ARBEJDSRAPPORT ERHVERV OG HOSPITALSBEHANDLINGS- REGISTRET. KONTROL AF KVALITETEN AF OPLYSNINGER OM FAG OG BRANCHE,

Transkript

1 ARBEJDSRAPPORT ERHVERV OG HOSPITALSBEHANDLINGS- REGISTRET. KONTROL AF KVALITETEN AF OPLYSNINGER OM FAG OG BRANCHE, Finn Tüchsen og Harald Hannerz Arbejdsmiljøinstituttet, København Arbejdsrapport

2 København, 2004 ISBN-nr Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: Arbejdsrapport 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Resume Baggrund Formål Materiale Resultater Uklassificerede eller ufuldstændigt klassificerede DISCO-88-koder i AKM Klassifikation af ufuldstændigt klassificerede DISCO-88-koder ved hjælp af DB93- klassifikationen Overensstemmelse mellem AKM 1993 og estimater fra NAK Overensstemmelse mellem kodningerne i NAK og AKM af DISCO-88 og DB93 i 1995 og Overensstemmelse mellem kodningerne i Søfartsregistret og EHR af DISCO-88 og DB93 i Overensstemmelse mellem variabelværdier indenfor AKM Diskussion Konklusion Referencer...28 Appendiks A...30 Appendiks B: SAS-program der benytter DB93 til at forbedre klassifikationen i DISCO Arbejdsrapport

4 FORORD Denne arbejdsrapport henvender sig især til forskere, der selv benytter data fra Arbejdsklassifikationsmodulet. Rapporten har også bud til læsere af forskningsarbejder, som gerne vil vide mere om datakvaliteten. Det er et problem, at Danmarks statistik ikke kvalitetsdeklarerer de data, de sælger til forskningsprojekter. Vi har derfor som brugere været nødt til selv at validere de data vi benytter. Til det har vi fået stor hjælp fra Otto Andersen, Finn Spieker m.fl. i Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har således til dette projekt lavet flere specielle datamaterialer, der har gjort det muligt at vurdere kvaliteten. Analyserne i denne rapport handler især om muligheden for at klassificere mere præcist i DISCO-88 og en sammenligning af, hvordan forskellige personer og grupper er klassificeret med hensyn til fag og branche i Danmarks Statistik og i andre datamaterialer. Vi har ikke et datamateriale, der er perfekt, så fejlene kan findes i begge de materialer, der sammenlignes, og det er umuligt at vide hvilken angivelse, der er mest korrekt. Kun hvis kodningerne er overensstemmende kan vi formode at klassifikationen er korrekt. Dette projekt er finansieret af Sygekassernes Helsefond, bevilling 2003B og af Arbejdsmiljøinstituttet. Arbejdsrapport 4

5 1. RESUME Denne undersøgelse viser, at der er et stort behov for at arbejde videre med at sikre kvaliteten af de registeroplysninger om branche og fag, som så meget dansk forskning benytter intensivt. Er kvaliteten ikke god nok, vil man f.eks. i den epidemiologiske forskning typisk overse reelt eksisterende risikofaktorer. I sidste ende vil manglende kvalitet derfor påvirke befolkningens helbred negativt. Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er betegnelsen for en kobling af mange forskellige registeroplysninger om personers stilling, fag og branche. Megen dansk forskning er afhængig af, at disse oplysninger er korrekte, herunder den forskning som udføres på Erhverv og Hospitalsbehandlingsregistret. For at vurdere kvaliteten af branche- og fagoplysningerne i AKM har vi sammenlignet disse oplysninger med andre kilder. Søfartsregistret indeholder oplysninger om alle, der har en søfartsbog. Vi forventede på forhånd store uoverensstemmelser på grund af de søfarendes mange udlandsrejser, men overensstemmelsen viste sig at være en positiv overraskelse. Det betyder dog ikke, at EHR ukritisk kan benyttes til at vurdere søfarendes helbred. For hver enkelt sygdom må man kritisk vurdere om hospitalsbehandlingen nødvendigvis vil ske i Danmark. De søfarendes obligatoriske helbredskontrol medfører også et atypisk kontaktmønster til hospitalsvæsnet. Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte henter sine oplysninger fra interviews, der gennemføres hvert femte år. Også her må man forvente en vis uoverensstemmelse på grund af de forskellige metoder. Vi har sammenlignet andelen af personer i de forskellige fag og brancher mellem NAK 1995 og AKM Der var ikke nogen statistisk sikker forskel på andelen i brancherne Forskning, teknik, oplysning mv., Service, Landbrug m.v.. Derimod var der uoverensstemmelse i antallet for brancherne kontorarbejde, Handel og Transport. En stor uoverensstemmelse i andel med administrativ ledelse tyder på, at det er svært for koderne at skelne mellem faglig ledelse og personaleledelse. Desuden har vi gennemført en kobling af hver enkelt person i 1995 og 2000 for nærmere at analysere overensstemmelserne mellem fag og branche kodningerne i NAK og EHR for 1995 og for Overensstemmelsen er opgjort på cifferniveau, fordi den bliver bedre jo bredere grupperne er. 36% overensstemmelse i DISCO-88 på de mest detaljerede niveau i år 2000 og 60% på 1 cifferniveau åbner mulighed for betydelige forbedringer. Bedre står det til i branchekodningen med 55% på de detaljerede niveau i år 2000 og 77% på 2 ciffer niveau, men også her peger tallene på et stort behov for forbedringer. Undersøgelsen giver også et eksempel på en mulig forbedring af DISCO-88-kodningen, som præges af mange delvist klassificerede personer. Denne forbedring kan udføres rutinemæssigt ved at inddrage eksisterende brancheoplysninger. Af hensyn til datasikkerheden er der ingen mulighed for at føre oplysninger om personer ud fra Danmarks Statistik og sammenligne dem med andre oplysninger. Derimod kan oplysninger indhentet udenfor Danmarks Statistik kobles i Danmarks Statistik. Arbejdsmiljøinstituttet medvirker gerne til, at problematiske kodninger identificeres og forbedres. Denne rapport er et skridt på vejen, men den bør følges op af mere detaljerede analyser, som kun kan finde sted i Danmarks Statistik ved hjælp af eksternt indhentede oplysninger fra f.eks. spørgeskemaundersøgelser. 5 Arbejdsrapport

