REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
|
|
- Per Schmidt
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft, jordens fosfortal og maks. 14 kg fosfor fra smågrisegødning ved brug af zink. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION PER TYBIRK UDGIVET: 11. SEPTEMBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Miljø Sammendrag Det nødvendige udspredningsareal for svinegødning bestemmes af kvælstofloftet på 170 kg N ab lager pr. ha og af fosforlofter fra kg fosfor pr. ha - afhængig af jordens fosfortal, og om gødningen kommer fra søer, smågrise eller slagtesvin. For nogle besætninger med smågrise desuden af et loft på 14 kg fosfor fra smågrise til 25 kg, hvis der er anvendt medicinsk zink. Da reglerne er komplicerede, er det nødvendigt med en beregning for den enkelte bedrift, hvor der tages hensyn til staldsystemer, fosfortal i jorden, dyrekategori og eventuelt egne tal. Men hovedkonklusionerne er som følger. I langt de fleste tilfælde er fosforloftet den begrænsende faktor, og hvis man anvender normtal for gødningens indhold, skal jordens fosfortal være under 2,5 for søer og smågrise og under 3 for slagtesvin, for at kvælstof kan blive mere begrænsende end fosfor. 1
2 Lavere foderforbrug og eventuelt lavere fosforindhold i foderet end landsgennemsnittet giver mulighed for at reducere kravet til udspredningsareal, hvis man kan dokumentere tallene med effektivitetskontrol. Slagtesvinebedrifter kan nøjes med mindre udspredningsarealer end tidligere, og ved anvendelse af egne tal kan man nå op på 170 kg N pr. ha, hvis fosforindholdet i foderet kommer under 4,5 gram pr. FEsv også på arealer med høje fosfortal. Besætninger med søer og smågrise har som gennemsnit næsten uændrede udspredningsarealer, hvis der bruges normtal. Selv ved reduceret fosforindhold i foderet vil fosfor i praksis stadig være den begrænsende faktor, medmindre udspredningsarealerne har lave fosfortal. Zinkreglerne betyder, at der fra gylletanke med ren smågrisegylle kun må udbringes gødning hvert 3. år på samme areal. Reglerne om maksimalt 14 kg fosfor fra smågrisegødning til 25 kg er uden betydning for normale sobesætninger, men kan være begrænsende i specielle tilfælde især hvis der sælges smågrise under 25 kg. Download: Regneark til beregning af udspredningsareal for svinebedrifter Baggrund Nærværende notat følger op på Notat nr [4], som alene vedrører slagtesvin og forklarer detaljeret om mulighederne for slagtesvin men også om reglerne for brug af egne tal for foder, som er de samme for såvel søer og smågrise som for slagtesvin. I nærværende notat forklares lidt om de generelle regler og beregningsprincipper men med fokus på regler for søer og smågrise og på de forhold man skal være opmærksom på ved indtastning i regnearket. Ifølge ny miljøregulering må der udbringes 170 kg N med svinegødning pr. ha under forudsætning af at man ikke overskrider fosforloftet. I gødningsåret 2017/18 er fosforloftet 39 kg for slagtesvin og 35 kg for søer og smågrise, hvis fosfortallet i jorden er 4 eller derover [1]. Om et år vil der blive udpeget fosforfølsomme arealer med et forventet loft på 30 kg fosfor pr. ha, og i 2020/21 vil fosforloftet på slagtesvin blive reduceret til 35 kg. I områder med dokumenterede lave fosfortal kan man få lov til at udbringe mere fosfor pr. ha (figur 1). Det betyder, at man ved lave fosfortal kan udbringe mere N og P med svinegødning pr. ha, således at man kan komme op på - eller tæt på 170 kg N pr. ha. Anvender man normtal, vil fosfor være begrænsende for over 90 % af svinebedrifterne men for jord med lave fosfortal kan man nå op på loftet på 170 kg N før fosforloftet på 45 kg. 2
