Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005
|
|
- Sten Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe?
2 Stabil udvikling i det kemiske arbejdsmiljø Pjecen beskriver det kemiske arbejdsmiljø i Danmark og viser, at udviklingen har været stabil fra 2000 til 2005 færre er dog udsat for dampe fra opløsningsmidler. Hver dag bliver en del lønmodtagere og selvstændige udsat for kemiske påvirkninger i deres arbejde for eksempel har hver femte våde hænder i arbejdet. Pjecen viser, hvilke grupper på arbejdsmarkedet der angiver at være udsat for kemiske påvirkninger, som kroppen kan optage. Der findes mange forskellige former for kemiske påvirkninger. Pjecen sætter fokus på fem, nemlig hudkontakt med rengøringsmidler, våde eller fugtige hænder i arbejdet, arbejde med faremærkede stoffer, dampe fra opløsningsmidler, som man kan indånde, og arbejde med handsker af gummi eller plast. Pjecen giver blandt andet svar på følgende: - Hvordan har det kemiske arbejdsmiljø i Danmark udviklet sig fra ? - Hvilke job og brancher er særligt udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd og kvinder er? - Er nogle aldersgrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker og tal om udviklingen. Her kan man også finde tallene bag figurer og tabeller i denne pjece. Færre indånder dampe fra opløsningsmidler Kun på et af de fire målte områder er der sket en ændring i udviklingen fra 2000 til Tallene viser, at andelen af lønmodtagere og selvstændige, der angiver at indånde dampe fra opløsningsmidler i deres arbejde, er faldende - ændringen er dog kun marginal statistisk sikker (p=0,049). På de tre øvrige områder, som er blevet målt, er tallene uændrede fra Det gælder arbejde med våde eller fugtige hænder, arbejde hvor der bruges handsker og arbejde med rengøringsmidler. UDVIKLINGEN I KEMISKE PÅVIRKNINGER FRA % Våde/fugtige hænder Beskyttelseshandsker Opløsningsmiddeldampe Rengøringsmidler Figur 1: De røde søjler angiver at udviklingen fra 2000 til 2005 er statistisk signifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtagere og selvstændige i alderen år, dog kun telefoninterviewede. Øvrige tal i pjecen er også baseret på spørgeskemaer. Det kan give afvigelser fra 2005-resultaterne. Se tallene bag figuren på UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: 2 Hudkontakt med rengøringsmidler: Sp: Er du udsat for hudkontakt med rengøringsmidler og/eller desinfektionsmidler? : Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Våde eller fugtige hænder: Sp: I hvor stor en del af din arbejdstid har du våde eller fugtige hænder? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Hudkontakt med plast- eller gummihandsker: Sp: Er du udsat for hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Opløsningsmiddeldampe: Sp: Er du udsat for opløsningsmiddeldampe? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden. Faremærkede stoffer: Sp: Arbejder du på dit arbejde med faremærkede stoffer? Sv: Ja, mindst 1/4 af tiden.
3 Unge mest udsat Undersøgelsen viser, at unge angiver at være mere udsat for kemiske påvirkninger end ældre lønmodtagere og selvstændige. Det gælder både for mænd og kvinder. Den ekstra belastning af unge er markant på flere områder: - Der er flest unge, der har et arbejde, hvor de får våde eller fugtige hænder. Det samme gælder arbejde, hvor man bruger gummieller plasthandsker. - Direkte hudkontakt med rengøringsmidler forekommer hyppigst hos de yngste kvinder, mens der er en markant større andel af de yngste mænd, som arbejder med faremærkede stoffer. KEMISKE PÅVIRKNINGER EFTER ALDER, 2005 (procent) Rengøringsmidler, hudkontakt Våde eller fugtige hænder Plast/gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Faremærkede stoffer MÆND år KVINDER år Tabel 1: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. Alle resultater viser, at der er en statistisk sikker sammenhæng mellem alder og arbejdsmiljøpåvirkningen. Få forskelle for mænd og kvinder Der er stor forskel på, hvilke former for kemiske påvirkninger kvinder og mænd typisk bliver udsat for. Mange kvinder har job, hvor de har direkte kontakt med rengøringsmidler. Her sker den kemiske påvirkning fra skadelige stoffer derfor primært gennem huden. Der er samtidig ofte tale om arbejdsfunktioner, hvor man har våde hænder, og mange kvinder må også bruge plast- eller gummihandsker, mens de arbejder. Derimod arbejder mænd i højere grad med stoffer, der er faremærkede, og de er mere udsat for dampe fra opløsningsmidler. KEMISKE PÅVIRKNINGER EFTER KØN, 2005 (procent) Mænd Kvinder Figur 2: Lønmodtagere og selvstændige i alderen år. % Se tallene bag figuren på /kemisk/koenalder 10 0 Rengøringsmidler, hudkontakt Våde eller fugtige hænder Plast/gummihandsker, hudkontakt Opløsningsmiddeldampe Faremærkede stoffer ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøgelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø. Undersøgelsen gennemføres hvert femte år og gør det muligt at opgøre udviklingen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder og køn og at følge udviklingen over tid. Læs mere om NAK på 3