6 2. BAGGRUND Erhverv og Hospitalsbehandlingsregistret (EHR) er oprettet for at gøre det muligt at følge den erhvervsrelaterede i sygelighed i Danmark med henblik på at: Prioritere arbejdsmiljøindsatsen Udpege erhverv og brancher til interventionsforskning At vurdere om indsatser over tid forbedrer helbredstilstanden. At etablere en valideret database til årsagssøgende forskning og til undersøgelse af konsekvenser af arbejdsrelaterede sygdomme og skader. EHR er etableret i samarbejde med Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen, der begge leverer grunddata til registret. Danmarks Statistik står desuden for kobling af grunddata. I EHR indgår nogle få variable, idet dækningen af hele den erhvervsaktive befolkning er prioriteret højere end en række hjælpe-variable, der kunne give et mere komplet billede, men som er udeladt for at sikre, at enkeltpersoner ikke kan identificeres. De mest benyttede oplysninger er: Alder Køn Fag, der i perioden blev kodet efter særlig kode, der kombinerede de såkaldte NYSTGR fagklassifikationer med brancheoplysninger fra Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode DSE 77. Fra 1993 er fag kodet efter DISCO-88, der er en udvidet dansk version af den internationale ISCO-88 klassifikation. (I 1993 har vi begge koder.) Branche der i perioden blev kodet efter Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode DSE 77. Efter 1993 er benyttet Dansk branchekode 1993, der en dansk udgave af EU koden NACE. I 1993 benyttes begge koder. Hoveddiagnose dvs. aktionsdiagnosen (indtil 1994 kun for patienttype hel og deldøgnspatient ). Fra 1995 desuden ambulante patienter Fra 1996 desuden skadestuepatienter Valg af de oprindelige variable er beskrevet i en rapport fra 1989 (1). Validiteten af eksponeringsvariablene er vurderet i en Ph.D.-afhandling (2). Efter 1994 findes der ingen publicerede valideringer af de klassifikationer, der anvendes på påvirkningssiden, det vil sige DISCO-88 og DB93. Der er traditionelt større interesse for at vurdere kvaliteten af diagnoser, end der er for at validere eksponeringsoplysninger på trods af, at fejlagtige og upræcise eksponeringsmål er større fejlkilder i epidemiologiske undersøgelser end fejlagtige diagnoser. Det ses af den lange række artikler og rapporter, som behandler kvaliteten af diagnoser (3, 4, 5, 6, 7, 8, 4, 5, 9, 10). Desuden er henvisningsdias undersøgt i 2 undersøgelser (11, 12). I modsætning hertil har vi kun fundet få internationale undersøgelse af validiteten af internationale fag- og brancheklassifikationer (13, 14, 15). Denne undersøgelsesrapport er derfor helliget forbedringen og kontrollen af eksponeringsoplysninger i EHR. Arbejdsrapport 6

7 3. FORMÅL Formålene med denne undersøgelse er: at undersøge kvaliteten af de fag- og brancheoplysninger i EHR som stammer fra Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) at undersøge muligheden for at forbedre fag-kodningen i AKM ved at reducere antallet af ufuldstændigt klassificerede personer 7 Arbejdsrapport

8 4. MATERIALE Til denne undersøgelse har Danmarks Statistik samkørt og tabuleret flere datasæt. Flere af dem er fra Det er der to årsager til.!993 var det første år med de nye klassifikationer og Danmarks Statistik havde kodet både efter de gamle og de nye klassifikationer. Det gav en enestående mulighed for at få indblik i, hvordan klassifikationerne fungerer. Vi har benyttet følgende datasæt: En krydstabulering af antal personer pr. køn for DISCO-88 og DB93 blandt alle ansatte danske mænd og kvinder mellem 20 og 59 år i 1993 (tallene i tabellen kommer fra AKM). En samkøring af Søfartsregistret 1995 og EHR En samkøring af EHR og Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK), som indeholder et repræsentativt udsnit af lønmodtagere på over 5000 personer, som er kodet efter DISCO-88, DB93 og Dansk Fagkode. De to datasæt er koblet både i 1995 og i år Arbejdsrapport 8

9 5. RESULTATER 5.1. Uklassificerede eller ufuldstændigt klassificerede DISCO-88- koder i AKM 1993 Danmarks Statistik har valgt at lade de personer, hvor man er usikker på datakvaliteten stå som uoplyste. Tabel 1 viser hvor mange det drejer sig om. På 1-cifferniveau er der tale om personer i den del af AKM, som benyttes i EHR. Disse personer udgør 10,6 % af alle årige. På 4-cifferniveau stiger andelen af ikke klassificerede til ud af de personer, der indgik i Det vil sige 24,1%. Da undersøgelser af alvorlige sygdomme fordelt på erhverv ofte er strandet på, at der er for få personer i hver erhvervsgruppe, er vi interesseret i, om der er flere muligheder for at klassificere personer efter fag. Tabel 1. Oversigt over antal uklassificerede og ufuldstændigt klassificerede i 1993 blandt alle erhvervsaktive i DISCO-88 fordelt på cifferniveau. Antal Uklassificeret på 1-cifferniveau Uklassificerede på 2-cifferniveau Uklassificerede på 3-cifferniveau Uklassificerede på 4-cifferniveau Mænd Kvinder Totalt Tabel 2 viser, at der er store forskelle mellem de forskellige hovedgrupper i DISCO på hvor mange mænd, der er ufuldstændigt klassificeret. Tabel 2. Antal ufuldstændigt klassificerede mænd per hovedgruppe og cifferniveau, 1993 Hovedgruppe Antal Uklassificerede Uklassificerede Uklassificerede på 2-cifferniveau på 3-cifferniveau på 4-cifferniveau 0. Militært arbejde Topledelse-virksmh., org. og off.sektor 2. Arbejde på højeste færdighedsniveau Arb., foruds. færdigh. på mellemniveau 4. Kontorarbejde Salgs-, service-og omsorgsarbejde Arb. -landbr mv. og fisk Håndværkspræget arbejde Operatørarb.(ind.) og transp./anl.arb Andet arbejde Tabel 3 viser, at der er store forskelle mellem de forskellige hovedgrupper i DISCO på hvor mange kvinder, der er ufuldstændigt klassificeret. 9 Arbejdsrapport

