Brugermanual til Eco-Plan Biogas
|
|
|
- Victoria Clausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning, grøngødning eller ikke har nogle gødningskilder. Den forgassede biomasse består af husdyrgødning og kløvergræs fra bedriften. Endelig kan økonomien for et biogasanlæg, der bruger biomasse fra bedriften samt importerer fra andre bedrifter, beregnes. Det følgende er en kort vejledning i brug af regnearket. Eco-Plan Biogas er bygget op af 7 faner. 1. Resultatoversigt, hvor beregningerne for to typer bedrifter kan sammenlignes. Forskellen mellem deres resultat bliver vist og sammenlagt med resultatet fra biogasanlægget (fane 7) 2. Mark, hvor fordelingen af afgrødernes bliver vist, effekten af de forudgående afgrøder og hvor gødningen fordeles til afgrøderne. 3. Gødning, hvor import af husdyrgødning, kvælstofindhold i gødningen og priser indtastes. 4. Biogasgødning, hvor input og output af biomasse til og fra biogasanlægget reguleres og der laves beregninger af transportomkostningerne. 5. Forudsætninger, hvor priser for afgrøder, udbytter, udbytteeffekter, omkostninger til udsæd og maskiner indtastes. 6. Investeringer, hvor de nødvendige ekstraomkostninger til investeringer på bedriften kan beregnes. 7. Biogasanlægget, hvor økonomien for biogasanlægget kan beregnes. Forskellige farvekoder på fanerne og cellerne viser forskellige betydninger og funktioner: Farve Gul baggrund Grøn baggrund Blå baggrund Hvid baggrund Rød celle Grøn celle Rødt trekantmærke i cellen Betydning Nudrift Med biogasproduktion Indsæt tal Resultat (låst) Cellen bliver rød, hvis tallet overstiger grænsen for tildeling af kvælstof eller antal hektar på de to bedrifter er uens. Cellen bliver grøn, hvis der er plads til at tildele mere kvælstof. Kommentar med hjælp eller en note til det der skal indtastes. Steps: Det anbefales at Nudriften og Med biogasproduktion fra starten laves ens, det betyder, at biogasproduktionen er en kopi af nudriften. Dette bør resulterer I to ens resultater og det skal bruges som et tjek af at alle relevante parameter er tilpasset og indtastet rigtigt. Følg derfor venligst
2 vejledningen/proceduren nedenfor, hvor overskrifterne svarer til en fane. Brug knapperne til at komme til det næste step. 1. Forudsætninger Vælg priser, responsværdier for kvælstof, udsædsomkostninger og maskinomkostninger. Der er indsat standardtal, men de skal bekræftes og tilpasses til den relevante situation eller land. Der er to forskellige responsværdier for kvælstof, afhængig af om jorden ener sandet eller leret. Se kommentaren i celle D6. Bemærk, at der ikke er mange standardværdier tilgængelig for efterafgrøder. Skift mellem fanerne: I fane 1 til 6 er der knapper, hvor du klikker for at komme videre i regnearket. I denne fane (Forudsætninger) starter du med at Klik på Show step 1 : dette fremhæver cellen du skal fokusere på. Klik på Start step 1 : giver dig mulighed for at indtaste eller ændre tal Klik på Go to step 2 : leder dig videre til næste fane du skal arbejde med. 2. Mark Indtast antallet at hektar for hver afgrøde i række B (husk efterafgrøder). Start med at lave dem ens i Nudrift og i Med biogasanlæg. Hvis du vælger frøgræs, kløvergræs eller bælgsæd opstår der en efter-afgrøde-effekt med kvælstof, som skal tildeles afgrøder, der bruger kvælstof. Hvis du kun har etårig kløvergræs eller frøgræs, skal du indtaste den samme værdi i ha pløjet pr år som i ha. med afgrøden. I kolonne I skal du tildele kvælstof til korn eller frøgræs, hvis den kvælstoffikserende afgrøde fungerer som en forafgrøde for disse afgrøder. (Vær opmærksom på at bælgsæd kan være forafgrøde for frøgræs såvel som for korn). Hvis kløvergræs eller frøgræs er 2-årig, skal kun halvdelen af deres areal pløjes og som konsekvens heraf er kun halvdelen af kvælstofmængden tilgængelig for den næste afgrøde. Du har nu medtaget sædskifteeffekten og du skal klikke på Go to step 3 som leder dig til: 3. Gødning Mængder og N-indhold i importeret husdyrgødning og/eller husdyrgødning fra egen besætning indtastes. Udnyttelsesprocenten bør justeres afhængig af gødningstypen, udbringningsmetoden osv. For fast møg kan 50 % udnyttelse være før højt som en enkeltårseffekt, men over flere år kan der være en langtidseffekt af fast møg, som kan lægges sammen. Gødningspriser og pris for udbringning bør tilpasses. Nudrift og Med biogasproduktion skal stadig gøres ens (som beskrevet tidligere). Gå nu tilbage til Mark-fanen ved at klikke på Go to step Mark Fordel gødningen i række M op til max. Giv først til afgrøderne med den største respons det betyder først frøgræs, herefter korn, græs/ved. græs og endelig kløvergræs. Giv op til den maksimale mængde kvælstof (N) hver afgrøde kan optage, hvilket du kan se I række N. I celle M19 og M45 kan du se om du har brugt al den effektive N fra Gødning-fanen. Grøn farve I cellen viser at der stadig er N tilbage og rød farve viser, at du har overskredet mængden af N du kan tildele. Gå til