3 Anvender man derimod egne tal, er der gode muligheder for at reducere harmonikravene ved lavt foderforbrug og ved at reducere fosforindhold i foderet. Det vil samtidigt medføre behov for mindre indkøb af kvælstof med handelsgødning, hvis man beholder mere husdyrgødning på egen bedrift. Max kg fosfor pr. ha Slagtesvin Søer & smågrise Harmoniarealets fosfortal Figur 1. Fosforloft i 2017/18 afhængig af harmoniarealets fosfortal og dyregruppe Harmonikrav ved brug af normtal I tabel 1 er vist, hvor mange dyr der kan være pr. ha, hvis der bruges 2017/18 normtal. Normtallene er de indhold af N og P, som der er i gødningen for landsgennemsnittet, det vil sige med landsgennemsnitligt foderforbrug og landsgennemsnitligt indhold af protein og fosfor i foderet. I tabel 1 er kun vist landsgennemsnit for fosfor pr. foderenhed, da fosfor er mere begrænsende end råprotein i normtallene. Kravene afhænger lidt af det aktuelle gødningssystem, og der er i tabellen alene vist kravene ved delvist fast gulv for søer og smågrise, hvor søerne samtidig er løsgående i både løbe- og drægtighedsstald mens kravene for slagtesvin er ved drænet gulv. Der er medtaget krav ved 1,4 dyreenhed for at se ændringen i forhold til 2016/17. Tabel 1. Antal svin pr. ha afhængig af loft ved 2017/18 normtal i mest udbredte stalde Normtal Antal dyr pr. ha afhængig af loft* Fosfor, g/fe 1,4 DE (2016/17) 39 kg P 35 kg P 30 kg P** 170 kg N Søer + grise til fravænning 4,6 6,2 6,9 5,9 8,1 Smågrise, 6,8-31 kg 5, Søer á 32 grise til 31 kg 4,6 / 5,2 3,74 3,91 3,35 4,8 Slagtesvin, kg 4,8 51,5 61, *Der er vist loft ved fosfortal på 4 eller mere. Antal dyr pr. ha kan øges ved lavere fosfortal **Forventet loft i 2018/19 i fosforfølsomme områder 3
4 Det fremgår af tabel 1, at fosfor er mere begrænsende end 170 kg N, men det fremgår desuden, at de nye regler medfører en betydelig lempelse i harmonikrav for slagtesvin i forhold til 1,4 DE, mens kravene er næsten uændrede for en besætning med søer og smågrise. Er harmoniarealets fosfortal fx mellem 3 og 3,5, så kan fosforloftet ifølge figur 1 hæves med 2 kg svarende til, at antal dyr pr. ha for søer og smågrise i tabel 1 kan gangens med 37/35, mens slagtesvin kan ganges med 41/39. Brug af egne tal i gødningsregnskabet Reglerne for brug af egne tal i gødningsregnskabet er forklaret i Notat nr her skal blot nævnes, at der er god effekt af at bruge egne tal, hvis foderforbruget er bedre end landsgennemsnittet, samtidig med at fosforindholdet i foderet ikke er over landsgennemsnittet. Anvendelse af medicinsk zink til smågrise Ved fravænning af smågrise anvender hovedparten af svineproducenterne dyrlægeordineret zink i høj dosis, typisk ppm i 14 dage. Denne praksis er her i sommer blevet forbudt på EU-plan dog med en overgangsperiode på fem år. Så længe der bruges medicinsk zink ud over 150 ppm, er der specielle regler afhængig af hvor stor en del af gødningen, der stammer fra smågrise, som har fået medicinsk zink. Der tages ikke hensyn til den præcise dosis så det hjælper ikke at reducere dosis til fx ppm. Da man ikke kan registrere zink i gødningsregnskabet, beregnes zinkbelastningen ud fra fosfor fra smågrise. Andelen af zinkbelastet gødning fra smågrise er defineret ud fra, hvor stor en andel fosfor fra smågrise op til 25 kg udgør af det samlede fosforindhold i en gylletank. Logikken i dette er, at gødning fra smågrise over 25 kg sænker zinkkoncentrationen i gyllen mens salg af grise under 25 kg faktisk forøger zinkkoncentrationen i gyllen, da al det medicinske zink tildeles lige efter fravænning. Den producerede mængde fosfor for smågrise op til 25 kg findes ved at dividere den faktiske fosforproduktion fra smågrisene ved den aktuelle afgangsvægt med følgende korrektionsformel: 0, x afgangsvægt 2 + 0,04511 x afgangsvægt - 0,3317 Formlen kan omregnes til følgende (tabel 2). Tabel 2. Korrektionsfaktor ved omregning af fosfor ab lager til fosfor for smågrise til 25 kg* Afgangsvægt, kg Faktor 0,53 0,64 0,76 0,88 1,00 1,12 1,25 1,38 1,51 1,65 1,78 1,92 *Fosfor ab lager i gødningsregnskab ved aktuel afgangsvægt på smågrise divideres med angivne faktor Hvis man fx har kg fosfor ab lager fra smågrise til 31 kg, kan dette omregnes til 1.000/1,38 = 725 kg fosfor fra smågrise til 25 kg. Andelen af fosfor fra smågrise til 25 kg findes herefter ved at dividere fosfor fra smågrise til 25 kg med fosfor ab lager i alt det kan være fra søer, smågrise og 4