10 Tabel 3. Antal ufuldstændigt klassificerede kvinder pr. hovedgruppe og cifferniveau, Hovedgruppe Antal Uklassificerede Uklassificerede Uklassificerede på 2-cifferniveau på 3-cifferniveau på 4-cifferniveau 0. Militært arbejde Topledelse-virksmh., org. og off.sektor Arbejde på højeste færdighedsniveau Arb., foruds. færdigh. på mellemniveau Kontorarbejde Salgs-, service-og omsorgsarb Arb. -landbrug mv. og fisk Håndværkspræget arbejde Operatørarb.(ind.) og transp./anl.arb Andet arbejde Tabel 4 viser hvor mange, der mangler fagbetegnelse fordelt på på 2-ciffer brancheniveau Tabel 4. Antal personer som ikke er fuldstændigt klassificeret i DISCO-88 fordelt på branche (DB93) i 1993 DB93 (2-cifferniveau) N Uklassificerede på 1- cifferniveau Uklassificerede på 4- cifferniveau Antal Procent Antal Procent 01. Landbrug, jagt mv , ,4 02. Skovbrug mv , ,2 05. Fiskeri mv , ,7 10. Kulminer, brunkulslejer og tørvegrave , ,3 11. Udvinding af råolie og naturgas mv , ,9 12. Brydning af uran- og thoriummalme 1 0 0,0 0 0,0 14. Råstofudvinding i øvrigt , ,2 15. Fremstilling af næringsmidler og , ,5 drikkevarer 16. Tobaksfabrikker ,5 48 3,2 17. Tekstilindustri , ,6 18. Beklædningsindustri , ,8 19. Læderindustri , ,2 20. Træindustri , ,5 21. Papirindustri , ,4 22. Grafisk industri , ,9 23. Mineralolieindustri mv , ,7 24. Kemisk industri , ,9 25. Gummi- og plastindustri , ,7 26. Sten-, ler- og glasindustri mv , ,8 27. Fremstilling af metal , ,7 28. Jern- og metalvareindustri , ,7 29. Maskinindustri , ,6 30. Fremstilling af kontormaskiner og edbudstyr , ,6 31. Fremstilling af andre elektriske , ,8 maskiner og apparater 32. Fremstilling af telemateriel , ,3 33. Fremstilling af medicinsk udstyr, , ,7 instrumenter, ure m 34. Fremstilling af biler mv , ,7 Arbejdsrapport 10

11 35. Fremstilling af andre transportmidler , ,2 36. Møbelindustri og anden , ,1 fremstillingsvirksomhed 37. Genbrug af affaldsprodukter , ,2 40. El-, gas- og varmeforsyning , ,0 41. Vandforsyning , ,9 45. Bygge- og anlægsvirksomhed , ,8 50. Handel med biler mv., reparation og , ,2 vedligeholdelse h 51. Engroshandel og agenturhandel , ,6 undtagen med biler mv. 52. Detailhandel undtagen med biler mv.; , ,8 reparationsvirksomhed 55. Hotel- og restaurationsvirksomhed , ,4 60. Landtransport; rørtransport , ,9 61. Skibsfart , ,6 62. Lufttransport , ,6 63. Hjælpevirksomhed i forbindelse med , ,0 transport; rejsebureau 64. Post og telekommunikation , ,1 65. Pengeinstitutter og , ,3 finansieringsvirksomhed 66. Forsikringsvirksomhed , ,9 67. Servicevirksomhed i forbindelse med , ,8 pengeinstitutter, 70. Virksomhed i forbindelse med fast , ,9 ejendom 71. Udlejning af biler, maskiner, udstyr mv , ,4 72. Databehandlingsvirksomhed , ,4 73. Forskning og udvikling , ,8 74. Anden forretningsservice , ,8 75. Offentlig administration, forsvar og , ,1 socialforsikring 80. Undervisning , ,1 85. Sundhedsvæsen og sociale , ,9 foranstaltninger 90. Kloakvæsen, renovationsvæsen, , ,6 renholdelse mv. 91. Organisationer og foreninger i.a.n , ,5 92. Forlystelser, kultur og sport , ,1 93. Anden servicevirksomhed , ,5 95. Private husholdninger med ansat , ,5 medhjælp 98. Uoplyst , ,3 99. Internationale organisationer mv , ,3 Totalt , ,1 Forkortelser: i.a.n.: Intet andetsted nævnt. mv.: Med videre. o.l.: Og lignende Klassifikation af ufuldstændigt klassificerede DISCO-88-koder ved hjælp af DB93-klassifikationen I det første år (1993), hvor den nye DISCO kode blev benyttet, var der et påfaldende stort antal ikke klassificerede personer (se afsnit 1.5). Det er oplyst, at data-bearbejdningen for hver ny årgang 11 Arbejdsrapport

12 af AKM foretages på meget kort tid (december og januar), og at der ikke er mulighed for på denne tid, at foretage sammenligning med andre kilder. Vi har derfor undersøgt, om det var muligt at klassificere flere personer ved at inddrage de oplysninger, som findes i DB93-klassifikationen. Det vil f.eks. sige, at hvis DISCO-88 = 7 (Håndværkspræget arbejde, u.n.a.) og DB93= (Cykel- og knallertforretninger) så kan vi være temmelig sikre på, at DISCO-88-koden egentlig burde have været 7231 (Automekaniker, cykelsmed, motorcykelmekaniker). Efter dette rationale fremstillede vi et SAS-program som siden hen blev testet på 1993 årgangen af AKM data. Programmet var en succes i den forstand, at vi var i stand til at forbedre DISCO-88 klassifikation for ud af de personer, som var ufuldstændigt klassificeret i DISCO. SAS-programmet vises i appendiks B, og dets virkning er beskrevet nedenfor. I tabel 5 er vist hvor mange personer, der kan klassificeres bedre ved at inddrage oplysningerne fra DB93 koden. Af de personer der oprindeligt kun var oplyst på 1-cifferniveau var personer efter omklassifikationen stadig kun oplyst på 1-cifferniveau, var blevet specificeret på 2- cifferniveau og kunne klassificeres på 3-ciffernivea etc. Tabel 5. Antal personer der har fået forbedret specifikationsgraden i 1993 i DISCO-88 fordelt på antal cifre før og efter omklassifikationen. Efter 1-ciffer 2-ciffer 3-ciffer 4-ciffer Før 1-ciffer ciffer ciffer Tabel 6 viser, at det er meget forskelligt hvor meget klassifikationen kunne forbedres indenfor de enkelte hovedgrupper i DISCO. Der var ingen forbedringsmuligheder indenfor hovedgruppe 4 kontorarbejde, medens ikke mindre end 74,3% kunne forbedres indenfor gruppe 9 andet arbejde. Tabel 6. Antal personer med mangelfuld klassifikation i hovedgrupperne i DISCO-88 og antal samt procentdel hvor klassifikationen kunne forbedres. Mangelfuld klassifikation Forbedret klassifikation Hovedgruppe % forbedret 1. Topledelse i virksomheder, organisationer og offentlig sektor ,2 2. Arbejde på højeste færdighedsniveau ,4 3. Arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau ,1 4. Kontorarbejde ,0 5. Salgs-, service- og omsorgsarbejde ,5 6. Arb. landbr mv. og fiskeri der forudsætter færdigheder på grundniveau ,0 7. Håndværkspræget arbejde ,6 8. Proces og operatørarbejde i industri, transport og anlægsarbejde ,8 9. Andet arbejde ,3 Totalt ,4 Tabel 7 viser eksempler på hvor mange personer, der er omklassificeret indenfor undervisning og indenfor rengøring med videre. Oplysningerne om ansættelse til undervisning stammer især fra de offentlige ansættelsesregistre, medens oplysningerne om ansættelse i forbindelse med rengøring ofte stammer fra virksomhedernes indberetninger til Dansk Arbejdsgiverforening eller Danmarks Arbejdsrapport 12

