Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold college Odense

Transkript

1 Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle og Kold college Odense 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 KORT INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN OG DE TO UDDANNELSESSTEDER... 4 RELEVANTE LOVE OG BEKENDTGØRELSER... 5 UDDANNELSENS FORMÅL... 5 UDDANNELSENS OPBYGNING... 5 ECTS POINT... 6 STUDIERETNINGERNES KERNEOMRÅDER OG UDDANNELSESELEMENTER... 8 PRØVESTRUKTUR... 9 OBLIGATORISK DEL, FÆLLES 1. SEMESTER KERNEOMRÅDER Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig basisviden STUDIERETNING INDEN FOR ERNÆRINGSTEKNOLOGI KERNEOMRÅDE: MAD- OG MÅLTIDSPRODUKTION KERNEOMRÅDE: FØDEVARESIKKERHED, KVALITETS- OG MILJØSTYRING KERNEOMRÅDE: ERNÆRING OG SUNDHED KERNEOMRÅDE: LEDELSE, ADMINISTRATION OG ØKONOMI PRAKTIK OBLIGATORISKE ELEMENTER Mad- og måltidsproduktion Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Ernæring og sundhed Ledelse, administration og økonomi VALGFRI UDDANNELSESELEMENT STUDIERETNING INDEN FOR FØDEVARETEKNOLOGI KERNEOMRÅDE: FØDEVAREPRODUKTION KERNEOMRÅDE: FØDEVARESIKKERHED OG KVALITET KERNEOMRÅDE: PRODUKTUDVIKLING PRAKTIK OBLIGATORISKE ELEMENTER Fødevareproduktion Fødevarekvalitet Fødevaresikkerhed Produktudvikling, ernæring og sundhed Virksomhedsforhold VALGFRI UDDANNELSESELEMENT Procesopskalering STUDIERETNING INDEN FOR MEJERITEKNOLOGI KERNEOMRÅDE: MÆLK OG ANDRE RÅVARER KERNEOMRÅDE: PRODUKTTEKNOLOGI OG PRODUKTION KERNEOMRÅDE: MEJERIPROCESANLÆG, MILJØ- OG BYGNINGSTEKNIK KERNEOMRÅDE: ØKONOMI OG LEDELSE PRAKTIK OBLIGATORISKE ELEMENTER

3 Mælkekemi og mejeribakteriologi Råvarekvalitet Mælk og andre råvarer Produktteknologi og produktion Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Økonomi og ledelse VALGFRI UDDANNELSESELEMENTER Projektstyring Kvalitets- og miljøstyring STUDIERETNING INDEN FOR PROCESTEKNOLOGI KERNEOMRÅDE: PROCESTEKNISKE ENHEDSOPERATIONER KERNEOMRÅDE: MÅLING, STYRING OG REGULERING I PROCESANLÆG KERNEOMRÅDE: KEMISKE OG BIOTEKNOLOGISKE PRODUKTIONSPROCESSER KERNEOMRÅDE: KVALITETSSIKRING I PROCES OG MEDICINALINDUSTRIEN PRAKTIK OBLIGATORISKE ELEMENTER Procesteknik Procesoptimering Produktudvikling Styring og regulering af processer Produktfremstilling Virksomhedsforhold Virksomhedsforhold VALGFRIT UDDANNELSESELEMENT AFSLUTTENDE EKSAMENSPROJEKT FORMÅL INDHOLD MÅL EVALUERING BEDØMMELSE BESTÅELSESKRAV EKSAMENSTERMINER UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER STUDIEAKTIVITET MERIT, ORLOV OG SKOLESKIFT PRAKTIK UDLAND DISPENSATION IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION

4 Indledning Kort introduktion til uddannelsen og de to uddannelsessteder Inden for fødevare- og procesområdet sker der til stadighed en teknologisk udvikling. Det stiller krav om kvalificerede medarbejdere, som kan kombinere grundlæggende viden og virksomhedsrelevante arbejdsopgaver. Samtidig er de overordnede undervisnings- og uddannelsespolitiske tendenser gået i retning af, at flere skal have en videregående uddannelse. Derfor er erhvervsakademiuddannelser en væsentlig brik i det samlede uddannelsesbillede. Procesteknologuddannelsen er en kort videregående uddannelse. Inden for uddannelsen er der 4 studieretninger: ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi, som alle udbydes af Erhvervsakademi Lillebælt. Denne studieordning gælder for procesteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Lillebælt på de to uddannelsessteder: Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Strandgade Vejle og Kold college Landsbrugsvej Odense S 4

5 Relevante love og bekendtgørelser Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: LOV nr 207 af 31/03/2008: Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 915 af 25/09/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) BEK nr 106 af 09/02/2009: Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse) BEK nr 766 af 26/06/2007: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) BEK nr 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Uddannelsens formål Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter indenfor ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesområdet. Uddannelsens opbygning Uddannelsen består af et fælles første semester, hvorefter den studerende vælger et studieretning. Uddannelsen er en 2-årig uddannelse, hvor et semester er et halvt år. Nedenstående illustration viser opbygningen af procesteknologuddannelsen, og på hvilke uddannelsessteder de enkelte studieretninger er. 5

6 Studieretning: Ernæringsteknolog (Syddansk Erhvervsskole, Vejle) Det fælles 1. semester (Syddansk Erhvervsskole, Vejle og Kold college) Studieretning: Fødevareteknolog (Syddansk Erhvervsskole, Vejle og Kold college) Studieretning: Mejeriteknolog (Kold college) Studieretning: Procesteknolog (Syddansk Erhvervsskole, Vejle og Kold college) ECTS point Den 2-årige procesteknologuddannelse er en fuldtidsuddannelse, og er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. ECTS er en forkortelse af European Credit Transfer and Accumulation System. Nedenunder ses overordnet hvorledes uddannelsen er opdelt og hvornår eksamen foregår. 1. semester 30 point Obligatoriske uddannelseselementer 2. semester 30 point Obligatoriske uddannelseselementer Afslutning 2. semester Prøve 1 3. semester 30 point Afslutning 3. semester Prøve 2 4. semester 5 point Obligatoriske og valgfri uddannelseselementer 4. semester 15 point Praktik Afslutning praktik Prøve 3 i praktikopholdet 4. semester 10 point Afsluttende eksamensprojekt Afslutning 4. semester Prøve 4 i afsluttende eksamensprojekt 6

