sammen med Copenhagen Film Fund og foreningen Copenhagen Cleantech Cluster, som er fysisk placeret i kontorfællesskabet Wonderfull Copenhagen og Copenhagen Capacity. Interviews med Copenhagen Capacitys medarbejdere giver et billede af, at man i nogen grad arbejder på tværs, og har synergi på tværs af organisationen eksempel- C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

276 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 34 af 63 vis ved at analyser fra Copenhagen Cleantech Clusters bruges salgs- og markedsføringsrettet i Investment Promotion. Bestyrelsen har det endelige ansvar for Copenhagen Capacitys drift og økonomi, ligesom de ansætter direktionen, der varetager den daglige drift. Bestyrelsen består af 13 medlemmer, som ifølge vedtægterne er udpeget af seks primære medlemmer fra offentlige myndigheder, herunder fire fra Regionsrådet, en fra Københavns Kommune og en fra Kommunekontaktrådet (KKR). Disse seks primære medlemmer udpeger i fælleskab syv sagkyndige erhvervsrepræsentanter til bestyrelsen. Denne konstruktion betyder, at erhvervsrepræsentanterne har flertallet i bestyrelsen. Regionsrådets indflydelse foregår primært gennem de fire repræsentanter fra Regionsrådet, som udgør et flertal af de offentlige repræsentanter i bestyrelsen Måling af effekter Copenhagen Capacity har en løbende måling af effekter og resultater af deres aktiviteter og indsatser. Copenhagen Capacity har i dag en ganske enkel måde at måle de jobmæssige effekter af organisationens arbejde, og det er grundlæggende den samme procedure, der har været anvendt i hele organisationens levetid. Metoden kan beskrives på følgende måde: Copenhagen Capacity er i dialog med en del virksomheder, der overvejer at placere eller beholde arbejdspladser i København. Hvis virksomheden ender med at beslutte sig for det, noteres dette som en potentiel succes. Såfremt Copenhagen Capacitys konsulenter 9 og Copenhagen Capacitys analyseenhed vurderer, at en del af succesen kan tilskrives Copenhagen Capacitys arbejde, sender konsulenten et spørgeskema til virksomheden, hvor virksomheden bedes fortælle, hvor mange nye jobs man regner med, at investeringen fører med sig. Alle disse jobs tælles med til Copenhagen Capacitys succes. Med andre ord opgør man i dag det antal jobs, som man har bidraget til eller haft en andel i. Ovenstående målemetode anvendes vedr. det overordnede effektmål jf. resultatkontrakten nye jobs. Derudover har Copenhagen Capacity måling af resultater og effekter på specifikke projekter og konkrete initiativer. De projektorienterede resultat og effektmål fremgår ikke tydeligt af resultatkontrakten formentligt fordi finansieringen af projekterne ikke har været på plads ved indgåelse af resultatkontrakt. 3.2 Analyse og vurdering Vi har i det følgende analyseret og vurderet Copenhagen Capacitys indsatser på baggrund af de data, der er tilgængelige i dag. Dette vil vi gøre gennem en kvantitativ baseret gennemgang af de tilgængelige hårde data fra eksempelvis Copenhagen Capacitys årlige statusrapporter. Dernæst indeholder afsnittet en kvalitativ vurdering, der hovedsageligt er baseret på interviews med interessenter. 9 Konsulenter fra et eksternt revisionsselskab. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

277 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 35 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Kvantitativ vurdering af resultatkontrakt I dette afsnit giver vi et overblik over sammenhængene mellem de opstillede mål i resultatkontrakten og dermed mere overordnet den 'forandringslogik', hvormed Copenhagen Capacity forsøger at skabe effekter samt aktuel status i forhold til målsætningerne i resultatkontrakten. Figuren nedenfor illustrerer i overskriftsform hovedelementerne. Gennemgangen af Copenhagen Capacitys målsætninger følger effektkæden input-output-outcome-impact. På aktivitetsniveau anvender vi Copenhagen Capacitys overordnede skelnen mellem de to strategiske ben 'investeringsfremme' og 'erhvervsfremme'. Vi har nedenfor forsøgt at beskrive en vækst- og forandringsmodel for Copenhagen Capacity baseret på resultatkontraktens indhold. At resultatkontrakten har en række mangler og udefinerede mål, særligt for aktiviteterne under erhvervsfremme, tydeliggøres af figuren nedenfor. Figur 3-4 En forsimplet vækst- og forandringsmodel for resultatkontrakten med Copenhagen Capacity Effekter Mål: Copenhagen Capacity har i resultatkontrakten med Region Hovedstaden fastlagt en overordnet, ambitiøs målsætning om skabelse af nye jobs i hovedstadsregionen i perioden (målsætning 2). Af Copenhagen Capacitys strategiplan fremgår det desuden, at halvdelen af disse 1830 nye jobs skal være videntunge. Der er i resultatkontrakten ikke fastlagt specifikke måltal for Copenhagen Capacitys bidrag til henholdsvis expand & retain af jobs i hovedstadsregionen. I resultatkontrakten savnes selvstændige effektmål for hele erhvervsfremmeindsatsen, herunder klynge- og talentaktiviteter, hvilket en stor del af Copenhagen Capacitys budget og ressourcer bruges på. 10 Dette gør det dels vanskeligt at evaluere disse aktiviteter, men gør også den nuværende resultatkontrakt til et upræcist og dermed styringsinstrument. 10 Det er en forholdsvis lille del af basismidlerne, der bruges på projekter. Projekterne er i meget vidt omfang finansieret ved gearing af andre eksterne midler. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

278 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 36 af 63 Status: Det fremgår af statusrapporten for 2012, at Copenhagen Capacitys indsats har skabt 530 nye jobs og fastholdt 298 jobs. Resultatkontrakten er en smule upræcis, idet der omtales 1830 nye job, men Expand og Retain (altså fastholdte job/eller udvidede job) står længere nede i en tabel for 525 af disse jobs. På den baggrund kan Copenhagen Capacity retmæssigt argumentere, at der burde have stået skabte eller fastholdte job i resultatkontrakten. Således vurderes Copenhagen Capacity at være godt på vej mod en effektopnåelse for perioden , og tilmed ser det ud til at Copenhagen Capacity år for år er blevet mere effektive til at tiltrække nye jobs forstået på den måde at omkostningen per skabt job er faldet fra til kr. fra 2008 til Tabel 3-2 Status og nøgletal for opnåelse af Copenhagen Capacitys effektmål - skabte jobs 12 I kr Direkte job Resultater Produktivitet (kr./job skabt) IP Admin CCC Ressourceallokering SPI Talent CE Projekter I alt RH basistilskud Finansiering Gearing RH (Kr.) Gearing RH (%) 54 % 56 % 63% 60% 95 % 123 % IP : Investment P romotion og Marketing & A nalyse A dmin: A dministrationsomk. (inkl. husleje mv.) C C C: C openhagen C leantech C luster Talent: C openhagen Talent Bridge og Talent Attraction C E: C openhagen Entertainment P rojekter: A ndre eksternt finansierede projekter SP I: Samarbejde om P roaktiv Investeringsfremme Derudover har Copenhagen Cleantech Cluster CCC skabt 520 jobs i 2011 og Dette er ifølge Copenhagen Capacity sket på tre måder: Tiltrækning af nye virksomheder Opstart af nye virksomheder Udvidelse af eksisterende (typisk danske) virksomheder Ifølge Copenhagen Capacity er de 520 jobs for hoveddelen ikke talt med i ovenstående tabel, fordi disse jobs ikke vedrører international tiltrækning. Copenhagen Cleantech Cluster vurderes at have leveret 25 af disse jobs gennem udenlandske investeringer. Copenhagen Capacitys imponerende resultater vedr. jobskabelse har organisationen tilsyneladende ikke været god til at kommunikere og synliggøre dvs. hvor og 11 For en god ordens skyld skal det pointeres, at vi ikke har modtaget endelige data for året Copenhagen Capacitys input til en fokuseret vækstdagsorden, C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

279 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 37 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 33 hvordan resultater og effekter er opnået. Dette efterlader spørgsmål eller i visse tilfælde tvivl hos en del interessenter om validiteten af data. Resultater Mål: Det primære outcome-mål i resultatkontrakten er antallet af investeringsprojekter, der skal skabes via Copenhagen Capacitys investeringsfremmeindsats. Der er således en samlet målsætning om, at Copenhagen Capacity skal tiltrække i alt 105 nye investeringer, virksomhedsekspansioner eller virksomhedsfastholdelser i hovedstadsregionen i perioden (målsætning 1). Dette er et direkte mål for resultatet af investeringsfremmeindsatsen. Tilsvarende klare resultatmål findes ikke for erhvervsfremmeindsatsen i den nuværende resultatkontrakt. Dvs. hvilke konkrete resultater ønsker man at skabe med arbejdet med danske virksomheder i klynger eller gennem talentarbejde? Dette forhold er Copenhagen Capacity dog helt bevidste om, som det fremgår af statusrapporten fra Her bemærkes det, at resultaterne af erhvervsfremmeindsatsen generelt ikke er "tilstrækkeligt belyst og dokumenteret", og at man i 2013 vil arbejde med at "at måle resultater og effekter af vores aktiviteter". Denne indsats vil ikke mindst være vigtig i forhold til mere klart og entydigt at beskrive, hvad man konkret ønsker at opnå med erhvervsfremmeindsatsen, og hvordan denne indsats i praksis skal have selvstændige mål eller blot støtte op om investeringsfremmeindsatsen (illustreret ved den stiplede linje Figur 3-4 ovenfor). Både vedtægter og resultatkontrakt beskriver talent- og klynge-indsatserne som strategiske prioriteringer på linje med investeringsfremme, som man på vegne af regionen varetager, men angiver i disse dokumenter ikke tilstrækkelige aktivitets, resultat og effektmål, således disse vigtige dokumenter kan bruges til styring eller forventningsafstemning. Der er efterfølgende udarbejdet projektbeskrivelser vedr. aktivitet-, resultat- og effektmål, der delvis retter op på dette forhold. Dette forgår retrospektivt af Copenhagen Capacity og opstilles altså ikke som strategiske pejlemærker fra regionens side. Status: I forhold til at opfylde målsætning 1 i resultatkontrakten om 105 nye investeringer i perioden , har man i 2011 og 2012 tilsammen indtil videre opnået 62 investeringssager, hvilket indikerer, at man formentligt er lidt bagefter på denne målsætning to år inde i en treårig periode. Derudover oplyser Copenhagen Capacity, at der i 1. halvår er lukket 14 investeringssager, der har givet 398 job. Copenhagen Capacitys statusrapport fra 2012 beskriver i nogen grad resultatmål for indsatserne klyngeudvikling på trods af, at der ikke er defineret specifikke resultatmål for klyngeudvikling i resultatkontrakten. Det betyder, at vi ikke meningsfuldt kan sammenligne resultatopnåelsen mod nogle på forhånd fastlagte målsætninger fra resultatkontrakten. Aktiviteter Mål: Copenhagen Capacity har opsat en række fornuftige aktivitetsmål, som især omhandler inddragelse af partnere/interessenter samt en række mål for kvaliteten i Copenhagen Capacitys arbejde. Blandt de primære mål for inddragelse er det overordnede mål om, at Copenhagen Capacity i strategiperioden skal have samarbejdet med 60 regionale organisationer (målsætning 4). Derudover indeholder resultatkontrakten inddragelsesmål for de underliggende indsatser, heriblandt en målsæt- C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

280 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 38 af 63 ning om involvering af 10 kommuner og 100 virksomheder i aktiviteterne ifm. Kommunesamarbejdet (SPI). Copenhagen Capacitys strategiplan indeholder desuden enkelte målsætninger for kvaliteten af aktiviteterne, herunder at Copenhagen Capacity har en gennemsnitlig 'kundetilfredshed' på 90%, at Copenhagen Capacity fastholder sin position i top 5 Internationale Promotion Agency (IPA) i verden samt en målsætning om af være top 50 SMV arbejdsplads 13 i Danmark. Status: I perioden fra 2011 til i dag har Copenhagen Capacity samarbejdet med mere end 100 regionale organisationer, hvilket er 20 mere end målsætningen på 60. Væsentlige samarbejdspartnere, som Copenhagen Capacity løbende koordinerer med omfatter blandt andre Region Hovedstaden, Region Sjælland, Invest in Denmark, Invest in Skåne, Wonderful Copenhagen, Medicon Valley Alliance samt Væksthus Hovedstaden og Væksthus Sjælland. Copenhagen Capacity samarbejder endvidere med en lang række regionale organisationer. Det drejer sig blandt andre om Region Midtjylland, Frederikssund Erhverv, Kalundborg Kommune, Københavns Energi, Dansk Industri, Symbion, DHI, DTU, Københavns Universitet, Aalborg Universitet København, CBS, DEA, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Femern Belt Development, Østdansk Turisme og Det Danske Filminstitut. I forbindelse med Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI-projektet) er 15 kommuner i Hovedstadsregionen med i projektet som projektpartnere, mens der har været holdt møder med mere end 110 virksomheder 14 ifm. arbejdet inden for lavenergibyggeri og velfærdsteknologi. En ny runde vedrørende Smart transport er gået i gang og der skal endvidere gennemføres samtaler/interview med ca. 70 aktører virksomheder og organisationer. Dermed er målet om at skulle samarbejde med 60 regionale organisationer, involvere 10 kommuner og 100 virksomheder i hele kontraktperioden mere end indfriet. Copenhagen Capacity har i 2012 haft en gennemsnitlig kundetilfredshed på 91%, og har i årene før denne opgørelse generelt haft en høj kundetilfredshed, som har ligget over den målsætning, der findes i resultatkontrakten. Copenhagen Capacity er af forskellige relevante internationale organisationer vurderet som internationalt førende IPA Investment Promotion Agency, hvilket understreges ved en række priser og anerkendelser de sidste år. Hermed vurderes målet om top 5 IPA at være indfriet. 13 Dette nævnes som irrelevant af Copenhagen Capacity, da der vist ikke er tilmeldt særlig mange SMV virksomheder til denne ordning. 14 Møder med virksomheder har to formål, dels at hente information til kortlægning og forståelse af den pågældende styrkeposition, og for det andet sammen med virksomheden at se på, hvilke udviklingsmuligheder, samarbejdspartnere mv. der kunne være. Desuden er der holdt opfølgende konferencer/workshops med deltagelse af typisk 30+ deltagere fra virksomheder og ca. ligeså mange fra offentlig side. Samlet set finder vi, at ovenstående med rimelighed kan betragtes som involvering af virksomheder. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