13 Statistik. I gruppe 23 Undervisning uden nærmere angivelse er det lykkedes at forbedre klassifikationen for 5123 kvinder ( ) og 8447 mænd. Der er heraf placeret 1536 flere kvinder og 3806 flere mænd indenfor universitetsundervisningen, 3036 flere kvinder og 2444 flere mænd indenfor undervisning på gymnasier, erhvervsskoler mv. og 7 flere kvinder og 18 flere mænd indenfor undervisning af handikappede. Tabel 7. Eksempler på antal mænd og kvinder pr. fagkode (DISCO-88) i 1993 før og efter flytning af uoplyste. (Komplet liste findes i appendiks A). > Kvinder Mænd I alt DISCO kode DISCO betegnelse Før Efter Før Efter Før Efter 23 Undervisning, u.n.a Undervisning på universitet o.a Undervisning -gymnasier, erhvervsskoler m.v Undervisning -folkeskoler o.l Undervisning af handicappede Undervisnings-og omsorgsarbejde, u.n.a Skoleunderv.-børn under skolealder Pæd.arb.-børn under skolealder Handicapomsorgsarbejde Undrvisnings-og omsorgsarbejde iø Admin. offentlige ydelser, u.n.a Arb. m. tildeling af off.ydelser Omsorgs- og plejearbejde, u.n.a Børnepasning i private hjem Plejearbejde-institutioner Omsorgsarbejde-private hjem Omsorgs-og plejearbejde iø Andet arbejde, u.n.a Rengøring, renovation, budtjeneste og vagt, dørsalg mv., u.n.a Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde, u.n.a Rengøring og køkkenhjælp i private hjem Vaskeri- og renseriarbejde Bil-og vinduespolerarbejde Renovation (ej chauffører), gadefejning ol., u.n.a Renovation, ej chauffører Gadefejning, snerydning ol Landbrugs og gartnerimedhjælp Medhjælp ved skovbrug Medhjælp ved fiskeri(på land) og jagt ol Manuelt arbejde, bygge- og anlægssektoren, u.n.a Arbejdsrapport

14 5.3. Overensstemmelse mellem AKM 1993 og estimater fra NAK 1995 I dette afsnit har vi benyttet oplysninger i Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) indsamlet gennem telefoninterviews i slutningen af 1995 til at vurdere pålideligheden af oplysninger, der er angivet i AKM. Begge datakilder er kodede efter DISCO-88, Dansk fagkode og DB93. Ca. 1 for hver 400 personer i AKM er interviewet i NAK, det vil sige ca personer. Der er derfor tale om en vis statistisk usikkerhed på de estimater, som baseres på NAK. Vi har valgt et 99% sikkerhedsinterval til at vurdere denne usikkerhed. Tabel 8. Antal mænd i AKM 1993 fordelt på Dansk fagkode på 1 cifferniveau sammenlignet med et forventet antal estimeret ud fra NAK 1995 og 99 % sikkerhedsinterval (SI). Job: Dansk fagkode Antal i AKM Antal i NAK Estimeret antal (NAK) Ratio 99% SI 0/1 Forskning, teknik, oplysning m.m ,93 0,82 1,03 2 Administrativ ledelse ,43 2,84 4,02 3 Kontorarbejde ,77 0,65 0,89 4 Handel ,30 1,04 1,55 5 Service ,22 0,98 1,46 6 Landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri ,02 0,76 1,35 7/8/9 Råstofudvinding, industri, håndværk og transport ,92 0,86 0, Ifølge NAK er der væsentligt flere mænd, der beskæftiger sig med administrativ ledelse end der er ifølge AKM, der er i øvrigt lidt færre inden for kontorområder og lidt flere indenfor handel og færre indenfor råstofudvinding, industri, håndværk og transport. I øvrigt er der ikke signifikante forskelle på antal personer i de to datasæt. Tabel 9. Antal kvinder i AKM 1993 fordelt på Dansk fagkode på 1 cifferniveau sammenlignet med et forventet antal estimeret ud fra NAK 1995 og 99 % sikkerhedsinterval (SI). Job: Dansk fagkode Antal i AKM Antal i NAK Estimeret antal (NAK) Ratio 99% SI 0/1 Forskning, teknik, oplysning m.m ,06 0,97 1,15 2 Administrativ ledelse ,66 4,74 9,07 3 Kontorarbejde ,86 0,77 0,95 4 Handel ,45 1,19 1,72 5 Service ,94 0,80 1,07 6 Landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri ,69 0,87 2,93 Råstofudvinding, industri, håndværk og 7/8/9 transport ,83 0,70 0,96 Antal Også for kvindernes vedkommende ser vi, at der er betydeligt flere, som beskæftiger sig med administrativ ledelse ifølge NAK end ifølge AKM. Antal ansatte indenfor handel er lidt højere i NAK end i AKM, medens der er lidt færre, som har angivet at de har kontorarbejde. For de øvrige grupper er der ikke statistisk sikre forskelle. Arbejdsrapport 14