7 Opbygningen af uddannelsen tager udgangspunkt i kerneområder hvortil der er knyttet obligatoriske uddannelseselementer, der ud over er der valgfri uddannelseselementer, praktik og det afsluttende projekt. De nedenfor nævnte obligatoriske uddannelseselementer er alle at betragte som temaområder. Det enkelte uddannelsessted udmønter disse uddannelseselementer i konkrete uddannelsesforløb som f.eks. fag, projekter, kurser, moduler og lignende. 7

8 Studieretningernes kerneområder og uddannelseselementer Fælles 1. semester Kerneområder Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig basisviden Studieretning: Ernæringsteknolog Kerneområder Mad- og måltidsproduktion Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Ernæring og sundhed Ledelse, administration og økonomi Studieretning: Fødevareteknolog Kerneområder Fødevareproduktion Fødevaresikkerhed og kvalitet Produktudvikling Studieretning: Mejeriteknolog Kerneområder Mælk og andre råvarer Produktteknologi og produktion Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Økonomi og ledelse Studieretning: Procesteknolog Kerneområder Procestekniske enhedsoperationer Måling, styring og regulering i procesanlæg Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien Obligatoriske uddannelseselementer Samarbejde og kommunikation (15 point) Naturvidenskabelig basisviden (15 point) Obligatoriske uddannelseselementer Mad- og måltidsproduktion (10 point) Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring (10 point) Ernæring og sundhed (10 point) Ledelse, administration og økonomi (25 point) Obligatoriske uddannelseselementer Fødevareproduktion (15 point) Fødevarekvalitet (10 point) Fødevaresikkerhed (10 point) Produktudvikling, ernæring og sundhed (15 point) Virksomhedsforhold (5 point) Obligatoriske uddannelseselementer Mælkekemi og mejeribakteriologi(10 point) Råvarekvalitet (10 point) Produktteknologi og produktion (15 point) Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik (10 point) Økonomi og ledelse (10 point) Obligatoriske uddannelseselementer Procesteknik (10 point) Procesoptimering (10 point) Produktudvikling (5 point) Styring og regulering af processer (10 point) Produktfremstilling (15 point) Virksomhedsforhold (5 point) 8

9 Prøvestruktur Der er på uddannelsen 4 prøver, som alle skal bestås med mindst karakteren 2 eller med karakteren bestået. Prøve 1 Tidspunkt Eksamensform Bedømmelsesform Censur Ved afslutning Mundtlig eksamen 7-trinsskalaen Ekstern censor af med udgangspunkt 30 min. eksamen 2. semester i 1-års rap- porter og journaler. Prøve 2 Ved afslutning af 3. semester Kursusarbejde. Mundtlig eksamen i det gennemførte praktiske arbejde og den udarbejdede rapport. Alle kerneområder fra studieretningen kan indgå. 7-trinsskalaen 30 min. eksamen Ekstern censor Prøve 3 Efter praktikken på 4. semester Samtale med vejleder med udgangspunkt i praktikjournal. Bestået/ikke bestået Intern censor Prøve 4 Ved afslutning af 4. semester Eksamensprojekt der består af et projekt og en mundtlig del. 7-trinsskalaen 30 min. eksamen Ekstern censor 9

10 Obligatorisk del, fælles 1. Semester Generelle betragtninger Nedenstående kerneområder er det samme som obligatoriske elementer på 1. semester. Kerneområder Navn: ECTS-omfang: 15 Læringsmål: Viden Den studerende : Færdigheder Den studerende kan: Kompetence Den studerende kan: Samarbejde og kommunikation samarbejdsrelationer og gruppeorganisation informationssøgning rapportering og fremlæggelsestekniker forskellige IT-værktøjer indgå i samarbejdsrelationer udvælge og gennemføre relevant informationssøgning anvende dansk og fremmedsproget materiale anvende relevante IT-værktøjer f.eks. tekstbehandling og regneark dokumentere forsøgs-, analyse- og produktionsarbejde forholde sig til målingers og resultaters validitet deltage i planlægning af enkle forløb i forbindelse med produktion, forsøg og projekter. bidrage til konfliktløsning formidle faglig viden og resultater til forskellige målgrupper Samarbejde IT Kommunikation Dokumentation og fremlæggelse Planlægning 10

11 Navn: Naturvidenskabelig basisviden ECTS-omfang: 15 Læringsmål: Viden grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner Den studerende : grundlæggende fysiske begreber Færdigheder Den studerende kan: Kompetence Den studerende kan: grundlæggende mikrobiologi og mikroorganismers vækstbetingelser grundlæggende viden om udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder enkle matematiske og statistiske beregninger relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet metoder til beskrivelse af procesflow Fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger anvende grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner i forbindelse med udvalgte produkter og processer anvende grundlæggende fysiske begreber i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge, kalibrere og anvende udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer foretage enkle matematiske og statistiske beregninger anvende og begrunde givne sikkerheds- og miljøanvisninger begrunde de enkelte trin i en given fremstillingsproces arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt Kemi Mikrobiologi Fysik Målemetoder og kalibrering Matematiske og statistiske beregninger Sikkerhed og miljø Produktion og procesflow Fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger 11