281 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 39 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 35 Tekstboks 3-1 Copenhagen har vundet adskillige priser for deres arbejde med investeringsfremme Global IPA Innovation Awards 2013, by Financial Times (fdi Intelligence). Copenhagen Capacity vandt i tre kategorier: Most innovative regional IPA Investment environment improvement initiative/government policy advocacy Regional collaboration Derudover en andenplads I kategorien aftercare ved samme event: Financial Times "European Cities & Regions of the Future ":The best foreign direct investment strategy in Northern Europe", United Nations, World Investment Forum, 2010 "The World's best at attracting cutting-edge cleantech investors through cluster creation"- World Bank, 2009, Global Investment Promotion Benchmarking: "The World's best regional investment promotion agency" Input Af resultatkontrakten fremgår desuden en målsætning om, at Copenhagen Capacity skal geare sit basistilskud fra Region Hovedstaden med 75 % (målsætning 3). Denne målsætning har Copenhagen Capacity klar overpræsteret i forhold til. I 2012 formåede Copenhagen Capacity at geare sine midler med 123% medens den samlede gearing for hele perioden vil være 90%. Gearingen forventes at falde de næste år som følge af at store projekter som CCC og SPI ophører. Således er tendensen ikke kontinuerlig stigende gearing. Overordnet viser den kvantitative opgørelse, at Copenhagen Capacity på langt de fleste parametre opstillet i resultatkontrakten har en høj målopfyldelse; i de fleste tilfælde højere end de målsatte krav. Det er dog som påpeget langtfra alle Copenhagen Capacitys aktiviteter, der måles og følges op på i resultatkontrakten. Eksempelvis fremgår der ikke tydelige aktivitetsmål, resultatmål og effektmål for indsatserne klynge og talentindsatsen i resultatkontrakten. Der måles og følges op på de enkelte projekter, men de enkelte parametre fastsættes i forhold til bevillingsmekanismer og Copenhagens Capacitys egne ønsker, og der er ikke nødvendigvis en klar og tydelig strategisk ophæng til resultatkontrakt og vedtægter. Dette udgør en svaghed ved den eksisterende resultatkontrakt. Copenhagen Capacity kan ikke direkte klandres for dette. Nedenfor skitserer vi de kvalitative vurderinger fra aktører og samarbejdspartnere i Copenhagen Capacitys forskellige hovedaktiviteter Kvalitativ vurdering af hovedaktiviteter I dette afsnit vurderes Copenhagen Capacitys hovedindsatser og strategiske prioriteringer vedrørende: Investeringsfremme C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

282 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 40 af 63 Klynger Talent Der er fokuseret på disse tre spor, da de samlet vurderes at omfatte hovedparten af Copenhagen Capacitys mange aktiviteter. Copenhagen Capacity er en professionel og kompetent investeringsfremme aktør Investeringsfremmeaktiviteter Investeringsfremme kan betegnes som Copenhagen Capacitys traditionelle kerneopgave. Aktiviteterne herunder består typisk af: Salg, markedsføring og PR-arbejde om konkrete erhvervsmæssige styrkepositioner og rammevilkår igennem hjemmesider, deltagelse i konferencer mv. Servicering af nye eller allerede etablerede udenlandske virksomheder dvs. imødekomme specifikke virksomhedsbehov (f.eks. ved analyser, after-careprogrammer m.v.) Drift af partnerskaber med regionale og lokale partnere og rådgivere - Ambassadørkorps og agenter i ude-organisationen Policy advocacy forbedring af rammevilkår gennem øget politisk bevågenhed Blandt de interviewede er der bred enighed om, at Copenhagen Capacity leverer et meget kompetent investeringsfremmearbejde. Organisationen beskrives som værende fleksibel, professionel og god til at forstå virksomheders behov i en given situation. Særligt fremhæves Copenhagen Capacitys evne til at levere: Gode resultater i form af skabte jobs. På trods af faldende basismidler til investeringsfremme er det bemærkelsesværdigt at resultater inden for investeringsfremme har været stigende. Det vil sige at Copenhagen Capacitys produktivitet er vokset. Dette kan skyldes, at der er synergi mellem øvrige aktiviteter og den direkte investeringsfremmeindsats Solide, velunderbyggede analyser og business cases med troværdige argumenter for København og omegn som et interessant investeringscase. De analyser som leveres, er af høj kvalitet, og er tilpasset og skræddersyet med argumenter, der passer til en given virksomheds aktuelle situation. Flot og professionel markedsføring, grafik og indpakning. Copenhagen Capacitys leverancer er kendetegnet ved at være gennemarbejdede ikke mindst i form og udtryk. Systematisk og grundig servicering af virksomheder og samarbejdspartnere. Copenhagen Capacitys leadsystem' og 'after-care program sikrer en helhedsorienteret og kontinuerlig dialog med virksomheder. Der er et stærkt fokus på at følge virksomhedernes udvikling, og afspejle dette i tilpassede servicetilbud (udvidelse, fastholdelse m.v.) C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

283 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 41 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 37 Stærke partnerskaber internationalt til at fremme og brande danske og regionale interesser. Særligt vurderes Goodwill Ambassadør-korpset at give meget value for money i forhold til at give et meget tiltrængt udefra-ind perspektiv på eksempelvis rammevilkår i Danmark. Evalueringen har i mindre grad datamateriale til at vurdere Copenhagen Capacitys agenter på de udenlandske markeder. Copenhagen Capacity nævner i den forbindelse, at de i mindre grad end tidligere bruger udenlandske agenter i deres investeringsfremme arbejde. Copenhagen Capacitys interessenter har i interviews peget på en række muligheder for forbedringer af investeringsfremmeindsatsen. Dette skal ikke forstås som en kritik, men mere som et refleksionspunkt fra interessenter: Mere synlighed blandt medier og politikere. Copenhagen Capacity har en naturlig bevågenhed blandt regionens politikere, men flere interviewpersoner efterspørger en mere synlig og meningsdannende profil hos Copenhagen Capacity i forhold til offentlige debatter om eksempelvis hvad skal vi leve af i Danmark? og hvad skal der til for at få vækst?. Dette ønske hænger i nogen grad sammen med at respondenter finder, at Copenhagen Capacity har en meget kvalificeret faglig viden, som ikke udnyttes til fulde eller bringes i spil i de rigtige sammenhænge. Copenhagen Capacity kan adressere dette ved at være mere synlige og have faglige og erfaringsbaserede synspunkter til vækstdagsordenen og andre relaterede emner uden at blive for politiske. Vi vurderer dog, at interessenternes ønsker er svære at efterleve for Copenhagen Capacity fordi området hurtigt kan blive politiseret, hvilket Copenhagen Capacity bør undgå. Mere proaktiv investeringsfremme. Som tidligere omtalt opleves Copenhagen Capacity som meget kvalificeret i deres service og rådgivning af virksomheder. Det er også opfattelsen hos interessenterne, at denne service langt overvejende leveres til virksomheder, som selv tager kontakt til Copenhagen Capacity. 15 I forlængelse af dette indikerer en række interviewpersoner, at man ved siden af den mere reaktive investeringsfremme bør have mere fokus på en mere proaktiv tilgang. Den proaktive tilgang skal i endnu højere grad tage udgangspunkt i aktuelle styrkepositioner, hvor konkrete og tilpassede value propositions udarbejdes til strategisk vigtige virksomheder, og hvor der etableres match-making mellem konkrete danske og udenlandske virksomheder. Copenhagen Capacity har taget nogle skridt mod dette, og klyngesatsningen inden for Cleantech i særdeleshed åbner muligheder for en mere proaktiv tilgang til investeringsfremme inden for cleantech. Investeringsfremme bør være hovedopgaven. I takt med at Copenhagen Capacity - på foranledning af Region Hovedstadens ønsker vel at mærke - er begyndt at arbejde bredere med erhvervsudvikling, så er det opfattelsen blandt nogle af interviewpersonerne, at dette er begyndt at udvande spidskompetencen inden for investeringsfremme. Beskrivelsen af Copenhagen Capacity fra interessenterne er, at de i mange år har været rigtig gode til investeringsfrem- 15 Copenhagen Capacity vurderer, at ca. 1/3 af virksomhederne bliver kontaktet af Copenhagen Capacity og ikke omvendt. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

284 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 42 af 63 me, men at for mange erhvervsfremmeprojekter stjæler fokus både ressourcemæssigt og ledelsesmæssigt fra det som interessenterne ser som kerneopgaven nemlig investeringsfremme. Vi noterer os, at budgetressourcerne til investeringsfremme er faldet fra 26,8 mio. kr. i 2008 til 19,5 mio. kr. i I samme periode er det samlede budget med gearingsmidler steget fra 37,9 til 56,5 mio. kr. Hos Copenhagen Capacity anerkender man problemstillingen, og pointerer, at det er en del af en løbende vurdering af den hensigtsmæssige balance mellem aktiviteter. Copenhagen Capacity orkestrerer økonomisk bæredygtige klynger Klyngeudviklingsaktiviteter Copenhagen Capacity har de senere år arbejdet med udvikling af klynger. Det har været en strategisk satsning fra regionen, og man har i den forbindelse bedt Copenhagen Capacity om at eksekvere dette. Copenhagen Capacity har historisk været med til at skabe Medicon Valley, som betegnes som en succes, og nu kører videre uden Copenhagen Capacity. For nuværende er Copenhagen Cleantech Cluster den store klyngesatsning, men der er konkrete planer om at Copenhagen Capacity skal agere fødselshjælper på andre klyngeprojekter. En del af idégrundlaget for Copenhagen Capacity organisering og facilitering af klyngearbejde er, at der formodes at være synergi i forhold til kerneopgaven med investeringsfremme. Dette gælder særligt i forbindelse med markedsføring. På den måde betragtes klynger som løftestang for investeringsfremme. Hovedstadsregionen bliver på langt sigt mere konkurrencedygtig, hvis udenlandske virksomheder ser mulighed for at placere sig og udnytte de afledte effekter af en allerede etableret klynge. Samtidig forventes det, at investeringsfremmen bliver mere fokuseret på sektorer, hvor Region Hovedstaden allerede står stærkt og har stærke klynger. Derved skabes en selvforstærkende effekt. I det nedenstående gengiver vi interessenternes vurdering af Copenhagen Capacitys klyngeindsats, hovedsageligt Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), som er det interessenterne primært kan forholde sig til: Forankring af Copenhagen Cleantech Cluster. Det er meget positivt, at der for Copenhagen Cleantech Cluster er fundet en bæredygtig forankret model i form af en 100 % medlemsfinansieret forening 17 styret af en ledelse med erfaring og pondus. Det er et absolut succeskriterium, at klyngen er bæredygtig og kan videreføres ved egen kraft efter Copenhagen Capacity har etableret og faciliteret opstarten. Foreningen CCC har formuleret strategi og hvilke indsatser de vil arbejde med, men det udestår endnu at finde den samarbejdsform, der virker mellem foreningen CCC og Copenhagen Capacity når det gælder tiltrækning af investeringer herunder videreførelse af ICN. Klynger skaber organisatorisk synergi. Der er ingen tvivl om, at der kan være synergier mellem klyngearbejde og investeringsfremme, særligt interorganisatorisk i Copenhagen Capacity i forbindelse med investeringsarbejde, hvor man i langt højere grad på Cleantech-området er i stand til at levere 16 Copenhagen Capacitys statusrapport Copenhagen Capacity oplyser, at man indtil videre har 18 betalende medlemmer i Foreningen, som hvert bidrager årligt med kr. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

285 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 43 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 39 overbevisende salgsmateriale og analyser med stor sektordybde plus netværk af samarbejdspartnere, leverandører, kunder mv. Høj resultatskabelse men med enkelte kritiske ryster. Copenhagen Cleantech har ifølge statusrapporten fra 2012 skabt 520 jobs i projektets periode, hvilket betyder, at man allerede har nået sine mål inden projektet er afsluttet. Dette er bemærkelsesværdigt, da klyngeinitiativer ofte er karakteriseret ved at være relativt langsigtede i forhold til en målbar effekt. På trods af de flotte resultater, så er der blandt de deltagende aktører i klyngen følgende forbedringspotentialer: Behov for flere konkrete innovationssamarbejder i klyngen. Flere af Cleantech klyngens aktører indikerer, at Copenhagen Capacity har været gode til at samle aktørerne omkring skabelsen af Copenhagen Cleantech klyngen. De kritiserer dog i nogen grad også Copenhagen Capacity for at have for meget fokus på indpakning (markedsføring, flotte hjemmesider, events og branding), og for lidt på substansen, som den opleves fra nogle aktører i klyngen nemlig at skabe potentielle vækst- og innovationsprojekter og matchmaking-samarbejder mellem virksomheder i klyngen og i forhold til udenlandske virksomheder. CCC bør udnyttes bedre i forhold til investeringsfremme. Et af rationalerne bag klyngetilgangen er, at de er oprettet for at tiltrække virksomheder, der passer ind i klyngen. Flere interviewpersoner indikerer dog, at de ikke finder, at klyngerne i signifikant grad har resulteret i investeringer og jobs, og at klyngerne i højere grad skulle understøtte investeringsfremmeindsatsen. Talentindsats Talentområdet er ligesom klyngeudvikling en del af det strategiske ben erhvervsfremme, og ligesom klyngeudvikling er det noget Region Hovedstaden har bedt Copenhagen Capacity om at stå for. Rationalet er kort sagt, at talent er en forudsætning for vækst og jobskabelse i særdeleshed i Danmark, hvor højt uddannet arbejdskraft er et afgørende konkurrenceparameter. Copenhagen Capacity fremhæver også at talentindsatsen ikke kun skal ses som langsigtet og understøttende til investeringsfremme, men også som direkte talenttiltrækning fra udlandet, der tilfører værdi fra dag 1. Copenhagen Capacitys indsats indenfor talentområdet består af to projekter, som begge har været i drift lidt over et år. De to projekter er: 4 Copenhagen Talent Bridge. Et socialfondsprojekt på 40 mio. kr., der arbejder med at fastholde internationale talenter. Copenhagen Capacitys varetager en sekretariatsfunktion i forhold til de tilknyttede virksomheder og organisationer. Copenhagen Capacity faciliterer kapacitetsopbygning af partnere (virksomheder, universiteter) via videndeling, møder, workshops og andre arrangementer. Dette sker på baggrund af en kortlægning af eksisterende initiativer, viden og services på talentområdet, så dobbeltarbejde så vidt muligt undgås. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

286 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 44 af 63 5 Talent Attraction er et projekt med et budget på 18 mio. kr. 18, der har fokus på at markedsføre Danmark og tiltrække talenter til regionen og Danmark. Dette sker dels gennem en indsats der hjælper danske virksomheder med at tiltrække talent og dels gennem Youth Goodwill Ambassadors, hvor nuværende og tidligere studerende hjælper med at brande Danmark som et attraktivt sted at læse, arbejde og bo. Interessenternes vurdering af Copenhagen Capacitys talentprojekter: Talentdagsordenen er meget relevant og opfylder et akut behov for at gøre noget ved udfordringen, at Danmark og regionen har svært ved at tiltrække og fastholde internationalt talent. Svær opstart nyt område med mange ego er og logo er. Copenhagen Capacity har indledningsvis måtte kæmpe lidt og gør det formentligt stadigt for at finde sin plads mellem en række aktører og indsatser, der har været på dette område længere tid, og har en dybere viden på området end Copenhagen Capacity indledningsvist havde. Det har ifølge Copenhagen Capacity været afgørende for at samle alle aktører omkring en fælles dagsorden for på den ene side at få et billede af, hvad der skal der gøres (strategi), og for at sikre at man sætter ind de rigtige steder, og ikke laver noget, som allerede er lavet. Interviewede interessenter er dog forholdsvis kritiske overfor Copenhagen Capacity indsats på talentområdet, og finder at organisationen stadig er famlende i forhold til en overordnet strategi og hvordan Copenhagen Capacity afgørende vil gøre en forskel på talentområdet, der modsvarer et input på ca. 60 mio. kr. For mange små og ukoordinerede indsatser. Et af kritikpunkterne er, at man har igangsat en række småinitiativer, hvoraf en del af disse initiativer allerede er håndteret af andre aktører på området, og at man altså stadigvæk har udfordringer med at finde indsatser, der substantielt leverer added value. For tidligt at måle resultater og effekter præcist. Talentprojekterne er lidt over et år gamle, og der er først i juli 2013 lavet en nulpunktsmåling af et eksternt konsulentfirma 19, der giver muligheder for fremadrettet at måle på fremdrift i forhold til aktiviteter, resultater og effektmål. På den baggrund er det derfor for tidligt at kunne måle resultater og effekter. Det er dog bekymrende at interessenter er forholdsvis kritiske omkring Copenhagen Capacitys talentindsats og omkring det forhold, at man stadig mangler at se konturerne af resultater af talentarbejdet. Det opleves af interessenter, at man bruger enormt mange ressourcer på at snakke om kendte eksisterende udfordringer, men at 18 Projektet er finansieret af Markedsføringsfonden (Erhvervs- og Vækstministeriet), virksomheder, regionalmidler og Socialfond. 19 Samme rapport hæfter sig også ved at talentprojekterne er blevet væsentligt forsinket og bar indledningsvist præg af, at det tog lang tid at få bevillingen på plads samt at der var mange nyansatte i sekretariatet. Det har påvirket nogle partneres syn på projektets fremdrift og organisation. Således er der flere der har oplevet projektets fremdrift i de indledende faser som langsommeligt, lige som parterne har oplevet, at sekretariatet har været fraværende og har manglet overblik over aktiviteterne og partnernes indsats. Oxford Research: Talentindsatsen i Danmark Nulpunktsmåling og første statusrapport, juli C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