15 Tabel 10. Antal ansatte mænd fordelt på socialgruppe sammenlignet med et forventet antal estimeret ud fra NAK 1995 og 99% sikkerhedsinterval (SI). Socialgruppe Antal i NAK Estimeret antal (NAK) Antal i AKM Ratio 99% SI Højere funktionærer ,05 0,92 1,18 Mellem funktionærer ,75 0,64 0,86 Lavere funktionærer ,56 1,42 1,71 Faglærte arbejdere ,71 0,62 0,79 Ufaglærte arbejdere ,00 0,90 1,10 I alt Tabel 10 viser, at der er forskel på antal mænd i tre socialgrupper: Mellem funktionærer (færre i NAK), lavere funktionærer (flere i NAK) og faglærte arbejdere (færre i NAK). Tabel 11. Antal ansatte kvinder fordelt på socialgruppe sammenlignet med et forventet antal estimeret ud fra NAK 1995 og 99% sikkerhedsinterval (SI) Socialgruppe Antal i NAK Estimeret antal (NAK) Antal i AKM Ratio 99% SI Højere funktionærer ,15 0,89 1,35 Mellem funktionærer ,81 0,68 0,88 Lavere funktionærer ,25 1,12 1,29 Faglærte arbejdere ,59 0,37 0,84 Ufaglærte arbejdere ,74 0,63 0,80 I alt For kvinder er der signifikant færre i NAK blandt mellemste funktionærer, faglærte og ufaglærte arbejdere. Til gengæld er der, ligesom for mændene, flere lavere funktionærer i NAK. Tabel 12. Antal ansatte mænd fordelt på overordnede faggrupper (DISCO) sammenlignet med et forventet antal estimeret ud fra NAK 1995 og 99% sikkerhedsinterval (SI). Job:DISCO-88 Antal i NAK Estimeret antal (NAK) Antal i AKM Ratio 99% SI Militært arbejde ,43 0,26 0,66 Topledelse i virksomheder, organisationer og offentlig sektor ,86 1,54 2,17 Arbejde på højeste færdighedsniveau ,94 0,81 1,06 Arbejde som forudsætter færdigheder på mellem niveau ,32 1,16 1,47 Kontorarbejde ,83 0,67 1,00 Salgs-, service- og omsorgsarbejde ,89 0,71 1,06 Arb. indenfor landbrug mv. og fisk ,42 0,98 1,97 Håndværkspræget arbejde ,84 0,75 0,92 Operatørarbejde i industri og transport./anlægsarbejde ,22 1,06 1,38 Andet arbejde ,79 0,66 0, Arbejdsrapport

16 I tabel 12 ses, at der er signifikant færre mænd, der ifølge NAK, har militært arbejde, håndværkspræget arbejde eller andet arbejde. I modsætning hertil er der relativt flere, som er topledere, har arbejde der kræver færdigheder på mellemniveau eller som er operatører i industrien, transport og anlægsarbejde. Tabel 13. Antal ansatte kvinder fordelt på overordnede faggrupper sammenlignet med et forventet antal estimeret ud fra NAK 1995 og 99% sikkerhedsinterval (SI). Job:DISCO-88 Antal i NAK Estimeret antal (NAK) Antal i AKM Ratio 99% SI 0 Militært arbejde ,37 0,00 2,72 1 Topledelse-virksomhed, organisation og offentlig sektor ,17 1,55 2,94 2 Arbejde som forudsætter færdigheder på højeste færdighedsniveau ,16 0,99 1,32 3 Arbejde som forudsætter færdigheder på mellem niveau ,14 1,02 1,26 4 Kontorarbejde ,81 0,72 0,90 5 Salgs-, service-og omsorgsarbejde ,97 0,86 1,07 6 Arb. landbrug mv. og fisk ,90 0,75 3,94 7 Håndværkspræget arbejde ,95 0,62 1,38 8 Operatørarb.(ind.) og transport./ anlægsarbejde ,07 0,84 1,30 9 Andet arbejde ,91 0,76 1, Tabel 13 viser, at der blandt kvinderne også er betydeligt flere topledere i NAK end i AKM og lidt flere, som har arbejde, der kræver færdigheder på mellemniveau, medens der er færre som har kontorarbejde. Tabel 14. Sammenligning mellem antal personer i de 2-ciffrede branchekoder 1993 og antal estimeret ud fra NAK Ratio og 99% sikkerhedsgrænser. Branche: DB-93 Antal i AKM Antal i NAK Estimeret antal (NAK) Ratio 99% CI 01 Landbrug, jagt mv ,11 0,83 1,48 02 Skovbrug mv ,53 0,54 3,46 05 Fiskeri mv ,63 0,16 1,65 10 Kulminer, brunkulslejer og tørvegrave ,00 0,00 11,6 11 Udvinding af råolie og naturgas mv ,88 0,49 4,96 12 Brydning af uran- og thoriummalme ,00 0, Råstofudvinding i øvrigt ,00 0,00 0,97 15 Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer ,07 0,88 1,26 16 Tobaksfabrikker ,55 0,03 2,55 17 Tekstilindustri ,52 0,23 0,98 18 Beklædningsindustri ,30 0,76 2,04 19 Læderindustri ,09 0,24 3,13 20 Træindustri ,53 1,01 2,25 21 Papirindustri ,42 0,87 2,23 22 Grafisk industri ,00 0,73 1,32 23 Mineralolieindustri mv ,35 0,98 8,26 Arbejdsrapport 16