4 Våde hænder i arbejdet inden for social- og sundhedsområdet Figurerne på disse sider viser, i hvilke brancher og jobgrupper lønmodtagere og selvstændige rapporterer om våde eller fugtige hænder i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Samlet set er hver femte udsat for arbejde med våde eller fugtige hænder. Brancherne social og sundhed, service samt jordbrug og fødevarefremstilling ligger betydeligt over gennemsnittet (se figuren nedenfor). Personer ansat på social- og sundhedsområdet og i servicebranchen er også udsat for arbejde, hvor man har hudkontakt med rengøringsmidler og handsker. Frisører og personale i sundhedssektoren har vådt arbejde Ansatte, der giver pleje, omsorg og behandling i sundhedssektoren, angiver oftere, at de er udsat for såvel arbejde med våde hænder som for hudkontakt med rengøringsmidler og handsker sammenlignet med andre job (se figuren til højre). Også frisører og personer, der arbejder med fødevarer rapporterer om våde hænder i arbejdet. På findes der data bag figurerne og om øvrige kemiske påvirkninger: hudkontakt med rengøringsmidler samt brug af handsker. BRANCHE: VÅDE ELLER FUGTIGE HÆNDER Under gennemsnittet Over gennemsnittet Social og sundhed Service og tjenesteydelser Jord til bord Bygge og anlæg Industri Handel Transport og engros Undervisning og forskning Grafisk Privat kontor og administration Finans, offentlig kontor og administration GENNEMSNIT = 21 g % Figur 3: Andel af lønmodtagere i alderen år, der rapporterer om arbejde med våde eller fugtige hænder efter branche, SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen angiver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 g Her er gennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den blå bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Ligger bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårligere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 4
5 JOB: VÅDE ELLER FUGTIGE HÆNDER Under gennemsnittet Over gennemsnittet Frisører Køkkenmedhjælpere og økonomaer Rengøringsassistenter Plejepersonale, plejehjem Plejepersonale, hjemmepleje Plejepersonale, hospital Bygningsarbejdere, faglærte Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Slagteriarbejdere Sygeplejersker Dagplejere Serveringspersonale Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Omsorgsmedhjælpere Laboranter Skovarbejdere Landbrugsarbejdere Landbrugere Pædagogmedhjælpere Bygningsarbejdere, ufaglærte Lærlinge og elever, service, kontor mv. Selvstændige, byggeri Maskinarbejdere Blikkenslagere Pædagoger, daginstitution Mekanikere Metalarbejdere, ufaglærte Pædagoger, døgninstitution Fysio- og ergoterapeuter Arbejdsledere Pakkere og tapperiarbejdere Betonelementfabriksarbejdere Reddere Læger og tandlæger Ejendomsfunktionærer Brandfolk Tømrere og snedkere Selvstændige, service Lastbilchauffører Selvstændige, industri Teknikere og konstruktører Akademikere, naturvidenskab Butiksindehavere Ekspedienter Lager- og havnearbejdere Buschauffører Postbude Elektrikere Lægesekretærer Butiksledere Andre lærere Lagerekspedienter Mediefolk Taxichauffører Kontorassistenter, privatansatte Syersker Folkeskolelærere Kontorassistenter, offentligt ansatte Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Edb-folk Chefer, privatansatte Politifolk og fængselspersonale Socialrådgivere Sælgere Bibliotekarer og museumsfolk Ingeniører og arkitekter Bankassistenter Bogholdere og revisorer Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Gymnasielærere GENNEMSNIT = 21 g % Figur 4: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der rapporterer om arbejde med våde eller fugtige hænder efter job,