287 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 45 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 41 talentindsatsen samlet set ikke fremstår særlig handlingsorienteret og målrettet Budgetmodel I dette afsnit behandler vi gearingen af Copenhagen Capacitys basisbevilling med afsæt i resultatkontraktens mål på 75 %. Høj opnået gearing En af Copenhagen Capacitys fem målsætninger for strategiperioden er, at basistilskuddet fra Region Hovedstaden skal geares med 75 %. Gearingen opnås dels ved tilskud fra resultatkontrakten med Region Sjælland, dels fra projektmidler fra ansøgte fonde og programmer samt medfinansiering fra konsortiepartnere (offentlige og private). Copenhagen Capacity fremhæver evnen til at skaffe gearing af basisbudgettet via medfinansiering fra partnere som en vigtig indikator for efterspørgselen efter Copenhagen Capacitys ydelser. Der er dog aktuelt ingen krav eller målsætninger om, hvor stor en andel af medfinansieringen, der skal skaffes via henholdsvis private og offentlige partnere. I forhold til målsætningen om gearing med de 75 % overpræsterede Copenhagen Capacity stort i 2013, hvor man lykkedes med at geare basismidlerne med 123 %. Gearingen kommer langt overvejende fra andre offentlige midler. Når en organisation gearer sit budget med midler fra en række forskellige fonde og programmer, accepterer man samtidig at leve op til en række krav om målgrupper, aktiviteter, strategisk fokus, lokale hensyn, output, form, m.v. som er vigtige og unikke for den enkelte bevillingsgiver. Heri kan ligge en risiko for, at organisationen mister lidt af sit eget fokus, hvilket man kan overveje og adressere i fastlæggelsen af gearingsmål. Kravet om gearing har både positive og negative effekter. Dette har på den positive side medvirket til, at organisationen har fået større økonomisk robusthed og fleksibilitet til samlet set at skabe flere resultater. Uhensigtsmæssige konsekvenser af gearing og budgetmodel På baggrund af interviews viser det sig dog, at gearing også indeholder en række potentielle negative følgevirkninger. Copenhagen Capacity påpeger, at der er store transaktionsomkostninger ved gearing. Det vurderes at op mod 1/3 af et budget går til transaktioner i forbindelse med ansøgning, overholdelse af formelle krav og indrapporteringsforpligtelser. Set i et makro-perspektiv virker uhensigtsmæssigt med et system, som afstedkommer store transaktionsomkostninger og, hvor man bruger offentlige midler til at ansøge om andre offentlige midler. Det kan dog forholde sig anderledes, hvis man ser på dette isoleret fra et regionalt perspektiv, hvor man naturligvis søger optimering af midler ud fra gældende regler og muligheder. Gearing indbefatter et paradoks mellem på den ene side at sikre ejerskab hos aktørerne bl.a. ved at teste interessenternes efterspørgsel af aktiviteten/projektet, og på C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

288 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 46 af 63 den anden side at sikre økonomi til langsigtede og/eller strategiske indsatser, som det kan være svært at skabe finansiering til hos private aktører. Budgetmodellen medfører at Copenhagen Capacity i høj grad bliver en projektbaseret organisation, hvor medarbejdere er ansat i 2,3 eller 4 år af gangen afhængig af projekternes varighed. Dette giver en anden udfordring i forhold til medarbejdere, som hyppigt skifter job - Copenhagen Capacity tilføjer Vi kan ikke holde på medarbejdere i en helt projektperiode de begynder eksempelvis at søge nyt job ca. 1 år før projekternes afslutning. Det er et stort problem, som går udover kvaliteten og værdien af projekterne og vores evne til at opbygge kompetencer på et område. 3.3 Konklusioner og anbefalinger Copenhagen Capacity har en strategi, der bygger på to ben - investeringsfremme og erhvervsfremme, og med indsatser beskrevet i resultatkontrakten , der passer til denne strategi. Dermed vurderer vi, at Copenhagen Capacity arbejder målrettet efter den nuværende strategi og resultatkontrakten Vi kan ikke finde eksempler på større indsatser i Copenhagen Capacity, som ikke på et eller andet niveau er beskrevet i resultatkontrakten. De relevante spørgsmål er dog, om Copenhagen Capacity har en tilstrækkelig fokuseret strategi, om aktører og samarbejdspartnere har været godt nok orienteret om Copenhagens Capacitys nuværende strategi eller måske rettere i hvor høj grad den nuværende strategi matcher de forskellige behov og forventninger, interessenter har til Copenhagen Capacity. Der er ikke entydige svar på disse spørgsmål, men vores evaluering giver nogle forskellige bud på dette. Gældende for evalueringen er, at Copenhagen Capacity i alle deres indsatser indgår i komplekse og dynamiske processer, hvor mange aktører og forhold spiller sammen, og hvor Copenhagen Capacity i varierende omfang påvirker resultatet. Dette betyder, at Copenhagen Capacitys resultater - gode og mindre gode - skal ses i det lys. Det vil konkret sige, at Copenhagen Capacity har en stor del af æren for de gode resultater, der er skabt, men at der også er andre forhold, der spiller ind. Omvendt er det udtryk for, at Copenhagen Capacity ikke alene er skyld i, at nogle indsatser ikke har fungeret optimalt. Nedenstående konklusioner skal ses i dette komplekse lys. Investeringsfremme Overordnet anerkendes Copenhagen Capacity nationalt og internationalt for at være en fremtrædende og innovativ IPA aktør. I udlandet skeler man til Copenhagen Capacity, når man vil benchmarkes mod de bedste, og det på trods af, at Copenhagen Capacity i et internationalt perspektiv har en relativ beskeden størrelse. En af grundene til at Copenhagen Capacity opfattes som en innovativ IPA, er netop deres strategi med at kæde erhvervsfremme og investeringsfremme sammen. Investeringsfremme er enormt komplekst og svært. Det handler både om markedsog sektorindsigt, men også om relationer, markedsføring og i særdeleshed evnen til at forstå de unikke virksomhedsudfordringer og behov i relation til det, hovedstadsregionen kan tilbyde. Den direkte kundefeedback fra virksomheder, der modtager C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

289 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 47 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 43 investeringsfremmeydelser og services fra Copenhagen Capacity er meget positiv. Kunderne oplever, at Copenhagen Capacity er kompetent og professionel, og at de er gode til at sætte deres viden og kompetencer i spil på en måde, så det er relevant og tilpasset den enkelte virksomheds udfordringer. Dette afspejles også i meget flotte kundetilfredsmålinger. Vi konkluderer samlet set, at Copenhagen Capacity leverer investeringsfremme af høj kvalitet. Klyngeudvikling Talentprojekter Evalueringen viser på et overordnet niveau, at erhvervsfremmedelen i Copenhagen Capacity vurderes lidt mindre positivt end investeringsfremmedelen. I forhold til klyngeindsatsen har Copenhagen Capacity tidligere med succes været med til at skabe Medicon Valley, som de dog nu er spundet ud af. I skrivende stund er Copenhagens Capacitys primære klyngesatsning CCC, som på mange områder er opfattet meget positivt i forhold til en høj jobskabelse, en bæredygtig selvfinansieret forening og en række gode arrangementer. Copenhagen Capacity besidder nogle essentielle organisatoriske, finansieringsmæssige, planlægnings- og faciliteringskompetencer, som er nødvendige i klyngeudvikling. Der er dog også samarbejdspartnere, som hæfter sig ved Copenhagen Capacitys begrænsninger som klyngeudvikler eksempelvis dyb cleantech sektorviden eller evnen til i højere grad at initiere konkrete innovationsprojekter mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Samlet set er Copenhagen Capacity kompetent til at udvikle bæredygtige klynger, og vi vurderer at organisationen er velegnet for udviklingen af Region Hovedstadens evt. fremtidige klyngeinitiativer. I mindre grad end de to tidligere indsatser har talentområdet formået at dokumentere resultater, effekter og tilfredsstille samarbejdspartnere. Det afspejler primært det forhold, at det tager tid at opbygge kompetencer, netværk og relationer inden for et nyt komplekst område, hvor resultater og effekter ofte er langsigtede, mens interessenters behov for resultater er kortsigtet her og nu. Andre aktører påpeger, at de ikke kan se en klar strategi og added value for Copenhagen Capacitys talentindsats, der modsvarer et stort budget på 60 mio. kr. Samlet set har Copenhagens Capacitys talentindsats haft en vanskellig og langsom start, og der er behov for at fokusere indsatsen, hvor den gør mest nytte og skaber værdi for interessenterne. Nedenfor præsenteres en række specifikke konklusioner og anbefalinger. Investeringsfremme Konklusion: Copenhagen Capacity er international anerkendt på investeringsfremmeområdet og har et højt fagligt niveau og beskrives som professionelle at arbejde sammen med. Særligt fremhæves evnen til at forstå den specifikke virksomheds situation og levere den skræddersyede service. Der er dog en oplevelse af, at klassisk investeringsfremme er nedprioriteret en smule de senere år til fordel for andre indsatser. Dette kan i nogen grad bekræftes i budgetter. Anbefaling 1: Investeringsfremme bør være kerneforretningen og bør have førsteprioritet i Copenhagen Capacity. Således bør andre aktiviteter i Copenhagen Capacity tænkes ind, så de på optimal vis understøtter investeringsfremme. Copenhagen Capacity bør overveje at fokusere mere på proaktiv investeringsfremme, der tager udgangspunkt i aktuelle styrkepositioner, hvor C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

290 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 48 af 63 konkrete og tilpassede salgspropositions udarbejdes til strategisk vigtige virksomheder/markeder, og hvor der etableres matchmaking mellem danske og udenlandske virksomheder. Klyngeudvikling Konklusion: Copenhagen Capacity er god til at samle og orkestrere en klynge med meget forskellige aktører og derefter facilitere en fremdrift og udvikling i klyngen. Udfordringen for Copenhagen Capacity er at få klyngerne til at fungere af egen drift, skabe innovation i klyngerne og slippe klyngerne på det rigtige tidspunkt. Klyngeudvikling må ikke blive et påskud for at søge ekstra finansiering de skal bringes frem til at kunne på egen hånd. Copenhagen Capacity har haft to store klyngesatsninger, Medicon Valley (tidligere) og Copenhagen Cleantech Cluster (nu). Begge klynger er selvfinansierende og vel blandt de mest kendte og succesfulde klynger i Danmark. Copenhagen Capacity har og forventer fortsat at mærke en blivende brandingeffekt fra de to klynger samt at der er relationer og markedskendskab, som vil smitte af på Copenhagen Capacitys investeringsfremmearbejde. Der er efterhånden opbygget en ekspertise i at orkestrere og udvikle en klynge, som kan være relevant for regionen at drage nytte af i forhold til etablering af andre klynger. Anbefaling 2: Copenhagen Capacity kan i forhold til CCC med fordel have endnu mere fokus på at sikre, at der skabes konkrete innovationsprojekter, samarbejder og synergi mellem virksomheder i klyngen, og i forhold til udenlandske virksomheder, der vil passe ind i klyngens værdikæde på den ene eller anden måde. Anbefaling 3: Klyngerne kan med fordel i endnu højere grad bruges proaktivt til investeringsfremmme og på den måde i endnu højere grad sikre synergi mellem aktiviteterne inden for klyngeudvikling og investeringsfremme. Talentarbejde Konklusion: Talenttiltrækning er et relevant område at styrke for regionen. Copenhagen Capacity betragter tiltrækning af talent, som et selvstændigt mål parallelt med det at tiltrække andre ressourcer udefra ligesom det at have talenter er en grundlæggende betingelse for investeringsfremme. Copenhagen Capacity har haft en vanskellig opstart med talentarbejdet, og man er indtil videre kun i mindre grad lykkedes med at skabe værdi for interessenter og samarbejdspartnere, hvilket har givet anledning til en række kritiske kommentarer om talentindsatsen. Det er dog endnu tidligt at måle effekterne af talentprojekterne efter ca. 1 års drift. Anbefaling 4: Talentindsatsen er spredt ud over mange delprojekter. En række af disse delprojekter omhandler områder, hvor andre aktører har arbejdet for forandringer og allerede har opnået gode resultater. Det anbefales derfor, at Copenhagen Capacity fokuserer deres strategi på færre indsatser, hvor man til gengæld kan gøre en substantiel forskel på talentområdet, og samlet set tilføre mere værdi. Dette skal koordineres tæt med andre aktører på området så optimal synergi udnyttes. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

291 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 49 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 45 Anbefaling 5: Talenttiltrækning og fastholdelse kan i højere grad komme til at understøtte investeringsfremme, hvis dette kobles strategisk med proaktiv investeringsfremme, hvor man understøtter eksisterende styrkepositioner i regionen sammen med en helhedsorienteret strategi om at levere hele værdikæden fra talent, til klynge, til investeringsfremme. Effekstskabelse Konklusion: Copenhagen Capacitys effektskabelse er flot i og med organisationen er på vej til at levere over 2000 jobs (fastholdte jobs medtalt). Dette skal sammenlignes med målet på 1830 jobs. Der er utydelighed omkring målsætningen på 1830 jobs i resultatkontrakten. Et sted fremhæves nye jobs men så er expand & retain talt med et andet sted i målsætningen. Mange interessenter oplever, at de ikke til fulde forstår, hvor og hvordan Copenhagen Capacity leverer sine resultater. Enkelte interessenter indikerer, at Copenhagen Capacity oversælger deres rolle i succeserne. Andre finder det generelt uklart hvor jobtallene kommer fra. Anbefaling 6: Copenhagen Capacity bør overveje, hvordan de kan kommunikere mere klart om hvor og hvordan Copenhagen Capacity medvirker til at skabe jobs. Vi anbefaler, at man udarbejder konkrete eksempler og cases, hvor værdien af Copenhagen Capacity tydeligøres. Metodemæssige anbefalinger Konklusion: Copenhagen Capacitys nuværende metode til opgørelse af effekter er både sober og gennemsigtig. Også selv om den ikke giver et bud på de præcise jobmæssige effekter af Copenhagen Capacitys indsats. Metoden har et stærkere fokus på at synliggøre og dokumentere succeser inden for investeringsfremme området. Denne synlighed er afgørende for såvel Copenhagen Capacity som for Region Hovedstaden. Anbefalinger (7-9): Vi anbefaler, at den nuværende tilgang suppleres ved at nuancere såvel resultatmål som metoder. Det kan bidrage til en bedre forståelse af den grad af succes, som Copenhagen Capacity har. 7. Opdel effektmål: Effektmålene handler i dag kun om det samlede antal jobs, som man bidrager til. Vi mener, at det vil være gavnligt at tale specifikt om målsætninger for de tre typer af investeringseffekter: nyinvesteringer, udvidelser og fastholdelser Indfør supplerende effektopgørelse: Antallet af jobs, som man tæller med i dag, er utvivlsomt et maksimumtal. Det er det antal jobs, som Copenhagen Capacity har været involveret i men ikke alle kan man tage direkte ansvar for. Her opfordrer vi til, at man overvejer at benytte to af 20 Det kan have sine fordele ikke at specificere dette; primært det forhold, at enkeltvirksomheder kan fylde meget i statistikken og det kan målopnåelse inden for enkeltområder variere ganske meget fra år til år. Man har i øjeblikket størst fokus på at dokumentere succeser, hvilket vi også mener samlet set er det vigtigste i en løbende opfølgning mellem Regionen og Copenhagen Capacity. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