17 24 Kemisk industri ,97 0,67 1,36 25 Gummi- og plastindustri ,88 0,57 1,31 26 Sten-, ler- og glasindustri mv ,55 1,12 2,14 27 Fremstilling af metal ,12 1,37 3,19 28 Jern- og metalvareindustri ,88 0,66 1,17 29 Maskinindustri ,26 1,05 1,51 30 Fremstilling af kontormaskiner og edbudstyr ,29 2,28 7,42 31 Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparate ,65 1,14 2,34 32 Fremstilling af telemateriel ,94 0,52 1,53 33 Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure m ,03 0,63 1,58 34 Fremstilling af biler mv ,70 0,92 2,92 35 Fremstilling af andre transportmidler ,39 0,95 2,01 36 Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed ,16 0,85 1,55 37 Genbrug af affaldsprodukter ,05 0,51 9,49 40 El-, gas- og varmeforsyning ,95 0,60 1,46 41 Vandforsyning ,12 0,19 3,59 45 Bygge- og anlægsvirksomhed ,94 0,81 1,11 50 Handel med biler mv., reparation og vedligeholdelse h ,15 0,87 1,46 51 Engros- og agenturhandel undtagen med biler mv ,70 0,58 0,83 52 Detailhandel undtagen med biler mv.; reparationsvirks ,12 0,95 1,29 55 Hotel- og restaurationsvirksomhed ,87 0,64 1,14 60 Landtransport; rørtransport ,95 0,74 1,18 61 Skibsfart ,83 0,53 1,27 62 Lufttransport ,57 0,26 1,06 63 Hjælpevirksomhed i ( transport; rejsebu) ,54 1,16 2,03 64 Post og telekommunikation ,86 0,65 1,12 65 Pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed ,79 0,59 0,98 66 Forsikringsvirksomhed ,10 0,71 1,59 67 Servicevirksomhed i forbindelse med pengeinstitutter, ,43 0,07 1,37 70 Virksomhed i forbindelse med fast ejendom ,93 0,61 1,36 71 Udlejning af biler, maskiner, udstyr mv ,12 0,39 2,50 72 Databehandlingsvirksomhed ,69 1,19 2,35 73 Forskning og udvikling ,51 0,86 2,46 74 Anden forretningsservice ,87 0,71 1,02 75 Offentlig administration, forsvar og socialforsikring ,87 0,75 0,98 80 Undervisning ,08 0,94 1,20 85 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger ,01 0,91 1,08 90 Kloakvæsen, renovationsvæsen, renholdelse mv ,24 0,13 0,43 91 Organisationer og foreninger i.a.n ,03 0,75 1,38 92 Forlystelser, kultur og sport ,18 0,87 1,47 93 Anden servicevirksomhed ,70 0,35 1,22 17 Arbejdsrapport

18 95 Private husholdninger med ansat medhjælp ,62 0,30 9,66 99 Internationale organisationer mv ,68 0,30 26, Beregningerne i dette afsnit viser, at der er betydelige forskelle i klassifikationer i Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte baseret på interviews, og EHR hvor klassifikationerne stammer fra indberetninger fra en række registre og fra arbejdsgivernes klassifikation af deres medarbejdere. Det ser især ud til at de to metoder giver forskellige resultater for personer med administrativ ledelse, hvor NAK har mere end tre gange så stor en andel som EHR 5.4. Overensstemmelse mellem kodningerne i NAK og AKM af DISCO-88 og DB93 i 1995 og 2000 Både i Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og i Den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) er personerne kodet efter DISCO-88 og DB93 klassifikationerne. NAK er kodet på Arbejdsmiljøinstituttet på basis af telefoninterviews, medens EHR koderne stammer fra Arbejdsklassifikationsmodulet. Det er kodet i Danmarks Statistik på grundlag af registerdata eller hos virksomheder og andre, som leverer data til Danmarks Statistik. Der forventes derfor at være en del uoverensstemmelser på grund af de forskellige metoder og forskelle i periodeafgrænsninger. F.eks. vides det, som vist i det tidligere afsnit, at der i NAK er væsentligt flere, der beskæftiger sig med administrativ ledelse, end der er ifølge AKM. Der er i øvrigt lidt færre inden for kontorområder og lidt flere indenfor handel og færre indenfor råstofudvinding, industri, håndværk og transport. I øvrigt er der ikke signifikante forskelle på det faktiske antal personer i EHR og det antal personer, man skulle forvente ud fra NAK. Dermed er dog ikke sagt, at der ikke kan være mange personer, der er placeret anderledes. For at få rede på dette var det nødvendigt at koble de personer, der er med i NAK med de tilsvarende personer i AKM. Metode: Der blev udtrukket et datasæt fra NAK 1995 og 2000, som kun indeholdt cpr-nummer, DISCO-88 og DB93. Disse data overførtes til Danmarks Statistik, som dannede en koblingnøgle ved at kryptere og dermed anonymisere cpr-nummeret. Vi koblede derefter NAK med AKM for de tilsvarende år og etablerer et datasæt, som indeholdt fag- og branchekoderne fra begge kilder. Data blev analyseret på Danmarks Statistiks forskermaskine. Resultater: Tabel 15 viser overensstemmelserne mellem fag- og branchekodningerne i NAK og AKM for 1995 og for Overensstemmelsen er opgjort på cifferniveau, fordi den bliver bedre jo bredere grupperne er. 36% overensstemmelse på de mest detaljerede niveauer i år 2000 åbner mulighed for betydelige forbedringer. Bedre står det til i branchekodningen med 55% på de detaljerede niveauer i år 2000, men også her peger tallene på et stort behov for forbedringer. Det er tidligere vist at branchekodningen er bedre end fagkodningen (2). En nærliggende forklaring er at Danmarks Statistik bruger langt flere ressourcer på branchekodningen end på fagkodningen. Derimod er det vanskeligt at forestille sig, at forskellen skulle ligge i NAK, da det er de samme kodere, som er brugt til begge kodninger. I begge klassifikationer havde koderne hjælp fra et omfattende stikordsregister. Man kunne måske snarere have forventet, at det var sværest at kode DB93 fordi den indeholder langt flere kategorier, og NAK bygger på de interviewedes oplysninge,r om de firmaer de arbejder i. Arbejdsrapport 18