6 Faglærte bygningsarbejdere er mest udsatte for at indånde dampe fra opløsningsmidler Figurerne på disse sider viser, hvilke brancher og jobgrupper der angiver at blive udsat for dampe fra opløsningsmidler i mindst en fjerdedel af arbejdstiden. Byggeriet skiller sig ud som den branche, hvor flest er udsat, men også brancherne industri og service befinder sig over det i øvrigt lave gennemsnit (se figuren nedenfor). Faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe i byggeriet Faglærte bygningsarbejdere skiller sig markant ud som den jobgruppe, hvor flest personer rapporterer om arbejde med faremærkede stoffer eller dampe fra opløsningsmidler (se figur til højre). Men mange andre jobgrupper inden for byggeriet står også højt på listen for eksempel bygningsarbejdere, blikkenslagere og selvstændige. Det samme er tilfældet for job inden for industri og håndværk for eksempel metalarbejdere, mekanikere og maskinarbejdere. Laboranter er ikke overraskende også en jobgruppe, hvor mange arbejder med faremærkede stoffer. På findes der data bag figurerne og om øvrige kemiske påvirkninger: arbejde med faremærkede stoffer. BRANCHE: OPLØSNINGSMIDDELDAMPE Under gennemsnittet Bygge og anlæg Industri Service og tjenesteydelser Grafisk Jord til bord Undervisning og forskning Handel Social og sundhed Transport og engros Privat kontor og administration Finans/offentlig kontor og administration Over gennemsnittet GENNEMSNIT = 4 0 g % Figur 5: Andel af lønmodtagere i alderen år, der angiver at være udsat for opløsningsmiddeldampe efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 bygger på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøgelsen er blevet gennemført i 1990, 1995, 2000 og Et repræsentativt udvalg på mere end lønmodtagere og 600 selvstændige erhvervsdrivende i alderen år har deltaget i undersøgelsen i Undersøgelsen er i 2005 suppleret med interviews med godt lønmodtagere i mindre brancher og job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. og i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøgelsen er gennemført på 6
7 JOB: OPLØSNINGSMIDDELDAMPE Under gennemsnittet Over gennemsnittet Bygningsarbejdere, faglærte Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Metalarbejdere, ufaglærte Bygningsarbejdere, ufaglærte Mekanikere Blikkenslagere Maskinarbejdere Laboranter Selvstændige, byggeri Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Rengøringsassistenter Selvstændige, industri Tømrere og snedkere Elektrikere Arbejdsledere Pakkere og tapperiarbejdere Butiksindehavere Selvstændige, service Akademikere, naturvidenskab Plejepersonale, hospital Køkkenmedhjælpere og økonomaer Landbrugsarbejdere Teknikere og konstruktører Lærlinge og elever, service, kontor mv. Lager- og havnearbejdere Lastbilchauffører Ejendomsfunktionærer Sygeplejersker Postbude Plejepersonale, plejehjem Læger og tandlæger Ekspedienter Andre lærere Pædagoger, daginstitution Sælgere Folkeskolelærere Akademikere, samfundsvidenskab og humaniora Pædagoger, døgninstitution Kontorassistenter, privatansatte Slagteriarbejdere Landbrugere Politifolk og fængselspersonale Serveringspersonale Butiksledere Lagerekspedienter Bankassistenter Bogholdere og revisorer Lægesekretærer Kontorassistenter, offentligt ansatte Fuldmægtige, offentligt ansatte Chefer, offentligt ansatte Chefer, privatansatte Dagplejere Pædagogmedhjælpere Socialrådgivere Fysio- og ergoterapeuter Omsorgsmedhjælpere Plejepersonale, hjemmepleje Bibliotekarer og museumsfolk Mediefolk Gymnasielærere Edb-folk Ingeniører og arkitekter GENNEMSNIT = 4 0 g % Figur 6: Andel af lønmodtagere og selvstændige i alderen år, der angiver at være udsat for opløsningsmiddeldampe efter job,
8 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Kemisk arbejdsmiljø Tekst: Hermann Burr, Ebbe Villadsen og Mari-Ann Flyvholm, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Pjecen er en del af undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 og sætter fokus på, hvem der er udsat for kemiske påvirkninger, blandt andet hudkontakt med rengøringsmidler og arbejde med faremærkede stoffer og dampe fra opløsningsmidler. I pjecen er følgende konklusioner fundet: - Udvikling fra 2000 til 2005: Færre er udsatte for opløsningsmiddeldampe. - Job, 2005: Mange blandt rengøringsassistenter, køkken- og plejepersonale, frisører og bygningsarbejdere angiver at være udsat for arbejde med våde eller fugtige hænder. Rapport og pjecer i forbindelse med undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax ami@ami.dk
Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
Læs mereFYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,
Læs merePSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm
Læs mereFysiske krav, løft og arbejdsstillinger
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner
Læs mereHUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
Læs mereArbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005
Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne
Læs mereStatus over arbejdsmiljøet i 2005
Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I
Læs mereStress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper
NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter
Læs mereBEVÆGEAPPARAT- BESVÆR
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen
Læs mereIntelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.
Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt
Læs mereArbejdsmiljø i Danmark 2000
Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin
Læs mereARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,
Læs mereLIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr
Læs mereFormidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø
Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned
Læs mereArbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob
Læs mereHØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,
Læs mereSøren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013
Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden
Læs mereBranche-, job- og størrelsesgrupper i data
Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet
Læs mereFORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000
FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord
Læs mereJobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik
Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der
Læs mereKØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED
KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ
Læs mereARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereHvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger?
Hvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger? 31. januar 2019: Gå hjem-møde om arbejdsbetinget eksem Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, NFA Plan:
Læs mere6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.
Læs mereTEMA: DANSKERNES. Ugebrevet MANDAG Morgen
TEMA: DANSKERNES Ny rapport: Dansk arbejdsmiljø står i stampe Det danske arbejdsmiljø er samlet set ikke blevet bedre siden - Antallet af arbejdsulykker og lønmodtagere med en lægeligt anerkendt sygdom
Læs mereJob og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010
Job og prestige Ugebrevet A4 har bedt 2.155 danskere om at vurdere prestigen for 99 forskellige stillinger. Helt i bund ligger arbejdsløse, men undervisere og faglærte tillægges heller ikke høj prestige.
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereWorkshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,
Læs mereArbejdslivsbalance som vidensarbejder
Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed
Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle
Læs mereTroværdighedsanalysen 2012
Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereKonflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur
Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2001. Indbetalinger
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereIndikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer
Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for
Læs mereTroværdighedsanalysen 2013
Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereAktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Fyns område Status dec Arbejdsmarkedskontor Syd
Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftn i kommunerne i s område Status dec 2017 Aktuel status på mangel er uændret i men forskelle i brancher i rekrutteringssituationen, fordelt på erhvervsgrupper
Læs mereVådt arbejde og hudproblemer
Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.
Læs mereA-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008
A-kasse Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2008 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2008. Indbetalinger af efterlønsbidraget
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2006. Indbetalinger af efterlønsbidraget er
Læs mereArbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.
Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men
Læs mereINDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...