292 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 50 af 63 spørgsmålene i det nye spørgeskema til at undersøge effekterne nærmere. 21 Det giver mulighed for at arbejde med at tælle f.eks. 100 % med kun i de tilfælde, hvor virksomheden ikke overvejede København, og Copenhagen Capacity derved gjorde hele forskellen. Dette vil give et mere nuanceret billede af Copenhagen Capacitys grad af succes med større tydelighed om, hvilken form for succes det er, man har (f.eks. 'erobrer' man mange nye virksomheder, eller øger man sandsynligheden for dem, der har et blik på København i forvejen). 9. Overvej at måle markedsandel og hitrate: For at kunne sige noget mere kvantitativt om kvaliteten af Copenhagen Capacitys arbejde kan man overveje at måle på markedsandel og hitrate. Det kan fortælle noget om effektivitet: hvor bredt man er ude, og hvor stor en indsats skal der til for at vinde en sag. Det kan kvalificere diskussionen om nytten af eventuelle yderligere investeringer i Copenhagen Capacity. 22 Tankegangen er illustreret nedenfor i Figur 3-5. Markedsandelen svarer til antallet af sager, som Copenhagen Capacity er involveret i (vundne og 'tabte'), divideret med det samlede antal potentielle, relevante investeringssager. Hit raten kunne være andelen af vundne sager ift. antallet, man er involveret i. 23 Figur 3-5 Illustreret koncept om 'markedsandel' og 'hit rate' Øget læringspotentiale ved opfølgning Konklusion: Copenhagen Capacity arbejder effektivt med at servicere virksomheder, når de er lokaliseret. Opfølgningen på de opnåede effekter er dog ikke systematiseret, og vi mener, at der kan være øget læringspotentiale i at in- 21 Det drejer sig om spørgsmålene om a) virksomhedens opmærksomhed på København/regionen som lokaliseringsmulighed og b) Copenhagen Capacitys bidrag til deres beslutning om at lokalisere sig. 22 Idéen er kort drøftet på et interview med Copenhagen Capacity analyseafdeling. Der er ikke en smart eller entydig måde at foretage en sådan opgørelse på, så anbefalingen skal ses mere som en ambition end som et konkret forslag. 23 Forslagene om markedsandel og 'hit rate', som vi har præsenteret, er ikke nødvendigvis de bedste og er måske ikke direkte egnede til en resultatkontrakt (de er i et vist omfang procesmål). C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

293 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 51 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 47 tegrere dette i den løbende opfølgning med virksomhederne. Dette kan potentielt bidrage til endnu bedre after-care service. Det er hertil COWIs indtryk, at Copenhagen Capacity generelt er meget nysgerrig på, hvordan man lærer og forbedrer sit arbejder, og denne nysgerrighed udgør en fremadrettet stærk ressource for organisationen. Anbefalinger (10-12) 10. Løbende opfølgning på opnåede effekter: Man kan overveje løbende (hvert år i tre år) at få virksomhederne til at vurdere, hvor mange jobs, der er fulgt med den pågældende investering/fastholdelse/ekspansion. Vi foreslår, at man bruger dette til at skabe læring om, hvad der kendetegner historier, hvor virksomhedens forventninger ikke mødes, hvor de mødes, og hvor de overgås. 11. Læring fra 'fiaskoer': Vi foreslår, at man helt systematisk samler op på investeringer, som man engagerede sig i, men ikke vandt. Hvad er det, som i sidste ende holdt investeringen væk? På alle niveauer og særligt i forhold til rammevilkårenes betydning, kan dette være meget vigtigere viden end den, som kommer fra interviews med dem, der faktisk lykkedes. Vi foreslår også, at man anvender en sådan case-baseret læringsmetode på cases, hvor man måske burde have været i spil, men ikke var det. Det kan potentielt afsløre blinde vinkler og svage sider, som man har svært ved at opdage i dag. 12. Læring via kobling af pipeline/kundesystem(crm) og succeser/fiaskoer: Copenhagen Capacity er ved at indkøre et nyt CRM-system. Vi foreslår, at man sikrer en maksimal kobling mellem dette nye system og muligheder for læring og optimering. Det er for eksempel oplagt at sammenholde pipelinevurdering af lokaliseringssandsynligheden med det resultat, der senere kommer (vundet eller ej). Med en sådan sammenligning af forventninger med realiteter kan man præcist se, hvilket typer af leads, man har størst succes med (i Return On Investment-forstand), og hvor man bør fokusere eller blive bedre. Budgetmodellen Konklusion: Gearing af midler er behæftet med høje transaktionsomkostninger for deltagende aktører og udfordringer internt i Copenhagen Capacity med at fastholde medarbejdere og opbygge kritiske kompetencer. Dermed kommer gearingens styrke i forhold til at 'tryk-teste' ideer ikke tilstrækkeligt i spil, og man risikerer i nogen grad at skabe offentlige støtteordninger, hvor succeskriteriet bliver at hente nye midler og i mindre grad at opnå resultater på et fastlagt område. På regionalt niveau kan der omvendt være et naturligt incitament til fortsat at geare midler. Anbefaling 13: Det anbefales at tydeliggøre, at gearing ikke er et mål i sig selv, men et instrument til at opnå de definerede mål med. Når målene er skarpt definerede kan der udarbejdes en mere præcis opdeling på forventninger til gearing med hhv. offentlige og private midler. Det anbefales at øge op- C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

294 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 52 af 63 mærksomheden om ressourceforbruget til gearing sammenlignet med effekten af gearingen, herunder størrelsen af den skabte merværdi frem for blot forøgelsen af Copenhagen Capacitys budget udover basisbevillingen. Balancen mellem investeringsfremme og erhvervsfremme Konklusion: I Copenhagen Capacity er det en udfordring at ramme den optimale balance mellem investeringsfremme og andre indsatser (klynge, talent mv.). Det handler dybest set om fokusering omkring det som traditionelt har været en kerneydelse overfor udvikling af nye områder. Begge dele er godt for noget, men for meget af det ene går udover det andet. I den henseende bør Copenhagen Capacitys direktion, bestyrelse og Region Hovedstaden beslutte, hvad Copenhagen Capacitys rolle skal være i fremtiden. Anbefaling 14: Copenhagen Capacity skal sikre sig at nye projekter i højere grad direkte understøtter investeringsfremme indsatsen. Det bør være investeringsfremmeindsatsen, som får mest fokus, i og med at den langt overvejende skaber resultaterne for Copenhagen Capacity. Undgå projektitis Konklusion: Copenhagen Capacity er dygtig til at rejse finansiering og har efterhånden fået en meget høj gearing af basismidlerne fra Region Hovedstaden (123%). Kravet om en høj grad af gearing kan føre til manglende strategisk fokusering - "Follow-the-money" syndromet, hvilket kan gå udover en sammenhængende og overordnet strategi. Det sikrer innovation, men ikke nødvendigvis retning, fokus og kritisk masse og i sidste ende effekter. Anbefaling 15: Copenhagen Capacity har ingen problemer med sin innovative kraft. Til gengæld kan der være problemer med at fokusere ressourcerne, så der sikres kritisk masse og så midlerne ikke smøres for tyndt ud. Nye initiativer bør ikke gennemføres, hvis det sker på bekostning af investeringsfremme, hvor mange resultater og effekter i dag skabes. Resultatkontrakten Konklusion: Resultatkontrakten er i dag et for upræcist og dermed ineffektivt styringsværktøj med oplistning af strategi, mål og indsatser i en blandet orden. Der er ikke i tilstrækkelig detaljeret grad etableret en kausalkæde mellem input (bevillinger mv.), aktiviteter, resultater og effekter. Anbefaling 16: Udvikling af en tydeligere forandrings- og vækstmodel, hvor det tydeligt og logisk fremgår, hvilke kausalkæder man styrer efter, dvs. hvilke input (DKK) der medfører hvilke aktiviteter, der giver resultater og i sidste ende effekter. Samarbejde med IDK Konklusion: Svagheden ved den danske model er, at der er mange overlap mellem forskellige aktører - IDK og Copenhagen Capacity har en parallel C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

295 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 53 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 49 struktur med to hjemmeorganisationer og udeorganisationer i visse lande. 24 Der er for nylig lavet en samarbejdsaftale, der skal skabe bedre koordinering mellem de to organisationer. Dette samarbejde bliver gradvist bedre og bedre, men det vurderes at være en længere proces at få optimeret dette samarbejde. Anbefaling 17: Samarbejdet mellem Copenhagen Capacity og Invest in Denmark skal styrkes endnu mere, der skal opdyrkes tættere relationer mellem ledelse og evt. et element af fælles KPI'er og succesmål. Der skal løbende og kontinuerligt optimeres på samarbejdsflader, fælles strategier, vidensdeling og gensidig optimal ressourceudnyttelse. Man bør overveje 'udstationering' af medarbejdere i perioder og samarbejde i teams på tværs af organisationerne i konkrete indsatser, hvor det giver synergi og effektivitet. Mere sammenhæng til national vækstplan Konklusion: Ideelt set bør der være en sammenhængende national strategi for vækst og investeringsfremme, med en klar rollefordeling og beskrivelse. Der bør være et regionalt ophæng til den nationale strategi og en detaljeret beskrivelse af, hvad Copenhagen Capacity og andre regionale aktører har ansvaret for. Anbefaling 18: I mangel af en samlet regional vækststrategi med tydeligt ophæng til den nationale vækststrategi bør Copenhagen Capacity sammen med regionen gå i dialog med de relevante vækstteams med henblik på at dele viden, høste synergi og ikke mindst etablere en fælles og fokuseret vækstplan. 24 Dette er ikke så udtalt som tidligere. I dag er Copenhagen Capacity primært til stede i Tyskland og England. C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

296 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 54 af 63 Bilag A Interviewpersoner A. 1 Wonderful Copenhagen Allan Agerholm, Direktør, Crown Plaza, Medlem, Wonderful Copenhagens bestyrelse, Medlem, Vækstforum Region Hovedstaden, Anja Vorm Andersen, Erhvervs- og turistchef Ishøj Kommune, Birthe Becker Schultz, Koncerndirektør, Salg & Marketing, Arp-Hansen Hotel Group, Christian Have, Kreativ direktør, Have Kommunikation og medlem, Wonderful Copenhagens bestyrelse og repræsentantskab, Christian Hede, Centerchef, Center for Strategi, Kommunikation og Administration, Kst. Centerchef, Center for Formidling, Nationalmuseet, Christian Wichmann Matthiessen, Professor, Københavns Universitet, Dorthe Kiilerich, Selvstændig, Living Concepts ApS Dorthe Weinkouff Barsøe, Underdirektør for Marketing, Tivoli, Eva Britt Kornfeldt, Projektleder, Visitolso, Garry White, Former managing director, European Cities Marketing, skriftlig besvarelse per mail, Henrik Madsen, Udviklingschef (Erhverv & Internationalisering) Region Hovedstaden, Henrik Peter Jørgensen, Kommunikationsdirektør, Copenhagen Airports, Jan Olsen, Direktør, VisitDenmark, Janus Krarup, Erhvervschef, Københavns erhvervsservice, Johan Hermansson, Turismedirektør, Malmö Turisme, John Rolund, Centerchef for Kultur og Fritid, Ishøj Kommune, Jonas Wilstrup, Politisk Direktør, Horesta, C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

297 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 55 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 51 Joost Nielsen, Direktør for Koncern Regional Udvikling, Region Hovedstaden, Kim Høgh, Koncerndirektør, Region Hovedstaden, Lars B. Jørgensen, Administrerende direktør, Wonderful Copenhagen, og Workshop Lars H. Olsen, Direktør, Videnscenter for Kystturisme, Malene Haugaard, Direktør, Væksthus Hovedstadsregionen, Martin Bender, Underdirektør, Events og Destination Management, Wonderful Copenhagen, Workshop Mette Kynne Frandsen, Partner og Administrerende direktør, Henning Larsen Architects og Medlem, Wonderful Copenhagens bestyrelse, Michael Metz Mørk, Bestyrelsesformand, Wonderful Copenhagen, Ole Kjær Mansfeldt, Chief Advisor, Research & Development, Wonderful Copenhagen Per Ankær, Administrerende direktør, International Conference Services, Per Setup Knudsen, Regionsrådsmedlem og Bestyrelsesmedlem, Wonderful Copenhagen, Peter Hindstrup, Direktør, Dansk Gasteknisk Center, Peter Mørk, Administrerende direktør, Vulcano Concepts, Peter R. Hansen, Underdirektør, Strategy & Market Communications, Wonderful Copenhagen, og Workshop Pia Jönsson Rajgård, VD / MD, Tourism in Skåne AB, Sune K. Jensen, Fagleder, Dansk Industris turismeindsats, Thomas Thulstrup, Direktør, Esrum Kloster, C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

298 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 56 af 63 A.2 Copenhagen Capacity Allan Agerholm, Direktør, Crown Plaza, Medlem, Vækstforum Region Hovedstaden, Andreas Dressler, Managing Director, Terrain, Charlotte Mark, Adm. Direktør, Forsknings- og udviklingsafdeling, Microsoft Development Center Copenhagen, d Christopher Loss, Managing Director, Motec, Claus Juhl, Adm. Direktør, Københavns Kommune, Elo Alsing, Market Manager, Skanska, Heidi Sørensen, HR Manager, Actavis, Helle Bunkenborg, Innovationschef, DTU, Henrik Madsen, Udviklingschef, Erhverv og Internationalisering, Region Hovedstaden, d Henrik Peter Jørgensen, Kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavne, d Janus Krarup, Erhvervschef, Københavns Erhvervsservice, Jette Nøhr, Chefkonsulent, Dansk Industri, Joost Nielsen, Direktør, Koncern for Regional Udvikling, Region Hovedstaden, d Kim Høgh, Koncerndirektør, Region Hovedstaden, d Kristian Norup, Konsulent og projektleder, Medlem, SPI (Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme), Rudersdal Kommune Erhvervsservice, Linda Wendelboe, Public Affairs & Brand Manager, Microsoft Development Center Copenhagen, Medlem af styregruppen Copenhagen Talent Bridge, d Nis Høyrup Christensen, Ph.D, konsulent, Dansk Industri, d Ole Søbæk, Regionsrådsmedlem, Medlem, Copenhagen Capacitys bestyrelse, C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