12 Studieretning inden for ernæringsteknologi Generelle betragtninger Denne studieretning er beregnet til dem, der vil være leder eller mellemleder i storkøkkener og kantiner. Man lærer at sammensætte ernæringsrigtige menuer, samt fødevaresikkerhed administration og økonomi. Kerneområde: Mad- og måltidsproduktion ECTS-omfang: 10 Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Råvarer, tilsætningsstoffer, tilberedningsmetoder, emballage, konserveringsmetoder og produktionsudstyr Sensoriske metoder Lovgivning og standarder for fødevareproduktion Tilberede ernæringsrigtig mad Optimere produkter og produktion med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt brugerønsker Råvarer Tilsætningsstoffer Tilberedningsmetoder Konserveringsmetoder Produktionsudstyr Emballage Sensorik Kulinarisk kvalitet Menu Lovgivning Kerneområde: Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring ECTS-omfang: 10 Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCPprincipperne Lovgivning og standarder for fødevareproduktion herunder arbejdsmiljøkrav samt kvalitets- og miljøstyringssystemer Opstille et egenkontrolprogram Tilrettelægge og gennemføre en måltidsproduktion un- 12

13 Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan der hensyntagen til kvalitets- og miljøsystemer og fødevaresikkerhed Tilpasse egenkontrolprogrammet til ny lovgivning Deltage i kvalitets- og miljøcertificering af køkkenet Lovgivning Hygiejne Egenkontrol Patogener HACCP-principper Kvalitets- og miljøsystemer Dokumentation og sporbarhed Kemiske og fysiske risici Kerneområde: Ernæring og sundhed ECTS-omfang: 10 Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Makronæringsstoffernes omsætning i kroppen Mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme Næringsstofanbefalinger Sammensætte, beregne og dokumentere kost, som lever op til næringsstofanbefalingerne Anvende IT til næringsstofberegning Optimere produkter og produktion med hensyn til næringsstoffer Makro- og mikronæringsstoffer Anbefalinger Næringsberegning Diætprincipper Menuplanlægning Dokumentation Kerneområde: Ledelse, administration og økonomi ECTS-omfang: 25 Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede Ledelse, organisationsformer Budget og regnskab Intern og ekstern logistik Anvende IT til budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering arbejdsfordeling, drift, styring af logistik samt 13

14 ernæringsteknolog kan Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Praktik ECTS-omfang: Tidsmæssig placering: Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog dokumentation. Optimere produkter og produktion med hensyn til økonomi og brugerønsker Lede små og mellemstore køkkener eller være teamleder og store køkkener Håndtere indkøb og produktion Styre og dokumentere økonomien inden for eget ansvarsområde Igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere projekter og aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, brugere og kunder Indkøb Ledelsesteorier Økonomi IT Organisation Budget og regnskab Statistik Markedsføring Logostik Normering Arbejdsmarkedsforhold herunder kendskab til overenskomster 15 ECTS 4. semester Tilberedningsmetoders og konserveringsmetoders betydningen for produktets kvalitet. Brug af udstyr og distributionsform til en given måltidsproduktion og emballagens samspil med fødevarer Intern og ekstern logistik Personalepolitik, mødeledelse og opfølgning samt kompetenceudvikling Overenskomster og normeringer Budgetlægning og rapportering af økonomiske nøgletal og regnskaber, kalkulationer samt driftsomkostninger Tilbudsgivning og udbudsformer 14

15 Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Dokumentation og sporbarhed Tilberede ernæringsrigtig mad af høj kulinarisk kvalitet i så vel store som små portioner til børn, unge, voksne og ældre samt personer med særlige behov. Sammensætte, beregne og dokumenter kost, som lever op til næringsstofanbefalingerne for enkeltpersoner og grupper. Menuplanlægge Tilrettelægge en måltidsproduktion fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt. Styre vareflowet fra indkøb over produktion til bruger. Tilrettelægge og gennemføre måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljø og eksternt miljø Færdes kompetent i egen og andres organisation Anvende IT til næringsstofberegning, budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, drift, styring af logistik samt til dokumentation. Føre dokumentation for arbejdet i køkkenet Lede et lille eller mellemstort køkken eller være teamleder i et stort køkken. Deltage i strategisk udvikling af køkkenet i forhold til produktudvikling og salg Måltidstilberedning Menuplanlægning og dokumentation Fødevaresikkerhed Økonomi Ledelse og samarbejde Administration IT Logistik Obligatoriske elementer Navn: Mad- og måltidsproduktion ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: 2. til 4. Semester Kerneområde: Produktions- og fødevareteknologi Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Råvarers og tilsætningsstoffers egenskaber og kvalitet 15

16 Tilberedningsmetoders og konserveringsmetoders betydningen for produktets kvalitet. Brug af udstyr og distributionsform til en given måltidsproduktion og emballagens samspil med fødevarer Sensoriske metoder Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Tilberede mad af høj kulinarisk kvalitet i så vel store som små portioner til børn, unge, voksne og ældre samt personer med særlige behov. Menuplanlægge Finde og anvende relevant lovgivning for fødevareproduktion Tilrettelægge og føre dokumentation for måltidsproduktion Optimerer produkter og produktion med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt brugerønsker og behov. Menuplanlægge ud fra de nyeste anbefalinger om ernæring Råvarer Emballage Tilsætningsstoffer Tilberedningsmetoder Konserveringsmetoder Produktionsudstyr Sensorikplanlægge Menu Kulinarisk kvalitet Lovgivning Navn: Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: 2. til 4. Semester Kerneområde: Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Kvalitets- og miljøstyringssystemer, arbejdsmiljøkrav Måltidsproduktions virkning på miljøet Biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCPprincipperne og lovgivningen og standarder inden for fødevaresikkerhed Dokumentation og sporbarhed 16