19 Tabel 15. Overensstemmelse i % mellem fag og branchekoder i NAK og i AKM i 1995 og i 2000 blandt personer der er klassificeret i begge datasæt. Niveau DISCO Antal personer 1995 % Antal personer 2000 % 1 ciffer , ,60 2 cifre , ,51 3 cifre , ,42 4 cifre , ,36 DB cifre , ,77 4 cifre , ,61 6 cifre , ,55 Det skal dog bemærkes, at AMI ikke offentliggør resultater på 6-ciffer brancheniveau, men kun branchegrupper på et meget mere aggregeret niveau og dermed også med færre misklassifikationer. Denne analyse kan ikke vise hvilke af de to materialer, der har flest fejl, men uoverensstemmelsen bør inspirere til at se kritisk på begge kodningsprocedurer Overensstemmelse mellem kodningerne i Søfartsregistret og EHR af DISCO-88 og DB93 i 1995 I forbindelse med en undersøgelse af søfarendes indlæggelser har vi set på overensstemmelsen mellem de klassifikationer, der er i Søfartsregistret og EHR. Vi frygtede at der var særlige problemer med denne erhvervsgruppe på grund af, at den er mere mobil end de fleste andre faggrupper. Søfartskohorten er afgrænset til dem, der havde mindst 3 måneders hyre i 1995 svarende til 6 måneders arbejde. I EHR er den tilsvarende afgrænsning vigtigste erhverv i 1995, det vil sige det erhverv der gav den højeste indkomst. På grund af de forskellige afgrænsninger kan man ikke forvente en 100% overensstemmelse. Tabel 16 viser, at 91% af de søfarende er placeret under BAR transport og en gros, medens resten fordeler sig jævnt på de øvrige branchearbejdsmiljøråd. Der er altså ingen tegn på en systematisk misklassifikation. Den tilfældige misklassifikation vil bevirke, at vore risikoestimater vil være nærmere 1 end de burde være, men fejlen er lille. 19 Arbejdsrapport

20 Tabel 16. Søfartskohortens fordeling på branchearbejdsmiljøråd i EHR Branchearbejdsmiljøråd Antal Procent 1 BAR industri BAR bygge og anlæg BAR grafisk BAR transport og en gros BAR handel BAR service og tjenesteydelser Bar fra jord til bord BAR social og sundhed BAR undervisning og forskning BAR Finans / offentlig kontor og administration Bar privat Uoplyst udenfor BAR fordelingen 57 1 I alt Tabel 17 viser, at 78% af de søfarende er placeret under branche 160 transport af gods og 12% er placeret under branche 170 transport af passagerer. Resten fordeler sig jævnt på de øvrige brancher eller er ikke oplyst. Der er altså ingen tegn på en systematisk misklassifikation. Den tilfældige misklassifikation som omfatter op til 10% vil bevirke, at vore risikoestimater vil være nærmere 100 end de burde være, men fejlen er lille. Tabel 17. Søfartskohortens fordeling på branche (BR49+) i EHR Branche Antal Procent 160 Transport af gods Transport af passagerer Uoplyst Alle andre brancher I alt Tabel 18 viser, at 20% af de søfarende er placeret under DISCO-88 kode 3142 skibsførerarbejde, 11% under 314 arbejde i skibs- og luftfart uden nærmere angivelse, 4% under 5122 tilberedning af måltider, 2% under 5123 serveringsarbejde, 3% under 6152 kystfiskeriarbejde og 10% under 8340 skibstransportarbejde. Resten er enten uklassificerede eller fordelt med mindre end 1% på en lang række fag. Der er ingen tegn på en systematisk misklassifikation. Den tilfældige misklassifikation vil bevirke, at vore risikoestimater vil være nærmere 100 end de burde være, og det er vanskeligt at vurdere, hvor stor den er. De grupper der er positivt klassificeret kan bruges til en mere detaljeret undersøgelse af branchen, men DISCO-88 klassifikationen kan ikke stå alene, når det drejer sig om søfarende. Tabel 18. Søfartskohortens fordeling på fag (DISCO-88) DISCO-88 (4 ciffre) Antal Procent 3142 Skibsførerarbejde Arbejde i skibs- og luftfart u.n.a Tilberedning af måltider Serveringsarbejde Kystfiskeriarbejde Håndværkspræget arbejde u.n.a Skibstransportarbejde Alle andre fag Fag ikke oplyst I alt Arbejdsrapport 20

21 Sammenfattende kan det siges, at analysen af de søfarendes klassificering i EHR ikke viser tegn på systematisk misklassifikation. Den tilfældige misklassifikation er acceptabel for branchekodningen, men problematisk for fagklassifikationen af alle søfarende. Delgrupper vil dog kunne analyseres Overensstemmelse mellem variabelværdier indenfor AKM I dette afsnit er gennemført en kontrol af om de personer, der er klassificeret efter DISCO-88 kan genfindes i brancher (DB93), som svarer til DISCO-88 koden. Hvilke DB93 koder der er tilladelige beror på et skøn, men i mange tilfælde er det oplagt. Hvis f.eks. fagkoden (DISCO-88) er 1221 (Ledelse af bedriften inden for landbrug, skovbrug og fiskeri) så skal personen tilhøre branchen (DB93) 01 (Landbrug, jagt mv.), 02 (Skovbrug mv.) eller 05 (Fiskeri mv.). Ud af de 372 DISCO-88-koder var 98 defineret således, at de med sikkerhed kunne associeres med bestemte brancher. Resultatet fra denne kontrol vises i tabel 18. I AKM som helhed havde 78,5% af de undersøgte personer en DB93 kode, som var i overensstemmelse med DISCO-88 koden. Dette resultat kan sammenlignes med modsvarende andel i NAK 1995, som var 90,6%. Tabel 19. Sammenligning mellem antal personer i de 4 ciffrede fagkoder 1993 der burde være i tilladte brancher sammenlignet med personer der er klassificeret i disse brancher og procentvis overensstemmelse. Antal i tilladte % i tilladte Job: DISCO-88 Tilladte brancher (DB-93) Antal brancher brancher 1110 Lovg.arb. og ledelse-off.adm , Ledelse-pol.partiorg , Ledelse-øk.int.org , Ledelse-humanitær.org. 9131, , Bedriftled.-landbr.,skovbr.og fiskeri , Prod. ledelse-håndv. og ind.vrksmh , Prod. ledelse- byg-og anl.sekt , Salgsled.-engr.-og detailhnd.vrksmh , Led.-hotel-og restaurationsvrksmh , Ledelse-vrksmh. i transp. og kom , Led. småvrksmh.-land-,skovbr.og fiske , Ledelse småhåndv.-og ind.vrksmh , Ledelse småvrksmh. I byg-og anl.sekt , Ledelse små engr.-og detailh.vrksmh , Ledelse små hotel-og rest.vrksmh , Ledelse småvirksmh. i transp. og kom , Akademisk arb.-agronomi 01-02, 512, 5155, 731, , Tandlægearbejde 2442, 5146, 731, 7512, , 8511, , , Veterinærarbejde 012, 013, 15, 24, 5123, 5132, 5146, 7310, 7414, , , , ,7 21 Arbejdsrapport