299 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 57 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 53 Per Seerup Knudsen, Regionsrådsmedlem, Medlem, Copenhagen Capacitys bestyrelse, Peter Højland, Managing Director, Bikubenfonden, Bestyrelsesformand, Copenhagen Capacity, d Peter Johan Plesner, Team leader, Cleantech, Invest in Denmark, Steen Donner, Adm. Direktør, DTU Scion, Stefan Johannson, Managing Director, Invest in Skåne/Business Region Skåne, Susanne Hyldelund, Director, Invest in Denmark, Thomas Hofman-Bang, Adm. Direktør, NKT Holding A/S, Medlem, Copenhagen Capacitys bestyrelse, Thomas Wichmann Mathisen, Professor Emeritus, KU, Tine Howits, Director, Global Talent Consortium, d Vagn Thorup, Partner, Kromann Reumert, Waldemar Schmidt, Medlem, Goodwill Ambassador Corps, Copenhagen Capacity, C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

300 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 58 af 63 Bilag B Skriftligt materiale B.1 Wonderful Copenhagen "Resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen for perioden ", Region Hovedstaden "Afrapportering på resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen", Wonderful Copenhagen "Understanding the demand for and supply of visitor accommodation in London to 2036", Greater London Authority, August 2013 "Woco's årsregnskab 2012, 1 til COWI", Wonderful Copenhagen "Wonderful Copenhagens strategi for hovedstadens turisme , Big Tourism", udkast "NOTAT - Til Kommissorium for Fokuseret Vækstdagsorden, vedr. Wonderful Copenhagens indsats og resultatskabelse i forhold til de af Region Hovedstaden otte efterspurgte områder.", Wonderful Copenhagen 2013 "Wonderful Copenhagens strategi for 'Local Global Copenhagen'", Wonderful Copenhagen "Copenhagen Citybreak, Strategy , revised edition december 2012", Wonderful Copenhagen 2013 "Copenhagen Welcome, Strategi ", Wonderful Copenhagen 2013 "Your place og mine? Ours!, Strategi for Meetingplace, Wonderful Copenhagen, ", Wonderful Copenhagen 2013 "Cruise Copenhagen Network Strategy, " Wonderful Copenhagen 2013 "Eventstrategi for Øresundsregionen", Wonderful Copenhagen 2013 Virksomhedsliste over større partnere, Wonderful Copenhagen Præsentation, Evaluering af regionens erhvervsudviklingsstrategi og Wonderful Copenhagen, København, "LBJ repræsentantskab", Powerpoint præsentation, Wonderful Copenhagen Powerpoint præsentation "Evaluering af regionens erhvervsudviklingsstrategi & wonderful copenhagen", Powerpoint præsentation, Wonderful Copenhagen, 2013 C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

301 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 59 af 63 EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY 55 "Stakeholderanalyse 2012 Analyse af Wonderful Copenhagens stakeholderes holdninger til organisationen, indsatsen og den fremtidige udvikling"wonderful Copenhagen, 2012 "Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2009", powerpoint præsentation, Wonderful Copenhagen "Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Anbefalinger - Juni 2013", Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi "Kommentarer til anbefalinger fra regeringens vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi", Wonderful Copenhagen "Afrapportering på resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen" " UDKAST III -Resultatkontrakt Mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen for perioden ", Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen "Resultatkontrakt Mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen for perioden ", Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen'Hovedstaden Nordeuropas Grønne, Innovative vækstmotor erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen ', Region Hovedstadens Erhvervsudviklingsstrategi, Region Hovedstaden Danmarks Statistik Statistikbanken. B. 2 Copenhagen Capacity Evaluering af lokaliseringssager afsluttet 2012, KPMG for Copenhagen Capacity februar 2013 Resultatkontrakt for Copenhagen Capacity , Region Hovedstaden Statusrapport 2012, Copenhagen Capacity, Bestyrelsesmøde 1. marts 2013 Strategiplan , Copenhagen Capacity Måleværktøj til IDK og CopCap Udenlandske investores bidrag til Dansk økonomi, Oxford Research, marts 2010 Hovedstadsregionens vækstskabelse i den globale økonomi, v. Klaus Rovsing Kristiansen, Copenhagen Capacity, 3. juli 2013 Input til En fokuseret Vækstdagsorden, v. Claus Lønborg, Copenhagen Capacity, 4. april 2013 C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

302 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity EVALUERING AF WONDERFULL COPENHAGEN OG COPENHAGEN CAPACITY Bilag 1 - Side 60 af 63 Vedtægter for Copenhagen Capacity, Fonden til Markedsføring og Erhvervsfremme i Region Hovedstaden, 22. december 2011 Talentindsatsen i Danmark nulpunktsmåling og første statusrapport, Oxford Research, juli 2013 Copenhagen Talent Bridge Analyse af internationale talenter i Region Hovedstaden, Rapport udarbejdet af DAMVAD for DEA, 16. april 2013 Promoting Investment and Trade: Practices and Issues, udgivet v. United Nations Conference on Trade and Development under Investment Advisory Series, 2009 Optimizing Government Services: The Case for Joint Investment and Trade Promotion? artikel udgivet i The IPA Observer v. United Nations Conference on Trade and Development under Investment, 2013 Monitor Copenhagen Cleantech Cluster 2012 rapport udarbejdet af Oxford Research i samarbejde med Copenhagen Capacity, 2012 Aktørlandskabet, PowerPoint slideshow udarbejdet af Copenhagen Capacity, 19. december 2012 Udenlandske Investeringer i Danmark og Investeringsfremmeindsatsen, benchmarkingundersøgelse foretaget af Copenhagen Economics for Invest in Denmark, august 2012 Organigram, PowerPoint slideshow udarbejdet af Copenhagen Capacity, 30. oktober 2013 Samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet/Eksportrådet ved Invest in Denmark & Copenhagen Capacity, 2012 Aktivitetsstatus 10/9 2013, statuspapir, Copenhagen Talent Attraction, v. Copenhagen Capacity, 2013 C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

303 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 61 af Bilag C Wonderful Copenhagen resultatkontrakt Resultatmål Flere begivenheder Kongresser og møder Wonderful Copenhagen skal sikre, at regionens aktører har mulighed for synlighed på de vigtigste internationale markeder og over for de vigtigste beslutningstagere inden for møde- og kongresområdet Wonderful Copenhagen skal i perioden byde på minimum 240 internationale kongresser og møder til afholdelse i Hovedstaden Wonderful Copenhagen skal i perioden medvirke til fastlæggelse af værtsskabet for minimum 135 internationale og større møder i Hovedstadsregionen. Heraf 5-10 store og strategiske betydningsfulde kongresser Kultur og Sports begivenheder Wonderful Copenhagen skal udvikle og videreudvikle to tilbagevendende markante begivenheder inden for bl.a. mad, musik og mode Wonderful Copenhagen skal årligt tiltrække to store internationale sportsbegivenheder Bedre international tilgængelighed gennem stærk markedsføring Wonderful Copenhagen skal gennem projekt Copenhagen Connected i fase 1 bidrage til to nye flyruter far internationale primært interkontinentale destinationer, som anses for væsentlige for Hovedstaden, Danmark og Skåne. I projektets fase 2 er målsætningen at bidrage med ca. 8 yderligere sådanne flyruter. Wonderful Copenhagen skal endvidere gennem projektet bidrage til at fastholde forsyningen af flytrafik på udvalgte vigtige markeder Wonderful Copenhagen skal årligt bidrage med 15 mio. eksponeringer med henblik på fastholdelse af eksisterende feeder ruter Wonderful Copenhagens internationale markedsføringsarbejde skal muliggøre, at regionens turisme- og oplevelsesprodukter effektivt gives mulighed for syn- C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

304 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 62 af lighed på vigtige markeder og i Distributionskanaler Wonderful Copenhagen vil i resultatkontraktperioden tage initiativ til at udvikle en strategi og forslag til en koordineret indsats for at udnytte mulighederne på de nye vækstmarkeder, især Kina der er det største og hurtigst voksende. Selve det efterfølgende projekt vil skulle finansieres særskilt og med forventede bidrag fra en bred kreds af offentlige og private parter Flere krydstogter Øgning af antallet af krydstogtgæster fra passagerer i 2010 til i Øgning af antallet af årlige anløb fra 307 i 2010 til 370 i 2013 Fokus på turisterne Reasons to go Tre gange årligt vil Wonderful Copenhagen igangsætte begivenhedsdrevne markedstingskampagner på regionens nærmarkeder Wonderful Copenhagen vil tage initiativ til en fælles indsats blandt turismens aktører om at øge turismeforretningen i første kvartal, der er årets svageste Wonderful Copenhagen vil gennem sine digitale platforme tilsikre, at der til stadighed er synlighed om regionens aktuelle oplevelsesmuligheder Destinationsudvikling af kongernes Nordsjælland Wonderful Copenhagen bidrager til udviklingen af turismen i Nordsjælland gennem projektet 'Destinationsudvikling i Kongernes Nordsjælland'. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med VisitNordsjælland. Projektets målsætning er at skabe en forøgelse af turismeovernatninger (ekskl. feriehuse) i regionen på godt 6% i forhold til 2012 i perioden I givet fald vil der i 2018 være overnatninger mod i Omregnes dette til en effekt på beskæftigelsen, svarer det til 648 årsværk i 2018 Copenhagen Card I kontraktperioden skal afsættes Copenhagen Cards Inspiration og Servicekoncepter Wonderful Copenhagen vil gennem turistinformation, Copenhagen Right Now, digitale informationsmedier, mobillæsninger med mere årligt servicere minimum 4 mio. personer C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx

305 Punkt nr. 7 - Evaluering af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Bilag 1 - Side 63 af C:\Users\henmad\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\FXGDJ8BE\Evaluering_WoCo_CopCap_rapportudkast_ docx Effektiv branding OPEN brandet skal gradvist findes anvendelse hos en bred kreds af regionens virksomheder og offentlige parter i deres internationale kommunikation. Brand Copenhagen skal øge antallet af medlemmer til 45 ledende virksomheder og offentlige parter inden udgangen af Wonderful Copenhagen skal over hele året producere pressekommunikation, der sikrer international opmærksomhed om hovedstaden som besøgsmål. Tillige skal Wonderful Copenhagen sikre serviceminded og effektiv modtagelse af årligt ca. 500 udenlandske journalister Viden og udvikling Wonderful Copenhagen skal være et anerkendt videnscenter, der sikrer sine samarbejdspartnere adgang til viden fra løbende og metodiske analyseaktiviteter. Organisationen skal inspirerer, forny og være katalysator og samlingspunkt for udviklingen af regionens oplevelsesindustri gennem analyser, fælles strategier og initiativtagen til udviklingsprojekter. Arbejdet vil ske i samarbejde og koordination med regionen. (WOCO skal udvikle min 2-3 værdiskabende udviklingsprojekter årligt) Wonderful Copenhagen vil i perioden årligt afholde en viden- og /eller visionskonference, som sætter fokus på udviklingen af oplevelsesturismen i Hovedstadsregionen. Konferencen skal henvende sig til alle regionens aktører inden for turisme- og oplevelsesøkonomien Gearing og opbakning Over 300 virksomheder og andre aktører i Region hovedstaden skal som samarbejdspartnere deltage i Wonderful Copenhagens aktiviteter Wonderful Copenhagen skal geare grundfinansieringen fra Region Hovedstaden på gennemsnitligt 200 pct. i hele kontraktperioden på Wonderful Copenhagen relaterede aktiviteter, således at den samlede omsætning beløber sig til ca. 120 mio. kr. Kilde: 'Afrapportering på resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen'.

306 Punkt nr. 8 - Bevilling af erhvervsfremmemidler Bilag 1 - Side 1 af 2 Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E [email protected] W regionh.dk Afgørelse på skriftlig høring af bevillingssager behandlet af Vækstforum Hovedstaden På sidste møde i Vækstforum den 15. august 2013 blev der givet mandat til, at en supplerende ansøgningsrunde til Vækstforum kunne håndteres i en skriftlig høring, således at der kan gives besked til Erhvervsstyrelsen om strukturfondsprojekterne inden den 1. oktober Dato: Journal nr.: På vegne af formanden blev syv bevillingssager derfor sendt i skriftlig høring den 23.september Der var frist for bemærkninger eller indsigelse mod indstillingerne den 30. september Høringen er nu afsluttet, og der har ikke været nogen indsigelser mod indstillingerne. Indstillingerne er således tiltrådt. Vækstforum Hovedstaden har herefter givet tilsagn til nedenstående 4 ansøgninger om tillægsbevillinger og 2 nye projekter samt afslag til regionalfondsansøgning; Indstilling til bevillinger - regionale erhvervsudviklingsmidler, EU Regionalfond og EU Socialfond 1. Internationalisering af små virksomheder i videnservice-erhvervet (Growbiz) Sekretariatet indstiller, at der bevilges i alt 1,1 mio. kr. fra EU Regionalfond og 0,4 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler 2. Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland Sekretariatet indstiller, at der bevilliges i alt 0,6 mio. kr. fra EU Regionalfond 3. Digitale kompetencer i Byggeriet Sekretariatet indstiller, at der bevilliges i alt 0,75 mio. kr. fra EU Socialfond, prioritet 1 4. Copenhagen Talent Bridge Sekretariatet indstiller, at der bevilliges i alt 1,1 mio. kr. fra EU Socialfond, prioritet 2, dog således at 0,4 mio. kr. bevilges til umiddelbar igangsættelse af aktiviteter med henblik på at udbrede erfaringer

307 Punkt nr. 8 - Bevilling af erhvervsfremmemidler Bilag 1 - Side 2 af 2 til øvrige kommuner, mens aktiviteter for 0,7 mio. kr. sættes på venteliste og frigives efter aftale med vækstforumsekretariatet i takt med evt. tilbageløb af midler. 5. CINC Copenhagen Incubator Sekretariatet indstiller, at Vækstforum meddeler afslag til ansøgningen, begrundet i projektbeskrivelsens manglende kvalitet samt manglende medfinansiering. 6. Ansøgning om erhvervsfremmemidler: City of Congresses Sekretariatet indstiller, at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere projektet med i alt 3,0 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler. Medfinansieringen sker under forudsætning af, at projektet opnår medfinansiering fra de øvrige parter; Erhvervs- og Vækstministeriet, Københavns Kommune og private aktører. 7. Ansøgning om erhvervsfremmemidler Kystturisme (udviklingsprojekt m. Wonderful Copenhagen som leadpartner) Sekretariatet indstiller, at Vækstforum anbefaler regionsrådet at medfinansiere projektet med i alt 3,0 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler i perioden Medfinansieringen sker under forudsætning af, at projektet opnår medfinansiering fra VisitNordsjælland. Side 2

308 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 1 af 31 Analyse af letbane mellem Glostrup og Københavns Lufthavn Hovedrapport November 2013

309 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 2 af 31 Revision V1 Dato 15. november 2013 Udarbejdet af JPD, CM, MAP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

310 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 3 af 31 INDHOLD 1. Baggrund og formål Nøgleresultater 2 2. Linjeføring og stationer Tværprofiler Kryds Stationer Depot 8 3. Linjeføringsbeskrivelse Vestlig fællesstrækning Glostrup-Brøndby Rådhus Nordlig linjeføring Brøndby Rådhus-Lufthavns Boulevard Sydlig linjeføring Brøndby Rådhus-Lufthavns Boulevard Østlig fællesstrækning Lufthavns Boulevard-CPH Driftsoplæg Øvrig infrastruktur tilpasning Infrastruktur for biltrafik Infrastruktur for kollektiv trafik 14 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Sammenhæng til infrastruktur og byudvikling Rejsetider Økonomisk overslag Anlægsoverslag Driftsudgifter Prissammenligning Trafikale effekter Prognosehorisont og primære forudsætninger Hovedresultater Resultat sydlig linjeføring Resultat nordlig linjeføring Resultat nordlig linjeføring 1.etape Samfundsøkonomisk beregning Generelle forudsætninger 28