17 Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Finde og anvende relevant lovgivning for fødevareproduktion Tilrettelægge en måltidsproduktion fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt og opstille et egenkontrolprogram for produktionen. Tilrettelægge og gennemføre måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljø og eksternt miljø Føre dokumentation for arbejdet i køkkenet Tilpasse egenkontrolprogrammet i forhold til ny lovgivning Deltage i kvalitets- og miljøcertificering af køkkenet Lovgivning Hygiejne Egenkontrol Patogener HACCP-principper Kvalitets og miljøsystemer Dokumentation og sporbarhed Kemiske og fysiske risici Navn: ECTS-omfang: Tidsmæssig placering: Kerneområde: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Ernæring og sundhed 10 ECTS 2. til 4. Semester Ernæring og sundhed Makronæringsstoffernes omsætning i kroppen. Mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme. Makro- og mikronæringsstoffers forekomst i fødevarer Diætprincipper Anbefalinger IT til næringsstofberegning Tilberede ernæringsrigtig mad i såvel store som små portioner til børn, unge, voksne og ældre samt personer med særlige behov. Sammensætte, beregne og dokumenter kost, som lever op til næringsstofanbefalingerne for enkeltpersoner og grupper. Menuplanlægge ud fra gældende diætprincipper 17

18 Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Anvende IT til næringsstofberegning, og dokumentation Optimere produkter og produktion med hensyn til næringsstoffer, og bruger behov. Menuplanlægge ud fra de nyeste anbefalinger om ernæring. Makro og mikronæringsstoffer Anbefalinger Næringsberegne Diætprincipper Menuplanlægge Dokumentation Navn: ECTS-omfang: Tidsmæssig placering: Kerneområde: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Ledelse, administration og økonomi 25 ECTS 2. til 4. Semester Ledelse, administration og økonomi Psykologiske og pædagogiske kræfter Forskellige ledelsesteorier, ledelsesredskaber og praksisformer Personalepolitik, mødeledelse og opfølgning samt kompetenceudvikling Overenskomster og normeringer Organisationens virkemåde Budgetlægning og rapportering af økonomiske nøgletal og regnskaber, kalkulationer samt driftsomkostninger Forskellige kommunikations og samarbejdsværktøjer Tilbudsgivning og udbudsformer IT til budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling drift og styring af logistik. Dokumentation Færdes kompetent i egen og andres organisation Styre og dokumentere økonomien inden for eget ansvarsområde. Analysere tidligeres års resultater for at vurdere kommende behov Markedsføre egne produkter og give tilbud på dem. Anvende IT til budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, drift, styring af logistik samt til dokumentation. 18

19 Kompetence: Den uddannede Ernæringsteknolog kan Bidrage til at udvikle leder/medarbejder relationer i køkkenet Finde sin lederstil Lede et lille eller mellemstort køkken eller være teamleder i et stort køkken. Håndtere konflikter i køkkenet og i medarbejdergruppen Igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et projekt eller en aktivitet i samarbejde med medarbejdere, brugere og kunder Deltage i strategisk udvikling af køkkenet i forhold til produktudvikling og salg I samarbejde med en uddannelsesinstitution tilrettelægge og opfølge på elevers og studerendes uddannelse i overensstemmelse med målene Indkøb Ledelsesteorier Økonomi It Organisation Budget og regnskab Statistik Markedsføring Logistik Normeringer Arbejdsmarkedsforhold herunder kendskab til overenskomster. Valgfri uddannelseselement Navn: Produktionsomkostninger og miljømæssige aspekter ved anvendelsen af forskellige opvarmningsmetoder ECTS- omfang: 10 Tidsmæssig placering: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog 3. eller 4. semester de ændringer i energi forbrug der sker ved anvendelsen af forskellige opvarmningsmetoder de miljømæssige aspekter ved anvendelsen af forskellige opvarmningsmetoder Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan vælge og vurdere energiforbrug og omkostninger ved anvendelsen af forskellige opvarmningsmetoder 19

20 Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Vurdere og reflektere over de omkostnings- og miljømæssige problemstillinger der opstår ved anvendelsen af forskellige opvarmningsmetoder Den studerende arbejder med forskellige opvarmningskilder og beregner energiforbrug 20

21 Studieretning inden for Fødevareteknologi Generelle betragtninger Denne studieretning er beregnet til dem, der vil arbejde med og udvikle sunde fødevarer. Man lærer at producere fødevarer og tage hensyn til lovgivning, fødevaresikkerhed og kvalitet. Der undervises i virksomhedsorganisation, økonomi og ledelse. Kerneområde: Fødevareproduktion ECTS-omfang: 20 ects Læringsmål: Viden: Den uddannede fødevareteknolog Færdigheder: Den uddannede fødevareteknolog kan Kompetence: Den uddannede fødevareteknolog kan råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning/opbygning og funktionalitet samt emballagers opbygning og anvendelighed fremstillingsprocesser og konserveringsmetoder enhedsoperationers virkemåde og deres anvendelse samt styring og regulering miljøstyringssystemer produktionsplanlægning og logistik fødevarekontrollens opbygning, EU-lovgivning, nationale regler og fødevarestandarder Regnskaber og driftsøkonomi. udvælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage udvælge konserveringsmetode, fremstillingsprocesser, relevante procesparametre og enhedsoperationer samt dokumentere fremstillingsprocessen, herunder sikre at fødevareproduktionen lever op til gældende lovgivning udforme dokumenter til miljøstyring udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til produktion formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevareproduktion deltage i vedligeholdelse af miljøstyringssystemer deltage i aktiviteter inden for logistik og produktionsplanlægning deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig 21

22 drift Fødevareproduktion Virksomhedsforhold Kerneområde: Fødevaresikkerhed og kvalitet ECTS-omfang: 20 ects Læringsmål: Viden: Den uddannede fødevareteknolog Færdigheder: Den uddannede fødevareteknolog kan Kompetence: Den uddannede fødevareteknolog kan Biokemi samt uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner Mikroorganismer og deres vækstbetingelser Fødevarers ernæringsmæssige sammensætning kvalitetsstyringssystemer og egenkontrolprogrammer og HACCP kemiske, fysiske mikrobiologiske og sensoriske fødevareanalyser kemiske, fysiske og biologiske risici, der kan knytte sig til fødevareproduktion udforme dokumenter til kvalitetsstyring samt udarbejde egenkontrolprogrammer for en fødevareproduktion udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til kvalitet tilrettelægge en kompleks produktion fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt ud fra kendskab til kemiske, fysiske og biologiske risici vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevaresikkerhed og fødevarekontrol deltage i vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer håndtere opgaver inden for og indgå i samarbejde med den offentlige fødevarekontrol Fødevaresikkerhed Fødevarekvalitet Kerneområde: Produktudvikling ECTS-omfang: 15 ects. Læringsmål: Viden: Den uddannede fødevareteknolog produktudvikling 22