22 2224 Farmaceutarbejde 244, , , 731, , , Undervisning på universitet o.a , Undervisn. -gym.,erhv.skoler 802, 804 m.v , Undervisning -folkeskoler o.l , Dommerarbejde , Akadm. arbejde inden for religion 8511, , Adm. af lovg. i off.sektor , Maskin betj. radio-og TV-uds. og 60, 61, 632, 634, 642, 731, 752, mobiltlf , Tekn.arb. skibe (mekanik og el instal.) 61, , Skibsførerarbejde 61, , Flypilotarbejde , Flyvelederarbejde ol. 62, , Flymaskinist arbejde , Teknikerarb.-landbr.og skovbr , 5121, 5122, , Rådgivningsarb i landbr.og skovbr , 5121, 5122, , , Ass.arb./rådg.-kost på hospitaler 85 ol , Optikerarbejde 334, , 5248, , Assistentarb.-tandpleje , 8511, 8513, , Fysioterapi, kiropraktik m.v , 85, , Assistentarb. hos dyrlæge 012, 013, 24, 731, , Assistentarb. i farmaci 244, 5146, 5231, 8511, , Skoleunderv.-børn under skolealder , Pæd.arb.- børn under skolealder , , , , , , Handicapomsorgsarbejde , 85, , Arb. m. køb, salg, leje-fast ejendom 4521, 6512, 6522, 70, , Arbejde vedr. rejsetilrettelæggelse , Jobformidlingsarbejde 745, , Toldarbejde m. publikumsbetjening 7511, , Toldarbejde m. adm. Funktioner 7511, , Arb. m. tildeling af off. ydelser 7512, 753, 8511, 8514, , Andet adm. arb. -off.ydlsr/afgiftr , , , , Politimæssigt undersøgelsesarb. 746, , Socialt vejlednings- og 7512, , 753, 85 omsorgsarb , Sportsudøvelse og 80, 926, 9272, 9304 trænervrksmh , Arbejde i.f.m. religion , Bookmaker-og croupierarbejde mv , , Rejsebureauarbejde 60-63, , Betjn.-passagr. og besætn., ej eksp.arb. 6023, 61, ,9 Arbejdsrapport 22

23 5112 Kontrol-og inf.virksmhd. under 601, 6021, 6023, 61, 62, 632, 633 rejser , Turist-og rejselederarbejde 601, 6021, 6023, 61, 62, , Børnepasn.-private hjem , , , Plejearbejde-institutioner 8511, , Omsorgsarbejde-private hjem , , , , , Personpleje 5145, 85, 926, 9302, 9304, 9305, , Bedemandsarbejde , Politiarbejde , Overvågningsarbejde i fængsler 7523, , Landbr.arbejde-markafgrøder 01, , Arbejde m. husdyr (ej fjerkræ) 01, , Arbejde m. fjerkræ 01, , Arbejde m. markafgr. og husdyr 01, 512, , Skovarbejde , Arbejde-opdræt fisk, østers o.l , Kystfiskeriarbejde 05, , Havfiskeriarbejde 05, , Jagtarbejde 01, , Minearbejde 10,12,13, , Arb. m. miner, fyrværkeri m.v , , Stenhuggerarbejde 141, 142, 267, , , Flymekaniker-og flymontørarb. 353, 5114, , Musikinstr. bygn. og stemn. 363, 365, , , Juvelér-,guld-og sølvsmedearbejde 2741, 2851, 2861, 335, , , 5152, , , Glasblæserarbejde 261, , Arbejde m. tobaksvareprod. 16, 5125, , Garveriarbejde , , 183, 191, 5116, , Mineanlægsarbejde , Boreanlægsarb.,olie,gas m.v , 4521, , , Stålværksarbejde , Operatørarb.-træprocesanlæg 20, 361, 3662, , Operatørarb.- papirmasseprocesanlæg , Operatørarb.-papirfremst.anlæg , Arbejde m. benzin-og 111, 1542, 231, 232, 2411, 402 naturgasraff , Opr.arb.-forbrændn.-og 40, 41, vandforsyn. anl , Betj. af mask. -medic.-, sæbe- 244, 245, 2463 ol. ind , Betj. af mask. -ammunition- og 2461 krudtprod , Betj. af mask. -træind., ej slvst. 20, , 361, 3662, 4542, opst , Betjening af trykkerimaskiner. 212, , , , , 2215, , Betjening af bogbinderimaskiner , 22, ,3 23 Arbejdsrapport

24 8253 Betjening af 21, 222 papirbearbejdn.maskiner , Betj. af mask. -garnforberedning 17 og spinder , Betjening af væve-og strikkemaskiner , Betjening af maskiner til efterbehandling , Betj. af mask.-garvning og , , 183, 191 pelsberedning , Betjening af maskinerskoproduktion , Betj. af andre mask.-tekstil mv ind , Betj. af mask. -slagteri-og fiskeindustri 151,152, 5132, , 5139, 5211, 5212, 5222, , Betj. af maskiner -mejerier , Betj. af maskiner -møllerier , , Betj. af mask. -bageri-og sukkervareprod , Betj. af mask. -frugt-og grøntkonservesprod , Betj. af maskiner -sukkerprod , Betj. af mask. -te,kaffe og kakaoprod. 158, , Betj. af maskiner - drikkevareprod. 159, , Betj. af maskiner -tobaksindustri , Loko-og elektroførerarbejde 352, 4521, 601, , Rangering og styring af togtrafik 601, 602, , Skibstransportarbejde 351, 4521, 61, , Renovation, ej chaufører 5157, , Gadefejning, snerydning ol , Medhjælp v. skovbrug , Medhj. fiskeri(på land)og jagt ol. 01, 02, , ,5 En væsentlig ændring fra den gamle fagkode til DISCO er, at uddannelseskravene i jobbet er lagt til grund for hovedopdelingen. Hvor man tidligere skelnede mellem faglærte og ikke faglærte arbejdere inddeler man nu efter hvilket færdighedsniveau faget kræver. Vi må forvente, at ikke faglærte nu placeres på færdighedsniveau 1 og faglærte på niveau 2. Man må også forvente, at højere funktionærer i stor udstrækning er placeret på færdighedsniveau 4, men nogen klar afgrænsning kan ikke ventes. Tabellerne 19 og 20 viser overensstemmelserne for henholdsvis mænd og kvinder. Arbejdsrapport 24