311 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 4 af 31 Side 1 1. BAGGRUND OG FORMÅL Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2013 at afsætte midler til en undersøgelse af mulige letbanelinjeføringer fra Avedøre Holme til lufthavnen. Formålet er at undersøge, hvordan der kan etableres en direkte forbindelse til lufthavnen, og hvordan der kan skabes sammenhæng mellem den planlagte letbane langs Ring 3 og det øvrige banenet. Undersøgelsen er opdelt i to faser: Fase 1: En screening af mulige linjeføringer med henblik på et indspil til Trængselskommissionen, og Fase 2: en grundig analyse af udvalgte linjeføringer. Fase 1, en screening af mulige linjeføringer, blev udført i foråret 2013, og resultaterne blev drøftet i Regionaludvalget i foråret. Regionsrådet besluttede på baggrund af resultaterne af arbejdet at gå videre med Fase 2, hvor 2 udvalgte hovedlinjeføringer skal undersøges En sydlig løsning fra Glostrup st. over Avedøre Holme, Ørestad st., Løjtegårdsvej og lufthavnen. En nordlig løsning fra Glostrup st., Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg, Bella Centret og videre til lufthavnen. Udover er de to hovedlinjeføringer er en mulig 1. etape af den nordlige løsning mellem Glostrup st og Ny Ellebjerg blevet undersøgt. Denne rapport er således hovedrapport for Fase 2 analyserne. I rapporten opsamles de primære forudsætninger, hovedresultater og konklusioner fra de enkelte emner der er blevet belyst gennem projektet. Til rapporten hører en række baggrundsnotater, hvor flg. emner detaljeret er beskrevet: Fysisk indpasning Alternative linjeføringer Driftsoplæg Bustilpasning Økonomisk overslag (drift og anlæg) Trafikmodelberegninger Byudviklingsmuligheder Desuden et tegningsbilag indeholdende: Strækningsplaner i 1:5.000 Udvalgte lokaliteter i 1:1.000 Projektet er gennemført af en projektgruppe bestående af: Birgit E. Petersen, Region Hovedstaden Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden Marianne Bendixen, Ringbysamarbejdet Christina Mose, Rambøll Jacob Deichmann, Rambøll Morten Agerlin Petersen, Rambøll Undervejs i projektforløbet har der været afholdt møder med de berørte kommuner, hvor delresultater er blevet belyst. Desuden har der været afholdt en workshop, hvor de berørte kommuner, MOVIA og Metroselskabet var inviteret til en gennemgang og diskussion af projektets resultater.

312 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 5 af 31 Side Nøgleresultater Figur 1-1 viser en sammenligning af nøgletal for de to hovedalternativer samt etape 1 af den nordlige linjeføring. Nøgletallene er primært angivet som årstal, som er opregnet med en faktor 310 fra hverdagsdøgntal. Af oversigten fremgår, at passagertallet for den sydlige linjeføring er beregnet til godt mio. pr år, mens det for en nordlige er 6,7 mio. pr. år. Rejsetidsbesparelsen for de eksisterende trafikanter er ved en sydlig linjeføring beregnet til timer pr. år, mens den er timer ved en nordlig linjeføring. Anlægsomkostningerne er for den sydlige linjeføring beregnet til 3,88 mia. kr, og 4,06 mia. kr. for den nordlige linjeføring. Driftsomkostningerne pr. år for de to hovedlinjeføringer er stort set de samme. I kraft af det mindre passagertal på den sydlige linjeføring er driftsindtægten beregnet at være mindre på denne end på den nordlige linjeføring, herved bliver selvfinansieringsgraden også lavere for den sydlige linjeføring. Den simple samfundsøkonomiske analyse, der primært tjener til sammenligning mellem linjeføringerne, viser at der uden hensyntagen til eventuelle forsinkelsesgener for biltrafikken er en negativ intern rente for den sydlige linje føring, mens den nordlige linjeføring kan opnå en beskeden positiv intern rente på optil 3,9%. Medtages en beskeden forsinkelse for bilisterne på fx timer pr. år (svarende til at trafikanter forsinkes hver 1,5 min. pr. dag) bliver den interne rente negativ for alle linjeføringer. Nordlig linjeføring, 1. etape: Glostrup st. til Ny Ellebjerg st., jf. Trængselskommissionens anbefalinger Nordlig linjeføring: Glostrup st., Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg st., Bella Centret til lufthavnen Sydlig linjeføring: Glostrup st., Avedøre Holme, Ørestad st., Løjtegårdsvej til lufthavnen Strækningslængde i km 24,2 21,0 10,4 Antal stationer Stationsafstand i meter Køretid i minutter Rejsehastighed i km/t 29,2 22,2 23,9 Antal passagerer i mio./år 5,05 6,72 3, Rejsetidsbesparelse for eksisterende kollektive trafikanter i timer/år 2,8 2,8 1,3 Anlægsoverslag med 50 % korrektionsreserve, i mia. kr. 1,1 1,2 0,6 Anlægsrelaterede driftsudgifter i mia. kr. Anlæg i alt mia. kr 3,9 4,1 2,0 Driftsomkostninger i mio. kr/år Driftsindtægter i mio. kr/år Selvfinansieringsgrad 33 % 44 % 41 % Nettonutidsværdi Intern rente i % -0,5 % 3,9 % 2,4 % Figur 1-1: Nøgletal for de tre hovedalternativer

313 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 6 af 31 Side 3 2. LINJEFØRING OG STATIONER Hovedforudsætningerne for denne analyse har været to anbefalede letbaneforslag fremkommet på baggrund af screeningsanalysen fra foråret 2013, Figur 2-1, hvad angår linjeføring og stationsplacering. Figur 2-1: Anbefalede letbaneforslag fra screeningsanalysen Med udgangspunkt i de anbefalede linjeføringer har projektgruppen udpeget et hovedforslag for hhv. en nordlig og en sydlig linjeføring. Linjeføringerne er vist på oversigtskortet Figur 3-1. I forhold til screeningsanalysen afviger hovedforslaget på flg. punkter: Den nordlige linjeføring: Linjeføringen fortsætter direkte af Kettegårds Alle fra Avedøre Havnevej Ny Ellebjerg station betjenes, i stedet Valbyhallen både i en etape 1 og fuld udbygning Bella Center, Bella Sky og Bella Center station betjenes mere direkte ved at føre letbanen gennem Bella Centrets arealer Den sydlige linjeføring: Linjeføringen går nord om Copenhagen Towers i Ørestad, i stedet for via Hannemanns Alle. Stationerne er som udgangspunkt placeret som i screeningsanalysen. Der er dog foretaget en række justeringer. Enkelte stationer er flyttet f.eks. for at opnå kortere skifteveje. For begge linjeføringer er der desuden introduceret en række nye stationer således der kan opnås acceptabel kollektiv betjening af stationsområderne selvom busbetjeningen forudsættes væsentligt reduceret ved indførelse af letbane. Følgende ændringer er foreslået: Nye stationer på den nordlige linjeføring: Hvidovre Hospital betjenes med to stationer Ny Ellebjerg station betjenes i både 1. etape og fuld udbygning Bella Center Røde Mellemvej Følfodvej Irlandsvej Nye stationer på den sydlige linjeføring: Lagesminde Copenhagen Arena Egensevej Amager Hallen I Figur 2-2 er gengivet nøgletal for de valgte hovedforslagene. Der opnås en stationsafstand på m, afstanden mellem stationerne er dog meget mindre i de tætbebyggede områder. Linjeføring nord 1. etape Linjeføring nord Linjeføring syd Strækningslængde 24,2 km 21,0 km 10,4 km Antal stationer Gennemsnitlig stationsafstand m 875 m m Figur 2-2: Nøgletal for hovedforslagene Gennem projektforløbet er en række alternative til hovedforslagene blevet behandlet. Disse linjeføringer er fremkommet enten i screeningsanalysen, eller foreslået i løbet af fase 2-projektforløbet, enten af projektgruppen, eller af en af de implicerede kommuner. I alt er vurderet 7 alternative linjeføringer, der

314 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 7 af 31 Side 4 afviger fra hovedforslagene. 6 af de belyste alternativer er beliggende på den nordlige linjeføring, mens nr. 7 er beliggende på den sydlige. De alternative linjeføringer er hver i sær overordnet behandlet med hensyn til forventet positiv effekt for passagerpotentiale, anlægstekniske udfordringer, sammenhæng til øvrig planlægning mv. Figur 2-3: Eksempel på belyst alternativ - skitse af alternativbetjening ved institutioner i Brøndby

315 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 8 af 31 Side 5 I denne analyse er generelt tilstræbt brug af de samme standarder som anvendes i Ring 3-letbaneprojektet og de øvrige danske letbaneprojekter generelt. Generelt anvendes følgende hovedtyper (idet der anvendes samme terminologi som i Ring 3): Uafhængigt letbaneområde. Letbanen forløber helt uafhængigt af vejsystemet, svarende til en jernbane (dog krydser veje og stier typisk i niveau). Reserveret letbaneområde. Letbanen forløber i direkte tilslutning til vejsystemet, men klart adskilt fra dette. Fælles letbaneområde. Letbanen forløber som en klassisk sporvognslinje, hvor togene deler areal med biltrafikken. Uafhængigt letbaneområde forekommer især på den sydlige linjeføring på strækningen mellem Avedøre Holme og Ørestad. Reserveret letbaneområde er den generelt valgte løsning, som sikrer den bedste fremkommelighed for letbanen på de strækninger, hvor den følger vejnettet. Fælles letbaneområde forekommer på 2 delstrækninger af den nordlige linjeføring: Forbi Hvidovre Hospital (kun fælles med bus) og Stubmøllevej Mozartsvej. Inden for reserveret letbaneområde forekommer en række varianter afhængig af antallet af de fysiske omstændigheder, antallet af kørespor og biltrafikkens hastighed. Figur 2-4: Eksempel på uafhængigt letbaneområde Figur 2-5: Eksempel på fælles letbaneområde

316 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 9 af 31 Side Tværprofiler Som standard anvendes et tværprofil for selve letbanen med en bredde på 7,2 m svarende til det valgte standardprofil for Ring 3-letbanen. Køreledningsanlægget er ophængt i centralt placerede master. Tværsnit fra Ring 3-projektet På de korte strækninger med fælles letbaneområde vil køreledningsanlægget være ophængt i tværfelter. Der er således ikke centralt placerede master, og tværprofilet kan være smallere. Tværprofilet indpasses i omgivelserne på en række forskellige måder afhængig af pladsforholdene og omstændighederne i øvrigt. Tværsnit, sideliggende med 2 kørespor På strækninger med sideveje og private indkørsler er det generelt nødvendigt at etablere letbanen midtliggende. Tværsnit, midtliggende med 2 kørespor På strækninger med 2 kørespor etableres adskillelse mellem letbanetracé og kørespor med et kantstensopspring. Letbanetraceet etableres her med en asfalteret eller tilsvarende overflade (slabtrack), der kan holde til kørsel med f.eks. redningskøretøjer. På strækninger med 4 kørespor anvendes 2 forskellige tværprofiler, afhængig af den tilladte hastighed for biltrafikken. Tværsnit, midtliggende med 4 kørespor ved hhv 50km/t og 60 km/t Ved hastighed 50 km/h anvendes principielt samme tværprofil som ved 2 kørespor.

317 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 10 af 31 Side 7 Ved hastighed 60 km/h etableres heller mellem letbanetracéet og køresporene. Baggrunden for dette er, at der i Vejreglerne ved 4-sporede veje er krav om opstilling af tavler for hastighedsgrænser på begge sider af kørespor i samme køreretning. Dette tværprofil er i øvrigt det foretrukne midtliggende profil i Ring 3-projektet, hvor der på lange strækninger er hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/h. 2.2 Kryds Generelt forudsættes at alle kryds, hvor biltrafik kan krydse letbanesporet skal signalreguleres. Hvor vejtrafikken i et signalreguleret kryds kan svinge hen over letbanesporet, skal denne strøm reguleres separat dvs i egen signalfase. Dette medfører, efter de gældende Vejregler, at der dels skal være en separat bane til den svingende strøm, dels en helle mellem ligeud- og svingbanen til placering af signalarmatur. Dette vil normalt medføre behov for en udvidelse af vejprofilet på ca. 5 m på strækningen frem mod krydset. Der etableres så vidt muligt prioritering af letbanen i alle kryds. Men i nogle kryds er dette ikke praktisk muligt, fordi en 100 % prioritering vil medføre for store ophold og forsinkelser for den krydsende biltrafik. Figur 2-6: Forslag til udformning af krydset Østbrovej/Park Alle

318 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 11 af 31 Side Stationer Stationerne udformes generelt med sideperroner beliggende overfor hinanden, svarende til den generelt valgte løsning i Ring 3-letbaneprojektet. Dog udføres endestationerne Glostrup, CPH Terminal 3 og Ny Ellebjerg (endestation på nordlig 1. etape) med ø-perroner, da dette er mere passagervenligt ved en endestation, hvor tog kan afgå i samme retning fra begge sider af perronen. Stationen Park Allé udføres ligeledes med ø-perron af hensyn til skiftemulighederne mellem Ring 3-letbanen og Lufthavnsletbanen. Figur 2-7: Eksempel på station med sideperroner beliggende overfor hinanden 2.4 Depot Depotløsningen består for begge linjeføringerne af en kombination af en udvidelse af det planlagte kontrol- og vedligeholdelsescenter (KVC) for Ring 3- letbanen i Ejby og et opstillingsdepot placeret mellem Amager Landevej og Terminal 1. Etablering af depot i begge ender af strækningen vil medføre minimalt behov for tomkørsel ved indsættelse af tog om morgenen / udtagelse af drift om aftenen. Opstillingsdepotet i Kastrup er tænkt som et let depot alene udstyret med en vognhal, faciliteter for indvendig rengøring, meget enkel servicering og faciliteter for det kørende personale, mens de egentlige værkstedsfaciliteter, udvendig vask, trafikstyring mv. alene tænkes placeret i Ejby, sådan at der opnås maksimal synergi med Ring 3-letbanens faciliteter. Figur 2-8: Mulig depotopstilling ved Amager Landevej Figur 2-9: Eksempel på depot