23 Færdigheder: Den uddannede fødevareteknolog kan Kompetence: Den uddannede fødevareteknolog kan Praktik ECTS-omfang: Tidsmæssig placering: Læringsmål: Viden: Den uddannede procesteknolog Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan Obligatoriske elementer Navn: menneskers ernæringsmæssige behov hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning/opbygning og funktionalitet udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til produktudvikling Anvende relevante udviklingsværktøjer og innovative processer. planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevareudvikling inddrage teknologisk udvikling og markedsmæssige forhold i produktudvikling Produktudvikling, ernæring og sundhed 15 ECTS 4 semester arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen udarbejde en relevant problemformulering anvende teoretisk viden i praksis formidle resultater og problemstillinger fra praktikken, herunder udarbejde skriftlig dokumentation. arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt ud fra udstukne rammer kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet samarbejde fagligt, med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 4.planlægge, udføre og dokumentere speciale relevante opgaver, herunder vurderer resultater, foreslå ændringer og optimeringer. Medvirke til løsning af en opgave for en fødevare relateret virksomhed Virksomhedens organisering Formidle løsning af opgaver fra praktikken Fødevareproduktion 23

24 ECTS-omfang: 15 Tidsmæssig placering: 2-4 semester Kerneområde: Fødevareproduktion Viden: Den uddannede procesteknolog Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning/opbygning og funktionalitet emballagers opbygning og anvendelighed konserveringsmetoder fremstillingsprocesser og styring heraf enhedsoperationers virkemåde og deres anvendelse forskellige reguleringsformer EU-lovgivning, nationale regler og fødevarestandarder vælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage til en given fødevare vælge konserveringsmetode, fremstillingsprocesser og relevante procesparametre for en given fødevareproduktion vælge enhedsoperationer og regulering for en given fødevareproces dokumentere fremstillingsprocessen for en given fødevareproduktion tilrettelægge en fødevareproduktion i overensstemmelse med EU-lovgivning, nationale regler og fødevarestandarder planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver indenfor fødevareproduktion Fødevareproduktion Råvare- og hjælpestof kendskab Emballage Fremstillingsprocesser Enhedsoperationer og procesudstyr Konserveringsteknik Styring og regulering af fødevareproduktion Fødevarelovgivning og fødevarestandarder Navn: Fødevarekvalitet ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: 2-4 semester Kerneområde: Fødevaresikkerhed og kvalitet Viden: Den uddannede procesteknolog Fødevarekemi har viden om 24

25 Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Kompetence: Den uddannede med studieretning i fødevareteknologi kan Fødevaremikrobiologi Kvalitetsstyringssystemer og deres opbygning Kemiske, fysiske mikrobiologiske og sensoriske fødevareanalyser Fødevarestandarder. Statistik udforme dokumenter til såvel kvalitetsstyring indenfor fødevareproduktion vælge og udføre relevante fødevareanalyser lave statistisk resultatbehandling og vurdere de opnåede resultater vurdere og anvende opnåede resultater fra fødevareanalyser i relation til produktion, produktudvikling og kvalitet vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring anvende relevante statistiske metoder formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende dokumentere eget arbejde i forhold til gældende kvalitetssikringssystem anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter, og manualer kontrollere arbejdsopgaver indenfor fødevareproduktion, fødevareudvikling, fødevaresikkerhed og fødevarekontrol. deltage i vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer Fødevarekemi Fødevare mikrobiologi Kemiske, mikrobiologiske og fysiske fødevareanalyser Sensorik Statistiske metoder /anvendte metoder Resultat vurdering Kvalitetsændringer i fødevarer Kvalitetsstyringssystemer Navn: Fødevaresikkerhed ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: 2-4 semester Kerneområde: Fødevaresikkerhed og kvalitet Viden: Den uddannede procestek- kemiske, fysiske og biologiske risici, der kan knytte sig 25

26 nolog Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan til fødevareproduktion egenkontrolprogrammer og HACCP fødevarekontrollens opbygning, EU-lovgivning, nationale regler. arbejde fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt ud fra kendskab til kemiske, fysiske og biologiske risici udarbejde egenkontrolprogrammer for en fødevareproduktion baseret på HACCP tilrettelægge en fødevareproduktion i overensstemmelse med EU-lovgivning, nationale regler. planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver indenfor fødevaresikkerhed og fødevarekontrol. varetage opgaver inden for og indgå i samarbejde med den offentlige fødevarekontrol Fødevarehygiejne Risici; kemisk, fysiske, biologiske Hygiejne lovgivning Fødevarekontrol HACCP GMP Egenkontrol Navn: Produktudvikling, ernæring og sundhed ECTS-omfang: 15 Tidsmæssig placering: 2-4 Kerneområde: Produktudvikling Viden: Den uddannede procesteknolog Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning/opbygning og funktionalitet emballagers opbygning og anvendelighed de ændringer der kan ske i produktion ved opskalering fødevares ernæringsmæssige sammensætning menneskers ernæringsmæssige behov udviklingsværktøjer markeds tendenser vælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage til en given fødevare vælge og anvende råvarer, hjælpestoffer og tilsætningsstoffer i forhold til funktionalitet anvende relevante udviklingsværktøjer 26