INDHOLD Nr. 11. 2. maj 1998 Side Eventuel henvendelse tlf.:. 33 66 28 39 Arbejdsløsheden i 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsløsheden i 1997 Ledighedsprocenten i var i 1997 11,9 mod
Læs mereNOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)
NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereSorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning
Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning 3a 1 Arkitekter Staten Mand Gruppe 1 45 18,23 19,83 3a 1 Arkitekter Staten Kvinde Gruppe
Læs mereRekrutteringssurvey Rapport, februar 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN SEPTEMBER 2018 TIL FEBRUAR 2019
Rekrutteringssurvey Rapport, februar 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN SEPTEMBER 2018 TIL FEBRUAR 2019 Indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Rekrutteringssituationen på landsplan RAR Hovedstaden RAR Sjælland RAR
Læs mereRekrutteringssurvey Rapport, februar 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN SEPTEMBER 2018 TIL FEBRUAR 2019
Rekrutteringssurvey Rapport, februar 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN SEPTEMBER 2018 TIL FEBRUAR 2019 Indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Rekrutteringssituationen på landsplan RAR Hovedstaden RAR Sjælland RAR
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2002 I løbet af
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer
Læs mereRekrutteringssurvey Rapport, juni 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN JANUAR TIL OG MED JUNI 2019
Rekrutteringssurvey Rapport, juni 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN JANUAR TIL OG MED JUNI 2019 Indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Rekrutteringssituationen på landsplan RAR Hovedstaden RAR Sjælland RAR Fyn
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2009
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2009 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2009. Undersøgelsen
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens
Læs mereAktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Fyns område Status August Arbejdsmarkedskontor Syd
Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i s område Status August 2016 Aktuel status på mangel er uændret i men forskelle i brancher i rekrutteringssituationen fordelt
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereArbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995
Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som
Læs mereNYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé
NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal
Læs mereStøj i skoler og daginstitutioner. Søren Peter Lund Fredericia,
Støj i skoler og daginstitutioner Søren Peter Lund e-mail: spl@nrcwe.dk Fredericia, 11.03.2009 Hvad er støj? Næsten al kraftig lyd er både høreskadende og generende Jo kraftigere lyd, jo mere indlysende
Læs mere0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?
"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//.
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004. Indbetalinger
Læs mereTopskat betales ikke af almindelige lønmodtagere
Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 1 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger
Læs mereBrug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde
Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:
Læs mere0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.///
"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.///
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereLøn i offentlig og privat sektor 21 november 2007
Løn i offentlig og privat 21 november 2007 Lønsammenligninger mellem er Offentligt ansatte tjener ikke mindre end privatansatte De lavestlønnede i den private tjener mindre end de lavestlønnede i den offentlige
Læs mereAktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status dec Arbejdsmarkedskontor Syd
Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftn i kommunerne i s område Status dec 2017 Aktuel status på mangel er stigende i men forskelle i brancher i rekrutteringssituationen, fordelt på erhvervsgrupper
Læs mereArbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen
Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige
Læs mereArbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater
Læs mereGrænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv
Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker
Læs mereRekrutteringssurvey Kvartalsrapport, 4. kvartal 2018 DATA INDSAMLET I 3. OG 4. KVARTAL 2018
Rekrutteringssurvey Kvartalsrapport, DATA INDSAMLET I 3. OG 4. KVARTAL 2018 Indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Rekrutteringssituationen på landsplan RAR Hovedstaden RAR Sjælland RAR Fyn RAR Sydjylland RAR
Læs mereARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................
Læs mereByggeriet uddanner også til andre brancher
Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at
Læs mereMedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007
Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2007 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2007. Indbetalinger af efterlønsbidraget er
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs mereREKRUTTERING I NORDJYLLAND
REKRUTTERING I NORDJYLLAND Rekrutteringssituationen i Nordjylland i foråret 2009 REKRUTTERING I NORDJYLLAND Forår 2009 SAMMENFATNING Det er blevet lettere at rekruttere medarbejdere i Nordjylland. Virksomhederne
Læs mereAnsatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne
Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede
Læs mereTopskat betales oftest af lønmodtagere med bijob
betales oftest af lønmodtagere med bijob Antallet af topskattebetalere er blevet kraftigt reduceret i de senere år. I dag er det ½ mio. personer, der betaler topskat, mod 1 mio. personer i 2008, da tallet
Læs mereAntal personer med efterlønsbevisdato i 2. halvår 2002 fordelt på a-kasser og køn I alt
Antal personer med efterlønsbevisdato i 2. halvår 2002 fordelt på a-kasser og køn I alt 9.254 7.264 16.518 RestaurationsBranchen 11 39 50 Træ, Industri og Byg 248 29 277 Erhvervssproglig. 33 33 Socialpædagogerne
Læs mereARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Maj ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL x Den samlede ledighed stiger fortsat i forhold til samme periode sidste år. x Der var i marts en stigning
Læs mereOmkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning
Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27
Læs mereHvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?
Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:
Læs mereOndt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led
Læs mereARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995
Nr. 6.07 Decemberr 1995 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 3. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som
Læs mereAktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status august Arbejdsmarkedskontor Syd
Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status august 2016 Aktuel status på mangel er uændret i RAR Sydjylland men forskelle i brancher i rekrutteringssituationen
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereTusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet
Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mere