319 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 12 af 31 Side 9 3. LINJEFØRINGSBESKRIVELSE 3.1 Vestlig fællesstrækning Glostrup-Brøndby Rådhus Letbanen har fælles linjeføring med Ring 3-letbanen frem til Park Allé. Herfra svinger letbanen ind i Park Allé og ligger her i reserveret areal i midten. 3.2 Nordlig linjeføring Brøndby Rådhus-Lufthavns Boulevard Letbanen flyttes til en sideliggende placering i Brøndbyøster Landsby. Den svinger mod syd langs Avedøre Havnevej, og krydser denne ved Falck-stationen. Ved Kettegårds Allés forlængelse svinger letbanen mod øst forbi Hvidovre Hospital. På strækningen frem til Hvidovrevej deler letbanen areal med bustrafikken. Generelt er løsningen her tilpasset hospitalets udvidelsesplaner. Letbanen fortsætter i Sønderkær og svinger ind i Folehaven, som følges frem til Gl. Køge Landevej. På denne strækning ligger banen i reserveret areal i midten, og 4 kørespor opretholdes. Letbanen svinger mod nord ad Gl. Køge Landevej og igen mod øst ad Følager frem til Ny Ellebjerg Station, hvor der kan etableres endestation for en evt. 1. etape. Herfra fortsættes igennem en ny tunnel i S-banedæmningen og langs Øresundsbanen frem til Ellebjergvej. Letbanen fortsætter ad Stubmøllevej og Mozartsvej. Denne strækning udføres som fælles letbaneområde med blandet trafik. Fra Mozarts Plads følges Borgmester Christiansens Gade - Sjællandsbroen og Vejlands Allé, igen i reserveret areal i midten. Letbanen svinger ind ad Center Boulevard og gennem Bella Sky Hotel for at komme tæt til Belle Center metrostation. Letbanen fortsætter ad Vejlands Allé, svinger mod syd ad Englandsvej, mod øst ad Tårnbyvej og endelig mod syd ad Amager Landevej. Hele denne strækning etableres i reserveret areal i midten. 3.3 Sydlig linjeføring Brøndby Rådhus-Lufthavns Boulevard Letbanen svinger mod syd ad Brøndbyøster Boulevard og ligger helt frem til Gl. Køge Landevej i reserveret areal i siden af vejen. På dele af strækningen anvendes et ledigt vejareal, og i Brøndby Strand nedlægges 2 kørespor. Letbanen skifter side ved Bækkelunden-Kærlunden. I Gl. Køge Landevej svinges mod øst, i reserveret areal i midten. Herfra følges Stamholmen, hvor letbanen placeres i de 2 sydlige kørespor. Fra østsiden af Avedøre Holme følger letbanen en ny bro parallelt med Kalvebod- og Sorterendebroerne. Øresundsmotorvejen følges over Vestamager. Ved Ørestads Boulevard svinges mod syd, og letbanen placeres her i siden af vejen. Denne placering opretholdes langs Otto Baches Allé og Løjtegårdsvej frem til Præstefælledvej, hvor letbanen skifter til placering i midten. Letbanen svinger mod nord ad Amager Landevej og ligger også her i midten. 3.4 Østlig fællesstrækning Lufthavns Boulevard-CPH 3 Fra Amager Landvej følger letbanen Lufthavnsboulevarden. Fra Terminal 1 placeres letbanen tæt ved terminalbygningerne helt frem til endestationen ved terminal 3. Herved minimeres antallet af krydsninger med kørende trafik. Der inddrages lokal- og taxaspor for at få plads til løsningen, og rundkørslen ved Ellehammersvej må ombygges. Tilslutning til opstillingsdepot placeres mellem Amager Landevej og Terminal 1.

320 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 13 af 31 Figur 3-1: Oversigtskort med hovedalternativ for sydlig og nordlig linjeføring Side 10

321 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 14 af 31 Side 11 I bilagsrapporten findes detaljerede strækningsplaner for de to linjeføringer, med angivelse af foreslået placering af letbanetracé, stationsplacering samt angivelse af eksisterende og nye signalreguleringer. Figur 3-2: Eksempel på strækningsplan

322 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 15 af 31 Side DRIFTSOPLÆG På baggrund af linjeføringerne samt de ønskede stationer er udarbejdet en køreplan for letbanen. Der er i forbindelse ned beregningen af driftsoplægget gjort en række antagelser omkring hastighed og forsinkelser, der alle skal bidrager til at oplægget bliver så realistisk som muligt uden at der udarbejdes et egentligt detailprojekt på driftsoplægget. I nedenstående fremgår de generelle køreplanforudsætninger, der udover længde og stationsplacering er de indlagt i beregningerne af køretiden. Alle parametre bidrager til at reducere kørehastigheden. Tillæg i køreplanen Forudsætning Tidsværdi Makshastighed for letbanen 70 km/t Holdetid Passagerantal under passagerer/hverdag 15 sekunder/stop Passagerantal over passagerer/hverdag 20 sekunder/stop Stop ved Hvidovre Hospital 40 sekunder/stop Lyskrydsforsinkelser Fuld prioritet til letbanen 3 sekunder/lyskryds Ikke prioritet til letbanen Tillæg afhængigt af biltrafikmængde, retning i forhold til letbanen og udformning af kryds Nedsat hastighed pga. blandet trafikkørsel Maksimalt km/t Kurveforsinkelser For kurver med meters radius Den gennemsnitlige hastighed for den sydlige linjeføring er beregnet til 29 km/t, mens den for den nordlige er lidt lavere km/t km/t Linjeføring nord 1. etape Forsinkelsestillæg 6 sekunder/km Linjeføring nord Køreplanstillæg 5 % ekstra minimumskøretid Tabel 4-1: Generelle køreplansforudsætninger Figur 4-1 og Figur 4-2 viser køreplanen for de to linjeføringer baseret på driftsoplægget. I Tabel 4-2 er nøgletal for de to hovedalternativer vist. Linjeføring syd Strækningslængde 24,2 km 21,0 km 10,4 km Antal stationer Køretid 50 min 57 min 26 min Gennemsnitlig hastighed 29 km/t 22 km/t 24 km/t Tabel 4-2: Nøgletal for hovedalternativer Materielbehovet for de forskellige alternativer er sat ud fra alternativernes omgangstid. Omgangstiden er den summerede køretid for begge retninger, inkl. vendetiden ved endestationerne. Ud fra en 5 minutters frekvens i spidstimen er materielbehovet som følger: Materielbehov (antal letbanetog) Linjeføring syd 28 Linjeføring nord 25 Linjeføring nord, 1. etape 14 Tabel 4-3: Materielbehov Der er i materielbehovet indkalkuleret 10 % materielreserve. Dette er gjort for at sikre, at den ønskede frekvens kan opretholdes samtidig med løbende vedligeholdelse af det rullende materiel, samt for at sikre at der er tilstrækkeligt materielreserver ved nedbrud. Mio. togkm/år Linjeføring syd 3,1 Linjeføring nord 2,7 Linjeføring nord, 1. etape 1,3 Tabel 4-4: Mio. togkilometer pr. år pr. alternativ

323 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 16 af 31 Side 13 Station Køreplantid Køretid mellem hovedmål Glostrup st. 0 Park Allé 3 Østbrovej 5 Brøndby Rådhus 7 15 Brøndbyøster Landsby 10 ved Hvidovre Hospital Vest 15 ved Hvidovre Hospital Øst 17 ved Hvidovrevej 18 ved Vigerslevvej ved Retortvej 23 Ny Ellebjerg st. 26 Sjælør Boulevard 30 Mozarts Plads 31 Sluseholmen Bella Sky 38 Bella Center st. 39 Røde Mellemvej 42 Englandsvej 44 Følfodvej 45 7 Vandtårnet 46 Irlandsvej 48 Korsvejen 50 Amager Lov CPH Terminal 1 53 CPH Terminal 2 & 3 57 Figur 4-1: Køreplan for den nordlige linjeføring Station Køreplantid Køretid mellem hovedmål Glostrup st. 0 Park Allé 3 Østbrovej 5 9 Park Allé/Brøndbyvester Boulevard 7 Brøndby Stadion 9 Albjergparken 13 Brøndby Strand st. 14 Lagesminde Alle Stamholmen/Helseholmen 20 Stamholmen/Avedøre Havnevej 22 Stamholmen/Jernholmen 24 Ørestad st Copenhagen Arena st. 33 Vestamager st. 34 Kongelundsvej 37 9 Egensevej 38 Englandsvej 40 Amagerhallen 42 Amager Landevej 43 Amager Landevej CPH Terminal 1 47 CPH Terminal 2 & 3 50 Figur 4-2: Køreplan for den sydlige linjeføring

324 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 17 af 31 Side ØVRIG INFRASTRUKTUR TILPASNING 5.1 Infrastruktur for biltrafik Som udgangspunkt er forudsat, at biltrafikkens fremkommelighed ikke skal nedsættes ved etablering af letbanen. Der er således ikke skitseret restriktioner for biltrafikken og generelt opretholdes det nuværende antal kørespor, svingbaner i kryds osv. På enkelte strækninger er 4 kørespor reduceret til 2. Dette gælder strækninger, hvor det i samarbejde med de involverede kommuner er vurderet, at en sådan ændring kan ske uden reduceret fremkommelighed. I krydsene vil indførelse af en ekstra fase i signalet til letbanen alt andet lige nedsætte den samlede kapacitet i krydsene. Dette vil især have betydning i kryds, hvor den primære bilstrøm ikke har samme retning som letbanen. I det videre projekteringsarbejde bør der fokuseres på at skabe signaltekniske løsninger disse steder, som kan medvirke til at sikre en fortsat god fremkommelighed for biltrafikken. Etablering af midtliggende reserveret areal medfører, at trafik til og fra mindre sideveje og private indkørsler kun kan ske ved højre-ind- og højre-udsving. På enkelte af disse strækninger er foreslået etablering af signalregulering, primært for at skabe mulighed for u-sving. Projektet inddrager i vidt omfang eksisterende parkeringslommer langs vejene. Der er ikke planlagt etableret erstatningsparkering for de P-pladser, der inddrages. I et videre projekteringsarbejde bør der fokuseres på hvorledes der kan reetableres parkering i lokalområdet, med særlig fokus på beboerparkering. 5.2 Infrastruktur for kollektiv trafik Som udgangspunkt er der ikke foretaget ændringer i infrastrukturen for kollektiv trafik. Det er generelt tilstræbt at der ikke skal køre busser på strækninger med letbane, hvilket giver mulighed for videst muligt at nedlægge stoppesteder langs letbanestrækningerne. I forbindelse med trafikmodelberegningerne er der foretaget en række tilpasninger af busnettet, således der om muligt ikke er parallelt kørende busser. På Figur 5-1 og Figur 5-2 er vist forslag til tilpasning af hhv. linje 500 S og 4A. Figur 5-1 Bustilpasning af linje 500 S ved sydlig linjeføring Figur 5-2: Bustilpasning af linje 4A nordlig linjeføring

325 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 18 af 31 Side SAMMENHÆNG TIL INFRASTRUKTUR OG BYUDVIKLING For at sikre det optimale passagerpotentiale for letbanen er det afgørende at der er sammenhæng til den øvrige infrastruktur samt at der er opland bestående af indbyggere og/eller arbejdspladser omkring stationerne. Den sydlige løsnings sammenhæng til med øvrig kollektiv trafik er karakteriseret ved at der er forbindelse til de øvrige højklassede trafiksystem ved flg. stationer: Glostrup st. (S-tog, regional-tog, Ring 3-letbanen) Park Alle (Ring 3-letbanen) Brøndby Strand st. (S-tog) Ørestad st. (Metro, regional-tog) Copenhagen Arena st. (Metro) Vestamager st. (Metro) Kastrup st. (Metro, regional-tog) Den nordlige løsnings sammenhæng til øvrig kollektiv trafik er karakteriseret ved at der er forbindelse til de øvrige højklassede trafiksystem ved flg. stationer: Glostrup st. (S-tog, regional-tog, Ring 3-letbanen) Park Alle (Ring 3-letbanen) Ny Ellebjerg st (S-tog, regional-tog, Metro) Sluseholmen st. (Metro) Bella Center st. (Metro) Kastrup st. (Metro, regional-tog) For at belyse hovedalternativernes evne til at betjene eksisterende byområder er foretaget en analyse af hvor meget by, der er indeholdt i stationsoplandene. I nærværende sammenhæng defineres stationsoplandet som 600 m gangafstand (svarende 450 m. luftlinje) og by defineres som etageareal i fht BBR. Opgørelserne af etagearealer er en indikation på passagerpotentialet, dog under hensyntagen til at der er meget stor forskel på Figur 6-1 viser etagearealer fordelt på forskellige formål. Det fremgår, at den nordlige linjeføring har et større stationsopland end den sydlige. Forskellen er ca. 30 %. Det fremgår endvidere at den nordlige linjeføring primært har et opland bestående af boliger, mens den sydlige primært har en mere ligelig fordeling på bolig- og erhvervsformål. Linjeføring syd Linjeføring nord Boligformål Erhvervsformål Sundhedsformål Undervisnings- og daginstitutionsformål Kultur- og fritidsformål Andet I alt Figur 6-1: Etageareal (m 2 ) i stationsopland, jf. BBR Figur 6-2, Figur 6-3 og Figur 6-4 viser arealkoncentrationen langs linjeføringerne. Det fremgår, at både den nordlige og sydlige linjeføring forløber gennem områder, hvor oplandet er begrænset. I baggrundsnotatet findes flere figurer for oplande fordelt på formål.

326 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 19 af 31 Figur 6-2: Opgørelse af eksisterende etageareler i stationsoplande, alle formål Side 16 Figur 6-4: Opgørelse af eksisterende etageareler i stationsoplande, erhvervsformål Figur 6-3: Opgørelse af eksisterende etageareler i stationsoplande, bolig formål

327 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 20 af 31 Side 17 En opgradering af mobiliteten i korridoren omkring en højklasset kollektiv betjening kan understøtte en fortætning eller omdannelse af byområderne omkring stationerne. For at illustrere potentialet for byudvikling omkring stationerne er de eksisterende bebyggelsesprocenter beregnet. Bebyggelsesprocenterne er beregnet ud fra forholdet mellem BBR arealet fratrukket ikkebebyggelige arealer (fredede områder, søer, vejanlæg, transportkorridor mv). Figur 6-5 Byudviklingspotentialer eksisterende bebyggelsesprocent sydlig linjeføring På Figur 6-5 og Figur 6-5 er angivet de eksisterende bebyggelsesprocenter i stationsoplandene.

328 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 21 af 31 Side 18 Brøndby Kommune har peget på fortætningsmuligheder i Priorparken og Vibeholm samt byudvikling omkring Brøndby stadion. Hvidovre Kommune har peget på muligheder for fortætning på Avedøre Holme, mens Tårnby Kommune har peget på potentiel byomdannelse og fortætning i erhvervsområderne omkring Løjtegårdsvej. Figur 6-6: Byudviklingspotentialer eksisterende bebyggelsesprocent nordlig linjeføring Områderne omkring Ny Ellebjerg st. samt i Ørestad er allerede planlagt fortættet.

329 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 22 af 31 Side REJSETIDER Indførelsen af letbane samt den forudsatte tilpassede busdrift medfører ændringer i rejsetiden for de kollektive trafikanter. Rejsetiderne vil ændres mest i de korridorer, der er betjent med letbane. På Figur 7-1 er den gennemsnitlige rejsetidsbesparelse for rejser internt i korridoren med den nordlige linjeføring. Figur 7-1: Rejsetidsbesparelse for rejser internt i letbanekorridoren, nordlig linjeføring Det fremgår, at de største rejsetidsbesparelser opnås for rejser fra stationerne i Brøndby Landsby, ved Hvidovre Hospital og fra stationerne i Tårnby Kommune. Rejsetidsbesparelsen for rejser fra yderstationer i Glostrup og Københavns Lufthavne er begrænset.

330 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 23 af 31 Side 20 På Figur 7-2 er vist rejsetidsbesparelsen for rejser med letbanen i den sydlige korridor. Det fremgår, at det primært er rejser fra Avedøre Holme, der opnår en rejsetidsbesparelse. For rejser fra andre stationer er rejsetidsbesparelsen meget begrænset. Figur 7-2: Rejsetidsbesparelse for rejser internt i letbanekorridoren, sydlig linjeføring For rejser fra Glostrup er der tale om en direkte rejsetidsforringelse, hvilket hænger sammen med forudsætningen om nedlæggelse af linje 500S, der giver en god og hurtig forbindelse mellem Glostrup og Amager.