27 Kompetencer Den uddannede med studieretning i fødevareteknologi kan: fremme innovative processer vælge processer i forhold til procesoptimering og opskalering vurdere ændringer af næringsstoffer i forhold til fremstillingsprocesser og opbevaring foretage næringsberegninger anvende statistiske metoder formidle resultater og problemstillinger fra udviklingsopgaver planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver indenfor fødevareudvikling. ved udvikling af fødevare arbejde systematisk og kreativt i produktudvikling inddrage og anvende de muligheder, som den teknologiske udvikling giver inddrage markedsmæssige forhold i produktudvikling indgå i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med produktudvikling Deltage i projektstyringsopgaver. Hjælpestoffer og tilsætningsstoffer Næringsstoffer, ændring ved produktion og opbevaring Næringsstofberegning og vurdering Systematiske produktudvikling og udviklingsværktøjer Trends og målgrupper Procesoptimering og opskalering Navn: Virksomhedsforhold ECTS-omfang: 5 Tidsmæssig placering: 2-4 semester Kerneområde: Viden: Den uddannede procesteknolog Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Fødevareproduktion miljøstyringssystemer og deres opbygning produktionsplanlægning og logistik regnskaber og driftsøkonomi Den uddannede med studieretning i fødevareteknologi kan: udforme dokumenter til miljøstyring indenfor fødevareproduktion opstille produktionsplaner for en produktion i fødevareindustrien indsamle data for logistikanalyser i fødevareproduk- 27

28 Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan tionen anvende og vurdere givne miljøanvisninger deltage miljøstyringssystemer deltage i aktiviteter indenfor logistik og produktionsplanlægning indgå i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Miljøstyring Produktionsplanlægning Logistik Økonomi Valgfri uddannelseselement Navn: Procesopskalering ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: 3. eller 4. semester Viden: Den uddannede fødevareteknolog de ændringer der kan ske i produktion ved opskalering Færdigheder: Den uddannede fødevareteknolog kan vælge procesparametre i forhold til opskalering og procesoptimering Kompetence: Den uddannede fødevareteknolog kan Vurdere og reflektere over de problemstillinger der kan opstå ved opskalering Den studerende arbejder med et projekt fra ide via laboratorieforsøg til pilot-produktion. 28

29 Studieretning inden for mejeriteknologi Generelle betragtninger Denne studieretning er beregnet til dem, der vil arbejde med produktionen af mejeriprodukter samt produktudvikling. Der undervises i bl. a. råvarekvalitet, produktion og procesanlæg samt i projektstyring, økonomi og ledelse. Kerneområde: Mælk og andre råvarer ECTS-omfang: Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan 20 ECTS Mælkens fysiske, kemiske, enzymatiske og mikrobiologiske sammensætning Andre råvarers sammensætning med relevans for produktion af mejeriprodukter Mikroorganismer (patogener og ikke-patogener) og deres vækstbetingelser i mælk og mejeriprodukter Opbevaring af råvarer og færdigvarer i mejerindustrien Grundlæggende måleteknik og analysemetoder inden for mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv Fødevaresikkerhed Vurdere den rå mælks egnethed til produktion Udvælge og udføre egnede metoder for vurdering af mælk og mejeriprodukter og til overvågning af fremstillingsprocessen Vurdere de fysiske, kemiske, mikrobiologiske, enzymatiske og sensoriske forandringer i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsprocesser Udføre analyser på mælk og mejeriprodukter Vurdere kvaliteten af mælk og andre råvarer til produktion af mejeriprodukter og andre nært beslægtede fødevarer Vurdere resultater og gennemføre korrigerende handlinger i forbindelse med laboratoriearbejde Anvende mikrobiologiske arbejdsmetoder indenfor mejeribakteriologien 29

30 Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan Udfærdige relevant dokumentation i forbindelse med undersøgelse af mælk og andre råvarer til produktion af mejeriprodukter Arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt Anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Udvælge og anvende nye analysevejledninger til vurdering af mælk og mejeriprodukter Tilegne sig ny viden indenfor mælk og mikrobiologi inden for mejeriområdet Teoretisk gennemgang af mælk og nært beslægtede råvarer til produktion af mejeriprodukter Mælkekemi, mælkens bestanddele Mikrobiologi, Enzymer Praktiske øvelser inden for mælkekemien, mikrobiologien og råvarekvalitet Kerneområde: Produktteknologi og produktion ECTS-omfang: Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan 15 ECTS Fremstillingsteknikker til produktion af mejeriprodukter De fysiske, kemiske, sensoriske, mikrobiologiske og enzymatiske forandringer der opstår i mejeriprodukter i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsproces og opbevaring Opbevaring af råvarer og færdigvarer i mejeriindustrien Gældende lovgivning, EU-regler og standarder med relation til produktion, tilvirkning og forædling af mejeriprodukter og beslægtede produkter Emballage til beskyttelse af mejeriprodukter Fødevaresikkerhed Vurdere analyser, målinger eller andre resultater og disses validitet i forbindelse med produktion af mejeriprodukter Udfærdige relevant dokumentation i forbindelse med undersøgelse af mejeriprodukter Foretage en produktionsoptimering ud fra pro- 30

31 Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan duktvurdering Vurdere og udvælge egnede råvarer og ingredienser til fremstilling af mejeriprodukter Udvælge og anvende mikroorganismer med relevans til mejeriproduktionen Udvælge og anvende egnede fremstillingsteknikker ved fremstilling af mejeriprodukter Udvælge egnede emballager til emballering af mejeriprodukter Anvende gældende lovgivning, EU-regler og standarder i forhold til produktion af mejeriprodukter Vurdere og løse såvel teoretiske som praktiske problemstillinger i forbindelse med mejeriprodukters fremstilling Vurdere og gennemføre korrigerende handlinger i forhold til de fysiske, kemiske, sensoriske, mikrobiologiske og enzymatiske forandringer i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsprocesser og opbevaring Anvende udstyr til dataopsamling under produktion Varetage opgaver inden for mejeriindustrien i forbindelse med produktion samt udvikling af produkter og processer til fremstilling af mejeriprodukter Arbejde systematisk og kreativt i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring udvikling af mejeriprodukter og processer inden for produktion af mejeriprodukter Søge og anvende ny lovgivning, EU-regler og standarder i forbindelse med produktion og udvikling af mejeriprodukter Teori vedrørende mejeriprodukters teknologi indenfor udvalgte mejeriprodukter Praktiske øvelser 31