3 resultatoversigten ved at klikke på Go to result. 5. Resultatoversigt Indtil nu har Nudrift og Med biogasproduktion været ens, og dette kontrolleres ved at tjekke at dækningsbidraget i resultatoversigten er det samme for både Nudrift og Med biogasproduktion. Hvis de ikke er ens, skal alle forhold og indtastninger tjekkes for at finde fejlen. Hvis de er ens fortsætter du ved at klikke på Go to step 6 6. Forudsætninger Forudsætningerne for brug af afgrøder til biogas er nu fastlagt. Hvad er priserne og udbyttet for afgrøderne til biogas, og hvad er udbytteresponsen for den tilførte kvælstof? Er der tilført energimajs? Kan der dyrkes nye afgrøder? Der kan indtastet en afgrøde efter eget valg både i Nudrift og i Med biogasproduktion. Klik on Go to step 7 7. Mark Nu kan du ændre Med biogasproduktion til at være den virkelige biogasproduktion. Hvis det giver mening, kan du ændre sædskiftet, så nogle hektar kløvergræs, græs/vedv. græs eller efterafgrøder er til biogasproduktionen. Du kan tilføje biogasmajs, Det totale antal hektar skal være ens for de to produktionstyper. Vær opmærksom på at for kløvergræs skal du indtaste hvor mange hektar, der pløjes hvert år for at mobilisere en mængde kvælstof som eftereffekt. Denne effekt skal igen tildeles i række I til frøgræs, korn, osv. som beskrevet i 2. Mark. Klik på Go to step 8 8. Gødning Under denne fane skal Med biogasproduktion også justeres til den virkelige biogasproduktion. Der skal tages stilling til om alt eller kun noget af egen husdyrgødning/importeret husdyrgødning skal ind i biogasanlægget. Prisen for husdyrgødningen og udbringningsomkostningerne skal overvejes. Det er muligt at reducere eller undgå importeret husdyrgødning for at erstatte det med biogasgylle baseret på egne energiafgrøder og husdyrgødning. Klik på Go to step 9 9. Biogasgødning Under denne fane beregnes udbyttet af energiafgrøder og de opsummeres som henholdsvis frisk vægt i tons og kvælstof. Mængden af kvælstof i husdyrgødningen er også summeret. Derudover kan du beregne omkostningerne til transport af biomasse til og fra biogasanlægget, hvis landmanden skal betale for det. Celle I17 viser hvor meget total-kvælstof bedriften bidrager med til biogasanlægget. I celle I20 indtaster du den samme mængde kvælstof, hvis alt det kvælstof, der er bidraget med kommer tilbage til landmanden igen. I celle G20 kan kvælstofindholdet pr. ton biogasgylle indtastes. Koncentrationen kan være vanskelig at forudsige, da det afhænger af hvilken biomasse
4 biogasanlægget bruger fra andre kilder. Hvis biogasanlægget primært er gyllebaseret skal indholdet ligge tæt op af ubehandlet gylle, muligvis lidt over. Hvis biogasanlægget bruger meget fast biomasse (fast møg og afgrøder) vil kvælstofindholdet sandsynligvis være højere sammenlignet med ubehandlet gylle. Det vil ligge omkring 5-6 kg total-n pr. tons. Bemærk at hvis kvælstofindholdet er urealistisk højt, kan du risikere at fastsætte for lave omkostninger til køb af husdyrgødning, transport og udbringning af biogasgylle. Klik på Go to step Gødning Graden af kvælstofudnyttelse af biogasgylle skal fastsættes, såvel som prisen pr. tons gylle og udbringningsomkostningerne. Klik på Go to step Mark Efter import at biogasgylle, skal fordelingen af gødning i kolonnne M justeres igen. Hvis der er kvælstof i overskud, skal importen af biogasgylle sænkes, så der er mere input end output af biogasgylle fra anlægget under fanen Biogasgødning. En anden mulighed er at udelade importeret husdyrgødning under fanen Gødning. Klik på Go to step Investeringer Hvis du ved at biogasproduktion vil kræve nogle investeringer på bedriften (ud over anlægsinvesteringen) skal investeringssummen, renten og antal år til afskrivning skrives ind i beregningsarket og de årlige omkostninger beregnes. Det kan dreje sig om gylletanke, overdækning, køresiloer, pumper osv. Klik på Go to result 13. Resultatoversigt Beregningerne for bedriften er nu afsluttet. Resultatet kan ses i og analyseres fra resultatoversigten. Hvis du ønsker at ændre betingelserne igen, f.eks. med en anden markplan i Med biogasproduktion skal du huske at ændre betingelserne under alle de relevante faner. F.eks.: En ny plan for marken under fanen Mark -> juster Eftervirkning under fanen Mark -> tilpas importeret biogasgylle under fanen Gødning -> ændrer placeret gødning under fanen Mark eller En ekstra gødningsimport/gødningsproduktion under fanen Gødning -> tilpas importeret biogasgylle under fanen Gødning -> ændrer placeret gødning under fanen Mark. 14. Biogasanlæg