331 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 24 af 31 Side ØKONOMISK OVERSLAG 8.1 Anlægsoverslag Der er beregnet et anlægsoverslag for forslagene. Herunder beskrives overslag for anlægsøkonomi og driftsrelaterede anlægsudgifter, sidstnævnte dækker primært etablering af kontrol- og vedligeholdelsescenter (KVC) samt anskaffelse af tog. De driftsrelaterede anlægsudgifter indgår i driftsudgifterne som årlig udgift bestående af afskrivning og forrentning. Der er anvendt et prisbibliotek, der er udarbejdet på baggrund af enhedspriser for vej og baneelementer, enhedspriserne er indhentet fra forskellige sporbare kilder. De enkelte elementer, der er benyttet i anlægsoverslaget er inddelt i en række fagområder. Fagområde Beskrivelse Baneanlæg Etablering af baneinfrastruktur - køreledningsanlæg, spor inkl. belægning omkring sporet, sikringsanlæg, sporskifter, tele- og sikringsanlæg, overvågningsudstyr mv. samt stationer. Vejanlæg Alle ombygninger af veje og kryds uden for selve banetracéet. Ledningsarbejder. Bygværker Broer, ramper og dæmninger. Tværgående anlægsudgifter Tele- og sikringsanlæg, overvågningsudstyr mv. Rullende materiel Anskaffelse af tog, incl. arbejdskøretøjer, reserve og testkørsel KVC Værksted samt opstillingshal. Arealerhvervelse Ekspropriationer og erstatninger. anskaffelse af tog er tillagt en korrektionsreserve på 30 % til overslaget. På denne post vurderes usikkerheden at være mindre end på anlægsarbejdet idet det er en fast forudsætning, at der indkøbes standard togmateriel. Figur 8-2 viser det samlede anlægsoverslag for den nordlige og sydlige linjeføring samt for 1. etapen af den nordlige linjeføring. Figur 8-1: Elementer benyttet i anlægsoverslag Linjeføring nord 1. etape Der er tillagt en korrektionsreserve på 50 % til overslaget for anlægsdelene. Denne sats vurderes korrekt på baggrund af projektets detaljeringsniveau. For Linjeføring nord Linjeføring syd Baneanlæg Vejanlæg Bygværker Arealerhvervelse Tværgående anlægsudgifter Anlæg i alt % Byggeplads, trafikafvikling i anlægsperioden, projektering, byggeledelse, tilsyn, VVM, udredning og sikkerhedsgodkendelse. Basisoverslag Korrektionsreserve 50% Samlet anlægsoverslag Figur 8-2: Anlægsudgifter, opgjort i MDkr De driftsrelaterede anlægsudgifter indeholder følgende primære poster - Kontrol- og vedligeholdelsescenter, anskaffelse af rullende materiel (incl. prøvedrift). Figur 8-3 viser de opgjorte driftsrelaterede anlægsudgifter. Linjeføring nord 1. etape Linjeføring nord Linjeføring syd KVS incl. korrektionstillæg (50%) Rullende materiel incl. korrektionstillæg (30%) Anlægsrelaterede driftsudgifter i alt Figur 8-3: Driftsrelaterede anlægsinvesteringer, opgjort i MDkr

332 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 25 af 31 Side Driftsudgifter Det er en grundlæggende forudsætning for projektet, at strækningen integreres driftsmæssigt med Ring 3 dels for at det fremstår for kunderne som ét trafiktilbud, og dels for at kunne høste den synergi, der vurderes at ligge i fælles driftsudbud samt fælles drifts- og vedligeholdelsesorganisation og spare de omkostninger, der alternativt ligger i grænsefladeadministrationen. Driftsøkonomien opgøres derfor også ud fra en forudsætning om et driftsfællesskab med Ring 3-letbanen. For materiellet har denne præmis medført, at der forudsættes samme materieltype som på Ring 3 uafhængigt af de aktuelle passagertal. Med de aktuelle passagertal bør det overvejes at kun at køre i 10 min frekvens i de første driftsår indtil passagerunderlaget understøtter 5 min drift. I driftsøkonomien er der forudsat 5 min drift, men der vil naturligvis være betydelige driftsbesparelser, og besparelser i de driftsrelaterede anlægsomkostninger (materiel og KVC) ved at køre i 10 min drift. Da frekvens, køreplansperioder og materiel er forudsat at være identiske med Ring 3 s, og da den samlede strækningslængde er af samme størrelsesorden og overvejende af samme karakter som Ring 3, er det umiddelbart muligt at skalere driftsomkostningerne i forhold til Ring 3 s driftsomkostninger. På denne baggrund er følgende størrelser af driftsorganisationen hhv. årlige driftsomkostninger og driftsomkostninger pr. køreplanskilometer anslået for de 3 linjeføringer: Linjeførin g syd Linjeførin g nord Linjeførin g nord 1. etape Driftsorganisation, FTE Driftsomkostninger, mio. kr/år Driftsomkostning, kr/km Indregnet besparelse ved Ring 3 driftsfællesskab 8 % 7 % 5 % Figur 8-4: Driftsudgifter, opgjort i MDkr pr. år 8.3 Prissammenligning På baggrund af den beregnede anlægssum på i alt MDkr. og en samlet længde på 21 km har den nordlige linjeføring en km-pris på 193 MDkr. Den sydlige linjeføring har en samlet anlægssum på MDkr, en længde på 24,5 km og dermed en km-pris på 158 MDkr. Dette med en korrektionsreserve på 50%. Til sammenligning er km-prisen beregnet til hhv 182 og 213 MDkr for letbanen i Odense og Ring 3. Bemærkninger Km-pris MDkr/km. Anlægssum MDkr 50 % korrektionsreserve Linjeføring syd Linjeføring nord Linjeføring nord 1. etape Odense letbane % korrektionsreserve Letbane i Ring Figur 8-5: Sammenligning af pris/km i forhold til andre letbaneprojekter

333 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 26 af TRAFIKALE EFFEKTER Side 23 De trafikale effekter af en letbaneløsning er belyst ved en række modelberegninger. Til beregningerne er anvendt OTM5.3 Ørestadens trafikmodel. Trafikmodellen dækker geografisk Hovedstadsområdet, defineret som Centralkommunerne (Københavns og Frederiksberg Kommuner) og de tidligere Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter. I dag svarer dette til Region Hovedstaden samt en del af Region Sjælland. 9.1 Prognosehorisont og primære forudsætninger Det er valgt at prognoseåret for beregningerne er Året 2025 er valgt da det ønskes at belyse letbanens påvirkninger i en fase, hvor letbanen i Ring 3, Cityringen og Nord- og Sydhavnsmetroen er etableret og åbnet for trafik. De trafikale konsekvenser belyses for et referencescenarie (benævnt Basis) samt scenarier for alternative letbanebetjeninger mellem Glostrup og Kastrup Lufthavn. Der er ikke foretaget ændringer i plangrundslaget, og hermed er beregningsresultaterne direkte sammenlignelige med andre analyser af infrastrukturprojekter i Hovedstadsregionen. I modelberegninger er busnettet forudsat tilpasset de forskellige letbanealternativer, således der videst muligt ikke er parallelt kørende busser. Der er ikke forudsat ændringer i biltrafiknettet således indgår den eventuelt reducerede fremkommelighed for biltrafikken som følge af prioritering af letbanen i signalanlæg ikke. Generelt betyder det, at fremkommeligheden for biltrafikken alt andet lige er overvurderet. 9.2 Hovedresultater Antallet af ture med kollektivtrafik trafik kan forventes at stige ved introduktion af yderligere letbaner i regionen. Det samlede antal personture i regionen er beregnet at stige mellem 300 og 700 ture pr. hverdag. For den sydlige løsning er beregnet en stigning på ca personture med kollektiv trafik, som dækker over ca. 300 nye ture samt mindre overflytninger fra bil, cykel og gang. For den nordlige løsning er beregnet en stigning på personture med kollektiv trafik, hvilket dækker over en overflytning fra bil og cykel på ture og en lille overflytning fra gang på ca. 400 ture. De resterende ca. 700 ture er nye ture, dvs. personer der ikke tidligere har gennemført en rejse. Etape 1 er beregnet at medføre en stigning på i alt ca. 350 ture pr. dag, som dækker over en stigning på ca kollektiv ture, et fald i antal ture med bil på næsten ture og et fald på ca ture med cykel og gang. Linjeføring nord 1. etape Linjeføring nord Basis Linjeføring syd Transportmiddel Bil Cykel Gang Kollektiv I alt Ændring ift. basis Bil Cykel Gang Kollektiv I alt Figur 9-1: Antal ture (1.000) pr. hverdagsdøgn Figur 9-2 viser antallet af påstigere på de forskellige kollektive transportmidler. Indførelse af yderligere letbane i regionen medfører at antallet af påstigere i det kollektive system vil stige. Det skyldes at antallet af ture i den kollektive trafik stiger. Antallet af påstigninger pr. tur er uændret i de forskellige alternativer ca. 1,57 påstigning/tur.

334 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 27 af 31 Ved indførelse af den sydlige linjeføring stiger det samlede antal påstigere i den kollektive trafik med ca pr. dag. Der er tale om en overflytning fra særligt bus til letbane. Side 24 Ved den nordlige linjeføring stiger det samlede antal påstigere med ca pr. dag, heraf er en overflytning fra busser. Basis Linjeføring syd Linjeføring nord 1. etape Linjeføring nord Linjeføring nord Linjeføring nord 1. etape Linjeføring syd Mode Bus S-tog Regional- og fjerntog Lokalbaner Metro Letbaner I alt Ændring ift. basis Bus S-tog Regional- og fjerntog Lokalbaner Metro Letbaner I alt Figur 9-2: Antal påstigere (1.000) pr. hverdagsdøgn Introduktion af letbaner medfører at rejsetiden for de kollektive trafikanter falder. I Tabel 9-1 er vist rejsetidsbesparelsen for de eksisterende kollektive trafikanter. Den sydlige linjeføring giver en samlet besparelse på godt 100 timer pr. dag, mens den nordlige linjeføring giver en besparelse på næsten timer pr. dag for de eksisterende kollektive trafikanter. Rejsetidsbesparelsen er en kombination af reduceret køretid og reduceret ventetid som følge af høj frekvens på letbanen Tidsbesparelse for eksisterende kollektive trafikanter timer pr. dag Tabel 9-1: Tidsbesparelse, timer pr. hverdag

335 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 28 af 31 Side Resultat sydlig linjeføring Passagerbelastningen varierer mellem 700 og passager i letbanen, lavest i den østlige ende ved lufthavnen og højest omkring Brøndbyøster Boulevard. Det samlede påstigertal på den syddlige linjeføring er beregnet til personer pr. hverdag. Antallet af påstiger pr. station varierer mellem 5 og personer pr. dag. Stationerne med flest påstigere er Glostrup, Brøndby stadion og Vestamager st. Den præcise fordeling på stationsniveau kan variere, da modellens trafikzoner i nogle områder er for store og indeholder flere stationer.

336 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 29 af 31 Side Resultat nordlig linjeføring Passagerbelastningen på strækningen varierer fra omkring passagerer i den østlige del før lufthavnen til mellem omkring Ny Ellebjerg st. Strækningsbelastningen viser at Ny Ellebjerg st. særligt anvendes til omstigning, og antallet af passagerer der rejser gennem den station er mindre. Det samlede påstigertal på den nordlige linjeføring er beregnet til personer pr. hverdag. Antallet af påstiger pr. station varierer mellem 50 og personer pr. dag. Stationerne med flest påstigere er Ny Ellebjerg st og Bella Center st altså stationer med mulighed for omstigning til andre transportmidler (primært metro). Den præcise fordeling på stationsniveau kan variere, da modellens trafikzoner i nogle områder er for store og indeholder flere stationer.

337 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 30 af 31 Side Resultat nordlig linjeføring 1.etape Passagerbelastningen på strækningen er stigende fra omkring passagerer i den vetstlige del i Glostrup og optil passagerer ved Ny Ellebjerg st. Det samlede påstigertal på 1. etape af den nordlige linjeføring er beregnet til personer pr. hverdag. Antallet af påstiger pr. station varierer mellem 350 og personer pr. dag. Ny Ellebjerg st er klart den station med flest påstigere. Den præcise fordeling på stationsniveau kan variere, da modellens trafikzoner i nogle områder er for store og indeholder flere stationer.

338 Punkt nr. 9 - Letbane til lufthavnen Bilag 1 - Side 31 af 31 Side SAMFUNDSØKONOMISK BEREGNING Den samfundsøkonomiske rentabilitet er vurderet efter den metode, som er beskrevet i Transportministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse og ministeriets samfundsøkonomiske beregningsmodel TERESA. I den samfundsøkonomiske analyse sammenlignes fordele (gevinster) og ulemper (omkostninger) ved alternative fremtidsscenarier. I nærværende analyse behandles flg. fremtidsalternativer: Basisalternativet, hvor der ikke etableres en letbane Nordlig linjeføring 1. etape Nordlig linjeføring Sydlig linjeføring 10.1 Generelle forudsætninger I analyserne er anvendt følgende generelle forudsætninger: 10.2 Resultat Den samfundsøkonomiske analyse er gennemført på et forsimplet grundlag, og er primært anvendelig til sammenligning af sidestillede alternativer. Beregningsperiode Fra åbning af letbane i 2025 og frem til 2075 (50 år) beregnes omkostninger og gevinster for projektet Anlægsudgift, drift- og vedligehold for letbanen indgår, ligesom gevinster ved reduceret busdrift indgår. Hertil kommer gevinster i form af øget billetindtægter fra flere kollektive passagerer. Da der er i modelberegningerne ikke medregnes reduceret fremkommelighed for bilisterne i kryds, er det alene brugergevinsterne for de kollektive trafikanter (i form af reduceret rejsetid) der medtages, mens eventuelle gener for biltrafikanterne ikke er medtaget. Eksterne omkostninger i form af ændringer i støj, uheld og emissioner er ikke medtaget. Restværdi Ved udgangen af beregningsperioden i 2075 sættes anlæggets værdi lig anlægssummen Linjeføring nord 1. etape Anlægsperiode Prisniveau (år) 2013 År for beregning af nettonutidsværdi 2013 Kalkulationsrente 4 % de første 35 år, herefter 3 % Nettoafgiftsfaktor 1,17 Skatteforvridning 1,20 Trafikvækst ,85 pa Figur 10-1: Generelle forudsætninger for de samfundsøkonomiske analyser Linjeføring nord Linjeføring syd Nettonutidværdi Intern rente -0,5 % 3,9 % 2,4 % Nettogevinst pr. off. investeringskrone -1,14-0,35-0,58 Figur 10-2: Hovedresultat af TERESA-beregning Analysen af letbane-alternativerne viser at det ikke i sig selv er samfundsøkonomisk rentabelt at etablere letbanerne beregnet på de forudsætningerne der ligger til grund her. Alle tre alternativer har en negativ nettogevinst (C/B-forholdet) samt en negativ nettonutidsværdi. Den sydlige linjeføring har en negativ intern rente, mens den nordlige linjeføring har en lille positiv intern rente på 2,4-3,9 %. For at belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af gener for biltrafikken er der gennemført en række følsomhedsanalyser. Medtages en beskeden forsinkelse for bilisterne på fx timer pr. år (svarende til at trafikanter forsinkes hver 1,5 min. pr dag) bliver den interne rente negativ for alle linjeføringer.