32 Kerneområde: Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik ECTS-omfang: Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan 10 ECTS Relevante enhedsoperationer inden for mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv Sekundære anlæg anvendt i mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv Maskiner og udstyr, der anvendes i mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv til produktion af fødevarer Generelle krav til funktionel indretning af mejeribygninger Grundlæggende begreber inden for miljøområdet med interesse for mejeriindustrien Tilrettelæggelse af arbejdsforholdene i overensstemmelse med gældende lovgivning inden for miljø- og arbejdsmiljøområderne Opbygning af proceslinier inden for mejeriindustrien Udvælge og anvende maskiner og udstyr, der indgår i mejerianlæg Vurdere hensigtsmæssig hygiejnisk design, opbygning og vedligeholdelse af proceslinjer Deltage i opgaver i forbindelse med udvælgelse, opbygning og vedligeholdelse af proceslinjer inden for mejeriindustrien samt i forbindelse med fødevaresikkerhed Deltage i udarbejdelse af systemer og løsninger inden for miljøområdet Deltage i projekteringsopgaven inden for opbygning af mejeri og produktionsanlæg Enhedsoperationer Sekundære anlæg Produktionsanlæg til mejeriindustrien Miljø Bygninger til mejerianlæg 32

33 Kerneområde: Økonomi og ledelse ECTS-omfang: Læringsmål: Viden: Den uddannede ernæringsteknolog Færdigheder: Den uddannede ernæringsteknolog kan Kompetence: Den uddannede ernæringsteknolog kan 10 ECTS Budgetter og regnskaber for en mejerivirksomhed En mejerivirksomheds organisation, struktur, funktioner og styring Forskellige ledelsesmodellers anvendelse i personaleledelse Lønsomhedskalkuler inden for en mejeriproduktion Ledelse og styring i projektarbejde Forhold der øger motivationen og samarbejdet i en mejerivirksomhed Udføre lønsomhedskalkuler med henblik på en optimering af driftsøkonomien Deltage i en analyse af budgetter og regnskaber inden for mejeriindustrien Deltage i opgaver i forbindelse med ledelse og økonomi inden for mejeriindustrien Deltage i en vurdering af en mejerivirksomheds økonomiske og markedsmæssige situation ved værdikædemodellen Teoretiske øvelser Praktik ECTS-omfang: Tidsmæssig placering: Læringsmål: Viden: Den uddannede procesteknolog 15 ECTS 4. semester Arbejdspladsens samarbejdsformer og samspil med omverdenen Virksomhedens organisation, struktur, funktioner og styring Dokumentation af egen læring Udvalgte fremstillingsprocesser på virksomheden Kvalitets- og miljøstyringssystemer CSR (corporate social responsibility) og grønne regnskaber Forhold der øger motivationen og samarbejdet i 33

34 Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan Obligatoriske elementer Navn: ECTS-omfang: Tidsmæssig placering: Kerneområde: Viden: Den uddannede procesteknolog en mejerivirksomhed eller nært beslægtet virksomhed Formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter til kollegaer og andre samarbejdspartner, herunder skriftlig dokumentation Redegør for en produktion og praksisnære problemstillinger i forbindelse med produktion og eventuelt produktionsoptimering Arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i den givne sammenhæng Samarbejde fagligt med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb Planlægge, udføre og dokumentere speciale relevante opgaver, herunder vurdere resultater, foreslå ændringer og optimeringer Arbejde systematisk og kreativt i fagligt og tværfagligt samarbejde på en virksomhed i forbindelse med produktion eller produktudvikling eller produktionsoptimering Organisation Samarbejde Kvalitets- og miljøstyring Produktion Sekundære anlæg Praktik på mejeri eller nært beslægtet virksomhed Med udgangspunkt i praktikstedet foretages en faglig fordybelse Mælkekemi og mejeribakteriologi 10 ECTS 2. semester Mælk og andre råvarer Mælkens fysiske, kemiske, enzymatiske og mikrobiologiske sammensætning 34

35 Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan Mikroorganismer (patogener og ikke-patogener) og deres vækstbetingelser i mælk og mejeriprodukter Opbevaring af råvarer og færdigvarer i mejerindustrien Grundlæggende måleteknik og analysemetoder inden for mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv Fødevaresikkerhed Vurdere den rå mælks egnethed til produktion Udvælge og udføre egnede metoder for vurdering af mælk og mejeriprodukter og til overvågning af fremstillingsprocessen Vurdere de fysiske, kemiske, mikrobiologiske, enzymatiske og sensoriske forandringer i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsprocesser Udføre analyser på mælk og mejeriprodukter Vurdere kvaliteten af mælk til produktion af mejeriprodukter og andre nært beslægtede fødevarer Vurdere resultater og gennemføre korrigerende handlinger i forbindelse med laboratoriearbejde Anvende mikrobiologiske arbejdsmetoder indenfor mejeribakteriologien Udfærdige relevant dokumentation i forbindelse med undersøgelse af mælk til produktion af mejeriprodukter Arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt Anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Udvælge og anvende nye analysevejledninger til vurdering af mælk og mejeriprodukter Tilegne sig ny viden indenfor mælk og mikrobiologi inden for mejeriområdet Teoretisk gennemgang af mælk til produktion af mejeriprodukter Mælkekemi, mælkens bestanddele Mikrobiologi, Enzymer Praktiske øvelser inden for mælkekemien og mikrobiologien 35