5 Fanen Biogasanlæg er et tillæg til bedriftsberegningen og den hænger sammen med bedriften i forhold til køb af biomasse fra bedriften og levering/salg af biogasgylle til bedriften. Beregningerne under fanen Biogasanlæg viser den årlige omsætning med en gennemsnitlig årlig renteomkostning i afskrivningsperioden. Fanen beregner rentabiliteten for biogasanlægget i sig selv og lægger det til det årlige økonomiske resultat for bedriften i resultatet under fanen Resultatoversigt. Beregningen er ikke en nøjagtig beregning af hvad et biogasanlæg vil koste og give i afkast i kroner i virkeligheden, men det giver en indication, og det viser hvor meget biomasse der er brug for fra en eller flere bedrifter for at opnå et økonomisk tilfredsstillende udbytte. Beregningen er lavet med fastsatte nutids-priser uden inflation og uden fremtidig udvikling I priser, lønninger og renteniveauer. Indtastning af værdier under fanen Biogasanlæg : Investering Investeringsomkostningerne til biogasanlægget skal indtastes i nederste højre side af skemaet. Se cellekommentaren, som fortæller at små anlæg er dyrere pr. kw end større anlæg. Indtast værdien pr. kw. De totale investeringsomkostninger beregnes, men er kun en indikation af investeringens størrelse. Biomasse input Start nu øverst i arket og se også kommentarerne i nogle af cellerne. Input af biomasse genereres automatisk fra bedriften i Med biogasproduktion under fanen Gødning. Yderligere biomasse fra andre bedrifter kan indtastes. Biogasproduktionen pr. ton biomasse kan ændres. CHP (motor) størrelse Biogasproduktionen pr. år beregnes og størrelsen på CHP en beregnes ud fra et vurderet antal årlige driftstimer. Kraft-/varmeproduktion El- og varme produktion beregnes, men effektiviteten (%) skal indtastes i forhold til motorens størrelse. Se kommentaren i cellen. Indtægt fra energi og gylle Feed-in tariffen kan ændres for el og varme. Indtægten fra salg af biogasgylle til bedriften i regnearket er beregnet (overført fra andre faner), men hvis biogasgylle sælges til andre bedrifter skal mængder og priser indtastes. Driftsomkostninger El-omkostninger beregnes som en procentdel af den producerede energi. Se kommentaren i cellen.
6 Vedligeholdelse beregnes separate for biogasanlægget og CHP en. Investeringen skal indtastes nederst i skemaet. Arbejdstimerne beregnes ud fra størrelsen af CHP en ud fra KTBL-data. Timelønnen kan tilpasses. Biomasseomkostninger for bedriften (kun energiafgrøder) i regnearket er overført fra relevante faner, men substratomkostninger fra andre bedrifter skal indtastes som omkostninger pr. tons. Transportomkostninger kan beregnes under fanen Biogasgødning. Hvis biogasanlægget skal betale omkostningerne skal det slettes under fane 4 og resultatet skal indtastes her. Transportomkostninger for andre bedrifter kan også indtastes. Omkostninger til forsikring, service og uforudsigelige omkostninger er beregnet til 1 % af investeringsomkostningerne. De totale driftsomkostninger beregnes. Tilbagebetalingstid og renteomkostninger Tilbagebetalingstid og gennemsnitlige renteomkostninger beregnes. Rentesatsen og tilbagebetalingsperioden skal indtastes. Renteomkostningerne er en gennemsnitlig årlig renteomkostning for hele tilbagebetalingsperioden af lånet. I virkeligheden vil renten være højest i begyndelsen og aftage henimod slutningen af perioden. I beregningen skal realrente vælges, da der ikke er taget højde for inflation. Hvis der bruges en markedsrente skal der i beregningen også indgå en inflationsrate for at sikre en faldende værdi af gælden. Det årlige resultat for biogasanlægget beregnes og overføres til den første fane Resultatoversigt. Rentabilitet = afkast af investering Til sidst beregnes rentabiliteten for biogasanlægget og det viser, hvor meget af investeringen, der er dækket af resultatet og den betalte rente. Rentabiliteten eller afkastet af investeringen beregnes som (resultatet for biogasanlægget + rentebetaling) i procent af den totale investering. 15. Resultatoversigt Beregningen er afsluttet og det samlede resultat for bedriften og biogasanlægget ses under fane 1. Resultatoversigt.