5 eventuelt slagtesvin. Fosfor i alt beregnes i regnearket, men vil også kunne beregnes i gødningsplanen og i gødningsregnskabet. Zink-restriktionerne afhænger af, hvilken andel fosfor fra smågrisegødning til 25 kg udgør af den samlede fosforproduktion - inddelt i 3 klasser (tabel 3). Tabel 3. Specielle regler for udbringning af gødning fra smågrise tildelt medicinsk zink % gødning fra smågrise til 25 kg Under 20 % % Over 40 % Typiske besætninger Enkelt-FRATS Søer med smågrise Kun smågrise Dobbelt-FRATS Kg P fra smågrise til 25 kg < =14 <=14 <=35* Udbringningshyppighed Hvert år Hvert år Hvert 3. år Påbud kalkning ved Sandjord**, ph < 6 Sandjord**, ph < 6 Sandjord**, ph < 6 Afstandskrav vand, m*** 3 6 *Der må max udbringes 35 kg fra smågrise i det enkelte år på en aktuel mark (ikke bare i gennemsnit) **Sandjord = JB-nr. 1-4 ***Udbringning må ikke ske nærmere end angivne meter fra vandløb, søer over 100 m 2 og kystvande Det fremgår af tabel 3, at ren smågrisegødning er underlagt strenge restriktioner, hvor især reglen om at der kun må udbringes smågrisegødning hvert 3. år på samme areal, kræver specielle aftaler om enten at bytte harmoniarealer eller at bytte gylle mellem gylletanke. Man skal være opmærksom på, at reglerne ved over 40 % smågrisegylle ikke gælder, hvis en besætning alene har søer og tilhørende smågriseproduktion. I praksis vil besætninger med søer og smågrise typisk have under 40 % gødning fra smågrise til 25 kg, ligesom de sjældent bliver ramt af reglen om maks. 14 kg fosfor fra smågrisegødning. Denne regel kan dog give krav til mere jord i sobesætninger med afgangsvægt under 25 kg, især hvis der er mange grise pr. årsso og lavt fosfortal. Ved lavt fosfortal er fosforloftet højere - og så kan man nemmere ramme loftet på 14 kg fosfor fra smågrise, inden man rammer fosforloftet. Zinkreglen kan således i nogle tilfælde modvirke den lempelse, som man kunne have opnået på grund af lave fosfortal i jorden. Vejledning i brug af regnearket Regnearket består af 2 faneblade. I det første faneblad indtastes forudsætninger og resultatet fremkommer. Faneblad 2 indeholder de nødvendige mellemregninger, som man kan følge, hvis man ønsker dette. Man indtaster i gule felter det er obligatorisk at angive indgangsvægt og afgangsvægt for smågrise og slagtesvin, da der skal korrigeres herfor. Indtastes også foderforbrug, råprotein og fosfor anvendes egne tal også hvis disse ikke er en fordel. Ved at skrive 0 i råprotein bruges kun normtal for N og ved 5
6 at skrive 0 i g fosfor pr. foderenhed bruges kun normtal for fosfor - og der tages alene hensyn til indtastet vægtinterval for smågrise og slagtesvin. Man kan vælge at bruge egne tal for enten fosfor eller råprotein eller for begge, hvis man ønsker dette. Der er også frit valg pr. dyregruppe man kan fx korrigere alene for fosfor for slagtesvin, mens man bruger normtal for både N og P for søer og smågrise. Herefter indtastes jordens fosfortal og procentdel af jord i JB 11 + JB 12, da disse jordbundstyper ikke kan få hævet fosforkvote uanset fosfortal. Eventuelt tillæg af kg fosfor pr. ha på grund af fosfortal beregnes. Skrives 4 eller mere i fosfortal er der ingen korrektion og hvis man ikke kender fosfortallet, kan man starte med at skrive 4. Den maksimale fosfortilførsel pr. ha beregnes ud fra vægtning af fosfor fra søer, smågris og slagtesvin som følger: (kg P, smågrise x 35 + kg P, søer x 35 + kg P, slagtesvin x 39) / kg fosfor i alt + eventuelt fosfortalstillæg Giver beregningen mere end 45 kg P pr. ha, er loftet 45 kg P pr. ha. Der indtastes også antal dyr i de forskellige staldsystemer. For søer er det en fordeling af årssøer, man skal indtaste er der fx årssøer skal der være årssøer både i farestalde og løbe-/ drægtighedsstalde. For smågrise og slagtesvin indtastes antal producerede pr. staldtype. Det er endnu ikke muligt at inddatere som FRATS, som kan være relevant, hvis man ønsker en type 2 korrektion for FRATS-produktion. Det skyldes, at der mangler en stillingtagen til, hvordan fosforloftet skal beregnes for gødning fra FRATS. Man kan lave et foreløbigt bud på arealbehov for FRATS ved at inddatere som smågrise og slagtesvin. Som svar på indtastningen kommer det vægtede fosforloft i kg pr. ha som er brugt til at beregne fosforarealkravet. Herefter beregnes nødvendigt udspredningsareal ved 170 kg N pr. ha og arealkrav ved maks. 14 kg P fra smågrisegylle ved medicinsk zink. Beregningen med flest ha angiver det nødvendige udspredningsareal og det er oftest fosforarealkravet men brug af egne tal for fosfor eller jord med lave fosfortal kan betyde, at enten 170 kg N eller 14 kg P fra smågrise kræver mere areal. Den sidste beregning er, hvilken procentdel som fosfor fra grise til 25 kg udgør af al fosfor. Er dette over 40 % træder regler i højre kolonne i tabel 3 i kraft medmindre gødningen alene er fra søer med tilhørende smågriseproduktion. Diskussion Da reglerne er komplicerede, vil mange have fordel at få beregnet konsekvenser for det nødvendige udspredningsareal og om der er muligheder for at lempe kravene ved at bruge egne tal. 6