36 Navn: ECTS-omfang: Tidsmæssig placering: Kerneområde: Viden: Den uddannede procesteknolog Råvarekvalitet 10 ECTS 2. semester Mælk og andre råvarer den anatomiske opbygning, struktur og kemiske sammensætning af mælk og andre forskellige råvarer de kemiske og biokemiske ændringer som sker i råvarerne målemetoder til bestemmelse af kvaliteten af mælk og andre af de væsentligste råvarer ved produktion af mejeriprodukter kvaliteten af konventionelt og ikke-konventionelt (bl.a. økologisk) producerede råvarer herunder mælk hvilke kvalitetskrav der stilles til de væsentligste råvarer Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan forklare sammenhængen mellem behandling af råvaren i forbindelse med produktion, behandling og efterfølgende opbevaring og råvarens kvalitet anvende praktiske analysemetoder til bestemmelse af råvarens kvalitet forklare principperne bag de anvendte analysemetoder Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan diskutere problemstillinger omkring variation i kvaliteten af de væsentligste råvarer forårsaget af genetisk oprindelse, produktionsforhold, behandling og opbevaring samarbejde med medstuderende om gennemførsel og afrapportering af laboratorieforsøg Teoretisk gennemgang af mælk og nært beslægtede råvarer til produktion af mejeriprodukter så som frugt, grøntsager, æg og råvarer til vegetabilske olier kemiske sammensætning og struktur, samt egenskaberne af de enkelte bestanddele, således at der opnås en baggrund for at vurdere hvorledes disse påvirkes ved forskellige behandlinger. Praktiske øvelser til måling og vurdering inden for 36

37 råvarekvalitet Navn: ECTS-omfang: Tidsmæssig placering: Kerneområde: Viden: Den uddannede procesteknolog Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Produktteknologi og produktion 15 ECTS 2. og 3. semester Produktteknologi og produktion Fremstillingsteknikker til produktion af mejeriprodukter De fysiske, kemiske, sensoriske, mikrobiologiske og enzymatiske forandringer der opstår i mejeriprodukter i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsproces og opbevaring Opbevaring af råvarer og færdigvarer i mejeriindustrien Gældende lovgivning, EU-regler og standarder med relation til produktion, tilvirkning og forædling af mejeriprodukter og beslægtede produkter Emballage til beskyttelse af mejeriprodukter Fødevaresikkerhed Vurdere analyser, målinger eller andre resultater og disses validitet i forbindelse med produktion af mejeriprodukter Udfærdige relevant dokumentation i forbindelse med undersøgelse af mejeriprodukter Foretage en produktionsoptimering ud fra produktvurdering Vurdere og udvælge egnede råvarer og ingredienser til fremstilling af mejeriprodukter Udvælge og anvende mikroorganismer med relevans til mejeriproduktionen Udvælge og anvende egnede fremstillingsteknikker ved fremstilling af mejeriprodukter Udvælge egnede emballager til emballering af mejeriprodukter Anvende gældende lovgivning, EU-regler og standarder i forhold til produktion af mejeriprodukter Vurdere og løse såvel teoretiske som praktiske problemstillinger i forbindelse med mejeriprodukters fremstilling Vurdere og gennemføre korrigerende handlinger i 37

38 Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan forhold til de fysiske, kemiske, sensoriske, mikrobiologiske og enzymatiske forandringer i forbindelse med mejeriprodukters fremstillingsprocesser og opbevaring Anvende udstyr til dataopsamling under produktion Varetage opgaver inden for mejeriindustrien i forbindelse med produktion samt udvikling af produkter og processer til fremstilling af mejeriprodukter Arbejde systematisk og kreativt i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring udvikling af mejeriprodukter og processer inden for produktion af mejeriprodukter Søge og anvende ny lovgivning, EU-regler og standarder i forbindelse med produktion og udvikling af mejeriprodukter Teori vedrørende mejeriprodukters teknologi indenfor udvalgte mejeriprodukter Praktiske øvelser Navn: ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: Kerneområde: Viden: Den uddannede procesteknolog Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik 3. semester Relevante enhedsoperationer inden for mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv Sekundære anlæg anvendt i mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv Maskiner og udstyr, der anvendes i mejeriindustrien og nært beslægtede erhverv til produktion af fødevarer Generelle krav til funktionel indretning af mejeribygninger Grundlæggende begreber inden for miljøområdet med interesse for mejeriindustrien Tilrettelæggelse af arbejdsforholdene i overensstemmelse med gældende lovgivning inden for miljø- og arbejdsmiljøområderne Opbygning af proceslinier inden for mejeriindustrien Udvælge og anvende maskiner og udstyr, der indgår i mejerianlæg 38

39 Kompetence: Den uddannede procesteknolog kan Vurdere hensigtsmæssig hygiejnisk design, opbygning og vedligeholdelse af proceslinjer Deltage i opgaver i forbindelse med udvælgelse, opbygning og vedligeholdelse af proceslinjer inden for mejeriindustrien samt i forbindelse med fødevaresikkerhed Deltage i udarbejdelse af systemer og løsninger inden for miljøområdet Deltage i projekteringsopgaven inden for opbygning af mejeri og produktionsanlæg Enhedsoperationer Sekundære anlæg Produktionsanlæg til mejeriindustrien Miljø Bygninger til mejerianlæg Navn: ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: Kerneområde: Viden: Den uddannede procesteknolog Færdigheder: Den uddannede procesteknolog kan Økonomi og ledelse 3. semester Budgetter og regnskaber for en mejerivirksomhed En mejerivirksomheds organisation, struktur, funktioner og styring Forskellige ledelsesmodellers anvendelse i personaleledelse Lønsomhedskalkuler inden for en mejeriproduktion Ledelse og styring i projektarbejde Forhold der øger motivationen og samarbejdet i en mejerivirksomhed Organisationsstruktur i virksomheder Værdikædemodellen i en mejerivirksomhed Udføre lønsomhedskalkuler med henblik på en optimering af driftsøkonomien foretage en analyse på budgetter og regnskaber vurdere forskellige ledelsesmodellers anvendelse i personaleledelsen Kompetence: Den uddannede Deltage i en analyse af budgetter og regnskaber inden 39