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Foderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Vejledning til CropSAT 2018.
Vejledning til CropSAT 2018. Gå på internettet (Google Chrome, Explorer) og skriv Cropsat.dk Så er du i gang! Indledning På øverste linje i CropSAT ses at programmet er inddelt i tre skærmbilleder, hvor
15. Regler for gødning og jordforbedring
15. Regler for gødning og jordforbedring Du skal først og fremmest bevare eller forøge jordens frugtbarhed og biologiske aktivitet, ved at 171 : Dyrke bælgplanter og andre planter til grøngødning. Sørge
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Afgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen [email protected] Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften
Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG
EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I TYSKLAND DYNAHEAT HPE & CO. KG Tyskland - Dynaheat HPE GmbH & Co. KG I mange år havde anlægsejeren tænkt på at udnytte gyllen fra sin bedrift til energiproduktion i kombination
Økologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.
Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.
Modulet maskininvestering smodulet er et tillægsmodul. Du har adgang til det fra følgende steder: - Via maskintakstkartoteket - Via menuen "Værktøjer/ ". For investeringer der er udregnet via kartoteket
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING
UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Trin for trin-guide til Fællesskema 2017
Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 1. Vigtige ændringer i 2017... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 3 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 4 4. Hent resten
Mark og Maskiner et modul i FMS
En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Udarbejdet af Tina Tind Wøyen, VFL og Michael Højholdt, VFL Mark og Maskiner et modul i FMS Denne introduktion er baseret på Version
En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:
79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse
Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Biogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene
Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug
Generelt. Generelt. Installation af Næsgaard PocketMark. Synkronisering af data
Generelt Generelt Dette afsnit beskriver brug af Næsgaard PocketMark. PocketMark er i princippet en miniudgave af Næsgaard Mark.NET som kan køre på en lommecomputer. Lommecomputeren skal anvende styresystemet
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Biogas fra energiafgrøder giver bedre sædskifter og højere udbytter
Lone S Side 1 af 9 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 7. august 2007 LandbrugsInfo >
Case 2: Investeringsberegninger med scenarier
Case 2: Investeringsberegninger med scenarier Forudsætninger Det antages at jorden købes for 6.750.000 kr. og maskiner (vandingsmaskiner og vogne) for 400.000 kr. Den samlede investeringssum udgør derfor
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen,
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK
ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse
Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
TID-data i Excel regneark. Generelt. Forberede tid-data
Generelt Formål Ved at eksportere TID-data til Excel programmet er der mulighed for at analysere data på flere måder end i TID-programmet. I Excel er der mulighed for at arbejde med TID-data i en såkaldt
Kom godt i gang med Markjournal Online
Kom godt i gang med Markjournal Online Markjournal Online er et enkelt registreringsværktøj, der 'fødes' med mark- og dyrkningsplan-oplysninger fra DLBR IT. Oftest vil det være din konsulent, der har lagt
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Kvæg (Konventionel/Økologisk) en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Peter Hvid Laursen, VFL. Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS
Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft
Kort opsummering Krav om P i handelsgødning medregnes kommer fra EU 90 kg P/ha over 3 år reglen afskaffet. Husdyrgødningsaftaler kun fra producent til slutbruger. Målrettede skærpede fosforlofter fra 2019
Vejledning i Logbog for gylletanke
Vejledning i Logbog for gylletanke Sådan bruger du elektronisk logbog for gylletanke Oversigt 1. Logbog for gylletanke på Landmand.dk 2. Logbogen - Oversigt 3. Opret gylletanke 4. Notér udbringning(er)
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,
Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING
Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...
Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2
14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.
126 14. Investering Opgave 14.1. Kapitalindvindingsfaktor A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning. Levetid Rente Kapitalindvindingsfaktor Tabelopslag Beregnet 3 5 % 36,72 36,71
Kom godt i gang med DLBR INVE
Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