7 Behovet for at lave foderkorrektioner afhænger af, hvor meget jord man har til rådighed og af, om der er væsentlige omkostninger ved at komme af med gyllen, hvilket fx er tilfældet, hvis svineproducenten leverer gyllen gratis på naboens mark. Her har man både udbringningsomkostninger og tab af gødningsværdi af kvælstof på egen jord. Hvis man har uændret produktion, vil de nye regler sjældent øge det nødvendige udspredningsareal i forhold til 2016/17, medmindre det er ren smågriseproduktion, som er hårdt ramt af zinkreglerne. Hvis man i forvejen har lavt foderforbrug og fosforindhold under landgennemsnittet, så kan man lige så godt udnytte muligheden og lave gødningskorrektion uanset afsætningssituation, da det giver mere kvælstof til rådighed på egen bedrift. Har man omkostninger til at afsætte gylle, vil det være oplagt at reducere foderets indhold af fosfor så meget som det er muligt uden at gå på kompromis med normerne for fordøjeligt fosfor og foderprisen. Da fosforloftet er begrænsende for antal slagtesvin pr. ha allerede ved 39 kg P pr. ha, så vil det blive endnu mere udtalt, når loftet om tre år reduceres til 35 kg og behovet for at reducere fosfor i foderet vil stige betydeligt. Dette gælder allerede i 2018/19 for de svineproducenter, der har harmoniarealer i fosforfølsomme områder, hvor grænsen forventes at blive 30 kg fosfor pr. ha. Har man husdyrgødning fra flere husdyrarter eller afsættes gødning til biogas, kan man i stedet bruge et generelt regneark til beregning af harmoniarealer for alle husdyrtyper - udviklet af SEGES PlanteInnovation [2,3]. Dette regneark håndterer dog ikke de specielle zinkregler og alle detaljer i svinestaldtyper. Konklusion Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal på svinebedrifter ud fra brug af normtal eller med valg af egne tal for foderforbrug - og råprotein og fosfor i foderet. Der indregnes effekt af jordens fosfortal og de forskellige fosforlofter for søer, smågrise og slagtesvin. Der beregnes endvidere arealkrav ud fra maks. 14 kg fosfor fra smågrisegødning til 25 kg, hvis smågrise har fået medicinsk zink. Mange svineproducenter kan have gavn af at bruge egne tal til reduktion af det nødvendige udspredningsareal det kræver et lavere foderforbrug og/eller et lavere fosforindhold end landsgennemsnittet. Reglerne omkring gylle fra smågrise, der har fået medicinsk zink, er en stor udfordring for smågrise på separate lokaliteter, mens reglerne for bedrifter med søer og smågrise på samme bedrift kun sjældent 7
8 har betydning for harmonikravet men man skal dog overholde nogle afstandskrav til vandløb, søer og kyster og sikre, at ph er minimum 6 på sandjord. Referencer [1] Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Nr. 865 á 23. juni Miljø- og Fødevareministeriet. [2] Birkmose, T.S. (2017): Nye fosforregler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Landbrugsinfo, SEGES PlanteInnovation. [3] Birkmose, T. S. (2017): Regneark til beregning af konsekvenser af nye fosforregler, opdateret. Landbrugsinfo, SEGES PlanteInnovation. [4] Tybirk, P. (2017): Anvendelse af egne fodertal til reduktion af harmoniareal for slagtesvin. Notat nr. 1722, SEGES Svineproduktion. //LISH// Tlf.: svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 8
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder
Læs mereNY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA
NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA Per Tybirk, HusdyrInnovation Årsmøde, Svinevet 1. november 2017 Rødekro EMNER Ny miljøregulering overordnet Adskillelse af mark og stald Nye og gamle
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodermøder 14 og 15. juni 2017 Kolding og Aulum EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter og zink Fosforreduktion
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter
Læs mereJUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017
JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereGØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL
GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL NOTAT NR. 1830 Der er oprettet normtal for de vigtigste produktionssystemer for økologiske søer, smågrise og slagtesvin ud fra foderforbrug, fodersammensætning og
Læs mereFosforreguleringens betydning for fodersammensætningen. v. Jes Callesen/Bjarne Knudsen
Fosforreguleringens betydning for fodersammensætningen v. Jes Callesen/Bjarne Knudsen Fosfor og udspredningsareal Kvælstof-loftet suppleres med et fosfor-loft 1. varslede opstramning 2020-5 kg/ha hos svin
Læs mereTabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg
2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard
Læs mereFosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereFosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereREFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG
REFERENCER, BAT OG FODERVILKÅR VED MILJØGODKENDELSER AF SVINEBRUG NOTAT NR. 1126 Notatet omhandler krav til maksimal ammoniakemission og fosforindhold i svinegødning ved miljøgodkendelser af svinebrug
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereMartin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.
Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereBilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereNY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES
NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES HVAD ÆNDRES MED DEN NY REGULERING? Dyreenhedsbegrebet forsvinder ud af det danske sprog! Der indføres N- og P-lofter afhængig af dyregruppe
Læs mereDen nye fosfor-regulering og mulige løsninger
Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger Helge Lund, KHL Tabel 1 Forventede fosforlofter frem til og med 2020/21 2017/1 8 2018/19 2019/20 2020/21 Skærpede områder Fra 2018/19 Kvægbrug 30 30 30 30
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække
BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING
SIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING Bent Ib Hansen Faglig nyt 20.09.2016 EU godkendelse af medicinsk zink som veterinærlægemidler To zink produkter er EU godkendt som veterinærlægemidler Dvs. produkt
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereRevurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad
Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereAFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse
Læs mereALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereØkologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau
Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Brugermanual Heidi Mai-Lis Andersen, Teodora Dorca-Preda, John Hermansen Formål
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereNY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG
NY MILJØREGULERING AF HUSDYRBRUG Per Tybirk, chefkonsulent Bent Ib Hansen, chefkonsulent Kongres 21. oktober 2015 Ny minister - 16 punkts-plan - Ny anmeldeordning - Ny miljøregulering 2... Miljøpolitisk
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereHvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk
Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mere4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten
4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning
Læs mereAnmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereFosfor (P) nye muligheder og udfordringer!
Fosfor (P) nye muligheder og udfordringer! Planteavlsdag 2018 Agropro Sjælland Søren Overgaard Schnipper Fosfor-loft??? Fosforregulering del af landbrugspakken fra dec. 2015 Ny husdyrregulering med ændret
Læs mereOpgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereKlima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion
Klima, zink og kobber Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion Bæredygtighed mulig CO 2 -reduktion frem mod 2050 Den danske regering har som mål, at Danmark i 2050 ikke længere bruger
Læs mereOmkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger i relation til tiltag, der begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2016 Document Version Også
Læs mereDe nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer
De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereVersion 8.5- august 2014
1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereFRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN
FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mere